RÅDETS DIREKTIV (EU) 2019/997

af 18. juni 2019

om indførelse af et EU-nødpas og om ophævelse af afgørelse 96/409/FUSP

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 23, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1),

efter en særlig lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Unionsborgerskabet er den grundlæggende status for medlemsstaternes statsborgere. Det giver enhver unionsborger ret til i et tredjeland, hvor den medlemsstat, som vedkommende er statsborger i, ikke er repræsenteret, at nyde beskyttelse af en anden medlemsstats diplomatiske og konsulære myndigheder på de samme vilkår som statsborgere i denne medlemsstat. Denne ret får virkning ved Rådets direktiv (EU) 2015/637 (2), idet der heri fastsættes de koordinations- og samarbejdsforanstaltninger, der er nødvendige for at lette den konsulære beskyttelse af ikkerepræsenterede unionsborgere.

(2)

I direktiv (EU) 2015/637 henvises til nødpas som én type konsulær bistand fra medlemsstaternes ambassader og konsulater til Unionens ikkerepræsenterede borgere. Et nødpas er et rejsedokument, der kan udstedes til indehaveren med henblik på en enkeltrejse til hjemlandet eller undtagelsesvis til et andet bestemmelsessted, hvis vedkommende ikke har adgang til sine almindelige rejsedokumenter, f.eks. fordi de er blevet stjålet eller er gået tabt. Et andet bestemmelsessted kan f.eks. være et naboland eller tilsvarende nærtliggende land, hvor den medlemsstat, hvor den ikkerepræsenterede borger er statsborger, har en ambassade eller et konsulat.

(3)

Ved afgørelse 96/409/FUSP truffet af repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer forsamlet i Rådet (3) blev der indført et fælles nødpas, som medlemsstaterne kan udstede til unionsborgere på steder, hvor den medlemsstat, i hvilken de pågældende borgere er statsborgere, ikke har nogen permanent diplomatisk eller konsulær repræsentation. Det er nu nødvendigt at ajourføre reglerne i den pågældende afgørelse og etablere en moderniseret og sikrere model for EU-nødpas. Der bør sikres overensstemmelse mellem de specifikke betingelser og proceduren for udstedelse af EU-nødpas og de generelle regler om konsulær beskyttelse, der er fastsat i direktiv (EU) 2015/637, da nævnte direktiv, herunder den finansielle procedure, der er fastsat i artikel 14, finder anvendelse ved udstedelse af EU-nødpas til ikkerepræsenterede borgere. Nærværende direktiv bør indeholde supplerende regler, der skal anvendes sammen med reglerne i direktiv (EU) 2015/637, hvis det er nødvendigt.

(4)

Der bør udstedes et EU-nødpas til enhver ikkerepræsenteret statsborger i et tredjeland på dennes anmodning, hvis vedkommendes pas eller rejsedokument er gået tabt, er blevet stjålet eller ødelagt eller på anden vis ikke kan tilvejebringes inden for en rimelig frist, f.eks. til nyfødte, der er født under rejsen, eller til personer hvis dokumenter er udløbet eller ikke nemt kan erstattes af den medlemsstat, hvor borgeren er statsborger. Der bør udstedes et EU-nødpas, når den medlemsstat, der bistår den ikkerepræsenterede statsborger, har fået bekræftelse på borgerens statsborgerskab og identitet fra den medlemsstat, hvor vedkommende er statsborger.

(5)

Da tabet af et pas eller rejsedokumenter kan bringe ikkerepræsenterede borgere i tredjelande i betydelige vanskeligheder, er det nødvendigt at indføre en forenklet procedure for samarbejde og koordinering mellem den bistående medlemsstat og den medlemsstat, hvor den ikkerepræsenterede borger er statsborger. Medlemsstaterne bør sikre, at der foretages konsultationer hurtigst muligt, typisk inden for nogle få arbejdsdage. Samtidig er det nødvendigt at sikre tilstrækkelig fleksibilitet i særlige tilfælde. Den bistående medlemsstat bør kun have mulighed for at udstede EU-nødpas uden forudgående konsultation af den medlemsstat, hvor borgeren er statsborger, i særligt hastende tilfælde. Før medlemsstaterne udsteder et sådant pas, bør de normalt have udtømt alle tilgængelige midler til kommunikation med den medlemsstat, hvor borgeren er statsborger. F.eks. bør medlemsstaterne først forsøge at sende en del af de relevante oplysninger såsom ansøgerens navn, statsborgerskab og fødselsdato. I disse situationer bør den bistående medlemsstat så hurtigt som muligt underrette den medlemsstat, hvor borgeren er statsborger, om den bistand, der ydes på dens vegne, for at sikre, at medlemsstaten, hvori borgeren er statsborger, er tilstrækkeligt informeret.

