BEGRUNDELSE

1. BAGGRUND FOR FORSLAGET

- Begrundelse og formål

Formålet med dette forslag er at udarbejde en forordning om demografiske statistikker, som skal regulere harmoniseringen og leveringen af data om befolkningsforhold og om vitale hændelser.

- Generel baggrund

Som følge af de voksende og komplekse demografiske udfordringer er der på europæisk plan opstået et tydeligt behov for fælles lovgivning vedrørende demografiske statistikker. Europa-Kommissionen har behov for oplysninger af høj kvalitet om befolkningen og vitale hændelser i Unionen. På næsten alle de politikområder, hvor EU er aktiv, hvad enten det drejer sig om det økonomiske, sociale eller miljømæssige område, er det nødvendigt at råde over demografiske statistikker af høj kvalitet til opstilling af operationelle mål og evaluering af fremskridt, f.eks. for at kunne foretage relevante sammenligninger mellem medlemsstaterne. Dataene kan enten anvendes direkte eller til at udvikle forskellige former for indikatorer (demografiske indikatorer og indikatorer pr. indbygger).

Den demokratiske proces i Unionen kræver årlige befolkningsskøn af bedst mulig kvalitet. Hvert år anvendes medlemsstaternes data om den samlede befolkning, som indsamles og offentliggøres af Eurostat, i Unionens beslutningsproces (Rådet træffer afgørelser med kvalificeret flertal). I øjeblikket er et af kriterierne, at hvis en medlemsstat kræver det, skal det kvalificerede flertal bestå af medlemsstater, der udgør mindst 62 % af EU's befolkning opgjort efter befolkningstallene. Befolkningsvægte får endnu større betydning, når kvalificeret flertal i henhold til artikel 16, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Union fra den 1. november 2014 defineres som mindst 55 % af Rådets medlemmer, der omfatter mindst femten af disse og repræsenterer medlemsstater med tilsammen mindst 65 % af Unionens befolkning ("dobbelt flertal").

Den langsigtede vurdering af holdbarheden af de offentlige finanser i medlemsstaterne foretages blandt andet på grundlag af Eurostats befolkningsfremskrivninger. Disse kræver til gengæld aktuelle, præcise, pålidelige og ensartede tidsserier om befolkning, fødsler og dødsfald sammen med underbyggede antagelser vedrørende den fremtidige udvikling i fertilitet, forventet levetid og migrationsstrømme.

Overvågningen af EU's strategi for bæredygtig udvikling, der blev lanceret på Det Europæiske Råd i Gøteborg i 2001 og fornyet i 2006, vurderes ved hjælp af Eurostats overvågningsrapport, som anvender tidsserier om ældrebyrden, fertilitetsrater og forventet levetid i EU.

Overvågningen af, hvilke fremskridt der sker i EU med hensyn til at opnå økonomisk, social og territorial samhørighed vurderes ved hjælp af en rapport, der blandt andet bygger på Eurostats regionale demografiske data.

- Gældende bestemmelser på det område, som forslaget vedrører

Der er ingen gældende bestemmelser på det område, som forslaget vedrører.

- Overensstemmelse med andre EU-politikker og -mål

I henhold til EU-lovgivningen skal Eurostat tilvejebringe befolkningsdata af bedst mulig kvalitet. Herudover kræves der på mange politikområder, hvor EU er aktiv, oplysninger om vitale hændelser til opstilling af operationelle mål og evaluering af fremskridt. Dataene skal være aktuelle, præcise, fuldstændige, sammenhængende og sammenlignelige på EU-plan og efterspørges ofte på regionalt plan, med forskellige opdelinger og i en kvalitet, som kun kan sikres ved europæisk lovgivning om demografiske statistikker.

Den foreslåede forordning om europæiske demografiske statistikker overholder principperne i adfærdskodeksen for europæiske statistikker vedrørende kvalitet, god metodologi, omkostningseffektivitet, relevans, nøjagtighed og pålidelighed, sammenhæng og sammenlignelighed.

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1578/2007/EF af 11. december 2007 om Fællesskabets statistiske program 2008-2012[1] fastslår, at hovedformålet med befolkningsstatistikken vil være at tilvejebringe de fuldstændige data og analyser, der er nødvendige for at vurdere konsekvenserne af de demografiske ændringer i Europa.

De data, der er omfattet af dette forslag, er allerede i en årrække blevet samlet ind på frivillig basis. Dette kan betyde, at der i medlemsstaterne bruges mange forskellige demografiske definitioner, begreber og metoder, og der opstår stor risiko for uensartethed, usammenlignelighed, inkonsistens og manglende aktualitet ved de pågældende data. I forlængelse af vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 862/2007 af 11. juli 2007 om EF-statistikker over migration og international beskyttelse og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 311/76 om udarbejdelse af statistik vedrørende udenlandske arbejdstagere[2] og forordning (EF) nr. 763/2008 af 9. juli 2008 om folke- og boligtællinger[3] har dette forslag endvidere til formål at fuldføre harmoniseringen på området for befolkningsdata.

2. RESULTATER AF KONSEKVENSANALYSER OG HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER

- Interne udvekslinger/drøftelser mellem Kommissionens tjenestegrene

De vigtigste tjenestegrene i Kommissionen, som blev berørt af udviklingsprocessen, var GD SG, GD EMPL, GD REGIO, GD SANCO, GD ECFIN og GD AGRI. De blev officielt anmodet om at afgive udtalelser gennem skriftlige høringer i forslagets forberedende fase (forudgående evaluering). Der har været hyppig og regelmæssig kommunikation i løbet af udviklingsprocessen, bl.a. både bilaterale drøftelser og regelmæssig deltagelse i møderne i arbejdsgruppen vedrørende demografi. Alle de hørte tjenestegrene udtalte sig positivt om projektet, idet de gjorde rede for deres behov samt det retlige og politiske grundlag for disse behov.

- Høring af interesserede parter

Medlemsstaterne har allerede i nogen tid vidst, at Eurostat planlægger et lovgivningsmæssigt initiativ på området for demografiske data. Forskellige former for forberedende arbejde til et udkast til en rammeforordning om årlige demografiske statistikker har siden 2007 været i gang i Kommissionens årlige statistiske arbejdsprogrammer.

Siden marts 2008 har Eurostat aktivt stillet oplysninger til rådighed for medlemsstaterne på møderne i arbejdsgruppen vedrørende demografi. I november 2009 anerkendte arbejdsgruppen vedrørende demografi behovet for europæisk lovgivning om indsamling af demografiske data. Ved den lejlighed blev der fremlagt en forudgående evaluering af forslaget, som blev drøftet sammen med første udkast til forordningen. Medlemsstaternes kommentarer til det første udkast blev indarbejdet i det ændrede udkast, som blev fremlagt i slutningen af 2010 med henblik på yderligere kommentarer. De kommentarer, der kom i denne anden runde, blev indarbejdet i anden udgave af forordningen, som blev drøftet i arbejdsgruppen vedrørende demografi i april 2011. De europæiske socialstatistikchefer blev løbende informeret om udviklingen.

Forslaget blev også forelagt Udvalget for det Europæiske Statistiske System den 17. november 2011.

Ud over regelmæssige møder blev der sendt oplysninger rundt via et særligt CIRCA-websted.

- Ekspertbistand

De Forenede Nationers internationale henstillinger om folke- og boligtællinger og om befolkningsstatistik er referencekilden til de foreslåede definitioner.

- Konsekvensanalyse

Den foreslåede ramme for europæiske demografiske statistikker sikrer, at dataene er aktuelle, mere kohærente, sammenlignelige, ensartede og dermed mere relevante for brugere på både europæisk plan og på nationalt plan, navnlig for at sikre, at hver indbygger/hver fødsel/hvert dødsfald kun medregnes én gang i statistikken.

3. FORSLAGETS JURIDISKE INDHOLD

- Resumé af forslaget

Formålet med denne forordning er at etablere fælles rammer for systematisk udarbejdelse af europæiske demografiske statistikker, ved at medlemsstaterne indsamler, sammenstiller, behandler og indberetter harmoniserede europæiske statistikker om befolkning og vitale hændelser.

- Retsgrundlag

Artikel 338 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde udgør retsgrundlaget for europæiske statistikker. Europa-Parlamentet og Rådet vedtager i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure foranstaltninger til udarbejdelse af statistikker, hvor det er nødvendigt for, at Unionen kan udøve sin virksomhed. Ifølge denne artikel skal udarbejdelsen af europæiske statistikker være karakteriseret ved upartiskhed, pålidelighed, objektivitet, videnskabelig uafhængighed, omkostningseffektivitet og de statistiske oplysningers fortrolighed. Den må ikke medføre uforholdsmæssigt store byrder for erhvervslivet.

- Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet finder anvendelse, idet forslaget ikke hører ind under Den Europæiske Unions enekompetence.

Målene med forslaget kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne af følgende grund:

Et af de centrale kvalitetskrav til statistiske data er kohærens og sammenlignelighed. Da befolkningsdata og data om vitale hændelser anvendes til at opfylde EU-lovgivningen, evaluere EU-politikker og/eller sammenligne resultaterne af nationale politikker på europæisk plan, er det af afgørende betydning, at de tilgrundliggende data er sammenlignelige på europæisk plan. Medlemsstaterne kan ikke opfylde dette krav i nødvendigt omfang uden en klar EU-ramme, dvs. lovgivning på EU-plan, der fastlægger fælles statistiske begreber og kvalitetskrav. Til dette formål foreslås det, at der vedtages en forordning om demografiske statistikker. Uden sådanne statistikker, der indsamles og sammenstilles under anvendelse af fælles EU-rammer, vil relevansen og anvendeligheden af de nationale systemer for demografiske statistikker blive ringere.

Hvis medlemsstaterne handler på egen hånd, kan det være til skade for medlemsstaternes interesser af følgende grund:

Hvis der ikke anvendes fælles EU-rammer med fælles begreber og definitioner, vil det forringe eller helt udelukke mulighederne for at anvende demografiske statistikker af en høj kvalitet. Erfaringen viser klart, at en uformel aftale, som ikke hviler på et vedtaget, klart og overvåget grundlag, ikke giver statistiske resultater af den kvalitet, der er behov for i fremtiden.

En indsats på europæisk plan vil af nedenstående grunde være et mere effektivt redskab til at nå målene med forslaget af følgende grunde:

Målene med forslaget kan bedre nås på europæisk plan på grundlag af en EU-retsakt, fordi kun Kommissionen kan koordinere harmoniseringen af de statistiske oplysninger på EU-plan. Indsamlingen af data og udarbejdelsen af sammenlignelige demografiske statistikker kan derimod foretages af medlemsstaterne ved anvendelse af de mest hensigtsmæssige kilder og metoder til formidling af de krævede oplysninger. EU kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. traktatens artikel 5.

Forslaget har til formål at harmonisere begreberne, de omfattede emner, den krævede informations kendetegn, dækningen, kvalitetskriterierne, indberetningsfristerne og resultaterne, således at der opnås relevante, aktuelle, sammenlignelige og kohærente europæiske statistikker.

Medlemsstaterne udarbejder dataene ved at bruge deres egne nationale kilder og fremgangsmåder, men de er forpligtede til at sikre kvaliteten af de fremsendte data og metadata, ligesom de skal sørge for, at de valgte datakilder og den valgte metodologi er i overensstemmelse med fælles definitioner. Medlemsstaterne skal gøre rede for de datakilder, definitioner og estimationsmetoder, de har anvendt til at opfylde betingelserne, og skal give oplysninger om ændringer heraf. De skal indsende alle oplysninger, som er nødvendige for at vurdere de statistiske oplysningers kvalitet, til Eurostat.

Forslaget er således i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

- Proportionalitetsprincippet

Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet af følgende grund:

Forordningen er begrænset til det minimum, der kræves til at opfylde målet, og går ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål. Det frie valg af datakilder i overensstemmelse med nationale love og principper vil sammen med muligheden for at anvende estimationsteknikker og statistiske metoder lette den økonomiske og finansielle byrde for respondenterne, de nationale, regionale eller lokale myndigheder og for borgerne.

- Reguleringsmiddel/-form

Foreslået reguleringsmiddel: Europa-Parlamentets og Rådets forordning.

Andre midler vil ikke være hensigtsmæssige af følgende grund:

Valget af den passende type retsakt afhænger af målet med lovgivningen. Databehovene på europæisk plan har resulteret i, at der til europæiske statistikker primært anvendes forordninger frem for direktiver som grundretsakter. En forordning er at foretrække, fordi der herved indføres samme lovgivning i hele EU, således at medlemsstaterne ikke har mulighed for kun at anvende bestemmelserne i et vist omfang eller selektivt. Den gælder umiddelbart, hvilket betyder, at den ikke skal gennemføres i national ret. Derimod er direktiver, som sigter mod harmonisering af nationale lovgivninger, bindende for medlemsstaterne med hensyn til deres mål, men det er op til de nationale myndigheder at vælge form til at nå disse mål. Direktiver skal desuden gennemføres i national ret. Anvendelse af en forordning er i overensstemmelse med andre europæiske retsakter om statistik, som er vedtaget siden 1997.

4. VIRKNINGER FOR BUDGETTET

FORSLAGET HAR INGEN virkninger for Unionens budget.

5. YDERLIGERE OPLYSNINGER

- Ophævelse af gældende retsforskrifter

Vedtagelsen af forslaget indebærer ikke, at gældende lovgivning ophæves.

- Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde

Den foreslåede retsakt er relevant for EØS og bør derfor omfatte hele EØS-området.

2011/0440 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om europæiske demografiske statistikker

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 338, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

efter den almindelige lovgivningsprocedure og

ud fra følgende betragtninger:

1. I overensstemmelse med artikel 16, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Union defineres kvalificeret flertal fra den 1. november 2014 på grundlag af medlemsstaternes befolkning.

2. Rådet (økonomi og finans) giver regelmæssigt Udvalget for Økonomisk Politik mandat til at vurdere de offentlige finansers kvalitet og holdbarhed på lang sigt på grundlag af befolkningsfremskrivninger, som Eurostat udarbejder.

3. I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 af 26. maj 2003 om indførelse af en fælles nomenklatur for regionale enheder (NUTS)[4] skal NUTS-nomenklaturen anvendes i forbindelse med alle statistiske data, der er opdelt på regionale enheder, og som medlemsstaterne indsender til Kommissionen. For at der kan udarbejdes sammenlignelige regionale statistikker, bør de regionale enheder derfor være i overensstemmelse med NUTS-nomenklaturen.

4. I henhold til artikel 175 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde skal Kommissionen hvert tredje år aflægge rapport til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om fremskridtene i forbindelse med virkeliggørelsen af den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed. Forberedelsen af disse rapporter og den regelmæssige overvågning af den demografiske udvikling og af mulige fremtidige demografiske udfordringer i EU's regioner, herunder forskellige typer regioner såsom grænseregioner, storbyregioner, landbrugsregioner samt bjerg- og øregioner, kræver årlige regionale data på regionalt NUTS 3-niveau. Den demografiske aldring udviser store regionale forskelle, og derfor skal Eurostat regelmæssigt udarbejde regionale fremskrivninger med henblik på at få et fuldstændigt billede af NUTS 2-regionerne i Den Europæiske Union.

5. I overensstemmelse med artikel 159 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde skal Kommissionen hvert år udarbejde en rapport om gennemførelsen af målene i artikel 151, herunder om udviklingen i den demografiske situation i Unionen.

6. I sin meddelelse "Solidaritet på sundhedsområdet: begrænsning af uligheder på sundhedsområdet i EU"[5] gav Kommissionen sin tilslutning til videreudvikling og indsamling af data og sundhedsindikatorer opdelt efter alder, køn, socioøkonomisk status og geografisk område.

7. Målet for EU's strategi for bæredygtig udvikling, der blev lanceret på Det Europæiske Råd i Gøteborg i 2001 og fornyet i juni 2006, er en fortsat forbedring af livskvaliteten for nuværende og kommende generationer. Eurostats tilsynsrapporter, som offentliggøres hvert andet år, giver et objektivt statistisk billede af de gjorte fremskridt på baggrund af EU's indikatorer for bæredygtig udvikling.

8. Årlige statistiske data om demografi er af grundlæggende betydning for analyse og udformning af en lang række politikker, navnlig for så vidt angår sociale og økonomiske spørgsmål, på nationalt og regionalt plan. Befolkningsstatistik er en vigtig fællesnævner for en lang række politikindikatorer.

9. For at kunne foretage et skøn over den samlede befolkning inden for rammerne af Det Europæiske Nationalregnskabssystem (ENS) er det af afgørende betydning at råde over demografiske statistikker om befolkning.

10. For at sikre kvaliteten og navnlig sammenligneligheden af dataene fra medlemsstaterne og for at kunne udarbejde pålidelige oversigter på EU-plan, bør dataene være baseret på samme begreber og vedrøre den samme referencedato eller referenceperiode.

11. De demografiske data bør stemme overens med de relevante oplysninger, der indsamles i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 862/2007 af 11. juli 2007 om EF-statistikker over migration og international beskyttelse og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 311/76 om udarbejdelse af statistik vedrørende udenlandske arbejdstagere[6] og Europa-Parlamentets og Rådet forordning (EF) nr. 763/2008 af 9. juli 2008 om folke- og boligtællinger[7].

12. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 af 11. marts 2009 om europæiske statistikker[8] udgør referencerammen for europæiske demografiske statistikker. Navnlig kræves i henhold hertil overholdelse af principperne om faglig uafhængighed, upartiskhed, objektivitet, pålidelighed, statistisk fortrolighed og omkostningseffektivitet.

13. Ved udviklingen, udarbejdelsen og formidlingen af europæiske statistikker bør de nationale og europæiske statistiske myndigheder overholde de principper, der er fastsat i adfærdskodeksen for europæiske statistikker som revideret og ajourført af Udvalget for det Europæiske Statistiske System den 28. september 2011.

14. Denne forordning sikrer retten til respekt for privatliv og familieliv og beskyttelse af personoplysninger, jf. artikel 7 og 8 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder[9].

15. Målet for denne forordning, nemlig at opstille fælles retlige rammer for systematisk udarbejdelse af europæiske demografiske statistikker, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af handlingens omfang og virkninger bedre gennemføres på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går forordningen ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

16. For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser[10] -

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Genstand

Ved denne forordning fastlægges der fælles rammer for udvikling, udarbejdelse og formidling af europæiske statistikker om befolkning og vitale hændelser.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

a) "national": samme betydning som i artikel 2, litra f), i forordning (EF) nr. 763/2008, hvor området er som defineret i forordning (EF) nr. 1059/2003 i den udgave, der var gældende på referencetidspunktet

b) "regional": samme betydning som i artikel 2, litra g), i forordning (EF) nr. 763/2008; for lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union, statistiske regioner på niveau 1, 2 eller 3 som aftalt mellem disse lande og Kommissionen (Eurostat), i henhold til den udgave, der var gældende på referencetidspunktet

c) "personer med sædvanlig bopæl": alle personer, der har deres sædvanlige bopæl i en medlemsstat på referencetidspunktet

d) "sædvanlig bopæl": samme betydning som i artikel 2, litra d), første afsnit, i forordning (EF) nr. 763/2008. Kun følgende personer anses for at have sædvanlig bopæl det pågældende sted:

i personer, der i en sammenhængende periode på mindst 12 måneder før referencetidspunktet har boet på deres sædvanlige bopæl, eller

ii personer, der i løbet af de sidste tolv måneder før referencetidspunktet er ankommet til deres sædvanlige bopæl med den hensigt at opholde sig dér mindst et år.

Medlemsstaterne skal ved anvendelse af definitionen "sædvanlig bopæl" behandle særlige tilfælde som i bilaget til Kommissionens forordning (EF) nr. 1201/2009[11]

e) "levende fødsel": fødsel af et barn, som trækker vejret eller viser andet livstegn, såsom hjerteslag, pulsation i navlesnoren eller tydelige bevægelser uanset svangerskabets længde

f) "dødsfald": varigt bortfald af alle tegn på liv på et hvilket som helst tidspunkt efter, at en levende fødsel har fundet sted

g) "vitale hændelser": levende fødsler og dødsfald som defineret i litra e) og f)

h) "validerede data": data, der opfylder et sæt kvalitetskriterier for udarbejdelse af data, herunder al kontrol, der foretages med hensyn til kvaliteten af de data, der skal offentliggøres, eller som allerede er offentliggjort.

Artikel 3

Befolkningsdata og data om vitale hændelser

17. Medlemsstaterne leverer data til Kommissionen (Eurostat) om befolkningen, jf. artikel 2, litra c) og d), på referencetidspunktet. Hvis omstændighederne i artikel 2, litra d), nr. i eller ii, ikke kan fastlægges, leverer medlemsstaterne data til Kommissionen (Eurostat) om befolkningen på deres lovlige eller registrerede bopæl på referencetidspunktet; i så fald gør de en forholdsmæssig indsats for at beregne data, der er den bedst mulige tilnærmede værdi for den til befolkning, som er defineret i artikel 2, litra c) og d).

