14.6.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 150/109

(1)

Affaldshåndteringen i Unionen bør forbedres og omlægges til bæredygtig materialehåndtering for at beskytte, bevare og forbedre miljøkvaliteten, beskytte menneskers sundhed, sikre en forsigtig, effektiv og rationel udnyttelse af naturressourcerne, fremme den cirkulære økonomis principper, styrke anvendelsen af vedvarende energi, øge energieffektiviteten, mindske Unionens afhængighed af importerede ressourcer, skabe nye økonomiske muligheder og bidrage til at sikre konkurrenceevnen på langt sigt. En ægte cirkulær økonomi kræver, at der træffes yderligere foranstaltninger vedrørende bæredygtig produktion og bæredygtigt forbrug ved at fokusere på produkters samlede livscyklus på en måde, der bevarer ressourcer og lukker kredsløbet. En mere effektiv ressourceanvendelse vil også medføre betydelige nettobesparelser for Unionens virksomheder, offentlige myndigheder og forbrugere og samtidig reducere de samlede årlige drivhusgasemissioner.

(2)

Ved at forbedre effektiviteten af ressourceanvendelsen og sikre, at affald værdsættes som en ressource, kan man bidrage til at reducere Unionens afhængighed af import af råstoffer og lette omstillingen til en mere bæredygtig materialeforvaltning og til en cirkulær økonomisk model. Denne omstilling bør bidrage til de mål for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, der er opstillet i Europa 2020-strategien, og skabe vigtige muligheder for lokale økonomier og interessenter, samtidig med at den bidrager til at øge synergierne mellem den cirkulære økonomi og energi-, klima-, landbrugs-, industri- og forskningspolitikkerne samt er til gavn for miljøet i form af mindskede drivhusgasemissioner samt for økonomien.

(3)

De mål for forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse af affald, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF (4), bør forhøjes, så de bedre afspejler Unionens ambition om at omstille sig til en cirkulær økonomi.

(4)

Det er nødvendigt at sikre sammenhængen mellem direktiv 2008/98/EF og beslægtede EU-retsakter såsom Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF (5) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (6).

(5)

Mange medlemsstater har endnu ikke fuldt ud udviklet den nødvendige infrastruktur for affaldshåndtering. Det er derfor vigtigt at opstille klare langsigtede politiske målsætninger, der kan fungere som rettesnor for foranstaltninger og investeringer, navnlig ved at forhindre skabelsen af strukturel overkapacitet for behandling af restaffald og fastlåsning af genanvendelige materialer på de lavere niveauer i affaldshierarkiet.

(6)

Kommunalt affald tegner sig for mellem 7 og 10 % af den samlede mængde affald, som produceres i Unionen. Denne affaldsstrøm er dog en af de mest indviklede at håndtere, og den måde, det gøres på, giver generelt et godt fingerpeg om kvaliteten af et lands overordnede affaldshåndteringssystem. De udfordringer, der er forbundet med håndtering af kommunalt affald, beror på dets meget komplekse karakter og blandede sammensætning, det producerede affalds umiddelbare nærhed til borgerne, dets store offentlige synlighed og dets indvirkning på miljøet og menneskers sundhed. Håndteringen af kommunalt affald kræver derfor et meget komplekst system med en effektiv indsamlingsordning, et effektivt sorteringssystem og en forsvarlig sporing af affaldsstrømme, en aktiv inddragelse af borgere og virksomheder, en infrastruktur, som er tilpasset den specifikke affaldssammensætning, og et veludviklet finansieringssystem. Lande, som har udviklet effektive systemer til håndtering af kommunalt affald, klarer sig generelt bedre, når det gælder affaldshåndtering som helhed, herunder opfyldelsen af genanvendelsesmålene.

(7)

Erfaringerne har vist, at affaldshåndteringssystemer, uanset hvordan ansvaret for affaldshåndteringen er fordelt mellem offentlige og private aktører, kan bidrage til at opnå en cirkulær økonomi, og at beslutningen om fordelingen af ansvarsområder ofte afhænger af geografiske og strukturelle forhold. Reglerne fastlagt i dette direktiv tillader såvel affaldshåndteringssystemer, hvor kommunerne har det overordnede ansvar for indsamlingen af kommunalt affald, som systemer, hvor dette arbejde er udliciteret til private operatører, og enhver anden type af ansvarsfordeling mellem offentlige og private aktører. Valget af system og eventuelle beslutninger om ændring af samme er fortsat medlemsstaternes ansvar.

(8)

Plantebaserede stoffer fra landbrugsfødevareindustrien og fødevarer af ikke-animalsk oprindelse, som ikke længere er bestemt til menneskelig konsum, men bestemt til fodring af dyr, bør for at undgå overlapning af regler udelukkes fra anvendelsesområdet for direktiv 2008/98/EF, hvis de er i fuld overensstemmelse med EU-foderstoflovgivningen. Direktiv 2008/98/EF bør derfor ikke finde anvendelse på disse produkter og stoffer, når de anvendes som foder, og direktivets anvendelsesområde skal derfor præciseres. Med forbehold af andre EU-bestemmelser inden for dyreernæring er animalske biprodukter bestemt til at blive anvendt som fodermidler i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2009 (7) allerede udelukket fra anvendelsesområdet for direktiv 2008/98/EF i det omfang, at de er omfattet af anden EU-lovgivning.

(9)

Det er nødvendigt at indføje definitioner af ikke-farligt affald, kommunalt affald, bygge- og nedrivningsaffald, madaffald, materialenyttiggørelse, opfyldning og ordning for udvidet producentansvar i direktiv 2008/98/EF, således at anvendelsesområdet for disse begreber bliver præciseret.

(10)

For at sikre, at målene for forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse er baseret på pålidelige og sammenlignelige data, og muliggøre en mere effektiv overvågning af fremskridtene med at nå disse mål, bør definitionen af kommunalt affald i direktiv 2008/98/EF være i overensstemmelse med den definition, som anvendes til statistiske formål af Eurostat og Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), og som i flere år har dannet grundlag for medlemsstaternes rapportering af data. Kommunalt affald er defineret som affald fra husholdninger og affald fra andre kilder såsom detailhandel, forvaltning, uddannelses-, sundheds-, indkvarterings- og restaurationssektoren samt andre tjenester og aktiviteter, der med hensyn til type og sammensætning er sammenligneligt med affald fra husholdninger. Kommunalt affald omfatter derfor bl.a. have-park-affald, såsom blade, græs og beskæringsrester, og affald fra renhold af gader og markedspladser, såsom indholdet af affaldsbeholdere og opfej med undtagelse af materialer såsom sand, sten, slam og støv. Medlemsstaterne skal sikre, at affald fra større handels- og industrivirksomheder, der ikke ligner affald fra husholdninger, ikke anses for kommunalt affald. Affald fra produktion, landbrug, skovbrug, fiskeri, byggeri og nedrivning, septiktanke, spildevandsledninger og spildevandsbehandling og udrangerede køretøjer er udelukket fra anvendelsesområdet for kommunalt affald. Kommunalt affald skal forstås som affald af de typer, der er opført i kapitel 15 01 og kapitel 20, med undtagelse af kode 20 02 02, 20 03 04 og 20 03 06, i affaldslisten opstillet ved Kommissionens afgørelse 2014/955/EU (8) i den version, der er gældende den 4. juli 2018. Affald henhørende under andre kapitler i den nævnte liste betragtes ikke som kommunalt affald undtagen i tilfælde, hvor kommunalt affald behandles og tildeles koder henhørende under kapitel 19 på nævnte liste. Medlemsstaterne må anvende de tilsvarende kategorier i affaldslisten til statistiske formål. Definitionen af kommunalt affald i dette direktiv indføres med henblik på at fastlægge anvendelsesområdet for målene for forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse og reglerne for, hvordan de beregnes. Den er neutral med hensyn til, om den operatør, der håndterer affaldet, har offentlig eller privat status, og omfatter derfor affald fra husholdninger og andre kilder, der håndteres af eller på vegne af kommunerne eller direkte af private operatører.

