EUROPA-KOMMISSIONEN

Strasbourg, den 8.3.2022

COM(2022) 108 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE RÅD, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

REPowerEU: En fælles europæisk indsats for mere sikker og bæredygtig energi til mere overkommelige priser

INDLEDNING

Efter Ruslands invasion af Ukraine har argumenterne for en hurtig omstilling til ren energi aldrig været stærkere eller klarere. EU importerer 90 % af sit gasforbrug, og Rusland leverer mere end 40 % af EU's samlede gasforbrug. Rusland tegner sig også for 27 % af olieimporten og 46 % af kulimporten.

Andel af EU's import af naturgas, 2021

Kilde: Europa-Kommissionen

EU skal være klar til ethvert scenarie. EU kan blive uafhængigt af russisk gas et godt stykke tid før udgangen af dette årti. Jo hurtigere og mere beslutsomt vi diversificerer vores forsyninger, fremskynder udbredelsen af grønne energiteknologier og mindsker vores energiefterspørgsel, jo hurtigere kan vi erstatte russisk gas. I denne meddelelse fremlægges nye tiltag, der skal øge produktionen af grøn energi, diversificere forsyningerne og mindske efterspørgslen, primært med fokus på gas, som i væsentlig grad påvirker elmarkedet, og hvor det globale marked er mindre likvidt. Fokus kan udvides til også at omfatte en udfasning af afhængigheden af russisk olie og kul, hvor EU har en bredere vifte af potentielle leverandører.

Ved at fremskynde den grønne omstilling kan man reducere emissionerne, mindske afhængigheden af importerede fossile brændstoffer og beskytte sig mod prisstigninger. De stigende priser på fossile brændstoffer har især hårde konsekvenser for energifattige eller sårbare husholdningsforbrugere, som bruger en stor del af deres samlede indkomst på energiregninger 1 , hvilket forværrer forskellene og ulighederne i EU. Virksomheder, navnlig energiintensive industrier, og landbrugsfødevaresektoren står over for højere produktionsomkostninger.

For at forsyne virksomheder og husholdninger med økonomisk overkommelig, sikker og ren energi er det nødvendigt at gøre en beslutsom indsats, hvor der straks startes med prisafbødning og lagring af gas til brug for næste vinter. 

I.Håndtering af nødsituationen

Meget høje energipriser skader økonomien. Den Europæiske Centralbank anslog før invasionen, at energiprischok vil reducere BNP-væksten med ca. 0,5 procentpoint i 2022. Fortsat høje energipriser vil sandsynligvis øge fattigdommen og påvirke virksomhedernes konkurrenceevne. Især har de energiintensive industrier haft højere produktionsomkostninger 2 . Høje energipriser betyder også højere priser på andre råvarer, navnlig fødevarer. En kombination af højere priser på energi, transport og fødevarepriser vil øge presset på lavindkomsthusholdninger, med større risici for fattigdom.

Kommissionens værktøjskasse 3 fra oktober 2021 har bidraget til at afbøde virkningerne af høje energipriser. Foranstaltningerne bør videreføres, så længe det er nødvendigt.

Med henblik på at håndtere den nuværende nødsituation vil Kommissionen undersøge alle muligheder for nødforanstaltninger, der gør det muligt at begrænse gasprisernes afsmittende indvirkning på elpriserne, såsom midlertidige prisgrænser. Den vil hurtigst muligt høre alle de berørte aktører og foreslå løsningsmodeller i løbet af de kommende uger.

Kommissionen vil også vurdere mulighederne for at optimere udformningen af elmarkedet med henblik på at høste fordelene ved billig energi. Den vil tage hensyn til den endelige rapport fra Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER) og andre bidrag om elmarkedets funktion om fordele og ulemper ved alternative prissætningsmekanismer for elektricitet. Den vil sørge for en passende opfølgning for at holde elpriserne på et overkommeligt niveau uden at afbryde forsyninger og yderligere investeringer i den grønne omstilling.

1.1.Afbødning af detailpriserne og støtte til stærkt udsatte virksomheder

Kommissionen bekræfter, at det er muligt at indføre prisregulering og overførselsmekanismer for at hjælpe med at beskytte forbrugerne og vores økonomi. De retlige rammer for elmarkedet, særlig elektricitetsdirektivets 4 artikel 5, giver medlemsstaterne mulighed for under de nuværende ekstraordinære omstændigheder at fastsætte detailpriser for husholdninger og mikrovirksomheder. 

I bilag 1 til denne meddelelse giver Kommissionen en detaljeret vejledning for at hjælpe medlemsstaterne med at udforme ordninger for regulerede priser. Dette kan eventuelt ledsages af incitamenter til energieffektivitet og -besparelser med henblik på at reducere energiregningerne.

EU's statsstøtteregler giver medlemsstaterne mulighed for at yde kortsigtet hjælp til virksomheder og landbrugere, der er ramt af høje energipriser, og bidrage til at mindske deres eksponering for energiprisvolatilitet på mellemlang til lang sigt. Medlemsstaterne kan f.eks. tilbyde midlertidig støtte til virksomheder, der har likviditetsbehov som følge af de nuværende høje energipriser, uanset deres størrelse, på grundlag af rammebestemmelserne for statsstøtte til redning og omstrukturering 5 . Kommissionen vil som en prioritet behandle sådanne tilfælde med særlig vægt på gasforsyningsselskaber og mellemled, der står over for øgede forsyningsomkostninger som følge af afbrydelser af kontrakter.

EU's retningslinjer for statsstøtte som led i emissionshandelssystemet 6 giver medlemsstaterne mulighed for specifikt at støtte de sektorer, der er mest udsat for CO2-lækage på grund af indirekte emissionsomkostninger. I landbrugssektoren giver statsstøttereglerne 7 mulighed for investeringsstøtte til bæredygtig energi. I den igangværende revision af de pågældende regler øger Kommissionens forslag 8 , der er i offentlig høring, mulighederne for at yde støtte til landbrugere.

