P6_TA(2005)0365

De vedvarende energikilders bidrag i EU

Europa-Parlamentets beslutning om den vedvarende energis andel i EU og forslag til konkrete foranstaltninger (2004/2153(INI))

Europa-Parlamentet,

- der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om den vedvarende energis andel i EU (KOM(2004)0366),

- der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/77/EF af 27. september 2001 om fremme af elektricitet produceret fra vedvarende energikilder inden for det indre marked for elektricitet [1]

- der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/30/EF af 8. maj 2003 om fremme af anvendelsen af biobrændstoffer og andre fornyelige brændstoffer til transport (direktivet om biobrændstoffer) [2],

- der henviser til Kommissionens meddelelse "Energi for fremtiden: vedvarende energikilder — Hvidbog vedrørende en strategi- og handlingsplan på fællesskabsplan" (KOM(1997)0599),

- der henviser til sin beslutning af 1. april 2004 om den internationale konference om vedvarende energi i juni 2004 i Bonn [3],

- der henviser til forretningsordenens artikel 45,

- der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelserne fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A6-0227/2005),

1. hilser Kommissionens meddelelse om den vedvarende energis andel i EU velkommen og opfordrer Kommissionen til at arbejde videre med udviklingen af en ambitiøs og samtidig realistisk strategi inden for vedvarende energiformer;

2. anerkender den vedvarende energis helt særlige betydning — sammen med energieffektivitet og -bevaring — ikke kun for bekæmpelse af sundheds- og miljøforringelser og sikring af en bæredygtig udvikling, der er på linje med Europas klimamålsætninger, men også som bidrag til innovation og til regional såvel som national udvikling, handelsmuligheder og skabelse af job i overensstemmelse med Lissabon-agendaen;

3. understreger desuden, at vedvarende energi kombineret med energibevaringsforanstaltninger begrænser Europas afhængighed af energiimport og dermed mindsker de politiske og økonomiske risici, der følger af denne import;

4. anmoder Kommissionen om at opstille ambitiøse, men realistiske mål med henblik på, at 60 % af EU's energiefterspørgsel i 2020 skal dækkes af energiteknologier med ultralav eller ingen CO2-emission samt CO2-neutrale teknologier til støtte for Europas klima- og energiforsyningsmålsætninger;

5. konstaterer, at de vedvarende energiformer ikke kun omfatter vindkraft, og at store vandkraftanlæg, solartermiske kraftværker, geotermiske anlæg og biomasse ligeledes har en gunstig virkning på netstabiliteten;

21 former for vedvarende energi til det 21. århundrede

6. anerkender det potentiale, der ligger i det brede udvalg af mere end 21 forskellige former for vedvarende energi, som i princippet ikke kun repræsenterer alle geografiske områder, men også alle relevante energianvendelser;

7. anerkender, at sektoren for vedvarende energi er den hurtigst voksende sektor inden for energiindustrien i Europa og endda på verdensplan med en vækstrate på mere end 20 % om året inden for vind- og solcelleenergi, og at udviklingen af vedvarende energiteknologier har skabt mere end 300000 arbejdspladser;

8. anerkender, at der er opnået imponerende omkostningsreduktioner inden for de forskellige vedvarende energiteknologier, i nogle tilfælde på op til 50 % på 15 år, men bemærker, at der skal opnås yderligere omkostningsreduktioner, hvilket vil kræve, at der tilvejebringes stærke incitamenter;

9. afventer vedtagelsen af den annoncerede biomasse-handlingsplan, den øgede støtte til solartermiske kraftværker i den sydlige del af EU og et koordineret stort projekt for Nordsø-vindenergi, der skal kunne fremme en hurtig udbygning af disse vedvarende energiformer;

10. glæder sig over, at EU er blandt verdens førende inden for de fleste vedvarende energiteknologier som følge af indsatsen i nogle medlemsstater, og opfordrer til nye initiativer og direktiver, der omfatter hele EU;

11. henviser til det potentiale, der ligger i biomasse, som bør udnyttes gennem en systematisk model for anvendelse og integreret bevarelse af området;

12. understreger desuden den geotermiske energis potentiale med henblik på såvel varme- som elektricitetsproduktion og anmoder om, at der fra politisk side tages større hensyn til den geotermiske energis potentiale;

