9.12.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 442/1 |
KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2021/2139
af 4. juni 2021
om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 for så vidt angår fastsættelse af de tekniske screeningskriterier til bestemmelse af de betingelser, hvorunder en økonomisk aktivitet kvalificeres som bidragende væsentligt til modvirkning af klimaændringer eller tilpasning til klimaændringer, og til fastlæggelse af, hvorvidt den pågældende økonomiske aktivitet i væsentlig grad skader nogle af de andre miljømål
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (1), særlig artikel 10, stk. 3, og artikel 11, stk. 3, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ved forordning (EU) 2020/852 indføres den generelle ramme til fastlæggelse af, hvorvidt en økonomisk aktivitet kvalificeres som miljømæssigt bæredygtig, med det formål at fastslå, i hvilken grad en investering er miljømæssigt bæredygtig. Nævnte forordning finder anvendelse på foranstaltninger, der er vedtaget af Unionen eller medlemsstaterne, og hvorved der fastsættes krav til finansielle markedsdeltagere eller udstedere med hensyn til finansielle produkter eller erhvervsobligationer, der udbydes som »miljømæssigt bæredygtige« til finansielle markedsdeltagere, der udbyder finansielle produkter, og til virksomheder, der er omfattet af forpligtelsen til at offentliggøre en ikkefinansiel redegørelse, jf. artikel 19a i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU (2), eller en konsolideret ikkefinansiel redegørelse, jf. nævnte direktivs artikel 29a. Økonomiske aktører eller offentlige myndigheder, der ikke er omfattet af forordning (EU) 2020/852, kan også anvende ovennævnte forordning på frivillig basis. |
(2) |
I henhold til artikel 10, stk. 3, og artikel 11, stk. 3, i forordning (EU) 2020/852 skal Kommissionen vedtage delegerede retsakter, der fastsætter tekniske screeningskriterier til bestemmelse af de betingelser, hvorunder en bestemt økonomisk aktivitet kvalificeres som bidragende væsentligt til henholdsvis modvirkning af klimaændringer eller tilpasning til klimaændringer, og for hvert relevant klimamål i nævnte forordnings artikel 9 fastsætte tekniske screeningskriterier til bestemmelse af, om den pågældende økonomiske aktivitet skader et eller flere af disse mål væsentligt. |
(3) |
I henhold til artikel 19, stk. 1, litra h), i forordning (EU) 2020/852 skal de tekniske screeningskriterier tage hensyn til arten og omfanget af den økonomiske aktivitet og den sektor, som de henviser til, og til, om den økonomiske aktivitet er en økonomisk omstillingsaktivitet, jf. artikel 10, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852, eller en mulighedsskabende aktivitet, jf. nævnte forordnings artikel 16. For at de tekniske screeningskriterier kan opfylde kravene i artikel 19 i forordning (EU) 2020/852 på effektiv og afbalanceret vis, skal de fastsættes som en kvantitativ tærskel og eller et minimumskrav, som en relativ forbedring, som et sæt kvalitative præstationskrav, som proces- eller praksisbaserede krav eller som en præcis beskrivelse af selve arten af den økonomiske aktivitet, når den pågældende aktivitet på grund af sin art kan bidrage væsentligt til modvirkning af klimaændringer. |
(4) |
De tekniske screeningskriterier til bestemmelse af, om en økonomisk aktivitet udgør et væsentlig bidrag til modvirkning af klimaændringer eller tilpasning til klimaændringer bør sikre, at den økonomiske aktivitet har en positiv indvirkning på klimamålet eller reducerer den negative indvirkning på klimamålet. Disse tekniske screeningskriterier bør derfor henvise til tærskler eller præstationsniveauer, som den økonomiske aktivitet bør opnå for at blive klassificeret som et væsentligt bidrag til ét af disse klimamål. De tekniske screeningskriterier for princippet om »ikke at gøre væsentlig skade« bør sikre, at den økonomiske aktivitet ikke forårsager væsentlige negative indvirkninger på miljøet. Derfor bør disse tekniske screeningskriterier præcisere de minimumskrav, som den økonomiske aktivitet bør opfylde for at blive kvalificeret som miljømæssigt bæredygtig. |
(5) |
De tekniske screeningskriterier til bestemmelse af, om en økonomisk aktivitet udgør et væsentlig bidrag til modvirkning af klimaændringer eller tilpasning til klimaændringer og af, om den er til væsentlig skade for nogen af klimamålene bør, når det er relevant, bygge på eksisterende EU-ret, bedste praksis, standarder og metodologier samt på veletablerede standarder og metodologier og veletableret praksis, der er udviklet af internationalt anerkendte offentlige enheder. I tilfælde, hvor der objektivt set ikke findes nogen brugbare alternativer for et specifikt politikområde, kan de tekniske screeningskriterier også bygge på veletablerede standarder, der er udviklet af internationalt anerkendte private organer, |
(6) |
Med henblik på at sikre lige vilkår bør de samme kategorier af økonomiske aktiviteter være underlagt de samme tekniske screeningskriterier for hvert klimamål. Det er derfor nødvendigt, at de tekniske screeningskriterier, når det er muligt, følger den klassificering af økonomiske aktiviteter, der er fastsat i klassificeringssystemet for økonomiske aktiviteter, NACE rev. 2, der er indført ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 (3). For at gøre det lettere for virksomheder og finansielle markedsdeltagere at identificere de relevante økonomiske aktiviteter, for hvilke der bør indføres tekniske screeningskriterier, bør den specifikke beskrivelse af en økonomisk aktivitet også omfatte henvisninger til NACE-koder, der kan knyttes til den pågældende aktivitet. Disse henvisninger bør fortolkes som vejledende og bør ikke have forrang for den specifikke definition af aktiviteten, som fremgår af beskrivelsen heraf. |
(7) |
De tekniske screeningskriterier til bestemmelse af de betingelser, hvorunder en økonomisk aktivitet klassificeres som et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer, bør afspejle behovet for at undgå at producere drivhusgasemissioner, at nedbringe sådanne emissioner eller at øge drivhusgasoptag og langsigtet kulstoflagring. Det er derfor hensigtsmæssigt først at fokusere på de økonomiske aktiviteter og sektorer, som har det største potentiale til at nå disse målsætninger. Valget af økonomiske aktiviteter og sektorer bør baseres på deres andel af de samlede drivhusgasemissioner og på dokumentation vedrørende deres potentiale til at bidrage til undgåelse af produktion af drivhusgasemissioner, at nedbringe sådanne emissioner eller bidrage til drivhusgasoptag eller at muliggøre undgåelse, nedbringelse, optag eller langsigtet lagring heraf for andre aktiviteter. |
(8) |
Metoden til beregning af drivhusgasemissioner for hele livscyklussen bør være robust og bredt anvendelig og dermed fremme sammenligneligheden af beregninger af drivhusgasemissioner inden for og på tværs af sektorer. Det er derfor hensigtsmæssigt at kræve den samme beregningsmetode på tværs af sektorer, når en sådan beregning er nødvendig, samtidig med at der gives tilstrækkelig fleksibilitet for enheder, der anvender forordning (EU) 2020/852. Derfor er Kommissionens henstilling 2013/179/EU nyttig med henblik på beregningen af drivhusgasemissioner for hele livscyklussen med muligheden for at anvende ISO 14067- eller ISO 14064-1-standarderne som alternativ. Hvis alternative veletablerede værktøjer eller standarder er særligt velegnede til at sikre nøjagtige og sammenlignelige oplysninger om beregningen af drivhusgasemissioner for hele livscyklussen i en specifik sektor, f.eks. R-res-værkstøjet for vandkraftsektoren og ETSI-standarden ES 203 199 for informations- og kommunikationssektoren, er det hensigtsmæssigt at medtage et sådant værktøj eller en sådan standard som supplerende alternativer i den pågældende sektor. |
(9) |
Metoden til beregning af drivhusgasemissioner for hele livscyklussen for aktiviteter i vandkraftsektoren bør afspejle de særlige kendetegn i denne sektor, herunder nye modelleringsmetoder, videnskabelig viden og empiriske målinger fra reservoirer i hele verden. For at der kan foretages nøjagtig rapportering om nettoindvirkningen på drivhusgasemissioner for vandkraftsektoren er det derfor hensigtsmæssigt at tillade brugen af G-res-værktøjet, som er offentligt tilgængeligt og gratis og er blevet udviklet af International Hydropower Association i samarbejde med UNESCO-formanden for globale miljøændringer. |
(10) |
Metoden til beregning af drivhusgasemissioner for hele livscyklussen for aktiviteter i informations- og kommunikationssektoren bør afspejle de særlige kendetegn i denne sektor, navnlig det specialiserede arbejde og den specialiserede vejledning, som Det Europæiske Standardiseringsinstitut for Telekommunikation (ETSI) har givet vedrørende gennemførelsen af livscyklusvurderinger i informations- og kommunikationssektoren. Det er derfor hensigtsmæssigt at tillade brugen af ETSI-standard ES 203 199 som metode til nøjagtig beregning af drivhusgasemissioner i denne sektor. |
(11) |
De tekniske screeningskriterier for visse aktiviteter afhænger af elementer af betydelig teknisk kompleksitet, og vurderingen af, hvorvidt disse kriterier er opfyldt, kan kræve ekspertviden og kan muligvis ikke gennemføres af investorer. For at gøre det lettere at gennemføre denne vurdering bør opfyldelse af sådanne tekniske screeningskriterier for sådanne aktiviteter verificeres af en uafhængig tredjepart. |
(12) |
Mulighedsskabende økonomiske aktiviteter, jf. artikel 10, stk. 1, litra i), i forordning (EU) 2020/852, bidrager ikke væsentligt til modvirkning af klimaændringer i kraft af deres egne præstationer. Sådanne aktiviteter spiller en vigtig rolle i dekarboniseringen af økonomien ved direkte at muliggøre gennemførelsen af andre aktiviteter på et lavemissionsniveau svarende til præstationerne på miljøområdet. Der bør derfor fastsættes tekniske screeningskriterier for de økonomiske aktiviteter, der spiller en særligt vigtig rolle for, at målaktiviteterne kan blive lavemissionsaktiviteter eller føre til nedbringelse af drivhusgasemissionerne. Disse tekniske screeningskriterier bør sikre, at en aktivitet, der opfylder disse, respekterer de garantier, der er omhandlet i artikel 16 i forordning (EU) 2020/852, og navnlig, at aktiviteten ikke fører til en fastlåsning af aktiver, og at den har en betydelig positiv indvirkning på miljøet. |
(13) |
Økonomiske omstillingsaktiviteter, jf. artikel 10, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852, kan endnu ikke erstattes af teknologisk og økonomisk gennemførlige lavemissionsalternativer, men understøtter omstillingen til en klimaneutral økonomi. Disse aktiviteter kan spille en vigtig rolle i modvirkningen af klimaændringer ved i væsentlig grad af nedbringe deres nuværende store CO2-fodaftryk, herunder ved at bidrage til at udfase afhængigheden af fossile brændstoffer. Der bør derfor fastsættes tekniske screeningskriterier for de økonomiske aktiviteter, hvor næsten emissionsfrie løsninger endnu ikke er holdbare, eller hvor der findes næsten emissionsfrie aktiviteter, som dog endnu ikke er anvendelige i større omfang, og som har det største potentiale til væsentlig nedbringelse af drivhusgasemissionerne. Disse tekniske screeningskriterier bør sikre, at en aktivitet, der opfylder disse, respekterer garantierne i artikel 10, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852, og navnlig, at aktiviteten har de drivhusgasemissioner, der svarer til de bedste præstationer i sektoren eller industrien, at den ikke hindrer udvikling og anvendelse af lavemissionsalternativer, og at den ikke fører til en fastlåsning af kulstofintensive aktiver. |
(14) |
Men henblik på de igangværende forhandlinger om den fælles landbrugspolitik og for at opnå større sammenhæng blandt de forskellige instrumenter, således at miljø- og klimaambitionerne i den grønne pagt nås, bør fastsættelsen af de tekniske screeningskriterier for landbrug udsættes. |
(15) |
Skovene er under stigende pres som følge af klimaændringer, hvilket forværrer andre vigtige årsager til belastninger, f.eks. skadedyr, sygdomme, ekstreme vejrfænomener og skovbrande. Andre belastninger stammer fra opgivelse af landdistrikter, manglende forvaltning og fragmentering som følge af ændringer i arealanvendelsen, stigende forvaltningsintensitet som følge af stigende efterspørgsel efter træ, skovprodukter og energi, infrastrukturudvikling, urbanisering og inddragelse af jord. På samme tid spiller skove en vigtig rolle for at nå Unionens mål om at standse tabet af biodiversitet og øge ambitionerne vedrørende modvirkning af klimaændringer og tilpasning til klimaændringer, reducere og kontrollere risikoen for katastrofer, navnlig som følge af oversvømmelser, tørke eller naturbrande, og fremme en cirkulær bioøkonomi. For at opnå klimaneutralitet og et sundt miljø er det nødvendigt at forbedre både kvaliteten og antallet af skovarealer, som udgør det største kulstofdræn i sektoren for arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (»LULUCF-sektoren«). Skovrelaterede aktiviteter kan bidrage til modvirkning af klimaændringer ved at øge nettooptaget af CO2, ved at bevare kulstoflagre og ved at tilvejebringe materialer og vedvarende energi, generere sidegevinster med hensyn til tilpasning til klimaændringer, biodiversitet, cirkulær økonomi, bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer og forebyggelse og bekæmpelse af forurening. Der bør derfor fastsættes tekniske screeningskriterier for aktiviteter, der vedrører skovplantning, genopretning af skov, skovforvaltning og skovbevarelse. Disse tekniske screeningskriterier bør være i fuld overensstemmelse med Unionens mål for tilpasning til klimaændringer, biodiversitet og den cirkulære økonomi. |
(16) |
For at måle udviklingen inden for besparelser i drivhusgasemissioner og kulstoflagre i skovøkosystemer er det hensigtsmæssigt, at skovbrugsejere foretager en analyse af klimafordelene. For at afspejle proportionalitet og reducere den administrative byrde mest muligt, navnlig for ejere af små skovbrug, bør skovbrugsbedrifter på under 13 hektarer ikke være forpligtet at foretage en analyse af klimafordelene. For yderligere at reducere den administrative byrde bør ejere af mindre skovbrug have mulighed for at foretage en gruppevurdering i fællesskab med andre bedrifter for at certificere deres beregninger; en sådan vurdering foretages hvert 10. år. Der findes dækkende gratis værktøjer, f.eks. værktøjer, som stilles til rådighed af FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation (FAO), og som bygger på data fra Det Mellemstatslige Panel for Klimaændringer (»IPCC«) (4) med henblik på at anslå omfanget af omkostninger og reducere omkostningerne og byrderne mest muligt for ejere af små skovbrug. Dette værktøj kan navnlig tilpasses til forskellige analyseniveauer, f.eks. specifikke værdier og detaljerede beregninger for store bedrifter, standardværdier og forenklede beregninger for ejere af små skovbrug. |
(17) |
I de opfølgende meddelelser fra Kommissionen af 11. december 2019 om »Den europæiske grønne aftale« (5), af 20. maj 2020 om »EU's biodiversitetesstrategi for 2030« (6) og af 17. september 2020 om »Styrkelse af Europas klimaambitioner for 2030 — Investering i en klimaneutral fremtid til gavn for borgerne« (7), som er i tråd med Unionens mere generelle biodiversitets- og klimaneutralitetsambitioner, med Kommissionens meddelelse af 24. februar 2021 om »Opbygning af et klimarobust Europa — den nye EU-strategi for tilpasning til klimaændringer« (8) og med den nye skovstrategi, der blev planlagt i 2021, bør de tekniske screeningskriterier suppleres, revurderes og om nødvendigt revideres på tidspunktet for vedtagelse af den delegerede retsakt, der er omhandlet i artikel 15, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852. Disse tekniske screeningskriterier bør revurderes for i højere grad at tage hensyn til biodiversitetsvenlig praksis, der er under udvikling, såsom naturnært skovbrug. |
(18) |
I betragtning af den betydning, som genopretning af vådområder har for nedbringelse af drivhusgasemissionerne og styrkelse af kulstofdræn, har en sådan genopretning potentiale til at bidrage væsentligt til modvirkning af klimaændringer. Genopretning af vådområder kan også medføre fordele for tilpasning til klimaændringer, herunder ved at virke som stødpude mod indvirkningerne af klimaændringer, og bidrage til at standse tabet af biodiversitet og bevare mængden og kvaliteten af vand. For at sikre sammenhæng med den europæiske grønne pagt, med meddelelsen »Styrkelse af Europas klimaambitioner for 2030« og med »EU's biodiversitetsstrategi for 2030« bør tekniske screeningskriterier også dække genopretning af vådområder. |
(19) |
Fremstillingsindustrien udleder omkring 21 % af de direkte drivhusgasemissioner i Unionen (9). Det er den tredjestørste kilde til denne type emissioner i Unionen og kan dermed spille en central rolle i forbindelse med modvirkning af klimaændringer. På samme tid kan fremstillingsindustrien udgøre en vigtig sektor for at muliggøre undgåelse og nedbringelse af drivhusgasemissioner i andre sektorer i økonomien ved at fremstille de produkter og teknologier, som disse andre sektorer har brug for til at blive eller forblive lavemissionssektorer. De tekniske screeningskriterier for fremstillingsindustrien bør derfor præciseres både for fremstillingsaktiviteter, der er forbundet med de højeste niveauer af drivhusgasemissioner, og for fremstilling af lavemissionsprodukter og -teknologier. |
(20) |
Fremstillingsaktiviteter, for hvilke der ikke findes nogen teknologisk og økonomisk gennemførlige lavemissionsalternativer, men som understøtter omstillingen til en klimaneutral økonomi, bør betragtes som økonomiske omstillingsaktiviteter, jf. artikel 10, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852. For at fremme reduktionen af drivhusgasemissioner bør tærsklerne i de tekniske screeningskriterier for disse aktiviteter fastsættes til et niveau, der kun kan opnås af de aktiviteter, der har de bedste præstationer i hver sektor, og som i de fleste tilfælde er baseret på drivhusgasemissioner pr. produceret outputenhed. |
(21) |
For at sikre, at omstillingsaktiviteter inden for fremstilling, som omhandlet i artikel 10, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852 forbliver på en troværdig kurs hen imod dekarbonisering og i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 19, stk. 5, bør de tekniske screeningskriterier for disse økonomiske aktiviteter revurderes mindst hvert tredje år. Denne revurdering bør indeholde en analyse af, om de tekniske screeningskriterier understøttes af de mest relevante standarder, og om der i tilstrækkelig grad er taget hensyn til disse aktiviteters livscyklusemissioner. Nævnte revurdering bør også vurdere den potentielle anvendelse af opsamlet kulstof i lyset af den teknologiske udvikling. For fremstilling af jern og stål bør nye data og dokumentation fra forsøgsprocesser for kulstoffattig stålproduktion, der anvender brint, overvejes nærmere, og brugen af EU's emissionshandelssystem og af andre mulige benchmarks i de tekniske screeningskriterier bør vurderes yderligere. |
(22) |
For omstillingsaktiviteter, der skal betragtes som mulighedsskabende aktiviteter som omhandlet i artikel 10, stk. 1, litra i), i forordning (EU) 2020/852, bør de tekniske screeningskriterier primært baseres på de fremstillede produkters art, i givet fald kombineret med yderligere kvantitative tærskler, der skal sikre, at disse produkter kan udgøre et væsentligt bidrag til at undgå eller nedbringe drivhusgasemissionerne i andre sektorer. For at afspejle det forhold, at der gives prioritet til aktiviteter, der har det største potentiale til at undgå at producere drivhusgasemissioner, at nedbringe sådanne emissioner eller at øge drivhusgasoptag og langsigtet kulstoflagring, bør de mulighedsskabende fremstillingsaktiviteter fokusere på fremstilling af produkter, der er nødvendige for disse økonomiske aktiviteter. |
(23) |
Fremstilling af elektrisk udstyr til elektricitet spiller en vigtig rolle for opgradering, udbredelse af og kompensation for udsving i den elektricitet, der kommer fra vedvarende energikilder i Unionens el-forsyningsnet, opladning af nulemissionskøretøjer og ibrugtagning af intelligente, grønne husholdningsapparater. Samtidig kan fremstilling af elektrisk udstyr til elektricitet muligvis gøre det muligt at udvikle konceptet »intelligente boliger« med det formål yderligere at fremme anvendelsen af vedvarende energikilder og god forvaltning af udstyr i hjemmet. Det kan derfor blive nødvendigt at supplere de tekniske screeningskriterier i fremstillingsindustrien og at vurdere det potentiale, der ligger i fremstillingen af elektrisk udstyr, til at udgøre et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer og tilpasning til klimaændringer. |
(24) |
Energieffektivitetsforanstaltninger og andre foranstaltninger til modvirkning af klimaændringer, f.eks. ibrugtagning af vedvarende energiteknologier på stedet, og eksisterende særligt avancerede teknologier kan føre til væsentlig nedbringelse af drivhusgasemissioner i fremstillingsindustrien. Disse foranstaltninger kan dermed spille en vigtig rolle for at hjælpe økonomiske aktiviteter i fremstillingsindustrien, for hvilke der bør fastsættes tekniske screeningskriterier, til at opnå deres respektive præstationsnormer og -tærskler for et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer. |
(25) |
Energisektoren tegner sig for ca. 22 % af de direkte drivhusgasemissioner i Unionen og for ca. 75 % af disse emissioner, når der tages hensyn til energiforbruget i andre sektorer. Den spiller altså en vigtig rolle i forbindelse med modvirkning af klimaændringer. Energisektoren har et betydeligt potentiale til at nedbringe drivhusgasemissioner, og flere aktiviteter i denne sektor fungerer som mulighedsskabende aktiviteter, der fremmer omstillingen i energisektoren hen imod vedvarende eller kulstoffattig elektricitet eller varme. Det er derfor hensigtsmæssigt at fastsætte tekniske screeningskriterier for et bred vifte af aktiviteter, der knytter sig til energiforsyningskæden, og spænder fra elektricitet eller varmeproduktion fra forskellige kilder over transmissions- og distributionsnet til lagring, samt varmepumper og fremstilling af biogas og biobrændstoffer. |
(26) |
De tekniske screeningskriterier til bestemmelse af, om aktiviteter forbundet med produktion af elektricitet eller varme, herunder aktiviteter forbundet med kraftvarmeproduktion, bidrager væsentligt til modvirkning af klimaændringer, bør sikre, at drivhusgasemissionerne nedbringes eller undgås. Tekniske screeningskriterier baseret på drivhusgasemissioner bør angive kursen hen imod dekarbonisering for disse aktiviteter. De tekniske screeningskriterier for mulighedsskabende aktiviteter, der fremmer den langsigtede dekarbonisering, bør overvejende være baseret på aktivitetens art eller de bedste tilgængelige teknologier. |
(27) |
Forordning (EU) 2020/852 anerkender vigtigheden af »klimaneutral energi« og pålægger Kommissionen at vurdere alle relevante eksisterende teknologiers potentielle bidrag og gennemførlighed. For atomenergi er nævnte vurdering stadig under udarbejdelse, og så snart den til formålet specifikke proces er afsluttet, vil Kommissionen foretage en opfølgning med udgangspunkt i resultaterne heraf inden for rammerne af denne forordning. |
(28) |
De retlige rammer for de omstillingsaktiviteter, der er fastsat i artikel 10, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852, opstiller begrænsninger i forhold til drivhusgasintensive aktiviteter med et stort potentiale til nedbringelse af emissionerne. Sådanne omstillingsaktiviteter bør udgøre et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer, når der ikke findes nogen teknologisk og økonomisk gennemførlige lavemissionsalternativer, forudsat at de er i overensstemmelse med en kurs hen imod en begrænsning af temperaturstigningen til 1,5 °C over det førindustrielle niveau, afspejler præstationer, som er de bedste i deres klasse, ikke hindrer udvikling og ibrugtagning af lavemissionsalternativer og ikke fører til en fastlåsning af kulstofintensive aktiver. Derudover bør de tekniske screeningskriterier i henhold til ovennævnte forordnings artikel 19 være baseret på definitiv videnskabelig dokumentation. I tilfælde hvor naturgasaktiviteter opfylder disse krav, vil de blive omfattet af en fremtidig delegeret retsakt. For disse aktiviteter præciseres de tekniske screeningskriterier for vurdering af et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer og princippet om »ikke at gøre væsentlig skade« for andre miljømål i nævnte fremtidige delegerede retsakt. Aktiviteter, der ikke opfylder disse krav, kan ikke anerkendes i henhold til forordning (EU) 2020/852. For at anerkende den rolle, som naturgas spiller som en vigtig teknologi til nedbringelse af drivhusgasemissioner, vil Kommissionen overveje en specifik lovgivning for at sikre, at aktiviteter, der bidrager til at nedbringe emissionerne, ikke fratages passende finansiering. |
(29) |
De tekniske screeningskriterier for aktiviteter forbundet med produktion af elektricitet eller varmeproduktion samt med transmissions- og distributionsnet bør sikre sammenhæng med Kommissionens meddelelse af 14. oktober 2020 om en EU-strategi for reduktion af metanemissioner (10). Derfor kan det blive nødvendigt at revurdere, supplere og i givet fald at revidere nævnte tekniske screeningskriterier for at afspejle fremtidige måleparametre og krav, der fastsættes som opfølgning på denne strategi. |
(30) |
De tekniske screeningskriterier for produktion af varme, køling og elektricitet fra bioenergi og produktion af biobrændstoffer og biogas til transportområdet bør være i overensstemmelse med den omfattende bæredygtighedsramme for disse sektorer, som er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 (11), der indfører krav til bæredygtig høst og fældning, indregning af kulstof og drivhusgasemissionsbesparelser. |
(31) |
I forbindelse med opfølgningen på den europæiske grønne pagt, forslaget om en europæisk »klimalov« (12), EU's biodiversitetesstrategi for 2030 og i overensstemmelse med Unionens biodiversitets- og klimaneutralitetsambitioner bør tekniske screeningskriterier for bioenergirelaterede aktiviteter suppleres, revurderes og i givet fald revideres, således at de tager hensyn til det seneste evidensgrundlag og politiske udviklingstendenser på tidspunktet for vedtagelsen af den delegerede retsakt, der er omhandlet i artikel 15, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852, og idet de tager hensyn til relevant EU-ret, herunder direktiv (EU) 2018/2001 og fremtidige revisioner heraf. |
(32) |
Drivhusgasemissioner i Unionen, der stammer fra sektoren for vandforsyning, kloakvæsen, affaldshåndtering og rensning af jord og grundvand, er relativt lave. Nævnte sektor har ikke desto mindre et stort potentiale til at bidrage til at nedbringe drivhusgasemissionerne i andre sektorer, navnlig ved at tilvejebringe sekundære råstoffer for at erstatte oprindelige råstoffer, ved at erstatte fossilt baserede produkter, gødningsstoffer og energi og gennem transport og permanent lagring af opsamlet CO2. Derudover er aktiviteter, der involverer anaerob nedbrydning samt kompostering af separat indsamlet bioaffald, som forhindrer deponering af bioaffald, særligt vigtige for at nedbringe metanemissionerne. De tekniske screeningskriterier for aktiviteter forbundet med affaldshåndtering bør derfor anerkende disse aktiviteter som et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer, forudsat at disse aktiviteter anvender visse former for bedste praksis for ovennævnte sektor. Disse tekniske screeningskriterier bør ligeledes sikre, at mulighederne for affaldshåndtering er i tråd med de højere niveauer i affaldshierarkiet. De tekniske screeningskriterier bør som et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer anerkende de aktiviteter, der forarbejder en på ensartet vis fastsat minimumsandel af sorteret, separat indsamlet og ikkefarligt affald, og omdanner det til sekundære råstoffer. Tekniske screeningskriterier, der er baseret på en på ensartet vis fastsat målsætning for omarbejdning af affald, kan dog på nuværende tidspunkt ikke fuldt ud tage højde for individuelle materialestrømmes potentiale til modvirkning af klimaændringer. Derfor kan det blive nødvendigt yderligere at vurdere og revurdere nævnte tekniske screeningskriterier. Den på ensartet vis fastsatte målsætning bør ikke berøre de målsætninger for affaldshåndtering, der er rettet til medlemsstaterne i EU-lovgivningen om affald. For aktiviteter, der er forbundet med opsamling og rensning af vand og vandforsyning samt centraliserede spildevandsrensningsanlæg, bør disse tekniske screeningskriterier tage hensyn til målsætningerne for absolut og relativ forbedring af præstationerne i forhold til energiforbrug og alternative måleparametre, når det er relevant, såsom lækageniveauer i vandforsyningsanlæg. |
(33) |
Transportvirksomhed forbruger en tredjedel af al energi i Unionen og tegner sig for ca. 23 % af de samlede direkte drivhusgasemissioner i Unionen. Dekarbonisering af transportflåden og infrastrukturen kan derfor spille en central rolle i forbindelse med modvirkning af klimaændringer. De tekniske screeningskriterier for transportsektoren bør fokusere på at nedbringe de primære emissionskilder fra nævnte sektor, samtidig med at der også tages hensyn til behovet for at omstille transporten af mennesker og varer til transportformer med lave emissioner og for at skabe en infrastruktur, der muliggør ren mobilitet. De tekniske screeningskriterier for transportsektoren bør derfor fokusere på én bestemt transportforms præstationer, samtidig med at der ligeledes tages hensyn til denne transportforms præstationer i forhold til andre transportformer. |
(34) |
I lyset af deres potentiale til at nedbringe deres drivhusgasemissioner og dermed bidrage til at gøre transportsektoren grønnere udgør søtransport og luftfart vigtige transportformer i forbindelse med omstillingen til en lavemissionsøkonomi. I henhold til Kommissionens meddelelse af 9. december 2020»Strategi for bæredygtig og intelligent mobilitet — en europæisk transportsektor, der er klar til fremtiden« (13) forventes nulemissionsfartøjer at blive klar til markedet inden 2030. I henhold til denne strategi forventes store nulemissionsfly at blive klar til markedet inden 2035 for korte transportafstande, mens dekarbonisering for længere transportafstande forventes at afhænge af vedvarende og kulstoffattige brændstoffer. Der er også foretaget separate undersøgelser af bæredygtige finansieringskriterier i disse sektorer. Derfor bør søtransport betragtes som økonomisk omstillingsaktivitet, jf. artikel 10, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852. Søtransport er én af de mindst kulstofintensive måder at transportere varer på. For at sikre lige behandling af søtransport i forhold til andre transportformer bør der fastsættes tekniske screeningskriterier for søtransport, som bør finde anvendelse indtil udgangen af 2025. Det vil ikke desto mindre være nødvendigt at foretage yderligere vurderinger af søtransport og eventuelt at fastsætte tekniske screeningskriterier for søtransport, som finder anvendelse fra 2026. Det vil også være nødvendigt at foretage yderligere vurderinger af luftfart og eventuelt at fastsætte relevante tekniske screeningskriterier. Der bør desuden fastsættes tekniske screeningskriterier for kulstoffattig transportinfrastruktur for visse transportformer. I lyset af transportinfrastrukturens potentiale til at bidrage til ændringen af transportformer vil det blive nødvendigt at vurdere og eventuelt fastsætte relevante tekniske screeningskriterier for den overordnede infrastruktur, der er særligt vigtig for kulstoffattige transportformer, navnlig indre vandveje. Afhængig af resultatet af den tekniske vurdering, bør der også fastsættes relevante tekniske screeningskriterier for de økonomiske aktiviteter, der er omhandlet i denne betragtning på tidspunktet for vedtagelsen af den delegerede retsakt, der er nævnt i artikel 12, stk. 2, artikel 13, stk. 2, artikel 14, stk. 2, og artikel 15, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852. |
(35) |
For at sikre, at de transportaktiviteter, der betragtes som bæredygtige, ikke fremmer brugen af fossile brændstoffer, bør de tekniske screeningskriterier for de pågældende aktiviteter udelukke anlæg, virksomheder og infrastruktur, der er rettet mod transport af fossile brændstoffer. Når dette kriterie anvendes, er det nødvendigt at anerkende de forskellige anvendelsesformål, forskellige ejerskabsforhold, brugerordninger og blandingsforhold for brændstoffer i overensstemmelse med den relevante eksisterende markedspraksis. Platformen for bæredygtig finansiering bør vurdere anvendeligheden af dette kriterie i forbindelse med opfyldelsen af dens mandat. |
(36) |
På tværs af alle sektorer i Unionen tegner bygninger sig for 40 % af energiforbruget og 36 % af CO2-emissionerne. Bygninger kan derfor spille en vigtig rolle i forbindelse med modvirkning af klimaændringer. Der bør således fastsættes tekniske screeningskriterier for opførelse af nye bygninger, for renovering af bygninger, installering af diverse energieffektivt udstyr, vedvarende energikilder på stedet, levering af energitjenester og for erhvervelse af og ejendomsret til bygninger. Disse tekniske screeningskriterier bør være baseret på disse aktiviteters potentielle indvirkning, på bygningers energipræstationer og på drivhusgasemissioner og bundet kulstof, der er forbundet hermed. For nye bygninger vil det muligvis være nødvendigt at revurdere de tekniske screeningskriterier for at sikre, at disse kriterier er i overensstemmelse med Unionens klima- og energimål. |
(37) |
Opførelsen af et anlæg eller en facilitet, der er en integrerende del af en aktivitet, for hvilken der bør fastsættes tekniske screeningskriterier til bestemmelse af de betingelser, hvorunder den pågældende aktivitet klassificeres som et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer, kan udgøre en vigtig forudsætning for, at denne økonomiske aktivitet kan gennemføres. Det er derfor hensigtsmæssigt at inkludere opførelsen af sådanne anlæg eller faciliteter som en del af den aktivitet, for hvilken opførelsen heraf er relevant, navnlig for aktiviteter i energisektoren, sektoren for vandforsyning, kloakvæsen, affaldshåndtering og rensning af jord og grundvand samt transportsektoren. |
(38) |
Informations- og kommunikationssektoren er i konstant vækst og tegner sig for en stadig større andel af drivhusgasemissionerne. På samme tid har informations- og kommunikationsteknologier potentiale til at bidrage til modvirkningen af klimaændringer og til at nedbringe drivhusgasemissionerne i andre sektorer, f.eks. ved at tilvejebringe løsninger, som kan bidrage til beslutningstagning, der kan muliggøre nedbringelse af drivhusgasemissionerne. Der bør derfor fastsættes tekniske screeningskriterier for aktiviteter forbundet med databehandling og webhosting, der udleder store mængder drivhusgas, og for datadrevne løsninger, der muliggør nedbringelse af drivhusgasemissionerne i andre sektorer. De tekniske screeningskriterier for disse aktiviteter bør være baseret på bedste praksis og de bedste standarder i den pågældende sektor. De skal muligvis revurderes og ajourføres i fremtiden for at tage hensyn til det potentiale til nedbringelse af drivhusgasemissionerne, der ligger i øget holdbarhed for informations- og kommunikationsteknologier, hardware-løsninger og muligheden for at tage digitale teknologier i brug direkte i hver enkelt sektor for at muliggøre nedbringelse af drivhusgasemissionerne. Derudover bruges der betydelige mængder energi på ibrugtagning og drift af elektroniske kommunikationsnetværk, og i forbindelse hermed er der potentiale til i væsentlig grad af nedbringe drivhusgasemissionerne. Det kan derfor blive nødvendigt at vurdere disse aktiviteter og eventuelt at fastsætte relevante tekniske screeningskriterier. |
(39) |
Løsninger til informations- og kommunikationsteknologier, der indgår som en integrerende del i de økonomiske aktiviteter, for hvilke der bør fastsættes tekniske screeningskriterier for et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer med hensyn til deres egne respektive præstationer, kan også være af særlig stor betydning med henblik på at bistå disse forskellige aktiviteter med at nå de standarder og tærskler, der er fastsat i henhold til disse kriterier. |
(40) |
Forskning, udvikling og innovation har potentiale til at sætte andre sektorer i stand til at opfylde deres respektive mål for modvirkning af klimaændringer. De tekniske screeningskriterier for aktiviteter forbundet med forskning, udvikling og innovation bør derfor fokusere på det potentiale, der ligger i løsninger, processer, teknologier og andre produkter, med henblik på at nedbringe drivhusgasemissionerne. Forskning, der er rettet mod mulighedsskabende aktiviteter, jf. artikel 10, stk. 1, litra i), i forordning (EU) 2020/852, kan også spille en vigtig rolle, idet disse økonomiske aktiviteter og deres målaktiviteter sættes i stand til i væsentlig grad at nedbringe deres drivhusgasemissioner eller forbedre deres teknologiske og økonomiske anvendelighed og i sidste ende fremme deres opskalering. Forskning kan også spille en vigtig rolle i forbindelse med yderligere dekarbonisering af omstillingsaktiviteter, jf. artikel 10, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852, idet den gør det muligt at gennemføre disse aktiviteter med væsentligt lavere niveauer af drivhusgasemissioner i forhold til de tærskler, der er præciseret i de tekniske screeningskriterier for et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer for nævnte aktiviteter. |
(41) |
Forskning, udvikling og innovation, der indgår som en integrerende del i de økonomiske aktiviteter, for hvilke der bør fastsættes tekniske screeningskriterier for et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer med hensyn til deres egne respektive præstationer, kan også være af særlig stor betydning med henblik på at bistå disse forskellige aktiviteter med at nå de standarder og tærskler, der er fastsat i henhold til disse kriterier. |
(42) |
De tekniske screeningskriterier til bestemmelse af de betingelser, hvorunder en økonomisk aktivitet klassificeres som et væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer, bør afspejle det forhold, at klimaændringer sandsynligvis vil få indvirkning på samtlige sektorer i økonomien. Som følge heraf vil samtlige sektorer skulle tilpasses til den negative indvirkning af det nuværende klima og det forventede fremtidige klima. Det skal imidlertid sikres, at en økonomisk aktivitet, der udgør et væsentlig bidrag til tilpasning til klimaændringer, heller ikke er til væsentlig skade for nogen af de miljømål, der er fastsat i artikel 9 i forordning (EU) 2020/852. Det er derfor hensigtsmæssigt først at fastsætte tekniske screeningskriterier for tilpasning til klimaændringer for de sektorer og økonomiske aktiviteter, der er omfattet af de tekniske screeningskriterier for modvirkning af klimaændringer, herunder de for miljømålene relevante kriterier om »ikke at gøre væsentlig skade«. Beskrivelserne af de økonomiske aktiviteter, der betragtes som et væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer, bør svare til det anvendelsesområde, for hvilket der kan fastsættes kriterier om »ikke at gøre væsentlig skade«. I lyset af behovet for at øge økonomiens overordnede klimarobusthed bør der i fremtiden udvikles yderligere tekniske screeningskriterier, herunder relevante kriterier om »om ikke at gøre væsentlig skade«, for flere økonomiske aktiviteter. |
(43) |
De tekniske screeningskriterier bør sikre, at den bredest mulige vifte af kritiske infrastrukturer, herunder navnlig infrastruktur til energitransmission eller -lagring, eller transportinfrastrukturer tilpasses til de negative indvirkninger af det nuværende klima og det forventede fremtidige klima og derved forhindrer negative indvirkninger på borgernes sundhed, sikkerhed og økonomiske velfærd eller for regeringernes effektive arbejde i medlemsstaterne. Det kan dog blive nødvendigt at revurdere disse tekniske screeningskriterier for i højere grad tage hensyn til de særlige kendetegn ved infrastruktur til bekæmpelse af oversvømmelser. |
(44) |
Der bør også fastsættes tekniske screeningskriterier for uddannelse, menneskers sundhed, socialt arbejde og aktiviteter forbundet med kunst, forlystelser og sport. Disse aktiviteter sikrer særligt vigtige tjenesteydelser og løsninger med henblik på at øge den kollektive modstandsdygtighed i samfundet som hele, og de kan skærpe den klimamæssige viden og bevidsthed. |
(45) |
De tekniske screeningskriterier til bestemmelse af, om en økonomisk aktivitet klassificeres som et væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer ved at inddrage tilpasningsløsninger i overensstemmelse med artikel 11, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2020/852 bør sigte mod at øge de økonomiske aktiviteters modstandsdygtighed over for identificerede klimarisici, som er af særligt stor betydning for disse aktiviteter. I henhold til de tekniske screeningskriterier bør de berørte økonomiske aktører pålægges at foretage en risikovurdering af klimaændringer og gennemføre tilpasningsløsninger, der mindsker de største risici, som identificeres i nævnte vurdering. De tekniske screeningskriterier bør også tage hensyn til tilpasningsbehovenes og -løsningernes kontekst- og stedsspecifikke art. Derudover bør de tekniske screeningskriterier sikre miljø- og klimamålenes integritet og bør ikke være uforholdsmæssigt præskriptive for så vidt angår typen af gennemførte løsninger. Disse tekniske screeningskriterier bør tage hensyn til behovet for at forhindre klima- og vejrrelaterede katastrofer og styre risici, der er forbundet med sådanne katastrofer, og for at sikre kritisk infrastrukturs modstandsdygtighed i overensstemmelse med relevant EU-ret vedrørende vurdering af risici og modvirkning af virkningerne af sådanne katastrofer. |
(46) |
Der bør fastsættes tekniske screeningskriterier til bestemmelse af, om en økonomisk aktivitet klassificeres som et væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer ved at tilvejebringe tilpasningsløsninger i overensstemmelse med artikel 11, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2020/852, for ingeniørvirksomhed og dermed forbunden teknisk rådgivning rettet mod tilpasning til klimaændringer, forskning, udvikling og innovation, skadesforsikring, der består i garantistillelse for klimarelaterede risici, og genforsikring. Disse aktiviteter har potentiale til at tilvejebringe tilpasningsløsninger, der bidrager væsentligt til at forebygge eller mindske risikoen for, at det nuværende klima og forventede fremtidige klima får en negativ indvirkning på mennesker, naturen eller aktiver, uden at en sådan risiko for en negativ indvirkning øges. |
(47) |
De tekniske screeningskriterier bør anerkende, at visse økonomiske aktiviteter kan udgøre et væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer ved at tilvejebringe tilpasningsløsninger, der er i overensstemmelse med artikel 11, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2020/852, eller ved at inddrage tilpasningsløsninger i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 11, stk. 1, litra a). De tekniske screeningskriterier for skovbrugsdrift, genopretning af vådområder, radio og TV samt for uddannelse, kreative aktiviteter og aktiviteter forbundet med kunst og forlystelser bør anerkende denne mulighed. Samtidig med at disse aktiviteter bør tilpasses til den negative indvirkning af det nuværende klima og det forventede fremtidige klima, har de også potentiale til at tilvejebringe tilpasningsløsninger, som udgør et væsentligt bidrag til at forhindre eller mindske den risiko, der er forbundet med nævnte negative indvirkninger på mennesker, naturen eller anlæg. |
(48) |
De tekniske screeningskriterier til bestemmelse af, om en økonomisk aktivitet udgør et væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer, bør sikre, at den økonomiske aktivitet gøres klimarobust eller tilvejebringer løsninger, således at andre aktiviteter kan blive klimarobuste. Når en økonomisk aktivitet gøres klimarobust, udgøres aktivtetens væsentlige bidrag til tilpasning til klimaændringer af gennemførelsen af de fysiske og ikkefysiske løsninger, der bevirker en væsentlig nedbringelse af de vigtigste fysiske klimarisici, som er af særligt stor betydning for den pågældende aktivitet. Det er derfor hensigtsmæssigt, at kun kapitaludgifter, som påløber for alle nødvendige skridt med henblik på at gøre aktiviteten klimarobust, bør betragtes som den andel af kapitaludgifter og driftsudgifter til anlæg eller processer, der er forbundet med økonomiske aktiviteter, som klassificeres som miljømæssigt bæredygtige. Omsætningen fra den pågældende økonomiske aktivitet, som er blevet gjort klimarobust, bør heller ikke medregnes som omsætning, der stammer fra produkter eller tjenesteydelser, der er forbundet med økonomiske aktiviteter, som kvalificeres som miljømæssigt bæredygtige. I forbindelse med økonomiske aktiviteter, der skaber mulighed for tilpasning i overensstemmelse med artikel 11, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2020/852, kan hovedaktiviteterne være at tilvejebringe teknologier, produkter, tjenesteydelser, oplysninger eller praksis med sigte på at øge andre menneskers, naturens, kulturarvens, anlægs og andre økonomiske aktiviteters grad af modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici. Den omsætning, der stammer fra produkter eller tjenesteydelser forbundet med nævnte økonomiske aktiviteter, bør, foruden kapitaludgifterne, betragtes som en andel af den omsætning, der stammer fra produkter eller tjenesteydelser forbundet med økonomiske aktiviteter, der klassificeres som miljømæssigt bæredygtige. |
(49) |
De tekniske screeningskriterier til bestemmelse af, om de økonomiske aktiviteter, der udgør et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer eller tilpasning til klimaændringer, er til væsentlig skade for de andre miljømål, bør sigte mod at sikre, at bidrag til ét af miljømålene ikke sker på bekostning af andre miljømål. Kriteriet om »ikke at gøre væsentlig skade« spiller derfor en særligt vigtig rolle i at sikre den miljømæssige integritet af klassificeringen af miljømæssigt bæredygtige aktiviteter. Kriteriet om »ikke at gøre væsentlig skade« for et specifikt miljømål bør præciseres for de aktiviteter, der indebærer en risiko for at være til skade for det pågældende mål. Kriteriet om »ikke at gøre væsentlig skade« bør tage hensyn til og bygge på de relevante krav i eksisterende EU-ret. |
(50) |
Der bør fastsættes tekniske screeningskriterier til sikring af, at aktiviteter, der udgør et væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer, ikke er til væsentlig skade for modvirkning af klimaændringer for de aktiviteter, der indebærer en risiko for at producere betydelige drivhusgasemissioner, samtidig med at de har potentiale til at udgøre et væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer. |
(51) |
Klimaændringer vil sandsynligvis få indvirkning på samtlige sektorer i økonomien. De tekniske screeningskriterier til sikring af, at økonomiske aktiviteter, der udgør et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer, ikke er til væsentlig skade for tilpasning til klimaændringer, bør derfor finde anvendelse på alle disse økonomiske aktiviteter. Disse kriterier bør sikre, at eksisterende og fremtidige risici, der er af særligt stor betydning for aktiviteten, identificeres, og at der gennemføres tilpasningsløsninger for at minimere eller undgå eventuelle tab eller indvirkninger på driftskontinuiteten. |
(52) |
De tekniske screeningskriterier for princippet om »ikke at gøre væsentlig skade« for bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer bør præciseres for alle aktiviteter, der kan indebære en risiko for en sådan bæredygtig anvendelse og beskyttelse. Disse kriterier bør sigte mod at undgå, at aktiviteter er til skade for den gode tilstand eller det gode potentiale i vandområder, herunder overfladevand og grundvand, eller for den gode miljøtilstand i havområder ved at kræve, at risici for miljøforringelse identificeres og afhjælpes i overensstemmelse med en forvaltningsplan for udnyttelse og beskyttelse af vandressourcer. |
(53) |
De tekniske screeningskriterier for princippet om »ikke at gøre væsentlig skade« for omstillingen til en cirkulær økonomi bør skræddersys til de specifikke sektorer for at sikre, at økonomiske aktiviteter ikke fører til ineffektiv anvendelse af ressourcer eller fastlåser lineære produktionsmodeller, at affald undgås eller reduceres og, når det ikke kan undgås, behandles i overensstemmelse med affaldshierarkiet. Disse kriterier bør ligeledes sikre, at økonomiske aktiviteter ikke underminerer målet om omstilling til en cirkulær økonomi. |
(54) |
De tekniske screeningskriterier for princippet om »ikke at gøre væsentlig skade« for forureningsforebyggelse og -bekæmpelse bør afspejle sektorens særlige kendetegn for at afhjælpe de relevante kilder til og typer af forurening af luft, vand eller jord, idet de eventuelt henviser til de bedste tilgængelige teknik-konklusioner, der er fastlagt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU (14). |
(55) |
Kriteriet om »ikke at gøre væsentlig skade« for beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer bør præciseres for alle aktiviteter, der kan indebære risici for levesteders, arters eller økosystemers status og tilstand, og bør kræve, at der eventuelt foretages miljøkonsekvensvurderinger eller passende vurderinger, og at konklusionerne fra sådanne vurderinger gennemføres. Disse kriterier bør sikre, at aktiviteter, selv i tilfælde, hvor der ikke stilles krav om at foretage en miljøkonsekvensvurdering eller andre passende vurderinger, ikke medfører forstyrrelser for, indfangning af eller drab på retligt beskyttede arter eller forringelse af retligt beskyttede levesteder. |
(56) |
De tekniske screeningskriterier bør ikke berøre kravet om at overholde bestemmelserne vedrørende miljø, sundhed, sikkerhed og social bæredygtighed, som er fastsat i EU-retten og national ret, og vedtagelsen af egnede afbødende foranstaltninger i denne forbindelse, når det er relevant. |
(57) |
Bestemmelserne i nærværende forordning hænger nøje sammen, da de omhandler kriterier til bestemmelse af, om en økonomisk aktivitet udgør et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer eller tilpasning til klimaændringer, og af, om en sådan økonomisk aktivitet er til væsentlig skade for ét eller flere af de andre miljømål, der er fastsat i artikel 9 i forordning (EU) 2020/852. For at sikre sammenhæng mellem nævnte bestemmelser, som bør træde i kraft på samme tid, for at fremme et samlet overblik over de retlige rammer for interessenter og for at lette anvendelsen af forordning (EU) 2020/852 er det nødvendigt at samle disse bestemmelser i én enkelt forordning. |
(58) |
For at sikre, at anvendelsen af forordning (EU) 2020/852 udvikler sig i takt med de teknologiske, markedsmæssige og politiske udviklingstendenser, bør nærværende forordning revurderes regelmæssigt og eventuelt ændres for så vidt angår de aktiviteter, der betragtes som et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer eller tilpasning til klimaændringer, og de dertil svarende tekniske screeningskriterier. |
(59) |
I overensstemmelse med artikel 10, stk. 6, og artikel 11, stk. 6, i forordning (EU) 2020/852 bør denne forordning anvendes fra den 1. januar 2022 — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
De tekniske screeningskriterier til bestemmelse af de betingelser, hvorunder en økonomisk aktivitet klassificeres som et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer, og til bestemmelse af, om en økonomisk aktivitet er til væsentlig skade for de andre miljømål, jf. artikel 9 i forordning (EU) 2020/852, er fastsat i nærværende forordnings bilag I.
Artikel 2
De tekniske screeningskriterier til bestemmelse af de betingelser, hvorunder en økonomisk aktivitet klassificeres som et væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer, og til bestemmelse af, om en økonomisk aktivitet er til væsentlig skade for de andre miljømål, jf. artikel 9 i forordning (EU) 2020/852, er fastsat i nærværende forordnings bilag II.
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. januar 2022.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 4. juni 2021.
På Kommissionens vegne
For formanden
Mairead McGUINNESS
Medlem af Kommissionen
(1) EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13.
(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF (EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19).
(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter NACE rev. 2 og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3037/90 og visse EF-forordninger om bestemte statistiske områder (EUT L 393 af 30.12.2006, s. 1).
(4) The EX-Ante Carbon-balance Tool (EX-ACT) (udgave af 4.6.2021: http://www.fao.org/in-action/epic/ex-act-tool/suite-of-tools/ex-act/en/).
(5) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Den europæiske grønne aftale (COM(2019) 640 final).
(6) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: EU's biodiversitetsstrategi for 2030 — Naturen skal bringes tilbage i vores liv (COM(2020) 380 final).
(7) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Styrkelse af Europas klimaambitioner for 2030 — Investering i en klimaneutral fremtid til gavn for borgerne (COM(2020) 562 final).
(8) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Opbygning af et klimarobust Europa — den nye EU-strategi for tilpasning til klimaændringer (COM(2021) 82 final).
(9) Andelene af emissioner pr. sektor, som udgøres af direkte emissioner, og som er baseret på data fra Eurostat fra 2018 og 2019 (NACE 2-niveau), med undtagelse af byggesektoren, hvortil der ikke er tilknyttet nogen NACE-kode, og derfor tages der højde for dens emissioner på tværs af forskellige sektorer (udgave af 4.6.2021: https://ec.europa.eu/info/news/new-rules-greener-and-smarter-buildings-will-increase-quality-life-all-europeans-2019-apr-15_en).
(10) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om en EU-strategi for reduktion af metanemissioner (COM(2020) 663 final).
(11) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82).
(12) Ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EU) 2018/1999 (»den europæiske klimalov«) (COM(2020) 563 final).
(13) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Strategi for bæredygtig og intelligent mobilitet — en europæisk transportsektor, der er klar til fremtiden (COM(2020) 789 final).
(14) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) (EUT L 334 af 17.12.2010, s. 17).
BILAG I
Tekniske screeningskriterier til bestemmelse af de betingelser, hvorunder en økonomisk aktivitet kvalificeres som bidragende væsentligt til modvirkning af klimaændringer, og til at fastslå, hvorvidt den pågældende økonomiske aktivitet i væsentlig grad skader nogle af de andre miljømål
INDHOLDSFORTEGNELSE
1. |
Skovbrug | 16 |
1.1. |
Skovplantning | 16 |
1.2. |
Rehabilitering og genopretning af skove, herunder genplantning af skov og naturlig skovfornyelse efter en ekstrem hændelse | 21 |
1.3. |
Skovforvaltning | 27 |
1.4. |
Skovbevarelse | 32 |
2. |
Miljøbeskyttelses- og genopretningsaktiviteter | 37 |
2.1. |
Genopretning af vådområder | 37 |
3. |
Fremstilling | 40 |
3.1. |
Fremstilling af vedvarende energiteknologier | 40 |
3.2. |
Fremstilling af udstyr til produktion og anvendelse af brint | 41 |
3.3. |
Fremstilling af lavemissionsteknologier til transport | 42 |
3.4. |
Fremstilling af batterier | 45 |
3.5. |
Fremstilling af energibesparende udstyr til bygninger | 46 |
3.6. |
Fremstilling af andre lavemissionsteknologier | 48 |
3.7. |
Fremstilling af cement | 49 |
3.8. |
Fremstilling af aluminium | 50 |
3.9. |
Fremstilling af jern og stål | 51 |
3.10. |
Fremstilling af brint | 53 |
3.11. |
Fremstilling af carbon black | 54 |
3.12. |
Fremstilling af soda | 55 |
3.13. |
Fremstilling af chlor | 56 |
3.14. |
Fremstilling af organiske basiskemikalier | 57 |
3.15. |
Fremstilling af vandfri ammoniak | 59 |
3.16. |
Fremstilling af salpetersyre | 60 |
3.17. |
Fremstilling af plast i ubearbejdet form | 61 |
4. |
Energi | 62 |
4.1. |
Elproduktion ved hjælp af solcelleteknologi | 62 |
4.2. |
Elproduktion ved hjælp af teknologi baseret på koncentreret solenergi (CSP) | 63 |
4.3. |
Elproduktion fra vindkraft | 63 |
4.4. |
Elproduktion fra havenergiteknologier | 64 |
4.5. |
Elproduktion fra vandkraft | 65 |
4.6. |
Elproduktion fra geotermisk energi | 68 |
4.7. |
Elproduktion fra vedvarende ikke-fossile gasformige og flydende brændstoffer | 69 |
4.8. |
Elproduktion fra bioenergi | 70 |
4.9. |
Transmission og distribution af elektricitet | 72 |
4.10. |
Lagring af elektricitet | 75 |
4.11. |
Lagring af termisk energi | 76 |
4.12. |
Lagring af brint | 77 |
4.13. |
Fremstilling af biogas og biobrændstoffer til transport og af flydende biobrændsler | 77 |
4.14. |
Transmissions- og distributionsnet for vedvarende og kulstoffattige gasser | 79 |
4.15. |
Distribution af fjernvarme/-køling | 79 |
4.16. |
Installation og drift af elektriske varmepumper | 80 |
4.17. |
Kraftvarmeproduktion af varme/køling og elektricitet fra solenergi | 81 |
4.18. |
Kraftvarmeproduktion af varme/køling og elektricitet fra geotermisk energi | 82 |
4.19. |
Kraftvarmeproduktion af varme/køling og elektricitet fra vedvarende ikke-fossile gasformige og flydende brændstoffer | 83 |
4.20. |
Kraftvarmeproduktion af varme/køling og elektricitet fra bioenergi | 84 |
4.21. |
Produktion af varme/køling fra termisk solvarme | 85 |
4.22. |
Produktion af varme/køling fra geotermisk energi | 86 |
4.23. |
Produktion af varme/køling fra vedvarende ikke-fossile gasformige og flydende brændstoffer | 87 |
4.24. |
Produktion af varme/køling fra bioenergi | 88 |
4.25. |
Produktion af varme/køling ved hjælp af spildvarme | 89 |
5. |
Vandforsyning, kloakvæsen, affaldshåndtering og rensning af jord og grundvand | 90 |
5.1. |
Opførelse, udvidelse og drift af vandopsamlings-, rensnings- og forsyningssystemer | 90 |
5.2. |
Fornyelse af vandopsamlings-, vandrensnings- og vandforsyningssystemer | 91 |
5.3. |
Opførelse, udvidelse og drift af opsamling og rensning af spildevand | 92 |
5.4. |
Fornyelse af opsamling og rensning af spildevand | 93 |
5.5. |
Indsamling og transport af ikkefarligt affald i kildesorterede fraktioner | 95 |
5.6. |
Anaerob nedbrydning af spildevandsslam | 95 |
5.7. |
Anaerob nedbrydning af bioaffald | 96 |
5.8. |
Kompostering af bioaffald | 97 |
5.9. |
Materialenyttiggørelse fra ikkefarligt affald | 98 |
5.10. |
Opsamling og anvendelse af gas fra deponeringsanlæg | 99 |
5.11. |
Transport af CO2 | 100 |
5.12. |
Permanent geologisk lagring af CO2 under jorden | 100 |
6. |
Transport | 101 |
6.1. |
Mellembyspassagertransport med jernbane | 101 |
6.2. |
Godstransport med tog | 102 |
6.3. |
Transport i byer og forstæder, personbefordring ad landevej | 103 |
6.4. |
Drift af personligt mobilitetsudstyr, cykellogistik | 104 |
6.5. |
Transport med motorcykler, personbiler og lette erhvervskøretøjer | 105 |
6.6. |
Vejgodstransport | 107 |
6.7. |
Transport af passagerer ad indre vandveje | 108 |
6.8. |
Transport af gods ad indre vandveje | 109 |
6.9. |
Ombygning af fartøjer til passager- og godstransport ad indre vandveje | 110 |
6.10. |
Sø- og kysttransport af gods, fartøjer til havneoperationer og hjælpevirksomhed | 111 |
6.11. |
Sø- og kysttransport af passagerer | 114 |
6.12. |
Ombygning af fartøjer til gods- og passagertransport ad vandveje | 116 |
6.13. |
Infrastruktur til personlig mobilitet, cykellogistik | 117 |
6.14. |
Infrastruktur til jernbanetransport | 119 |
6.15. |
Infrastruktur, der muliggør kulstoffattig vejtransport og offentlig transport | 120 |
6.16. |
Infrastruktur, der muliggør kulstoffattig transport ad vandveje | 121 |
6.17. |
Kulstoffattig lufthavnsinfrastruktur | 123 |
7. |
Bygge- og anlægsvirksomhed og fast ejendom | 124 |
7.1. |
Opførelse af nye bygninger | 124 |
7.2. |
Renovering af eksisterende bygninger | 126 |
7.3. |
Installation, vedligeholdelse og reparation af energibesparende udstyr | 128 |
7.4. |
Installation, vedligeholdelse og reparation af ladestationer til elektriske køretøjer i bygninger (og parkeringspladser, der hører til bygninger) | 129 |
7.5. |
Installation, vedligeholdelse og reparation af instrumenter og anordninger til måling, regulering og kontrol af bygningers energimæssige ydeevne | 130 |
7.6. |
Installation, vedligeholdelse og reparation af vedvarende energiteknologier | 131 |
7.7. |
Erhvervelse og ejerskab af bygninger | 132 |
8. |
Information og kommunikation | 132 |
8.1. |
Databehandling, webhosting og lignende serviceydelser | 132 |
8.2. |
Datadrevne løsninger til reduktion af drivhusgasemissioner | 134 |
9. |
Liberale, videnskabelige og tekniske aktiviteter | 135 |
9.1. |
Tæt på markedsforskning, -udvikling og -innovation | 135 |
9.2. |
Forskning, udvikling og innovation inden for direkte luftopsamling af CO2 | 137 |
9.3. |
Liberale tjenesteydelser i forbindelse med bygningers energimæssige ydeevne | 138 |
Tillæg A |
Generiske kriterier for DNSH til tilpasning til klimaændringer | 140 |
Tillæg B |
Generiske kriterier for DNSH til bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcer | 142 |
Tillæg C |
Generiske kriterier for DNSH til forureningsforebyggelse og -bekæmpelse i forbindelse med anvendelse og tilstedeværelse af kemikalier | 143 |
Tillæg D |
Generiske kriterier for DNSH til beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer | 144 |
Tillæg E |
Tekniske specifikationer for vandapparatur | 145 |
1. SKOVBRUG
1.1. Skovplantning
Beskrivelse af aktiviteten
Etablering af skov gennem tilplantning, bevidst tilsåning eller naturlig gendannelse af arealer, der indtil det tidspunkt har været udnyttet til andre formål eller uudnyttet. Skovplantning indebærer en omlægning af arealudnyttelsen fra ikkeskov til skov i overensstemmelse med den definition af »skovplantning« (1), der er fastsat af De Forenede Nationers Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation (»FAO«), hvorved »skov« betegner arealer, der svarer til den definition af »skov«, som er fastsat i national lovgivning, eller, hvis en sådan ikke findes, er i overensstemmelse med FAO's definition af »skov« (2). Skovplantning kan omfatte tidligere skovplantning, så længe den finder sted i perioden mellem tilplantning af træerne og det tidspunkt, hvor arealanvendelsen anerkendes som skov.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode A2 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006. De økonomiske aktiviteter i denne kategori er begrænset til NACE II 02.10, dvs. skovdrift og andre skovbrugsaktiviteter, 02.20, dvs. skovhugst, 02.30, dvs. indsamling af vildtvoksende andre produkter end træ, og 02.40, dvs. støttetjenester til skovbrug.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
1. Skovplantningsplan og efterfølgende skovforvaltningsplan eller tilsvarende instrument
2. Vurdering af klimamæssige fordele
3. Garanti for stabilitet
4. Audit Senest to år efter aktivitetens påbegyndelse og derefter hvert tiende år kontrolleres aktivitetens overensstemmelse med kriterierne for et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer og DNSH-kriterierne af en af følgende:
For at nedbringe omkostningerne kan der udføres audits sammen med enhver skovcertificering, klimacertificering eller anden audit. Det uafhængige tredjepartscertificeringsorgan må ikke have en interessekonflikt med ejeren eller bidragyderen og må ikke være involveret i udviklingen eller driften af aktiviteten. 5. Gruppevurdering Overholdelsen af kriterierne for et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer og af DNSH-kriterier kan kontrolleres:
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. Nærmere oplysninger, der er omhandlet i punkt 1.2. k) indeholder bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Brugen af pesticider reduceres, og alternative tilgange eller teknikker, som kan omfatte ikke-kemiske alternativer til pesticider, foretrækkes i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF (13), med undtagelse af tilfælde, hvor brugen af pesticider er nødvendig for at kontrollere skadedyrs- og sygdomsudbrud. Aktiviteten minimerer brugen af gødningsstoffer og omfatter ikke anvendelse af husdyrgødning. Aktiviteten er i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1009 (14) eller nationale regler om gødningsstoffer eller jordforbedringsmidler til landbrugsformål. Der træffes veldokumenterede og verificerbare foranstaltninger for at undgå brugen af aktive bestanddele, der er anført i bilag I, del A, i Europa-Parlamentets og Rådets (15) forordning (EU) 2019/1021 (16), Rotterdam-konventionen om proceduren for forudgående informeret samtykke (»pic-proceduren«) for visse farlige kemikalier og pesticider i international handel (17), Minamatakonventionen om kviksølv (18), Montrealprotokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget (19), og af aktive bestanddele, der er i klasse Ia (yderst farlig) eller Ib (meget farlig) i WHO's vejledende klassifikation af pesticider efter farlighed (20). Aktiviteten er i overensstemmelse med den relevante nationale lovgivning om aktive bestanddele. Forurening af vand og jord forebygges, og der træffes oprydningsforanstaltninger i tilfælde af forurening. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
På arealer, der af den nationale kompetente myndighed er udpeget til bevaring, eller på beskyttede levesteder, er aktiviteten i overensstemmelse med bevaringsmålene for disse arealer. Der er ingen omlægning af levesteder, der er særligt følsomme over for tab af biodiversitet eller med høj bevaringsværdi, eller af arealer til genopretning af sådanne levesteder i overensstemmelse med national ret. De nærmere oplysninger, der er omhandlet i punkt 1.2, litra k) (Skovplantningsplan) og punkt 1.4, litra i) (Skovforvaltningsplan eller et tilsvarende system), omfatter bestemmelser om opretholdelse og eventuel forbedring af biodiversiteten i overensstemmelse med nationale og lokale bestemmelser, herunder følgende:
|
1.2. Rehabilitering og genopretning af skove, herunder genplantning af skov og naturlig skovfornyelse efter en ekstrem hændelse
Beskrivelse af aktiviteten
Rehabilitering og genopretning af skove som defineret i national lovgivning. Hvis national lovgivning ikke indeholder en sådan definition, svarer rehabilitering og genopretning til en definition, hvorom der hersker bred enighed i den fagfællebedømte videnskabelige litteratur for specifikke lande, eller en definition i overensstemmelse med FAO's definition af genopretning af skov (21) eller en definition i overensstemmelse med en af de definitioner af økologisk genopretning (22), der anvendes på skove, eller genopretning af skov (23) i henhold til konventionen om den biologiske mangfoldighed (24). De økonomiske aktiviteter i denne kategori omfatter også skovbrug i overensstemmelse med FAO's definition af »genplantning af skov« (25) og »naturligt regenererende skov« (26) efter en ekstrem hændelse, hvor »ekstrem hændelse« er defineret i national lovgivning, og er, hvor national lovgivning ikke indeholder en sådan definition, i overensstemmelse med IPCC's definition af »ekstrem vejrhændelse« (27); eller efter en naturbrand, hvor »naturbrand« er defineret i national lovgivning, og hvor national lovgivning ikke indeholder en sådan definition, som defineret i den europæiske ordliste for naturbrande og skovbrande (28).