Kommissionen er klar til at udnytte den fulde fleksibilitet i sin statsstøtteværktøjskasse for at sætte medlemsstaterne i stand til at støtte virksomheder og sektorer, der er hårdt ramt af den aktuelle geopolitiske udvikling. For at sætte medlemsstaterne i stand til at afhjælpe de alvorlige forstyrrelser i økonomien som følge af Ruslands militære aggression mod Ukraine vil Kommissionen snart høre medlemsstaterne om behovene og anvendelsesområdet for nye, selvstændige midlertidige rammebestemmelser for krisestøtte 9 . Sådanne rammebestemmelser kan f.eks. give mulighed for likviditetsstøtte til alle virksomheder, der direkte eller indirekte er berørt af krisen, og støtte til virksomheder 10 , navnlig energiintensive forbrugere, for at kompensere for en del af deres øgede energiomkostninger som følge af prischokket siden den russiske invasion. Kommissionen har også hørt medlemsstaterne om målrettede ændringer af retningslinjerne for statsstøtte inden for rammerne af ETS, navnlig for at udvide listen over støtteberettigede sektorer, samtidig med at det sikres, at de gør brug af styrkede incitamenter til at forbedre energieffektiviteten og/eller dekarbonisere deres produktion og begrænse konkurrenceforvridninger mellem medlemsstaterne.

For at finansiere sådanne nødforanstaltninger kan medlemsstaterne overveje midlertidige skatteforanstaltninger over for ekstraordinære fortjenester. Ifølge Det Internationale Energiagentur vil der med sådanne skattemæssige foranstaltninger på høje udbytter kunne tilvejebringes op til 200 mia. EUR i 2022 til delvist at kompensere for højere energiregninger 11 . Sådanne foranstaltninger bør ikke have tilbagevirkende kraft, men bør være teknologineutrale og give elproducenterne mulighed for at dække deres omkostninger og beskytte markeds- og CO2-prissignalerne på lang sigt. I bilag 2 fastlægges de betingelser, som disse instrumenter skal opfylde. Medlemsstaterne kan også anvende ETS-indtægter, der er højere end forventet. Fra den 1. januar 2021 til den 28. februar 2022 beløb indtægterne fra auktioneringen af EU ETS-kvoter sig til ca. 30 mia. EUR 12 .

Kommissionen mindede i sin meddelelse om finanspolitiske retningslinjer for 2023 om, at den såkaldte "generelle undtagelsesklausul" i stabilitets- og vækstpagten fortsat vil finde anvendelse i 2022, hvilket giver medlemsstaterne mulighed for at træffe ekstraordinære foranstaltninger under de nuværende ekstraordinære omstændigheder.

1.2.Forberedelser til næste vinter ved at sikre tilstrækkelig gaslagring

Gasforsyningerne er tilstrækkelige indtil slutningen af denne vinter, selv i tilfælde af en fuldstændig afbrydelse af forsyninger fra Rusland.

For at sikre en god forberedelse til næste vinter bør opfyldningen af gaslagre i hele EU begynde nu. I opvarmningssæsonen mindsker oplagringen behovet for at importere yderligere mængder. Lagring bidrager til at dæmpe forsyningschok. Gaslagringen forsyner os med 25-30 % af den gas, der forbruges om vinteren. Gaslagringsniveauerne har vist sig at være særligt lave på anlæg, der ejes af enheder i tredjelande (dvs. Gazprom). Sideløbende hermed bør transmissionssystemoperatørerne også koordinere foranstaltninger for at ajourføre og optimere den kapacitet, der er til rådighed i nettet i tilfælde af mindskede eller slet ingen strømme og pres fra øst.

Kommissionen vil senest i april fremsætte et lovgivningsforslag for at sikre et passende årligt oplagringsniveau 13 . I henhold til dette forslag skal det sikres, at de eksisterende oplagringsinfrastrukturer på EU's område er fyldt op til mindst 90 % af deres kapacitet senest den 1. oktober hvert år. For at gøre oplagring mere attraktiv for markedsdeltagerne vil Kommissionen foreslå at forhøje fradragsniveauet til 100 % som et incitament til at genopfylde lagre.

En EU-gaslagringspolitik vil sikre retfærdighed og gøre det muligt at bruge eksisterende infrastruktur på en intelligent måde og samtidig begrænse behovet for ny infrastruktur, da ikke alle medlemsstater har underjordiske oplagringsfaciliteter på deres område. Lovgivningsforslaget vil indeholde en mekanisme, der skal sikre en retfærdig fordeling af de omkostninger, der er knyttet til forsyningssikkerheden. Ved at have et garanteret højt opfyldningsniveau opnås der fordele i form af forsikringsværdi mod forsyningsrisici og prisdæmpende virkninger om vinteren, og disse fordele gælder ikke kun for det land, hvor oplagringsstedet ligger. Samkøringslinjer er afgørende for at sikre uafbrudte energistrømme i hele EU. Hvis der er behov for ny infrastruktur, bør den være brintkompatibel.

I lyset af de aktuelle geopolitiske forhold forudser Kommissionen, at man i dette lovgivningsforslag vil udpege gaslagring som en kritisk infrastruktur og indføre bestemmelser til håndtering af ejerskabsrisici for gasinfrastruktur. Medlemsstaterne vil skulle kræve, at den regulerende myndighed eller en anden kompetent myndighed, som er udpeget af medlemsstaten, attesterer, at det ikke bringer forsyningssikkerheden i fare, hvis infrastruktur ejes af en eller flere personer fra et tredjeland. Der vil skulle foretages en sådan vurdering for alle nuværende og fremtidige oplagringsoperatører. På kort sigt og i afventning af lovgivningsproceduren bør medlemsstaterne handle, som om lovgivningen allerede var indført, og træffe foranstaltninger til at sikre genopfyldning af lagre i tide til næste vinter. Som fastsat i den gældende forordning om gasforsyningssikkerhed 14 skal de desuden indgå solidaritetsordninger. I betragtning af den aktuelle kontekst bør dette ske hurtigst muligt.

For at tilskynde til genopfyldning kan medlemsstaterne yde støtte til leverandører i henhold til artikel 107, stk. 3, litra c), i TEUF, f.eks. i form af garantier ("tovejsdifferencekontrakt").

