Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Rådets forordning om oprettelse af et europæisk fællesforetagende for højtydende databehandling

(COM(2018) 8 final — 2018/0003 (NLE))

(2018/C 283/12)

Ordfører:	Ulrich SAMM
Medordfører:	Antonio LONGO

Anmodning om udtalelse	Rådet for Den Europæiske Union, 21.2.2018
Retsgrundlag	Artikel 187 og 188 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Transport, Energi, Infrastruktur og Informationssamfundet
Vedtaget i sektionen	4.5.2018
Vedtaget på plenarforsamlingen	23.5.2018
Plenarforsamling nr.	535
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	196/2/4

1. Konklusioner og anbefalinger

1.1.

EØSU støtter dette initiativ til et EuroHPC-fællesforetagende som et konkret skridt, der er i tråd med den europæiske cloudstrategi, og som også er et led i en bredere EU-strategi (der omfatter cybersikkerhed, det digitale indre marked, det europæiske gigabitsamfund, åben forskning osv.). Dette initiativ skaber en klar europæisk merværdi med en vigtig teknologi, som vil hjælpe med at tackle de største udfordringer i vores moderne samfund og i den sidste ende være gavnlig for vores velfærd, konkurrenceevne og beskæftigelse.

1.2.

EØSU mener, at startinvesteringen på 1 mia. EUR til erhvervelse og drift af supercomputere i verdensklasse er væsentlig, men ikke alt for ambitiøs sammenlignet med konkurrenterne USA og Kina. EØSU er imidlertid overbevist om, at væsentlig større investeringer (i EU's medlemsstater) kombineret med et stærkt europæisk forsknings- og innovationsprogram vil være nødvendigt til at fastholde et verdensklasseniveau inden for HPC-anvendelser. Kapløbet vil fortsætte, og der er ingen tvivl om, at det vil være nødvendigt med en lignende indsats i forbindelse med den næste FFR på linje med de globale konkurrenters indsats.

1.3.

EØSU støtter den industrielle tilgang til udviklingen af den næste generation af laveffekt-mikrochips i Europa. Det ville gøre EU mindre afhængigt af import og sikre adgangen til den bedste HPC-teknologi. EØSU påpeger, at udviklingen af sådanne mikrochips også har en indvirkning på databehandling i mindre målestok, eftersom højtydende integrerede kredsløb kan tilpasses (nedskalering) til anvendelser på massemarkedet (pc'er, smartphones og bilindustrien).

1.4.

EØSU opfordrer Kommissionen til at lægge større vægt på dette initiativs stærke udgangspunkt og på, at det er vigtigt for at fortsætte den europæiske succeshistorie, som bygger på de eksisterende søjler i PRACE og GÉANT, der i mange år har leveret højtydende databehandlingstjenester til videnskaben og industrien og sammenkobler forskning, uddannelse og nationale forskningsnetværk og HPC-centre med sikre højkapacitetsnetværk.

1.5.

EØSU understreger således, at det er yderst vigtigt at integrere det nye EuroHPC-fællesforetagende med allerede eksisterende strukturer og programmer, da dette er den bedste måde at opnå en fælles anvendelse af de europæiske ressourcer på. F.eks. bør den fagfællebedømmelse, der er tilrettelagt af PRACE, bibeholdes for at bevare verdensklassestandarden.

1.6.

EØSU vil gerne opfordre flere medlemsstater til at deltage i EuroHPC-fællesforetagendet og bruge det som en mulighed for at udnytte databehandlingskapacitet i verdensklasse. I betragtning af fællesforetagendets kompleksitet anmoder EØSU Kommissionen om at gøre en tilstrækkelig indsats for at forklare og fremme fordelene og mulighederne ved dette retlige instrument, navnlig for mindre lande og med hensyn til muligheden for naturalydelser.

1.7.

EØSU glæder sig over, at to af Kommissionens partnere i det kontraktlige offentlig-private partnerskab kunne blive de første private medlemmer, hvilket er vigtigt for deltagelsen af industrier, herunder SMV'er. EØSU bifalder muligheden for flere partnere, men insisterer også på, at der for hver ny partner, navnlig partnere fra tredjelande, skal være tale om gensidighed. EU bør udnytte den mulighed, som udviklingen af HPC-teknologi giver for at fuldstændiggøre Europas industrielle sektor med henblik på at dække hele produktionskæden (design, fremstilling, gennemførelse og anvendelse). Den Europæiske Union bør gøre det til et mål på mellemlang sigt at opnå kapacitet til at planlægge og gennemføre et højtydende databehandlingssystem med europæisk teknologi.

