EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 22.6.2016

JOIN(2016) 30 final

FÆLLES MEDDELELSE TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Byggesten til en ny EU-strategi for forbindelserne med Kina

I. INDLEDNING

I.1 Resumé

I denne fælles meddelelse foreslås der en række byggesten til en ny EU-strategi for forbindelserne med Kina. Den skal udgøre Kina-dimensionen af Juncker-Kommissionens politiske retningslinjer og dermed bidrage til dagsordenen for beskæftigelse, vækst og investeringer og styrke EU som global aktør. Den ligger i logisk forlængelse af Europa-Kommissionens "handel for alle-strategi", tager hensyn til Europa-Parlamentets synspunkter i rapporten fra december 2015 om EU's forbindelser med Kina og tager sigte på at opstille en politisk ramme for EU's samarbejde med Kina i de kommende fem år.

EU og Kina er to af verdens tre største økonomier og handelsaktører 1 . Begge har gennemgået væsentlige forandringer, siden Kommissionen udsendte sin seneste meddelelse om Kina for ti år siden 2 . Kina har oplevet vækst af hidtil uset hastighed og størrelsesorden. Ikke blot er Kina indadtil et andet, end det var, før den nuværende ledelse kom til magten i 2013. Kina har også opnået større pondus og lægger nu vægt på at spille en større global rolle og udøve større indflydelse på et globalt styringssystem i forandring.

EU's og Kinas strategiske dagsorden for samarbejde frem mod 2020 spiller en betydningsfuld rolle som et vigtigt fælles dokument på højeste niveau, som danner grundlag for det strategiske partnerskab mellem landene. EU har imidlertid også brug for sin egen strategi, som giver EU's egne interesser en central placering i det nye forhold til Kina, fremmer universelle værdier, anerkender behovet for, at Kina spiller en større rolle i det internationale system og hjælper landet med at udstikke rammerne for den, og bygger på en positiv dagsorden for partnerskab, samtidig med at meningsforskelle skal håndteres konstruktivt.

I denne meddelelse foreslås det, at EU skal: gribe nye muligheder for at styrke forbindelserne med Kina indgå i et praktisk samarbejde med Kina om landets reformproces inden for blandt andet økonomi, handel, investeringer, det sociale område og arbejdsmarkedet samt miljø til gavn for vores forbindelser fremme gensidighed, lige vilkår og fair konkurrence på alle områder, hvor der samarbejdes presse på for i rette tid at afslutte forhandlingerne om en generel investeringsaftale og anlægge en ambitiøs tilgang til at åbne nye markedsmuligheder fremme infrastruktur, handel samt digital og mellemfolkelig konnektivitet mellem Europa og Kina på grundlag af en åben og regelbaseret platform, der indebærer fordele for alle landene langs de foreslåede ruter fremme globale offentlige goder, bæredygtig udvikling og international sikkerhed i overensstemmelse med vores respektive FN- og G20-forpligtelser fremme overholdelsen af retsstatsprincippet og menneskerettighederne både i Kina og internationalt maksimere EU's samhørighed og effektivitet i forholdet til Kina.

I.2 Kina: kontekst

Kina befinder sig i et afgørende øjeblik af sin historie. Landet har erklæret, at dets gamle økonomiske og sociale model er "uholdbar" og stræber efter at gå over til et mere velafbalanceret udviklingsmønster. Det kræver en styrkelse af det institutionelle grundlag, som er nødvendigt for en markedsorienteret økonomi. Denne overgang er kompleks og ikke altid uproblematisk. Desuden skal de økonomiske reformer nu gennemføres i en situation med modstridende politiske og økonomiske interesser. Samtidig er stabil økonomisk vækst og jobskabelse dog vigtig for politisk legitimitet på hjemmefronten. Kina er vidne til en hurtig befolkningsaldring og voksende socioøkonomiske forskelle, som skaber spændinger i landet.

Ændringerne indadtil i Kina har virkninger udadtil. Økonomisk og finansielt, med hensyn til handel og investeringsstrømme, strategisk og i stigende grad militært og på andre områder søger Kina at skaffe sig albuerum og indflydelse. Derfor er de beslutninger, som Kina træffer om sin politiske, økonomiske og sociale udvikling, af større betydning for EU end nogensinde før.

EU kommer til at forholde sig til en række nye tendenser:

Kina lægger stadig større vægt på at spille en global rolle. Mere end nogensinde tidligere tilskyndes kinesiske virksomheder til at handle, investere og finde ressourcer i udlandet. Kinas voksende tilknytning til de globale kapitalmarkeder kan være til fordel for alle, forudsat at de rette rammebetingelser er til stede.

Kinas voksende globale indflydelse og interesser medfører et tilsvarende krav om større indflydelse på den globale økonomiske styring. Kinas internationale engagement er stigende (f.eks. med hensyn til udvikling, klimaforanstaltninger og internationale sikkerhedsbrændpunkter). I sin egen region optræder Kina stadig mere selvbevidst.

Kina står over for en strukturelt betinget økonomisk opbremsning, som indebærer både udfordringer og muligheder i og uden for landet. Kinas omstilling til et mere bæredygtigt udviklingsmønster er kompliceret og kan føre til turbulens i landet og i verden i øvrigt.

Den seneste femårsplan skal fremskynde genskabelsen af den økonomiske, sociale og miljømæssige balance og overgangen til forbrugsbaseret vækst og skal desuden videreføre reformer, der styrker retsstaten, og indsatsen for at bekæmpe korruption.

Der er ikke gjort tilstrækkelige fremskridt med at give markedet en mere afgørende rolle på de vigtige områder, som EU lægger stor vægt på. I nylige lovgivningsinitiativer er udenlandske erhvervsdrivende blevet pålagt nye begrænsninger, som er i modstrid med markedsåbningen og principperne om ligebehandling og lige vilkår. Dermed afskriver Kina sig også en af de bedste løsningsmodeller til at øge den økonomiske aktivitet.

Samtidig underminerer Kinas autoritære reaktion på indenlandsk kritik bestræbelserne på at indføre retsstatsprincippet og skabe et mere solidt fundament for den enkeltes rettigheder.

II. PRINCIPPER FOR SAMARBEJDET

I lyset af de seneste ti års hastige forandringer i EU og Kina er tiden kommet til at revurdere og bekræfte de principper, som ligger til grund for vores forbindelser.

EU forventer, at forbindelserne med Kina skal være til gensidig fordel både politisk og økonomisk. Det kinesiske slogan "vind-vind-samarbejde" bør gennemføres i praksis. Ligeledes forventer EU, at Kina påtager sig et ansvar, der modsvarer de fordele, som landet høster af den regelbaserede internationale orden.

EU skal i sin tilgang til Kina tale med én stemme og forsvare sine synspunkter klart og eftertrykkeligt. Medlemsstaterne bør i deres bilaterale forbindelser med Kina, uanset om de handler på egen hånd eller gruppevis, f.eks. i 16+1-regi, samarbejde med Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og andre medlemsstater for at gøre deres til at sørge for, at aspekter af forbindelserne af relevans for EU er i overensstemmelse med EU-ret, EU-bestemmelser og EU-politikker, og at det samlede resultat er til gavn for EU som helhed.

EU's udenrigspolitik er underlagt de principper, som har ligget til grund for EU's oprettelse: demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettigheder og overholdelse af principperne i FN-pagten og folkeretten. Disse principper afspejles i den kinesiske forfatning og i de internationale instrumenter, som Kina har undertegnet. Beskyttelsen af menneskerettighederne vil fortsat have en central placering i EU's samarbejde med Kina. Det er EU's overbevisning, at det at behandle mennesker med værdighed og respekt, hvis borgerne skal realisere deres drømme og blomstre som skabende væsener, er afgørende og positivt for det kinesiske samfunds stabilitet og sikkerhed og verdensordenen.

