EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 17.6.2022

COM(2022) 405 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE RÅD OG RÅDET

Kommissionens udtalelse om Georgiens ansøgning om medlemskab af Den Europæiske Union

A. INDLEDNING

Siden dets uafhængighed har Georgien klart givet udtryk for sine europæiske aspirationer. Denne europæiske ambition er indlemmet i Georgiens forfatning og støttes af det georgiske folk (83 % af geogierne går ind for EU-medlemskab 1 ) og hele det politiske spektrum. Den har været drivkraften bag en række reformer, som bygger på europæiske værdier og normer. Georgiens indsats for at nærme sig Europa blev understreget af regeringens oprindelige hensigt om at indgive en ansøgning i 2024.

a) Ansøgning om medlemskab

Den 3. marts 2022 indgav Georgien en ansøgning om medlemskab af Den Europæiske Union. Ansøgningen blev indgivet i lyset af Ruslands angrebskrig mod Ukraine. Den 7. marts 2022 anmodede Rådet for Den Europæiske Union Kommissionen om at afgive udtalelse om denne ansøgning. EU's stats- og regeringschefer godkendte denne afgørelse på ledernes uformelle møde i Versailles 2 . Georgien modtog den 11. april 2022 spørgeskemaet om de politiske og økonomiske betingelser og den 19. april spørgeskemaet om gældende EU-ret. Landet fremlagde sin besvarelse henholdsvis den 2. og 10. maj.

Det fremgår af artikel 49 i traktaten om Den Europæiske Union, at "[e]nhver europæisk stat, som respekterer værdierne i artikel 2 og forpligter sig til at fremme dem, kan ansøge om at blive medlem af Unionen. Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter underrettes om denne ansøgning. Den ansøgende stat retter sin ansøgning til Rådet, som træffer afgørelse med enstemmighed efter høring af Kommissionen og efter godkendelse fra Europa-Parlamentet, der udtaler sig med et flertal blandt sine medlemmer. De kriterier for medlemskab, som Det Europæiske Råd er nået til enighed om, skal tages i betragtning."

Det fastsættes i artikel 2, at "Unionen bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal. Dette er medlemsstaternes fælles værdigrundlag i et samfund præget af pluralisme, ikkeforskelsbehandling, tolerance, retfærdighed, solidaritet og ligestilling mellem kvinder og mænd."

Det er det retlige grundlag for Kommissionens udtalelse.

I juni 1993 blev følgende konkluderet på Det Europæiske Råds møde i København:

"Tiltrædelse vil finde sted, så snart et land er i stand til at påtage sig forpligtelserne ved et medlemskab og opfylder de givne økonomiske og politiske betingelser.

Medlemskab kræver:

-at ansøgerlandet har opnået institutionel stabilitet, som garanterer demokrati, retsstatsforhold, menneskerettigheder samt respekt for og beskyttelse af mindretal;

-det kræver endvidere en fungerende markedsøkonomi samt evne til at klare konkurrencepresset og markedskræfterne i Unionen;

-at ansøgeren er i stand til at påtage sig forpligtelserne ved et medlemskab, herunder er i stand til at tilslutte sig målet om en politisk, økonomisk og monetær union".

På Det Europæiske Råds møde i Madrid i december 1995 blev der henvist til, at det var nødvendigt, "at skabe de rette betingelser for [ansøgerlandenes] gradvise og harmoniske integration navnlig ved hjælp af udvikling af markedsøkonomien, tilpasning af deres administrative apparat og tilvejebringelse af stabile økonomiske og monetære forhold."

I december 2006 enedes Det Europæiske Råd om, at "udvidelsesstrategien, som bygger på konsolidering, konditionalitet og kommunikation, sammen med EU's kapacitet til at integrere nye medlemmer udgør grundlaget for en fornyet enighed om udvidelse".

I denne udtalelse foretager Kommissionen en vurdering af Georgiens ansøgning på grundlag af landets evne til at opfylde de kriterie, som Det Europæiske Råd fastlagde i København i 1993 og i Madrid i 1995, navnlig med hensyn til landets administrative kapacitet. I udtalelsen tages der også hensyn til Georgiens bestræbelser på at opfylde dets forpligtelser i henhold til associeringsaftalen og aftalen om et vidtgående og bredt frihandelsområde. Kommissionen vil på et senere tidspunkt undersøge følgerne af Georgiens tiltrædelse for EU's politikområder.

b) Forbindelser mellem EU og Georgien

Forbindelserne mellem EU og Georgien går helt tilbage til tiden efter Georgiens uafhængighed i 1991. Det Europæiske Fællesskab indledte forbindelser med Georgien i 1992. I 1996 blev der undertegnet en partnerskabs- og samarbejdsaftale, som trådte i kraft i 1999.

I juni 2014 blev der undertegnet en associeringsaftale, som omfatter et vidtgående og bredt frihandelsområde. Aftalen trådte fuldt ud i kraft den 1. juli 2016. Associeringsaftalen/det vidtgående og brede frihandelsområde er det vigtigste bilaterale retlige instrument, der danner grundlaget for at uddybe de politiske bånd, skabe stærkere økonomiske forbindelser, fremme fælles værdier og øge samarbejdet på områder af fælles interesse. Aftalen indeholder bindende regler og bestemmelser om et forstærket samarbejde. I præamblen anerkendte EU Georgiens europæiske aspirationer og landets valg af Europa, herunder dets bestræbelser på at opbygge et velforankret og holdbart demokrati og en markedsøkonomi. Georgien har på grundlag af associeringsaftalen/det vidtgående og brede frihandelsområde gennemført en række krævende reformer og har formået at tilnærme sin lovgivning til gældende EU-ret på mange områder. Civilsamfundsplatformen EU-Georgien er et af de organer, der er blevet oprettet inden for rammerne af associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Georgien. Den sætter civilsamfundsorganisationer fra begge sider i stand til at overvåge gennemførelsesprocessen og udarbejde henstillinger til de relevante myndigheder.

De associeringsdagsordener, der efterfølgende er blevet vedtaget af EU og Georgien, fastsætter klare prioriteter for gennemførelsen af associeringsaftalen og det vidtgående og brede frihandelsområde. Vedtagelsen af den nye associeringsdagsorden for 2021-2027, som vil fokusere på demokrati, menneskerettigheder og god regeringsførelse; frihed, sikkerhed og retfærdighed; samt økonomisk, handelsmæssigt og sektorspecifikt samarbejde er lige på trapperne.

Den georgiske regering udøver ikke effektiv kontrol over regionerne Abkhasien og Sydossetien. EU støtter Georgiens suverænitet og territoriale integritet inden for landets internationalt anerkendte grænser og har siden 2008 været involveret i fredelige konfliktløsningsbestræbelser, bl.a. gennem Den Europæiske Unions observatørmission og EU's særlige repræsentant for Sydkaukasus og krisen i Georgien.

EU's mangeårige tilsagn om at støtte Georgien har givet resultater. EU er den største yder af finansiel støtte til Georgien. Mellem 2014 og 2021 beløb støtten fra EU sig til 819,2 mio. EUR i tilskud inden for rammerne af det europæiske naboskabsinstrument, 166 mio. EUR i form af lån og tilskud til støtte for socioøkonomisk udvikling under makrofinansielle bistandsprogrammer og 159,6 mio. EUR fra udenrigspolitiske instrumenter. EU støtter Georgien gennem politikudvikling og omfattende reformer og med stærk deltagelse fra EU's medlemsstater i Team Europes ånd. Nogle af de vigtigste programmer omfatter støtte til landbrug og udvikling af landdistrikter (ENPARD), støtte til offentlig økonomistyring samt støtte til økonomisk og erhvervsmæssig udvikling.

Inden for rammerne af den økonomiske plan og investeringsplanen for Det Østlige Partnerskab 3 søges det at frigøre 3,9 mia. EUR i offentlige og private investeringer til økonomisk udvikling i landet, herunder skræddersyede flagskibsinvesteringer.

EU har arbejdet tæt sammen med andre finansielle institutioner for at støtte Georgiens reformindsats. Siden 2014 har Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling og Den Europæiske Investeringsbank bevilget henholdsvis 2,3 mia. EUR og 1,6 mia. EUR i lån. EU arbejder også tæt sammen med Verdensbanken og Den Internationale Valutafond, som har været centrale partnere og har ydet bistand til landet siden 2014. I 2021 blev der afsat 12,5 mio. EUR til at styrke kapaciteten i de georgiske forsvarsstyrkers medicinske enheder, ingeniørenheder og logistikenheder.

Georgiske statsborgere har siden marts 2017 kunnet rejse ind i Schengenområdet uden krav om visum. Der har siden 2011 været en tilbagetagelsesaftale mellem Den Europæiske Union og Georgien.

Georgien er kontraherende part i energifællesskabstraktaten og i aftalen om det fælles luftfartsområde, hvilket har bidraget til, at den georgiske lovgivning tilnærmes gældende EU-ret. Landet er også fuldgyldigt medlem af De Forenede Nationer og af Europarådet og er en deltagende stat i Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE).

Siden 2014 har Georgien gradvist udvidet sin deltagelse i EU-programmer. Landet deltager i øjeblikket i Horisont Europa, Et Kreativt Europa, EU4Youth og Interreg-programmet i sortehavsområdet og tilsluttede sig for nylig toldprogrammet. Organisationer og enkeltpersoner fra Georgien kan desuden drage fordel af visse aktiviteter under programmerne Erasmus+ og Det Europæiske Solidaritetskorps. I november 2018 blev der holdt et møde på højt plan mellem Europa-Kommissionen og den georgiske regering i Bruxelles.

