(1)

Toldunionen har været en af hjørnestenene i Den Europæiske Union, som er en af de største handelsblokke i verden. Toldunionen er af grundlæggende betydning for en vellykket integration i Unionen og for et velfungerende indre marked til gavn for erhvervslivet og forbrugerne.

(2)

Unionens internationale handel er underlagt både toldlovgivningen og anden lovgivning end toldlovgivning. Sidstnævnte gælder for specifikke varer inden for politikområder som sundhed og sikkerhed, miljø, landbrug, fiskeri, kulturarv og markedsovervågning. En af de vigtigste opgaver, som pålægges toldmyndighederne i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 (3), er at garantere Unionens og dens indbyggeres sikkerhed og miljøbeskyttelse, hvor det er relevant i tæt samarbejde med andre myndigheder. Den manglende overensstemmelse mellem toldrelaterede og ikketoldrelaterede EU-formaliteter fører til komplekse og byrdefulde rapporteringsforpligtelser for erhvervsdrivende og ineffektiv toldbehandling af varer, der nemt giver anledning til fejl og svig, og ekstra omkostninger for de økonomiske operatører. Den manglende interoperabilitet mellem de systemer, der anvendes af disse toldmyndigheder og andre myndigheder, er en væsentlig hindring for fremskridt med hensyn til gennemførelsen af det digitale indre marked for så vidt angår toldkontrol. For at gøre noget ved den fragmenterede interoperabilitet mellem toldmyndighederne og de kompetente partnermyndigheder ved forvaltningen af toldbehandlingen af varer og koordinere indsatsen på dette område har Kommissionen og medlemsstaterne gennem årene påtaget sig en række forpligtelser til at udarbejde kvikskrankeinitiativer i forbindelse med toldbehandling af varer.

(3)

Medlemsstaterne og Kommissionen skal i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning 70/2008/EF (4) tilstræbe at oprette og igangsætte en ramme for kvikskranketjenester, der sikrer en gnidningsløs datastrøm mellem økonomiske operatører og toldmyndigheder, mellem toldmyndigheder og Kommissionen, mellem toldmyndigheder og andre forvaltninger eller agenturer og mellem et toldsystem og et andet i hele Unionen. Visse elementer i denne beslutning er enten blevet erstattet eller er ikke konkrete nok til at opmuntre og tilskynde til yderligere fremskridt, navnlig fremskridt med hensyn til kvikskrankeinitiativet. I forlængelse heraf og i overensstemmelse med Kommissionens endelige rapport af 21. januar 2015 om evalueringen af gennemførelsen af elektronisk toldbehandling i EU godkendte Rådet i sine konklusioner af 17. december 2014 om gennemførelse af elektronisk toldbehandling og kvikskranker i Den Europæiske Union Venedigerklæringen af 15. oktober 2014 og opfordrede Kommissionen til at fremsætte et forslag om revision af beslutning nr. 70/2008/EF.

(4)

Den 1. oktober 2015 vedtog Rådet afgørelse (EU) 2015/1947 (5) om indgåelse på Unionens vegne af aftalen om handelslettelser, som trådte i kraft den 22. februar 2017. Denne aftale udgør den mest omfattende indsats for at lette samhandelen og reformere toldsystemet inden for rammerne af Verdenshandelsorganisationen. Den indeholder bestemmelser, der har til formål at foranledige en væsentlig forbedring af toldbehandlingen og af det effektive samarbejde mellem toldmyndighederne og andre tilsynsmyndigheder om spørgsmål vedrørende handelslettelser og overholdelse af toldbestemmelser. I henhold til aftalens artikel 10, stk. 4, skal medlemmerne bestræbe sig på at etablere eller opretholde et enkelt kontaktpunkt, der gør erhvervsdrivende i stand til at fremlægge dokumentation og/eller datakrav til import, eksport eller transit af varer via et enkelt kontaktpunkt til de deltagende myndigheder eller agenturer. Hvis det anses for hensigtsmæssigt, og hvis der er hjemmel hertil i anden EU-lovgivning end toldlovgivningen, bør medlemsstaterne også kunne give erhvervsdrivende mulighed for at fremlægge dokumentation og/eller datakrav for varer under midlertidig opbevaring, via dette fælles kontaktpunkt.

(5)

Handelslettelser og sikkerhed vedrører alle myndigheder, der er involveret i toldbehandlingen af varer over Unionens grænser. Den hurtige stigning i den internationale handel og e-handel har øget behovet for at opnå bedre samarbejde og koordinering mellem disse myndigheder. Den igangværende digitaliseringsproces gør det muligt at håndtere denne situation mere effektivt ved at forbinde toldmyndighedernes og de kompetente partnermyndigheders systemer og muliggøre en integreret, tilgængelig og systematisk, automatiseret informationsudveksling mellem dem med det formål at styrke samarbejdet om toldprocedurer. Den nuværende ramme for overholdelse af reguleringen er som sådan ikke tilstrækkelig til at understøtte et effektivt samspil mellem toldmyndighederne og de kompetente partnermyndigheder, hvis systemer og procedurer er kendetegnet ved fragmentering og redundans. En fuldt koordineret og effektiv toldbehandling af varer kræver et strømlinet EU-regelsæt for international handel, der giver langsigtede fordele for Unionen og dens indbyggere på alle politikområder, støtter det indre markeds effektivitet og funktionsdygtighed og sikrer forbrugerbeskyttelsen.