(6)

Af sikkerhedsmæssige årsager bør modtagere af EU-nødpas returnere dem efter at være vendt hjem i god behold, f.eks. til grænsebetjente eller til de myndigheder, der er ansvarlige for at udstede pas. Desuden bør den udstedende myndighed i den bistående medlemsstat opbevare en kopi eller et scannet billede af hvert udstedt EU-nødpas, og der bør sendes en anden kopi eller et andet scannet billede til den medlemsstat, hvor modtageren er statsborger. Det returnerede EU-nødpas og opbevarede kopier bør destrueres hurtigst muligt.

(7)

Ikkerepræsenterede borgere bør kunne ansøge om et EU-nødpas på en hvilken som helst medlemsstats ambassade eller konsulat. Som fastsat i direktiv (EU) 2015/637 har medlemsstaterne mulighed for at indgå praktiske ordninger om deling af ansvaret for at udstede EU-nødpas til ikkerepræsenterede borgere. Medlemsstater, der modtager ansøgninger om EU-nødpas, bør i hver enkelt sag vurdere, om det er hensigtsmæssigt at udstede EU-nødpas, eller om sagen skal overdrages til den ambassade eller det konsulat, der er udpeget som kompetent ifølge en eventuel allerede gældende ordning.

(8)

I overensstemmelse med EU-nødpassets formål som et rejsedokument til en enkeltrejse bør det være gyldigt i den periode, der er nødvendig for at gennemføre rejsen. I betragtning af mulighederne for og den korte varighed af moderne rejser bør EU-nødpassets gyldighed ikke overstige 15 kalenderdage undtagen i særlige tilfælde.

(9)

Udstedelse af EU-nødpas til ikkerepræsenterede borgere i tredjelande i medfør af dette direktiv bør ikke være til hinder for, at medlemsstaterne udsteder EU-nødpas i andre situationer under hensyntagen til national ret og praksis. Medlemsstaterne bør også kunne udstede EU-nødpas til deres egne statsborgere, til unionsborgere, der ikke er repræsenteret inden for medlemsstaternes område og til borgere i en anden medlemsstat, der er repræsenteret i det land, hvor de søger at indhente et EU-nødpas. Medlemsstaterne bør i givet fald træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at undgå misbrug og svig. Medlemsstaterne kan dog også beslutte ikke at udstede EU-nødpas i disse situationer.

(10)

I overensstemmelse med artikel 5 i direktiv (EU) 2015/637 og med henblik på at sikre effektiviteten af den ret, der er fastlagt i artikel 20, stk. 2, litra c), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), og retten til respekt for privatliv og familieliv, som anerkendt i artikel 7 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (»chartret«), og under hensyntagen til national ret og praksis bør en bistående medlemsstat kunne udstede EU-nødpas til familiemedlemmer, der ikke er unionsborgere, og som ledsager unionsborgere, hvis de pågældende familiemedlemmer har lovligt ophold i en medlemsstat, under hensyntagen til de enkelte omstændigheder i hver enkelt sag.

(11)

Visse familiemedlemmer, der ikke er unionsborgere, kan være forpligtet til ud over EU-nødpasset at indhente visum med henblik på at vende tilbage til Unionens område. I henhold til artikel 5, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF (4) kan familiemedlemmer, der ikke er statsborgere i en medlemsstat, kun pålægges pligt til at være i besiddelse af et indrejsevisum i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1806 (5) eller i givet fald den nationale ret. Besiddelse at et gyldigt opholdskort, som er omhandlet i artikel 10 i direktiv 2004/38/EF, fritager sådanne familiemedlemmer for visumkravet. Medlemsstaterne skal bistå disse personer med henblik på udstedelsen af de nødvendige visa. Disse visa skal udstedes så hurtigt så muligt efter en hasteprocedure og er gratis.

(12)

EU-nødpasset bør bestå af en ensartet EU-nødpasformular og en ensartet EU-nødpasmærkat. EU-nødpasset bør indeholde alle de oplysninger, der er nødvendige, og opfylde høje tekniske krav, navnlig med hensyn til sikring mod efterligning og forfalskning. Det bør være omkostningseffektivt, kunne bruges i alle medlemsstater og indeholde universelt genkendelige sikkerhedselementer, der er klart synlige for det blotte øje.