(11)

Definitionen af bygge- og nedrivningsaffald omfatter affald fra bygge- og nedrivningsaktiviteter i generel forstand, herunder også affald fra mindre gør det selv-bygge- og nedrivningsaktiviteter i private husstande. Bygge- og nedrivningsaffald bør forstås som svarende til de typer affald, der indgår i kapitel 17 i affaldslisten opstillet ved afgørelse 2014/955/EU i den version, der er gældende den 4. juli 2018.

(12)

Der bør indføres en definition af materialenyttiggørelse, der dækker andre former for nyttiggørelse end energiudnyttelse og oparbejdning af affald til materialer, der anvendes til brændsel eller andre midler til energifremstilling. Den omfatter forberedelse med henblik på genbrug, genanvendelse og opfyldning og andre former for materialenyttiggørelse såsom oparbejdning af affald til sekundære råstoffer i ingeniørteknisk øjemed i forbindelse med anlæg af veje og anden infrastruktur. Afhængigt af de konkrete omstændigheder kan sådan oparbejdning opfylde definitionen på genanvendelse, hvis materialeanvendelsen bygger på en forsvarlig kvalitetskontrol og opfylder alle relevante standarder, normer, specifikationer samt miljø- og sundhedsbeskyttelseskrav for den specifikke anvendelse.

(13)

Der bør indføres en definition af opfyldning for at præcisere, at det dækker enhver nyttiggørelsesoperation af egnet ikke-farligt affald med henblik på reetablering af udgravede områder eller ingeniørtekniske formål i forbindelse med landskabsudformning. Den affaldsmængde, der anvendes til opfyldning, bør være begrænset til den strengt nødvendige for at opfylde disse formål.

(14)

Der bør indføres en definition af ordning for udvidet producentansvar for at præcisere, at det dækker et sæt af foranstaltninger, som medlemsstaterne træffer for at sikre, at producenter af produkter bærer det finansielle eller det finansielle og organisatoriske ansvar for håndteringen af affaldsfasen i et produkts livscyklus, herunder i form af særskilt indsamling, sortering og behandling. Denne forpligtelse kan også omfatte et organisatorisk ansvar og et ansvar for at bidrage til affaldsforebyggelse og til produkternes genbrugelighed og genanvendelighed. Producenter af produkter kan opfylde forpligtelserne under ordningen for udvidet producentansvar individuelt eller kollektivt.

(15)

For at bidrage til at nå målsætningerne fastlagt i direktiv 2008/98/EF bør medlemsstaterne gøre brug af økonomiske instrumenter og andre foranstaltninger for at skabe incitamenter til anvendelse af affaldshierarkiet såsom dem, der er angivet i bilag IVa, heriblandt deponerings- og forbrændingsgebyrer, ordninger med mængdebaseret afregning, ordninger for udvidet producentansvar, lettelse af fødevaredonationer og incitamenter for lokale myndigheder, eller andre relevante instrumenter og foranstaltninger.

(16)

For at fremme bæredygtig ressourceanvendelse og industriel symbiose bør medlemsstaterne træffe passende foranstaltninger til at lette anerkendelsen af et stof eller en genstand, der er resultatet af en produktionsproces, som ikke primært sigter mod fremstilling af dette stof eller denne genstand, som biprodukt, hvis de harmoniserede betingelser, der er fastlagt på EU-plan, overholdes. Kommissionen bør tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter for at fastlægge de nærmere kriterier for anvendelsen af en status som biprodukt, idet den prioriterer reproducerbare praksisser for industriel symbiose.

(17)

For at give operatører på markedet for sekundære råstoffer øget sikkerhed med hensyn til stoffers eller genstandes status som affald eller ikkeaffald og fremme lige konkurrencevilkår er det vigtigt, at medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger til at sikre, at affald, der har gennemgået en nyttiggørelsesoperation, anses for at være ophørt med at være affald, hvis det opfylder alle de betingelser, der er fastsat i artikel 6, stk. 1, i direktiv 2008/98/EF, som ændret ved nærværende direktiv. Sådanne foranstaltninger kan omfatte vedtagelse af lovgivning til gennemførelse af disse betingelser, suppleret med procedurer til støtte for deres implementering såsom fastlæggelse af materiale- og anvendelsesspecifikke kriterier for affaldsfasens ophør, vejledende dokumenter, afgørelser i konkrete sager og andre procedurer for ad hoc-anvendelse af de harmoniserede betingelser, der er fastsat på EU-plan. Sådanne foranstaltninger bør omfatte bestemmelser om håndhævelse for at kontrollere, at affald, der anses for at være ophørt med at være affald som følge af en nyttiggørelsesoperation, er i overensstemmelse med EU-retten om affald, kemikalier og produkter, med særlig prioritering af affaldsstrømme, der indebærer en højere risiko for menneskers sundhed og miljøet på grund af typen og mængden af disse affaldsstrømme, affald, der er genstand for innovative processer, og affald, som nyttiggøres med henblik på efterfølgende videreanvendelse i andre medlemsstater. Foranstaltningerne kan også omfatte fastlæggelsen af et krav til operatører, som nyttiggør affald, eller indehavere af nyttiggjorte affaldsmaterialer om at påvise overholdelse af de betingelser, der er fastlagt i artikel 6, stk. 1, i direktiv 2008/98/EF, som ændret ved nærværende direktiv. For at forhindre ulovlige overførsler af affald og for at øge bevidstheden blandt medlemsstater og økonomiske operatører, bør der være større gennemsigtighed omkring medlemsstaternes tilgange til affaldsfasens ophør, navnlig med hensyn til deres afgørelser i konkrete sager og resultatet af de kompetente myndigheders kontrol, samt medlemsstaters og kompetente myndigheders særlige bekymringer i forhold til visse affaldsstrømme. Den endelige afgørelse om, hvorvidt betingelserne fastlagt i artikel 5 eller i artikel 6 i direktiv 2008/98/EF, som ændret ved nærværende direktiv, er opfyldt, træffes alene af medlemsstaten på grundlag af alle relevante oplysninger fra indehaveren af materialet eller affaldet.

(18)

Kommissionen bør tillægges gennemførelsesbeføjelser med henblik på at fastlægge nærmere anvendelseskriterier for affaldsfasens ophør. Der bør i den forbindelse overvejes specifikke kriterier for affaldsfasens ophør, i det mindste for tilslag/fyldstof, papir, dæk og tekstiler.

(19)

Anvendelsen af reglerne for biprodukter og affaldsfasens ophør bør ikke berøre andre EU-retlige bestemmelser, navnlig artikel 28 og artikel 50, stk. 4a og 4b, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1013/2006 (9) om overførsel af affald, samt lovgivningen om kemikalier og lovgivningen vedrørende markedsføring af visse produkter. Affaldsfasen kan kun betragtes som ophørt, hvis stofferne eller genstandene opfylder de relevante produktkrav. Der kan fastlægges regler om affaldsfasens ophør i produktspecifik lovgivning.

(20)

Medlemsstaterne bør træffe passende foranstaltninger til at fremme udvikling, fremstilling, markedsføring og brug af produkter og produktkomponenter, der har flere anvendelsesmuligheder, indeholder genanvendte materialer, er teknisk holdbare og lette at reparere og som, efter at de er blevet til affald, er egnede til forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse, for at lette en korrekt gennemførelse af affaldshierarkiet og uden at lægge hindringer i vejen for den frie bevægelighed for varer på det indre marked. Disse foranstaltninger bør tage højde for produkternes virkninger i hele deres livscyklus, affaldshierarkiet og, hvor det er relevant, deres potentiale for at blive genanvendt flere gange.