Landet har også indgået samarbejdsordninger eller aftalememoranda med en række EU-agenturer såsom Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex), Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur (EASA), Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust) Det Europæiske Fiskerikontrolagentur (EFCA), Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA), Det Europæiske Miljøagentur (EEA), Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC), Den Europæiske Unions Agentur for Uddannelse inden for Retshåndhævelse (Cepol), Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut (ETF), Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EMCDDA), Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO), Den Europæiske Politienhed (Europol) og Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed (EMSA).

Georgien deltager i Det Østlige Partnerskab. Det Østlige Partnerskab er baseret på princippet om inklusivitet og differentiering. Ruslands krig i Ukraine har vist, at multilateralt samarbejde og samhørighed nu er vigtigere end nogensinde før, og det samme gælder styrkelsen af modstandsdygtigheden i området. Det vil også være vigtigt fremover at fokusere på bilaterale forbindelser for at sætte Georgien i stand til at gennemføre vigtige reformer, bl.a. inden for regeringsførelse, retsvæsenet og retsstaten.

B.    KRITERIER FOR MEDLEMSKAB

1.    POLITISKE KRITERIER

Denne vurdering er baseret på københavnerkriterierne vedrørende institutionel stabilitet, som garanterer demokrati, retsstatsforhold, menneskerettigheder samt respekt for og beskyttelse af mindretal.

1.1. Demokrati

Det er fastsat i Georgiens forfatning, at landet er et parlamentarisk demokrati, hvor den lovgivende magt ligger hos parlamentet, mens den udøvende magt ligger hos regeringen. Forfatningen garanterer de grundlæggende principper om en demokratisk stat, herunder retsstatsforhold, frie valg og beskyttelse af menneskerettighederne. Folkerettens forrang er udtrykkeligt fastsat i forfatningen, hvoraf det fremgår, at en international traktat har forrang for national ret, medmindre den strider imod forfatningen eller en forfatningsmæssig aftale.

Højesteret er den øverste domstol med generel kompetence, mens forfatningsdomstolen har forfatningsmæssig kompetence.

Georgiens præsident er statsoverhoved og vælges for en femårig embedsperiode. Præsidenten er formelt chef for de væbnede styrker og har i øvrigt overvejende repræsentative funktioner, herunder repræsentation af landet i udenrigsforhold, med regeringens samtykke. Den udøvende magt udøves af regeringen, der består af en premierminister og 12 ministre.

Parlamentet er lovgiver i Georgien og vedtager lovgivning, herunder ændringer, til forfatningen. Det udøver demokratisk kontrol og tilsyn med den udøvende magt. Ikke alle parlamentariske procedurer fungerer korrekt i en ånd af kontrol og ansvarlighed, hovedsagelig på grund af stærke spændinger mellem to store politiske partier, da den politiske dialog er polariseret. Den EU-formidlede aftale af 19. april 2021 gav mulighed for at tackle denne polarisering og skabe konsensus på tværs af partierne om afgørende reformer, navnlig på valgområdet og inden for retsvæsenet. Georgiens politiske elite har ikke udnyttet denne mulighed. Der skal gøres mere for at mindske denne polarisering og forbedre parlamentets tilsyn og kontrol med regeringen og dets effektive kontrol med den lovgivningsmæssige udvikling.

Valgsystemet er generelt i overensstemmelse med de relevante internationale standarder. Som følge af forfatningsændringer i 2020 blev parlamentsvalget i 2020 afholdt under et blandet system med 120 proportionale mandater og 30 flertalsmandater i parlamentet med en tærskel på 1 %. Takket være disse ændringer vil det parlamentsvalg, der er planlagt til 2024, være fuldt ud proportionalt. Flere forfatningsmæssige ændringer, der følger af 19. april, og som bl.a. fastsætter tærsklen for at indtræde i parlamentet fra 2024 og fremefter, er under behandling i parlamentet.

Ifølge Kontoret for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder (ODIHR) var parlamentsvalget i 2020 konkurrencepræget, og de grundlæggende frihedsrettigheder blev generelt respekteret. ODIHR fremhævede også påstande om vælgerpres, køb af stemmer og udviskning af linjen mellem regeringspartiet og staten. Der skal gøres mere med hensyn til gennemsigtighed i finansieringen af kampagner og politiske partier og bekæmpelse af misbrug af statsmidler, tvistbilæggelse i forbindelse med valg, kriterier for tildeling og gennemførelse af optællinger samt afbalanceret og upartisk mediedækning. De henstillinger, som ODIHR fremsatte i 2020 og 2021, bør efterkommes fuldt ud.

Hasteproceduren for vedtagelse af lovgivning, herunder på områder, der er relevante for tilsagnene over for EU, er ofte blevet anvendt og til tider i forbindelse med institutionelt følsomme spørgsmål, som ville have fortjent en bredere konsensus. Der findes regler om gennemførelse af omfattende konsekvensanalyser af lovgivningsforslag, men disse anvendes kun delvist.

De uafhængige ansvarlighedsfunktioner og demokratiske kontrolfunktioner, herunder gennem den offentlige forsvarer, bør styrkes, og der bør føres mere effektivt tilsyn med de retshåndhævende myndigheder og bedre kontrol med behandlingen af personoplysninger.

Civilsamfundet i Georgien er veludviklet, mangfoldigt, dynamisk og nyder handlefrihed. Landets retlige rammer udgør et gunstigt miljø for et aktivt civilsamfund. Foreningsfriheden er beskyttet, og der findes særlige regler for nonprofitsektoren, herunder en differentieret skatteordning. Der findes og anvendes mekanismer til høring af offentligheden i forbindelse med politikudformning og lovgivning. For nylig er nogle civilsamfundsorganisationer blevet udelukket fra politisk høring, hvilket der skal rettes op på.

1.2. Reform af den offentlige forvaltning

De retlige rammer for den offentlige forvaltning og den offentlige tjeneste er overvejende i overensstemmelse med principperne for den europæiske offentlige forvaltning og europæiske normer og praksis. Regeringen skal fortsætte med at gennemføre lovgivningen og sikre et stabilt, ansvarligt og gennemsigtigt offentligt tjenestesystem.

Flere på hinanden følgende regeringer fulgte en strategisk ramme for reform af den offentlige forvaltning baseret på PAR-strategien for 2015-2020. Der er ved at blive udviklet en ny strategi. Regeringens program for 2021-2024, "Opbygning af en europæisk stat", skitserer en vision for opbygningen af et professionelt, ærligt og strømlinet statsforvaltningssystem.

Med hensyn til forvaltningen på flere myndighedsniveauer fokuserer regeringsprogrammet for 2021-2024 på at dekoncentrere og decentralisere statsforvaltningen med henblik på at etablere et velfungerende lokalt selvstyre efter europæiske standarder inden 2024 og omdanne sektorcentraliseret forvaltning til en effektiv lokal og territorial forvaltning.

Reformen af forvaltningen af de offentlige finanser er baseret på PFM-strategien for 2019-2022. Der er ved at blive udviklet en ny PFM-strategi. Regeringens mellemfristede budgetramme for 2022-2025 er på plads, og 2022-budgettet og den årlige budgetprocedure er forholdsvis veludviklede. Der er fortsat stor budgetgennemsigtighed, og der tages fat på reformer inden for ekstern revision, parlamentarisk kontrol og offentlige indkøb.

Forvaltningen af den offentlige tjeneste og de menneskelige ressourcer er baseret på en sammenhængende retlig ramme, som sikrer gennemførelsen af det offentlige system og kontinuitet i moderniseringen og kapacitetsopbygningen af den offentlige forvaltning. Der er behov for en større indsats for at sikre en meritbaseret, professionel offentlig tjeneste på alle forvaltningsniveauer samt gennemsigtige ansættelses-, forfremmelses- og afskedigelsesprocedurer.

Institutionerne og de retlige rammer for centralregeringens politikudvikling og -koordinering er på plads og fungerer. Det udgør et lovgivningsmæssigt og proceduremæssigt grundlag for evidensbaseret politikudformning. Denne ramme skal håndhæves, og der er plads til yderligere at styrke kapaciteten og gennemførelsen af politikovervågningen.

Centralregeringen er organiseret på en hensigtsmæssig måde, og de retlige rammer er ved at blive forbedret for at sikre effektive og sammenhængende ansvarslinjer mellem tilsynsorganer og underordnede organer. Adgangen til offentlig information sikres gennem en retlig ramme, men den administrative kapacitet til en effektiv gennemførelse heraf skal styrkes yderligere efter en revision af den overordnede ramme.

En af regeringens vigtigste prioriteter er at sikre en mere brugerorienteret levering af tjenester. Georgien har udvidet one stop shop-netværket af offentlige tjenester på centralt og lokalt plan, og regeringen tilbyder mange offentlige e-tjenester. Strategien for basisdata og retningslinjer for 2018-2021 fokuserede på behovet for at modernisere og udvide de offentlige tjenester for at tjene borgerne mere effektivt. I køreplanen for reformen af den offentlige forvaltning 2020 identificeres der desuden visse mangler i tilrettelæggelsen og leveringen af offentlige tjenester, som skal afhjælpes.