(13)

Den ensartede EU-nødpasformular skal indeholde blanke sider, således at et eventuelt visum om nødvendigt kan anbringes direkte på formularen. Denne formular skal fungere som underlag for den ensartede EU-nødpasmærkat, som indeholder de relevante oplysninger om modtageren. Den ensartede EU-nødpasmærkat bør udformes med udgangspunkt i den ensartede udformning af visa, som fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 1683/95 (6), og bør indeholde tilsvarende sikkerhedselementer. Den ensartede EU-nødpasmærkat bør udfyldes på den bistående medlemsstats ambassade eller konsulat, idet der anvendes de samme printere som til visa. I tilfælde af teknisk force majeure bør det være muligt at udfylde den ensartede EU-nødpasmærkat manuelt. For at undgå mindsket accept og sikkerhedsrisici bør den manuelle udfyldelse begrænses mest muligt og bør kun finde sted, hvis det ikke er muligt at udstede den ensartede EU-nødpasmærkat udfyldt ved hjælp af en printer inden for en rimelig tid.

(14)

For at gøre udstedelsesprocessen mere sikker og hurtigere bør det ansigtsbillede af ansøgeren, der anvendes til EU-nødpasset, tages på selve ambassaden eller konsulatet ved hjælp af et digitalkamera eller tilsvarende midler. Kun hvis dette ikke er praktisk muligt, kan der anvendes et fotografi, efter at ambassaden eller konsulatet har sikret, at der er et match med ansøgeren. Samme ansigtsbillede eller fotografi bør herefter sendes til den medlemsstat, hvor den pågældende person er statsborger, med henblik på bekræftelse af ansøgerens identitet.

(15)	Dette direktiv bør indeholde specifikationer, der ikke bør hemmeligholdes. Disse specifikationer kan om nødvendigt suppleres med yderligere hemmelige specifikationer for at forhindre efterligning og forfalskning.

(16)

For at sikre, at oplysningerne om supplerende tekniske specifikationer ikke stilles til rådighed for flere personer end nødvendigt, skal hver medlemsstat udpege et organ, der har ansvaret for at fremstille de ensartede EU-nødpasformularer og -mærkater. Af effektivitetshensyn opfordres medlemsstaterne til at udpege et enkelt organ. Medlemsstaterne bør om nødvendigt kunne ændre det organ, som de har udpeget. Af sikkerhedshensyn bør hver medlemsstat meddele Kommissionen og de andre medlemsstater navnet på det pågældende organ.

(17)

For at imødekomme behovet for at tilpasse specifikationerne for den ensartede EU-nødpasformular og -mærkat som reaktion på de tekniske fremskridt samt for at ændre den medlemsstat, der er ansvarlig for at levere eksemplarer til underretningen om den ensartede udformning af EU-nødpas til tredjelande, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (7). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter bør Rådet navnlig modtage alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og dets eksperter bør have systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(18)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af dette direktiv vedrørende eventuelle supplerende tekniske specifikationer og indikatorer for overvågningen af anvendelsen af dette direktiv, bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (8).

(19)

For at øge accepten af EU-nødpas bør EU-delegationer i tredjelande underrette de relevante myndigheder i tredjelande om den ensartede udformning af EU-nødpas og eventuelle efterfølgende ændringer, rapportere om tredjelandes accept af EU-nødpas og fremme anvendelsen heraf. De eksemplarer, der bruges til dette formål, bør leveres til Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) af en medlemsstat med støtte fra Kommissionen.

(20)	Dette direktiv bør ikke påvirke gunstigere bestemmelser i national lovgivning, for så vidt som de er forenelige med dette direktiv.

(21)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (9) bør finde anvendelse på medlemsstaternes behandling af personoplysninger i forbindelse med gennemførelsen af dette direktiv. EU-nødpassystemet kræver behandling af de personoplysninger, der er nødvendige for at verificere ansøgerens identitet, trykke den ensartede EU-nødpasmærkat og gøre det lettere for den registrerede at rejse. Det er nødvendigt at præcisere de sikkerhedsforanstaltninger, der gælder for de behandlede personoplysninger, såsom den maksimale opbevaringsperiode for indsamlede personoplysninger. Det er nødvendigt at have en maksimal opbevaringsperiode på 180 dage for den bistående medlemsstat og på to år for den medlemsstat, hvor borgeren er statsborger, for at sikre opkrævning af eventuelle gebyrer og forhindre muligt misbrug eller andre former for svig. Sletningen af ansøgeres personoplysninger bør ikke berøre medlemsstaternes mulighed for at overvåge anvendelsen af dette direktiv.

(22)

I overensstemmelse med punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning bør Kommissionen evaluere dette direktiv, navnlig på basis af oplysninger indsamlet gennem specifikke overvågningsordninger, for at vurdere dets virkninger og behovet for eventuelle yderligere foranstaltninger. Denne evaluering kan også tage den fremtidige tekniske udvikling, som giver mulighed for indførelse af elektroniske nødpas, i betragtning.

