17.3.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 80/5

—

Dom afsagt den 9. september 2011 af Den Europæiske Unions Ret i sag T-257/07, Frankrig mod Kommissionen, ophæves.

—

Der træffes endelig afgørelse i sagen, idet Kommissionens forordning (EF) nr. 746/2008 af 17. juni 2008 om ændring af bilag VII til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier (1) annulleres, eller sagen hjemvises til Retten.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Med det første anbringende har appellanten gjort gældende, at Retten har tilsidesat sin begrundelsespligt ved ikke at give en tilstrækkelig besvarelse, dels af appellantens klagepunkter vedrørende Kommissionens manglende hensyntagen til eksisterende videnskabelige oplysninger i det omfang, hvor Retten urigtigt har fastslået, at disse klagepunkter svarede til at foreholde Kommissionen ikke at have haft kendskab til disse, dels af den franske regerings klagepunkter vedrørende tilsidesættelse af artikel 24 a, i forordning nr. 999/2001 for så vidt som Retten har antaget, at disse klagepunkter svarede til at kontrollere, hvorvidt de omtvistede foranstaltninger var passende for at sikre et højt beskyttelsesniveau for menneskers sundhed.

Med det andet anbringende, som er opdelt i tre led, har den franske regering gjort gældende, at Retten urigtigt har gengivet de faktiske omstændigheder, der blev forelagt for den. Appellanten har således for det første gjort gældende, at Retten urigtigt har gengivet Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSA) udtalelser af 8. marts 2007 og af 24. januar 2008 ved at fastslå, at Kommissionen uden at anlægge et åbenbart urigtigt skøn kunne udlede af disse udtalelser, at risikoen for, at andre TSE end BSE kan overføres til mennesker, er ekstremt lille (første led). Med det andet led har appellanten dernæst gjort gældende, at Retten har gengivet EFSA’s udtalelser af 17. maj og 29. september 2005 urigtigt ved at fastslå, at Kommissionen uden at anlægge et åbenbart urigtigt skøn kunne vurdere, at evalueringen af pålideligheden af hurtige test, der er indeholdt i udtalelserne, var gyldig for anvendelsen af disse tests inden for rammerne af en kontrol af, om kød fra får og geder kan anvendes til konsum. Med det tredje led har den franske regering endelig gjort gældende, at Retten urigtigt har gengivet de faktiske omstændigheder, som den er blevet forelagt, ved at fastslå, at alle de videnskabelige oplysninger, som Kommissionen havde gjort gældende for at begrunde vedtagelsen af de omtvistede foranstaltninger i forordning nr. 746/2008, udgjorde nye forhold i forhold til tidligere præventive foranstaltninger.

Med det tredje anbringende har den franske regering gjort gældende, at Retten har foretaget en urigtig retlig kvalificering af de faktiske omstændigheder ved at kvalificere de videnskabelige oplysninger, som Kommissionen havde påberåbt sig, som nye forhold, der var egnede til at ændre risikoopfattelsen eller vise, at risikoen kan afvendes ved foranstaltninger, der er mindre indgribende end de eksisterende.

Med det fjerde anbringende, som er opdelt i tre led, har appellanten gjort gældende, at Retten har begået en retlig fejl ved anvendelsen af forsigtighedsprincippet. I den forbindelse har appellanten for det første gjort gældende, at Retten har begået en retlig fejl ved at fastslå, at Kommissionen ikke har tilsidesat bestemmelserne i artikel 24 a, i forordning nr. 999/2001, idet den ifølge Retten har overholdt forpligtelsen i artikel 152, stk. 1, EF om at sikre et højt beskyttelsesniveau for menneskers sundhed. Med det andet led af dette anbringende har den franske regering dernæst gjort gældende, at Retten har begået en retlig fejl ved at antage, at de videnskabelige oplysninger, som Kommissionen har henvist til for at begrunde vedtagelsen af forordning nr. 746/2008, nødvendigvis måtte medføre en udvikling af det risikoniveau, som anses for acceptabelt. Subsidiært har den franske regering gjort gældende, at Retten har begået en retlig fejl ved at undlade at kontrollere, om Kommissionen havde taget hensyn til alvoren og uigenkaldeligheden af skadelige følger af EST for menneskers sundhed, ved fastlæggelsen af det risikoniveau, som anses for acceptabelt. Med det tredje led har den franske regering endelig gjort gældende, at Retten har begået en retlig fejl ved ikke at tage hensyn til den omstændighed, at forordning nr. 764/2008 ikke erstatter tidligere præventive foranstaltninger, men supplerer dem med alternative mere fleksible foranstaltninger.