De økonomiske aktiviteter i denne kategori indebærer ingen ændring i arealanvendelsen og finder sted på nedbrudte arealer, der svarer til definitionen af »skov« i national lovgivning, eller, hvis en sådan ikke foreligger, i overensstemmelse med FAO's definition af »skov« (29).
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode A2 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006. De økonomiske aktiviteter i denne kategori er begrænset til NACE II 02.10, dvs. skovdrift og andre skovbrugsaktiviteter, 02.20, dvs. skovhugst, 02.30, dvs. indsamling af vildtvoksende andre produkter end træ, og 02.40, dvs. støttetjenester til skovbrug.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
1. Skovforvaltningsplan eller et tilsvarende instrument
2. Vurdering af klimamæssige fordele
3. Garanti for stabilitet
4. Audit Senest to år efter aktivitetens påbegyndelse og derefter hvert tiende år kontrolleres aktivitetens overensstemmelse med kriterierne for et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer og DNSH-kriterierne af en af følgende:
For at nedbringe omkostningerne kan der udføres audits sammen med enhver skovcertificering, klimacertificering eller anden audit. Det uafhængige tredjepartscertificeringsorgan må ikke have en interessekonflikt med ejeren eller bidragyderen og må ikke være involveret i udviklingen eller driften af aktiviteten. 5. Gruppevurdering Overholdelsen af kriterierne for et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer og af DNSH-kriterier kan kontrolleres:
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. Nærmere oplysninger, der er omhandlet i punkt 1.2. i) indeholder bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Den skovbrugsmæssige ændring, som aktiviteten på det areal, der er omfattet heraf, medfører, vil sandsynligvis ikke føre til en væsentlig reduktion af det bæredygtige udbud af primær skovbiomasse, der egner sig til fremstilling af træbaserede produkter med langsigtet potentiale for cirkularitet. Dette kriterium kan påvises ved hjælp af den analyse af klimamæssige fordele, der er omhandlet i punkt 2). |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Brugen af pesticider reduceres, og alternative tilgange eller teknikker, som kan omfatte ikke-kemiske alternativer til pesticider, foretrækkes i overensstemmelse med direktiv 2009/128/EF, med undtagelse af tilfælde, hvor brugen af pesticider er nødvendig for at kontrollere skadedyrs- og sygdomsudbrud. Aktiviteten minimerer brugen af gødningsstoffer og omfatter ikke anvendelse af husdyrgødning. Aktiviteten er i overensstemmelse med forordning (EU) 2019/1009 eller nationale regler om gødningsstoffer eller jordforbedringsmidler til landbrugsformål. Der træffes veldokumenterede og verificerbare foranstaltninger for at undgå brugen af aktive bestanddele, der er anført i bilag I, del A, i forordning (EU) 2019/1021 (38), Rotterdam-konventionen om proceduren for forudgående informeret samtykke (»pic-proceduren«) for visse farlige kemikalier og pesticider i international handel, Minamatakonventionen om kviksølv, Montrealprotokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget, og af aktive bestanddele, der er i klasse Ia (yderst farlig) eller Ib (meget farlig) i WHO's vejledende klassifikation af pesticider efter farlighed. Aktiviteten er i overensstemmelse med den relevante nationale lovgivning om aktive bestanddele. Forurening af vand og jord forebygges, og der træffes oprydningsforanstaltninger i tilfælde af forurening. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
På arealer, der af den nationale kompetente myndighed er udpeget til bevaring, eller på beskyttede levesteder, er aktiviteten i overensstemmelse med bevaringsmålene for disse arealer. Der er ingen omlægning af levesteder, der er særligt følsomme over for tab af biodiversitet eller med høj bevaringsværdi, eller af arealer til genopretning af sådanne levesteder i overensstemmelse med national ret. De nærmere oplysninger, der er omhandlet i punkt 1.2, litra i), omfatter bestemmelser om opretholdelse og eventuel forbedring af biodiversiteten i overensstemmelse med nationale og lokale bestemmelser, herunder følgende:
|
1.3. Skovforvaltning
Beskrivelse af aktiviteten
Skovforvaltning som defineret i national lovgivning. Hvis national lovgivning ikke indeholder en sådan definition, svarer skovforvaltning til enhver økonomisk aktivitet, der hidrører fra et system, der gælder for en skov, og som påvirker skovens økologiske, økonomiske eller sociale funktioner. Skovforvaltning forudsætter ingen ændring i arealanvendelsen og finder sted på arealer, der svarer til definitionen af »skov« i national lovgivning, eller, hvis en sådan ikke foreligger, i overensstemmelse med FAO's definition af »skov« (39).
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode A2 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006. De økonomiske aktiviteter i denne kategori er begrænset til NACE II 02.10, dvs. skovdrift og andre skovbrugsaktiviteter, 02.20, dvs. skovhugst, 02.30, dvs. indsamling af vildtvoksende andre produkter end træ, og 02.40, dvs. støttetjenester til skovbrug.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
1. Skovforvaltningsplan eller et tilsvarende instrument
2. Vurdering af klimamæssige fordele
3. Garanti for stabilitet
4. Audit Senest to år efter aktivitetens påbegyndelse og derefter hvert tiende år kontrolleres aktivitetens overensstemmelse med kriterierne for et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer og DNSH-kriterierne af en af følgende:
For at nedbringe omkostningerne kan der udføres audits sammen med enhver skovcertificering, klimacertificering eller anden audit. Det uafhængige tredjepartscertificeringsorgan må ikke have en interessekonflikt med ejeren eller bidragyderen og må ikke være involveret i udviklingen eller driften af aktiviteten. 5. Gruppevurdering Overholdelsen af kriterierne for et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer og af DNSH-kriterier kan kontrolleres:
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. Nærmere oplysninger, der er omhandlet i punkt 1.2. i) indeholder bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Den skovbrugsmæssige ændring, som aktiviteten på det areal, der er omfattet heraf, medfører, vil sandsynligvis ikke føre til en væsentlig reduktion af det bæredygtige udbud af primær skovbiomasse, der egner sig til fremstilling af træbaserede produkter med langsigtet potentiale for cirkularitet. Dette kriterium kan påvises ved hjælp af den analyse af klimamæssige fordele, der er omhandlet i punkt 2). |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Brugen af pesticider reduceres, og alternative tilgange eller teknikker, som kan omfatte ikke-kemiske alternativer til pesticider, foretrækkes i overensstemmelse med direktiv 2009/128/EF, med undtagelse af tilfælde, hvor brugen af pesticider er nødvendig for at kontrollere skadedyrs- og sygdomsudbrud. Aktiviteten minimerede brugen af gødningsstoffer og omfatter ikke anvendelse af husdyrgødning. Aktiviteten er i overensstemmelse med forordning (EU) 2019/1009 eller nationale regler om gødningsstoffer eller jordforbedringsmidler til landbrugsformål. Der træffes veldokumenterede og verificerbare foranstaltninger for at undgå brugen af aktive bestanddele, der er anført i bilag I, del A, i forordning (EU) 2019/1021 (48), Rotterdam-konventionen om proceduren for forudgående informeret samtykke (»pic-proceduren«) for visse farlige kemikalier og pesticider i international handel, Minamatakonventionen om kviksølv, Montrealprotokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget, og af aktive bestanddele, der er i klasse Ia (yderst farlig) eller Ib (meget farlig) i WHO's vejledende klassifikation af pesticider efter farlighed (49). Aktiviteten er i overensstemmelse med den relevante nationale lovgivning om aktive bestanddele. Forurening af vand og jord forebygges, og der træffes oprydningsforanstaltninger i tilfælde af forurening. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
På arealer, der af den nationale kompetente myndighed er udpeget til bevaring, eller på beskyttede levesteder, er aktiviteten i overensstemmelse med bevaringsmålene for disse arealer. Der er ingen omlægning af levesteder, der er særligt følsomme over for tab af biodiversitet eller med høj bevaringsværdi, eller af arealer til genopretning af sådanne levesteder i overensstemmelse med national ret. De nærmere oplysninger, der er omhandlet i punkt 1.2, litra i), omfatter bestemmelser om opretholdelse og eventuel forbedring af biodiversiteten i overensstemmelse med nationale og lokale bestemmelser, herunder følgende:
|
1.4. Skovbevarelse
Beskrivelse af aktiviteten
Skovforvaltningsaktiviteter med det formål at bevare et/en eller flere levesteder eller arter. Skovbevarelse forudsætter ingen ændring i arealkategori og finder sted på arealer, der svarer til definitionen af »skov« i national lovgivning, eller, hvis en sådan ikke foreligger, i overensstemmelse med FAO's definition af »skov« (50).
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode A2 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006. De økonomiske aktiviteter i denne kategori er begrænset til NACE II 02.10, dvs. skovdrift og andre skovbrugsaktiviteter, 02.20, dvs. skovhugst, 02.30, dvs. indsamling af vildtvoksende andre produkter end træ, og 02.40, dvs. støttetjenester til skovbrug.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
1. Skovforvaltningsplan eller et tilsvarende instrument
2. Vurdering af klimamæssige fordele
3. Garanti for stabilitet
4. Audit Senest to år efter aktivitetens påbegyndelse og derefter hvert tiende år kontrolleres aktivitetens overensstemmelse med kriterierne for et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer og DNSH-kriterierne af en af følgende:
For at nedbringe omkostningerne kan der udføres audits sammen med enhver skovcertificering, klimacertificering eller anden audit. Det uafhængige tredjepartscertificeringsorgan må ikke have en interessekonflikt med ejeren eller bidragyderen og må ikke være involveret i udviklingen eller driften af aktiviteten. 5. Gruppevurdering Overholdelsen af kriterierne for et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer og af DNSH-kriterier kan kontrolleres:
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. De nærmere oplysninger, der er omhandlet i punkt 1.2, litra i), indeholder bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Den skovbrugsmæssige ændring, som aktiviteten på det areal, der er omfattet heraf, medfører, vil sandsynligvis ikke føre til en væsentlig reduktion af det bæredygtige udbud af primær skovbiomasse, der egner sig til fremstilling af træbaserede produkter med langsigtet potentiale for cirkularitet. Dette kriterium kan påvises ved hjælp af den analyse af klimamæssige fordele, der er omhandlet i punkt 2). |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Der anvendes ikke pesticider eller gødning i forbindelse med aktiviteten. Der træffes veldokumenterede og verificerbare foranstaltninger for at undgå brugen af aktive bestanddele, der er anført i bilag I, del A, i forordning (EU) 2019/1021 (62), Rotterdam-konventionen om proceduren for forudgående informeret samtykke (»pic-proceduren«) for visse farlige kemikalier og pesticider i international handel, Minamatakonventionen om kviksølv, Montrealprotokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget, og af aktive bestanddele, der er i klasse Ia (yderst farlig) eller Ib (meget farlig) i WHO's vejledende klassifikation af pesticider efter farlighed (63). Aktiviteten er i overensstemmelse med den relevante nationale lovgivning om aktive bestanddele. Forurening af vand og jord forebygges, og der træffes oprydningsforanstaltninger i tilfælde af forurening. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
På arealer, der af den nationale kompetente myndighed er udpeget til bevaring, eller på beskyttede levesteder, er aktiviteten i overensstemmelse med bevaringsmålene for disse arealer. Der er ingen omlægning af levesteder, der er særligt følsomme over for tab af biodiversitet eller med høj bevaringsværdi, eller af arealer til genopretning af sådanne levesteder i overensstemmelse med national ret. De nærmere oplysninger, der er omhandlet i punkt 1.2, litra i), omfatter bestemmelser om opretholdelse og eventuel forbedring af biodiversiteten i overensstemmelse med nationale og lokale bestemmelser, herunder følgende:
|
2. MILJØBESKYTTELSES- OG GENOPRETNINGSAKTIVITETER
2.1. Genopretning af vådområder
Beskrivelse af aktiviteten
Genopretning af vådområder henviser til økonomiske aktiviteter, der fremmer en tilbagevenden til de oprindelige forhold for vådområder, og økonomiske aktiviteter, der forbedrer vådområdernes funktioner uden nødvendigvis at fremme en tilbagevenden til forholdene før forstyrrelse, idet der med »vådområder« menes arealer, der svarer til den internationale definition af »vådområder« (64) eller »tørveområder« (65) som fastsat i konventionen om vådområder af international betydning navnlig som levesteder for vandfugle (Ramsarkonventionen) (66). Det pågældende areal svarer til Unionens definition af »vådområder« som fastsat i Kommissionens meddelelse om forsvarlig anvendelse og bevaring af vådområder (67).
De økonomiske aktiviteter i denne kategori har ingen specifik NACE-kode som omhandlet i den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er oprettet ved forordning (EF) nr. 1893/2006, men vedrører undergruppe 6 i den statistiske nomenklatur for miljøbeskyttelsesaktiviteter (CEPA), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 691/2011 (68).
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
1. Genopretningsplan
2. Vurdering af klimamæssige fordele
4. Garanti for stabilitet
5. Audit Senest to år efter aktivitetens påbegyndelse og derefter hvert tiende år kontrolleres aktivitetens overensstemmelse med kriterierne for et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer og med DNSH-kriterierne af en af følgende:
For at nedbringe omkostningerne kan der udføres audits sammen med enhver skovcertificering, klimacertificering eller anden audit. Det uafhængige tredjepartscertificeringsorgan må ikke have en interessekonflikt med ejeren eller bidragyderen og må ikke være involveret i udviklingen eller driften af aktiviteten. 6. Gruppevurdering Overholdelsen af kriterierne for et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer og af DNSH-kriterier kan kontrolleres af en gruppe af bedrifter, der er tilstrækkelig ensartede til at vurdere risikoen for skovaktivitetens bæredygtighed, forudsat at alle disse bedrifter har et varigt indbyrdes forhold og deltager i aktiviteten, og at gruppen af disse bedrifter forbliver den samme i alle efterfølgende audits. |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Udvinding af tørv minimeres. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Brugen af pesticider minimeres og alternative tilgange eller teknikker, som kan omfatte ikke-kemiske alternativer til pesticider, foretrækkes i overensstemmelse med direktiv 2009/128/EF, med undtagelse af tilfælde, hvor brugen af pesticider er nødvendig for at kontrollere skadedyrs- og sygdomsudbrud. Aktiviteten minimerer brugen af gødningsstoffer og omfatter ikke anvendelse af husdyrgødning. Aktiviteten er i overensstemmelse med forordning (EU) 2019/1009 eller nationale regler om gødningsstoffer eller jordforbedringsmidler til landbrugsformål. Der træffes veldokumenterede og verificerbare foranstaltninger for at undgå brugen af aktive bestanddele, der er anført i bilag I, del A, i forordning (EU) 2019/1021 (72), Rotterdam-konventionen om proceduren for forudgående informeret samtykke (»pic-proceduren«) for visse farlige kemikalier og pesticider i international handel, Minamatakonventionen om kviksølv, Montrealprotokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget, og af aktive bestanddele, der er i klasse Ia (yderst farlig) eller Ib (meget farlig) i WHO's vejledende klassifikation af pesticider efter farlighed (73). Aktiviteten er i overensstemmelse med den relevante nationale gennemførelseslov om aktive bestanddele. Forurening af vand og jord forebygges, og der træffes oprydningsforanstaltninger i tilfælde af forurening. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
På arealer, der af den nationale kompetente myndighed er udpeget til bevaring, eller på beskyttede levesteder, er aktiviteten i overensstemmelse med bevaringsmålene for disse arealer. Der er ingen omlægning af levesteder, der er særligt følsomme over for tab af biodiversitet eller med høj bevaringsværdi, eller af arealer til genopretning af sådanne levesteder i overensstemmelse med national ret. Den plan, der er omhandlet i punkt 1 (Genopretningsplan) i dette afsnit, omfatter bestemmelser om opretholdelse og eventuel forbedring af biodiversiteten i overensstemmelse med nationale og lokale bestemmelser, herunder følgende:
|
3. FREMSTILLING
3.1. Fremstilling af vedvarende energiteknologier
Beskrivelse af aktiviteten
Fremstilling af vedvarende energiteknologier, hvor vedvarende energi er defineret i artikel 2, stk. 1, i direktiv (EU) 2018/2001.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-koder, navnlig C25, C27 og C28, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
En aktivitet i denne kategori er en mulighedsskabende aktivitet i overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, litra i), i forordning (EU) 2020/852, når den efterlever de i dette afsnit fastsatte tekniske screeningskriterier.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer |
|||||||||||
Der fremstilles ved den økonomiske aktivitet vedvarende energiteknologier. |
|||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag. |
||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. |
||||||||||
|
Der foretages i forbindelse med aktiviteten en vurdering af tilgængeligheden af — og, hvor det er muligt, anvendes der — teknikker, der understøtter:
|
||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag. |
||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag. |
3.2. Fremstilling af udstyr til produktion og anvendelse af brint
Beskrivelse af aktiviteten
Fremstilling af udstyr til produktion og anvendelse af brint.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-koder, navnlig C25, C27 og C28, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
En økonomisk aktivitet i denne kategori er en mulighedsskabende aktivitet i overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, litra i), i forordning (EU) 2020/852, når den efterlever de i dette afsnit fastsatte tekniske screeningskriterier.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer |
|||||||||||
Der fremstilles ved den økonomiske aktivitet udstyr til fremstilling af brint i overensstemmelse med de tekniske screeningskriterier i dette bilags afsnit 3.10 og udstyr til brug af brint. |
|||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag. |
||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. |
||||||||||
|
Der foretages i forbindelse med aktiviteten en vurdering af tilgængeligheden af — og, hvor det er muligt, anvendes der — teknikker, der understøtter:
|
||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag. |
||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag. |
3.3. Fremstilling af lavemissionsteknologier til transport
Beskrivelse af aktiviteten
Fremstilling, reparation, vedligeholdelse, modificering, ombygning og opgradering af lavemissionskøretøjer og -fartøjer samt rullende materiel med lave emissioner.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig C29.1, C30.1, C30.2, C30.9, C33.15 og C33.17, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
En økonomisk aktivitet i denne kategori er en mulighedsskabende aktivitet i overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, litra i), i forordning (EU) 2020/852, når den efterlever de i dette afsnit fastsatte tekniske screeningskriterier.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Ved den økonomiske aktivitet fremstilles, repareres, vedligeholdes, modificeres (74), ombygges eller opgraderes:
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Der foretages i forbindelse med aktiviteten en vurdering af tilgængeligheden af — og, hvor det er muligt, anvendes der — teknikker, der understøtter:
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag. Hvor det er relevant, indeholder køretøjerne ikke bly, kviksølv, hexavalent chrom og cadmium i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/53/EF (90). |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag. |
3.4. Fremstilling af batterier
Beskrivelse af aktiviteten
Fremstilling af genopladelige batterier, batteripakker og akkumulatorer til transport, stationær og ekstern energilagring og andre industrielle anvendelser. Fremstilling af de respektive komponenter (aktive materialer i batterier, battericeller, indkapslinger og elektroniske komponenter).
Genanvendelse af udtjente batterier.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode C27.2 og E38.32 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
En økonomisk aktivitet i denne kategori er en mulighedsskabende aktivitet i overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, litra i), i forordning (EU) 2020/852, når den efterlever de i dette afsnit fastsatte tekniske screeningskriterier.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer |
|||||||||
Ved den økonomiske aktivitet fremstilles genopladelige batterier, batteripakker og akkumulatorer (og deres respektive komponenter), herunder fra sekundære råstoffer, som resulterer i betydelige drivhusgasemissionsreduktioner inden for transport, stationær og ekstern energilagring og andre industrielle anvendelser. Ved den økonomiske aktivitet genanvendes udtjente batterier. |
|||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag. |
||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. |
||||||||
|
For fremstilling af nye batterier, komponenter og materialer foretages der i forbindelse med aktiviteten en vurdering af tilgængeligheden af — og, hvor det er muligt, anvendes der — teknikker, der understøtter:
Genanvendelsesprocesser opfylder betingelserne i artikel 12 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/66/EF (91) og i bilag III, del B, til nævnte direktiv, herunder anvendelse af den seneste relevante bedste tilgængelige teknik, opnåelse af de effektivitetsgevinster, der er specificeret for blysyrebatterier, nikkelcadmiumbatterier og andre kemikalier. Disse processer sikrer genanvendelse af metalindholdet i så høj grad, som det er teknisk muligt, samtidig med at uforholdsmæssigt store omkostninger undgås. Hvor det er relevant, opfylder anlæg, hvor der udføres genanvendelsesprocesser, kravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU (92). |
||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag. Batterier overholder de gældende bæredygtighedsregler for markedsføring af batterier i Unionen, bl.a. begrænsninger for anvendelsen af farlige stoffer i batterier, herunder Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (93) og direktiv 2006/66/EF. |
||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag. |
3.5. Fremstilling af energibesparende udstyr til bygninger
Beskrivelse af aktiviteten
Fremstilling af energibesparende udstyr til bygninger.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-koder, navnlig C16.23, C23.11, C23.20, C23.31, C23.32, C23.43, C.23.61, C25.11, C25.12, C25.21, C25.29, C25.93, C27.31, C27.32, C27.33, C27.40, C27.51, C28.11, C28.12, C28.13 og C28.14, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
En økonomisk aktivitet i denne kategori er en mulighedsskabende aktivitet i overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, litra i), i forordning (EU) 2020/852, når den efterlever de i dette afsnit fastsatte tekniske screeningskriterier.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||
Ved den økonomiske aktivitet fremstilles et eller flere af følgende produkter og nøglekomponenter hertil (94):
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Der foretages i forbindelse med aktiviteten en vurdering af tilgængeligheden af — og, hvor det er muligt, anvendes der — teknikker, der understøtter:
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag. |
3.6. Fremstilling af andre lavemissionsteknologier
Beskrivelse af aktiviteten
Fremstilling af teknologier, der sigter mod betydelige reduktioner af drivhusgasemissioner i andre sektorer af økonomien, hvis disse teknologier ikke er omfattet af afsnit 3.1-3.5 i dette bilag.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-koder, navnlig fra C.22, C25, C26, C27 og C28, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
En økonomisk aktivitet i denne kategori er en mulighedsskabende aktivitet i overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, litra i), i forordning (EU) 2020/852, når den efterlever de i dette afsnit fastsatte tekniske screeningskriterier.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer |
|||||||||||
Ved den økonomiske aktivitet fremstilles teknologier, der sigter mod og demonstrerer betydelige besparelser i vugge-til-grav-drivhusgasemissioner sammenlignet med den/det bedste alternative teknologi/produkt/løsning, der findes på markedet. Besparelser i vugge til grav-drivhusgasemissioner beregnes som beskrevet i Kommissionens henstilling 2013/179/EU (96) eller alternativt ISO 14067:2018 (97) eller ISO 14064-1:2018 (98). Kvantificerede besparelser i vugge-til-grav-drivhusgasemissioner kontrolleres af en uafhængig tredjepart. |
|||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag. |
||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. |
||||||||||
|
Der foretages i forbindelse med aktiviteten en vurdering af tilgængeligheden af — og, hvor det er muligt, anvendes der — teknikker, der understøtter:
|
||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag. |
||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag. |
3.7. Fremstilling af cement
Beskrivelse af aktiviteten
Fremstilling af cementklinker, cement eller alternativt bindemiddel.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode C23.51 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
En økonomisk aktivitet i denne kategori er en omstillingsaktivitet som omhandlet i artikel 10, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852, når den efterlever de i dette afsnit fastsatte tekniske screeningskriterier.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer |
|||||
Ved aktiviteten fremstilles et af følgende:
Hvis den CO2, der ellers ville blive udledt fra fremstillingsprocessen, opfanges med henblik på underjordisk oplagring, transporteres og lagres denne CO2 under jorden i overensstemmelse med de tekniske screeningskriterier i afsnit 5.11 og 5.12 i dette bilag. |
|||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag. |
||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. |
||||
|
Ikke relevant |
||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag. Emissionerne ligger inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med intervallerne for den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL) som fastsat i de seneste relevante BAT-konklusioner, herunder BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusioner for fremstilling af cement, kalk og magnesiumoxid (103). Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger (104). Til fremstilling af cement, hvor der anvendes farligt affald som alternativt brændsel, er der truffet foranstaltninger til at sikre sikker håndtering af affald. |
||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag. |
3.8. Fremstilling af aluminium
Beskrivelse af aktiviteten
Fremstilling af aluminium ved hjælp af primær aluminiumoxidproces (bauxit) eller sekundær genanvendelse af aluminium.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode C24.42 og C24.53 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
En økonomisk aktivitet i denne kategori er en omstillingsaktivitet som omhandlet i artikel 10, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852, når den efterlever de i dette afsnit fastsatte tekniske screeningskriterier.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer |
|||||||||||
Ved aktiviteten fremstilles et af følgende:
|
|||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag. |
||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. |
||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag. Emissionerne ligger inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med intervallerne for den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL) som fastsat i de seneste relevante BAT-konklusioner, herunder BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusioner for industrier for ikkejernholdige metaller (110). Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger. |
||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag. |
3.9. Fremstilling af jern og stål
Beskrivelse af aktiviteten
Fremstilling af jern og stål.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-koder, navnlig C24.10, C24.20, C24.31, C24.32, C24.33, C24.34, C24.51 og C24.52, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
En økonomisk aktivitet i denne kategori er en omstillingsaktivitet som omhandlet i artikel 10, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852, når den efterlever de i dette afsnit fastsatte tekniske screeningskriterier.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer |
|||||||||||||||||||||
Ved aktiviteten fremstilles et af følgende:
Hvis den CO2, der ellers ville blive udledt fra fremstillingsprocessen, opfanges med henblik på underjordisk oplagring, transporteres og lagres denne CO2 under jorden i overensstemmelse med de tekniske screeningskriterier i afsnit 5.11 og 5.12 i dette bilag. |
|||||||||||||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag. |
||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. |
||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag. Emissionerne ligger inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med intervallerne for den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL) som fastsat i de seneste relevante BAT-konklusioner, herunder BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusioner for jern- og stålproduktion (118). Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger. |
||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag. |
3.10. Fremstilling af brint
Beskrivelse af aktiviteten
Fremstilling af brint og brintbaserede syntetiske brændstoffer.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode C20.11 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer |
|||||||
Aktiviteten opfylder kravet om besparelser i vugge-til-grav-drivhusgasemissioner på 73,4 % for brint [der resulterer i vugge-til-grav-drivhusgasemissioner, der er lavere end 3 tCO2e/tH2] og 70 % for brintbaserede syntetiske brændstoffer i forhold til en værdi for fossile brændstoffer på 94 g CO2e/MJ ligesom ved tilgangen i artikel 25, stk. 2, og bilag V til direktiv (EU) 2018/2001. Besparelser i vugge-til-grav-drivhusgasemissioner beregnes ved hjælp af den metode, der er omhandlet i artikel 28, stk. 5, i direktiv (EU) 2018/2001 eller alternativt ved hjælp af ISO 14067:2018 (119) eller ISO 14064-1:2018 (120). Kvantificerede besparelser i vugge-til-grav-drivhusgasemissioner kontrolleres i overensstemmelse med artikel 30 i direktiv (EU) 2018/2001, hvor det er relevant, eller af en uafhængig tredjepart. Hvis den CO2, der ellers ville blive udledt fra fremstillingsprocessen, opfanges med henblik på underjordisk oplagring, transporteres og lagres denne CO2 under jorden i overensstemmelse med de tekniske screeningskriterier i henholdsvis afsnit 5.11 og 5.12 i dette bilag. |
|||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag. |
||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. |
||||||
|
Ikke relevant |
||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag. Emissionerne ligger inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med intervallerne for den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL) som fastsat i de relevante BAT-konklusioner, herunder:
Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger. |
||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag. |
3.11. Fremstilling af carbon black
Beskrivelse af aktiviteten
Fremstilling af carbon black.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode C20.13 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
En økonomisk aktivitet i denne kategori er en omstillingsaktivitet som omhandlet i artikel 10, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852, når den efterlever de i dette afsnit fastsatte tekniske screeningskriterier.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer |
|||||||
Drivhusgasemissioner (124) fra carbon black-produktionsprocesserne er lavere end 1,141 (125) tCO2e pr. ton produkt. |
|||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag. |
||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. |
||||||
|
Ikke relevant |
||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag. Emissionerne ligger inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med intervallerne for den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL) som fastsat i de seneste relevante BAT-konklusioner, herunder:
Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger. |
||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag. |
3.12. Fremstilling af soda
Beskrivelse af aktiviteten
Fremstilling af dinatriumcarbonat (soda, natriumcarbonat, kulsyredinatriumsalt).
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode C20.13 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
En økonomisk aktivitet i denne kategori er en omstillingsaktivitet som omhandlet i artikel 10, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852, når den efterlever de i dette afsnit fastsatte tekniske screeningskriterier.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer |
|||||||
Drivhusgasemissioner (128) fra sodaproduktionsprocesserne er lavere end 0,789 (129) tCO2e pr. ton produkt. |
|||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag. |
||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. |
||||||
|
Ikke relevant |
||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag. Emissionerne ligger inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med intervallerne for den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL) som fastsat i de seneste relevante BAT-konklusioner, herunder:
Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger. |
||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag. |
3.13. Fremstilling af chlor
Beskrivelse af aktiviteten
Fremstilling af chlor.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode C20.13 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
En økonomisk aktivitet i denne kategori er en omstillingsaktivitet som omhandlet i artikel 10, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852, når den efterlever de i dette afsnit fastsatte tekniske screeningskriterier.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer |
|||||||
Elforbruget til elektrolyse og chlorbehandling er lig med eller mindre end 2,45 MWh pr. ton chlor. De gennemsnitlige vugge-til-grav-drivhusgasemissioner fra den elektricitet, der anvendes til chlorproduktion, er lig med eller lavere end 100 g CO2e/kWh. Vugge til grav-drivhusgasemissioner beregnes som beskrevet i henstilling 2013/179/EU eller alternativt ISO 14067:2018 (132) eller ISO 14064-1:2018 (133). Kvantificerede vugge-til-grav-drivhusgasemissioner kontrolleres af en uafhængig tredjepart. |
|||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag. |
||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. |
||||||
|
Ikke relevant |
||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag. Emissionerne ligger inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med intervallerne for den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL) som fastsat i de seneste relevante BAT-konklusioner, herunder:
Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger. |
||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag. |
3.14. Fremstilling af organiske basiskemikalier
Beskrivelse af aktiviteten
Fremstilling af:
a) |
værdifulde kemikalier (HVC):
|
b) |
Aromater:
|
c) |
vinylchlorid |
d) |
styren |
e) |
ethylenoxid |
f) |
monoethylenglycol |
g) |
adipinsyre. |
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode C20.14 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
En økonomisk aktivitet i denne kategori er en omstillingsaktivitet som omhandlet i artikel 10, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852, når den efterlever de i dette afsnit fastsatte tekniske screeningskriterier.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer |
|||||||||||||
Drivhusgasemissioner (136) fra produktionsprocesserne for organiske basiskemikalier er lavere end:
Hvis de organiske kemikalier, der er omfattet af anvendelsesområdet, helt eller delvis fremstilles af vedvarende råmaterialer, er vugge-til-grav-drivhusgasemissionerne fra det fremstillede kemikalie, der er fremstillet helt eller delvist fra vedvarende råmaterialer, lavere end vugge-til-grav-drivhusgasemissionerne fra det tilsvarende kemikalie fremstillet af råmaterialer af fossile brændstoffer. Vugge til grav-drivhusgasemissioner beregnes som beskrevet i henstilling 2013/179/EU eller alternativt ISO 14067:2018 (143) eller ISO 14064-1:2018 (144). Kvantificerede vugge-til-grav-drivhusgasemissioner kontrolleres af en uafhængig tredjepart. Biomasse fra landbrug, der anvendes til fremstilling af organiske basiskemikalier, opfylder kriterierne i artikel 29, stk. 2-5, i direktiv (EU) 2018/2001. Skovbiomasse, der anvendes til fremstilling af organiske basiskemikalier, opfylder kriterierne i artikel 29, stk. 6 og 7, i nævnte direktiv. |
|||||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag. |
||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. |
||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag. Emissionerne ligger inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med intervallerne for den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL) som fastsat i de relevante BAT-konklusioner, herunder:
Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger. |
||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag. |
3.15. Fremstilling af vandfri ammoniak
Beskrivelse af aktiviteten
Fremstilling af vandfri ammoniak.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode C20.15 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer |
|||||||
Aktiviteten efterlever et af følgende kriterier:
|
|||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag. |
||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. |
||||||
|
Ikke relevant |
||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag. Emissionerne ligger inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med intervallerne for den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL) som fastsat i de seneste relevante BAT-konklusioner, herunder:
Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger. |
||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag. |
3.16. Fremstilling af salpetersyre
Beskrivelse af aktiviteten
Fremstilling af salpetersyre.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode C20.15 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
En økonomisk aktivitet i denne kategori er en omstillingsaktivitet som omhandlet i artikel 10, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852, når den efterlever de i dette afsnit fastsatte tekniske screeningskriterier.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer |
|||||||
Drivhusgasemissioner (149) fra fremstilling af salpetersyre er lavere end 0,038 (150) tCO2e pr. ton salpetersyre. |
|||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag. |
||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. |
||||||
|
Ikke relevant |
||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag. Emissionerne ligger inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med intervallerne for den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL) som fastsat i de seneste relevante BAT-konklusioner, herunder:
Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger. |
||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag. |
3.17. Fremstilling af plast i ubearbejdet form
Beskrivelse af aktiviteten
Fremstilling af harpikser, plastmaterialer og ikke-vulkaniserbare termoplastiske elastomerer, blanding og opblanding af harpikser på et brugerbaseret grundlag samt fremstilling af ikke-tilpassede syntetiske harpikser.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode C20.16 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
En økonomisk aktivitet i denne kategori er en omstillingsaktivitet som omhandlet i artikel 10, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852, når den efterlever de i dette afsnit fastsatte tekniske screeningskriterier.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer |
|||||||
Aktiviteten efterlever et af følgende kriterier:
Biomasse fra landbrug, der anvendes til fremstilling af plast i primær form, opfylder kriterierne i artikel 29, stk. 2-5, i direktiv (EU) 2018/2001. Skovbiomasse, der anvendes til fremstilling af plast i primær form, opfylder kriterierne i artikel 29, stk. 6 og 7, i nævnte direktiv. |
|||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag. |
||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. |
||||||
|
Ikke relevant |
||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag. Emissionerne ligger inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med intervallerne for den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL) som fastsat i de relevante BAT-konklusioner, herunder:
Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger. |
||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag. |
4. ENERGI
4.1. Elproduktion ved hjælp af solcelleteknologi
Beskrivelse af aktiviteten
Opførelse eller drift af elproduktionsanlæg, der producerer elektricitet ved hjælp af solcelleteknologi.
Hvis en økonomisk aktivitet er en integreret del af »Installation, vedligeholdelse og reparation af vedvarende energiteknologier« som omhandlet i nærværende bilags afsnit 7.6, finder de tekniske screeningskriterier i afsnit 7.6 anvendelse.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-koder, navnlig D35.11 og F42.22, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer |
|||
Ved aktiviteten produceres der elektricitet ved hjælp af solcelleteknologi. |
|||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag. |
||
|
Ikke relevant |
||
|
I forbindelse med aktiviteten foretages der en vurdering af tilgængeligheden af — og, hvor det er muligt, anvendes der — udstyr og komponenter med høj holdbarhed og genanvendelighed, som er lette at demontere og renovere. |
||
|
Ikke relevant |
||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag. |
4.2. Elproduktion ved hjælp af teknologi baseret på koncentreret solenergi (CSP)
Beskrivelse af aktiviteten
Opførelse eller drift af elproduktionsanlæg, der producerer elektricitet ved hjælp af teknologi baseret på koncentreret solenergi (CSP).
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-koder, navnlig D35.11 og F42.22, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer |
|||
Ved aktiviteten produceres der elektricitet ved hjælp af CSP-teknologi. |
|||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag. |
||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. |
||
|
I forbindelse med aktiviteten foretages der en vurdering af tilgængeligheden af — og, hvor det er muligt, anvendes der — udstyr og komponenter med høj holdbarhed og genanvendelighed, som er lette at demontere og renovere. |
||
|
Ikke relevant |
||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag. |
4.3. Elproduktion fra vindkraft
Beskrivelse af aktiviteten
Opførelse eller drift af elproduktionsanlæg, der producerer elektricitet fra vindkraft.
Hvis en økonomisk aktivitet er en integreret del af »Installation, vedligeholdelse og reparation af vedvarende energiteknologier« som omhandlet i nærværende bilags afsnit 7.6, finder de tekniske screeningskriterier i afsnit 7.6 anvendelse.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-koder, navnlig D35.11 og F42.22, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer |
|||
Ved aktiviteten produceres der elektricitet fra vindkraft. |
|||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag. |
||
|
I tilfælde af opførelse af havvindmøller hindrer aktiviteten ikke opnåelsen af en god miljøtilstand som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF (158), hvilket kræver, at der træffes passende foranstaltninger for at forebygge eller afbøde virkningerne i forbindelse med deskriptor 11 (støj/energi) i nævnte direktiv, jf. bilag I til nævnte direktiv, og som fastsat i Kommissionens afgørelse (EU) 2017/848 (159) for så vidt angår de relevante kriterier og metodiske standarder for denne deskriptor. |
||
|
I forbindelse med aktiviteten foretages der en vurdering af tilgængeligheden af — og, hvor det er muligt, anvendes der — udstyr og komponenter med høj holdbarhed og genanvendelighed, som er lette at demontere og renovere. |
||
|
Ikke relevant |
||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag (160). For så vidt angår havvindmøller hindrer aktiviteten ikke opnåelsen af en god miljøtilstand som fastsat i direktiv 2008/56/EF, hvilket kræver, at der træffes passende foranstaltninger for at forebygge eller afbøde virkningerne i forbindelse med deskriptor 1 (biodiversitet) og 6 (havbundens integritet) i nævnte direktiv, jf. bilag I til nævnte direktiv, og som fastsat i afgørelse (EU) 2017/848 for så vidt angår de relevante kriterier og metodiske standarder for disse deskriptorer. |
4.4. Elproduktion fra havenergiteknologier
Beskrivelse af aktiviteten
Opførelse eller drift af elproduktionsanlæg, der producerer elektricitet fra havenergi.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-koder, navnlig D35.11 og F42.22, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer |
|||
Ved aktiviteten produceres der elektricitet fra havenergi. |
|||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag. |
||
|
Aktiviteten hindrer ikke opnåelsen af en god miljøtilstand som fastsat i direktiv 2008/56/EF, hvilket kræver, at der træffes passende foranstaltninger for at forebygge eller afbøde virkningerne i forbindelse med deskriptor 11 (støj/energi) i nævnte direktiv, jf. bilag I til nævnte direktiv, og som fastsat i afgørelse (EU) 2017/848 for så vidt angår de relevante kriterier og metodiske standarder for denne deskriptor. |
||
|
I forbindelse med aktiviteten foretages der en vurdering af tilgængeligheden af — og, hvor det er muligt, anvendes der — udstyr og komponenter med høj holdbarhed og genanvendelighed, som er lette at demontere og renovere. |
||
|
Der er truffet foranstaltninger til at minimere toksiciteten af antifoulingmaling og biocider som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 (161), som gennemfører den internationale konvention om begrænsning af skadelige antifoulingsystemer på skibe, der blev vedtaget den 5. oktober 2001, i EU-retten. |
||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag. Aktiviteten hindrer ikke opnåelsen af en god miljøtilstand som fastsat i direktiv 2008/56/EF, hvilket kræver, at der træffes passende foranstaltninger for at forebygge eller afbøde virkningerne i forbindelse med deskriptor 1 (biodiversitet) i nævnte direktiv, jf. bilag I til nævnte direktiv, og som fastsat i afgørelse (EU) 2017/848 for så vidt angår de relevante kriterier og metodiske standarder for denne deskriptor. |
4.5. Elproduktion fra vandkraft
Beskrivelse af aktiviteten
Opførelse eller drift af elproduktionsanlæg, der producerer elektricitet fra vandkraft.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-koder, navnlig D35.11 og F42.22, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Aktiviteten efterlever et af følgende kriterier:
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag (165). |
4.6. Elproduktion fra geotermisk energi
Beskrivelse af aktiviteten
Opførelse eller drift af elproduktionsanlæg, der producerer elektricitet fra geotermisk energi.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-koder, navnlig D35.11 og F42.22, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer |
|||
Vugge-til-grav-drivhusgasemissionerne fra produktion af elektricitet fra geotermisk energi er lavere end 100 g CO2e/kWh. Besparelser i vugge til grav-drivhusgasemissioner beregnes som beskrevet i Kommissionens henstilling 2013/179/EU eller alternativt ved hjælp af ISO 14067:2018 eller ISO 14064-1:2018. Kvantificerede vugge-til-grav-drivhusgasemissioner kontrolleres af en uafhængig tredjepart. |
|||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag. |
||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. |
||
|
Ikke relevant |
||
|
Til drift af geotermiske energisystemer med høj entalpi er der indført passende reduktionssystemer for at reducere emissionsniveauerne med henblik på ikke at hindre opnåelsen af de grænseværdier for luftkvalitet, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/107/EF (166) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/50/EF (167). |
||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag. |
4.7. Elproduktion fra vedvarende ikke-fossile gasformige og flydende brændstoffer
Beskrivelse af aktiviteten
Opførelse eller drift af elproduktionsanlæg, der producerer elektricitet ved hjælp af vedvarende gasformige og flydende brændstoffer. Denne aktivitet omfatter ikke elproduktion, hvor der udelukkende anvendes biogas og flydende biobrændsel (se afsnit 4.8 i dette bilag).
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-koder, navnlig D35.11 og F42.22, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer |
|||||||||||||
|
|||||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag. |
||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. |
||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||
|
Emissionerne ligger inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med intervallerne for den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL) som fastsat i de seneste relevante BAT-konklusioner, herunder BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusioner for store fyringsanlæg (170). Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger. For fyringsanlæg med en indfyret termisk effekt på mere end 1 MW, men under tærskelværdierne for anvendelse af BAT-konklusionerne for store fyringsanlæg, ligger emissionerne under de emissionsgrænseværdier, der er fastsat i bilag II, del 2, til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2193 (171). |
||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag. |
4.8. Elproduktion fra bioenergi
Beskrivelse af aktiviteten
Opførelse og drift af elproduktionsanlæg, der udelukkende producerer elektricitet fra biomasse, biogas eller flydende biobrændsler, bortset fra elproduktion fra blanding af vedvarende brændstoffer med biogas eller flydende biobrændsler (se afsnit 4.7 i dette bilag).
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode D35.11 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer |
|||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag. |
||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. |
||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||
|
For anlæg, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU (174), ligger emissionerne inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med intervallerne for den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL) som fastsat i de seneste relevante BAT-konklusioner, herunder BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusioner for store fyringsanlæg (175). Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger. For fyringsanlæg med en indfyret termisk effekt på mere end 1 MW, men under tærskelværdierne for anvendelse af BAT-konklusionerne for store fyringsanlæg, ligger emissionerne under de emissionsgrænseværdier, der er fastsat i bilag II, del 2, til direktiv (EU) 2015/2193. For anlæg i zoner eller dele af zoner, der ikke overholder grænseværdierne for luftkvalitet i direktiv 2008/50/EF, gennemføres der foranstaltninger for at nedbringe emissionsniveauerne under hensyntagen til resultaterne af den informationsudveksling (176), som offentliggøres af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 6, stk. 9 og 10, i direktiv (EU) 2015/2193. For anaerob nedbrydning af organisk materiale, hvor det producerede fermentat anvendes som gødningsstof eller jordforbedringsmiddel, enten direkte eller efter kompostering eller anden behandling, opfylder det kravene til gødningsmaterialer i komponentmaterialekategorierne (CMC) 4 og 5 i bilag II til forordning (EU) 2019/1009 eller nationale regler om gødningsstoffer eller jordforbedringsmidler til landbrugsformål. For anaerobe nedbrydningsanlæg, der behandler over 100 ton pr. dag, ligger emissionerne til luft og vand inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL), der er fastsat for anaerob behandling af affald i de seneste relevante BAT-konklusioner, herunder BAT-konklusionerne for affaldshåndtering (177). Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger. |
||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag. |
4.9. Transmission og distribution af elektricitet
Beskrivelse af aktiviteten
Oprettelse og drift af transmissionssystemer, der transporterer elektriciteten via det sammenkoblede system for meget høj spænding og højspænding.
Oprettelse og drift af distributionssystemer, der transporterer elektricitet via høj-, mellem- og lavspændingsdistributionssystemer.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-koder, navnlig D35.12 og D35.13, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
En økonomisk aktivitet i denne kategori er en mulighedsskabende aktivitet i overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, litra i), i forordning (EU) 2020/852, når den efterlever de i dette afsnit fastsatte tekniske screeningskriterier.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Aktiviteten efterlever et af følgende kriterier:
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Der er indført en affaldshåndteringsplan, som sikrer maksimal genbrug eller genanvendelse ved levetidens udløb i overensstemmelse med affaldshierarkiet, herunder gennem kontraktlige aftaler med affaldshåndteringspartnere, afspejling i finansielle prognoser eller officiel projektdokumentation. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Overjordiske højspændingsledninger:
Der anvendes ikke polychlorerede biphenyler ved aktiviteten. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag (184). |
4.10. Lagring af elektricitet
Beskrivelse af aktiviteten
Opførelse og drift af anlæg, der lagrer elektricitet og returnerer den på et senere tidspunkt i form af elektricitet. Aktiviteten omfatter pumpekraftoplagret vandkraft.
Hvis en økonomisk aktivitet er en integreret del af »Installation, vedligeholdelse og reparation af vedvarende energiteknologier« som omhandlet i nærværende bilags afsnit 7.6, finder de tekniske screeningskriterier i afsnit 7.6 anvendelse.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori er ikke knyttet til nogen NACE-kode som omhandlet i den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
En økonomisk aktivitet i denne kategori er en mulighedsskabende aktivitet i overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, litra i), i forordning (EU) 2020/852, når den efterlever de i dette afsnit fastsatte tekniske screeningskriterier.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer |
|||
Aktiviteten består i opførelse og drift af oplagring af elektricitet, herunder pumpekraftoplagret vandkraft. Hvis aktiviteten omfatter kemisk energilagring, opfylder lagringsmediet (f.eks. brint eller ammoniak) kriterierne for fremstilling af det tilsvarende produkt i afsnit 3.7-3.17 i dette bilag. Ved anvendelse af brint som elektricitetsoplagring, hvor brint opfylder de tekniske screeningskriterier i afsnit 3.10 i dette bilag, betragtes genelektrificering af brint også som en del af aktiviteten. |
|||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag. |
||
|
Hvis der er tale om pumpekraftoplagret vandkraft, der ikke er forbundet med et flodområde, opfylder aktiviteten kriterierne i tillæg B til dette bilag. Hvis der er tale om pumpekraftoplagret vandkraft, der er forbundet med et flodområde, opfylder aktiviteten DNSH-kriterierne for bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcer, jf. afsnit 4.5 (Elproduktion fra vandkraft). |
||
|
Der er indført en affaldshåndteringsplan, som sikrer maksimal genbrug eller genanvendelse ved levetidens udløb i overensstemmelse med affaldshierarkiet, herunder gennem kontraktlige aftaler med affaldshåndteringspartnere, afspejling i finansielle prognoser eller officiel projektdokumentation. |
||
|
Ikke relevant |
||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag. |
4.11. Lagring af termisk energi
Beskrivelse af aktiviteten
Opførelse og drift af anlæg, der lagrer termisk energi og returnerer den på et senere tidspunkt i form af termisk energi eller andre energivektorer.
Hvis en økonomisk aktivitet er en integreret del af »Installation, vedligeholdelse og reparation af vedvarende energiteknologier« som omhandlet i nærværende bilags afsnit 7.6, finder de tekniske screeningskriterier i afsnit 7.6 anvendelse.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori er ikke knyttet til nogen NACE-kode som omhandlet i den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
En økonomisk aktivitet i denne kategori er en mulighedsskabende aktivitet i overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, litra i), i forordning (EU) 2020/852, når den efterlever de i dette afsnit fastsatte tekniske screeningskriterier.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer |
|||
Aktiviteten lagrer termisk energi, herunder underjordisk varmeenergilagring eller varmeenergilagring i et grundvandsmagasin. |
|||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag. |
||
|
For varmeenergilagring i et grundvandsmagasin er aktiviteten i overensstemmelse med det kriterium, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. |
||
|
Der er indført en affaldshåndteringsplan, som sikrer maksimal genbrug, genfremstilling eller genanvendelse ved levetidens udløb, herunder gennem kontraktlige aftaler med affaldshåndteringspartnere, afspejling i finansielle prognoser eller officiel projektdokumentation. |
||
|
Ikke relevant |
||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag. |
4.12. Lagring af brint
Beskrivelse af aktiviteten
Opførelse og drift af anlæg, der lagrer brint og returnerer den på et senere tidspunkt.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori er ikke knyttet til nogen NACE-kode i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
En økonomisk aktivitet i denne kategori er en mulighedsskabende aktivitet i overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, litra i), i forordning (EU) 2020/852, når den efterlever de i dette afsnit fastsatte tekniske screeningskriterier.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer |
|||||||
Aktiviteten er en af følgende:
|
|||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag. |
||||||
|
Ikke relevant |
||||||
|
Der er indført en affaldshåndteringsplan, som sikrer maksimal genbrug, genfremstilling eller genanvendelse ved levetidens udløb, herunder gennem kontraktlige aftaler med affaldshåndteringspartnere, afspejling i finansielle prognoser eller officiel projektdokumentation. |
||||||
|
I tilfælde af oplagring på over fem ton er aktiviteten i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/18/EU (185). |
||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag. |
4.13. Fremstilling af biogas og biobrændstoffer til transport og af flydende biobrændsler
Beskrivelse af aktiviteten
Fremstilling af biogas eller biobrændstoffer til transport og af flydende biobrændsler.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode D35.21 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer |
|||||||||
|
|||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag. |
||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. |
||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||
|
Til biogasproduktion anvendes et gastæt dække på fermentatlagret. For anaerobe nedbrydningsanlæg, der behandler over 100 ton pr. dag, ligger emissionerne til luft og vand inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL), der er fastsat for anaerob behandling af affald i de seneste relevante BAT-konklusioner, herunder BAT-konklusionerne for affaldshåndtering (186). Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger. For anaerob nedbrydning af organisk materiale, hvor det producerede fermentat anvendes som gødningsstof eller jordforbedringsmiddel, enten direkte eller efter kompostering eller anden behandling, opfylder det kravene til gødningsmaterialer i komponentmaterialekategorierne (CMC) 4 og 5 for fermentat eller CMC 3 for kompost, alt efter hvad der er relevant, i bilag II til forordning (EU) 2019/1009 eller nationale regler om gødningsstoffer eller jordforbedringsmidler til landbrugsformål. |
||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag. |
4.14. Transmissions- og distributionsnet for vedvarende og kulstoffattige gasser
Beskrivelse af aktiviteten
Omdannelse, omlægning eller modificering af gasnet til transmission og distribution af vedvarende og kulstoffattige gasser.
Anlæggelse eller drift af transmissions- og distributionsrørledninger til transport af brint eller andre kulstoffattige gasser.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-koder, navnlig D35.22, F42.21 og H49.50, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer |
|||||||||||
|
|||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag. |
||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. |
||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||
|
Ventilatorer, kompressorer, pumper og andet anvendt udstyr, som er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF (187), opfylder, hvor det er relevant, kravene til højeste klasse i energimærket og gennemførelsesforordningerne i henhold til nævnte direktiv og udgør den bedste tilgængelige teknologi. |
||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag. |
4.15. Distribution af fjernvarme/-køling
Beskrivelse af aktiviteten
Anlæggelse, renovering og drift af rørledninger og tilhørende infrastruktur til distribution af opvarmning og køling, der ender ved understationen eller varmeveksleren.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode D35.30 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer |
|||||||||||
Aktiviteten efterlever et af følgende kriterier:
|
|||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag. |
||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. |
||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||
|
Ventilatorer, kompressorer, pumper og andet anvendt udstyr, som er omfattet af direktiv 2009/125/EF, opfylder, hvor det er relevant, kravene til højeste klasse i energimærket og opfylder ellers gennemførelsesforordningerne i henhold til nævnte direktiv og udgør den bedste tilgængelige teknologi. |
||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag. |
4.16. Installation og drift af elektriske varmepumper
Beskrivelse af aktiviteten
Installation og drift af elektriske varmepumper.
Hvis en økonomisk aktivitet er en integreret del af »Installation, vedligeholdelse og reparation af vedvarende energiteknologier« som omhandlet i nærværende bilags afsnit 7.6, finder de tekniske screeningskriterier i afsnit 7.6 anvendelse.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-koder, navnlig D35.30 og F43.22, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer |
|||||
Installationen og driften af elektriske varmepumper opfylder begge følgende kriterier:
|
|||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag. |
||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. |
||||
|
I forbindelse med aktiviteten foretages der en vurdering af tilgængeligheden af — og, hvor det er muligt, anvendes der — udstyr og komponenter med høj holdbarhed og genanvendelighed, som er lette at demontere og renovere. Der er indført en affaldshåndteringsplan, som sikrer maksimal genbrug, genfremstilling eller genanvendelse ved levetidens udløb, herunder gennem kontraktlige aftaler med affaldshåndteringspartnere, afspejling i finansielle prognoser eller officiel projektdokumentation. |
||||
|
For luft-luft-varmepumper med en nominel kapacitet på 12 kW eller derunder ligger indendørs og udendørs lydeffektniveauer under den tærskel, der er fastsat i Kommissionens forordning (EU) nr. 206/2012 (189). |
||||
|
Ikke relevant |
4.17. Kraftvarmeproduktion af varme/køling og elektricitet fra solenergi
Beskrivelse af aktiviteten
Opførelse og drift af anlæg, der kraftvarmeproducerer elektricitet og varme/køling fra solenergi.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-koder, navnlig D35.11 og D35.30, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer |
|||
Aktiviteten består i kraftvarmeproduktion (190) af el og varme/køling fra solenergi. |
|||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag. |
||
|
Ikke relevant |
||
|
I forbindelse med aktiviteten foretages der en vurdering af tilgængeligheden af — og, hvor det er muligt, anvendes der — udstyr og komponenter med høj holdbarhed og genanvendelighed, som er lette at demontere og renovere. |
||
|
Ikke relevant |
||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag. |
4.18. Kraftvarmeproduktion af varme/køling og elektricitet fra geotermisk energi
Beskrivelse af aktiviteten
Opførelse og drift af anlæg, der kraftvarmeproducerer varme/køling og elektricitet fra geotermisk energi.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-koder, navnlig D35.11 og D35.30, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer |
|||
Vugge-til-grav-drivhusgasemissionerne fra kraftvarmeproduktion af varme/køling og elektricitet (191) fra geotermisk energi er lavere end 100 g CO2e pr. 1 kWh energiproduktion fra den kombinerede produktion. Vugge til grav-drivhusgasemissioner beregnes på grundlag af projektspecifikke data, hvor sådanne foreligger, som beskrevet i Kommissionens henstilling 2013/179/EU eller alternativt ISO 14067:2018 eller ISO 14064-1:2018. Kvantificerede vugge-til-grav-drivhusgasemissioner kontrolleres af en uafhængig tredjepart. |
|||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag. |
||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. |
||
|
Ikke relevant |
||
|
Til drift af geotermiske energisystemer med høj entalpi er der indført passende reduktionssystemer for at reducere emissionsniveauerne med henblik på ikke at hindre opnåelsen af de grænseværdier for luftkvalitet, der er fastsat i direktiv 2004/107/EF og 2008/50/EF. |
||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag. |
4.19. Kraftvarmeproduktion af varme/køling og elektricitet fra vedvarende ikke-fossile gasformige og flydende brændstoffer
Beskrivelse af aktiviteten
Opførelse og drift af kraftvarmeproduktion af varme/køling og elektricitet ved hjælp af vedvarende gasformige og flydende brændstoffer. Denne aktivitet omfatter ikke kraftvarmeproduktion af varme/køling og elektricitet, hvor der udelukkende anvendes biogas og flydende biobrændsel (se afsnit 4.20 i dette bilag).
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-koder, navnlig D35.11 og D35.30, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer |
|||||||||||||
|
|||||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag. |
||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. |
||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||
|
Emissionerne ligger inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med intervallerne for den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL) som fastsat i de seneste relevante BAT-konklusioner, herunder BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusioner for store fyringsanlæg (195). Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger. For fyringsanlæg med en indfyret termisk effekt på mere end 1 MW, men under tærskelværdierne for anvendelse af BAT-konklusionerne for store fyringsanlæg, ligger emissionerne under de emissionsgrænseværdier, der er fastsat i bilag II, del 2, til direktiv (EU) 2015/2193. |
||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag. |
4.20. Kraftvarmeproduktion af varme/køling og elektricitet fra bioenergi
Beskrivelse af aktiviteten
Opførelse og drift af installationer, der udelukkende anvendes til kraftvarmeproduktion af varme/køling og elektricitet fra biomasse, biogas eller flydende biobrændsler og ikke til kraftvarmeproduktion fra blanding af vedvarende brændstoffer med biogas eller flydende biobrændsler (se afsnit 4.19 i dette bilag).
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-koder, navnlig D35.11 og D35.30, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer |
|||||||||
|
|||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag. |
||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. |
||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||
|
For anlæg, der er omfattet af direktiv 2010/75/EU, ligger emissionerne inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med intervallerne for den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL) som fastsat i de seneste relevante BAT-konklusioner, herunder BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusionerne for store fyringsanlæg (196), samtidig med at det sikres, at der ikke forekommer betydelige tværgående miljøvirkninger. For fyringsanlæg med en indfyret termisk effekt på mere end 1 MW, men under tærskelværdierne for anvendelse af BAT-konklusionerne for store fyringsanlæg, ligger emissionerne under de emissionsgrænseværdier, der er fastsat i bilag II, del 2, til direktiv (EU) 2015/2193. For anlæg i zoner eller dele af zoner, der ikke overholder grænseværdierne for luftkvalitet i direktiv 2008/50/EF, tages der hensyn til resultaterne af informationsudvekslingen (197), som offentliggøres af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 6, stk. 9 og 10, i direktiv (EU) 2015/2193. For anaerob nedbrydning af organisk materiale, hvor det producerede fermentat anvendes som gødningsstof eller jordforbedringsmiddel, enten direkte eller efter kompostering eller anden behandling, opfylder det kravene til gødningsmaterialer i komponentmaterialekategorierne (CMC) 4 og 5 i bilag II til forordning (EU) 2019/1009 eller nationale regler om gødningsstoffer eller jordforbedringsmidler til landbrugsformål. For anaerobe nedbrydningsanlæg, der behandler over 100 ton pr. dag, ligger emissionerne til luft og vand inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL), der er fastsat for anaerob behandling af affald i de seneste relevante BAT-konklusioner, herunder BAT-konklusionerne for affaldshåndtering (198). Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger. |
||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag. |
4.21. Produktion af varme/køling fra termisk solvarme
Beskrivelse af aktiviteten
Opførelse og drift af anlæg, der producerer varme/køling fra termisk solvarmeteknologi.
Hvis en økonomisk aktivitet er en integreret del af »Installation, vedligeholdelse og reparation af vedvarende energiteknologier« som omhandlet i nærværende bilags afsnit 7.6, finder de tekniske screeningskriterier i afsnit 7.6 anvendelse.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode D35.30 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer |
|||
Ved aktiviteten produceres der varme/køling ved hjælp af termisk solvarme. |
|||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag. |
||
|
Ikke relevant |
||
|
I forbindelse med aktiviteten foretages der en vurdering af tilgængeligheden af — og, hvor det er muligt, anvendes der — udstyr og komponenter med høj holdbarhed og genanvendelighed, som er lette at demontere og renovere. |
||
|
Ikke relevant |
||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag. |
4.22. Produktion af varme/køling fra geotermisk energi
Beskrivelse af aktiviteten
Opførelse eller drift af anlæg, der producerer varme/køling fra geotermisk energi.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode D35.30 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer |
|||
Vugge-til-grav-drivhusgasemissionerne fra produktion af varme/køling fra geotermisk energi er lavere end 100 g CO2e/kWh. Vugge til grav-drivhusgasemissioner beregnes på grundlag af projektspecifikke data, hvor sådanne foreligger, som beskrevet i Kommissionens henstilling 2013/179/EU eller alternativt ISO 14067:2018 eller ISO 14064-1:2018. Kvantificerede vugge-til-grav-drivhusgasemissioner kontrolleres af en uafhængig tredjepart. |
|||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag. |
||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. |
||
|
Ikke relevant |
||
|
Til drift af geotermiske energisystemer med høj entalpi er der indført passende reduktionssystemer for at reducere emissionsniveauerne med henblik på ikke at hindre opnåelsen af de grænseværdier for luftkvalitet, der er fastsat i direktiv 2004/107/EF og 2008/50/EF. |
||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag. |
4.23. Produktion af varme/køling fra vedvarende ikke-fossile gasformige og flydende brændstoffer
Beskrivelse af aktiviteten
Opførelse og drift af varmeproduktionsanlæg, der producerer varme/køling ved hjælp af vedvarende gasformige og flydende brændstoffer. Denne aktivitet omfatter ikke produktion af varme/køling, hvor der udelukkende anvendes biogas og flydende biobrændsel (se afsnit 4.24 i dette bilag).
