9.11.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 378/85

—

der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fødevareinformation til forbrugerne (COM(2008)0040),

—

der henviser til De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kulturs (UNESCO) rapport om ernæring fra 2002,

—

der henviser til Verdenshandelsorganisationens (WHO) rapport om fødevare- og ernæringspolitik for skoler (Food and Nutrition Policy for Schools),

—

der henviser til Kommissionens hvidbog af 30. maj 2007 om »En EU-strategi om sundhedsproblemer i relation til ernæring, overvægt og fedme« (COM(2007)0279),

—

der henviser til konklusionerne fra WHO's europæiske ministerkonference om ernæring og ikke-overførbare sygdomme som led i Sundhed 2020, der blev afholdt i Wien den 4.-5. juli 2013,

—

der henviser til UNESCO’s konvention om beskyttelse af den immaterielle kulturarv af 17. oktober 2003,

—

der henviser til opførelsen af middelhavskost på UNESCO's repræsentative liste over immateriel kulturarv af 16. november 2010 og 4. december 2013,

—

der henviser til opførelsen af fransk gastronomi på UNESCO's repræsentative liste over immateriel kulturarv (afgørelse 5.COM 6.14),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 48,

—

der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (A7-0127/2014),

A.

der henviser til, at befolkningens helbred og velfærd, både nu og i fremtiden, er betinget af kosten og miljøet og dermed af landbrugs-, fiskeri- og opdrætsmetoder;

B.

der henviser til, at uddannelsessteder i WHO’s globale skolesundhedsinitiativ betragtes som et betydningsfuldt rum for tilegnelse af teoretisk og praktisk viden om sundhed, ernæring, kost og gastronomi;

C.

der henviser til, at forkert kost kan have dramatiske konsekvenser; der henviser til, at de europæiske sundhedsministre under WHO's europæiske ministerkonference i juli 2013 opfordrede til en koordineret indsats til bekæmpelse af fedme og dårlige kostvaner, der forårsager en epidemi af ikke-overførbare sygdomme såsom hjerte-kar-problemer, diabetes og kræft;

D.

der henviser til, at normalbilledet af krop og kost i samfundet kan føre til alvorlige spiseforstyrrelser og psykiske problemer som anoreksi og bulimi; der henviser til, at det er vigtigt at drøfte disse spørgsmål, navnlig med unge;

E.

der henviser til, at ifølge det europæiske råd for fødevareoplysning (EUFIC) var ca. 33 mio. mennesker i Europa udsat for risiko for fejlernæring i 2006; der henviser til, at situationen er forværret yderligere siden krisens begyndelse;

F.

der henviser til, at barndommen er en afgørende periode med hensyn til at opdrage til sund adfærd og viden, der kan føre til tilegnelse af en sund livsstil, og at skolen er et af de steder, hvor der kan iværksættes effektive foranstaltninger til at skabe en sund adfærd på lang sigt for de nye generationer;

G.

der henviser til, at uddannelsessteder råder over rum og redskaber, der kan fremme både viden om og tilberedning af næringsmidler og opbyggelsen af en kostadfærd, der sammen med moderat og jævnlig fysisk aktivitet kan skabe en sund livsstil;

H.

der henviser til, at oplysning, information og bevidstgørelse er en del af EU-strategien til støtte for medlemsstaterne i deres bestræbelser på at reducere alkoholrelaterede skader og indføre gode forbrugsvaner (COM(2006)0625); der henviser til Rådets henstilling af 5. juni 2001 om unge menneskers, især børns og helt unges alkoholforbrug, som har til formål at fremme en flerstrenget orientering inden for uddannelse;

I.

der henviser til mødet i European Nutrition Foundations Network (ENF) om ernæring i Europas skoler og fondenes rolle i forbindelse hermed, hvor det blev fastslået, at det er nødvendig at inkludere kost, herunder både ernæring og gastronomi, i studieplanen, og det vedtoges enstemmigt at viderebringe dette behov til institutioner såsom Europa-Parlamentet og Kommissionen;