(23)

Målet for dette direktiv, nemlig at fastlægge de nødvendige foranstaltninger for at lette den konsulære beskyttelse af ikkerepræsenterede borgere ved hjælp af udstedelse af sikre og bredt accepterede nødpas, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af behovet for at undgå opsplitning og den deraf følgende reducerede accept af nødpas udstedt af medlemsstaterne til ikkerepræsenterede borgere bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU). I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(24)

Dette direktiv har til formål at fremme konsulær beskyttelse som garanteret i henhold til chartrets artikel 46. Det respekterer de grundlæggende rettigheder og overholder de principper, der navnlig anerkendes i chartret, herunder retten til respekt for privatliv og familieliv og retten til beskyttelse af personoplysninger. Dette direktiv bør fortolkes og anvendes i overensstemmelse med disse rettigheder og principper.

(25)	Afgørelse 96/409/FUSP bør ophæves —

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

KAPITEL I

GENSTAND OG DEFINITIONER

Artikel 1

Genstand

I dette direktiv fastsættes regler for vilkår og procedurer for, at ikkerepræsenterede borgere i tredjelande kan opnå et EU-nødpas, og der indføres en ensartet udformning af et sådant dokument.

Artikel 2

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

1) »ikkerepræsenteret borger«: enhver borger med statsborgerskab i en medlemsstat, der ikke er repræsenteret i et tredjeland som fastsat i artikel 6 i direktiv (EU) 2015/637

2) »ansøger«: den person, der ansøger om et EU-nødpas

3) »modtager«: den person, der får udstedt et EU-nødpas

4) »bistående medlemsstat«: den medlemsstat, der modtager en ansøgning om et EU-nødpas

5) »medlemsstat, hvor borgeren er statsborger«: den medlemsstat, som ansøgeren hævder at være statsborger i

6) »arbejdsdage«: alle andre dage end helligdage eller weekender, som den myndighed, der skal foretage en handling, holder.

KAPITEL II

EU-NØDPASSET

Artikel 3

EU-nødpasset

1. EU-nødpasset er et rejsedokument, der udstedes af en medlemsstat til en ikkerepræsenteret borger i et tredjeland på denne borgers anmodning med henblik på en enkeltrejse til den medlemsstat, hvor borgeren er statsborger eller har bopæl, eller undtagelsesvis til et andet bestemmelsessted. Medlemsstaterne kan også beslutte at udstede EU-nødpas til andre modtagere i henhold til artikel 7.

2. Medlemsstater udsteder EU-nødpas til ikkerepræsenterede borgere i tredjelande, hvis pas eller rejsedokumenter er gået tabt, blevet stjålet eller ødelagt eller på anden vis ikke kan tilvejebringes inden for en rimelig frist i overensstemmelse med proceduren i artikel 4.

Artikel 4

Procedure

1. Når en medlemsstat modtager en ansøgning om et EU-nødpas, konsulterer den hurtigst muligt og senest to arbejdsdage efter modtagelsen af ansøgningen den medlemsstat, hvor borgeren er statsborger, jf. artikel 10, stk. 2, i direktiv (EU) 2015/637, med henblik på at kontrollere ansøgerens statsborgerskab og identitet.

2. Den bistående medlemsstat forsyner den medlemsstat, hvor borgeren er statsborger, med alle relevante oplysninger, herunder:

a)	ansøgerens efternavn, fornavn(e), statsborgerskab, fødselsdato og køn

ansøgerens ansigtsbillede, der tages af myndighederne i den bistående medlemsstat på tidspunktet for ansøgningen, eller, alene hvis dette ikke er praktisk muligt, et scannet eller digitalt fotografi af ansøgeren, baseret på de standarder, der er fastlagt i del 3 i Organisationen for International Civil Luftfarts (ICAO's) dokument 9303 om maskinlæsbare rejsedokumenter (7. udgave, 2015) (»ICAO-dokument 9303«)

c)	en kopi eller scanning af ethvert tilgængeligt identifikationsmiddel, såsom et identitetskort eller kørekort, og hvis det foreligger, typen eller nummeret på det erstattede dokument og det nationale registreringsnummer eller socialsikringsnummer.

3. Den medlemsstat, hvor borgeren er statsborger, reagerer så hurtigt som muligt og senest tre arbejdsdage efter modtagelsen af oplysningerne omhandlet i stk. 2, på konsultationen i overensstemmelse med artikel 10, stk. 3, i direktiv (EU) 2015/637 og bekræfter, om ansøgeren er statsborger. Hvis den medlemsstat, hvor borgeren er statsborger, ikke har mulighed for at reagere inden for tre arbejdsdage, orienterer denne den bistående medlemsstat herom inden for denne frist og giver et skøn over, hvornår svaret kan forventes. Den bistående medlemsstat orienterer ansøgeren i overensstemmelse hermed. Efter bekræftelse af ansøgerens statsborgerskab udsteder den bistående medlemsstat et EU-nødpas til ansøgeren hurtigst muligt og senest to arbejdsdage efter modtagelse af bekræftelsen.

