30.11.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 313/58

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

11.

12.

13.

14.

15.

Bilag 1A:

Bilag 1B:

Bilag 2:

Bilag 3:

Bilag 4:

Bilag 5:

Bilag 6:

Bilag 7:

Bilag 8:

Bilag 9:

Bilag 10:

Bilag 11:

Bilag 12:

Bilag 13:

Bilag 14:

Bilag 15:

Tillæg 1 —

Tillæg 2 —

Tillæg 3 —

Bilag 16:

Bilag 17:

Tillæg 1 —

Tillæg 2 —

Tillæg 3 —

2.2.1.

de stive dele (lukkebeslag, befæstigelsesbeslag, retraktor osv.)

2.2.2.

gjordenes materiale, vævning, mål og farve, eller

2.2.3.

sættets geometri.

2.7.

»Referenceområde«: rummet mellem to lodrette planer i længderetningen med en afstand på 400 mm og symmetrisk i forhold til H-punktet, som defineres ved, at det hovedformede apparat, som beskrives i regulativ nr. 21, bilag 1, roteres fra lodret til vandret stilling. Apparatet anbringes som beskrevet i nævnte bilag til regulativ nr. 21 og indstilles til maksimumslængden 840 mm.

2.8.

»Airbag-sæt«: en anordning, som er monteret som et supplement til sikkerhedsseler og fastholdelsesanordninger i motordrevne køretøjer, dvs. et system, som i tilfælde af et kraftigt stød mod køretøjet automatisk udfolder en fleksibel struktur med det formål gennem sammentrykning af luftarten inde i strukturen at begrænse konsekvenserne af, at en eller flere af en persons kropsdele kommer i kontakt med passagerkabinens interiør.

2.9.

»Passager-airbag«: en airbag, der er beregnet til at beskytte passager(er) på andre sæder end førersædet i tilfælde af en frontal kollision.

2.10.

»Barnefastholdelsesanordning«: en anordning som defineret i regulativ nr. 44.

2.11.

»Bagudvendende«: rettet modsat køretøjets normale køreretning.

2.14.4.1.

reduktion af køretøjets hastighed (enkeltvirkende)

2.14.4.2.

en kombination af en reduktion af køretøjets hastighed, selens bevægelse eller andre automatiske metoder (dobbeltvirkende).

2.18.1.

»Forreste passagersæde«: et sæde, hvis »forreste H-punkt« befinder sig i eller foran det lodrette tværgående plan gennem førerens R-punkt.

2.21.1.

længdeindstilling

2.21.2.

højdeindstilling

2.21.3.

vinkelindstilling.

2.23.1.

sædernes opbygning, udformning, mål og materialer

2.23.2.

indstillingssystemernes og alle låsesystemernes type og mål

2.23.3.

type og dimensioner af sikkerhedsselernes forankringer på sædet, af sædets forankring og de deraf berørte dele af køretøjets stel.

2.29.

»Isofix«: et system til fastgørelse af en barnefastholdelsesanordning i køretøjer med to stive forankringer i køretøjet, to tilsvarende stive fastgørelsesbeslag på barnefastholdelsesanordningen og en anordning til begrænsning af barnefastholdelsesanordningens rotation

2.30.

»Isofix-barnefastholdelsesanordning«: en barnefastholdelsesanordning, der opfylder forskrifterne i regulativ nr. 44, som skal fastgøres til et Isofix-forankringssystem, der opfylder forskrifterne i regulativ nr. 14.

2.31.

»Isofix-position«: et system, der tillader montering af:

2.32.

»Isofix-forankringssystem«: et system bestående af to nedre Isofix-forankringer, der opfylder forskrifterne i regulativ nr. 14, og som er konstrueret til fastgørelse af en Isofix-barnefastholdelsesanordning sammen med en antirotationsanordning.

2.33.

»Nedre Isofix-forankring«: en stiv, rund horisontal stang med en diameter på 6 mm, der stikker ud fra køretøjets eller sædets konstruktion til fastgørelse og fastholdelse af en Isofix-barnefastholdelsesanordning ved hjælp af Isofix-beslag.

a)

En antirotationsanordning for en universal Isofix-barnefastholdelsesanordning består af en Isofix-topstrop.

b)

En antirotationsanordning for en semi-universal Isofix-barnefastholdelsesanordning består af en topstrop, køretøjets instrumentbræt eller et støtteben, der skal begrænse fastholdelsesanordningens rotation ved frontalt sammenstød.

c)

For så vidt angår universale og semi-universale Isofix-barnefastholdelsesanordninger udgør køretøjets sæde i sig selv ikke en anti-rotationsanordning.

2.35.

»Isofix-topstropforankring«: en anordning, der opfylder forskrifterne i regulativ nr. 14, f.eks. en stang, der er placeret i et nærmere bestemt område og er beregnet til fastgørelse af en Isofix-topstropkonnektor og overføre fastholdelseskraften til køretøjets stel.

2.36.

»Styreanordning«: en anordning der skal hjælpe den person, der monterer Isofix-barnefastholdelsesanordningen, ved fysisk at styre Isofix-beslagene på Isofix-barnefastholdelsesanordningen, så de rettes korrekt ind efter de nedre Isofix-forankringer og lettere går i indgreb med disse.

2.37.

»Isofix-afmærkning«: mærkning, der fortæller en person, der ønsker at montere en Isofix-barnefastholdelsesanordning, hvor i køretøjet Isofix-positionerne og de enkelte Isofix-forankringssystemer er placeret.

2.38.

»Barnefastholdelsesfikstur«: en fastholdelsesanordning i henhold til en af de syv Isofix-størrelsesklasser defineret i punkt 4 i bilag 17 — tillæg 2, til dette regulativ, og hvis mål er opgivet i figur 1 til figur 7 i nævnte punkt 4. Disse barnefastholdelsesfiksturer bruges i dette regulativ til at bestemme, hvilke størrelsesklasser af Isofix-barnefastholdelsesanordninger, der kan monteres på køretøjets Isofix-positioner. En af barnefastholdelsesfiksturerne, den såkaldte ISO/F2 (B), som beskrives i figur 2 i ovennævnte punkt 4, anvendes også i regulativ nr. 14 til at kontrollere placering af og adgangsmulighederne til eventuelle Isofix-forankringssystemer.

3.1.1.

Ansøgning om typegodkendelse af en køretøjstype med hensyn til sikkerhedsselernes og fastholdelsesanordningernes forankring indgives af fabrikanten af køretøjet eller dennes behørigt godkendte repræsentant.

3.1.2.

Den skal ledsages af de nedenfor nævnte dokumenter i tre eksemplarer og med følgende angivelser:

3.1.2.1.

tegninger over hele køretøjets stel i en passende målestok, der angiver sikkerhedsselernes placering, og detailtegninger over sikkerhedsselerne og den steldel, de er forankret til

3.1.2.2.

angivelse af anvendte materialer, der kan have indflydelse på sikkerhedsselernes modstandsdygtighed

3.1.2.3.

teknisk beskrivelse af sikkerhedsselerne

3.1.2.4.

ved sikkerhedsseler fastgjort til sædet:

3.1.2.5.

detaljeret beskrivelse af køretøjets type med hensyn til sædernes udformning, forankringen af sæderne og deres indstillings- og spærreanordninger

3.1.2.6.

tegninger af sæderne, af deres forankring til køretøjet og af deres indstillings- og spærreanordninger, i passende målestok og tilstrækkeligt detaljerede.

3.1.3.

Fabrikanten skal til prøveanstalten stille til rådighed enten et køretøj, der er repræsentativt for den type, der skal godkendes, eller de dele af køretøjet, der af den prøveanstalt, der foretager godkendelsesprøvningerne, betragtes som væsentlige for prøvning af sikkerhedsselerne.

3.2.1.

Begæring om udstedelse af typegodkendelse for en type sikkerhedsseler indgives af indehaveren af varemærket eller af dennes befuldmægtigede. For så vidt angår fastholdelsesanordninger indgives begæringen om udstedelse af typegodkendelse for en type fastholdelsesanordninger af indehaveren af varemærket eller dennes befuldmægtigede eller af fabrikanten af det køretøj, hvortil den skal anvendes, eller dennes befuldmægtigede.

3.2.2.

Med begæringen skal følge:

3.2.2.1.

en detaljeret teknisk beskrivelse af seletypen med oplysninger om gjordene og de stive dele, ledsaget af tegninger af sættets dele; tegningerne angiver det sted, hvor typegodkendelsesmærket og de(t) supplerende symbol(er) skal anbringes i forhold til godkendelsesmærket. I beskrivelsen skal opgives farven på det eksemplar, der forelægges til godkendelse, samt hvilke(n) køretøjstype(r), denne seletype er beregnet til. For så vidt angår retraktorer medleveres monteringsvejledningen for føleren, og for selestrammeranordninger eller -systemer medleveres en fuldstændig teknisk beskrivelse af konstruktionen og funktionen, herunder føleren, hvis en sådan forefindes, med en beskrivelse af aktiveringsmetoden og alle nødvendige metoder til at undgå, at den aktiveres uforvarende. For så vidt angår fastholdelsesanordninger skal beskrivelsen omfatte: tegninger af køretøjets stel og sædernes konstruktion, justeringsanordninger og befæstigelsesbeslag, som tilstrækkelig detaljeret angiver placeringen af sædernes og selernes befæstigelse og forstærkninger; specifikation af anvendte materialer, der kan have indflydelse på modstandsdygtigheden af sæders og selers forankringer; en teknisk beskrivelse af forankringspunkter for sæder og seler; en teknisk beskrivelse af forankringspunkter for sæder og seler. Hvis selen er beregnet til fastgørelse til køretøjets stel gennem en anordning til højdejustering af selen, angives det i den tekniske beskrivelse, hvorvidt denne anordning betragtes som en del af selen

3.2.2.2.

seks prøver af seletypen, heraf en til referenceformål

3.2.2.3.

10 meter af hver type gjord, der er anvendt i selen.

3.2.2.4.

Den tekniske tjeneste, der udfører prøverne med henblik på typegodkendelse, kan udbede sig flere prøver.

3.2.3.