J.

der henviser til, at flere lande gennem forskellige nationale organer har anerkendt middelhavskost som en immateriel kulturarv i overensstemmelse med UNESCO's liste, hvilket medvirker til at fremme og skabe adfærdsmønstre i retning af en sund livsstil baseret på en helhedsorienteret fremgangsmåde, der tager hensyn til faktorer som uddannelse, kost, skole, familie og ernæring samt territoriale og geografiske aspekter;

K.

der henviser til, at middelhavskost repræsenterer en kostarv, der er baseret på en afbalanceret og sund livsstil, og som er direkte forbundet med forebyggelse af kroniske sygdomme og med sundhedsfremme, både i skolen og i familien;

L.

der henviser til, at de europæiske programmer »Food at School« har til formål at sikre, at den mad, der tilbydes i skolekantinerne, indeholder alt, hvad der er nødvendigt for en afbalanceret kost af god kvalitet; der henviser til, at uddannelse i sin bredeste betydning, herunder også på fødevareområdet, kan fremme et koncept blandt skoleelever, som er baseret på sund livsstil og en afbalanceret kost;

M.

der henviser til, at en seriøs ernæringsuddannelse også informerer borgerne om sammenhængen mellem fødevarer, fødevarers bæredygtighed og den globale sundhed;

N.

der henviser til, at stigende priser i skolekantiner og på madvarer betyder, at en række familier og især børn ikke har adgang til en afbalanceret kost af god kvalitet;

O.

der henviser til, at medier og reklamer påvirker borgernes forbrugsmønstre;

P.

der henviser til, at det for at opnå præcis viden om de anvendte produkter og deres iboende og smagsmæssige kvalitet er vigtigt at udbrede ordninger om en hensigtsmæssig mærkning, som er klar for forbrugerne med hensyn til produkternes sammensætning og oprindelse;

Q.

der henviser til, at uddannelse af arbejdstagere i gastronomisektoren bidrager til at videregive, fremhæve, fremtidssikre og udbrede europæisk gastronomi;

R.

der henviser til, at gastronomi består af en kombination af viden, erfaring, kunst og håndværk, der gør det muligt at spise sundt og godt;

S.

der henviser til, at gastronomi er en del af vores identitet og et essentielt element i den europæiske kulturarv samt i medlemsstaternes kulturarv;

T.

der henviser til, at EU på internationalt plan har styrket identifikationen, forsvaret og den internationale beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter samt traditionelle specialiteter;

U.

der henviser til, at gastronomi ikke blot er en elitekunst i tilberedning af mad, men en engageret anerkendelse af de anvendte råvarers værdi og kvalitet og af behovet for topkvalitet på alle trin i fødevarernes forarbejdning, herunder hensynet til dyrevelfærd og miljø;

V.

der henviser til, at gastronomien er tæt knyttet til landbruget i de forskellige europæiske regioner og deres lokale produkter;

W.

der henviser til, at det er vigtigt at bevare de ritualer og skikke, der er forbundet med f.eks. lokal og regional gastronomi, og at fremme udbredelsen af europæisk gastronomi;

X.

der henviser til, at gastronomi er en af menneskets vigtigste kulturelle udtryksmåder, og at der ved termen gastronomi ikke blot skal forstås såkaldt »højere kogekunst«, men derimod alle former for kulinariske udtryk fra diverse regioner og sociale lag, herunder de former, der er knyttet til det lokale og traditionelle køkken;

Y.

der henviser til, at de egnstypiske retters overlevelse er en kulinarisk arv og kulturarv, der meget ofte er i fare som følge af invasionen af standardiseret mad;

Z.

der henviser til, at den europæiske gastronomis kvalitet, anseelse og mangfoldighed forudsætter en europæisk fødevareproduktion af høj kvalitet i tilstrækkelige mængder;