1.3. Retsstatsprincippet

I de seneste år har landet gennemført adskillige lovgivningsmæssige og institutionelle reformer med henblik på at styrke retsstaten, herunder på områderne bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet. Generelt er de forfatningsmæssige og retlige instrumenter på plads for at sikre respekten for retsstatsprincippet på alle niveauer. Den praktiske gennemførelse og håndhævelse skal dog konsolideres. Desuden har den seneste udvikling ikke været i overensstemmelse med Venedigkommissionens henstillinger, og de centrale retsinstansers uafhængighed er blevet svækket.

a) Retsvæsenet

Fire på hinanden følgende reformbølger har forbedret de retlige rammer for retsvæsenets virke og kapaciteten og organisationen af det georgiske retssystem. Fremskridtene med hensyn til reformer af retsvæsenet og gennemførelsen heraf er imidlertid gået i stå, og der er også sket en vis tilbagegang. Offentlighedens opfattelse af retsvæsenets uafhængighed er blevet forringet. Georgien har endnu ikke vedtaget en strategisk ramme for reform af retsvæsenet efter 2020.

De forfatningsmæssige og lovgivningsmæssige rammer sikrer i princippet retsvæsenets uafhængighed og upartiskhed, herunder særlige garantier for dommere. Der er indført etiske regler for dommere og anklagere, ligesom der også er indført en klagemekanisme. Der findes et system til kontrol af dommeres og anklageres indberetninger af aktiver, men den praktiske gennemførelse heraf skal finjusteres.

Udnævnelsen af dommere og anklagere er i vid udstrækning baseret på meritter og objektive kriterier, som vurderes gennem offentlige udvælgelsesprøver. Formændene for de enkelte domstole udnævnes af det øverste retsråd. Det bør imidlertid prioriteres at foretage en gennemgribende reform af det øverste retsråd for at øge dets gennemsigtighed, integritet og ansvarlighed, herunder i forbindelse med udnævnelser, bedømmelser, forfremmelser, forflyttelser, disciplinære foranstaltninger og appelsager, i overensstemmelse med anbefalingerne fra Venedigkommissionen og OSCE's kontor for demokratiske institutioner og menneskerettigheder (ODIHR). De fem medlemmer af det øverste retsråd, som ikke er dommere, er ikke blevet udnævnt, selv om stillingerne længe har været ledige. Der blev udtrykt bekymring over proceduren for den nylige udnævnelse af to dommermedlemmer af det øverste retsråd. De offentliggjorte afgørelser fra det øverste retsråd bør indeholde en begrundelse.

Selv om der findes et system til nominel tilfældig fordeling af sager mellem dommere, skal der gøres mere for at reducere de talrige undtagelser fra denne regel, således at tildelingen af højtprofilerede sager ikke påvirkes.

Alle udnævnelserne af højesteretsdommere på livstid blev foretaget til trods for gentagne opfordringer fra EU om at vente og revidere udnævnelsesprocessen for at bringe den i overensstemmelse med Venedigkommissionens anbefalinger. Georgien er nødt til at bringe loven om de almindelige domstole i overensstemmelse med Venedigkommissionens anbefalinger i dens udtalelser om gældende lovgivning og ODIHR's henstillinger om procedurerne.

Der er endnu ikke sikret fuld adgang til begrundede retsafgørelser som foreskrevet i henhold til databeskyttelsesreglerne.

Med hensyn til anklagemyndigheden er det nødvendigt at forbedre udnævnelsesprocessen for den offentlige anklager for at sikre anklagemyndighedens uafhængighed. Georgien har i associeringsdagsordenen forpligtet sig til at indføre afstemning med kvalificeret flertal i parlamentet, hvilket er Venedigkommissionens vigtigste henstilling i denne henseende.

I 2020 var budgettet for retssystemet på 32,4 mio. EUR (0,23 % af BNP). Antallet af dommere (329) og antallet af anklagere (414) er lavt sammenlignet med det europæiske gennemsnit på 21 dommere/12 anklagere pr. 100 000 indbyggere (9 dommere og 12 anklagere pr. 100 000 indbyggere for Georgien 4 ). Dommere uddannes på High School of Justice, hvilket vurderes at være passende. Anklagerne uddannes af statsadvokaturen.

Højesteret offentliggør årlige statistikker over sager ved Georgiens fælles domstole. Det øverste retsråd offentliggør aktivitetsrapporter, der dækker flere år. Der er indført et integreret sagsforvaltningssystem, men der skal indføres et statistisk element. Med hensyn til effektivitet steg gennemløbstiden i civil- og handelsretlige sager til 433 dage i 2020 sammenlignet med 274 dage i 2018. Gennemførelsesprocenten faldt til 87 % (91 % i 2018). Gennemløbstiden er fortsat et stort problem. Efterslæbet af verserende retssager er nået op på 4 322 og 746 sager i henholdsvis første og anden instans. 

b) Bekæmpelse af korruption

Georgien har indført omfattende lovgivningsmæssige reformer vedrørende bekæmpelse af korruption, som er i overensstemmelse med gældende EU-ret og internationale normer. Landet er deltagerstat Europarådets Sammenslutning af Stater mod Korruption (Greco) og Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings (OECD/ACN) netværk til bekæmpelse af korruption. Georgien er part i alle vigtige internationale konventioner om bekæmpelse af korruption, herunder De Forenede Nationers konvention mod korruption (UNCAC). Korruption er stadig et problem, der kræver løbende opmærksomhed.

Der er ført et betydeligt antal korruptionssager, der involverer embedsmænd på lavt og mellemhøjt niveau, primært inden for offentlige indkøb.

Systemet med offentligt ansattes indberetning af aktiver er på plads, og lovene regulerer interessekonflikter og beskyttelse af whistleblowere. Anvendelsesområdet for loven om indberetning af aktiver, dens gennemførelse og overvågning bør forbedres (da familiemedlemmer ikke er omfattet), og beskyttelsen af whistleblowere skal styrkes. Der findes ikke et enkelt uafhængigt agentur for korruptionsbekæmpelse, der selvstændigt beskæftiger sig med interessekonflikter, kontrol af anmeldte aktiver, revision af politiske partiers udgifter og beskyttelse af whistleblowere. Den administrative kapacitet til at opnå effektiv kontrol med partifinansiering og finansiering af valgkampagner skal styrkes.

Der findes ingen specialiserede retshåndhævende myndigheder, anklagemyndigheder eller specialiserede domstole, der beskæftiger sig med bekæmpelse af korruption på højt niveau. Der skal gøres mere for at styrke efterforskningen på dette område. Antikorruptionsenheden er en del af den statslige sikkerhedstjeneste. Politikken er ved at blive gennemført, men Georgiens politik for bekæmpelse af korruption påvirkes negativt af, at det nationale råd for korruptionsbekæmpelse ikke har holdt møde siden 2019. I begyndelsen af 2021 blev rådssekretariatet flyttet fra justitsministeriet til statsadministrationen og er fortsat underbemandet. Der er endnu ikke udarbejdet en ny national strategi og handlingsplan for bekæmpelse af korruption for 2021-2022.

Med hensyn til resultaterne af korruptionssager på højt niveau er der siden 2020 afsagt i alt 28 domme, hvoraf 21 er blevet dømt for korruption, herunder en viceminister, vicechefanklager, guvernører og medlemmer af lokalråd. Der skal gøres mere for at bekæmpe korruption på højt plan og navnlig tage fat på den rolle, som store særinteresser spiller, og deres indflydelse på både den økonomiske og politiske sfære.

c) Organiseret kriminalitet

Georgien har ratificeret De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet samt protokollerne hertil om menneskehandel og smugling af migranter. På disse områder er straffeloven delvis i overensstemmelse med gældende EU-ret, og lovgivningen om bekæmpelse af hvidvask af penge afspejler delvist FATF's anbefalinger og relevant international lovgivning, men der mangler stadig at blive fuldt op på nogle anbefalinger fra MONEYVAL. Det er afgørende at etablere en omfattende ramme for bekæmpelse af økonomisk kriminalitet og hvidvask af penge og sikre en effektiv gennemførelse heraf for at imødegå de betydelige risici, de udgør. Georgiens strafferetsplejelov giver anklagere op til ti år til at spore og identificere aktiver efter domfældelse. Loven om konfiskation af udbytte fra strafbart forhold er delvis tilpasset gældende EU-ret. Den nationale strategi for bekæmpelse af organiseret kriminalitet for 2021-2024 og handlingsplanen for 2021-2022 blev godkendt i september 2021.

Efterforskning af organiseret kriminalitet foretages af flere agenturer og institutioner, afhængigt af forbrydelsens art. Koordineringen varetages af Georgiens tværinstitutionelle koordinationsråd for bekæmpelse af organiseret kriminalitet. Indenrigsministeriet indsamlet statistikker over kriminalitet i en database.

Georgien har indgået en samarbejdsaftale med Den Europæiske Unions Agentur for Uddannelse inden for Retshåndhævelse (Cepol), en operationel og strategisk aftale med Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) og et aftalememorandum med Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EMCDDA). Georgien deltager i den europæiske tværfaglige platform mod kriminalitetstrusler (EMPACT). Landet er medlem af Interpol.

Antallet af domme for organiseret kriminalitet er fortsat relativt lavt sammenlignet med den anslåede værdi af det kriminelle marked. I 2020 retsforfulgte Georgien 5 sager på højt niveau, og yderligere 49 personer blev tilbageholdt og anklaget for medlemskab af kriminelle organisationer. 152 cyberkriminelle blev tilbageholdt af politiet og retsforfulgt.

Antallet af afsluttede straffesager om påståede forbrydelser begået af kriminelle organisationer er steget langsomt i de seneste år, men er stadig relativt lavt (2021: 499 sager, 2020: 377 sager, 2019: 293 sager). Der er meget få afsluttede efterforskninger af menneskehandel (2021: 45 sager, 2020: 57 sager, 2019: 10 sager). Der blev afsagt 20 endelige domme for organiseret kriminalitet i 2020.