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode D35.30 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer |
|||||||||||||
|
|||||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag. |
||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. |
||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||
|
Emissionerne ligger inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med intervallerne for den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL) som fastsat i de seneste relevante BAT-konklusioner, herunder BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusionerne for store fyringsanlæg (201). Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger. For fyringsanlæg med en indfyret termisk effekt på mere end 1 MW, men under tærskelværdierne for anvendelse af BAT-konklusionerne for store fyringsanlæg, ligger emissionerne under de emissionsgrænseværdier, der er fastsat i bilag II, del 2, til direktiv (EU) 2015/2193. |
||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag. |
4.24. Produktion af varme/køling fra bioenergi
Beskrivelse af aktiviteten
Opførelse og drift af anlæg, der udelukkende producerer varme/køling fra biomasse, biogas eller flydende biobrændsler og ikke producerer varme/køling fra blanding af vedvarende brændstoffer med biogas eller flydende biobrændsler (se afsnit 4.23 i dette bilag).
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode D35.30 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer |
|||||||||
|
|||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag. |
||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. |
||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||
|
For anlæg, der er omfattet af direktiv 2010/75/EU, ligger emissionerne inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med intervallerne for den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL) som fastsat i de seneste relevante BAT-konklusioner, herunder BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusionerne for store fyringsanlæg (202), samtidig med at det sikres, at der ikke forekommer betydelige tværgående miljøvirkninger. For fyringsanlæg med en indfyret termisk effekt på mere end 1 MW, men under tærskelværdierne for anvendelse af BAT-konklusionerne for store fyringsanlæg, ligger emissionerne under de emissionsgrænseværdier, der er fastsat i bilag II, del 2, til direktiv (EU) 2015/2193. For anlæg i zoner eller dele af zoner, der ikke overholder grænseværdierne for luftkvalitet i direktiv 2008/50/EF, tages der hensyn til resultaterne af informationsudvekslingen (203), som offentliggøres af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 6, stk. 9 og 10, i direktiv (EU) 2015/2193. For anaerob nedbrydning af organisk materiale, hvor det producerede fermentat anvendes som gødningsstof eller jordforbedringsmiddel, enten direkte eller efter kompostering eller anden behandling, opfylder det kravene til gødningsmaterialer i komponentmaterialekategorierne (CMC) 4 og 5 i bilag II til forordning (EU) 2019/1009 eller nationale regler om gødningsstoffer eller jordforbedringsmidler til landbrugsformål. For anaerobe nedbrydningsanlæg, der behandler over 100 ton pr. dag, ligger emissionerne til luft og vand inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL), der er fastsat for anaerob behandling af affald i de seneste relevante BAT-konklusioner, herunder BAT-konklusionerne for affaldshåndtering (204). Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger. |
||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag. |
4.25. Produktion af varme/køling ved hjælp af spildvarme
Beskrivelse af aktiviteten
Opførelse og drift af anlæg, der producerer varme/køling ved hjælp af spildvarme.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode D35.30 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer |
|||
Ved aktiviteten produceres der varme/køling fra spildvarme. |
|||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag. |
||
|
Ikke relevant |
||
|
I forbindelse med aktiviteten foretages der en vurdering af tilgængeligheden af — og, hvor det er muligt, anvendes der — udstyr og komponenter med høj holdbarhed og genanvendelighed, som er lette at demontere og renovere. |
||
|
Pumper og den type udstyr, der anvendes, og som er omfattet af miljøvenligt design og energimærkning, opfylder, hvor det er relevant, kravene til højeste klasse i energimærket i forordning (EU) 2017/1369 og gennemførelsesforordningerne i henhold til direktiv 2009/125/EF og udgør den bedste tilgængelige teknologi. |
||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag. |
5. VANDFORSYNING, KLOAKVÆSEN, AFFALDSHÅNDTERING OG RENSNING AF JORD OG GRUNDVAND
5.1. Opførelse, udvidelse og drift af vandopsamlings-, rensnings- og forsyningssystemer
Beskrivelse af aktiviteten
Opførelse, udvidelse og drift af vandopsamlings-, rensnings- og forsyningssystemer.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-koder, navnlig E36.00 og F42.99, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer |
|||||
Vandforsyningssystemet efterlever et af følgende kriterier:
|
|||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag. |
||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. |
||||
|
Ikke relevant |
||||
|
Ikke relevant |
||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag. |
5.2. Fornyelse af vandopsamlings-, vandrensnings- og vandforsyningssystemer
Beskrivelse af aktiviteten
Fornyelse af vandopsamlings-, vandrensnings- og vandforsyningssystemer, herunder fornyelse af infrastruktur til opsamling, rensning og distribution af vand til husholdnings- og industribehov. Det indebærer ingen væsentlige ændringer i opsamlet, behandlet eller leveret strømningsvolumen.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-koder, navnlig E36.00 og F42.99, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer |
|||||
Fornyelsen af vandforsyningssystemet fører til forbedret energieffektivitet på en af følgende måder:
|
|||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag. |
||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. |
||||
|
Ikke relevant |
||||
|
Ikke relevant |
||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag. |
5.3. Opførelse, udvidelse og drift af opsamling og rensning af spildevand
Beskrivelse af aktiviteten
Opførelse, udvidelse og drift af centrale spildevandssystemer, herunder opsamling (kloaknet) og rensning.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-koder, navnlig E37.00 og F42.99, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer |
|||||||||||
|
|||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag. |
||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. Hvis spildevandet renses til et niveau, der er egnet til genbrug i kunstvanding i landbruget, er de påkrævede risikostyringstiltag for at undgå negative miljøpåvirkninger blevet fastlagt og gennemført (209). |
||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||
|
Udledninger til vandrecipienter opfylder kravene i Rådets direktiv 91/271/EØF (210) eller i henhold til nationale bestemmelser, der fastsætter maksimalt tilladte forureningsniveauer fra udledninger til vandrecipienter. Der er gennemført passende foranstaltninger for at undgå og afbøde for store overløb efter voldsomt uvejr fra spildevandsopsamlingssystemet, som kan omfatte naturbaserede løsninger, særskilte systemer til opsamling af overløbsvand, bundfældningstanke og first flush-rensning. Spildevandsslam anvendes i overensstemmelse med Rådets direktiv 86/278/EØF (211) eller som krævet i national lovgivning om spredning af slam på jorden eller enhver anden anvendelse af slam på og i jorden. |
||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag. |
5.4. Fornyelse af opsamling og rensning af spildevand
Beskrivelse af aktiviteten
Fornyelse af centrale spildevandssystemer, herunder opsamling (kloaknet) og rensning. Det indebærer ingen væsentlige ændringer med hensyn til belastningen fra eller mængden af strømning, der opsamles eller renses i spildevandssystemet.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode E37.00 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer |
|||||||||
|
|||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag. |
||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. Hvis spildevandet renses til et niveau, der er egnet til genbrug i kunstvanding i landbruget, er de påkrævede risikostyringstiltag for at undgå negative miljøpåvirkninger blevet fastlagt og gennemført (212). |
||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||
|
Udledninger til vandrecipienter opfylder kravene i direktiv 91/271/EØF eller i henhold til nationale bestemmelser, der fastsætter maksimalt tilladte forureningsniveauer fra udledninger til vandrecipienter. Der er gennemført passende foranstaltninger for at undgå og afbøde for store overløb efter voldsomt uvejr fra spildevandsopsamlingssystemet, som kan omfatte naturbaserede løsninger, særskilte systemer til opsamling af overløbsvand, bundfældningstanke og first flush-rensning. Spildevandsslam anvendes i overensstemmelse med direktiv 86/278/EØF eller som krævet i national lovgivning om spredning af slam på jorden eller enhver anden anvendelse af slam på og i jorden. |
||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag. |
5.5. Indsamling og transport af ikkefarligt affald i kildesorterede fraktioner
Beskrivelse af aktiviteten
Særskilt indsamling og transport af ikkefarligt affald i enkelte eller blandede fraktioner (213) med henblik på forberedelse til genbrug eller genanvendelse.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode E38.11 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer |
|||
Alt særskilt indsamlet og transporteret ikkefarligt affald, der er sorteret ved kilden, er beregnet til forberedelse med henblik på genbrug eller genanvendelse. |
|||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag. |
||
|
Ikke relevant |
||
|
Særskilt indsamlede affaldsfraktioner blandes ikke på affaldsoplagrings- og omlæsningsanlæg med andet affald eller andre materialer med andre egenskaber. |
||
|
Ikke relevant |
||
|
Ikke relevant |
5.6. Anaerob nedbrydning af spildevandsslam
Beskrivelse af aktiviteten
Opførelse og drift af anlæg til rensning af spildevandsslam ved anaerob nedbrydning med deraf følgende produktion og anvendelse af biogas eller kemikalier.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-koder, navnlig E37.00 og F42.99, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer |
|||||
|
|||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag. |
||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. |
||||
|
Ikke relevant |
||||
|
Emissionerne ligger inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med intervallerne for den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL) som fastsat for anaerob behandling af affald i de seneste relevante BAT-konklusioner, herunder BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusioner for affaldshåndtering (214). Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger. Hvis det hidrørende fermentat er beregnet til anvendelse som gødningsstof eller jordforbedringsmiddel, meddeles dets kvælstofindhold (med en tolerance på ± 25 %) køberen eller den enhed, der er ansvarlig for fermentatet. |
||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag. |
5.7. Anaerob nedbrydning af bioaffald
Beskrivelse af aktiviteten
Opførelse og drift af anlæg til behandling af særskilt indsamlet bioaffald (215) gennem anaerob nedbrydning med deraf følgende produktion og anvendelse af biogas og fermentat og/eller kemikalier.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-koder, navnlig E38.21 og F42.99, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer |
|||||||||||
|
|||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag. |
||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. |
||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||
|
For anaerobe nedbrydningsanlæg, der behandler over 100 ton pr. dag, ligger emissionerne til luft og vand inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL), der er fastsat for anaerob behandling af affald i de seneste relevante BAT-konklusioner, herunder BAT-konklusionerne for affaldshåndtering (217). Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger. Det producerede fermentat opfylder kravene til gødningsmaterialer i komponentmaterialekategorierne (CMC) 4 og 5 for fermentat eller CMC 3 for kompost, alt efter hvad der er relevant, i bilag II til forordning (EU) 2019/1009 eller nationale regler om gødningsstoffer eller jordforbedringsmidler til landbrugsformål. Kvælstofindholdet (med en tolerance på ± 25 %) i det fermentat, der anvendes som gødningsstof eller jordforbedringsmiddel, meddeles køberen eller den enhed, der er ansvarlig for fermentatet. |
||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag. |
5.8. Kompostering af bioaffald
Beskrivelse af aktiviteten
Opførelse og drift af anlæg til behandling af særskilt indsamlet bioaffald (218) gennem kompostering (anaerob nedbrydning) med deraf følgende produktion og anvendelse af kompost.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-koder, navnlig E38.21 og F42.99, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer |
|||||
|
|||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag. |
||||
|
Ikke relevant |
||||
|
Ikke relevant |
||||
|
For komposteringsanlæg, der behandler over 75 ton pr. dag, ligger emissionerne til luft og vand inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL), der er fastsat for aerob behandling af affald i de seneste relevante BAT-konklusioner, herunder BAT-konklusionerne for affaldshåndtering (219). Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger. Anlægget har et system, der forhindrer perkolat i at nå grundvandet. Den producerede kompost opfylder kravene til gødningsmaterialer i komponentmaterialekategori 3 i bilag II til forordning (EU) 2019/1009 eller nationale regler om gødningsstoffer eller jordforbedringsmidler til landbrugsformål. |
||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag. |
5.9. Materialenyttiggørelse fra ikkefarligt affald
Beskrivelse af aktiviteten
Opførelse og drift af anlæg til sortering og bearbejdning af særskilt indsamlede ikkefarlige affaldsstrømme til sekundære råmaterialer, der involverer mekanisk oparbejdning, undtagen til opfyldningsformål.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-koder, navnlig E38.32 og F42.99, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer |
|||
Ved aktiviteten omdannes mindst 50 % af vægten af det særskilt indsamlede ikkefarlige affald til sekundære råmaterialer, der er egnede til at erstatte nye materialer i produktionsprocesser. |
|||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag. |
||
|
Ikke relevant |
||
|
Ikke relevant |
||
|
Ikke relevant |
||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag. |
5.10. Opsamling og anvendelse af gas fra deponeringsanlæg
Beskrivelse af aktiviteten
Etablering og drift af infrastruktur til opsamling og anvendelse af gas fra deponeringsanlæg (220) i permanent lukkede deponeringsanlæg eller deponeringsceller ved hjælp af nye/nyt eller supplerende særlige tekniske faciliteter og udstyr, der installeres under eller efter deponering eller lukning af deponeringsceller.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode E38.21 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer |
|||||||||
|
|||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag. |
||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||
|
Permanent nedlukning og sanering samt efterbehandling af gamle deponeringsanlæg, hvor gasopsamlingssystemet er installeret, udføres i overensstemmelse med følgende regler:
|
||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag. |
5.11. Transport af CO2
Beskrivelse af aktiviteten
Transport af opsamlet CO2 via alle transportformer.
Anlæggelse og drift af CO2-rørledninger og modificering af gasnet, hvor hovedformålet er integration af opsamlet CO2.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-koder, navnlig F42.21 og H49.50, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
En økonomisk aktivitet i denne kategori er en mulighedsskabende aktivitet i overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, litra i), i forordning (EU) 2020/852, når den efterlever de i dette afsnit fastsatte tekniske screeningskriterier.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer |
|||||||||
|
|||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag. |
||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. |
||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag. |
5.12. Permanent geologisk lagring af CO2 under jorden
Beskrivelse af aktiviteten
Permanent lagring af opsamlet CO2 i passende underjordiske geologiske formationer.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode E39.00 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer |
|||||||||||
|
|||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag. |
||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. |
||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med direktiv 2009/31/EF. |
||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag. |
6. TRANSPORT
6.1. Mellembyspassagertransport med jernbane
Beskrivelse af aktiviteten
Køb, finansiering, udlejning, leasing og drift af passagertransport ved hjælp af rullende jernbanemateriel på hovednettet, fordelt over et stort geografisk område, passagertransport med jernbaner mellem byer og drift af sovevogne eller spisevogne som en integreret drift af jernbaneselskaber.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-koder, navnlig H49.10 og N77.39, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Hvis en økonomisk aktivitet i denne kategori ikke opfylder kriteriet i dette afsnits litra a) om at yde et væsentligt bidrag, er denne aktivitet en omstillingsaktivitet som omhandlet i artikel 10, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852, såfremt den efterlever de resterende tekniske screeningskriterier i dette afsnit.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer |
|||||
Aktiviteten efterlever et af følgende kriterier:
|
|||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag. |
||||
|
Ikke relevant |
||||
|
Der er indført foranstaltninger til affaldshåndtering i overensstemmelse med affaldshierarkiet, navnlig under vedligeholdelse. |
||||
|
Motorer til fremdrift af lokomotiver og motorer til fremdrift af motorvogne overholder de emissionsgrænser, der er fastsat i bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1628 (226). |
||||
|
Ikke relevant |
6.2. Godstransport med tog
Beskrivelse af aktiviteten
Køb, finansiering, leasing, udlejning og drift af godstransport på hovedbanenet samt korte godsjernbanestrækninger.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-koder, navnlig H49.20 og N77.39, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Hvis en økonomisk aktivitet i denne kategori ikke opfylder kriteriet i dette afsnits litra a) om at yde et væsentligt bidrag, er denne aktivitet en omstillingsaktivitet som omhandlet i artikel 10, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852, såfremt den efterlever de resterende tekniske screeningskriterier i dette afsnit.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer |
|||||||||
|
|||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag. |
||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||
|
Der er indført foranstaltninger til affaldshåndtering i overensstemmelse med affaldshierarkiet, navnlig under vedligeholdelse. |
||||||||
|
Motorer til fremdrift af lokomotiver og motorer til fremdrift af motorvogne overholder de emissionsgrænser, der er fastsat i bilag II til forordning (EU) 2016/1628. |
||||||||
|
Ikke relevant |
6.3. Transport i byer og forstæder, personbefordring ad landevej
Beskrivelse af aktiviteten
Køb, finansiering, leasing, udlejning og drift af transportkøretøjer i byer og forstæder til personbefordring og personbefordring ad landevej.
For motorkøretøjer, drift af køretøjer i klasse M2 eller M3 i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, i forordning (EU) 2018/858 med henblik på personbefordring.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan omfatte drift af forskellige former for landtransport, f.eks. med bus, sporvogn, trolleybus, undergrundsbane og højbane. Dette omfatter også linjer mellem byer og lufthavne eller mellem byer og stationer og drift af tovbaner og svævebaner, hvor de er en del af transitsystemerne i byer eller forstæder.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori omfatter også rutebuskørsel, chartre, udflugter og anden lejlighedsvis bustransport, lufthavnsbusser (herunder i lufthavne), drift af skolebusser og busser til transport.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-koder, navnlig H49.31, H49.3.9, N77.39 og N77.11, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Hvis en økonomisk aktivitet i denne kategori ikke opfylder kriteriet i dette afsnits litra a) om at yde et væsentligt bidrag, er aktiviteten en omstillingsaktivitet som omhandlet i artikel 10, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852, såfremt den efterlever de resterende tekniske screeningskriterier i dette afsnit.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer |
|||||
Aktiviteten efterlever et af følgende kriterier:
|
|||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag. |
||||
|
Ikke relevant |
||||
|
Der er truffet foranstaltninger til at håndtere affald i overensstemmelse med affaldshierarkiet både i brugsfasen (vedligeholdelse), og når flåden er udtjent, herunder gennem genbrug og genanvendelse af batterier og elektronik (navnlig kritiske råstoffer deri). |
||||
|
For vejkøretøjer i klasse M opfylder dæk kravene til rullestøj afgivet til omgivelserne i den bedste klasse og med en rullemodstandskoefficient (der påvirker køretøjets energieffektivitet) i de to bedste klasser, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/740 (231), og som det kan verificeres ud fra den europæiske produktregisteringsdatabase for energimærkning (EPREL). Hvor det er relevant, opfylder køretøjer kravene i det seneste relevante trin i EURO VI-typegodkendelsen med hensyn til emissioner fra tunge køretøjer, der er fastsat i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 595/2009. |
||||
|
Ikke relevant |
6.4. Drift af personligt mobilitetsudstyr, cykellogistik
Beskrivelse af aktiviteten
Salg, køb, finansiering, leasing, leje og drift af personlige mobilitets- eller transportanordninger, hvor fremdriften kommer fra brugerens fysiske aktivitet, fra en emissionsfri motor eller en blanding af en emissionsfri motor og fysisk aktivitet. Dette omfatter levering af godstransporttjenester med (last)cykler.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-koder, navnlig N77.11 og N77.21, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer |
|||||
|
|||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag. |
||||
|
Ikke relevant |
||||
|
Der er truffet foranstaltninger til at håndtere affald i overensstemmelse med affaldshierarkiet både i brugsfasen (vedligeholdelse) og bortskaffelsesfasen, herunder gennem genbrug og genanvendelse af batterier og elektronik (navnlig kritiske råstoffer deri). |
||||
|
Ikke relevant |
||||
|
Ikke relevant |
6.5. Transport med motorcykler, personbiler og lette erhvervskøretøjer
Beskrivelse af aktiviteten
Køb, finansiering, leje, leasing og drift af køretøjer i klasse M1 (232) og N1 (233), der begge falder ind under anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 (234), eller L (2- og 3-hjulede køretøjer og quadricykler) (235).
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-koder, navnlig H49.32, H49.39 og N77.11, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Hvis en økonomisk aktivitet i denne kategori ikke opfylder kriteriet i dette afsnits litra a), nr. ii), og punkt b) om at yde et væsentligt bidrag, er aktiviteten en omstillingsaktivitet som omhandlet i artikel 10, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852, såfremt den efterlever de resterende tekniske screeningskriterier i dette afsnit.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer |
|||||||||
Aktiviteten efterlever følgende kriterier:
|
|||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag. |
||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||
|
For køretøjer i klasse M1 og N1 gælder begge af følgende:
Der er truffet foranstaltninger til at håndtere affald både i brugsfasen (vedligeholdelse), og når flåden er udtjent, herunder gennem genbrug og genanvendelse af batterier og elektronik (navnlig kritiske råstoffer deri), i overensstemmelse med affaldshierarkiet. |
||||||||
|
Køretøjer opfylder kravene på det seneste gældende trin i EURO VI-typegodkendelsen af lette køretøjer med hensyn til emissioner (237), der er fastsat i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 715/2007. Køretøjer overholder de emissionstærskler for renere lette køretøjer, der er fastsat i tabel 2 i bilaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/33/EF (238). For vejkøretøjer i klasse M og N opfylder dæk kravene til rullestøj afgivet til omgivelserne i den bedste klasse og med en rullemodstandskoefficient (der påvirker køretøjets energieffektivitet) i de to bedste klasser, jf. forordning (EU) 2020/740, og som det kan verificeres ud fra den europæiske produktregisteringsdatabase for energimærkning (EPREL). Køretøjer er i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 540/2014 (239). |
||||||||
|
Ikke relevant |
6.6. Vejgodstransport
Beskrivelse af aktiviteten
Køb, finansiering, leasing, udlejning og drift af køretøjer, der er klassificeret som klasse N1, N2 (240) eller N3 (241), og som er omfattet af EURO VI (242), trin E eller dennes efterfølger, til vejgodstransport.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-koder, navnlig H49.4.1, H53.10, H53.20 og N77.12, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Hvis en økonomisk aktivitet i denne kategori ikke opfylder kriteriet i dette afsnits punkt 1, litra a), litra b), eller litra c), nr. i), om at yde et væsentligt bidrag, er aktiviteten en omstillingsaktivitet som omhandlet i artikel 10, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852, såfremt den efterlever de resterende tekniske screeningskriterier i dette afsnit.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer |
|||||||||||||||
|
|||||||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag. |
||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||
|
For køretøjer i klasse N1, N2 og N3 gælder begge af følgende:
Der er truffet foranstaltninger til at håndtere affald både i brugsfasen (vedligeholdelse), og når flåden er udtjent, herunder gennem genbrug og genanvendelse af batterier og elektronik (navnlig kritiske råstoffer deri), i overensstemmelse med affaldshierarkiet. |
||||||||||||||
|
For vejkøretøjer i klasse M og N opfylder dæk kravene til rullestøj afgivet til omgivelserne i den bedste klasse og med en rullemodstandskoefficient (der påvirker køretøjets energieffektivitet) i de to bedste klasser, jf. forordning (EU) 2020/740, og som det kan verificeres ud fra den europæiske produktregisteringsdatabase for energimærkning (EPREL). Køretøjer opfylder kravene på det seneste gældende trin i EURO VI-typegodkendelsen af tunge køretøjer med hensyn til emissioner (244), der er fastsat i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 595/2009. Køretøjerne er i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 540/2014. |
||||||||||||||
|
Ikke relevant |
6.7. Transport af passagerer ad indre vandveje
Beskrivelse af aktiviteten
Køb, finansiering, leasing, udlejning og drift af passagerfartøjer på indre vandveje, herunder fartøjer, der ikke egner sig til søtransport.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode H50.30 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Hvis en økonomisk aktivitet i denne kategori ikke opfylder kriteriet i dette afsnits litra a) om at yde et væsentligt bidrag, er aktiviteten en omstillingsaktivitet som omhandlet i artikel 10, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852, såfremt den efterlever de resterende tekniske screeningskriterier i dette afsnit.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer |
|||||
Aktiviteten efterlever et af følgende kriterier:
|
|||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag. |
||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. |
||||
|
Der er indført foranstaltninger til håndtering af affald, både i brugsfasen og i bortskaffelsesfasen, i overensstemmelse med affaldshierarkiet, herunder kontrol med og håndtering af farlige materialer om bord på skibe og sikring af sikker genanvendelse heraf. For batteridrevne fartøjer omfatter disse foranstaltninger genbrug og genanvendelse af batterier og elektronik, herunder kritiske råmaterialer deri. |
||||
|
Motorer i fartøjerne overholder de emissionsgrænser, der er fastsat i bilag II til forordning (EU) 2016/1628 (herunder fartøjer, der opfylder disse grænser uden typegodkendte løsninger, f.eks. gennem efterbehandling). |
||||
|
Ikke relevant |
6.8. Transport af gods ad indre vandveje
Beskrivelse af aktiviteten
Køb, finansiering, leasing, udlejning og drift af fragtfartøjer på indre vandveje, herunder fartøjer, der ikke egner sig til søtransport.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode H50.4 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Hvis en økonomisk aktivitet i denne kategori ikke opfylder kriteriet i dette afsnits litra a) om at yde et væsentligt bidrag, er aktiviteten en omstillingsaktivitet som omhandlet i artikel 10, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852, såfremt den efterlever de resterende tekniske screeningskriterier i dette afsnit.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer |
|||||||||
|
|||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag. |
||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. |
||||||||
|
Der er indført foranstaltninger til håndtering af affald, både i brugsfasen og i bortskaffelsesfasen, i overensstemmelse med affaldshierarkiet, herunder kontrol med og håndtering af farlige materialer om bord på skibe og sikring af sikker genanvendelse heraf. For batteridrevne fartøjer omfatter disse foranstaltninger genbrug og genanvendelse af batterier og elektronik, herunder kritiske råmaterialer deri. |
||||||||
|
Fartøjerne overholder de emissionsgrænser, der er fastsat i bilag II til forordning (EU) 2016/1628 (herunder fartøjer, der opfylder disse grænser uden typegodkendte løsninger, f.eks. gennem efterbehandling). |
||||||||
|
Ikke relevant |
6.9. Ombygning af fartøjer til passager- og godstransport ad indre vandveje
Beskrivelse af aktiviteten
Ombygning og opgradering af fartøjer til fragt- eller passagertransport på indre vandveje, herunder fartøjer, der ikke egner sig til søtransport.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig H50.4, H50.30 og C33.15, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
En økonomisk aktivitet i denne kategori er en omstillingsaktivitet som omhandlet i artikel 10, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852, når den efterlever de i dette afsnit fastsatte tekniske screeningskriterier.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer |
|||||
|
|||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag. |
||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. |
||||
|
Der er indført foranstaltninger til håndtering af affald, både i brugsfasen og i bortskaffelsesfasen, i overensstemmelse med affaldshierarkiet, herunder kontrol med og håndtering af farlige materialer om bord på skibe og sikring af sikker genanvendelse heraf. |
||||
|
Fartøjerne overholder de emissionsgrænser, der er fastsat i bilag II til forordning (EU) 2016/1628 (herunder fartøjer, der opfylder disse grænser uden typegodkendte løsninger, f.eks. gennem efterbehandling). |
||||
|
Ikke relevant |
6.10. Sø- og kysttransport af gods, fartøjer til havneoperationer og hjælpevirksomhed
Beskrivelse af aktiviteten
Køb, finansiering, chartring (med eller uden besætning) og drift af skibe, der er konstrueret og udstyret til godstransport eller kombineret godstransport og passagerbefordring ad sø- eller kystvande, uanset om den er planlagt eller ej. Køb, finansiering, leje og drift af skibe, der er nødvendige for havneoperationer og hjælpevirksomhed, som f.eks. slæbebåde, fortøjningsskibe, lodsbåde, bjærgningsfartøjer og isbrydere.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-koder, navnlig H50.2, H52.22 og N77.34, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Hvis en økonomisk aktivitet i denne kategori ikke opfylder kriteriet i dette afsnits punkt 1, litra a) om at yde et væsentligt bidrag, er aktiviteten en omstillingsaktivitet som omhandlet i artikel 10, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852, såfremt den efterlever de resterende tekniske screeningskriterier i dette afsnit.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer |
|||||||||||||
|
|||||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag. |
||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. |
||||||||||||
|
Der er truffet foranstaltninger til håndtering af affald, både i fartøjets anvendelses- og bortskaffelsesfase, i overensstemmelse med affaldshierarkiet. For batteridrevne fartøjer omfatter disse foranstaltninger genbrug og genanvendelse af batterier og elektronik, herunder kritiske råmaterialer deri. For eksisterende skibe med en bruttotonnage på over 500 og nybyggede skibe, der erstatter dem, opfylder aktiviteten kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1257/2013 (249) vedrørende fortegnelsen over farlige materialer. Skibe til ophugning ophugges på anlæg, der er opført på den europæiske liste over skibsophugningsanlæg som fastsat i Kommissionens afgørelse (EU) 2016/2323 (250). Aktiviteten er i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/883 (251) for så vidt angår beskyttelse af havmiljøet mod de negative virkninger af udtømning af affald fra skibe. Skibet drives i overensstemmelse med bilag V til den internationale konvention af 2. november 1973 om forebyggelse af forurening fra skibe (IMO's MARPOL-konvention), navnlig med henblik på at producere mindre mængder affald og reducere lovlig udtømning ved at håndtere dets affald på en bæredygtig og miljømæssigt forsvarlig måde. |
||||||||||||
|
Med hensyn til reduktion af emissioner af svovloxider og partikler overholder fartøjerne Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/802 (252) og regel 14 (253) i bilag VI til IMO's MARPOL-konvention. Svovlindholdet i brændstof overstiger ikke 0,5 % i masse (den globale svovlgrænse) og 0,1 % i masse i emissionskontrolområdet, som IMO har udpeget i Nordsøen og Østersøen (254). Hvad angår emissioner af nitrogenoxider (NOx), er fartøjerne i overensstemmelse med regel 13 (255) i bilag VI til IMO's MARPOL-konvention. Klasse II-NOx-kravet gælder for skibe, der er bygget efter 2011. Kun under drift i NOx-emissionskontrolområder, der er oprettet i henhold til IMO-reglerne, opfylder skibe, der er bygget efter den 1. januar 2016, strengere krav til motorer (klasse III), hvorved NOx-emissioner reduceres (256). Udtømning af sort og gråt vand er i overensstemmelse med bilag IV til IMO's MARPOL-konvention. Der er truffet foranstaltninger til at minimere toksiciteten af antifoulingmaling og biocider som fastsat i forordning (EU) nr. 528/2012, som gennemfører den internationale konvention om begrænsning af skadelige antifoulingsystemer på skibe, der blev vedtaget den 5. oktober 2001, i EU-retten (257). |
||||||||||||
|
Udledning af ballastvand med ikkehjemmehørende arter forhindres i overensstemmelse med den internationale konvention for administration og kontrol af skibes ballastvand og sedimenter (BWM). Der er truffet foranstaltninger til at forhindre indførsel af ikkehjemmehørende arter ved hjælp af begroning af skibsskrog og nicheområder på skibe under hensyntagen til IMO's retningslinjer for begroning (258). Støj og vibrationer begrænses ved hjælp af støjdæmpende propeller, skrogdesign eller maskiner om bord i overensstemmelse med vejledningen i IMO's retningslinjer for mindskelse af undervandsstøj (259). I Unionen hindrer aktiviteten ikke opnåelsen af en god miljøtilstand som fastsat i direktiv 2008/56/EF, som kræver, at der træffes passende foranstaltninger for at forebygge eller afbøde virkningerne i forbindelse med deskriptor 1 (biodiversitet), 2 (ikkehjemmehørende arter), 6 (havbundens integritet), 8 (forurenede stoffer), 10 (affald i havet), 11 (støj/energi) i nævnte direktiv og som fastsat i Kommissionens afgørelse (EU) 2017/848 for så vidt angår de relevante kriterier og metodiske standarder for disse deskriptorer, hvor det er relevant. |
6.11. Sø- og kysttransport af passagerer
Beskrivelse af aktiviteten
Køb, finansiering, chartring (med eller uden besætning) og drift af skibe, der er konstrueret og udstyret til at udføre personbefordring ad sø- eller kystvande, uanset om den er planlagt eller ej. De økonomiske aktiviteter i denne kategori omfatter drift af færger, vandtaxier og udflugter, krydstogtskibe eller sightseeingbåde.
Aktiviteten kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig H50.10, N77.21 og N77.34, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Hvis en økonomisk aktivitet i denne kategori ikke opfylder kriteriet i dette afsnits litra a) om at yde et væsentligt bidrag, er aktiviteten en omstillingsaktivitet som omhandlet i artikel 10, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852, såfremt den efterlever de resterende tekniske screeningskriterier i dette afsnit.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer |
|||||||
Aktiviteten efterlever et eller flere af følgende kriterier:
|
|||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag. |
||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. |
||||||
|
Der er truffet foranstaltninger til håndtering af affald, både i fartøjets anvendelses- og bortskaffelsesfase, i overensstemmelse med affaldshierarkiet. For batteridrevne fartøjer omfatter disse foranstaltninger genbrug og genanvendelse af batterier og elektronik, herunder kritiske råmaterialer deri. For eksisterende skibe med en bruttotonnage på over 500 og nybyggede skibe, der erstatter dem, opfylder aktiviteten kravene i forordning (EU) nr. 1257/2013 vedrørende fortegnelsen over farlige materialer. Skibe til ophugning ophugges på anlæg, der er opført på den europæiske liste over skibsophugningsanlæg som fastsat i gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/2323. Aktiviteten er i overensstemmelse med direktiv (EU) 2019/883 for så vidt angår beskyttelse af havmiljøet mod de negative virkninger af udtømning af affald fra skibe. Skibet drives i overensstemmelse med bilag V til IMO's MARPOL-konvention, navnlig med henblik på at producere mindre mængder affald og reducere lovlig udtømning ved at håndtere dets affald på en bæredygtig og miljømæssigt forsvarlig måde. |
||||||
|
Med hensyn til reduktion af emissioner af svovloxider og partikler overholder fartøjer direktiv (EU) 2016/802 og regel 14 i bilag VI til IMO's MARPOL-konvention. Svovlindholdet i brændstof overstiger ikke 0,5 % i masse (den globale svovlgrænse) og 0,1 % i masse i emissionskontrolområdet, som IMO har udpeget i Nordsøen og Østersøen (263). Hvad angår emissioner af nitrogenoxider (NOx), er fartøjerne i overensstemmelse med regel 13 i bilag VI til IMO's MARPOL-konvention. Klasse II-NOx-kravet gælder for skibe, der er bygget efter 2011. Kun under drift i NOx-emissionskontrolområder, der er oprettet i henhold til IMO-reglerne, opfylder skibe, der er bygget efter den 1. januar 2016, strengere krav til motorer (klasse III), hvorved NOx-emissioner reduceres (264). Udtømning af sort og gråt vand er i overensstemmelse med bilag IV til IMO's MARPOL-konvention. Der er truffet foranstaltninger til at minimere toksiciteten af antifoulingmaling og biocider som fastsat i forordning (EU) nr. 528/2012, som gennemfører den internationale konvention om begrænsning af skadelige antifoulingsystemer på skibe, der blev vedtaget den 5. oktober 2001, i EU-retten. |
||||||
|
Udledning af ballastvand med ikkehjemmehørende arter forhindres i overensstemmelse med den internationale konvention for administration og kontrol af skibes ballastvand og sedimenter (BWM). Der er truffet foranstaltninger til at forhindre indførsel af ikkehjemmehørende arter ved hjælp af begroning af skibsskrog og nicheområder på skibe under hensyntagen til IMO's retningslinjer for begroning (265). Støj og vibrationer begrænses ved hjælp af støjdæmpende propeller, skrogdesign eller maskiner om bord i overensstemmelse med vejledningen i IMO's retningslinjer for mindskelse af undervandsstøj (266). I Unionen hindrer aktiviteten ikke opnåelsen af en god miljøtilstand som fastsat i direktiv 2008/56/EF, hvilket kræver, at der træffes passende foranstaltninger for at forebygge eller afbøde virkningerne i forbindelse med deskriptor 1 (biodiversitet), 2 (ikkehjemmehørende arter), 6 (havbundens integritet), 8 (forurenede stoffer), 10 (affald i havet), 11 (støj/energi) i nævnte direktiv, jf. bilag I til nævnte direktiv, og som fastsat i afgørelse (EU) 2017/848 for så vidt angår de relevante kriterier og metodiske standarder for disse deskriptorer, hvor det er relevant. |
6.12. Ombygning af fartøjer til gods- og passagertransport ad vandveje
Beskrivelse af aktiviteten
Ombygning og opgradering af fartøjer, der er konstrueret og udstyret til gods- og passagertransport på havet eller i kystfarvande, og af fartøjer, der er nødvendige for havneoperationer og hjælpevirksomhed, som f.eks. slæbebåde, fortøjningsskibe, lodsbåde, bjærgningsfartøjer og isbrydere.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-koder H50.10, H50.2, H52.22, C33.15, N77.21 og N.77.34 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
En økonomisk aktivitet i denne kategori er en omstillingsaktivitet som omhandlet i artikel 10, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852, når den efterlever de i dette afsnit fastsatte tekniske screeningskriterier.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer |
|||||
|
|||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag. |
||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. |
||||
|
Der er truffet foranstaltninger til håndtering af affald, både i fartøjets anvendelses- og bortskaffelsesfase, i overensstemmelse med affaldshierarkiet. For batteridrevne fartøjer omfatter disse foranstaltninger genbrug og genanvendelse af batterier og elektronik, herunder kritiske råmaterialer deri. For eksisterende skibe med en bruttotonnage på over 500 og nybyggede skibe, der erstatter dem, opfylder aktiviteten kravene i forordning (EU) nr. 1257/2013 vedrørende fortegnelsen over farlige materialer. Skibe til ophugning ophugges på anlæg, der er opført på den europæiske liste over skibsophugningsanlæg som fastsat i Kommissionens afgørelse (EU) 2016/2323. Aktiviteten er i overensstemmelse med direktiv (EU) 2019/883 for så vidt angår beskyttelse af havmiljøet mod de negative virkninger af udtømning af affald fra skibe. Skibet drives i overensstemmelse med bilag V til IMO's MARPOL-konvention, navnlig med henblik på at producere mindre mængder affald og reducere lovlig udtømning ved at håndtere dets affald på en bæredygtig og miljømæssigt forsvarlig måde. |
||||
|
Med hensyn til reduktion af emissioner af svovloxider og partikler overholder fartøjer direktiv (EU) 2016/802 og regel 14 i bilag VI til IMO's MARPOL-konvention. Svovlindholdet i brændstof overstiger ikke 0,5 % i masse (den globale svovlgrænse) og 0,1 % i masse i emissionskontrolområdet, som IMO har udpeget i Nordsøen og Østersøen (267). Hvad angår emissioner af nitrogenoxider (NOx), er fartøjerne i overensstemmelse med regel 13 i bilag VI til IMO's MARPOL-konvention. Klasse II-NOx-kravet gælder for skibe, der er bygget efter 2011. Kun under drift i NOx-emissionskontrolområder, der er oprettet i henhold til IMO-reglerne, opfylder skibe, der er bygget efter den 1. januar 2016, strengere krav til motorer (klasse III), hvorved NOx-emissioner reduceres (268). Udtømning af sort og gråt vand er i overensstemmelse med bilag IV til IMO's MARPOL-konvention. Der er truffet foranstaltninger til at minimere toksiciteten af antifoulingmaling og biocider som fastsat i forordning (EU) nr. 528/2012, som gennemfører den internationale konvention om begrænsning af skadelige antifoulingsystemer på skibe, der blev vedtaget den 5. oktober 2001, i EU-retten. |
||||
|
Udledning af ballastvand med ikkehjemmehørende arter forhindres i overensstemmelse med den internationale konvention for administration og kontrol af skibes ballastvand og sedimenter (BWM). Der er truffet foranstaltninger til at forhindre indførsel af ikkehjemmehørende arter ved hjælp af begroning af skibsskrog og nicheområder på skibe under hensyntagen til IMO's retningslinjer for begroning (269). Støj og vibrationer begrænses ved hjælp af støjdæmpende propeller, skrogdesign eller maskiner om bord i overensstemmelse med vejledningen i IMO's retningslinjer for mindskelse af undervandsstøj (270). I Unionen hindrer aktiviteten ikke opnåelsen af en god miljøtilstand som fastsat i direktiv 2008/56/EF, hvilket kræver, at der træffes passende foranstaltninger for at forebygge eller afbøde virkningerne i forbindelse med deskriptor 1 (biodiversitet), 2 (ikkehjemmehørende arter), 6 (havbundens integritet), 8 (forurenede stoffer), 10 (affald i havet), 11 (støj/energi) i nævnte direktiv, jf. bilag I til nævnte direktiv, og som fastsat i afgørelse (EU) 2017/848 for så vidt angår de relevante kriterier og metodiske standarder for disse deskriptorer, hvor det er relevant. |
6.13. Infrastruktur til personlig mobilitet, cykellogistik
Beskrivelse af aktiviteten
Anlæggelse, modernisering, vedligeholdelse og drift af infrastruktur til personlig mobilitet, herunder anlæggelse af veje, motorvejsbroer og -tunneller og anden infrastruktur, der er forbeholdt fodgængere og cykler, med eller uden elektrisk hjælpemotor.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-koder, navnlig F42.11, F42.12, F43.21, F71.1 og F71.20, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
En økonomisk aktivitet i denne kategori er en mulighedsskabende aktivitet, jf. artikel 10, stk. 1, litra i), i forordning (EU) 2020/852, når den efterlever de i dette afsnit fastsatte tekniske screeningskriterier.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer |
|||
Den infrastruktur, der anlægges og drives, er beregnet til personlig mobilitet eller cykellogistik: fortove, cykelstier og fodgængerzoner, elektriske ladestationer og brinttankstationer til personlige mobilitetsanordninger. |
|||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag. |
||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. |
||
|
Mindst 70 % (i vægtprocent) af det ikkefarlige bygge- og nedrivningsaffald (undtagen naturligt forekommende materiale som omhandlet i kategori 17 05 04 på den europæiske liste over affald, der er opstillet ved Kommissionens afgørelse 2000/532/EF (271)), der genereres på byggepladsen, forberedes med henblik på genbrug, genanvendelse og anden materialenyttiggørelse, herunder opfyldning, hvor der anvendes affald til at erstatte andre materialer, i overensstemmelse med affaldshierarkiet og EU's protokol om håndtering af bygge- og nedrivningsaffald (272). Operatørerne begrænser affaldsproduktionen i forbindelse med bygge- og nedrivningsprocesser i overensstemmelse med EU's protokol om håndtering af bygge- og nedrivningsaffald under hensyntagen til de bedste tilgængelige teknikker og ved hjælp af selektiv nedrivning for at muliggøre fjernelse og sikker håndtering af farlige stoffer og lette genbrug og genanvendelse af høj kvalitet ved selektiv fjernelse af materialer ved hjælp af tilgængelige sorteringssystemer for bygge- og nedrivningsaffald. |
||
|
Der træffes foranstaltninger til at reducere emissioner af støj, støv og forurenende stoffer under bygge- og vedligeholdelsesarbejder. |
||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag. |
6.14. Infrastruktur til jernbanetransport
Beskrivelse af aktiviteten
Anlæggelse, modernisering, drift og vedligeholdelse af jernbaner og undergrundsbaner samt broer og tunneller, stationer, terminaler, jernbaneservicefaciliteter (273), sikkerheds- og trafikstyringssystemer, herunder levering af arkitekttjenester, ingeniørtjenester, planlægningstjenester, bygningsinspektionstjenester og landmålings- og kortlægningstjenester samt udførelse af fysisk, kemisk og anden analytisk testning af alle typer materialer og produkter.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig F42.12, F42.13, M71.12, M71.20, F43.21 og H52.21, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
En økonomisk aktivitet i denne kategori er en mulighedsskabende aktivitet, jf. artikel 10, stk. 1, litra i), i forordning (EU) 2020/852, når den efterlever de i dette afsnit fastsatte tekniske screeningskriterier.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer |
|||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag. |
||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. |
||||||||||||||||
|
Mindst 70 % (i vægtprocent) af det ikkefarlige bygge- og nedrivningsaffald (undtagen naturligt forekommende materiale som defineret i kategori 17 05 04 på den europæiske liste over affald, der er opstillet ved afgørelse 2000/532/EF), der genereres på byggepladsen, forberedes med henblik på genbrug, genanvendelse og anden materialenyttiggørelse, herunder opfyldning, hvor der anvendes affald til at erstatte andre materialer, i overensstemmelse med affaldshierarkiet og EU's protokol om håndtering af bygge- og nedrivningsaffald (276). Operatørerne begrænser affaldsproduktionen i forbindelse med bygge- og nedrivningsprocesser i overensstemmelse med EU's protokol om håndtering af bygge- og nedrivningsaffald og under hensyntagen til de bedste tilgængelige teknikker og ved hjælp af selektiv nedrivning for at muliggøre fjernelse og sikker håndtering af farlige stoffer og lette genbrug og genanvendelse af høj kvalitet ved selektiv fjernelse af materialer ved hjælp af tilgængelige sorteringssystemer for bygge- og nedrivningsaffald. |
||||||||||||||||
|
Hvor det er relevant i betragtning af det berørte områdes følsomhed, navnlig med hensyn til størrelsen af den berørte befolkning, mindskes støj og vibrationer fra brug af infrastruktur ved at indføre åbne grøfter, vægspærringer eller andre foranstaltninger, og dette sker i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/49/EF (277). Der træffes foranstaltninger til at reducere emissioner af støj, støv og forurenende stoffer under bygge- og vedligeholdelsesarbejder. |
||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag. |
6.15. Infrastruktur, der muliggør kulstoffattig vejtransport og offentlig transport
Beskrivelse af aktiviteten
Anlæggelse, modernisering, vedligeholdelse og drift af infrastruktur, der er nødvendig for drift af nulemissionsvejtransport uden emission af CO2 fra udstødning, samt infrastruktur til omladning og infrastruktur, der er nødvendig for at drive bytransport.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-koder, navnlig F42.11, F42.13, F71.1 og F71.20, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
En økonomisk aktivitet i denne kategori er en mulighedsskabende aktivitet, jf. artikel 10, stk. 1, litra i), i forordning (EU) 2020/852, når den efterlever de i dette afsnit fastsatte tekniske screeningskriterier.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer |
|||||||||||
|
|||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag. |
||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. |
||||||||||
|
Mindst 70 % (i vægtprocent) af det ikkefarlige bygge- og nedrivningsaffald (undtagen naturligt forekommende materiale som defineret i kategori 17 05 04 på den europæiske liste over affald, der er opstillet ved afgørelse 2000/532/EF), der genereres på byggepladsen, forberedes med henblik på genbrug, genanvendelse og anden materialenyttiggørelse, herunder opfyldning, hvor der anvendes affald til at erstatte andre materialer, i overensstemmelse med affaldshierarkiet og EU's protokol om håndtering af bygge- og nedrivningsaffald (278). Operatørerne begrænser affaldsproduktionen i forbindelse med bygge- og nedrivningsprocesser i overensstemmelse med EU's protokol om håndtering af bygge- og nedrivningsaffald og under hensyntagen til de bedste tilgængelige teknikker og ved hjælp af selektiv nedrivning for at muliggøre fjernelse og sikker håndtering af farlige stoffer og lette genbrug og genanvendelse af høj kvalitet ved selektiv fjernelse af materialer ved hjælp af tilgængelige sorteringssystemer for bygge- og nedrivningsaffald. |
||||||||||
|
Hvor det er relevant, mindskes støj og vibrationer fra brug af infrastruktur ved at indføre åbne grøfter, vægbarrierer eller andre foranstaltninger og er i overensstemmelse med direktiv 2002/49/EF. Der træffes foranstaltninger til at reducere emissioner af støj, støv og forurenende stoffer under bygge- og vedligeholdelsesarbejder. |
||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag. Hvis det er relevant, sikrer vedligeholdelse af vegetation langs vejtransportinfrastrukturen, at invasive arter ikke spredes. Der er gennemført afbødende foranstaltninger for at undgå forstyrrelse og fortrængning af vilde dyr og planter. |
6.16. Infrastruktur, der muliggør kulstoffattig transport ad vandveje
Beskrivelse af aktiviteten
Anlæggelse, modernisering, drift og vedligeholdelse af infrastruktur, der er nødvendig for drift af fartøjer uden CO2-emissioner fra udstødning eller havnens egen drift, samt infrastruktur til omladning.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-koder, navnlig F42.91, F71.1 eller F71.20, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
En økonomisk aktivitet i denne kategori er en mulighedsskabende aktivitet, jf. artikel 10, stk. 1, litra i), i forordning (EU) 2020/852, når den efterlever de i dette afsnit fastsatte tekniske screeningskriterier.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer |
|||||||||||||
|
|||||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag. |
||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. |
||||||||||||
|
Mindst 70 % (i vægtprocent) af det ikkefarlige bygge- og nedrivningsaffald (undtagen naturligt forekommende materiale som defineret i kategori 17 05 04 på den europæiske liste over affald, der er opstillet ved afgørelse 2000/532/EF), der genereres på byggepladsen, forberedes med henblik på genbrug, genanvendelse og anden materialenyttiggørelse, herunder opfyldning, hvor der anvendes affald til at erstatte andre materialer, i overensstemmelse med affaldshierarkiet og EU's protokol om håndtering af bygge- og nedrivningsaffald (279). Operatørerne begrænser affaldsproduktionen i forbindelse med bygge- og nedrivningsprocesser i overensstemmelse med EU's protokol om håndtering af bygge- og nedrivningsaffald og under hensyntagen til de bedste tilgængelige teknikker og ved hjælp af selektiv nedrivning for at muliggøre fjernelse og sikker håndtering af farlige stoffer og lette genbrug og genanvendelse af høj kvalitet ved selektiv fjernelse af materialer ved hjælp af tilgængelige sorteringssystemer for bygge- og nedrivningsaffald. |
||||||||||||
|
Der træffes foranstaltninger til at reducere emissioner af støj, vibration, støv og forurenende stoffer under bygge- og vedligeholdelsesarbejder. |
||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag. |
6.17. Kulstoffattig lufthavnsinfrastruktur
Beskrivelse af aktiviteten
Anlæggelse, modernisering, vedligeholdelse og drift af infrastruktur, der er nødvendig for drift af luftfartøjer uden CO2-emissioner fra udstødning eller lufthavnens egen drift, samt levering af fast strømforbindelse på jorden og forbehandlet luft til stationære luftfartøjer.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-koder, navnlig F41.20 og F42.99, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
En økonomisk aktivitet er en mulighedsskabende aktivitet, jf. artikel 10, stk. 1, litra i), i forordning (EU) 2020/852, når den efterlever de i dette afsnit fastsatte tekniske screeningskriterier.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer |
|||||||||||
|
|||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag. |
||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. |
||||||||||
|
Mindst 70 % (i vægtprocent) af det ikkefarlige bygge- og nedrivningsaffald (undtagen naturligt forekommende materiale som defineret i kategori 17 05 04 på den europæiske liste over affald, der er opstillet ved afgørelse 2000/532/EF), der genereres på byggepladsen, forberedes med henblik på genbrug, genanvendelse og anden materialenyttiggørelse, herunder opfyldning, hvor der anvendes affald til at erstatte andre materialer, i overensstemmelse med affaldshierarkiet og EU's protokol om håndtering af bygge- og nedrivningsaffald (280). Operatørerne begrænser affaldsproduktionen i forbindelse med bygge- og nedrivningsprocesser i overensstemmelse med EU's protokol om håndtering af bygge- og nedrivningsaffald og under hensyntagen til de bedste tilgængelige teknikker og ved hjælp af selektiv nedrivning for at muliggøre fjernelse og sikker håndtering af farlige stoffer og lette genbrug og genanvendelse af høj kvalitet ved selektiv fjernelse af materialer ved hjælp af tilgængelige sorteringssystemer for bygge- og nedrivningsaffald. |
||||||||||
|
Der træffes foranstaltninger til at reducere emissioner af støj, vibration, støv og forurenende stoffer under bygge- og vedligeholdelsesarbejder. |
||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag. |
7. BYGGE- OG ANLÆGSVIRKSOMHED OG FAST EJENDOM
7.1. Opførelse af nye bygninger
Beskrivelse af aktiviteten
Udvikling af byggeprojekter i forbindelse med beboelsesejendomme og erhvervsbygninger ved at samle finansielle, tekniske og fysiske midler til at gennemføre byggeprojekter med henblik på senere salg samt opførelse af komplette beboelsesejendomme eller erhvervsbygninger for egen regning med henblik på salg eller på honorar- eller kontraktbasis.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-koder, navnlig F41.1 og F41.2, herunder også aktiviteter under F43, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer |
|||||||||||
Opførelse af nye bygninger, for hvilke:
|
|||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag. |
||||||||||
|
Hvis følgende vandapparater er installeret — dog ikke installationer i beboelsesejendomme — attesteres den specificerede vandanvendelse ved hjælp af produktdatablade, en bygningscertificering eller et eksisterende produktmærke i Unionen i overensstemmelse med de tekniske specifikationer i tillæg E til dette bilag:
For at undgå påvirkninger fra byggepladsen er aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. |
||||||||||
|
Mindst 70 % (i vægtprocent) af det ikkefarlige bygge- og nedrivningsaffald (undtagen naturligt forekommende materiale som omhandlet i kategori 17 05 04 på den europæiske liste over affald, der er opstillet ved afgørelse 2000/532/EF), der genereres på byggepladsen, forberedes med henblik på genbrug, genanvendelse og anden materialenyttiggørelse, herunder opfyldning, hvor der anvendes affald til at erstatte andre materialer, i overensstemmelse med affaldshierarkiet og EU's protokol om håndtering af bygge- og nedrivningsaffald (287). Operatørerne begrænser affaldsproduktionen i forbindelse med bygge- og nedrivningsprocesser i overensstemmelse med EU's protokol om håndtering af bygge- og nedrivningsaffald og under hensyntagen til de bedste tilgængelige teknikker og ved hjælp af selektiv nedrivning for at muliggøre fjernelse og sikker håndtering af farlige stoffer og lette genbrug og genanvendelse af høj kvalitet ved selektiv fjernelse af materialer ved hjælp af tilgængelige sorteringssystemer for bygge- og nedrivningsaffald. Bygningernes design og byggeteknikkerne understøtter cirkulariteten og påviser navnlig, på grundlag af ISO 20887 (288) eller andre standarder for vurdering af bygningers demontering eller tilpasningsevne, hvordan deres udformning bidrager til, at de er mere ressourceeffektive, kan tilpasses, er fleksible og kan demonteres, hvilket muliggør genbrug og genanvendelse. |
||||||||||
|
Bygningskomponenter og -materialer, der anvendes til opførelsen, er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag. Bygningskomponenter og -materialer, der anvendes under opførelsen, og som kan komme i kontakt med beboere (289), udleder mindre end 0,06 mg formaldehyd pr. m3 materiale eller komponent efter testning i overensstemmelse med betingelserne i bilag XVII til forordning (EF) nr. 1907/2006 og mindre end 0,001 mg andre kræftfremkaldende flygtige organiske forbindelser i kategori 1A og 1B pr. m3 materiale eller komponent efter testning i overensstemmelse med CEN/EN 16516 (290) eller ISO 16000-3:2011 (291) eller andre tilsvarende standardiserede testbetingelser og bestemmelsesmetoder (292). Hvis nybyggeriet er beliggende på et potentielt forurenet område (brownfieldområde), har området været genstand for en undersøgelse for potentielle forurenende stoffer, f.eks. ved hjælp af ISO-standard 18400 (293). Der træffes foranstaltninger til at reducere emissioner af støj, støv og forurenende stoffer under bygge- og vedligeholdelsesarbejder. |
||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag. Nybyggeriet er ikke bygget på noget af følgende:
|
7.2. Renovering af eksisterende bygninger
Beskrivelse af aktiviteten
Bygge- og anlægsarbejde eller forberedelse heraf.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-koder, navnlig F41 og F43, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
En økonomisk aktivitet i denne kategori er en omstillingsaktivitet som omhandlet i artikel 10, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852, når den efterlever de i dette afsnit fastsatte tekniske screeningskriterier.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer |
|||||||||||
Bygningsrenoveringen opfylder de gældende krav til større renoveringer (298). Alternativt fører det til et fald i primærenergibehovet (PED) på mindst 30 % (299). |
|||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag. |
||||||||||
|
Hvis følgende vandapparater er installeret som en del af renoveringsarbejder — dog ikke renoveringsarbejder i beboelsesejendomme — attesteres den specificerede vandanvendelse ved hjælp af produktdatablade, en bygningscertificering eller et eksisterende produktmærke i Unionen i overensstemmelse med de tekniske specifikationer i tillæg E til dette bilag:
|
||||||||||
|
Mindst 70 % (i vægtprocent) af det ikkefarlige bygge- og nedrivningsaffald (undtagen naturligt forekommende materiale som omhandlet i kategori 17 05 04 på den europæiske liste over affald, der er opstillet ved afgørelse 2000/532/EF), der genereres på byggepladsen, forberedes med henblik på genbrug, genanvendelse og anden materialenyttiggørelse, herunder opfyldning, hvor der anvendes affald til at erstatte andre materialer, i overensstemmelse med affaldshierarkiet og EU's protokol om håndtering af bygge- og nedrivningsaffald (300). Operatørerne begrænser affaldsproduktionen i forbindelse med bygge- og nedrivningsprocesser i overensstemmelse med EU's protokol om håndtering af bygge- og nedrivningsaffald og under hensyntagen til de bedste tilgængelige teknikker og ved hjælp af selektiv nedrivning for at muliggøre fjernelse og sikker håndtering af farlige stoffer og lette genbrug og genanvendelse af høj kvalitet ved selektiv fjernelse af materialer ved hjælp af tilgængelige sorteringssystemer for bygge- og nedrivningsaffald. Bygningernes design og byggeteknikkerne understøtter cirkulariteten og påviser navnlig, på grundlag af ISO 20887 (301) eller andre standarder for vurdering af bygningers demontering eller tilpasningsevne, hvordan deres udformning bidrager til, at de er mere ressourceeffektive, kan tilpasses, er fleksible og kan demonteres, hvilket muliggør genbrug og genanvendelse. |
||||||||||
|
Bygningskomponenter og -materialer, der anvendes til opførelsen, er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag. Bygningskomponenter og -materialer, der anvendes under bygningsrenoveringen, og som kan komme i kontakt med beboere (302), udleder mindre end 0,06 mg formaldehyd pr. m3 materiale eller komponent efter testning i overensstemmelse med betingelserne i bilag XVII til forordning (EF) nr. 1907/2006 og mindre end 0,001 mg andre kræftfremkaldende flygtige organiske forbindelser i kategori 1A og 1B pr. m3 materiale eller komponent efter testning i overensstemmelse med CEN/EN 16516 eller ISO 16000-3:2011 (303) eller andre tilsvarende standardiserede testbetingelser og bestemmelsesmetoder (304). Der træffes foranstaltninger til at reducere emissioner af støj, støv og forurenende stoffer under bygge- og vedligeholdelsesarbejder. |
||||||||||
|
Ikke relevant. |
7.3. Installation, vedligeholdelse og reparation af energibesparende udstyr
Beskrivelse af aktiviteten
Individuelle renoveringsforanstaltninger bestående af installation, vedligeholdelse eller reparation af energibesparende udstyr.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-koder, navnlig F42, F43, M71, C16, C17, C22, C23, C25, C27, C28, S95.21, S95.22 og C33.12, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
En økonomisk aktivitet i denne kategori er en mulighedsskabende aktivitet, jf. artikel 10, stk. 1, litra i), i forordning (EU) 2020/852, når den efterlever de i dette afsnit fastsatte tekniske screeningskriterier.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer |
|||||||||||||
Aktiviteten består af en af følgende individuelle foranstaltninger, forudsat at de opfylder de minimumskrav, der er fastsat for individuelle komponenter og systemer i de gældende nationale foranstaltninger til gennemførelse af direktiv 2010/31/EU, og, hvor det er relevant, er klassificeret i de to bedste energieffektivitetsklasser i overensstemmelse med forordning (EU) 2017/1369 og delegerede retsakter vedtaget i henhold til nævnte forordning:
|
|||||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag. |
||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||
|
Bygningskomponenter og -materialer er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag. Hvis der tilføjes varmeisolering til en eksisterende klimaskærm, gennemføres en bygningsundersøgelse i overensstemmelse med national lovgivning af en kompetent fagperson med uddannelse i asbestundersøgelser. Fjernelse af isolering, der indeholder eller kan forventes at indeholde asbest, brydning eller mekanisk boring eller skruning eller fjernelse af isoleringsplader, isolerende fliser og andre asbestholdige materialer, foretages af behørigt uddannet personale med sundhedsovervågning før, under og efter arbejdet i overensstemmelse med national lovgivning. |
||||||||||||
|
Ikke relevant |
7.4. Installation, vedligeholdelse og reparation af ladestationer til elektriske køretøjer i bygninger (og parkeringspladser, der hører til bygninger)
Beskrivelse af aktiviteten
Installation, vedligeholdelse og reparation af ladestationer til elektriske køretøjer i bygninger og parkeringspladser, der hører til bygninger.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-koder, navnlig F42, F43, M71, C16, C17, C22, C23, C25, C27 og C28, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
En økonomisk aktivitet i denne kategori er en mulighedsskabende aktivitet, jf. artikel 10, stk. 1, litra i), i forordning (EU) 2020/852, når den efterlever de i dette afsnit fastsatte tekniske screeningskriterier.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer |
|||
Installation, vedligeholdelse eller reparation af ladestationer til elektriske køretøjer. |
|||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag. |
||
|
Ikke relevant |
||
|
Ikke relevant |
||
|
Ikke relevant |
||
|
Ikke relevant |
7.5. Installation, vedligeholdelse og reparation af instrumenter og anordninger til måling, regulering og kontrol af bygningers energimæssige ydeevne
Beskrivelse af aktiviteten
Installation, vedligeholdelse og reparation af instrumenter og anordninger til måling, regulering og kontrol af bygningers energimæssige ydeevne
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-koder, navnlig F42, F43, M71, C16, C17, C22, C23, C25, C27 og C28, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
En økonomisk aktivitet i denne kategori er en mulighedsskabende aktivitet, jf. artikel 10, stk. 1, litra i), i forordning (EU) 2020/852, når den efterlever de i dette afsnit fastsatte tekniske screeningskriterier.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer |
|||||||||
Aktiviteten består af en af følgende individuelle foranstaltninger:
|
|||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag. |
||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||
|
Ikke relevant |
7.6. Installation, vedligeholdelse og reparation af vedvarende energiteknologier
Beskrivelse af aktiviteten
Installation, vedligeholdelse og reparation af vedvarende energiteknologier på stedet.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-koder, navnlig F42, F43, M71, C16, C17, C22, C23, C25, C27 og C28, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
En økonomisk aktivitet i denne kategori er en mulighedsskabende aktivitet, jf. artikel 10, stk. 1, litra i), i forordning (EU) 2020/852, når den efterlever de i dette afsnit fastsatte tekniske screeningskriterier.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer |
|||||||||||||||||
Aktiviteten består af en af følgende individuelle foranstaltninger i tilfælde af installation på stedet som tekniske bygningsinstallationer:
|
|||||||||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag. |
||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
7.7. Erhvervelse og ejerskab af bygninger
Beskrivelse af aktiviteten
Køb af fast ejendom og udøvelse af ejendomsret til denne faste ejendom.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode L68 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer |
|||||||
|
|||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag. |
||||||
|
Ikke relevant |
||||||
|
Ikke relevant |
||||||
|
Ikke relevant |
||||||
|
Ikke relevant |
8. INFORMATION OG KOMMUNIKATION
8.1. Databehandling, webhosting og lignende serviceydelser
Beskrivelse af aktiviteten
Lagring, manipulation, forvaltning, bevægelse, kontrol, visning, kobling, udveksling, sending eller behandling af data via datacentre (306), herunder edge computing.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode J63.11 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
En økonomisk aktivitet i denne kategori er en omstillingsaktivitet som omhandlet i artikel 10, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852, når den efterlever de i dette afsnit fastsatte tekniske screeningskriterier.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer |
|||||||
|
|||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag. |
||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. |
||||||
|
Det anvendte udstyr opfylder kravene i direktiv 2009/125/EF for servere og datalagringsprodukter. Det anvendte udstyr indeholder ikke stoffer, der er underlagt begrænsninger, og som er opført i bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/65/EU (309), medmindre koncentrationsværdierne i vægtprocent i homogene materialer ikke overstiger de maksimumsværdier, der er anført i nævnte bilag. Der er indført en affaldshåndteringsplan, som sikrer maksimal genanvendelse ved levetidens udløb for elektrisk og elektronisk udstyr, herunder gennem kontraktlige aftaler med genanvendelsespartnere, afspejling i finansielle prognoser eller officiel projektdokumentation. Når udstyret er udtjent, gennemgår det forarbejdelse med henblik på genbrug, nyttiggørelse eller genanvendelse eller korrekt behandling, herunder udtagning af alle væsker og selektiv behandling i overensstemmelse med bilag VII til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/19/EU (310). |
||||||
|
Ikke relevant |
||||||
|
Ikke relevant |
8.2. Datadrevne løsninger til reduktion af drivhusgasemissioner
Beskrivelse af aktiviteten
Udvikling eller anvendelse af IKT-løsninger, der tager sigte på at indsamle, overføre og lagre data samt på modellering og anvendelse heraf, hvor disse aktiviteter primært tager sigte på levering af data og analyser, der muliggør reduktion af drivhusgasemissioner. Sådanne IKT-løsninger kan bl.a. omfatte anvendelse af decentrale teknologier (dvs. distributed ledger-teknologier), tingenes internet (IoT), 5G og kunstig intelligens. De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-koder, navnlig J61, J62 og J63.11, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
En økonomisk aktivitet i denne kategori er en mulighedsskabende aktivitet, jf. artikel 10, stk. 1, litra i), i forordning (EU) 2020/852, når den efterlever de i dette afsnit fastsatte tekniske screeningskriterier.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer |
|||||
|
|||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag. |
||||
|
Ikke relevant |
||||
|
Det anvendte udstyr opfylder de krav, der er fastsat i overensstemmelse med direktiv 2009/125/EF, for servere og datalagringsprodukter. Det anvendte udstyr indeholder ikke stoffer, der er underlagt begrænsninger, og som er opført i bilag II til direktiv 2011/65/EU, medmindre koncentrationsværdierne i vægtprocent i homogene materialer ikke overstiger de værdier, der er anført i nævnte bilag. Der er indført en affaldshåndteringsplan, som sikrer maksimal genanvendelse ved levetidens udløb for elektrisk og elektronisk udstyr, herunder gennem kontraktlige aftaler med genanvendelsespartnere, afspejling i finansielle prognoser eller officiel projektdokumentation. Når udstyret er udtjent, gennemgår det forarbejdelse med henblik på genbrug, nyttiggørelse eller genanvendelse eller korrekt behandling, herunder udtagning af alle væsker og selektiv behandling i overensstemmelse med bilag VII til direktiv 2012/19/EU. |
||||
|
Ikke relevant |
||||
|
Ikke relevant |
9. LIBERALE, VIDENSKABELIGE OG TEKNISKE AKTIVITETER
9.1. Tæt på markedsforskning, -udvikling og -innovation
Beskrivelse af aktiviteten
Forskning, anvendt forskning og eksperimentel udvikling af løsninger, processer, teknologier, forretningsmodeller og andre produkter, der er beregnet til reduktion, undgåelse eller fjernelse af drivhusgasemissioner (FU&I), for hvilke evnen til at reducere, fjerne eller undgå drivhusgasemissioner i de økonomiske aktiviteter som minimum er påvist i et relevant miljø, der mindst svarer til det teknologiske modenhedsniveau (TRL) 6 (314).