Kommissionen kan på sin side koordinere genopfyldningsarbejdet, f.eks. gennem fælles indkøb, indsamling af ordrer og matchning af leverancer. En fælles europæisk platform for indgåelse af gasforsyningskontrakter baseret på bilaterale forhandlinger med store gasproducenter vil bidrage til diversificering og intelligent risikostyring og dermed garantere forsyningssikkerhed på gunstige vilkår for alle købere i hele EU.

Kommissionen viderefører desuden sin undersøgelse af gasmarkedet som reaktion på bekymringer vedrørende potentielle konkurrenceforvridninger hos virksomheder, der er aktive på de europæiske gasmarkeder, navnlig den russiske gasleverandør Gazprom. Dette selskab udviser en usædvanlig forretningsadfærd, og det gennemsnitlige opfyldningsniveau for Gazprom-lagrene i EU er på ca. 16 %, mens niveauet for opfyldning af lagre, der ikke sorterer under Gazprom, ligger på 44 %. Kommissionen er som en prioritet i færd med at undersøge alle påstande om Gazproms eventuelle konkurrencebegrænsende handelspraksis og indhenter yderligere oplysninger fra markedsaktørerne.

Kommissionen arbejder fortsat sammen med de naboer og partnere på Vestbalkan og i Energifællesskabet, som lider under samme afhængighed af fossile brændstoffer og eksponering for prisstigninger som EU og også har de samme langsigtede klimamål. For så vidt angår Ukraine, Moldova og Georgien er EU rede til at yde støtte for i fornødent omfang at sikre pålidelig og bæredygtig energi. Den igangværende indsats for i nødsituationen at synkronisere de ukrainske og moldoviske elnet med det kontinentale europæiske net er et klart udtryk for denne forpligtelse.

II.REPower EU: afskaffelse af vores afhængighed af russiske fossile BRÆNDSTOFFER

Vi kan udfase vores afhængighed af fossile brændstoffer fra Rusland et godt stykke tid før 2030. Med henblik herpå foreslår Kommissionen en REPowerEU-plan, der vil øge modstandsdygtigheden i energisystemet i hele EU baseret på to søjler:

·Diversificering af gasforsyningerne gennem øget import af LNG og rørledningsimport fra ikke-russiske leverandører og højere niveauer af biometan og brint.

·Hurtigere reduktion af vores afhængighed af fossile brændstoffer i boliger, bygninger og industrien og i elsystemet ved at sætte skub i øget energieffektivitet, øge andelen af vedvarende energi og afhjælpe infrastrukturflaskehalse.

En fuldstændig gennemførelse af vores Fit for 55-forslag vil reducere vores gasforbrug med 30 %, svarende til 100 mia. m³, inden 2030. Kombineret med en yderligere gasdiversificering og flere vedvarende gasser vil man ved at fremskynde energibesparelser og elektrificering samlet kunne tilvejebringe, hvad der svarer til mindst 155 mia. m³ importeret russisk gas.

Princippet om energieffektivitet først er mere relevant end nogensinde og bør anvendes i alle sektorer og alle politikker med foranstaltninger vedrørende efterspørgselsreaktion, som supplerer foranstaltninger på forsyningssiden.

I betragtning af omstændighederne kan medlovgiverne også overveje at styrke Fit for 55-forslagene med højere eller tidligere mål for vedvarende energi og energieffektivitet.

REPOWER EU-SPOR	FOKUS	FF55-AMBITIONER frem til 2030	REPOWEREU-FORANSTALTNING	ERSTATTET VED UDGANGEN AF 2022 (ækvivalens i mia. m³) skøn	UD OVER FF55 FREM TIL 2030 (ækvivalens i mia. m³) skøn
GASDIVERSIFICERING	NATURGAS, IKKE FRA RU	—	LNG-diversificering	50*	50
		—	Diversificering af rørledningsimport	10	10
	MERE VEDVARENDE GAS	Produktion af 17 mia. m³ biomethan, besparelse på 17 mia. m³	Forøgelse af produktionen af biomethan til 35 mia. m³ inden 2030	3,5	18
		5,6 mio. ton vedvarende brint, besparelse på 9-18,5 mia. m³	Forøgelse af brintproduktion og -import til 20 mio. ton inden 2030	—	25-50
ELEKTRIFICERING AF EUROPA	BOLIGER	Energieffektivitetsforanstaltninger, besparelse på 38 mia. m³	Energibesparelser i hele EU, f.eks. ved at sænke termostaten for bygningsopvarmning med 1 °C, besparelse på 10 mia. m³	14	10
		Medregnet under de samlede VE-tal nedenfor	Fremskyndelse af tagmonterede solcelleanlæg — op til 15 TWh inden for et år	2.5	Fremskyndet
		30 mio. nye varmepumper installeret i 2030, besparelse på 35 mia. m³ i 2030	Fremskyndet udbredelse af varmepumper ved at fordoble udbredelsen, dvs. i alt 10 mio. enheder over de næste 5 år	1.5	Fremskyndet
	ELSEKTOREN	Udbredelse af 480 GW vindkapacitet og 420 GW solkapacitet, besparelse på 170 mia. m³ (og produktion af 5,6 mio. ton grøn brint)	Fremskyndelse af vind- og solenergi, forøgelse af den gennemsnitlige udbredelsesgrad med 20 %, besparelse på 3 mia. m³ gas og yderligere kapacitet på 80 GW inden 2030 for at tage højde for en højere produktion af vedvarende brint.	20	Gasbesparelser som følge af højere ambitioner medregnet under grøn brint, resten er fremskyndet
INDUSTRIOMLÆGNING	ENERGIINTENSIVE INDUSTRIER	Fremskyndelse af elektrificering og udbredelse af vedvarende brint	Fremskyndelse af Innovationsfonden og udvidelse af anvendelsesområdet til også at omfatte CO2-differencekontrakter	Gasbesparelser medregnet under målene for vedvarende brint og vedvarende energi