1.8.

EØSU anbefaler at informere borgerne og virksomhederne om dette vigtige nye initiativ for at genskabe borgernes tillid til den europæiske integrationsproces og hjælpe de europæiske virksomheder, navnlig SMV'erne, med at blive bevidste om dens fordele. Også universiteter og forskningscentre bør inddrages ved hjælp af en specifik kommunikationsindsats, der tager sigte på at øge interessen og fremme projekter om HPC.

1.9.

EØSU anbefaler, at man så vidt muligt styrker den sociale dimension af digitaliseringsprocessen som en vigtig del af den europæiske sociale søjle. Gennemførelsen og anvendelsen af højtydende maskiner skal have en tydelig og målbar indvirkning på alle borgeres dagligdag.

2. Introduktion

2.1.

Højtydende databehandling (HPC) blev oprindeligt anvendt til klimaforskning, digitale vejrudsigter, astrofysik, partikelfysik og kemi, men anvendes nu også inden for de fleste andre videnskabelige områder, lige fra biologi, biovidenskab, sundhed, forbrændingssimuleringer med stor nøjagtighed og materialevidenskab til samfundsvidenskab og humanistiske videnskaber. I industrien er HPC i stor udstrækning blevet anvendt inden for olie- og gasudvinding, luftfart, bilindustrien og finanssektoren og er nu ved at blive af afgørende betydning for at sikre præcisionsmedicin, udvikling af nanoteknologier samt udvikling og ibrugtagning af vedvarende energi. Endelig er HPC ved at blive et stadig vigtigere redskab til støtte for den offentlige beslutningstagning ved at simulere scenarier i forbindelse med risikoen for naturkatastrofer, industrielle risici, biologiske risici og (cyber)terrorismerisici. Dermed spiller HPC en væsentlig rolle for national sikkerhed og nationalt forsvar.

2.2.

Inden for databehandling anvendes antallet af flydende regneoperationer pr. sekund (FLOPS) som mål for computerens ydeevne. Højtydende databehandling repræsenterer den øverste ende af skalaen for det, der er teknologisk muligt. Den høje ydeevne stiger støt som følge af de stadig mindre integrerede kredsløb (Moores lov) og skiftet fra vektorbaseret til parallel databehandling. Hvert 10.-12. år var der en ændring i computerhastigheden med en faktor på 1 000, dvs. det er gået fra gigaskala (1985) til teraskala (1997) til petaskala (2008). Det forventes, at overgangen fra petaskala til exaskala (Giga = 109, tera = 1012, peta = 1015, exa = 1018) finder sted mellem 2020 og 2023.

2.3.

Hidtil har de enkelte medlemsstater i EU investeret i deres egen HPC. Sammenlignet med sine konkurrenter i USA, Kina og Japan investerer Europa tydeligvis for lidt i HPC i betragtning af den årlige finansieringsforskel på 500-700 mio. EUR. Derfor har EU ikke de hurtigste supercomputere, og desuden er de eksisterende HPC-maskiner i EU afhængige af ikkeeuropæisk teknologi. De næste trin i HPC-teknologien kan bedst opnås gennem en fælles europæisk indsats med investeringer i en målestok, der overgår de enkelte medlemsstater egne muligheder.

2.4.

Udviklingen af den næste generation af mikrochips i Europa ville hjælpe med at give EU uafhængighed i adgangen til den bedste HPC-teknologi. Europas HPC-teknologiforsyningskæde kan dog kun forbedres med klare udsigter til et førende marked og til udviklingen af et økosystem med maskiner op til exaskala. Den offentlige sektor skal spille en hovedrolle i denne målsætning — ellers vil de europæiske leverandører ikke løbe risikoen ved at udvikle deres egne maskiner.

2.5.