(6)

Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 4/2021 med titlen »Toldkontrol: Utilstrækkelig harmonisering skader EU’s finansielle interesser« og Rådets konklusioner af 28. juni 2021 om denne særberetning bør tages i betragtning ved implementeringen af denne forordning, da det indre markeds og toldunionens funktionsdygtighed kræver tilstrækkelige ressourcer og tilstrækkeligt personale.

(7)

EU-handlingsplanen for e-forvaltning 2016-2020, jf. Kommissionens meddelelse af 19. april 2016, har til formål at gøre de offentlige tjenester mere effektive ved at fjerne eksisterende digitale barrierer, mindske den administrative byrde og forbedre kvaliteten af samspillet mellem de nationale myndigheder. Denne handlingsplan knæsætter navnlig principper som »digital betjening som standard«, »engangsrapportering« og »grænseoverskridende som standard«, som har til formål at lette mobiliteten inden for det digitale indre marked. Den knæsætter også princippet om »interoperabilitet som standard«, som har til formål at sikre, at offentlige tjenester fungerer gnidningsløst hen over hele det indre marked, og at personoplysninger og IT-sikkerhed er pålidelige.

(8)

I overensstemmelse med den vision, der er fastsat i EU-handlingsplanen for e-forvaltning 2016-2020, og de bredere bestræbelser på at forenkle og digitalisere rapporteringsprocesserne for den internationale handel med varer har Kommissionen udviklet et frivilligt pilotprojekt kaldet »EU-kvikskrankemiljøet til udveksling af certifikater på toldområdet«. Det pågældende projekt gør det muligt for toldmyndighederne automatisk at kontrollere overholdelsen af et begrænset antal ikketoldrelaterede formaliteter og muliggør udveksling af oplysninger mellem de deltagende medlemsstaters toldsystemer og de respektive ikketoldrelaterede EU-systemer, der varetager ikketoldrelaterede formaliteter. Selv om projektet har forbedret toldbehandlingsprocedurerne, begrænser dets frivillige karakter klart dets potentiale med hensyn til at skabe væsentlige fordele for toldmyndighederne, de kompetente partnermyndigheder og de økonomiske operatører. De potentielle fordele ved projektet er begrænsede, navnlig fordi der ikke foreligger et samlet overblik over al import til og eksport fra Unionen, og fordi det har begrænset virkning med hensyn til at reducere den administrative byrde for de økonomiske operatører.

(9)

For at opnå et fuldt digitalt miljø og effektiv toldbehandling af varer for alle de parter, der er beskæftiget med international handel, er det nødvendigt at fastsætte fælles regler for et harmoniseret og integreret EU-kvikskrankemiljø på toldområdet. Dette system bør omfatte et sæt fuldt integrerede elektroniske tjenester, der indføres på EU-plan og nationalt plan for at lette informationsudvekslingen og det digitale samarbejde mellem toldmyndighederne og de kompetente partnermyndigheder og strømline toldbehandlingen af varer for økonomiske operatører. EU-kvikskrankemiljøet på toldområdet bør udvikles i overensstemmelse med mulighederne for troværdig identifikation og autentifikation i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014 (6) og, hvor det er relevant, engangsprincippet som gentaget i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1724 (7). For at gennemføre EU-kvikskrankemiljøet på toldområdet er det på grundlag af pilotprojektet nødvendigt at indføre et system til udveksling af certifikater, nemlig den elektroniske EU-kvikskranke for udveksling af certifikater på toldområdet (EU CSW-CERTEX), der sammenkobler de nationale kvikskrankemiljøer på toldområdet og de ikketoldrelaterede EU-systemer, der varetager specifikke ikketoldrelaterede formaliteter. Det er også nødvendigt at harmonisere de nationale kvikskrankemiljøer på toldområdet, integrere disse miljøer i EU-kvikskrankemiljøet på toldområdet og fastlægge et sæt regler for digitalt administrativt samarbejde inden for rammerne af EU-kvikskrankemiljøet på toldområdet.

(10)

EU-kvikskrankemiljøet på toldområdet bør tilpasses og gøres så interoperabelt som muligt med andre eksisterende eller fremtidige toldrelaterede systemer såsom centraliseret toldbehandling i henhold til forordning (EU) nr. 952/2013. Hvor det er relevant, bør der tilstræbes synergier mellem det europæiske søfartsmiljø med ét kontaktpunkt, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1239 (8), og EU-kvikskrankemiljøet på toldområdet.

(11)

Denne forordning bør navnlig føre til bedre beskyttelse af borgerne og nedbringelse af den administrative byrde for de økonomiske operatører og toldmyndighederne.

(12)

Det er nødvendigt, at EU-kvikskrankemiljøet på toldområdet integrerer løsninger med høj cybersikkerhed for så vidt muligt at forebygge angreb, der kan forstyrre de toldrelaterede og ikketoldrelaterede systemer, skade handelssikkerheden eller skade Unionens økonomi. Standarderne for cybersikkerhed bør udformes, så de udvikler sig i samme tempo som de reguleringsmæssige krav til netværksinformationssikkerhed. Kommissionen og medlemsstaterne bør i forbindelse med udviklingen, driften og vedligeholdelsen af EU-kvikskrankemiljøet på toldområdet følge passende retningslinjer fra Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed (ENISA) vedrørende cybersikkerhed.

