(2004/C 78 E/0627)

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-3568/03

af Herman Schmid (GUE/NGL) til Kommissionen

(25. november 2003)

Om:   Udkastet til forfatning kan ikke løse EU's mangel på folkelig legitimitet

Ifølge én opfattelse består EU's demokratiske underskud i, at der træffes stadig flere beslutninger på EU-niveau, samtidig med at EU's folk (peoples) stadig identificerer sig med det nationale politiske niveau. Et bevis herfor er, at valgdeltagelsen til Europavalgene er meget lav, og det ser ikke ud til, at denne tendens vil blive vendt inden det næste valg. Ifølge denne opfattelse er problemets kerne, at der ganske enkelt ikke eksisterer nogen europæisk identitet og dermed heller ikke et enkelt europæisk folk (demos). På baggrund heraf har flere lande (Irland, Danmark, Sverige og Det Forenede Kongerige) modsat sig, at EU skal udvikle sig til en statsdannelse (de pågældende lande ser hellere, at EU skal forblive en samarbejdsorganisation med henblik på løsning af praktiske problemer). Hvis forfatningsteksten vedtages, vil vi bevæge os yderligere nogle skridt i retning af en kommende statsdannelse. I henhold til den ovenfor beskrevne opfattelse medfører denne udvikling en svækkelse af demokratiet i EU. Så længe Europa-Parlamentets folkelige legitimitet er begrænset, indebærer enhver forøgelse af dets magt en svækkelse af demokratiet og en tilsvarende svækkelse af de nationale parlamenters indflydelse via Rådet. Dette er ikke med til at mindske, men tværtimod at øge afstanden mellem beslutningstagerne på EU-niveau og deres vælgere. Dette er i total modstrid med sigtet med at indføre en forfatning for EU.

Et eksempel på Europa-Parlamentets manglende folkelige legitimitet: Med meget få undtagelser kan ingen EU-borgere i dag nævne navnet på nogen politisk gruppe i Europa-Parlamentet, endsige fortælle, hvilket politisk indhold grupperne repræsenterer. De er ukendte for den store offentlighed. Når borgerne går til valg til Europa-Parlamentet, ser de udelukkende på de nationale spørgsmål. Desuden må EP-parlamenta-rikere ofte følge et politisk partiprogram på EU-niveau, som strider mod partiernes valgprogram på nationalt niveau. Alvorligst er det, at den vælger, som har stemt for, at EU-parlamentarikere skal repræsentere ham eller hende, ikke kan vide, at de er blevet ført bag lyset. Det er i dag næsten umuligt for vælgerne at vide, hvad der sker i EU-politikken. Der savnes mediebevågenhed m.m. Det hele er en ond cirkel, som i sidste ende fører til politikerlede.

Mit spørgsmål: Det er almindeligt kendt, at EU lider under mangel på folkelig legitimitet, som beskrevet ovenfor. Hvordan kan Kommissionen i lyset af ovenstående støtte udkastet til en ny forfatning, når det ved forslaget om en forøgelse af Europa-Parlamentets magt svækker demokratiet i EU? Hvordan mener Kommissionen, at det med en styrkelse af det overstatslige niveau er muligt at sikre folkets støtte, når der i realiteten ikke findes et europæisk folk og en europæisk identitet, som er forudsætningen for, at beslutningerne kan opnå legitimitet?

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Romano Prodi

(6. januar 2004)

Kommissionen deler ikke de holdninger, det ærede medlem giver udtryk for i sin forespørgsel. Bl.a. mener Kommissionen ikke, at en forøgelse af Parlamentets beføjelser vil medføre en svækkelse af demokratiet i Unionen, men derimod en styrkelse af Unionens demokratiske karakter. En forøgelse af Parlamentets beføjelser vil således ikke svække de nationale parlamenters beføjelser; tværtimod vil forfatningsudkastet medføre, at de nationale parlamenter bliver mere involveret i den måde, Unionen arbejder på.