Kinas hårde kurs mod forsvarsadvokater, forkæmpere for arbejdstagerrettigheder, forlæggere, journalister og andre, blot fordi de fredeligt udøver deres rettigheder, føres nu bekymrende nok også uden for landets grænser. Det sætter spørgsmålstegn ved Kinas erklærede tilsagn om at styrke retsstatsprincippet og overholde sine internationale forpligtelser. Vedtagelsen for nylig af en række restriktive love og bestemmelser om national sikkerhed er også en kilde til bekymring. EU er særligt bekymret for, at Kinas nyligt udstedte lov om styring af udenlandske NGO'ers aktiviteter kan skade udviklingen af civilsamfundet i Kina og have en negativ indvirkning på mellemfolkelig udveksling mellem EU og Kina.

EU og medlemsstaterne vil fortsat arbejde sammen med Kina og landets befolkning om at fremme menneskerettigheder, civilsamfund, politisk ansvarlighed, ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og religionsfrihed. Det kræver, at alle diplomatiske værktøjer og øvrige mekanismer, der er til rådighed på bilateralt og internationalt plan, tages i anvendelse. EU bør også fortsat indtrængende opfordre Kina til at frigive politiske fanger, sikre retfærdig rettergang og opfylde sine internationale forpligtelser til at beskytte rettighederne for personer, der tilhører mindretal, ikke mindst i Tibet og Xinjiang.

EU bekræfter sin "ét-Kina-politik".

EU forpligter sig til at bevare sine tætte forbindelser med Hongkong og Macao og til at fremme overholdelsen af forfatningen og princippet om "ét land, to systemer".

EU bekræfter sit tilsagn om fortsat at udvikle sine forbindelser med Taiwan og bakke op om de fælles værdier, der ligger til grund for Taiwans forvaltningssystem. EU bør også fortsætte støtten til den konstruktive udvikling af forbindelserne hen over Taiwanstrædet som en fredsbevarende foranstaltning i Asien-Stillehavsområdet. Tilsvarende vil EU anvende alle til rådighed stående kanaler til at tilskynde til initiativer, der skal fremme dialog, samarbejde og tillidsskabelse på tværs af Taiwanstrædet. EU bør fremme praktiske løsninger for så vidt angår Taiwans deltagelse i internationale strukturer i alle de tilfælde, hvor det er i overensstemmelse med EU's "ét-Kina-politik" og EU's politiske mål.

Udformningen af EU's politik over for Kina bør indgå i en bredere og velafbalanceret tilgang til Asien-Stillehavsregionen, der fuldt ud udnytter og tager hensyn til EU's nære forbindelser med partnere som Japan, Korea, ASEAN-landene, Australien med flere. Frem for alt bør samarbejdet og koordinationen herom mellem EU og USA styrkes i lyset af den grundlæggende betydning af de transatlantiske forbindelser.

Grundprincippet i EU's forbindelser med Kina er, at de skal være til gensidig fordel både politisk og økonomisk. EU's samarbejde med Kina bør være principfast, praktisk og pragmatisk og forblive tro mod EU's interesser og værdier. Det skal fortsat bygge på en positiv dagsorden for partnerskab, samtidig med at meningsforskelle skal håndteres konstruktivt. EU's medlemsstaters samarbejde med Kina skal overholde EU-retten, EU's bestemmelser og EU's politikker. EU forventer, at Kina påtager sig et ansvar, der modsvarer de fordele, som landet høster af den regelbaserede internationale orden. Fremme af menneskerettighederne vil fortsat have en central placering i EU's samarbejde med Kina, og EU's tilgang lægger vægt på borgernes trivsel og overholdelse af internationale forpligtelser. EU vil holde Kina fast på landets ansvar for resultaterne på menneskerettighedsområdet. EU bekræfter sin "ét-Kina-politik". EU bør fortsat udvikle sine forbindelser med Taiwan og støtte den konstruktive udvikling i forbindelserne hen over Taiwanstrædet. EU bør støtte den fortsatte gennemførelse af princippet om "ét land, to systemer" i Hong Kong og Macao. EU bør i sin politik over for Kina tage fuldt hensyn til sine nære forbindelser med USA og øvrige partnere.

III.    VELSTANDS- OG REFORMDAGSORDENEN

På Kinas Kommunistpartis plenummøde i 2013 bebudede præsident Xi Jinping omfattende reformer af Kinas økonomiske og sociale model frem mod 2020. Disse langsigtede mål er stødt på vanskeligheder med hensyn til BNP-vækst, beskæftigelse og stabilitet og et langsommere reformtempo, hvilket kan skade Kinas økonomi på længere sigt. Kinas prioriteter skaber muligheder for EU, f.eks. større potentiale for samarbejde og eksport på nøgleområder som miljø og serviceerhverv. "Åbningen" har imidlertid større fokus på at hjælpe kinesiske virksomheder med at være aktive i udlandet end at forbedre adgangen til Kinas marked. Der er også udfordringer, f.eks. øget konkurrence i nogle sektorer eller på tredjelandsmarkeder, hvor Kina håber at kunne etablere egne statsejede virksomheder som globale topvirksomheder. EU ønsker et Kina med en mere åben og stabil økonomi, markant bedre markedsadgang for udenlandske virksomheder og lige vilkår og fair konkurrence for erhvervsliv og investeringer med en referencestandard for graden af åbenhed på samme niveau, som det alle virksomheder, der er aktive på EU's marked, nyder.

III.1 EU som Kinas reformpartner

EU's velstand er knyttet til holdbar vækst i Kina. EU har derfor en betydelig interesse i, at Kinas økonomiske reformer og forvaltningsreformer lykkes. EU er Kinas største handelspartner, tegner sig for ca. 15 % af Kinas handel og udgør et attraktivt og sikkert mål for landets udgående direkte investeringer, og Kina behøver EU lige så meget, som EU behøver Kina.

Kina er i færd med en vanskelig strukturel overgang til en lavere, men mere holdbar vækstrate. Denne tilpasning er afgørende for Kinas langsigtede vækstudsigter, men kan på kort sigt skabe volatilitet og risici. Kina har gjort betydelige fremskridt på områder som skattereform, udvidelse af social sikring og reform af de finansielle markeder. På andre områder, f.eks. reform af den statsejede sektor og åbning af servicesektoren, har processen været langsommere. 

Det er en af de vigtigste EU-prioriteter at fremme reformer og innovation, der kan støtte Kinas overgang til en mere holdbar vækstmodel, der bygger på et større indenlandsk forbrug, en større offentlig sektor og åbenhed over for udenlandske investeringer, varer og tjenester. Grundlaget bør være gensidige fordele og gennemsigtighed, og herunder bør immaterielle rettigheder sikres. EU's økonomiske styrker passer godt sammen med prioriteterne i Kinas 13. femårsplan, f.eks. innovation, tjenester, grøn vækst og en indsats for at skabe balance mellem udviklingen på landet og i byerne. Det er også i EU's interesse at støtte Kinas overgang til en mere holdbar og inkluderende social og økonomisk model ved at fremme centrale arbejdsstandarder og ordentligt arbejde, velfærdsreformer og et fælles tilsagn om ansvarlige globale forsyningskæder.

Efterhånden som Kina tager skridt til at undgå mellemindkomstfælden ved at bevæge sig op ad værdikæden, vil kinesiske virksomheder fortsat blive stærkere konkurrenter i højteknologisektorerne. Den kinesiske regerings erhvervspolitik har nemlig til formål at etablere nationale topvirksomheder, som kan konkurrere globalt i sektorer som civil luftfart, materialeteknologi, digital økonomi, bankvæsen, energi og infrastruktur. Det er vigtigt for EU at arbejde sammen med Kina om at fremme åben og fair konkurrence på hinandens markeder og modvirke, at Kina garanterer sine virksomheders konkurrenceevne gennem subsidier eller beskyttelse af hjemmemarkederne.

EU bør fortsat aktivt støtte og tilskynde til økonomiske, miljømæssige og sociale reformer, der bringer Kina i retning af en mere åben, holdbar og inkluderende vækstmodel.