(13)

Udvekslingen af digitale oplysninger gennem EU CSW-CERTEX bør omfatte de ikketoldrelaterede EU-formaliteter, der er fastsat i anden EU-lovgivning end toldlovgivningen, men som det er toldmyndighedernes opgave at håndhæve. Ikketoldrelaterede EU-formaliteter omfatter alle transaktioner, der skal udføres af en fysisk person, en økonomisk operatør eller en kompetent partnermyndighed med henblik på internationale varebevægelser, herunder den del af transporten, der foregår mellem medlemsstater, når det er påkrævet. Disse formaliteter indebærer forskellige forpligtelser for import, eksport eller transit af bestemte varer, og kontrollen med dem gennem toldmæssige kontrolmekanismer er af grundlæggende betydning for, at EU-kvikskrankemiljøet på toldområdet kan fungere effektivt. EU CSW-CERTEX bør omfatte de digitaliserede formaliteter, der er fastlagt i EU-lovgivningen og forvaltes af de kompetente partnermyndigheder i de elektroniske ikketoldrelaterede EU-systemer, og lagre relevante oplysninger fra samtlige medlemsstater, der er nødvendige for toldbehandlingen. Det er derfor hensigtsmæssigt at identificere, hvilke ikketoldrelaterede EU-formaliteter og respektive ikketoldrelaterede EU-systemer, der bør være omfattet af et digitalt samarbejde gennem EU CSW-CERTEX.

Navnlig bør definitionen af ikketoldrelaterede EU-systemer være bred og omfatte de forskellige situationer og retlige formuleringer i de retsakter, der har muliggjort eller vil muliggøre oprettelse og anvendelse af disse systemer. Desuden bør man også præcisere datoerne for, hvornår det specifikke ikketoldrelaterede EU-system, der omfatter en ikketoldmæssig EU-formalitet, og de nationale kvikskrankemiljøer på toldområdet bør være sammenkoblet med EU CSW-CERTEX. Disse datoer bør afspejle de datoer, der i anden EU-lovgivning end toldlovgivningen er fastsat for opfyldelse af den specifikke ikketoldrelaterede EU-formalitet, for at muliggøre overholdelse gennem EU-kvikskrankemiljøet på toldområdet. EU CSW-CERTEX bør navnlig i første omgang dække sundhedsmæssige og plantesundhedsmæssige krav, regler for import af økologiske produkter, miljøkrav til fluorholdige drivhusgasser og ozonnedbrydende stoffer samt formaliteter i forbindelse med import af kulturgenstande.

(14)

EU CSW-CERTEX bør lette informationsudvekslingen mellem de nationale kvikskrankemiljøer på toldområdet og de ikketoldrelaterede EU-systemer. Følgelig bør toldmyndighederne og de kompetente partnermyndigheder, når en økonomisk operatør indgiver en toldangivelse eller reeksportangivelse, der indebærer krav om opfyldelse af ikketoldrelaterede EU-formaliteter, automatisk og effektivt kunne udveksle og verificere de oplysninger, der er påkrævet med henblik på toldbehandlingen. Et forbedret digitalt samarbejde og en bedre koordinering mellem toldmyndighederne og de kompetente partnermyndigheder bør føre til mere integrerede, hurtigere og enklere papirløse procedurer for toldbehandling af varer og bedre håndhævelse af og overholdelse af de ikketoldrelaterede EU-formaliteter.

(15)

Kommissionen bør i samarbejde med medlemsstaterne udvikle, integrere og drive EU CSW-CERTEX, herunder tilbyde medlemsstaterne passende uddannelse i dets funktionsmåde og implementering. Med henblik på at levere hensigtsmæssige, harmoniserede og standardiserede kvikskranketjenester på EU-plan til ikketoldrelaterede EU-formaliteter bør Kommissionen forbinde hvert af de ikketoldrelaterede EU-systemer med EU CSW-CERTEX. Medlemsstaterne bør have ansvaret for at forbinde deres nationale kvikskrankemiljøer på toldområdet med EU CSW-CERTEX, om nødvendigt bistået af Kommissionen.

(16)

Enhver behandling af personoplysninger og andre data end personoplysninger i EU CSW-CERTEX bør finde sted i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (9) (»GDPR«) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (10) (»IDPR«) og berører ikke Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1807 (11) (»forordningen om fri udveksling af andre data end personoplysninger«). Den bør finde sted i et sikkert og trygt miljø, der er beskyttet mod cybertrusler. Med henblik herpå bør der anvendes passende organisatoriske og tekniske cybersikkerhedsforanstaltninger såsom kryptering. Den bør desuden give mulighed for udveksling af oplysninger mellem de nationale kvikskrankemiljøer på toldområdet og ikketoldrelaterede EU-systemer uden nogen lagring af personoplysninger med undtagelse af tekniske logfiler, der er nødvendige for at identificere de data, der sendes til et givent system. Den bør om nødvendigt også konvertere data for at muliggøre informationsudveksling mellem begge digitale områder. Den IT-infrastruktur, der anvendes til konverteringen af data, bør være beliggende i Unionen.