Georgien ligger ved et knudepunkt for smugling af ulovlige varer (navnlig narkotika og våben) til EU. Menneskehandel giver fortsat anledning til bekymring: Georgien er primært oprindelsesland for ofre for menneskehandel og i mindre grad bestemmelses- og transitland for sådanne ofre. I 2020 blev 13 sager retsforfulgt.

Georgien har gjort en betydelig indsats for at bekæmpe organiseret kriminalitet inden for rammerne af sin nationale strategi og tilhørende handlingsplaner og har intensiveret samarbejdet med Europol og EU-medlemsstaterne. Der er behov for en fortsat og vedvarende indsats for yderligere at styrke de retshåndhævende myndigheders kapacitet til effektivt at bekæmpe organiseret kriminalitet.

1.4. Grundlæggende rettigheder

a)    Internationale rammer

Georgien har ratificeret de vigtigste internationale menneskerettighedsinstrumenter, herunder den europæiske menneskerettighedskonvention, FN's konvention om barnets rettigheder og de valgfrie protokoller hertil, konventionen om afskaffelse af alle former for vold mod kvinder og Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen) med forbehold.

b)    Retlige og institutionelle rammer

De retlige og institutionelle rammer for sikring af de grundlæggende rettigheder er stort set på plads, og lovene følger de europæiske og internationale normer.

Ombudsmandsinstitutionen kaldes den offentlige forsvarer. Den er udpeget som national forebyggende mekanisme og akkrediteret med A-status af den globale alliance af nationale menneskerettighedsinstitutioner, da den i vid udstrækning overholder Parisprincipperne. Ombudsmanden er en uafhængig og velfungerende institution. Generelt skal kapaciteten i de institutioner, der er ansvarlige for beskyttelse og håndhævelse af menneskerettighederne, herunder retsvæsenet og politiet, forbedres yderligere.

Den menneskerettighedsstrategi, der blev udarbejdet i 2020, er endnu ikke vedtaget, hvilket forhindrer godkendelse og gennemførelse af tilknyttede handlingsplaner. Statskontrollen, der er ansvarlig for at undersøge påståede krænkelser af menneskerettighederne begået af de retshåndhævende myndigheder og føre tilsyn med beskyttelsen af personoplysninger, er for nylig blevet opløst. De nyoprettede agenturer – den særlige efterforskningstjeneste og persondatabeskyttelsestjenesterne – mangler stadig at vise deres effektivitet og uafhængighed.

c)    Centrale spørgsmål vedrørende grundlæggende rettigheder

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har afsagt 27 domme mod Georgien, der er underlagt skærpet tilsynsprocedure i afventning af deres fuldbyrdelse. Det omfatter sager om retten til liv og beskyttelse mod mishandling, overdreven magtanvendelse, misbrug af varetægtsfængsling, manglende beskyttelse mod homofobiske angreb og politiets passivitet i forbindelse med vold i hjemmet.

Der er stadig tilfælde af overdreven magtanvendelse og mishandling fra de retshåndhævende myndigheders side, men man er i færd med at sætte ind mod det. De fysiske forhold i frihedsberøvelsesstederne er forholdsvis gode, herunder i varetægtsarresten, men der skal investeres mere i infrastrukturen.

Georgiske borgere er garanteret ytringsfrihed. Medielandskabet er generelt præget af pluralisme, men der sker i stigende grad intimidering af og fysiske og verbale angreb på mediefolk, navnlig i forbindelse med demonstrationer og valgmøder, og efterforskningen er mangelfuld. Retssager mod og undersøgelser af ejere af oppositionsmedier er blevet hyppige. Nyligt afsagte domme har haft en afskrækkende virkning på den kritiske mediedækning. Loven om medietilsynsmyndigheden (Georgiens nationale kommunikationskommission) bør yderligere tilpasses europæiske standarder.

Den georgiske forfatning garanterer beskyttelse mod forskelsbehandling, og straffeloven definerer skærpende omstændigheder for forbrydelser, der omfatter (uden at bruge udtrykket) hadforbrydelser. Overordnet set er landets retlige rammer for ikkeforskelsbehandling og ligestilling mellem kønnene stort set i overensstemmelse med gældende EU-ret, men håndhæves ikke i tilstrækkelig grad. Der gøres en fortsat indsats for at øge bevidstheden om ligestilling mellem kønnene for at tackle vedvarende uligheder, der forhindrer kvinder i fuldt ud at udøve deres lige rettigheder. 19,3 % af de parlamentarikere, der blev valgt i 2021, er kvinder. Omfanget af kønsbaseret vold, herunder vold i hjemmet og kvindedrab, er fortsat et stort problem. Kvinder står fortsat over for ulighed på arbejdsmarkedet; der er fortsat en kønsbestemt lønforskel, idet kvinder generelt tjente 36,2 % mindre end mænd i gennemsnit i 2019. Efter Georgiens ratificering af Istanbulkonventionen i maj 2017 er der blevet gjort en indsats for at forbedre adgangen til domstolsprøvelse og forbedre kvaliteten af de sociale beskyttelsestjenester. Der er behov for yderligere engagement, herunder for at øge offentlighedens bevidsthed. Der skal gøres mere for at beskytte rettighederne for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner, interkønnede eller queerpersoner (LGBTIQ) i Georgien, navnlig i lyset af begivenhederne i juli 2021.

Der er vedtaget en lov om barnets rettigheder, som fastsætter en retlig ramme for beskyttelse af børns rettigheder. Der findes ingen national strategi for bekæmpelse af vold mod børn. Reformen om afinstitutionalisering af børn skal fuldføres.

Der blev vedtaget en lov om rettigheder for personer med handicap i 2020, og den valgfrie protokol til FN's konvention om rettigheder for personer med handicap er blevet ratificeret. Personer med handicap er fortsat en af de mest marginaliserede grupper.

En statslig strategi for ligestilling og integration af borgerne for 2021-2030 og den tilhørende handlingsplan er på plads, men de sociale, økonomiske og kulturelle rettigheder for personer, der tilhører mindretal, og deres politiske deltagelse håndhæves fortsat ikke i tilstrækkelig grad.

Der kan sættes spørgsmålstegn ved respekten for privatlivets fred i forbindelse med kommunikation, da der sker aflytning og ulovlig overvågning af politikere, journalister, civilsamfundsaktivister og det diplomatiske samfund, herunder optagelser af privatlivshændelser og korrespondance. De lovede undersøgelser fører normalt ikke til troværdige konklusioner. De gentagne opfordringer, herunder fra den offentlige forsvarer, til at sikre et ansvarligt og effektivt institutionelt tilsyn er endnu ikke imødekommet.

2. ØKONOMISKE KRITERIER

Denne vurdering er baseret på Københavnskriterierne vedrørende en fungerende markedsøkonomi samt evne til at klare konkurrencepresset og markedskræfterne i Unionen.

2.1. Fungerende markedsøkonomi

Georgien har et bruttonationalprodukt (BNP) pr. indbygger, der svarer til 33 % af EU-gennemsnittet målt i købekraftsparitet (KKP). Landet udviste en solid økonomisk vækst på omkring 5 % i årene før covid-19-pandemien. Efter et år med en pandemirelateret nedgang på næsten 7 % i 2020 voksede BNP kraftigt med over 10 % i 2021.

Georgien har længe formået at føre en sund finans- og pengepolitik, hvilket Den Internationale Valutafond har rost i flere på hinanden følgende programrevisioner. Landet har strenge budgetregler, der pålægger lofter for budgetunderskuddet (3 % af BNP), den offentlige gæld (60 % af BNP) og indtægterne. Georgien overholdt generelt disse regler før pandemien. Budgetunderskuddet og den offentlige gæld var lave: under henholdsvis 2 % af BNP og ca. 40 % af BNP. Budgetreglerne blev suspenderet i tre år på grund af pandemien. Langt størstedelen af Georgiens offentlige gæld er udlandsgæld og stammer næsten udelukkende fra multilaterale og bilaterale partnere på fordelagtige vilkår.

Pengepolitikken føres på en gennemsigtig måde ved hjælp af inflationsmål, hvor Georgiens nationalbank (NBG) fastsætter det mellemfristede inflationsmål (i øjeblikket 3 %) og træffer beslutninger om rentesatser og andre pengepolitiske instrumenter med udgangspunkt heri. Den faktiske inflation svingede omkring målet i de seneste år, før den steg kraftigt siden midten af 2021 som følge af eksterne chok, ligesom det har været tilfældet i andre økonomier. Georgien har en flydende valutakursordning med den kurs, der er dannet på valutamarkedet, med sporadiske indgreb fra NBG. På trods af den gradvise depreciering af larien (med 31 % over for euroen mellem 2016 og 2021) var Georgiens betalingsbalance konsekvent stærkt negativ før 2020 og forværredes yderligere under pandemien, hvilket førte til akkumulering af betydelig udlandsgæld (både privat og offentlig) og visse eksterne sårbarhedsproblemer. Georgiens internationale reserver er steget gradvist i de seneste år og dækkede 4,6 måneders import i 2021.