(21)

Ordninger for udvidet producentansvar er et væsentligt element i effektiv affaldshåndtering. Der er imidlertid stor forskel på ordningernes effektivitet og resultater i de forskellige medlemsstater. Det er derfor nødvendigt at fastsætte minimumsdriftskrav for sådanne ordninger for udvidet producentansvar og at præcisere, at disse krav også gælder for ordninger for udvidet producentansvar, der er indført i henhold til andre EU-retsakter, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/53/EF (10), direktiv 2006/66/EF (11) og direktiv 2012/19/EU (12), i tilgift til de krav, der allerede er fastsat deri, medmindre andet udtrykkeligt er anført. Det er nødvendigt at skelne mellem de generelle minimumskrav, der gælder for alle ordninger, og dem, der kun gælder for organisationer, som gennemfører forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar på vegne af producenter af produkter. Medmindre medlemsstaterne bestemmer noget andet, finder de generelle minimumskrav til ordninger for udvidet producentansvar ikke anvendelse på ordninger, som ikke opfylder definitionen på en ordning for udvidet producentansvar.

(22)

De generelle minimumskrav bør nedbringe omkostningerne og forbedre resultaterne samt sikre lige konkurrencevilkår, herunder for små og mellemstore virksomheder og e-handelsvirksomheder, og fjerne hindringerne for et velfungerende indre marked. De bør også bidrage til, at omkostningerne ved udtjente produkter medtages i produktpriserne, og give producenterne incitamenter til, ved udformningen af deres produkter, at tage bedre hensyn til genanvendelighed, genbrugelighed, reparerbarhed og tilstedeværelsen af farlige stoffer. Disse krav bør i det hele taget forbedre administrationen og gennemsigtigheden af ordninger for udvidet producentansvar og mindske risikoen for interessekonflikter mellem organisationer, der gennemfører forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar på vegne af producenter af produkter og affaldsoperatører, som sådanne organisationer engagerer. Kravene bør gælde for både nye og eksisterende ordninger for udvidet producentansvar. Det er dog nødvendigt med en overgangsperiode for eksisterende ordninger for udvidet producentansvar, så deres strukturer og procedurer kan tilpasses de nye krav.

(23)

De offentlige myndigheder spiller en vigtig rolle i tilrettelæggelsen af indsamlingen og behandlingen af kommunalt affald og i den relaterede kommunikation med borgerne herom. Bestemmelser vedrørende det økonomiske ansvar for producenter af produkter, der indføres som en del af de generelle minimumskrav til ordninger for udvidet producentansvar, bør finde anvendelse, uden at det berører de offentlige myndigheders beføjelser med hensyn til indsamling og behandling af kommunalt affald.

(24)

I tilfælde, hvor offentlige myndigheder er ansvarlige for at tilrettelægge de praktiske aspekter af håndtering af affald fra produkter, der er omfattet af ordninger for udvidet producentansvar, bør disse tjenesteydelser leveres på en omkostningseffektiv måde, og det økonomiske ansvar for producenter af produkter bør ikke overstige de omkostninger, der er nødvendige for at udøve disse tjenester. Sådanne omkostninger bør fastlægges på en gennemsigtig måde mellem de berørte aktører, herunder producenter af produkter, deres organisationer og offentlige myndigheder.

(25)

I tilfælde, hvor producenter af produkter eller organisationer, der gennemfører forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar på deres vegne, er ansvarlige for håndteringen af affald fra produkter, som de markedsfører, bør de af hensyn til en forsvarlig affaldshåndtering sikre, at affaldshåndteringstjenesterne leveres hele året rundt, uanset om de mål og målsætninger, der gælder for dem, er blevet opfyldt. De bør endvidere ikke begrænse det geografiske, produktmæssige og materielle dækningsområde med disse tjenester til de områder, hvor indsamlingen og håndteringen af affald er mest rentabel.

(26)

Producenter af produkter bør dække de omkostninger, som er nødvendige for at opfylde målene for affaldshåndtering og andre mål og målsætninger, herunder om affaldsforebyggelse, der er fastlagt for den relevante ordning for udvidet producentansvar. Sådanne omkostninger kan på strenge betingelser deles med de oprindelige affaldsproducenter eller -distributører, hvis det er begrundet i behovet for at sikre en forsvarlig affaldshåndtering og den økonomiske bæredygtighed af ordningen for udvidet producentansvar.

(27)

Kommissionen bør vedtage retningslinjer for gradueringen af finansielle bidrag fra producenter af produkter til ordninger for udvidet producentansvar for at bistå medlemsstaterne med gennemførelsen af dette direktiv og lette det indre markeds funktionsdygtighed. For at sikre sammenhæng på det indre marked bør Kommissionen også have mulighed for at vedtage harmoniserede kriterier med henblik herpå ved hjælp af gennemførselsretsakter.

(28)

Repræsentanter med bemyndigelse til at opfylde forpligtelser for producenter af produkter vedrørende udvidet producentansvar kan være underlagt krav, der gør det muligt for den medlemsstat, på hvis område de er etableret, at overvåge og kontrollere overholdelsen af disse forpligtelser. Disse krav bør dog ikke gå videre end de krav, som gælder for de producenter af produkter og de organisationer, der gennemfører forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar på deres vegne, og som er etableret i den samme medlemsstat.

(29)

Affaldsforebyggelse er den mest effektive måde til at forbedre ressourceeffektiviteten og mindske affaldets miljømæssige påvirkninger. Det er derfor vigtigt, at medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger for at forebygge affaldsproduktionen og overvåge og vurdere de fremskridt, der gøres med gennemførelsen af sådanne foranstaltninger. Som led i disse foranstaltninger bør medlemsstaterne fremme innovative produktions-, forretnings- og forbrugsmodeller, som mindsker tilstedeværelsen af farlige stoffer i materialer og produkter, som tilskynder til forøgelse af produkters levetid, og som fremmer genbrug, herunder gennem etablering af og støtte til genbrugs- og reparationsnetværk såsom dem, der drives af socialøkonomiske virksomheder, returpant- og return-refill-ordninger samt ved at skabe incitamenter til genfremstilling og renovering og, hvor det er relevant, omdefinering af produkter samt deleplatforme. For at sikre, at de overordnede fremskridt med gennemførelsen af affaldsforebyggelsesforanstaltningerne måles på ensartet vis, bør der fastsættes fælles indikatorer og mål.

(30)

Fremme af bæredygtighed i produktion og forbrug kan yde et vigtigt bidrag til forebyggelse af affald. Medlemsstaterne bør gennemføre foranstaltninger for at gøre forbrugerne opmærksomme på dette bidrag og tilskynde dem til at deltage mere aktivt for at forbedre ressourceeffektiviteten. De foranstaltninger, medlemsstaterne træffer for at nedbringe affaldsproduktionen, bør inkludere løbende kommunikations- og oplysningsinitiativer for at højne bevidstheden omkring affaldsforebyggelse og henkastning af affald og kan inkludere anvendelse af returpantordninger og fastsættelse af kvantitative mål og i givet fald skabelse af passende økonomiske incitamenter for producenter.

(31)

Medlemsstaterne bør træffe foranstaltninger for at fremme bekæmpelsen og reduktionen af madaffald i tråd med 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, som De Forenede Nationers (FN) Generalforsamling vedtog den 25. september 2015, og navnlig målet om at halvere det globale madaffald pr. indbygger i detail- og forbrugerleddet og reducere madspild i produktions- og forsyningskæden, herunder tab efter høsten, senest i 2030. Disse foranstaltninger bør sigte mod at forebygge og reducere madaffald inden for primærproduktion, i forarbejdnings- og fremstillingssektoren, detailhandelen og anden fødevaredistribution, restaurationsbranchen og restaurationstjenester samt i husholdningerne. For at bidrage til og sikre, at man er på vej mod opfyldelsen af FN's mål for bæredygtig udvikling, bør medlemsstaterne tilstræbe at opfylde et vejledende EU-dækkende mål for reduktion af madaffald på 30 % i 2025 og 50 % i 2030. Medlemsstaterne bør under henvisning til de miljømæssige, sociale og økonomiske fordele ved at forebygge madaffald fastlægge specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af madaffald, herunder oplysningskampagner om, hvordan madaffald kan forebygges, i deres affaldsforebyggelsesprogrammer. Medlemsstaterne bør måle de fremskridt, der gøres med reduktionen af madaffald. For at måle disse fremskridt og lette udvekslingen af god praksis i hele Unionen både mellem medlemsstater og mellem fødevarevirksomhedsledere, bør der fastsættes en fælles metode til måling heraf. Rapportering om mængden af madaffald, baseret på denne metode, bør foretages hvert år.