For så vidt angår fastholdelsesanordninger, skal ansøgeren til den tekniske tjeneste, der foretager prøvningerne til typegodkendelse, levere to prøveeksemplarer, der kan omfatte to af de i punkt 3.2.2.2 og 3.2.2.3 nævnte prøveeksemplarer, samt efter eget valg enten et køretøj, der er repræsentativt for den type, der skal godkendes, eller de dele af køretøjet, som den tekniske tjeneste betragter som væsentlige for prøvning af fastholdelsesanordningen.

5.1.

En attest, svarende til modellen i punkt 5.1.1 eller 5.1.2, skal vedhæftes typegodkendelsesattesten:

5.1.1.

bilag 1A for ansøgninger, som omtales i punkt 3.1

5.1.2.

bilag 1B for ansøgninger, som omtales i punkt 3.2.

5.2.1.

Hvis et køretøj, der indstilles til godkendelse i henhold til dette regulativ, opfylder kravene i punkt 8 nedenfor og i bilag 15 og 16 til dette regulativ, skal der udstedes typegodkendelse til denne køretøjstype.

5.2.2.

Hver af de godkendte typer tildeles et godkendelsesnummer. De to første cifre (i øjeblikket 04) angiver ændringsserien, der omfatter de seneste større tekniske ændringer af regulativet på tidspunktet for udstedelsen af godkendelsen. Samme kontraherende part må ikke tildele en anden køretøjstype samme nummer som angivet i punkt 2.16 ovenfor.

5.2.3.

Godkendelse, udvidelse, nægtelse eller inddragelse af en godkendelse eller endeligt ophør af produktionen af en køretøjstype i henhold til dette regulativ meddeles de kontraherende parter i overenskomsten af 1958, som anvender dette regulativ, ved hjælp af en meddelelse, der er i overensstemmelse med modellen i bilag 1A til dette regulativ.

5.2.4.

Alle køretøjer, der er i overensstemmelse med køretøjstypen, som godkendes i henhold til dette regulativ, forsynes med en international godkendelsespåskrift, der påsættes på et synligt og lettilgængeligt sted, som er angivet i godkendelsen, og som består af:

5.2.4.1.

en cirkel, der omgiver bogstavet »E«, efterfulgt af et entydigt nummer for det land, der har udstedt godkendelsen (3)

5.2.4.2.

nummeret på dette regulativ efterfulgt af bogstavet R, en bindestreg og godkendelsesnummeret til højre for den cirkel, der foreskrives i punkt 5.2.4.1.

5.2.5.

Er køretøjet i overensstemmelse med en køretøjstype, som efter et eller flere af regulativerne i bilaget til overenskomsten er godkendt i den stat, som har meddelt godkendelse efter dette regulativ, behøver det i punkt 5.2.4.1 foreskrevne symbol ikke gentages; i så tilfælde skal yderligere godkendelsesnumre og symboler for alle de regulativer, som godkendelsen er udstedt efter i det land, hvor godkendelsen er udstedt i henhold til dette regulativ, placeres i lodrette kolonner til højre for det symbol, der er beskrevet i punkt 5.2.4.1.

5.2.6.

Godkendelsesmærket skal være letlæseligt og må ikke kunne fjernes.

5.2.7.

Godkendelsesmærket anbringes tæt ved eller på selve køretøjets dataplade, som er påsat af fabrikanten.

5.3.1.

Hvis prøverne på en seletype, der indleveres i overensstemmelse med bestemmelserne i punkt 3.2 ovenfor, opfylder kravene i punkt 4, 5.3 og 6 i dette regulativ, skal godkendelsen udstedes.

5.3.2.

Hver af de godkendte typer tildeles et godkendelsesnummer. De to første cifre (i øjeblikket 04 svarende til ændringsserie 04, der trådte i kraft den 22. december 1985) angiver serien af de seneste større tekniske ændringer af regulativet på tidspunktet for udstedelsen af godkendelsen. Samme kontraherende part må ikke tildele en anden seletype eller type af fastholdelsesanordning samme nummer.

5.3.3.

Underretning om godkendelse eller udvidelse eller nægtelse af godkendelse af en type af sikkerhedssele eller fastholdelsesanordning i henhold til dette regulativ gives de kontraherende parter i overenskomsten af 1958, som anvender dette regulativ, ved hjælp af en meddelelse, der er i overensstemmelse med modellen i bilag 1B til dette regulativ.

5.3.4.

Ud over påskrifterne, som kræves i henhold til punkt 4 ovenfor, anføres følgende på et passende sted for alle seler, der er i overensstemmelse med en type, der godkendes under dette regulativ:

5.3.4.1.

et internationalt godkendelsesmærke bestående af:

5.3.4.1.1.

en cirkel, der omgiver bogstavet »E«, efterfulgt af et entydigt nummer for det land, der har udstedt godkendelsen (4)

5.3.4.1.2.

et godkendelsesnummer

5.3.4.2.

følgende supplerende symbol(er):

5.3.4.2.1.

bogstavet »A« for en trepunktssele, bogstavet »B« for en hoftesele og bogstavet »S« for en særlig seletype

5.3.4.2.2.

symbolerne i punkt 5.3.4.2.1 suppleres med følgende:

5.3.4.2.2.1.

»e« for en sele med en energiafledende anordning

5.3.4.2.2.2.

bogstavet »r« for en sele med retraktor efterfulgt af symbolet (1, 2, 3, 4 eller 4N) på den anvendte retraktor i overensstemmelse med punkt 2.14 i dette regulativ, og bogstavet »m«, hvis retraktoren er en dobbeltvirkende inerti-retraktor

5.3.4.2.2.3.

bogstavet »p« for en sele med selestrammeranordning

5.3.4.2.2.4.

bogstavet »t« for en sele med retraktor med indbygget slækkeanordning

5.3.4.2.2.5.

Seler med en retraktor af typen 4N forsynes desuden med et symbol bestående af et rektangel, hvor et køretøj i klasse M1 er krydset over, hvilket viser, at denne retraktortype er forbudt i køretøjer i denne klasse.

5.3.4.2.2.6.

Hvis sikkerhedsselen er godkendt i henhold til bestemmelserne i punkt 6.4.1.3.3 i dette regulativ, mærkes den med ordet »AIRBAG« i et rektangel.

5.3.4.2.3.

Såfremt selen indgår i en fastholdelsesanordning, anbringes bogstavet »Z« foran symbolerne i punkt 5.3.4.2.1.

5.3.5.

Punkt 2 i bilag 2 til dette regulativ indeholder eksempler på udformning af godkendelsesmærker.

5.3.6.

Angivelserne i punkt 5.3.4 skal enten ved hjælp af en mærkat eller direkte mærkning på selen anbringes let læseligt, og således at de ikke kan udviskes. Mærkaten eller mærkningen skal være modstandsdygtige over for slid.

5.3.7.

Mærkaterne, som omtales i punkt 5.3.6 ovenfor, kan enten udleveres af den myndighed, der har udstedt godkendelsen, eller med samme myndigheds godkendelse, af fabrikanten.

6.1.1.

Alle prøver, der indleveres i overensstemmelse med punkt 3.2.2.2, 3.2.2.3 og 3.2.2.4 ovenfor, skal opfylde specifikationerne i punkt 6 i dette regulativ.

6.1.2.

Sikkerhedsselen eller fastholdelsesanordningen skal være konstrueret og fremstillet således, at disse, når de er korrekt monteret og korrekt anvendt af brugeren, fungerer effektivt og nedsætter risikoen for kvæstelser i tilfælde af en ulykke.

6.1.3.

Sikkerhedsselernes eller fastholdelsesanordningernes gjorde må ikke kunne udsætte bæreren for farer.

6.1.4.

Brugen af materialer med polyamid 6's egenskaber hvad angår væskeretention er forbudt i alle mekaniske dele, hvor et sådant fænomen kan have negative konsekvenser for deres funktion.

6.2.1.1.

Sikkerhedsselens stive dele, som lukkebeslag, justeringsanordninger, befæstigelsesbeslag osv., må ikke have skarpe kanter, der kan fremkalde slid eller brud på gjordene ved gnidning.

6.2.1.2.

Alle dele af et sæt, der kan udsættes for korrosion, skal være passende korrosionsbeskyttede. Efter korrosionsprøven, som de skal underkastes i henhold til punkt 7.2, må der hverken vise sig forandringer, som kan skade anordningens korrekte funktion, eller tegn på betydelig korrosion, når delene undersøges med det blotte øje af en sagkyndig iagttager.

6.2.1.3.

Stive dele, der skal aflede energi eller underkastes eller videreføre en belastning, må ikke være skrøbelige.

6.2.1.4.

Sikkerhedsselens stive dele og dele fremstillet af plast skal anbringes og monteres således, at de ved normal brug af et motorkøretøj ikke bliver fastklemt under et sæde, der kan forskydes, eller i døren på dette køretøj. Såfremt en af disse dele ikke er i overensstemmelse med ovennævnte krav, skal den underkastes slagsejhedsprøvning som angivet i punkt 7.5.4 nedenfor. Hvis nogen plastovertræk eller -dæksler efter prøvningen udviser synlige brud, skal hele den pågældende plastdel fjernes, og det skal kontrolleres, hvorvidt de øvrige dele stadig yder samme sikkerhed. Hvis de øvrige dele af sættet fortsat yder sikkerhed, og hvis der ikke konstateres synlige brud, skal det på ny kontrolleres, om sættet opfylder kravene i punkt 6.2.2, 6.2.3 og 6.4.

6.2.2.1.

Lukkebeslaget skal være konstrueret således, at ukorrekt anvendelse er udelukket. Dette betyder bl.a., at lukkebeslaget ikke må kunne være låst halvt. Måden, det åbnes på, skal være helt indlysende. De dele af lukkebeslaget, der kan komme i kontakt med bærerens krop, skal omfatte en del på mindst 20 cm2 og mindst 46 mm i bredden målt i et plan, der højst er placeret 2,5 mm fra kontaktfladen. For lukkebeslag til H-seler betragtes sidstnævnte krav som værende opfyldt, hvis lukkebeslagets kontaktflade med bærerens krop ligger mellem 20 og 40 cm2.

6.2.2.2.