AA.

der henviser til, at gastronomi er lig med de forskellige aspekter af vores kost, og at dens tre grundpiller er sundhed, kostvaner og nydelse; der henviser til, at bordets glæder i mange lande er samlingspunkt for hyggeligt og socialt samvær; der desuden henviser til, at de forskellige gastronomiske kulturer bidrager til at udveksle og dele forskellige kulturer; der henviser til, at gastronomi ligeledes har en positiv indvirkning på de sociale og familiemæssige relationer;

AB.

der henviser til, at UNESCO's anerkendelse af middelhavskost som en immateriel kulturarv har betydning for den viden, ekspertise og praksis samt de ritualer, traditioner og symboler, der er forbundet med landbrugsafgrøder, fiskeri og opdræt af dyr, og ligeledes har betydning for den måde, hvorpå fødevarer opbevares, forarbejdes, tilberedes, fordeles og indtages;

AC.

der henviser til, at de europæiske befolkningers kostvaner udgør en rig sociokulturel arv, som vi er forpligtede til at videregive fra kommende generationer; der henviser til, at skolerne sammen med familien er det ideelle sted til at tilegne sig denne viden;

AD.

der henviser til, at gastronomi er ved at forvandle sig til en af største turistmagneter, og at sammenspillet mellem turisme, gastronomi og ernæring har en meget positiv virkning med hensyn til af fremme turisme;

AE.

der henviser til, at det er vigtigt at videregive de regionale gastronomiske rigdomme og i det hele taget europæisk gastronomi til de kommende generationer;

AF.

der henviser til, at gastronomi bidrager til at fremme de forskellige regioners kulturarv;

AG.

der henviser til, at det er nødvendigt at fremme lokale og regionale produkter dels for at bevare den gastronomiske arv dels for at sikre, at producenterne får en rimelig betaling, og at så mange så muligt får adgang til disse produkter;

AH.

der henviser til, at gastronomi er en kilde til såvel kulturel rigdom som økonomisk velstand i EU's områder;

AI.

der henviser til, at den europæiske arv består af en række materielle og immaterielle elementer, og at arven, for så vidt angår gastronomi og fødevarer, ligeledes omfatter de områder og landskaber, som de pågældende produkter kommer fra;

AJ.

der henviser til, at den europæiske gastronomis fortsatte beståen, mangfoldighed og kulturelle rigdom bygger på en lokal produktion af høj kvalitet;

1.

anmoder medlemsstaterne om at inkludere viden om og sansemæssig erfaring med kost, ernæringssundhed og kostvaner, herunder historiske, geografiske og kulturelle, men også erfaringsmæssige aspekter, i skoleundervisningen lige fra den tidlige barndom som et middel til at forbedre befolkningens sundhedstilstand og velfærd, madens kvalitet og respekten for miljøet; glæder sig over de programmer, der er iværksat i en række medlemsstater, med undervisning i gastronomi på skolerne i samarbejde med bl.a. berømte chefkokke; understreger betydningen af at forene undervisning i sunde kostvaner med bekæmpelse af stereotyper, som kan føre til alvorlige spiseforstyrrelser og psykiske problemer som anoreksi eller bulimi;

2.

understreger ligeledes vigtigheden af at gennemføre WHO's henstillinger om bekæmpelse af fedme og dårlige kostvaner; er bekymret over det vedvarende problem med fejlernæring i Europa, og at det er taget til siden krisens begyndelse, og henstiller, at medlemsstaterne sikrer alle adgang til sund kost bl.a. gennem skolekantiner eller kommunale kantiner af god kvalitet, som er tilgængelige for alle;

3.