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig M71.1.2 og M72.1, eller for forskning, der er en integrerende del af de økonomiske aktiviteter, for hvilke der er fastsat tekniske screeningskriterier i dette bilag, NACE-koderne i andre afsnit i dette bilag i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
En økonomisk aktivitet i denne kategori er en mulighedsskabende aktivitet, jf. artikel 10, stk. 1, litra i), i forordning (EU) 2020/852, når den efterlever de i dette afsnit fastsatte tekniske screeningskriterier.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer |
|||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||||||||||
|
Den/det udforskede teknologi, produkt eller anden løsning er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag. |
||||||||||||||||||
|
Alle potentielle risici for vandområders gode tilstand eller gode økologiske potentiale, herunder overfladevand og grundvand, eller for havvandets gode miljøtilstand som følge af den/det udforskede teknologi, produkt eller anden løsning vurderes og imødegås. |
||||||||||||||||||
|
Alle potentielle risici for målene for den cirkulære økonomi som følge af den/det udforskede teknologi, produkt eller anden løsning vurderes og imødegås ved at tage hensyn til de former for potentiel væsentlig skade, der er omhandlet i artikel 17, stk. 1, litra d), i forordning (EU) 2020/852. |
||||||||||||||||||
|
Alle potentielle risici med hensyn til at føre til en betydelig stigning i emissioner af forurenende stoffer til luft, vand eller jord fra den/det udforskede teknologi, produkt eller anden løsning vurderes og imødegås. |
||||||||||||||||||
|
Alle potentielle risici for økosystemernes gode tilstand eller modstandsdygtighed eller for bevaringsstatussen for levesteder og arter, herunder dem, som er af interesse for Unionen, fra den/det udforskede teknologi, produkt eller anden løsning vurderes og imødegås. |
9.2. Forskning, udvikling og innovation inden for direkte luftopsamling af CO2
Beskrivelse af aktiviteten
Forskning, anvendt forskning og eksperimentel udvikling af løsninger, processer, teknologier, forretningsmodeller og andre produkter rettet mod direkte luftopsamling af CO2 i atmosfæren.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-koder, navnlig M71.1.2 og M72.1, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
En økonomisk aktivitet i denne kategori er en mulighedsskabende aktivitet, jf. artikel 10, stk. 1, litra i), i forordning (EU) 2020/852, når den efterlever de i dette afsnit fastsatte tekniske screeningskriterier.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer |
|||||||||||
|
|||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||
|
Den/det udforskede teknologi, produkt eller anden løsning er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag. |
||||||||||
|
Alle potentielle risici for vandområders gode tilstand eller gode økologiske potentiale, herunder overfladevand og grundvand, eller for havvandets gode miljøtilstand som følge af den/det udforskede teknologi, produkt eller anden løsning vurderes og imødegås. |
||||||||||
|
Alle potentielle risici for målene for den cirkulære økonomi som følge af den/det udforskede teknologi, produkt eller anden løsning vurderes og imødegås ved at tage hensyn til de former for potentiel væsentlig skade, der er omhandlet i artikel 17, stk. 1, litra d), i forordning (EU) 2020/852. |
||||||||||
|
Alle potentielle risici med hensyn til at føre til en betydelig stigning i emissioner af forurenende stoffer til luft, vand eller jord fra den/det udforskede teknologi, produkt eller anden løsning vurderes og imødegås. |
||||||||||
|
Alle potentielle risici for økosystemernes gode tilstand eller modstandsdygtighed eller for bevaringsstatussen for levesteder og arter, herunder dem, som er af interesse for Unionen, fra den/det udforskede teknologi, produkt eller anden løsning vurderes og imødegås. |
9.3. Liberale tjenesteydelser i forbindelse med bygningers energimæssige ydeevne
Beskrivelse af aktiviteten
Liberale tjenesteydelser i forbindelse med bygningers energimæssige ydeevne.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode M71 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
En økonomisk aktivitet i denne kategori er en mulighedsskabende aktivitet, jf. artikel 10, stk. 1, litra i), i forordning (EU) 2020/852, når den efterlever de i dette afsnit fastsatte tekniske screeningskriterier.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer |
|||||||||||
Aktiviteten består af en af følgende:
|
|||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag. |
||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||
|
Ikke relevant |
(1) Etablering af skov gennem tilplantning af og/eller bevidst tilsåning af arealer, der indtil det tidspunkt har været udnyttet til andre formål, indebærer en omlægning af arealudnyttelsen fra ikkeskov til skov, jf. FAO's opgørelse af verdens skovressourcer i 2020. Termer og definitioner (udgave af 4.6.2021: http://www.fao.org/3/I8661EN/i8661en.pdf).
(2) Arealer på over 0,5 ha bevokset med træer af en højde på over 5 m og med en kronedækningsgrad på mindst 10 % af arealet, eller træbevoksning, der kan nå disse højder på lokaliteten. Definitionen omfatter ikke arealer, der hovedsagelig udnyttes til landbrugsmæssige eller bymæssige formål, jf. FAO's opgørelse af verdens skovressourcer i 2020. Termer og definitioner (udgave af 4.6.2021: http://www.fao.org/3/I8661EN/i8661en.pdf).
(3) »areal med stort kulstoflager«: vådområder, herunder tørvebundsarealer, og sammenhængende skovarealer i den i artikel 29, stk. 4, litra a), b) og c), i direktiv (EU) 2018/2001 anvendte betydning.
(4) Skovareal, der har en langsigtet (ti år eller mere) dokumenteret forvaltningsplan, der sigter mod definerede forvaltningsmål, og som revideres regelmæssigt.
FAO's opgørelse af verdens skovressourcer i 2020. Termer og definitioner (udgave af 4.6.2021: http://www.fao.org/3/I8661EN/i8661en.pdf).
(5) Herunder en analyse af i) træressourcernes bæredygtighed på lang sigt, ii) virkninger/pres på bevaring af levesteder, tilknyttede levesteders mangfoldighed og betingelser for træhøstning, der minimerer påvirkninger af jordbunden.
(6) Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 807/2014 af 11. marts 2014 om supplerende bestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om indførelse af overgangsbestemmelser (EUT L 227 af 31.7.2014, s. 1).
(7) Forest Europes paneuropæiske retningslinjer for nyplantning og genplantning af skov med særligt fokus på bestemmelserne i UNFCCC, som er vedtaget på ekspertmødet i MCPFE den 12.-13. november 2008 og af PEBLDS-kontoret på vegne af PEBLDS-rådet den 4. november 2008 (udgave af 4.6.2021: https://www.foresteurope.org/docs/other_meetings/2008/Geneva/Guidelines_Aff_Ref_ADOPTED.pdf).
(8) »areal med stort kulstoflager«: vådområder, herunder tørvebundsarealer, og sammenhængende skovarealer i den i artikel 29, stk. 4, litra a), b) og c), i direktiv (EU) 2018/2001 anvendte betydning.
(9) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 995/2010 af 20. oktober 2010 om fastsættelse af krav til virksomheder, der bringer træ og træprodukter i omsætning (EUT L 295 af 12.11.2010, s. 23).
(10) 2019-finjusteringen af IPCC's retningslinjer fra 2006 for nationale drivhusgasopgørelser (udgave af 4.6.2021: https://www.ipcc-nggip.iges.or.jp/public/2019rf/).
(11) Skovareal, der er udpeget til at blive beholdt som skov, og som ikke må omlægges til anden arealanvendelse.
FAO's opgørelse af verdens skovressourcer i 2020. Termer og definitioner (udgave af 4.6.2021: http://www.fao.org/3/I8661EN/i8661en.pdf).
(12) »kildeområde«: geografisk afgrænset område, som råprodukter i form af skovbiomasse stammer fra, hvorfra der er pålidelige og uafhængige oplysninger, og hvor forholdene er tilstrækkelig ensartede til, at risikoen i forbindelse med skovbiomassens bæredygtigheds- og lovlighedskarakteristik kan vurderes.
(13) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider (EUT L 309 af 24.11.2009, s. 71).
(14) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1009 af 5. juni 2019 om fastsættelse af regler om tilgængeliggørelse på markedet af EU-gødningsprodukter og om ændring af forordning (EF) nr. 1069/2009 og (EF) nr. 1107/2009 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2003/2003 (EUT L 170 af 25.6.2019, s. 1).
(15) Som gennemfører Stockholmkonventionen om persistente organiske miljøgifte i Unionen (EUT L 209 af 31.7.2006, s. 3).
(16) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1021 af 20. juni 2019 om persistente organiske miljøgifte (EUT L 169 af 25.6.2019, s. 45).
(17) Rotterdam-konventionen om proceduren for forudgående informeret samtykke for visse farlige kemikalier og pesticider i international handel (EUT L 63 af 6.3.2003, s. 29).
(18) Minamatakonventionen om kviksølv (EUT L 142 af 2.6.2017, s. 6).
(19) Montreal-protokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget (EFT L 297 af 31.10.1988, s. 21).
(20) WHO's vejledende klassifikation af pesticider efter farlighed (2019-udgaven) (udgave af 4.6.2021: https://apps.who.int/iris/bitstream/handle/10665/332193/9789240005662-eng.pdf?ua=1).
(21) Genopretning af skov omfatter:
— |
rehabilitering, dvs. genopretning af ønskede arter, strukturer eller processer i et eksisterende økosystem |
— |
genopbygning, dvs. genopretning af hjemmehørende planter på arealer, der anvendes til andre formål |
— |
indvinding, dvs. genopretning af stærkt nedbrudte arealer uden vegetation |
— |
mest gennemgribende udskiftning, hvor arter, der er dårligt egnede til et bestemt sted og ude af stand til at migrere, udskiftes med indførte arter, i takt med at klimaet hurtigt ændrer sig. |
Modul for genopretning af skov. I værktøjskassen til bæredygtig skovforvaltning (udgave af 4.6.2021: http://www.fao.org/sustainable-forest-management/toolbox/modules/forest-restoration/basic-knowledge/en/).
(22) Økologisk genopretning (også genopretning af økosystemet):
— |
processen med at bringe et økosystem tilbage til en naturlig og uberørt struktur og funktion før forstyrrelse |
— |
processen med at hjælpe med at genetablere et økosystem, der er blevet forringet, beskadiget eller ødelagt |
— |
processen med bevidst ændring af et sted med henblik på at etablere et defineret, naturligt økosystem. Målet med denne proces er at efterligne strukturen, funktionen, mangfoldigheden og dynamikken i det specificerede økosystem |
— |
menneskelig indgriben …, der har til formål at fremskynde genetablering af beskadigede levesteder eller bringe økosystemerne så tæt som muligt på deres uberørte tilstand. |
De mest anvendte definitioner/beskrivelser af nøglebegreber vedrørende genopretning af økosystemer. 11. partskonference under konventionen om den biologiske mangfoldighed. 2012. UNEP/CBD/COP/11/INF/19 (udgave af 4.6.2021: https://www.cbd.int/doc/meetings/cop/cop-11/information/cop-11-inf-19-en.pdf).
(23) Skovfornyelse er processen med at genoprette en skovs evne til at levere varer og tjenesteydelser, hvor den fornyede skovs tilstand ikke er den samme som før skovforringelsen.
De mest anvendte definitioner/beskrivelser af nøglebegreber vedrørende genopretning af økosystemer. 11. partskonference under konventionen om den biologiske mangfoldighed. 2012. UNEP/CBD/COP/11/INF/19 (udgave af 4.6.2021: https://www.cbd.int/doc/meetings/cop/cop-11/information/cop-11-inf-19-en.pdf).
(24) (Udgave af 4.6.2021: https://www.cbd.int/convention/text/).
(25) Genetablering af skov ved tilplantning og/eller bevidst tilsåning på arealer, der er klassificeret som skov.
FAO's opgørelse af verdens skovressourcer i 2020. Termer og definitioner (udgave af 4.6.2021: http://www.fao.org/3/I8661EN/i8661en.pdf).
(26) Skov, der overvejende består af træer, og som er etableret ved naturlig regenerering.
FAO's opgørelse af verdens skovressourcer i 2020. Termer og definitioner (udgave af 4.6.2021: http://www.fao.org/3/I8661EN/i8661en.pdf).
(27) En ekstrem vejrhændelse er en hændelse, der er sjælden på et bestemt sted og tidspunkt på året. Definitionen af sjælden varierer, men en ekstrem vejrhændelse vil normalt være lige så sjælden som eller sjældnere end den 10. eller 90. percentil af en sandsynlighedstæthedsfunktion, der er estimeret ud fra observationer. Karakteristikaene ved det, der kaldes ekstremt vejr, kan pr. definition variere fra sted til sted i absolut forstand. Når et ekstremt vejrmønster varer ved i et stykke tid, f.eks. en sæson, kan det klassificeres som en ekstrem klimahændelse, især hvis det udmunder i et gennemsnit eller en total, der i sig selv er ekstrem (f.eks. tørke eller kraftig regn over en sæson). Se IPCC, 2018: Bilag I: Ordliste (udgave af 4.6.2021: https://www.ipcc.ch/sr15/chapter/glossary/).
(28) Enhver ukontrolleret vegetationsbrand, som kræver en beslutning eller handling vedrørende bekæmpelse, den europæiske 2012-ordliste for naturbrande og skovbrande, der er udviklet under projektet European Forest Fire Network- »EUFOFINET«, som led i Interreg IVC-programmet (udgave af 4.6.2021: https://www.ctif.org/index.php/library/european-glossary-wildfires-and-forest-fires).
(29) Arealer på over 0,5 ha bevokset med træer af en højde på over 5 m og med en kronedækningsgrad på mindst 10 % af arealet, eller træbevoksning, der kan nå disse højder på lokaliteten. Definitionen omfatter ikke arealer, der hovedsagelig udnyttes til landbrugsmæssige eller bymæssige formål, jf. FAO's opgørelse af verdens skovressourcer i 2020. Termer og definitioner (udgave af 4.6.2021: http://www.fao.org/3/I8661EN/i8661en.pdf).
(30) Skovareal, der har en langsigtet (ti år eller mere) dokumenteret forvaltningsplan, der sigter mod definerede forvaltningsmål, og som revideres regelmæssigt.
FAO's opgørelse af verdens skovressourcer i 2020. Termer og definitioner (udgave af 4.6.2021: http://www.fao.org/3/I8661EN/i8661en.pdf).
(31) Herunder en analyse af i) træressourcernes bæredygtighed på lang sigt, ii) virkninger/pres på bevaring af levesteder, mangfoldighed af tilknyttede levesteder og betingelser for træhøstning, der minimerer påvirkninger af jordbunden.
(32) Forvaltningen og anvendelsen af skove og skovarealer på en måde og i et omfang, der bevarer deres biodiversitet, produktivitet, gendannelsesevne og vitalitet samt deres muligheder for nu og i fremtiden at opfylde relevante økologiske, økonomiske og samfundsmæssige funktioner på lokalt, nationalt og globalt niveau uden at skade andre økosystemer.
Resolution H1 General Guidelines for the Sustainable Management of Forests in Europe fra den anden ministerkonference om beskyttelse af skovene i Europa (Forest Europe), 16.-17. juni 1993, Helsinki/Finland (udgave af 4.6.2021: https://www.foresteurope.org/docs/MC/MC_helsinki_resolutionH1.pdf).
(33) Bilag 2 til resolution L2. Fælleseuropæiske retningslinjer for bæredygtig skovforvaltning. Tredje ministerkonference om beskyttelse af skovene i Europa, 2.-4. juni 1998, Lissabon/Portugal (udgave af 4.6.2021: https://foresteurope.org/wp-content/uploads/2016/10/MC_lisbon_resolutionL2_with_annexes.pdf#page=18).
(34) »areal med stort kulstoflager«: vådområder, herunder tørvebundsarealer, og sammenhængende skovarealer i den i artikel 29, stk. 4, litra a), b) og c), i direktiv (EU) 2018/2001 anvendte betydning.
(35) 2019-finjusteringen af IPCC's retningslinjer fra 2006 for nationale drivhusgasopgørelser (udgave af 4.6.2021: https://www.ipcc-nggip.iges.or.jp/public/2019rf/).
(36) Skovareal, der er udpeget til at blive beholdt som skov, og som ikke må omlægges til anden arealanvendelse.
(FAO's opgørelse af verdens skovressourcer i 2020. Termer og definitioner udgave af 4.6.2021: http://www.fao.org/3/I8661EN/i8661en.pdf).
(37) »kildeområde«: geografisk afgrænset område, som råprodukter i form af skovbiomasse stammer fra, hvorfra der er pålidelige og uafhængige oplysninger, og hvor forholdene er tilstrækkelig ensartede til, at risikoen i forbindelse med skovbiomassens bæredygtigheds- og lovlighedskarakteristik kan vurderes.
(38) Som gennemfører Stockholmkonventionen om persistente organiske miljøgifte i Unionen (EUT L 209 af 31.7.2006, s. 3).
(39) Arealer på over 0,5 ha bevokset med træer af en højde på over 5 m og med en kronedækningsgrad på mindst 10 % af arealet, eller træbevoksning, der kan nå disse højder på lokaliteten. Definitionen omfatter ikke arealer, der hovedsagelig udnyttes til landbrugsmæssige eller bymæssige formål, jf. FAO's opgørelse af verdens skovressourcer i 2020. Termer og definitioner (udgave af 4.6.2021: http://www.fao.org/3/I8661EN/i8661en.pdf).
(40) Skovareal, der har en langsigtet (ti år eller mere) dokumenteret forvaltningsplan, der sigter mod definerede forvaltningsmål, og som revideres regelmæssigt.
FAO's opgørelse af verdens skovressourcer i 2020. Termer og definitioner (udgave af 4.6.2021: http://www.fao.org/3/I8661EN/i8661en.pdf).
(41) Herunder en analyse af i) træressourcernes bæredygtighed på lang sigt, ii) virkninger/pres på bevaring af levesteder, mangfoldighed af tilknyttede levesteder og betingelser for træhøstning, der minimerer påvirkninger af jordbunden.
(42) Forvaltningen og anvendelsen af skove og skovarealer på en måde og i et omfang, der bevarer deres biodiversitet, produktivitet, gendannelsesevne og vitalitet samt deres muligheder for nu og i fremtiden at opfylde relevante økologiske, økonomiske og samfundsmæssige funktioner på lokalt, nationalt og globalt niveau uden at skade andre økosystemer.
Resolution H1 General Guidelines for the Sustainable Management of Forests in Europe fra den anden ministerkonference om beskyttelse af skovene i Europa (Forest Europe), 16.-17. juni 1993, Helsinki/Finland (udgave af 4.6.2021: https://www.foresteurope.org/docs/MC/MC_helsinki_resolutionH1.pdf).
(43) Bilag 2 til resolution L2. Fælleseuropæiske retningslinjer for bæredygtig skovforvaltning. Tredje ministerkonference om beskyttelse af skovene i Europa, 2.-4. juni 1998, Lissabon/Portugal (udgave af 4.6.2021: https://foresteurope.org/wp-content/uploads/2016/10/MC_lisbon_resolutionL2_with_annexes.pdf#page=18).
(44) »areal med stort kulstoflager«: vådområder, herunder tørvebundsarealer, og sammenhængende skovarealer i den i artikel 29, stk. 4, litra a), b) og c), i direktiv (EU) 2018/2001 anvendte betydning.
(45) 2019-finjusteringen af IPCC's retningslinjer fra 2006 for nationale drivhusgasopgørelser (udgave af 4.6.2021: https://www.ipcc-nggip.iges.or.jp/public/2019rf/).
(46) Skovareal, der er udpeget til at blive beholdt som skov, og som ikke må omlægges til anden arealanvendelse.
(FAO's opgørelse af verdens skovressourcer i 2020. Termer og definitioner udgave af 4.6.2021: http://www.fao.org/3/I8661EN/i8661en.pdf).
(47) »kildeområde«: geografisk afgrænset område, som råprodukter i form af skovbiomasse stammer fra, hvorfra der er pålidelige og uafhængige oplysninger, og hvor forholdene er tilstrækkelig ensartede til, at risikoen i forbindelse med skovbiomassens bæredygtigheds- og lovlighedskarakteristik kan vurderes.
(48) Som gennemfører Stockholmkonventionen om persistente organiske miljøgifte i Unionen (EUT L 209 af 31.7.2006, s. 3).
(49) WHO's vejledende klassifikation af pesticider efter farlighed (2019-udgaven) (udgave af 4.6.2021: https://apps.who.int/iris/bitstream/handle/10665/332193/9789240005662-eng.pdf?ua=1).
(50) Arealer på over 0,5 ha bevokset med træer af en højde på over 5 m og med en kronedækningsgrad på mindst 10 % af arealet, eller træbevoksning, der kan nå disse højder på lokaliteten. Definitionen omfatter ikke arealer, der hovedsagelig udnyttes til landbrugsmæssige eller bymæssige formål, jf. FAO's opgørelse af verdens skovressourcer i 2020. Termer og definitioner (udgave af 4.6.2021: http://www.fao.org/3/I8661EN/i8661en.pdf).
(51) Skovareal, der har en langsigtet (ti år eller mere) dokumenteret forvaltningsplan, der sigter mod definerede forvaltningsmål, og som revideres regelmæssigt, jf. FAO's opgørelse af verdens skovressourcer i 2020. Termer og definitioner (udgave af 4.6.2021: http://www.fao.org/3/I8661EN/i8661en.pdf).
(52) Det primære fastsatte forvaltningsmål for en forvaltningsenhed (FAO's opgørelse af verdens skovressourcer i 2020. Termer og definitioner udgave af 4.6.2021: http://www.fao.org/3/I8661EN/i8661en.pdf).
(53) Skov, hvor forvaltningsmålet er beskyttelse af jord og vand. (FAO's opgørelse af verdens skovressourcer i 2020. Termer og definitioner udgave af 4.6.2021: http://www.fao.org/3/I8661EN/i8661en.pdf).
(54) Skov, hvor forvaltningsmålet er bevaring af den biologiske mangfoldighed. Omfatter, men er ikke begrænset til, arealer, der er udpeget til bevarelse af biodiversitet inden for de beskyttede arealer. (FAO's opgørelse af verdens skovressourcer i 2020. Termer og definitioner udgave af 4.6.2021: http://www.fao.org/3/I8661EN/i8661en.pdf).
(55) Skov, hvor forvaltningsmålet er sociale tjenester. (FAO's opgørelse af verdens skovressourcer i 2020. Termer og definitioner udgave af 4.6.2021: http://www.fao.org/3/I8661EN/i8661en.pdf).
(56) Forvaltningen og anvendelsen af skove og skovarealer på en måde og i et omfang, der bevarer deres biodiversitet, produktivitet, gendannelsesevne og vitalitet samt deres muligheder for nu og i fremtiden at opfylde relevante økologiske, økonomiske og samfundsmæssige funktioner på lokalt, nationalt og globalt niveau uden at skade andre økosystemer.
Resolution H1 General Guidelines for the Sustainable Management of Forests in Europe fra den anden ministerkonference om beskyttelse af skovene i Europa (Forest Europe), 16.-17. juni 1993, Helsinki/Finland (udgave af 4.6.2021: https://www.foresteurope.org/docs/MC/MC_helsinki_resolutionH1.pdf).
(57) Bilag 2 til resolution L2. Fælleseuropæiske retningslinjer for bæredygtig skovforvaltning. Tredje ministerkonference om beskyttelse af skovene i Europa, 2.-4. juni 1998, Lissabon/Portugal (udgave af 4.6.2021: https://foresteurope.org/wp-content/uploads/2016/10/MC_lisbon_resolutionL2_with_annexes.pdf#page=18).
(58) »areal med stort kulstoflager«: vådområder, herunder tørvebundsarealer, og sammenhængende skovarealer i den i artikel 29, stk. 4, litra a), b) og c), i direktiv (EU) 2018/2001 anvendte betydning.
(59) 2019-finjusteringen af IPCC's retningslinjer fra 2006 for nationale drivhusgasopgørelser (udgave af 4.6.2021: https://www.ipcc-nggip.iges.or.jp/public/2019rf/).
(60) Skovareal, der er udpeget til at blive beholdt som skov, og som ikke må omlægges til anden arealanvendelse.
(FAO's opgørelse af verdens skovressourcer i 2020. Termer og definitioner udgave af 4.6.2021: http://www.fao.org/3/I8661EN/i8661en.pdf).
(61) »kildeområde«: geografisk afgrænset område, som råprodukter i form af skovbiomasse stammer fra, hvorfra der er pålidelige og uafhængige oplysninger, og hvor forholdene er tilstrækkelig ensartede til, at risikoen i forbindelse med skovbiomassens bæredygtigheds- og lovlighedskarakteristik kan vurderes.
(62) Som gennemfører Stockholmkonventionen om persistente organiske miljøgifte i Unionen (EUT L 209 af 31.7.2006, s. 3).
(63) WHO's vejledende klassifikation af pesticider efter farlighed (2019-udgaven) (udgave af 4.6.2021: https://apps.who.int/iris/bitstream/handle/10665/332193/9789240005662-eng.pdf?ua=1).
(64) Vådområder omfatter en bred vifte af landområder, som f.eks. marskområder, våde græsarealer og tørveområder, flodsletter, floder og søer og kystområder, som f.eks. salte marskområder, mangrover, tidevandsmudder og havgræsenge, og koralrev og andre havområder, der ikke er dybere end seks meter ved lavt tidevand, samt menneskeskabte vådområder, som f.eks. dæmninger, reservoirer, rismarker og spildevandsrensningsbassiner og -laguner. En indledning til Ramsarkonventionen om vådområder, 7. udg. (tidligere Ramsarkonventionshåndbogen). Ramsarkonventionens sekretariat, Gland, Schweiz.
(65) Tørveområder er økosystemer med tørvejord. Tørv består af mindst 30 % døde, delvist nedbrudte planterester, der er akkumuleret på stedet under vandlidende og ofte sure forhold. Resolution XIII.12 Guidance on identifying peatlands as Wetlands of International Importance (Ramsar Sites) for global climate change regulation as an additional argument to existing Ramsar criteria, Ramsarkonventionen vedtaget den 21.-29. oktober 2018.
(66) Konventionen om vådområder af international betydning navnlig som levesteder for vandfugle (udgave af 4.6.2021: https://www.ramsar.org/sites/default/files/documents/library/current_convention_text_e.pdf).
(67) Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet af 29. maj 1995 om forsvarlig anvendelse og bevaring af vådområder (KOM(95) 189 endelig).
(68) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 691/2011 af 6. juli 2011 om europæiske miljøøkonomiske regnskaber (EUT L 192 af 22.7.2011, s. 1).
(69) Ramsarkonventionen (2002) Principper og retningslinjer for genopretning af vådområder. Vedtaget ved Ramsarkonventionens resolution VIII.16 (2002) (udgave af 4.6.2021: https://www.ramsar.org/sites/default/files/documents/pdf/guide/guide-restoration.pdf).
(70) Ramsarkonventionen (2002) Resolution VIII.14 Nye retningslinjer for forvaltningsplanlægning for Ramsarområder og andre vådområder (version af 4.6.2021: https://www.ramsar.org/sites/default/files/documents/pdf/res/key_res_viii_14_e.pdf).
(71) 2019-finjusteringen af IPCC's retningslinjer fra 2006 for nationale drivhusgasopgørelser (udgave af 4.6.2021: https://www.ipcc-nggip.iges.or.jp/public/2019rf/).
(72) Som gennemfører Stockholmkonventionen om persistente organiske miljøgifte i Unionen (EUT L 209 af 31.7.2006, s. 3).
(73) WHO's vejledende klassifikation af pesticider efter farlighed (2019-udgaven) (udgave af 4.6.2021: https://apps.who.int/iris/bitstream/handle/10665/332193/9789240005662-eng.pdf?ua=1).
(74) For så vidt angår litra j)-m), er kriterierne for modificering omfattet af dette bilags afsnit 6.9 og 6.12.
(75) Som omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra a), nr. i), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/858 af 30. maj 2018 om godkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer, om ændring af forordning (EF) nr. 715/2007 og (EF) nr. 595/2009 og om ophævelse af direktiv 2007/46/EF (EUT L 151 af 14.6.2018, s. 1).
(76) Jf. del C, punkt 3, i bilag I til forordning (EU) 2018/858.
(77) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 595/2009 af 18. juni 2009 om typegodkendelse af motorkøretøjer og motorer med hensyn til emissioner fra tunge erhvervskøretøjer (Euro VI) og om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer og om ændring af forordning (EF) nr. 715/2007 og direktiv 2007/46/EF og om ophævelse af direktiv 80/1269/EØF, 2005/55/EF og 2005/78/EF (EUT L 188 af 18.7.2009, s. 1).
(78) Kommissionens forordning (EU) nr. 582/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse og ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 595/2009 med hensyn til emissioner fra tunge erhvervskøretøjer (Euro VI) og om ændring af bilag I og III til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF (EUT L 167 af 25.6.2011, s. 1).
(79) Indtil 31/12/2022, EURO VI, trin E, jf. forordning (EF) nr. 595/2009.
(80) Som defineret i artikel 4, stk. 1, litra a) og b), i forordning (EU) 2018/858.
(81) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/631 af 17. april 2019 om fastsættelse af præstationsnormer for nye personbilers og nye lette erhvervskøretøjers CO2-emissioner og om ophævelse af forordning (EF) nr. 443/2009 og (EU) nr. 510/2011 (EUT L 111 af 25.4.2019, s. 13).
(82) Som defineret i artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 168/2013 af 15. januar 2013 om godkendelse og markedsovervågning af to- og trehjulede køretøjer samt quadricykler (EUT L 60 af 2.3.2013, s. 52).
(83) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 168/2013 af 15. januar 2013 om godkendelse og markedsovervågning af to- og trehjulede køretøjer samt quadricykler (EUT L 60 af 2.3.2013, s. 52).
(84) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1242 af 20. juni 2019 om fastsættelse af præstationsnormer for nye tunge køretøjers CO2-emissioner og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 595/2009 og (EU) 2018/956 og Rådets direktiv 96/53/EF (EUT L 198 af 25.7.2019, s. 202).
(85) Energieffektivitetsindikatoren defineres som masseforholdet for udledt CO2 pr. transportenhed. Det er en repræsentativ værdi for skibsdriftens energieffektivitet over en sammenhængende periode, som repræsenterer fartøjets samlede handelsmønster. Vejledning i beregning af denne indikator findes i dokument MEPC.1/Circ. 684 fra IMO.
(86) Designindeks for energieffektivitet (udgave af 4.6.2021: http://www.imo.org/fr/MediaCentre/HotTopics/GHG/Pages/EEDI.aspx).
(87) EEDI-krav gældende den 1. april 2022 som vedtaget af Den Internationale Søfartsorganisations Komité til Beskyttelse af Havmiljøet på dens 74. samling.
(88) Brændstoffer, der opfylder de tekniske screeningskriterier i dette bilags afsnit 3.10 og 4.13.
(89) Brændstoffer, der opfylder de tekniske screeningskriterier i dette bilags afsnit 3.10 og 4.13.
(90) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/53/EF af 18. september 2000 om udrangerede køretøjer (EFT L 269 af 21.10.2000, s. 34).
(91) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/66/EF af 6. september 2006 om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer samt om ophævelse af direktiv 91/157/EØF (EUT L 266 af 26.9.2006, s. 1).
(92) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) (EUT L 334 af 17.12.2010, s. 17).
(93) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1).
(94) Hvor det er relevant, beregnes U-værdien i henhold til de gældende standarder, f.eks. EN ISO 10077-1:2017 (vinduer og døre), EN ISO 12631:2017 (ikkebærende ydervægge) og EN ISO 6946:2017 (andre bygningskomponenter og -elementer).
(95) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1369 af 4. juli 2017 om opstilling af rammer for energimærkning og om ophævelse af direktiv 2010/30/EU (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 1).
(96) Kommissionens henstilling 2013/179/EU af 9. april 2013 om brug af fælles metoder til at måle og formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus (EUT L 124 af 4.5.2013, s. 1).
(97) ISO-standard 14067:2018, Drivhusgasser — Produkters CO2-aftryk — Krav og retningslinjer for kvantificering (udgave af 4.6.2021: https://www.iso.org/standard/71206.html).
(98) ISO-standard 14064-1:2018, Drivhusgasser — Del 1: Specifikation med vejledning på organisationsniveau for kvantificering og rapportering af drivhusgasemissioner og -optag (udgave af 4.6.2021: https://www.iso.org/standard/66453.html).
(99) Beregnet i overensstemmelse med Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/331 af 19. december 2018 om fastlæggelse af midlertidige EU-regler for harmoniseret gratistildeling af emissionskvoter i henhold til artikel 10a i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (EUT L 59 af 27.2.2019, s. 8).
(100) Afspejler gennemsnitsværdien af de 10 % mest effektive anlæg i 2016 og 2017 (t CO2-ækvivalenter/t) som fastsat i bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/447 af 12. marts 2021 om fastsættelse af reviderede benchmarkværdier for gratistildeling af emissionskvoter for perioden fra 2021 til 2025 i henhold til artikel 10a, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (EUT L 87 af 15.3.2021, s. 29).
(101) Beregnet i overensstemmelse med forordning (EU) 2019/331.
(102) Afspejler gennemsnitsværdien for de 10 % mest effektive anlæg i 2016 og 2017 (t CO2-ækvivalenter/t) for grå cementklinker som fastsat i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2021/447 ganget med forholdet mellem klinker og cement på 0,65.
(103) Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/163/EU af 26. marts 2013 om fastsættelse af BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusionerne i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner i forbindelse med fremstilling af cement, kalk og magnesiumoxid (EUT L 100 af 9.4.2013, s. 1).
(104) Se referencedokumentet om bedste tilgængelige teknik (BREF) om økonomiske aspekter og tværgående miljøvirkninger (udgave af 4.6.2021: https://eippcb.jrc.ec.europa.eu/sites/default/files/2019-11/ecm_bref_0706.pdf).
(105) Samlet i én enkelt tærskel, der resulterer i summen af direkte og indirekte emissioner, beregnet som den gennemsnitlige værdi af de øverste 10 % af anlæggene på grundlag af de data, der er indsamlet i forbindelse med fastsættelsen af EU ETS-industriens benchmarks for perioden 2021-2026 og beregnet i overensstemmelse med metoden til fastsættelse af benchmarks i direktiv 2003/87/EF plus det væsentlige bidrag til kriteriet om modvirkning af klimaændringer for elproduktion (100 g CO2e/kWh) ganget med den gennemsnitlige energieffektivitet ved aluminiumsfremstilling (15,5 MWh/t Al).
(106) Beregnet i overensstemmelse med forordning (EU) 2019/331.
(107) Afspejler gennemsnitsværdien for de 10 % mest effektive anlæg i 2016 og 2017 (t CO2-ækvivalenter/t) som fastsat i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2021/447.
(108) Den fremstillede aluminium er ubearbejdet, ulegeret flydende aluminium fremstillet ved elektrolyse.
(109) Indirekte drivhusgasemissioner er de vugge-til-grav-emissioner af drivhusgasser, der produceres ved produktion af elektricitet, som anvendes til fremstilling af primær aluminium.
(110) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/1032 af 13. juni 2016 om fastsættelse af BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusioner i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU for så vidt angår non-ferro-metalindustrierne (EUT L 174 af 30.6.2016, s. 32).
(111) Beregnet i overensstemmelse med forordning (EU) 2019/331.
(112) Afspejler gennemsnitsværdien for de 10 % mest effektive anlæg i 2016 og 2017 (t CO2-ækvivalenter/t) som fastsat i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2021/447.
(113) Afspejler gennemsnitsværdien for de 10 % mest effektive anlæg i 2016 og 2017 (t CO2-ækvivalenter/t) som fastsat i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2021/447.
(114) Afspejler gennemsnitsværdien for de 10 % mest effektive anlæg i 2016 og 2017 (t CO2-ækvivalenter/t) som fastsat i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2021/447.
(115) Afspejler gennemsnitsværdien for de 10 % mest effektive anlæg i 2016 og 2017 (t CO2-ækvivalenter/t) som fastsat i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2021/447.
(116) Afspejler gennemsnitsværdien for de 10 % mest effektive anlæg i 2016 og 2017 (t CO2-ækvivalenter/t) som fastsat i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2021/447.
(117) Afspejler gennemsnitsværdien for de 10 % mest effektive anlæg i 2016 og 2017 (t CO2-ækvivalenter/t) som fastsat i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2021/447.
(118) Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2012/135/EU af 28. februar 2012 om fastlæggelse af BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusioner i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner for jern- og stålproduktion (EUT L 70 af 8.3.2012, s. 63).
(119) ISO-standard 14067:2018, Drivhusgasser — Produkters CO2-aftryk — Krav og retningslinjer for kvantificering (udgave af 4.6.2021: https://www.iso.org/standard/71206.html).
(120) ISO-standard 14064-1:2018, Drivhusgasser — Del 1: Specifikation med vejledning på organisationsniveau for kvantificering og rapportering af drivhusgasemissioner og -optag (udgave af 4.6.2021: https://www.iso.org/standard/66453.html).
(121) Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/732/EU af 9. december 2013 om fastlæggelse af BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusioner i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner for så vidt angår produktion efter chlor-alkali-processen (EUT L 332 af 11.12.2013, s. 34).
(122) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/902 af 30. maj 2016 om fastlæggelse af konklusionerne om den bedste tilgængelige teknik (BAT-konklusioner) i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU i forbindelse med spildevands- og luftrensning og styringssystemer i den kemiske sektor (EUT L 152 af 9.6.2016, s. 23).
(123) Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/738/EU af 9. oktober 2014 om fastlæggelse af BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusioner i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner for så vidt angår mineralolie- og gasraffinering (EUT L 307 af 28.10.2014, s. 38).
(124) Beregnet i overensstemmelse med forordning (EU) 2019/331.
(125) Afspejler gennemsnitsværdien for de 10 % mest effektive anlæg i 2016 og 2017 (t CO2-ækvivalenter/t) som fastsat i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2021/447.
(126) Referencedokument om bedste tilgængelige teknikker (BAT) »Uorganiske kemikalier i storskalaproduktion — faste stoffer og andre« (udgave af 4.6.2021: https://eippcb.jrc.ec.europa.eu/sites/default/files/2019-11/lvic-s_bref_0907.pdf).
(127) Gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/902.
(128) Beregnet i overensstemmelse med forordning (EU) 2019/331.
(129) Afspejler gennemsnitsværdien for de 10 % mest effektive anlæg i 2016 og 2017 (t CO2-ækvivalenter/t) som fastsat i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2021/447.
(130) Referencedokument om bedste tilgængelige teknikker (BAT) »Uorganiske kemikalier i storskalaproduktion — faste stoffer og andre« (udgave af 4.6.2021: https://eippcb.jrc.ec.europa.eu/sites/default/files/2019-11/lvic-s_bref_0907.pdf).
(131) Gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/902.
(132) ISO-standard 14067:2018, Drivhusgasser — Produkters CO2-aftryk — Krav og retningslinjer for kvantificering (udgave af 4.6.2021: https://www.iso.org/standard/71206.html).
(133) ISO-standard 14064-1:2018, Drivhusgasser — Del 1: Specifikation med vejledning på organisationsniveau for kvantificering og rapportering af drivhusgasemissioner og -optag (udgave af 4.6.2021: https://www.iso.org/standard/66453.html).
(134) Gennemførelsesafgørelse 2013/732/EU.
(135) Gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/902.
(136) Beregnet i overensstemmelse med forordning (EU) 2019/331.
(137) Afspejler gennemsnitsværdien for de 10 % mest effektive anlæg i 2016 og 2017 (t CO2-ækvivalenter/t) som fastsat i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2021/447.
(138) Afspejler gennemsnitsværdien for de 10 % mest effektive anlæg i 2016 og 2017 (t CO2-ækvivalenter/t) som fastsat i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2021/447.
(139) Afspejler gennemsnitsværdien for de 10 % mest effektive anlæg i 2016 og 2017 (t CO2-ækvivalenter/t) som fastsat i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2021/447.
(140) Afspejler gennemsnitsværdien for de 10 % mest effektive anlæg i 2016 og 2017 (t CO2-ækvivalenter/t) som fastsat i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2021/447.
(141) Afspejler gennemsnitsværdien for de 10 % mest effektive anlæg i 2016 og 2017 (t CO2-ækvivalenter/t) som fastsat i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2021/447.
(142) Afspejler gennemsnitsværdien for de 10 % mest effektive anlæg i 2016 og 2017 (t CO2-ækvivalenter/t) som fastsat i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2021/447.
(143) ISO-standard 14067:2018, Drivhusgasser — Produkters CO2-aftryk — Krav og retningslinjer for kvantificering (udgave af 4.6.2021: https://www.iso.org/standard/71206.html).
(144) ISO-standard 14064-1:2018, Drivhusgasser — Del 1: Specifikation med vejledning på organisationsniveau for kvantificering og rapportering af drivhusgasemissioner og -optag (udgave af 4.6.2021: https://www.iso.org/standard/66453.html).
(145) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/2117 af 21. november 2017 om fastlæggelse af BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusioner i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU for så vidt angår fremstilling af organiske kemikalier i storskalaproduktion (EUT L 323 af 7.12.2017, s. 1).
(146) Gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/902.
(147) Referencedokument om bedste tilgængelige teknikker (BAT) for fremstilling af uorganiske kemikalier i storskalaproduktion — ammoniak, syre og gødningsstoffer (udgave af 4.6.2021: https://eippcb.jrc.ec.europa.eu/sites/default/files/2019-11/lvic_aaf.pdf).
(148) Gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/902.
(149) Beregnet i overensstemmelse med forordning (EU) 2019/331.
(150) Afspejler gennemsnitsværdien for de 10 % mest effektive anlæg i 2016 og 2017 (t CO2-ækvivalenter/t) som fastsat i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2021/447.
(151) Referencedokument om bedste tilgængelige teknikker (BAT) for fremstilling af uorganiske kemikalier i storskalaproduktion — ammoniak, syre og gødningsstoffer (udgave af 4.6.2021: https://eippcb.jrc.ec.europa.eu/sites/default/files/2019-11/lvic_aaf.pdf).
(152) Gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/902.
(153) ISO-standard 14067:2018, Drivhusgasser — Produkters CO2-aftryk — Krav og retningslinjer for kvantificering (udgave af 4.6.2021: https://www.iso.org/standard/71206.html).
(154) ISO-standard 14064-1:2018, Drivhusgasser — Del 1: Specifikation med vejledning på organisationsniveau for kvantificering og rapportering af drivhusgasemissioner og -optag (udgave af 4.6.2021: https://www.iso.org/standard/66453.html).
(155) Vedvarende råmaterialer henviser til biomasse, industrielt bioaffald eller kommunalt bioaffald.
(156) Referencedokument om bedste tilgængelige teknik (BAT) for fremstilling af polymerer (udgave af 4.6.2021: https://eippcb.jrc.ec.europa.eu/sites/default/files/2019-11/pol_bref_0807.pdf).
(157) Gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/902.
(158) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet) (EUT L 164 af 25.6.2008, s. 19).
(159) Kommissionens afgørelse (EU) 2017/848 af 17. maj 2017 om fastlæggelse af kriterier og metodiske standarder for god miljøtilstand i havområder samt specifikationer og standardmetoder for overvågning og vurdering og om ophævelse af afgørelse 2010/477/EU (EUT L 125 af 18.5.2017, s. 43).
(160) Der findes praktisk vejledning for gennemførelsen af dette kriterium i Europa-Kommissionens meddelelse C (2020) 7730 final »Vejledende dokument om vindenergianlæg og EU's naturlovgivning« (udgave af 4.6.2021: https://ec.europa.eu/environment/nature/natura2000/management/docs/wind_farms_en.pdf).
(161) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter (EUT L 167 af 27.6.2012, s. 1).
(162) ISO-standard 14067:2018, Drivhusgasser — Produkters CO2-aftryk — Krav og retningslinjer for kvantificering (udgave af 4.6.2021: https://www.iso.org/standard/71206.html).
(163) ISO-standard 14064-1:2018, Drivhusgasser — Del 1: Specifikation med vejledning på organisationsniveau for kvantificering og rapportering af drivhusgasemissioner og -optag (udgave af 4.6.2021: https://www.iso.org/standard/66453.html).
(164) Offentligt tilgængeligt onlineværktøj udviklet af International Hydropower Association (IHA) i samarbejde med UNESCO's formand for global miljøændring (udgave af 4.6.2021: https://www.hydropower.org/gres).
(165) Praktisk vejledning findes i Kommissionens meddelelse C/2018/2619 »Vejledning om kravene til vandkraft i forbindelse med EU's naturlovgivning« (EUT C 213 af 18.6.2018, s. 1).
(166) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/107/EF af 15. december 2004 om arsen, cadmium, kviksølv, nikkel og polycykliske aromatiske kulbrinter i luften (EUT L 23 af 26.1.2005, s. 3).
(167) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/50/EF af 21. maj 2008 om luftkvaliteten og renere luft i Europa (EUT L 152 af 11.6.2008, s. 1).
(168) ISO-standard 14067:2018, Drivhusgasser — Produkters CO2-aftryk — Krav og retningslinjer for kvantificering (udgave af 4.6.2021: https://www.iso.org/standard/71206.html).
(169) ISO-standard 14064-1:2018, Drivhusgasser — Del 1: Specifikation med vejledning på organisationsniveau for kvantificering og rapportering af drivhusgasemissioner og -optag (udgave af 4.6.2021: https://www.iso.org/standard/66453.html).
(170) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/1442 af 31. juli 2017 om fastsættelse af BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusioner i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU for så vidt angår store fyringsanlæg (EUT L 212 af 17.8.2017, s. 1).
(171) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2193 af 25. november 2015 om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra mellemstore fyringsanlæg (EUT L 313 af 28.11.2015, s. 1).
(172) Gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/1442.
(173) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF (EUT L 315 af 14.11.2012, s. 1).
(174) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) (EUT L 334 af 17.12.2010, s. 17).
(175) Gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/1442.
(176) Den endelige teknologirapport som følge af informationsudvekslingen med medlemsstaterne, de berørte industrier og ikke-statslige organisationer indeholder tekniske oplysninger om de bedste tilgængelige teknologier, der anvendes i mellemstore fyringsanlæg for at mindske deres miljøvirkninger, og om de emissionsniveauer, der kan opnås med de bedste tilgængelige og fremspirende teknologier og de dermed forbundne omkostninger (udgave af 4.6.2021: https://circabc.europa.eu/ui/group/06f33a94-9829-4eee-b187-21bb783a0fbf/library/9a99a632-9ba8-4cc0-9679-08d929afda59/details).
(177) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1147 af 10. august 2018 om fastsættelse af BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusioner i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU for så vidt angår affaldsbehandling (EUT L 208 af 17.8.2018, s. 38).
(178) Kommissionens forordning (EU) nr. 548/2014 af 21. maj 2014 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF for så vidt angår små, mellemstore og store effekttransformere (EUT L 152 af 22.5.2014, s. 1).
(179) CEI EN 50588-1 Mellemstore effekttransformere 50 Hz med maksimal udstyrsspænding på højst 36 kV.
(180) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/944 af 5. juni 2019 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv 2012/27/EU (EUT L 158 af 14.6.2019, s. 125).
(181) Retningslinjer for miljø, sundhed og sikkerhed af 30. april 2007 (udgave af 4.6.2021: https://www.ifc.org/wps/wcm/ connect/29f5137d-6e17-4660-b1f9-02bf561935e5/Final%2B-%2BGeneral%2BEHS%2BGuidelines.pdf?MOD=AJPERES&CVID=jOWim3p).
(182) Rådets henstilling 1999/519/EF af 12. juli 1999 om begrænsning af befolkningens eksponering for elektromagnetiske felter (0 Hz-300 GHz) (EFT L 199 af 30.7.1999, s. 59).
(183) ICNIRP 1998 Retningslinjer for begrænsning af eksponeringen for tidsvarierende elektriske, magnetiske og elektromagnetiske felter (op til 300 GHz) (udgave af 4.6.2021: https://www.icnirp.org/cms/upload/publications/ICNIRPemfgdl.pdf).
(184) Europa-Kommissionens meddelelse C(2018)2620 »Energitransmissionsinfrastruktur og EU's naturlovgivning« (EUT C 213 af 18.6.2018, s. 62) indeholder praktiske retningslinjer for gennemførelsen af dette kriterium.
(185) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/18/EU af 4. juli 2012 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer og om ændring og efterfølgende ophævelse af Rådets direktiv 96/82/EF (EUT L 197 af 24.7.2012, s. 1).
(186) Gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1147.
(187) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF af 21. oktober 2009 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter (EUT L 285 af 31.10.2009, s. 10).
(188) Kommissionens forordning (EU) nr. 206/2012 af 6. marts 2012 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF for så vidt angår krav til miljøvenligt design af klimaanlæg og komfortventilatorer (EUT L 72 af 10.3.2012, s. 7), Kommissionens forordning (EU) nr. 813/2013 af 2. august 2013 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF for så vidt angår krav til miljøvenligt design af anlæg til rumopvarmning og anlæg til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning (EUT L 239 af 6.9.2013, s. 136) og Kommissionens forordning (EU) 2016/2281 af 30. november 2016 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter for så vidt angår krav til miljøvenligt design af luftvarmeprodukter, køleprodukter, HT-chillers til proceskøling og fancoil-enheder (EUT L 346 af 20.12.2016, s. 1).
(189) Kommissionens forordning (EU) nr. 206/2012 af 6. marts 2012 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF for så vidt angår krav til miljøvenligt design af klimaanlæg og komfortventilatorer (EUT L 72 af 10.3.2012, s. 7).
(190) Kraftvarmeproduktion er defineret i artikel 2, nr. 30), i direktiv 2012/27/EU.
(191) Kraftvarmeproduktion er defineret i artikel 2, nr. 30), i direktiv 2012/27/EU.
(192) Kraftvarmeproduktion er defineret i artikel 2, nr. 30), i direktiv 2012/27/EU.
(193) ISO-standard 14067:2018, Drivhusgasser — Produkters CO2-aftryk — Krav og retningslinjer for kvantificering (udgave af 4.6.2021: https://www.iso.org/standard/71206.html).
(194) ISO-standard 14064-1:2018, Drivhusgasser — Del 1: Specifikation med vejledning på organisationsniveau for kvantificering og rapportering af drivhusgasemissioner og -optag (udgave af 4.6.2021: https://www.iso.org/standard/66453.html).
(195) Gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/1442.
(196) Gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/1442.
(197) Den endelige teknologirapport som følge af informationsudvekslingen med medlemsstaterne, de berørte industrier og ikke-statslige organisationer indeholder tekniske oplysninger om de bedste tilgængelige teknologier, der anvendes i mellemstore fyringsanlæg for at mindske deres miljøvirkninger, og om de emissionsniveauer, der kan opnås med de bedste tilgængelige og fremspirende teknologier og de dermed forbundne omkostninger (udgave af 4.6.2021: https://circabc.europa.eu/ui/group/06f33a94-9829-4eee-b187-21bb783a0fbf/library/9a99a632-9ba8-4cc0-9679-08d929afda59/details).
(198) Gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1147.
(199) ISO-standard 14067:2018, Drivhusgasser — Produkters CO2-aftryk — Krav og retningslinjer for kvantificering (udgave af 4.6.2021: https://www.iso.org/standard/71206.html).
(200) ISO-standard 14064-1:2018, Drivhusgasser — Del 1: Specifikation med vejledning på organisationsniveau for kvantificering og rapportering af drivhusgasemissioner og -optag (udgave af 4.6.2021: https://www.iso.org/standard/66453.html).
(201) Gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/1442.
(202) Gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/1442.
(203) Den endelige teknologirapport som følge af informationsudvekslingen med medlemsstaterne, de berørte industrier og ikke-statslige organisationer indeholder tekniske oplysninger om de bedste tilgængelige teknologier, der anvendes i mellemstore fyringsanlæg for at mindske deres miljøvirkninger, og om de emissionsniveauer, der kan opnås med de bedste tilgængelige og fremspirende teknologier og de dermed forbundne omkostninger (udgave af 4.6.2021: https://circabc.europa.eu/ui/group/06f33a94-9829-4eee-b187-21bb783a0fbf/library/9a99a632-9ba8-4cc0-9679-08d929afda59/details).
(204) Gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1147.
(205) Infrastrukturlækageindekset (ILI) beregnes som aktuelt årligt reelt tab (CARL)/uundgåeligt årligt reelt tab (UARL): Det aktuelle årlige reelle tab (CARL) repræsenterer det reelle vandtab i forsyningsnettet (dvs. vand, der ikke leveres til slutbrugerne). Det uundgåelige årlige reelle tab (UARL) tager hensyn til, at der altid vil være lækager i et vandforsyningsnet. UARL beregnes på basis af faktorer som nettets samlede længde, antal tilslutninger og vandtrykket under drift.
(206) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2020/2184 af 16. december 2020 om kvaliteten af drikkevand (omarbejdning) (EUT L 435 af 23.12.2020, s. 1).
(207) Infrastrukturlækageindekset (ILI) beregnes som aktuelt årligt reelt tab (CARL)/uundgåeligt årligt reelt tab (UARL): Det aktuelle årlige reelle tab (CARL) repræsenterer det reelle vandtab i forsyningsnettet (dvs. vand, der ikke leveres til slutbrugerne). Det uundgåelige årlige reelle tab (UARL) tager hensyn til, at der altid vil være lækager i et vandforsyningsnet. UARL beregnes på basis af faktorer som nettets samlede længde, antal tilslutninger og vandtrykket under drift.
(208) F.eks. ud fra IPCC's retningslinjer for nationale drivhusgasopgørelser for spildevandsrensning (udgave af 4.6.2021: https://www.ipcc-nggip.iges.or.jp/public/2019rf/pdf/5_Volume5/19R_V5_6_Ch06_Wastewater.pdf).
(209) Som fastsat i bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/741 af 25. maj 2020 om mindstekrav til genbrug af vand (EUT L 177 af 5.6.2020, s. 32).
(210) Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand (EFT L 135 af 30.5.1991, s. 40).
(211) Rådets direktiv 86/278/EØF af 12. juni 1986 om beskyttelse af miljøet, navnlig jorden, i forbindelse med anvendelse i landbruget af slam fra rensningsanlæg (EFT L 181 af 4.7.1986, s. 6).
(212) Som fastsat i bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/741 af 25. maj 2020 om mindstekrav til genbrug af vand (EUT L 177 af 5.6.2020, s. 32).
(213) I Unionen er aktiviteten i overensstemmelse med artikel 10, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3) og den nationale lovgivning og affaldshåndteringsplaner.
(214) Gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1147.
(215) Som defineret i artikel 3, nr. 4, i direktiv 2008/98/EF.
(216) Som defineret i artikel 2, nr. 40), i direktiv (EU) 2018/2001.
(217) Gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1147.
(218) Som defineret i artikel 3, nr. 4, i direktiv 2008/98/EF.
(219) Gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1147.
(220) »Deponeringsanlæg« er defineret i artikel 2, litra g), i Rådets direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald (EFT L 182 af 16.7.1999, s. 1).
(221) Som fastsat i artikel 5, stk. 3, i direktiv 1999/31/EF.
(222) »Biogas« er defineret i artikel 2, nr. 28), i direktiv (EU) 2018/2001.
(223) Rådets direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald (EFT L 182 af 16.7.1999, s. 1).
(224) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF af 23. april 2009 om geologisk lagring af kuldioxid og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF, 2001/80/EF, 2004/35/EF, 2006/12/EF, 2008/1/EF og forordning (EF) nr. 1013/2006 (EUT L 140 af 5.6.2009, s. 114).
(225) ISO-standard 27914:2017, Opsamling, transport og geologisk lagring af kuldioxid — Geologisk lagring (udgave af 4.6.2021: https://www.iso.org/standard/64148.html).
(226) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1628 af 14. september 2016 om krav vedrørende emissionsgrænser for forurenende luftarter og partikler for og typegodkendelse af forbrændingsmotorer til mobile ikkevejgående maskiner, om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 og (EU) nr. 167/2013 og om ændring og ophævelse af direktiv 97/68/EF (EUT L 252 af 16.9.2016, s. 53).
(227) Dette omfatter motorbusser med karrosseritype klassificeret som »CE« (enkeltdækker lavgulvsbus), »CF« (dobbeltdækkerlavgulvsbus), »CG« (enkeltdækker leddelt lavgulvsbus), »CH« (dobbeltdækker leddelt lavgulvsbus), »CI« (åben enkeltdækkerbus) eller »CJ« (åben dobbeltdækkerbus), jf. del C, punkt 3, i bilag I til forordning (EU) 2018/858.
(228) Som nævnt i artikel 4, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2018/858.
(229) Jf. del C, punkt 3, i bilag I til forordning (EU) 2018/858.
(230) Indtil 31/12/2021, EURO VI, trin E, jf. forordning (EF) nr. 595/2009.
(231) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/740 af 25. maj 2020 om mærkning af dæk for så vidt angår brændstofeffektivitet og andre parametre, om ændring af forordning (EU) 2017/1369 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1222/2009 (EUT L 177 af 5.6.2020, s. 1).
(232) Som nævnt i artikel 4, stk. 1, litra a), nr. i), i forordning (EU) 2018/858.
(233) Som nævnt i artikel 4, stk. 1, litra b), nr. i), i forordning (EU) 2018/858.
(234) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 af 20. juni 2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6), om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer (EUT L 171 af 29.6.2007, s. 1).
(235) Som nævnt i artikel 4, stk. 1, i forordning (EU) 2018/858.
(236) Som fastsat i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/64/EF af 26. oktober 2005 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til genbrugelighed, genvindelighed og nyttiggørelsesmuligheder og om ændring af Rådets direktiv 70/156/EØF (EUT L 310 af 25.11.2005, s. 10).
(237) Kommissionens forordning (EU) 2018/1832 af 5. november 2018 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF, Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008 og Kommissionens forordning (EU) 2017/1151 med henblik på at forbedre typegodkendelsesprøvning og -procedurer for lette personbiler og lette erhvervskøretøjer med hensyn til emission, herunder vedrørende overensstemmelse efter ibrugtagning og emission ved faktisk kørsel og indførelse af anordninger til overvågning af forbruget af brændstof og elektrisk energi (EUT L 301 af 27.11.2018, s. 1).
(238) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/33/EF af 23. april 2009 om fremme af renere og mere energieffektive køretøjer til vejtransport (EUT L 120 af 15.5.2009, s. 5).
(239) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 540/2014 af 16. april 2014 om motorkøretøjers og udskiftningslyddæmpningssystemers støjniveau og om ændring af direktiv 2007/46/EF og om ophævelse af direktiv 70/157/EØF (EUT L 158 af 27.5.2014, s. 131).
(240) Som nævnt i artikel 4, stk. 1, litra b), nr. ii), i forordning (EU) 2018/858.
(241) Som nævnt i artikel 4, stk. 1, litra b), nr. iii), i forordning (EU) 2018/858.
(242) Som fastsat i forordning (EF) nr. 595/2009.
(243) Som angivet i bilag I til direktiv 2005/64/EF.
(244) Kommissionens forordning (EU) nr. 582/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse og ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 595/2009 med hensyn til emissioner fra tunge erhvervskøretøjer (Euro VI) og om ændring af bilag I og III til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF (EUT L 167 af 25.6.2011, s. 1).
(245) Energieffektivitetsindikatoren defineres som masseforholdet for udledt CO2 pr. transportenhed. Det er en repræsentativ værdi for skibsdriftens energieffektivitet over en sammenhængende periode, som repræsenterer fartøjets samlede handelsmønster. Vejledning i beregning af denne indikator findes i dokument MEPC.1/Circ. 684 fra IMO.
(246) Designindeks for energieffektivitet (udgave af 4.6.2021: http://www.imo.org/fr/MediaCentre/HotTopics/GHG/Pages/EEDI.aspx).
(247) EEDI-krav som vedtaget af Den Internationale Søfartsorganisations Komité til Beskyttelse af Havmiljøet på dens 75. samling. Fartøjer, der falder ind under de skibstyper, der er fastsat i MARPOL-konventionens bilag VI, regel 2, men som ikke betragtes som et nyt skib i henhold til denne regel, kan levere en opnået EEDI-værdi beregnet på frivillig basis i overensstemmelse med MARPOL-konventionens bilag VI, kapitel 4, og få disse beregninger kontrolleret i overensstemmelse med MARPOL-konventionens bilag VI, kapitel 2.
(248) Brændstoffer, der opfylder de tekniske screeningskriterier i dette bilags afsnit 3.10 og 4.13.
(249) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1257/2013 af 20. november 2013 om ophugning af skibe og ændring af forordning (EF) nr. 1013/2006 og direktiv 2009/16/EF (EUT L 330 af 10.12.2013, s. 1).
(250) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/2323 af 19. december 2016 om den europæiske liste over skibsophugningsanlæg i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1257/2013 om ophugning af skibe (EUT L 345 af 20.12.2016, s. 119).
(251) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/883 af 17. april 2019 om modtagefaciliteter i havne til aflevering af affald fra skibe, om ændring af direktiv 2010/65/EU og om ophævelse af direktiv 2000/59/EF (EUT L 151 af 7.6.2019, s. 116).
(252) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/802 af 11. maj 2016 om begrænsning af svovlindholdet i visse flydende brændstoffer (EUT L 132 af 21.5.2016, s. 58).