(17)

De elektroniske oplysninger, der skal udveksles via EU CSW-CERTEX, kan afhængigt af typen af ikketoldrelaterede formaliteter indeholde forskellige kategorier af registrerede og deres personoplysninger, som er nødvendige for indgivelse af toldangivelsen eller reeksportangivelsen eller for anmodning om dokumentation. Toldangivelser eller reeksportangivelser kan indeholde personoplysninger om flere kategorier af registrerede, herunder eksportører, importører, modtagere og andre aktører i forsyningskæden. Dokumentationen kan indeholde de samme oplysninger for andre kategorier af registrerede såsom afsendere, eksportører, modtagere, importører og licenstagere. En tredje kategori af registrerede, hvis personoplysninger kan blive behandlet i EU CSW-CERTEX, omfatter autoriserede medarbejdere hos toldmyndigheder, kompetente partnermyndigheder eller ethvert andet godkendt organ samt Kommissionens personale og eventuelle tredjepartsleverandører, der handler på Kommissionens vegne og er involveret i driften og vedligeholdelsen af EU CSW-CERTEX.

(18)

Hvis personoplysninger behandles af to eller flere instanser, der i fællesskab fastlægger formålet med og hjælpemidlerne til behandling, er de pågældende instanser fælles dataansvarlige. Eftersom Kommissionen og medlemsstaternes toldmyndigheder og kompetente partnermyndigheder er ansvarlige for driften af EU CSW-CERTEX, bør de være fælles dataansvarlige for behandling af personoplysninger i EU CSW-CERTEX i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679 og (EU) 2018/1725.

(19)

EU-kvikskrankemiljøet på toldområdet bør omfatte fejlsikre instrumenter og udformes med henblik på at bidrage til og fremme toldmyndighedernes dataanalysekapacitet, herunder ved hjælp af værktøjer understøttet af kunstig intelligens til afsløring af overtrædelser, der er undergivet toldkontrol, eller som efterforskes af toldmyndighederne, herunder for så vidt angår varers sikkerhed og beskyttelse af Unionens finansielle interesser.

(20)

Den øgede digitalisering af de formaliteter på toldområdet og ikketoldrelaterede EU-formaliteter, der finder anvendelse på den internationale handel, har skabt nye muligheder for, at medlemsstaterne kan forbedre det digitale samarbejde mellem toldmyndigheder og kompetente partnermyndigheder. For at udnytte disse muligheder og føre disse prioriteter ud i livet er flere medlemsstater begyndt at udarbejde rammer for de nationale kvikskrankemiljøer på toldområdet. Disse initiativer varierer betydeligt afhængig af den eksisterende toldinformations teknologistruktur, prioriteter og omkostningsstrukturer. Det er derfor nødvendigt at stille krav til medlemsstaterne om at oprette og anvende nationale kvikskrankemiljøer på toldområdet til de ikketoldrelaterede EU-formaliteter, der er omfattet af EU CSW-CERTEX, med et minimumssæt af funktioner, der gør det muligt at udnytte alle data i de ikketoldrelaterede EU-systemer, der anvendes af kompetente partnermyndigheder. Disse nationale kvikskrankemiljøer bør udgøre de nationale komponenter af EU-kvikskrankemiljøet på toldområdet for at muliggøre informationsudveksling og samarbejde ad elektronisk vej mellem toldmyndigheder, kompetente partnermyndigheder og økonomiske operatører med henblik på at sikre overholdelse og effektiv håndhævelse af toldlovgivningen og de ikketoldrelaterede EU-formaliteter, der er omfattet af EU CSW-CERTEX. I overensstemmelse med dette mål bør de nationale kvikskrankemiljøer på toldområdet sætte toldmyndighederne i stand til automatisk at verificere de formaliteter, for hvilke der overføres data fra det ikketoldrelaterede EU-system gennem EU CSW-CERTEX.

Det nationale kvikskrankemiljø på toldområdet bør også sætte de kompetente partnermyndigheder i stand til at overvåge og kontrollere de mængder af godkendte varer (»mængdemæssig forvaltning«), som toldmyndighederne har frigivet i Unionen. Dette bør sikres ved at stille de nødvendige toldbehandlingsoplysninger til rådighed for de ikketoldrelaterede EU-systemer ved hjælp af EU CSW-CERTEX. I praksis er der behov for mængdemæssig forvaltning på EU-plan for at opnå bedre håndhævelse af de ikketoldrelaterede formaliteter ved automatisk og konsekvent at overvåge brugen af tilladte mængder med henblik på frigivelse af varer, undgåelse af overdreven brug eller fejlhåndtering. Ved at forbinde de nationale kvikskrankemiljøer på toldområdet med EU CSW-CERTEX vil man lette en effektiv mængdemæssig forvaltning på EU-plan.

(21)

For yderligere at forenkle toldbehandlingen af varer for økonomiske operatører bør de nationale kvikskrankemiljøer på toldområdet blive en fælles kanal, som, uden at det berører anvendelsen af andre eksisterende kommunikationskanaler, kan anvendes af økonomiske operatører til kommunikation med toldmyndigheder og kompetente partnermyndigheder. De pågældende miljøer bør dog hverken begrænse eller hindre andre former for samarbejde mellem toldmyndigheder og kompetente partnermyndigheder. De ikketoldrelaterede EU-formaliteter, som er underkastet denne supplerende foranstaltning, indgår i de overordnede formaliteter, der er omfattet af EU CSW-CERTEX. Kommissionen bør gradvist udpege disse formaliteter ved at vurdere opfyldelsen af et sæt kriterier, der er relevante for lettelse af samhandelen, under hensyntagen til gennemførligheden i teknisk og juridisk henseende. For yderligere at fremme handelslettelserne og forbedre kontrollernes effektivitet bør det være muligt at anvende de nationale kvikskrankemiljøer på toldområdet som en platform til koordinering af kontrolmekanismer mellem toldmyndigheder og kompetente partnermyndigheder i overensstemmelse med artikel 47, stk. 1, i forordning (EU) nr. 952/2013.

