Bruxelles, den 29.5.2020

COM(2020) 404 final

2020/0106(COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om ændring af forordning (EU) 2015/1017 for så vidt angår oprettelse af et solvensstøtteinstrument


BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

Forslagets begrundelse og formål

Kommissionen foreslår at udnytte alle EU-budgettets muligheder fuldt ud for at mobilisere investeringer og fremrykke finansiel støtte i genopretningens første og afgørende år. Disse forslag er baseret på tre søjler:

·en forhøjelse af lofterne under den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 for at muliggøre en øjeblikkelig gennemførelse af foranstaltninger inden for og uden for Unionen som reaktion på virkningen af covid-19-pandemien

·et EU-genopretningsinstrument, dvs. en ekstraordinær kriseforanstaltning baseret på artikel 122 i TEUF, hvis finansiering sker i henhold til en bemyndigelse i forslag til afgørelse om egne indtægter. Fondene vil gøre det muligt at gennemføre hurtigtvirkende foranstaltninger med henblik på at beskytte eksistensgrundlaget, øge forebyggelsen og styrke modstandsdygtigheden og genopretningen som reaktion på krisen

·en styrket flerårig finansiel ramme for 2021-2027.

I den forbindelse foreslår Kommissionen at imødegå de negative socioøkonomiske konsekvenser af covid-19-pandemien for arbejdstagere, husholdninger og virksomheder i Unionen. Mange europæiske virksomheder står allerede over for solvensproblemer på grund af krisen, og problemerne vil blive forstærket som følge af fortsatte begrænsninger af de økonomiske og sociale aktiviteter og distanceringsreglernes fortsatte påvirkning af forretningsaktiviteterne i mange sektorer. Problemerne kan være langvarige og vare ved også ud over den nuværende nedlukning og uddybe de eksisterende økonomiske forskelle mellem og inden for medlemsstaterne.

Det er vanskeligt at fastsætte et nøjagtigt tal for det behov for egenkapitaltilførsel, der er opstået som følge af de økonomiske konsekvenser af covid-19-pandemien. Kommissionens skøn, som er baseret på data på virksomhedsniveau, tyder på, at disse behov kan være i størrelsesordenen 720 mia. EUR i 2020, hvis det basisscenarie, der ligger til grund for forårsprognosen, bliver til virkelighed. Disse behov vil blive væsentligt højere, hvis nedlukningsforanstaltningerne varer længere end antaget i forårsprognosen eller må genindføres på grund af en genopblussen af udbruddet. I et stressscenarie, hvor væksten i BNP i 2020 forventes at blive på -15,5 %, kan den direkte indvirkning på egenkapitalen i alle selskaber (børsnoterede og ikkebørsnoterede) i EU-27, stige til 1,2 bio. EUR. Hvis der ikke gøres noget ved denne kapitalknaphed, kan den betyde en længere periode med lavere investeringer og højere arbejdsløshed. Virkningen af kapitalknapheden vil være ujævnt fordelt på tværs af sektorer, regioner, industriøkosystemer og medlemsstater, hvilket vil føre til forskelle i det indre marked. Generelt er de fleste europæiske industriøkosystemer afhængige af komplekse forsyningskæder, som er spredt på medlemsstaterne i det indre marked.

Dette forværres af, at medlemsstaternes muligheder for at yde statsstøtte varierer meget.

Dette forslag indeholder et midlertidigt egenkapitalbaseret instrument, for hvilket investeringsperioden for i relation til solvensstøttefeltet som hovedregel løber frem til udgangen af 2024, når der henses til Investeringskomitéens og EIB/EIF's styrende organers godkendelse og frem til udgangen af 2026, når der henses til foranstaltningernes undertegnelse. De virksomheder, der skal støttes i henhold til forslaget, er dem med en ellers levedygtig forretningsmodel, men hvis solvens som følge af covid-19-krisen er indsnævret. Formålet er at hjælpe dem med at klare denne vanskelige periode, så de er i stand til at gennemføre genopretningen, når den tid kommer.

Et andet formål med forslaget er at opveje de forventede forvridninger på det indre marked som følge af, at visse medlemsstater måske ikke råder over tilstrækkelige budgetmidler til at yde en passende støtte til nødlidende virksomheder. Adgangen til nationale solvensstøtteforanstaltninger for virksomheder kan derfor variere betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat og føre til ulige konkurrencevilkår. Da der er en betydelig risiko for, at virkningen af covid-19 vil være langvarig, kan denne mangel på kapacitet til at hjælpe levedygtige virksomheder desuden føre til systemiske forvridninger og skabe nye eller cementere eksisterende forskelle. I betragtning af den europæiske økonomis stærke indbyrdes afhængighed vil en økonomisk afmatning i en del af EU få negative afsmittende virkninger på grænseoverskridende forsyningskæder og EU's økonomi som helhed. Af samme grund vil støtte, som ydes i en del af EU, også have positive afsmittende virkninger på grænseoverskridende forsyningskæder og EU's økonomi som helhed.

I forbindelse med den økonomiske afmatning som følge af covid-19, som betyder anstrengte offentlige finanser, er det også vigtigt at mobilisere private midler til at støtte levedygtige virksomheders solvens i Unionen i videst muligt omfang.

Disse mål vil blive gennemført ved at stille en EU-garanti til Den Europæiske Investeringsbank (EIB) i henhold til EFSI-forordningen 1 . Solvensstøtte vil udgøre et tredje felt under EFSI — et solvensstøttefelt — som skal mobilisere privat kapital med henblik på at støtte solvensen i virksomheder, som er berettiget til en sådan støtte. EIB-Gruppen vil mobilisere private midler til at støtte virksomhederne ved hovedsagelig at anvende EU-garantien til at investere gennem formidlere eller til at nedbringe private investorers risiko ved at investere i støtteberettigede virksomheder. EIB-Gruppen vil gøre dette ved at investere i, garantere eller finansiere equity funds, special purpose vehicles, investeringsplatforme, nationale erhvervsfremmende banker eller institutter eller om nødvendigt gennem direkte investering eller andre relevante ordninger.

Dette forslag er en del af det overordnede genopretningsinitiativ, som Kommissionen har bebudet. Det er vigtigt, at et sådant instrument indføres snarest muligt i 2020, senest i begyndelsen af oktober 2020, og at den fulde udnyttelse af dets kapacitet nås hurtigt i løbet af 2021.

Solvensstøtteinstrumentet vil være tilgængeligt for alle medlemsstater og alle de sektorer, der er omfattet af EFSI-forordningen, med fokus på de medlemsstater, hvis økonomier er hårdest ramt af virkningerne af covid-19-pandemien, og/eller hvor adgangen til statslig solvensstøtte er forholdsvis begrænset. Formålet er at hjælpe med at genoprette virksomhedernes levedygtighed og frigøre deres vækstpotentiale og samtidig bidrage til Unionens prioriteter, f.eks. den grønne og den digitale omstilling eller støtten til grænseoverskridende aktivitet i Unionen, og styrke den sociale dimension og konvergens i Unionen. Støtten vil være til rådighed med henblik på alle målene i forordningen.

For at støtte udrulningen af instrumentet kan medlemsstaterne i) etablere nationale special purpose vehicles, som kan ansøge om støtte under solvensstøttefeltet, ii) i tillæg til EIB-Gruppens garantier eller investeringer, investere i overensstemmelse med statsstøttereglerne enten direkte eller via en national erhvervsfremmende bank eller et nationalt erhvervsfremmende institut i fonde eller special purpose vehicles samt iii) lette oprettelsen af equity funds eller special purpose vehicles gennem samarbejde med institutionelle investorer.

Kommissionen bør kunne deltage i en eventuel kapitalforhøjelse (i en eller flere runder) af Den Europæiske Investeringsfond (EIF), som vil spille en central rolle med hensyn til at støtte den økonomiske genopretning gennem udstedelse af garantier, securitiseringstransaktioner og støtte til egenkapitalinvesteringer i hele Unionen. Der bør afsættes en finansieringsramme på op til 500 000 000 EUR i den reviderede flerårige finansielle ramme for indeværende periode til dette formål, således at Unionen, repræsenteret ved Kommissionen, kan opretholde sin samlede andel af EIF's kapital.

EFSI's ledelses- og forvaltningsstruktur opretholdes og vil gælde for det tredje felt. Investeringskomitéen skal godkende enhver af EIB's finansierings- eller investeringsforanstaltninger under solvensstøttefeltet, dvs. træffe afgørelse om, hvorvidt EU-garantien skal stilles i forbindelse med finansiering af, garanti til eller investering i en fond, et special purpose vehicle, en national erhvervsfremmende bank eller et nationalt erhvervsfremmende institut eller et andet vehicle. For foranstaltninger, der skal gennemføres af EIF, høres Investeringskomitéen om de finansielle produkter, som styringsrådet og den administrerende direktør har godkendt, og på hvilke EIF vil basere de enkelte foranstaltninger. Individuelle beslutninger om valg af virksomheder med henblik på formidlet støtte vil blive truffet af fonds- eller vehicleforvalteren i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i EFSI-forordningen, og de relevante kontraktlige ordninger, der er indgået med EIB. Investeringskomitéen kan også bevare retten til at godkende underliggende delforanstaltninger i overensstemmelse med EFSI-forordningen i tilfælde af finansierings- eller investeringsforanstaltninger gennemført af EIB. Medlemsstaterne er ikke involveret i beslutningstagningen vedrørende stillelse af EU-garantien. Når Investeringsudvalget i henhold til den foreslåede InvestEU-forordning 2 har påbegyndt sin virksomhed, skal Investeringskomitéens opgaver i henhold til EFSI-forordningen udføres af førstnævnte.