(253) (Udgave af 4.6.2021: http://www.imo.org/en/OurWork/Environment/PollutionPrevention/AirPollution/Pages/Sulphur-oxides-(SOx)-%E2%80%93-Regulation-14.aspx).
(254) For så vidt angår udvidelsen af de krav, der gælder for emissionskontrolområdet, til at omfatte andre EU-farvande, drøfter lande, der grænser op til Middelhavet, oprettelsen af relevante emissionskontrolområder inden for rammerne af Barcelonakonventionen.
(255) (Udgave af 4.6.2021: http://www.imo.org/en/OurWork/Environment/PollutionPrevention/AirPollution/Pages/Nitrogen-oxides-(NOx)-–-Regulation-13.aspx).
(256) I EU-farvande gælder kravet fra 2021 i Østersøen og Nordsøen.
(257) Den internationale konvention om kontrol af skadelige antibegroningssystemer på skibe af 5. oktober 2001.
(258) IMO-retningslinjer for kontrol med og forvaltning af skibes begroning for at minimere overførslen af invasive akvatiske arter, resolution MEPC.207(62).
(259) IMO's retningslinjer for mindskelse af undervandsstøj fra handelsskibsfarten for at tackle den negative indvirkning på havfaunaen (MEPC.1/Circ.833).
(260) Designindeks for energieffektivitet (udgave af 4.6.2021: http://www.imo.org/fr/MediaCentre/HotTopics/GHG/Pages/EEDI.aspx).
(261) EEDI-krav som vedtaget af Den Internationale Søfartsorganisations Komité til Beskyttelse af Havmiljøet på dens 75. samling. Fartøjer, der falder ind under de skibstyper, der er fastsat i MARPOL-konventionens bilag VI, regel 2, men som ikke betragtes som et nyt skib i henhold til denne regel, kan levere en opnået EEDI-værdi beregnet på frivillig basis i overensstemmelse med MARPOL-konventionens bilag VI, kapitel 4, og få disse beregninger kontrolleret i overensstemmelse med MARPOL-konventionens bilag VI, kapitel 2.
(262) Brændstoffer, der opfylder de tekniske screeningskriterier i dette bilags afsnit 3.10 og 4.13.
(263) For så vidt angår udvidelsen af de krav, der gælder for emissionskontrolområdet, til at omfatte andre EU-farvande, drøfter lande, der grænser op til Middelhavet, oprettelsen af relevante emissionskontrolområder inden for rammerne af Barcelonakonventionen.
(264) I EU-farvande gælder kravet fra 2021 i Østersøen og Nordsøen.
(265) IMO-retningslinjer for kontrol med og forvaltning af skibes begroning for at minimere overførslen af invasive akvatiske arter, resolution MEPC.207(62).
(266) IMO's retningslinjer for mindskelse af undervandsstøj fra handelsskibsfarten for at tackle den negative indvirkning på havfaunaen (MEPC.1/Circ.833).
(267) For så vidt angår udvidelsen af de krav, der gælder for emissionskontrolområdet, til at omfatte andre EU-farvande, drøfter lande, der grænser op til Middelhavet, oprettelsen af relevante emissionskontrolområder inden for rammerne af Barcelonakonventionen.
(268) I EU-farvande gælder kravet fra 2021 i Østersøen og Nordsøen.
(269) IMO-retningslinjer for kontrol med og forvaltning af skibes begroning for at minimere overførslen af invasive akvatiske arter, resolution MEPC.207(62).
(270) IMO's retningslinjer for mindskelse af undervandsstøj fra handelsskibsfarten for at tackle den negative indvirkning på havfaunaen (MEPC.1/Circ.833).
(271) Kommissionens beslutning 2000/532/EF af 3. maj 2000 om afløsning af beslutning 94/3/EF om udarbejdelse af en liste over affald i henhold til artikel 1, litra a), i Rådets direktiv 75/442/EØF om affald og af Rådets beslutning 94/904/EF om udarbejdelse af en liste over farligt affald i henhold til artikel 1, stk. 4, i Rådets direktiv 91/689/EØF om farligt affald (EFT L 226 af 6.9.2000, s. 3).
(272) EU's protokol om bygge- og nedrivningsaffald (udgave af 4.6.2021: https://ec.europa.eu/growth/content/eu-construction-and-demolition-waste-protocol-0_en).
(273) I overensstemmelse med artikel 3, nr. 11), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/34/EU af 21. november 2012 om oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde (EUT L 343 af 14.12.2012, s. 32).
(274) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797 af 11. maj 2016 om interoperabilitet i jernbanesystemet i Den Europæiske Union (EUT L 138 af 26.5.2016, s. 44).
(275) I overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1315/2013 af 11. december 2013 om Unionens retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet og om ophævelse af afgørelse nr. 661/2010/EU (EUT L 348 af 20.12.2013, s. 1).
(276) EU's protokol om bygge- og nedrivningsaffald (udgave af 4.6.2021: https://ec.europa.eu/growth/content/eu-construction-and-demolition-waste-protocol-0_en).
(277) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/49/EF af 25. juni 2002 om vurdering og styring af ekstern støj (EFT L 189 af 18.7.2002, s. 12).
(278) EU's protokol om bygge- og nedrivningsaffald (udgave af 4.6.2021: https://ec.europa.eu/growth/content/eu-construction-and-demolition-waste-protocol-0_en).
(279) EU's protokol om bygge- og nedrivningsaffald (udgave af 4.6.2021: https://ec.europa.eu/growth/content/eu-construction-and-demolition-waste-protocol-0_en).
(280) EU's protokol om bygge- og nedrivningsaffald (https://ec.europa.eu/growth/content/eu-construction-and-demolition-waste-protocol-0_en).
(281) Den beregnede energimængde, der er nødvendig for at opfylde det energibehov, der er forbundet med en bygnings typiske anvendelser, udtrykt ved en numerisk indikator for det samlede primærenergiforbrug i kWh/m2 pr. år og baseret på den relevante nationale beregningsmetode og som vist i energiattesten.
(282) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne (EUT L 153 af 18.6.2010, s. 13).
(283) For beboelsesejendomme foretages testningen for et repræsentativt sæt boliger/lejlighedstyper.
(284) Testen udføres i overensstemmelse med EN13187 (Thermal Performance of Buildings — Qualitative Detection of Thermal Irregularities in Building Envelopes — Infrared Method) og EN 13829 (Thermal performance of buildings. Determination of air permeability of buildings. Fan pressurisation method) eller tilsvarende standarder, der er godkendt af den respektive byggekontrol, hvor bygningen er beliggende.
(285) For beboelsesejendomme foretages beregningen og oplysningen for et repræsentativt sæt boliger/lejlighedstyper.
(286) GWP meddeles som en numerisk indikator for hver livscyklusfase udtrykt som kg CO2e/m2 (af det indendørs nytteareal) som gennemsnit for et år i en referenceperiode på 50 år. Dataudvælgelsen, scenariedefinitionen og beregningerne udføres i overensstemmelse med EN 15978 (BS EN 15978:2011. Sustainability of construction works. Assessment of environmental performance of buildings. Calculation method). Anvendelsesområdet for bygningsdele og teknisk udstyr er defineret i den fælles EU-niveauramme for indikator 1.2. Hvis der findes et nationalt beregningsværktøj, eller hvis det er nødvendigt for at give oplysninger eller opnå byggetilladelser, kan det pågældende værktøj anvendes til at give de påkrævede oplysninger. Andre beregningsværktøjer kan anvendes, hvis de opfylder minimumskriterierne i den fælles EU-niveauramme (udgave af 4.6.2021: https://susproc.jrc.ec.europa.eu/product-bureau/product-groups/412/documents), se indikator 1.2 brugermanual.
(287) EU's protokol om bygge- og nedrivningsaffald (udgave af 4.6.2021: https://ec.europa.eu/growth/content/eu-construction-and-demolition-waste-protocol-0_en).
(288) ISO 20887:2020 (Sustainability in buildings and civil engineering works — Design for disassembly and adaptability — Principles, requirements and guidance) (udgave af 4.6.2021: https://www.iso.org/standard/69370.html).
(289) Finder anvendelse på maling og lakker, loftsplader, gulvbelægninger, herunder tilknyttede klæbemidler og fugemasser, indvendig isolering og overfladebehandling, f.eks. til behandling af fugt og mug.
(290) CEN/TS 16516: 2013 (Construction products — Assessment of release of dangerous substances — Determination of emissions into indoor air.)
(291) ISO 16000-3:2011 (Indoor air — Part 3: Determination of formaldehyde and other carbonyl compounds in indoor air and test chamber air — Active sampling method) (udgave af 4.6.2021: https://www.iso.org/standard/51812.html).
(292) Emissionstærsklerne for kræftfremkaldende flygtige organiske forbindelser vedrører en testperiode på 28 dage.
(293) ISO 18400-serien om jordbundskvalitet — Prøveudtagning
(294) JRC ESDCA, LUCAS: Statistisk undersøgelse af arealanvendelse og arealdække, udgave af 4.6.2021: https://esdac.jrc.ec.europa.eu/projects/lucas.
(295) IUCN, IUCN's europæiske rødliste over truede arter (udgave af 4.6.2021: https://www.iucn.org/regions/europe/our-work/biodiversity-conservation/european-red-list-threatened-species).
(296) IUCN, IUCN's rødliste over truede arter (udgave af 4.6.2021: https://www.iucnredlist.org).
(297) Arealer på over 0,5 ha bevokset med træer af en højde på over 5 m og med en kronedækningsgrad på mindst 10 % af arealet, eller træbevoksning, der kan nå disse højder på lokaliteten. Definitionen omfatter ikke arealer, der hovedsagelig udnyttes til landbrugsmæssige eller bymæssige formål, jf. FAO's opgørelse af verdens skovressourcer i 2020. Termer og definitioner (udgave af 4.6.2021: http://www.fao.org/3/I8661EN/i8661en.pdf).
(298) Som fastsat i de gældende nationale og regionale byggeforskrifter for »større renoveringsarbejder« til gennemførelse af direktiv 2010/31/EU. Den energimæssige ydeevne for den bygning eller den renoverede del, der opgraderes, opfylder de omkostningsoptimale mindstekrav til energimæssig ydeevne i overensstemmelse med det pågældende direktiv.
(299) Det oprindelige primærenergibehov og den anslåede forbedring er baseret på en detaljeret bygningsundersøgelse, et energisyn udført af en akkrediteret uafhængig ekspert eller en anden gennemsigtig og forholdsmæssig metode og valideret ved hjælp af en energiattest. Forbedringen på 30 % skyldes et faktisk fald i primærenergibehovet (hvor nettofaldene i primærenergibehovet gennem vedvarende energikilder ikke tages i betragtning) og kan opnås gennem en række foranstaltninger inden for højst tre år.
(300) EU's protokol om bygge- og nedrivningsaffald (udgave af 4.6.2021: https://ec.europa.eu/growth/content/eu-construction-and-demolition-waste-protocol-0_en).
(301) ISO 20887:2020 (Sustainability in buildings and civil engineering works — Design for disassembly and adaptability — Principles, requirements and guidance) (udgave af 4.6.2021: https://www.iso.org/standard/69370.html).
(302) Finder anvendelse på maling og lakker, loftsplader, gulvbelægninger, herunder tilknyttede klæbemidler og fugemasser, indvendig isolering og overfladebehandling (f.eks. til behandling af fugt og mug).
(303) ISO 16000-3:2011 (Indoor air — Part 3: Determination of formaldehyde and other carbonyl compounds in indoor air and test chamber air — Active sampling method) (udgave af 4.6.2021: https://www.iso.org/standard/51812.html).
(304) Emissionstærsklerne for kræftfremkaldende flygtige organiske forbindelser vedrører en testperiode på 28 dage.
(305) Dette kan f.eks. påvises ved, at der foreligger en kontrakt om energimæssig ydeevne eller et bygningsautomatiserings- og kontrolsystem i overensstemmelse med artikel 14, stk. 4, og artikel 15, stk. 4, i direktiv 2010/31/EU.
(306) Datacentre omfatter følgende udstyr: IKT-udstyr og -tjenester, køling, datacenterstrømsudstyr, datacenterstrømfordelingsudstyr, datacenterbygning, overvågningssystemer.
(307) Den seneste udgave af den europæiske adfærdskodeks om energieffektivitet i datacentre er den seneste udgave, der er offentliggjort på Det Fælles Forskningscenters websted for den europæiske energieffektivitetsplatform (E3P), https://e3p.jrc.ec.europa.eu/communities/data-centres-code-conduct, med en overgangsperiode på seks måneder fra datoen for offentliggørelsen (2021-udgaven findes på https://e3p.jrc.ec.europa.eu/publications/2021-best-practice-guidelines-eu-code-conduct-data-centre-energy-efficiency).
(308) Udstedt den 1. juli 2019 af Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN) og Den Europæiske Komité for Elektroteknisk Standardisering (CENELEC) (udgave af 4.6.2021: https://www.cenelec.eu/dyn/www/f?p=104:110:508227404055501::::FSP_ORG_ID,FSP_PROJECT,FSP_LANG_ID:1258297,65095,25).
(309) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/65/EU af 8. juni 2011 om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr (EUT L 174 af 1.7.2011, s. 88).
(310) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/19/EU af 4. juli 2012 om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (EUT L 197 af 24.7.2012, s. 38).
(311) ETSI ES 203 199, Miljøteknik, Metode til miljømæssig livscyklusvurdering (LCA) af informations- og kommunikationsteknologiprodukter, -netværk og -tjenester (udgave af 4.6.2021: https://www.etsi.org/deliver/etsi_es/203100_203199/203199/01.03.00_50/es_203199v010300m.pdf). ETSI-standarden ETSI ES 203 199 svarer til ITU-standarden ITU-T L.1410.
(312) ISO-standard 14067:2018, Drivhusgasser — Produkters CO2-aftryk — Krav og retningslinjer for kvantificering (udgave af 4.6.2021: https://www.iso.org/standard/71206.html).
(313) ISO-standard 14064-2:2019, Drivhusgasser — Del 2: Specifikation med vejledning i kvantificering, overvågning og indberetning af reduktion i udledning af drivhusgasser eller af forøgelse af optagelse af drivhusgasser på projektniveau (udgave af 4.6.2021: https://www.iso.org/standard/66454.html).
(314) I overensstemmelse med bilag G til de generelle bilag til HORIZON 2020 WORK PROGRAMME 2016 2017, s. 29 (udgave af 4.6.2021: https://ec.europa.eu/research/participants/data/ref/h2020/other/wp/2016-2017/annexes/h2020-wp1617-annex-ga_en.pdf).
(315) Afspejler gennemsnitsværdien for de 10 % mest effektive anlæg i 2016 og 2017 (t CO2-ækvivalenter/t) som fastsat i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2021/447.
(316) ISO-standard 14067:2018, Drivhusgasser — Produkters CO2-aftryk — Krav og retningslinjer for kvantificering (udgave af 4.6.2021: https://www.iso.org/standard/71206.html).
(317) ISO-standard 14064-1:2018, Drivhusgasser — Del 1: Specifikation med vejledning på organisationsniveau for kvantificering og rapportering af drivhusgasemissioner og -optag (udgave af 4.6.2021: https://www.iso.org/standard/66453.html).
(318) ISO-standard 14067:2018, Drivhusgasser — Produkters CO2-aftryk — Krav og retningslinjer for kvantificering (udgave af 4.6.2021: https://www.iso.org/standard/71206.html).
(319) ISO-standard 14064-1:2018, Drivhusgasser — Del 1: Specifikation med vejledning på organisationsniveau for kvantificering og rapportering af drivhusgasemissioner og -optag (udgave af 4.6.2021: https://www.iso.org/standard/66453.html).
Tillæg A
GENERISKE KRITERIER FOR DNSH TIL TILPASNING TIL KLIMAÆNDRINGER
I. Kriterier
De fysiske klimarisici, der er væsentlige for aktiviteten, er blevet fastlagt ud fra dem, der er opført i tabellen i afsnit II i dette tillæg, ved at foretage en solid klimarisiko- og sårbarhedsvurdering i overensstemmelse med følgende trin:
Vurderingen af klimarisici og sårbarhed står i et rimeligt forhold til aktivitetens omfang og forventede levetid, således at:
Klimaprognoserne og vurderingen af konsekvenser er baseret på bedste praksis og tilgængelig vejledning og tager hensyn til den nyeste videnskab for sårbarheds- og risikoanalyse og dertil knyttede metoder i overensstemmelse med de seneste rapporter fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (2), videnskabelige fagfællebedømte publikationer og open source (3) - eller betalingsmodeller. For eksisterende aktiviteter og nye aktiviteter, hvorved der anvendes eksisterende fysiske aktiver, gennemfører den økonomiske aktør fysiske og ikkefysiske løsninger (»tilpasningsløsninger«) over en periode på op til fem år, som mindsker de vigtigste konstaterede fysiske klimarisici, der er væsentlige for denne aktivitet. I overensstemmelse hermed udarbejdes der en tilpasningsplan for gennemførelsen af disse løsninger. For nye aktiviteter og eksisterende aktiviteter, hvorved der anvendes nybyggede fysiske aktiver, integrerer den økonomiske aktør de tilpasningsløsninger, der mindsker de største konstaterede fysiske klimarisici, som er væsentlige for denne aktivitet på planlægnings- og opførelsestidspunktet, og har gennemført dem inden idriftsættelsen. De gennemførte tilpasningsløsninger har ingen negativ indvirkning på tilpasningsindsatsen eller andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters grad af modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici, er i overensstemmelse med lokale, sektorspecifikke, regionale eller nationale tilpasningsstrategier og -planer og tager højde for anvendelsen naturbaserede løsninger (4) eller er afhængige af blå eller grøn infrastruktur (5) i det omfang, det er muligt. |
II. Klassificering af klimarelaterede farer (6)
|
Relateret til temperatur |
Relateret til vind |
Relateret til vand |
Relateret til fast masse |
Kronisk |
Ændret temperatur (luft, ferskvand, havvand) |
Ændrede vindmønstre |
Ændrede nedbørsmønstre og-typer (regn, hagl, sne/is) |
Kysterosion |
Varmestress |
|
Nedbørsmæssige eller hydrologiske svingninger |
Jordbundsforringelse |
|
Temperatursvingninger |
|
Havforsuring |
Jorderosion |
|
Smeltende permafrost |
|
Saltvandsindtrængning |
Jordflydning |
|
|
|
Havniveaustigning |
|
|
|
|
Vandstress |
|
|
Akut |
Varmebølge |
Cyklon, orkan, tyfon |
Tørke |
Lavine |
Kuldebølge/frost |
Storm (herunder sne-, støv- og sandstorme) |
Kraftig nedbør (regn, hagl, sne/is) |
Jordskred |
|
Naturbrand |
Tornado |
Oversvømmelse (kyst, flod, regnvand, grundvand) |
Nedsynkning |
|
|
|
Styrtflod forårsaget af gletsjersø |
|
(1) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.
(2) Vurderingsrapporter om klimaændringer: »Impacts, Adaptation and Vulnerability«, som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.
(3) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.
(4) Naturbaserede løsninger defineres som »løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb«. Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester. (Udgave af 4.6.2021: https://ec.europa.eu/research/environment/index.cfm?pg=nbs).
(5) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).
(6) Listen over klimarelaterede farer i denne tabel er ikke udtømmende og udgør kun en vejledende liste over de mest udbredte farer, der som minimum skal tages i betragtning i forbindelse med vurderingen af klimarisici og sårbarhed.
Tillæg B
GENERISKE KRITERIER FOR DNSH TIL BÆREDYGTIG UDNYTTELSE OG BESKYTTELSE AF VAND- OG HAVRESSOURCER
Risici for miljøforringelse i forbindelse med bevarelse af vandkvaliteten og undgåelse af vandstress konstateres og håndteres med henblik på at opnå god vandtilstand og et godt økologisk potentiale som defineret i artikel 2, nr. 22) og 23), i forordning (EU) 2020/852 i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF (1) og en forvaltningsplan for vandanvendelse og -beskyttelse, der er udarbejdet i henhold hertil for det eller de potentielt berørte vandområder, i samråd med relevante interesserede parter.
Når der foretages en vurdering af indvirkningerne på miljøet i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU (2), som omfatter en vurdering af indvirkningerne på vandressourcerne i overensstemmelse med direktiv 2000/60/EF, kræves der ikke en yderligere vurdering af indvirkningerne på vandressourcerne, forudsat at de identificerede risici er blevet imødegået.
(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1).
For aktiviteter i tredjelande, i overensstemmelse med gældende national ret eller internationale standarder, der forfølger tilsvarende mål for god vandtilstand og et godt økologisk potentiale, gennem tilsvarende proceduremæssige og materielle regler, dvs. en forvaltningsplan for vandanvendelse og -beskyttelse, der er udarbejdet i samråd med relevante interesserede parter, som sikrer, at 1) aktiviteternes indvirkning på den konstaterede tilstand eller det økologiske potentiale for potentielt berørte vandområder vurderes, og 2) at forringelsen eller forebyggelsen af god tilstand/økologisk potentiale undgås eller, hvis dette ikke er muligt, 3) er begrundet af manglen på bedre miljøalternativer, som ikke er uforholdsmæssigt bekostelige/teknisk umulige, og der tages alle praktisk gennemførlige skridt for at mindske den skadelige indvirkning på vandområdets tilstand.
(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (EUT L 26 af 28.1.2012, s. 1).
Tillæg C
GENERISKE KRITERIER FOR DNSH TIL FORURENINGSFOREBYGGELSE OG -BEKÆMPELSE I FORBINDELSE MED ANVENDELSE OG TILSTEDEVÆRELSE AF KEMIKALIER
Aktiviteten fører ikke til fremstilling, markedsføring eller anvendelse af:
|
(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1021 af 20. juni 2019 om persistente organiske miljøgifte (EUT L 169 af 25.6.2019, s. 45).
(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/852 af 17. maj 2017 om kviksølv og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1102/2008 (EUT L 137 af 24.5.2017, s. 1).
(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1005/2009 af 16. september 2009 om stoffer, der nedbryder ozonlaget (EUT L 286 af 31.10.2009, s. 1).
(4) Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2011/65/EU af 8. juni 2011 om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr (EUT L 174 af 1.7.2011, s. 88).
(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF. (EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1).
Tillæg D
GENERISKE KRITERIER FOR DNSH TIL BESKYTTELSE OG GENOPRETNING AF BIODIVERSITET OG ØKOSYSTEMER
Der er gennemført en miljøkonsekvensvurdering (VVM) eller screening (1) i overensstemmelse med direktiv 2011/92/EU (2). Når der er foretaget en VVM, gennemføres de nødvendige afbødnings- og kompensationsforanstaltninger til beskyttelse af miljøet. For lokaliteter/operationer i eller nær biodiversitetsfølsomme områder (herunder Natura 2000-nettet af beskyttede områder, områder på UNESCO's verdensarvsliste og vigtige biodiversitetsområder samt andre beskyttede områder) er der gennemført en passende vurdering (3), hvor det er relevant, og på grundlag af dens konklusioner gennemføres de nødvendige afbødende foranstaltninger (4). |
(1) Den procedure, hvorefter den kompetente myndighed afgør, om projekter, der er opført i bilag II til direktiv 2011/92/EU, skal underkastes en miljøkonsekvensvurdering (jf. artikel 4, stk. 2, i nævnte direktiv).
(2) For aktiviteter i tredjelande i overensstemmelse med tilsvarende gældende national lovgivning eller internationale standarder, der kræver gennemførelse af en VVM eller screening, f.eks. IFC's Performance Standard 1: Assessment and Management of Environmental and Social Risks.
(3) I overensstemmelse med direktiv 2009/147/EF og 92/43/EØF. For aktiviteter i tredjelande i overensstemmelse med tilsvarende gældende national lovgivning eller internationale standarder, der tager sigte på bevaring af naturlige levesteder, vilde dyr og planter, og som kræver 1) en screeningprocedure for at fastslå, om der for en given aktivitet er behov for en passende vurdering af de mulige indvirkninger på beskyttede levesteder og arter; 2) en sådan passende vurdering, hvor screeningen viser, at den er nødvendig, f.eks. IFC's Performance Standard 6: Biodiversity Conservation and Sustainable Management of Living Natural Resources.
(4) Disse foranstaltninger er blevet udpeget for at sikre, at projektet, planen eller aktiviteten ikke har nogen væsentlige indvirkninger på bevaringsmålene for det beskyttede areal.
Tillæg E
TEKNISKE SPECIFIKATIONER (1) FOR VANDAPPARATUR
|
(1) Der findes henvisninger til EU-standarder på EU-plan til vurdering af produkters tekniske specifikationer: EN 200 »Sanitary tapware. Single taps and combination taps for water supply systems of type 1 and type 2. General technical specification«; EN 816 »Sanitary tapware — Automatic shut-off valves PN 10«; EN 817 »Mechanical mixing valves (PN 10) — General technical specifications«; EN 1111 »Sanitary tapware — Thermostatic mixing valves (PN 10) — General technical specification«; EN 1112 »Sanitary tapware. Shower outlets for sanitary tapware for water supply systems of type 1 and type 2 — General technical specification«; EN 1113 »Sanitary tapware — Shower hoses for sanitary tapware for water supply systems of type 1 and type 2 — General technical specification«, herunder en metode til prøvning af slangens bøjningsevne; EN 1287 »Sanitary tapware. Low pressure thermostatic mixing valves. General technical specifications«; EN 15091 »Sanitary tapware — Electronic opening and closing sanitary tapware«.
BILAG II
Tekniske screeningskriterier til bestemmelse af de betingelser, hvorunder en økonomisk aktivitet kvalificeres som bidragende væsentligt til tilpasning til klimaændringer, og til at fastslå, hvorvidt den pågældende økonomiske aktivitet i væsentlig grad skader nogle af de andre miljømål
1. |
Skovbrug | 151 |
1.1. |
Skovplantning | 151 |
1.2. |
Rehabilitering og genopretning af skove, herunder genplantning af skov og naturlig skovfornyelse efter en ekstrem hændelse | 156 |
1.3. |
Skovforvaltning | 163 |
1.4. |
Skovbevarelse | 168 |
2. |
Miljøbeskyttelses- og genopretningsaktiviteter | 173 |
2.1. |
Genopretning af vådområder | 173 |
3. |
Fremstilling | 176 |
3.1. |
Fremstilling af vedvarende energiteknologier | 176 |
3.2. |
Fremstilling af udstyr til produktion og anvendelse af brint | 178 |
3.3. |
Fremstilling af lavemissionsteknologier til transport | 180 |
3.4. |
Fremstilling af batterier | 183 |
3.5. |
Fremstilling af energibesparende udstyr til bygninger | 185 |
3.6. |
Fremstilling af andre lavemissionsteknologier | 188 |
3.7. |
Fremstilling af cement | 190 |
3.8. |
Fremstilling af aluminium | 191 |
3.9. |
Fremstilling af jern og stål | 193 |
3.10. |
Fremstilling af brint | 196 |
3.11. |
Fremstilling af carbon black | 198 |
3.12. |
Fremstilling af soda | 200 |
3.13. |
Fremstilling af chlor | 202 |
3.14. |
Fremstilling af organiske basiskemikalier | 204 |
3.15. |
Fremstilling af vandfri ammoniak | 207 |
3.16. |
Fremstilling af salpetersyre | 209 |
3.17. |
Fremstilling af plast i ubearbejdet form | 211 |
4. |
Energi 91 | 213 |
4.1. |
Elproduktion ved hjælp af solcelleteknologi | 213 |
4.2. |
Elproduktion ved hjælp af teknologi baseret på koncentreret solenergi (CSP) | 215 |
4.3. |
Elproduktion fra vindkraft | 216 |
4.4. |
Elproduktion fra havenergiteknologier | 218 |
4.5. |
Elproduktion fra vandkraft | 220 |
4.6. |
Elproduktion fra geotermisk energi | 223 |
4.7. |
Elproduktion fra vedvarende ikke-fossile gasformige og flydende brændstoffer | 225 |
4.8. |
Elproduktion fra bioenergi | 227 |
4.9. |
Transmission og distribution af elektricitet | 229 |
4.10. |
Lagring af elektricitet | 231 |
4.11. |
Lagring af termisk energi | 233 |
4.12. |
Lagring af brint | 235 |
4.13. |
Fremstilling af biogas og biobrændstoffer til transport og af flydende biobrændsler | 236 |
4.14. |
Transmissions- og distributionsnet for vedvarende og kulstoffattige gasser | 238 |
4.15. |
Distribution af fjernvarme/-køling | 240 |
4.16. |
Installation og drift af elektriske varmepumper | 241 |
4.17. |
Kraftvarmeproduktion af varme/køling og elektricitet fra solenergi | 243 |
4.18. |
Kraftvarmeproduktion af varme/køling og elektricitet fra geotermisk energi | 244 |
4.19. |
Kraftvarmeproduktion af varme/køling og elektricitet fra vedvarende ikke-fossile gasformige og flydende brændstoffer | 246 |
4.20. |
Kraftvarmeproduktion af varme/køling og elektricitet fra bioenergi | 248 |
4.21. |
Produktion af varme/køling fra termisk solvarme | 250 |
4.22. |
Produktion af varme/køling fra geotermisk energi | 251 |
4.23. |
Produktion af varme/køling fra vedvarende ikke-fossile gasformige og flydende brændstoffer | 253 |
4.24. |
Produktion af varme/køling fra bioenergi | 255 |
4.25. |
Produktion af varme/køling ved hjælp af spildvarme | 257 |
5. |
Vandforsyning, kloakvæsen, affaldshåndtering og rensning af jord og grundvand | 259 |
5.1. |
Opførelse, udvidelse og drift af vandopsamlings-, rensnings- og forsyningssystemer | 259 |
5.2. |
Fornyelse af vandopsamlings-, vandrensnings- og vandforsyningssystemer | 260 |
5.3. |
Opførelse, udvidelse og drift af opsamling og rensning af spildevand | 262 |
5.4. |
Fornyelse af opsamling og rensning af spildevand | 263 |
5.5. |
Indsamling og transport af ikkefarligt affald i kildesorterede fraktioner | 265 |
5.6. |
Anaerob nedbrydning af spildevandsslam | 267 |
5.7. |
Anaerob nedbrydning af bioaffald | 268 |
5.8. |
Kompostering af bioaffald | 270 |
5.9. |
Materialenyttiggørelse fra ikkefarligt affald | 272 |
5.10. |
Opsamling og anvendelse af gas fra deponeringsanlæg | 273 |
5.11. |
Transport af CO2 | 275 |
5.12. |
Permanent geologisk lagring af CO2 under jorden | 277 |
6. |
Transport | 278 |
6.1. |
Mellembyspassagertransport med jernbane | 278 |
6.2. |
Godstransport med tog | 279 |
6.3. |
Transport i byer og forstæder, personbefordring ad landevej | 281 |
6.4. |
Drift af personligt mobilitetsudstyr, cykellogistik | 283 |
6.5. |
Transport med motorcykler, personbiler og erhvervskøretøjer | 284 |
6.6. |
Vejgodstransport | 287 |
6.7. |
Transport af passagerer ad indre vandveje | 289 |
6.8. |
Transport af gods ad indre vandveje | 290 |
6.9. |
Ombygning af fartøjer til passager- og godstransport ad indre vandveje | 292 |
6.10. |
Sø- og kysttransport af gods, fartøjer til havneoperationer og hjælpevirksomhed | 293 |
6.11. |
Sø- og kysttransport af passagerer | 296 |
6.12. |
Ombygning af fartøjer til gods- og passagertransport ad vandveje | 298 |
6.13. |
Infrastruktur til personlig mobilitet, cykellogistik | 300 |
6.14. |
Infrastruktur til jernbanetransport | 302 |
6.15. |
Infrastruktur, der muliggør vejtransport og offentlig transport | 304 |
6.16. |
Infrastruktur til vandtransport | 306 |
6.17. |
Lufthavnsinfrastruktur | 309 |
7. |
Bygge- og anlægsvirksomhed og fast ejendom | 311 |
7.1. |
Opførelse af nye bygninger | 311 |
7.2. |
Renovering af eksisterende bygninger | 314 |
7.3. |
Installation, vedligeholdelse og reparation af energibesparende udstyr | 316 |
7.4. |
Installation, vedligeholdelse og reparation af ladestationer til elektriske køretøjer i bygninger (og parkeringspladser, der hører til bygninger) | 319 |
7.5. |
Installation, vedligeholdelse og reparation af instrumenter og anordninger til måling, regulering og kontrol af bygningers energimæssige ydeevne | 320 |
7.6. |
Installation, vedligeholdelse og reparation af vedvarende energiteknologier | 321 |
7.7. |
Erhvervelse og ejerskab af bygninger | 323 |
8. |
Information og kommunikation | 325 |
8.1. |
Databehandling, webhosting og lignende serviceydelser | 325 |
8.2. |
Computerprogrammering, konsulentbistand vedrørende informationsteknologi og lignende aktiviteter | 327 |
8.3. |
Radio- og TV-virksomhed | 328 |
9. |
Liberale, videnskabelige og tekniske aktiviteter | 330 |
9.1. |
Ingeniørvirksomhed og lignende teknisk rådgivning rettet mod tilpasning til klimaændringer | 330 |
9.2. |
Tæt på markedsforskning, -udvikling og -innovation | 331 |
10. |
Pengeinstitut- og finansvirksomhed, forsikring | 333 |
10.1. |
Skadesforsikring: forsikring af klimarelaterede risici | 333 |
10.2. |
Genforsikring | 335 |
11. |
Undervisning | 337 |
12. |
Sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger | 338 |
12.1. |
Institutionsophold | 338 |
13. |
Kultur, forlystelser og sport | 340 |
13.1. |
Kreative aktiviteter, kunst og forlystelser | 340 |
13.2. |
Biblioteker, arkiver, museer og anden kulturel virksomhed | 341 |
13.3. |
Produktion af film, video- og TV-programmer, lydoptagelser og musikudgivelser | 343 |
Tillæg A: |
Klassificering af klimarelaterede farer | 346 |
Tillæg B: |
Generiske kriterier for DNSH til bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcer | 347 |
Tillæg C: |
Generiske kriterier for DNSH til forureningsforebyggelse og -bekæmpelse i forbindelse med anvendelse og tilstedeværelse af kemikalier | 348 |
Tillæg D: |
Generiske kriterier for DNSH til beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer | 349 |
1. SKOVBRUG
1.1. Skovplantning
Beskrivelse af aktiviteten
Etablering af skov gennem tilplantning, bevidst tilsåning eller naturlig gendannelse af arealer, der indtil det tidspunkt har været udnyttet til andre formål eller uudnyttet. Skovplantning indebærer en omlægning af arealudnyttelsen fra ikkeskov til skov i overensstemmelse med den definition af »skovplantning« (1), der er fastsat af De Forenede Nationers Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation (»FAO«), hvorved »skov« betegner arealer, der svarer til den definition af »skov«, som er fastsat i national lovgivning, eller, hvis en sådan ikke findes, er i overensstemmelse med FAO's definition af »skov« (2). Skovplantning kan omfatte tidligere skovplantning, så længe den finder sted i perioden mellem tilplantning af træerne og det tidspunkt, hvor arealanvendelsen anerkendes som skov.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode A2 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006. Aktiviteterne i denne kategori er begrænset til NACE-kode II 02.10, dyrkning af træer og andre skovbrugsaktiviteter, 02.20, skovning, 02.30, indsamling af vildtvoksende forstmateriale undtagen træer og 02.40, serviceydelser til skovbrug
Hvis en økonomisk aktivitet i denne kategori opfylder kriteriet om væsentligt bidrag i punkt 5, er aktiviteten en mulighedsskabende aktivitet som omhandlet i artikel 11, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2020/852, forudsat at den opfylder de tekniske screeningskriterier i dette afsnit.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
1. Skovplantningsplan og efterfølgende skovforvaltningsplan eller tilsvarende instrument
2. Audit Senest to år efter aktivitetens påbegyndelse og derefter hvert tiende år kontrolleres aktivitetens overensstemmelse med kriterierne for et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer og DNSH-kriterierne af en af følgende:
For at nedbringe omkostningerne kan der udføres audits sammen med enhver skovcertificering, klimacertificering eller anden audit. Det uafhængige tredjepartscertificeringsorgan må ikke have en interessekonflikt med ejeren eller bidragyderen og må ikke være involveret i udviklingen eller driften af aktiviteten. 3. Gruppevurdering Overholdelsen af DNSH-kriterierne kan kontrolleres:
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. Nærmere oplysninger, der er omhandlet i punkt 1.2. i) indeholder bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Brugen af pesticider reduceres, og alternative tilgange eller teknikker, som kan omfatte ikke-kemiske alternativer til pesticider, foretrækkes i overensstemmelse med direktiv 2009/128/EF, med undtagelse af tilfælde, hvor brugen af pesticider er nødvendig for at kontrollere skadedyrs- og sygdomsudbrud. Aktiviteten minimerer brugen af gødningsstoffer og omfatter ikke anvendelse af husdyrgødning. Aktiviteten er i overensstemmelse med forordning (EU) 2019/1009 eller nationale regler om gødningsstoffer eller jordforbedringsmidler til landbrugsformål. Der træffes veldokumenterede og verificerbare foranstaltninger for at undgå brugen af aktive bestanddele, der er anført i bilag I, del A, i forordning (EU) 2019/1021 (14), Rotterdam-konventionen om proceduren for forudgående informeret samtykke (»pic-proceduren«) for visse farlige kemikalier og pesticider i international handel, Minamatakonventionen om kviksølv, Montrealprotokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget, og af aktive bestanddele, der er i klasse Ia (yderst farlig) eller Ib (meget farlig) i WHO's vejledende klassifikation af pesticider efter farlighed (15). Aktiviteten er i overensstemmelse med den relevante nationale lovgivning om aktive bestanddele. Forurening af vand og jord forebygges, og der træffes oprydningsforanstaltninger i tilfælde af forurening. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
På arealer, der af den nationale kompetente myndighed er udpeget til bevaring, eller på beskyttede levesteder, er aktiviteten i overensstemmelse med bevaringsmålene for disse arealer. Der er ingen omlægning af levesteder, der er særligt følsomme over for tab af biodiversitet eller med høj bevaringsværdi, eller af arealer til genopretning af sådanne levesteder i overensstemmelse med national ret. De nærmere oplysninger, der er omhandlet i punkt 1.2, litra k) (Skovplantningsplan) og punkt 1.4, litra i) (Skovforvaltningsplan eller et tilsvarende system), omfatter bestemmelser om opretholdelse og eventuel forbedring af biodiversiteten i overensstemmelse med nationale og lokale bestemmelser, herunder følgende:
|
1.2. Rehabilitering og genopretning af skove, herunder genplantning af skov og naturlig skovfornyelse efter en ekstrem hændelse
Beskrivelse af aktiviteten
Rehabilitering og genopretning af skove som defineret i national lovgivning. Hvis national lovgivning ikke indeholder en sådan definition, henviser rehabilitering og genopretning til en definition, hvorom der hersker bred enighed i den fagfællebedømte videnskabelige litteratur for specifikke lande, eller en definition i overensstemmelse med FAO's definition af genopretning af skov (16) eller en definition i overensstemmelse med en af de definitioner af økologisk genopretning (17), der anvendes på skove, eller genopretning af skov (18) i henhold til konventionen om den biologiske mangfoldighed. De økonomiske aktiviteter omfatter også skovbrug i overensstemmelse med FAO's definition af »genplantning af skov« (19) og »naturligt regenererende skov« (20) efter en ekstrem hændelse, hvor ekstreme hændelser er defineret i national lovgivning, og er, hvor national lovgivning ikke indeholder en sådan definition, i overensstemmelse med IPCC's definition af ekstreme vejrforhold (21), eller efter en naturbrand, hvor »naturbrand« er defineret i national lovgivning, og hvor national lovgivning ikke indeholder en sådan definition, som defineret i den europæiske ordliste for naturbrande og skovbrande (22).
De økonomiske aktiviteter i denne kategori indebærer ingen ændring i arealanvendelsen og finder sted på nedbrudte arealer, der svarer til definitionen af »skov« i national lovgivning, eller, hvis en sådan ikke foreligger, i overensstemmelse med FAO's definition af »skov« (23).
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode A2 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006. De økonomiske aktiviteter i denne kategori er begrænset til NACE II 02.10, dvs. skovdrift og andre skovbrugsaktiviteter, 02.20, dvs. skovhugst, 02.30, dvs. indsamling af vildtvoksende andre produkter end træ, og 02.40, dvs. støttetjenester til skovbrug.
Hvis en økonomisk aktivitet i denne kategori opfylder kriteriet om væsentligt bidrag i punkt 5, er aktiviteten en mulighedsskabende aktivitet som omhandlet i artikel 11, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2020/852, forudsat at den opfylder de tekniske screeningskriterier i dette afsnit.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
1. Skovforvaltningsplan eller et tilsvarende instrument
2. Audit Senest to år efter aktivitetens påbegyndelse og derefter hvert tiende år kontrolleres aktivitetens overensstemmelse med kriterierne for et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer og DNSH-kriterierne af en af følgende:
For at nedbringe omkostningerne kan der udføres audits sammen med enhver skovcertificering, klimacertificering eller anden audit. Det uafhængige tredjepartscertificeringsorgan må ikke have en interessekonflikt med ejeren eller bidragyderen og må ikke være involveret i udviklingen eller driften af aktiviteten. 3. Gruppevurdering Overholdelsen af DNSH-kriterierne kan kontrolleres:
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. Nærmere oplysninger, der er omhandlet i punkt 1.2. i) indeholder bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Den skovbrugsmæssige ændring, som aktiviteten på det areal, der er omfattet heraf, medfører, vil sandsynligvis ikke føre til en væsentlig reduktion af det bæredygtige udbud af primær skovbiomasse, der egner sig til fremstilling af træprodukter med langsigtet potentiale for cirkularitet. Dette kriterium kan påvises ved hjælp af den analyse af klimamæssige fordele, der er omhandlet i punkt 2). |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Brugen af pesticider reduceres, og alternative tilgange eller teknikker, som kan omfatte ikke-kemiske alternativer til pesticider, foretrækkes i overensstemmelse med direktiv 2009/128/EF, med undtagelse af tilfælde, hvor brugen af pesticider er nødvendig for at kontrollere skadedyrs- og sygdomsudbrud. Aktiviteten minimerer brugen af gødningsstoffer og omfatter ikke anvendelse af husdyrgødning. Aktiviteten er i overensstemmelse med forordning (EU) 2019/1009 eller nationale regler om gødningsstoffer eller jordforbedringsmidler til landbrugsformål. Der træffes veldokumenterede og verificerbare foranstaltninger for at undgå brugen af aktive bestanddele, der er anført i bilag I, del A, i forordning (EU) 2019/1021 (35), Rotterdam-konventionen om proceduren for forudgående informeret samtykke (»pic-proceduren«) for visse farlige kemikalier og pesticider i international handel, Minamatakonventionen om kviksølv, Montrealprotokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget, og af aktive bestanddele, der er i klasse Ia (yderst farlig) eller Ib (meget farlig) i WHO's vejledende klassifikation af pesticider efter farlighed. Aktiviteten er i overensstemmelse med den relevante nationale lovgivning om aktive bestanddele. Forurening af vand og jord forebygges, og der træffes oprydningsforanstaltninger i tilfælde af forurening. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
På arealer, der af den nationale kompetente myndighed er udpeget til bevaring, eller på beskyttede levesteder, er aktiviteten i overensstemmelse med bevaringsmålene for disse arealer. Der er ingen omlægning af levesteder, der er særligt følsomme over for tab af biodiversitet eller med høj bevaringsværdi, eller af arealer til genopretning af sådanne levesteder i overensstemmelse med national ret. De nærmere oplysninger, der er omhandlet i punkt 1.2, litra i), omfatter bestemmelser om opretholdelse og eventuel forbedring af biodiversiteten i overensstemmelse med nationale og lokale bestemmelser, herunder følgende:
|
1.3. Skovforvaltning
Beskrivelse af aktiviteten
Skovforvaltning som defineret i national lovgivning. Hvis national lovgivning ikke indeholder en sådan definition, vedrører skovforvaltning enhver økonomisk aktivitet, der hidrører fra et system, der gælder for en skov, og som påvirker skovens økologiske, økonomiske eller sociale funktioner. Skovforvaltning forudsætter ingen ændring i arealanvendelsen og finder sted på arealer, der svarer til definitionen af »skov« i national lovgivning, eller, hvis en sådan ikke foreligger, i overensstemmelse med FAO's definition af »skov« (36).
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode A2 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006. De økonomiske aktiviteter i denne kategori er begrænset til NACE II 02.10, dvs. skovdrift og andre skovbrugsaktiviteter, 02.20, dvs. skovhugst, 02.30, dvs. indsamling af vildtvoksende andre produkter end træ, og 02.40, dvs. støttetjenester til skovbrug.
Hvis en økonomisk aktivitet i denne kategori opfylder kriteriet om væsentligt bidrag i punkt 5, er aktiviteten en mulighedsskabende aktivitet som omhandlet i artikel 11, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2020/852, forudsat at den opfylder de tekniske screeningskriterier i dette afsnit.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
1. Skovforvaltningsplan eller et tilsvarende instrument
2. Audit Senest to år efter aktivitetens påbegyndelse og derefter hvert tiende år kontrolleres aktivitetens overensstemmelse med kriterierne for et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer og DNSH-kriterierne af en af følgende:
For at nedbringe omkostningerne kan der udføres audits sammen med enhver skovcertificering, klimacertificering eller anden audit. Det uafhængige tredjepartscertificeringsorgan må ikke have en interessekonflikt med ejeren eller bidragyderen og må ikke være involveret i udviklingen eller driften af aktiviteten. 3. Gruppevurdering Overholdelsen af DNSH-kriterierne kan kontrolleres:
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. Nærmere oplysninger, der er omhandlet i punkt 1.2. i) indeholder bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Den skovbrugsmæssige ændring, som aktiviteten på det areal, der er omfattet heraf, medfører, vil sandsynligvis ikke føre til en væsentlig reduktion af det bæredygtige udbud af primær skovbiomasse, der egner sig til fremstilling af træprodukter med langsigtet potentiale for cirkularitet. Dette kriterium kan påvises ved hjælp af den analyse af klimamæssige fordele, der er omhandlet i punkt 2). |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Brugen af pesticider reduceres, og alternative tilgange eller teknikker, som kan omfatte ikke-kemiske alternativer til pesticider, foretrækkes i overensstemmelse med direktiv 2009/128/EF, med undtagelse af tilfælde, hvor brugen af pesticider er nødvendig for at kontrollere skadedyrs- og sygdomsudbrud. Aktiviteten minimerede brugen af gødningsstoffer og omfatter ikke anvendelse af husdyrgødning. Aktiviteten er i overensstemmelse med forordning (EU) 2019/1009 eller nationale regler om gødningsstoffer eller jordforbedringsmidler til landbrugsformål. Der træffes veldokumenterede og verificerbare foranstaltninger for at undgå brugen af aktive bestanddele, der er anført i bilag I, del A, i forordning (EU) 2019/1021 (48), Rotterdam-konventionen om proceduren for forudgående informeret samtykke (»pic-proceduren«) for visse farlige kemikalier og pesticider i international handel, Minamatakonventionen om kviksølv, Montrealprotokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget, og af aktive bestanddele, der er i klasse Ia (yderst farlig) eller Ib (meget farlig) i WHO's vejledende klassifikation af pesticider efter farlighed (49). Aktiviteten er i overensstemmelse med den relevante nationale lovgivning om aktive bestanddele. Forurening af vand og jord forebygges, og der træffes oprydningsforanstaltninger i tilfælde af forurening. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
På arealer, der af den nationale kompetente myndighed er udpeget til bevaring, eller på beskyttede levesteder, er aktiviteten i overensstemmelse med bevaringsmålene for disse arealer. Der er ingen omlægning af levesteder, der er særligt følsomme over for tab af biodiversitet eller med høj bevaringsværdi, eller af arealer til genopretning af sådanne levesteder i overensstemmelse med national ret. De nærmere oplysninger, der er omhandlet i punkt 1.2, litra i), omfatter bestemmelser om opretholdelse og eventuel forbedring af biodiversiteten i overensstemmelse med nationale og lokale bestemmelser, herunder følgende:
|
1.4. Skovbevarelse
Beskrivelse af aktiviteten
Skovforvaltningsaktiviteter med det formål at bevare et/en eller flere levesteder eller arter. Skovbevarelse forudsætter ingen ændring i arealkategori og finder sted på arealer, der svarer til definitionen af »skov« i national lovgivning, eller, hvis en sådan ikke foreligger, i overensstemmelse med FAO's definition af »skov« (50).
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode A2 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006. De økonomiske aktiviteter i denne kategori er begrænset til NACE II 02.10, dvs. skovdrift og andre skovbrugsaktiviteter, 02.20, dvs. skovhugst, 02.30, dvs. indsamling af vildtvoksende andre produkter end træ, og 02.40, dvs. støttetjenester til skovbrug.
Hvis en økonomisk aktivitet i denne kategori opfylder kriteriet om væsentligt bidrag i punkt 5, er aktiviteten en mulighedsskabende aktivitet som omhandlet i artikel 11, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2020/852, forudsat at den opfylder de tekniske screeningskriterier i dette afsnit.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
1. Skovforvaltningsplan eller et tilsvarende instrument
2. Audit Senest to år efter aktivitetens påbegyndelse og derefter hvert tiende år kontrolleres aktivitetens overensstemmelse med kriterierne for et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer og DNSH-kriterierne af en af følgende:
For at nedbringe omkostningerne kan der udføres audits sammen med enhver skovcertificering, klimacertificering eller anden audit. Det uafhængige tredjepartscertificeringsorgan må ikke have en interessekonflikt med ejeren eller bidragyderen og må ikke være involveret i udviklingen eller driften af aktiviteten. 3. Gruppevurdering Overholdelsen af DNSH-kriterierne kan kontrolleres:
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. Nærmere oplysninger, der er omhandlet i punkt 1.2. i) indeholder bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Den skovbrugsmæssige ændring, som aktiviteten på det areal, der er omfattet heraf, medfører, vil sandsynligvis ikke føre til en væsentlig reduktion af det bæredygtige udbud af primær skovbiomasse, der egner sig til fremstilling af træprodukter med langsigtet potentiale for cirkularitet. Dette kriterium kan påvises ved hjælp af den analyse af klimamæssige fordele, der er omhandlet i punkt 2). |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Der anvendes ikke pesticider eller gødning i forbindelse med aktiviteten. Der træffes veldokumenterede og verificerbare foranstaltninger for at undgå brugen af aktive bestanddele, der er anført i bilag I, del A, i forordning (EU) 2019/1021 (65), Rotterdam-konventionen om proceduren for forudgående informeret samtykke (»pic-proceduren«) for visse farlige kemikalier og pesticider i international handel, Minamatakonventionen om kviksølv, Montrealprotokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget, og af aktive bestanddele, der er i klasse Ia (yderst farlig) eller Ib (meget farlig) i WHO's vejledende klassifikation af pesticider efter farlighed (66). Aktiviteten er i overensstemmelse med den relevante nationale lovgivning om aktive bestanddele. Forurening af vand og jord forebygges, og der træffes oprydningsforanstaltninger i tilfælde af forurening. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
På arealer, der af den nationale kompetente myndighed er udpeget til bevaring, eller på beskyttede levesteder, er aktiviteten i overensstemmelse med bevaringsmålene for disse arealer. Der er ingen omlægning af levesteder, der er særligt følsomme over for tab af biodiversitet eller med høj bevaringsværdi, eller af arealer til genopretning af sådanne levesteder i overensstemmelse med national ret. De nærmere oplysninger, der er omhandlet i punkt 1.2, litra i), omfatter bestemmelser om opretholdelse og eventuel forbedring af biodiversiteten i overensstemmelse med nationale og lokale bestemmelser, herunder følgende:
|
2. MILJØBESKYTTELSES- OG GENOPRETNINGSAKTIVITETER
2.1. Genopretning af vådområder
Beskrivelse af aktiviteten
Genopretning af vådområder henviser til økonomiske aktiviteter, der fremmer en tilbagevenden til de oprindelige forhold for vådområder, og økonomiske aktiviteter, der forbedrer vådområdernes funktioner uden nødvendigvis at fremme en tilbagevenden til forholdene før forstyrrelse, idet der med »vådområder« menes arealer, der svarer til den internationale definition af »vådområder« (67) eller »tørveområder« (68) som fastsat i Ramsarkonventionen om vådområder af international betydning navnlig som levesteder for vandfugle (Ramsarkonventionen) (69). Det pågældende areal svarer til Unionens definition af »vådområder« som fastsat i Kommissionens meddelelse om forsvarlig anvendelse og bevaring af vådområder (70).
De økonomiske aktiviteter i denne kategori har ingen specifik NACE-kode som omhandlet i den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er oprettet ved forordning (EF) nr. 1893/2006, men vedrører undergruppe 6 i den statistiske nomenklatur for miljøbeskyttelsesaktiviteter (CEPA), der er oprettet ved forordning (EU) nr. 691/2011.
Hvis en økonomisk aktivitet i denne kategori opfylder kriteriet om væsentligt bidrag i punkt 5, er aktiviteten en mulighedsskabende aktivitet som omhandlet i artikel 11, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2020/852, forudsat at den opfylder de tekniske screeningskriterier i dette afsnit.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
1. Genopretningsplan
2. Audit Senest to år efter aktivitetens påbegyndelse og derefter hvert tiende år kontrolleres aktivitetens overensstemmelse med kriterierne for et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer og med DNSH-kriterierne af en af følgende:
For at nedbringe omkostningerne kan der udføres audits sammen med enhver skovcertificering, klimacertificering eller anden audit. Det uafhængige tredjepartscertificeringsorgan må ikke have en interessekonflikt med ejeren eller bidragyderen og må ikke være involveret i udviklingen eller driften af aktiviteten. Gruppevurdering Overholdelsen af DNSH-kriterierne kan kontrolleres på niveau for en gruppe af bedrifter, der er tilstrækkelig ensartede til at vurdere risikoen for skovaktivitetens bæredygtighed, forudsat at alle disse bedrifter har et varigt indbyrdes forhold og deltager i aktiviteten, og gruppen af disse bedrifter forbliver den samme i alle efterfølgende audits. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Udvinding af tørv minimeres. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Brugen af pesticider minimeres og alternative tilgange eller teknikker, som kan omfatte ikke-kemiske alternativer til pesticider, foretrækkes i overensstemmelse med direktiv 2009/128/EF, med undtagelse af tilfælde, hvor brugen af pesticider er nødvendig for at kontrollere skadedyrs- og sygdomsudbrud. Aktiviteten minimerer brugen af gødningsstoffer og omfatter ikke anvendelse af husdyrgødning. Aktiviteten er i overensstemmelse med forordning (EU) 2019/1009 eller nationale regler om gødningsstoffer eller jordforbedringsmidler til landbrugsformål. Der træffes veldokumenterede og verificerbare foranstaltninger for at undgå brugen af aktive bestanddele, der er anført i bilag I, del A, i forordning (EU) 2019/1021 (76), Rotterdam-konventionen om proceduren for forudgående informeret samtykke (»pic-proceduren«) for visse farlige kemikalier og pesticider i international handel, Minamatakonventionen om kviksølv, Montrealprotokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget, og af aktive bestanddele, der er i klasse Ia (yderst farlig) eller Ib (meget farlig) i WHO's vejledende klassifikation af pesticider efter farlighed (77). Aktiviteten er i overensstemmelse med den relevante nationale lovgivning om aktive bestanddele. Forurening af vand og jord forebygges, og der træffes oprydningsforanstaltninger i tilfælde af forurening. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
På arealer, der af den nationale kompetente myndighed er udpeget til bevaring, eller på beskyttede levesteder, er aktiviteten i overensstemmelse med bevaringsmålene for disse arealer. Der er ingen omlægning af levesteder, der er særligt følsomme over for tab af biodiversitet eller med høj bevaringsværdi, eller af arealer til genopretning af sådanne levesteder i overensstemmelse med national ret. Den plan, der er omhandlet i punkt 1 (Genopretningsplan) i dette afsnit, omfatter bestemmelser om opretholdelse og eventuel forbedring af biodiversiteten i overensstemmelse med nationale og lokale bestemmelser, herunder følgende:
|
3. FREMSTILLING
3.1. Fremstilling af vedvarende energiteknologier
Beskrivelse af aktiviteten
Fremstilling af vedvarende energiteknologier, hvor vedvarende energi er som defineret i artikel 2, stk. 1, i direktiv (EU) 2018/2001.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig C25, C27 og C28, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Der foretages i forbindelse med aktiviteten en vurdering af tilgængeligheden af — og, hvor det er muligt, anvendes der — teknikker, der understøtter:
|
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag. |
3.2. Fremstilling af udstyr til produktion og anvendelse af brint
Beskrivelse af aktiviteten
Fremstilling af udstyr til produktion og anvendelse af brint, hvor den brint, til produktion af hvilken udstyret er fremstillet, opfylder kravet om besparelser i vugge til grav-drivhusgasemissioner på 73,4 % [resulterende i vugge-til-grav-drivhusgasemissioner, der er lavere end 3 tCO2e/TH2] og på 70 % for brintbaserede syntetiske brændstoffer i forhold til en værdi for det fossile brændstof, der sammenlignes med, på 94 g CO2e/MJ i analogi til tilgangen i artikel 25, stk. 2, i og bilag V til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig C25, C27 og C28, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Der foretages i forbindelse med aktiviteten en vurdering af tilgængeligheden af — og, hvor det er muligt, anvendes der — teknikker, der understøtter:
|
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag. |
3.3. Fremstilling af lavemissionsteknologier til transport
Beskrivelse af aktiviteten
Fremstilling, reparation, vedligeholdelse, retrofitting (88), anvendelse til nye formål og opgradering af lavemissionskøretøjer, rullende lavemissionsmateriel og -fartøjer, hvor teknologien er en af følgende:
a) |
tog, personvogne og vogne med ingen direkte CO2-emissioner (fra udstødning) |
b) |
tog, personvogne og vogne, der ikke har nogen direkte CO2-emissioner fra udstødning, når de kører på et spor med den nødvendige infrastruktur, og anvender en konventionel motor, hvor en sådan infrastruktur ikke er tilgængelig (elektrodiesel) |
c) |
transportmidler til personbefordring i byer, forstæder og på veje, hvor køretøjernes direkte CO2-emissioner (fra udstødning) er nul |
d) |
indtil den 31. december 2025 køretøjer i klasse M2 og M3 (89), som har en karrosseritype klassificeret som »CA« (enkeltdækkerkøretøj), »CB« (dobbeltdækkerkøretøj), »CC« (enkeltdækkerledbus) eller »CD« (dobbeltdækkerledbus) (90) og er i overensstemmelse med den seneste EURO VI-standard, dvs. både med kravene i forordning (EF) nr. 595/2009 og, fra tidspunktet for ikrafttrædelsen af ændringerne af nævnte forordning, i ændringsretsakterne, selv inden de finder anvendelse, og med de seneste trin i EURO VI-standarden som fastsat i tabel 1 i tillæg 9 til bilag I til forordning (EU) nr. 582/2011, hvor bestemmelserne vedrørende dette trin er trådt i kraft, men endnu ikke finder anvendelse for denne type køretøj (91). Hvis en sådan standard ikke foreligger, er køretøjernes direkte CO2-emissioner nul |
e) |
personlige mobilitetsanordninger med en fremdrift, der stammer fra brugerens fysiske aktivitet, fra en emissionsfri motor eller en blanding af en emissionsfri motor og fysisk aktivitet |
f) |
køretøjer i klasse M1 og N1 klassificeret som lette køretøjer (92) med:
|
g) |
køretøjer i klasse L (93) med CO2-emissioner fra udstødning svarende til 0 g CO2e pr. km beregnet i overensstemmelse med emissionsprøvningen i forordning (EU) nr. 168/2013 |
h) |
køretøjer i klasse N2 og N3 og N1, der er klassificeret som tunge køretøjer, der ikke er beregnet til transport af fossile brændstoffer med en teknisk tilladt totalmasse på højst 7,5 ton, som er »tunge nulemissionskøretøjer« som defineret i forordning (EU) 2019/1242 |
i) |
køretøjer i klasse N2 og N3, der ikke er beregnet til transport af fossile brændstoffer, med en teknisk tilladt totalmasse på over 7,5 ton, som er »tunge nulemissionskøretøjer« som defineret i artikel 3, nr. 11), i forordning (EU) 2019/1242 eller »tunge lavemissionskøretøjer« som defineret i artikel 3, nr. 12), i nævnte forordning |
j) |
fartøjer til personbefordring ad indre vandveje, som:
|
k) |
fartøjer til transport af gods ad indre vandveje, som ikke er beregnet til transport af fossile brændstoffer, og som:
|
l) |
sø- og kystfragtskibe til transport ad vandveje, skibe til havneoperationer og hjælpevirksomhed, som ikke er dedikeret til transport af fossile brændstoffer, og som:
|
m) |
fartøjer sø- og kysttransport af passagerer, som ikke er beregnet til transport af fossile brændstoffer, og som:
|
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig C29.1, C30.1, C30.2, C30.9, C33.15 og C33.17, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Der foretages i forbindelse med aktiviteten en vurdering af tilgængeligheden af — og, hvor det er muligt, anvendes der — teknikker, der understøtter:
|
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag. Hvis det er relevant, indeholder køretøjerne ikke bly, kviksølv, hexavalent chrom og cadmium i overensstemmelse med direktiv 2000/53/EF. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag. |
3.4. Fremstilling af batterier
Beskrivelse af aktiviteten
Fremstilling af genopladelige batterier, batterienheder og akkumulatorer til transport, stationær energilagring eller energilagring uden for nettet og andre industrielle anvendelser og fremstilling af de respektive komponenter (aktive materialer til batterier, battericeller, indkapslinger og elektroniske komponenter), som medfører betydelige reduktioner af drivhusgasemissionerne inden for transport, stationær energilagring og energilagring uden for nettet og andre industrielle anvendelser.