(32)

For at forebygge madaffald bør medlemsstaterne indføre incitamenter til indsamling af usolgte fødevareprodukter på alle trin af fødevareforsyningskæden og til sikker omfordeling heraf, herunder til velgørende organisationer. Også forbrugernes bevidsthed om, hvad holdbarhedsangivelserne »sidste anvendelsesdato« og »mindst holdbar til« betyder, bør forbedres for at reducere madaffaldet.

(33)

Henkastet affald har, hvad enten det forekommer i byerne, på landjorden, i floder, på havet eller andetsteds, direkte og indirekte skadevirkninger på miljøet, på borgernes trivsel og på økonomien, og omkostningerne ved at fjerne det udgør en unødig økonomisk belastning for samfundet. Medlemsstaterne bør træffe foranstaltninger med henblik på at forebygge alle former for henkastning, dumpning, ukontrolleret håndtering eller andre måder at skille sig af med affald på. Medlemsstaterne bør også træffe foranstaltninger til at fjerne affald, der er henkastet i miljøet, uanset dets oprindelse eller størrelse, og uanset om det er henkastet forsætligt eller uagtsomt. Foranstaltningerne til at forebygge og reducere affaldsmængden fra de produkter, som det henkastede affald i naturen og havmiljøet primært stammer fra, kan bl.a. bestå i forbedringer i affaldshåndteringsinfrastruktur og -praksis, økonomiske instrumenter og oplysningskampagner. Medlemsstaterne bør, når de overvejer en foranstaltning, som har restriktiv indvirkning på den interne EU-handel, være i stand til at påvise, at den pågældende foranstaltning egner sig til at nå målsætningen om forebyggelse og reduktion af henkastet affald i naturen og havmiljøet, ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at nå nævnte målsætning, og ikke udgør et middel til vilkårlig forskelsbehandling eller en skjult begrænsning af samhandelen mellem medlemsstaterne.

(34)

Bekæmpelsen af henkastet affald bør være de kompetente myndigheders og producenternes fælles opgave. Forbrugerne bør motiveres til at ændre adfærd, herunder gennem undervisning og bevidstgørelse, mens producenterne bør fremme en bæredygtig anvendelse af deres produkter og bidrage til en forsvarlig bortskaffelse af affaldet herfra.

(35)

Henkastet affald i havmiljøet er et særligt presserende problem, og medlemsstaterne bør træffe foranstaltninger til at standse produktionen af havaffald i Unionen og dermed bidrage til målet i 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, vedtaget af FN's Generalforsamling den 25. september 2015 om at forhindre og væsentligt reducere al slags havforurening fra 2025, især fra landbaserede aktiviteter, herunder havaffald og forurening med næringsstoffer. Eftersom havaffald, og især plastaffald, i vid udstrækning stammer fra landbaserede aktiviteter og primært kan henføres til mangelfuld affaldshåndteringspraksis og -infrastruktur, borgernes henkastning af affald og manglende offentlig bevidsthed, bør der fastsættes særlige foranstaltninger i affaldsforebyggelsesprogrammer og affaldshåndteringsplaner. Disse foranstaltninger bør bidrage til målet om opnåelse af »god miljøtilstand« i havmiljøet senest i 2020 som fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF (13). I henhold til dette direktiv skal medlemsstaterne fastlægge specifikke strategier og foranstaltninger og ajourføre dem hvert sjette år. De skal også med regelmæssige mellemrum, fra og med 2018, rapportere om deres fremskridt med opretholdelsen eller opnåelsen af målet om god miljøtilstand. Foranstaltningerne til håndtering af henkastet affald i direktiv 2008/98/EF bør derfor koordineres med de foranstaltninger, der er påkrævet i henhold til direktiv 2008/56/EF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF (14).

(36)

Visse råstoffer har stor betydning for økonomien i Unionen, og forsyningen heraf er præget af høj risiko. For at sikre forsyningssikkerheden med hensyn til disse råstoffer bør medlemsstaterne i tråd med råstofinitiativet fastsat af Kommissionen i sin meddelelse af 4. november 2008 om »Råstofinitiativet — opfyldelse af vores kritiske behov for vækst og arbejdspladser i Europa« og målsætningerne og målene for det europæiske innovationspartnerskab om råstoffer træffe foranstaltninger til at fremme genbrug af produkter, der udgør hovedkilderne til råstoffer af kritisk betydning, med henblik på at forhindre, at disse stoffer bliver til affald. I den forbindelse har Kommissionen opstillet en liste over sådanne råstoffer af kritisk betydning for Unionen i sin meddelelse af 13. september 2017 om »2017-listen over råstoffer af kritisk betydning for EU«, og denne liste gennemgås regelmæssigt.

(37)

For yderligere at støtte en effektiv gennemførelse af råstofinitiativet bør medlemsstaterne også træffe foranstaltninger til at opnå den bedst mulige håndtering af affald, der indeholder betydelige mængder råstoffer af kritisk betydning, og samtidig tage den økonomiske og teknologiske gennemførlighed og de miljø- og sundhedsmæssige fordele i betragtning. Desuden bør de i deres affaldshåndteringsplaner indføre nationalt hensigtsmæssige foranstaltninger for indsamling, sortering og nyttiggørelse af affald, der indeholder betydelige mængder af disse råstoffer. Foranstaltningerne bør indføres i affaldshåndteringsplanerne, når de ajourføres første gang efter dette direktivs ikrafttræden. Kommissionen bør forelægge oplysninger om relevante produktgrupper og affaldsstrømme på EU-niveau. Forelæggelse af nævnte oplysninger forhindrer imidlertid ikke medlemsstaterne i at træffe foranstaltninger for andre råstoffer, der betragtes som vigtige for deres nationale økonomi.

(38)

Når produkter, materialer og stoffer bliver til affald, kan tilstedeværelsen af farlige stoffer i dette affald gøre det uegnet til genanvendelse eller fremstilling af sekundære råstoffer af høj kvalitet. Det er derfor, i overensstemmelse med det 7. miljøhandlingsprogram, hvori der opfordres til udvikling af ikkegiftige materialekredsløb, nødvendigt at fremme foranstaltninger til begrænsning af indholdet af farlige stoffer i materialer og produkter, herunder genanvendte materialer, samt at sikre, at der oplyses tilstrækkeligt om tilstedeværelsen af farlige stoffer, og navnlig af meget problematiske stoffer, i hele materialernes og produkternes livscyklus. For at nå disse målsætninger er det nødvendigt at forbedre sammenhængen mellem EU-retten om affald, om kemikalier og om produkter og at give Det Europæiske Kemikalieagentur en rolle i at sikre, at der er oplysninger om tilstedeværelsen af særligt problematiske stoffer til rådighed i hele livscyklussen for produkter og materialer, herunder affaldsfasen.

(39)

En forbedret ressourceanvendelse kan medføre betydelige nettobesparelser for Unionens virksomheder, offentlige myndigheder og forbrugere og samtidig reducere de samlede årlige drivhusgasemissioner. Af denne grund bør Kommissionen inden udgangen af 2018 foreslå en retningsgivende indikator og en resultattavle med delindikatorer for ressourceeffektivitet for at overvåge fremskridtene hen imod målet om forøgelse af ressourceeffektiviteten på EU-plan.

(40)

Fremme af en bæredygtig bioøkonomi kan bidrage til at mindske Unionens afhængighed af importerede råstoffer. Biobaserede, genanvendelige produkter og komposterbare, bionedbrydelige produkter kan derfor være en anledning til at fremme yderligere forskning og innovation og erstatte råstoffer baseret på fossile brændstoffer med vedvarende energikilder.

(41)

For at undgå en affaldsbehandling, der fastlåser ressourcer på affaldshierarkiets laveste niveauer, øge andelen af affald, der forberedes til genbrug eller genanvendes, skabe mulighed for genanvendelse af høj kvalitet og fremme brugen af sekundære råstoffer af høj kvalitet, bør medlemsstaterne sikre en bedre overholdelse af forpligtelsen til at indsamle affald særskilt, som er fastsat i artikel 10, stk. 2, og artikel 11, stk. 1, i direktiv 2008/98/EF, herunder forpligtelsen til at etablere særskilt indsamling af som minimum papir-, metal-, plast- og glasaffald, som medlemsstaterne skulle opfylde senest i 2015, og bør indføre særskilt indsamling af bioaffald, farligt affald produceret af husholdninger og tekstilaffald. Farligt bioaffald og emballageaffald indeholdende farlige stoffer bør, hvor det er relevant, være underlagt særlige indsamlingskrav.

(42)

Særskilt indsamling kan ske ved afhentning ved husstanden, indleverings- og modtagesystemer og andre indsamlingsordninger. Selv om forpligtelsen til særskilt indsamling af affald kræver, at affaldet skal holdes adskilt efter type og art, bør det være muligt at indsamle bestemte typer affald sammen, forudsat at dette ikke forhindrer genanvendelse af høj kvalitet eller andre former for nyttiggørelse af affald i overensstemmelse med affaldshierarkiet. Medlemsstaterne bør også have mulighed for at afvige fra den generelle forpligtelse til særskilt affaldsindsamling i andre behørigt begrundede tilfælde, f.eks. hvor den særskilte indsamling af specifikke affaldsstrømme i fjerntliggende og tyndt befolkede områder har negative miljøpåvirkninger, der opvejer indsamlingens generelle miljømæssige fordele, eller medfører uforholdsmæssigt store økonomiske omkostninger. Ved vurderingen af, om de økonomiske omkostninger i konkrete tilfælde er uforholdsmæssige store, bør medlemsstaterne tage hensyn til de samlede økonomiske fordele ved særskilt indsamling, herunder undgåelse af direkte omkostninger og omkostningerne ved de negative miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser, der er forbundet med indsamling og behandling af blandet affald, indtægter fra salg af sekundære råstoffer og muligheden for at udvikle markeder for sådanne materialer, samt bidrag fra affaldsproducenter og producenter af produkter, som yderligere ville kunne forbedre omkostningseffektiviteten af affaldshåndteringssystemerne.

(43)

Målene for forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse af kommunalt affald bør øges med henblik på at skabe betydelige miljømæssige, økonomiske og samfundsmæssige fordele og at fremskynde omstillingen til en cirkulær økonomi.

(44)

Gennem en gradvis forøgelse af de nuværende mål for forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse af kommunalt affald bør det sikres, at økonomisk værdifulde affaldsmaterialer effektivt forberedes med henblik på genbrug eller genanvendes, samtidig med at der sikres et højt niveau for beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet, og at økonomisk værdifulde materialer i affald kanaliseres tilbage i den europæiske økonomi, hvilket fremmer gennemførelsen af råstofinitiativet og skabelsen af en cirkulær økonomi.

(45)

Der findes store forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til de resultater, de har opnået med deres affaldshåndtering, navnlig hvad angår genanvendelse af kommunalt affald. For at tage hensyn til disse forskelle bør de medlemsstater, der ifølge svarene på OECD's og Eurostats fælles spørgeskema i 2013 lod mindre end 20 % af deres kommunale affald forberede med henblik på genbrug og genanvende, eller som deponerede mere end 60 % af deres kommunale affald, kunne bestemme, at de har brug for mere tid til at opfylde de mål for forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse, der er fastsat for 2025, 2030 og 2035. I lyset af de gennemsnitlige årlige fremskridt, der er konstateret i medlemsstaterne i de seneste 15 år, vil disse medlemsstater skulle øge deres genanvendelseskapacitet til et niveau, der ligger langt over de tidligere gennemsnit, for at opfylde disse mål. For at sikre at der gøres vedvarende fremskridt hen imod målene, og at manglerne i forbindelse med gennemførelsen afhjælpes i god tid, bør de medlemsstater, der anvender mere tid, opfylde midlertidige mål og fastlægge en gennemførelsesplan på grundlag af detaljerede kriterier.

(46)

For at sikre pålideligheden af data er det vigtigt at fastlægge mere præcise regler for, hvordan medlemsstaterne skal rapportere, hvad der er effektivt genanvendt og forberedt med henblik på genbrug og kan anses for at bidrage til opfyldelsen af målene. Beregningen af genanvendelsesmålene bør være baseret på vægten af det kommunale affald, der når frem til genanvendelse. Som hovedregel bør den faktiske måling af vægten af det kommunale affald, der medregnes som genanvendt, finde sted på det tidspunkt, hvor det kommunale affald kommer ind i genanvendelsesprocessen. For at begrænse de administrative byrder bør medlemsstaterne ikke desto mindre, på strenge betingelser og som en undtagelse fra hovedreglen, kunne fastsætte vægten af det genanvendte kommunale affald på grundlag af en måling af outputtet fra enhver sorteringsoperation. Tab af materialer, der finder sted, før affaldet kommer ind i genanvendelsesprocessen, f.eks. som følge af sortering eller andre forberedende operationer, bør ikke medregnes i det affald, der rapporteres som genanvendt. Sådanne tab kan fastslås på grundlag af elektroniske registre, tekniske specifikationer, detaljerede regler om beregning af de gennemsnitlige tabsandele for forskellige affaldsstrømme eller andre tilsvarende foranstaltninger. Medlemsstaterne bør redegøre for sådanne foranstaltninger i de kvalitetskontrolrapporter, der ledsager de data, som de indberetter til Kommissionen om genanvendelse af affald. De gennemsnitlige tabsandele bør fortrinsvis fastsættes på niveauet for de enkelte sorteringsanlæg og bør være knyttet til de forskellige hovedaffaldstyper, de forskellige kilder (såsom husholdninger eller erhverv), de forskellige indsamlingsordninger og de forskellige typer af sorteringsprocesser. Gennemsnitlige tabsandele bør kun anvendes i tilfælde, hvor der ikke foreligger andre pålidelige data, navnlig i forbindelse med overførsel og eksport af affald. Materialers eller stoffers vægttab i forbindelse med fysiske eller kemiske omdannelsesprocesser, der er indbygget i den genanvendelsesproces, hvorved affaldsmaterialer rent faktisk oparbejdes til produkter, materialer eller stoffer, bør ikke trækkes fra vægten af det affald, der rapporteres som genanvendt.

(47)

Efter afstemningen af definitionerne indeholdt i Europa-Parlaments og Rådets direktiv 94/62/EF (15), direktiv 2000/53/EF, direktiv 2006/66/EF, direktiv 2008/98/EF og direktiv 2012/19/EU er bestemmelsen i artikel 6 i direktiv 2008/98/EF om at betragte affaldsfasen som ophørt i forbindelse med de nyttiggørelses- og genanvendelsesmål, der er fastsat i nævnte direktiver, ikke længere nødvendig. Materialer, der ophører med at være affald gennem en nyttiggørelses- eller genanvendelsesproces skal medregnes i opfyldelsen af de respektive nyttiggørelses- og genanvendelsesmål i nævnte direktiver i overensstemmelse med de gældende beregningsmetoder. Affaldsmaterialer, der ophører med at være affald som følge af en forberedende operation forud for den egentlige genanvendelse, kan medregnes som genanvendte, forudsat at de er beregnet til efterfølgende at blive oparbejdet til produkter, materialer eller stoffer, hvad enten det er til det oprindelige eller til andre formål. Materialer, der er ophørt med at være affald, og som skal anvendes til brændsel eller andre midler til energifremstilling, som opfyldes eller bortskaffes, eller som skal anvendes i enhver operation, der har samme formål som affaldsnyttiggørelse bortset fra forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse, bør ikke medregnes i opfyldelsen af genanvendelsesmålene.