*Alle tal er skøn

Kommissionen er rede til at foreslå en REPowerEU-plan baseret på i dialog med medlemsstaterne at identificere de mest hensigtsmæssige projekter og reformer på nationalt og regionalt plan og EU-plan. En sådan plan vil bygge på nationale energi- og klimaplaner og ajourføringer heraf, eksisterende genopretnings- og resiliensplaner, operationelle programmer under samhørighedspolitikken og andre relevante planer og behov for modstandsdygtighed over for klimaændringer. Projekter, der bidrager til færdiggørelsen af det indre energimarked, og projekter med en stærk grænseoverskridende dimension bør prioriteres, f.eks. den kritiske sammenkobling mellem Portugal, Spanien og Frankrig og mellem Bulgarien og Grækenland. Sådanne projekter vil forbedre sammenkoblingen af de europæiske gas- og elnet og anden infrastruktur og synkronisere vores elnet fuldt ud, f.eks. mellem de baltiske stater og det europæiske kontinentale net. Medlemsstaternes planer bør understøttes af en regional analyse. Kommissionen vil yde støtte ligesom i forbindelse med genopretnings- og resiliensplaner og teknisk bistand via instrumentet for teknisk støtte. Finansieringsbehovene vil blive vurderet på grundlag af en omfattende kortlægning af medlemsstaternes behov og af investeringsbehovene på tværs af grænserne. For at opfylde disse behov bør alle ressourcer og værktøjer, der er til rådighed på nationalt plan og EU-plan, mobiliseres, idet offentlig finansiering skal udformes med henblik på at tiltrække private investeringer.

2.1. Diversificering af gasforsyningerne

2.1.1. Import af LNG og rørledningsimport

EU modtog i januar 2022 en ekstraordinær stor LNG-forsyning, som har opretholdt gasforsyningssikkerheden for denne vinter. EU vil på årsbasis kunne importere 50 mia. m³ mere LNG (f.eks. fra Qatar, USA, Egypten og Vestafrika). En diversificering af rørledningskilder (f.eks. Aserbajdsjan, Algeriet og Norge) kan bidrage til at spare yderligere 10 mia. m³ årlige af importen af russisk gas.

Kommissionen vil som en prioritet vurdere, om der er behov for foranstaltninger og investeringer i brintforberedt gasinfrastruktur og sammenkoblinger med henblik på at afhjælpe flaskehalse for den fulde udnyttelse af EU's LNG-kapacitet.

Sideløbende med diversificeringen af forsyningerne fremmer EU sine internationale partnerskaber. Kommissionen vil fortsætte drøftelserne i G7 og med de største globale købere af gas (Japan, Sydkorea, Kina og Indien) om markedsudviklingen på mellemlang sigt.

2.1.2. Forøgelse af EU's produktion af biomethan

Hvis Fit for 55-målet for biomethan sættes op til det dobbelte, kan der opnås en årlig produktion på 35 mia. m³ i 2030. Med henblik herpå bør der i medlemsstaternes strategiske planer under den fælles landbrugspolitik kanaliseres midler til biomethan produceret af bæredygtige biomassekilder, herunder navnlig affald og restprodukter fra landbruget. 

2.1.3. Brintfremmende initiativ

Yderligere 15 mio. ton vedvarende brint ud over de 5,6 mio. ton, der er planlagt under Fit for 55, kan erstatte 25-50 mia. m³ importeret russisk gas om året inden 2030. Denne mængde vil bestå af yderligere 10 mio. ton importeret brint fra forskellige kilder og yderligere 5 mio. ton brint produceret i Europa, hvilket går videre end målene i EU's brintstrategi og maksimerer den indenlandske brintproduktion 15 . Andre former for fossilfri brint, navnlig fra kerneenergi, kan også bidrage til at erstatte naturgas.

Kommissionen vil videreudvikle de reguleringsmæssige rammer for at fremme det europæiske brintmarked og støtte udviklingen af integreret gas- og brintinfrastruktur, brintlagringsfaciliteter og havneinfrastruktur. Ny grænseoverskridende infrastruktur bør være kompatibel med brint. Kommissionen vil som en prioritet vurdere anmeldelser af statsstøtte til brintprojekter. Den forpligter sig til at afslutte vurderingen af de første vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse vedrørende brint senest 6 uger efter de deltagende medlemsstaters indgivelse af en fuldstændig anmeldelse. Det fælles mål bør være at gøre det muligt at afslutte vurderingen inden sommer.

Desuden vil Kommissionen støtte pilotprojekter om produktion og transport af vedvarende brint i EU's naboskabsområde, begyndende med et Middelhavspartnerskab om grøn brint. Den vil også samarbejde med partnere om at indgå partnerskaber om grøn brint og med industrien om at oprette en global europæisk brintfacilitet, der fremmer medlemsstaternes adgang til økonomisk overkommelig vedvarende brint. 

2.2. Hurtigere mindskelse af vores afhængighed af fossile brændstoffer

2.2.1. Udbredelse af sol- og vindenergi og varmepumper

I Fit for 55 forudses der en fordobling af EU's solcelle- og vindkapacitet inden 2025 og en tredobling inden 2030, således at der i det årlige gasforbrug spares 170 mia. m3 senest i 2030.

Ved at fremskynde udbredelsen af tagmonterede solcelleanlæg med op til 15 TWh i år vil EU kunne spare yderligere 2,5 mia. m³ gas. Kommissionen vil i juni fremlægge en meddelelse om solenergi med det formål at frigøre solenergipotentialet som en vigtig vedvarende energikilde i EU. På grundlag af en analyse af status for solenergi i hele EU vil der i solenergistrategien blive forelagt et europæisk initiativ for tagmonterede solcelleanlæg, hvori der identificeres hindringer og foreslås foranstaltninger til at fremskynde udbredelsen, samtidig med at det sikres, at offentligheden fuldt ud kan høste fordelene ved tagmonteret solenergi.

Kommissionen vil bidrage til at videreudvikle værdikæden for sol- og vindenergi og for varmepumper, hvilket også vil styrke EU's konkurrenceevne og afhjælpe strategiske afhængighedsforhold. Hvis det er nødvendigt for at tiltrække tilstrækkelige private investeringer, vil foranstaltningerne omfatte kanalisering af EU-finansiering til næste generation af teknologier, mobilisering af InvestEU eller støtte fra medlemsstaterne. Der vil blive lagt særlig vægt på at fremskynde investeringerne i omskoling og opkvalificering af arbejdsstyrken, hvilket er afgørende for at støtte omstillingen.