Genanvendelse af udtjente batterier.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til C27.2 og E38.3.2 I NACE i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
For fremstilling af nye batterier, komponenter og materialer foretages der i forbindelse med aktiviteten en vurdering af tilgængeligheden af — og, hvor det er muligt, anvendes der — teknikker, der understøtter:
Genanvendelsesprocesser opfylder betingelserne i artikel 12 i direktiv 2006/66/EF og i del B i bilag III til nævnte direktiv, herunder anvendelse af den seneste relevante bedste tilgængelige teknik, opnåelse af de effektivitetsgevinster, der er specificeret for blysyrebatterier, nikkelcadmiumbatterier og andre kemikalier. Disse processer sikrer genanvendelse af metalindholdet i så høj grad, som det er teknisk muligt, samtidig med at uforholdsmæssigt store omkostninger undgås. Hvor det er relevant, opfylder anlæg, hvor der udføres genanvendelsesprocesser, kravene i direktiv 2010/75/EU. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag. Batterier overholder de gældende bæredygtighedsregler for markedsføring af batterier i Unionen, bl.a. begrænsninger for anvendelsen af farlige stoffer i batterier, herunder forordning (EF) nr. 1907/2006 og direktiv 2006/66/EF. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag. |
3.5. Fremstilling af energibesparende udstyr til bygninger
Beskrivelse af aktiviteten
Fremstilling af et eller flere af følgende energieffektivitetsudstyrsprodukter og deres nøglekomponenter (109) til bygninger:
a) |
vinduer med en U-værdi, der er lavere end eller lig med 1,0 W/m2K |
b) |
døre med en U-værdi, der er lavere end eller lig med 1,2 W/m2K |
c) |
ydre vægsystemer med en U-værdi, der er lavere end eller lig med 0,5 W/m2K |
d) |
tagsystemer med en U-værdi, der er lavere end eller lig med 0,3 W/m2K |
e) |
isoleringsprodukter med en lambda-værdi på højst 0,06 W/mK |
f) |
husholdningsapparater, der falder ind under de to bedste energieffektivitetsklasser i overensstemmelse med forordning (EU) 2017/1369 og delegerede retsakter vedtaget i henhold til nævnte forordning |
g) |
lyskilder, der er vurderet i de to bedste energieffektivitetsklasser i overensstemmelse med forordning (EU) 2017/1369 og delegerede retsakter vedtaget i henhold til nævnte forordning |
h) |
rumopvarmning og varmtvandssystemer til husholdningsbrug, der er klassificeret i de to bedste energieffektivitetsklasser i overensstemmelse med forordning (EU) 2017/1369 og delegerede retsakter vedtaget i henhold til nævnte forordning |
i) |
køle- og ventilationsanlæg, der falder ind under de to bedste energieffektivitetsklasser i overensstemmelse med forordning (EU) 2017/1369 og delegerede retsakter vedtaget i henhold til nævnte forordning |
j) |
bevægelses- eller lyssensorer til belysningsanlæg |
k) |
varmepumper, der opfylder de tekniske screeningskriterier i afsnit 4.16 i dette bilag |
l) |
facade- og tagelementer med solafskærmning eller solstyring, herunder dem, der giver mulighed for dyrkning af vegetation |
m) |
energieffektive bygningsautomatiserings- og kontrolsystemer til beboelsesejendomme og erhvervsbygninger |
n) |
zoneopdelte termostater og anordninger til intelligent overvågning af de vigtigste el- eller varmebelastninger i bygninger og sensorudstyr |
o) |
produkter til varmemåling og termostatstyring til individuelle boliger tilsluttet fjernvarmesystemer, til individuelle lejligheder tilsluttet centralvarmeanlæg, der betjener en hel bygning, og til centralvarmeanlæg |
p) |
fjernvarmevekslere og understationer, der overholder distributionsaktiviteten for fjernvarme/-køling, jf. afsnit 4.15 i dette bilag |
q) |
produkter til intelligent overvågning og regulering af varmesystemer og sensorudstyr. |
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig C16.23, C23.11, C23.20, C23.31, C23.32, C23.43, C.23.61, C25.11, C25.12, C25.21, C25.29, C25.93, C27.31, C27.32, C27.33, C27.40, C27.51, C28.11, C28.12, C28.13 og C28.14, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Der foretages i forbindelse med aktiviteten en vurdering af tilgængeligheden af — og, hvor det er muligt, anvendes der — teknikker, der understøtter:
|
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag. |
3.6. Fremstilling af andre lavemissionsteknologier
Beskrivelse af aktiviteten
Fremstilling af teknologier, der sigter mod betydelige reduktioner af drivhusgasemissioner i andre sektorer af økonomien, hvor disse teknologier ikke er omfattet af afsnit 3.1-3.5 i dette bilag, og hvor disse teknologier viser betydelige besparelser i vugge-til-grav-drivhusgasemissioner sammenlignet med den/det bedste alternative teknologi/produkt/løsning, der findes på markedet, beregnet ved hjælp af Kommissionens henstilling 2013/179/EU eller ISO 14067:2018 (115) eller ISO 14064-1:2018 (116), og hvor kvantificerede besparelser i vugge-til-grav-drivhusgasemissioner kontrolleres af en uafhængig tredjepart.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig C22, C25, C26, C27 og C28, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Der foretages i forbindelse med aktiviteten en vurdering af tilgængeligheden af — og, hvor det er muligt, anvendes der — teknikker, der understøtter:
|
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag. |
3.7. Fremstilling af cement
Beskrivelse af aktiviteten
Fremstilling af cementklinker, cement eller alternativt bindemiddel.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode C23.51 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
Drivhusgasemissioner (127) fra cementproduktionsprocesserne er:
|
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag. Emissionerne ligger inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med intervallerne for den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL) som fastsat i de seneste relevante BAT-konklusioner, herunder BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusioner for fremstilling af cement, kalk og magnesiumoxid (130). Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger (131). Til fremstilling af cement, hvor der anvendes farligt affald som alternativt brændsel, er der truffet foranstaltninger til at sikre sikker håndtering af affald. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag. |
3.8. Fremstilling af aluminium
Beskrivelse af aktiviteten
Fremstilling af aluminium ved hjælp af primær aluminiumoxidproces (bauxit) eller sekundær genanvendelse af aluminium.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode C24.42 og C24.53 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
Ved aktiviteten fremstilles et af følgende:
|
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag. Emissionerne ligger inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med intervallerne for den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL) som fastsat i de seneste relevante BAT-konklusioner, herunder BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusioner for industrier for ikkejernholdige metaller (140). Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag. |
3.9. Fremstilling af jern og stål
Beskrivelse af aktiviteten
Fremstilling af jern og stål.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig C24.10, C24.20, C24.31, C24.32, C24.33, C24.34, C24.51 og C24.52, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
Ved aktiviteten fremstilles et af følgende:
|
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag. Emissionerne ligger inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med intervallerne for den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL) som fastsat i de seneste relevante BAT-konklusioner, herunder BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusioner for jern- og stålproduktion (153). Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag. |
3.10. Fremstilling af brint
Beskrivelse af aktiviteten
Fremstilling af brint og brintbaserede syntetiske brændstoffer.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode C20.11 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten opfylder kravet om besparelser i vugge-til-grav-drivhusgasemissioner på 70 % i forhold til en værdi for det fossile brændstof, der sammenlignes med, på 94 g CO2e/MJ som fastsat i artikel 25, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 (159) og i bilag V til nævnte direktiv. Besparelser i vugge-til-grav-drivhusgasemissioner beregnes ved hjælp af den metode, der er omhandlet i artikel 28, stk. 5, i direktiv (EU) 2018/2001 eller alternativt ved hjælp af ISO 14067:2018 (160) eller ISO 14064-1:2018 (161). Kvantificerede besparelser i vugge-til-grav-drivhusgasemissioner kontrolleres i overensstemmelse med artikel 30 i direktiv (EU) 2018/2001, hvor det er relevant, eller af en uafhængig tredjepart. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag. Emissionerne ligger inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med intervallerne for den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL) som fastsat i de relevante BAT-konklusioner, herunder:
Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag. |
3.11. Fremstilling af carbon black
Beskrivelse af aktiviteten
Fremstilling af carbon black.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode C20.13 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
Drivhusgasemissioner (170) fra carbon black-produktionsprocesserne er lavere end 1,615 (171) tCO2e pr. ton produkt. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag. Emissionerne ligger inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med intervallerne for den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL) som fastsat i de seneste relevante BAT-konklusioner, herunder:
Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag. |
3.12. Fremstilling af soda
Beskrivelse af aktiviteten
Fremstilling af dinatriumcarbonat (soda, natriumcarbonat, kulsyredinatriumsalt).
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode C20.13 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
Drivhusgasemissioner (179) fra sodaproduktionsprocesserne er lavere end 0,866 (180) tCO2e pr. ton produkt. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag. Emissionerne ligger inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med intervallerne for den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL) som fastsat i de seneste relevante BAT-konklusioner, herunder:
Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag. |
3.13. Fremstilling af chlor
Beskrivelse af aktiviteten
Fremstilling af chlor.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode C20.13 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
Elforbruget til elektrolyse og chlorbehandling er lig med eller mindre end 2,45 MWh pr. ton chlor. De direkte drivhusgasemissioner fra den elektricitet, der anvendes til chlorproduktion, er lig med eller lavere end 270 g CO2e/kWh. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag. Emissionerne ligger inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med intervallerne for den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL) som fastsat i de seneste relevante BAT-konklusioner, herunder:
Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag. |
3.14. Fremstilling af organiske basiskemikalier
Beskrivelse af aktiviteten
Fremstilling af:
a) |
værdifulde kemikalier (HVC):
|
b) |
Aromater:
|
c) |
vinylchlorid |
d) |
styren |
e) |
ethylenoxid |
f) |
monoethylenglycol |
g) |
adipinsyre. |
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode C20.14 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
Drivhusgasemissioner (195) fra produktionsprocesserne for organiske kemikalier er lavere end:
Hvis de organiske kemikalier, der er omfattet af anvendelsesområdet, helt eller delvis fremstilles af vedvarende råmaterialer, er vugge-til-grav-drivhusgasemissionerne fra det fremstillede kemikalie, der er fremstillet helt eller delvist fra vedvarende råmaterialer, lavere end vugge-til-grav-drivhusgasemissionerne fra det tilsvarende kemikalie fremstillet af råmaterialer af fossile brændstoffer. Biomasse fra landbrug, der anvendes til fremstilling af organiske basiskemikalier i primær form, opfylder kriterierne i artikel 29, stk. 2-5, i direktiv (EU) 2018/2001. Skovbiomasse, der anvendes til fremstilling af organiske basiskemikalier, opfylder kriterierne i artikel 29, stk. 6 og 7, i nævnte direktiv. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag. Emissionerne ligger inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med intervallerne for den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL) som fastsat i de relevante BAT-konklusioner, herunder:
Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag. |
3.15. Fremstilling af vandfri ammoniak
Beskrivelse af aktiviteten
Fremstilling af vandfri ammoniak.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode C20.15 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten efterlever et af følgende kriterier:
|
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag. Emissionerne ligger inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med intervallerne for den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL) som fastsat i de seneste relevante BAT-konklusioner, herunder:
Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag. |
3.16. Fremstilling af salpetersyre
Beskrivelse af aktiviteten
Fremstilling af salpetersyre.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode C20.15 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
Drivhusgasemissioner (218) fra fremstilling af salpetersyre er lavere end 0,184 (219) tCO2e pr. ton salpetersyre. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag. Emissionerne ligger inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med intervallerne for den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL) som fastsat i de seneste relevante BAT-konklusioner, herunder:
Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag. |
3.17. Fremstilling af plast i ubearbejdet form
Beskrivelse af aktiviteten
Fremstilling af harpikser, plastmaterialer og ikke-vulkaniserbare termoplastiske elastomerer, blanding og opblanding af harpikser på et brugerbaseret grundlag samt fremstilling af ikke-tilpassede syntetiske harpikser.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode C20.16 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
Plast i primær form er et af følgende:
Biomasse fra landbrug, der anvendes til fremstilling af plast i primær form, opfylder kriterierne i artikel 29, stk. 2-5, i direktiv (EU) 2018/2001. Skovbiomasse, der anvendes til fremstilling af plast i primær form, opfylder kriterierne i artikel 29, stk. 6 og 7, i nævnte direktiv. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag. Emissionerne ligger inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med intervallerne for den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL) som fastsat i de relevante BAT-konklusioner, herunder:
Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag. |
4. ENERGI
4.1. Elproduktion ved hjælp af solcelleteknologi
Beskrivelse af aktiviteten
Opførelse eller drift af elproduktionsanlæg, der producerer elektricitet ved hjælp af solcelleteknologi.
Hvis en økonomisk aktivitet er en integreret del af »Installation, vedligeholdelse og reparation af vedvarende energiteknologier« som omhandlet i nærværende bilags afsnit 7.6, finder de tekniske screeningskriterier i afsnit 7.6 anvendelse.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig D35.11 og F42.22, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||
|
I forbindelse med aktiviteten foretages der en vurdering af tilgængeligheden af — og, hvor det er muligt, anvendes der — udstyr og komponenter med høj holdbarhed og genanvendelighed, som er lette at demontere og renovere. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag. |
4.2. Elproduktion ved hjælp af teknologi baseret på koncentreret solenergi (CSP)
Beskrivelse af aktiviteten
Opførelse eller drift af elproduktionsanlæg, der producerer elektricitet ved hjælp af teknologi baseret på koncentreret solenergi (CSP).
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig D35.11 og F42.22, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
I forbindelse med aktiviteten foretages der en vurdering af tilgængeligheden af — og, hvor det er muligt, anvendes der — udstyr og komponenter med høj holdbarhed og genanvendelighed, som er lette at demontere og renovere. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag. |
4.3. Elproduktion fra vindkraft
Beskrivelse af aktiviteten
Opførelse eller drift af elproduktionsanlæg, der producerer elektricitet fra vindkraft.
Hvis en økonomisk aktivitet er en integreret del af »Installation, vedligeholdelse og reparation af vedvarende energiteknologier« som omhandlet i nærværende bilags afsnit 7.6, finder de tekniske screeningskriterier i afsnit 7.6 anvendelse.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig D35.11 og F42.22, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||
|
I tilfælde af opførelse af havvindmøller hindrer aktiviteten ikke opnåelsen af en god miljøtilstand som fastsat i direktiv 2008/56/EF, hvilket kræver, at der træffes passende foranstaltninger for at forebygge eller afbøde virkningerne i forbindelse med deskriptor 11 (støj/energi) i nævnte direktiv, jf. bilag I til nævnte direktiv, og som fastsat i afgørelse (EU) 2017/848 for så vidt angår de relevante kriterier og metodiske standarder for denne deskriptor. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
I forbindelse med aktiviteten foretages der en vurdering af tilgængeligheden af — og, hvor det er muligt, anvendes der — udstyr og komponenter med høj holdbarhed og genanvendelighed, som er lette at demontere og renovere. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag (247). For så vidt angår havvindmøller hindrer aktiviteten ikke opnåelsen af en god miljøtilstand som fastsat i direktiv 2008/56/EF, hvilket kræver, at der træffes passende foranstaltninger for at forebygge eller afbøde virkningerne i forbindelse med deskriptor 1 (biodiversitet) og 6 (havbundens integritet) i nævnte direktiv, jf. bilag I til nævnte direktiv, og som fastsat i afgørelse (EU) 2017/848 for så vidt angår de relevante kriterier og metodiske standarder for disse deskriptorer. |
4.4. Elproduktion fra havenergiteknologier
Beskrivelse af aktiviteten
Opførelse eller drift af elproduktionsanlæg, der producerer elektricitet fra havenergi.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig D35.11 og F42.22, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten hindrer ikke opnåelsen af en god miljøtilstand som fastsat i direktiv 2008/56/EF, hvilket kræver, at der træffes passende foranstaltninger for at forebygge eller afbøde virkningerne i forbindelse med deskriptor 11 (støj/energi) i nævnte direktiv, jf. bilag I til nævnte direktiv, og som fastsat i afgørelse (EU) 2017/848 for så vidt angår de relevante kriterier og metodiske standarder for denne deskriptor. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
I forbindelse med aktiviteten foretages der en vurdering af tilgængeligheden af — og, hvor det er muligt, anvendes der — udstyr og komponenter med høj holdbarhed og genanvendelighed, som er lette at demontere og renovere. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Der er truffet foranstaltninger til at minimere toksiciteten af antifoulingmaling og biocider som fastsat i forordning (EU) nr. 528/2012, som gennemfører den internationale konvention om begrænsning af skadelige antifoulingsystemer på skibe, der blev vedtaget den 5. oktober 2001, i EU-retten. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag. Aktiviteten hindrer ikke opnåelsen af en god miljøtilstand som fastsat i direktiv 2008/56/EF, hvilket kræver, at der træffes passende foranstaltninger for at forebygge eller afbøde virkningerne i forbindelse med deskriptor 1 (biodiversitet) i nævnte direktiv, jf. bilag I til nævnte direktiv, og som fastsat i afgørelse (EU) 2017/848 for så vidt angår de relevante kriterier og metodiske standarder for denne deskriptor. |
4.5. Elproduktion fra vandkraft
Beskrivelse af aktiviteten
Opførelse eller drift af elproduktionsanlæg, der producerer elektricitet fra vandkraft.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig D35.11 og F42.22, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
De direkte drivhusgasemissioner fra aktiviteten er lavere end 270 g CO2e/kWh. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag (258). |
4.6. Elproduktion fra geotermisk energi
Beskrivelse af aktiviteten
Opførelse eller drift af elproduktionsanlæg, der producerer elektricitet fra geotermisk energi.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig D35.11 og F42.22, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
De direkte drivhusgasemissioner fra aktiviteten er lavere end 270 g CO2e/kWh. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Til drift af geotermiske energisystemer med høj entalpi er der indført passende reduktionssystemer for at reducere emissionsniveauerne med henblik på ikke at hindre opnåelsen af de grænseværdier for luftkvalitet, der er fastsat i direktiv 2004/107/EF og direktiv 2008/50/EF. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag. |
4.7. Elproduktion fra vedvarende ikke-fossile gasformige og flydende brændstoffer
Beskrivelse af aktiviteten
Opførelse eller drift af elproduktionsanlæg, der producerer elektricitet ved hjælp af vedvarende gasformige og flydende brændstoffer. Denne aktivitet omfatter ikke elproduktion, hvor der udelukkende anvendes biogas og flydende biobrændsel (se afsnit 4.8 i dette bilag).
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig D35.11 og F42.22, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
De direkte drivhusgasemissioner fra aktiviteten er lavere end 270 g CO2e/kWh. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Emissionerne ligger inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med intervallerne for den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL) som fastsat i de seneste relevante BAT-konklusioner, herunder BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusioner for store fyringsanlæg (269). Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger. For fyringsanlæg med en indfyret termisk effekt på mere end 1 MW, men under tærskelværdierne for anvendelse af BAT-konklusionerne for store fyringsanlæg, ligger emissionerne under de emissionsgrænseværdier, der er fastsat i bilag II, del 2, til direktiv (EU) 2015/2193. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag. |
4.8. Elproduktion fra bioenergi
Beskrivelse af aktiviteten
Opførelse og drift af elproduktionsanlæg, der udelukkende producerer elektricitet fra biomasse, biogas eller flydende biobrændsler, bortset fra elproduktion fra blanding af vedvarende brændstoffer med biogas eller flydende biobrændsler (se afsnit 4.7 i dette bilag).
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode D35.11 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten opfylder de krav vedrørende bæredygtighed, besparelser af drivhusgasemissioner og effektivitet, der er fastsat i artikel 29 i direktiv 2018/2001. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||
|
For anlæg, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU (275), ligger emissionerne inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med intervallerne for den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL) som fastsat i de seneste relevante BAT-konklusioner, herunder BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusioner for store fyringsanlæg (276). Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger. For fyringsanlæg med en indfyret termisk effekt på mere end 1 MW, men under tærskelværdierne for anvendelse af BAT-konklusionerne for store fyringsanlæg, ligger emissionerne under de emissionsgrænseværdier, der er fastsat i bilag II, del 2, til direktiv (EU) 2015/2193. For anlæg i zoner eller dele af zoner, der ikke overholder grænseværdierne for luftkvalitet i direktiv 2008/50/EF, gennemføres der foranstaltninger for at nedbringe emissionsniveauerne under hensyntagen til resultaterne af den informationsudveksling (277), som offentliggøres af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 6, stk. 9 og 10, i direktiv (EU) 2015/2193. For anaerob nedbrydning af organisk materiale, hvor det producerede fermentat anvendes som gødningsstof eller jordforbedringsmiddel, enten direkte eller efter kompostering eller anden behandling, opfylder det kravene til gødningsmaterialer i komponentmaterialekategorierne (CMC) 4 og 5 i bilag II til forordning (EU) 2019/1009 eller nationale regler om gødningsstoffer eller jordforbedringsmidler til landbrugsformål. For anaerobe nedbrydningsanlæg, der behandler over 100 ton pr. dag, ligger emissionerne til luft og vand inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL), der er fastsat for anaerob behandling af affald i de seneste relevante BAT-konklusioner, herunder BAT-konklusionerne for affaldshåndtering (278). Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag. |
4.9. Transmission og distribution af elektricitet
Beskrivelse af aktiviteten
Oprettelse og drift af transmissionssystemer, der transporterer elektricitet på det sammenkoblede system for meget høj spænding og højspænding.
Oprettelse og drift af distributionssystemer, der transporterer elektricitet via høj-, mellem- og lavspændingsdistributionssystemer.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig D35.12 og D35.13, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
Infrastrukturen anvendes ikke til at skabe en direkte forbindelse eller udvide en eksisterende direkte forbindelse til et kraftværk, hvor de direkte drivhusgasemissioner overstiger 270 g CO2e/kWh. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Der er indført en affaldshåndteringsplan, som sikrer maksimal genbrug eller genanvendelse ved levetidens udløb i overensstemmelse med affaldshierarkiet, herunder gennem kontraktlige aftaler med affaldshåndteringspartnere, afspejling i finansielle prognoser eller officiel projektdokumentation. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Overjordiske højspændingsledninger:
Der anvendes ikke polychlorerede biphenyler ved aktiviteten. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag (287). |
4.10. Lagring af elektricitet
Beskrivelse af aktiviteten
Opførelse og drift af anlæg, der lagrer elektricitet og returnerer den på et senere tidspunkt i form af elektricitet. Aktiviteten omfatter pumpekraftoplagret vandkraft.
Hvis en økonomisk aktivitet er en integreret del af »Installation, vedligeholdelse og reparation af vedvarende energiteknologier« som omhandlet i nærværende bilags afsnit 7.6, finder de tekniske screeningskriterier i afsnit 7.6 anvendelse.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori er ikke knyttet til nogen NACE-kode som omhandlet i den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||
|
For så vidt angår pumpekraftoplagret vandkraft, der ikke er forbundet med et flodområde, opfylder aktiviteten kriterierne i tillæg B til dette bilag. For så vidt angår pumpekraftoplagret vandkraft, der er forbundet med et flodområde, opfylder aktiviteten DNSH-kriterierne for bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcer, jf. afsnit 4.5 (Elproduktion fra vandkraft). |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Der er indført en affaldshåndteringsplan, som sikrer maksimal genbrug eller genanvendelse ved levetidens udløb i overensstemmelse med affaldshierarkiet, herunder gennem kontraktlige aftaler med affaldshåndteringspartnere, afspejling i finansielle prognoser eller officiel projektdokumentation. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag. |
4.11. Lagring af termisk energi
Beskrivelse af aktiviteten
Opførelse og drift af anlæg, der lagrer termisk energi og returnerer den på et senere tidspunkt i form af termisk energi eller andre energivektorer.
Hvis en økonomisk aktivitet er en integreret del af »Installation, vedligeholdelse og reparation af vedvarende energiteknologier« som omhandlet i nærværende bilags afsnit 7.6, finder de tekniske screeningskriterier i afsnit 7.6 anvendelse.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori er ikke knyttet til nogen NACE-kode som omhandlet i den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||
|
For varmeenergilagring i et grundvandsmagasin er aktiviteten i overensstemmelse med det kriterium, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Der er indført en affaldshåndteringsplan, som sikrer maksimal genbrug, genfremstilling eller genanvendelse ved levetidens udløb, herunder gennem kontraktlige aftaler med affaldshåndteringspartnere, afspejling i finansielle prognoser eller officiel projektdokumentation. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag. |
4.12. Lagring af brint
Beskrivelse af aktiviteten
Opførelse og drift af anlæg, der lagrer brint og returnerer den på et senere tidspunkt.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori er ikke knyttet til nogen NACE-kode i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Der er indført en affaldshåndteringsplan, som sikrer maksimal genbrug, genfremstilling eller genanvendelse ved levetidens udløb, herunder gennem kontraktlige aftaler med affaldshåndteringspartnere, afspejling i finansielle prognoser eller officiel projektdokumentation. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
I tilfælde af oplagring på over fem ton er aktiviteten i overensstemmelse med direktiv 2012/18/EU. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag. |
4.13. Fremstilling af biogas og biobrændstoffer til transport og af flydende biobrændsler
Beskrivelse af aktiviteten
Fremstilling af biogas eller biobrændstoffer til transport og af flydende biobrændsler.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode D35.21 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten opfylder de krav vedrørende bæredygtighed, besparelser af drivhusgasemissioner og effektivitet, der er fastsat i artikel 29 i direktiv 2018/2001. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Til biogasproduktion anvendes et gastæt dække på fermentatlagret. For anaerobe nedbrydningsanlæg, der behandler over 100 ton pr. dag, ligger emissionerne til luft og vand inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL), der er fastsat for anaerob behandling af affald i de seneste relevante BAT-konklusioner, herunder BAT-konklusionerne for affaldshåndtering (308). Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger. For anaerob nedbrydning af organisk materiale, hvor det producerede fermentat anvendes som gødningsstof eller jordforbedringsmiddel, enten direkte eller efter kompostering eller anden behandling, opfylder det kravene til gødningsmaterialer i komponentmaterialekategorierne (CMC) 4 og 5 for fermentat eller CMC 3 for kompost, alt efter hvad der er relevant, i bilag II til forordning (EU) 2019/1009 eller nationale regler om gødningsstoffer eller jordforbedringsmidler til landbrugsformål. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag. |
4.14. Transmissions- og distributionsnet for vedvarende og kulstoffattige gasser
Beskrivelse af aktiviteten
Omdannelse, omlægning eller modificering af gasnet til transmission og distribution af vedvarende og kulstoffattige gasser.
Anlæg eller drift af transmissions- og distributionsrørledninger til transport af brint og andre kulstoffattige gasser.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig D35.21, F42.21 og H49.50, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
Anvendelsen til nye formål øger ikke gastransmissions- og -distributionskapaciteten. Anvendelsen til nye formål forlænger ikke nettenes levetid ud over deres projekterede levetid før retrofitting, medmindre nettet anvendes til brint eller andre kulstoffattige gasser. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Ventilatorer, kompressorer, pumper og andet anvendt udstyr, som er omfattet af direktiv 2009/125/EF, opfylder, hvor det er relevant, kravene til højeste klasse i energimærket og overholder gennemførelsesforordningerne i henhold til nævnte direktiv og udgør den bedste tilgængelige teknologi. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag. |
4.15. Distribution af fjernvarme/-køling
Beskrivelse af aktiviteten
Anlæggelse, renovering og drift af rørledninger og tilhørende infrastruktur til distribution af opvarmning og køling, der ender ved understationen eller varmeveksleren.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode D35.30 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Ventilatorer, kompressorer, pumper og andet anvendt udstyr, som er omfattet af direktiv 2009/125/EF, opfylder, hvor det er relevant, kravene til højeste klasse i energimærket og opfylder ellers gennemførelsesforordningerne i henhold til nævnte direktiv og udgør den bedste tilgængelige teknologi. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag. |
4.16. Installation og drift af elektriske varmepumper
Beskrivelse af aktiviteten
Installation og drift af elektriske varmepumper.
Hvis en økonomisk aktivitet er en integreret del af »Installation, vedligeholdelse og reparation af vedvarende energiteknologier« som omhandlet i nærværende bilags afsnit 7.6, finder de tekniske screeningskriterier i afsnit 7.6 anvendelse.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig D35.30 og F43.22, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
I forbindelse med aktiviteten foretages der en vurdering af tilgængeligheden af — og, hvor det er muligt, anvendes der — udstyr og komponenter med høj holdbarhed og genanvendelighed, som er lette at demontere og renovere. Der er indført en affaldshåndteringsplan, som sikrer maksimal genbrug, genfremstilling eller genanvendelse ved levetidens udløb, herunder gennem kontraktlige aftaler med affaldshåndteringspartnere, afspejling i finansielle prognoser eller officiel projektdokumentation. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
For luft-luft-varmepumper med en nominel kapacitet på 12 kW eller derunder ligger indendørs og udendørs lydeffektniveauer under den tærskel, der er fastsat i forordning (EU) nr. 206/2012. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
4.17. Kraftvarmeproduktion af varme/køling og elektricitet fra solenergi
Beskrivelse af aktiviteten
Opførelse og drift af et anlæg, der kraftvarmeproducerer elektricitet og varme/køling fra solenergi.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig D35.11 og D35.30, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||
|
I forbindelse med aktiviteten foretages der en vurdering af tilgængeligheden af — og, hvor det er muligt, anvendes der — udstyr og komponenter med høj holdbarhed og genanvendelighed, som er lette at demontere og renovere. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag. |
4.18. Kraftvarmeproduktion af varme/køling og elektricitet fra geotermisk energi
Beskrivelse af aktiviteten
Opførelse og drift af anlæg, der kraftvarmeproducerer varme/køling og elektricitet fra geotermisk energi.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig D35.11 og D35.30, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
De direkte drivhusgasemissioner fra aktiviteten er lavere end 270 g CO2e/kWh. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Til drift af geotermiske energisystemer med høj entalpi er der indført passende reduktionssystemer for at reducere emissionsniveauerne med henblik på ikke at hindre opnåelsen af de grænseværdier for luftkvalitet, der er fastsat i direktiv 2004/107/EF og 2008/50/EF. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag. |
4.19. Kraftvarmeproduktion af varme/køling og elektricitet fra vedvarende ikke-fossile gasformige og flydende brændstoffer
Beskrivelse af aktiviteten
Opførelse og drift af kraftvarmeproduktion af varme/køling og elektricitet ved hjælp af vedvarende gasformige og flydende brændstoffer. Denne aktivitet omfatter ikke kraftvarmeproduktion af varme/køling og elektricitet, hvor der udelukkende anvendes biogas og flydende biobrændsel (se afsnit 4.20 i dette bilag).
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig D35.11 og D35.30, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
De direkte drivhusgasemissioner fra aktiviteten er lavere end 270 g CO2e/kWh. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Emissionerne ligger inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med intervallerne for den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL) som fastsat i de seneste relevante BAT-konklusioner, herunder BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusioner for store fyringsanlæg (339). Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger. For fyringsanlæg med en indfyret termisk effekt på mere end 1 MW, men under tærskelværdierne for anvendelse af BAT-konklusionerne for store fyringsanlæg, ligger emissionerne under de emissionsgrænseværdier, der er fastsat i bilag II, del 2, til direktiv (EU) 2015/2193. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag. |
4.20. Kraftvarmeproduktion af varme/køling og elektricitet fra bioenergi
Beskrivelse af aktiviteten
Opførelse og drift af installationer, der udelukkende anvendes til kraftvarmeproduktion af varme/køling og elektricitet fra biomasse, biogas eller flydende biobrændsler, bortset fra kraftvarmeproduktion fra blanding af vedvarende brændstoffer med biogas eller flydende biobrændsler (se afsnit 4.19 i dette bilag).
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig D35.11 og D35.30, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Tekniske screeningskriterier
|
|||||||||||||||||||||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten opfylder de krav vedrørende bæredygtighed, besparelser af drivhusgasemissioner og effektivitet, der er fastsat i artikel 29 i direktiv 2018/2001. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||
|
For anlæg, der er omfattet af direktiv 2010/75/EU, ligger emissionerne inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med intervallerne for den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL) som fastsat i de seneste relevante BAT-konklusioner, herunder BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusionerne for store fyringsanlæg (345), samtidig med at det sikres, at der ikke forekommer betydelige tværgående miljøvirkninger. For fyringsanlæg med en indfyret termisk effekt på mere end 1 MW, men under tærskelværdierne for anvendelse af BAT-konklusionerne for store fyringsanlæg, ligger emissionerne under de emissionsgrænseværdier, der er fastsat i bilag II, del 2, til direktiv (EU) 2015/2193. For anlæg i zoner eller dele af zoner, der ikke overholder grænseværdierne for luftkvalitet i direktiv 2008/50/EF, tages der hensyn til resultaterne af informationsudvekslingen (346), som offentliggøres af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 6, stk. 9 og 10, i direktiv (EU) 2015/2193. For anaerob nedbrydning af organisk materiale, hvor det producerede fermentat anvendes som gødningsstof eller jordforbedringsmiddel, enten direkte eller efter kompostering eller anden behandling, opfylder det kravene til gødningsmaterialer i komponentmaterialekategorierne (CMC) 4 og 5 i bilag II til forordning (EU) 2019/1009 eller nationale regler om gødningsstoffer eller jordforbedringsmidler til landbrugsformål. For anaerobe nedbrydningsanlæg, der behandler over 100 ton pr. dag, ligger emissionerne til luft og vand inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL), der er fastsat for anaerob behandling af affald i de seneste relevante BAT-konklusioner, herunder BAT-konklusionerne for affaldshåndtering (347). Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag. |
4.21. Produktion af varme/køling fra termisk solvarme
Beskrivelse af aktiviteten
Opførelse og drift af anlæg, der producerer varme/køling fra termisk solvarmeteknologi.
Hvis en økonomisk aktivitet er en integreret del af »Installation, vedligeholdelse og reparation af vedvarende energiteknologier« som omhandlet i nærværende bilags afsnit 7.6, finder de tekniske screeningskriterier i afsnit 7.6 anvendelse.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode D35.30 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||
|
I forbindelse med aktiviteten foretages der en vurdering af tilgængeligheden af — og, hvor det er muligt, anvendes der — udstyr og komponenter med høj holdbarhed og genanvendelighed, som er lette at demontere og renovere. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag. |
4.22. Produktion af varme/køling fra geotermisk energi
Beskrivelse af aktiviteten
Opførelse og drift af et anlæg, der producerer varme/køling fra geotermisk energi.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode D35.30 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
De direkte drivhusgasemissioner fra aktiviteten er lavere end 270 g CO2e/kWh. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Til drift af geotermiske energisystemer med høj entalpi er der indført passende reduktionssystemer for at reducere emissionsniveauerne med henblik på ikke at hindre opnåelsen af de grænseværdier for luftkvalitet, der er fastsat i direktiv 2004/107/EF og 2008/50/EF. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag. |
4.23. Produktion af varme/køling fra vedvarende ikke-fossile gasformige og flydende brændstoffer
Beskrivelse af aktiviteten
Opførelse og drift af varmeproduktionsanlæg, der producerer varme/køling ved hjælp af vedvarende gasformige og flydende brændstoffer. Denne aktivitet omfatter ikke produktion af varme/køling, hvor der udelukkende anvendes biogas og flydende biobrændsel (se afsnit 4.24 i dette bilag).
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode D35.30 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
De direkte drivhusgasemissioner fra aktiviteten er lavere end 270 g CO2e/kWh. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Emissionerne ligger inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med intervallerne for den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL) som fastsat i de seneste relevante BAT-konklusioner, herunder BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusioner for store fyringsanlæg (363). Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger. For fyringsanlæg med en indfyret termisk effekt på mere end 1 MW, men under tærskelværdierne for anvendelse af BAT-konklusionerne for store fyringsanlæg, ligger emissionerne under de emissionsgrænseværdier, der er fastsat i bilag II, del 2, til direktiv (EU) 2015/2193. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag. |
4.24. Produktion af varme/køling fra bioenergi
Beskrivelse af aktiviteten
Opførelse og drift af anlæg, der udelukkende producerer varme/køling fra biomasse, biogas eller flydende biobrændsler, bortset fra produktion af varme/køling fra blanding af vedvarende brændstoffer med biogas eller flydende biobrændsler (se afsnit 4.23 i dette bilag).
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode D35.30 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten opfylder de krav vedrørende bæredygtighed, besparelser af drivhusgasemissioner og effektivitet, der er fastsat i artikel 29 i direktiv 2018/2001. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||
|
For anlæg, der er omfattet af direktiv 2010/75/EU, ligger emissionerne inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med intervallerne for den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL) som fastsat i de seneste relevante BAT-konklusioner, herunder BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusionerne for store fyringsanlæg (369), samtidig med at det sikres, at der ikke forekommer betydelige tværgående miljøvirkninger. For fyringsanlæg med en indfyret termisk effekt på mere end 1 MW, men under tærskelværdierne for anvendelse af BAT-konklusionerne for store fyringsanlæg, ligger emissionerne under de emissionsgrænseværdier, der er fastsat i bilag II, del 2, til direktiv (EU) 2015/2193. For anlæg i zoner eller dele af zoner, der ikke overholder grænseværdierne for luftkvalitet i direktiv 2008/50/EF, tages der hensyn til resultaterne af informationsudvekslingen (370), som offentliggøres af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 6, stk. 9 og 10, i direktiv (EU) 2015/2193. For anaerob nedbrydning af organisk materiale, hvor det producerede fermentat anvendes som gødningsstof eller jordforbedringsmiddel, enten direkte eller efter kompostering eller anden behandling, opfylder det kravene til gødningsmaterialer i komponentmaterialekategorierne (CMC) 4 og 5 i bilag II til forordning (EU) 2019/1009 eller nationale regler om gødningsstoffer eller jordforbedringsmidler til landbrugsformål. For anaerobe nedbrydningsanlæg, der behandler over 100 ton pr. dag, ligger emissionerne til luft og vand inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL), der er fastsat for anaerob behandling af affald i de seneste relevante BAT-konklusioner, herunder BAT-konklusionerne for affaldshåndtering (371). Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag. |
4.25. Produktion af varme/køling ved hjælp af spildvarme
Beskrivelse af aktiviteten
Opførelse og drift af anlæg, der producerer varme/køling ved hjælp af spildvarme.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode D35.30 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||
|
I forbindelse med aktiviteten foretages der en vurdering af tilgængeligheden af — og, hvor det er muligt, anvendes der — udstyr og komponenter med høj holdbarhed og genanvendelighed, som er lette at demontere og renovere. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Pumper og den type udstyr, der anvendes, og som er omfattet af miljøvenligt design og energimærkning, opfylder, hvor det er relevant, kravene til højeste klasse i energimærket i forordning (EU) 2017/1369 og gennemførelsesforordningerne i henhold til direktiv 2009/125/EF og udgør den bedste tilgængelige teknologi. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag. |
5. VANDFORSYNING, KLOAKVÆSEN, AFFALDSHÅNDTERING OG RENSNING AF JORD OG GRUNDVAND
5.1. Opførelse, udvidelse og drift af vandopsamlings-, rensnings- og forsyningssystemer
Beskrivelse af aktiviteten
Opførelse, udvidelse og drift af vandopsamlings-, rensnings- og forsyningssystemer.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig E36.00 og F42.99, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag. |
5.2. Fornyelse af vandopsamlings-, vandrensnings- og vandforsyningssystemer
Beskrivelse af aktiviteten
Fornyelse af vandopsamlings-, vandrensnings- og vandforsyningssystemer, herunder fornyelse af infrastruktur til opsamling, rensning og distribution af vand til husholdnings- og industribehov. Det indebærer ingen væsentlige ændringer i opsamlet, behandlet eller leveret strømningsvolumen.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig E36.00 og F42.99, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag. |
5.3. Opførelse, udvidelse og drift af opsamling og rensning af spildevand
Beskrivelse af aktiviteten
Opførelse, udvidelse og drift af centrale spildevandssystemer, herunder opsamling (kloaknet) og rensning.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig E37.00 og F42.99, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
Der er foretaget en vurdering af de direkte drivhusgasemissioner fra det centrale spildevandssystem, herunder opsamling (kloaknet) og behandling (392). Resultaterne offentliggøres på anmodning af investorer og kunder. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. Hvis spildevandet renses til et niveau, der er egnet til genbrug i kunstvanding i landbruget, er de påkrævede risikostyringstiltag for at undgå negative miljøpåvirkninger blevet fastlagt og gennemført (393). |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Udledninger til vandrecipienter opfylder kravene i direktiv 91/271/EØF eller i henhold til nationale bestemmelser, der fastsætter maksimalt tilladte forureningsniveauer fra udledninger til vandrecipienter. Der er gennemført passende foranstaltninger for at undgå og afbøde for store overløb efter voldsomt uvejr fra spildevandsopsamlingssystemet, som kan omfatte naturbaserede løsninger, særskilte systemer til opsamling af overløbsvand, bundfældningstanke og first flush-rensning. Spildevandsslam anvendes i overensstemmelse med direktiv 86/278/EØF eller som krævet i national lovgivning om spredning af slam på jorden eller enhver anden anvendelse af slam på og i jorden. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag. |
5.4. Fornyelse af opsamling og rensning af spildevand
Beskrivelse af aktiviteten
Fornyelse af centrale spildevandssystemer, herunder opsamling (kloaknet) og rensning. Det indebærer ingen væsentlige ændringer med hensyn til belastningen fra eller mængden af strømning, der opsamles eller renses i spildevandssystemet.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode E37.00 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
Der er foretaget en vurdering af de direkte drivhusgasemissioner fra det centrale spildevandssystem, herunder opsamling (kloaknet) og behandling (399). Resultaterne offentliggøres på anmodning af investorer og kunder. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. Hvis spildevandet renses til et niveau, der er egnet til genbrug i kunstvanding i landbruget, er de påkrævede risikostyringstiltag for at undgå negative miljøpåvirkninger blevet fastlagt og gennemført (400). |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Udledninger til vandrecipienter opfylder kravene i direktiv 91/271/EØF eller i henhold til nationale bestemmelser, der fastsætter maksimalt tilladte forureningsniveauer fra udledninger til vandrecipienter. Der er gennemført passende foranstaltninger for at undgå og afbøde for store overløb efter voldsomt uvejr fra spildevandsopsamlingssystemet, som kan omfatte naturbaserede løsninger, særskilte systemer til opsamling af overløbsvand, bundfældningstanke og first flush-rensning. Spildevandsslam anvendes i overensstemmelse med direktiv 86/278/EØF eller som krævet i national lovgivning om spredning af slam på jorden eller enhver anden anvendelse af slam på og i jorden. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag. |
5.5. Indsamling og transport af ikkefarligt affald i kildesorterede fraktioner
Beskrivelse af aktiviteten
Særskilt indsamling og transport af ikkefarligt affald i enkelte eller blandede fraktioner (401) med henblik på forberedelse til genbrug eller genanvendelse.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode E38.11 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Særskilt indsamlede affaldsfraktioner blandes ikke på affaldsoplagrings- og omlæsningsanlæg med andet affald eller andre materialer med andre egenskaber. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
5.6. Anaerob nedbrydning af spildevandsslam
Beskrivelse af aktiviteten
Opførelse og drift af anlæg til rensning af spildevandsslam ved anaerob nedbrydning med deraf følgende produktion og anvendelse af biogas eller kemikalier.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig E37.00 og F42.00, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
Der er indført en overvågningsplan for metanlækage på anlægget. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Emissionerne ligger inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med intervallerne for den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL) som fastsat for anaerob behandling af affald i de seneste relevante BAT-konklusioner, herunder BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusioner for affaldshåndtering (412). Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger. Hvis det hidrørende fermentat er beregnet til anvendelse som gødningsstof eller jordforbedringsmiddel, meddeles dets kvælstofindhold (med en tolerance på ± 25 %) køberen eller den enhed, der er ansvarlig for fermentatet. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag. |
5.7. Anaerob nedbrydning af bioaffald
Beskrivelse af aktiviteten
Opførelse eller drift af særlige anlæg til behandling af særskilt indsamlet bioaffald (413) gennem anaerob nedbrydning med deraf følgende produktion og anvendelse af biogas og fermentat eller kemikalier.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig E38.21 og F42.99, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
Der er indført en overvågnings- og beredskabsplan for at minimere metanlækage på anlægget. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||
|
For anaerobe nedbrydningsanlæg, der behandler over 100 ton pr. dag, ligger emissionerne til luft og vand inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL), der er fastsat for anaerob behandling af affald i de seneste relevante BAT-konklusioner, herunder BAT-konklusionerne for affaldshåndtering (419). Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger. Det producerede fermentat opfylder kravene til gødningsmaterialer i komponentmaterialekategorierne (CMC) 4 og 5 for fermentat eller CMC 3 for kompost, alt efter hvad der er relevant, i bilag II til forordning (EU) 2019/1009 eller nationale regler om gødningsstoffer eller jordforbedringsmidler til landbrugsformål. Kvælstofindholdet (med en tolerance på ± 25 %) i det fermentat, der anvendes som gødningsstof eller jordforbedringsmiddel, meddeles køberen eller den enhed, der er ansvarlig for fermentatet. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag. |
5.8. Kompostering af bioaffald
Beskrivelse af aktiviteten
Opførelse eller drift af anlæg til behandling af særskilt indsamlet bioaffald gennem kompostering (anaerob nedbrydning) med deraf følgende produktion og anvendelse af kompost (420).
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig E38.21 og F42.99, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||
|
For komposteringsanlæg, der behandler over 75 ton pr. dag, ligger emissionerne til luft og vand inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL), der er fastsat for aerob behandling af affald i de seneste relevante BAT-konklusioner, herunder BAT-konklusionerne for affaldshåndtering (426). Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger. Anlægget har et system, der forhindrer perkolat i at nå grundvandet. Den producerede kompost opfylder kravene til gødningsmaterialer i komponentmaterialekategori 3 i bilag II til forordning (EU) 2019/1009 eller nationale regler om gødningsstoffer eller jordforbedringsmidler til landbrugsformål. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag. |
5.9. Materialenyttiggørelse fra ikkefarligt affald
Beskrivelse af aktiviteten
Opførelse og drift af anlæg til sortering og bearbejdning af særskilt indsamlede ikkefarlige affaldsstrømme til sekundære råmaterialer, der involverer mekanisk oparbejdning, undtagen til opfyldningsformål.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig E38.32 og F42.99, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag. |
5.10. Opsamling og anvendelse af gas fra deponeringsanlæg
Beskrivelse af aktiviteten
Etablering og drift af infrastruktur til opsamling og anvendelse af gas fra deponeringsanlæg (432) i permanent lukkede deponeringsanlæg eller deponeringsceller ved hjælp af nye/nyt eller supplerende særlige tekniske faciliteter og udstyr, der installeres under eller efter deponering eller lukning af deponeringsceller.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode E38.21 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
Der er indført en overvågningsplan for metanlækage på anlægget. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Permanent nedlukning og sanering samt efterbehandling af gamle deponeringsanlæg, hvor gasopsamlingssystemet er installeret, udføres i overensstemmelse med følgende regler:
|
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag. |
5.11. Transport af CO2
Beskrivelse af aktiviteten
Transport af opsamlet CO2 via alle transportformer, opførelse og drift af CO2-rødledninger og retrofitting af gasnet, hvor hovedformålet er integration af opsamlet CO2, og hvor:
a) |
den CO2, der transporteres fra det anlæg, hvor det opsamles, til injektionspunktet, ikke medfører CO2-lækager på over 0,5 % af den transporterede CO2-masse |
b) |
CO2 leveres til et permanent CO2-lagringssted, der opfylder kriterierne for geologisk lagring af CO2 under jorden i afsnit 5.12 i dette bilag, eller til andre transportformer, der fører til et permanent CO2-lagringslokalitet, der opfylder disse kriterier |
c) |
der anvendes passende lækagedetektionssystemer, der indføres en overvågningsplan, og rapporten kontrolleres af en uafhængig tredjepart |
d) |
aktiviteten kan omfatte installation af aktiver, der øger fleksibiliteten og forbedrer forvaltningen af et eksisterende net. |
Aktiviteten kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig F42.21 og H49.50, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
Der er indført en overvågningsplan for CO2-lækager. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag. |
5.12. Permanent geologisk lagring af CO2 under jorden
Beskrivelse af aktiviteten
Permanent lagring af opsamlet CO2 i passende underjordiske geologiske formationer.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode E39.00 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
Der er indført en overvågningsplan for CO2-lækager. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med direktiv 2009/31/EF. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag. |
6. TRANSPORT
6.1. Mellembyspassagertransport med jernbane
Beskrivelse af aktiviteten
Køb, finansiering, udlejning, leasing og drift af passagertransport ved hjælp af rullende jernbanemateriel på hovednettet, fordelt over et stort geografisk område, passagertransport med jernbaner mellem byer og drift af sovevogne eller spisevogne som en integreret drift af jernbaneselskaber.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig H49.10 og N77.39, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Der er indført foranstaltninger til affaldshåndtering i overensstemmelse med affaldshierarkiet, navnlig under vedligeholdelse. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Motorer til fremdrift af lokomotiver og motorer til fremdrift af motorvogne overholder de emissionsgrænser, der er fastsat i bilag II til forordning (EU) 2016/1628. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
6.2. Godstransport med tog
Beskrivelse af aktiviteten
Køb, finansiering, leasing, udlejning og drift af godstransport på hovedbanenet samt korte godsjernbanestrækninger.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig H49.20 og N77.39, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
Tog og vogne er ikke beregnet til transport af fossile brændstoffer. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Der er indført foranstaltninger til affaldshåndtering i overensstemmelse med affaldshierarkiet, navnlig under vedligeholdelse. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Motorer til fremdrift af lokomotiver og motorer til fremdrift af motorvogne overholder de emissionsgrænser, der er fastsat i bilag II til forordning (EU) 2016/1628. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
6.3. Transport i byer og forstæder, personbefordring ad landevej
Beskrivelse af aktiviteten
Køb, finansiering, leasing, udlejning og drift af transportkøretøjer i byer og forstæder til personbefordring og personbefordring ad landevej.
For motorkøretøjer omfatter det drift af køretøjer i klasse M2 eller M3 i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, i forordning (EU) 2018/858 med henblik på personbefordring.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan omfatte drift af forskellige former for landtransport, f.eks. med bus, sporvogn, trolleybus, undergrundsbane og højbane. Dette omfatter også linjer mellem byer og lufthavne eller mellem byer og stationer og drift af tovbaner og svævebaner, hvor de er en del af transitsystemerne i byer eller forstæder.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori omfatter også rutebuskørsel, chartre, udflugter og anden lejlighedsvis bustransport, lufthavnsbusser (herunder i lufthavne), drift af skolebusser og busser til transport.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig H49.31, H49.3.9, N77.39 og N77.11, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant (463) |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Der er truffet foranstaltninger til at håndtere affald i overensstemmelse med affaldshierarkiet både i brugsfasen (vedligeholdelse), og når flåden er udtjent, herunder gennem genbrug og genanvendelse af batterier og elektronik (navnlig kritiske råstoffer deri). |
||||||||||||||||||||||||||||
|
For vejkøretøjer i klasse M opfylder dæk kravene til rullestøj afgivet til omgivelserne i den bedste klasse og med en rullemodstandskoefficient (der påvirker køretøjets energieffektivitet) i de to bedste klasser, jf. forordning (EU) 2020/740, og som det kan verificeres ud fra den europæiske produktregisteringsdatabase for energimærkning (EPREL). Hvor det er relevant, opfylder køretøjer kravene i det seneste relevante trin i EURO VI-typegodkendelsen med hensyn til emissioner fra tunge køretøjer, der er fastsat i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 595/2009. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
6.4. Drift af personligt mobilitetsudstyr, cykellogistik
Beskrivelse af aktiviteten
Salg, køb, leasing, leje og drift af personlige mobilitets- eller transportanordninger, hvor fremdriften kommer fra brugerens fysiske aktivitet, fra en emissionsfri motor eller en blanding af en emissionsfri motor og fysisk aktivitet. Dette omfatter levering af godstransporttjenester med (last)cykler.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig N77.11 og N77.21, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Der er truffet foranstaltninger til at håndtere affald i overensstemmelse med affaldshierarkiet både i brugsfasen (vedligeholdelse) og bortskaffelsesfasen, herunder gennem genbrug og genanvendelse af batterier og elektronik (navnlig kritiske råstoffer deri). |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
6.5. Transport med motorcykler, personbiler og erhvervskøretøjer
Beskrivelse af aktiviteten
Køb, finansiering, leasing og drift af køretøjer i klasse M1 (469) og N1 (470), der begge er omfattet af forordning (EF) nr. 715/2007, eller L (2- og 3-hjulede køretøjer og quadricykler) (471).