III. 2 Fremme af handel og investeringer

I første omgang prioriterer EU en generel investeringsaftale med det mål at uddybe og genskabe balancen i vores forbindelser med Kina. Indgåelse af en sådan aftale vil sammen med fremskridt med Kinas reformer hen imod en liberalisering af landets økonomi, der skaber lige vilkår for erhvervslivet, åbne nye markedsmuligheder og gøre det muligt for begge parter at overveje at indfri mere omfattende ambitioner, f.eks. en frihandelsaftale.

En frihandelsaftale bør være vidtgående og bred og tilstræbe et højt ambitionsniveau på grundlag af referencestandarder, som fastsættes i forbindelse med EU's forhandlinger med partnere som Canada, Japan og USA. Desuden bør EU overveje et bredere netværk af investeringsaftaler i regionen med henblik på at hjælpe EU-investorer, der opererer i en stadig mere integreret regional forsyningskæde. På grundlag af de investeringsbestemmelser, der forhandles om med Kina, vil EU undersøge mulighederne for at indlede forhandlinger om investering med Hong Kong og Taiwan.

Geografiske betegnelser har også økonomisk og kulturel betydning, fordi de skaber værdi for lokalsamfund. Det vil være til gavn for begge parter at indgå en aftale om geografiske betegnelser på grundlag af de højeste internationale beskyttelsesstandarder.

En uddybning af samarbejdet om told- og handelslettelser, ud over de forpligtelser der er indgået i henhold til WTO-aftalen om handelslettelser, vil være til gavn for både EU og Kina og bør omfatte risikostyring og forsyningskædesikkerhed samt håndhævelse af immaterielle rettigheder ved grænserne.

EU byder produktive kinesiske investeringer i Europa velkommen, forudsat at de foretages i overensstemmelse med EU-retten og EU-forskrifterne. Vi forventer, at EU's investeringer i Kina er lige så velkomne. Gensidigt fordelagtigt samarbejde om alle aspekter af investering bør øges, herunder om hvordan Kina konkret kan bidrage til investeringsplanen for Europa. Kina bør begrænse sine sikkerhedsrelaterede kontroller af EU-investeringer i Kina til kun at omfatte forhold vedrørende legitime nationale sikkerhedshensyn. Tilsvarende forventer EU, at kinesiske udenlandske direkte investeringer i Europa bygger på frie markedsprincipper og vil tage alle til rådighed stående midler i anvendelse for at imødegå potentielle markedsfordrejninger og andre investeringsrisici, som forårsages af virksomheder, som modtager subsidier eller administrativt fastsatte fordele fra staten. Muligheden af at opstille en fælles minimumsdefinition af kritisk national infrastruktur i forbindelse med udefra kommende investeringer i EU bør undersøges i samarbejde med medlemsstaterne.

Reform af Kinas finansielle system er afgørende for Kinas økonomiske omstilling. Efterhånden som kapitalmarkederne bliver mere åbne, vil Kinas indflydelse på verdensøkonomien øges yderligere. Denne voksende gensidige afhængighed fremgår tydeligt af den afsmittende virkning, som volatiliteten på det kinesiske aktiemarked har haft på verdensmarkederne, og det øger værdien af at føre en økonomisk og monetær politik, som er koordineret og gennemsigtig. Eftersom de risici, der kan opstå på de kinesiske finansielle markeder, kan blive systemisk vigtige, har EU en stærk interesse i at fastholde og udvikle et positivt og effektivt samarbejde med Kina inden for finansiel regulering.

En mere globalt integreret kinesisk økonomi bør også indebære, at Kina anerkender den gensidige afhængighed og bakker op om indenrigsøkonomiske politikker, som ikke fordrejer internationale markeder og handelsforbindelser. EU er alvorligt bekymret over industriel overkapacitet i en række erhvervssektorer, navnlig fremstilling af stål. Hvis problemet ikke løses tilfredsstillende, kan handelsbeskyttelsesforanstaltninger gribe om sig og sprede sig fra stålsektoren til andre sektorer, f.eks. aluminium, keramik og træbaserede produkter.

Skønt dette problem nyder stigende politisk bevågenhed i Kina, er det en udfordring, hvis omfang fortsat er betydeligt. Overkapaciteten i Kinas stålindustri er blevet anslået til 350 mio. ton. Det er næsten det dobbelte af EU's årlige produktion. Kinas mål om at nedbringe produktionen af råstål med 100-150 mio. ton frem til 2020 må hilses velkommen, men samtidig bør landet samarbejde konstruktivt med sine handelspartnere på internationalt plan (f.eks. via Stålkomitéen under OECD) og gennemføre en mere vidtrækkende, målbar og gennemsigtig omstruktureringsplan, der nedbringer kapaciteten. Subsidier og andre offentlige støtteforanstaltninger, som bidrager til at udvide eller eksportere stålkapacitet eller til at fastholde underskudsgivende virksomhed, bør fjernes hurtigst muligt. Kina bør også leve op til sin WTO-forpligtelse til at anmelde subsidier, ikke mindst dem der ydes til stålsektoren. På mellemlang sigt skal Kina gennemføre reformer af sin statsligt orienterede økonomi og overlade det til markedskræfterne selv at løse problemet.

I lyset af at visse bestemmelser i Kinas protokol for tiltrædelse af WTO snart udløber, er Kommissionen i færd med en analyse af, hvorvidt, og i givet fald hvordan, EU bør ændre sin måde at behandle Kina i antidumpingundersøgelser efter december 2016, og den vender tilbage til dette spørgsmål i andet halvår af 2016. Det er vigtigt at gøre EU's handelsbeskyttelsesinstrumenter endnu mere effektive, særlig ved hurtigt at vedtage Kommissionens forslag fra april 2013 om modernisering af handelsbeskyttelsesinstrumenterne. Det er afgørende med en samlet tilgang til at tackle de bagvedliggende årsager til overkapacitet.

Retsreformer og en styrkelse af retsstatsprincippet i Kina er forudsætninger for, at Kinas reformer samlet set lykkes. Et gennemsigtigt og upartisk retssystem er en afgørende komponent i det institutionelle fundament for en markedsbaseret økonomi og giver både EU's og Kinas erhvervsliv effektive garantier. EU bør bygge videre på iværksættelsen af den nye retsdialog, som blev indledt i juni 2016 og fokuserede på e-handel og forbrugerbeskyttelse online.

EU bør fortsætte dialogen med Kina om standarder, regulering og procedurer for overensstemmelsesvurdering i nøglesektorer for at nedbringe omkostningerne og mindske adgangsbarriererne samt fremme internationale standarders forrang på områder som sundhed og sikkerhed, lægemidler, miljøbeskyttelse, fødevare- og produktsikkerhed, klimaforanstaltninger og databeskyttelse. Forskningssamarbejde kan fremme brug af fælles standarder i fremtiden. Inden for dyre- og plantesundhed er EU fast besluttet på at arbejde sammen med Kina om at fremme de højeste fødevaresikkerhedsstandarder.  Den igangværende modernisering af Kinas model for fødevaresikkerhed vil, hvis den gennemføres på afpasset og gennemsigtig vis, gøre den mere kompatibel med EU's model. Det vil igen øge mulighederne for vækst og jobskabelse, både i EU og Kina, skabe fordele for forbrugerne i begge lande og forbedre markedsadgangen for landbrugsprodukter. Derfor opfordrer EU Kina til at slutte op bag de internationale videnskabelige standarder og handle i en ånd af gensidighed med henblik på at anerkende EU som én enhed.

Samtidig med at EU styrker partnerskabet mellem EU og Kina, bør EU fortsat uddybe samarbejdet, bl.a. i Asien, for at skabe flere og mere varierede økonomiske muligheder og kilder til vækst.

