Sag C-140/13

Annett Altmann m.fl.

mod

Bundesanstalt für Finanzdienstleistungsaufsicht

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgericht Frankfurt am Main)

»Præjudiciel forelæggelse — tilnærmelse af lovgivningerne — direktiv 2004/39/EF — artikel 54 — tavshedspligt, som påhviler nationale finanstilsynsmyndigheder — oplysninger vedrørende et investeringsselskab, der har begået bedrageri og er under likvidation«

Sammendrag – Domstolens dom (Anden Afdeling) af 12. november 2014

Etableringsfrihed – fri udveksling af tjenesteydelser – markeder for finansielle instrumenter – direktiv 2004/39 – anmodning om oplysninger inden for rammerne af en administrativ sag – oplysninger vedrørende et investeringsselskab, der har begået bedrageri og er under likvidation – situation, som hverken er omfattet af straffelovgivningen eller en civil retssag som omhandlet i direktivets artikel 54 – de nationale finanstilsynsmyndigheders mulighed for at påberåbe sig pligten til at opretholde deres tavshedspligt

(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39, art. 54, stk. 1 og 2)

Artikel 54, stk. 1 og 2, i direktiv 2004/39 om markeder for finansielle instrumenter skal fortolkes således, at en national tilsynsmyndighed under en administrativ sag kan påberåbe sig pligten til at opretholde tavshedspligt over for en person, der uden for rammerne af tilfælde, der er omfattet af straffelovgivningen eller en civil retssag, har anmodet myndigheden om adgang til oplysninger vedrørende et investeringsselskab, som nu er under likvidation, selv om selskabets primære forretningsmodel bestod i at begå omfattende svig ved bevidst at bedrage investorerne, og selv om flere personer, der var ansvarlige i nævnte selskab, er blevet idømt en fængselsstraf.

Det er således ikke kun med henblik på at beskytte de direkte berørte selskaber, men også den normale funktionsmåde af Unionens markeder for finansielle instrumenter, at artikel 54, stk. 1, i direktiv 2004/39 fastsætter en generel regel om pligt til opretholdelse af tavshedspligt. De særlige tilfælde, hvor det generelle forbud mod at videregive fortrolige oplysninger, som er omfattet af tavshedspligt, ikke er til hinder for disse oplysningers udveksling eller anvendelse, er opregnet detaljeret i nævnte artikel 54. Heraf følger, at det generelle forbud mod at videregive fortrolige oplysninger ikke kan fraviges i andre situationer end dem, der specifikt er fastsat i nævnte artikel. For så vidt angår oplysninger vedrørende et investeringsselskab, der er erklæret konkurs eller trådt i likvidation som følge af en domstolsafgørelse, kan der – med forbehold af tilfælde, der er omfattet af straffelovgivningen – kun ses bort fra pligten til at opretholde tavshedspligt, såfremt de fortrolige oplysninger ikke vedrører tredjemand, såfremt de videregives under en civil retssag, og såfremt de er nødvendige for at gennemføre sagen.

(jf. præmis 33-35, 38 og 42 samt domskonkl.)

Sag C-140/13

Annett Altmann m.fl.

mod

Bundesanstalt für Finanzdienstleistungsaufsicht

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgericht Frankfurt am Main)

»Præjudiciel forelæggelse — tilnærmelse af lovgivningerne — direktiv 2004/39/EF — artikel 54 — tavshedspligt, som påhviler nationale finanstilsynsmyndigheder — oplysninger vedrørende et investeringsselskab, der har begået bedrageri og er under likvidation«

Sammendrag – Domstolens dom (Anden Afdeling) af 12. november 2014

Etableringsfrihed — fri udveksling af tjenesteydelser — markeder for finansielle instrumenter — direktiv 2004/39 — anmodning om oplysninger inden for rammerne af en administrativ sag — oplysninger vedrørende et investeringsselskab, der har begået bedrageri og er under likvidation — situation, som hverken er omfattet af straffelovgivningen eller en civil retssag som omhandlet i direktivets artikel 54 — de nationale finanstilsynsmyndigheders mulighed for at påberåbe sig pligten til at opretholde deres tavshedspligt

(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39, art. 54, stk. 1 og 2)

Artikel 54, stk. 1 og 2, i direktiv 2004/39 om markeder for finansielle instrumenter skal fortolkes således, at en national tilsynsmyndighed under en administrativ sag kan påberåbe sig pligten til at opretholde tavshedspligt over for en person, der uden for rammerne af tilfælde, der er omfattet af straffelovgivningen eller en civil retssag, har anmodet myndigheden om adgang til oplysninger vedrørende et investeringsselskab, som nu er under likvidation, selv om selskabets primære forretningsmodel bestod i at begå omfattende svig ved bevidst at bedrage investorerne, og selv om flere personer, der var ansvarlige i nævnte selskab, er blevet idømt en fængselsstraf.

Det er således ikke kun med henblik på at beskytte de direkte berørte selskaber, men også den normale funktionsmåde af Unionens markeder for finansielle instrumenter, at artikel 54, stk. 1, i direktiv 2004/39 fastsætter en generel regel om pligt til opretholdelse af tavshedspligt. De særlige tilfælde, hvor det generelle forbud mod at videregive fortrolige oplysninger, som er omfattet af tavshedspligt, ikke er til hinder for disse oplysningers udveksling eller anvendelse, er opregnet detaljeret i nævnte artikel 54. Heraf følger, at det generelle forbud mod at videregive fortrolige oplysninger ikke kan fraviges i andre situationer end dem, der specifikt er fastsat i nævnte artikel. For så vidt angår oplysninger vedrørende et investeringsselskab, der er erklæret konkurs eller trådt i likvidation som følge af en domstolsafgørelse, kan der – med forbehold af tilfælde, der er omfattet af straffelovgivningen – kun ses bort fra pligten til at opretholde tavshedspligt, såfremt de fortrolige oplysninger ikke vedrører tredjemand, såfremt de videregives under en civil retssag, og såfremt de er nødvendige for at gennemføre sagen.

(jf. præmis 33-35, 38 og 42 samt domskonkl.)