I løbet af de sidste to årtier har Georgien gennemført ambitiøse reformer, der har til formål at forbedre landets økonomiske styring og erhvervsklima. De statsrelaterede økonomiske institutioner kan generelt anses for at være effektive, og landet scorer højt på effektivitet (75. percentil for alle lande i verden) og på lovgivningskvalitet (83. percentil) i Verdensbankens seneste forvaltningsindikatorer (2021). Der er gjort betydelige fremskridt, navnlig inden for forvaltning af offentlige finanser, offentlige indkøb, skatte- og toldforvaltning, støttet af EU- og IMF-programmer og deres konditionalitet.

Georgiens erhvervsrammer har været yderst liberaliseret siden midten af 2000'erne. Ifølge OECD har Georgien formået at opbygge et regulerings- og erhvervsmiljø af høj standard, som har opnået international anerkendelse. Landet scorer bedre end andre lande i regionen inden for alle dimensioner af OECD's seneste politikindeks for små og mellemstore virksomheder (SMV'er) (2020). Registrering af en virksomhed kræver kun en enkelt procedure og kan afsluttes på en dag. Licenser og andre hindringer for markedsadgang er blevet reduceret systematisk. Den nye konkurslov, der blev vedtaget i 2020, har lettet insolvensbehandlingen, gjort den mere gennemsigtig og reduceret dens varighed og omkostninger. Loven om iværksættere, der blev vedtaget i 2021, moderniserede bestemmelserne om selskabsformer samt procedurerne for deres oprettelse og drift. For at sikre et modstandsdygtigt erhvervsklima skal der gøres mere for at styrke de retlige rammer og håndhævelsesprocedurerne inden for konkurrencelovgivningen og styrke håndhævelsen af kontrakter og retsvæsenets uafhængighed.

Statens indblanding i økonomien er meget beskedent. Der er 236 statsejede virksomheder, som tegner sig for mindre end 5 % af den samlede værditilvækst i erhvervssektoren. Da mange statsejede virksomheder har indberettet økonomiske tab i de seneste år, er man i færd med at reformere forvaltningen af de statsejede virksomheder. Regeringen vedtog i 2021 standarder for virksomhedsledelse for statsejede virksomheder i overensstemmelse med OECD's retningslinjer og er i færd med at udvikle en omfattende strategi for statsejede virksomheder. Der arbejdes også sammen med IMF med at afsløre og forebygge finanspolitiske risici hidrørende fra statsejede virksomheder.

Georgiens finansielle sektor er generelt i god stand. Den domineres af banker og er stærkt koncentreret. De to største indenlandske banker ud af 16 har i alt ca. tre fjerdedele af de samlede aktiver. Georgiens banksektor har en lav risikoprofil: andelen af misligholdte lån i forhold til de samlede bruttolån har været lav (mellem 5 % og 8 %) i de seneste fem år, og kapitalprocenten har været høj og tiltagende (til 19,6 % ved udgangen af 2021). IMF's seneste stabilitetsvurdering af den finansielle sektor bekræfter, at Georgiens banksystem fortsat er modstandsdygtigt efter pandemien på trods af visse tab i denne periode. Bankernes udlån til den private sektor var det højeste i regionen med 80 % af BNP og er mere end fordoblet i løbet af det seneste årti. Andelen af virksomheder uden adgang til kredit er lavere i Georgien end i de andre lande i regionen, selv om adgangen til finansiering fortsat er en hindring for mange SMV'er.

Arbejdsløsheden i Georgien var på 19 % ved udgangen af 2021 og var høj sammenlignet med andre lande i regionen. Beskæftigelsesfrekvensen har konstant været lav (41,5 % ved udgangen af 2021). Dette skyldes delvis et misforhold mellem arbejdsstyrkens kvalifikationer og arbejdsgivernes hastigt skiftende behov, et stort antal smålandbrugere (klassificeret som værende uden for arbejdsstyrken eller arbejdsløse) samt høj uformel beskæftigelse, anslået til 32 % af beskæftigelsen uden for landbruget. De offentlige arbejdsformidlinger spillede en meget begrænset rolle indtil for nylig, men de er gradvist blevet styrket efter oprettelsen af det statslige agentur for støtte til beskæftigelse i 2019.

2.2. Evne til at klare konkurrencepresset og markedskræfterne i EU

På trods af et højt uddannelsesniveau med gennemsnitligt 12,8 års skolegang er kvaliteten af uddannelsessystemet og læseplanerne dårlig, hvilket delvis afspejler lavere udgifter til uddannelse (3,8 % af BNP i 2020) sammenlignet med andre lande i regionen. Kandidaternes kvalifikationer i Georgien er kun placeret som nr. 125 ud af 141 lande i det globale konkurrenceevneindeks, og de læringsresultater, der måles ved PISA-vurderingen, ligger lavere end de andre lande i regionen. Myndighederne bestræber sig på at forbedre læseplaner og undervisningsmetoder og styrke erhvervsuddannelserne. På sidstnævnte område blev det nationale kontor for erhvervskvalifikationer oprettet i 2019. Udgifterne til FoU har været lave og har ligget på omkring 0,3 % af BNP i de seneste år. Georgien ligger nr. 91 i det globale konkurrenceindeks med hensyn til innovationsevne, hvilket er lavere end de fleste lande i regionen.

Georgiens investeringsniveau har været højt, omkring 25 % af BNP i de seneste år, men kun 3-4 % af BNP blev brugt på infrastruktur. Ifølge en nylig fælles vurdering fra EIB og EBRD er den vigtigste energiinfrastruktur, herunder produktionsenheder, transmissionslinjer og gasrørledninger, blevet væsentligt forbedret i løbet af de sidste to årtier. På trods af Georgiens enorme potentiale for produktion af vedvarende energi er landet fortsat alt for afhængigt af fossile brændstoffer, navnlig af subsidieret gas, og er blevet nettoimportør af elektricitet. På transportområdet er vej- og jernbanenettets kvalitet og tæthed fortsat svag trods gradvise forbedringer, hvilket fører til lange rejsetider og dårlige resultater på trafiksikkerhedsområdet. Vandforsyning og sanitet uden for store byer samt i affaldshåndteringsanlæg kræver betydelige infrastrukturinvesteringer. På trods af den betydelige vækst i IKT-sektoren i de seneste år er adgangen til digital infrastruktur fortsat utilstrækkelig i visse dele af landet.

Den georgiske økonomi har en diversificeret økonomisk struktur med fokus på sektorer med lav værditilvækst. Tjenesteydelser spiller en vigtig rolle i økonomien, navnlig handel og reparation (17 % af BNP i 2021), fast ejendom, byggeri, transport og turisme. Fremstillingsvirksomhed tegner sig for 12 % af BNP, landbrug for 7 % og minedrift for 4 %. Eksporten af varer steg systematisk fra 14 % af BNP i 2016 til 23 % af BNP i 2021. Eksporten er domineret af metaller (kobbermalme og ferrolegeringer), fødevarer (vin, spiritus, mineralvand, hasselnødder) og reeksporterede biler. De georgiske virksomheders deltagelse i globale værdikæder er meget begrænset. Landet har i de senere år konsekvent haft et betydeligt handelsunderskud, som delvis opvejes af tilstrømningen af pengeoverførsler og et overskud inden for turisme og andre tjenesteydelser.

Associeringsaftalen, herunder det vidtgående og brede frihandelsområde mellem EU og Georgien, der blev undertegnet i 2014, bidrager til udviklingen af Georgiens økonomi gennem handelsliberalisering og tilpasning til EU's lovgivning og normer. Mellem 2016, hvor associeringsaftalen trådte i kraft, og 2021 steg Georgiens eksport til EU med 30 % og importen fra EU med 11 %. EU har været Georgiens største handelspartner i de seneste år og tegnede sig for 21 % af landets eksport og 23 % af importen i 2020. Georgien har været medlem af WTO siden 2000 og har tradition for en åben handelspolitik.

3. EVNEN TIL AT PÅTAGE SIG FORPLIGTELSERNE VED MEDLEMSKAB

Georgiens evne til at påtage sig forpligtelserne ved medlemskab er blevet vurderet på grundlag af følgende indikatorer:

-Forpligtelserne i associeringsaftalen og det vidtgående og brede frihandelsområde og opfyldelsen heraf.

-Graden af vedtagelse, gennemførelse og håndhævelse af gældende EU-ret uden for associeringsaftalen/det vidtgående og brede frihandelsområde.

Associeringsaftalen mellem EU og Georgien, herunder det vidtgående og brede frihandelsområde, hører til en ny generation af de allermest ambitiøse associeringsaftaler, som EU har indgået med sine partnerlande. Aftalen omfatter en væsentlig del af gældende EU-ret med en detaljeret tidsplan for gennemførelsen der varierer fra 2 til 10 år, og bringer landet tættere på Den Europæiske Union med hensyn til lovgivningsmæssig tilpasning.

Siden associeringsaftalens/det vidtgående og brede frihandelsområdes midlertidige ikrafttræden i 2014 har EU's medlemsstater været tæt involveret i gennemførelsen heraf gennem associeringsrådet og associeringsudvalget. Der vedtages fælles holdninger for associeringsrådet, og der vedtages en detaljeret kommenteret dagsorden for associeringsudvalget. På associeringsrådets møder på højeste politiske niveau udstikkes de strategiske retningslinjer. Desuden inddrager Det Parlamentariske Associeringsudvalg EU-Georgien Europa-Parlamentet og det georgiske parlament i gennemførelsen af aftalen. Drøftelserne bygger også på input fra civilsamfundet gennem civilsamfundsplatformen mellem EU og Georgien og tages behørigt i betragtning.