13. bifalder bestræbelserne for at fremme brintteknologien og en brintbaseret økonomi og understreger, at brint er en energibærer, hvis fordele kommer tydeligst til udtryk, når den produceres ud fra vedvarende energikilder, hvorved den effektivt bidrager til at beskytte miljøet, fremme bæredygtig udvikling og bekæmpe drivhuseffekten;

Forberedelse af vejen for EU som verdens førende på markedet for vedvarende energi

14. understreger vigtigheden af at opstille bindende mål for 2020 med henblik på at sende et klart signal til markedsaktører, f.eks. de store energiselskaber og den finansielle sektor, og til de nationale politikere om, at vedvarende energi er fremtidens energi for EU og en del af EU's miljø- og industristrategi;

15. opfordrer Kommissionen til fortsat omhyggeligt at kontrollere, at medlemsstaterne overholder de vejledende nationale mål, og til at forsøge at udarbejde en strategi på mellemlang sigt for EU for vedvarende energikilder for perioden efter 2010; mener desuden, at der skal foretages en detaljeret vurdering af følgende områder: fremskridtene i gennemførelsen af målene for 2010, forholdet mellem omkostninger og udbytte for slutforbrugeren (under hensyntagen til de eksterne omkostninger) samt fremskridtene med hensyn til energieffektivitet;

16. erindrer om sin ovennævnte beslutning af 1. april 2004, hvor et overvældende flertal i Parlamentet opfordrede til, at der opstilles et mål om, at vedvarende energi skal udgøre 20 % af det samlede energiforbrug i EU i 2020;

17. påpeger, at nye undersøgelser, navnlig de, der inddrager scenarier for energieffektivitet for alle sektorer, viser, at med bedre betingelser for vedvarende energi og energieffektivitet er en mere ambitiøs målsætning realistisk;

18. anmoder derfor Kommissionen om at udvikle scenarier for efterspørgselseffektivitet, som kan gøre det muligt at nå den overordnede klimamålsætning om begrænsning af den globale temperaturstigning til 2 °C over det førindustrielle niveau og tilvejebringe et bedre grundlag for fastsættelse af langtidsmålsætninger for vedvarende energi;

19. bemærker, at en mere systematisk tilgang til energipolitik, som bl.a. ved hjælp af kraftigere incitamenter integrerer og fremskynder de betydelige muligheder for energibesparelse, energieffektivitet og anvendelse af vedvarende energi, vil kunne sikre, at vedvarende energi kan dække op til 25 % af det samlede energiforbrug i EU i 2020; finder, at en yderligere reduktion af de relative omkostninger ved vedvarende teknologier vil kunne bidrage væsentligt til opnåelse af en sådan andel, navnlig ved at stimulere efterspørgslen samt F&U;

20. bemærker, at EU-målet skal opdeles i både sektorbestemte og nationale mål med henblik på at sende de nødvendige signaler til så forskellige energimarkeder som markederne for elektricitet, transportbrændstof samt opvarmnings- og afkølingssektoren, således at der skabes enklere og mere attraktive økonomiske vilkår for investeringer i forskning i og anvendelse af vedvarende energi; opfordrer derfor Kommissionen til at opstille bindende mål for hver af disse tre sektorer;

21. mener, at incitamenter i form af skattelettelser generelt er et effektivt middel til fremme af vedvarende energiformer; opfordrer medlemsstaterne til at benytte instrumenter af denne art; opfordrer Kommissionen til at fjerne alle hindringer for, at medlemsstaterne kan træffe denne type foranstaltninger;

Opvarmning og afkøling: et vigtigt marked for vedvarende lavtemperaturenergi

22. henviser til, at opvarmning og afkøling af europæiske bygninger udgør godt 40 % af det samlede energiforbrug i EU, og efterlyser en systematisk strategi, der integrerer de bedst tilgængelige teknologier til nedbringelse af opvarmnings- og afkølingsbehovet med energi med lav densitet fra vedvarende energiformer på lavtemperaturområdet eller fra kraftvarmeanlæg eller kraftvarmekuldeanlæg;

23. bifalder de fremskridt, der er gjort med hensyn til energimæssigt design af nye bygninger, hvor anvendelsen af solararkitektur, isolering og vedvarende energi resulterer i lavenergihuse, passivenergihuse og plusenergihuse, dvs. huse, som producerer mere energi i løbet af et år, end de forbruger;

24. fremhæver de enorme produktivitetsforbedringer, der kan opnås, hvis integrationen af energibesparelse og vedvarende energi i præfabrikerede bygningsmaterialer, f.eks. tage og facader, forbedres;

25. fremhæver de fremskridt, der er gjort med solenergi til opvarmning, men beklager den enorme forskel i kapacitet pr. indbygger, der findes mellem nogle få førende medlemsstater (Cypern, Østrig, Grækenland og Tyskland) og de fleste andre medlemsstater, og understreger, at der er et stort potentiale for solvarmeenergi i EU;

26. fremhæver betydningen af markedspenetrationen for køling, dvs. køling baseret på solvarmeenergi, biomasse eller geotermisk energiinput, og bemærker, at øget anvendelse af køling på basis af vedvarende energi er et nødvendigt svar på den overbelastning, der skyldes den voksende efterspørgsel efter køling;

27. fremhæver markedspotentialet for vedvarende energi, f.eks. biobaseret og geotermisk energi, inden for den voksende fjernvarme- og fjernkølingssektor gennem produktion af grøn elektricitet og anvendelse af overskudsenergi med lave temperaturer til opvarmning eller afkøling af bygninger;

28. henviser til det potentiale, der ligger i fjernvarme- og fjernkølingsnet, der som infrastrukturer giver mulighed for en optimal udnyttelse og kombination af en bred vifte af energiinput uden fossile brændstoffer: overskudsvarme fra elektricitetsproduktionen, forskellige former for varme fra vedvarende energikilder (f.eks. geotermisk energi, varme respektive kulde fra dybhavet, indsøer eller biomasse), varmepumper samt varme fra forbrænding af bionedbrydeligt affald og/eller industrielle processer;

29. konstaterer, at investeringer i bæredygtigt boligbyggeri kræver øgede investeringer i begyndelsen, men sænker bygningernes driftsomkostninger; understreger nødvendigheden af, at ydere af energieffektivitetstjenester lukker hullet mellem investorer og brugere, og opfordrer EU's institutioner til at bruge det foreslåede direktiv om energieffektivitet i slutanvendelserne og energitjenester til at skabe et stabilt marked for sådanne investeringer;

30. anmoder Kommissionen om at udvide anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/91/EF af 16. december 2002 om bygningers energimæssige ydeevne (byggedirektivet) [4] med hensyn til den samlede energieffektivitet og anvendelse af vedvarende energiformer til alle erhvervsbygninger på mere end 250 m og om at forelægge et direktiv om vedvarende energi til opvarmning og afkøling;

31. understreger, at EU i modsætning til, hvad der gør sig gældende i elektricitets- og brændstofsektoren, ikke har nogen systematisk tilgang til spørgsmålet om støtte til vedvarende energi inden for opvarmning og køling, selv om afhængigheden af gas- og olieimporten er særligt stor i denne sektor og omkostningerne ved at forøge den vedvarende energis andel relativt lave; anmoder derfor om en EU-dækkende strategi med sigte på at gøre opvarmnings- og køleenheder baseret på vedvarende energi konkurrencedygtige gennem en forøgelse af produktionen; bemærker i den henseende, at den bedste måde at opnå dette på ikke består i at pålægge husejere og byggefirmaer bureaukratiske regler på EU-plan, men snarere i at vedtage et direktiv, der fastlægger ambitiøse, men realistiske mål og koordinerer medlemsstaternes indsats på grundlag af midlertidige, begrænsede incitamenter for markedsadgang;

32. finder i samme forbindelse, at Kommissionen bør fremlægge et forslag til direktiv om opvarmning og køling i et format svarende til forslaget om biobrændstoffer (KOM(2001)0547);

33. anmoder Kommissionens om at samarbejde med medlemsstaterne om senest i 2012 at indføre minimumsbyggestandarder for alle private boliger baseret på standarder for passiv energi (under 10 kW/m);

34. anmoder Kommissionen og Rådet (Økofin) om at iværksætte hurtige og effektive foranstaltninger med henblik på at fjerne miljøskadelige tilskud på området for opvarmning og afkøling; opfordrer medlemsstaterne til at anvende effektive incitamenter i form af skattelettelser for at fremme anvendelsen af vedvarende energiformer inden for opvarmning og afkøling og anmoder Kommissionen om at fjerne alle hindringer for anvendelsen af disse energiformer;

Elektricitet: etablering af rimelige markedsbetingelser for vedvarende elproduktion

35. gentager målet om, at vedvarende energi skal udgøre 21 % af det samlede elektricitetsforbrug i EU, der er opstillet i direktiv 2001/77/EF;

36. erindrer om, at dette mål er en procentdel af det samlede elektricitetsforbrug, og opfordrer alle EU-institutioner til ikke at glemme de enorme muligheder for at reducere elforbruget gennem aktive politikker rettet mod elektricitetsforbrugerne som helhed;

37. bemærker, at Kommissionen glæder sig over, at nogle medlemsstater, navnlig Tyskland og Spanien, har indført passende politiske rammer med henblik på at opfylde deres nationale mål, og at andre regeringer ikke forventes at kunne opfylde de nationale mål, de har forpligtet sig til at opfylde, og opfordrer Kommissionen til at udnytte mulighederne i direktiv 2001/77/EF til at indføre bindende nationale mål;

38. opfordrer Kommissionen til i sin rapport for 2005 om direktiv 2001/77/EF at optage yderligere bestemmelser om fjernelse af alle hindringer (f.eks. administrative og politiske hindringer) samt om retfærdig og fri adgang til nettet og ikke-diskriminerende tariffer, som i dag forhindrer udbygningen af elektricitetsproduktionen på grundlag af vedvarende energikilder i flere medlemsstater;

39. bemærker, at Kommissionen har betegnet de administrative hindringer, jf. artikel 6, stk. 1, i direktiv 2001/77/EF, i flere medlemsstater som væsentlige, og opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger over for disse medlemsstater;

40. henviser til, at Kommissionen desuden har konstateret, at den ulige adgang til nettet i flere medlemsstater gør det umuligt at videreudvikle projekter for elektricitet fra vedvarende kilder; opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge overholdelsen af artikel 7 i direktiv 2001/77/EF og til at træffe foranstaltninger mod disse medlemsstater;

41. konstaterer, at der på elektricitetsmarkedet fortsat ikke er lige konkurrencebetingelser mellem tidligere monopolistisk strukturerede energiforsynere og distributører og små og mellemstore udbydere af vedvarende energi, og opfordrer Kommissionen til at medtage dette aspekt ved evalueringen af direktiv 2001/77/EF;

42. opfordrer medlemsstaterne til at fortsætte med at udvikle nationale strategier og strukturer for fremme af vedvarende energi og til at begrænse planlægning af og tilladelser til administrative hindringer, lette adgangen til netværk og sikre garantier for oprindelse, bevare netværksstabilitet og tage miljøskadelige støtteordninger op til overvejelse;

43. opfordrer Kommissionen og Rådet til at tage højde for forureneren betaler-princippet og internalisering af eksterne omkostninger i forbindelse med alle energiressourcer;

44. konstaterer, at udviklingen på vindenergiområdet i enkelte europæiske lande har været imponerende med mere end 34600 MW installeret ved udgangen 2004, hvilket oversteg alle forventninger, og kræver yderligere forskning for at løse problematikken med reguleringen af energi- og netstabilitet; bemærker, at opførelsen af vindkraftanlæg skal udføres med omtanke med henblik at begrænse de gener, som mærkes af befolkningen i de pågældende områder; beklager, at udviklingen inden for biomassebaseret elproduktion ikke har levet op til forventningerne; og glæder sig i den henseende over Kommissionens erklæring om en handlingsplan om biomasse;

45. henviser til, at EU's elektricitetsmarked stadig lider under en række betænkelige forvridninger såsom utilstrækkelige bestemmelser om udredning af ejendomsforholdene, ikke-fungerende markeder for storkunder, tiltagende markedskoncentration, store direkte og indirekte subsidier, ingen ikke-diskriminerende adgang til afbalancerende faciliteter såsom de store kraftværker med hydrostatisk energilagring, ikke-adskilte fonde for dekommissionering og manglende internalisering af eksterne omkostninger og kræver, at Kommissionen behandler disse problemer i de rapporter om det indre marked for elektricitet og naturgas, som den skal fremlægge ved årets udgang, og tager nye lovgivningsinitiativer for at fjerne disse enorme forvridninger af markedet, som skader energiproduktionen fra vedvarende energikilder;

46. beklager, at EU hidtil ikke i tilstrækkeligt omfang har støttet markedsføringen af solartermisk kraftværksteknologi; opfordrer Kommissionen til at bidrage til, at denne tekniks store potentiale udnyttes i større omfang;

47. mener, at højspændingstransmissionslinjer med jævnstrøm kan sætte væsentlig skub i anvendelsen af vedvarende energikilder;

48. henviser til det enorme potentiale for offshore-vindenergi ved Nordsøen og kræver, at EU's institutioner via TEN-E-fondene bidrager til en effektiv koordinering mellem staterne ved Nordsøen, Østersøen og Det Irske Hav for så omkostningseffektivt som muligt at integrere dette potentiale i det europæiske kombinerede system; henviser til, at der i det sydlige Marokko findes et lige så stort vindkraftpotentiale, og opfordrer Kommissionen til at overveje et strategisk partnerskab med Maghreb-landene inden for vedvarende energiformer;

49. kræver, at der på længere sigt skabes en harmoniseret europæisk incitamentsordning, som skal:

a) bidrage til opnåelsen af både de nuværende målsætninger og fremtidige mere ambitiøse målsætninger,

b) være foreneligt med principperne for det indre elektricitetsmarked,

c) indgå i en systematisk strategi for udviklingen af vedvarende energi, som tager højde for forskellige vedvarende energikilders karakteristika, forskellige teknologier og geografiske forskelle,

d) fremme anvendelsen af vedvarende energikilder på en effektiv måde, være enkel og samtidig så effektiv som muligt navnlig i henseende til omkostninger,

e) internalisere de eksterne omkostninger ved alle energikilder,

f) indeholde tilstrækkelige overgangsperioder for nationale støtteordninger for at fastholde investorernes tillid,

og mener, at en ensartet fællesskabslovgivning om en europæisk støtteordning, der bygger på disse kriterier, kan være fornuftig på lang sigt, men at en kvote- eller udbudsmodel også bør tages i betragtning, eftersom de nuværende svagheder ved disse modeller, der har vist sig i nogle få medlemsstater, kan fjernes;

50. konstaterer, at der i EU findes øer med f.eks. autonome elektricitetsproduktionssystemer, hvor der primært bør anvendes moderne teknologier til hybride former for elektricitetsproduktion, som kombinerer vedvarende energiformer og akkumulatorteknologier, så deres effektivitet øges; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at tage yderligere initiativer i den retning; opfordrer Kommissionen til at undersøge bedste praksis inden for netstyring, så problemerne med opkobling til vedvarende energinetværk, særligt vind- og solenerginetværk, løses;

51. beklager, at EU hidtil ikke i tilstrækkeligt omfang har støttet markedsføringen af solartermisk kraftværksteknologi; opfordrer Kommissionen til at bidrage til, at denne tekniks store potentiale udnyttes i større omfang;

Transport: effektivitet først, derefter vedvarende brændstoffer

52. pointerer, at transportsektoren skaber stor afhængighed af importeret olie til voldsomt svingende priser, forårsager betydelige sundhedsproblemer som følge af luftforurening og er ansvarlig for de CO2-emissioner, der stiger mest;

53. konstaterer, at effektivitetsforbedringer gennem strukturelle foranstaltninger, f.eks. bedre byplanlægning og regional planlægning, skift af transportmåde i forbindelse med fragt og persontransport og gradvist øgede ydeevnestandarder for køretøjer og fly, er afgørende og supplerer strategierne for vedvarende brændstoffer;

54. opfordrer Kommissionen til at gøre brug af analyserne af de samlede miljøpåvirkninger fra brændstoffer, de såkaldte well-to-wheel-energikæder, som er udviklet af Kommissionens Fælles Forskningscenter i forbindelse med CONCAWE-undersøgelsen, inden der træffes større politiske EU-foranstaltninger på dette område;

55. anmoder medlemsstaterne om at opfylde målene i biobrændstofdirektivet og anvende de skatteincitamenter, der åbnes mulighed for i Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet [5]; finder, at man ved at fremme anvendelsen af biobrændstoffer vil skabe nye muligheder for bæredygtig landdistriktsudvikling og åbne nye perspektiver for nyskabende landbrugsprodukter; håber, at resultaterne af vurderingen af de tekniske specifikationer for blanding af ethanol med konventionelle brændstoffer er tilfredsstillende, og at det vil være muligt snarest at ændre bilagene til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/70/EF af 13. oktober 1998 om kvaliteten af benzin og dieselolie og om ændring af Rådets direktiv 93/12/EØF [6];