EU har som mål at sikre gensidighed og lige vilkår i alle aspekter af sine handels- og investeringsforbindelser med Kina. Derfor vil EU øge overvågningen af europæiske virksomheders adgang til de kinesiske markeder og til Kinas FoU-støtteordninger. I første omgang er indgåelse af en generel investeringsaftale EU's prioritet med det mål at uddybe og genskabe balancen i vores økonomiske forbindelser med Kina. EU prioriterer det højt hurtigt at indgå en aftale med Kina om beskyttede geografiske fødevarebetegnelser på grundlag af de højeste internationale standarder. EU er ved at udvikle en ny generation af moderne handelsaftaler af høj standard og kunne overveje at indfri mere omfattende ambitioner, f.eks. en vidtgående og bred frihandelsaftale med Kina, når de rette betingelser, herunder de nødvendige økonomiske reformer i Kina, er topfyldt. EU forventer, at Kina foretager betydelige og kontrollerbare nedskæringer i sin industrielle overkapacitet ud fra en tidsplan for gennemførelsen af landets tilsagn herom og med inddragelse af en uafhængig overvågningsmekanisme. EU hilser værdiskabende kinesiske investeringer i Europa velkommen, forudsat at de sker i overensstemmelse med EU's lovgivning og forskrifter. Til gengæld forventer EU, at udenlandske virksomheder får bedre markedsadgang i Kina, og at der gives lige vilkår for virksomheder og investeringer. Kina bør nedbringe antallet af beskyttede sektorer og sikkerhedsrelaterede kontroller. Samarbejdet om retsstatsprincippet, håndhævelse af konkurrencereglerne samt standarder, bestemmelser og regulering i nøglesektorer bør styrkes.

III.3 Forskning, innovation og digital økonomi

Kina bevæger sig hastigt i retning af en viden- og innovationsbaseret økonomi. EU er førende i verden på dette område og har som sådan en stærk interesse i at samarbejde med Kina om at nå EU's mål i overensstemmelse med strategien for det digitale indre marked. Samarbejdet om den digitale økonomi bør skabe vækst gennem åbne markeder, fælles standarder og fælles forskning på grundlag af gensidighed på områder som 5G-mobilkommunikation og tingenes internet.

Ambitiøse initiativer som "Made-in-China 2025" og den hertil knyttede "Internet +"-handlingsplan understreger den betydning, som Kina tillægger den digitale økonomi og dens forandringspotentiale for sektorer såsom fremstillingssektoren. Den kinesiske politik og regulering har dog i stigende omfang været præget af protektionisme. Europæiske IKT-virksomheder har problemer med at få adgang til markedet gennem hele værdikæden og oplever herunder manglende uvildighed med hensyn til teknologiske standarder, indviklede og diskriminerende licens- og certificeringskrav, uforholdsmæssige begrænsninger som følge af sikkerhedsrelateret lovgivning, ulige adgang til standardiseringsorganer og lukkede offentlige udbud. EU bør intensivere sine bestræbelser på at forbedre adgangen til Kinas voksende marked for digitale varer og tjenester og på at opnå lige vilkår. EU bør også fremme stærkere regler om privatlivets fred og databeskyttelsesregler i Kina og insistere på, at EU's databeskyttelsesregler skal overholdes i forbindelse med al udveksling af personoplysninger med Kina.

Beskyttelse og håndhævelse af immaterielle rettigheder er afgørende for at fremme innovation. Relevant dialog og samarbejde bør intensiveres og omfatte de voksende udfordringer, f.eks. online-falskmøntneri og -pirateri. EU anerkender, at regeringer har en legitim interesse i sikkerheden på det digitale marked, men modsætter sig, at politikker, der kræver adgang til eller overførsel af software i kildekode som forudsætning for markedsadgang, finder generel anvendelse. EU bør søge at nå til politisk enighed med Kina om bekæmpelse af cybertyveri af immaterielle rettigheder og handelshemmeligheder.

EU står til at vinde ved at øge samarbejdet med Kina om forskning og innovation ved i fællesskab at udvikle viden og teknologi, udnytte Kinas talentmasse, fremme EU som et attraktivt sted for forskning og innovation og finde frem til løsninger på fælles sociale og miljømæssige udfordringer. Det er fortsat særdeles vigtigt at sikre lige vilkår for forskning og innovation, herunder gensidig adgang til forsknings- og innovationsprogrammer og -ressourcer. Samarbejdet gennem EU's Horisont 2020- og Euratom-programmer bør udvikles yderligere og udvides på dette grundlag. Samfinansieringsmekanismer og flagskibsinitiativer i forbindelse med Horisont 2020 bør ligesom aftaler mellem de respektive forskningsinstitutioner bidrage til at udvikle langsigtede partnerskaber inden for videnskab og teknologi.

Gensidigt fordelagtigt samarbejde om forskning og innovation bør styrkes, samtidig med at der bør sikres lige vilkår. Samarbejde om den digitale økonomi kan gavne både EU og Kina. Det bør skabe vækst gennem fælles standarder og fælles forskning på grundlag af gensidighed. EU bør intensivere samarbejdet med Kina om beskyttelse og håndhævelse af immaterielle rettigheder. EU bør styrke bestræbelserne på at imødegå cybertyveri af immaterielle rettigheder og handelshemmeligheder.

III.4 Konnektivitet og mellemfolkelige forbindelser

Bedre infrastrukturforbindelser mellem EU og Kina vil forbedre de økonomiske udsigter for alle berørte parter. Konnektivitetsplatformen mellem EU og Kina bør skabe synergier mellem EU's politikker og projekter og Kinas "ét bælte, én vej"-initiativ og mellem de respektive finansieringskilder, både på transportområdet og inden for andre former for infrastruktur.

Kina skal opfylde sit erklærede mål om, at "ét bælte, én vej"-initiativet skal være en åben platform, der overholder markedsreglerne og de internationale normer med henblik på at skabe fordele for alle og tilskynde til ansvarlig økonomisk adfærd i tredjelande. Samarbejdet på dette område bør baseres på fuld respekt for de relevante politikker samt gældende forskrifter og standarder, også med hensyn til offentlige indkøb, og garantere lige vilkår for erhvervsdrivende fra begge sider. Dette bør også gælde de lande uden for EU, som har forpligtet sig til at anvende EU's standarder. Målet bør være at bidrage til at opbygge bæredygtige og interoperable grænseoverskridende infrastrukturnet i lande og regioner mellem EU og Kina. Fælles forberedelse af en række prioriterede investeringsprojekter bør koordineres nøje med de berørte lande, ikke mindst for at sikre, at der tages hensyn til landenes finanspolitiske begrænsninger. Samarbejdet mellem EU og Kina om konnektivitet bør fuldt ud gavne de asiatiske partnere, herunder Afghanistan, Pakistan og lande i Centralasien ved at bidrage til at integrere dem i de internationale handelsstrømme.

Mellemfolkelig kontakt bør give EU-sektorer som videregående uddannelser, kreative og kulturelle industrier samt turisme bedre muligheder. Dette vil også bidrage til at fremme interkulturel dialog, kulturel mangfoldighed og civilsamfundsdeltagelse. Mellemfolkelig kontakt bør integreres i alle aspekter af forbindelserne mellem EU og Kina. Der bør tilskyndes til fuld anvendelse af de eksisterende kanaler for regulær migration mellem EU og Kina. Når det er lykkedes at tage de første skridt til at fremme mobilitet og bekæmpe irregulær migration, bør der som næste led i migrations- og mobilitetsdialogen mellem EU og Kina indledes forhandlinger om aftaler om visumlempelse og samarbejde om bekæmpelse af irregulær migration.

EU bør anvende konnektivitetsplatformen mellem EU og Kina som sit hovedredskab i samarbejdet med Kina om at sammenbinde det eurasiske kontinent ved hjælp af fysiske og digitale net, hvorigennem der kan drives handel, investeres og knyttes mellemfolkelige forbindelser. Samarbejdet med Kina om landets "ét bælte, én vej"-initiativ bør være betinget af, at Kina opfylder sit erklærede mål om gøre det til en åben platform, som overholder markedsreglerne og de internationale normer til alles bedste. Den mellemfolkelige dialog bør udbygges, og der bør tages nye initiativer, som tilskynder til større pluralisme i kontakterne. Mellemfolkelig kontakt bør integreres i alle aspekter af forbindelserne mellem EU og Kina, og migrations- og mobilitetsdialogen bør styrkes.