Lukkebeslaget skal forblive lukket, også når det ikke er belastet, uanset køretøjets stilling. Det må ikke kunne åbnes uforvarende, ved et uheld eller ved en belastning på mindre end 1 daN. Lukkebeslaget skal være let at bruge og gribe; når det ikke er under belastning, og når det er udsat for den belastning, der angives i punkt 7.8.2 nedenfor, skal det kunne udløses af bæreren med en enkelt bevægelse med én hånd i én retning; når sættene skal anvendes på de yderste siddepladser foran, undtagen til H-seler, skal lukkebeslaget også kunne lukkes af bæreren med en enkelt bevægelse med én hånd i én retning. Lukkebeslaget skal åbnes ved tryk på en knap eller ved lignende anordning. Overfladen, som skal udsættes for dette tryk, skal have følgende dimensioner med knappen i den faktiske udløserstilling, når denne projiceres over i et plan vinkelret på knappens oprindelige bevægelsesretning: mindst 4,5 cm2 med en mindste bredde på 15 mm for indbyggede anordninger; mindst 2,5 cm2 med en mindste bredde på 10 mm for ikke-indbyggede anordninger. Lukkebeslagets udløsningsoverflade skal være rødt. Ingen anden del af beslaget må have denne farve.

6.2.2.3.

Lukkebeslaget skal fungere normalt, når det udsættes for den i punkt 7.5.3 angivne prøvning.

6.2.2.4.

Lukkebeslaget skal kunne modstå gentagen brug og skal åbnes og lukkes 5 000 gange under normale brugsbetingelser, før det underkastes den dynamiske prøvning i punkt 7.7. For lukkebeslag til H-seler kan prøvningen udføres, uden at alle tunger indføres.

6.2.2.5.

Den til åbning af lukkebeslaget nødvendige kraft under prøvningen i punkt 7.8 må ikke overstige 6 daN.

6.2.2.6.

Lukkebeslaget skal prøves for modstandsdygtighed i henhold til punkt 7.5.1 og i påkommende tilfælde 7.5.5. Det må ikke brydes, deformeres væsentligt eller åbne sig ved den foreskrevne belastning.

6.2.2.7.

For lukkebeslag, der omfatter en fælles komponent for to sæt, skal prøvningerne af modstandsdygtighed og udløsning i punkt 7.7 og 7.8 ligeledes udføres for den del af beslaget i det ene sæt, der skal samles med den modsvarende del af det andet sæt, hvis det er muligt at samle lukkebeslaget på den måde under normal brug.

6.2.3.1.

Når bæreren har taget selen på, skal den enten justeres automatisk eller være konstrueret på en sådan måde, at den manuelle justeringsanordning er let tilgængelig for bæreren i siddende stilling og let at anvende. Den skal kunne strammes med én hånd for at tilpasses bærerens størrelse og sædets stilling i køretøjet.

6.2.3.2.

To prøveeksemplarer af hver justeringsanordning skal underkastes prøvning i overensstemmelse med punkt 7.3. Gjorden må ikke glide mere end 25 mm i den enkelte justeringsanordning, og den totale målte glidning må ikke overstige 40 mm for samtlige justeringsanordninger.

6.2.3.3.

Alle justeringsanordninger skal prøves for modstandsdygtighed i overensstemmelse med punkt 7.5.1. De må ikke knække eller løsne sig ved den foreskrevne belastning.

6.2.3.4.

Efter at prøvningen er udført i overensstemmelse med punkt 7.5.6, må den nødvendige kraft til at betjene justeringsanordningen manuelt ikke overstige 5 daN.

6.2.5.1.1.

Gjorden i en sikkerhedssele med en retraktor med manuel udløsning må ikke bevæge sig mere end 25 mm mellem retraktorens låsestillinger.

6.2.5.1.2.

Gjorden i en sikkerhedssele skal kunne trækkes ud fra en retraktor med manuel udløsning indtil 6 mm fra sin maksimumslængde, når et træk på mindst 1,4 daN og højst 2,2 daN anvendes på gjorden i den normale udtræksretning.

6.2.5.1.3.

Gjorden skal trækkes ud af retraktoren og rulles op igen 5 000 gange, som beskrevet i punkt 7.6.1. Retraktoren underkastes derefter den i punkt 7.2 anførte korrosionsprøvning og den i punkt 7.6.3 anførte støvprøvning. Derefter skal der kunne gennemføres yderligere 5 000 udtrækninger og oprulninger. Efter ovenstående prøvninger skal retraktoren fungere korrekt og stadig opfylde bestemmelserne i punkt 6.2.5.1.1 og 6.2.5.1.2 ovenfor.

6.2.5.2.1.

Gjorden i en sikkerhedssele med automatisk retraktor må ikke bevæge sig mere end 30 mm mellem retraktorens låsestillinger. Bevæger bæreren sig bagud, skal sikkerhedsselen enten forblive i sin udgangsstilling eller automatisk vende tilbage til denne stilling, når bæreren på ny bevæger sig fremad.

6.2.5.2.2.

Såfremt retraktoren er monteret med en hoftesele, må tilbagetrækningskraften på gjorden ikke være under 0,7 daN målt i henhold til punkt 7.6.4 på den frie længde mellem attrappen og retraktoren.

Såfremt retraktoren udgør en del af en fastholdelsesanordning til den øvre del af torsoen, skal tilbagetrækningskraften på gjorden være mindst 0,1 daN og højst 0,7 daN målt på tilsvarende måde.

6.2.5.2.3.

Gjorden skal trækkes ud af retraktoren og rulles op igen 5 000 gange, som beskrevet i punkt 7.6.1. Retraktoren underkastes derefter den i punkt 7.2 anførte korrosionsprøvning og derefter den i punkt 7.6.3 anførte støvprøvning. Derefter skal der kunne gennemføres yderligere 5 000 udtrækninger og oprulninger. Efter ovenstående prøvninger skal retraktoren fungere korrekt og stadig opfylde bestemmelserne i punkt 6.2.5.2.1 og 6.2.5.2.2 ovenfor.

6.2.5.3.1.

En inerti-retraktor skal opfylde følgende krav, når den prøves i henhold til forskrifterne i punkt 7.6.2. For enkeltvirkende retraktorer er kun specifikationerne i punkt 2.14.4.1 vedrørende reduktion af køretøjets hastighed gældende.

6.2.5.3.1.1.

Fastlåsningen skal være sket, når reduktionen af køretøjets hastighed når 0,45 g (5) for type 4 eller 0,85 g for type 4N-retraktorer.

6.2.5.3.1.2.

Den må ikke låse ved accelerationsværdier for gjorden målt i dennes udtrækningsretning på mindre end 0,8 g for type 4 eller mindre end 1,0 g for type 4N-retraktorer.

6.2.5.3.1.3.

Den må ikke låse, når dens føleanordning har en hældning på 12o eller derunder i alle retninger i forhold til den af fabrikanten angivne monteringsretning.

6.2.5.3.1.4.

Den skal låse, når føleanordningen har en hældning på mere end 27o for type 4- eller 40o for type 4N-retraktorer uanset retning i forhold til den monteringsposition, som angives af fabrikanten.

6.2.5.3.1.5.

I tilfælde, hvor aktivering af en retraktor styres af et eksternt signal eller en ekstern strømkilde, skal udformningen sikre, at retraktoren låser automatisk, hvis signalet eller strømkilden får fejlfunktion eller afbrydes. Dette krav behøver imidlertid ikke være opfyldt ved dobbeltvirkende retraktorer, hvis kun en af påvirkningerne styres af et eksternt signal eller en ekstern strømkilde, og hvis fejlfunktion på signalet eller strømkilden meddeles føreren ved visuelle signaler og/eller lydsignaler.

6.2.5.3.2.

En dobbeltvirkende inerti-retraktor, der aktiveres af gjorden, skal, når den prøves under de i punkt 7.6.2 angivne vilkår, tilfredsstille ovennævnte krav og skal desuden låse, hvis gjordens acceleration er over eller lig med 2,0 g, idet accelerationen måles i udtrækningsretningen.

6.2.5.3.3.

Ved gennemførelsen af de i ovenstående punkt 6.2.5.3.1 og 6.2.5.3.2 omtalte prøvninger, må gjorden ikke bevæge sig mere end 50 mm startende ved den længde, der angives i punkt 7.6.2.1, før retraktoren låser. Ved gennemførelsen af den i ovenstående punkt 6.2.5.3.1.2 omtalte prøvning, må låsningen ikke ske under gjordens 50 mm-bevægelse startende ved den længde, der angives i punkt 7.6.2.1.

6.2.5.3.4.

Såfremt retraktoren er monteret med en hoftesele, må tilbagetrækningskraften på gjorden ikke være under 0,7 daN målt i henhold til punkt 7.6.4 på den frie længde mellem attrappen og retraktoren.

Såfremt retraktoren udgør en del af en fastholdelsesanordning til den øvre del af torsoen, skal tilbagetrækningskraften på gjorden være mindst 0,1 daN og højst 0,7 daN målt på tilsvarende måde, undtagen for seler med en slækkeanordning, hvor den minimale tilbagetrækningskraft kun kan reduceres til 0,05 daN, når denne anordning er operationel. Såfremt gjorden går igennem en bøjle eller en rulle, skal tilbagetrækningskraften måles på den frie længde mellem attrappen og bøjlen eller trissen.

Såfremt sættet indeholder en manuel eller automatisk mekanisme, som forhindrer gjorden i at blive trukket helt tilbage, skal denne mekanisme sættes ud af funktion, når disse krav vurderes.

Hvis sættet indeholder en slækkeanordning, skal tilbagetrækningskraften for gjorden, som beskrives ovenfor, måles med anordningen slået henholdsvis til og fra, når disse krav vurderes, før og efter holdbarhedsprøvningen i henhold til punkt 6.2.5.3.5.

6.2.5.3.5.

Gjorden skal trækkes ud af retraktoren og rulles op igen 40 000 gange, som beskrevet i punkt 7.6.1. Retraktoren underkastes derefter den i punkt 7.2 anførte korrosionsprøvning og derefter den i punkt 7.6.3 anførte støvprøvning. Den skal derefter gennemføre yderligere 5 000 cyklusser uden problemer (45 000 i alt).

Hvis sættet indeholder en slækkeanordning, skal ovenstående prøvninger fortages med anordningen slået henholdsvis til og fra.

Efter ovenstående prøvninger skal retraktoren fungere korrekt og stadig opfylde bestemmelserne i punkt 6.2.5.3.1, 6.2.5.3.3 og 6.2.5.3.4 ovenfor.