4. Hvis den medlemsstat, hvor borgeren er statsborger, gør indsigelse mod udstedelse af et EU-nødpas til en af dens statsborgere, skal den orientere den bistående medlemsstat herom. I så fald udstedes der ikke et EU-nødpas, og den medlemsstat, hvor borgeren er statsborger, påtager sig ansvaret for at yde konsulær beskyttelse til borgeren i overensstemmelse med sine juridiske forpligtelser og praksis. Den bistående medlemsstat orienterer ansøgeren herom i tæt samråd med den medlemsstat, hvor borgeren er statsborger.

5. I begrundede tilfælde kan medlemsstaterne bruge længere tid end de i stk. 1 og 3 fastsatte frister.

6. I særligt hastende tilfælde kan den bistående medlemsstat udstede et EU-nødpas uden forudgående konsultation af den medlemsstat, hvor borgeren er statsborger. Før den bistående medlemsstat udsteder et sådant pas, skal den have udtømt alle tilgængelige midler til kommunikation med den medlemsstat, hvor borgeren er statsborger. Den bistående medlemsstat skal hurtigst muligt underrette den medlemsstat, hvor borgeren er statsborger, om, at der er udstedt et EU-nødpas, og om identiteten af den person, som EU-nødpasset er udstedt til. Denne meddelelse skal indeholde alle de oplysninger, der er medtaget på EU-nødpasset.

7. Myndigheden i den medlemsstat, der udsteder EU-nødpasset, opbevarer en kopi eller et scannet billede af hvert udstedt EU-nødpas og sender en anden kopi eller et andet scannet billede til den medlemsstat, hvor ansøgeren er statsborger.

8. Modtageren af et EU-nødpas skal anmodes om at returnere EU-nødpasset, uanset om det er udløbet, ved ankomst til det endelige bestemmelsessted.

9. Kommissionen kan gennemføre gennemførelsesretsakter, der fastlægger en standardansøgningsformular for EU-nødpas, som skal indeholde oplysninger om forpligtelsen til at returnere EU-nødpasset ved ankomst. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 12, stk. 2.

Artikel 5

Finansielle bestemmelser

1. Den bistående medlemsstat opkræver de gebyrer fra ansøgeren, som den opkræver fra sine egne statsborgere i forbindelse med udstedelse af nationale nødpas.

2. Den bistående medlemsstat kan give afkald på opkrævning af gebyrer generelt eller i særlige situationer, som den fastsætter.

3. Hvis en ansøger ikke kan betale de eventuelle gebyrer til den bistående medlemsstat ved indgivelse af sin ansøgning, pålægges vedkommende en pligt til at tilbagebetale sådanne gebyrer til den medlemsstat, hvor vedkommende er statsborger, ved hjælp af standardformularen i bilag I til direktiv (EU) 2015/637. I så fald finder artikel 14, stk. 2, og artikel 15 i direktiv (EU) 2015/637 anvendelse.

Artikel 6

Gyldighed

Et EU-nødpas skal være gyldigt i den periode, der er nødvendig for at afslutte den rejse, for hvilken det udstedes. Ved beregningen af denne periode tages der hensyn til nødvendige overnatninger og til rejseforbindelser. Gyldighedsperioden skal indeholde en supplerende frist på to dage. Medmindre ekstraordinære omstændigheder gør sig gældende, må gyldigheden af et EU-nødpas ikke overstige 15 kalenderdage.

Artikel 7

Valgfri udstedelse af EU-nødpas

1. Hvis ansøgerens pas eller rejsedokument er gået tabt, er blevet stjålet eller ødelagt eller på anden vis ikke kan tilvejebringes inden for en rimelig frist, kan en medlemsstat udstede et EU-nødpas:

a)	til egne statsborgere

b)	til unionsborgere, der ikke er repræsenteret på medlemsstaternes område, herunder oversøiske lande og territorier som omhandlet i artikel 355, stk. 2, første afsnit, i TEUF

c)	til borgere i en anden medlemsstat, der er repræsenteret i det land, hvor de søger at indhente et EU-nødpas, og hvor der findes en ordning mellem de relevante medlemsstater, som gør det muligt

d)	til familiemedlemmer, der ikke er unionsborgere, og som ledsager unionsborgere, der ikke er repræsenteret i et tredjeland eller unionsborgere omhandlet i litra a), b) eller c), hvis de pågældende familiemedlemmer har lovligt ophold i en medlemsstat, uden at det berører eventuelle visumkrav

e)	til andre personer, som nævnte medlemsstat eller en anden medlemsstat er forpligtet til at yde beskyttelse i henhold til folkeretten eller national ret, og som har lovligt ophold i en medlemsstat.