påpeger, at det er nødvendigt at udvide studieplanerne yderligere med information om bl.a. lokal gastronomisk kultur, processen med at forberede, producere, konservere og distribuere fødevarerne, fødevarernes sociokulturelle indflydelse og forbrugerrettigheder; foreslår, at medlemsstaterne i deres undervisningsprogrammer integrerer smags-workshops om udvikling af sanserne, især smagssansen, hvor fødevarernes ernæringsmæssige fordele sammenholdes med den regionale og nationale gastronomiske arv;

4.

minder om, at ernæring i nogle europæiske lande allerede er en del af studieplanen, mens det i andre lande ikke er obligatorisk som sådan, men derimod noget, der undervises i ved hjælp af forskellige tiltag såsom programmer, der er iværksat af de lokale myndigheder eller private foretagender;

5.

gentager, at det er nødvendigt, at skolerne underviser i ernæring og god, sund og velsmagende kost;

6.

understreger, at sport og fysisk aktivitet bør fremmes i alle Europas skoler på primær- og sekundærtrinnet;

7.

minder om, at god ernæring forbedrer børnenes velfærd og styrker deres indlæringsevne samt styrker deres modstandsdygtighed og fremmer en sund udvikling;

8.

påpeger, at barndommens kostvaner kan påvirke ens præferencer og valg af fødevarer -samt madlavningsmetoder og spisevaner — som voksen, at barndommen derfor er afgørende for uddannelse af smagssansen, og at skolen spiller en vigtig rolle som et sted, hvor eleverne stifter bekendtskab med produkternes og gastronomiens mangfoldighed;

9.

mener, at der bør indføres uddannelses- og oplysningsprogrammer om de skadelige virkninger af et uhensigtsmæssigt alkoholforbrug samt til fremme af gode og intelligente forbrugsmønstre i form af viden om de særlige karakteristika ved vine, deres geografiske betegnelser, druesorter, produktionsprocesser og betydningen af traditionelle betegnelser;

10.

anmoder Europa-Kommissionen om at fremme projekter, der omfatter udveksling af information og praksis vedrørende ernæring, mad og gastronomi, f.eks. som en del af Comenius-linjen (skoleuddannelse) under Erasmus+-programmet; opfordrer desuden EU og medlemsstaterne til at fremme tværkulturel udveksling inden for restaurations-, fødevare- og gastronomibranchen, under anvendelse af Erasmus+-programmets muligheder for uddannelse af høj kvalitet, mobilitet og praktikophold for elever og fagfolk;

11.

påpeger, at uddannelse på ernærings- og gastronomiområdet, herunder respekt for natur og miljø, bør omfatte deltagelse af familien, lærere, uddannelsessektoren, informationskanaler og alle fagfolk i uddannelsesbranchen;

12.

understreger, at informations- og kommunikationsteknologi (IKT) er nyttig i forbindelse med indlæring, idet den er et godt redskab til uddannelse; opfordrer til, at der oprettes interaktive platforme med henblik på at lette adgangen til og formidlingen af den europæiske, nationale og regionale gastronomiske arv samt fremme bevarelse og overlevering af traditionel viden mellem erhvervsdrivende, håndværkere og borgere;

13.

anmoder Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne om at overveje strengere regler for indhold af information om og reklamer for fødevarer, navnlig det ernæringsmæssige aspekt;

14.

henstiller til medlemsstaterne at forbyde reklame for eller sponsorering af såkaldt junk food i skolerne;

15.

anmoder medlemsstaterne om at sikre passende uddannelse af deres lærere i samarbejde med ernæringseksperter og læger, for at disse kan undervise korrekt i »fødevarevidenskab« i skoler og på universiteter; understreger, at ernæring og miljø er indbyrdes afhængige, og anmoder derfor ligeledes om, at viden om det naturlige miljø opdateres;

16.

opfordrer Kommissionen og Rådet til at undersøge programmer til fagfolk i den gastronomiske sektor; opfordrer medlemsstaterne til at fremme disse uddannelser; understreger vigtigheden af, at disse uddannelser omfatter lokal og europæisk gastronomi, produkternes mangfoldighed og processerne med at forberede, producere, konservere og distribuere fødevarerne;