6.2.5.4.

Efter holdbarhedsprøvningen i henhold til punkt 6.2.5.3.5 og umiddelbart efter målingen af tilbagetrækningskraften i henhold til punkt 6.2.5.3.4, skal retraktorerne opfylde begge de følgende specifikationer:

6.2.5.4.1.

Når retraktorer, undtagen inerti-retraktorer, prøves i henhold til punkt 7.6.4.2, skal de sikre, at gjorden ikke sidder løst i forhold til torsoen, og

6.2.5.4.2.

når lukkebeslaget åbnes for at frigøre tungen, skal retraktoren alene kunne trække gjorden helt tilbage.

6.2.6.1.

Efter at have gennemgået korrosionsprøvningen i henhold til punkt 7.2, skal selestrammeren (inklusive føleren, som er tilsluttet anordningen med de originale stik, men uden at der passerer spænding gennem dem) fungere normalt.

6.2.6.2.

Det kontrolleres, at uforvarende aktivering af anordningen ikke indebærer risiko for kvæstelser af bæreren.

6.2.6.3.

Når der er tale om pyrotekniske selestrammere:

6.2.6.3.1.

Efter at have gennemgået behandlingen i henhold til punkt 7.9.2 må selestrammeren ikke være blevet aktiveret af temperaturen, og anordningen skal fungere normalt.

6.2.6.3.2.

Der træffes forholdsregler til at forhindre, at de varme gasser antænder brandbare materialer i nærheden.

6.3.1.1.

Gjordene skal være udformet således, at det tryk, de udøver på bærerens krop, fordeles så jævnt som muligt i hele deres bredde, og således at de selv under belastning ikke snos. De skal være i besiddelse af energiabsorberende og energiafledende egenskaber. Gjordenes kanter skal behandles, og de må ikke blive flossede ved brug.

6.3.1.2.

Ved en belastning på 980 daN skal gjordens bredde være mindst 46 mm. Denne måling foretages under brudbelastningsprøvningen efter punkt 7.4.2 og uden at standse prøvningsmaskinen.

6.4.1.1.

Sættet eller fastholdelsesanordningen skal underkastes dynamisk prøvning i overensstemmelse med bestemmelserne i punkt 7.7 nedenfor.

6.4.1.2.

Den dynamiske prøvning skal udføres på to sæt, der ikke før har været udsat for belastning, medmindre sættet indgår i en fastholdelsesanordning; i så fald skal den dynamiske prøvning udføres på fastholdelsesanordningerne for en gruppe sæder, som ikke tidligere har været udsat for belastning. Lukkebeslagene til de sæt, der skal prøves, skal opfylde kravene i punkt 6.2.2.4 ovenfor. Såfremt sikkerhedsseler er udstyret med retraktorer, skal disse have været underkastet støvprøvning i henhold til punkt 7.6.3; ved sikkerhedsseler eller fastholdelsesanordninger med selestrammere, der udløses med pyrotekniske midler, skal anordningen have gennemgået den konditionering, der beskrives i punkt 7.9.2.

6.4.1.2.1.

Sikkerhedsselerne skal have gennemgået korrosionsprøvningen i henhold til punkt 7.2, hvorefter lukkebeslagene skal gennemgå yderligere 500 åbnings- og lukkecyklusser under normale brugsbetingelser.

6.4.1.2.2.

Sikkerhedsseler med retraktorer skal enten have gennemgået prøvningen, som beskrives i punkt 6.2.5.2 eller i punkt 6.2.5.3. Hvis en retraktor allerede har gennemgået korrosionsprøvningen i overensstemmelse med bestemmelserne i punkt 6.4.1.2.1 ovenfor, behøver denne prøvning ikke gentages.

6.4.1.2.3.

For en sele, der er beregnet til at blive brugt sammen med en højdejusteringsanordning som defineret i punkt 2.14.6 ovenfor, skal prøvningen udføres med anordningen indstillet til de(n) mest uhensigtsmæssige position(er), som vælges til prøvning af prøveanstalten. Hvis højdejusteringsanordningen udgøres af seleforankringen som godkendt i henhold til bestemmelserne i regulativ nr. 14, kan prøveanstalten vælge at anvende bestemmelserne i punkt 7.7.1 nedenfor efter eget skøn.

6.4.1.2.4.

For sikkerhedsseler med selestrammer kan den minimale forskydning, som angives i punkt 6.4.1.3.2, halveres. Ved prøvningen skal selestrammeren være operationel.

6.4.1.2.5.

Sikkerhedsseler med slækkeanordning skal undergå en holdbarhedsprøvning, hvor denne anordning er operationel i henhold til punkt 6.2.5.3.5 før en dynamisk prøvning. Den dynamiske prøvning skal herefter foretages, mens slækkeanordningen er operationel.

6.4.1.3.

Under prøvningen skal det sikres, at følgende krav opfyldes:

6.4.1.3.1.

Ingen del af et sæt eller en fastholdelsesanordning, der skal sikre fastholdelse af de personer, som befinder sig i køretøjet, må briste, og intet lukkebeslag eller spærreanordning eller forskydningsanordning må lukke sig op, og

6.4.1.3.2.

for hofteseler skal attrappens stillingsændring fremad i hoftehøjde være mellem 80 og 200 mm. For andre typer sikkerhedsseler skal stillingsændringen fremad være mellem 80 og 200 mm i hoftehøjde og mellem 100 og 300 mm i brysthøjde. For H-seler kan den minimale stillingsændring, som angives ovenfor, halveres. Disse stillingsændringer er stillingsændringer i forhold til målepunkterne, som fremgår af figur 6 i bilag 7 til dette regulativ.

6.4.1.3.3.

For sikkerhedsseler beregnet til brug ved de yderste sæder foran, som beskyttes af en airbag foran, kan stillingsændringen for brystets referencepunkt overstige det, der anføres i punkt 6.4.1.3.2 ovenfor, hvis farten ved denne værdi ikke overstiger 24 km/h.

6.4.1.4.

For fastholdelsesanordning:

6.4.1.4.1.

Brystkassens referencepunkt kan udføre en større bevægelse end angivet i punkt 6.4.1.3.2, hvis det ved beregninger eller yderligere prøvninger er godtgjort, at ingen del af overkroppen eller hovedet på den attrap, der anvendes i det dynamiske forsøg, kan støde mod nogen af køretøjets stive dele foran, dog må brystkassen støde mod styreapparatet, hvis dette opfylder kravene i regulativ nr. 12, og hvis berøring finder sted ved en hastighed på højst 24 km/h. Når denne bedømmelse finder sted, skal sædet være i den i punkt 7.7.1.5 nedenfor foreskrevne stilling.

6.4.1.4.2.

I køretøjer, hvor sådanne anordninger benyttes, skal forskydningsanordningerne og spærreanordningerne, der gør det muligt for alle personer at stige ud af bilen, stadig kunne håndbetjenes efter den dynamiske prøvning.

6.4.1.5.

Som en undtagelse kan stillingsændringerne ved fastholdelsesanordninger være større end det angivne i punkt 6.4.1.3.2, hvis den øvre forankring, som er fastgjort til sædet, er omfattet af undtagelsen i regulativ nr. 14, punkt 7.4.

6.4.2.1.

For begge prøver, som konditioneres i henhold til punkt 7.4.1.6 nedenfor, vurderes brudstyrken som foreskrevet i punkt 7.4.2 og 7.5 nedenfor. Den skal være lig med eller over 75 % af den gennemsnitlige brudstyrke, som er konstateret ved prøvning på nye gjorde, og ikke mindre end mininumsbelastningen, som er angivet for den prøvede del. Forskellen mellem brudbelastningerne for de to prøver må ikke være større end 20 % af den højeste målte brudbelastning. For type 1- og type 2-procedurer skal prøvningen af brudstyrken kun udføres på prøver af gjorde (punkt 7.4.2). For type 3-proceduren skal prøvningen af brudstyrken udføres på gjorden i kombination med den relevante metaldel (punkt 7.5).

6.4.2.2.

De dele af sættet, som skal prøves ved konditionering ved slid, angives i nedenstående tabel, og de relevante proceduretyper angives med »x«. Der anvendes en ny prøve til hver procedure.

7.1.1.

To seler eller fastholdelsesanordninger er nødvendige til inspektion af lukkebeslaget, prøvning af lukkebeslaget ved lav temperatur, eventuelt prøvningen ved lav temperatur, som beskrives i punkt 7.5.4 nedenfor, holdbarhedsprøvning af lukkebeslaget, korrosionsprøvning af selen, prøvning af retraktorens funktion, den dynamiske prøvning og prøvning af lukkebeslagets åbning efter den dynamiske prøvning. En af disse to prøver anvendes til inspektion af sikkerhedsselen eller fastholdelsesanordningen.

7.1.2.

En sikkerhedssele eller fastholdelsesanordning skal bruges til inspektion af lukkebeslaget og prøvning af brudstyrken, befæstigelsesbeslag til forankringerne, indstillingsanordninger til sikkerhedsselerne og eventuelt retraktorerne.

7.1.3.

To sæt seler eller fastholdelsesanordninger anvendes til inspektion af lukkebeslaget samt konditionering ved slid og kontrol af glidning. Prøvningen af sikkerhedsselens indstillingsanordning udføres på den ene af disse to prøver.

7.1.4.

Gjordprøven anvendes til bestemmelse af gjordens brudbelastning. En del af denne prøve skal opbevares, så længe typegodkendelsen gælder.

7.2.1.

Et helt sæt anbringes i et prøvningskammer, som beskrevet i bilag 12 til dette regulativ. Hvis der er monteret en retraktor på sættet, skal gjorden trækkes ud i sin fulde længde minus 300 ± 3 mm. Bortset fra korte afbrydelser, der kan vise sig nødvendige, f.eks. til kontrol og supplering af saltopløsningen, skal prøvningen fortsætte uden afbrydelse i 50 timer.

7.2.2.

Til slut skal sættet vaskes forsigtigt eller skylles i rent rindende vand ved en temperatur ikke over 38 oC for at fjerne eventuelle saltaflejringer, og derefter lægges det til tørre i stuetemperatur i 24 timer før undersøgelse i henhold til punkt 6.2.1.2 ovenfor.

7.3.1.