I overensstemmelse med den gældende EFSI-forordning vil der ikke blive fastsat geografiske kvoter. Målet for klimaindsatsen opretholdes.

Styringsrådet skal dog for solvensstøttefeltet fastsætte specifikke grænser for den geografiske koncentration i overensstemmelse med principperne i denne forordning for henholdsvis at sikre, at størstedelen af EU-garantien under solvensstøtteinstrumentet anvendes til støtteberettigede virksomheder i de medlemsstater og sektorer, som økonomisk set er hårdest ramt af covid-19-pandemien, og at størstedelen af nævnte garanti anvendes til at støtte berettigede virksomheder i medlemsstater, hvor adgangen til statslig solvensstøtte er forholdsvis begrænset. Dette vil sikre, at EU-garantien anvendes efter behov på en fleksibel måde. Grænserne kan ajourføres over tid i lyset af covid-19-pandemiens virkninger, samtidig med at det undgås, at støtten fra instrumentet koncentreres i et begrænset antal medlemsstater.

Solvensstøtteinstrumentet vil støtte virksomheder i Unionen, som, selv om de er levedygtige, risikerer at blive udsat for solvensrisici som følge af den økonomiske krise, som covid-19-pandemien har forårsaget (undtagen dem, der anses for at have været kriseramt i statsstøttemæssig henseende 3 ved udgangen af 2019), med henblik på at bringe dem tilbage til og fremme et bæredygtigt og rentabelt spor. Yderligere kriterier vedrørende egenkapital og hybrid finansiering vil blive fastsat i investeringsretningslinjerne eller garantiaftalen. For at undgå, at virksomheder med adgang til egenkapitalfinansiering drager fordel af instrumentet, og for at sikre dettes additionalitet bør egenkapitalfinansieringen ske på forretningsmæssige vilkår eller på vilkår, der svarer til de midlertidige rammebestemmelser for statsstøtte 4 (f.eks. med hensyn til afkast og exitstrategi), samtidig med at der tages behørigt hensyn til instrumentets europæiske karakter og den uafhængige forvaltning af fonde og andre vehicles samt egenkapitalmarkedernes forskellighed i Unionen. Due diligence-undersøgelsen af fonde eller andre formidlende vehicles vil blive foretaget af EIB eller EIF i overensstemmelse med disses regler og procedurer og målene for solvensstøttefeltet, og due diligence-undersøgelsen af de underliggende virksomheder foretages af fondene eller andre vehicles.

De formidlende fonde eller vehicles etableres i Unionen. 

Sammenhæng med de gældende regler på samme område

Forslaget supplerer den investeringsstøtte og den adgang til finansiering, der er til rådighed i henhold til EFSI-forordningen og det forslag til InvestEU-forordning, som knytter sig til den flerårige finansielle ramme for 2021-2027, ved at yde støtte til virksomheder, der har en levedygtig forretningsmodel, men som kan stå over for solvensproblemer som følge af covid-19-krisen. Solvensstøtteinstrumentet gør det muligt for disse virksomheder at klare virkningerne af krisen ved hjælp af midlertidig solvensstøtte.

Solvensstøtteinstrumentet er et supplement til andre EU-programmer, som fokuserer på at afbøde virkningerne af covid-19-krisen eller genstarte økonomien, efterhånden som covid-19-krisen letter. Det supplerer navnlig den støtte til SMV'er, der vil blive ydet gennem i) genopretningsbistanden til samhørighed (REACT-EU), som også indeholder en fremrykket støtte til SMV'er, og ii) en paneuropæiske garantifond, der som reaktion på covid-19-krisen er under etablering i EIB, og som understøttes af en garanti fra medlemsstaterne. Desuden vil SMV-feltet blive styrket under InvestEU og dermed kunne yde yderligere støtte fra 2021.

Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

Solvensstøtteinstrumentet er i overensstemmelse med de relevante EU-politikker, såsom den europæiske grønne pagt, investeringsplanen for et bæredygtigt Europa og de sektorpolitikker, der vedrører investeringsstøtte.

Betingelserne for finansierings- og investeringsforanstaltningerne under solvensstøttefeltet bør være i overensstemmelse med statsstøttereglerne for at sikre lige vilkår og lette eventuelle kombinationer med støtte, der ydes direkte af medlemsstaterne. Desuden tages der behørigt hensyn til solvensstøtteinstrumentets europæiske karakter og til den uafhængige forvaltning af fonde og andre vehicles.

EU-garantien vil blive udformet, så unødig konkurrenceforvridning undgås, da den vil være begrænset til at imødegå udfordringen med at genoprette kapitalpositionen i virksomheder, som ikke var kriseramt før covid-19-udbruddet, og som står over for betydelige solvensrisici på grund af krisen. Der vil desuden blive inddraget private investorer, og der vil blive tilskyndet til oprettelse af nye fonde og vehicles. Der vil blive anlagt en forretningsmæssig synsvinkel i forbindelse med finansieringsbeslutninger, og uafhængige, kommercielt drevne fondsforvaltere vil udvælge virksomheder med tilstrækkelige afkastmuligheder.

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

Retsgrundlag

Forslaget ændrer EFSI-forordningen, så det samme retsgrundlag finder anvendelse.

Nærhedsprincippet

Forslagets mål kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan bedre nås af Unionen. Som følge af forskellene i medlemsstaternes finanspolitiske kapacitet kan målene bedre nås gennem en EU-indsats på grund af dens omfang og virkninger. Mere specifikt vil en indsats på EU-plan gøre det muligt at opveje forvridninger i det indre marked som følge af de enkelte medlemsstaters forskellige finanspolitiske kapacitet til at yde deres virksomheder statslig solvensstøtte og desuden gøre det muligt for indbyrdes forbundne forsyningskæder på det indre marked at fungere med mindre forstyrrelser, i og med at konkurser blandt levedygtige virksomheder undgås. Desuden vil den give mulighed for stordriftsfordele i forbindelse med anvendelsen af Unionens budgetgaranti sammen med EIB-Gruppens finansiering ved at udløse private investeringer i hele Unionen.

Proportionalitetsprincippet

Dette forslag går ikke videre end nødvendigt for at nå de tilsigtede mål. Det er hensigten at støtte virksomheder og projekter, der lider under de økonomiske konsekvenser af covid-19-pandemien, som berører alle medlemsstater. Gennem mobilisering af private midler til solvensstøtte sammen med offentlige midler udnyttes budgetmidlerne på en effektiv og forholdsmæssig måde.

3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

Dette forslag er en del af pakken til imødegåelse af de negative økonomiske følger af covid-19-pandemien og er en kriseforanstaltning.

Høringer af interesserede parter

På grund af det presserende behov for at udarbejde forslaget, således at Europa-Parlamentet og Rådet kan vedtage det i tide, har der ikke kunnet gennemføres en høring af de berørte parter.

Konsekvensanalyse

På grund af forslagets hastende karakter blev der ikke foretaget nogen konsekvensanalyse.

 4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

EU-garantien under EFSI-forordningen forhøjes fra 26 mia. EUR til 92,4 mia. EUR. I overensstemmelse med den anslåede risiko ved den portefølje, der skal oprettes under solvensstøttefeltet, skønnes den del af EU-garantien, der knyttes til dette tredje felt, at nødvendiggøre en tilførsel på 50 %, hvilket afspejler den øgede risiko ved de tilsigtede investeringer i den nuværende økonomiske situation. Desuden tyder den betydelige størrelse af EU-garantien og de planlagte interventionstyper også på, at der er behov for en forsigtig tilførselstilgang. Det betyder, at den yderligere tilførsel i forbindelse med den øgede EU-garanti vil være på 33,2 mia. EUR. Den samlede tilførselssats for EU-garantifonden vil derfor blive på 45,8 % af de samlede EU-garantiforpligtelser. EFSI-garantifonden bør derfor forhøjes med 33,2 mia. EUR, hvorved den når op på 42,3 mia. EUR i alt.

De yderligere midler tilvejebringes gennem en forhøjelse af lofterne under den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 og den finansiering, der sker via EU-genopretningsinstrumentet i henhold til bemyndigelse i den nye afgørelse om egne indtægter.

Der vil være behov for et særskilt beløb på 100 mio. EUR til dækning af omkostninger, som medgår til etablering og forvaltning af de strukturer (equity funds, special purpose vehicles, investeringsplatforme og andre), hvorigennem støtten under solvensstøttefeltet skal ydes, samt til rådgivningstjenester og teknisk bistand i forbindelse hermed, navnlig med henblik på at støtte den grønne og den digitale omstilling af virksomheder, der finansieres under solvensstøttefeltet.

Unionens deltagelse i en eventuel kommende kapitalforhøjelse (i en eller flere runder) af EIF kræver en finansieringsramme på op til 500 mio. EUR i den reviderede flerårige finansielle ramme for den indeværende periode. Denne vedrører Unionens andel af den indbetalte del af en kapitalforhøjelse. Unionen bør være i stand til at opretholde sin samlede andel af EIF's kapital.

Yderligere budgetoplysninger findes i finansieringsoversigten, der ledsager dette forslag.

5.ANDRE FORHOLD

Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

EIB gennemfører solvensstøtteinstrumentet direkte eller gennem EIF. Overvågnings- og rapporteringsforanstaltningerne vil blive fastlagt i garantiaftalen og vil være i overensstemmelse med de eksisterende krav. Overvågningen vil omfatte nøgleresultatindikatorer til at spore fremskridt i retning af at nå målene for solvensstøttefeltet.

Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

Redegørelsen for de konkrete bestemmelser følger de relevante kapitler i EFSI-forordningen.