Den institutionelle struktur omfatter associeringsudvalget og associeringsudvalget i dettes handelssammensætning, særlige underudvalg og underudvalg for klynger, der dækker næsten alle kapitler i gældende EU-ret, hvilket giver mulighed for en løbende og grundig analyse af fremskridtene i forbindelserne. EU og Georgien har arbejdet tæt sammen om at identificere centrale politikområder, fastsætte mål for reformer og lovgivningsmæssige fremskridt og benchmarke resultater på disse områder. I de regelmæssigt ajourførte associeringsdagsordener fastsættes de kort- og mellemfristede politiske mål for samarbejdet mellem EU og Georgien.

Georgiens gennemførelse af gældende EU-ret er dokumenteret i EU's rapporter om gennemførelse af associeringen, der er blevet offentliggjort årligt siden 2016 5 . I afventning af en fuldstændig analyse af alle kapitler, der skal foretages på et senere tidspunkt i processen, giver analysen eksempler på kapitler i de klynger, hvor Georgien har opnået særligt gode resultater, og fremhæver områder, hvor der har været en begrænset tilnærmelse til EU-retten.

Efter vedtagelsen af den reviderede metode 6 og for så vidt angår EU's udvidelsespolitik er gældende EU-ret struktureret i seks tematiske klynger. Den gældende EU-ret inden for disse klynger er i vid udstrækning omfattet af associeringsaftalen og det vidtgående og brede frihandelsområde, og Georgien har gradvist tilnærmet sig den. Georgien har generelt opnået tilfredsstillende resultater med hensyn til gennemførelsen, selv om fremskridtene er uregelmæssige, og der har været en vis forsinkelse i opfyldelsen af de ambitiøse tidsfrister i associeringsaftalen/det vidtgående og brede frihandelsområde.

Klyngen for grundlæggende principper omfatter de kapitler af EU-retten, der vedrører retsvæsen og grundlæggende rettigheder, retfærdighed, frihed og sikkerhed, offentlige indkøb, statistikker og finanskontrol. Denne klynge er hovedsagelig blevet vurderet under afsnittet om politiske og økonomiske kriterier.

Der er dele af klyngen, hvor tilnærmelsen til EU-retten stadig er begrænset, f.eks. inden for retsvæsen og grundlæggende rettigheder og retfærdighed, frihed og sikkerhed.

Klyngen for det indre marked omfatter de kapitler af EU-retten, der vedrører fri bevægelighed for varer, fri bevægelighed for arbejdstagere, etableringsret og fri udveksling af tjenesteydelser, fri bevægelighed for kapital, selskabsret, intellektuel ejendomsret, konkurrencepolitik, finansielle tjenesteydelser og forbruger- og sundhedsbeskyttelse. Georgien har f.eks. gjort betydelige fremskridt med hensyn til at tilnærmelse sig EU-retten på det selskabsretlige område ved at vedtage ny lovgivning og skabe ensartede og gennemsigtige retlige rammer for selskaber, deres aktionærer, direktører, kreditorer og andre interessenter.

Der er andre områder, hvor tilnærmelsen til EU-retten stadig er begrænset, f.eks. inden for forbrugerbeskyttelsespolitik, hvor der er behov for en større indsats, bl.a. med hensyn til gennemførelse og håndhævelse af nyligt vedtaget lovgivning.

Klyngen for konkurrenceevne og inklusiv vækst omfatter de kapitler af EU-retten, der vedrører informationssamfundet og medier, beskatning, økonomisk og monetær politik, socialpolitik og beskæftigelse, erhvervs- og industripolitik, videnskab og forskning, uddannelse og kultur samt toldunionen. Her er der opnået særlig gode resultater. Georgien har f.eks. allerede gjort betydelige fremskridt inden for økonomisk og monetær politik med lovgivning, der fastsætter numeriske budgetregler for budgetunderskud og offentlig gæld.

Med hensyn til uddannelse og kultur er Georgien langt fremme med at opfylde alle henstillinger og rådsafgørelser om øget kvalitet af alle uddannelsesniveauer. Der gøres gode fremskridt i retning af anerkendelse af kvalifikationer og kompetencer og sikring af gennemsigtighed med hensyn til anerkendelse af kvalifikationer. Georgiens associering med Horisont Europa er et vellykket instrument til at opnå integration med EU's praksis inden for forskning og innovation.

Der er andre områder, hvor tilnærmelsen til EU-retten stadig er meget begrænset, f.eks. inden for elektronisk kommunikation samt socialpolitik og beskæftigelse. Der er behov for en yderligere indsats for at sikre en effektiv gennemførelse af lovgivningen om bekæmpelse af forskelsbehandling. Inden for kartel- og fusionskontrol har Georgien delvis tilpasset sin lovgivning til gældende EU-ret. Georgiens statsstøtteregler er ikke blevet tilpasset.

Klyngen for den grønne dagsorden og bæredygtig konnektivitet omfatter de kapitler af EU-retten, der vedrører transportpolitik, energi, transeuropæiske net samt miljø og klimaændringer. Georgien har gjort betydelige fremskridt på energiområdet ved at tilnærme sig den tilpassede EU-ret inden for rammerne af energifællesskabstraktaten. Der skal dog stadig tages vigtige skridt til at adskille og certificere el- og gastransmissionssystemoperatørerne med henblik på at fremskynde udviklingen af vedvarende energikilder og mindske energiafhængigheden af russiske fossile brændstoffer i overensstemmelse med REPowerEU-planen. Dette er især relevant, da Georgien endnu ikke har fysiske energisammenkoblinger med EU. Georgien har vedtaget vigtig lovgivning vedrørende bl.a. vedvarende energi og energieffektivitet

På andre områder, såsom miljø- og klimaændringer, vil Georgien skulle gøre en betydelig indsats for yderligere at tilpasse lovgivningen til gældende EU-ret og politikkerne i den europæiske grønne pagt og styrke landets administration for at muliggøre den grønne omstilling. Tilpasningen til EU-retten på transportområdet, navnlig inden for søfarts- og luftfartssektoren, støttes af aftalen om et fælles luftfartsområde, der blev undertegnet i 2010, og en tværsektoriel transportdialog, der blev indledt i 2019.

Klyngen for ressourcer, landbrug og samhørighed omfatter de kapitler i EU-retten, der vedrører landbrug og udvikling af landdistrikter, fødevaresikkerhed, veterinær- og plantesundhedspolitik, fiskeri, regionalpolitik og koordination af strukturinstrumenter samt finansielle og budgetmæssige bestemmelser. Georgien har allerede gjort betydelige fremskridt inden for fødevaresikkerhed og veterinær- og plantesundhedspolitik, hvilket har gjort det muligt at øge og diversificere handelen mellem EU og Georgien. Georgien arbejder tæt sammen med regionale forvaltningsorganisationer inden for fiskeri om at tilpasse sin relevante lovgivning til gældende EU-ret og internationale standarder. Landet er begyndt at gennemføre visse nøglemekanismer inden for regionalpolitikken.

Georgien har været yderst aktiv med hensyn til at gennemføre den ambitiøse plan for tilnærmelse af lovgivningen i associeringsaftalen/det vidtgående og brede frihandelsområde og er på vej til at opnå fuld tilnærmelse som planlagt. Der vil være behov for en større indsats for at sikre en effektiv gennemførelse af direktiverne.

Tilnærmelsen til EU-retten på området landbrug og udvikling af landdistrikter er begrænset.

Klyngen for eksterne forbindelser omfatter de kapitler i EU-retten, der vedrører eksterne forbindelser og udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik. Georgiens tilpasningsgrad til relevante erklæringer fra den højtstående repræsentant på vegne af EU og Rådets afgørelser var på 53 % i 2021 (2020: 61 %, 2019: 55 %, 2018: 54 %, 2017: 56 %). 

Georgien har aktivt bidraget til EU's FSFP-missioner og -operationer: det bidrager i øjeblikket til Den Europæiske Unions uddannelsesmission (EUTM) i Den Centralafrikanske Republik med et personel på 32, der sikrer beskyttelse, og med 1 militærofficer i EUTM Mali. I 2017 blev der indledt en politisk og sikkerhedsmæssig dialog på højt plan med Georgien for at supplere de regelmæssige udvekslinger i associeringsrådet og yderligere fremme gradvis konvergens på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område. Der er mulighed for yderligere at styrke samarbejdet inden for den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik. Der bør gøres en indsats for at øge Georgiens konvergens med den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder med EU's holdninger.

4. KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER

Georgien er et parlamentarisk demokrati. De seneste nationale og lokale valg er blevet anerkendt som konkurrenceprægede og gennemført med generel respekt for de grundlæggende frihedsrettigheder. Der er dog stadig store udfordringer, navnlig på grund af det alt for splittede politiske landskab. Der er et presserende behov for at tackle denne politiske polarisering og styrke den demokratiske kontrol. En af de højeste prioriteter bør være at udrydde særinteresser. Georgien har et veludviklet og dynamisk civilsamfund, hvis synspunkter og input skal tages i betragtning på en mere systematisk måde. En strategisk ramme for reformer af den offentlige forvaltning er på plads og omfatter bestemmelser, der skal styrke den lokale forvaltning. Med hensyn til retsvæsenet var Georgien begyndt at gennemføre vigtige reformer, men senere ændringer har bremset denne positive tendens. Retsvæsenets uafhængighed skal konsolideres, og der skal sikres ansvarlighed og upartiskhed i hele den retlige institutionelle kæde. Georgien har taget vigtige skridt til at bekæmpe korruption, men der skal gøres mere for at styrke korruptionsbekæmpelsesprocesserne og deres effektivitet. Navnlig kræver bekæmpelse af korruption på højt plan og fjernelse af særinteresser, herunder oligarkers interesser, yderligere beslutsomme tiltag. På samme måde skal vigtige foranstaltninger, der træffes for at bekæmpe organiseret kriminalitet, styrkes yderligere. Der findes et stærkt pluralistisk mediemiljø, som skal beskyttes, herunder i retssager. Lovgivningen om grundlæggende rettigheder følger generelt europæiske og internationale standarder. Håndhævelsen af disse rettigheder skal styrkes. Hvad angår de politiske kriterier, har Georgien generelt et solidt grundlag for at opnå institutionel stabilitet, der garanterer demokrati, retsstatsforhold, menneskerettigheder samt respekt for og beskyttelse af mindretal, om end de seneste tiltag undergraver landets fremskridt.

