16.3.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 77/20

(1)

I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/32/EF af 7. maj 2002 om uønskede stoffer i foderstoffer (1) er det forbudt at anvende produkter bestemt til foder med et indhold af uønskede stoffer, der overstiger det maksimumsindhold, der er fastsat i nævnte direktivs bilag I.

(2)

Der er fastsat et maksimumsindhold på 1 000 mg/kg meldrøjesklerotier (Claviceps purpurea) i foder, som indeholder umalet korn.

(3)

Ekspertpanelet for Forurenende Stoffer i Fødevarekæden under Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) vedtog den 19. april 2005 (2) efter anmodning fra Kommissionen en udtalelse om meldrøje som uønsket stof i foder.

(4)

Ordet meldrøje henviser til svampestrukturer af Claviceps-arter, der udvikler sig i stedet for kerner på kornaks og frø på græsaks, og de kan ses som store mørkfarvede sklerotier. Disse sklerotier indeholder forskellige klasser af alkaloider, hvoraf de vigtigste er ergometrin, ergotamin, ergosin, ergocristin, ergocryptin og ergocornin og deres tilhørende epimerer. Mængde og toksinmønster varierer fra svampestamme til svampestamme afhængigt af værtsplante og geografisk område.

(5)

På nuværende tidspunkt kender man ikke variationsgraden i meldrøjealkaloidmønstret i forhold til svampearter og geografisk fordeling og i forhold til værtsplanten (f.eks. er alkaloidmønstret hos meldrøje på rug forskelligt fra mønstret hos meldrøje på andre græsarter). Der er behov for flere data for at kunne identificere alle faktorer, der er ansvarlige for variabiliteten i meldrøjealkaloidmønstret hos individuelle plantearter.

(6)

Den fysiske bestemmelse af forureningen af korn med meldrøje er ofte upræcis, da sklerotiernes størrelse og vægt kan variere betydeligt. Desuden er fysisk bestemmelse umulig i forarbejdede fødevarer og foderstoffer. Derfor er det blevet foreslået ud over kontrol ved fysiske metoder også at give mulighed for kontrol ved hjælp af kemisk analyse af potentielt kontaminerede foderstoffer og fødevarer, da der findes diverse chromatografiske metoder til påvisning af meldrøjealkaloider i foder og fødevarer. Metoderne omfatter dog kun en bestemt række meldrøjealkaloider.

(7)

Det er nødvendigt at skaffe flere data om forekomsten af disse meldrøjealkaloider, ikke blot i umalet korn, men også i kornprodukter samt foderblandinger og fødevarer, og at tilvejebringe pålidelige data om meldrøjealkaloidmønstret i foder og fødevarer samt at relatere forekomsten af meldrøjealkaloider til mængden af forekommende sklerotier. Denne overvågning bør fokusere på de seks hyppigst forekommende meldrøjealkaloider, dvs. ergometrin, ergotamin, ergosin, ergocristin, ergocryptin og ergocornin og deres tilhørende epimerer —

1.

Medlemsstaterne bør med aktiv inddragelse af foderstof- og fødevarevirksomhedslederne overvåge forekomsten af meldrøjealkaloider i korn og kornprodukter bestemt til konsum eller foderbrug, på græsarealer/fodergræsser til foderbrug samt i foderblandinger og sammensatte fødevarer.

2.

Medlemsstaterne bør analysere prøverne for mindst følgende meldrøjealkaloider:

3.

Medlemsstaterne bør om muligt samtidig bestemme indholdet af sklerotier i prøven for at kunne give øget viden om forholdet mellem indholdet af sklerotier og indholdet af de enkelte meldrøjealkaloider.

4.

Analyseresultaterne bør indberettes regelmæssigt til EFSA med henblik på kompilering i en database.