Kommissionen, medlemsstaterne og industrien bør fortsat nøje overvåge forsyningen af kritiske råstoffer og andre råstoffer, fremme strategiske partnerskaber for at sikre forsyningerne og overveje at træffe andre foranstaltninger som f.eks. strategisk lageropbygning, hvis det er nødvendigt.

Ved at sætte det planlagte årlige tempo for udbredelsen af varmepumper op på det dobbelte i første halvdel af denne periode vil EU nå op på 10 mio. varmepumper i løbet af de næste fem år. Dermed kan der spares 12 mia. m³ for hver 10 mio. varmepumper, der installeres af husholdninger. Den fremskyndede markedsudbredelse af varmepumper vil kræve hurtig opskalering af hele forsyningskæden og blive ledsaget af foranstaltninger til fremme af renovering af bygninger og modernisering af fjernvarmesystemer.

Ud over sådanne bolig- og byggeprojekter vil energiforsyninger baseret på vind- og solenergi og andre lavemissionskilder til brug for elproduktionen også mindske vores afhængighed af gas. 

2.2.2. Dekarbonisering af industrien

REPowerEU-planen vil kunne fremskynde udbredelsen af innovative brintbaserede løsninger og omkostningsmæssigt konkurrencedygtig elektricitet fra vedvarende energikilder i industrisektorer. Kommissionen vil fremskynde gennemførelsen af Innovationsfonden for at støtte overgangen til elektrificering og brint, bl.a. gennem en EU-dækkende ordning for CO2-differencekontrakter, og for at styrke EU's produktionskapacitet inden for innovativt nul- og lavemissionsudstyr såsom elektrolysatorer, næste generation af sol- og vindenergi og andre teknologier.

2.2.3. Hurtigere godkendelsesprsocedurer

En af forudsætningerne for at fremskynde projekter for vedvarende energi er, at godkendelsesprocedurerne forenkles og forkortes. Langvarige administrative procedurer er blevet udpeget som en af de største hindringer for investeringer i vedvarende energi og tilhørende infrastruktur. Dette bør imødegås gennem en fuldstændig og hurtig gennemførelse i national ret af det gældende direktiv om vedvarende energi 16 , gennemførelse af de tilhørende reformer og foranstaltninger i medlemsstaternes genopretnings- og resiliensplaner samt bestemmelserne vedrørende godkendelse af infrastruktur i den reviderede TEN-E-ramme 17 .

Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at planlægning, opførelse og drift af anlæg til produktion af energi fra vedvarende energikilder, deres tilslutning til nettet og selve det tilknyttede net anses for at være en overordnet offentlig interesse, der er vigtig for den offentlige sikkerhed og berettiget til at nyde fordel af den mest fordelagtige procedure i deres planlægnings- og godkendelsesprocedurer. 

Medlemsstaterne bør hurtigt kortlægge, vurdere og sikre passende land- og havområder, der er til rådighed for projekter for vedvarende energi, i overensstemmelse med deres nationale energi- og klimaplaner, bidragene til det reviderede 2030-mål for vedvarende energi og andre faktorer såsom tilgængeligheden af ressourcer, netinfrastruktur og målene i EU's biodiversitetsstrategi. Kommissionen vil i det kommende forslag til naturgenopretningslov foreslå, at medlemsstaterne, når de udarbejder deres nationale planer for opfyldelse af genopretningsmålene, bør tage hensyn til begrænsede og klart definerede områder som særligt egnede områder ("go-to"-områder) og samtidig så vidt muligt undgå miljømæssigt værdifulde områder. Medlemsstaterne kan benytte gennemgangen af deres planer inden for rammerne af direktivet om maritim fysisk planlægning til at fremme udbredelsen af projekter om vedvarende energi.

Kommissionen vil i maj offentliggøre en henstilling om hurtig godkendelse af projekter vedrørende vedvarende energi og bidrage til at støtte udnyttelsen af alle de former for fleksibilitet, som EU-lovgivningen allerede indeholder, og fjernelsen af de resterende hindringer, uanset deres oprindelse.

Kommissionen vil også fremlægge retningslinjer for, hvornår og hvordan reguleringsmæssige sandkasser er nødvendige for at muliggøre afprøvning af innovative teknologier, produkter eller tjenester, der tager sigte på at fremme sameksistensen af vedvarende energi og miljøbeskyttelse. Retningslinjerne vil fokusere på at fastlægge grænserne for reguleringsmæssige sandkasser, f.eks. gennem fastlæggelsen af tidsramme, område og fortsat myndighedstilsyn, for at minimere eventuelle risici.

Kommissionen og EIB-Gruppen vil i 2022 indgå en aftale om de finansieringsmekanismer, der er bedst egnede til at fremme udviklingen af elkøbsaftaler i Europa, hvilket allerede er muligt under InvestEU. Dette vil omfatte lettere adgang til elkøbsaftaler for nye aftagere såsom SMV'er.

Konklusion

Udviklingen på energimarkederne i de seneste måneder og især de dramatiske ændringer i vores sikkerhedssituation i de seneste uger kræver en drastisk fremskyndelse af omstillingen til ren energi og dermed en forøgelse af Europas energiuafhængighed.

Der er behov for øjeblikkelige foranstaltninger for at afbøde virkningerne af høje priser for husholdninger, landbrugere, virksomheder og industrien.

Hvis afhængigheden af russiske fossile brændstoffer brydes, kan ændringen af energimikset i medlemsstaterne fremskyndes, hvilket burde afspejle sig i elmarkedets funktion.

Med en europæisk gaslagringspolitik kan man forbedre beredskabet til den næste vintersæson og derefter. En fælles og koordineret indsats er den bedste nødrespons på de udfordringer, vi står over for.