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig H49.32, H49.39 og N77.11, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
For køretøjer i klasse M1 og N1 er specifikke CO2-emissioner som defineret i artikel 3, stk. 1, litra h), i forordning (EU) 2019/631 ikke højere end de flådedækkende mål for CO2-emissioner (477). De flådedækkende målværdier for CO2-emissioner, der skal tages i betragtning, er:
|
||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||
|
For køretøjer i klasse M1 og N1 gælder begge af følgende:
Der er truffet foranstaltninger til at håndtere affald både i brugsfasen (vedligeholdelse), og når flåden er udtjent, herunder gennem genbrug og genanvendelse af batterier og elektronik (navnlig kritiske råstoffer deri), i overensstemmelse med affaldshierarkiet. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Køretøjerne opfylder kravene på det seneste gældende trin i Euro VI-typegodkendelsen af lette køretøjer med hensyn til emissioner (479), der er fastsat i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 715/2007. Køretøjerne overholder de emissionstærskler for renere lette køretøjer, der er fastsat i tabel 2 i bilaget til direktiv 2009/33/EF. For vejkøretøjer i klasse M og N opfylder dæk kravene til rullestøj afgivet til omgivelserne i den bedste klasse og med en rullemodstandskoefficient (der påvirker køretøjets energieffektivitet) i de to bedste klasser, jf. forordning (EU) 2020/740, og som det kan verificeres ud fra den europæiske produktregisteringsdatabase for energimærkning (EPREL). Køretøjerne er i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 540/2014. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
6.6. Vejgodstransport
Beskrivelse af aktiviteten
Køb, finansiering, leasing, udlejning og drift af køretøjer, der er klassificeret som klasse N1, N2 (480) eller N3 (481), og som er omfattet af EURO VI (482), trin E eller dennes efterfølger, til vejgodstransport.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig H49.4.1, H53.10, H53.20 og N77.12, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||
|
For køretøjer i klasse N1, N2 og N3 gælder begge af følgende:
Der er truffet foranstaltninger til at håndtere affald både i brugsfasen (vedligeholdelse), og når flåden er udtjent, herunder gennem genbrug og genanvendelse af batterier og elektronik (navnlig kritiske råstoffer deri), i overensstemmelse med affaldshierarkiet. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
For vejkøretøjer i klasse M og N opfylder dæk kravene til rullestøj afgivet til omgivelserne i den bedste klasse og med en rullemodstandskoefficient (der påvirker køretøjets energieffektivitet) i de to bedste klasser, jf. forordning (EU) 2020/740, og som det kan verificeres ud fra den europæiske produktregisteringsdatabase for energimærkning (EPREL). Køretøjer opfylder kravene på det seneste gældende trin i EURO VI-typegodkendelsen af tunge køretøjer med hensyn til emissioner (490), der er fastsat i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 595/2009. Køretøjerne er i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 540/2014. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
6.7. Transport af passagerer ad indre vandveje
Beskrivelse af aktiviteten
Køb, finansiering, leasing, udlejning og drift af passagerfartøjer på indre vandveje, herunder fartøjer, der ikke egner sig til søtransport.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig H50.30, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Der er indført foranstaltninger til håndtering af affald, både i brugsfasen og i bortskaffelsesfasen, i overensstemmelse med affaldshierarkiet, herunder kontrol med og håndtering af farlige materialer om bord på skibe og sikring af sikker genanvendelse heraf. For batteridrevne fartøjer omfatter disse foranstaltninger genbrug og genanvendelse af batterier og elektronik, herunder kritiske råmaterialer deri. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Motorer i fartøjerne overholder de emissionsgrænser, der er fastsat i bilag II til forordning (EU) 2016/1628 (herunder fartøjer, der opfylder disse grænser uden typegodkendte løsninger, f.eks. gennem efterbehandling). |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
6.8. Transport af gods ad indre vandveje
Beskrivelse af aktiviteten
Køb, finansiering, leasing, udlejning og drift af fragtfartøjer på indre vandveje, herunder fartøjer, der ikke egner sig til søtransport.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig H50.4, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
Fartøjerne er ikke beregnet til transport af fossile brændstoffer. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Der er indført foranstaltninger til håndtering af affald, både i brugsfasen og i bortskaffelsesfasen, i overensstemmelse med affaldshierarkiet, herunder kontrol med og håndtering af farlige materialer om bord på skibe og sikring af sikker genanvendelse heraf. For batteridrevne fartøjer omfatter disse foranstaltninger genbrug og genanvendelse af batterier og elektronik, herunder kritiske råmaterialer deri. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Fartøjerne overholder emissionsgrænserne i bilag II til forordning (EU) 2016/1628 (herunder fartøjer, der opfylder disse grænser uden typegodkendte løsninger, f.eks. gennem efterbehandling). |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
6.9. Ombygning af fartøjer til passager- og godstransport ad indre vandveje
Beskrivelse af aktiviteten
Ombygning og opgradering af fartøjer til fragt- eller passagertransport på indre vandveje, herunder fartøjer, der ikke egner sig til søtransport.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig H50.4, H50.30 og C33.15, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
Fartøjerne er ikke beregnet til transport af fossile brændstoffer. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Der er indført foranstaltninger til håndtering af affald, både i brugsfasen og i bortskaffelsesfasen, i overensstemmelse med affaldshierarkiet, herunder kontrol med og håndtering af farlige materialer om bord på skibe og sikring af sikker genanvendelse heraf. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Fartøjerne overholder emissionsgrænserne i bilag II til forordning (EU) 2016/1628 (herunder fartøjer, der opfylder disse grænser uden typegodkendte løsninger, f.eks. gennem efterbehandling). |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
6.10. Sø- og kysttransport af gods, fartøjer til havneoperationer og hjælpevirksomhed
Beskrivelse af aktiviteten
Køb, finansiering, chartring (med eller uden besætning) og drift af skibe, der er konstrueret og udstyret til godstransport eller kombineret godstransport og passagerbefordring ad sø- eller kystvande, uanset om den er planlagt eller ej. Køb, finansiering, leje og drift af skibe, der er nødvendige for havneoperationer og hjælpevirksomhed, som f.eks. slæbebåde, fortøjningsskibe, lodsbåde, bjærgningsfartøjer og isbrydere.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig H50.2, H52.22 og N77.34, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
Fartøjerne er ikke beregnet til transport af fossile brændstoffer. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Der er truffet foranstaltninger til håndtering af affald, både i fartøjets anvendelses- og bortskaffelsesfase, i overensstemmelse med affaldshierarkiet. For batteridrevne fartøjer omfatter disse foranstaltninger genbrug og genanvendelse af batterier og elektronik, herunder kritiske råmaterialer deri. For eksisterende skibe med en bruttotonnage på over 500 og nybyggede skibe, der erstatter dem, opfylder aktiviteten kravene i forordning (EU) nr. 1257/2013 vedrørende fortegnelsen over farlige materialer om bord. Skibe til ophugning ophugges på anlæg, der er opført på den europæiske liste over skibsophugningsanlæg som fastsat i Kommissionens afgørelse (EU) 2016/2323. Aktiviteten er i overensstemmelse med direktiv (EU) 2019/883 for så vidt angår beskyttelse af havmiljøet mod de negative virkninger af udtømning af affald fra skibe. Skibet drives i overensstemmelse med bilag V til IMO's MARPOL-konvention, navnlig med henblik på at producere mindre mængder affald og reducere lovlig udtømning ved at håndtere dets affald på en bæredygtig og miljømæssigt forsvarlig måde. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Med hensyn til reduktion af emissioner af svovloxider og partikler overholder fartøjer direktiv (EU) 2016/802 og regel 14 (511) i bilag VI til IMO's MARPOL-konvention. Svovlindholdet i brændstof overstiger ikke 0,5 % i masse (den globale svovlgrænse) og 0,1 % i masse i emissionskontrolområdet, som IMO har udpeget i Nordsøen og Østersøen (512). Hvad angår emissioner af nitrogenoxider (NOx), overholder fartøjerne regel 13 (513) i bilag VI til IMO's MARPOL-konvention. Klasse II-NOx-kravet gælder for skibe, der er bygget efter 2011. Kun under drift i NOx-emissionskontrolområder, der er oprettet i henhold til IMO-reglerne, opfylder skibe, der er bygget efter den 1. januar 2016, strengere krav til motorer (klasse III), hvorved NOx-emissioner reduceres (514). Udtømning af sort og gråt vand er i overensstemmelse med bilag IV til IMO's MARPOL-konvention. Der er truffet foranstaltninger til at minimere toksiciteten af antifoulingmaling og biocider som fastsat i forordning (EU) nr. 528/2012, som gennemfører den internationale konvention om begrænsning af skadelige antifoulingsystemer på skibe, der blev vedtaget den 5. oktober 2001, i EU-retten. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Udledning af ballastvand med ikkehjemmehørende arter forhindres i overensstemmelse med den internationale konvention for administration og kontrol af skibes ballastvand og sedimenter (BWM). Der er truffet foranstaltninger til at forhindre indførsel af ikkehjemmehørende arter ved hjælp af begroning af skibsskrog og nicheområder på skibe under hensyntagen til IMO's retningslinjer for begroning (515). Støj og vibrationer begrænses ved hjælp af støjdæmpende propeller, skrogdesign eller maskiner om bord i overensstemmelse med vejledningen i IMO's retningslinjer for mindskelse af undervandsstøj (516). I Unionen hindrer aktiviteten ikke opnåelsen af en god miljøtilstand som fastsat i direktiv 2008/56/EF, som kræver, at der træffes passende foranstaltninger for at forebygge eller afbøde virkningerne i forbindelse med deskriptor 1 (biodiversitet), 2 (ikkehjemmehørende arter), 6 (havbundens integritet), 8 (forurenede stoffer), 10 (affald i havet), 11 (støj/energi) i nævnte direktiv og som fastsat i Kommissionens afgørelse (EU) 2017/848 for så vidt angår de relevante kriterier og metodiske standarder for disse deskriptorer, hvor det er relevant. |
6.11. Sø- og kysttransport af passagerer
Beskrivelse af aktiviteten
Køb, finansiering, chartring (med eller uden besætning) og drift af skibe, der er konstrueret og udstyret til at udføre personbefordring ad sø- eller kystvande, uanset om den er planlagt eller ej. De økonomiske aktiviteter i denne kategori omfatter drift af færger, vandtaxier og udflugter, krydstogtskibe eller sightseeingbåde.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig H50.10, N77.21 og N77.34, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Der er truffet foranstaltninger til håndtering af affald, både i fartøjets anvendelses- og bortskaffelsesfase, i overensstemmelse med affaldshierarkiet. For batteridrevne fartøjer omfatter disse foranstaltninger genbrug og genanvendelse af batterier og elektronik, herunder kritiske råmaterialer deri. For eksisterende skibe med en bruttotonnage på over 500 og nybyggede skibe, der erstatter dem, opfylder aktiviteten kravet i forordning (EU) nr. 1257/2013 vedrørende fortegnelsen over farlige materialer. Skibe til ophugning ophugges på anlæg, der er opført på den europæiske liste over skibsophugningsanlæg som fastsat i Kommissionens afgørelse (EU) 2016/2323. Aktiviteten er i overensstemmelse med direktiv (EU) 2019/883 for så vidt angår beskyttelse af havmiljøet mod de negative virkninger af udtømning af affald fra skibe. Skibet drives i overensstemmelse med bilag V til IMO's MARPOL-konvention, navnlig med henblik på at producere mindre mængder affald og reducere lovlig udtømning ved at håndtere dets affald på en bæredygtig og miljømæssigt forsvarlig måde. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Med hensyn til reduktion af emissioner af svovloxider og partikler overholder fartøjer direktiv (EU) 2016/802 og regel 14 i bilag VI til IMO's MARPOL-konvention. Svovlindholdet i brændstof overstiger ikke 0,5 % i masse (den globale svovlgrænse) og 0,1 % i masse i emissionskontrolområdet, som IMO har udpeget i Nordsøen og Østersøen (522). Hvad angår emissioner af nitrogenoxider (NOx), overholder fartøjerne regel 13 i bilag VI til IMO's MARPOL-konvention. Klasse II-NOx-kravet gælder for skibe, der er bygget efter 2011. Kun under drift i NOx-emissionskontrolområder, der er oprettet i henhold til IMO-reglerne, opfylder skibe, der er bygget efter den 1. januar 2016, strengere krav til motorer (klasse III), hvorved NOx-emissioner reduceres (523). Udtømning af sort og gråt vand er i overensstemmelse med bilag IV til IMO's MARPOL-konvention. Der er truffet foranstaltninger til at minimere toksiciteten af antifoulingmaling og biocider som fastsat i forordning (EU) nr. 528/2012, som gennemfører den internationale konvention om begrænsning af skadelige antifoulingsystemer på skibe, der blev vedtaget den 5. oktober 2001, i EU-retten. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Udledning af ballastvand med ikkehjemmehørende arter forhindres i overensstemmelse med den internationale konvention for administration og kontrol af skibes ballastvand og sedimenter (BWM). Der er truffet foranstaltninger til at forhindre indførsel af ikkehjemmehørende arter ved hjælp af begroning af skibsskrog og nicheområder på skibe under hensyntagen til IMO's retningslinjer for begroning (524). Støj og vibrationer begrænses ved hjælp af støjdæmpende propeller, skrogdesign eller maskiner om bord i overensstemmelse med vejledningen i IMO's retningslinjer for mindskelse af undervandsstøj (525). I Unionen hindrer aktiviteten ikke opnåelsen af en god miljøtilstand som fastsat i direktiv 2008/56/EF, som kræver, at der træffes passende foranstaltninger for at forebygge eller afbøde virkningerne i forbindelse med deskriptor 1 (biodiversitet), 2 (ikkehjemmehørende arter), 6 (havbundens integritet), 8 (forurenede stoffer), 10 (affald i havet), 11 (støj/energi) i nævnte direktiv og som fastsat i Kommissionens afgørelse (EU) 2017/848 for så vidt angår de relevante kriterier og metodiske standarder for disse deskriptorer, hvor det er relevant. |
6.12. Ombygning af fartøjer til gods- og passagertransport ad vandveje
Beskrivelse af aktiviteten
Ombygning og opgradering af fartøjer, der er konstrueret og udstyret til gods- og passagertransport på havet eller i kystfarvande, og af fartøjer, der er nødvendige for havneoperationer og hjælpevirksomhed, som f.eks. slæbebåde, fortøjningsskibe, lodsbåde, bjærgningsfartøjer og isbrydere.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-koder H50.10, H50.2, H52.22, C33.15, N77.21 og N.77.34 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
Fartøjerne er ikke beregnet til transport af fossile brændstoffer. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Der er truffet foranstaltninger til håndtering af affald, både i fartøjets anvendelses- og bortskaffelsesfase, i overensstemmelse med affaldshierarkiet. For batteridrevne fartøjer omfatter disse foranstaltninger genbrug og genanvendelse af batterier og elektronik, herunder kritiske råmaterialer deri. For eksisterende skibe med en bruttotonnage på over 500 og nybyggede skibe, der erstatter dem, opfylder aktiviteten kravene i forordning (EU) nr. 1257/2013 vedrørende fortegnelsen over farlige materialer. Skibe til ophugning ophugges på anlæg, der er opført på den europæiske liste over skibsophugningsanlæg som fastsat i Kommissionens afgørelse (EU) 2016/2323. Aktiviteten er i overensstemmelse med direktiv (EU) 2019/883 for så vidt angår beskyttelse af havmiljøet mod de negative virkninger af udtømning af affald fra skibe. Skibet drives i overensstemmelse med bilag V til IMO's MARPOL-konvention, navnlig med henblik på at producere mindre mængder affald og reducere lovlig udtømning ved at håndtere dets affald på en bæredygtig og miljømæssigt forsvarlig måde. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Med hensyn til reduktion af emissioner af svovloxider og partikler overholder fartøjer direktiv (EU) 2016/802 og regel 14 i bilag VI til IMO's MARPOL-konvention. Svovlindholdet i brændstof overstiger ikke 0,5 % i masse (den globale svovlgrænse) og 0,1 % i masse i emissionskontrolområdet, som IMO har udpeget i Nordsøen og Østersøen (531). Hvad angår emissioner af nitrogenoxider (NOx), overholder fartøjerne regel 13 i bilag VI til IMO's MARPOL-konvention. Klasse II-NOx-kravet gælder for skibe, der er bygget efter 2011. Kun under drift i NOx-emissionskontrolområder, der er oprettet i henhold til IMO-reglerne, opfylder skibe, der er bygget efter den 1. januar 2016, strengere krav til motorer (klasse III), hvorved NOx-emissioner reduceres (532). Udtømning af sort og gråt vand er i overensstemmelse med bilag IV til IMO's MARPOL-konvention. Der er truffet foranstaltninger til at minimere toksiciteten af antifoulingmaling og biocider som fastsat i forordning (EU) nr. 528/2012, som gennemfører den internationale konvention om begrænsning af skadelige antifoulingsystemer på skibe, der blev vedtaget den 5. oktober 2001, i EU-retten. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Udledning af ballastvand med ikkehjemmehørende arter forhindres i overensstemmelse med den internationale konvention for administration og kontrol af skibes ballastvand og sedimenter (BWM). Der er truffet foranstaltninger til at forhindre indførsel af ikkehjemmehørende arter ved hjælp af begroning af skibsskrog og nicheområder på skibe under hensyntagen til IMO's retningslinjer for begroning (533). Støj og vibrationer begrænses ved hjælp af støjdæmpende propeller, skrogdesign eller maskiner om bord i overensstemmelse med vejledningen i IMO's retningslinjer for mindskelse af undervandsstøj (534). I Unionen hindrer aktiviteten ikke opnåelsen af en god miljøtilstand som fastsat i direktiv 2008/56/EF, som kræver, at der træffes passende foranstaltninger for at forebygge eller afbøde virkningerne i forbindelse med deskriptor 1 (biodiversitet), 2 (ikkehjemmehørende arter), 6 (havbundens integritet), 8 (forurenede stoffer), 10 (affald i havet), 11 (støj/energi) i nævnte direktiv og som fastsat i Kommissionens afgørelse (EU) 2017/848 for så vidt angår de relevante kriterier og metodiske standarder for disse deskriptorer, hvor det er relevant. |
6.13. Infrastruktur til personlig mobilitet, cykellogistik
Beskrivelse af aktiviteten
Anlæggelse, modernisering, vedligeholdelse og drift af infrastruktur til personlig mobilitet, herunder anlæggelse af veje, motorvejsbroer og -tunneller og anden infrastruktur, der er forbeholdt fodgængere og cykler, med eller uden elektrisk hjælpemotor.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig F42.11, F42.12, F42.13, F43.21, F711 og F71.20, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Mindst 70 % (i vægtprocent) af det ikkefarlige bygge- og nedrivningsaffald (undtagen naturligt forekommende materiale som omhandlet i kategori 17 05 04 på den europæiske liste over affald, der er opstillet ved afgørelse 2000/532/EF), der genereres på byggepladsen, forberedes med henblik på genbrug, genanvendelse og anden materialenyttiggørelse, herunder opfyldning, hvor der anvendes affald til at erstatte andre materialer, i overensstemmelse med affaldshierarkiet og EU's protokol om håndtering af bygge- og nedrivningsaffald (540). Operatørerne begrænser affaldsproduktionen i forbindelse med bygge- og nedrivningsprocesser i overensstemmelse med EU's protokol om håndtering af bygge- og nedrivningsaffald og under hensyntagen til de bedste tilgængelige teknikker og ved hjælp af selektiv nedrivning for at muliggøre fjernelse og sikker håndtering af farlige stoffer og lette genbrug og genanvendelse af høj kvalitet ved selektiv fjernelse af materialer ved hjælp af tilgængelige sorteringssystemer for bygge- og nedrivningsaffald. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Der træffes foranstaltninger til at reducere emissioner af støj, støv og forurenende stoffer under bygge- og vedligeholdelsesarbejder. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag. |
6.14. Infrastruktur til jernbanetransport
Beskrivelse af aktiviteten
Anlæggelse, modernisering, drift og vedligeholdelse af jernbaner og undergrundsbaner samt broer og tunneller, stationer, terminaler, jernbaneservicefaciliteter (541), sikkerheds- og trafikstyringssystemer, herunder levering af arkitekttjenester, ingeniørtjenester, planlægningstjenester, bygningsinspektionstjenester og landmålings- og kortlægningstjenester samt udførelse af fysisk, kemisk og anden analytisk testning af alle typer materialer og produkter.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig F42.12, F42.13, M71.12, M71.20, F43.21 og H52.21, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
Infrastrukturen er ikke beregnet til transport eller lagring af fossile brændstoffer. I tilfælde af ny infrastruktur eller større renoveringer er infrastrukturen blevet klimasikret i overensstemmelse med den relevante praksis for klimasikring, som omfatter CO2-aftryk og klart definerede skyggeomkostninger ved CO2. Et sådant CO2-aftryk dækker anvendelsesområde 1-3-emissioner og viser, at infrastrukturen ikke fører til yderligere relative drivhusgasemissioner beregnet på grundlag af konservative antagelser, værdier og procedurer. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Mindst 70 % (i vægtprocent) af det ikkefarlige bygge- og nedrivningsaffald (undtagen naturligt forekommende materiale som omhandlet i kategori 17 05 04 på den europæiske liste over affald, der er opstillet ved afgørelse 2000/532/EF), der genereres på byggepladsen, forberedes med henblik på genbrug, genanvendelse og anden materialenyttiggørelse, herunder opfyldning, hvor der anvendes affald til at erstatte andre materialer, i overensstemmelse med affaldshierarkiet og EU's protokol om håndtering af bygge- og nedrivningsaffald (547). Operatørerne begrænser affaldsproduktionen i forbindelse med bygge- og nedrivningsprocesser i overensstemmelse med EU's protokol om håndtering af bygge- og nedrivningsaffald og under hensyntagen til de bedste tilgængelige teknikker og ved hjælp af selektiv nedrivning for at muliggøre fjernelse og sikker håndtering af farlige stoffer og lette genbrug og genanvendelse af høj kvalitet ved selektiv fjernelse af materialer ved hjælp af tilgængelige sorteringssystemer for bygge- og nedrivningsaffald. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Hvis det er relevant i betragtning af det berørte områdes følsomhed, navnlig med hensyn til den berørte befolknings størrelse, afbødes støj og vibrationer fra brug af infrastruktur ved at indføre åbne grøfter, vægge/barrierer eller andre foranstaltninger i overensstemmelse med direktiv 2002/49/EF. Der træffes foranstaltninger til at reducere emissioner af støj, støv og forurenende stoffer under bygge- og vedligeholdelsesarbejder. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag. |
6.15. Infrastruktur, der muliggør vejtransport og offentlig transport
Beskrivelse af aktiviteten
Anlæggelse, modernisering, vedligeholdelse og drift af motorveje, gader, veje, andre køreveje og gangstier, belægningsarbejde på gader, veje, motorveje, broer eller tunneler og anlæggelse af start- og landingsbaner i lufthavne, herunder levering af arkitekttjenester, ingeniørtjenester, planlægningstjenester, bygningsinspektionstjenester, landmålings- og kortlægningstjenester mv. samt udførelse af fysisk, kemisk og anden analytisk afprøvning af alle typer materialer og produkter, omfatter ikke installation af vejbelysning og elektriske signaler.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan klassificeres under flere NACE-koder, navnlig F42.11, F42.13, F71.1 og F71.20 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er oprettet ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
Infrastrukturen er ikke beregnet til transport eller lagring af fossile brændstoffer. I tilfælde af ny infrastruktur eller større renoveringer er infrastrukturen blevet klimasikret i overensstemmelse med den relevante praksis for klimasikring, som omfatter CO2-aftryk og klart definerede skyggeomkostninger ved CO2. Et sådant CO2-aftryk dækker anvendelsesområde 1-3-emissioner og viser, at infrastrukturen ikke fører til yderligere relative drivhusgasemissioner beregnet på grundlag af konservative antagelser, værdier og procedurer. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Mindst 70 % (i vægtprocent) af det ikkefarlige bygge- og nedrivningsaffald (undtagen naturligt forekommende materiale som defineret i kategori 17 05 04 på den europæiske liste over affald, der er opstillet ved afgørelse 2000/532/EF), der genereres på byggepladsen, forberedes med henblik på genbrug, genanvendelse og anden materialenyttiggørelse, herunder opfyldning, hvor der anvendes affald til at erstatte andre materialer, i overensstemmelse med affaldshierarkiet og EU's protokol om håndtering af bygge- og nedrivningsaffald (553). Operatørerne begrænser affaldsproduktionen i forbindelse med bygge- og nedrivningsprocesser i overensstemmelse med EU's protokol om håndtering af bygge- og nedrivningsaffald og under hensyntagen til de bedste tilgængelige teknikker og ved hjælp af selektiv nedrivning for at muliggøre fjernelse og sikker håndtering af farlige stoffer og lette genbrug og genanvendelse af høj kvalitet ved selektiv fjernelse af materialer ved hjælp af tilgængelige sorteringssystemer for bygge- og nedrivningsaffald. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Hvor det er relevant, mindskes støj og vibrationer fra brug af infrastruktur ved at indføre åbne grøfter, vægbarrierer eller andre foranstaltninger og er i overensstemmelse med direktiv 2002/49/EF. Der træffes foranstaltninger til at reducere emissioner af støj, støv og forurenende stoffer under bygge- og vedligeholdelsesarbejder. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag. Hvis det er relevant, sikrer vedligeholdelse af vegetation langs vejtransportinfrastrukturen, at invasive arter ikke spredes. Der er gennemført afbødende foranstaltninger for at undgå forstyrrelse og fortrængning af vilde dyr og planter. |
6.16. Infrastruktur til vandtransport
Beskrivelse af aktiviteten
Anlæggelse, modernisering og drift af vandveje, havne- og flodbygningsværker, lystbådehavne, sluser, dæmninger og diger og andet, herunder levering af arkitekttjenester, ingeniørtjenester, planlægningstjenester, bygningsinspektionstjenester, landmålings- og kortlægningstjenester mv. samt udførelse af fysisk, kemisk og anden analytisk afprøvning af alle typer materialer og produkter, omfatter ikke projektstyring i forbindelse med ingeniørvirksomhed.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori omfatter ikke opmudring af vandveje.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig F42.91, F71.1 eller F71.20, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
Infrastrukturen er ikke beregnet til transport eller lagring af fossile brændstoffer. I tilfælde af ny infrastruktur eller større renoveringer er infrastrukturen blevet klimasikret i overensstemmelse med den relevante praksis for klimasikring, som omfatter CO2-aftryk og klart definerede skyggeomkostninger ved CO2. Et sådant CO2-aftryk dækker anvendelsesområde 1-3-emissioner og viser, at infrastrukturen ikke fører til yderligere relative drivhusgasemissioner beregnet på grundlag af konservative antagelser, værdier og procedurer. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv 2000/60/EF, navnlig alle kravene i direktivets artikel 4. I overensstemmelse med artikel 4 i direktiv 2000/60/EF, særlig denne artikels stk. 7, gennemføres der forud for renoveringen/opførelsen en konsekvensanalyse af projektet for at vurdere alle dets potentielle virkninger på tilstanden for vandområder inden for samme vandløbsopland og på beskyttede levesteder og arter, der er direkte afhængige af vand, idet der navnlig tages hensyn til vandringskorridorer, frit flydende floder eller økosystemer tæt på uforstyrrede forhold. Analysen er baseret på nye, omfattende og nøjagtige data, herunder overvågningsdata om biologiske kvalitetselementer, der er særligt følsomme over for hydromorfologiske forandringer, og på vandområdets forventede tilstand som følge af de nye aktiviteter sammenlignet med dets nuværende tilstand. Den indeholder navnlig en vurdering af de kumulerede virkninger af dette nye projekt med anden eksisterende eller planlagt infrastruktur i vandløbsoplandet. På grundlag af denne konsekvensanalyse er det blevet fastslået, at projektet som følge af dets udformning og placering samt afbødende foranstaltninger er indrettet således, at det opfylder et af følgende krav:
Alle teknisk gennemførlige og økologisk relevante afbødende foranstaltninger gennemføres for at mindske de skadelige virkninger på vand samt på beskyttede levesteder og arter, der er direkte afhængige af vand. Afbødende foranstaltningerne omfatter, hvor det er relevant og afhængigt af de økosystemer, der forekommer naturligt i de berørte vandområder:
Effektiviteten af disse foranstaltninger overvåges i forbindelse med den godkendelse eller tilladelse, hvori der fastsættes betingelserne for at opnå god tilstand eller godt potentiale for det berørte vandområde. Projektet hindrer ikke permanent opnåelsen af god tilstand/godt potentiale i nogen af vandområderne i det samme vandområdedistrikt. Ud over ovennævnte afbødende foranstaltninger gennemføres der, hvor det er relevant, kompensationsforanstaltninger for at sikre, at projektet ikke fører til en generel forringelse af vandområders tilstand i samme vandområdedistrikt. Dette opnås ved at genoprette (langs- og tværgående) kontinuitet i det samme vandområdedistrikt i et omfang, hvorved der kompenseres for den afbrydelse af kontinuiteten, som det planlagte sejladsinfrastrukturprojekt kan forårsage. Kompensationen begynder, inden projektet gennemføres. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Mindst 70 % (i vægtprocent) af det ikkefarlige bygge- og nedrivningsaffald (undtagen naturligt forekommende materiale som defineret i kategori 17 05 04 på den europæiske liste over affald, der er opstillet ved afgørelse 2000/532/EF), der genereres på byggepladsen, forberedes med henblik på genbrug, genanvendelse og anden materialenyttiggørelse, herunder opfyldning, hvor der anvendes affald til at erstatte andre materialer, i overensstemmelse med affaldshierarkiet og EU's protokol om håndtering af bygge- og nedrivningsaffald (559). Operatørerne begrænser affaldsproduktionen i forbindelse med bygge- og nedrivningsprocesser i overensstemmelse med EU's protokol om håndtering af bygge- og nedrivningsaffald og under hensyntagen til de bedste tilgængelige teknikker og ved hjælp af selektiv nedrivning for at muliggøre fjernelse og sikker håndtering af farlige stoffer og lette genbrug og genanvendelse af høj kvalitet ved selektiv fjernelse af materialer ved hjælp af tilgængelige sorteringssystemer for bygge- og nedrivningsaffald. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Der træffes foranstaltninger til at reducere emissioner af støj, vibration, støv og forurenende stoffer under bygge- og vedligeholdelsesarbejder. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag. |
6.17. Lufthavnsinfrastruktur
Beskrivelse af aktiviteten
Anlæggelse, modernisering og drift af infrastruktur, der er nødvendig for drift af luftfartøjer uden CO2-emissioner fra udstødning eller lufthavnens egen drift, samt levering af fast strømforbindelse på jorden og forbehandlet luft til stationære luftfartøjer.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan klassificeres under flere NACE-koder, navnlig F41.20 og F42.99 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er oprettet ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
Infrastrukturen er ikke beregnet til transport eller lagring af fossile brændstoffer. I tilfælde af ny infrastruktur eller større renoveringer er infrastrukturen blevet klimasikret i overensstemmelse med den relevante praksis for klimasikring, som omfatter CO2-aftryk og klart definerede skyggeomkostninger ved CO2. Et sådant CO2-aftryk dækker anvendelsesområde 1-3-emissioner og viser, at infrastrukturen ikke fører til yderligere relative drivhusgasemissioner beregnet på grundlag af konservative antagelser, værdier og procedurer. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Mindst 70 % (i vægtprocent) af det ikkefarlige bygge- og nedrivningsaffald (undtagen naturligt forekommende materiale som defineret i kategori 17 05 04 på den europæiske liste over affald, der er opstillet ved afgørelse 2000/532/EF), der genereres på byggepladsen, forberedes med henblik på genbrug, genanvendelse og anden materialenyttiggørelse, herunder opfyldning, hvor der anvendes affald til at erstatte andre materialer, i overensstemmelse med affaldshierarkiet og EU's protokol om håndtering af bygge- og nedrivningsaffald (565). Operatørerne begrænser affaldsproduktionen i forbindelse med bygge- og nedrivningsprocesser i overensstemmelse med EU's protokol om håndtering af bygge- og nedrivningsaffald og under hensyntagen til de bedste tilgængelige teknikker og ved hjælp af selektiv nedrivning for at muliggøre fjernelse og sikker håndtering af farlige stoffer og lette genbrug og genanvendelse af høj kvalitet ved selektiv fjernelse af materialer ved hjælp af tilgængelige sorteringssystemer for bygge- og nedrivningsaffald. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Der træffes foranstaltninger til at reducere emissioner af støj, vibration, støv og forurenende stoffer under bygge- og vedligeholdelsesarbejder. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag. |
7. BYGGE- OG ANLÆGSVIRKSOMHED OG FAST EJENDOM
7.1. Opførelse af nye bygninger
Beskrivelse af aktiviteten
Udvikling af byggeprojekter i forbindelse med beboelsesejendomme og erhvervsbygninger ved at samle finansielle, tekniske og fysiske midler til at gennemføre byggeprojekter med henblik på senere salg samt opførelse af komplette beboelsesejendomme eller erhvervsbygninger for egen regning med henblik på salg eller på honorar- eller kontraktbasis.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig F41.1 og F41.2, herunder også aktiviteter under F43, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
Bygningen er ikke beregnet til udvinding, lagring, transport eller fremstilling af fossile brændstoffer. Det primære energibehov (PED) (571), der fastsætter bygningens energimæssige ydeevne i forbindelse med opførelsen, overstiger ikke den tærskel, der er fastsat for næsten energineutrale bygninger i national lovgivning til gennemførelse af direktiv 2010/31/EU. Den energimæssige ydeevne certificeres ved hjælp af en energiattest. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Hvis følgende vandapparater er installeret — dog ikke installationer i beboelsesejendomme — attesteres den specificerede vandanvendelse ved hjælp af produktdatablade, en bygningscertificering eller et eksisterende produktmærke i Unionen i overensstemmelse med de tekniske specifikationer i tillæg E til bilag I til denne forordning:
For at undgå påvirkninger fra byggepladsen er aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Mindst 70 % (i vægtprocent) af det ikkefarlige bygge- og nedrivningsaffald (undtagen naturligt forekommende materiale som omhandlet i kategori 17 05 04 på den europæiske liste over affald, der er opstillet ved afgørelse 2000/532/EF), der genereres på byggepladsen, forberedes med henblik på genbrug, genanvendelse og anden materialenyttiggørelse, herunder opfyldning, hvor der anvendes affald til at erstatte andre materialer, i overensstemmelse med affaldshierarkiet og EU's protokol om håndtering af bygge- og nedrivningsaffald (572). Operatørerne begrænser affaldsproduktionen i forbindelse med bygge- og nedrivningsprocesser i overensstemmelse med EU's protokol om håndtering af bygge- og nedrivningsaffald og under hensyntagen til de bedste tilgængelige teknikker og ved hjælp af selektiv nedrivning for at muliggøre fjernelse og sikker håndtering af farlige stoffer og lette genbrug og genanvendelse af høj kvalitet ved selektiv fjernelse af materialer ved hjælp af tilgængelige sorteringssystemer for bygge- og nedrivningsaffald. Bygningernes design og byggeteknikkerne understøtter cirkulariteten og påviser navnlig, på grundlag af ISO 20887 (573) eller andre standarder for vurdering af bygningers demontering eller tilpasningsevne, hvordan deres udformning bidrager til, at de er mere ressourceeffektive, kan tilpasses, er fleksible og kan demonteres, hvilket muliggør genbrug og genanvendelse. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Bygningskomponenter og -materialer, der anvendes til opførelsen, er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag. Bygningskomponenter og -materialer, der anvendes under opførelsen, og som kan komme i kontakt med beboere (574), udleder mindre end 0,06 mg formaldehyd pr. m3 materiale eller komponent efter testning i overensstemmelse med betingelserne i bilag XVII til forordning (EF) nr. 1907/2006 og mindre end 0,001 mg andre kræftfremkaldende flygtige organiske forbindelser i kategori 1A og 1B pr. m3 materiale eller komponent efter testning i overensstemmelse med CEN/EN 16516 (575) eller ISO 16000-3 (576) eller andre tilsvarende standardiserede testbetingelser og bestemmelsesmetoder (577). Hvis nybyggeriet er beliggende på et potentielt forurenet område (brownfieldområde), har området været genstand for en undersøgelse for potentielle forurenende stoffer, f.eks. ved hjælp af ISO-standard 18400 (578). Der træffes foranstaltninger til at reducere emissioner af støj, støv og forurenende stoffer under bygge- og vedligeholdelsesarbejder. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag. Nybyggeriet er ikke bygget på noget af følgende:
|
7.2. Renovering af eksisterende bygninger
Beskrivelse af aktiviteten
Bygge- og anlægsarbejde eller forberedelse heraf.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig F41 og F43, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
Bygningen er ikke beregnet til udvinding, lagring, transport eller fremstilling af fossile brændstoffer. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Hvis følgende vandapparater er installeret som en del af renoveringsarbejder — dog ikke renoveringsarbejder i beboelsesejendomme — attesteres den specificerede vandanvendelse ved hjælp af produktdatablade, en bygningscertificering eller et eksisterende produktmærke i Unionen i overensstemmelse med de tekniske specifikationer i tillæg E til bilag I til denne forordning:
|
||||||||||||||||||||||||||||
|
Mindst 70 % (i vægtprocent) af det ikkefarlige bygge- og nedrivningsaffald (undtagen naturligt forekommende materiale som omhandlet i kategori 17 05 04 på den europæiske liste over affald, der er opstillet ved afgørelse 2000/532/EF), der genereres på byggepladsen, forberedes med henblik på genbrug, genanvendelse og anden materialenyttiggørelse, herunder opfyldning, hvor der anvendes affald til at erstatte andre materialer, i overensstemmelse med affaldshierarkiet og EU's protokol om håndtering af bygge- og nedrivningsaffald (588). Operatørerne begrænser affaldsproduktionen i forbindelse med bygge- og nedrivningsprocesser i overensstemmelse med EU's protokol om håndtering af bygge- og nedrivningsaffald og under hensyntagen til de bedste tilgængelige teknikker og ved hjælp af selektiv nedrivning for at muliggøre fjernelse og sikker håndtering af farlige stoffer og lette genbrug og genanvendelse af høj kvalitet ved selektiv fjernelse af materialer ved hjælp af tilgængelige sorteringssystemer for bygge- og nedrivningsaffald. Bygningernes design og byggeteknikkerne understøtter cirkulariteten og påviser navnlig, på grundlag af ISO 20887 (589) eller andre standarder for vurdering af bygningers demontering eller tilpasningsevne, hvordan deres udformning bidrager til, at de er mere ressourceeffektive, kan tilpasses, er fleksible og kan demonteres, hvilket muliggør genbrug og genanvendelse. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Bygningskomponenter og -materialer, der anvendes til opførelsen, er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag. Bygningskomponenter og -materialer, der anvendes under bygningsrenoveringen, og som kan komme i kontakt med beboere (590), udleder mindre end 0,06 mg formaldehyd pr. m3 materiale eller komponent efter testning i overensstemmelse med betingelserne i bilag XVII til forordning (EF) nr. 1907/2006 og mindre end 0,001 mg andre kræftfremkaldende flygtige organiske forbindelser i kategori 1A og 1B pr. m3 materiale eller komponent efter testning i overensstemmelse med CEN/EN 16516 eller ISO 16000-3:2011 (591) eller andre tilsvarende standardiserede testbetingelser og bestemmelsesmetoder. Der træffes foranstaltninger til at reducere emissioner af støj, støv og forurenende stoffer under bygge- og vedligeholdelsesarbejder. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant. |
7.3. Installation, vedligeholdelse og reparation af energibesparende udstyr
Beskrivelse af aktiviteten
Individuelle renoveringsforanstaltninger bestående af installation, vedligeholdelse eller reparation af energibesparende udstyr. De økonomiske aktiviteter i denne kategori består af en af følgende individuelle foranstaltninger, forudsat at de opfylder de minimumskrav, der er fastsat for individuelle komponenter og systemer i de gældende nationale foranstaltninger til gennemførelse af direktiv 2010/31/EU, og, hvor det er relevant, er klassificeret i de to bedste energieffektivitetsklasser i overensstemmelse med forordning (EU) 2017/1369 og delegerede retsakter vedtaget i henhold til nævnte forordning:
a) |
tilsætning af isolering til eksisterende klimaskærmskomponenter, som f.eks. udvendige vægge (herunder grønne vægge), tage (herunder grønne tage), lofter, kældre og stueetager (herunder foranstaltninger til sikring af lufttæthed, foranstaltninger til reduktion af virkningerne af termiske broer og stilladser) og produkter til påføring af isoleringen på klimaskærmen (herunder mekanisk fastgørelse og klæbemiddel) |
b) |
udskiftning af eksisterende vinduer med nye energibesparende vinduer |
c) |
udskiftning af eksisterende udvendige døre med nye energibesparende døre |
d) |
installation og udskiftning af energibesparende lyskilder |
e) |
installation, udskiftning, vedligeholdelse og reparation af varmeanlæg, ventilations- og klimaanlæg (HVAC) og varmtvandsanlæg, herunder fjernvarmeudstyr, med højeffektive teknologier |
f) |
installation af vand- og energibesparende køkken- og sanitetsvandinstallationer, der opfylder de tekniske specifikationer i tillæg A til bilag I til denne forordning, og, hvis der er tale om bruseløsninger, brusebatterier og brusehaner, har en maksimal vandgennemstrømning på højst 6 liter/min, som er attesteret ved hjælp af et eksisterende mærke på EU-markedet. |
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig F42, F43, M71, C16, C17, C22, C23, C25, C27, C28, S95.21, S95.22 og C33.12, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
Bygningen er ikke beregnet til udvinding, lagring, transport eller fremstilling af fossile brændstoffer. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Bygningskomponenter og -materialer er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag. Hvis der tilføjes varmeisolering til en eksisterende klimaskærm, gennemføres en bygningsundersøgelse i overensstemmelse med national lovgivning af en kompetent fagperson med uddannelse i asbestundersøgelser. Fjernelse af isolering, der indeholder eller kan forventes at indeholde asbest, brydning eller mekanisk boring eller skruning eller fjernelse af isoleringsplader, isolerende fliser og andre asbestholdige materialer, foretages af behørigt uddannet personale med sundhedsovervågning før, under og efter arbejdet i overensstemmelse med national lovgivning. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
7.4. Installation, vedligeholdelse og reparation af ladestationer til elektriske køretøjer i bygninger (og parkeringspladser, der hører til bygninger)
Beskrivelse af aktiviteten
Installation, vedligeholdelse og reparation af ladestationer til elektriske køretøjer i bygninger og parkeringspladser, der hører til bygninger.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig F42, F43, M71, C16, C17, C22, C23, C25, C27 og C28, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
Bygningen er ikke beregnet til udvinding, lagring, transport eller fremstilling af fossile brændstoffer. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
7.5. Installation, vedligeholdelse og reparation af instrumenter og anordninger til måling, regulering og kontrol af bygningers energimæssige ydeevne
Beskrivelse af aktiviteten
Installation, vedligeholdelse og reparation af instrumenter og udstyr til måling, regulering og kontrol af bygningers energimæssige ydeevne, der består af følgende foranstaltninger:
a) |
installation, vedligeholdelse og reparation af zoneopdelte termostater, intelligente termostatsystemer og sensorudstyr, herunder bevægelses- og lysstyring |
b) |
installation, vedligeholdelse og reparation af bygningsautomatiserings- og kontrolsystemer, bygningsenergistyringssystemer, lysstyringssystemer og energistyringssystemer |
c) |
installation, vedligeholdelse og reparation af intelligente målere til gas, varme, køling og elektricitet |
d) |
installation, vedligeholdelse og reparation af facade- og tagelementer med solafskærmning eller solstyring, herunder dem, der giver mulighed for dyrkning af vegetation. |
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig F42, F43, M71, C16, C17, C22, C23, C25, C27 og C28, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
Bygningen er ikke beregnet til udvinding, lagring, transport eller fremstilling af fossile brændstoffer. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
7.6. Installation, vedligeholdelse og reparation af vedvarende energiteknologier
Beskrivelse af aktiviteten
Installation, vedligeholdelse og reparation af vedvarende energiteknologier på stedet bestående af en af følgende individuelle foranstaltninger i tilfælde af installation på stedet som tekniske bygningsinstallationer:
a) |
installation, vedligeholdelse og reparation af solcellesystemer og supplerende teknisk udstyr |
b) |
installation, vedligeholdelse og reparation af solvarmeanlæg til varmtvandsproduktion og supplerende teknisk udstyr |
c) |
installation, vedligeholdelse, reparation og opgradering af varmepumper, der bidrager til målene for vedvarende energi fra varme og køling i overensstemmelse med direktiv (EU) 2018/2001 og supplerende tekniske udstyr |
d) |
installation, vedligeholdelse og reparation af vindmøller og supplerende teknisk udstyr |
e) |
installation, vedligeholdelse og reparation af solfangere og supplerende teknisk udstyr |
f) |
installation, vedligeholdelse og reparation af varme- eller elenergilagringsenheder og supplerende teknisk udstyr |
g) |
installation, vedligeholdelse og reparation af højeffektive mikrokraftvarmeværker |
h) |
installation, vedligeholdelse og reparation af varmeveksler-/genvindingssystemer. |
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig F42, F43, M71, C16, C17, C22, C23, C25, C27 og C28, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
Bygningen er ikke beregnet til udvinding, lagring, transport eller fremstilling af fossile brændstoffer. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
7.7. Erhvervelse og ejerskab af bygninger
Beskrivelse af aktiviteten
Køb af fast ejendom og udøvelse af ejendomsret til denne faste ejendom.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode L68 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
Bygningen er ikke beregnet til udvinding, lagring, transport eller fremstilling af fossile brændstoffer. For bygninger, der er opført før den 31. december 2020, har bygningen som minimum en energiattest i klasse C. Som et alternativ hertil ligger bygningen inden for de øverste 30 % af den nationale eller regionale bygningsmasse udtrykt som operationelt primærenergibehov (PED) og påvist ved passende dokumentation, der som minimum sammenligner det pågældende aktivs præstation med præstationen for den nationale eller regionale masse, der er opført før den 31. december 2020, og som minimum sondrer mellem beboelsesejendomme og erhvervsbygninger. For bygninger opført efter 31. december 2020 overstiger det primære energibehov (PED) (617), der fastsætter bygningens energimæssige ydeevne i forbindelse med opførelsen, ikke den tærskel, der er fastsat for kravene til næsten energineutrale bygninger i national lovgivning til gennemførelse af direktiv 2010/31/EU. Den energimæssige ydeevne certificeres ved hjælp af en energiattest. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
8. INFORMATION OG KOMMUNIKATION
8.1. Databehandling, webhosting og lignende serviceydelser
Beskrivelse af aktiviteten
Lagring, manipulation, forvaltning, bevægelse, kontrol, visning, kobling, udveksling, sending eller modtagelse af forskellige data via datacentre (618), herunder edge computing.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode J63.1.1 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten har vist, at der er gjort en stor indsats for at gennemføre den relevante praksis, der er anført som »forventet praksis« i den seneste udgave af den europæiske adfærdskodeks om energieffektivitet i datacentre (624) eller i CEN-CENELEC-dokument CLC TR50600-99-1 »Datacentre facilities and infrastructure — Part 99-1: Recommended practices for energy management« (625), og har gennemført al forventet praksis, der er blevet tildelt maksimumværdien 5 i henhold til den seneste udgave af den europæiske adfærdskodeks om energieffektivitet i datacentre. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Det anvendte udstyr opfylder kravene i direktiv 2009/125/EF for servere og datalagringsprodukter. Det anvendte udstyr indeholder ikke stoffer, der er underlagt begrænsninger, og som er opført i bilag II til direktiv 2011/65/EU, medmindre koncentrationsværdierne i vægtprocent i homogene materialer ikke overstiger de maksimumsværdier, der er anført i nævnte bilag. Der er indført en affaldshåndteringsplan, som sikrer maksimal genanvendelse ved levetidens udløb for elektrisk og elektronisk udstyr, herunder gennem kontraktlige aftaler med genanvendelsespartnere, afspejling i finansielle prognoser eller officiel projektdokumentation. Når udstyret er udtjent, gennemgår det forarbejdelse med henblik på genbrug, nyttiggørelse eller genanvendelse eller korrekt behandling, herunder udtagning af alle væsker og selektiv behandling i overensstemmelse med bilag VII til direktiv 2012/19/EU. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
8.2. Computerprogrammering, konsulentbistand vedrørende informationsteknologi og lignende aktiviteter
Beskrivelse af aktiviteten
Levering af ekspertise inden for informationsteknologi: skrivning, modificering, afprøvning og understøtning af software, planlægning og design af computersystemer, der integrerer computerhardware, software og kommunikationsteknologier, forvaltning og drift af kunders computersystemer eller databehandlingsfaciliteter på stedet og andre erhvervsmæssige og tekniske computerrelaterede aktiviteter.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode J62 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
8.3. Radio- og TV-virksomhed
Beskrivelse af aktiviteten
Radio- og TV-virksomhed omfatter skabelse af indhold eller erhvervelse af retten til at distribuere indhold og efterfølgende udsendelse af dette indhold, f.eks. radio-, TV- og dataprogrammer i forbindelse med underholdning, nyheder, tale og lignende, herunder datatransmission, der typisk er integreret i radio- eller TV-transmission. Transmissionen kan foregå ved hjælp af forskellige teknologier, trådløst, via satellit, via kabelnet eller via internettet. Dette omfatter også produktion af programmer, der typisk er snævre (begrænset format, f.eks. nyheds-, sports-, uddannelses- og ungdomsprogrammer) på abonnements- eller gebyrbasis, til en tredjepart med henblik på efterfølgende udsendelse til offentligheden.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode J60 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Hvis en økonomisk aktivitet i denne kategori opfylder kriteriet om væsentligt bidrag i punkt 5, er aktiviteten en mulighedsskabende aktivitet som omhandlet i artikel 11, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2020/852, forudsat at den opfylder de tekniske screeningskriterier i dette afsnit.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
9. LIBERALE, VIDENSKABELIGE OG TEKNISKE AKTIVITETER
9.1. Ingeniørvirksomhed og lignende teknisk rådgivning rettet mod tilpasning til klimaændringer
Beskrivelse af aktiviteten
Ingeniørvirksomhed og lignende teknisk rådgivning rettet mod tilpasning til klimaændringer.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode M71.12 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/20061.
En økonomisk aktivitet i denne kategori er en mulighedsskabende aktivitet, jf. artikel 11, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2020/852, når den opfylder de i dette afsnit fastsatte tekniske screeningskriterier.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer |
|||||||||||||||||||||
Den økonomiske aktivitet har hovedsagelig til formål at yde rådgivning, der hjælper en eller flere økonomiske aktiviteter, for hvilke der er fastsat tekniske screeningskriterier i dette bilag, med at opfylde de respektive kriterier for et væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer, samtidig med at de relevante kriterier om ikke at gøre væsentlig skade på andre miljømål overholdes. Den økonomiske aktivitet opfylder et af følgende kriterier:
Den økonomiske aktivitet fjerner informations-, finans-, teknologi- og kapacitetsbarrierer for tilpasning. Potentialet for at reducere de væsentlige virkninger som følge af klimarisici kortlægges gennem en robust klimarisikovurdering i den økonomiske målaktivitet. Aktiviteter inden for arkitektonisk design tager hensyn til retningslinjer for klimasikring og modellering af klimarelaterede farer og muliggør tilpasning af byggeri og infrastruktur, herunder bygningsreglementer og integrerede styringssystemer. De gennemførte tilpasningsløsninger:
|
|||||||||||||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten udføres ikke med henblik på udvinding eller transport af fossile brændstoffer. |
||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. |
||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
9.2. Tæt på markedsforskning, -udvikling og -innovation
Beskrivelse af aktiviteten
Forskning, anvendt forskning og eksperimentel udvikling af løsninger, processer, teknologier, forretningsmodeller og andre produkter rettet mod tilpasning til klimaændringer.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan høre under NACE-kode M72 eller for forskning, som er en integreret del af disse økonomiske aktiviteter, for hvilke der er fastsat tekniske screeningskriterier i dette bilag, NACE-koderne i andre afsnit i dette bilag i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er oprettet ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
En økonomisk aktivitet i denne kategori er en mulighedsskabende aktivitet, jf. artikel 11, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2020/852, når den opfylder de i dette afsnit fastsatte tekniske screeningskriterier.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer |
|||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||||||||
|
Aktiviteten udføres ikke med henblik på udvinding, transport eller anvendelse af fossile brændstoffer. De projekterede vugge til grav-drivhusgasemissioner fra den/det udforskede teknologi, produkt eller anden løsning underminerer ikke målsætningerne for modvirkning af vugge til grav-drivhusgasemissioner i henhold til Parisaftalen og hindrer heller ikke anvendelsen af løsninger til modvirkning af klimaændringer. |
||||||||||||||||
|
Alle potentielle risici for vandområders gode tilstand eller gode økologiske potentiale, herunder overfladevand og grundvand, eller for havvandets gode miljøtilstand som følge af den/det udforskede teknologi, produkt eller anden løsning vurderes og imødegås. |
||||||||||||||||
|
Alle potentielle risici for målene for den cirkulære økonomi som følge af den/det udforskede teknologi, produkt eller anden løsning vurderes og imødegås ved at tage hensyn til de former for potentiel væsentlig skade, der er omhandlet i artikel 17, stk. 1, litra d), i forordning (EU) 2020/852. |
||||||||||||||||
|
Alle potentielle risici med hensyn til at føre til en betydelig stigning i emissioner af forurenende stoffer til luft, vand eller jord fra den/det udforskede teknologi, produkt eller anden løsning vurderes og imødegås. |
||||||||||||||||
|
Alle potentielle risici for økosystemernes gode tilstand eller modstandsdygtighed eller for bevaringsstatussen for levesteder og arter, herunder dem, som er af interesse for Unionen, fra den/det udforskede teknologi, produkt eller anden løsning vurderes og imødegås. |
10. PENGEINSTITUT- OG FINANSVIRKSOMHED, FORSIKRING
10.1. Skadesforsikring: forsikring af klimarelaterede risici
Beskrivelse af aktiviteten
Levering af følgende forsikringstjenesteydelser (bortset fra livsforsikring) som defineret i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 (640) i forbindelse med forsikring af klimarelaterede risici som fastsat i tillæg A til nærværende bilag:
a) |
udgifter til lægebehandling |
b) |
indkomstsikring |
c) |
arbejdsskadeforsikring |
d) |
motoransvarsforsikring |
e) |
anden motorforsikring |
f) |
sø-, luftfarts- og transportforsikring |
g) |
brand og andre skader på ejendom |
h) |
assistance. |
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode K65.12 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
En økonomisk aktivitet i denne kategori er en mulighedsskabende aktivitet, jf. artikel 11, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2020/852, når den opfylder de i dette afsnit fastsatte tekniske screeningskriterier.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer |
|||||||||||||||||||||||||||
1. Førende inden for modellering og prisfastsættelse af klimarisici:
2. Produktudformning:
3. Innovative forsikringsdækningsløsninger:
4. Dataudveksling:
5. Højt serviceniveau efter katastrofer: Krav inden for rammerne af forsikringsaktiviteter, både verserende og i forbindelse med store tabshændelser som følge af klimarisici, behandles i overensstemmelse med høje standarder for behandling af krav og rettidigt i overensstemmelse med gældende lovgivning, og dette har også været tilfældet i forbindelse med de seneste store tabshændelser. Oplysninger om procedurer for yderligere foranstaltninger i tilfælde af store tabshændelser er offentligt tilgængelige. |
|||||||||||||||||||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteten omfatter ikke forsikring af udvinding, oplagring, transport eller fremstilling af fossile brændstoffer eller forsikring af køretøjer, ejendom eller andre aktiver til sådanne formål. |
||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
10.2. Genforsikring
Beskrivelse af aktiviteten
Dækning af risici hidrørende fra klimarelaterede risici, jf. tillæg A til dette bilag, som er cederet af forsikringsselskabet til genforsikringsselskabet. Dækningen er fastsat i en aftale mellem forsikringsselskabet og genforsikringsselskabet med angivelse af, hvilke af forsikringsselskabets produkter (»underliggende produkter«) de cederede risici hidrører fra. En genforsikringsformidler (643) kan være involveret i udarbejdelsen eller indgåelsen af den kontraktlige aftale mellem forsikringsselskabet og genforsikringsselskabet.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode K65.20 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
En økonomisk aktivitet i denne kategori er en mulighedsskabende aktivitet, jf. artikel 11, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2020/852, når den opfylder de i dette afsnit fastsatte tekniske screeningskriterier.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||
1. Førende inden for modellering og prisfastsættelse af klimarisici:
2. Støtte til udvikling og levering af skadesgenforsikringsprodukter:
3. Innovative genforsikringsdækningsløsninger:
4. Dataudveksling:
5. Højt serviceniveau efter katastrofer: Krav inden for rammerne af genforsikringsaktiviteten, både verserende og i forbindelse med store tabshændelser som følge af risici hidrørende fra klimarelaterede risici, behandles i overensstemmelse med høje standarder for behandling af krav og rettidigt i overensstemmelse med gældende lovgivning, og dette har også været tilfældet i forbindelse med de seneste store tabshændelser. Hvis det er relevant, bistår genforsikringsselskabet forsikringsselskabet eller genforsikringsformidleren med at vurdere kravene fra det underliggende produkt. Oplysninger om procedurer for yderligere foranstaltninger fra genforsikringsselskabets side i tilfælde af store tabshændelser er offentligt tilgængelige. |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Genforsikringsaktiviteten omfatter ikke cession af forsikring af udvinding, oplagring, transport eller fremstilling af fossile brændstoffer eller cession af forsikring af køretøjer, ejendom eller andre aktiver til sådanne formål. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
11. UNDERVISNING
Beskrivelse af aktiviteten
Offentlig eller privat undervisning på et hvilket som helst niveau eller for et hvilket som helst erhverv. Undervisningen kan være mundtlig eller skriftlig og kan finde sted gennem radio, fjernsyn, internettet eller via korrespondance. Det omfatter undervisning ved forskellige institutioner i det almindelige skolesystem på dets forskellige niveauer samt voksenundervisning og læse- og skriveprogrammer, herunder militære skoler, akademier og fængselsskoler på deres respektive niveauer.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode P85 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Hvis en økonomisk aktivitet i denne kategori opfylder kriteriet om væsentligt bidrag i punkt 5, er aktiviteten en mulighedsskabende aktivitet som omhandlet i artikel 11, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2020/852, forudsat at den opfylder de tekniske screeningskriterier i dette afsnit.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
12. SUNDHEDSVÆSEN OG SOCIALE FORANSTALTNINGER
12.1. Institutionsophold
Beskrivelse af aktiviteten
Ydelse af institutionspleje kombineret med enten sygepleje, overvågning og andre typer af pleje, som beboerne har behov for. Faciliteterne er en betydelig del af produktionsprocessen, og den ydede pleje udgøres af en blanding af sundheds- og socialydelser med hovedvægt på sygepleje.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode Q87 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Der er indført en affaldshåndteringsplan, som sikrer 1) sikker og miljømæssigt sund håndtering af farligt affald (navnlig giftigt og smittefarligt affald) og lægemidler og 2) maksimal genbrug eller genanvendelse af ikke-farligt affald, herunder gennem kontraktlige aftaler med affaldshåndteringspartnere. |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
13. KULTUR, FORLYSTELSER OG SPORT
13.1. Kreative aktiviteter, kunst og forlystelser
Beskrivelse af aktiviteten
Kreative aktiviteter, kunst og forlystelser omfatter levering af tjenesteydelser, der opfylder kundernes kulturelle og underholdningsmæssige interesser. Dette omfatter produktion og fremme af og deltagelse i liveoptræden, begivenheder eller udstillinger, der er beregnet til publikum, og tilvejebringelse af kunstneriske, kreative eller tekniske færdigheder til produktion af kunstneriske produkter og liveoptræden. Disse aktiviteter omfatter ikke drift af nogen form for museer, botaniske og zoologiske haver, bevarelse af historiske steder og naturreservater, spil og væddemål samt sports-, forlystelses- og fritidsaktiviteter.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode R90 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Hvis en økonomisk aktivitet i denne kategori opfylder kriteriet om væsentligt bidrag i punkt 5, er aktiviteten en mulighedsskabende aktivitet som omhandlet i artikel 11, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2020/852, forudsat at den opfylder de tekniske screeningskriterier i dette afsnit.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
13.2. Biblioteker, arkiver, museer og anden kulturel virksomhed
Beskrivelse af aktiviteten
Biblioteker, arkiver, museer og anden kulturel virksomhed omfatter drift af biblioteker og arkiver, drift af alle former for museer, botaniske og zoologiske haver, drift af historiske steder og aktiviteter i naturreservater. Disse aktiviteter omfatter også bevarelse og udstilling af genstande, steder og naturvidundere af historisk, kulturel eller uddannelsesmæssig interesse, herunder verdensarvssteder. Disse aktiviteter omfatter ikke sport, forlystelser og fritidsaktiviteter som f.eks. drift af badestrande og rekreative parker.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode R91 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Hvis en økonomisk aktivitet i denne kategori opfylder kriteriet om væsentligt bidrag i punkt 5, er aktiviteten en mulighedsskabende aktivitet som omhandlet i artikel 11, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2020/852, forudsat at den opfylder de tekniske screeningskriterier i dette afsnit.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
13.3. Produktion af film, video- og TV-programmer, lydoptagelser og musikudgivelser
Beskrivelse af aktiviteten
Produktion af film, video- og TV-programmer, lydoptagelser og musikudgivelser omfatter produktion af spillefilm og andre film på film, videobånd eller DVD til fremvisning i biografer eller udsendelse i fjernsynet, støtteaktiviteter som f.eks. redigering, klipning eller eftersynkronisering af film, distribution af spillefilm og andre filmproduktioner til andre brancher samt filmfremvisninger eller fremvisninger af andre filmproduktioner. Køb og salg af distributionsrettigheder til spillefilm- eller andre filmproduktioner er også omfattet. Disse aktiviteter omfatter også lydoptagelser, herunder produktion af originale masterlydoptagelser, frigivelse, markedsføring og distribution heraf, udgivelse af musik samt lydoptagelser i et studie eller andetsteds.
De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode J59 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.
Hvis en økonomisk aktivitet i denne kategori opfylder kriteriet om væsentligt bidrag i punkt 5, er aktiviteten en mulighedsskabende aktivitet som omhandlet i artikel 11, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2020/852, forudsat at den opfylder de tekniske screeningskriterier i dette afsnit.
Tekniske screeningskriterier
Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«) |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ikke relevant |
(1) Etablering af skov gennem tilplantning af og/eller bevidst tilsåning af arealer, der indtil det tidspunkt har været udnyttet til andre formål, indebærer en omlægning af arealudnyttelsen fra ikkeskov til skov, jf. FAO's opgørelse af verdens skovressourcer i 2020. Termer og definitioner (udgave af 4.6.2021): http://www.fao.org/3/I8661EN/i8661en.pdf).
(2) Arealer på over 0,5 ha bevokset med træer af en højde på over 5 m og med en kronedækningsgrad på mindst 10 % af arealet, eller træbevoksning, der kan nå disse højder på lokaliteten. Definitionen omfatter ikke arealer, der hovedsagelig udnyttes til landbrugsmæssige eller bymæssige formål, jf. FAO's opgørelse af verdens skovressourcer i 2020. Termer og definitioner (udgave af 4.6.2021): http://www.fao.org/3/I8661EN/i8661en.pdf).
(3) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.
(4) Vurderingsrapporter om klimaændringer: »Impacts, Adaptation and Vulnerability«, som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.
(5) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.
(6) Naturbaserede løsninger defineres som »løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb«. Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af 4.6.2021): https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).
(7) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).
(8) »areal med stort kulstoflager«: vådområder, herunder tørvebundsarealer, og sammenhængende skovarealer i den i artikel 29, stk. 4, litra a), b) og c), i direktiv (EU) 2018/2001 anvendte betydning.
(9) Skovareal, der har en langsigtet (ti år eller mere) dokumenteret forvaltningsplan, der sigter mod definerede forvaltningsmål, og som revideres regelmæssigt, jf. FAO's opgørelse af verdens skovressourcer i 2020. Termer og definitioner (udgave af 4.6.2021): http://www.fao.org/3/I8661EN/i8661en.pdf).
(10) Herunder en analyse af i) træressourcernes bæredygtighed på lang sigt og ii) virkninger/pres på bevaring af levesteder, mangfoldighed af tilknyttede levesteder og betingelser for træhøstning, der minimerer påvirkninger af jordbunden.
(11) Forest Europes paneuropæiske retningslinjer for nyplantning og genplantning af skov med særligt fokus på bestemmelserne i UNFCCC, som er vedtaget på ekspertmødet i MCPFE den 12.-13. november 2008 og af PEBLDS-kontoret på vegne af PEBLDS-rådet den 4. november 2008 (udgave af 4.6.2021): https://www.foresteurope.org/docs/other_meetings/2008/Geneva/Guidelines_Aff_Ref_ADOPTED.pdf).
(12) »Areal med stort kulstoflager«: vådområder, herunder tørvebundsarealer, og sammenhængende skovarealer i den i artikel 29, stk. 4, litra a), b) og c), i direktiv (EU) 2018/2001 anvendte betydning.
(13) »Kildeområde«: geografisk afgrænset område, som råprodukter i form af skovbiomasse stammer fra, hvorfra der er pålidelige og uafhængige oplysninger, og hvor forholdene er tilstrækkelig ensartede til, at risikoen i forbindelse med skovbiomassens bæredygtigheds- og lovlighedskarakteristik kan vurderes.
(14) Som gennemfører Stockholmkonventionen om persistente organiske miljøgifte i Unionen (EUT L 209 af 31.7.2006, s. 3).
(15) WHO's vejledende klassifikation af pesticider efter farlighed (2019-udgaven) (udgave af 4.6.2021): https://apps.who.int/iris/bitstream/handle/10665/332193/9789240005662-eng.pdf?ua=1).
(16) Genopretning af skov omfatter:
— |
rehabilitering, dvs. genopretning af ønskede arter, strukturer eller processer i et eksisterende økosystem |
— |
genopbygning, dvs. genopretning af hjemmehørende planter på arealer, der anvendes til andre formål |
— |
indvinding, dvs. genopretning af stærkt nedbrudte arealer uden vegetation |
— |
mest gennemgribende udskiftning, hvor arter, der er dårligt egnede til et bestemt sted og ude af stand til at migrere, udskiftes med indførte arter, i takt med at klimaet hurtigt ændrer sig. |
Modul for genopretning af skov. I værktøjskassen til bæredygtig skovforvaltning (udgave af 4.6.2021): http://www.fao.org/sustainable-forest-management/toolbox/modules/forest-restoration/basic-knowledge/en/).
(17) Økologisk genopretning (også genopretning af økosystemet):
— |
processen med at bringe et økosystem tilbage til en naturlig og uberørt struktur og funktion før forstyrrelse |
— |
processen med at hjælpe med at genetablere et økosystem, der er blevet forringet, beskadiget eller ødelagt |
— |
processen med bevidst ændring af et sted med henblik på at etablere et defineret, naturligt økosystem. Målet med denne proces er at efterligne strukturen, funktionen, mangfoldigheden og dynamikken i det specificerede økosystem |
— |
menneskelig indgriben ..., der har til formål at fremskynde genetablering af beskadigede levesteder eller bringe økosystemerne så tæt som muligt på deres uberørte tilstand. |
De mest anvendte definitioner/beskrivelser af nøglebegreber vedrørende genopretning af økosystemer. 11. partskonference under konventionen om den biologiske mangfoldighed. 2012. UNEP/CBD/COP/11/INF/19 (udgave af 4.6.2021): https://www.cbd.int/doc/meetings/cop/cop-11/information/cop-11-inf-19-en.pdf).
(18) Skovfornyelse er processen med at genoprette en skovs evne til at levere varer og tjenesteydelser, hvor den fornyede skovs tilstand ikke er den samme som før skovforringelsen.
De mest anvendte definitioner/beskrivelser af nøglebegreber vedrørende genopretning af økosystemer. 11. partskonference under konventionen om den biologiske mangfoldighed. 2012. UNEP/CBD/COP/11/INF/19 (udgave af 4.6.2021): https://www.cbd.int/doc/meetings/cop/cop-11/information/cop-11-inf-19-en.pdf).
(19) Genetablering af skov ved tilplantning og/eller bevidst tilsåning på arealer, der er klassificeret som skov.
FAO's opgørelse af verdens skovressourcer i 2020. Termer og definitioner (udgave af 4.6.2021): http://www.fao.org/3/I8661EN/i8661en.pdf).
(20) Skov, der overvejende består af træer, og som er etableret ved naturlig regenerering.
FAO's opgørelse af verdens skovressourcer i 2020. Termer og definitioner (udgave af 4.6.2021): http://www.fao.org/3/I8661EN/i8661en.pdf).
(21) En ekstrem vejrhændelse er en hændelse, der er sjælden på et bestemt sted og tidspunkt på året. Definitionen af sjælden varierer, men en ekstrem vejrhændelse vil normalt være lige så sjælden som eller sjældnere end den 10. eller 90. percentil af en sandsynlighedstæthedsfunktion, der er estimeret ud fra observationer. Karakteristikaene ved det, der kaldes ekstremt vejr, kan pr. definition variere fra sted til sted i absolut forstand. Når et ekstremt vejrmønster varer ved i et stykke tid, f.eks. en sæson, kan det klassificeres som en ekstrem klimahændelse, især hvis det udmunder i et gennemsnit eller en total, der i sig selv er ekstrem (f.eks. tørke eller kraftig regn over en sæson). Se IPCC, 2018: Bilag I: Ordliste (udgave af 4.6.2021): https://www.ipcc.ch/sr15/chapter/glossary/).
(22) Enhver ukontrolleret vegetationsbrand, som kræver en beslutning eller handling vedrørende bekæmpelse, den europæiske 2012-ordliste for naturbrande og skovbrande, der er udviklet under projektet European Forest Fire Network- »EUFOFINET«, som led i Interreg IVC-programmet (udgave af 4.6.2021): https://www.ctif.org/index.php/library/european-glossary-wildfires-and-forest-fires).
(23) Arealer på over 0,5 ha bevokset med træer af en højde på over 5 m og med en kronedækningsgrad på mindst 10 % af arealet, eller træbevoksning, der kan nå disse højder på lokaliteten. Definitionen omfatter ikke arealer, der hovedsagelig udnyttes til landbrugsmæssige eller bymæssige formål, jf. FAO's opgørelse af verdens skovressourcer i 2020. Termer og definitioner (udgave af 4.6.2021): http://www.fao.org/3/I8661EN/i8661en.pdf).
(24) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.
(25) Vurderingsrapporter om klimaændringer: »Impacts, Adaptation and Vulnerability«, som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.
(26) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.
(27) Naturbaserede løsninger defineres som »løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb«. Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af 4.6.2021): https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).
(28) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).
(29) Skovareal, der har en langsigtet (ti år eller mere) dokumenteret forvaltningsplan, der sigter mod definerede forvaltningsmål, og som revideres regelmæssigt.
FAO's opgørelse af verdens skovressourcer i 2020. Termer og definitioner (udgave af 4.6.2021): http://www.fao.org/3/I8661EN/i8661en.pdf).
(30) Herunder en analyse af i) træressourcernes bæredygtighed på lang sigt, ii) virkninger/pres på bevaring af levesteder, mangfoldighed af tilknyttede levesteder og betingelser for træhøstning, der minimerer påvirkninger af jordbunden.
(31) Forvaltningen og anvendelsen af skove og skovarealer på en måde og i et omfang, der bevarer deres biodiversitet, produktivitet, gendannelsesevne og vitalitet samt deres muligheder for nu og i fremtiden at opfylde relevante økologiske, økonomiske og samfundsmæssige funktioner på lokalt, nationalt og globalt niveau uden at skade andre økosystemer.
Resolution H1 General Guidelines for the Sustainable Management of Forests in Europe fra den anden ministerkonference om beskyttelse af skovene i Europa (Forest Europe), 16.-17. juni 1993, Helsinki/Finland (udgave af 4.6.2021): https://www.foresteurope.org/docs/MC/MC_helsinki_resolutionH1.pdf.
(32) Bilag 2 til resolution L2. Fælleseuropæiske retningslinjer for bæredygtig skovforvaltning. Tredje ministerkonference om beskyttelse af skovene i Europa, 2.-4. juni 1998, Lissabon/Portugal (udgave af 4.6.2021): https://foresteurope.org/wp-content/uploads/2016/10/MC_lisbon_resolutionL2_with_annexes.pdf#page=18).
(33) »areal med stort kulstoflager«: vådområder, herunder tørvebundsarealer, og sammenhængende skovarealer i den i artikel 29, stk. 4, litra a), b) og c), i direktiv (EU) 2018/2001 anvendte betydning.
(34) »Kildeområde«: geografisk afgrænset område, som råprodukter i form af skovbiomasse stammer fra, hvorfra der er pålidelige og uafhængige oplysninger, og hvor forholdene er tilstrækkelig ensartede til, at risikoen i forbindelse med skovbiomassens bæredygtigheds- og lovlighedskarakteristik kan vurderes.
(35) Som gennemfører Stockholmkonventionen om persistente organiske miljøgifte i Unionen (EUT L 209 af 31.7.2006, s. 3).
(36) Arealer på over 0,5 ha bevokset med træer af en højde på over 5 m og med en kronedækningsgrad på mindst 10 % af arealet, eller træbevoksning, der kan nå disse højder på lokaliteten. Definitionen omfatter ikke arealer, der hovedsagelig udnyttes til landbrugsmæssige eller bymæssige formål, jf. FAO's opgørelse af verdens skovressourcer i 2020. Termer og definitioner (udgave af 4.6.2021): http://www.fao.org/3/I8661EN/i8661en.pdf).
(37) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.
(38) Vurderingsrapporter om klimaændringer: »Impacts, Adaptation and Vulnerability«, som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.
(39) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.
(40) Naturbaserede løsninger defineres som »løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb«. Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af 4.6.2021): https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).
(41) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).
(42) Skovareal, der har en langsigtet (ti år eller mere) dokumenteret forvaltningsplan, der sigter mod definerede forvaltningsmål, og som revideres regelmæssigt.
FAO's opgørelse af verdens skovressourcer i 2020. Termer og definitioner (udgave af 4.6.2021): http://www.fao.org/3/I8661EN/i8661en.pdf).
(43) Herunder en analyse af i) træressourcernes bæredygtighed på lang sigt, ii) virkninger/pres på bevaring af levesteder, tilknyttede levesteders mangfoldighed og betingelser for træhøstning, der minimerer påvirkninger af jordbunden.
(44) Forvaltningen og anvendelsen af skove og skovarealer på en måde og i et omfang, der bevarer deres biodiversitet, produktivitet, gendannelsesevne og vitalitet samt deres muligheder for nu og i fremtiden at opfylde relevante økologiske, økonomiske og samfundsmæssige funktioner på lokalt, nationalt og globalt niveau uden at skade andre økosystemer.
Resolution H1 General Guidelines for the Sustainable Management of Forests in Europe fra den anden ministerkonference om beskyttelse af skovene i Europa (Forest Europe), 16.-17. juni 1993, Helsinki/Finland (udgave af 4.6.2021): https://www.foresteurope.org/docs/MC/MC_helsinki_resolutionH1.pdf).
(45) Bilag 2 til resolution L2. Fælleseuropæiske retningslinjer for bæredygtig skovforvaltning. Tredje ministerkonference om beskyttelse af skovene i Europa, 2.-4. juni 1998, Lissabon/Portugal (udgave af 4.6.2021):
https://foresteurope.org/wp-content/uploads/2016/10/MC_lisbon_resolutionL2_with_annexes.pdf#page=18).
(46) »areal med stort kulstoflager«: vådområder, herunder tørvebundsarealer, og sammenhængende skovarealer i den i artikel 29, stk. 4, litra a), b) og c), i direktiv (EU) 2018/2001 anvendte betydning.
(47) »Kildeområde«: geografisk afgrænset område, som råprodukter i form af skovbiomasse stammer fra, hvorfra der er pålidelige og uafhængige oplysninger, og hvor forholdene er tilstrækkelig ensartede til, at risikoen i forbindelse med skovbiomassens bæredygtigheds- og lovlighedskarakteristik kan vurderes.
(48) Som gennemfører Stockholmkonventionen om persistente organiske miljøgifte i Unionen (EUT L 209 af 31.7.2006, s. 3).
(49) WHO's vejledende klassifikation af pesticider efter farlighed (2019-udgaven) (udgave af 4.6.2021): https://apps.who.int/iris/bitstream/handle/10665/332193/9789240005662-eng.pdf?ua=1).
(50) Arealer på over 0,5 ha bevokset med træer af en højde på over 5 m og med en kronedækningsgrad på mindst 10 % af arealet, eller træbevoksning, der kan nå disse højder på lokaliteten. Definitionen omfatter ikke arealer, der hovedsagelig udnyttes til landbrugsmæssige eller bymæssige formål, jf. FAO's opgørelse af verdens skovressourcer i 2020. Termer og definitioner (udgave af 4.6.2021): http://www.fao.org/3/I8661EN/i8661en.pdf).
(51) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.
(52) Vurderingsrapporter om klimaændringer: »Impacts, Adaptation and Vulnerability«, som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.
(53) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.
(54) Naturbaserede løsninger defineres som »løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb«. Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af 4.6.2021): https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).
(55) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).
(56) Skovareal, der har en langsigtet (ti år eller mere) dokumenteret forvaltningsplan, der sigter mod definerede forvaltningsmål, og som revideres regelmæssigt, jf. FAO's opgørelse af verdens skovressourcer i 2020. Termer og definitioner (udgave af 4.6.2021): http://www.fao.org/3/I8661EN/i8661en.pdf).