Prøverne, der skal prøves for glidning, opbevares i mindst 24 timer i en atmosfære med en temperatur på 20 ± 5 oC og 65 ± 5 % relativ fugtighed. Prøvningen udføres ved en temperatur mellem 15 og 30 oC.

7.3.2.

På prøvningsstanden skal det kontrolleres, at den frie ende af justeringsanordningen vender opad eller nedad som i køretøjet.

7.3.3.

Den nederste ende belastes med 5 daN. Den anden ende skal bevæges frem og tilbage med en amplitude på i alt 300 ± 20 mm (se figur).

7.3.4.

Dersom der er en løs ende, som danner en reserve af gjord, må den under ingen omstændigheder fæstnes eller klemmes fast i fastholdelsesanordningen ved den belastede ende.

7.3.5.

På prøvningsstanden skal det kontrolleres, at gjordens konkavitet, når den ikke er stram i forhold til justeringsanordningen, vendes i samme retning, som når den er monteret i køretøjet. Prøvningsstandens belastning på 5 daN skal påføres i lodret retning for at undgå, at belastningen svinger, og at gjorden snos. Befæstigelsesanordningen skal fæstnes til belastningen på 5 daN som i køretøjet.

7.3.6.

Før den endelige prøvning påbegyndes, foretages 20 cyklusser, for at den selvstrammende anordning kan virke korrekt.

7.3.7.

Der skal gennemføres 1 000 cyklusser ved frekvensen 0,5 pr. sekund med amplitude 300 ± 20 mm. Belastningen på 5 daN påføres kun i et tidsrum, som svarer til den tid, det tager at gennemløbe 100 ± 20 mm pr. halve cyklusser.

7.4.1.2.1.

Bestemmelserne i ISO 105-BO2 (1978) finder anvendelse. Gjorden udsættes for lys, indtil der et fremkommet en ændring af blå standardtype nr. 7, der svarer til grad 4 på gråskalaen.

7.4.1.2.2.

Efter eksponeringen opbevares gjorden i mindst 24 timer i en atmosfære med en temperatur på 20 ± 5 oC og 65 ± 5 % relativ fugtighed. Hvis prøvningen ikke påbegyndes straks efter konditioneringen, anbringes prøven i en hermetisk lukket beholder indtil prøvningens begyndelse. Brudbelastningen skal bestemmes inden fem minutter efter, at prøven er taget ud af konditioneringsatmosfæren.

7.4.1.3.1.

Gjorden skal opbevares i mindst 24 timer i en atmosfære med en temperatur på 20 ± 5 oC og 65 ± 5 % relativ fugtighed.

7.4.1.3.2.

Gjorden anbringes derefter i halvanden time på en plan flade i en lufttemperatur på - 30 ± 5 oC. Derefter foldes prøven, og folden belastes med en vægt på 2 kg, som også er afkølet til - 30 ± 5 oC. Efter endnu 30 minutters belastning ved samme temperatur i fryserummet fjernes vægten, og brudbelastningen bestemmes inden fem minutter efter, at prøven er taget ud af fryserummet.

7.4.1.4.1.

Gjorden skal opbevares i tre timer i et varmeskab med en temperatur på 60 ± 5 oC og 65 ± 5 % relativ fugtighed.

7.4.1.4.2.

Brudbelastningen skal bestemmes inden fem minutter efter, at prøven er taget ud af varmeskabet.

7.4.1.5.1.

Gjorden nedsænkes helt i tre timer i destilleret vand med en temperatur på 20 ± 5 oC tilsat en anelse aktiverende stof (befugtningsmiddel). Der kan anvendes alle typer befugtningsmidler, som er velegnede til det pågældende gjordmateriale.

7.4.1.5.2.

Brudbelastningen bestemmes inden 10 minutter efter, at prøvestykket er taget op af vandet.

7.4.1.6.1.

Konditionering med slid udføres på alle enheder, hvor gjorden er i kontakt med en stiv del af selen, med undtagelse af alle indstillingsanordninger, hvor glidningsprøvningen (punkt 7.3) viser, at gjorden glider mindre end halvdelen af den foreskrevne værdi, hvorfor konditionering med slid (punkt 7.4.1.6.4.1) i henhold til procedure 1 ikke vil være påkrævet. Monteringen på prøvningsanordningen skal tilnærmelsesvis svare til den virkelige kontaktflade.

7.4.1.6.2.

Prøverne skal opbevares i mindst 24 timer i en atmosfære med en temperatur på 20 ± 5 oC og 65 ± 5 % relativ fugtighed. Slidprøvningen udføres ved en omgivende temperatur mellem 15 og 30 oC.

7.4.1.6.3.

Skemaet angiver de almindelige vilkår for hver slidprocedure.

Den forskydning, der angives i femte kolonne i skemaet, er længden af gjordens fremad- og tilbagegående bevægelse.

7.4.1.6.4.

Særlige vilkår for konditioneringen

7.4.1.6.4.1.

Procedure 1: i tilfælde, hvor gjorden passerer gennem en justeringsanordning

En stabil, lodret belastning på 2,5 daN opretholdes på gjordens ene ende — den anden ende af gjorden fastgøres til en anordning, der fører gjorden frem og tilbage i vandret plan.

Justeringsanordningen anbringes på den vandrette gjord, så gjorden konstant er under træk (se bilag 11, figur 1, i dette regulativ).

7.4.1.6.4.2.

Procedure 2: i tilfælde, hvor gjorden skifter retning ved at passere gennem en stiv del

Under denne prøvning fastholdes gjordens hjørner som vist i bilag 11, figur 2, til dette regulativ.

Den konstante belastning på 0,5 daN opretholdes under prøvningen.

I tilfælde, hvor gjorden skifter retning mere end en gang ved passagen gennem en stiv del, kan belastningen på 0,5 daN øges for at opnå den foreskrevne bevægelse på 300 mm gennem den pågældende stive del.

7.4.1.6.4.3.

Procedure 3: i tilfælde, hvor gjorden er fæstnet til et beslag ved syning eller lignende

Den samlede bevægelse frem og tilbage skal være 300 ± 20 mm, men belastningen på 5 daN skal kun påføres i det tidsrum, der tager at gennemløbe 100 ± 20 mm for hver halve cyklus (se bilag 11, figur 3, i dette regulativ).

7.4.2.1.

Prøvningerne skal hver gang foretages på to nye prøver af passende længde, som er konditioneret i overensstemmelse med bestemmelserne i punkt 7.4.1.

7.4.2.2.

Hver af prøverne monteres i indspændingshovedet på en trækprøvningsmaskine. Indspændingshovederne skal være konstrueret således, at brud på gjorden inde i disse eller i nærheden af dem ikke finder sted. Bevægelseshastigheden skal være ca. 100 mm i minuttet. Ved prøvningens begyndelse skal prøvens frie længde mellem indspændingshovederne være 200 mm ± 40 mm.

7.4.2.3.

Når belastningen når 980 daN, måles gjordens bredde, uden at maskinen standses.

7.4.2.4.

Derefter øges belastningen, indtil gjorden brydes, og brudbelastningen registreres.

7.4.2.5.

Hvis prøven glider eller brydes i indspændingshovederne eller brydes mindre end 10 mm fra et af disse, skal den pågældende prøvning lades ude af betragtning, og ny prøve prøves.

7.5.1.

Lukkebeslaget og justeringsanordningen forbindes med trækprøvningsmaskinen ved de dele, som de normalt er fæstnet til, hvorefter belastningen øges indtil 980 daN.

Ved H-seler skal lukkebeslaget være forbundet med trækprøvningsmaskinen via de gjorde, der er fastgjort til lukkebeslaget, og tungen eller de to tunger, der er anbragt næsten symmetrisk i forhold til lukkebeslagets geometriske centrum. Hvis lukkebeslaget eller justeringsanordningen indgår i et befæstigelsesbeslag eller i den fælles del af en trepunktssele, prøves det pågældende lukkebeslag eller justeringsanordningen sammen med befæstigelsesbeslaget i overensstemmelse med punkt 7.5.2 nedenfor, undtagen ved retraktorer med forbindelsesgjord eller selestyr ved den øvre forankring, når belastningen bliver 980 daN, og længden af gjorden, som fortsat er oprullet på rullen, er den længde, der resulterer af låsning så tæt på et punkt 450 mm fra gjordens afslutning som muligt.

7.5.2.

Befæstigelsesbeslagene og eventuelle indstillingsanordninger skal prøves som angivet i punkt 7.5.1, dog skal belastningen være 1 470 daN og påføres med forbehold af bestemmelserne i andet punktum i punkt 7.7.1, og under de mest ugunstige omstændigheder, der kan forekomme, når selen er korrekt monteret i køretøjet. For retraktorer skal prøvningen finde sted, når gjorden er helt udrullet.

7.5.3.

To hele prøvesæt anbringes i et fryserum ved en temperatur på - 10 ± 1 oC i to timer. Efter at være taget ud af fryserummet skal lukkebeslagets dele med det samme lukkes manuelt.

7.5.4.

To hele prøvesæt anbringes i et fryserum ved en temperatur på - 10 ± 1 oC i to timer. De beslag og plasticdele, der underkastes prøvningen, anbringes efter tur på en flad stålplade (som er anbragt i fryserummet samtidig med prøvestykkerne); pladen anbringes vandret på en fast blok belastet med mindst 100 kg; inden 30 sekunder efter, at prøverne er taget ud af fryserummet, skal en masse på 18 kg falde ned på prøvesættet fra en højde af 300 mm. Denne masses anslagsflade skal have en hårdhed på mindst 45 HRC og være konveks med en krumningsradius på 10 mm i den tværgående akses plan og en radius på 150 mm i massens længdeakses plan. For den ene af prøverne udføres prøvningen med anslag på langs af gjorden i buens akse, og på den anden prøve udføres prøvningen på tværs af gjorden.

7.5.5.

Lukkebeslag, som har fælles dele for to sikkerhedsseler, udsættes for en belastning, der simulerer normale brugsvilkår i et køretøj, hvor sæderne er indstillet til deres midterstilling. En belastning på 1 470 daN påføres begge selerne samtidig. Belastningen påføres i den i punkt 7.7.1 nedenfor angivne retning. I bilag 10 til dette regulativ findes beskrivelsen af apparaturet til ovennævnte prøvning.

7.5.6.