(22)

Den enkelte medlemsstat bør udpege en eller flere kompetente myndigheder til at fungere som dataansvarlige for de databehandlingsprocesser, der finder sted i dens nationale kvikskrankemiljø på toldområdet. Disse databehandlingsprocesser bør udføres i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679. Da nogle af de data, der udgår fra det nationale kvikskrankemiljø på toldområdet, skal udveksles med ikketoldrelaterede EU-systemer gennem EU CSW-CERTEX, bør hver medlemsstat være forpligtet til uden unødig forsinkelse at underrette Kommissionen om brud på persondatasikkerheden, der kompromitterer sikkerheden, fortroligheden, tilgængeligheden eller integriteten af de personoplysninger, der behandles i dens nationale kvikskrankemiljø på toldområdet og udveksles via EU CSW-CERTEX.

(23)

En fuldt koordineret toldbehandling af varer kan kun opnås gennem en ordning, der støtter digitalt samarbejde og informationsudveksling mellem toldmyndigheder, kompetente partnermyndigheder og økonomiske operatører med henblik på at opfylde og håndhæve de ikketoldrelaterede EU-formaliteter, der er omfattet af EU CSW-CERTEX. Ved interoperabilitet forstås i den forbindelse evnen til at afvikle sådanne processer uden problemer på tværs af systemer på og uden for toldområdet uden at miste sammenhængen eller betydningen af de udvekslede data. For at muliggøre en fuldautomatisk verifikation af ikketoldrelaterede EU-formaliteter bør EU CSW-CERTEX sikre, at teknikken er interoperabel, og at de relevante datas betydning anvendes konsekvent. Det er vigtigt at ensrette den toldrelaterede og den ikketoldrelaterede terminologi for at sikre, at de udvekslede data og oplysninger bevares og forstås i alle led af udvekslingerne mellem ikketoldrelaterede EU-systemer og nationale kvikskrankemiljøer på toldområdet. For at sikre harmoniseret håndhævelse af de ikketoldrelaterede EU-formaliteter i hele Unionen bør EU CSW-CERTEX desuden identificere den toldprocedure eller den reeksport, for hvilken dokumentationen kan anvendes, på grundlag af den administrative afgørelse, som den kompetente partnermyndighed har angivet i dokumentationen. Ud fra et teknisk synspunkt bør EU CSW-CERTEX gøre told- og ikketoldrelaterede data kompatible ved at ændre deres format eller struktur, når det viser sig nødvendigt, uden at ændre deres indhold.

(24)

I betragtning af, hvilke af ikketoldrelaterede EU-formaliteter der er dækket, bør EU CSW-CERTEX tjene flere formål. Den bør stille de relevante data til rådighed for toldmyndighederne, så de bedre kan håndhæve de ikketoldrelaterede EU-reguleringspolitikker gennem automatiseret kontrol af disse formaliteter. Den bør også videregive de relevante data til de kompetente partnermyndigheder, så de kan overvåge og bestemme den resterende mængde godkendte varer, som toldmyndighederne ikke har afskrevet i forbindelse med klareringen af andre forsendelser. Endvidere bør den støtte implementeringen af »one-stop-shop«-princippet for gennemførelse af kontrolmekanismer, jf. artikel 47, stk. 1, i forordning (EU) nr. 952/2013, ved at lette integrationen af toldprocedurer og ikketoldrelaterede EU-procedurer for at opnå en fuldt automatiseret toldbehandling af varer. Visse EU-retsakter kræver, at der overføres data mellem de nationale toldsystemer og det informations- og kommunikationssystem, der er oprettet i den relevante retsakt.

EU CSW-CERTEX bør derfor bane vej for enhver automatiseret udveksling af oplysninger mellem toldmyndigheder og kompetente partnermyndigheder, når disse retsakter foreskriver det, uden at samarbejdet begrænses til kun at omfatte disse dataudvekslinger. I det omfang EU-retten ikke indeholder bestemmelser herom, definerer medlemsstaterne det operationelle aspekt af samarbejdet mellem toldmyndigheder og ikketoldmyndigheder på nationalt plan. Medlemsstaterne kan således anvende alle EU CSW-CERTEX-funktionaliteter til en fuldt automatiseret opfyldelse af formaliteter og enhver anden automatiseret dataoverførsel mellem toldmyndighederne og de relevante kompetente partnermyndigheder, som kræves i henhold til EU-lovgivning om ikketoldrelaterede EU-formaliteter.