IV. MULIGE FÆLLES UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE INTERESSER

Kina betragter sig selv som et land, der har opgivet sin tidligere passive holdning i globale anliggender og er klar til at påtage sig en ledende rolle, der afspejler landets økonomiske betydning. I takt med udvidelsen af dets interesser har Kina rettet blikket hinsides nabolandene. Der er stadig langt overvejende fokus på USA, men samtidig fornyet interesse i EU som en mere ligevægtig partner i en multipolær verden. Den regionale sikkerhed i Asien-Stillehavsområdet er dog fortsat en udfordring i betragtning af Kinas voksende selvbevidsthed. Bag det vigtige "ét bælte, én vej"-initiativ ligger hovedsagelig økonomiske og indenrigspolitiske betragtninger, men initiativet vil få betydelige geostrategiske konsekvenser. Kina har nu god grund til at spille en mere aktiv rolle i spørgsmål om global styring og sikkerheds- og forsvarspolitik. For EU er dette både en udfordring og en chance for at lede Kinas deltagelse i en positiv retning, til områder såsom samarbejde om fred i Afrika og opfyldelse af de forpligtelser, der følger af at være en global magtfaktor (f.eks. i Mellemøsten). Kinas voksende økonomiske engagement i mange lande, der også er EU's partnere, kunne være anledning til en dybere dialog med Kina om investeringssamarbejde i lande af fælles interesse.

IV.1 Styrkelse af samarbejdet med Kina om udenrigspolitik

Kinas vækst har betydet, at dets interesser nu rækker langt ud over de umiddelbare naboområder, og har øget landets forretningsmæssige, økonomiske, diplomatiske og endda militære tilstedeværelse i verden med et stigende antal kinesiske statsborgere, der bor i udlandet. Dette gør også Kina mere afhængig af international fred og sikkerhed. Det har fået Kina til at anlægge en mere proaktiv tilgang til fredsskabelse og naboskabsprocesser i lande som Sydsudan og Afghanistan.

EU bør sigte mod at aftale en bredere fælles udenrigspolitisk dagsorden med Kina med det grundlæggende formål at fremme Kinas konstruktive og aktive deltagelse i at skabe sikkerhed som et globalt offentligt gode. Kina bør tilskyndes til at deltage konsekvent i internationale konfliktløsningsprocesser og således varetage sit ansvar som permanent medlem af FN's Sikkerhedsråd. På grundlag af Kinas konstruktive engagement i forhandlingerne om Iranaftalen bør EU tilstræbe et aktivt samarbejde med Kina vedrørende f.eks. Afghanistan, Syrien, Libyen, migrationsproblemerne og en samlet løsning i Mellemøsten. Det, der i Afrika ofte opfattes som konkurrence mellem EU og Kina, bør omdannes til et udvidet samarbejde om at løse kriser (både lokalt og i multilaterale fora som f.eks. FN's Sikkerhedsråd), opbygge freds- og sikkerhedskapacitet i Afrika, bidrage til bedre økonomiske rammer samt om at løfte de fælles verdensomspændende udfordringer, især miljøet og havene. EU bør også samarbejde med Kina om at forbedre indsatsen for at udvise den fornødne omhu i forbindelse med mineraler fra konfliktområder og andre risici.

Et af Kinas højt prioriterede udenrigspolitiske mål er at udbygge forbindelserne med Europa, og der er afsat betydelige finansielle og diplomatiske ressourcer til at nå dette mål. Det er i EU's interesse at samarbejde med Kina for at sikre, at Kinas tilstedeværelse i EU's østlige og sydlige nabolande er med til at styrke den regelbaserede forvaltning og den regionale sikkerhed. EU støtter fortsat opretholdelsen af Ukraines suverænitet, uafhængighed og territoriale integritet, og Kina tilslutter dig også disse principper. EU ønsker, at Kina medvirker til at investere i langsigtet økonomisk rentabilitet og velstand i Ukraine og til at sikre en stabil og fredelig region til fordel for alle parter. Længere østpå giver EU's strategi for Centralasien også mulighed for at styrke samarbejdet med Kina på områder som sikkerhed, konnektivitet, udviklingsbistand, og bæredygtig udnyttelse af vand- og energiressourcer.

EU bør fortsætte med at bidrage aktivt til regional sikkerhed i Asien og Stillehavsområdet gennem diplomatiske og økonomiske midler og samtidig yderligere udvikle sine partnerskaber i regionen. EU er stadig bekymret over situationen i Det Øst- og Sydkinesiske Hav og bør blive ved med at fremhæve betydningen af en fredelig bilæggelse af tvister og modsætte sig ensidige handlinger, der kan ændre den nuværende status quo og øge spændingerne. EU holder fast ved, at Kina og de øvrige parter skal overholde folkeretten i forbindelse med deres krav i det Sydkinesiske Hav. Den store mængde international handel ad søvejen, der passerer igennem dette område betyder, at retten til fri sejlads og overflyvning er af afgørende betydning for EU. EU bør tilskynde Kina til at bidrage konstruktivt til stabilitet i regionen gennem tillidsskabende foranstaltninger og støtte til en regelbaseret international orden, navnlig overholdelse af FN's havretskonvention og tilhørende voldgiftsprocedurer samt en hurtig afslutning af forhandlingerne mellem ASEAN og Kina om en "adfærdskodeks".

EU bør tilstræbe en løbende og indgående dialog med Kina, der omfatter hele spektret af spørgsmål vedrørende eksportkontrol, nedrustning og ikke-spredning, herunder regionale problemer såsom Nordkoreas politik og adfærd. Navnlig bør EU tilskynde Kina til at ratificere traktaten om et altomfattende forbud mod atomprøvesprængninger, tiltræde traktaten om våbenhandel, tilslutte sig den internationale adfærdskodeks mod spredning af ballistiske missiler og overholde de eksportkontrolstandarder for våben og varer med dobbelt anvendelse, der gælder inden for rammerne af de relevante internationale eksportkontrolordninger. EU's eksport til Kina er omfattet af den våbenembargo, der er fastlagt i Det Europæiske Råds konklusioner fra 1989 og de otte kriterier, der er fastsat i Rådets fælles holdning om eksport af militærteknologi og -udstyr (2008/944/FUSP).

På baggrund af den stadig mere alvorlige globale terrortrussel bør EU være åben over for samarbejde med Kina om terrorbekæmpelse på gensidigt aftalte vilkår med solid forankring i retsstatsprincippet og menneskerettighederne. Der bør især lægges vægt på internationale tiltag for at gribe de grundlæggende årsager bag terrorisme an, på at afskære kilderne til finansiering af terrorisme (herunder i forbindelse med Den Finansielle Aktionsgruppe) og på at forebygge og bekæmpe radikalisering.

EU's internationale cyberspacepolitik går ud på at styrke internettets åbenhed og frihed og tilskynde til, at der opstilles fælles normer for statslig adfærd. Kinas restriktive internetpolitik risikerer at medføre en opsplitning af internettet, der er til skade for globale aktører og har negative følger for økonomien og menneskerettighederne. EU bør fortsat tilskynde Kina til i højere grad at bidrage til ansvarlige adfærdsnormer og anvendelse af eksisterende folkeret i cyberspace, herunder fremme af verdensomspændende aftaler om beskyttelse af kritiske cyberaktiver. Relevante aspekter af den nylige fælles meddelelse om imødegåelse af hybride trusler bør også tages i betragtning, navnlig med hensyn til cybersikkerhed og beskyttelse af kritisk infrastruktur.

Anerkendelse af Kinas voksende rolle i internationale forbindelser og international forvaltning bør være betinget af, at Kina i højere grad respekterer internationale regler og standarder. EU opfordrer Kina til at mobilisere sine diplomatiske og øvrige ressourcer til at skabe sikkerhed som et globalt offentligt gode, bl.a. gennem et engagement vedrørende Afghanistan og Syrien. EU har interesse i, at der hersker sikkerhed i Asien, og vil fortsætte med at styrke sit positive bidrag i denne henseende. EU opfordrer Kina til ligeledes at bidrage aktivt til fred og sikkerhed i EU's naboområder i overensstemmelse med folkeretten. EU ønsker, at fri sejlads og overflyvning opretholdes i Det Øst- og Sydkinesiske hav. Konflikter bør løses fredeligt på grundlag af retsstatsprincippet, og ensidige provokationer bør undgås. EU's dialog med Kina med henblik på at nå til større enighed om nedrustning, ikke-spredning, terrorbekæmpelse og internettet bør styrkes.