Hvad angår de økonomiske kriterier, har Georgien opnået en høj grad af makroøkonomisk stabilitet og har formået at føre en sund økonomisk politik og skabe et gunstigt erhvervsmiljø. Der behov for yderligere reformer og investeringer til at styrke markedsøkonomien for at sikre inklusiv vækst på lang sigt og ekstern konkurrenceevne. For at styrke landets kapacitet til at klare konkurrencepresset i EU er Georgien nødt til at styrke navnlig sin menneskelige kapital (navnlig gennem uddannelsesreformer) for at sikre færdigheder til arbejdsmarkedet og innovationsevne, styrke den fysiske infrastruktur, herunder produktion af vedvarende energi og transportinfrastruktur, samt adgang til globale værdikæder. 

Hvad angår evnen til at opfylde forpligtelserne ved medlemskab har Georgien siden 2016 arbejdet med gennemførelsen af associeringsaftalen mellem EU og Georgien, herunder et vidtgående og bredt frihandelsområde. Disse aftaler indeholder allerede en hidtil uset del af den gældende EU-ret. Georgien har gradvist tilnærmet sig væsentlige elementer i gældende EU-ret inden for mange kapitler. Landet har generelt opnået positive resultater med hensyn til gennemførelse, mens landet i nogle sektorer er mere fremskredent end i andre. Samlet set har Georgien skabt et solidt grundlag for yderligere tilpasning.

Georgien er en europæisk stat, der har forpligtet sig til at respektere og fremme de værdier, som Den Europæiske Union bygger på. Kommissionen henstiller derfor til Rådet, at Georgien får stillet medlemskab af Den Europæiske Union i udsigt.

Kommissionen anbefaler, at Georgien tildeles kandidatstatus, når følgende prioriteter er blevet behandlet:

-håndtere spørgsmålet om politisk polarisering ved at sikre samarbejde på tværs af politiske partier i overensstemmelse med ånden i aftalen af 19. april;

-garantere, at alle statslige institutioner fungerer fuldt ud, og styrke deres uafhængige og effektive ansvarlighed samt deres demokratiske kontrolfunktioner; yderligere forbedre valgsystemet ved at afhjælpe alle de mangler, som OSCE/ODIHR og Europarådets/Venedigkommissionen har påpeget i disse processer.

-vedtage og gennemføre en gennemsigtig og effektiv strategi og handlingsplan for reform af retsvæsenet efter 2021 baseret på en bred, inklusiv og tværpolitisk høringsproces; sikre et retsvæsen, der er fuldstændigt og reelt uafhængigt, ansvarligt og upartisk i hele den retlige institutionelle kæde, også for at sikre magtens tredeling; navnlig sikre, at alle retslige og retsforfølgende institutioner, navnlig højesteret, fungerer korrekt og udviser integritet, og afhjælpe eventuelle konstaterede mangler, herunder udnævnelse af dommere på alle niveauer og af den offentlige anklager; foretage en gennemgribende reform af det øverste retsråd og udnævne det øverste råds resterende medlemmer. Alle disse foranstaltninger skal være i fuld overensstemmelse med europæiske normer og Venedigkommissionens anbefalinger.

-styrke uafhængigheden af agenturet for korruptionsbekæmpelse, der samler alle centrale korruptionsbekæmpelsesfunktioner, navnlig med henblik på nøje at behandle korruptionssager på højt plan; udstyre den nye særlige efterforskningstjeneste og den nye tjeneste til beskyttelse af personoplysninger med ressourcer, der svarer til deres mandater, og sikre deres institutionelle uafhængighed;

-at opfylde tilsagnet om "afoligarkisering" ved at fjerne den overdrevne indflydelse, som særinteresser har på det økonomiske, politiske og offentlige liv;

-styrke bekæmpelsen af organiseret kriminalitet på grundlag af detaljerede trusselsvurderinger, navnlig ved at sikre udførlig efterforskning, retsforfølgning og et troværdigt antal retsforfølgelser og domfældelser; sikre ansvarlighed og tilsyn med de retshåndhævende myndigheder;

-gøre en større indsats for at sikre et frit, professionelt, pluralistisk og uafhængigt mediemiljø, navnlig ved at sikre, at strafferetlige procedurer mod medieejere opfylder de højeste retlige standarder, og ved at iværksætte upartiske, effektive og rettidige undersøgelser i tilfælde af trusler mod journalisters og andre mediefolks sikkerhed;

-gøre en hurtig indsats for at styrke beskyttelsen af sårbare gruppers menneskerettigheder, herunder ved at retsforfølge gerningsmænd og anstiftere til vold mere effektivt;

-navnlig konsolidere bestræbelserne på at forbedre ligestillingen mellem kønnene og bekæmpe vold mod kvinder;

-sikre civilsamfundets inddragelse i beslutningsprocesser på alle niveauer;

-vedtage lovgivning, således at georgiske domstole proaktivt tager hensyn til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols domme i deres rådslagning;

-sikre, at en uafhængig person foretrækkes i processen med at udnævne en ny offentlig forsvarer (ombudsmand), og at denne proces gennemføres på en gennemsigtig måde; sikre den offentlige forsvarers effektive institutionelle uafhængighed.

Kommissionen vil følge Georgiens fremskridt med hensyn til at opfylde disse prioriteter og aflægge rapport herom inden udgangen af 2022.

Tiltrædelsesprocessen er fortsat baseret på fastlagte kriterier og betingelser. Dette gør det muligt for ethvert land, der er omfattet af processen, at gøre fremskridt på grundlag af egen fortjeneste, men betyder også, at eventuelle skridt i retning af EU kan ophæves, hvis de underliggende vilkår ikke længere er opfyldt.

(1)

Ifølge en undersøgelse foretaget af National Democratic Institute (NDI) fra januar 2022.

(2)

  20220311-versailles-declaration-en.pdf (europa.eu)

(3)

SWD(2021) 186 final.

(4)

Ifølge Europarådets Europæiske Kommission for et Effektivt Retsvæsen (CEPEJ).

(5)

SWD(2021) 18 final.

(6)

COM (2020) 57 final

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 17.6.2022

COM(2022) 405 final

BILAG

til

MEDDELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE RÅD OG RÅDET

Kommissionens udtalelse om Georgiens ansøgning om medlemskab af Den Europæiske Union

STATISTISKE DATA (udtrukket den 11.5.2022)
Georgien
Grunddata	Note	2010	2016	2017	2018	2019	2020
Befolkning (1 000)		4 436,4	3 720,4b	3 726,4	3 729,6	3 723,5	3 716,9
Landets samlede areal (km²)	1)	69 700,0	69 700,0	69 700,0	69 700,0	69 700,0	:
Nationalregnskaber	Note	2010	2016	2017	2018	2019	2020
Bruttonationalprodukt (BNP) (mio. i national valuta)	2)	21 821,6	35 836,0	40 761,7	44 599,3	49 252,7	49 407,3f
Bruttonationalprodukt (BNP) (mio. EUR)	2)	9 229,2	13 692,5	14 392,2	14 909,7	15 609,5	13 910,1f
BNP (EUR pr. indbygger)	2)	2 437,3	3 673,4	3 860,6	4 000,9	4 195,9	3 742,4f
BNP pr. indbygger (i købekraftsstandarder (KKS))		:	:	:	:	:	:
BNP pr. indbygger (i KKS), i forhold til EU-gennemsnittet (EU-27 = 100)		:	:	:	:	:	:
Realvækst i BNP: ændring i forhold til det foregående års BNP (%)	3)	6,2	2,9	4,8	4,8	5,0	-6,8
Beskæftigelsesvækst (nationalregnskabsdata), i forhold til det foregående år (%)		-27,5	-1,1	-0,6	0,7	0,0	-4,2
Bruttoværditilvækst fordelt på hovedsektorer
Landbrug, skovbrug og fiskeri (%)	2) 4)	9,6	8,3	7,2	7,8	7,4	8,4f
Industri (%)		14,9	13,0	14,2	14,6	14,7	15,8f
Bygge- og anlæg (%)		4,2	8,8	9,1	8,3	8,5	8,9f
Tjenesteydelser (%)		71,4	69,8	69,5	69,3	69,4	66,9f
Udgifter til konsum som andel af BNP (%)	2)	96,5	85,1	83,7	82,5	83,7	92,4f
Faste bruttoinvesteringer som andel af BNP (%)	2)	18,9	26,5	25,5	25,1	24,0	24,5f
Lagerændringer som andel af BNP (%)	2)	1,6	3,6	1,8	3,0	1,3	1,6f
Eksport af varer og tjenesteydelser i forhold til BNP (%)	2)	33,0	40,8	46,5	50,6	54,8	37,4f
Import af varer og tjenesteydelser i forhold til BNP (%)	2)	49,9	56,0	57,5	61,2	63,8	55,9f
Faste bruttoinvesteringer i den offentlige sektor i procent af BNP (%)		:	:	:	:	:	:
Virksomheder	Note	2010	2016	2017	2018	2019	2020
Mængdeindeks for industriproduktion (2010 = 100)		:	:	:	:	:	:
Inflationsrate og boligpriser	Note	2010	2016	2017	2018	2019	2020
Forbrugerprisindeks, ændring i forhold til det foregående år (%)		7,1	2,1	6,0	2,6	4,9	5,2
Betalingsbalance	Note	2010	2016	2017	2018	2019	2020
Betalingsbalance: løbende poster i alt (mio. EUR)		-905,2	-1 713,5	-1 160,5	-1 004,3	-859,3	-1 715,6
Betalingsbalancens løbende poster: handelsbalance (mio. EUR)		-1 568,6	-2 093,7	-1 581,8	-1 584,1	-1 395,3	-2 650,6
Betalingsbalancens løbende poster: tjenester, netto (mio. EUR)		415,1	1 416,2	1 779,7	1 905,4	1 945,4	120,4
Direkte investeringer (FDI) i udlandet (mio. EUR)		101,7	366,6	237,7	286,5	252,3	30,1
heraf den indberettende økonomis FDI i EU-27-landene (mio. EUR)		56,8	52,2	92,8	124,3	90,3	120,8
Udenlandske direkte investeringer (FDI) i den indberettende økonomi (mio. EUR)		653,8	1 490,5	1 744,9	1 112,0	1 194,3	513,2
heraf EU-27-landenes FDI i den indberettende økonomi (mio. EUR)		139,8	293,7	486,1	348,7	382,3	293,6
Offentlige finanser	Note	2010	2016	2017	2018	2019	2020
Offentligt underskud/overskud i forhold til BNP (%)		-4,3	-1,3	-0,8	-0,7	-2,7	-9,3
Offentlig bruttogældskvote (% af BNP)		35,0	42,1	41,0	40,4	41,8	59,9