Som følge heraf planlægger Kommissionen i første omgang at investere 1 mia. EUR sammen med medlemsstaterne for at skabe en europæisk supercomputerinfrastruktur i verdensklasse. En sådan fælles infrastruktur og fælles brug af den eksisterende kapacitet vil være til gavn for alle, både industrien, SMV'erne, videnskaben, den offentlige sektor og ikke mindst (mindre) medlemsstater, som ikke har deres egne uafhængige HPC-infrastrukturer.

2.6.

Kommissionen gjorde tydeligt opmærksom på HPC's vigtighed i sin strategi for »Højtydende databehandling: Europas position i det globale kapløb« (1) i 2012. I april 2016 lancerede Kommissionen det europæiske cloudinitiativ (2). Dette initiativ omfatter to hovedelementer: den europæiske datainfrastruktur (EDI) med højtydende databehandlingskapacitet i verdensklasse og højhastighedsforbindelser og den europæiske åbne forskningscloud (EOSC) med førende datalagring og -forvaltning og grænseflader til cloudbaserede tjenesteydelser. Førstnævnte skal nu leveres med Forslaget til Rådets forordning om oprettelse af et europæisk fællesforetagende for højtydende databehandling (3).

2.7.

Forslaget er en opfølgning på EuroHPC-erklæringen, der blev undertegnet den 23. marts 2017 på den digitale dag i Rom af syv medlemsstater — Frankrig, Tyskland, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Portugal og Spanien. I løbet af 2017 fik de følgeskab af Belgien, Slovenien, Bulgarien, Schweiz, Grækenland og Kroatien. Disse lande blev enige om at bygge en paneuropæisk integreret supercomputerinfrastruktur i exaskala. Andre medlemsstater og associerede lande blev også opfordret til at underskrive EuroHPC-erklæringen.

2.8.

Efter en konsekvensanalyse nåede Kommissionen (4) frem til, at et fællesforetagende var den bedste mulighed for at gennemføre EuroHPC, da det ville gøre det muligt at kombinere fælles indkøb, ejerskab og drift af supercomputerne på en effektiv måde.

3. Resumé af forslaget

3.1.

Kommissionen har stillet et forslag til Rådets forordning om oprettelse af et europæisk fællesforetagende for højtydende databehandling (EuroHPC). Denne nye juridiske enhed vil:

—	sørge for en finansieringsstruktur til erhvervelsen, opbygningen og ibrugtagningen i hele Europa af en højtydende databehandlingsinfrastruktur (HPC) i verdensklasse

—	støtte et forsknings- og innovationsprogram til udviklingen af såvel teknologier og maskiner (hardware) som de applikationer (software), der skal køre på disse supercomputere

—	sørge for finansiel støtte i form af indkøb eller forsknings- og innovationstilskud til deltagerne efter åbne indkaldelser af konkurrencedygtige forslag samt give den europæiske industri og navnlig de små og mellemstore virksomheder (SMV'erne) bedre adgang til supercomputere.

3.2.

EU's bidrag til EuroHPC vil være omkring 486 mio. EUR under den nuværende flerårige finansielle ramme og vil blive matchet af et lignende beløb fra medlemsstaterne og de associerede lande. Private medlemmer af initiativet kan også bidrage med naturalydelser. Det er planen, at der skal investeres ca. 1 mia. EUR i offentlige midler inden 2020.

3.3.

EuroHPC-fællesforetagendet vil være i drift fra 2019 til 2026, og dets aktiviteter vil omfatte:

—	erhvervelse og drift af to pre-exaskala-supercomputere i verdensklasse og mindst to mellemstore supercomputere (petaskala) samt tilrådighedsstillelse og forvaltning af en lang række offentlige og private brugeres adgang til disse supercomputere fra 2020

—

et forsknings- og innovationsprogram for HPC med det formål at støtte udviklingen af europæisk supercomputerteknologi, herunder første generation af laveffekt-mikroprocessorteknologi, samt design i fællesskab af europæiske exaskala-maskiner, og med det formål at fremme udvikling af applikationer og færdigheder og en bredere anvendelse af højtydende databehandling.

3.4.