17.

understreger betydningen af, at erhvervsuddannelser i gastronomi fokuserer på hjemmelavede, lokale og varierede produkter;

18.

anmoder medlemsstaterne om at udveksle viden og god praksis om gastronomirelaterede aktiviteter inden for uddannelse og fremme gastronomisk viden i de forskellige regioner; opfordrer ligeledes til udveksling af god praksis eller til overvejelser om at gøre fødevarekæden kortere ved at fokusere på en lokal og årstidsbestemt produktion;

19.

henleder opmærksomheden på behovet for at fremme sund mad i skolerne ved hjælp af de programmer, der finansieres inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik for perioden 2014-2020;

20.

minder om, at UNESCO's anerkendelse af middelhavskost og fransk gastronomi som en immateriel kulturarv har ført til etablering af institutioner og organer til fremme af viden, praksis, uddannelse, værdier og vaner med henblik på en afbalanceret og sund kost;

21.

understreger behovet for at skabe opmærksomhed om den europæiske gastronomis variation, kvalitet, regioner, landskaber og produktion, der er en del af vores kulturarv, og som kendetegner en enestående og internationalt anerkendt livsstil; understreger, at dette somme tider kræver, at lokale skikke følges;

22.

påpeger, at gastronomi er et værktøj, der kan udvikle vækst og beskæftigelse inden for en lang række økonomiske sektorer, herunder bl.a. restaurations-, turisme-, agrofødevare- og forskningsindustrien; påpeger endvidere, at gastronomi også kan skærpe fornemmelsen for natur- og miljøbeskyttelse, som sikrer fødevarerne en mere ægte smag, der er mindre bearbejdet med tilsætningsstoffer og konserveringsmidler;

23.

understreger vigtigheden af gastronomi for at fremme hotel- og restaurationssektoren i hele Europa og vice versa;

24.

anerkender den rolle, som vores dygtige og talentfulde kokke spiller med henblik på at bevare og eksportere vores gastronomiske arv, og vigtigheden af at bevare vores kulinariske ekspertise som en nøglefaktor, der tilfører både uddannelsesmæssig og økonomisk værdi;

25.

glæder sig over de initiativer, der er rettet mod at fremme den europæiske gastronomiske arv, herunder lokale og regionale gastronomiske messer og festivaler, der styrker nærhedsbegrebet, respekten for miljøet og vores omgivelser samt øger forbrugertilliden; opfordrer til, at disse initiativer indeholder en europæisk dimension;

26.

glæder sig over de tre EU-ordninger for oprindelsesbetegnelser og traditionelle specialiteter, nemlig beskyttede oprindelsesbetegneler (BOB), beskyttede geografiske betegnelser (BGB) og garanterede traditionelle specialiteter (GTS), som styrker værdien af europæiske landbrugsprodukter på EU- og internationalt niveau; opfordrer medlemsstaterne og deres regioner til at udbrede BOB-mærkninger, især fælles BOB-mærkning for produkter af samme art fra geografiske områder på tværs af grænserne;

27.

glæder sig over tiltag som »Slow Food«, der bidrager til, at alle lærer at sætte pris på vores mads sociale og kulturelle betydning, og glæder sig over initiativet »Wine in Moderation«, som fremmer en livsstil og et alkoholforbrug, der er kendetegnet af mådehold;

28.

understreger den betydning, som de gastronomiske akademier, FENS og det internationale gastronomiske akademi i Paris har for undervisningen i og udbredelsen af den gastronomiske arv;

29.

anmoder medlemsstaterne om at udarbejde og gennemføre politikker, der har til formål at forbedre det gastronomiske erhverv kvalitativt og kvantitativt — både inden for selve erhvervet og i forbindelse med dets bidrag til turismen — inden for rammen af de forskellige regioners kulturelle og økonomiske udvikling;