(25)

De nationale kvikskrankemiljøer på toldområdet bør for at oprette en fælles kommunikationskanal med de myndigheder, der er involveret i toldbehandlingen af varer, give de økonomiske operatører mulighed for at indgive de data, der kræves i henhold til toldlovgivning og ikketoldrelateret EU-lovgivning, ét enkelt sted og for at modtage elektronisk feedback med alle relevante oplysninger fra de myndigheder, der er direkte involveret, det pågældende sted. En sådan feedback kan omfatte meddelelser om toldafgørelser. Det bør være muligt kun at anvende den fælles kommunikationskanal til de ikketoldrelaterede EU-formaliteter, som er omfattet af EU CSW-CERTEX, og som anses for at være egnede til yderligere lettelsesforanstaltninger.

(26)

Der er et væsentligt overlap mellem dataene i toldangivelsen eller reeksportangivelsen og dataene i den dokumentation, der kræves i forbindelse med de ikketoldrelaterede EU-formaliteter, der er opført i bilaget. For at muliggøre genbrug af data, så de økonomiske operatører ikke behøver at indgive de samme data mere end én gang, er det nødvendigt at harmonisere og rationalisere datakravene til toldformaliteter og til de ikketoldrelaterede EU-formaliteter, der er omfattet af EU CSW-CERTEX. Kommissionen bør derfor udpege, hvilke dataelementer der både indgår i toldangivelsen eller reeksportangivelsen og i den dokumentation, der kræves i forbindelse med de ikketoldrelaterede EU-formaliteter, der er opført i bilaget (»fælles datasæt«). Kommissionen bør også udpege, hvilke dataelementer der kun kræves i henhold til den ikketoldrelaterede EU-lovgivning (»datasæt fra kompetente partnermyndigheder«). Det fælles datasæt, datasættet fra den kompetente partnermyndighed og det datasæt, der kun kræves af toldmyndighederne, bør udgøre et integreret datasæt, der indeholder alle de klareringsrelaterede oplysninger, som er nødvendige for at opfylde de toldformaliteter og de ikketoldrelaterede EU-formaliteter, der er omfattet af EU CSW-CERTEX.

(27)

For at gøre det muligt at opfylde told- og ikketoldrelaterede formaliteter, der påvirker de samme varebevægelser, bør de nationale kvikskrankemiljøer på toldområdet, for så vidt angår obligatoriske ikketoldrelaterede EU-systemer, eller kan de, for så vidt angår frivillige ikketoldrelaterede EU-systemer, gøre det muligt for økonomiske operatører at indgive alle de data, som flere tilsynsmyndigheder har brug for til at henføre varer under toldprocedurer eller reeksportere dem, ved hjælp af et integreret datasæt. Afhængigt af den specifikke ikketoldrelaterede EU-formalitet bør det være muligt at indgive sådanne data på forskellige tidspunkter og sammen med den toldangivelse eller reeksportangivelse, der indgives inden varernes forventede frembydelse for toldmyndighederne, jf. artikel 171 i forordning (EU) nr. 952/2013. Sådanne indgivelser vil muliggøre overholdelse af engangsprincippet. De nationale kvikskrankemiljøer på toldområdet bør anvende det integrerede datasæt til at overføre det fælles datasæt og datasættet fra den kompetente partnermyndighed til EU CSW-CERTEX og de fælles og specifikke data, som kræves af toldmyndighederne, til disse myndigheder.

(28)

For at oplysningerne fra de økonomiske operatører kan sendes gennem de nationale kvikskrankemiljøer på toldområdet til alle berørte myndigheder, bør EU CSW-CERTEX muliggøre den nødvendige informationsudveksling mellem toldområder og andre områder. EU CSW-CERTEX bør navnlig kunne modtage de data, der er nødvendige for at kunne opfylde de gældende ikketoldrelaterede EU-formaliteter fra de nationale kvikskrankemiljøer på toldområdet, og sende dem til det respektive ikketoldrelaterede EU-system. Denne udveksling bør gøre det muligt for de kompetente partnermyndigheder at gennemgå de oplysninger, der sendes til de respektive ikketoldrelaterede EU-systemer, og træffe deres beslutninger om toldbehandling, som bør sendes til toldmyndighederne via EU CSW-CERTEX. Toldmyndighederne bør for deres vedkommende sende disse oplysninger til de økonomiske operatører gennem de nationale kvikskrankemiljøer på toldområdet. De økonomiske operatørers registrerings- og identifikationsnummer (»EORI-nummer«) bør anvendes som identifikator ved deling af og krydshenvisning til oplysninger i forbindelse med denne udveksling.

(29)

I overensstemmelse med artikel 9 i forordning (EU) nr. 952/2013 tildeles der et EORI-nummer til alle økonomiske operatører, der er beskæftiget med toldaktioner, der fungerer som identifikator for alle kontakter med toldmyndigheder i Unionen. Kommissionen administrerer et centralt EORI-system til lagring og håndtering af EORI-relaterede data. For at lette samarbejdet mellem de forskellige myndigheder, der er involveret i toldbehandlingen af varer, bør de kompetente partnermyndigheder have adgang til EORI-systemet for at validere EORI-nummeret, som de kan anmode de økonomiske operatører om i forbindelse med deres formaliteter.