Under prøvning af håndbetjente justeringsanordninger skal gjorden trækkes ud af anordningen på normal måde under hensyntagen til normale brugsvilkår ved en hastighed af ca. 100 mm/s, og maksimumsbelastningen måles med en tolerance på 0,1 daN, efter at de første 25 mm gjord er udtrukket. Gjordens bevægelse gennem justeringsanordningen prøves i begge retninger, og gjorden skal gennemføre 10 cyklusser før målingen.

7.6.1.1.

Gjorden udtrækkes og oprulles det foreskrevne antal gange med højst 30 fremad- og tilbagegående bevægelser i minuttet. Ved inerti-retraktorer gives gjorden et ryk, der låser retraktoren ved hver femte bevægelse.

Samme antal ryk påføres fem forskellige steder på gjorden, henholdsvis når denne er trukket ud til 90 %, 80 %, 75 %, 70 % og 65 % af den del af gjordens samlede længde, der fortsat er oprullet på retraktoren. Er gjorden imidlertid længere end 900 mm, sættes de forannævnte procenttal i forhold til de 900 mm gjord, der kan trækkes ud af retraktoren.

7.6.1.2.

I bilag 3 til dette regulativ findes beskrivelsen af apparaturet til den i punkt 7.6.1.1 omtalte prøvning.

7.6.2.1.

Retraktorens låsefunktion prøves én gang, når gjorden er udrullet til fuld længde minus 300 ± 3 mm.

7.6.2.1.1.

Når låsningen af en inerti-retraktor fremkaldes ved en accelererende bevægelse af gjorden, skal udtrækningen af gjorden ske i den retning, den normalt forekommer, når retraktoren er monteret i et køretøj.

7.6.2.1.2.

Når retraktorernes følsomhed over for en reduktion af køretøjets hastighed måles, skal udtrækningen ske langs to på hinanden vinkelrette vandrette akser, hvis retraktoren er monteret i et køretøj efter fabrikantens angivelse for den pågældende sikkerhedssele. Når denne position ikke angives, retter prøveanstalten henvendelse til fabrikanten af sikkerhedsselen. En af akserne skal være den, som af den tekniske tjeneste, der foretager prøvningen for typegodkendelse, anses for at fremkalde de dårligst mulige vilkår for låsemekanismens funktion.

7.6.2.2.

I bilag 4 til dette regulativ findes beskrivelsen af apparaturet til den i punkt 7.6.2.1 omtalte prøvning. Udformningen af et sådant afprøvningsapparat skal sikre, at den krævede acceleration forekommer, før gjorden trækkes mere end 5 mm ud af retraktoren, og at tilbagetrækningen sker med en gennemsnitlig accelerationsforøgelse på mindst 25 g/s (7) og maksimalt 150 g/s (7).

7.6.2.3.

For at kontrollere overensstemmelse med forskrifterne i punkt 6.2.5.3.1.3 og 6.2.5.3.1.4 monteres retraktoren på en vandret plade, og denne vippes med en hastighed af højst 2o i sekundet, indtil retraktoren låser. Prøvningen gentages i andre retninger for at sikre, at kravene er opfyldt.

7.6.3.1.

Retraktoren anbringes i et prøvekammer som beskrevet i bilag 5 til dette regulativ. Den monteres med en hældning svarende til monteringen i et køretøj. Prøvningskammeret skal indeholde støv som specificeret i punkt 7.6.3.2 nedenfor. Retraktorens gjord trækkes 500 mm ud og holdes udtrukket således, undtagen efter hver støvblæsning, hvor gjorden rulles op og trækkes ud 10 gange i løbet af 1-2 minutter. I en periode på fem timer blæses støvet hvert tyvende minut i 5 sekunder op mod retraktoren ved hjælp af trykluft, der er tør og fri for olie og fedt, med et overtryk på 5,5 × 105±0,5 × 105 Pa gennem en dyse med en diameter på 1,5±0,1 mm.

7.6.3.2.

Det støv, der anvendes ved prøvningen i punkt 7.6.3.1 ovenfor, består af omkring 1 kg tørt kvarts. Formalingsgraden skal være som følger:

7.6.4.1.

Udtræknings- og oprulningskraft måles på et sæt, som anbringes på den attrap, der benyttes til den dynamiske prøvning efter punkt 7.7. Spændingen i gjorden måles i det punkt, der netop er fri af attrappen (men så nær ved denne som muligt), mens gjorden rulles op med en hastighed på omkring 0,6 m/min. Hvis sættet indeholder en slækkeanordning, skal prøvningen af udtræknings- og oprulningskraft foretages med anordningen slået henholdsvis til og fra.

7.6.4.2.

Før den dynamiske prøvning, der beskrives i punkt 7.7, vippes attrappen, som er anbragt i sædet, og som er iført en bomuldstrøje, fremad, indtil 350 mm af gjorden er trukket ud af retraktoren, og slippes derefter, så den vender tilbage til sin oprindelige position.

7.7.1.

Sættet anbringes på en prøvevogn udstyret med sæde og de i bilag 6 til dette regulativ angivne forankringer. Såfremt sættet er beregnet til et bestemt køretøj eller til bestemte køretøjstyper, skal afstandene mellem attrappen og forankringerne fastsættes af den tekniske tjeneste, der foretager prøvningerne, i henhold til enten vejledningerne for selens montering eller oplysninger fra køretøjets fabrikant. Hvis selen er udstyret med en anordning til højdeindstilling som defineret i punkt 2.14.6 ovenfor, skal anordningens placering og fastgørelsesmetoderne være de samme som for køretøjet.

Når den dynamiske prøvning er gennemført i dette tilfælde for en køretøjstype, behøver den ikke gentages for andre køretøjstyper, hvor forankringspunktet befinder sig mindre end 50 mm fra det tilsvarende forankringspunkt for den prøvede sele. Som et alternativ kan fabrikanterne fastsætte hypotetiske forankringspunkter med henblik på prøvningen for at medtage det højst mulige antal forankringspunkter.

7.7.1.1.

Såfremt sættet eller fastholdelsesanordningen indgår i et sæt, for hvilket der kræves typegodkendelse som fastholdelsesanordning, monteres sikkerhedsselen på den del af køretøjets opbygning, det normalt skal monteres på, og denne del fastgøres på prøvevognen som beskrevet i punkt 7.7.1.2 til 7.7.1.6.

Når sikkerhedsselen eller fastholdelsesanordningen er udstyret med selestrammere, der benytter andre komponenter end dem, der er indbygget i selve sættet, skal sættet monteres på prøvevognen sammen med de nødvendige supplerende komponenter som beskrevet i punkt 7.7.1.2 til 7.7.1.6.

Når disse anordninger ikke kan monteres på prøvevognen, kan fabrikanten ved en traditionel frontal slagsejhedsprøvning med 50 km/h i overensstemmelse med ISO 3560 (1975) påvise, at anordningen er i overensstemmelse med regulativets krav.

7.7.1.2.

Metoden, der anvendes til fastholdelse af køretøjet under prøvning, må ikke virke forstærkende på sædernes eller sikkerhedsselernes forankringspunkter eller formindske opbygningens normale deformation. Ingen del af køretøjets forparti må medtages under forsøget, hvis det ved at begrænse attrappens fremadrettede bevægelse, når der ses bort fra fødderne, kunne tænkes at formindske den belastning, der påføres fastholdelsesanordningen under prøvningen. De manglende dele kan erstattes af dele af en tilsvarende modstandsdygtighed på betingelse af, at disse ikke forhindrer attrappens fremadgående bevægelse.

7.7.1.3.

Et befæstigelsesbeslag anses for tilfredsstillende, såfremt det ikke har nogen indvirkning på en overflade, der dækker hele opbygningens bredde, og såfremt køretøjet eller opbygningen blokeres eller fastgøres fortil i en afstand på mindst 500 mm fra fastholdelsesanordningens forankringspunkt. Bagtil skal opbygningen fastgøres tilstrækkeligt langt fra forankringspunkterne til, at kravene i punkt 7.7.1.2 opfyldes.

7.7.1.4.

Sæderne skal være monteret og anbragt i den kørsels- eller brugsstilling, der af den prøveanstalt, som foretager godkendelsesprøvningerne, anses for at være den ugunstigste med hensyn til modstandsdygtighed, og som er forenelig med monteringen af attrappen i køretøjet. Sædernes stilling skal angives i prøvningsrapporten. Hvis sædet har indstilleligt ryglæn, anbringes dette i overensstemmelse med fabrikantens angivelser; såfremt sådanne ikke findes, fastlåses det således, at den vinkel, det danner med sædet, ligger så nær 25o som muligt for køretøjer i klasse M1 og N1 og så nær 15o som muligt for køretøjer i alle andre klasser.

7.7.1.5.

Til bedømmelse af kravene i punkt 6.4.1.4.1. skal sædet anbringes i den længst fremskudte kørselsstilling, som attrappens dimensioner tillader.

7.7.1.6.

Alle forankringer for samme gruppe sæder bør prøves samtidig.

7.7.1.7.

De dynamiske prøvninger af H-selesæt skal udføres uden skridtgjorden, selv om en sådan forefindes.

7.7.2.

Sættet anbringes på følgende måde på den i bilag 7 til dette regulativ beskrevne attrap: Et bræt med en tykkelse på 25 mm anbringes mellem attrappens ryg og sædets ryg. Selen spændes stramt på attrappen. Derefter fjernes brættet, og attrappen anbringes således, at dens ryg er i kontakt med sæderyggen i hele sin længde. Det kontrolleres, at samlingsmetoden for de to dele af lukkebeslaget ikke skaber risiko for mindre pålidelig lukning.

7.7.3.

De frie ender af gjordene skal være ført gennem justeringsanordningerne i tilstrækkelig længde til at kunne optage glidningen.

7.7.4.

Vognen skubbes derefter fremad, således at dens frie hastighed ved sammenstødet er 50 km/h ± 1 km/h, og således at attrappen forbliver ubevægelig. Vognens standselængde skal være 40 cm ± 5 cm. Vognen skal forblive i vandret stilling under hastighedsreduktionen. Vognens hastighedsreduktion opnås ved at anvende den i bilag 6 til dette regulativ beskrevne anordning eller enhver anden anordning, der giver samme resultat. Apparatet skal være i overensstemmelse med de krav, der angives i bilag 8 til dette regulativ.

7.7.5.