(48)

Når beregningen af genanvendelsesandelen anvendes på aerob eller anaerob behandling af bionedbrydeligt affald, kan den affaldsmængde, der undergår aerob eller anaerob behandling, betragtes som genanvendt, forudsat at denne behandling skaber output, der skal anvendes som et genanvendt produkt, materiale eller stof. Selv om outputtet fra en sådan behandling som oftest er kompost eller digestat, kan andet output også tages i betragtning, hvis det indeholder sammenlignelige mængder af genanvendt indhold i forhold til mængden af det behandlede, bionedbrydelige affald. I andre tilfælde, hvor bionedbrydeligt affald oparbejdes til materialer, som skal anvendes til brændsel eller andre midler til energifremstilling, som bortskaffes, eller som skal anvendes i enhver operation, der har samme formål som affaldsnyttiggørelse bortset fra forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse, bør denne oparbejdning i overensstemmelse med definitionen på genanvendelse ikke medregnes i opfyldelsen af genanvendelsesmålene.

(49)

Medlemsstaterne bør med henblik på beregning af, om målene for forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse er opfyldt, kunne medtage genanvendelsen af metaller, der er frasorteret efter forbrændingen af kommunalt affald. Kommissionen bør, med henblik på at sikre en ensartet beregning af disse data, vedtage detaljerede regler for kvalitetskriterierne for genanvendte metaller og for beregningen, kontrollen og rapporteringen af data.

(50)

I forbindelse med affald, som eksporteres fra Unionen med henblik på forberedelse til genbrug eller genanvendelse, bør medlemsstaterne gøre effektiv brug af de kontrolbeføjelser, der er omhandlet i artikel 50, stk. 4c, i forordning (EF) nr. 1013/2006, til at kræve dokumentation med henblik på at fastslå, hvorvidt en eksport bestemt til nyttiggørelsesoperationer er i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 49 og således håndteres på en miljømæssigt forsvarlig måde i et anlæg drevet i overensstemmelse med standarder for menneskers sundhed og miljøbeskyttelse, som i det store hele svarer til de standarder, der er fastlagt i EU-lovgivningen. Medlemsstaterne kan i den forbindelse samarbejde med andre relevante aktører såsom de kompetente myndigheder i bestemmelseslandet, uafhængige tredjepartsverifikationsorganer eller organisationer, der gennemfører forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar på vegne af producenter af produkter etableret under ordninger for udvidet producentansvar, som ville kunne foretage fysisk og anden kontrol af anlæg i tredjelande. Medlemsstaterne bør i den kvalitetskontrolrapport, der ledsager dataene om opfyldelsen af målene, redegøre for de foranstaltninger, de har truffet til at opfylde forpligtelsen til at sikre, at affald, der eksporteres ud af Unionen, behandles på stort set tilsvarende vilkår, som dem der kræves i henhold til relevant EU-miljøret.

(51)

For at sikre en bedre, mere rettidig og mere ensartet gennemførelse af dette direktiv og foregribe eventuelle svagheder i gennemførelsen, bør der oprettes et system for rapporter om tidlig varsling, så mangler kan opdages, og foranstaltninger træffes, før fristerne for at opfylde målene udløber.

(52)

Industriaffald, visse dele af erhvervsaffald og udvindingsaffald er yderst forskellige affaldstyper med hensyn til sammensætning og mængde og er meget forskelligt afhængig af den økonomiske struktur i medlemsstaten, strukturen i den pågældende industri- eller erhvervssektor, der producerer affaldet, og industritæthed eller erhvervstæthed i et bestemt geografisk område. For industri- og udvindingsaffald har en industriorienteret tilgang med anvendelse af BAT-referencedokumenter og lignende instrumenter til håndtering af de specifikke spørgsmål vedrørende forvaltningen af en bestemt type affald derfor i de fleste tilfælde været betragtet som en hensigtsmæssig løsning. Emballageaffald fra industri- og erhvervssektorer bør imidlertid stadig være omfattet af kravene i direktiv 94/62/EF og direktiv 2008/98/EF, herunder forbedringer heraf. Med henblik på yderligere at udforske potentialet for forøgelse af forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse af erhvervsaffald, ikke-farligt industriaffald og andre centrale affaldsstrømme bør Kommissionen overveje at opstille mål for disse affaldsstrømme.

(53)

Med henblik på at sikre, at målsætningerne for EU-retten om affald fortsat opfyldes, er det vigtigt, at Kommissionen reviderer de bortskaffelsesoperationer, der er opført i bilag I til direktiv 2008/98/EF. Denne revision bør foretages i lyset af artikel 13 i nævnte direktiv under hensyntagen til relevante oplysninger, såsom udviklingen på internationalt plan, navnlig hvad angår Baselkonventionen af 22. marts 1989 om kontrol med grænseoverskridende transport af farligt affald og bortskaffelse heraf (16).

(54)

Farligt affald, der produceres af husholdninger, såsom farligt affald fra maling, lak, opløsnings- eller rengøringsmidler, bør også indsamles særskilt for at undgå, at kommunalt affald forurenes med farlige affaldsfraktioner, der kan forringe genanvendelseskvaliteten, og sikre en miljømæssig forsvarlig håndtering af dette farlige affald. Der findes i den forbindelse allerede specifikke indsamlingsforpligtelser for affald fra elektrisk og elektronisk udstyr samt udtjente batterier og akkumulatorer produceret af husholdninger.

(55)

For at sikre, at håndteringen af olieaffald giver det bedste samlede miljøresultat, er det vigtigt at indsamle det særskilt og undgå, at det blandes med andre former for affald eller stoffer. Der bør ved håndteringen af olieaffald gives prioritet til regenerering eller alternativt andre genanvendelsesoperationer, som giver et tilsvarende eller et bedre samlet miljøresultat i forhold til regenerering. Med henblik på yderligere at forbedre håndteringen af olieaffald bør Kommissionen overveje og i givet fald foreslå foranstaltninger til forbedring af håndteringen af olieaffald, herunder kvantitative mål for regenerering. Der bør ved denne revision fokuseres på de forskellige håndteringsmuligheder for så vidt angår regenerering af olieaffald samt på kvaliteten og den endelige anvendelse af regenererede og genanvendte produkter.

(56)

For at undgå en affaldsbehandling, der fastlåser ressourcer på de lavere niveauer i affaldshierarkiet, sikre en genanvendelse af høj kvalitet og fremme brugen af sekundære råstoffer af høj kvalitet bør medlemsstaterne sikre, at bioaffald indsamles særskilt og gennemgår en genanvendelsesproces, der lever op til et højt miljøbeskyttelsesniveau, og hvis output opfylder relevante høje kvalitetsnormer.

(57)

Dette direktiv fastsætter langsigtede målsætninger for Unionens affaldshåndtering og giver økonomiske operatører og medlemsstater klare retningslinjer for de investeringer, der skal til for at opfylde disse målsætninger. Medlemsstaterne bør ved udarbejdelsen af deres nationale planer for affaldshåndtering og planlægning af investeringer i infrastrukturen for affaldshåndtering vurdere og tage hensyn til de nødvendige investeringer og andre finansielle midler, herunder for lokale myndigheder. Denne vurdering bør indgå i affaldshåndteringsplanen eller andre strategiske dokumenter. Medlemsstaterne bør i den forbindelse gøre fornuftigt brug af investeringer, herunder gennem EU-fonde, ved at prioritere forebyggelse, inklusiv genbrug og forberedelse med henblik på genbrug samt genanvendelse i overensstemmelse med affaldshierarkiet. Kommissionen bør bistå de kompetente myndigheder med at udvikle en effektiv finansiel ramme, herunder i relevant omfang gennem brug af EU-fonde, med henblik på at gennemføre kravene i dette direktiv i overensstemmelse med affaldshierarkiet og støtte innovationen inden for teknologier og affaldshåndtering.

(58)

Korrekt håndtering af farligt affald er stadig et problem i Unionen, og dataene om behandlingen af denne affaldsstrøm er ufuldstændige. Registrerings- og sporbarhedsmekanismerne bør derfor forbedres ved at indføre elektroniske registre for farligt affald i medlemsstater. Elektronisk dataindsamling bør om nødvendigt udvides til at omfatte andre typer affald for at forenkle registreringen for virksomheder og forvaltninger og forbedre overvågningen af affaldsstrømme i Unionen.

(59)

De gennemførelsesrapporter, som medlemsstaterne har udarbejdet hvert tredje år, har ikke vist sig at være et effektivt redskab til at verificere overholdelsen af bestemmelserne eller til at sikre en god gennemførelse, og skaber unødige administrative byrder. Bestemmelser, som pålægger medlemsstaterne at udarbejde sådanne rapporter, bør derfor ophæves. I stedet bør overvågningen af, hvorvidt bestemmelserne overholdes, udelukkende være baseret på de data, som medlemsstaterne hvert år rapporterer til Kommissionen.

(60)

Data rapporteret fra medlemsstaterne er afgørende for, at Kommissionen kan vurdere, hvorvidt medlemsstaterne overholder EU-retten om affald. Dataenes kvalitet, pålidelighed og sammenlignelighed bør forbedres ved at indføre et enkelt kontaktpunkt for alle affaldsdata, ophæve forældede rapporteringskrav, gennemføre benchmarking af nationale rapporteringsmetoder og indføre en rapport om validering af datakvaliteten. Medlemsstaterne bør derfor ved rapporteringen om opfyldelsen af målene fastsat i EU-retsakter om affald anvende de nyeste regler, der er udarbejdet af Kommissionen og metoder udviklet af de respektive nationale kompetente myndigheder med ansvar for gennemførelsen af dette direktiv.

(61)

For at lette en passende fortolkning og gennemførelse af de krav, der er fastsat i direktiv 2008/98/EF, er det hensigtsmæssigt at udvikle og regelmæssigt gennemgå retningslinjer vedrørende disse krav og sikre udveksling af information og deling af bedste praksis mellem medlemsstaterne for så vidt angår den praktiske gennemførelse og håndhævelse af disse krav. Sådanne retningslinjer, informationsudvekslinger og delinger af bedste praksis bør bl.a. fremme en fælles forståelse og anvendelse i praksis af definitionen af »affald«, herunder udtrykket »skille sig af med«, og der bør tages hensyn til cirkulære forretningsmodeller, hvor f.eks. et stof eller en genstand overføres fra en indehaver til en anden, uden at intentionen er at skille sig af hermed.

(62)

Med henblik på at supplere eller ændre direktiv 2008/98/EF bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde delegeres til Kommissionen for så vidt angår artikel 7, stk. 1, artikel 9, stk. 8, artikel 11a, stk. 10, artikel 27, stk. 1 og 4, og artikel 38, stk. 2 og 3, som ændret ved nærværende direktiv. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (17). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(63)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af direktiv 2008/98/EF, bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår nævnte direktivs artikel 5, stk. 2, artikel 6, stk. 2, artikel 8, stk. 5, artikel 9, stk. 7, artikel 11a, stk. 9, artikel 33, stk. 2, artikel 35, stk. 5, og artikel 37, stk. 7, som ændret ved nærværende direktiv. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (18).

(64)

Målene for dette direktiv, nemlig at forbedre affaldshåndteringen i Unionen og dermed bidrage til beskyttelse, bevarelse og forbedring af miljøkvaliteten, havenes sundhed og sikkerheden for fisk og skaldyr ved at mindske mængden af havaffald samt en forsigtig og rationel udnyttelse af naturressourcerne i hele Unionen, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af foranstaltningernes omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(65)

Direktiv 2008/98/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(66)

I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissionen om forklarende dokumenter (19) har medlemsstaterne forpligtet sig til i tilfælde, hvor det er berettiget, at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter. I forbindelse med dette direktiv finder lovgiver, at fremsendelse af sådanne dokumenter er berettiget.

(67)

Dette direktiv er vedtaget under hensyntagen til forpligtelserne fastsat i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning og bør gennemføres og anvendes i overensstemmelse med vejledningen i denne aftale —

1)

Artikel 1 affattes således:

»Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

I dette direktiv fastsættes foranstaltninger til at beskytte miljøet og menneskers sundhed ved at forebygge eller mindske produktionen af affald og de negative følger af affaldsproduktion og -håndtering og ved at mindske de samlede følger af ressourceanvendelsen og forbedre effektiviteten af en sådan anvendelse, hvilket er afgørende for omstillingen til en cirkulær økonomi og for at sikre Unionens konkurrenceevne på lang sigt.«

2)

I artikel 2, stk. 2, tilføjes følgende litra:

(*1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2009 af 13. juli 2009 om markedsføring og anvendelse af foder, ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 og ophævelse af Rådets direktiv 79/373/EØF, Kommissionens direktiv 80/511/EØF, Rådets direktiv 82/471/EØF, 83/228/EØF, 93/74/EØF, 93/113/EF og 96/25/EF og Kommissionens beslutning 2004/217/EF (EUT L 229 af 1.9.2009, s. 1).«"

3)

I artikel 3 foretages følgende ændringer:

4)

I artikel 4 tilføjes følgende stykke:

»3.   Medlemsstaterne gør brug af økonomiske instrumenter og andre foranstaltninger for at skabe incitamenter til anvendelse af affaldshierarkiet, såsom dem i bilag IVa eller andre hensigtsmæssige instrumenter og foranstaltninger.«

5)

I artikel 5 foretages følgende ændringer:

6)

I artikel 6 foretages følgende ændringer:

7)

I artikel 7 foretages følgende ændringer:

8)

I artikel 8 foretages følgende ændringer:

9)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 8a

Generelle minimumskrav til ordninger for udvidet producentansvar

1.   Når der etableres ordninger for udvidet producentansvar i overensstemmelse med artikel 8, stk. 1, herunder i henhold til andre EU-retsakter, skal medlemsstaterne:

2.   Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at affaldsindehavere, der omfattes af ordninger for udvidet producentansvar, som er etableret i overensstemmelse med artikel 8, stk. 1, oplyses om affaldsforebyggelsesforanstaltninger, centre for genbrug og forberedelse med henblik på genbrug, tilbagetagelses- og indsamlingssystemer og om bekæmpelse af henkastning af affald. Medlemsstaterne træffer også foranstaltninger for at give affaldsindehavere incitamenter til at leve op til deres ansvar for at aflevere deres affald i de eksisterende særskilte indsamlingssystemer, navnlig gennem økonomiske incitamenter eller forskrifter, når det er relevant.

3.   Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at enhver producent af produkter eller organisation, der gennemfører forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar på vegne af producenter af produkter:

4.   Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de finansielle bidrag, som producenten af produktet betaler for at opfylde sine forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar:

I tilfælde, hvor det er begrundet i behovet for at sikre en passende affaldshåndtering og den økonomiske bæredygtighed af ordningen for udvidet producentansvar, kan medlemsstaterne afvige fra den fordeling af det finansielle ansvar, der er fastsat i litra a), forudsat at:

forudsat at de resterende omkostninger afholdes af de oprindelige affaldsproducenter eller -distributører.

Denne undtagelse må ikke anvendes til at sænke den forholdsmæssige andel af omkostninger, der afholdes af producenter af produkter under ordninger for udvidet producentansvar, der er oprettet før den 4. juli 2018.

5.   Medlemsstaterne indfører en passende overvågnings- og håndhævelsesramme med henblik på at sikre, at producenter af produkter og organisationer, der gennemfører forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar på deres vegne, opfylder deres forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar, herunder i forbindelse med fjernsalg, at de finansielle midler anvendes korrekt, og at alle de aktører, der deltager i gennemførelsen af ordningerne for udvidet producentansvar, rapporterer pålidelige data.

Hvor flere organisationer på en medlemsstats område varetager forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar på vegne af producenter af produkter, udpeger den pågældende medlemsstat mindst ét organ, som skal være uafhængigt af private interesser, eller en offentlig myndighed til at føre tilsyn med opfyldelsen af forpligtelserne vedrørende udvidet producentansvar.