IV. 2. Sikkerheds- og forsvarsaspekter

I de senere år har EU i stigende grad udsendt civile og militære krisestyringsmissioner til andre verdensdele, især Afrika. I anerkendelse af sit voksende globale ansvar yder Kina ligeledes et voksende bidrag til fredsbevarende operationer og bekæmpelse af piratvirksomhed, og landet har øget sin militære bistand til Den Afrikanske Union.

Navnlig hvad angår Afrika, er der er stort potentiale for samarbejde mellem EU og Kina på områder af fælles interesse. For eksempel kunne det vellykkede samarbejde til søs om bekæmpelse af piratvirksomhed udvides til at omfatte fredsbevarende operationer og kapacitetsopbygning på land. Koordineringen af indsatsen mod piratvirksomhed gennem SHADE-mekanismen (Shared Awareness and Deconfliction) har været med til at fremme samarbejdsånden, og fordelingen af arbejdet med at eskortere forsendelser under Verdensfødevareprogrammet har vist merværdien af dette samarbejde.

På grundlag af resultaterne af en række drøftelser mellem EU og Kina om sikkerhed og forsvar bør EU samarbejde med de relevante kinesiske aktører på stedet (f.eks. kinesiske ambassader og fredsbevarende styrker i lande som Mali og Somalia) og udforske mulighederne for praktisk samarbejde. Endvidere bør EU støtte Kinas bestræbelser på at finansiere den afrikanske freds- og sikkerhedsarkitektur. Andre områder, der kunne være af fælles interesse, er et samarbejde om politidimensionen af fredsbevarende operationer samt ordninger til beskyttelse og evakuering af EU's og Kinas statsborgere.

V. GLOBAL STYRING OG SAMARBEJDE I EN MULTILATERAL SAMMENHÆNG

Kina ønsker indflydelse på den globale styring, både politisk og økonomisk, i overensstemmelse med landets betydning. På grundlag af dette ønske bør EU fremme multilateralisme og anspore Kina til at støtte globale normer og institutioner. En del af opgaven består også i at håndtere meningsforskelle vedrørende respekten for den internationale orden, retsstaten og menneskerettighederne på en konstruktiv måde, navnlig i lyset af den øgede kinesiske selvbevidsthed og interne undertrykkelse. Der er mange emner, der er modne til at danne grundlag for øget dialog og samarbejde, navnlig klimaændringer, energi, verdenshavene og ressourceeffektivitet samt hjælp til at løse Kinas enorme miljøproblemer (hvis virkninger vil kunne mærkes i EU). Ligeledes er der meget at vinde ved at arbejde sammen om udvikling, global sundhed, fredsbevarelse, humanitære anliggender og katastroferisikostyring. Her giver Kinas voksende globale tilstedeværelse og interesser EU mulighed for at kombinere vores erfaring med Kinas ressourcer.

V.I Fremme af effektiv multilateralisme

EU er fast besluttet på at støtte effektiv multilateralisme med FN i centrum. Ligesom EU har Kina nydt godt af den regelbaserede internationale orden. I 2015, 70 år efter grundlæggelsen af FN, bekræftede Kina, som en af de oprindelige signatarstater, sin støtte til principperne i De Forenede Nationers pagt. Kina er blevet en af de største bidragydere til FN's budget og stiller i stigende grad tropper til rådighed for FN's fredsbevarende operationer.

Som permanent medlem af FN's Sikkerhedsråd og medlem af Menneskerettighedsrådet har Kina en særlig pligt til at støtte FN's tre søjler, nemlig menneskerettigheder, fred og sikkerhed samt udvikling. EU bør sammen med Kina arbejde på at styrke den globale styring. Efterhånden som de globale institutioner udvikler sig, skal Kinas stemme således tillægges en passende vægt i forhold til det bidrag, landet er rede til at yde. Samtidig er det vigtigt at holde fast ved den universelle karakter af de folkeretlige bestemmelser og principper, der ligger til grund for den internationale orden. I samme ånd bør Kina tilskyndes til at støtte de aspekter af reformen af FN og rammerne for global styring, der mere bredt vil gavne det internationale samfund.

EU bør indgå i et konstruktivt samarbejde med Kina om at finde løsninger inden for de eksisterende rammer for global styring, hvor det er muligt, og navnlig at sikre, at nye initiativer opfylder globale standarder og fungerer som supplement til de eksisterende internationale institutioner. Multilaterale beslutningsprocesser bør favne bredt og involvere alle relevante interessenter.

G20-gruppens voksende betydning i kølvandet på den globale økonomiske krise viser, at der er behov for at samarbejde effektivt med nye vækstøkonomier for at finde løsninger på globale problemer. Med udgangspunkt i resultaterne af Kinas formandskab for G20 og det tætte samarbejde om G20-finansmødet ("Finance Track") bør EU søge fælles fodslag med Kina på områder som vækststrategier, investeringer i sammenkoblede infrastrukturer, klimafinansiering og globale standarder for bekæmpelse af korruption. Kina har også udvidet samarbejdet med Bretton Woods-institutionerne. EU bør udnytte dette øgede engagement til at fremme en stærkere, mere bæredygtig og afbalanceret global vækst, sikre en stærk og tilstrækkeligt finansieret IMF og styrke det globale finansielle sikkerhedsnet.

EU bør tilskynde Kina til at spille en mere engageret og aktiv rolle i Verdenshandelsorganisationen (WTO) og i multilaterale og plurilaterale handels- og investeringsinitiativer, idet landet bør påtage sig et ansvar, der afspejler de fordele, det drager af et åbent handelssystem, og styrke ambitionerne for disse initiativer, bl.a. forhandlingerne om miljøvenlige varer. EU forventer, at Kina fremsætter et tilbud om at tiltræde aftalen om offentlige udbud (GPA), der afspejler det kinesiske markeds størrelse og betydning. EU opfordrer ligeledes Kina til at yde et meningsfuldt og substantielt bidrag til arbejdet i den internationale arbejdsgruppe om eksportkreditter. I G20-sammenhæng bør EU tilskynde Kina til at engagere sig yderligere i reformen af de internationale investeringsregler, især bestræbelserne på at skabe en multilateral investeringsdomstol.

Yderligere områder, hvor EU bør søge fælles fodslag med Kina, er fredsbevarende missioner, konfliktforebyggelse og tidlig varsling, fredelig bilæggelse af tvister, humanitære anliggender, katastroferisikostyring, økonomiske og sociale rettigheder samt sundhed. EU bør tilskynde Kina til at øge sit bidrag til den internationale indsats for at løse den aktuelle flygtninge- og migrationskrise.

EU og Kina har en fælles interesse i at støtte multilateralisme. EU bør sammen med Kina arbejde på at konsolidere den regelbaserede globale styring. EU bør søge fælles fodslag med Kina vedrørende centrale G20-prioriteter. EU bør tilskynde Kina til at spille en mere aktiv og engageret rolle i WTO og i multilaterale og plurilaterale handels- og investeringsinitiativer, idet landet bør påtage sig et ansvar, der afspejler de fordele, det drager af et åbent handelssystem, og styrke ambitionerne for disse initiativer. EU forventer, at Kina fremsætter et tilbud om at tiltræde aftalen om offentlige udbud, der afspejler det kinesiske markeds størrelse og betydning. EU bør arbejde tættere sammen med Kina om katastrofehåndtering, humanitære kriser og migration.

