|
11.7.2012 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 179/15 |
EUROPA-PARLAMENTETS, RÅDETS, KOMMISSIONENS, DEN EUROPÆISKE UNIONS DOMSTOLS, REVISIONSRETTENS, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALGS OG REGIONSUDVALGETS AFGØRELSE
af 29. juni 2012
om ændring af afgørelse 2009/496/EF, Euratom om organisationen og driften af Den Europæiske Unions Publikationskontor
(2012/368/EU, Euratom)
EUROPA-PARLAMENTET,
RÅDET,
EUROPA-KOMMISSIONEN,
DEN EUROPÆISKE UNIONS DOMSTOL,
REVISIONSRETTEN,
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG og
REGIONSUDVALGET HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union,
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Det er nødvendigt at ændre Europa-Parlamentets, Rådets, Kommissionens, Domstolens, Revisionsrettens, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs og Regionsudvalgets afgørelse 2009/496/EF, Euratom af 26. juni 2009 om organisationen og driften af Den Europæiske Unions Publikationskontor (1) for at tilpasse den til bestemmelserne i traktaterne som ændret ved Lissabontraktaten og specielt for at tilføje Det Europæiske Råd som en underskrivende institution. |
|
(2) |
Styrelsesudvalget for Publikationskontoret besluttede på sit møde den 2. juli 2010, at Det Europæiske Råd bliver en underskrivende institution, og den 14. april 2011, at afgørelse 2009/496/EF, Euratom derfor skal ændres — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
I afgørelse 2009/496/EF, Euratom foretages følgende ændringer:
|
1) |
Titlen affattes således: »Europa-Parlamentets, Det Europæiske Råds, Rådets, Kommissionens, Domstolen for Den Europæiske Unions, Revisionsrettens, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs og Regionsudvalgets afgørelse om organisationen og driften af Den Europæiske Unions Publikationskontor«. |
|
2) |
Listen over institutioner og organer, der har vedtaget afgørelsen, affattes således: »EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE RÅD, RÅDET, EUROPA-KOMMISSIONEN, DEN EUROPÆISKE UNIONS DOMSTOL, REVISIONSRETTEN, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG og REGIONSUDVALGET HAR —«. |
|
3) |
Artikel 1, stk. 1, første afsnit, affattes således: »1. Den Europæiske Unions Publikationskontor (i det følgende benævnt »kontoret«) er et interinstitutionelt kontor, som har til opgave på de bedst mulige betingelser at udgive Den Europæiske Unions institutioners og Det Europæiske Atomenergifællesskabs publikationer.« |
|
4) |
Artikel 4, stk. 6, affattes således: »6. Institutionerne kan indgå tjenesteydelsesaftaler med kontoret med henblik på at fastlægge detaljerne i deres samarbejde. Tjenesten for EU's Optræden Udadtil kan også samarbejde med kontoret og til det formål indgå en tjenesteydelsesaftale.« |
|
5) |
Artikel 6, stk. 1, affattes således: »1. Der nedsættes et styrelsesudvalg, hvori de underskrivende institutioner er repræsenterede. Styrelsesudvalget består af justitssekretæren for Den Europæiske Unions Domstol og generalsekretærerne for de øvrige institutioner eller deres repræsentanter. Den Europæiske Centralbank deltager i styrelsesudvalgets arbejde som observatør. Den Europæiske Centralbank repræsenteres af sekretæren for bankens direktion eller af den udpegede stedfortræder for denne.« |
|
6) |
Listen over underskrivende institutioner affattes således: »På Europa-Parlamentets vegne På Det Europæiske Råds vegne På Rådets vegne På Kommissionens vegne På Den Europæiske Unions Domstols vegne På Revisionsrettens vegne På Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs vegne På Regionsudvalgets vegne«. |
Artikel 2
Denne afgørelse har virkning fra dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Bruxelles og Luxembourg, den 29. juni 2012.
På Europa-Parlamentets vegne
Martin SCHULZ
Formand
På Rådets vegne
Villy SØVNDAL
Formand
På Kommissionens vegne
José Manuel BARROSO
Formand
På Den Europæiske Unions Domstols vegne
Vassilios SKOURIS
Formand
På Revisionsrettens vegne
Vítor Manuel da SILVA CALDEIRA
Formand
Staffan NILSSON
Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
Mercedes BRESSO
Formand for Regionsudvalget