2. Hvis en medlemsstat udsteder EU-nødpas i overensstemmelse med

a)	denne artikels stk. 1, litra b) eller c), involverer konsultationen omhandlet i artikel 4 den medlemsstat, hvor unionsborgerne er statsborgere

denne artikels stk. 1, litra d), involverer konsultationen omhandlet i artikel 4 den medlemsstat, hvor den ledsagende unionsborger er statsborger, og om nødvendigt den medlemsstat, hvor familiemedlemmet har bopæl. Uanset artikel 4, stk. 6, udstedes ingen EU-nødpas uden forudgående konsultation af den medlemsstat, hvor den ledsagende unionsborger er statsborger, og om nødvendigt den medlemsstat, hvor familiemedlemmet har bopæl

c)	denne artikels stk. 1, litra e), involverer konsultationen omhandlet i artikel 4 den medlemsstat, der i henhold til folkeretten eller national ret er forpligtet til at yde beskyttelse til ansøgeren, hvilket er det destinationsland, der er angivet i EU-nødpasset.

KAPITEL III

ENSARTET UDFORMNING AF EU-NØDPAS

Artikel 8

Ensartet udformning af EU-nødpas

1. EU-nødpas skal bestå af en ensartet EU-nødpasformular og en ensartet EU-nødpasmærkat. Denne formular og denne mærkat skal være i overensstemmelse med specifikationerne i bilag I og II og de supplerende tekniske specifikationer, der er fastlagt i henhold til artikel 9.

2. Når den ensartede EU-nødpasmærkat udfyldes, udfyldes de afsnit, der er angivet i bilag II, og den maskinlæsbare zone udfyldes i overensstemmelse med ICAO-dokument 9303.

3. For at opfylde målene i dette direktiv, navnlig at sikre, at retten til konsulær beskyttelse udøves på grundlag af en moderne og sikker udformning af EU-nødpasset, tillægges Kommissionen beføjelser til som reaktion på tekniske fremskridt at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 11 med henblik på at ændre bilag I og II samt henvisningerne til de standarder, der er fastlagt af ICAO, jf. nærværende artikels stk. 2 og artikel 4, stk. 2, litra b).

4. Medlemsstaterne kan tilføje eventuelle nødvendige nationale bemærkninger i afsnittet »bemærkninger« på den ensartede EU-nødpasmærkat, jf. punkt 9 i bilag II. De nationale bemærkninger må ikke overlappe de rubrikker, der er anført i bilag II.

5. Alle tilførsler på den ensartede EU-nødpasmærkat, herunder ansigtsbilledet, skal trykkes. Der må ikke foretages manuelle ændringer på en trykt, ensartet EU-nødpasmærkat.

Undtagelsesvist kan de ensartede EU-nødpasmærkater udfyldes manuelt og et fotografi fastgøres i tilfælde af teknisk force majeure. I så fald skal fotografiet beskyttes yderligere mod udskiftning af billedet. Der må ikke foretages ændringer af den ensartede EU-nødpasmærkat, som er udfyldt manuelt.

6. Hvis der opdages en fejl på den ensartede EU-nødpasmærkat, der endnu ikke er anbragt på den ensartede EU-nødpasformular, skal den ensartede EU-nødpasmærkat ugyldiggøres og destrueres. Hvis der opdages en fejl efter, at den ensartede EU-nødpasmærkat er anbragt på den ensartede EU-nødpasformular, skal begge ugyldiggøres og destrueres, og der skal fremstilles et nyt ensartet EU-nødpasmærkat.

7. Den trykte, ensartede EU-nødpasmærkat, der indeholder de udfyldte sektioner, skal anbringes på den ensartede EU-nødpasformular i overensstemmelse med bilag I.

8. Medlemsstaterne sørger for tyverisikret opbevaring af fortryk af de ensartede EU-nødpasformularer og -mærkater.

Artikel 9

Supplerende tekniske specifikationer

1. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter med supplerende tekniske specifikationer for EU-nødpas vedrørende følgende:

a)	den ensartede EU-nødpasformulars og -mærkats design, udformning og farver

b)	krav til den ensartede EU-nødpasformulars materiale og trykketeknikker

c)	sikkerhedselementer og -krav, herunder avancerede standarder til sikring mod efterligning og forfalskning

d)	andre regler, der skal overholdes ved udfyldning og udstedelse af EU-nødpas.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter den undersøgelsesprocedure, der er omhandlet i artikel 12, stk. 2.