(30)

Der er behov for et tæt samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne for at koordinere alle de aktiviteter, der er nødvendige for, at EU-kvikskrankemiljøet på toldområdet kan fungere effektivt. Dette vil også bidrage til at lukke gabet mellem forskellige niveauer af digitalisering og digitalt beredskab og dermed forebygge potentielle forvridninger. I betragtning af disse aktiviteters brede og forskelligartede natur er det nødvendigt, at hver medlemsstat udpeger en kompetent myndighed som national koordinator. Uden at det berører de nationale administrationers interne organisation, bør den nationale koordinator være kontaktpunkt for Kommissionen, fremme samarbejdet på nationalt plan og samtidig sikre, at systemerne er interoperable. Kommissionen bør sørge for den nødvendige koordinering og bidrage til at sikre effektiv håndhævelse af de ikketoldrelaterede EU-formaliteter.

(31)

Udviklingen af EU-kvikskrankemiljøet på toldområdet indebærer forskellige gennemførelsesomkostninger. Det er vigtigt at fordele disse omkostninger mellem Kommissionen og medlemsstaterne på den mest hensigtsmæssige måde afhængigt af, hvilken type tjenester der leveres. Kommissionen bør afholde omkostningerne forbundet med udvikling, vedligeholdelse og drift af EU CSW-CERTEX som den centrale komponent i EU-kvikskrankemiljøet på toldområdet og omkostningerne forbundet med tilvejebringelse af dens grænseflader til ikketoldrelaterede EU-systemer. Medlemsstaterne bør afholde omkostningerne knyttet til deres rolle i tilvejebringelsen af grænseflader til EU CSW-CERTEX og udvikle, vedligeholde og drive det nationale kvikskrankemiljø på toldområdet.

(32)

Der er behov for detaljeret planlægning for gradvist at integrere de forskellige ikketoldrelaterede EU-formaliteter fra forskellige politikområder i EU CSW-CERTEX. Kommissionen bør med henblik herpå udarbejde et arbejdsprogram for at indarbejde disse formaliteter i EU CSW-CERTEX og skabe forbindelser mellem de ikketoldrelaterede EU-systemer, der behandler disse formaliteter, og EU CSW-CERTEX. Hovedformålet med arbejdsprogrammet bør være at støtte driftskravene og tidsplanen for gennemførelsen af disse aktiviteter, idet der tages særligt hensyn til den IT-udvikling, der er nødvendig i bl.a. de nationale kvikskrankemiljøer på toldområdet. Arbejdsprogrammet bør gennemgås regelmæssigt for at vurdere de samlede fremskridt med at anvende denne forordning og bør opdateres mindst hvert tredje år.

(33)

Kommissionen bør holde løbende overvåge udviklingen af EU-kvikskrankemiljøet på toldområdet og potentialet for yderligere at udvide anvendelsen heraf. Med henblik herpå bør Kommissionen udarbejde en årlig rapport om status for gennemførelsen af EU-kvikskrankemiljøet på toldområdet og de nationale kvikskrankemiljøer på toldområdet med henvisning til arbejdsprogrammet. Rapporten bør desuden også indeholde en detaljeret oversigt over de eksisterende ikketoldrelaterede EU-formaliteter og dem, der indgår i Kommissionens lovgivningsforslag, med henblik på at give et klart overblik over, hvor langt man er kommet med digitaliseringen af formaliteterne ved grænsen. Rapporten bør desuden mindst hvert tredje år indeholde resultaterne af den løbende overvågning af, hvordan EU-kvikskrankemiljøet på toldområdet fungerer. Sideløbende med overvågningen bør Kommissionen også evaluere EU CSW-CERTEX' præstation for at sikre en effektiv håndhævelse af de ikketoldrelaterede EU-formaliteter, som er omfattet af EU CSW-CERTEX. Kommissionen bør fremlægge regelmæssige vurderingsrapporter for Europa-Parlamentet og Rådet om, hvordan EU-kvikskrankemiljøet på toldområdet fungerer. Disse rapporter bør gøre status over de opnåede fremskridt, identificere områder, som bør styrkes, og foreslå fremtidige anbefalinger i lyset af de fremskridt, der er gjort hen imod et forbedret digitalt samarbejde mellem toldmyndighederne og de kompetente partnermyndigheder, der er involveret i toldbehandling af varer, for at sikre forenklede processer for økonomiske operatører og effektiv håndhævelse af ikketoldrelaterede EU-formaliteter. Disse rapporter bør også tage relevante oplysninger fra medlemsstaterne om bl.a. deres nationale kvikskrankemiljøer på toldområdet i betragtning. Kommissionen bør organisere og vedligeholde en løbende dialog med medlemsstaterne, relevante økonomiske operatører og andre relevante parter med henblik på overvågning og rapportering.

(34)

Udviklingen af nye og opdateringen af eksisterende IT-systemer kræver en betydelig indsats i form af finansielle og menneskelige investeringer, navnlig i IT som sådan. Denne forordning lukker gabene mellem toldmyndigheder og kompetente partnermyndigheder og skaber en ramme for digitalt samarbejde, som skal implementeres i hele Unionen. For at sikre passende planlægning og tidsfrister opfordres medlemsstaterne derfor til at foretage konsekvensanalyser af deres nationale systemer, processer og planlægning og til rettidigt at give Kommissionen de nødvendige oplysninger med henblik på at fremme bedre lovgivning, navnlig med hensyn til delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, i overensstemmelse med målene i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (12).