Forslagets mål er at nå exaskala-ydeevne i 2022-2023. Et mellemliggende trin på vejen (50 % af exaskala-ydeevnen) bør nås senest i 2019. Den planlagte infrastruktur ejes og drives i fællesskab af medlemmerne, som først og fremmest består af de lande, der har undertegnet EuroHPC-erklæringen, og private medlemmer fra den akademiske verden og industrien. Andre medlemmer kan til enhver tid tilslutte sig dette samarbejde, under forudsætning af at de yder finansielle bidrag (herunder naturalydelser).

3.5.

I forslaget fastlægges det, at der vil blive oprettet og gennemført to infrastrukturer sideløbende med hinanden. To EU-lande vil være værter for disse infrastrukturer i henhold til specifikke kriterier.

3.6.

Fællesforetagendet vil blive forvaltet af en bestyrelse, der er sammensat af repræsentanter for fællesforetagendets offentlige medlemmer. Den vil være ansvarlig for strategiske politiske beslutninger og finansieringsbeslutninger vedrørende fællesforetagendets indkøbsaktiviteter og F&I-aktiviteter. Medlemmernes stemmerettigheder og procedurer vil stå i forhold til deres finansielle bidrag. Modellen for fællesforetagendet bygger på erfaringerne fra andre fællesforetagender, som er i drift, såsom ECSEL. Begge fællesforetagender ligner hinanden, hvad angår mål og struktur. Hovedforskellen ligger i, at EuroHPC omfatter indkøbsaktiviteter i stor målestok, hvilket ikke er tilfældet med ECSEL. Denne forskel forklarer, hvorfor stemmerettighederne tildeles således, at de står i forhold til deltagernes bidrag.

3.7.

Bestyrelsen vil få støtte fra et industrielt og videnskabeligt rådgivende organ, der er sammensat af repræsentanter for fællesforetagendets private medlemmer. For at undgå interessekonflikter vil det rådgivende organ udelukkende have en rådgivende rolle.

4. Særlige bemærkninger

4.1.

EØSU støtter dette initiativ som et konkret skridt, der er i tråd med den europæiske cloudstrategi, dvs. det strategiske valg af en åben europæisk computingcloud, der er gearet til det videnskabelige samfund og industrien som et led i et stærkt politisk og økonomisk engagement i digital innovation (5). Dette initiativ skaber en klar europæisk merværdi med en vigtig teknologi, som vil hjælpe med at tackle de største udfordringer i vores moderne samfund og i den sidste ende være gavnlig for vores velfærd, konkurrenceevne og beskæftigelse.

4.2.

Mere generelt er HPC-initiativet en afgørende del af en bredere EU-strategi (som omfatter forordningen om cybersikkerhed (6), strategien for det digitale indre marked (evaluering) (7), det europæiske gigabitsamfund (8), åben forskning osv.), der tager sigte på at genskabe Europas digitale suverænitet og uafhængighed for at gøre EU til en vigtig spiller inden for digital udvikling med en direkte indvirkning på konkurrenceevnen og borgernes livskvalitet

4.3.

EØSU mener, at startinvesteringen på 1 mia. til erhvervelse og drift af to pre-exaskala-supercomputere i verdensklasse og mindst to mellemstore supercomputere er væsentlig, men ikke alt for ambitiøs sammenlignet med konkurrenterne. EØSU er imidlertid overbevist om, at væsentlig større investeringer (i EU's medlemsstater) kombineret med et stærkt europæisk forsknings- og innovationsprogram vil være nødvendigt til at fastholde et verdensklasseniveau inden for HPC-anvendelser. Kapløbet vil fortsætte, og der er ingen tvivl om, at det vil være nødvendigt med en lignende indsats i forbindelse med den næste FFR på linje med de globale konkurrenters indsats.

4.4.

EØSU vil gerne påpege, at en hurtig computer alene ikke er tilstrækkeligt til at sikre succes. Udvikling af avanceret software og applikationer baseret på et stærkt forsknings- og udviklingsprogram er ligeledes nødvendig for at opnå reelle fremskridt. På dette område er EU på ingen måde bagud i forhold til sine konkurrenter, og EØSU vil gerne opfordre Kommissionen til at lægge større vægt på den stærke position, som dette initiativ tager udgangspunkt i, og på, at dette initiativ er vigtigt for at fortsætte den europæiske succeshistorie, der er baseret på de eksisterende søjler i PRACE og GÉANT, som nu i over 10 år har haft ansvaret for at forbinde og samle henholdsvis HPC- og netværksområderne.