2. Det kan besluttes, at de supplerende tekniske specifikationer omhandlet i stk. 1 skal være hemmelige og ikke skal offentliggøres. I så fald meddeles de kun til de organer, der udpeges af medlemsstaterne til at forestå fremstilling af EU-nødpas, og til personer, der er behørigt bemyndiget af en medlemsstat eller af Kommissionen.

Artikel 10

Fremstilling af EU-nødpas

1. Hver medlemsstat udpeger ét organ, der har ansvaret for fremstilling af de ensartede EU-nødpasformularer og -mærkater. Et og samme organ kan udpeges af flere eller alle medlemsstater.

2. Hver medlemsstat meddeler Kommissionen og de andre medlemsstater navnet på det organ, der fremstiller dens ensartede EU-nødpasformularer og -mærkater. Hvis en medlemsstat ændrer sit udpegede organ, underretter den Kommissionen og de øvrige medlemsstater herom.

Artikel 11

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 8, stk. 3, og artikel 13, stk. 1, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra den 10. juli 2019.

3. Den i artikel 8, stk. 3, og artikel 13, stk. 1, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 8, stk. 3, og artikel 13, stk. 1, træder kun i kraft, hvis Rådet ikke har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Rådet, eller hvis Rådet inden udløbet af denne frist har underrettet Kommissionen om, at det ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Rådets initiativ.

7. Europa-Parlamentet underrettes om Kommissionens vedtagelse af delegerede retsakter, om enhver indsigelse mod dem eller om Rådets tilbagekaldelse af delegationen af beføjelser.

Artikel 12

Udvalgsprocedure

1. Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat ved artikel 6 i forordning (EF) nr. 1683/95. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

Artikel 13

Meddelelse til tredjelande

1. Inden for 21 måneder fra vedtagelsen af de supplerende tekniske specifikationer omhandlet i artikel 9 skal den medlemsstat, der har formandskabet for Rådet i henhold til artikel 16, stk. 9, i TEU, fremlægge eksemplarer af den ensartede EU-nødpasformular og -mærkat til Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 11 med henblik på at ændre dette stykkes første afsnit ved udpegelse af en anden medlemsstat som den ansvarlige stat for levering af eksemplarerne omhandlet i nævnte afsnit på grundlag af objektive kriterier såsom tilstedeværelsen på dens område af det organ, der af flere eller alle medlemsstaterne er udpeget til at fremstille EU-nødpas.

2. EU-Udenrigstjenesten sender eksemplarerne af den ensartede EU-nødpasformular og -mærkat til EU-delegationerne i tredjelande.

3. EU-delegationerne i tredjelande underretter de relevante myndigheder i de respektive tredjelande om brugen af EU-nødpasset og dets ensartede udformning samt de vigtigste sikkerhedselementer, herunder ved at levere eksemplarer af den ensartede EU-nødpasformular og -mærkat til referenceformål. Underretningen af det enkelte tredjeland gentages efter anmodning fra det pågældende tredjeland. Underretningen må ikke indeholde specifikationer, der skal holdes hemmelige i henhold til artikel 9, stk. 2.

4. Hver gang den ensartede EU-nødpasformular eller -mærkat ændres, gentages proceduren i stk. 1-3. Fristen i stk. 1 er 21 måneder efter vedtagelsen af den ændrede udformning af den ensartede nødpasformular eller -mærkat.

5. Hvis der ikke er en EU-delegation til stede i et tredjeland, skal repræsenterede medlemsstater gennem det lokale konsulære samarbejde beslutte, hvilken medlemsstat der skal underrette de relevante myndigheder i det pågældende tredjeland om den ensartede udformning af EU-nødpas samt de vigtigste sikkerhedselementer. Med henblik herpå koordinerer EU-Udenrigstjenesten fremsendelsen af eksemplarer af den ensartede EU-nødpasformular og -mærkat med den relevante medlemsstat.

KAPITEL IV

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 14

Gunstigere behandling

Medlemsstaterne kan indføre eller bibeholde bestemmelser, der er gunstigere end bestemmelserne i dette direktiv, for så vidt som de er forenelige hermed.

Artikel 15

Beskyttelse af personoplysninger

1. Personoplysninger, der behandles i henhold til dette direktiv, herunder ansigtsbilledet eller fotografiet af ansøgeren, jf. artikel 4, stk. 2, må kun anvendes til at kontrollere ansøgerens identitet i overensstemmelse med proceduren i artikel 4 for at trykke den ensartede EU-nødpasmærkat og lette denne ansøgers rejse. Den bistandsydende medlemsstat og den medlemsstat, hvor borgeren er statsborger, sørger for passende sikring af personoplysninger.