V.2 Respekt for folkeretten og universelle værdier

En regelbaseret international orden baseret på respekten for folkeretten, herunder den humanitære folkeret og den internationale menneskerettighedslovgivning, er en grundlæggende forudsætning for at sikre international fred, sikkerhed og bæredygtig udvikling. Derfor bør EU arbejde sammen med Kina om at fremme menneskerettighederne overalt, navnlig overholdelsen af internationale menneskerettighedsstandarder i ind- og udland. For eksempel bør EU støtte Kina i gennemførelsen af forpligtelserne i de traktater om menneskerettigheder, der allerede er ratificeret af Kina, og medvirke til at fremme ratifikationen af den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, som Kina undertegnede i 1998. EU bør også fortsat opfordre Kina til at ratificere andre FN- og ILO-instrumenter, f.eks. de to konventioner om tvangsarbejde og de to om foreningsfrihed og kollektive overenskomstforhandlinger.

Kinas fremskridt i de seneste årtier, f.eks. med hensyn til økonomiske og sociale rettigheder, kan være udgangspunkt for at opbygge et samarbejde mellem EU og Kina på områder som f.eks. kvinders rettigheder, arbejdstagerrettigheder, sociale standarder, erhvervslivet og menneskerettigheder samt kulturelle rettigheder.

EU bør fortsat insistere på, at Kina opfylder sine folkeretlige og menneskeretlige forpligtelser i både ind- og udland, og bør samarbejde med Kina i dette øjemed.

 V.3 Globale udfordringer og globale offentlige goder

I de senere år har Kina i stadig højere grad været med til at sætte mere ambitiøse globale mål for bæredygtig udvikling, herunder for klimaændringer, sundhed og uddannelse. Kina er blevet en donor i verdensklasse og arbejder på nye og mere bæredygtige modeller for udvikling. EU bør arbejde tæt sammen med Kina på disse områder af fælles interesse.

2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling er af universel karakter, og alle lande er forpligtede til at gennemføre den på nationalt plan samt til at bidrage til den globale indsats. På denne baggrund har EU og Kina en fælles interesse i at udrydde fattigdom og sikre en bæredygtig udvikling for alle ved hjælp af effektive institutioner, god forvaltningsskik, retsstatsprincippet og fredelige samfund. EU bør inddrage Kina i en løbende dialog om gennemførelsen af 2030-dagsordenen og dens mål for bæredygtig udvikling.

Kina spiller en stadig vigtigere rolle i det internationale udviklingssamarbejde og udøver en stadig større indflydelse på udviklingsprocesserne i tredjelande. Det er derfor vigtigt, at EU og Kina har egnede kanaler til at drøfte deres respektive tilgange til udviklingssamarbejdet. Kinas prioritering af 2030-dagsordenen under dets formandskab for G20 er en anledning til at styrke det fælles engagement i et samarbejde med udviklingslandene. EU bør fremme bilateralt og multilateralt udviklingssamarbejde for at støtte gennemførelsen af 2030-dagsordenen. Det bør være målet at etablere et donorpartnerskab med Kina for at sikre koordinering og effektivitet i udviklingssamarbejdet samt at fremme et konkret engagement både i multilaterale fora og i felten, f.eks. i Afrika og Asien. EU bør tilskynde Kina til at handle i overensstemmelse med de principper, der er godkendt af begge parter på højniveauforummet om bistandseffektivitet i Busan, og til at deltage i det globale partnerskab om effektivt udviklingssamarbejde. De relevante EU-institutioner såvel som EU's medlemsstater bør fortsat støtte Den Asiatiske Infrastrukturinvesteringsbanks udvikling og indgå i en dialog med den nye udviklingsbank for at styrke god forvaltningsskik og det multilaterale system. Derudover bør EU søge at få en dialog i gang med Kina om bedste praksis vedrørende udlån til udviklingslandene, herunder aspekter som gældsbæredygtighed, miljø- og arbejdsstandarder og bekæmpelse af bestikkelse og korruption.

EU glæder sig over den førende rolle, som Kina, der tegner sig for omkring en fjerdedel af verdens drivhusgasemissioner, spillede i forhandlingerne om Parisaftalen om klimaændringer og den hurtige ratifikation heraf. Med udgangspunkt i resultatet af UNFCCC COP 21 og EU's og Kinas fælles erklæring om klimaændringer i 2015 bør EU styrke sit samarbejde med Kina både bilateralt og internationalt. EU bør samarbejde med Kina på grundlag af det fælles tilsagn om at fremskynde overgangen til en CO2-fattig/CO2-neutral energiøkonomi. Der bør lægges en fælles strategi for at fremskynde gennemførelsen af Parisaftalen, hvor det er muligt, herunder gennemførelsen af de nationalt bestemte bidrag. EU's klimadiplomatiske indsats over for Kina bør omfatte spørgsmål vedrørende Montrealprotokollen (global nedtrapning af hydrofluorcarboner), Organisationen for International Civil Luftfart (global markedsbaseret foranstaltning vedrørende emissioner fra luftfarten) og Den Internationale Søfartsorganisation (begrænsning af emissioner fra søfarten). EU bør fortsat støtte Kinas planer om at etablere et landsdækkende emissionshandelssystem i 2017. Dialogen bør styrkes på områder som klimapolitikudformning og emissionsmodelberegning, lavemissionsbyer, lavemissionsteknologier, CO2-opsamling og -lagring, tilpasning og klimarobuste investeringer. De innovative anbefalinger fra G20-arbejdsgruppen om miljørigtig finansiering bør så vidt muligt gennemføres.

EU og Kina er begge nettoenergiimportører og har en fælles interesse i at fremme gennemsigtige, velregulerede og åbne energimarkeder for at styrke energisikkerheden. Derfor bør EU arbejde sammen med Kina om at skabe en mere moderne, inkluderende og effektiv global energiarkitektur, og EU bør fortsat støtte et øget samarbejde mellem Det Internationale Energiagentur og Kina om energisikkerhed, energidata og -statistikker og energipolitisk analyse. EU bør desuden tilstræbe et samarbejde med Kina om gennemsigtighed, standarder og regulering på energiområdet, bl.a. i forbindelse med energiinfrastrukturprojekter i tredjelande, samt støtte nationale reformer på energiområdet, herunder vedrørende energieffektivitet, bæredygtig energi og ressourceeffektivitet. Mulighederne for fælles forskning og udvikling af renere energiteknologi bør udnyttes.

Kina har store miljøproblemer i form af luft-, jord- og vandforurening. Det er i EU's egen interesse - især for at begrænse problemerne som følge af Kinas massive og uholdbare brug af ressourcer - at tilbyde sin ekspertise til at støtte Kinas bestræbelser på at udvikle passende politikker og reguleringsrammer, så landet kan bevæge sig i retning af en miljøvenlig, CO2-fattig og cirkulær økonomi. Dette vil indebære brug af miljøvenlige videnskabelige og teknologiske løsninger, der medfører miljømæssige og økonomiske fordele for begge parter. EU bør videregive sin bedste praksis inden for miljøforvaltning, forvaltning af luft-, vand- og jordressourcer, affaldshåndtering og udfasning af farlige kemikalier, samt om gennemførelsen af internationale miljøaftaler og standarder. Samarbejdet om vandforvaltningsspørgsmål bør styrkes, ikke mindst gennem det fælles EU-Kina-forum for vandrelaterede spørgsmål (EU-China Water Platform). EU bør også styrke samarbejdet med Kina om at løse globale problemer som f.eks. afskovning, ulovlig skovhugst og ulovlig handel med vilde dyr og planter, der via forbindelserne til korruption og organiseret kriminalitet undergraver bæredygtig udvikling, biodiversitet og god forvaltningsskik.

EU bør samarbejde med Kina om at forbedre forvaltningen af havene, ikke mindst ved at bekæmpe ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri, og bør tilskynde Kina til at ratificere FN-aftalen om fiskebestande og FAO-aftalen om havnestatsforanstaltninger.

EU bør også tilskynde Kina til at spille en mere engageret og aktiv rolle i udviklingen af tiltag til bekæmpelse af udbredelsen af antimikrobiel resistens og til at støtte en global strategi for at tackle denne alvorlige trussel mod sundheden.