4.5.

EU's samfinansierede partnerskab om avanceret databehandling i Europa (PRACE), som blev oprettet i 2010 og omfatter 25 medlemsstater, leverer højtydende databehandlingstjenester til videnskaben og industrien og anvender de største nationale supercomputersystemer i Europa. I 2017 gav PRACE adgang til et netværk af syv systemer i topklasse stillet til rådighed af fem værtsmedlemmer (Frankrig, Tyskland, Italien, Spanien og Schweiz), der har investeret over 400 mio. EUR i PRACE siden dets oprettelse. PRACE tildeler HPC-ressourcer ud fra fagfællebedømte indkaldelser af forslag, som er baseret på videnskabelig ekspertise, med henblik på forskning i projekter fra den akademiske verden og industrien, herunder små og mellemstore virksomheder.

4.6.

Det paneuropæiske netværk GÉANT, som blev lanceret i 2000, sammenkobler forskning, uddannelse og nationale forskningsnetværk og HPC-centre med sikre højkapacitetsnetværk. Netværket er vigtigt for at støtte åben forskning med tjenester, der giver pålidelig adgang. GÉANT-netværket er det største og mest avancerede F&U-netværk i verden. Det forbinder over 50 mio. brugere i 10 000 institutioner i hele Europa og støtter alle videnskabelige discipliner. Backbone-nettet arbejder ved hastigheder på op til 500 Gbps (2017). GÉANT har skabt den meget vellykkede eduroamtjeneste, som gør det muligt for F&U-brugere at koble sig på et hvilket som helst wi-fi-netværk, hvor eduroam-SSID'en er til stede. Det er en ordning, som EØSU har foreslået som rollemodel for alle europæeres wi-fi-adgang i forbindelse med strategien »Konnektivitet med henblik på et konkurrencedygtigt digitalt indre marked — På vej mod et europæisk gigabitsamfund« (9).

4.7.

EØSU understreger således, at det er yderst vigtigt at integrere det nye EuroHPC-fællesforetagende med allerede eksisterende strukturer og programmer. F.eks. bør den fagfællebedømmelse, der er tilrettelagt af PRACE, bibeholdes for at bevare verdensklassestandarden. Andre former for bedste praksis bør integreres eller tilpasses. En integreret tilgang for EuroHPC, H2020 eller dets efterfølger i RP og de tilsvarende nationale aktiviteter er den bedste måde at bruge de europæiske ressourcer på i fællesskab. I den forbindelse bifalder EØSU Kommissionens plan om at anvende EuroHPC-fællesforetagendet til koordinering af H2020-finansieringsinstrumentet (og dets efterfølger) inden for HPC. EØSU bemærker, at opbygning af infrastruktur kræver en topstyret tilgang, mens god videnskab, som fremmes af PRACE, har brug for en bundstyret tilgang, hvor forskerne skal være drivkraften.

4.8.

EØSU vil gerne opfordre flere medlemsstater til at deltage i EuroHPC-fællesforetagendet og bruge det som en mulighed for at udnytte databehandlingskapacitet i verdensklasse. Netværk er af afgørende betydning for den videnskabelige brug af HPC. I betragtning af fællesforetagendets kompleksitet anmoder EØSU Kommissionen om at gøre en tilstrækkelig indsats for at forklare og fremme fordelene og mulighederne ved dette retlige instrument, navnlig for mindre lande og med hensyn til muligheden for naturalydelser.

4.9.

EØSU glæder sig over, at to af Kommissionens partnere i det kontraktlige offentlig-private partnerskab har fremsendt breve til støtte for gennemførelsen af EuroHPC-fællesforetagendet, nemlig European Technology Platform for High-Performance Computing (ETP4HPC) og Big Data Value Association (BDVA). De kunne blive de første private medlemmer, hvilket er vigtigt for deltagelsen af industrier, herunder SMV'er. EØSU bifalder muligheden for flere partnere, men insisterer også på, at der for hver ny partner, navnlig partnere fra tredjelande, skal være tale om gensidighed. EU bør udnytte den mulighed, som udviklingen af HPC-teknologi giver for at fuldstændiggøre Europas industrielle sektor med henblik på at dække hele produktionskæden (design, fremstilling, gennemførelse og anvendelse).

4.10.

En 12-petaflop CPU-baseret supercomputer har et energiforbrug på ca. 1,5 MW. Med en lineær skalering til exaskala ville HPC baseret på den teknologi, der eksisterer i dag, føre til et energiforbrug på 150 MW, hvilket er uacceptabelt. Derfor er udviklingen af laveffekt-mikrochips en vigtig målsætning i EuroHPC. EØSU understreger, at laveffekt-mikrochips således vil spille en vigtig rolle i målsætningerne for EU's energistrategi uanset målet om at gøre EU uafhængigt af import. I tråd med ovennævnte mål, vil det såkaldte European Processor Initiative, der blev lanceret af Europa-Kommissionen i 2018, og som støttes af et konsortium bestående af 23 partnere fra 10 medlemsstater og finansieret med 120 mio. EUR, spille en vigtig rolle for gennemførelsen af HPC-initiativet.

4.11.

EØSU påpeger, at udviklingen af avancerede laveffekt-mikrochips også har en indvirkning på databehandling i mindre målestok (pc'er, smartphones og bilindustrien), eftersom højtydende integrerede kredsløb også kan tilpasses (nedskalering) til anvendelser på massemarkedet. Dette vil være til direkte gavn for alle borgerne og kunne åbne nye markeder for EU's industri. Derfor er HPC på mange måder en vigtig teknologi for et moderne samfund.

4.12.

EØSU anbefaler, at borgerne og virksomhederne informeres om dette vigtige nye EU-initiativ. På den ene side vil det være hensigtsmæssigt at genskabe borgernes tillid til den europæiske integrationsproces. Et organiseret civilsamfund kunne være et nyttigt redskab til udbredelsen af denne information. På den anden side vil en fokuseret kampagne hjælpe de europæiske virksomheder, navnlig SMV'erne, med at blive bevidste om de igangværende initiativer. Derfor er det vigtigt på en specifik måde at støtte SMV'er med en produktion, der giver høj merværdi, i at få adgang til og anvende de nye infrastrukturer.

4.13.

Universiteter og forskningscentre bør inddrages ved hjælp af en specifik kommunikationsindsats, der tager sigte på at øge interessen og fremme projekter om HPC. En sådan proces kunne også fremme indførelsen af nye undervisningsplaner for skoler, erhvervsuddannelser og højere læreanstalter med det formål at mindske Europas kompetencegab i forhold til de vigtigste globale konkurrenter (10).

4.14.

EØSU anbefaler, at man så vidt muligt styrker den sociale dimension af digitaliseringsprocessen som en vigtig del af den europæiske sociale søjle (11). Som følge heraf foreslår udvalget, at der opstilles en række samfundsmæssige udfordringer, som skal tackles ved hjælp af den nye digitale infrastruktur. Gennemførelsen og anvendelsen af højtydende maskiner skal have en tydelig og målbar indvirkning på alle borgeres dagligdag.

4.15.

EØSU er af den opfattelse, at HPC og kvanteteknologi udgør to strategiske mål for Europas vækst og konkurrenceevne. Derfor anbefaler udvalget, at begge teknologier udvikles sideløbende med hinanden for at sikre, at EU kan nyde godt af den bedste ydeevne og de bedste muligheder på mellemlang og lang sigt.

Bruxelles, den 23. maj 2018.

Luca JAHIER

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) COM(2012) 45 final og EUT C 299 af 4.10.2012, s. 148.

(2) COM(2016) 178 final og EUT C 487 af 28.12.2016, s. 86.

(3) COM(2018) 8 final og bilag 1.

(4) SWD(2018) 6 final.

(5) EUT C 487 af 28.12.2016, s. 86.

(6) EUT C 227 af 28.6.2018, s. 86.

(7) EUT C 81 af 2.3.2018, s. 102.

(8) EUT C 125 af 21.4.2017, s. 51.

(9) COM(2016) 587 final og EUT C 125 af 21.4.2017, s. 51 samt EUT C 125 af 21.4.2017, s. 69.

(10) EUT C 434 af 15.12.2017, s. 30, EUT C 173, 31.5.2017, s. 45.

(11) EUT C 125 af 21.4.2017, s. 10.