(35)

For at sikre, at EU-kvikskrankemiljøet på toldområdet fungerer effektivt, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde med hensyn til at ændre listen over de ikketoldrelaterede EU-formaliteter, der er omfattet af EU CSW-CERTEX, i bilaget; supplere denne forordning ved at præcisere de dataelementer, der skal udveksles via EU CSW-CERTEX; og supplere denne forordning ved at identificere det fælles datasæt sammen med datasættet fra den kompetente partnermyndighed for hver relevant EU-retsakt, der finder anvendelse på ikketoldrelaterede EU-formaliteter, som er integreret i EU CSW-CERTEX. Ved ændring af listen over ikketoldrelaterede EU-formaliteter, der er omfattet af EU CSW-CERTEX, bør Kommissionen også fastsætte datoerne for, hvornår de respektive ikketoldrelaterede EU-systemer og de nationale kvikskrankemiljøer på toldområdet senest bør være forbundet med EU CSW-CERTEX.

Disse datoer bør fastsættes under hensyntagen til to faktorer: for det første de datoer, hvor visse forpligtelser i henhold til EU-lovgivningen skal være opfyldt, for at sikre, at EU-kvikskrankemiljøet på toldområdet kan anvendes til dette formål, og for det andet de indførelsesintervaller, der almindeligvis anvendes for toldsystemer. Medlemsstaterne kan forbinde visse ikketoldrelaterede EU-systemer og de nationale kvikskrankemiljøer på toldområdet med EU CSW-CERTEX tidligere end de datoer, der er fastsat i bilaget. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(36)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af nærværende forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår fastlæggelsen af de fælles dataansvarliges respektive ansvar for overholdelse af forpligtelserne i henhold til forordning (EU) 2016/679 og (EU) 2018/1725; vedtagelsen af specifikke regler for informationsudveksling, der skal behandles via EU CSW-CERTEX, herunder, hvor det er relevant, særlige regler til beskyttelse af personoplysninger; fastlæggelsen af, hvilke af de i EU CSW-CERTEX integrerede ikketoldrelaterede EU-formaliteter som kan blive genstand for yderligere digitalt samarbejde; vedtagelsen af proceduremæssige ordninger for yderligere informationsudveksling, der behandles via EU CSW-CERTEX, herunder, hvor det er relevant, særlige regler for beskyttelse af personoplysninger og vedtagelse af et arbejdsprogram til støtte for gennemførelsen af de bestemmelser, der vedrører de relevante ikketoldrelaterede EU-systemers tilkobling til EU CSW-CERTEX og integration af de respektive ikketoldrelaterede EU-formaliteter. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (13).

(37)

Eftersom nærværende forordning indfører en mekanisme, der gør det muligt for toldmyndighederne at håndhæve formaliteter, der påvirker toldbehandlingen af varer, er det nødvendigt at medtage den med sine tillægs- og gennemførelsesbestemmelser i den definition af toldlovgivning, der er fastsat i artikel 5, nr. 2, i forordning (EU) nr. 952/2013. Denne tilgang er i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 3, som pålægger toldmyndighederne at værne om sikkerheden for Unionen og dens indbyggere i tæt samarbejde med andre myndigheder, hvor det er relevant, og samtidig lette handelen. Forordning (EU) nr. 952/2013 bør derfor ændres, således at EU-kvikskrankemiljøet på toldområdet opføres på listen over toldlovgivning deri. Det fastslås i artikel 163, stk. 1, i forordning (EU) nr. 952/2013, at den dokumentation, der er nødvendig for at kunne anvende bestemmelserne for den pågældende toldprocedure eller reeksport, skal være i klarererens besiddelse og stilles til rådighed for toldmyndighederne på det tidspunkt, hvor toldangivelsen eller reeksportangivelsen indgives. Da toldmyndighederne gennem EU CSW-CERTEX kan få adgang til de data, der er nødvendige i forbindelse med ikketoldrelaterede EU-formaliteter, bør denne forpligtelse anses for at være opfyldt. For bedre at integrere toldprocedurer og ikketoldrelaterede EU-procedurer, således at de kan fungere samtidigt, bør artikel 163, stk. 1, i forordning (EU) nr. 952/2013 derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(38)

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 42, stk. 1, i forordning (EU) 2018/1725 og afgav en udtalelse den 20. november 2020.

(39)

Integrationen af ikketoldrelaterede EU-formaliteter i EU CSW-CERTEX kræver, at der gennemføres en ny IT-infrastruktur for at skabe forbindelser mellem de nationale kvikskrankemiljøer på toldområdet og ikketoldrelaterede EU-systemer, der identificerer de data, der skal udveksles, og at der udarbejdes tekniske og funktionelle specifikationer. Den timing, der er nødvendig for at fremme denne udvikling på EU-plan og nationalt plan, bør derfor tages i betragtning i forbindelse med anvendelsen af denne forordning. Gennemførelsen af yderligere digitale samarbejdsforanstaltninger forventes desuden at tage væsentligt længere tid, da det kræver forudgående identifikation af de pågældende ikketoldrelaterede EU-formaliteter og den relevante tekniske udvikling. Det er derfor nødvendigt at udskyde anvendelsen af visse bestemmelser i denne forordning.

(40)

Målet for denne forordning, nemlig at forbedre håndhævelsen af Unionens reguleringsmæssige krav på tværs af Unionens grænser og fremme international handel, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne på grund af varebevægelsernes iboende grænseoverskridende karakter og dets kompleksitet, men kan på grund af handlingens omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål —