EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 25.11.2020
COM(2020) 760 final
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET
Optimering af EU’s innovative potentiale
En handlingsplan for intellektuel ejendomsret til støtte for EU’s genopretning og modstandsdygtighed
1.Kommende udfordringer: Udnyttelse af Europas intellektuelle aktiver til at fremme genopretning og modstandsdygtighed
Immaterielle aktiver såsom opfindelser, kunstneriske og kulturelle frembringelser, mærker, software, knowhow, forretningsprocesser og data er hjørnestenene i nutidens økonomi. I løbet af de sidste to årtier er de årlige investeringer i sådanne "intellektuelle ejendomsrettighedprodukter" steget med 87 % i EU, mens mængden af materielle (ikkeresidentielle) investeringer kun er steget med 30 %. Investeringer i immaterielle aktiver blev også væsentligt mindre påvirket af den økonomiske krise i 2008.
Intellektuelle ejendomsrettigheder (IPR), f.eks. patenter, varemærker, design, ophavsret og beslægtede rettigheder, geografiske betegnelser og sortsbeskyttelse samt regler for beskyttelse af forretningshemmeligheder, hjælper iværksættere og virksomheder med at valorisere deres immaterielle aktiver. I nutidens økonomi er industrielle produkter og processer i stigende grad afhængige af immaterielle aktiver, der er beskyttet af intellektuelle ejendomsrettigheder, og en forsvarlig forvaltning af intellektuel ejendomsret (IP) er blevet en integrerende del af enhver vellykket forretningsstrategi. De erhvervssektorer, der gør intensivt brug af IP, spiller en vigtig rolle i EU's økonomi og sikrer samfundet gode og bæredygtige arbejdspladser. De IPR-intensive erhvervssektorer tegner sig i øjeblikket for næsten 45 % af Europas BNP og bidrager direkte til skabelsen af næsten 30 % af alle arbejdspladser
. Mange af Europas industrielle økosystemer kan ikke trives uden effektiv IP-beskyttelse og effektive redskaber til handel med immaterielle aktiver.
IP er et vigtigt redskab for at kunne konkurrere globalt. På verdensplan er antallet af IP-ansøgninger stigende. Samme tendens kan konstateres i EU. Mellem 2010 og 2019 steg antallet af europæiske patentudstedelser fra 58 000 til 137 000 i runde tal, selv om denne stigning er mindre markant end i andre dele af verden, bl.a. Asien, hvor økonomierne hurtigt er ved at indhente efterslæbet med hensyn til generering af IP.
EU har midlerne til at forblive konkurrencedygtig i det globale kapløb om det teknologiske lederskab. EU har også solide rammer for intellektuel ejendomsret. F.eks. gør en kvikskrankemekanisme det muligt at opnå og håndhæve varemærker, design og plantesorter i hele Europa. Kvaliteten af patenter, der meddeles i Europa, er blandt de højeste i verden. De europæiske innovatorer er frontløbere inden for grønne teknologier. Globalt set har de en stor andel af grønne patenter og særligt stærke IP-porteføljer inden for teknologier såsom klimatilpasning, opsamling og lagring af kulstof, vand og affaldsbehandling. Europæiske virksomheder er også førende inden for specifikke digitale teknologier såsom konnektivitetsteknologier.
Der er behov for at bygge videre på vores stærke sider ved at opgradere EU's rammer, hvor det er nødvendigt, og indføre veltilpassede IP-politikker for at hjælpe virksomhederne med at drage fordel af deres opfindelser og frembringelser og samtidig sikre, at opfindelser og frembringelser tjener økonomien og samfundet som helhed. Der er masser af opfindsomhed og kreativitet i EU: Det er derfor nødvendigt at maksimere incitamenterne til at udnytte dette potentiale og bringe vores virksomheder på rette vej mod økonomisk genopretning
og Europas globale grønne og digitale førerposition.
Nogle af de vigtigste sociale udfordringer i vor tid, f.eks. at give mulighed for grøn omstilling eller sikre ordentlig sundhedspleje for alle, kan ikke løses uden innovative løsninger. Udviklingen af økosystemer med vedvarende energi og lavemissionsenergi afhænger f.eks. af den hurtige udvikling og udbredelse af avancerede teknologier samt af effektive værktøjer til deling af kritiske immaterielle aktiver såsom data. Udviklingen af et blomstrende økosystem på sundhedsområdet i Europa kræver et gennemsigtigt system af IP-incitamenter, der fremmer innovation og samtidig sikrer effektiv adgang til prisoverkommelige lægemidler. De kulturelle og kreative sektorer kan ikke trives uden en effektiv IP-beskyttelse.
Covid-19-krisen har sat fokus på EU's afhængighed af kritiske innovationer og teknologier og mindet Europa om betydningen af effektive IP-regler og -værktøjer for at sikre en hurtig udbredelse af kritisk intellektuel ejendomsret. Intellektuelle ejendomsrettigheder og deres rolle i en konkurrencedygtig og innovativ europæisk lægemiddelindustri er også en del af den nye lægemiddelstrategi for Europa.
Den teknologiske revolution — dataøkonomien og datasamfundet, overgangen til kunstig intelligens ("AI"), den voksende betydning af nye teknologier såsom blockchain, 3D-printning og tingenes internet (IoT) samt udviklingen af nye forretningsmodeller såsom platformsøkonomien, dataøkonomien og den cirkulære økonomi giver et enestående vindue af muligheder for at modernisere den måde, hvorpå vi beskytter vores immaterielle aktiver. I de seneste årtier er der sket betydelige fremskridt med hensyn til at skabe et indre marked for intellektuel ejendomsret, hvilket har medført betydelige fordele for EU's økonomi. Der findes en række værktøjer til at bringe innovative løsninger ud i samfundet
. Der er dog stadig mange huller og svagheder i den måde, hvorpå EU-virksomheder beskytter immateriel kapital og får den til at bære frugt for det europæiske samfund.
Vi har identificeret fem udfordringer:
·På trods af store fremskridt er en del af EU's IP-system for det første stadig for fragmenteret, og procedurerne er komplekse, bekostelige og undertiden uklare.
Europæiske patenter er genstand for bekostelige nationale valideringsprocedurer og parallelle retssager i flere EU-lande. For lægemidler er beskyttelse ved hjælp af supplerende beskyttelsescertifikater kun tilgængelig på nationalt plan. Beskyttelsen af design og geografiske betegnelser bør forbedres. Det er nødvendigt at foretage registrering, hvis man vil beskytte sine intellektuelle ejendomsrettigheder, men adgangen til kvikskrankeprocedurer, der tilbyder den rette dækning, bør være normen og ikke undtagelsen.
Som led i den digitale omstilling bliver en afbalanceret beskyttelse af design i det digitale miljø endnu mere presserende. For at sikre en gnidningsløs indførelse af 3D-printteknologier har vi f.eks. behov for klarhed om beskyttelsen af 3D-printfiler og begrænsningerne for privat brug af design. Vi har brug for klare svar på nye spørgsmål, f.eks. hvordan man beskytter opfindelser, der er udviklet eller implementeret ved hjælp af kunstig intelligens, og hvordan vi kan sikre, at reparation og genbrug ikke blokeres af urimelig eller alt for restriktiv IP-praksis. Samtidig er vi nødt til at udnytte det potentiale, der ligger i nye teknologier såsom kunstig intelligens og blockchain, for at øge effektiviteten af vores IP-systemer.
·For det andet er der for mange virksomheder, navnlig SMV'er, og for mange forskere, som ikke fuldt ud udnytter de muligheder, som ligger i beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder.
Kun 9 % af EU's SMV'er har registreret IP-rettigheder. I den nuværende krise er antallet af IP-registreringer faldet yderligere til skade for virksomhedernes konkurrenceevne og modstandsdygtighed. Nylige analyser viser, at SMV'ernes modvilje mod at udnytte intellektuelle ejendomsrettigheder i vid udstrækning skyldes manglende viden om intellektuel ejendomsret
. Selv om de anvender intellektuelle ejendomsrettigheder, finder de systemet for dyrt, komplekst og vanskeligt at finde rundt i.
Ud over den lave grad af beskyttelse af deres intellektuelle ejendomsrettigheder udnytter SMV'erne ikke fuldt ud den kommercielle fordel heraf. Finansanalytikere og investorer anerkender IP som et centralt aktiv i en virksomheds værdi og som en indikator for dens teknologiske og vækstmæssige kapacitet. Ikke desto mindre vælger videnintensive SMV'er, der søger at finansiere deres aktiviteter, ofte ikke passende IP-strategier, som kan bidrage til at valorisere deres immaterielle kapital. For den finansielle sektor er værdiansættelsen af et patent eller et varemærke afgørende, da långiver eller investor hovedsagelig er interesseret i fungible sikkerhedsstillelser
og ikke så meget i selve eneretten.
Der er også behov for en forsvarlig IP-forvaltning for at støtte udnyttelsen og udbredelsen af FoU-resultater i Europa. Selv om 26 % af alle publikationer om forskning af høj værdi inden for kunstig intelligens kommer fra Europa, er kun 4 ud af de 30 største ansøgere (13 %) og 7 % af de virksomheder, der beskæftiger sig med AI-patentering på verdensplan, europæiske
.
·For det tredje er de værktøjer, der skal lette adgangen til intellektuel ejendomsret (og dermed gøre det muligt at anvende og udbrede teknologier), utilstrækkeligt udviklet.
Covid-19-krisen viste vores afhængighed af kritiske innovationer og teknologier, navnlig i sundhedssektoren. EU bør yderligere fremme sine værktøjer til at give adgang til sådanne innovationer og teknologier, hvor der er behov, samtidig med at man sikrer en rimelig forrentning af investeringerne.
Licensering af standardessentielle patenter (SEP'er) er ofte besværlig og bekostelig for både patenthavere og teknologiimplementeringsvirksomheder. Der er i betragtning af SEP'ers stigende betydning (der er f.eks. over 95 000 unikke patenter og patentansøgninger, der understøtter 5G) behov for en langt klarere og mere forudsigelig ramme, der tilskynder til forhandlinger i god tro frem for sagsanlæg.
Selv om datadeling får stadig større betydning i mange sektorer, er det endnu ikke afklaret, hvilke konsekvenser IP-rammen har for datadeling.
·For det fjerde og på trods af flere bestræbelser på at vende tendensen er varemærkeforfalskning og piratkopiering stadig blomstrende, bl.a. gennem udnyttelsen af digitale teknologier.
Importen af varemærkeforfalskede og piratkopierede varer til EU beløber sig til hele 121 mia. EUR, hvilket svarer til næsten 6,8 % af EU's import i 2016 (mod 5 % af EU's import i 2013)
. Hvert år resulterer dette i direkte salgstab på 50 mia. EUR og direkte tab af 416 000 arbejdspladser
. Cybertyveri af forretningshemmeligheder tegner sig for et tab på ca. 60 mia. EUR i EU
.
·Endelig er der mangel på fairplay på globalt plan, og EU's virksomheder går ofte glip af forretningsmuligheder i udlandet.
Visse lande uden for EU beskytter ikke i tilstrækkelig grad intellektuel ejendomsret, ofte til skade for EU-virksomheder. EU skal udnytte sit potentiale til at fungere som en global normsætter. EU skal intensivere indsatsen for at bekæmpe misbrug, såsom IP-registreringer i ond tro og anden uretmæssig tilegnelse af intellektuelle ejendomsrettigheder. Frem for alt bør EU foregå med et godt eksempel ved at udvikle avancerede reguleringsmæssige løsninger på globale spørgsmål såsom SEP-licensering eller den måde, hvorpå data kan udveksles.
Som svar på disse fem udfordringer og på grundlag af input fra medlemsstaterne og interessenterne identificeres der i denne handlingsplan fem centrale fokusområder med specifikke forslag til foranstaltninger med henblik på:
·at opgradere IP-beskyttelsessystemet
·at tilskynde til anvendelse og udbredelse af intellektuel ejendom, navnlig blandt SMV'er
·at lette adgangen til og delingen af immaterielle aktiver og samtidig sikre et rimeligt afkast af investeringerne
·at sikre bedre IP-håndhævelse, og
·at forbedre fairplay på globalt plan.
2.Bedre beskyttelse af intellektuel ejendomsret
En første prioritet er at sikre, at EU's innovatorer har adgang til hurtige, effektive og økonomisk overkommelige beskyttelsesværktøjer. Med henblik herpå er vi nødt til at gøre en ekstra indsats for at tackle den resterende fragmentering og mindske kompleksiteten. Vi skal også sikre, at vores regelsæt er i fuld overensstemmelse med behovene i den nye grønne og digitale økonomi.
For at dette kan ske, er vi nødt til at sikre lanceringen af enhedspatentsystemet. Dette vil skabe en kvikskranke for virksomheder, hvilket i betydelig grad forenkler patentering i EU, øger gennemsigtigheden og letter licensering. Opnåelse af et enhedspatent (der dækker op til 25 medlemsstater) og bevarelse heraf i en typisk periode vil koste omkring 10 000 EUR, hvilket er næsten seks gange mindre end for at opnå og opretholde en tilsvarende beskyttelse i dag. Desuden vil centraliseret tvistbilæggelse ved den nye Fælles Patentdomstol forbedre retssikkerheden og gøre det unødvendigt at føre parallelle retssager i flere medlemsstater, hvilket vil reducere sagsomkostningerne betydeligt. Enhedspatentsystemet vil således være et vigtigt redskab for EU's industrielle genopretning, navnlig for vedvarende energi, elektronik, rumfart og forsvar samt mobilitetsøkosystemer.
Det vigtigste manglende skridt til at sikre lanceringen af enhedspatentsystemet er Tysklands ratificering af aftalen om Den Fælles Patentdomstol, som nu er blevet muliggjort som følge af en nylig afgørelse fra den tyske forfatningsdomstol. Når ratificeringsprocessen er afsluttet, vil Kommissionen samarbejde med Den Europæiske Patentmyndighed (EPO) og medlemsstaterne for at gøre enhedspatentsystemet operationelt blandt de kontraherende medlemsstater. Den vil også tilskynde de medlemsstater, der endnu ikke har forpligtet sig, til at tilslutte sig det nye system.
Patenter er tæt forbundet med supplerende beskyttelsescertifikater (SPC'er), som giver en yderligere IP-beskyttelsesperiode for patenterede lægemidler og plantebeskyttelsesmidler, der er genstand for langvarige kliniske forsøg og procedurer for markedsføringstilladelse. Efter indførelsen af en "produktionsundtagelse" for supplerende beskyttelsescertifikater i 2019 har Kommissionen for nylig afsluttet en detaljeret evaluering af SPC-ordningen. Den viser, at selv om SPC-systemet fortsat er relevant, lider det under en fragmenteret gennemførelse på tværs af medlemsstaterne. Dette fører til ineffektivitet og mangel på gennemsigtighed og forudsigelighed, hvilket hæmmer innovatorer og producenter af generiske produkter og i sidste ende skader patienterne. Kommissionen er i færd med at vurdere, hvordan disse faldgruber kan imødegås, herunder muligheden for at indføre en fælles ordning for SPC-udstedelse og/eller at indføre en ensartet SPC-titel.
Inden for rammerne af den nye lægemiddelstrategi for Europa ser Kommissionen også nærmere på, hvordan man kan optimere incitamenter og belønninger med henblik på at fremme innovation, adressere udækkede behov og fremme tilgængelighed ved at sikre en hurtig markedslancering samt en fortsat levering af lægemidler, herunder generiske og biosimilære lægemidler. Innovation på dette område bør matche behovene og være tilgængelig for alle patienter, der kan drage fordel deraf. I den forbindelse ses der bl.a. på ordningen for lægemidler til sjældne sygdomme og pædiatriske lægemidler
samt Bolar-fritagelsen
.
Efter den succesfulde reform af EU's varemærkelovgivning vil Kommissionen nu foretage en gennemgang af EU-lovgivningen om designbeskyttelse. Målet er at forbedre tilgængeligheden og prisoverkommeligheden af designbeskyttelse i EU, navnlig for økosystemer for tekstiler, møbler og elektronik, og at sikre, at designbeskyttelsesordningen i højere grad støtter overgangen til den digitale og grønne økonomi. Design gør et produkt tiltrækkende, og veludformede produkter giver producenterne en betydelig konkurrencemæssig fordel. Resultaterne af den nylige evaluering af EU-lovgivningen om designbeskyttelse viser, at selv om EU's designsystemer generelt fungerer godt, er der stadig mangler. Registreringsprocedurerne er delvis forældede, og de medfører i nogle tilfælde unødige administrative byrder. Beskyttelsen af nye former for design (f.eks. animerede design, grafiske brugergrænseflader) er ikke tilstrækkelig klar. Desuden giver manglende klarhed om omfanget af designrettigheder udfordringer, navnlig i forbindelse med den stigende brug af 3D-printning eller håndhævelsen af designrettigheder over for IP-krænkende varer i transit i EU. Som følge af kun delvis harmonisering af designbeskyttelsen af komponenter, der anvendes til reparation af komplekse produkter, er det økonomisk vigtige marked for reservedele fortsat stærkt fragmenteret, stærkt konkurrenceforvridende og til hinder for overgangen til en mere bæredygtig og grønnere økonomi.
Europa har også brug for en ny tilgang til beskyttelsen af geografiske betegnelser. Geografiske betegnelser er navne på produkter, der er knyttet til de lokale producenters naturlige miljø og knowhow. De er en del af Europas kulturarv og bidrager til landdistrikternes sociale, miljømæssige og økonomiske bæredygtighed, undertiden også kaldet "rural IPR". De geografiske betegnelser har stor økonomisk værdi i landbrugssektoren. I 2017 udgjorde landbrugsfødevarer og -drikkevarer, hvis navne er beskyttet af EU som geografiske betegnelser, en salgsværdi på 74,76 mia. EUR i EU, hvilket svarer til 7 % af det samlede salg i den europæiske føde- og drikkevaresektor. Desuden tegner geografiske betegnelser sig for 15,5 % af EU's samlede eksport af landbrugsfødevarer med en højere salgspris for beskyttede produktnavne. Der er dog stadig uudnyttede muligheder. De nuværende beskyttelses- og håndhævelsesregler kunne være mere præcise, og medlemsstaternes og Kommissionens rolle i registreringsprocessen kunne præciseres yderligere. Desuden er der forskellige systemer for geografiske betegnelser for forskellige typer landbrugsprodukter. Kommissionen vil med udgangspunkt i resultaterne af den igangværende evaluering se på, hvordan man kan styrke, modernisere, strømline og bedre håndhæve geografiske betegnelser for landbrugsprodukter, fødevarer, vin og spiritus.
Kun nogle medlemsstater har på nuværende tidspunkt indført regler for at sikre beskyttelse af geografiske betegnelser for ikke-landbrugsprodukter (f.eks. håndværk). På EU-plan findes der i øjeblikket ingen ensartet mekanisme til beskyttelse af sådanne ikke-landbrugsmæssige geografiske betegnelser, som ofte er en vigtig del af den lokale identitet, tiltrækker turisme, bevarer unikke færdigheder og bidrager til jobskabelse. Det fremgår af en nylig undersøgelse, at et ensartet system for ikke-landbrugsprodukter vil være til gavn for EU's økonomi. Det vil give forbrugerne bedre synlighed og ægthedsangivelser for disse produkter. Det kan hjælpe producenterne med at bevare deres konkurrencedygtighed og arbejde sammen på nichemarkeder samt sætte skub i de mindre udviklede regioner. Derfor vil Kommissionen som led i den overordnede reform af systemet med geografiske betegnelser på grundlag af en grundig konsekvensanalyse af de potentielle omkostninger og fordele overveje muligheden for at skabe et effektivt og gennemsigtigt EU-system til beskyttelse af geografiske betegnelser for ikke-landbrugsprodukter. Dette vil også sætte EU i stand til fuldt ud at drage fordel af de muligheder, som det internationale system af oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser giver. Generelt vil det give et forspring i forhold til at fremme anerkendelsen af EU's geografiske betegnelser i hele verden.
Ordningen for EF-sortsbeskyttelse spiller også en afgørende rolle for EU's økonomi. Et robust system for sortsbeskyttelse tilskynder avlere til at udvikle nye sorter og dermed bidrage til opfyldelsen af målene i den europæiske grønne pagt og FN's mål for bæredygtig udvikling. Kommissionen vil fortsat overvåge, at systemet anvendes korrekt, og søge at foretage yderligere forbedringer, hvor det er nødvendigt
. Det blev i 2011-evalueringen af lovgivningen om EF-sortsbeskyttelse konkluderet, at systemet, der fungerer godt generelt, bør bibeholdes, om end med nogle omhyggeligt målrettede tilpasninger. Denne konklusion understøttes af en række nyligt konstaterede mangler, der efter en evaluering ville kunne afhjælpes ved en målrettet gennemgang af lovgivningen på mellemlang sigt.
Ud over ovennævnte reformer vil Kommissionen sammen med interessenter og IP-kontorer undersøge anvendelsen af nye teknologier såsom kunstig intelligens og blockchain for yderligere at forbedre vores IP-systemers effektivitet. Faktisk kan nye teknologier bidrage til at fremme IP-beskyttelsen, forbedre gennemsigtigheden, muliggøre en mere gnidningsløs fordeling af licensafgifter og mere effektivt bekæmpe varemærkeforfalskning og piratkopiering. For at udforske de nye teknologiers fulde potentiale og fremme udbredelsen heraf vil Kommissionen tilskynde til branchedialog, der skal fungere som sparring og ledsage de mange igangværende initiativer på dette område.
Desuden kræver den digitale revolution overvejelser om, hvordan og hvad der skal beskyttes. AI-teknologier skaber nye værker og opfindelser. I nogle tilfælde, f.eks. inden for den kulturelle sektor, kan brugen af nyskabende maskiner blive normen. Denne udvikling rejser spørgsmålet om, hvilken beskyttelse der bør gives til produkter, der er fremstillet ved hjælp af AI-teknologier. Der er drøftelser i gang om AI's indvirkning på IP-rettigheder både i Europa og internationalt (se afsnit 6). I en undersøgelse, der offentliggøres i dag, understreges behovet for at sondre mellem opfindelser og frembringelser, der genereres ved hjælp af AI-teknologier, og dem, der udelukkende skabes af AI-teknologier. Selv om opfindelser og frembringelser, der selvstændigt skabes af AI-teknologier, for det meste stadig hører hjemme i fremtiden, er Kommissionen af den opfattelse, at AI-systemer ikke bør betragtes som ophavsmænd eller opfindere. Dette understøttes også af det standpunkt, som EPO har taget i Dabus-sagen. Undersøgelsen viser også, at de nuværende EU-rammer for intellektuel ejendomsret og den europæiske patentkonvention i det store og hele synes egnede til at tackle de udfordringer, som AI-støttede opfindelser og frembringelser rejser. Der er dog stadig huller i harmoniseringen og plads til forbedringer. Disse aspekter bør adresseres, således at europæisk ekspertise kan blomstre op inden for kunstig intelligens. Som et første skridt vil Kommissionen kortlægge og analysere alle spørgsmål og engagere sig i interessentdrøftelser. Ovennævnte branchedialog kan også være et nyttigt forum i denne sammenhæng.
Endelig vil Kommissionen sikre en sammenhængende og avanceret anvendelse af reglerne i samarbejde med medlemsstaterne og interessenterne.
På ophavsretsområdet fokuserer Kommissionen på at støtte en rettidig og effektiv gennemførelse og anvendelse af de to nyligt vedtagne direktiver om modernisering af EU's ophavsretlige rammer. En afgørende del af dette arbejde vedrører gennemførelsen af artikel 17 i det nye direktiv om ophavsret, hvormed der etableres en specifik retlig ordning for anvendelsen af ophavsretligt beskyttet indhold på delingsplatforme, hvor brugere har uploadet indhold. Kommissionen har gennemført en omfattende dialog med interessenter for at indhente synspunkter fra relevante interessenter om de vigtigste emner i forbindelse med anvendelsen af denne artikel. Kommissionen vil under hensyntagen til resultaterne af dialogen snart udstede retningslinjer for at støtte medlemsstaterne i gennemførelsen af denne bestemmelse. I forbindelse med EU's eksisterende ophavsretlige rammer vil Kommissionen også arbejde på en række rapporter, der stammer fra specifikke bestemmelser såsom revisionsklausuler i flere EU-ophavsretlige instrumenter, herunder beskyttelsestidsdirektivet, direktivet om kollektiv forvaltning af rettigheder, det såkaldte "Marrakesh"-direktiv og portabilitetsforordningen.
For det bioteknologiske marked, som er i hastig udvikling, er anvendelsen af biotekdirektivet afgørende. Bioteknologiske patenter skaber afgørende incitamenter, men de bør kun udstedes under begrundede omstændigheder. Biotekdirektivet udgør en afbalanceret ramme i denne henseende, og dets anvendelse vil fortsat blive overvåget af Kommissionen.
For at forbedre den måde, hvorpå intellektuelle ejendomsrettigheder beskyttes i EU, vil Kommissionen:
-støtte en hurtig indførelse af enhedspatentsystemet for at skabe en kvikskranke for patentbeskyttelse og -håndhævelse i hele EU (2021)
-optimere systemet med supplerende beskyttelsescertifikater for at gøre det mere gennemsigtigt og effektivt (1. kvartal 2022)
-modernisere EU-lovgivningen om industrielt design for at gøre den mere nemmere at anvende, og således at den støtter overgangen til den digitale og grønne økonomi (4. kvartal 2021)
-styrke beskyttelsessystemet for geografiske betegnelser for landbrugsprodukter for at gøre det mere effektiv og på grundlag af en konsekvensanalyse overveje, om der skal foreslås et EU-beskyttelsessystem for geografiske betegnelser for ikke-landbrugsprodukter (4. kvartal 2021)
-evaluere lovgivningen om plantesorter (4. kvartal 2022).
3.Tilskyndelse til en effektiv anvendelse og udbredelse af intellektuel ejendom, navnlig blandt SMV'er
Selv om intelligente IP-strategier kan fungere som katalysator for vækst, formår europæiske innovatorer og skabere ofte ikke at udnytte fordelene ved intellektuel ejendomsret. Dette underminerer på kritisk vis EU's evne til at innovere og styrke sin modstandsdygtighed på centrale områder af økonomien. Europa bør yderligere udnytte værdien af den viden, som vores virksomheder konstant skaber, udvikler og deler, ved at hjælpe dem med at forvalte disse aktiver mere aktivt og lette adgangen til egenkapital og finansiering.
For at rette op på dette vil Kommissionen:
·på kort sigt og sammen med EUIPO tilbyde målrettet finansiel støtte eller IP-vouchers til SMV'er, der er ramt af covid-19-krisen, for at hjælpe dem med at forvalte deres IP-porteføljer. Ordningen, der har et årligt budget på 20 mio. EUR, forventes at blive operationel fra den 1. januar 2021 og vil dække delvis refusion ved registrering af varemærker og design og for en IP-scanning (en ekspertundersøgelse af en virksomheds immaterielle aktiver og nogle indledende råd om, hvordan disse aktiver forvaltes på strategisk vis).
·Sideløbende hermed vil den yderligere udbrede skræddersyet IP-rådgivning i Horisont Europa-programmet og hjælpe innovative virksomheder på forskellige stadier af FoI-processen. Den vil også undersøge mulighederne for at udvide IP-rådgivningen til andre af EU's forsknings- og investeringsprogrammer, herunder rådgivningsknudepunktet under InvestEU. For en udvalgt gruppe af meget innovative virksomheder vil Kommissionen kombinere strategisk rådgivning med finansiel støtte med henblik på at udvikle IP-porteføljer
.
·Mere generelt — og i samarbejde med EUIPO — vil den give kvikskrankeadgang til information og rådgivning om intellektuel ejendom
. EUIPO
vil udvikle en platform, det europæiske IP-informationscenter, som vil være knyttet til den fælles digitale portal og give adgang til alle relevante oplysninger, ikke blot om IP-formaliteter, men også om relaterede tjenester (f.eks. ansøgning om domænenavnbeskyttelse, registrering af firmanavne), og samtidig tilbyde SMV'er let anvendelige registreringssystemer. Kommissionen vil også integrere IP-støtte og -rådgivning i sine forskellige SMV-støttenetværk
for mere effektivt at nå ud til små virksomheder.
·Endelig vil den gøre det lettere for SMV'er at udnytte deres intellektuelle ejendomsrettigheder, når de forsøger at få adgang til finansiering. Selv om immaterielle aktiver ofte er blandt de mest værdifulde aktiver, viser en undersøgelse, at ikke mange SMV'er drager fordel af deres intellektuelle ejendom, når de forsøger at få adgang til finansiering
. Banker og venturekapital er tilbageholdende med at finansiere på grundlag af et IP-aktiv, og covid-19-krisen har yderligere øget denne risikoaversion. En nylig undersøgelse viser, at der er en klar kløft med hensyn til finansiering af SMV'er på grundlag af deres intellektuelle aktiver
. Kommissionen vil med finansverdenen drøfte, hvordan IP-værdiansættelse kan hjælpe dem med bedre at tage hensyn til SMV'ernes intellektuelle aktiver
. Pilotprojektet "teknologisk due diligence", der er bebudet i SMV-strategien, vil være en metode til at teste IP-evaluering i en bredere teknologisk sammenhæng
. På grundlag af erfaringerne med eksisterende bankgarantimekanismer
vil Kommissionen også undersøge, hvordan garantier til støtte for SMV'er og skabere i IP-baserede projekter kan udnyttes bedre.
Ud over disse SMV-orienterede aktiviteter fremgår det af Kommissionens meddelelse om et nyt EFR for forskning og innovation, at det er nødvendigt at omsætte resultaterne af Europas banebrydende forskning til disruptiv innovation og fremme bedre IP-forvaltning i de bredere FoI-kredse; i denne henseende vil Kommissionen iværksætte en oplysningskampagne for at fremme IP-udnyttelse ved investorers vurdering af virksomheder. Kommissionen vil f.eks. ajourføre sin henstilling om IP-forvaltning i forbindelse med videnoverførsel på grundlag af de vejledende principper for videnudnyttelse. Denne ajourføring vil blive ledsaget af en adfærdskodeks for intelligent anvendelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og kombineret med InvestEU-støtte til projektindehavere via teknisk, finansiel og juridisk rådgivning, herunder om intellektuel ejendomsret.
Der vil også blive taget skridt til at sikre, at offentligt finansierede intellektuelle ejendomsrettigheder anvendes på en retfærdig og effektiv måde. Kommissionen har allerede lanceret en ny platform for at fremme udnyttelsen af EU-finansierede FoI-resultater
og en platform, der præsenterer EU-støttet FoI for at bekæmpe spredningen af coronavirus og støtte beredskabet i forbindelse med andre udbrud
. Målet er at sikre, at de resultater, der opnås ved hjælp af EU-midler, anvendes til gavn for EU's økonomi. Derfor vil ansøgerne under Horisont Europa-programmet, når intellektuelle ejendomsrettigheder vedrørende forskningsresultater primært skal udnyttes i ikke-associerede tredjelande, skulle forklare, hvordan dette stadig er i EU's interesse.
Desuden vil IP-beskyttelse og bred udbredelse af nye teknologier fortsat være et centralt element i vigtige FoI-relaterede projekter af fælleseuropæisk interesse og finansiering under Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.
Der er også behov for at forbedre virksomhedernes betingelser for at beskytte og anvende intellektuelle ejendomsrettigheder i forbindelse med offentlige udbud med henblik på at stimulere innovation og sætte skub i økonomien. Medlemsstaterne bør overveje, når det er hensigtsmæssigt, at overlade IP-ejendomsretten til kontrahenterne, medmindre der er væsentlige samfundsinteresser på spil eller åbne licensstrategier på plads. Som bebudet i SMV-strategien vil Kommissionen i opdateringen af vejledningen om indkøb af innovationsløsninger præcisere IP-spørgsmål i forbindelse med offentlige udbud.
For at fremme IP-udbredelse og -anvendelse vil Kommissionen:
-sammen med EUIPO udarbejde en ordning for IP-SMV-vouchere til finansiering af IPR-registrering og strategisk IP-rådgivning (1. kvartal 2021),
-udrulle IP-bistandstjenester for SMV'er i Horisont Europa-programmet og udvide det til andre EU-programmer (2020 +).
4.Lettere adgang til og deling af IP-beskyttede aktiver
I nutidens økonomi er lettere og hurtigere adgang til viden, data og teknologier, herunder IP-beskyttede teknologier, af afgørende betydning. En robust, grøn og konkurrencedygtig økonomi har brug for værktøjer til at lette adgangen til kritiske IP-beskyttede teknologier i krisetider, lette licensering af ophavsrettigheder og standardessentielle patenter samt fremme dataudveksling.
·Bedre redskaber til at lette adgangen til kritisk intellektuel ejendom i krisetider
Covid-19-krisen understreger betydningen af et effektivt IP-system, der skaber stærke incitamenter til at innovere og let adgang til intellektuelle ejendomsrettigheder til teknologier. Der er behov for FoU-finansiering og incitamenter for at sikre hurtig udvikling og tilgængelighed af nye teknologier såsom vacciner eller nye behandlinger. Vi bør derfor i kraft af bedre værktøjer sikre, at IP-systemet giver adgang til kritiske teknologier, hvor og når det er nødvendigt, samtidig med at man sikrer, at innovatorer får et passende afkast af deres investeringer.
Hidtil har covid-19-krisen vist vores IP-systems modstandsdygtighed. Dette skyldes i vid udstrækning et stærkt engagement og samarbejde mellem offentlige og private aktører og de forskellige initiativer, der er taget for at fremme udviklingen og tilgængeligheden af vacciner og andre kritiske forsyninger.
Kommissionen støtter frivillig IP-pooling og -licensering i forbindelse med covid-19-behandlinger og -vacciner i overensstemmelse med Verdenssundhedsforsamlingens resolution. Sådanne ordninger bør være baseret på frivillig deltagelse, sikre bred og lige adgang og give IP-ejere mulighed for at tjene deres investeringer ind igen på en afbalanceret måde. Kommissionen har også taget skridt til at fremme samarbejdet i den private sektor for effektivt at afhjælpe manglen på vigtige produkter og tjenesteydelser og sikre, at resultaterne af offentligt finansierede FoI-programmer i EU og dets medlemsstater gøres tilgængelige, navnlig med henblik på at fremskynde produktionen af kritiske materialer.
Fremadrettet mener Kommissionen dog, at der er behov for at forbedre de værktøjer, der er til rådighed for at håndtere krisesituationer.
Kommissionen er i færd med at undersøge, hvordan man kan tilskynde til en hurtig samling af kritiske intellektuelle ejendomsrettigheder i krisetider, f.eks. gennem et nyt licenssystem, der gør kritisk intellektuel ejendom tilgængelig på en kontrolleret måde og på et midlertidigt grundlag, således at produktionen af IP-beskyttede produkter hurtigt kan fremskyndes, herunder ved at omlægge produktionen.
Endelig mener Kommissionen, at det er nødvendigt at sikre, at der findes effektive systemer for udstedelse af tvangslicenser, der kan anvendes som en sidste udvej og som et sikkerhedsnet, når alle andre bestræbelser på at stille intellektuelle ejendomsrettigheder til rådighed er slået fejl. WTO-aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder (TRIPS) giver mulighed for på de anførte betingelser at udstede tvangslicenser, dvs. regeringens bemyndigelse til at give tilladelse til en part, der ønsker at udnytte en patenteret opfindelse uden patenthaverens samtykke. Proceduren kan fremskyndes i tilfælde af en national nødsituation. I kombination med Doha-erklæringen om TRIPS-aftalen og folkesundhed er det klart, at hvert WTO-medlem ikke kun har ret til at udstede tvangslicenser, men også frihed til at fastsætte grundlaget for udstedelsen af sådanne licenser.
I Europa reguleres tvangslicenser hovedsagelig gennem national lovgivning. Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at de redskaber, de råder over, er så effektive som muligt, f.eks. ved at indføre hasteprocedurer for udstedelse af tvangslicenser i nødsituationer. Den mener desuden, at der er behov for en stærkere koordinering på dette område for at undgå forvridende virkninger på innovation og handel. Tidlig koordinering og informationsdeling mellem medlemsstaterne, f.eks. om varigheden af og licensafgifterne på sådanne licenser, bør bidrage til at sikre de størst mulige fordele, samtidig med at uforholdsmæssigt store forvridninger undgås. Kommissionen vil sammen med medlemsstaterne undersøge muligheden for at oprette en krisekoordineringsmekanisme, der kan udløses med kort varsel, når medlemsstaterne overvejer at udstede en tvangslicens.
·Fremme af IP-licensering gennem øget gennemsigtighed, navnlig med hensyn til ophavsret
For at lette IP-licensering og -deling er der behov for større gennemsigtighed med hensyn til ejerskab og forvaltning af alle typer intellektuelle ejendomsrettigheder.
Anvendelse af metadata af høj kvalitet og nye teknologier, f.eks. blockchain, kan også bidrage til at opnå større gennemsigtighed og bedre forvaltning af rettighedsdata, navnlig med hensyn til ophavsret og en bedre identifikation af rettighedsindehavere.
Kommissionen iværksætter en undersøgelse om ophavsret og nye teknologier, som vil fokusere på forvaltning af ophavsretsdata og kunstig intelligens. Resultatet af denne undersøgelse forventes at foreligge i 2021. Kommissionen vil arbejde videre med relevante interessenter for at fremme kvaliteten af ophavsretsdata og opnå en velfungerende "ophavsretsinfrastruktur" (f.eks. forbedre autoritative og ajourførte oplysninger om rettighedshavere, vilkår og betingelser samt licensmuligheder).
·Standardessentielle patenter
Standardessentielle patenter (SEP'er) er patenter på teknologier, der indgår i standarder. Mængden af standardessentielle patenter og antallet af SEP-indehavere er stigende (f.eks. er mere end 25 000 patentfamilier for mobile konnektivitetsstandarder blevet anmeldt til ETSI af en stadig større gruppe af SEP-indehavere, og nye teknologiske standarder indeholder ofte også standardessentielle patenter). Standardessentielle patenter spiller en afgørende rolle i udviklingen af 5G og tingenes internet (IoT). Digital integration af genstande, enheder, sensorer og dagligvarer med applikationer, der spænder fra netforbundne biler, sundhed, energi til intelligente byer, kræver interoperable løsninger baseret på standarder.
I den forbindelse er det vigtigt at have stabile, effektive og retfærdige regler for udstedelse af licenser til standardessentielle patenter. Trods vejledningen i SEP-meddelelsen fra 2017 finder nogle virksomheder det fortsat vanskeligt at nå til enighed om SEP-licensering. Dette kan ofte føre til tvister, hvor patenthaverne hævder, at deres standardessentielle patent er blevet krænket, og den anden part klager over, at patenthaveren har pålagt en licensaftale urimelige betingelser. Selv om de største tvister i øjeblikket synes at opstå i bilsektoren, kan de spredes yderligere, da SEP-licenser også er relevante for økosystemerne inden for sundhed, energi, intelligent produktion, digital og elektronisk teknologi.
På kort sigt vil Kommissionen fremme branchedrevne initiativer til at mindske gnidninger og tvister blandt aktører i specifikke sektorer.
Sideløbende hermed vil Kommissionen med udgangspunkt i 2017-tilgangen overveje reformer med henblik på yderligere at præcisere og forbedre rammerne for erklæringer om, licenser til og håndhævelse af standardessentielle patenter. Kommissionen vil f.eks. undersøge mulighederne for at oprette et uafhængigt tredjepartssystem til væsentlighedskontrol med henblik på at forbedre retssikkerheden og reducere sagsomkostninger. I forbindelse med de mulige reformer vil der blive taget hensyn til erfaringerne med vejledningen i SEP-meddelelsen fra 2017 og drøftelserne med relevante interessenter.
·Fremme af dataudveksling
Endelig har EU, som det fremgår af Kommissionens nylige europæiske datastrategi, brug for en solid ramme, der gør det muligt for virksomheder at skabe, få adgang til, dele og anvende data. Mellem 2018 og 2025 vil værdien af EU's dataøkonomi blive næsten tredoblet, idet den i 2025 vil nå op på 829 mia. EUR og udgøre 5,8 % af EU's BNP. Da nogle data kan være beskyttet af IP-rettigheder eller forretningshemmeligheder, er Kommissionen i øjeblikket ved at evaluere IP-rammerne for at sikre en balance mellem behovet for at fremme datadeling (f.eks. for at lette SMV'ers adgang til og brug af data og gøre det nemmere at foretage reparation) og behovet for at kunne beskytte legitime interesser.
Hvis man vil fremme dataudveksling, kræver det et sikkert miljø, hvor virksomheder fortsat kan investere i datagenerering og -indsamling, samtidig med at de deler dem på en sikker måde og har tillid til, at deres følsomme forretningsdata ikke vil blive erhvervet, brugt eller videregivet ulovligt. Direktivet om forretningshemmeligheder indeholder allerede effektive værktøjer til beskyttelse, men der kan være behov for at præcisere dets anvendelsesområde, f.eks. hvilken type data eller datasæt der kan betegnes som "forretningshemmeligheder", om de nuværende undtagelser kan understøtte dataøkonomien og den grønne økonomi, og om og hvordan de værktøjer, som direktivet tilbyder, kan anvendes effektivt til at modvirke ulovlig erhvervelse, brug og videregivelse af data og datasæt. Med henblik på at afklare disse spørgsmål og identificere bedste praksis har Kommissionen iværksat en undersøgelse med særligt fokus på strategiske sektorer, herunder sundhedssektoren og bilindustrien. Kommissionen vil på grundlag af resultaterne og som en del af dataretsakten overveje behovet for yderligere tiltag, f.eks. målrettet vejledning.
Databasedirektivet sikrer en sui generis-beskyttelse af databaser, som er resultatet af betydelige investeringer. Det fremgår af en nylig evaluering, at selv om databasedirektivet tilfører merværdi, kan det tages op til fornyet overvejelse for at lette adgangen til og anvendelsen af data. Som opfølgning på den europæiske datastrategi vil Kommissionen derfor revidere direktivet, navnlig for at lette udveksling af og handel med maskingenererede data og data, der genereres i forbindelse med udbredelsen af tingenes internet. Revisionen vil finde sted sideløbende med dataretsakten og tage hensyn til initiativer vedrørende datadeling på det konkurrenceretlige område.
For at fremme IP-licensering og -deling vil Kommissionen:
-sikre adgangen til kritisk intellektuel ejendom i krisetider, bl.a. ved hjælp af nye licensværktøjer og et system til koordinering af tvangslicenser (2021-22)
-forbedre gennemsigtigheden og forudsigeligheden i forbindelse med SEP-licensering ved at tilskynde til branchedrevne initiativer i de mest berørte sektorer kombineret med mulige reformer, herunder lovgivningsmæssige, hvis og hvor det er nødvendigt, med henblik på at præcisere og forbedre rammerne for standardessentielle patenter og tilbyde effektive gennemsigtighedsværktøjer (1. kvartal 2022)
-fremme dataadgang og -deling, samtidig med at legitime interesser beskyttes, gennem præcisering af visse centrale bestemmelser i direktivet om forretningshemmeligheder og en revision af databasedirektivet (3. kvartal 2021).
5.Bekæmpelse af krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder
Effektiv håndhævelse er en del af et velfungerende IP-system. Kommissionen vil fortsat nøje overvåge anvendelsen af direktivet om IPR-håndhævelse for at sikre en effektiv og afbalanceret domstolsprøvelse. Den arbejder sammen med medlemsstaterne og interessenterne for at gennemføre Kommissionens seneste retningslinjer, f.eks. med henblik på at sikre, at påbud — når alle betingelser er opfyldt, herunder proportionalitetsprincippet — anvendes ensartet og effektivt på tværs af medlemsstaterne.
På patentområdet bør oprettelsen af Den Fælles Patentdomstol yderligere lette og strømline håndhævelsen af patentrettigheder.
Med hensyn til varemærkeforfalskning og piratkopiering mener Kommissionen, at der er et klart behov for at øge indsatsen. Importen af varemærkeforfalskede og piratkopierede varer til EU beløb sig i 2016 til hele 121 mia. EUR, hvilket svarer til næsten 6,8 % af EU's import (mod 5 % af EU's import i 2013). Tilstedeværelsen af forfalskede produkter på EU's marked medfører et direkte tab af salg på 50 mia. EUR og et direkte tab af 416 000 arbejdspladser om året. Det udgør også alvorlige trusler mod forbrugernes sundhed og sikkerhed (f.eks. falske ansigtsmasker) og påvirker miljøet negativt.
Der er opstået nye former for IP-krænkelser på internettet, såsom cybertyveri af forretningshemmeligheder (der tegner sig for ca. 60 mia. EUR i tab i EU
), ulovligt internet-TV (IPTV) og andre former for ulovlig (direkte) streaming. De skaber særlige udfordringer for fremstillingsindustrien, de kreative og kulturelle industrier samt sportssektoren.
Kommissionen har allerede meddelt, at de nye regler inden årets udgang vil præcisere og opgradere onlineplatformenes ansvar og fjerne de disincitamenter, der afholder dem fra frivilligt at bekæmpe ulovligt indhold (varer eller tjenesteydelser), som de formidler. Det kommende forslag til retsaktspakken om digitale tjenester vil sigte mod at harmonisere en række specifikke, bindende og forholdsmæssige forpligtelser for digitale tjenester, som håndhæves på grundlag af en styrket tilsynsramme
.
Desuden skal de retshåndhævende myndigheders kapacitet styrkes betydeligt. Varemærkeforfalskning og piratkopiering skal prioriteres højere. Kommissionen opfordrer medlemsstaterne og Rådet til at føje IP-kriminalitet til prioriteterne for den næste EU-politikcyklus – Den europæiske tværfaglige platform mod kriminalitetstrusler (EMPACT)
– for perioden 2022-2025. Hensigten er at styrke IPR-håndhævelsen på EU-plan ved at udvide Kommissionens mandat og tildele det til Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), således at sidstnævnte ikke blot forhindrer varemærkeforfalskede varer i at komme ind på det indre marked, men også kan bekæmpe ulovlig fremstilling af varemærkeforfalskede varer i EU
. Kommissionen opfordrer også alle relevante interessenter til at fortsætte drøftelserne med Europol for yderligere at forbedre den overordnede trusselsvurdering og fremme en effektiv og koordineret indsats mod IP-kriminalitet.
Kommissionen vil også bistå medlemsstaternes toldmyndigheder med at forbedre risikostyringen og foranstaltningerne til bekæmpelse af svig, navnlig ved at etablere et EU-lag af dataanalysekapacitet, ved bedre at udstyre medlemsstaterne med toldkontroludstyr og ved at styrke samarbejdet inden for EU og med toldmyndighederne i partnerlandene.
Kommissionen vil styrke samarbejdet mellem alle involverede aktører — rettighedshavere, leverandører, forskellige formidlere (f.eks. onlineplatforme, sociale medier, reklamebranchen, betalingstjenester, domænenavnregistratorer/registre samt transport- og logistikvirksomheder) samt offentlige håndhævelsesmyndigheder (herunder administrative organer, toldvæsen, politi, markedsovervågningsmyndigheder og offentlige anklagere) med henblik på at bekæmpe piratkopiering og forfalskning. Med henblik herpå vil den oprette en EU-værktøjskasse til bekæmpelse af varemærkeforfalskning, der bl.a. er baseret på rapporterede praksisser og principper, der er udviklet i forbindelse med forskellige branchedrevne initiativer. Værktøjskassen vil præcisere roller og ansvarsområder samt identificere de måder, hvorpå man kan arbejde sammen. Et grundlæggende element er udveksling af relevante data om produkter og erhvervsdrivende i overensstemmelse med EU's databeskyttelseslovgivning, for hvilke der kan være behov for yderligere vejledning. Værktøjskassen vil også fremme brugen af nye teknologier såsom billedgenkendelse, kunstig intelligens og blockchain. Værktøjskassen vil om nødvendigt blive ledsaget af benchmarks for at gøre det muligt at måle fremskridt.
Med udgangspunkt i succesen med specifikke forebyggende og repressive foranstaltninger mod forfalskede covid-19-relaterede produkter vil Kommissionen fremme kampagner til bekæmpelse af de mest forbrugerskadelige varemærkeforfalskede varers adgang til markedet.
Endelig kan de økonomiske konsekvenser af cybertyveri af forretningshemmeligheder reduceres drastisk ved at fremme bevidstheden om cybersikkerhed og en kompetent IP-forvaltning. I overensstemmelse med sine aktiviteter vedrørende cybersikkerhedsfærdigheder og sine oplysningskampagner under strategien for sikkerhedsunionen vil Kommissionen sammen med EUIPO's medlemsstater og erhvervslivet udvikle oplysningsværktøjer og målrettet vejledning, der vil øge EU-virksomheders (og navnlig SMV'ers) modstandsdygtighed over for cybertyveri af forretningshemmeligheder.
For at bekæmpe krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder vil Kommissionen:
-præcisere og opgradere de digitale tjenesters ansvar, navnlig onlineplatforme, gennem retsakten om digitale tjenester (4. kvartal 2020)
-styrke OLAF's rolle i bekæmpelsen af varemærkeforfalskning og piratkopiering (2022)
-oprette en EU-værktøjskasse til bekæmpelse af varemærkeforfalskning med principper for fælles indsats, samarbejde og dataudveksling mellem rettighedshavere, mellemmænd og retshåndhævende myndigheder (2. kvartal 2022).
6.Fairplay på globalt plan
Intellektuelle ejendomsrettigheder spiller en vigtig rolle i handel og investeringer samt i forhold til vores forbindelser med lande uden for EU. IPR-intensive erhvervssektorer tegner sig for 93 % af EU's samlede vareeksport til resten af verden
. Et stigende antal lande verden over bruger IP-aktiver til at styrke deres udvikling og nationale konkurrenceevne. Politikker for IP-beskyttelse vinder stadig større geopolitisk betydning.
Vores virksomheder skal kunne stole på stabile, globale lige konkurrencevilkår, når de konkurrerer i udlandet. Der er imidlertid dokumentation for, at vores virksomheder stadig står over for store udfordringer, når de opererer i lande uden for EU, herunder svage IP-regler og svag IP-håndhævelse, tvungen teknologioverførsel og anden urimelig praksis såsom begrænsninger i ejendomsretten til fælles forskningsresultater, meget brede ekstraterritoriale forbud mod at anlægge sag og cybertyveri.
Med sit store indre marked er EU i en unik position til at fungere som global normsætter inden for IP. EU kan og vil fortsat kæmpe for en stabil og effektiv global ramme for intellektuel ejendomsret. Samtidig er vi nødt til at beskytte os bedre mod IP-tyveri, spionage og andet misbrug af intellektuelle ejendomsrettigheder, der stammer fra lande uden for EU, men som påvirker vores europæiske markeder. Medlemsstaterne bør også lægge særlig vægt på effektiv IP-beskyttelse inden for kritiske teknologier for at sikre vores modstandsdygtighed i strategiske sektorer.
For at opnå dette vil Kommissionen træffe følgende foranstaltninger:
I forbindelse med frihandelsaftaler vil Kommissionen fortsat tilstræbe at aftale ambitiøse kapitler om intellektuelle ejendomsrettigheder med høje beskyttelsesstandarder for at sikre lige konkurrencevilkår for EU's virksomheder og sætte skub i den økonomiske vækst. Den vil tilstræbe fuld gennemførelse af IP-bestemmelserne i eksisterende frihandelsaftaler, herunder gennem tvistbilæggelse og, hvor det er relevant, anvendelse af forordningen om håndhævelse af handelsaftaler, når den er blevet ændret.
Kommissionen vil gøre fuld brug af IP-dialoger med de vigtigste handelspartnere og andre prioriterede lande såsom USA, Kina, Republikken Korea, Thailand, Tyrkiet og Brasilien for at fremme reformer, og den vil yderligere øge rækkevidden af sine centrale IP-programmer, der tilbyder teknisk samarbejde i Kina, Sydøstasien og Latinamerika.
Selv om Kommissionen fortsat vil fremme lige konkurrencevilkår på verdensplan, vil den øge indsatsen for at beskytte EU's virksomheder mod illoyal praksis. Den vil tage udgangspunkt i observationslisten over varemærkeforfalskning og piratkopiering, som rapporterer om markedspladser og tjenesteudbydere, der angiveligt beskæftiger sig med, fremmer eller drager fordel af varemærkeforfalskning og piratkopiering, og i rapporten om tredjelande, der identificerer tredjelande, hvor situationen med hensyn til IPR-beskyttelse og -håndhævelse (online og offline) giver anledning til størst bekymring. Både observationslisten og rapporten vil blive ajourført hvert andet år, og foranstaltningerne til afhjælpning af konstaterede mangler vil blive overvåget nøje.
Desuden opfordrede Kommissionen i sin vejledning fra marts 2020 om udenlandske direkte investeringer og beskyttelse af Europas strategiske aktiver alle EU's medlemsstater til at gøre fuld brug af deres mekanismer til screening af udenlandske investeringer og, for så vidt angår de medlemsstater, der i øjeblikket ikke har en screeningmekanisme, at etablere en komplet screeningmekanisme med henblik på at imødegå relevante aspekter af sikkerheden og den offentlige orden i forbindelse med udenlandske direkte investeringer, som kan omfatte kritiske IP-aktiver i Den Europæiske Union
.
Kommissionen mener også, at det er nødvendigt at sikre, at alle lande uden for EU og deres virksomheder overholder reglerne, herunder når de samarbejder med europæiske forskningsorganisationer. Med henblik herpå vil der blive udviklet nye rammebetingelser for internationalt forskningssamarbejde med enheder i tredjelande. Disse vil sikre et retfærdigt og ikke-forvridende globalt innovationsøkosystem baseret på lige vilkår og gensidighed, samtidig med at der opretholdes høje standarder for etisk og videnskabelig integritet. I den forbindelse vil Kommissionen udstikke retningslinjer for udenlandsk indblanding rettet mod universiteter og højere uddannelsesinstitutioner i EU for at øge bevidstheden om mulige IP-tyverier, samtidig med at den deltager i internationalt samarbejde (2021).
På udenrigspolitisk plan vil Kommissionen i samarbejde med den højtstående repræsentant og medlemsstaterne være rede til at anvende de restriktive foranstaltninger, der er til rådighed, til at modvirke privat og regeringsstøttet cyberspionage med henblik på at erhverve avancerede europæiske IP-aktiver.
Det er yderst vigtigt, at EU taler med en stærk og forenet stemme i globale fora såsom Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret (WIPO, Verdenshandelsorganisationen (WTO), Den Internationale Union til Beskyttelse af Plantenyheder (UPOV), Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD). Kommissionen vil samarbejde med medlemsstaterne og andre interessenter om at udarbejde og forsvare globale standarder for IP-beskyttelse og de bedst mulige løsninger på nye udfordringer, såsom behovet for at sikre lige adgang til behandling, vacciner og diagnosticering i kampen mod covid-19. WIPO's debat om konsekvenserne af kunstig intelligens for intellektuelle ejendomsrettigheder er endnu en enestående mulighed for, at Europa kan udøve indflydelse på et tidspunkt, hvor der udarbejdes regler, som kan have en langvarig indvirkning på den igangværende digitale omstilling af verdensøkonomien.
For at beskytte varemærkers værdi vil Kommissionen overveje EU's tiltrædelse af Singapore-traktaten om varemærkeret. Kommissionen vil samarbejde med internationale partnere om at beskytte geografiske betegnelser i hele verden gennem WIPO's multilaterale Lissabon-register. Den vil også optrappe sin deltagelse i globale internetfora, således at det internationale domænenavnesystem (DNS) til fulde overholder intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder geografiske betegnelser, og sikre, at IP-beskyttelsen på passende vis afspejles i politikkerne for forvaltning af domænenavneområdet og adgang til information om registranter ("Whois"-data). På ophavsretsområdet vil Kommissionen fortsat være aktivt involveret i WIPO-forhandlingerne med henblik på at nå til enighed om en ny traktat, der sikrer radio- og fjernsynsforetagender international beskyttelse. Den vil også arbejde hen imod at sikre EU's ratificering af WIPO's Beijingtraktat (undertegnet af EU i 2013), som giver audiovisuelle fremførelser international beskyttelse.
Kommissionen vil fortsat bistå europæiske virksomheder i udlandet. Ud over de eksisterende internationale IP-helpdeske for SMV'er i Kina, Sydøstasien og Latinamerika vil den lancere en ny IP-helpdesk for SMV'er, der skal bistå europæiske virksomheder i Indien (primo 2021).
Endelig vil Kommissionen intensivere sine bestræbelser på at tilbyde kvalificeret teknisk bistand for at hjælpe udviklingslandene med at gøre bedst mulig brug af IP til at støtte deres økonomiske vækst. Som led i IPR-handlingsplanen for Afrika vil Kommissionen f.eks. fremme bedre IP-generering, -beskyttelse og -forvaltning (herunder geografiske betegnelser
) på dette kontinent.
7.Samarbejde med medlemsstaterne og interessenter
Kommissionen regner med, at Europa-Parlamentet og Rådet samt alle interessenter støtter og bidrager til gennemførelsen af denne handlingsplan og de forskellige foranstaltninger, den omfatter.
Den opfordrer også medlemsstaterne til at udvikle deres nationale IP-politikker og -strategier i overensstemmelse med målene i denne handlingsplan og gøre bedre IP-beskyttelse og -håndhævelse til en prioritet i deres egne bestræbelser på at sikre økonomisk genopretning.
Kommissionen vil også stimulere debatten blandt alle relevante aktører, navnlig i relevante industrielle økosystemer, for bedre at forbinde IP-politikken med de skiftende realiteter og behov i EU's industri i overensstemmelse med Kommissionens strategiske fremsynsrapport og dagsorden. For at opnå dette vil Kommissionen regelmæssigt drøfte IP-relaterede spørgsmål i forbindelse med eksisterende arrangementer og fora, hvor industripolitikken udformes.
Tillæg I
IPR-intensive erhvervssektorers bidrag til beskæftigelsen
i industrielle økosystemer
Kilde: EUIPO's og Kommissionens beregninger baseret på undersøgelsesdata om IPR-intensive erhvervssektorer og økonomiske resultater i Den Europæiske Union, EPO og EUIPO 2019.
Denne graf viser IPR-intensive erhvervssektorers bidrag til beskæftigelsen i hvert af de industrielle økosystemer. Dette forklarer f.eks. det tilsyneladende lave IPR-bidrag til sundhedssystemet. De meget IPR-intensive lægemiddel- og medicinalindustrier bidrager kun til 6 % af beskæftigelsen, mens andre sektorer såsom hospitaler og medicinsk behandling ikke er IPR-intensive.
Det er et bidrag fra virksomheder, der er IPR-indehavere, til beskæftigelsen i EU. Som sådan viser den en del af billedet af IPR-indflydelsen på økonomien. Den afspejler ikke en bredere IPR-indvirkning på virksomheder, der måske ikke selv ejer IPR, men anvender IPR-beskyttede input i deres produkter eller tjenesteydelser (f.eks. franchisetagere, teknologilicenstagere, underleverandører, hotel- og restaurationsbranchen eller detailsektoren, når de deler produkter inden for kulturindustrierne).