Kapitel II

Der oprettes et tredje felt (solvensstøttefelt) under EFSI.

I henhold til kriterierne for anvendelse af EU-garantien under solvensstøttefeltet må de virksomheder og projekter, der kan drage fordel af EU-garantien under feltet, ikke have været kriseramt i statsstøttemæssig henseende ved udgangen af 2019, således at EU-garantien anvendes som solvensstøtte for at hjælpe dem med genopretningen efter den krise, som covid-19-pandemien har medført. Virksomhederne omfatter også special purpose vehicles, projektselskaber og offentlig-private partnerskaber.

Støtten ydes gennem investeringer eller fonde, special purpose vehicles, investeringsplatforme eller andre formidlede organer. Der tilskyndes til samarbejde med nationale erhvervsfremmende banker eller institutter.

Kapitel III og retningslinjerne for investeringer (bilag II)

For at være berettiget til at modtage solvensstøtte skal virksomhederne være etableret og drives i Unionen.

Både EIB og EIF forventes at kunne gennemføre foranstaltninger under solvensstøttefeltet.

EFSI's generelle mål suppleres af en henvisning til den europæiske grønne pagt og strategien "Europas digitale fremtid i støbeskeen" og behovet for at undgå regionale forskelle som følge af asymmetrisk genopretning efter covid-19-pandemien.

Styringsrådet fastsætter eventuelle nødvendige krav vedrørende kontrol af formidlere (fonde, special purpose vehicles og andre) i lyset af gældende retsprincipper og sikkerhedshensyn.

Støtten kan kanaliseres gennem forskellige instrumenter og produkter, herunder gennem nationale erhvervsfremmende institutter og banker i overensstemmelse med de gældende statsstøtteregler og internationale regler.

EU-garantien under solvensstøttefeltet beløber sig til 66,4 mia. EUR. Dens indførelse bringer den samlede EU-garanti op på maksimalt 92,4 mia. EUR. Den tilsvarende tilførsel (ved en tilførselssats på 50 % for så vidt angår forhøjelsen af EU-garantien) beløber sig til 33,2 mia. EUR, hvorved EFSI-garantifonden bringes op på i alt 42,3 mia. EUR. Den samlede tilførselssats justeres derfor til 45,8 %.

Investeringsperioden i relation til solvensstøttefeltet løber som hovedregel frem til udgangen af 2024, når der henses til Investeringskomitéens og EIB/EIF's styrende organers godkendelse og frem til udgangen af 2026, når der henses til foranstaltningernes undertegnelse. Dog skal 60 % af finansierings- og investeringsforanstaltningerne allerede være godkendt ved udgangen af 2022.

Investeringskomitéen godkender anvendelsen af EU-garantien under solvensstøttefeltet, således som det i øjeblikket er tilfældet for de to andre felter. For så vidt angår foranstaltninger, der gennemføres af EIF, høres Investeringskomitéen om de finansielle produkter. Når Investeringsudvalget i henhold til den foreslåede InvestEU-forordning er på plads, vil det også være ansvarligt for at stille EU-garantien under solvensstøttefeltet for at undgå overlappende strukturer.

Målet er at mobilisere op til 300 mia. EUR i realøkonomien under solvensstøttefeltet.

Der er afsat et særskilt beløb på 100 mio. EUR til dækning af omkostninger, rådgivningstjenester og teknisk bistand i forbindelse med oprettelse og forvaltning af fonde, special purpose vehicles, investeringsplatforme og andre vehicles med henblik på solvensstøtteinstrumentet. Det skal også støtte den grønne og den digitale omstilling af virksomheder, der finansieres under solvensstøttefeltet.

Kommissionen vil forvalte denne støtte. Den kan også overdrage opgaver til Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning (EIAH), hvis det er relevant.

Bilag II indeholder flere tekniske oplysninger om de instrumenter og produkter, der skal anvendes, og om finansieringsstrukturerne under solvensstøttefeltet og henviser til styringsrådets fastsættelse af specifikke grænser for den geografiske koncentration.

Kapitel IIIa

Dette kapitel omhandler Unionens deltagelse i (en) kommende kapitalforhøjelse (r) i EIF.

Kapitel IV

Der vil blive ydet teknisk bistand og rådgivning fra Kommissionen eller EIAH for at støtte medlemsstaterne i at etablere fonde, special purpose vehicles eller andre vehicles, der opfylder kravene i EU-garantien, navnlig til medlemsstater med mindre udviklede markeder for egenkapital. Denne støtte kan også dække omkostninger til oprettelse og forvaltning af fonde eller andre vehicles.

Kapitel VI

Der skal fastsættes særlige rapporteringskrav vedrørende finansierings- og investeringsforanstaltninger under solvensstøttefeltet i garantiaftalen med EIB.

Kapitel VIII

For at sikre, at solvensstøtteinstrumentet hurtigt bliver operationelt, kan EIB foreslå Investeringskomitéen, at EU-garantien under solvensstøttefeltet stilles i forbindelse med garantier eller finansiering ydet i perioden mellem Kommissionens vedtagelse af dette lovgivningsforslag og undertegnelsen af den ændrede garantiaftale mellem Kommissionen og EIB. For at kvalificere hertil skal de relevante garantier eller den relevante finansiering opfylde kriterierne i solvensstøttefeltet. EIB forelægger et sådant forslag, når den ændrede EFSI-forordning er trådt i kraft.

2020/0106 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om ændring af forordning (EU) 2015/1017 for så vidt angår oprettelse af et solvensstøtteinstrument

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 172 og 173, artikel 175, stk. 3, og artikel 182, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 5 ,

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget 6 ,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Kommissionens skøn på baggrund af data på virksomhedsniveau tyder på, at det behov for egenkapitaltilførsel, der er opstået som følge af covid-19-pandemien, kan være i størrelsesordenen 720 mia. EUR i 2020. Beløbet kan blive væsentligt højere, hvis nedlukningsforanstaltningerne varer længere end antaget på nuværende tidspunkt eller må genindføres på grund af en genopblussen af smitten. Hvis der ikke gøres noget ved denne kapitalknaphed, kan den betyde en længere periode med lavere investeringer og højere arbejdsløshed. Virkningen af kapitalknapheden vil være ujævnt fordelt på tværs af sektorer og medlemsstater, hvilket vil føre til forskelle i det indre marked. Dette forværres af, at medlemsstaternes muligheder for at yde statsstøtte varierer meget.

(2)I overensstemmelse med forordning [EU-genopretningsinstrument] og inden for rammerne af de midler, der er afsat heri, bør der gennemføres genopretnings- og resiliensforanstaltninger under EFSI's solvensstøttefelt for at imødegå den hidtil usete virkning af covid-19-krisen. Sådanne supplerende midler bør anvendes på en sådan måde, at fristerne i forordning [EU-genopretningsinstrument] overholdes.   

(3)For at imødegå de alvorlige økonomiske følger af covid-19-pandemien i Unionen bør virksomheder, der er kommet i vanskeligheder på grund af den økonomiske krise, som pandemien har medført, og som ikke kan opnå tilstrækkelig støtte gennem markedsfinansiering eller foranstaltninger truffet af medlemsstaterne, hurtigst muligt have adgang til en solvensstøttefacilitet under et solvensstøtteinstrument, som bør tilføjes som et tredje felt under EFSI.

(4)Virksomheder, der modtager støtte under solvensstøtteinstrumentet, bør være etableret og drives i Unionen, dvs. at de bør have deres hjemsted i en medlemsstat og være aktive i Unionen i den forstand, at de her har betydelige aktiviteter med hensyn til personale, fremstilling, forskning og udvikling eller andre forretningsaktiviteter. De bør udøve virksomhed i overensstemmelse med målene i denne forordning. De bør have en levedygtig forretningsmodel og ikke have været kriseramt i statsstøttemæssig henseende 7 allerede ved udgangen af 2019. Støtten bør målrettes mod støtteberettigede virksomheder i de medlemsstater og sektorer, der er hårdest ramt af covid-19-krisen, og/eller hvor adgangen til statslig solvensstøtte er mere begrænset.

(5)EU-garantien til Den Europæiske Investeringsbank (EIB) bør forhøjes med 66 436 320 000 EUR for at skabe det tredje felt under EFSI — solvensstøttefeltet — under hvilket der bør ydes solvensstøtte.

(6)Tilførslen til EU-garantien bør øges tilsvarende. I betragtning af den høje risiko ved investerings- og finansieringsforanstaltningerne under solvensstøttefeltet bør den samlede EFSI-tilførselssats justeres til 45,8 %.

(7)Det EU-garantibeløb, der er til rådighed under solvensstøttefeltet, forventes at mobilisere op til 300 000 000 000 EUR i investeringer i realøkonomien.

(8)Støtteformerne bør være fleksible i betragtning af behovet for forskellige løsninger i de forskellige medlemsstater. De bør bl.a. omfatte EIB-Gruppens finansiering af, garanti til eller investering i eksisterende uafhængigt forvaltede fonde eller special purpose vehicles, som igen investerer i støtteberettigede virksomheder. Desuden kan støtten kanaliseres gennem nyoprettede uafhængigt forvaltede fonde, herunder gennem "first-time teams" eller special purpose vehicles, der er specielt oprettet enten på europæisk, regionalt eller nationalt plan for at drage fordel af EU-garantien i forbindelse med investering i støtteberettigede virksomheder. EU-garantien kan også anvendes til at garantere eller finansiere en national erhvervsfremmende banks eller et nationalt erhvervsfremmende instituts intervention i overensstemmelse med statsstøttereglerne sammen med private investorer til gavn for støtteberettigede virksomheder. Unødig konkurrenceforvridning i det indre marked bør undgås.

(9)Equity funds, special purpose vehicles, investeringsplatforme og nationale erhvervsfremmende banker og institutter bør stille egenkapital eller kvasiegenkapital (f.eks. hybrid gæld, præferenceaktier eller konvertible obligationer) til rådighed for støtteberettigede virksomheder, dog med undtagelse af enheder, som sigter mod buy-out med henblik på selskabstømning (eller en erstatningskapital, der er beregnet til selskabstømning).

(10)Finansierings- og investeringsforanstaltningerne bør være i overensstemmelse med Unionens nuværende politiske prioriteter, f.eks. den europæiske grønne pagt og strategien "Europas digitale fremtid i støbeskeen". Der bør desuden sigtes mod støtte til grænseoverskridende aktiviteter.

(11)Der bør træffes afgørelse om finansierings- og investeringsforanstaltninger under solvensstøttefeltet inden udgangen af 2024 og om mindst 60 % af finansierings- og investeringsforanstaltningerne inden udgangen af 2022 for at give mulighed for en hurtig reaktion på den økonomiske krise, som covid-19-pandemien har forårsaget.

(12)For at kunne kanalisere støtte til den europæiske økonomi gennem Den Europæiske Investeringsfond (EIF) bør Kommissionen kunne deltage i en eller flere mulige kapitalforhøjelser i EIF med henblik på fortsat at kunne støtte den europæiske økonomi og genopretning. Unionen bør være i stand til at opretholde sin samlede andel af EIF's kapital. Der bør afsættes en tilstrækkelig finansieringsramme hertil i den reviderede flerårige finansielle ramme for indeværende periode.

(13)Der bør fastsættes et beløb på 100 000 000 EUR, som skal dække støtte til oprettelse og forvaltning af investeringsfonde, special purpose vehicles og investeringsplatforme i medlemsstaterne, navnlig i medlemsstater med mindre udviklede markeder for equity funds, samt støtte til den grønne og den digitale omstilling af virksomheder, der finansieres under solvensstøttefeltet.

(14)Investeringsudvalget i henhold til InvestEU-forordningen bør også være ansvarligt for at stille EU-garantien i henhold til nærværende forordning, når det er oprettet.

(15)I artikel 137, stk. 2, i aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab fastsættes det, at Det Forenede Kongerige og projekter i Det Forenede Kongerige kun er støtteberettigede til finansielle transaktioner med sikkerhedsstillelse over Unionens budget inden for rammerne af EFSI, forudsat at disse blev godkendt af de enheder og organer, herunder EIB og Den Europæiske Investeringsfond ("EIF"), eller af personer, der har fået overdraget gennemførelsen af en del af disse foranstaltninger, inden datoen for udtrædelsesaftales ikrafttræden. Yderligere begrænser udtrædelsesaftalens artikel 143, stk. 1, Det Forenede Kongeriges hæftelse for sin andel af Unionens eventualforpligtelser til sådanne eventualforpligtelser som følge af finansielle transaktioner, som er vedtaget af Unionen inden datoen for udtrædelsesaftalens ikrafttræden. Unionens eventualforpligtelser i henhold til denne forordning ligger efter datoen for Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen. Denne forordning bør derfor ikke finde anvendelse på og i Det Forenede Kongerige.

(16)Horisontale finansielle regler, der vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet med hjemmel i artikel 322 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), finder anvendelse på denne forordning. Disse regler er fastlagt i finansforordningen og regulerer navnlig proceduren for opstilling og gennemførelse af budgettet ved hjælp af tilskud, offentlige indkøb, priser og indirekte gennemførelse og sikrer kontrol med de finansielle aktørers ansvar. Regler, der vedtages med hjemmel i artikel 322 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, vedrører også beskyttelsen af Unionens budget i tilfælde af generaliserede mangler i medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet, idet overholdelsen heraf er en væsentlig forudsætning for en sund økonomisk forvaltning og en effektiv EU-finansiering.

(17)Forordning (EU) 2015/1017 bør derfor ændres —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Forordning (EU) 2015/1017 ændres således:

(1)I artikel 2 tilføjes som nr. 9):

"9)    "virksomheder": med henblik på solvensstøttefeltet, virksomheder, projektselskaber, offentlig-private partnerskaber og andre juridiske strukturer."

(2)I artikel 3 tilføjes som litra c):

"c)    solvensen i virksomheder, der er etableret i en medlemsstat, og som drives i Unionen."

(3)Artikel 4, stk. 2, litra a), nr. iv), affattes således:

"prisfastsættelsen for foranstaltninger under EU-garantien, som skal være i overensstemmelse med EIB's prispolitik; for solvensstøttefeltet kan der aftales andre ordninger"

(4)I artikel 5, stk. 1, sidste afsnit, tilføjes følgende led:

"— støtte til fonde, special purpose vehicles, investeringsplatforme eller andre ordninger under solvensstøttefeltet."

(5)I artikel 6, stk. 1, litra a), tilføjes følgende afsnit:

"Støtte under solvensstøttefeltet ydes dog kun, hvis den er til fordel for virksomheder, som ikke var kriseramt i statsstøttemæssig henseende 8 allerede ved udgangen af 2019, men som siden da har stået over for betydelige solvensrisici som følge af den krise, som covid-19-pandemien har forårsaget"

(6)I artikel 6 tilføjes som stk. 3:

"3.    Uanset stk. 2 kan de finansielle formidleres delforanstaltninger begrænses til en minimumstørrelse i forbindelse med finansierings- og investeringsforanstaltninger under solvensstøttefeltet."

(7)I artikel 7, stk. 2, tilføjes som litra e):

"de retningslinjer, der er omhandlet i bilag II, punkt 6, litra d)."

(8)I artikel 8 tilføjes som stk. 3:

"Uanset stk. 1 kan kun virksomheder, der er etableret i en medlemsstat og drives i Unionen, støttes gennem finansierings- og investeringsforanstaltningerne under solvensstøttefeltet."

(9)I artikel 9, stk. 2, første afsnit, tilføjes som andet punktum:

"EU-garantien stilles også for finansierings- og investeringsforanstaltninger, der gennemføres af EIF under solvensstøttefeltet."

(10)Artikel 9, stk. 2, tredje afsnit, første punktum, affattes således:

"De pågældende foranstaltninger skal stemme overens med Unionens politikker, herunder den europæiske grønne pagt 9 og strategien "Europas digitale fremtid i støbeskeen" 10 , og støtte en inklusiv og symmetrisk genopretning efter covid-19-pandemien samt et eller flere af følgende generelle mål:"

(11)I artikel 9, stk. 2, tredje afsnit, tilføjes som litra j):

"j)    solvensstøtte under solvensstøttefeltet til virksomheder som omhandlet i artikel 3, litra c), der støtter et eller flere af de mål, der er omhandlet i dette stykke."

(12)I artikel 9, stk. 2, udgår sidste afsnit, og følgende nye stk. 2a indsættes:

"Samtidig med at EFSI's efterspørgselsbaserede karakter anerkendes, skal EIB:

(a)sigte mod, at mindst 40 % af EFSI-finansieringen under infrastruktur- og innovationsfeltet går til projektelementer, der bidrager til klimaindsatsen i henhold til forpligtelserne indgået på den 21. partskonference under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (COP21). EFSI-finansiering til SMV'er og små midcapselskaber medregnes ikke heri. EIB anvender sin internationalt anerkendte metodologi til at identificere disse klimahandlingsprojektkomponenter eller -omkostningsandele

(b)sikre, at størstedelen af EFSI-finansieringen under solvensstøttefeltet går til støtteberettigede virksomheder i de medlemsstater og sektorer, der er økonomisk hårdest ramt af covid-19-pandemien

(c)sikre, at størstedelen af EFSI-finansieringen under solvensstøttefeltet går til støtteberettigede virksomheder i de medlemsstater og sektorer, hvor adgangen til statslig solvensstøtte er mere begrænset.

Styringsrådet opstiller om nødvendigt nærmere retningslinjer vedrørende litra a)-c)."

(13)Artikel 9, stk. 3, litra a) og b), affattes således:

"a)    31. december 2020 for EIB-foranstaltninger under infrastruktur- og innovationsfeltet, for hvilke en kontrakt mellem EIB og modtageren eller den finansielle formidler er undertegnet senest den 31. december 2022

b)    31. december 2020 for EIB-foranstaltninger under SMV-feltet, for hvilke en kontrakt mellem EIB og modtageren eller den finansielle formidler er undertegnet senest den 31. december 2022"

(14)I artikel 9, stk. 3, tilføjes som litra c):

"c)    31. december 2024 for EIB- eller EIF-foranstaltninger omfattet af EU-garantien under solvensstøttefeltet som omhandlet i artikel 11, stk. 1, tredje afsnit. Kontrakter mellem EIB eller EIF og støttemodtageren eller den finansielle formidler vedrørende disse foranstaltninger skal være godkendt af EIB's eller EIF's styrende organer senest den 31. december 2026, jf. artikel 4, stk. 6, i forordning [EU-genopretningsinstrument]."

(15)Artikel 10, stk. 2, litra b) og c), affattes således:

"b)    EIB-finansiering eller garantier til EIF med henblik på dennes ydelse af lån, garantier, kontragarantier, andre former for kreditfaciliteter, kapitalmarkedsinstrumenter samt indskud af egenkapital eller kvasiegenkapital, herunder til fordel for nationale erhvervsfremmende banker eller institutter, investeringsplatforme, fonde eller special purpose vehicles.

c)    EIB-garantier til nationale erhvervsfremmende banker eller institutter, investeringsplatforme, fonde eller special purpose vehicles i henhold til en kontragaranti fra EU-garantien."

(16)I artikel 10, stk. 2, tilføjes som tredje afsnit:

"De støtteberettigede instrumenter under solvensstøttefeltet skal resultere i tilførsel af egenkapital eller kvasiegenkapital til de i artikel 3, litra c), omhandlede virksomheder. Hybride instrumenter kan anvendes i overensstemmelse med bilag II, hvis sådanne instrumenter opfylder formålet med feltet."

(17)I artikel 10, stk. 4, tilføjes som andet punktum:

"Under solvensstøttefeltet kan EIF stille en garanti til fonde og special purpose vehicles."

(18)I artikel 10 tilføjes som stk. 5:

"Formidlerne under solvensstøttefeltet etableres i en medlemsstat og drives i Unionen. Styringsrådet fastsætter eventuelle nødvendige krav vedrørende kontrol af formidlere (fonde, special purpose vehicles og andre) i lyset af gældende retsprincipper og sikkerhedshensyn."

(19)Artikel 11, stk. 1, affattes således:

"1.    EU-garantien må ikke på noget tidspunkt overstige 92 436 320 000 EUR, hvoraf en del kan afsættes til EIB-finansiering eller til garantier til EIF, jf. stk. 3, eller under solvensstøttefeltet.

Der afsættes et beløb på op til 66 436 320 000 EUR af EU-garantien til foranstaltninger under solvensstøttefeltet.

Et beløb på op til 56 476 320 000 EUR af det i andet afsnit omhandlede beløb afsættes til gennemførelsesforanstaltninger som omhandlet i artikel 2 i forordning [EU-genopretningsinstrument] og stilles først til rådighed fra den dato, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 4, stk. 3.

De samlede nettobetalinger fra Unionens almindelige budget til EU-garantien må ikke overstige 92 436 320 000 EUR og ikke overstige 26 000 000 000 EUR inden [datoen for nærværende forordnings ikrafttræden]."

(20)Artikel 11, stk. 3, første punktum, affattes således:

"3.    Når EIB yder finansiering eller garantier under SMV-feltet til EIF til gennemførelse af EIB-finansierings- og investeringsforanstaltninger, yder EU-garantien fuld garanti for denne finansiering eller disse garantier op til et indledende beløb på 6 500 000 0000 EUR, forudsat at et finansierings- eller garantibeløb på mindst 4 000 000 000 EUR gradvist ydes af EIB uden dækning fra EU-garantien."

(21)Artikel 11, stk. 6, andet afsnit, affattes således:

"EU-garantien dækker også de beløb, der er omhandlet i artikel 9, stk. 6, andet, tredje og fjerde afsnit."

(22)Artikel 12 ændres således:

(a)I stk. 2 tilføjes som litra e):

"e)    et beløb på 28 238 160 000 EUR af det beløb, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra c), nr. ii), i forordning [EU-genopretningsinstrument]."

(b)I stk. 3 indsættes som andet afsnit:

"De i denne artikels stk. 2, litra e), omhandlede midler i garantifonden er eksterne formålsbestemte indtægter som omhandlet i finansforordningens artikel 21, stk. 5."

(c) Stk. 5 affattes således:

"5.    De i stk. 2, litra a)-d), omhandlede midler i garantifonden samt de i stk. 2, litra e), omhandlede midler anvendes på en måde, der sikrer, at de når op på et passende niveau ("målbeløb"), som afspejler de samlede EU-garantiforpligtelser. Målbeløbet fastsættes til 45,8 % af de samlede EU-garantiforpligtelser."

(d)Stk. 7 affattes således:

"7.    Fra den 1. januar 2028 fremlægger Kommissionen, hvis garantifondens midler som følge af træk på EU-garantien formindskes til under 50 % af målbeløbet eller ifølge en risikovurdering foretaget af Kommissionen vil kunne falde til under dette niveau inden for et år, en rapport om de eventuelle ekstraordinære foranstaltninger, der kan være nødvendige."

(e)Stk. 10 affattes således:

"10.    Såfremt EU-garantien genetableres fuldstændigt til et beløb på 92 436 320 000 EUR, indbetales ethvert beløb i garantifonden, der ligger ud over målbeløbet, til Unionens almindelige budget."

(23)Artikel 13, stk. 2, affattes således:

"Om nødvendigt kan betalingsbevillinger opføres på Unionens almindelige budget efter 2020 og til og med regnskabsåret 2027 for at opfylde de forpligtelser, der følger af artikel 12, stk. 5."

(24)Som kapitel IIIa indsættes:

"Artikel 13a

Deltagelse i en kapitalforhøjelse i Den Europæiske Investeringsfond

Unionen tegner andele i kommende kapitalforøgelser i Den Europæiske Investeringsfond, således at dens kapitalandel forbliver på det nuværende niveau. Tegning af andele og betaling af op til 500 000 000 EUR af den indbetalte kapitalandel skal ske på vilkår og betingelser, der godkendes af fondens generalforsamling."

(25)Artikel 14 ændres således:

a) I stk. 2, indsættes som litra i):

"i) at yde støtte til finansierings- og investeringsforanstaltninger under solvensstøttefeltet."

b) Stk. 3 affattes således:

"EIAH's tjenester stilles til rådighed for offentlige og private projektpromotorer, herunder nationale erhvervsfremmende banker eller institutter, investeringsplatforme, fonde, special purpose vehicles samt regionale og lokale offentlige enheder."

(26)Som artikel 14a indsættes:

"Artikel 14a

Finansiering af rådgivningstjenester og teknisk bistand

Der stilles et beløb på op til 100 000 000 EUR til rådighed til dækning af omkostninger, rådgivningstjenester samt teknisk og administrativ bistand til etablering og forvaltning af fonde, special purpose vehicles, investeringsplatforme og andre vehicles med henblik på solvensstøttefeltet, herunder til støtte som omhandlet i artikel 14, stk. 2, litra i ), og som særligt er rettet mod medlemsstater med mindre udviklede markeder for egenkapital. Den tekniske bistand skal også ydes i form af støtte til den grønne og den digitale omstilling af virksomheder, der finansieres under dette felt.

Kommissionen gennemfører beløbet ved direkte eller indirekte forvaltning som omhandlet i finansforordningens artikel 62, stk. 1, litra a) og c).

Et beløb på 80 000 000 EUR af det i første afsnit omhandlede beløb er eksterne formålsbestemte indtægter som omhandlet i finansforordningens artikel 21, stk. 5 og er omfattet af artikel 4, stk. 4 og 8, i forordning [EU-genopretningsinstrument]."

(27)I artikel 16, stk. 2, tilføjes som andet afsnit:

"Der aflægges særskilt rapport om foranstaltninger under solvensstøttefeltet, alt efter hvad der er hensigtsmæssigt, og som fastsat i garantiaftalen."

(28)I artikel 16, stk. 3, tilføjes som andet afsnit:

"Årsregnskab for EU-garantien udarbejdet i overensstemmelse med regnskabsreglerne som vedtaget af Kommissionens regnskabsfører, jf. artikel 80 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget. De ureviderede regnskaber og alle oplysninger, der er nødvendige for udarbejdelsen af Unionens regnskaber, stilles til rådighed af EIB-Gruppen senest den 15. februar i det følgende regnskabsår og reviderede regnskaber senest den 31. marts i det følgende regnskabsår."

(29)Artikel 18, stk. 3, første punktum, affattes således:

"3.    Senest den 30. juni 2018, den 30. december 2021 og derefter hvert tredje år"

(30)I Artikel 24 tilføjes som stk. 3 og stk. 4:

"3.    EIB kan efter denne forordnings ikrafttræden forelægge investeringskomitéen de finansierings- og investeringsforanstaltninger, der er godkendt af dens styrende organer i perioden fra vedtagelsen af Kommissionens forslag om ændring af forordning (EU) 2015/2017 til undertegnelsen af den ændrede garantiaftale, der følger af den ændrede forordning, hvis foranstaltningerne opfylder kravene til støtte under solvensstøtteinstrumentet. Foranstaltninger, der skal forelægges investeringskomitéen, må ikke tidligere have været omfattet af støtte fra EU-garantien.

4.    Når Investeringsudvalget i henhold til InvestEU-forordningen har påbegyndt sin virksomhed, vil det også være ansvarligt for at stille EU-garantien i henhold til nærværende forordning."

(31)Bilag II til forordning (EU) 2015/1017 ændres således:

(1)Punkt 1, tredje afsnit, affattes således:

"Investeringsretningslinjerne gælder kun for EFSI-foranstaltninger vedrørende de låne- og egenkapitalinstrumenter, der er omhandlet i denne forordnings artikel 10, stk. 2, litra a), og for EFSI-foranstaltninger under solvensstøttefeltet, der er omhandlet i artikel 10, stk. 2, litra b) og c). Retningslinjerne finder derfor ikke anvendelse på andre EFSI-foranstaltninger vedrørende de instrumenter omhandlet i artikel 10, stk. 2, litra b), end dem, der støttes under solvensstøttefeltet."

(2)Punkt 2 ændres således:

a)Litra b), første afsnit, affattes således:

"b) EU-garantien ydes til direkte eller indirekte at støtte finansiering af nye foranstaltninger. På infrastrukturområdet bør greenfieldinvesteringer (skabelse af nye aktiver) fremmes. Brownfieldinvesteringer (udvidelse og modernisering af eksisterende aktiver) kan også støttes. Under solvensstøttefeltet skal finansieringen tage sigte på at forbedre virksomhedernes egenkapitalgrundlag og deres solvens. Vilkårene for finansieringen bør undgå at forvride konkurrencen mellem virksomhederne. EU-garantien bør som hovedregel ikke ydes til støtte af refinansieringsforanstaltninger (f.eks. til erstatning af eksisterende låneaftaler eller andre former for finansiel støtte til projekter, som allerede er delvist eller helt realiserede), undtagen under solvensstøttefeltet eller i tilfælde af ekstraordinære og velbegrundede omstændigheder, hvor det påvises, at en sådan transaktion vil muliggøre en ny investering, som er på et beløb af mindst tilsvarende størrelse som transaktionsbeløbet, og som opfylder støtteberettigelseskriterierne og de generelle mål fastsat i henholdsvis artikel 6 og artikel 9, stk. 2."

b)Litra c) affattes således:

"c) EU-garantien skal støtte en bred vifte af produkter for at muliggøre, at EFSI tilpasses til markedets behov, samtidig med at privat investering i projekter fremmes, og privat markedsfinansiering ikke fortrænges. I denne sammenhæng forventes EIB at tilvejebringe finansiering under EFSI med henblik på at nå et samlet mål på mindst 500 000 000 000 EUR i offentlige eller private investeringer under infrastruktur- og innovationsfeltet og SMV-feltet samlet set, herunder finansiering mobiliseret via EIF under EFSI-foranstaltninger vedrørende de i artikel 10, stk. 2, litra b), omhandlede instrumenter, nationale erhvervsfremmende banker eller institutter og via lettere adgang til finansiering for enheder med op til 3 000 ansatte. De støtteberettigede produkter omfatter bl.a. 11 ydelse af lån, garantier/kontragarantier, mezzaninfinansiering og efterstillet finansiering, kapitalmarkedsinstrumenter, herunder kreditfaciliteter, samt indskud af egenkapital eller kvasiegenkapital, herunder gennem nationale erhvervsfremmende banker eller institutter, investeringsplatforme, fonde eller special purpose vehicles. I denne sammenhæng skal EIB have mulighed for at strukturere hensigtsmæssige porteføljer for at gøre det muligt for en bred vifte af investorer at investere i EFSI-projekter. Under solvensstøttefeltet består de støtteberettigede produkter af dem, der fører til investeringer, formidlet egenkapital eller kvasiegenkapital til virksomheder og projekter, men udelukker enheder, som sigter mod buy-out med henblik på selskabstømning (eller en erstatningskapital, der er beregnet til selskabstømning). Det forventes, at EIB og EIF tilvejebringer finansiering med henblik på at nå et mål på op til 300 000 000 000 EUR i investeringer under solvensstøttefeltet."

c)Litra d), første punktum, affattes således:

"d) Nationale erhvervsfremmende banker eller institutter, investeringsplatforme, fonde og special purpose vehicles skal være berettigede til dækning fra EIB-garantien i forbindelse med en kontragaranti fra EU-garantien i overensstemmelse med artikel 10, stk. 2, litra c)."

(3)I punkt 6 tilføjes som litra d):

"d) Solvensstøttefelt

EU-garantien kan anvendes til at støtte EIB's eller EIF's finansiering og garantier til eller investeringer i fonde, special purpose vehicles eller andre investeringsplatforme, herunder gennem nationale erhvervsfremmende banker eller institutter eller andre relevante ordninger, der foretager egenkapital- og egenkapitallignende investeringer i virksomheder.

Solvensstøttefeltet skal navnlig rettes mod fonde, special purpose vehicles eller investeringsplatforme med fokus på virksomheder, der beskæftiger sig med grænseoverskridende aktiviteter i Unionen, og/eller virksomheder med et stort potentiale for grøn eller digital omstilling.

De pågældende fonde, special purpose vehicles eller investeringsplatforme tilvejebringer finansiering på forretningsmæssige vilkår eller på betingelser, der er forenelige med de midlertidige rammebestemmelser for statsstøtte 12 , samtidig med at der tages behørigt hensyn til solvensstøtteinstrumentets europæiske karakter og til den uafhængige forvaltning af fonde og andre vehicles.

De pågældende fonde, special purpose vehicles og investeringsplatforme skal have en forretningsmæssig forvaltning, som træffer investeringsbeslutninger, eller en uafhængig forvaltning uden forbindelse til investorer.

De virksomheder, som er målet for fonde, special purpose vehicles eller investeringsplatforme, opfordres så vidt muligt til at respektere minimumsstandarder på højt niveau for sociale og miljømæssige beskyttelsesforanstaltninger i overensstemmelse med styringsrådets retningslinjer. Sådanne retningslinjer bør omfatte passende bestemmelser til at undgå unødige administrative byrder under hensyntagen til virksomhedernes størrelse og med lempeligere bestemmelser for SMV'er. Virksomheder med en vis grad af eksponering mod en på forhånd fastlagt liste over miljøskadelige aktiviteter, navnlig de sektorer, der er omfattet af EU's emissionshandelssystem (EU ETS), tilskyndes til i fremtiden at indføre planer for grøn omstilling. Virksomheder tilskyndes også til at gå videre med deres digitale omstilling. Der skal være teknisk bistand til rådighed for virksomhederne med henblik på disse omstillinger.

Foranstaltningerne under dette felt gennemføres i overensstemmelse med EIB's eller EIF's interne regler og procedurer. Alle relevante oplysninger til vurdering af foranstaltningen stilles til rådighed for medlemmerne af styringsrådet og investeringskomitéen.

EIB's eller EIF's garantier og investeringer prissættes i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, litra a), nr. iv) eller v)."

(4)Punkt 8, litra b), affattes således:

"b) Geografisk koncentration

EFSI-støttede foranstaltninger må ikke være koncentreret i et bestemt område ved udgangen af den pågældende investeringsperiode. Med henblik herpå vedtager styringsrådet vejledende retningslinjer for geografisk diversificering og koncentration. Styringsrådet kan beslutte at ændre disse vejledende grænser efter høring af investeringskomitéen.

Styringsrådet fastsætter specifikke grænser for diversificering og koncentration under solvensstøttefeltet for at sikre, at kravene i artikel 9, stk. 2a, litra b) og c), opfyldes, samtidig med at overdreven koncentration i et begrænset antal medlemsstater undgås. Styringsrådet skal regelmæssigt gøre status over de økonomiske konsekvenser af covid-19-pandemien for medlemsstater og sektorer. Styringsrådet kan på grundlag heraf beslutte at ændre disse grænser efter høring af investeringskomitéen.

Styringsrådet skal afgive en skriftlig redegørelse for sine beslutninger vedrørende de vejledende grænser samt de specifikke grænser under solvensstøttefeltet til Europa-Parlamentet og Rådet. EFSI bør sigte mod at dække samtlige medlemsstater."

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

På Europa-Parlamentets vegne    På Rådets vegne

Formand    Formand

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2015/1017 for så vidt angår oprettelse af et Solvensstøtteinstrument

1.2.Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen 13  

Politikområde: Økonomi og finans

ABB-aktivitet: Finansielle transaktioner og instrumenter

For en nærmere redegørelse for ABB-aktiviteterne henvises til afsnit 1.4.2.

1.3.Forslagets/initiativets art

 Forslaget/initiativet vedrører en ny foranstaltning 

 Forslaget/initiativet vedrører en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning 14  

X Forslaget/initiativet vedrører en forlængelse af en eksisterende foranstaltning 

 Forslaget/initiativet vedrører en omlægning af en foranstaltning til en ny foranstaltning 

1.4.Mål

1.4.1.Det eller de af Kommissionens flerårige strategiske mål, som forslaget/initiativet vedrører

Støtte til vækstfremmende investeringer og solvensstøtte i overensstemmelse med EU-politikker såsom den europæiske grønne pagt, investeringsplanen for et bæredygtigt Europa og de sektorpolitikker, der vedrører investeringsstøtte.

1.4.2.Specifikke mål og berørte ABM/ABB-aktiviteter

Specifik målsætning nr. 1: At øge volumen af Den Europæiske Investeringsbank-Gruppes (EIB-Gruppens) finansierings- og investeringsforanstaltninger på de prioriterede områder

Specifik målsætning nr. 2: Yde rådgivningsstøtte til identificering, forberedelse og udvikling af investeringsprojekter til offentlige og private modparter eller til at støtte oprettelsen og forvaltningen af fonde og andre vehicles med henblik på solvensstøtteinstrumentet

Berørte ABM/ABB-aktiviteter

ECFIN: Finansielle transaktioner og instrumenter

1.4.3.Forventede resultater og virkninger

Forslaget forventes at mobilisere investeringer for 300 000 000 000 EUR i realøkonomien ved at støtte virksomheder, der står over for økonomiske vanskeligheder på grund af den krise, som covid-19-pandemien har forårsaget i Unionen.

1.4.4.Virknings- og resultatindikatorer

Opfyldelsen af forslagets mål vil blive overvåget ved hjælp af nøgleresultatindikatorer og centrale overvågningsindikatorer i overensstemmelse med eksisterende ordninger vedrørende infrastruktur- og innovationsfeltet og SMV-feltet under EFSI-forordningen. Der vil blive fastsat specifikke indikatorer for solvensstøttefeltet, hvor det er relevant.

1.5.Forslagets/initiativets begrundelse

1.5.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt

Kommissionen foreslår at styrke sit forslag til den flerårige finansielle ramme for at imødegå de negative økonomiske konsekvenser af covid-19-pandemien for virksomheder og projekter i Unionen. Mange af dem står allerede over for solvensproblemer på grund af krisen, og problemerne vil blive forstærket som følge af den fortsatte nedlukning og distanceringsreglernes fortsatte påvirkning af forretningsaktiviteterne i mange sektorer. Problemerne kan vare ved - også efter nedlukningen.

De virksomheder, der skal støttes, er dem, som før krisen havde en levedygtig forretningsmodel, men hvis solvens som følge af covid-19-krisen er indsnævret. Formålet er at hjælpe dem med at klare denne vanskelige periode, så de kan være med til at gennemføre genopretningen, når den tid kommer.

1.5.2.Merværdien ved en indsats fra EU's side

Forslaget har til formål at opveje de forventede forvridninger i det indre marked, da adgangen til solvensstøtteforanstaltninger for virksomhederne kan variere betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat og føre til ulige konkurrencevilkår.

1.5.3.Erfaringer fra lignende foranstaltninger

Det foreslås at udnytte budgetmidler ved at stille en EU-garanti for også at tiltrække privat finansiering til støtte for virksomheder i Unionen, hvilket allerede er sket med succes under EFSI-forordningen.

1.5.4.Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning

Forslaget er i overensstemmelse med de relevante EU-politikker, såsom den europæiske grønne pagt, investeringsplanen for et bæredygtigt Europa og de sektorpolitikker, der vedrører investeringsstøtte.

Solvensstøtteinstrumentet er et supplement til andre EU-programmer, som fokuserer på at afbøde virkningerne af covid-19-krisen eller genstarte økonomien, efterhånden som covid-19-krisen letter. Det supplerer navnlig den støtte til SMV'er, der vil blive ydet gennem i) genopretningsbistanden til samhørighed (REACT-EU), som også indeholder en fremrykket støtte til SMV'er, og ii) en paneuropæiske garantifond, der som reaktion på covid-19-krisen er under etablering i EIB, og som understøttes af en garanti fra medlemsstaterne. Desuden vil SMV-feltet blive styrket under InvestEU og dermed kunne yde yderligere støtte fra 2021.

1.6.Varighed og finansielle virkninger

x Forslag/initiativ af begrænset varighed

   Forslag/initiativ gældende fra 2020 til 2026

x    Finansielle virkninger fra 2020 til 2027

1.7.Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r) 15

x Direkte forvaltning ved Kommissionen

x i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer

   i gennemførelsesorganer

 Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne

x Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:

tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget

internationale organisationer og deres organer (angives nærmere)

X Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond

de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 208 og 209

offentligretlige organer

privatretlige organer, der har fået overdraget samfundsopgaver, forudsat at de stiller tilstrækkelige finansielle garantier

privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som stiller tilstrækkelige finansielle garantier

personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er udpeget i den relevante basisretsakt

Bemærkninger

EFSI-garantifonden forvaltes direkte af Kommissionen. Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning forvaltes indirekte gennem EIB. Rådgivningstjenester og teknisk bistand kan forvaltes direkte eller indirekte af Kommissionen, herunder gennem EIB.

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.Bestemmelser om kontrol og rapportering

I henhold til EFSI-forordningens artikel 10 skal EIB, eventuelt i samarbejde med EIF, hvert halvår aflægge rapport til Kommissionen om EIB's finansierings- og investeringsforanstaltninger. Desuden skal EIB, eventuelt i samarbejde med EIF, hvert år aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om EIB's finansierings- og investeringsforanstaltninger. Senest den 31. marts hvert år skal Kommissionen fremsende en rapport om stillingen i garantifonden og dens forvaltning i det foregående år til Europa-Parlamentet, Rådet og Revisionsretten.

I overensstemmelse med EFSI-forordningens artikel 12 foretager EIB en evaluering af, hvordan EFSI har fungeret, og fremsende sin evaluering heraf til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen. Desuden skal Kommissionen evaluere brugen af EU-garantien og garantifondens funktion og fremsende en rapport herom til Europa-Parlamentet og Rådet. En samlet rapport om, hvordan EFSI har fungeret, skal fremlægges hvert tredje år (næste gang i 2021), sammen med en samlet rapport om brugen af EU-garantien og garantifondens funktion.

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem

2.2.1.Konstaterede risici

De finansierings- og investeringsforanstaltninger, EIB gennemfører med dækning af EU-garantien, er behæftet med en ikke ubetydelig finansiel risiko. Der er en konkret sandsynlighed for, at der bliver trukket på garantien. Garantifonden anses imidlertid for at sikre den nødvendige beskyttelse af Unionens budget. Selve projekterne kan blive forsinkede eller overskride deres budgetter.

Til trods for de konservative antagelser, initiativet er baseret på, vil det kunne påvirke dets omkostningseffektivitet, hvis markedet ikke i tilstrækkelig grad udnytter instrumenterne, eller markedsvilkårene ændrer sig over tid og fører til en lavere multiplikatoreffekt end forventet.

I henhold til EFSI-forordningens artikel 8, stk. 4, skal midlerne i garantifonden investeres. Disse investeringer vil være behæftet med en investeringsrisiko (f.eks. markeds- og kreditrisiko) og en vis operationel risiko.

2.2.2.Oplysninger om det interne kontrolsystem

EFSI ledes af et Styringsråd, der fastlægger EFSI's strategiske kurs, driftspolitikker og -procedurer, reglerne for transaktionerne med investeringsplatforme og nationale erhvervsfremmende banker samt EFSI's risikoprofil.

Afgørelser om anvendelsen af EFSI-støtte under solvensstøttefeltet skal træffes af Investeringskomitéen, således som det i øjeblikket er tilfældet for de to andre felter. For så vidt angår foranstaltninger, der gennemføres af EIF, høres Investeringskomitéen om de finansielle produkter. Investeringskomitéen består af uafhængige eksperter med indsigt i og erfaring med de områder, investeringsprojekterne drejer sig om, og skal rapportere til Styringsrådet, der fører tilsyn med virkeliggørelsen af EFSI's mål.

EFSI's administrerende direktør er ansvarlig for den daglige ledelse af EFSI og for forberedelsen af møderne i Investeringskomiteen. Den administrerende direktør står direkte til ansvar for styringsrådet og rapporterer hvert kvartal til styringsrådet om EFSI's aktiviteter. Den administrerende direktør er udpeget af EIB's formand efter Europa-Parlamentets godkendelse af den af styringsrådet udpegede kandidat.

Garantifondens aktiver forvaltes af Kommissionen i overensstemmelse med EFSI-forordningen og dens gældende interne regler og procedurer.

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

EFSI-forordningens artikel 21 præciserer de beføjelser, Det Europæiske Kontor til Bekæmpelse af Svig (OLAF) har til at undersøge transaktioner, der støttes med dette initiativ. EIB-Gruppen har fastsat særlige regler for samarbejde med OLAF i forbindelse med eventuelle tilfælde af svig, korruption eller anden ulovlig aktivitet, der skader Fællesskabernes finansielle interesser.

Derudover finder EIB's regler og procedurer anvendelse, bl.a. EIB's politik til bekæmpelse af svig.

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

·Eksisterende udgiftsposter på budgettet

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

Budgetpost

Udgifternes  
art

Bidrag

Antal  
udgiftsområde 1a (FFR 2014-2020)............................................................]

OB/IOB 16 .

fra EFTAlande 17

fra kandidatlande 18

fra tredjelande

iht. finansforordningens artikel 21, stk. 2, litra b)

1a

01.010401 Støtteudgift for Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI)

IOB

NEJ

NEJ

NEJ

NEJ

1a

01.040101 Den Europæiske Investeringsfond — tilrådighedstillelse af de indbetalte dele af den tegnede kapital

01.0404 Garanti for Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI)

01.040502 Tilførsel af garantien for Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) — solvensfelt

01.040602 Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning (EIAH) og Den Europæiske Portal for Investeringsprojekter (EIPP) — (teknisk bistand) — solvensfelt

Opdelte

NEJ

NEJ

NEJ

NEJ

·Nye budgetposter, som der er søgt om.

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

Budgetpost

Udgiftens 
art

Bidrag

Antal  
udgiftsområde 1 (FFR 2021-2027)............................................................]

OB/IOB

fra EFTAlande

fra kandidatlande

fra tredjelande

iht. finansforordningens artikel 21, stk. 2, litra b)

1

02.0104 Støtteudgift for Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI)

IOB

NEJ

NEJ

NEJ

NEJ

1

02.0501 Garanti for Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI)

02.050202 Tilførsel af garantien for Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) — solvensfelt

02.050302 Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning (EIAH) og Den Europæiske Portal for Investeringsprojekter (EIPP) — (teknisk bistand) — solvensfelt

Opdelte

NEJ

NEJ

NEJ

NEJ

3.2.Anslåede virkninger for udgifterne

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

i mio. EUR (tre decimaler)

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

Nummer

Udgiftsområde 1a (FFR 2014-2020) så udgiftsområde 1 (FFR 2021-2027)

2020

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

I ALT

01.010401 (2020) så 02.0104 Støtteudgift for Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI)

Forpligtelser =

Betalinger

(3)

2,000

p.m.

p.m.

p.m.

p.m.

p.m.

p.m.

2,000

2,000

p.m.

p.m.

p.m.

p.m.

p.m.

p.m.

2,000

01.040101 Den Europæiske Investeringsfond — tilrådighedstillelse af de indbetalte dele af den tegnede kapital

Forpligtelser

500,000

p.m.

p.m.

p.m.

p.m.

p.m.

p.m.

500,000

Betalinger

500,000

p.m.

p.m.

p.m.

p.m.

p.m.

p.m.

500,000

01.0404 (2020) så 02.0501 Garanti for Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI)

Forpligtelser

(1)

p.m.

p.m.

p.m.

p.m.

p.m.

p.m.

p.m.

p.m.