18. Medlemsstaterne leverer data til Kommissionen (Eurostat) om vitale hændelser på referencetidspunktet, uanset hvor hændelserne fandt sted. Medlemsstaterne anvender den samme definition af befolkning som for de data, der er nævnt i stk. 1.

19. Medlemsstaterne anvender den samme definition af befolkning for alle nationale og regionale niveauer, jf. artikel 2, litra a) og b).

20. Ensartede betingelser for opdelingen af de data, der er nævnt i stk. 1 og 2, samt for hyppighed, frister og revisioner vedrørende data, vedtages i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren, der er nævnt i artikel 9, stk. 2.

Artikel 4

Samlet befolkning til brug for specifikke EU-formål

For at Rådet kan træffe afgørelser med kvalificeret flertal, leverer medlemsstaterne data om den samlede befolkning på nationalt niveau på referencetidspunktet, jf. artikel 2, litra c), senest 8 måneder efter udløbet af referenceåret. I forbindelse med anvendelsen af denne artikel leverer medlemsstaterne ikke data om befolkningen på deres lovlige eller registrerede bopæl på referencetidspunktet.

Artikel 5

Referencetidspunkt/referenceperiode

21. Referencetidspunktet for befolkningsdata er ved midnat den 31. december.

22. Referenceperioden for vitale hændelser er det kalenderår, hvor hændelserne fandt sted.

23. Den første referenceperiode, der har betydning for denne forordning, er 2013. Den sidste referenceperiode er 2027.

Artikel 6

Levering af data og metadata

Medlemsstaterne indberetter de data og metadata, der kræves i henhold til denne forordning, til Kommissionen (Eurostat) i overensstemmelse med de data- og metadataudvekslingsstandarder, som er fastsat af Kommissionen (Eurostat). Medlemsstaterne indberetter disse data og metadata gennem den centrale dataportal eller i en sådan form, at Kommissionen (Eurostat) kan hente dem elektronisk.

Artikel 7

Datakilder

Dataene er baseret på de datakilder, som medlemsstaterne har valgt i overensstemmelse med national lovgivning og praksis. Videnskabeligt baserede og veldokumenterede statistiske estimationsmetoder anvendes, hvor det er relevant.

Artikel 8

Kvalitetskrav

24. Medlemsstaterne sikrer kvaliteten af de fremsendte data.

25. I forbindelse med denne forordning finder kvalitetskriterierne i artikel 12, stk. 1, i forordning (EF) nr. 223/2009 anvendelse på de data, der skal indberettes.

26. Medlemsstaterne indberetter referencemetadataene i overensstemmelse med metadatastrukturen Euro SDMX til Kommissionen (Eurostat), navnlig hvilke datakilder, definitioner og estimationsmetoder der er anvendt for det første referenceår, og medlemsstaterne holder Kommissionen (Eurostat) orienteret om ændringer heraf.

27. Efter anmodning fra Kommissionen (Eurostat) indsender medlemsstaterne alle oplysninger, som er nødvendige for at vurdere de statistiske oplysningers kvalitet.

28. Medlemsstaterne sikrer, at de befolkningsdata, der kræves i henhold til artikel 3 i denne forordning, stemmer overens med de befolkningsdata, der kræves i henhold til artikel 3 i forordning (EF) nr. 862/2007.

Artikel 9

Udvalg

29. Kommissionen bistås af Udvalget for det Europæiske Statistiske System, der er nedsat ved forordning (EF) nr. 223/2009. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

30. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

Artikel 10

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende .

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Denne forordning udløber den 31. december 2027.

Udfærdiget i […], den […].

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

[1] EUT L 344 af 28.12.2007, s. 15.

[2] EUT L 199 af 31.7.2007, s. 23.

[3] EUT L 218 af 13.8.2008, s. 14.

[4] EUT L 154 af 21.6.2003, s. 1.

[5] KOM(2009) 567.

[6] EUT L 199 af 31.7.2007, s. 23.

[7] EUT L 218 af 13.8.2008, s. 14.

[8] EUT L 87 af 31.3.2009, s. 164.

[9] EUT C 303 af 14.12.2007, s. 1.

[10] EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.

[11] EUT L 329 af 15.12.2009, s. 29.