Der bør indledes en styrket dialog mellem EU og Kina om udviklingssamarbejde. EU bør benytte sig af Kinas engagement i indsatsen mod klimaændringer til at styrke partnerskabet på dette område på både bilateralt og multilateralt plan. Som det fremgår af den seneste femårsplan, er miljøet nu en af Kinas politiske topprioriteter. I lyset af dette bør EU sigte mod en positiv fælles dagsorden på områder som bekæmpelse af luft-, vand- og jordforurening, cirkulær økonomi, bæredygtig forvaltning af havressourcer og bekæmpelse af trusler mod biodiversitet og levesteder. EU bør tilstræbe at arbejde tættere sammen med Kina om bekæmpelse af antimikrobiel resistens.

VI. EN MERE VELKOORDINERET STRATEGI OVER FOR KINA

Over for en så betydningsfuld strategisk partner som Kina må EU anlægge en fælles, samlet strategi, der forbinder Kommissionens, EU-Udenrigstjenestens og andre EU-institutioners aktiviteter med EU-medlemsstaternes på en sammenhængende måde. Medlemsstaterne bør styrke de standpunkter, der er fastlagt på EU-plan, i deres bilaterale forbindelser med Kina, og Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten bør sørge for, at medlemsstaterne er klar over, hvor det er nødvendigt at beskytte EU's interesser. Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten bør arbejde tæt sammen med Europa-Parlamentet, der er en stærk fortaler for en effektiv udformning af EU's politik over for Kina.

EU bør have en ambitiøs dagsorden for samarbejdet med Kina. Der er stærke gensidige økonomiske og handelsmæssige interesser, men de bør ikke forhindre EU i at værne om sine værdier i forbindelserne med Kina. Kina behøver EU lige så meget, som EU behøver Kina, og manglende samarbejde har også negative følger for Kina.

EU må derfor tale med én stemme og forsvare sine synspunkter klart og eftertrykkeligt. I de store politiske spørgsmål og med henblik på at opretholde en regelbaseret international orden er det afgørende, at EU optræder som en sammenhængende helhed. EU bør sigte mod at opbygge tillid og at samarbejde med Kina på grundlag af fælles interesser. Imidlertid må EU i sine forbindelser med Kina også forholde sig til, at Kina er et etpartisystem med en statsstyret form for kapitalisme. 

EU bør arbejde på at finde forbindelser på tværs af forskellige politikområder og sektorer for at kunne udøve større indflydelse i forfølgelsen af sine mål. En god tværsektoriel koordinering er nødvendig for at sikre, at umiddelbare sektorielle interesser viger til fordel for det fælles bedste.

Topmøderne mellem EU og Kina og den strategiske dialog på højt plan, dialogen på højt plan om økonomi og handel og den mellemfolkelige dialog på højt plan bør udnyttes fuldt ud som grundlag for at udstikke tværgående strategiske retningslinjer om politiske, økonomiske og handelsmæssige spørgsmål, tilskynde til større pluralisme i forbindelserne og fremme synergivirkninger og kompromiser mellem de mange forskellige aspekter af forbindelserne mellem EU og Kina på højeste niveau.

Der bør gøres aktiv brug af de eksisterende EU-koordineringsmekanismer, både i Bruxelles og lokalt i Beijing. Som et supplement til indsatsen for at styrke partnerskabet mellem EU og Kina bør Kommissionens tjenestegrene, EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne også styrke den scenariebaserede planlægning for at kunne reagere hurtigere og mere sammenhængende, når det er nødvendigt.

De mange og forskelligartede dialoger mellem EU og Kina viser, hvor varierede og dynamiske forbindelserne er, men indebærer risiko for, at indsatsen bliver opsplittet og spredt. I et typisk år er EU og Kina involveret i næsten et hundrede dialoger og workshops. Der er behov for en strammere prioritering, og ressourcerne bør i første omgang koncentreres om topprioriteterne. EU bør jævnligt vurdere resultaterne af disse dialoger for at sikre, at de reelt bidrager til EU's overordnede mål og strømlines, hvor det er nødvendigt. Højt prioriterede mål som f.eks. lige konkurrencevilkår bør integreres i samtlige dialoger.

Den første fælles evaluering af gennemførelsen af 2020-dagsordenen for samarbejdet mellem EU og Kina fandt sted i Beijing i april 2016. Der bør fortsat foretages årlige vurderinger på højt embedsmandsplan og aflægges rapport herom til topmøderne mellem EU og Kina.

EU's partnerskabsinstrument, instrumentet for udviklingssamarbejde, Horisont 2020, Erasmus+ og andre relevante EU-finansieringskilder bør anvendes mere strategisk for at fremme EU's interesser i Kina. Det offentlige diplomati bør styrkes i overensstemmelse med EU's højt prioriterede mål. Kulturudveksling og kultursamarbejde bør også fremmes yderligere.

EU bør samle sine analytiske ressourcer i et netværk, så man bedre kan vurdere motiverne bag den kinesiske politik korrekt og udnytte mulighederne for at styrke forbindelserne mellem EU og Kina. Der bør sættes ind på at forbedre de eksisterende kontakter med Kina på alle niveauer, herunder parti-, regerings-, lovgiver- og samfundsniveau, og på at skabe kontakt via samtlige medier i det 21. århundrede til fremtidige generationer af kinesiske ledere inden for alle områder.

Der er brug for en samlet strategi for forbindelserne med Kina for at opnå størst mulig gennemslagskraft. Medlemsstaterne bør styrke de standpunkter, der er fastlagt på EU-plan, i deres bilaterale forbindelser med Kina, og Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten bør sørge for, at medlemsstaterne er klar over, hvor det er nødvendigt at beskytte EU's interesse. På årlige topmøder mellem EU og Kina og dialoger på højt plan vil der blive fastsat mål og prioriteter for gennemførelsen af den fælles strategiske dagsorden. Gennemførelsen af 2020-dagsordenen for samarbejdet mellem EU og Kina bør hvert år vurderes på højt embedsmandsplan, og der bør aflægges rapport herom til topmøderne mellem EU og Kina. EU vil sammen med Kina undersøge, om de mange fælles dialoger fungerer effektivt, og om nødvendigt søge at strømline processen i overensstemmelse med EU's prioriteter. De eksisterende EU-koordineringsmekanismer bør udnyttes aktivt for at fremme en fælles EU-holdning. EU bør fortsat styrke sin analytiske kapacitet vedrørende Kina og skabe kontakt til de fremtidige generationer af kinesiske ledere inden for alle områder. Gennemførelsen af EU's strategi for forbindelserne med Kina bør med jævne mellemrum tages op til revision i de relevante rådssammensætninger. EU bør være rede til at tilpasse sin strategi, hvis og når de underliggende antagelser ændrer sig.

VII. DE NÆSTE SKRIDT 

Rådet opfordres til at tilslutte sig de strategielementer, der foreslås i denne meddelelse. Der vil blive fremsat specifikke anbefalinger om opfølgning på følgende områder:

En bedre forberedelse og opfølgning af topmøderne mellem EU og Kina og andre møder på højt plan samt sammenhængen mellem disse møder og medlemsstaternes kontakter på højt plan med Kina

Forslag til fælles politiske rammer inden for særlige områder (f.eks. konnektivitet)

Integration af centrale temaer og mål i alle dialoger mellem EU og Kina og koncentration af ressourcerne omkring et mindre antal højt prioriterede spørgsmål, hvor EU's indsats har størst merværdi.

(1)

Ifølge Verdensbanken tegnede EU-28 sig i 2014 for 22,6 % af verdens samlede BNP udtrykt i markedskurs, USA for 22,3 % og Kina for 13,3 % (i alt 58,2 %). Udtrykt i købekraftsparitet tegnede EU sig for 17,1 % af verdens samlede BNP i 2014, USA for 15,9 % og Kina for 16,6 % (IMF's verdensøkonomiske udsigter fra april 2016). Ifølge Eurostat stod EU-28 i 2014 for 15,5 % af verdens samlede import og eksport, USA for 16,6 % og Kina 13,5 % (i alt 45,6 % af verdenshandelen).

(2)

Europa-Kommissionens meddelelse fra oktober 2006: "EU–Kina: Tættere partnerskab, større ansvar".