Vognens hastighed umiddelbart før anslaget, attrappens maksimale bevægelse fremad og brystets hastighed ved en forskydning af brystet på 300 mm måles.

7.7.6.

Efter anslaget skal sættet eller fastholdelsesanordningen og dets beslag undersøges visuelt, uden at lukkebeslaget åbnes, for at afgøre, om der er fejl eller brud. For fastholdelsesanordninger kontrolleres ligeledes efter prøvningen, hvorvidt der kan iagttages varig deformering af de dele af køretøjets opbygning, der er fastgjort til vognen. Hvis sådanne deformeringer iagttages, vil der blive taget hensyn til dem ved udregningen i henhold til punkt 6.4.1.4.1.

7.8.1.

Til denne prøvning anvendes de sæt, der allerede har været underkastet den dynamiske prøvning i henhold til punkt 7.7.

7.8.2.

7.8.3.

Denne kraft måles, og enhver svaghed ved lukkebeslaget noteres.

7.8.4.

Efter prøvningen af lukkebeslagets åbningsmekanisme undersøges alle de dele, der indgår i sættet eller fastholdelsesanordningen, og som har været underkastet prøvningerne i punkt 7.7, og omfanget af skader eller fejl, sættet eller fastholdelsesanordningen er blevet påført under den dynamiske prøvning, opføres i prøvningsrapporten.

7.10.1.

Prøvningsrapporten skal indeholde resultatet af de i punkt 7 fastsatte prøvninger, bl.a. prøvevognens hastighed, attrappens maksimale fremadrettede bevægelse, lukkebeslagets anbringelse — hvis dette kan justeres — kraften til åbning af lukkebeslaget samt alle skader eller brud. Er de i bilag 6 til dette regulativ fastsatte forankringer ikke benyttet i overensstemmelse med punkt 7.7.1, skal prøvningsrapporten indeholde en beskrivelse af sættets eller fastholdelsesanordningens montering samt væsentlige vinkler og mål. I prøvningsrapporten beskrives ligeledes alle deformationer eller brud på lukkebeslaget som følge af prøvningen. For fastholdelsesanordninger skal prøvningsrapporten ligeledes angive den måde, hvorpå køretøjets opbygning er fastgjort til prøvevognen, sædernes anbringelse og ryglænenes hældning. Hvis attrappens fremadrettede bevægelse går ud over de i punkt 6.4.1.3.2 angivne værdier, skal prøvningsrapporten angive, hvorvidt kravene i punkt 6.4.1.4.1 er opfyldt.

8.1.1.

Med undtagelse af foldesæder (som defineret i regulativ nr. 14) og sæder, der udelukkende er beregnet til brug, når køretøjet holder stille, skal sæderne i køretøjer i klasse M og N som defineret i bilag 7 til den konsoliderede resolution (R.E.3) (8) (undtagen køretøjer i klasse M2 og M3, som hører under gruppe I eller II i overensstemmelse med regulativ nr. 36, gruppe A i overensstemmelse med regulativ nr. 52, og gruppe I eller II og A i overensstemmelse med regulativ nr. 107) være udstyret med sikkerhedsseler og fastholdelsesanordninger, der opfylder kravene i dette regulativ.

8.1.2.

De typer af sikkerhedsseler eller fastholdelsesanordninger til de enkelte sæder, hvor der er krav om montering, er de i bilag 16 anførte (hvor hverken retraktorer uden låsemekanisme (punkt 2.14.1) eller retraktorer med manuel udløsning (punkt 2.14.2) kan anvendes). For alle sæder, hvor hofteseler af type B specificeres i bilag 16, er hofteseler af type Br3 tilladt, undtagen i tilfælde hvor de trækkes så langt tilbage efter normal fastspænding, at det medfører en betydelig nedsættelse af komforten.

8.1.2.1.

I køretøjer af klasse N1 vist i bilag 16 og markeret med symbolet Ø tillades imidlertid for ydre siddepladser, som ikke er forsæder, montering af en hoftesele af typen Br4m eller Br4Nm, såfremt der er passage mellem et sæde og køretøjets nærmeste sidevæg, som tjener til at give passagerer adgang til andre dele af køretøjet. Pladsen mellem et sæde og sidevæggen betragtes som en passage, hvis afstanden, når alle døre er lukkede, mellem denne sidevæg og et lodret længdeplan, som går igennem det pågældende sædes midterlinje målt ved R-punktet og vinkelret på køretøjets langsgående midterplan, er mere end 500 mm.

8.1.3.

Når der ikke er krav om nogen typer af sikkerhedsseler, kan fabrikanten efter eget valg levere en hvilken som helst sikkerhedssele eller fastholdelsesanordning, der er i overensstemmelse med dette regulativ. Sikkerhedsseler af A-typen af de typer, der tillades i henhold til bilag 16, kan leveres som et alternativ til hofteseler for de sæder, for hvilke der specificeres hofteseler i bilag 16.

8.1.4.

Ved trepunktsseler forsynet med retraktorer skal mindst én retraktor virke på diagonalgjorden.

8.1.5.

Undtagen for køretøjer i klasse M1 kan en inerti-retraktor af type 4N (punkt 2.14.5) tillades i stedet for en retraktor af type 4 (punkt 2.14.4), hvor prøveanstalten, der har ansvaret for prøvningen, har accepteret, at det vil være upraktisk at montere en retraktor af type 4 i forbindelse med prøvningen.

8.1.6.

For ydersædet og midtersædet fortil, som vises i bilag 16, og som er mærket med symbolet *, anses hofteseler af den type, der angives i dette bilag for tilstrækkeligt, når forruden befinder sig uden for referenceområdet, som defineres i bilag 1 til regulativ nr. 21.

For så vidt angår sikkerhedsseler betragtes forruden som del af referenceområdet, hvis den kan komme i statisk kontakt med prøvningsanordningen efter metoden, der beskrives i bilag 1 til regulativ nr. 21.

8.1.7.

Ved alle siddepositioner i bilag 16, som er mærket med symbolet •, skal trepunktsseler af den i bilag 16 specificerede type stilles til rådighed, medmindre en af følgende betingelser er opfyldt, hvor der kan stilles topunktsseler af en i bilag 16 angivet type til rådighed.:

8.1.7.1.

Der findes et sæde eller andre køretøjsdele, der er i overensstemmelse med punkt 3.5 i tillæg 1 til regulativ nr. 80, umiddelbart foran, eller

8.1.7.2.

ingen dele af køretøjet befinder sig i referenceområdet, eller kan bevæge sig ind i referenceområdet, når køretøjet er i bevægelse, eller

8.1.7.3.

dele af køretøjet inden for det omtalte referenceområde er i overensstemmelse med kravene til energiabsorption i tillæg 6 til regulativ nr. 80.

8.1.8.

Med undtagelse af situationen i punkt 8.1.9 skal alle passagerpladser, som er udstyret med airbag, forsynes med en advarsel imod brugen af bagudrettede barnefastholdelsesanordninger på den pågældende plads. Advarselsmærket skal være et piktogram, som kan indeholde forklarende tekst, og skal fastgøres varigt og placeres på en sådan måde, at det er klart synligt foran en person, som skal montere en bagudrettet fastholdelsesanordning til børn på det pågældende sæde. Figur 1 viser en mulig udformning af et sådant piktogram. En permanent henvisning skal være synlig hele tiden, hvis advarslen ikke er synlig, når døren er lukket.

Figur 1

Farver

8.1.9.

Kravene i punkt 8.1.8 finder ikke anvendelse, hvis køretøjet er udstyret med en anordning, der automatisk registrerer tilstedeværelsen af en bagudrettet fastholdelsesanordning til børn og sikrer, at airbaggen ikke udløses, når en sådan fastholdelsesanordning til børn er monteret.

8.1.10.

Hvis sæderne kan drejes eller anbringes i andre retninger til brug, når køretøjet står stille, gælder kravene i punkt 8.1.1 kun for de retninger, der er beregnet til normal brug, når køretøjet kører på en vej, i overensstemmelse med dette regulativ.

8.2.1.

Sikkerhedsseler, fastholdelsesanordninger og Isofix-barnefastholdelsesanordninger i overensstemmelse med tabel 2 i bilag 17, tillæg 3, skal fæstnes til forankringer, der opfylder bestemmelserne i regulativ nr. 14, bl.a. for så vidt angår krav til udformning, dimensioner, antallet af forankringer og styrke.

8.2.2.

Sikkerhedsseler, fastholdelsesanordninger, barnefastholdelsesanordninger og Isofix-barnefastholdelsesanordninger, som anbefales af fabrikanten i overensstemmelse med tabel 1 og 2 i bilag 17, tillæg 3, skal være monteret således, at de fungerer tilfredsstillende og formindsker risikoen for kvæstelser i tilfælde af en ulykke. I særdeleshed skal de være monteret således:

8.2.2.1.

at sikkerhedsselernes eller fastholdelsesanordningernes gjorde ikke kan udsætte bæreren for fare

8.2.2.2.

at risikoen for, at en korrekt anbragt sikkerhedssele glider ned af bærerens skulder, fordi vedkommende bevæger sig fremad, reduceres til et minimum

8.2.2.3.

at risikoen for, at gjorden ødelægges ved kontakt med køretøjets stive, fremspringende dele eller sædets stel, barnefastholdelsesanordninger eller Isofix-barnefastholdelsesanordninger, der anbefales af fabrikanten i overensstemmelse med tabel 1 og 2 i bilag 17, tillæg 3, minimeres.

8.2.2.4.

Udformningen og monteringen af alle sikkerhedsseler til de enkelte sæder skal være således, at de hurtigt kan tages i brug. Når hele sædet eller selve sædet og/eller sædets ryg kan vippes for at give adgang til den bagerste del af køretøjet eller til vare- eller bagagerummet, skal sikkerhedsselerne til disse sæder, efter at sæderne har været vippet frem og er anbragt i den normale stilling igen, være klar til brug eller let kunne findes frem under eller bag sædet af én person i henhold til vejledningen i køretøjets instruktionsbog, uden at den pågældende person skal have uddannelse eller øvelse.

8.2.2.5.