56. anmoder Kommissionen om i biomassehandlingsplanen at medtage en obligatorisk og gradvist stigende forpligtelse for brændstofselskaber til at lade biomassebaserede brændstoffer indgå i deres salg;

57. understreger, at anvendelsen af ethanol som brændstof vil bidrage til at skabe et opsving i landbrugsområder i EU og gøre det muligt at udnytte råstoffer fra landbruget; mener i forbindelse med de aktuelle reformer og nedskæringer af den finansielle støtte (den fælles landbrugspolitik, sukker), at fremme af anvendelse af ethanol som brændstof vil kunne skabe nye afsætningsområder for denne sektor;

58. opfordrer Kommissionen til på baggrund af de nye teknologier at udnytte potentialet i bioenergi og biobrændsel sammen med bæredygtigt landbrug og skovbrug og bæredygtig affaldshåndtering under den fælles landbrugspolitik og EU's affaldsstrategi;

Biomasse — den sovende kæmpe blandt de vedvarende energiformer

59. henviser til, at anvendelse af biomasse har mange fordele i forhold til konventionelle energikilder og visse andre vedvarende energiformer, navnlig forholdsvis lave omkostninger, mindre afhængighed af kortvarige omslag i vejret, støtte til de regionale erhvervsstrukturer og skabelse af alternative indtægtskilder for landmændene;

60. beklager derfor, at biomassens enorme potentiale inden for de vedvarende energiformer ikke er blevet udnyttet i overensstemmelse med dens tekniske potentiale til acceptable omkostninger, glæder sig derfor over Kommissionens erklæring om, at den vil forelægge en handlingsplan for biomasse, og opfordrer Kommissionen til at udarbejde en ambitiøs tekst, som omfatter konkrete og retligt bindende forslag;

61. betoner, at fordelene ved anvendelse af biomasse på elektricitetsområder kommer stærkest til udtryk, når anlæggene er indrettet på en sådan måde, at elektricitet, varme og køling anvendes ligeligt;

62. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at benytte strukturfondene og Samhørighedsfonden til at fremme anvendelsen af biomasse;

63. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udnytte det store potentiale i anden søjle af den fælles landbrugspolitik (udvikling af landdistrikterne) til at fremme bæredygtig udnyttelse af biomasse;

64. opfordrer Kommissionen til at optage økologisk effektiv anvendelse af biomasse i sine prioriteter for de specifikke programmer under det syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling;

65. fremhæver det enorme potentiale, der ligger i samfyring af biomasse og fossile brændstoffer (f.eks. kul), hvor de vedvarende energiformers andel omkostningseffektivt kan øges på kort sigt, medens der på længere sigt skal bygges anlæg, der kun arbejder med biomasse;

66. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sikre, at national skattepolitik ikke hindrer udvikling af biomasseproduktion;

67. opfordrer medlemsstaterne til at undersøge deres skattesystemer, afskaffe alle unødvendige skattebelastninger for brugerne af biomasse og betragte skattelettelser som et effektivt incitament;

68. glæder sig over Kommissionens initiativ med hensyn til udarbejdelse af en handlingsplan for biomasse; opfordrer dog Kommissionen til at gennemføre en omfattende høring af offentligheden og de berørte parter med henblik på at få udarbejdet en afbalanceret og ambitiøs arbejdsplan for fremtiden, da det er et komplekst og kontroversielt emne;

69. er af den opfattelse, at foranstaltninger til fremme af anvendelsen af biomasse i forbindelse med produktion af vedvarende energi ved hjælp af bæredygtige produktionsmetoder ikke betyder, at Unionen løses fra sin forpligtelse til at gennemføre forskning rettet mod at opnå større energieffektivitet (reducere energiforbruget til brændsel, opvarmning, elektricitet osv.), hvorved landbrugernes finansielle byrde kan lettes;

70. opfordrer til, at de regler om sameksistens og mærkning, som gælder for dyrkning og brug af genmodificerede organismer i fødevareproduktion, også skal gælde inden for vedvarende energi;

71. anerkender den fælles landbrugspolitiks bidrag til produktion af vedvarende energi via biomasse og biobrændsel og opfordrer til, at videreudviklingen og anvendelsen heraf fremmes; betragter det som nødvendigt at øge muligheden for, at Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og de øvrige strukturfonde kan medfinansiere investeringsordningerne, således at der kan sikres en afbalanceret og rationel udvikling og anvendelse af vedvarende energi, forudsat at de energi- og miljømæssige resultater af denne anvendelse viser sig at være positive og forenelige med bæredygtige produktionsmetoder;

72. opfordrer til, at anvendelse af biprodukter fra landbrug, f.eks. afgrøder dyrket på marginaljord, hækafklip og biprodukter fra skovbrug (træaffald) i forbindelse med energiproduktion prioriteres, så konkurrence med egentlig fødevareproduktion i realiteten udelukkes;

73. anerkender den vedvarende energiproduktions mulighed for samtidigt og effektivt at sprede og sikre landbrugsindkomster, skabe job, beskytte naturen og producere ren energi; påpeger dog, at fødevareforsyningssikkerheden fortsat skal have forrang for energiproduktion; mener derfor, at der er behov for foranstaltninger, som hindrer, at fødevareproduktion erstattes med energiproduktion i gode landbrugsområder, og at fødevareimporten til EU bliver stadig mere omfattende;

74. konstaterer, at skovbrugssektoren er en uudnyttet kilde, som kan spille en afgørende rolle, ikke kun ved at udvikle og udvide markedet for biomasse, men også ved at bringe energikilden nærmere til forbrugerne;

Innovation: betydningen af bedre koordination mellem europæisk, nationalt, lokalt og regionalt niveau

75. understreger, at en sammenhængende europæisk strategi for vedvarende energi og energieffektivitet kun kan opnås, hvis der sker en bedre interaktion mellem alle relevante aktører, og understreger navnlig vigtigheden af det lokale og regionale niveau i denne strategi;

76. opfordrer til, at der etableres et nyt Intelligent Energi i Europa-program inden for rammerne af de finansielle overslag for 2007-2013 med et væsentligt forøget budget, som kan styrke netværkssamarbejdet om bedste praksis og stimulere 100 % bæredygtige samfund;

77. støtter Kommissionen i, at fremme af vedvarende energi fremover skal være en vigtig del af den europæiske strukturpolitik, og henviser til, at der dermed særligt i de nye medlemsstater opstår nye chancer for at styrke de små og mellemstore virksomheder;

Forskning og udvikling: prioritering af vedvarende energi og energieffektivitet

78. konstaterer, at havbaserede vedvarende energiformer som havstrømme, bølge- og tidevandsenergi samt energi fra osmose ved siden af den solartermiske energi er nye potentielle områder for elektricitetsproduktion med vedvarende energi, og at der bør investeres betydeligt i dem i forbindelse med EU's forsknings- og udviklingsaktiviteter;

79. glæder sig over EU's førende rolle på verdensplan inden for vedvarende energiteknologier;

80. konstaterer, at alle ikke fuldt udviklede energiteknologier på energiområdet har behov for en vis mængde støtte i de første udviklingsår, og fremhæver, at kun 8,2 % af de samlede midler til energiforskning og -udvikling i OECD-landene i perioden 1974-2001 ifølge Det Internationale Energiagentur blev afsat til vedvarende energiformer;

81. insisterer på, at der i særprogrammerne under det kommende syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling afsættes et væsentligt beløb til vedvarende energi og 200 mio. EUR om året til energieffektivitet på baggrund af de mange fordele, vedvarende energi frembyder hvad angår klimaforandringer samt energiuafhængighed og energiforsyningssikkerhed;

82. understreger, at der i det kommende syvende rammeprogram bør afsættes flere midler til vedvarende energi og energieffektivitet; understreger behovet for at bygge bro over kløften mellem demonstration, udbredelse og markedsføring af teknologier for vedvarende energi og for at fokusere på forskning i havvindmølleparker;

83. kræver, at Fællesskabets vigtigste finansielle instrumenter — strukturfondene og Samhørighedsfonden samt den finansielle støtte, som ydes i forbindelse med Fællesskabets programmer for internationalt samarbejde, særligt det europæiske nabo- og partnerskabsinstrument — orienteres mod omfangsrige investeringer i de nye teknologier for vedvarende energi og energibesparelser, som yder mest;