Kommissionen er parat til at udarbejde en REPowerEU-plan i samarbejde med medlemsstaterne inden sommeren for at støtte diversificeringen af energiforsyningen, fremskynde omstillingen til vedvarende energi og forbedre energieffektiviteten. Dette vil fremskynde udfasningen af den russiske gasimport og afhængigheden af fossile brændstoffer og give den bedste forsikring mod prischok på mellemlang sigt ved hurtigt at fremskynde EU's grønne omstilling med særligt fokus på grænseoverskridende og regionale behov. Behovet for større forsyningssikkerhed giver nye impulser til målene i den europæiske grønne pagt.

(1)    Se rapporten fra workshoppen om energifattigdom, der blev afholdt den 9. november 2016 for Europa-Parlamentets Udvalg om Industri, Forskning og Energi (ITRE) med titlen Gender perspective on access to energy in the EU , Gender and energy . Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (europa.eu) og GFE-Gender-Issues-Note-Session-6.2.pdf (oecd.org) .

(2)      Over halvdelen af EU's aluminium- og zinksmelterier opererer i dag med nedsat kapacitet eller har midlertidigt lukket. EU har midlertidigt mistet 650 000 ton primær aluminiumskapacitet, hvilket svarer til ca. 30 % af den samlede kapacitet. 

(3)      COM(2021) 660 final af 13. oktober 2021, Håndtering af stigende energipriser: en værktøjskasse for handling og støtte .

(4)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/944 af 5. juni 2019 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv 2012/27/EU (EUT L 158 af 14.6.2019, s. 125).

(5)      Meddelelse fra Kommissionen — Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder (EUT C 249 af 31.7.2014, s. 1). Støtten kan ydes i form af likviditetsstøtte (lån eller garantier) i en periode på højst 6 måneder for store kriseramte virksomheder eller op til 18 måneder for SMV'er. Virksomheder, der ikke er kriseramte, kan også drage fordel heraf, hvis de står over for "et akut likviditetsbehov som følge af usædvanlige og uforudsete omstændigheder".

(6)    Retningslinjer for visse statsstøtteforanstaltninger som led i systemet for handel med kvoter for drivhusgasemissioner efter 2021 (EUT C 317 af 25.9.2020, s. 5).

(7)       Kommissionens forordning (EU) Nr. 702/2014 af 25. juni 2014 om foreneligheden med det indre marked efter artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde af visse kategorier af støtte i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter (EUT L 193 af 1.7.2014, s.1). Retningslinjer for statsstøtte i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter 2014-2020 (EUT C 204 af 1.7.2014, s. 1).

(8)       Offentlig høring om reviderede statsstøtteregler for landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter .

(9)    I henhold til artikel 107, stk. 3, litra b), i TEUF.

(10)    Med undtagelse af virksomheder, der er knyttet til eller kontrolleres af fysiske personer, der er opført på listen over sanktioner vedtaget af EU, og/eller støttemodtagere, der kontrolleres af russiske eller belarusiske retlige enheder.

(11)    A 10-point plan to reduce European Union’s reliance on Russian natural gas, 3. marts 2022, Det Internationale Energiagentur.

(12)    Selv om ETS-midler primært bør støtte yderligere emissionsreduktioner gennem navnlig investeringer i energieffektivitetsforanstaltninger, energiomstilling og innovation inden for rene teknologier, fastsættes det i artikel 10, stk. 3, i ETS-direktivet (direktiv 2009/29/EF), at medlemsstaterne kan anvende ETS-indtægterne til at yde finansiel støtte til at adressere sociale aspekter i lav- og mellemindkomsthusholdninger.

(13)    13 medlemsstater (BE, BG, DK, ES, FI, FR, HU, IT, LT, LV, PL, PT og SE) har allerede indført oplagringsforpligtelser. Andre, f.eks. DE, har bebudet, at de planlægger at indføre dem. 

(14)      Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1938 af 25. oktober 2017 om foranstaltninger til opretholdelse af gasforsyningssikkerheden og ophævelse af forordning (EU) nr. 994/2010 (EUT L 280 af 28.10.2017, s. 1).

(15)    COM(2020) 301 final: En strategi for brint med henblik på et klimaneutralt Europa .

(16)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (omarbejdning). 

(17)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 347/2013 af 17. april 2013 om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur og om ophævelse af beslutning nr. 1364/2006/EF og ændring af forordning (EF) nr. 713/2009, (EF) nr. 714/2009 og (EF) nr. 715/2009.

EUROPA-KOMMISSIONEN

Strasbourg, den 8.3.2022

COM(2022) 108 final

BILAG

til

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE RÅD, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

REPowerEU: En fælles europæisk indsats for mere sikker og bæredygtig energi til mere overkommelige priser

BILAG 1

Vejledning i anvendelsen af artikel 5 i elektricitetsdirektivet  
i forbindelse med den aktuelle situation  

1.Indledning 

Formålet med elektricitetsdirektivet er udnytte fordelen ved et integreret marked til at sikre overkommelige og gennemsigtige energipriser og energiomkostninger for forbrugerne, en høj grad af forsyningssikkerhed og en retfærdig omstilling til et bæredygtigt lavemissionsenergisystem. Artikel 5 har navnlig til formål at sikre effektiv konkurrence til gavn for forbrugerne og samtidig sikre beskyttelse af energifattige og sårbare husholdningskunder. Den fastsætter rammerne for en ekstraordinær, tidsbegrænset gennemførelse af regulerede priser, som kan tillades under særlige omstændigheder, f.eks. perioder med betydeligt højere energipriser. For at opretholde incitamenter til energieffektivitet og et effektivt marked bør lovgivningsmæssige foranstaltninger forblive midlertidige og omfatte en veldefineret køreplan for deres gradvise afvikling.

Den aktuelle situation på energimarkederne betyder, at det kan være nødvendigt at gribe ind i fastsættelsen af detailpriser, for at medlemsstaterne kan opfylde deres politiske mål og sikre overkommelige og gennemsigtige energipriser og energiomkostninger for forbrugerne.

Formålet med denne vejledning er at støtte medlemsstaterne i udformningen af sådanne foranstaltninger, sikre, at de er til gavn for forbrugerne under den aktuelle krise, og øge konkurrencen til gavn for forbrugerne på længere sigt. Den redegør for grundene til, at høje og volatile engrospriser på gas og elektricitet i øjeblikket kan begrænse konkurrencen og skade kunderne. På baggrund heraf kan medlemsstaterne fastlægge, under hvilke betingelser de ønsker at anvende fleksibiliteten i artikel 5 i forbindelse med prisindgreb i detailleddet. 