Prøveanstalten skal kontrollere følgende, når spændets tunge er indsat i spændet, og der ikke sidder en person i sædet:

8.2.2.5.1.

at den løse del af selen ikke kan forhindre korrekt montering af barnefastholdelsesanordninger, som anbefales af fabrikanten, og

8.2.2.5.2.

at der for trepunktsseler kan skabes et træk på mindst 50 N i selens hoftesektion ved et eksternt træk i selens diagonale del.

8.3.1.

Stive dele som lukkebeslag, justeringsanordninger, befæstigelsesbeslag osv., må ikke forøge risikoen for kvæstelser på bæreren eller andre personer i køretøjet i tilfælde af en ulykke.

8.3.2.

Lukkebeslagets åbningsmekanisme skal være synlig og let tilgængelig for bæreren og må ikke kunne åbnes ved uagtsomhed eller uforsætligt. Lukkebeslaget skal være anbragt således, at det er let tilgængeligt for en tredjemand, som skal kunne løsne bæreren i tilfælde af fare.

Lukkebeslaget skal monteres således, at det kan lukkes op af bæreren, både når det er ubelastet, og når det er belastet med dennes vægt, med en enkelt bevægelse i én enkelt retning og med den ene eller den anden hånd.

For sikkerhedsseler eller fastholdelsesanordninger ved de forreste sidesæder, undtagen hvis der er tale om H-seler, skal lukkebeslaget også kunne lukkes på samme måde.

Det skal kontrolleres, at kontaktfladen, såfremt lukkebeslaget er i kontakt med bæreren, ikke er smallere end 46 mm.

Det skal kontrolleres, at kontaktfladen, såfremt lukkebeslaget er i kontakt med bæreren, er i overensstemmelse med kravene i punkt 6.2.2.1 i dette regulativ.

8.3.3.

Når selen anvendes af bæreren, skal den enten justeres automatisk, så den passer til bæreren, eller være konstrueret på en sådan måde, at den manuelle justeringsanordning er let tilgængelig og let at anvende for bæreren i siddende stilling. Den skal kunne strammes med én hånd for at tilpasses bærerens størrelse og sædets stilling i køretøjet.

8.3.4.

Sikkerhedsseler eller fastholdelsesanordninger, der er forsynet med retraktorer, skal monteres således, at retraktorerne kan fungere korrekt og uden vanskelighed rulle gjorden op.

8.3.5.

Med henblik på at informere brugere af køretøjet om bestemmelserne vedrørende transport af børn, skal køretøjer i klasse M1 og N1 opfylde informationskravene i bilag 17. Ethvert køretøj i klasse M1 skal være udstyret med Isofix-positioner i overensstemmelse med de relevante forskrifter i regulativ nr. 14.

Den første Isofix-position skal muliggøre montering af mindst en ud af de tre fremadvendende fiksturer som defineret i tillæg 2 i bilag 17; den anden Isofix-position skal muliggøre montering af mindst en ud af de tre bagudvendende fiksturer som defineret i tillæg 2 i bilag 17. For denne anden Isofix-position gælder, at såfremt montering af den bagudvendende fikstur ikke er mulig på køretøjets anden sæderække pga. dennes udformning, er montering af en af de seks fiksturer tilladt på alle pladser i køretøjet.

9.1.

Alle typer af køretøjer eller sikkerhedsseler eller fastholdelsesanordninger, som godkendes i henhold til dette regulativ, skal fremstilles, så de er i overensstemmelse med en type, der opfylder kravene i punkt 6, 7 og 8 ovenfor.

9.2.

De i bilag 14 til dette regulativ fastlagte mindstekrav til metoder til kontrol af produktionens overensstemmelse skal være overholdt.

9.3.

Myndigheden, som har udstedt typegodkendelsen, kan til enhver tid kontrollere de metoder til overensstemmelseskontrol, der anvendes på de enkelte produktionsanlæg. Disse kontroller skal normalt udføres to gange årligt.

10.1.

Godkendelsen af et køretøj eller en type af sikkerhedsseler eller fastholdelsesanordninger kan trækkes tilbage, hvis kravet i punkt 9.1 ovenfor ikke overholdes, eller hvis de udvalgte sikkerhedsseler eller fastholdelsesanordninger ikke klarer de kontroller, der foreskrives i punkt 9.2 ovenfor.

10.2.

Hvis en kontraherende part, der anvender dette regulativ, inddrager en godkendelse, som den tidligere har meddelt, skal den straks underrette de øvrige kontraherende parter, der anvender dette regulativ, herom ved hjælp af en anmeldelsesformular, som er i overensstemmelse med modellen i bilag 1A eller bilag 1B til dette regulativ.

11.1.

Enhver ændring af typen af køretøj eller sikkerhedsseler eller fastholdelsesanordning eller begge skal anmeldes til den administrative myndighed, der har godkendt typen af køretøj eller sikkerhedsseler eller fastholdelsesanordning. Myndigheden kan da enten:

11.1.1.

skønne, at de foretagne ændringer efter al sandsynlighed ikke vil have betydelige negative virkninger, og at typen af køretøj eller sikkerhedsseler eller fastholdelsesanordning under alle omstændigheder fortsat opfylder kravene, eller

11.1.2.

kræve endnu en prøvningsrapport fra den tekniske tjeneste, der er ansvarlig for prøvningerne.

11.2.

Med forbehold af bestemmelserne i punkt 11.1 ovenfor betragtes en variant af køretøjet, hvis vægt i driftsklar tilstand er lavere end vægten af det køretøj, der er underkastet prøvningen med henblik på godkendelse, ikke som en ændring af køretøjstypen.

11.3.

Bekræftelse eller nægtelse af godkendelse, med angivelse af ændringerne, skal meddeles de kontraherende parter i overenskomsten, der anvender dette regulativ, i henhold til proceduren i punkt 5.2.3 eller 5.3.3 ovenfor.

11.4.

Den kompetente myndighed, der udsteder udvidelse af godkendelsen, tildeler en sådan udvidelse et serienummer og informerer de øvrige kontraherende parter i overenskomsten af 1958, der anvender dette regulativ, herom ved hjælp af en meddelelse, der er i overensstemmelse med modellen i henholdsvis bilag 1A eller bilag 1B til dette regulativ.

15.1.1.

Fra og med den officielle ikrafttrædelsesdato for supplement 15 til ændringsserie 04 må ingen kontraherende parter, der anvender dette regulativ, nægte at udstede ECE-godkendelser i henhold til dette regulativ som ændret ved supplement 15 til ændringsserie 04.

15.1.2.

2 år efter ikrafttrædelsen for supplement 15 til ændringsserie 04 til dette regulativ skal kontraherende parter, der anvender dette regulativ, kun udstede ECE-godkendelser, hvis forskrifterne i dette regulativ, som ændret ved supplement 15 til ændringsserie 04, er overholdt.

15.1.3.

7 år efter ikrafttrædelsen af supplement 15 til ændringsserie 04 til dette regulativ kan kontraherende parter, der anvender dette regulativ, nægte at anerkende godkendelser, som ikke er meddelt i overensstemmelse med supplement 15 til ændringsserie 04 til dette regulativ. Eksisterende godkendelser af andre køretøjsklasser end M1, som ikke påvirkes af supplement 15 til ændringsserie 04 til dette regulativ, skal imidlertid forblive gyldige, og kontraherende parter, som anvender dette regulativ, skal fortsat anerkende dem.

15.1.3.1.

For køretøjer i klasse M1 og N1 kan de kontraherende parter, der anvender dette regulativ, fra og med den 1. oktober 2000 nægte at anerkende ECE-godkendelser, som ikke er udstedt i overensstemmelse med supplement 8 til ændringsserie 04 til dette regulativ, hvis informationskravene i punkt 8.3.5 og bilag 17 ikke er opfyldt.

15.2.1.

Fra og med den officielle ikrafttrædelsesdato for supplement 12 til ændringsserie 04 må ingen kontraherende parter, der anvender dette regulativ, nægte at udstede ECE-godkendelser i henhold til dette regulativ som ændret ved supplement 12 til ændringsserie 04.

15.2.2.

Efter en periode på 36 måneder efter den officielle ikrafttrædelsesdato i henhold til punkt 15.2.1 ovenfor udsteder de kontraherende parter, der anvender dette regulativ, kun godkendelser, hvis køretøjet opfylder kravene i dette regulativ som ændret i supplement 12 til ændringsserie 04.

15.2.3.

Efter en periode på 60 måneder efter den officielle ikrafttrædelsesdato i henhold til punkt 15.2.1 ovenfor, kan de kontraherende parter, der anvender dette regulativ, nægte at anerkende godkendelser, der ikke er udstedt i overensstemmelse med supplement 12 til ændringsserie 04 til dette regulativ.

15.2.4.

Fra og med den officielle ikrafttrædelsesdato for supplement 14 til ændringsserie 04 må ingen kontraherende parter, der anvender dette regulativ, nægte at udstede UN/ECE-godkendelser i henhold til dette regulativ som ændret ved supplement 14 til ændringsserie 04.

15.2.5.

Fra og med den officielle ikrafttrædelsesdato for supplement 16 til ændringsserie 04 må ingen kontraherende parter, der anvender dette regulativ, nægte at udstede ECE-godkendelser i henhold til dette regulativ som ændret ved supplement 16 til ændringsserie 04.

15.2.6.

Efter en periode på 36 måneder efter den officielle ikrafttrædelsesdato i henhold til punkt 15.2.4 ovenfor udsteder de kontraherende parter, der anvender dette regulativ, kun godkendelser, hvis køretøjet opfylder kravene i dette regulativ som ændret i supplement 14 til ændringsserie 04.

15.2.7.

Efter en periode på 60 måneder efter den officielle ikrafttrædelsesdato i henhold til punkt 15.2.4 ovenfor kan de kontraherende parter, der anvender dette regulativ, nægte at anerkende godkendelser, der ikke er udstedt i overensstemmelse med supplement 14 til ændringsserie 04 til dette regulativ.

15.2.8.

Fra den 16. juli 2006 må kontraherende parter, der anvender dette regulativ, kun udstede godkendelser, hvis køretøjstypen overholder forskrifterne i dette regulativ som ændret ved supplement 16 til ændringsserie 04.

15.2.9.

Fra den 16. juli 2008 kan de kontraherende parter, der anvender dette regulativ, nægte at anerkende godkendelser af køretøjer i klasse N1, som ikke er udstedt i overensstemmelse med supplement 16 til ændringsserie 04 til dette regulativ.