84. opfordrer Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD) til at fastsætte gradvist stigende mål for den vedvarende energis andel af deres udlånsmidler til energirelaterede lån og til at gøre undgåelse af udledning af drivhusgasser til et uomgængeligt kriterium ved valget af projekter, der vil blive støttet;

85. mener, at der bør udvikles teknologiske platforme for solar elproduktion, vindkraft, biomasse og integration af vedvarende energi i byggesektoren, inklusive kombineret kraftvarmeteknik og fjernvarme og fjernkøling (CHP/DHC) på basis af vedvarende energi;

86. opfordrer medlemsstaterne til at investere i uddannelse i relation til vedvarende energi, således at de professionelt involverede og offentligheden generelt kan blive bedre oplyst;

87. mener, at der er et stort behov for forskning særligt inden for prognosticering for og midlertidig oplagring af energiproduktion fra flygtige energiformer som vind- og solenergi;

88. opfordrer til, at de gældende procedurer for udveksling af oplysninger udbygges, og at databaserne gøres mere gennemsigtige for at muliggøre mere multilateralt samarbejde inden for miljøforskning og planlægning;

Eksportstrategi, udviklingspolitik

89. understreger EU's ansvar for at bistå de mindst udviklede lande, udviklingslandene og de hurtigtvoksende økonomier med udvikling, fremme og finansiering af tilpassede vedvarende teknologier;

90. opfordrer EU til at fortsætte med at forsvare sin position som førende på verdensplan på dette område og fastholde sine forpligtelser fra verdenstopmødet i Johannesburg den 26. august til 4. september 2002 om bæredygtig udvikling og til at bruge sin indflydelse til yderligere at styrke en effektiv udviklingspolitik for vedvarende energi i de relevante internationale organer;

91. understreger betydningen af vedvarende energi i udviklingssamarbejdet og i forbindelse med Euro-Middelhavs-partnerskabet;

92. opfordrer Kommissionen til at øge støtten til udnyttelse af solartermisk kraftværksteknologi i den sydlige og østlige del af Middelhavsområdet;

93. henviser til, at der er et meget stort potentiale for samarbejde med landene i Nordafrika og Middelhavsområdet om udvinding af solenergi og geotermisk energi samt vindenergi til gavn for den fortsatte udvikling af disse områder og for eksport af teknologi fra EU-markedet og import af elektricitet til dette marked.

94. opfordrer EU til at hjælpe med at fremme anvendelsen af vedvarende energier i udviklingslande af hensyn til afhjælpning af fattigdom, konfliktforebyggelse og bæredygtig udvikling;

95. opfordrer Kommissionen og Rådet til i forbindelse med udviklingsbistand og særligt strategierne for fattigdomsbekæmpelse at prioritere fremme af en bæredygtig energiforsyning og til at opfordre de store finansieringsinstitutioner som EIB, EBRD, Verdensbanken og de nationale eksportkreditagenturer til at prioritere investeringer i vedvarende energi og energieffektivitet for at fremme og lette en sådan udvikling;

EU-institutionerne som flagskib for vedvarende energi

96. anmoder EU-institutionerne om at foregå med et positivt og synlig eksempel for de europæiske borgere ved at anvende vedvarende energi i deres egne bygninger og transportmidler;

97. opfordrer Parlamentets Præsidium til at afgive et langsigtet tilsagn om gradvis indførelse af vedvarende energiformer til dækning af Parlamentets behov på elektricitets-, opvarmnings-, kølings- og transportområdet samt at kombinere denne indsats med foranstaltninger til forøgelse af energieffektiviteten i Parlamentets drift;

*

* *

98. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

[1] EFT L 283 af 27.10.2001, s. 33.

[2] EUT L 123 af 17.5.2003, s. 42.

[3] EUT C 103 E af 29.4.2004, s. 838.

[4] EFT L 1 af 4.1.2003, s. 65.

[5] EFT L 283 af 31.10.2003, s. 51. Senest ændret ved direktiv 2004/75/EF (EUT L 157 af 30.4.2004, s. 100).

[6] EFT L 350 af 28.12.1998, s. 58. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1882/2003 (EFT L 284 af 31.10.2003, s.1).

--------------------------------------------------