I henhold til artikel 5 skal leverandørerne frit kunne fastsætte den pris, til hvilken de leverer elektricitet til kunderne, frem for at den fastsættes af regeringen eller en regulerende myndighed. Årsagen hertil er, at i et velfungerende marked baseret på samspil mellem udbud og efterspørgsel vil denne bestemmelse:  

·styrke forbrugernes indflydelse 

·sende investeringssignaler på markedet, hvilket støtter forsyningssikkerheden på mellemlang sigt og overgangen til et dekarboniseret system 

·støtte overgangen til et fleksibelt elsystem, navnlig med deltagelse på efterspørgselssiden  

·tilskynde til energieffektivitet og energibesparelser, idet prisen på energi sender et vigtigt signal om energiens reelle værdi 

·give forbrugerne flere valgmuligheder, idet leverandørerne konkurrerer om at afgive bedre tilbud baseret på pris og service.  

I artikel 5 anerkendes det dog også, at det under visse omstændigheder kan være nødvendigt at fravige dette generelle princip. Medlemsstaterne kan gribe ind i leverandørernes fastsættelse af detailpriser (regulerede priser) i overensstemmelse med34:   

·artikel 5, stk. 3, som giver medlemsstaterne mulighed for at regulere detailpriserne for levering til energifattige og sårbare husholdningskunder på de særlige betingelser, der er fastsat i artikel 5, stk. 4, for at sikre, at de har råd til at dække deres grundlæggende energibehov  

·artikel 5, stk. 6, der giver mulighed for indgreb i fastsættelsen af detailpriser for husholdninger og mikrovirksomheder i en vis periode for at lette overgangen til effektiv konkurrence mellem leverandører.  Denne undtagelse er underlagt de mere specifikke betingelser, der er fastsat i artikel 5, stk. 7, og som er forskellige fra dem, der gælder for regulerede detailpriser for energifattige og sårbare forbrugere. Ifølge betragtning 23 til elektricitetsdirektivet, hvori der redegøres for formålet med artikel 5, kan der gøres brug heraf for at imødegå virkningerne af situationer med særligt høje priser. 

2.Begrundelser for at gribe ind i prisfastsættelsen som reaktion på den aktuelle situation på energimarkedet 

Selv om den nøjagtige virkning vil være forskellig fra medlemsstat til medlemsstat, er der flere måder, hvorpå den aktuelle situation på energimarkedet med høje og volatile engrospriser på gas og elektricitet kan begrænse konkurrencen og skade kunderne, bl.a. ved at:  

·dominerende etablerede aktørers position cementeres 

·energikilder med høje kulstofemissioner fastholdes  

·leverandører forhindres i at få adgang til risikoafdækningsprodukter eller mere langsigtede markeder, som giver dem mulighed for at give tilbud til forbrugerne 

·forbrugerne påføres betydelig skade på en måde, der sandsynligvis vil skade markedsudviklingen på længere sigt og dermed undergraver konkurrencen og energiomstillingen 

·prisstigninger og volatilitet på engrosmarkedet overvæltes direkte på detailmarkederne, hvilket betyder, at detailmarkedet ikke kan beskytte forbrugerne mod prisvolatilitet, i det omfang disse forbrugere ikke kan tilpasse deres efterspørgsel 

·antallet af leverandører på markedet reduceres som følge af den aktuelle situation på (engros)markedet til under det niveau, der er nødvendigt for at sikre effektiv konkurrence på detailmarkedet 

·ordninger for forsyningspligtige leverandører overbelastes.  

 

3.Regulerede detailpriser i den nuværende periode med høje og volatile energipriser 

For det første kan en medlemsstat, hvis den allerede har truffet foranstaltninger som fastsat i artikel 5, stk. 3, eller artikel 5, stk. 6, fortsætte hermed i den nuværende periode. Den kan også tage hensyn til de nuværende høje og volatile engrosenergiprisers indvirkning på eventuelle køreplaner, som den har udarbejdet for at udfase disse indgreb på detailmarkedet.

I overensstemmelse med betragtning 23 er tidsbegrænsede indgreb i detailpriserne i den nuværende ekstraordinære periode med ustabilitet tilladt, selv om en medlemsstat allerede har opnået en situation med fuld konkurrence, enten for alle kunder eller for en kundegruppe, med henblik på at nå følgende mål: 

·at sikre beskyttelse af sårbare kunder og husholdningskunder mod perioder med usædvanligt høje priser 

·at sikre en fortsat overgang til fuld konkurrence 

·at forhindre, at det allerede opnåede konkurrenceniveau forringes i alvorlig grad (af de grunde, der er anført ovenfor).  

4.Sikring af, at foranstaltningerne opfylder målene i EU's energipolitik og elektricitetsdirektivet 

Hvis en medlemsstat regulerer detailpriserne på grund af den nuværende periode med høje og volatile priser, er det vigtigt, at dette ikke undergraver de bredere mål i EU's energipolitik og elektricitetsdirektivet. Disse mål omfatter konkurrencemarkeder, forbrugerindflydelse, øget anvendelse af vedvarende energikilder, et fleksibelt elsystem og øget energieffektivitet.  

Dette kan sikres ved at anvende de krav, der er fastsat i artikel 5, stk. 7. Dette vil sikre, at foranstaltningerne udformes på en sådan måde, at deres mål kan nås, står i rimeligt forhold til det pågældende mål og ikke griber mere end nødvendigt ind i markedets normale funktion.  

I praksis skal der i disse foranstaltninger nødvendigvis tages hensyn til de særlige forhold, der på nuværende tidspunkt gør sig gældende med høje og volatile engrospriser på energi, og det overordnede mål om dels at sikre den mere langsigtede overgang til et fuldt ud konkurrencepræget detailmarked, dels at lette energiomstillingen.  