(57) Det primære fastsatte forvaltningsmål for en forvaltningsenhed (FAO's opgørelse af verdens skovressourcer i 2020. Termer og definitioner (udgave af 4.6.2021): http://www.fao.org/3/I8661EN/i8661en.pdf).
(58) Skov, hvor forvaltningsmålet er beskyttelse af jord og vand. (FAO's opgørelse af verdens skovressourcer i 2020. Termer og definitioner (udgave af 4.6.2021): http://www.fao.org/3/I8661EN/i8661en.pdf).
(59) Skov, hvor forvaltningsmålet er bevaring af den biologiske mangfoldighed. Omfatter, men er ikke begrænset til, arealer, der er udpeget til bevarelse af biodiversitet inden for de beskyttede arealer. (FAO's opgørelse af verdens skovressourcer i 2020. Termer og definitioner (udgave af 4.6.2021): http://www.fao.org/3/I8661EN/i8661en.pdf).
(60) Skov, hvor forvaltningsmålet er sociale tjenester. (FAO's opgørelse af verdens skovressourcer i 2020. Termer og definitioner (udgave af 4.6.2021): http://www.fao.org/3/I8661EN/i8661en.pdf).
(61) Forvaltningen og anvendelsen af skove og skovarealer på en måde og i et omfang, der bevarer deres biodiversitet, produktivitet, gendannelsesevne og vitalitet samt deres muligheder for nu og i fremtiden at opfylde relevante økologiske, økonomiske og samfundsmæssige funktioner på lokalt, nationalt og globalt niveau uden at skade andre økosystemer.
Resolution H1 General Guidelines for the Sustainable Management of Forests in Europe fra den anden ministerkonference om beskyttelse af skovene i Europa (Forest Europe), 16.-17. juni 1993, Helsinki/Finland (udgave af 4.6.2021): https://www.foresteurope.org/docs/MC/MC_helsinki_resolutionH1.pdf).
(62) Bilag 2 til resolution L2. Fælleseuropæiske retningslinjer for bæredygtig skovforvaltning. Tredje ministerkonference om beskyttelse af skovene i Europa, 2.-4. juni 1998, Lissabon/Portugal (udgave af 4.6.2021): https://foresteurope.org/wp-content/uploads/2016/10/MC_lisbon_resolutionL2_with_annexes.pdf#page=18).
(63) »areal med stort kulstoflager«: vådområder, herunder tørvebundsarealer, og sammenhængende skovarealer i den i artikel 29, stk. 4, litra a), b) og c), i direktiv (EU) 2018/2001 anvendte betydning.
(64) »Kildeområde«: geografisk afgrænset område, som råprodukter i form af skovbiomasse stammer fra, hvorfra der er pålidelige og uafhængige oplysninger, og hvor forholdene er tilstrækkelig ensartede til, at risikoen i forbindelse med skovbiomassens bæredygtigheds- og lovlighedskarakteristik kan vurderes.
(65) Som gennemfører Stockholmkonventionen om persistente organiske miljøgifte i Unionen (EUT L 209 af 31.7.2006, s. 3).
(66) WHO's vejledende klassifikation af pesticider efter farlighed (2019-udgaven) (udgave af 4.6.2021): https://apps.who.int/iris/bitstream/handle/10665/332193/9789240005662-eng.pdf?ua=1).
(67) Vådområder omfatter en bred vifte af landområder, som f.eks. marskområder, våde græsarealer og tørveområder, flodsletter, floder og søer og kystområder, som f.eks. salte marskområder, mangrover, tidevandsmudder og havgræsenge, og koralrev og andre havområder, der ikke er dybere end seks meter ved lavt tidevand, samt menneskeskabte vådområder, som f.eks. dæmninger, reservoirer, rismarker og spildevandsrensningsbassiner og -laguner. En indledning til Ramsarkonventionen om vådområder, 7. udg. (tidligere Ramsarkonventionshåndbogen). Ramsarkonventionens sekretariat, Gland, Schweiz.
(68) Tørveområder er økosystemer med tørvejord. Tørv består af mindst 30 % døde, delvist nedbrudte planterester, der er akkumuleret på stedet under vandlidende og ofte sure forhold. Resolution XIII.12 Guidance on identifying peatlands as Wetlands of International Importance (Ramsar Sites) for global climate change regulation as an additional argument to existing Ramsar criteria, Ramsarkonventionen vedtaget den 21.-29. oktober 2018.
(69) Ramsarkonventionen om vådområder af international betydning navnlig som levesteder for vandfugle (udgave af 4.6.2021): https://www.ramsar.org/sites/default/files/documents/library/current_convention_text_e.pdf).
(70) Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet af 29. maj 1995 om forsvarlig anvendelse og bevaring af vådområder (KOM(95) 189 endelig udg.).
(71) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.
(72) Vurderingsrapporter om klimaændringer: »Impacts, Adaptation and Vulnerability«, som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.
(73) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.
(74) Naturbaserede løsninger defineres som »løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb«. Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af 4.6.2021): https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).
(75) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).
(76) Som gennemfører Stockholmkonventionen om persistente organiske miljøgifte i Unionen (EUT L 209 af 31.7.2006, s. 3).
(77) WHO's vejledende klassifikation af pesticider efter farlighed (2019-udgaven) (udgave af 4.6.2021): https://apps.who.int/iris/bitstream/handle/10665/332193/9789240005662-eng.pdf?ua=1).
(78) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.
(79) Vurderingsrapporter om klimaændringer: »Impacts, Adaptation and Vulnerability«, som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.
(80) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.
(81) Naturbaserede løsninger defineres som »løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb«. Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af 4.6.2021): https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).
(82) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).
(83) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.
(84) Vurderingsrapporter om klimaændringer: »Impacts, Adaptation and Vulnerability«, som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.
(85) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.
(86) Naturbaserede løsninger defineres som »løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb«. Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af 4.6.2021): https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).
(87) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).
(88) For så vidt angår litra j)-m), er kriterierne for modificering omfattet af dette bilags afsnit 6.9 og 6.12.
(89) Som nævnt i artikel 4, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2018/858.
(90) Jf. del C, punkt 3, i bilag I til forordning (EU) 2018/858.
(91) Indtil 31/12/2022, EURO VI, trin E, jf. forordning (EF) nr. 595/2009.
(92) Som defineret i artikel 4, stk. 1, litra a) og b), i forordning (EU) 2018/858.
(93) Jf. definitionen i artikel 4 i forordning (EU) nr. 168/2013.
(94) Energieffektivitetsindikatoren defineres som forholdet mellem massen af udledt CO2 pr. transportenhed. Det er en repræsentativ værdi for skibsdriftens energieffektivitet over en sammenhængende periode, som repræsenterer fartøjets samlede handelsmønster. Vejledning i beregning af denne indikator findes i dokument MEPC.1/Circ. 684 fra IMO.
(95) Designindeks for energieffektivitet (udgave af 4.6.2021): http://www.imo.org/fr/MediaCentre/HotTopics/GHG/Pages/EEDI.aspx).
(96) Som vedtaget af Den Internationale Søfartsorganisations Komité til Beskyttelse af Havmiljøet på dens 74. samling.
(97) Brændstoffer, der opfylder de tekniske screeningskriterier i dette bilags afsnit 3.10 og 4.13.
(98) Brændstoffer, der opfylder de tekniske screeningskriterier i dette bilags afsnit 3.10 og 4.13.
(99) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.
(100) Vurderingsrapporter om klimaændringer: »Impacts, Adaptation and Vulnerability«, som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.
(101) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.
(102) Naturbaserede løsninger defineres som »løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb«. Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af 4.6.2021): https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).
(103) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).
(104) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.
(105) Vurderingsrapporter om klimaændringer: »Impacts, Adaptation and Vulnerability«, som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.
(106) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.
(107) Naturbaserede løsninger defineres som »løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb«. Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af 4.6.2021): https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).
(108) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).
(109) Hvor det er relevant, beregnes U-værdien i henhold til de gældende standarder, f.eks. EN ISO 10077-1:2017 (vinduer og døre), EN ISO 12631:2017 (ikkebærende ydervægge) og EN ISO 6946:2017 (andre bygningskomponenter og -elementer).
(110) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.
(111) Vurderingsrapporter om klimaændringer: »Impacts, Adaptation and Vulnerability«, som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.
(112) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.
(113) Naturbaserede løsninger defineres som »løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb«. Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af 4.6.2021): https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).
(114) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).
(115) ISO-standard 14067:2018, Drivhusgasser — Produkters CO2-aftryk — Krav til og vejledning om kvantificering (https://www.iso.org/standard/71206.html).
(116) ISO-standard 14064-1:2018, Drivhusgasser — Del 1: Specifikation med vejledning på organisationsniveau for kvantificering og rapportering af drivhusgasemissioner og -optag (udgave af 4.6.2021): https://www.iso.org/standard/66453.html).
(117) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.
(118) Vurderingsrapporter om klimaændringer: »Impacts, Adaptation and Vulnerability«, som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.
(119) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.
(120) Naturbaserede løsninger defineres som »løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb«. Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af 4.6.2021): https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).
(121) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).
(122) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.
(123) Vurderingsrapporter om klimaændringer: »Impacts, Adaptation and Vulnerability«, som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.
(124) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.
(125) Naturbaserede løsninger defineres som »løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb«. Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af 4.6.2021): https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).
(126) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).
(127) Beregnet i overensstemmelse med forordning (EU) 2019/331.
(128) Afspejler for anlæggene i 2016 og 2017 (t CO2-ækvivalenter/t) medianværdien af de data, der er indsamlet i forbindelse med fastsættelsen af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/447, fastlagt på grundlag af verificerede oplysninger om drivhusgaseffektivitet for anlæg, der er rapporteret i henhold til artikel 11 i direktiv 2003/87/EF.
(129) Afspejler for anlæggene i 2016 og 2017 (t CO2-ækvivalenter/t) medianværdien af de data, der er indsamlet for grå cementklinker i forbindelse med fastsættelsen af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/447, ganget med forholdet mellem klinker og cement (0,65), fastlagt på grundlag af verificerede oplysninger om drivhusgaseffektivitet for anlæg, der er rapporteret i henhold til artikel 11 i direktiv 2003/87/EF.
(130) Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/163/EU af 26. marts 2013 om fastsættelse af BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusionerne i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner i forbindelse med fremstilling af cement, kalk og magnesiumoxid (EUT L 100 af 9.4.2013, s. 1).
(131) Se referencedokumentet om bedste tilgængelige teknik (BREF) om økonomiske aspekter og tværgående miljøvirkninger (udgave af 4.6.2021): https://eippcb.jrc.ec.europa.eu/sites/default/files/2019-11/ecm_bref_0706.pdf).
(132) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.
(133) Vurderingsrapporter om klimaændringer: »Impacts, Adaptation and Vulnerability«, som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.
(134) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.
(135) Naturbaserede løsninger defineres som »løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb«. Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af 4.6.2021): https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/-.
(136) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).
(137) Samlet i en enkelt tærskel, der resulterer i summen af direkte og indirekte emissioner, beregnet som medianværdien af de data, der er indsamlet i forbindelse med fastsættelsen af EU ETS-industriens benchmarks for perioden 2021-2026 og beregnet i overensstemmelse med metoden til fastsættelse af benchmarks i direktiv 2003/87/EF plus kriteriet om ikke at gøre væsentlig skade på modvirkning af klimaændringer for elproduktion (270gCO2e/kWh) ganget med den gennemsnitlige energieffektivitet ved aluminiumsfremstilling (15,5 MWh/t Al).
(138) Afspejler for anlæggene i 2016 og 2017 (t CO2-ækvivalenter/t) medianværdien af de data, der er indsamlet i forbindelse med fastsættelsen af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/447, fastlagt på grundlag af verificerede oplysninger om drivhusgaseffektivitet for anlæg, der er rapporteret i henhold til artikel 11 i direktiv 2003/87/EF.
(139) Den fremstillede aluminium er ubearbejdet, ulegeret flydende aluminium fremstillet ved elektrolyse.
(140) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/1032 af 13. juni 2016 om fastsættelse af BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusioner i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU for så vidt angår non-ferro-metalindustrierne (EUT L 174 af 30.6.2016, s. 32).
(141) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.
(142) Vurderingsrapporter om klimaændringer: »Impacts, Adaptation and Vulnerability«, som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.
(143) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.
(144) Naturbaserede løsninger defineres som »løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb«. Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af 4.6.2021): https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).
(145) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).
(146) Beregnet i overensstemmelse med forordning (EU) 2019/331.
(147) Afspejler for anlæggene i 2016 og 2017 (t CO2-ækvivalenter/t) medianværdien af de data, der er indsamlet i forbindelse med fastsættelsen af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/447, fastlagt på grundlag af verificerede oplysninger om drivhusgaseffektivitet for anlæg, der er rapporteret i henhold til artikel 11 i direktiv 2003/87/EF.
(148) Afspejler for anlæggene i 2016 og 2017 (t CO2-ækvivalenter/t) medianværdien af de data, der er indsamlet i forbindelse med fastsættelsen af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/447, fastlagt på grundlag af verificerede oplysninger om drivhusgaseffektivitet for anlæg, der er rapporteret i henhold til artikel 11 i direktiv 2003/87/EF.
(149) Afspejler for anlæggene i 2016 og 2017 (t CO2-ækvivalenter/t) medianværdien af de data, der er indsamlet i forbindelse med fastsættelsen af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/447, fastlagt på grundlag af verificerede oplysninger om drivhusgaseffektivitet for anlæg, der er rapporteret i henhold til artikel 11 i direktiv 2003/87/EF.
(150) Afspejler for anlæggene i 2016 og 2017 (t CO2-ækvivalenter/t) medianværdien af de data, der er indsamlet i forbindelse med fastsættelsen af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/447, fastlagt på grundlag af verificerede oplysninger om drivhusgaseffektivitet for anlæg, der er rapporteret i henhold til artikel 11 i direktiv 2003/87/EF.
(151) Afspejler for anlæggene i 2016 og 2017 (t CO2-ækvivalenter/t) medianværdien af de data, der er indsamlet i forbindelse med fastsættelsen af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/447, fastlagt på grundlag af verificerede oplysninger om drivhusgaseffektivitet for anlæg, der er rapporteret i henhold til artikel 11 i direktiv 2003/87/EF.
(152) Afspejler for anlæggene i 2016 og 2017 (t CO2-ækvivalenter/t) medianværdien af de data, der er indsamlet i forbindelse med fastsættelsen af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/447, fastlagt på grundlag af verificerede oplysninger om drivhusgaseffektivitet for anlæg, der er rapporteret i henhold til artikel 11 i direktiv 2003/87/EF.
(153) Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2012/135/EU af 28. februar 2012 om fastlæggelse af BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusioner i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner for jern- og stålproduktion (EUT L 70 af 8.3.2012, s. 63).
(154) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.
(155) Vurderingsrapporter om klimaændringer: »Impacts, Adaptation and Vulnerability«, som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.
(156) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.
(157) Naturbaserede løsninger defineres som »løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb«. Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af 4.6.2021): https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).
(158) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).
(159) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82).
(160) ISO-standard 14067:2018, Drivhusgasser — Produkters CO2-aftryk — Krav og retningslinjer for kvantificering (udgave af 4.6.2021): https://www.iso.org/standard/71206.html).
(161) ISO-standard 14064-1:2018, Drivhusgasser — Del 1: Specifikation med vejledning på organisationsniveau for kvantificering og rapportering af drivhusgasemissioner og -optag (udgave af 4.6.2021): https://www.iso.org/standard/66453.html).
(162) Gennemførelsesafgørelse 2013/732/EU.
(163) Gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/902.
(164) Gennemførelsesafgørelse 2014/738/EU.
(165) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.
(166) Vurderingsrapporter om klimaændringer: »Impacts, Adaptation and Vulnerability«, som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.
(167) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.
(168) Naturbaserede løsninger defineres som »løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb«. Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af 4.6.2021): https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).
(169) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).
(170) Beregnet i overensstemmelse med forordning (EU) 2019/331.
(171) Afspejler for anlæggene i 2016 og 2017 (t CO2-ækvivalenter/t) medianværdien af de data, der er indsamlet i forbindelse med fastsættelsen af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/447, fastlagt på grundlag af verificerede oplysninger om drivhusgaseffektivitet for anlæg, der er rapporteret i henhold til artikel 11 i direktiv 2003/87/EF.
(172) Referencedokument om bedste tilgængelige teknikker (BAT) »Uorganiske kemikalier i storskalaproduktion — faste stoffer og andre« (udgave af 4.6.2021): https://eippcb.jrc.ec.europa.eu/sites/default/files/2019-11/lvic-s_bref_0907.pdf).
(173) Gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/902.
(174) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.
(175) Vurderingsrapporter om klimaændringer: »Impacts, Adaptation and Vulnerability«, som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.
(176) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.
(177) Naturbaserede løsninger defineres som »løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb«. Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af 4.6.2021): https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).
(178) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).
(179) Beregnet i overensstemmelse med forordning (EU) 2019/331.
(180) Afspejler for anlæggene i 2016 og 2017 (t CO2-ækvivalenter/t) medianværdien af de data, der er indsamlet i forbindelse med fastsættelsen af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/447, fastlagt på grundlag af verificerede oplysninger om drivhusgaseffektivitet for anlæg, der er rapporteret i henhold til artikel 11 i direktiv 2003/87/EF.
(181) Referencedokument om bedste tilgængelige teknikker (BAT) »Uorganiske kemikalier i storskalaproduktion — faste stoffer og andre« (udgave af 4.6.2021): https://eippcb.jrc.ec.europa.eu/sites/default/files/2019-11/lvic-s_bref_0907.pdf).
(182) Gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/902.
(183) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.
(184) Vurderingsrapporter om klimaændringer: »Impacts, Adaptation and Vulnerability«, som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.
(185) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.
(186) Naturbaserede løsninger defineres som »løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb«. Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af 4.6.2021): https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).
(187) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).
(188) Gennemførelsesafgørelse 2013/732/EU.
(189) Gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/902.
(190) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.
(191) Vurderingsrapporter om klimaændringer: »Impacts, Adaptation and Vulnerability«, som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.
(192) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.
(193) Naturbaserede løsninger defineres som »løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb«. Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af 4.6.2021): https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).
(194) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).
(195) Beregnet i overensstemmelse med forordning (EU) 2019/331.
(196) Afspejler for anlæggene i 2016 og 2017 (t CO2-ækvivalenter/t) medianværdien af de data, der er indsamlet i forbindelse med fastsættelsen af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/447, fastlagt på grundlag af verificerede oplysninger om drivhusgaseffektivitet for anlæg, der er rapporteret i henhold til artikel 11 i direktiv 2003/87/EF.
(197) Afspejler for anlæggene i 2016 og 2017 (t CO2-ækvivalenter/t) medianværdien af de data, der er indsamlet i forbindelse med fastsættelsen af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/447, fastlagt på grundlag af verificerede oplysninger om drivhusgaseffektivitet for anlæg, der er rapporteret i henhold til artikel 11 i direktiv 2003/87/EF.
(198) Afspejler for anlæggene i 2016 og 2017 (t CO2-ækvivalenter/t) medianværdien af de data, der er indsamlet i forbindelse med fastsættelsen af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/447, fastlagt på grundlag af verificerede oplysninger om drivhusgaseffektivitet for anlæg, der er rapporteret i henhold til artikel 11 i direktiv 2003/87/EF.
(199) Afspejler for anlæggene i 2016 og 2017 (t CO2-ækvivalenter/t) medianværdien af de data, der er indsamlet i forbindelse med fastsættelsen af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/447, fastlagt på grundlag af verificerede oplysninger om drivhusgaseffektivitet for anlæg, der er rapporteret i henhold til artikel 11 i direktiv 2003/87/EF.
(200) Afspejler for anlæggene i 2016 og 2017 (t CO2-ækvivalenter/t) medianværdien af de data, der er indsamlet i forbindelse med fastsættelsen af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/447, fastlagt på grundlag af verificerede oplysninger om drivhusgaseffektivitet for anlæg, der er rapporteret i henhold til artikel 11 i direktiv 2003/87/EF.
(201) Afspejler for anlæggene i 2016 og 2017 (t CO2-ækvivalenter/t) medianværdien af de data, der er indsamlet i forbindelse med fastsættelsen af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/447, fastlagt på grundlag af verificerede oplysninger om drivhusgaseffektivitet for anlæg, der er rapporteret i henhold til artikel 11 i direktiv 2003/87/EF.
(202) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/2117 af 21. november 2017 om fastlæggelse af BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusioner i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU for så vidt angår fremstilling af organiske kemikalier i storskalaproduktion (EUT L 323 af 7.12.2017, s. 1).
(203) Gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/902.
(204) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.
(205) Vurderingsrapporter om klimaændringer: »Impacts, Adaptation and Vulnerability«, som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.
(206) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.
(207) Naturbaserede løsninger defineres som »løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb«. Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af 4.6.2021): https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).
(208) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).
(209) Beregnet i overensstemmelse med forordning (EU) 2019/331.
(210) Afspejler for anlæggene i 2016 og 2017 (t CO2-ækvivalenter/t) medianværdien af de data, der er indsamlet i forbindelse med fastsættelsen af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/447, fastlagt på grundlag af verificerede oplysninger om drivhusgaseffektivitet for anlæg, der er rapporteret i henhold til artikel 11 i direktiv 2003/87/EF.
(211) Referencedokument om bedste tilgængelige teknikker (BAT) for fremstilling af uorganiske kemikalier i storskalaproduktion — ammoniak, syre og gødningsstoffer (udgave af 4.6.2021): https://eippcb.jrc.ec.europa.eu/sites/default/files/2019-11/lvic_aaf.pdf).
(212) Gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/902.
(213) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.
(214) Vurderingsrapporter om klimaændringer: »Impacts, Adaptation and Vulnerability«, som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.
(215) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.
(216) Naturbaserede løsninger defineres som »løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb«. Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af 4.6.2021): https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).
(217) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).
(218) Beregnet i overensstemmelse med forordning (EU) 2019/331.
(219) Afspejler for anlæggene i 2016 og 2017 (t CO2-ækvivalenter/t) medianværdien af de data, der er indsamlet i forbindelse med fastsættelsen af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/447, fastlagt på grundlag af verificerede oplysninger om drivhusgaseffektivitet for anlæg, der er rapporteret i henhold til artikel 11 i direktiv 2003/87/EF.
(220) Referencedokument om bedste tilgængelige teknikker (BAT) for fremstilling af uorganiske kemikalier i storskalaproduktion — ammoniak, syre og gødningsstoffer (udgave af 4.6.2021): https://eippcb.jrc.ec.europa.eu/sites/default/files/2019-11/lvic_aaf.pdf).
(221) Gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/902.
(222) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.
(223) Vurderingsrapporter om klimaændringer: »Impacts, Adaptation and Vulnerability«, som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.
(224) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.
(225) Naturbaserede løsninger defineres som »løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb«. Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af 4.6.2021): https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).
(226) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).
(227) ISO-standard 14067:2018, Drivhusgasser — Produkters CO2-aftryk — Krav til og vejledning om kvantificering (https://www.iso.org/standard/71206.html).
(228) ISO-standard 14064-1:2018, Drivhusgasser — Del 1: Specifikation med vejledning på organisationsniveau for kvantificering og rapportering af drivhusgasemissioner og -optag (https://www.iso.org/standard/66453.html).
(229) Vedvarende råmaterialer henviser til biomasse, industrielt bioaffald eller kommunalt bioaffald.
(230) Referencedokument om bedste tilgængelige teknik (BAT) for fremstilling af polymerer (udgave af 4.6.2021): https://eippcb.jrc.ec.europa.eu/sites/default/files/2019-11/pol_bref_0807.pdf).
(231) Gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/902.
(232) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.
(233) Vurderingsrapporter om klimaændringer: »Impacts, Adaptation and Vulnerability«, som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.
(234) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.
(235) Naturbaserede løsninger defineres som »løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb«. Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af 4.6.2021): https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).
(236) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).
(237) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.
(238) Vurderingsrapporter om klimaændringer: »Impacts, Adaptation and Vulnerability«, som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.
(239) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.
(240) Naturbaserede løsninger defineres som »løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb«. Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af 4.6.2021): https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).
(241) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).
(242) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.
(243) Vurderingsrapporter om klimaændringer: »Impacts, Adaptation and Vulnerability«, som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.
(244) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.
(245) Naturbaserede løsninger defineres som »løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb«. Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af 4.6.2021): https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).
(246) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).
(247) Der findes praktisk vejledning for gennemførelsen af dette kriterium i Europa-Kommissionens meddelelse C(2020) 7730 final »Vejledende dokument om vindenergianlæg og EU's naturlovgivning« (udgave af 4.6.2021): https://ec.europa.eu/environment/nature/natura2000/management/docs/wind_farms_en.pdf).
(248) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.
(249) Vurderingsrapporter om klimaændringer: »Impacts, Adaptation and Vulnerability«, som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.
(250) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.
(251) Naturbaserede løsninger defineres som »løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb«. Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af 4.6.2021): https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).
(252) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).
(253) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.
(254) Vurderingsrapporter om klimaændringer: »Impacts, Adaptation and Vulnerability«, som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.
(255) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.
(256) Naturbaserede løsninger defineres som »løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb«. Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af 4.6.2021): https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).
(257) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).
(258) Praktisk vejledning findes i Kommissionens meddelelse C/2018/2619 »Vejledning om kravene til vandkraft i forbindelse med EU's naturlovgivning« (EUT C 213 af 18.6.2018, s. 1).
(259) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.
(260) Vurderingsrapporter om klimaændringer: »Impacts, Adaptation and Vulnerability«, som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.
(261) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.
(262) Naturbaserede løsninger defineres som »løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb«. Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af 4.6.2021): https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).
(263) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).
(264) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.
(265) Vurderingsrapporter om klimaændringer: »Impacts, Adaptation and Vulnerability«, som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.
(266) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.
(267) Naturbaserede løsninger defineres som »løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb«. Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af 4.6.2021): https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).
(268) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).
(269) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/1442 af 31. juli 2017 om fastsættelse af BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusioner i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU for så vidt angår store fyringsanlæg (EUT L 212 af 17.8.2017, s. 1).
(270) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.
(271) Vurderingsrapporter om klimaændringer: »Impacts, Adaptation and Vulnerability«, som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.
(272) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.
(273) Naturbaserede løsninger defineres som »løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb«. Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af 4.6.2021): https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).
(274) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).
(275) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) (EUT L 334 af 17.12.2010, s. 17).
(276) Gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/1442.
(277) Den endelige teknologirapport som følge af informationsudvekslingen med medlemsstaterne, de berørte industrier og ikke-statslige organisationer indeholder tekniske oplysninger om de bedste tilgængelige teknologier, der anvendes i mellemstore fyringsanlæg for at mindske deres miljøvirkninger, og om de emissionsniveauer, der kan opnås med de bedste tilgængelige og fremspirende teknologier og de dermed forbundne omkostninger (udgave af 4.6.2021): https://circabc.europa.eu/ui/group/06f33a94-9829-4eee-b187-21bb783a0fbf/library/9a99a632-9ba8-4cc0-9679-08d929afda59/details).
(278) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1147 af 10. august 2018 om fastsættelse af BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusioner i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU for så vidt angår affaldsbehandling (EUT L 208 af 17.8.2018, s. 38).
(279) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.
(280) Vurderingsrapporter om klimaændringer: »Impacts, Adaptation and Vulnerability«, som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.
(281) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.
(282) Naturbaserede løsninger defineres som »løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb«. Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af 4.6.2021): https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).
(283) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).
(284) Retningslinjer for miljø, sundhed og sikkerhed af 30. april 2007 (udgave af 4.6.2021): https://www.ifc.org/wps/wcm/connect/29f5137d-6e17-4660-b1f9-02bf561935e5/Final%2B-%2BGeneral%2BEHS%2BGuidelines.pdf?MOD=AJPERES&CVID=jOWim3p).
(285) Rådets henstilling 1999/519/EF af 12. juli 1999 om begrænsning af befolkningens eksponering for elektromagnetiske felter (0 Hz-300 GHz) (EFT L 199 af 30.7.1999, s. 59).
(286) ICNIRP 1998 Retningslinjer for begrænsning af eksponeringen for tidsvarierende elektriske, magnetiske og elektromagnetiske felter (op til 300 GHz) (udgave af 4.6.2021): https://www.icnirp.org/cms/upload/publications/ICNIRPemfgdl.pdf).
(287) Europa-Kommissionens meddelelse C(2018) 2620 »Energitransmissionsinfrastruktur og EU's naturlovgivning« (EUT C 213 af 18.6.2018, s. 62) indeholder praktiske retningslinjer for gennemførelsen af dette kriterium.
(288) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.
(289) Vurderingsrapporter om klimaændringer: »Impacts, Adaptation and Vulnerability«, som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.
(290) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.
(291) Naturbaserede løsninger defineres som »løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb«. Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af 4.6.2021): https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).
(292) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).
(293) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.
(294) Vurderingsrapporter om klimaændringer: »Impacts, Adaptation and Vulnerability«, som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.
(295) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.
(296) Naturbaserede løsninger defineres som »løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb«. Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af 4.6.2021): https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).
(297) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).
(298) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.
(299) Vurderingsrapporter om klimaændringer: »Impacts, Adaptation and Vulnerability«, som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.
(300) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.
(301) Naturbaserede løsninger defineres som »løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb«. Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af 4.6.2021): https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).
(302) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).
(303) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.
(304) Vurderingsrapporter om klimaændringer: »Impacts, Adaptation and Vulnerability«, som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.
(305) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.
(306) Naturbaserede løsninger defineres som »løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb«. Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af 4.6.2021): https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).
(307) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).
(308) Gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1147.
(309) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.
(310) Vurderingsrapporter om klimaændringer: »Impacts, Adaptation and Vulnerability«, som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.
(311) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.
(312) Naturbaserede løsninger defineres som »løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb«. Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af 4.6.2021): https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).
(313) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).
(314) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.
(315) Vurderingsrapporter om klimaændringer: »Impacts, Adaptation and Vulnerability«, som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.
(316) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.
(317) Naturbaserede løsninger defineres som »løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb«. Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af 4.6.2021): https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).
(318) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).
(319) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.
(320) Vurderingsrapporter om klimaændringer: »Impacts, Adaptation and Vulnerability«, som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.
(321) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.
(322) Naturbaserede løsninger defineres som »løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb«. Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af 4.6.2021): https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).
(323) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).
(324) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.
(325) Vurderingsrapporter om klimaændringer: »Impacts, Adaptation and Vulnerability«, som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.
(326) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.
(327) Naturbaserede løsninger defineres som »løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb«. Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af 4.6.2021): https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).
(328) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).
(329) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.
(330) Vurderingsrapporter om klimaændringer: »Impacts, Adaptation and Vulnerability«, som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.
(331) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.
(332) Naturbaserede løsninger defineres som »løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb«. Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af 4.6.2021): https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).
(333) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).
(334) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.
(335) Vurderingsrapporter om klimaændringer: »Impacts, Adaptation and Vulnerability«, som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.
(336) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.
(337) Naturbaserede løsninger defineres som »løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb«. Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af 4.6.2021): https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).
(338) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).
(339) Gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/1442.
(340) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.
(341) Vurderingsrapporter om klimaændringer: »Impacts, Adaptation and Vulnerability«, som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.
(342) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.
(343) Naturbaserede løsninger defineres som »løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb«. Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af 4.6.2021): https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).
(344) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).
(345) Gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/1442.
(346) Den endelige teknologirapport som følge af informationsudvekslingen med medlemsstaterne, de berørte industrier og ikke-statslige organisationer indeholder tekniske oplysninger om de bedste tilgængelige teknologier, der anvendes i mellemstore fyringsanlæg for at mindske deres miljøvirkninger, og om de emissionsniveauer, der kan opnås med de bedste tilgængelige og fremspirende teknologier og de dermed forbundne omkostninger (udgave af 4.6.2021): https://circabc.europa.eu/ui/group/06f33a94-9829-4eee-b187-21bb783a0fbf/library/9a99a632-9ba8-4cc0-9679-08d929afda59/details).
(347) Gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1147.
(348) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.
(349) Vurderingsrapporter om klimaændringer: »Impacts, Adaptation and Vulnerability«, som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.
(350) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.
(351) Naturbaserede løsninger defineres som »løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb«. Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af 4.6.2021): https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).
(352) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).
(353) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.
(354) Vurderingsrapporter om klimaændringer: »Impacts, Adaptation and Vulnerability«, som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.
(355) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.
(356) Naturbaserede løsninger defineres som »løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb«. Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af 4.6.2021): https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).
(357) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).
(358) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.
(359) Vurderingsrapporter om klimaændringer: »Impacts, Adaptation and Vulnerability«, som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.
(360) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.
(361) Naturbaserede løsninger defineres som »løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb«. Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af 4.6.2021): https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).
(362) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).
(363) Gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/1442.
(364) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.
(365) Vurderingsrapporter om klimaændringer: »Impacts, Adaptation and Vulnerability«, som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.
(366) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.
(367) Naturbaserede løsninger defineres som »løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb«. Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af 4.6.2021): https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).
(368) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).
(369) Gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/1442.
(370) Den endelige teknologirapport som følge af informationsudvekslingen med medlemsstaterne, de berørte industrier og ikke-statslige organisationer indeholder tekniske oplysninger om de bedste tilgængelige teknologier, der anvendes i mellemstore fyringsanlæg for at mindske deres miljøvirkninger, og om de emissionsniveauer, der kan opnås med de bedste tilgængelige og fremspirende teknologier og de dermed forbundne omkostninger (udgave af 4.6.2021): https://circabc.europa.eu/ui/group/06f33a94-9829-4eee-b187-21bb783a0fbf/library/9a99a632-9ba8-4cc0-9679-08d929afda59/details).
(371) Gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1147.
(372) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.
(373) Vurderingsrapporter om klimaændringer: »Impacts, Adaptation and Vulnerability«, som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.
(374) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.
(375) Naturbaserede løsninger defineres som »løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb«. Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).
(376) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).
(377) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.
(378) Vurderingsrapporter om klimaændringer: »Impacts, Adaptation and Vulnerability«, som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.
(379) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.
(380) Naturbaserede løsninger defineres som »løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb«. Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af 4.6.2021): https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).
(381) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).
(382) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.
(383) Vurderingsrapporter om klimaændringer: »Impacts, Adaptation and Vulnerability«, som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.
(384) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.
(385) Naturbaserede løsninger defineres som »løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb«. Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af 4.6.2021): https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).
(386) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).
(387) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.
(388) Vurderingsrapporter om klimaændringer: »Impacts, Adaptation and Vulnerability«, som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.
(389) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.
(390) Naturbaserede løsninger defineres som »løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb«. Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af 4.6.2021): https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).
(391) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).
(392) F.eks. ud fra IPCC's retningslinjer for nationale drivhusgasopgørelser for spildevandsrensning (udgave af 4.6.2021): https://www.ipcc-nggip.iges.or.jp/public/2019rf/pdf/5_Volume5/19R_V5_6_Ch06_Wastewater.pdf).
(393) Som fastsat i bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/741 af 25. maj 2020 om mindstekrav til genbrug af vand (EUT L 177 af 5.6.2020, s. 32).
(394) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.
(395) Vurderingsrapporter om klimaændringer: »Impacts, Adaptation and Vulnerability«, som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.
(396) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.
(397) Naturbaserede løsninger defineres som »løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb«. Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af 4.6.2021): https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).
(398) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).
(399) F.eks. ud fra IPCC's retningslinjer for nationale drivhusgasopgørelser for spildevandsrensning (udgave af 4.6.2021): https://www.ipcc-nggip.iges.or.jp/public/2019rf/pdf/5_Volume5/19R_V5_6_Ch06_Wastewater.pdf).
(400) Som fastsat i bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/741 af 25. maj 2020 om mindstekrav til genbrug af vand (EUT L 177 af 5.6.2020, s. 32).
(401) I Unionen er aktiviteten i overensstemmelse med artikel 10, stk. 3, i direktiv 2008/98/EF og den nationale lovgivning og de nationale affaldshåndteringsplaner.
(402) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.
(403) Vurderingsrapporter om klimaændringer: »Impacts, Adaptation and Vulnerability«, som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.
(404) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.
(405) Naturbaserede løsninger defineres som »løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb«. Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af 4.6.2021): https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).
(406) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).
(407) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.
(408) Vurderingsrapporter om klimaændringer: »Impacts, Adaptation and Vulnerability«, som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.
(409) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.
(410) Naturbaserede løsninger defineres som »løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb«. Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af 4.6.2021): https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).
(411) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).
(412) Gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1147.
(413) Som defineret i artikel 3, nr. 4, i direktiv 2008/98/EF.
(414) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.
(415) Vurderingsrapporter om klimaændringer: »Impacts, Adaptation and Vulnerability«, som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.
(416) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.
(417) Naturbaserede løsninger defineres som »løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb«. Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af 4.6.2021): https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).
(418) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).
(419) Gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1147.
(420) Bioaffald er defineret i artikel 3, nr. 4), i direktiv 2008/98/EF.
(421) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.
(422) Vurderingsrapporter om klimaændringer: »Impacts, Adaptation and Vulnerability«, som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.
(423) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.
(424) Naturbaserede løsninger defineres som »løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb«. Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af 4.6.2021): https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).
(425) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).
(426) Gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1147.
(427) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.
(428) Vurderingsrapporter om klimaændringer: »Impacts, Adaptation and Vulnerability«, som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.
(429) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.
(430) Naturbaserede løsninger defineres som »løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb«. Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af 4.6.2021): https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).
(431) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).
(432) »Deponeringsanlæg« er defineret i artikel 2, litra g), i Rådets direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald (EFT L 182 af 16.7.1999, s. 1).
(433) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.
(434) Vurderingsrapporter om klimaændringer: »Impacts, Adaptation and Vulnerability«, som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.
(435) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.
(436) Naturbaserede løsninger defineres som »løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb«. Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af 4.6.2021): https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).
(437) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).
(438) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.
(439) Vurderingsrapporter om klimaændringer: »Impacts, Adaptation and Vulnerability«, som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.
(440) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.
(441) Naturbaserede løsninger defineres som »løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb«. Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af 4.6.2021): https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).
(442) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).
(443) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.
(444) Vurderingsrapporter om klimaændringer: »Impacts, Adaptation and Vulnerability«, som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.
(445) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.
(446) Naturbaserede løsninger defineres som »løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb«. Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af 4.6.2021): https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).
(447) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).
(448) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.
(449) Vurderingsrapporter om klimaændringer: »Impacts, Adaptation and Vulnerability«, som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.
(450) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.
(451) Naturbaserede løsninger defineres som »løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb«. Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af 4.6.2021): https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).
(452) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).
(453) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.
(454) Vurderingsrapporter om klimaændringer: »Impacts, Adaptation and Vulnerability«, som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.
(455) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.
(456) Naturbaserede løsninger defineres som »løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb«. Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af 4.6.2021): https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).
(457) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).
(458) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.
(459) Vurderingsrapporter om klimaændringer: »Impacts, Adaptation and Vulnerability«, som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.
(460) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.
(461) Naturbaserede løsninger defineres som »løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb«. Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af 4.6.2021): https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).
(462) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).
(463) Køretøjer skal opfylde kriterierne for DNSH til forureningsforebyggelse og -bekæmpelse fastsat i dette afsnit, herunder med hensyn til CO2-emissionsniveauer.
(464) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.
(465) Vurderingsrapporter om klimaændringer: »Impacts, Adaptation and Vulnerability«, som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.
(466) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.
(467) Naturbaserede løsninger defineres som »løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb«. Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af 4.6.2021): https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).
(468) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).
(469) Som nævnt i artikel 4, stk. 1, litra a), nr. i), i forordning (EU) 2018/858.
(470) Som nævnt i artikel 4, stk. 1, litra b), nr. i), i forordning (EU) 2018/858.
(471) Som nævnt i artikel 4, stk. 1, i forordning (EU) 2018/858.
(472) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.
(473) Vurderingsrapporter om klimaændringer: »Impacts, Adaptation and Vulnerability«, som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.
(474) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.
(475) Naturbaserede løsninger defineres som »løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb«. Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af 4.6.2021): https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).
(476) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).
(477) Køretøjer skal opfylde kriterierne for DNSH til forureningsforebyggelse og -bekæmpelse fastsat i dette afsnit, herunder med hensyn til CO2-emissionsniveauer.
(478) Som angivet i bilag I til direktiv 2005/64/EF.
(479) Kommissionens forordning (EU) 2018/1832.
(480) Som nævnt i artikel 4, stk. 1, litra b), nr. ii), i forordning (EU) 2018/858.
(481) Som nævnt i artikel 4, stk. 1, litra b), nr. iii), i forordning (EU) 2018/858.
(482) Som fastsat i forordning (EF) nr. 595/2009.
(483) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.
(484) Vurderingsrapporter om klimaændringer: »Impacts, Adaptation and Vulnerability«, som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.
(485) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.
(486) Naturbaserede løsninger defineres som »løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb«. Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af 4.6.2021): https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).
(487) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).
(488) Alle køretøjer skal opfylde kriterierne for DNSH til forureningsforebyggelse og -bekæmpelse, der er fastsat i dette afsnit, herunder med hensyn til CO2-emissionsniveauer.
(489) Som angivet i bilag I til direktiv 2005/64/EF.
(490) Kommissionens forordning (EU) nr. 582/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse og ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 595/2009 med hensyn til emissioner fra tunge erhvervskøretøjer (Euro VI) og om ændring af bilag I og III til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF (EUT L 167 af 25.6.2011, s. 1).
(491) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.
(492) Vurderingsrapporter om klimaændringer: »Impacts, Adaptation and Vulnerability«, som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.
(493) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.
(494) Naturbaserede løsninger defineres som »løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb«. Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af 4.6.2021): https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).
(495) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).
(496) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.
(497) Vurderingsrapporter om klimaændringer: »Impacts, Adaptation and Vulnerability«, som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.
(498) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.
(499) Naturbaserede løsninger defineres som »løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb«. Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af 4.6.2021): https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).
(500) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).
(501) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.
(502) Vurderingsrapporter om klimaændringer: »Impacts, Adaptation and Vulnerability«, som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.
(503) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.
(504) Naturbaserede løsninger defineres som »løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb«. Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af 4.6.2021): https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).
(505) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).
(506) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.
(507) Vurderingsrapporter om klimaændringer: »Impacts, Adaptation and Vulnerability«, som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.
(508) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.
(509) Naturbaserede løsninger defineres som »løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb«. Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af 4.6.2021): https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).
(510) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).
(511) (Udgave af (udgave af 4.6.2021): http://www.imo.org/en/OurWork/Environment/PollutionPrevention/AirPollution/Pages/Sulphur-oxides-(SOx)-%E2%80%93-Regulation-14.aspx).
(512) For så vidt angår udvidelsen af de krav, der gælder for emissionskontrolområdet, til at omfatte andre EU-farvande, drøfter lande, der grænser op til Middelhavet, oprettelsen af relevante emissionskontrolområder inden for rammerne af Barcelonakonventionen.
(513) (Udgave af (udgave af 4.6.2021): http://www.imo.org/en/OurWork/Environment/PollutionPrevention/AirPollution/Pages/Nitrogen-oxides-(NOx)-–-Regulation-13.aspxo.
(514) I EU-farvande gælder kravet fra 2021 i Østersøen og Nordsøen.
(515) IMO-retningslinjer for kontrol med og forvaltning af skibes begroning for at minimere overførslen af invasive akvatiske arter, resolution MEPC.207(62).
(516) IMO's retningslinjer for mindskelse af undervandsstøj fra handelsskibsfarten for at tackle den negative indvirkning på havfaunaen (MEPC.1/Circ.833).
(517) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.
(518) Vurderingsrapporter om klimaændringer: »Impacts, Adaptation and Vulnerability«, som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.
(519) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.
(520) Naturbaserede løsninger defineres som »løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb«. Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester, 5. (udgave af 4.6.2021): https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).
(521) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).
(522) For så vidt angår udvidelsen af de krav, der gælder for emissionskontrolområdet, til at omfatte andre EU-farvande, drøfter lande, der grænser op til Middelhavet, oprettelsen af relevante emissionskontrolområder inden for rammerne af Barcelonakonventionen.
(523) I EU-farvande gælder kravet fra 2021 i Østersøen og Nordsøen.
(524) IMO-retningslinjer for kontrol med og forvaltning af skibes begroning for at minimere overførslen af invasive akvatiske arter, resolution MEPC.207(62).
(525) IMO's retningslinjer for mindskelse af undervandsstøj fra handelsskibsfarten for at tackle den negative indvirkning på havfaunaen (MEPC.1/Circ.833).
(526) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.
(527) Vurderingsrapporter om klimaændringer: »Impacts, Adaptation and Vulnerability«, som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.
(528) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.
(529) Naturbaserede løsninger defineres som »løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb«. Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af 4.6.2021): https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).
(530) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).
(531) For så vidt angår udvidelsen af de krav, der gælder for emissionskontrolområdet, til at omfatte andre EU-farvande, drøfter lande, der grænser op til Middelhavet, oprettelsen af relevante emissionskontrolområder inden for rammerne af Barcelonakonventionen.
(532) I EU-farvande gælder kravet fra 2021 i Østersøen og Nordsøen.
(533) IMO-retningslinjer for kontrol med og forvaltning af skibes begroning for at minimere overførslen af invasive akvatiske arter, resolution MEPC.207(62).
(534) IMO's retningslinjer for mindskelse af undervandsstøj fra handelsskibsfarten for at tackle den negative indvirkning på havfaunaen (MEPC.1/Circ.833).
(535) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.
(536) Vurderingsrapporter om klimaændringer: »Impacts, Adaptation and Vulnerability«, som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.
(537) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.
(538) Naturbaserede løsninger defineres som »løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb«. Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af 4.6.2021): https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).
(539) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).
(540) EU's protokol om bygge- og nedrivningsaffald (udgave af 4.6.2021): https://ec.europa.eu/growth/content/eu-construction-and-demolition-waste-protocol-0_en).
(541) I overensstemmelse med artikel 3, nr. 11), i direktiv 2012/34/EU.
(542) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.
(543) Vurderingsrapporter om klimaændringer: »Impacts, Adaptation and Vulnerability«, som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.
(544) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.
(545) Naturbaserede løsninger defineres som »løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb«. Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af 4.6.2021): https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).
(546) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).
(547) EU's protokol om bygge- og nedrivningsaffald (udgave af 4.6.2021): https://ec.europa.eu/growth/content/eu-construction-and-demolition-waste-protocol-0_en).
(548) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.
(549) Vurderingsrapporter om klimaændringer: »Impacts, Adaptation and Vulnerability«, som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.
(550) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.
(551) Naturbaserede løsninger defineres som »løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb«. Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af 4.6.2021): https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).
(552) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).
(553) EU's protokol om bygge- og nedrivningsaffald (udgave af 4.6.2021): https://ec.europa.eu/growth/content/eu-construction-and-demolition-waste-protocol-0_en).
(554) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.
(555) Vurderingsrapporter om klimaændringer: »Impacts, Adaptation and Vulnerability«, som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.
(556) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.
(557) Naturbaserede løsninger defineres som »løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb«. Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af 4.6.2021): https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).
(558) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).
(559) EU's protokol om bygge- og nedrivningsaffald (udgave af 4.6.2021): https://ec.europa.eu/growth/content/eu-construction-and-demolition-waste-protocol-0_en).
(560) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.
(561) Vurderingsrapporter om klimaændringer: »Impacts, Adaptation and Vulnerability«, som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.
(562) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.
(563) Naturbaserede løsninger defineres som »løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb«. Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af 4.6.2021): https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).
(564) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).
(565) EU's protokol om bygge- og nedrivningsaffald (udgave af 4.6.2021): https://ec.europa.eu/growth/content/eu-construction-and-demolition-waste-protocol-0_en).
(566) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.
(567) Vurderingsrapporter om klimaændringer: »Impacts, Adaptation and Vulnerability«, som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.
(568) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.
(569) Naturbaserede løsninger defineres som »løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb«. Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af 4.6.2021): https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).
(570) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).
(571) Den beregnede energimængde, der er nødvendig for at opfylde det energibehov, der er forbundet med en bygnings typiske anvendelser, udtrykt ved en numerisk indikator for det samlede primærenergiforbrug i kWh/m2 pr. år og baseret på den relevante nationale beregningsmetode og som vist i energiattesten.
(572) EU's protokol om bygge- og nedrivningsaffald (udgave af 4.6.2021): https://ec.europa.eu/growth/content/eu-construction-and-demolition-waste-protocol-0_en).
(573) ISO 20887:2020 (Bæredygtighed ved byggeri og anlægsarbejder — Design med henblik på afmontering og tilpasning — Principper, krav og vejledning) (udgave af 4.6.2021): https://www.iso.org/standard/69370.html).
(574) Finder anvendelse på maling og lakker, loftsplader, gulvbelægninger, herunder tilknyttede klæbemidler og fugemasser, indvendig isolering og overfladebehandling, f.eks. til behandling af fugt og mug.
(575) CEN/TS 16516: 2013 (Construction products — Assessment of release of dangerous substances — Determination of emissions into indoor air.)
(576) ISO 16000-3:2011 (Indendørsluft — Del 3: Bestemmelse af formaldehyd og andre carbonylforbindelser i indendørs- og prøvekammerluft — Aktiv prøveudtagningsmetode.
(577) Emissionstærsklerne for kræftfremkaldende flygtige organiske forbindelser vedrører en testperiode på 28 dage.
(578) ISO 18400-serien om jordbundskvalitet — Prøveudtagning
(579) JRC ESDCA, LUCAS: Statistisk undersøgelse af arealanvendelse og arealdække, (udgave af 4.6.2021): https://esdac.jrc.ec.europa.eu/projects/lucas).
(580) IUCN, IUCN's europæiske rødliste over truede arter (udgave af 4.6.2021): https://www.iucn.org/regions/europe/our-work/biodiversity-conservation/european-red-list-threatened-species).
(581) IUCN, IUCN's rødliste over truede arter (udgave af 4.6.2021): https://www.iucnredlist.org).
(582) Arealer på over 0,5 ha bevokset med træer af en højde på over 5 m og med en kronedækningsgrad på mindst 10 % af arealet, eller træbevoksning, der kan nå disse højder på lokaliteten. Definitionen omfatter ikke landområder, der hovedsagelig anvendes til landbrugsmæssige eller bymæssige formål.
(583) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.
(584) Vurderingsrapporter om klimaændringer: »Impacts, Adaptation and Vulnerability«, som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.
(585) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.
(586) Naturbaserede løsninger defineres som »løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb«. Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af 4.6.2021): https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).
(587) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).
(588) EU's protokol om bygge- og nedrivningsaffald (udgave af 4.6.2021): https://ec.europa.eu/growth/content/eu-construction-and-demolition-waste-protocol-0_en).
(589) ISO 20887:2020 (Bæredygtighed ved byggeri og anlægsarbejder — Design med henblik på afmontering og tilpasning — Principper, krav og vejledning) (udgave af 4.6.2021): https://www.iso.org/standard/69370.html).
(590) Finder anvendelse på maling og lakker, loftsplader, gulvbelægninger, herunder tilknyttede klæbemidler og fugemasser, indvendig isolering og overfladebehandling (f.eks. til behandling af fugt og mug).
(591) ISO 16000-3:2011 (Indendørsluft — Del 3: Determination of formaldehyde and other carbonyl compounds in indoor air and test chamber air — Active sampling method) (udgave af 4.6.2021): https://www.iso.org/standard/51812.html).
(592) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.
(593) Vurderingsrapporter om klimaændringer: »Impacts, Adaptation and Vulnerability«, som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.
(594) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.
(595) Naturbaserede løsninger defineres som »løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb«. Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af 4.6.2021): https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).
(596) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).
(597) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.
(598) Vurderingsrapporter om klimaændringer: »Impacts, Adaptation and Vulnerability«, som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.
(599) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.
(600) Naturbaserede løsninger defineres som »løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb«. Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af 4.6.2021): https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).
(601) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).
(602) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.
(603) Vurderingsrapporter om klimaændringer: »Impacts, Adaptation and Vulnerability«, som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.
(604) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.
(605) Naturbaserede løsninger defineres som »løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb«. Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af 4.6.2021): https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).
(606) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).
(607) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.
(608) Vurderingsrapporter om klimaændringer: »Impacts, Adaptation and Vulnerability«, som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.
(609) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.
(610) Naturbaserede løsninger defineres som »løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb«. Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af 4.6.2021): https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).
(611) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).
(612) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.
(613) Vurderingsrapporter om klimaændringer: »Impacts, Adaptation and Vulnerability«, som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.
(614) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.
(615) Naturbaserede løsninger defineres som »løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb«. Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af 4.6.2021): https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).
(616) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).
(617) Den beregnede energimængde, der er nødvendig for at opfylde det energibehov, der er forbundet med en bygnings typiske anvendelser, udtrykt ved en numerisk indikator for det samlede primærenergiforbrug i kWh/m2 pr. år og baseret på den relevante nationale beregningsmetode og som vist i energiattesten.
(618) Datacentre omfatter følgende udstyr: IKT-udstyr og -tjenester, køling, datacenterstrømsudstyr, datacenterstrømfordelingsudstyr, datacenterbygning, overvågningssystemer.
(619) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.
(620) Vurderingsrapporter om klimaændringer: »Impacts, Adaptation and Vulnerability«, som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.
(621) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.
(622) Naturbaserede løsninger defineres som »løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb«. Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af 4.6.2021): https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).
(623) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).
(624) Den seneste udgave af den europæiske adfærdskodeks om energieffektivitet i datacentre er den seneste udgave, der er offentliggjort på Det Fælles Forskningscenters websted for den europæiske energieffektivitetsplatform (E3P), https://e3p.jrc.ec.europa.eu/communities/data-centres-code-conduct, med en overgangsperiode på seks måneder fra datoen for offentliggørelsen (2021-udgaven findes på https://e3p.jrc.ec.europa.eu/publications/2021-best-practice-guidelines-eu-code-conduct-data-centre-energy-efficiency).
(625) Udstedt den 1. juli 2019 af Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN) og Den Europæiske Komité for Elektroteknisk Standardisering (CENELEC) (udgave af 4.6.2021): https://www.cenelec.eu/dyn/www/f?p=104:110:508227404055501::::FSP_ORG_ID,FSP_PROJECT,FSP_LANG_ID:1258297,65095,25).
(626) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.
(627) Vurderingsrapporter om klimaændringer: »Impacts, Adaptation and Vulnerability«, som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.
(628) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.
(629) Naturbaserede løsninger defineres som »løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb«. Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af 4.6.2021): https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).
(630) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).
(631) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.
(632) Vurderingsrapporter om klimaændringer: »Impacts, Adaptation and Vulnerability«, som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.
(633) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.
(634) Naturbaserede løsninger defineres som »løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb«. Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af 4.6.2021): https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).
(635) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).
(636) Naturbaserede løsninger defineres som »løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb«. Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af 4.6.2021): https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).
(637) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget:Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).
(638) Naturbaserede løsninger defineres som »løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb«. Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af 4.6.2021): https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en).
(639) Svarende mindst til det teknologiske modenhedsniveau TRL 7 i overensstemmelse med bilag G til de generelle bilag til Horisont 2020's arbejdsprogram 2016-2017, s. 29, der mindst opfylder kriterierne for et væsentligt bidrag til tilpasningen til klimaændringer for de målrettede aktiviteter.
(640) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) (EUT L 12 af 17.1.2015, s. 1).
(641) Se tillæg A.
(642) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).
(643) Som defineret i artikel 5, nr. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/97 af 20. januar 2016 om forsikringsdistribution (EUT L 26 af 2.2.2016, s. 19).
(644) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.
(645) Vurderingsrapporter om klimaændringer: »Impacts, Adaptation and Vulnerability«, som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.
(646) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.
(647) Naturbaserede løsninger defineres som »løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb«. Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af 4.6.2021): https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).
(648) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).
(649) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.
(650) Vurderingsrapporter om klimaændringer: »Impacts, Adaptation and Vulnerability«, som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.
(651) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.
(652) Naturbaserede løsninger defineres som »løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb«. Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af 4.6.2021): https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).
(653) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).
(654) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.
(655) Vurderingsrapporter om klimaændringer: »Impacts, Adaptation and Vulnerability«, som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.
(656) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.
(657) Naturbaserede løsninger defineres som »løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb«. Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af 4.6.2021): https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).
(658) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).
(659) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.
(660) Vurderingsrapporter om klimaændringer: »Impacts, Adaptation and Vulnerability«, som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.
(661) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.
(662) Naturbaserede løsninger defineres som »løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb«. Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af 4.6.2021): https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).
(663) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).
(664) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.
(665) Vurderingsrapporter om klimaændringer: »Impacts, Adaptation and Vulnerability«, som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.
(666) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.
(667) Naturbaserede løsninger defineres som »løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb«. Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af 4.6.2021): https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).
(668) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).
Tillæg A
KLASSIFICERING AF KLIMARELATEREDE FARER (1)
|
Relateret til temperatur |
Relateret til vind |
Relateret til vand |
Relateret til fast masse |
Kronisk |
Ændret temperatur (luft, ferskvand, havvand) |
Ændrede vindmønstre |
Ændrede nedbørsmønstre og-typer (regn, hagl, sne/is) |
Kysterosion |
Varmestress |
|
Nedbørsmæssige eller hydrologiske svingninger |
Jordbundsforringelse |
|
Temperatursvingninger |
|
Havforsuring |
Jorderosion |
|
Smeltende permafrost |
|
Saltvandsindtrængning |
Jordflydning |
|
|
|
Havniveaustigning |
|
|
|
|
Vandstress |
|
|
Akut |
Varmebølge |
Cyklon, orkan, tyfon |
Tørke |
Lavine |
Kuldebølge/frost |
Storm (herunder sne-, støv- og sandstorme) |
Kraftig nedbør (regn, hagl, sne/is) |
Jordskred |
|
Naturbrand |
Tornado |
Oversvømmelse (kyst, flod, regnvand, grundvand) |
Nedsynkning |
|
|
|
Styrtflod forårsaget af gletsjersø |
|
(1) Listen over klimarelaterede farer i denne tabel er ikke udtømmende og udgør kun en vejledende liste over de mest udbredte farer, der som minimum skal tages i betragtning i forbindelse med vurderingen af klimarisici og sårbarhed.
Tillæg B
GENERISKE KRITERIER FOR DNSH TIL BÆREDYGTIG UDNYTTELSE OG BESKYTTELSE AF VAND- OG HAVRESSOURCER
Risici for miljøforringelse i forbindelse med bevarelse af vandkvaliteten og undgåelse af vandstress konstateres og håndteres med henblik på at opnå god vandtilstand og et godt økologisk potentiale som defineret i artikel 2, nr. 22) og 23), i forordning (EU) 2020/852 i overensstemmelse med direktiv 2000/60/EF (1) og en forvaltningsplan for vandanvendelse og -beskyttelse, der er udarbejdet i henhold hertil for det eller de potentielt berørte vandområder, i samråd med relevante interesserede parter.
Når der foretages en vurdering af indvirkningerne på miljøet i overensstemmelse med direktiv 2011/92/EU, som omfatter en vurdering af indvirkningerne på vandressourcerne i overensstemmelse med direktiv 2000/60/EF, kræves der ikke en yderligere vurdering af indvirkningerne på vandressourcerne, forudsat at de identificerede risici er blevet imødegået.
(1) For aktiviteter i tredjelande, i overensstemmelse med gældende national ret eller internationale standarder, der forfølger tilsvarende mål for god vandtilstand og et godt økologisk potentiale, gennem tilsvarende proceduremæssige og materielle regler, dvs. en forvaltningsplan for vandanvendelse og -beskyttelse, der er udarbejdet i samråd med relevante interesserede parter, som sikrer, at 1) aktiviteternes indvirkning på den konstaterede tilstand eller det økologiske potentiale for potentielt berørte vandområder vurderes, og 2) at forringelsen eller forebyggelsen af god tilstand/økologisk potentiale undgås eller, hvis dette ikke er muligt, 3) er begrundet af manglen på bedre miljøalternativer, som ikke er uforholdsmæssigt bekostelige/teknisk umulige, og der tages alle praktisk gennemførlige skridt for at mindske den skadelige indvirkning på vandområdets tilstand.
Tillæg C
GENERISKE KRITERIER FOR DNSH TIL FORURENINGSFOREBYGGELSE OG -BEKÆMPELSE I FORBINDELSE MED ANVENDELSE OG TILSTEDEVÆRELSE AF KEMIKALIER
Aktiviteten fører ikke til fremstilling, markedsføring eller anvendelse af:
a) |
stoffer som sådan, i blandinger eller i artikler, der er opført i bilag I eller II til forordning (EU) 2019/1021, medmindre der er tale om stoffer, der er til stede som utilsigtet sporforurening |
b) |
kviksølv og kviksølvforbindelser, blandinger heraf og produkter tilsat kviksølv som defineret i artikel 2 i forordning (EU) 2017/852 |
c) |
stoffer som sådan, i blandinger eller i artikler, der er opført i bilag I eller II til forordning (EF) nr. 1005/2009 |
d) |
stoffer som sådan, i blandinger eller i artikler, der er opført i bilag II til direktiv 2011/65/EU, medmindre der er fuld overensstemmelse med nævnte direktivs artikel 4, stk. 1 |
e) |
stoffer som sådan, i blandinger eller i en artikel, der er opført i bilag XVII til forordning (EF) nr. 1907/2006, medmindre der er fuld overensstemmelse med de betingelser, der er anført i nævnte bilag |
f) |
stoffer som sådan, i blandinger eller i en artikel, der opfylder kriterierne i artikel 57 i forordning (EF) nr. 1907/2006 og er identificeret i overensstemmelse med artikel 59, stk. 1, i samme forordning, medmindre deres anvendelse har vist sig at være væsentlig for samfundet |
g) |
andre stoffer som sådan, i blandinger eller i en artikel, der opfylder kriterierne i artikel 57 i forordning (EF) nr. 1907/2006, medmindre deres anvendelse har vist sig at være væsentlig for samfundet. |
Tillæg D
GENERISKE KRITERIER FOR DNSH TIL BESKYTTELSE OG GENOPRETNING AF BIODIVERSITET OG ØKOSYSTEMER
Der er gennemført en miljøkonsekvensvurdering (VVM) eller screening (1) i overensstemmelse med direktiv 2011/92/EU (2). Når der er foretaget en VVM, gennemføres de nødvendige afbødnings- og kompensationsforanstaltninger til beskyttelse af miljøet. For lokaliteter/operationer i eller nær biodiversitetsfølsomme områder (herunder Natura 2000-nettet af beskyttede områder, områder på UNESCO's verdensarvsliste og vigtige biodiversitetsområder samt andre beskyttede områder) er der gennemført en passende vurdering (3), hvor det er relevant, og på grundlag af dens konklusioner gennemføres de nødvendige afbødende foranstaltninger (4). |
(1) Den procedure, hvorefter den kompetente myndighed afgør, om projekter, der er opført i bilag II til direktiv 2011/92/EU, skal underkastes en miljøkonsekvensvurdering (jf. artikel 4, stk. 2, i nævnte direktiv).
(2) For aktiviteter i tredjelande i overensstemmelse med tilsvarende gældende national lovgivning eller internationale standarder, der kræver gennemførelse af en VVM eller screening, f.eks. IFC's Performance Standard 1: Assessment and Management of Environmental and Social Risks.
(3) I overensstemmelse med direktiv 2009/147/EF og 92/43/EØF. For aktiviteter i tredjelande i overensstemmelse med tilsvarende gældende national lovgivning eller internationale standarder, der tager sigte på bevaring af naturlige levesteder, vilde dyr og planter, og som kræver 1) en screeningprocedure for at fastslå, om der for en given aktivitet er behov for en passende vurdering af de mulige indvirkninger på beskyttede levesteder og arter; 2) en sådan passende vurdering, hvor screeningen viser, at den er nødvendig, f.eks. IFC's Performance Standard 6: Biodiversity Conservation and Sustainable Management of Living Natural Resources.
(4) Disse foranstaltninger er blevet udpeget for at sikre, at projektet, planen eller aktiviteten ikke har nogen væsentlige indvirkninger på bevaringsmålene for det beskyttede areal.