30.

understreger, at gastronomi udgør en stærk kulturel eksport for EU og de enkelte medlemsstater;

31.

anmoder medlemsstaterne om at støtte initiativer i forbindelse med agroturisme, der fremmer kendskabet til kultur- og landskabsarven, og som støtter regionerne og fremmer udvikling af landdistrikterne;

32.

anmoder medlemsstaterne og Kommissionen om at udvikle gastronomiens kulturelle aspekter og fremme kostvaner, der kan beskytte forbrugernes helbred, bidrage til udveksling mellem kulturer og fremme regionerne og samtidig bevare den glæde, der er ved at spise, i tilknytning til hyggeligt og socialt samvær;

33.

anmoder medlemsstaterne om at arbejde sammen og støtte de initiativer, der skal bevare den høje grad af kvalitet, mangfoldighed, forskelligartethed og særegenhed, som traditionelle lokale, regionale og nationale produkter har, for at bekæmpe ensartethed, som på lang sigt vil føre til en forfladigelse af den europæiske gastronomiske arv;

34.

opfordrer Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne til i deres overvejelser om fødevarepolitikker at inddrage betydningen af at støtte en bæredygtig europæisk fødevareproduktion, som er varieret, af høj kvalitet og i tilstrækkelige mængder, og derigennem støtte Europas kulinariske mangfoldighed;

35.

anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at forstærke indsatsen vedrørende anerkendelse og mærkning af europæisk fødevareproduktion med henblik på en bedre udnyttelse af deres produkter, en bedre forbrugeroplysning og beskyttelse af den europæiske gastronomis mangfoldighed;

36.

påpeger, at det er vigtigt at anerkende og fremhæve gastronomiske kvalitetsprodukter; opfordrer Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne til at overveje indførelse af forbrugeroplysning fra restauratørernes side om, hvilke retter der tilberedes af råvarer på stedet;

37.

opfordrer Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne til at undersøge virkningerne af de love, de vedtager, for fødevareproduktionens kapacitet, mangfoldighed og kvalitet i EU, og til at træffe foranstaltninger til at bekæmpe forfalskede produkter;

38.

støtter de initiativer, som medlemsstaterne og deres regioner måtte udarbejde for at fremme og bevare de områder, landskaber og produkter, som udgør den lokale gastronomiske arv; opfordrer regionerne til at sætte fokus på en lokal og ernæringsrigtig gastronomi i skolekantiner og storkøkkener i samarbejde med lokale producenter med henblik på at bevare og fremhæve den regionale gastronomiske arv, stimulere det lokale landbrug og fremme korte fødevarekæder;

39.

anmoder medlemsstaterne om at træffe foranstaltninger til bevarelse af Europas gastronomiske arv, herunder beskytte den arkitektoniske arv, der kendetegner de traditionelle fødevaremarkeder, lagerfaciliteter eller øvrige faciliteter samt redskaber og maskiner med relation til fødevarer og gastronomi;

40.

understreger betydningen af at identificere, registrere, videregive og udbrede europæisk gastronomis kulturelle rigdom; opfordrer til oprettelse af et europæisk observatorium for gastronomi;

41.

anbefaler Europa-Kommissionen, at den inkluderer den europæiske gastronomi i sine programmer og kulturelle tiltag;

42.

hilser det velkomment, at franskmændenes gastronomiske måltid er indføjet på listen over menneskehedens immaterielle kulturarv på linje med middelhavskost, traditionel mexicansk mad og kroatisk honningkage, og opfordrer medlemsstaterne til at ansøge om at få deres gastronomiske traditioner og praksis medtaget i UNESCO-konventionen til beskyttelse af den immaterielle kulturarv med det formål at bidrage til, at de bevares;

43.

foreslår, at de europæiske byer stiller op som kandidater til at blive UNESCO’s gastronomiby, som er en del af organisationens program Creative Cities Network;

44.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.