Betalinger

(2)

p.m.

p.m.

p.m.

p.m.

p.m.

p.m.

p.m.

p.m.

01.040502 (2020) så 02.050202 Tilførsel af garantien for Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) — solvensfelt

Forpligtelser

(1)

4 980,000

p.m.

p.m.

p.m.

p.m.

p.m.

p.m.

p.m.

4 980,000

Betalinger

(2)

2 490,000

490,000

500,000

500,000

500,000

500,000

p.m.

p.m.

4 980,000

01.040602 (2020) så 02.050302 Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning (EIAH) og Den Europæiske Portal for Investeringsprojekter (EIPP) — (teknisk bistand) — solvensfelt

Forpligtelser

(1)

18,000

p.m.

p.m.

p.m.

p.m.

p.m.

p.m.

p.m.

18,000

Betalinger

(2)

8,000

10,000

p.m.

p.m.

p.m.

p.m.

p.m.

p.m.

18,000

Bevillinger finansieret over bevillingsrammen for programmet I ALT

Forpligtelser

=1+3

5 500,000

p.m.

p.m.

p.m.

p.m.

p.m.

p.m.

p.m.

5 500,000

Betalinger

=2+3

3 000,000

500,000

500,000

500,000

500,000

500,000

p.m.

p.m.

5 500,000

 

Ud over den finansieringsramme, der er afsat til EFSI-garantien i henhold til forordning (EU) 2015/1017 (EFSI-forordningen ), vil der være 28 318,160 mio. EUR (løbende priser) til rådighed i form af eksterne formålsbestemte indtægter som omhandlet i finansforordningens artikel 21, stk. 5 som finansiering fra EU-genopretningsinstrumentet. Heraf kan højst 6,520 mio. EUR afsættes til administrative udgifter, herunder udgifter til eksternt personale.

Der vil være behov for et særskilt beløb på 80 mio. EUR til dækning af driftsomkostninger, som medgår til etablering og forvaltning af de strukturer (equity funds, special purpose vehicles, investeringsplatforme og andre), hvorigennem støtten under solvensstøttefeltet skal ydes, samt til rådgivningstjenester og teknisk bistand i forbindelse hermed, herunder administrativ støtte. I overensstemmelse med bestemmelserne i forordning [EU-genopretningsinstrument] skal de retlige forpligtelser, der er dækket af eksterne formålsbestemte indtægter, og som hidrører fra lån, indgås senest den 31. december 2024.

Den vejledende fordeling af udgifterne fra eksterne formålsbestemte indtægter er som følger:

EFSI-solvensinstrument

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

Efter 2027

I ALT

Driftsudgifter fra eksterne formålsbestemte indtægter vedrørende EU-genopretningsinstrumentet

Forpligtelser

(1)

8 275,120

8 441,120

5 740,120

5 855,280

28 311,640

Betalinger

(2)

4 717,773

4 718,773

4 718,773

3 539,080

3 539,080

3 539,080

3 539,080

28 311,640

Udgifter til administrativ støtte fra eksterne formålsbestemte indtægter vedrørende EU-genopretningsinstrumentet

Forpligtelser = Betalinger

(3)

1,880

0,880

0,880

0,720

0,720

0,720

0,720

6,520

Eksterne formålsbestemte indtægter: i alt

Forpligtelser

=1+3

8 277,000

8 442,000

5 741,000

5 856,000

0,720

0,720

0,720

28 318,160

Betalinger

=2+3

4 719,653

4 719,653

4 719,653

3 539,800

3 539,800

3 539,800

3 539,800

28 318,160



Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

5 / 7

"Administration"

i mio. EUR (tre decimaler)

År 
2020

År 
2021

År 
2022

År 2023

År 
2024

År 2025

År 2026

År 2027

I ALT

GD: ECFIN

• Menneskelige ressourcer

• Andre administrationsudgifter

I ALT GD ECFIN

Bevillinger

Bevillinger I ALT 
under UDGIFTSOMRÅDE 5 (2020) /

UDGIFTSOMRÅDE 7 (2021-2027) 
i den flerårige finansielle ramme 

(Forpligtelser i alt = betalinger i alt)

Bevillinger I ALT  
under samtlige UDGIFTSOMRÅDER  
i den flerårige finansielle ramme

2020

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

Efter 2027

I alt

Forpligtelser

Betalinger

3.2.2.Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

3.2.2.1.Resumé

   Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

X    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

År 
2020

År 
2021

År 
2022

År 
2023

År 
2024

År 
2025

År 
2026

År 
2027

I ALT

UDGIFTSOMRÅDE 5/7 
i den flerårige finansielle ramme

Menneskelige ressourcer

Andre administrationsudgifter

Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 5/7 
i den flerårige finansielle ramme

uden for UDGIFTSOMRÅDE 5/7 19  
of the multiannual financial framework

Menneskelige ressourcer

0,880

0,880

0,880

0,720

0,720

0,720

0,720

5,520

Andre udgifter  
af administrativ art

2

1

3

Subtotal  
uden for UDGIFTSOMRÅDE 7 
i den flerårige finansielle ramme

I ALT

2

1,880

0,880

0,880

0,720

0,720

0,720

0,720

8,520

Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, der i forvejen er afsat til generaldirektoratets forvaltning af aktionen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger. Yderligere eksternt personale vil udelukkende blive finansieret af formålsbestemte indtægter.

3.2.2.2.Anslået behov for menneskelige ressourcer

   Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

X    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

Overslag angives i årsværk

År 
2020

År 
2021

År 2022

År 2023

År 2024

År 2025

År 2026

År 2027

    Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte)

XX 01 01 01 (i hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer)

XX 01 01 02 (i delegationer)

XX 01 05 01 (indirekte forskning)

10 01 05 01 (direkte forskning)

Eksternt personale (i årsværk: FULDTIDSÆKVIVALENTER) 20

XX 01 02 01 (KA, UNE, V under den samlede bevillingsramme)

XX 01 02 02 (KA, LA, UNE, V og JED i delegationerne)

XX 01 04 yy  21

- i hovedsædet

- i delegationer

XX 01 05 02 (KA, UNE, V — indirekte forskning)

10 01 05 02 (KA, UNE, V — direkte forskning)

Andre budgetposter (formålsbestemte indtægter)

11

11

11

9

9

9

9

I ALT

11

11

11

9

9

9

9

Det berørte politikområde eller budgetafsnit er GD ECFIN, COMP og BUDG .

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til aktionen, og/eller interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger. Yderligere eksternt personale vil udelukkende blive finansieret af formålsbestemte indtægter.

Opgavebeskrivelse:

Tjenestemænd og midlertidigt ansatte

Eksternt personale

Forkontor (udarbejdelse af politiske dokumenter, forberedelse og forhandling af garantiaftaler, operationel opfølgning og rapportering, forvaltning af rådgivning og teknisk bistand)

Backoffice (overvågning og opfølgning af programmet, herunder garantiindkaldelser, operationel og finansiel rapportering og andre garantiforvaltningsaktiviteter, overvågning og rapportering om rådgivningstjenester og teknisk bistand)

Risiko (overvågning af kreditrisikoprofilen for porteføljer af foranstaltninger under EU-garantien, vurdering og rapportering)

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne

X    Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne

       Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

   for egne indtægter

   for diverse indtægter

i mio. EUR (tre decimaler)

Indtægtspost på budgettet

Bevillinger til rådighed i indeværende regnskabsår

Forslagets/initiativets virkninger 22

År 
n

År 
n + 1

År 
n + 2

År 
n + 3

Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6)

Artikel ….

(1)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/1017 af 25. juni 2015 om Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning og Den Europæiske Portal for Investeringsprojekter og om ændring af forordning (EU) nr. 1291/2013 og (EU) nr. 1316/2013 — Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EUT L 169 af 1.7.2015, s. 1).
(2)    Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af InvestEU-programmet (COM (2018) 439), delaftale om lovgivningsforslaget fra Europa-Parlamentet og Rådet i april 2019.
(3)    Som defineret i artikel 2, nr. 18), i Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 (EUT L 187 af 26.6.2014, s. 1).
(4)    C(2020) 1863 final som ændret ved C(2020) 3156 final.
(5)    EUT C […] af […], s. […].
(6)    EUT C […] af […], s. […].
(7)    Som defineret i artikel 2, nr. 18), i Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 (EUT L 187 af 26.6.2014, s. 1).
(8)    Som defineret i artikel 2, nr. 18), i Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 (EUT L 187 af 26.6.2014, s. 1).
(9)    COM(2019) 640 final.
(10)    COM(2020) 67 final.
(11)    Dette er en ikkeudtømmende liste over produkter, som kan tilbydes via EFSI.
(12)    Meddelelse fra Kommissionen: Midlertidige rammebestemmelser for statslige foranstaltninger til støtte for økonomien under det nuværende covid-19-udbrud (C(2020) 1863) som ændret ved C(2020) 3156 final.
(13)    ABM: Activity Based Management (aktivitetsbaseret ledelse) — ABB: Activity Based Budgeting (aktivitetsbaseret budgetlægning).
(14)    Jf. finansforordningens artikel 54, stk. 2, litra a) hhv. b).
(15)    Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BudgWeb: http://www.cc.cec/budg/man/budgmanag/budgmanag_en.html .
(16)    OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.
(17)    EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.
(18)    Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle kandidatlande på Vestbalkan.
(19)    For 2020: Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning. Fra 2021: Eksterne formålsbestemte indtægter:
(20)    KA: kontraktansatte, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter, V: vikarer, JED: junioreksperter ved delegationerne.
(21)    Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).
(22)    Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told og sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløb, hvorfra der er trukket opkrævningsomkostninger på 25 %.