2. Uden at det berører forordning (EU) 2016/679, har en ansøger, til hvem et EU-nødpas udstedes, ret til at kontrollere de personoplysninger, der er indeholdt i EU-nødpasset, og om nødvendigt anmode om korrektioner i form af udstedelse af et nyt dokument.

3. Der må ikke medtages oplysninger i maskinlæsbar form i et EU-nødpas, medmindre de også fremgår af de afsnit, der er omhandlet i punkt 6 i bilag II.

4. Den bistående medlemsstat og den medlemsstat, hvor borgeren er statsborger, må kun opbevare ansøgerens personoplysninger så længe, det er nødvendigt, herunder til opkrævning af gebyrerne omhandlet i artikel 5. Disse personoplysninger må under ingen omstændigheder opbevares i mere end 180 dage af den bistående medlemsstat eller i mere end to år af den medlemsstat, hvor borgeren er statsborger. Ved opbevaringsperiodens udløb skal ansøgerens personoplysninger slettes.

5. Uanset stk. 4 sørger medlemsstaterne for sikker destruktion af ethvert returneret EU-nødpas og alle tilhørende kopier så hurtigt som muligt.

Artikel 16

Overvågning

1. Medlemsstaterne overvåger regelmæssigt dette direktivs anvendelse på grundlag af følgende indikatorer:

a)	antallet af EU-nødpas udstedt i henhold til artikel 3 og modtagerens statsborgerskab

b)	antallet af EU-nødpas udstedt i henhold til artikel 7 og modtagerens statsborgerskab, og

c)	antallet af tilfælde af svig med og forfalskninger af EU-nødpas.

2. Medlemsstaterne tilrettelægger fremstillingen og indsamlingen af de data, der er nødvendige for at måle ændringen i de indikatorer, der er fastsat i stk. 1, og fremsender disse oplysninger til Kommissionen på årsbasis.

3. Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter om supplerende indikatorer ud over dem, der er omhandlet i stk. 1. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 12, stk. 2.

Artikel 17

Evaluering

1. Tidligst fem år efter datoen for gennemførelsen af dette direktiv foretager Kommissionen en evaluering af dette direktiv og forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om de vigtigste resultater. Rapporten skal indeholde en evaluering af, hvorvidt sikkerhedsniveauet for personoplysninger er hensigtsmæssigt, indvirkningen på de grundlæggende rettigheder og en eventuel indførelse af et ensartet EU-nødpasgebyr.

2. Medlemsstaterne giver Kommissionen alle de oplysninger, der er nødvendige for udarbejdelsen af den i stk. 1 omhandlede rapport.

Artikel 18

Ophævelse

1. Afgørelse 96/409/FUSP ophæves med virkning 36 måneder efter vedtagelsen af de supplerende tekniske specifikationer, jf. artikel 9.

2. Henvisninger til den ophævede afgørelse gælder som henvisninger til nærværende direktiv.

3. Medlemsstaterne sikrer, at nødpasformularen, der er fremstillet i henhold til afgørelse 96/409/FUSP inden den i stk. 1 omhandlede frist, ugyldiggøres og destrueres.

Artikel 19

Gennemførelse

1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest inden for 24 måneder fra vedtagelsen af de supplerende tekniske specifikationer, der er omhandlet i artikel 9, de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse love og bestemmelser.

De anvender disse love og bestemmelser fra 36 måneder efter vedtagelsen af de supplerende tekniske specifikationer omhandlet i artikel 9.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. Medlemsstaterne fastsætter de nærmere regler for henvisningen.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale love og bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 20

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 21

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Luxembourg, den 18. juni 2019.

På Rådets vegne

G. CIAMBA

Formand

(1) Udtalelse af 16.1.2019 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(2) Rådets direktiv (EU) 2015/637 af 20. april 2015 om koordinations- og samarbejdsforanstaltninger til at lette konsulær beskyttelse af ikkerepræsenterede unionsborgere i tredjelande og om ophævelse af afgørelse 95/553/EF (EUT L 106 af 24.4.2015, s. 1).

(3) Afgørelse 96/409/FUSP truffet af repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet af 25. juni 1996 om indførelse af et nødpas (EFT L 168 af 6.7.1996, s. 4).

(4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EØF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF (EUT L 158 af 30.4.2004, s. 77).

(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1806 af 14. november 2018 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (EUT L 303 af 28.11.2018, s. 39).

(6) Rådets forordning (EF) nr. 1683/95 af 29. maj 1995 om ensartet udformning af visa (EFT L 164 af 14.7.1995, s. 1).

(7) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.

(8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(9) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).