5.Vigtige overvejelser ved fastsættelsen af regulerede detailpriser 

 

Regulerede detailpriser i den aktuelle situation bør give plads til at sikre, at markederne kan fungere godt for forbrugerne på længere sigt. Det betyder, at de bør ledsages af foranstaltninger for at opnå effektiv konkurrence og en metode til vurdering af fremskridt i forbindelse med disse foranstaltninger. De mest hensigtsmæssige foranstaltninger vil afhænge af den specifikke situation i den enkelte medlemsstat og de særlige udfordringer, den står over for, og kan omfatte følgende: 

·foranstaltninger til at styrke forbrugernes indflydelse   

§foranstaltninger til at muliggøre egetforbrug og -produktion 

§energieffektivitetsforanstaltninger til at mindske energiefterspørgslen, øge energieffektiviteten og gøre forbrugerne mindre udsatte for virkningerne af prisvolatilitet 

§udnyttelse af fleksibilitetspotentialet på efterspørgselssiden til at reagere på udsving i udbuddet og efterspørgslen, navnlig for at sikre, at kunderne kan deltage i foranstaltninger vedrørende efterspørgselsreaktion gennem aggregering 

  

·foranstaltninger til at sikre, at alle leverandører opererer på en forsigtig måde, der beskytter forbrugernes interesser 

·foranstaltninger til at sikre, at leverandørerne på markedet kan afgive tilbud, der opfylder forbrugernes behov:  

§leverandører kan få adgang til langfristede kontrakter på lige vilkår  

§foranstaltninger til støtte for nye leverandørers effektive adgang til engrosmarkederne 

§foranstaltninger over for dominerende producenter med henblik på at stille terminskontrakter til rådighed på et fair grundlag (f.eks. på samme vilkår som på deres forsyningsafdeling). Hvis producenterne allerede har solgt energi på termin gennem langsigtede elkøbsaftaler eller bilaterale kontrakter, bør denne energi udelukkes 

§fjernelse af hindringer for nye deltageres adgang til markedet. 

Medlemsstaterne bør under alle omstændigheder sikre en fuldstændig og effektiv gennemførelse af kapitel III i elektricitetsdirektivet for at sikre forbrugerindflydelse.  

Metoden er nødvendig for at vurdere fremskridtene med hensyn til tilbagevenden til markeder med fuld konkurrence.  En køreplan med milepæle for afviklingen af regulerede priser ville være en måde at opnå dette på:  

·Milepælene bør navnlig vedrøre afbødning af virkningerne af de ekstraordinære udbuds- og efterspørgselsforhold uden forventninger om en tilbagevenden til niveauet før krisen. Det vil betyde, at der igen vil kunne forventes fuld konkurrence på grundlag af det nye engrosprisniveau.   

·Køreplanen bør være tilstrækkelig klar til, at markedsdeltagerne kan planlægge frem i tiden. 

  

Minimering af de potentielle negative virkninger af regulerede priser betyder også, at der skal sikres ikkediskriminerende behandling af leverandører. Dette skal omfatte følgende:  

·Leverandørerne bør frit kunne udvikle andre tilbud, der ikke er baseret på de regulerede priser. 

·Dynamiske priskontrakter bør ikke berøres, og forbrugerne bør fortsat have mulighed for at vælge dynamiske priser. 

·Metoden bør sikre, at den ikke cementerer dominerende aktørers position. 

·Den regulerede pris bør ikke baseres på en bestemt operatørs samlede produktionsanlæg. Hvis en bestemt operatørs samlede produktionsanlæg tidligere er blevet stillet til rådighed for alle leverandører på ikkediskriminerende vilkår, vil dette dog kunne tages i betragtning. 

·Der bør være gennemsigtighed i udvælgelsen af den leverandør, der er omfattet af den regulerede pris, og udvælgelsesproceduren bør være baseret på ikkediskriminerende udvælgelseskriterier. 

·Hvis der ydes kompensation til leverandøren for at afgive tilbuddene til regulerede priser, er der to muligheder: 

§Alle leverandører bør have mulighed for at afgive tilbud til den regulerede pris på samme grundlag. Hvad angår tidspunktet for kompensationen bør der tage hensyn til de forskellige økonomiske konsekvenser for små leverandører, så de beskyttes mod uforholdsmæssigt store byrder, der kan opstå som følge af forpligtelsen til at tilbyde elektricitet til regulerede priser.  

§Leverandøren bør udvælges gennem en åben procedure, f.eks. en udbudsprocedure.  

Regulerede priser bør afspejle omkostningerne på et niveau, der giver mulighed for effektiv priskonkurrence. I den forbindelse bør medlemsstaterne tage hensyn til følgende:  

 

·Metoden til fastsættelse af den regulerede pris bør kunne revideres fuldt ud. 

·I forbindelse med beregningen bør den myndighed, der gennemfører de regulerede priser, have adgang til de nødvendige oplysninger om industriens omkostningsstruktur.  

·Den regulerede pris skal i rimelig grad kunne dække leverandørernes omkostninger og vurderes på grundlag af objektive økonomiske kriterier, herunder regulerede eller administrative omkostninger.  

·I en periode med høje og volatile priser er det særlig vanskeligt at fastlægge en passende referencepris for leverandørernes omkostninger ved indkøb af elektricitet. Det er dog vigtigt, at regulerede priser — selv om de ligger under det niveau, der er nødvendigt for at dække engrosomkostningerne i en specifik kortsigtet periode — afspejler omkostningerne under hensyntagen til en behørigt begrundet længere periode. Dette kunne f.eks. være baseret på normalt forhåndskøb af energi foretaget af leverandører i den pågældende medlemsstat.  

 

Andre krav i artikel 5, stk. 7, i elektricitetsdirektivet omfatter bl.a.:  

·minimering af eventuelle negative virkninger af regulerede detailpriser på engrosmarkedet for elektricitet 

·sikring af, at de parter, der begunstiges af regulerede detailpriser, fortsat kan vælge tilbud på konkurrencemarkedet og får støtte og oplysninger herom 

·direkte informering af kunderne om muligheden for at installere intelligente målere og give dem den fornødne bistand 

·sikring af, at regulerede detailpriser ikke fører til direkte krydssubsidiering mellem kunder, der forsynes til markedspriser, og kunder, der forsynes til regulerede leveringspriser.