Finansielle indikatorer	Note	2010	2016	2017	2018	2019	2020
Udlandsgæld for hele økonomien, brutto (% af BNP)		83,7	110,2	100,5	104,3	106,7	133,8
Udlandsgæld for hele økonomien i forhold til samlet eksport, brutto (% )		253,9	270,5	216,8	205,8	195,3	358,0
Rentesatser: dag-til-dag-rente pr. år (%)		8,5	8,4	8,0	8,1	7,1	8,5
Euroens vekselkurser: gennemsnitlig periode (1 EUR =... national valuta)		2,4	2,6	2,8	3,0	3,2	3,6
Udenrigshandel med varer	Note	2010	2016	2017	2018	2019	2020
Importværdi: alle varer, alle partnere (mio. EUR)		3 918,5s	6 965,1s	6 718,2s	8 176,3s	8 473,5s	6 562,5s
Eksportværdi: alle varer, alle partnere (mio. EUR)		1 255,3s	2 008,5s	2 289,5s	2 951,7s	3 381,2s	2 724,7s
Handelsbalance: alle varer, alle partnere (mio. EUR)		-2 663,2s	-4 956,6s	-4 428,7s	-5 224,6s	-5 092,3s	-3 837,8s
Bytteforhold (eksportprisindeks/importprisindeks * 100) (antal)		:	:	:	:	:	:
Andel af eksporten til EU-27-lande i værdi af den samlede eksport (%)		17,4s	26,0s	23,4s	21,1s	21,2s	20,8s
Andel af importen fra EU-27-lande i værdi af den samlede import (%)		26,8s	28,4s	26,4s	26,2s	24,2s	23,0s
Demografi	Note	2010	2016	2017	2018	2019	2020
Bruttotal for naturlig befolkningsændring (naturlig vækstrate): antal fødsler minus dødsfald (pr. 1 000 indbyggere)		3,3	1,6	1,5	1,2	0,4	:
Forventet middellevetid ved fødsel: mænd (år)		70,0	68,3	69,2	69,7	69,8	:
Forventet middellevetid ved fødsel: kvinder (år)		78,8	77,2	77,8	78,2	78,4	:

Arbejdsmarked	Note	2010	2016	2017	2018	2019	2020
Erhvervsfrekvens for personer i alderen 20-64: andel af befolkningen i alderen 20-64, der er erhvervsaktiv (%)		76,3	77,3	76,7	75,2	74,5	63,2b
Beskæftigelsesfrekvens for personer i alderen 20-64: andel af befolkningen i alderen 20-64, der er i beskæftigelse (%)		61,7	65,5	65,3	64,9	65,1	51,1b
Beskæftigelsesfrekvens for mænd i alderen 20-64:		68,7	72,4	71,4	72,2	72,3	58,7b
Beskæftigelsesfrekvens for kvinder i alderen 20-64:		55,4	59,1	59,5	58,2	58,3	43,9b
Beskæftigelsesfrekvens for personer i alderen 55-64: andel af befolkningen i alderen 55-64, der er i beskæftigelse (%)		64,4	71,0	66,8	67,2	65,8	47,0
Beskæftigelse fordelt på hovedsektorer
Landbrug, skovbrug og fiskeri (%)	7)	48	43,7	43,2	38,9	38,2	19.8b
Industri (%)	7)	7,2	7,2	8,1	8,3	7,8	11.4b
Bygge- og anlæg (%)	7)	:	:	:	:	:	6.9b
Tjenesteydelser (%)	6) 7)	44,8	49,1	48,8	52,8	54,0	61,9b
Personer ansat i den offentlige sektor som andel af den samlede beskæftigelse, personer i alderen 20-64 (%)		20,6	17,1	17,7	18,6	18,3	23,5
Personer ansat i den private sektor som andel af den samlede beskæftigelse, personer i alderen 20-64 (%)		79,4	82,9	82,3	81,4	81,7	76,5
Arbejdsløshed: andel af arbejdsstyrken, der er arbejdsløs (%)	5)	17,4	14	13,9	12,7	11,6	18,5b
Arbejdsløshed blandt mænd (%)	5)	19,1	16,6	15	13,9	12,8	20,2b
Arbejdsløshed blandt kvinder (%)	5)	15,5	10,9	12,7	11,2	10,1	16,2b
Ungdomsarbejdsløshed: andel af arbejdsstyrken i alderen 15-24, der er arbejdsløs (%)		37,9	33,2	28,9	29,9	30,4	39,4b
Langtidsledighed: andel af arbejdsstyrken, der har været arbejdsløs i mindst 12 måneder (%)	5)	8,1	6,2	5,8	5,1	4,3	5,8b

Social samhørighed	Note	2010	2016	2017	2018	2019	2020
Gennemsnitlig nominel månedlig løn (national valuta)		597,6	940	999,1	1 068,3	1 129,5	1 191,0
Reallønsindeks (indeks for nominelle lønninger divideret med inflationsindekset) (2016 = 100)		:	100,0	:	:	105,3	105,6
Andel af personer, der er i risiko for relativ fattigdom (efter overførsler) (%)	9)	22,8	21,0	22,3	20,5	20,1	:
Infrastruktur	Note	2010	2016	2017	2018	2019	2020
Motorvejsnet (kilometer)		69	163,5	158,2	208	208	208
Innovation og forskning	Note	2010	2016	2017	2018	2019	2020
Offentlige udgifter til uddannelse i forhold til BNP (%)	2)	2,8	3,6	3,6	3,5	3,9	3,8
Bruttonationaludgifter til FoU i forhold til BNP (%)		0,3	:	:	:	:	:
Miljø	Note	2010	2016	2017	2018	2019	2020
Indeks for drivhusgasemissioner, CO2-ækvivalent (1990 = 100)		:	:	:	:	:	:
Elektricitet produceret fra vedvarende energikilder i forhold til bruttoelforbruget (%)		107,1	81,2	75,3	76,8	68,1	66,1
Energi	Note	2010	2016	2017	2018	2019	2020
Primærproduktion af alle energiprodukter (1 000 TOE)		1 105,2	1 376,2	1 333,7	1 251,5	1 092,3	1 040,1
Nettoimport af alle energiprodukter (1 000 TOE)		:	3 795,2	3 918,4	3 916,5	4 173,4	:
Indenlandsk bruttoenergiforbrug (1 000 TOE)		:	4 849,6	4 832,4	4 851,9	5 101,4	:
Landbrug	Note	2010	2016	2017	2018	2019	2020
Udnyttet landbrugsareal (1 000 ha)	8)	:	778,9	:	:	:	:
Dataene for de østlande, der er omfattet af den europæiske naboskabspolitik, leveres på frivillig basis af de nationale statistikmyndigheder i de enkelte lande og på deres eget ansvar. Data for Georgien omfatter ikke de regioner i Abkhasien og Sydossetien, som Georgien ikke udøver kontrol over, medmindre andet er angivet.
: = foreligger ikke
b = brud i serie
e = skøn
f = foreløbig
s = skøn fra Eurostat
1) Inkluderer regionerne Abkhasien og Sydossetien.
2) Baseret på SNA 2008.
3) 2010 baseret på SNA 1993; 2016-2020 baseret på 2008 SNA.
4) Beregninger i overensstemmelse med NACE Rev. 2.
5) Personer på 15 år og derover.
6) 2010-2019: Inklusive bygge og anlæg.
7) Efter 2020 - NACE Rev. 2; før 2020 - NACE Rev. 1.1.
8) Data fra 2014.
9) Relativ fattigdom baseret på forbrug.