Hver medlemsstat tillader, at en producent af produkter, der er etableret i en anden medlemsstat, men markedsfører produkter på førstnævntes område, udpeger en juridisk eller fysisk person, der er etableret på dens område, som bemyndiget repræsentant med henblik på opfyldelsen af producentens forpligtelser under ordninger for udvidet producentansvar på dens område.

Med henblik på overvågning og verificering af overholdelsen af forpligtelserne for producenten af produktet under ordninger for udvidet producentansvar kan medlemsstaterne fastlægge de krav, såsom registrerings-, oplysnings- og rapporteringskrav, der skal opfyldes af en juridisk eller fysisk person, der skal udpeges som bemyndiget repræsentant på deres område.

6.   Medlemsstaterne sikrer en regelmæssig dialog mellem de relevante interessenter, der deltager i gennemførelsen af ordninger for udvidet producentansvar, herunder producenter og distributører, private eller offentlige aktører på affaldsområdet, lokale myndigheder, civilsamfundsorganisationer og, hvor det er relevant, socialøkonomiske aktører, genbrugs- og reparationsnetværk samt operatører inden for forberedelse med henblik på genbrug.

7.   Medlemsstaterne træffer foranstaltninger for at sikre, at de ordninger for udvidet producentansvar, der er etableret inden den 4. juli 2018, overholder nærværende artikel senest den 5. januar 2023.

8.   Offentliggørelsen af oplysninger i henhold til nærværende artikel berører ikke sikring af fortroligheden af forretningsmæssigt følsomme oplysninger i overensstemmelse med den relevante EU-ret og nationale ret.

(*4)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/19/EU af 4. juli 2012 om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) (EUT L 197 af 24.7.2012, s. 38).«"

10)

Artikel 9 affattes således:

»Artikel 9

Affaldsforebyggelse

1.   Medlemsstaterne træffer foranstaltninger for at forebygge affaldsproduktion. Disse foranstaltninger skal som minimum:

2.   Det Europæiske Kemikalieagentur opretter en database med de oplysninger, der skal indgives til det i medfør af stk. 1, litra i), senest den 5. januar 2020 og vedligeholder den. Det Europæiske Kemikalieagentur giver adgang til denne database til affaldsbehandlingsoperatører. Det giver også adgang til denne database til forbrugerne efter anmodning.

3.   Medlemsstaterne overvåger og vurderer gennemførelsen af foranstaltningerne til affaldsforebyggelse. Med henblik herpå anvender de passende kvalitative og kvantitative indikatorer og mål, navnlig for den mængde affald, der produceres.

4.   Medlemsstaterne overvåger og vurderer gennemførelsen af deres foranstaltninger til genbrug ved at måle genbruget på grundlag af den fælles metode, der fastsættes ved den gennemførelsesretsakt, som er omhandlet i stk. 7, med virkning fra det første fulde kalenderår efter vedtagelsen af denne gennemførelsesretsakt.

5.   Medlemsstaterne overvåger og vurderer gennemførelsen af deres foranstaltninger til forebyggelse af madaffald ved at måle omfanget af madaffald på grundlag af den metode, der fastsættes ved den delegerede retsakt, der er omhandlet i stk. 8, med virkning fra det første fulde kalenderår efter vedtagelsen af denne delegerede retsakt.

6.   Senest den 31. december 2023 undersøger Kommissionen de data om madaffald, som medlemsstaterne har rapporteret i overensstemmelse med artikel 37, stk. 3, med henblik på at overveje muligheden af at fastsætte et EU-dækkende mål for reduktion af madaffald, som skal nås i 2030, på grundlag af data indberettet af medlemsstaterne i overensstemmelse med den fælles metode, der fastlægges i henhold til nærværende artikels stk. 8. Med henblik herpå forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og for Rådet, i givet fald ledsaget af et lovgivningsmæssigt forslag.

7.   Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter for at fastsætte indikatorer med henblik på at måle de overordnede fremskridt med gennemførelsen af affaldsforebyggelsesforanstaltningerne og vedtager senest den 31. marts 2019 en gennemførelsesretsakt med henblik på at fastlægge en fælles metode til rapportering om genbrug af produkter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 39, stk. 2.

8.   Senest den 31. marts 2019 vedtager Kommissionen på grundlag af resultatet af det arbejde, der udføres af »EU's platform om fødevaretab og madspild«, en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 38a med henblik på at supplere dette direktiv ved at fastsætte en fælles metode og kvalitetsmæssige minimumskrav for at muliggøre en ensartet måling af omfanget af madaffald.

9.   Senest den 31. december 2024 undersøger Kommissionen de data om genbrug, som medlemsstaterne har rapporteret i overensstemmelse med artikel 37, stk. 3, med henblik på at overveje muligheden for foranstaltninger til fremme af genbrug af produkter, herunder fastsættelse af kvantitative mål. Kommissionen undersøger også muligheden for at etablere andre foranstaltninger til forebyggelse af affald, herunder affaldsreduktionsmål. Med henblik herpå forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og for Rådet, i givet fald ledsaget af et lovgivningsmæssigt forslag.

(*5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1).«"

11)

Artikel 10 affattes således:

»Artikel 10

Nyttiggørelse

1.   Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at affald gennemgår forberedelse med henblik på genbrug, genanvendelse eller andre nyttiggørelsesoperationer i overensstemmelse med artikel 4 og 13.

2.   Hvis det er nødvendigt for at opfylde bestemmelserne i stk. 1 og for at lette eller forbedre forberedelse med henblik på genbrug, genanvendelse eller anden nyttiggørelse, indsamles affald særskilt og blandes ikke med andet affald eller andre materialer med andre egenskaber.

3.   Medlemsstaterne kan tillade undtagelser fra stk. 2, hvis mindst én af følgende betingelser er opfyldt:

Medlemsstaterne foretager jævnligt en vurdering af undtagelserne i henhold til dette stykke under hensyntagen til god praksis for særskilt indsamling af affald og andre udviklinger inden for affaldshåndtering.

4.   Medlemsstaterne træffer foranstaltninger til at sikre, at affald, som er indsamlet særskilt for at blive forberedt med henblik på genbrug eller genanvendt i henhold til artikel 11, stk. 1, og artikel 22, ikke forbrændes, dog med undtagelse af affald hidrørende fra efterfølgende behandlinger af det særskilt indsamlede affald, for hvilket forbrænding giver det bedste miljømæssige resultat i overensstemmelse med artikel 4.

5.   Hvis det er nødvendigt for at opfylde bestemmelserne i denne artikels stk. 1 og lette eller forbedre nyttiggørelsen, træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger til, før eller under nyttiggørelsen, at fjerne farlige stoffer, blandinger og komponenter fra farligt affald med henblik på behandling heraf i overensstemmelse med artikel 4 og 13.

6.   Medlemsstaterne forelægger senest den 31. december 2021 Kommissionen en rapport om gennemførelsen af nærværende artikel for så vidt angår kommunalt affald og bioaffald, herunder om det materialemæssige og geografiske dækningsområde med særskilt indsamling og eventuelle undtagelser i henhold til stk. 3.«

12)

Artikel 11 ændres således:

13)

Følgende artikler indsættes:

»Artikel 11a

Regler for beregning af, om målene er opfyldt

»1.   Med henblik på beregning af, om målene fastlagt i artikel 11, stk. 2, litra c), d) og e), og i artikel 11, stk. 3, er opfyldt, gælder følgende:

2.   Med henblik på stk. 1, litra c), skal vægten af det genanvendte kommunale affald måles, når affaldet bringes ind i genanvendelsesprocessen.

Som en undtagelse fra første afsnit kan vægten af det genanvendte kommunale affald måles som outputtet fra enhver sorteringsoperation, forudsat at:

3.   Medlemsstaterne indfører et effektivt system for kvalitetskontrol og sporing af kommunalt affald for at sikre, at betingelserne fastlagt i nærværende artikels stk. 1, litra c), og stk. 2 opfyldes. For at sikre pålideligheden og nøjagtigheden af de data, der er indsamlet om genanvendt affald, kan systemet bestå af elektroniske registre, der oprettes i henhold til artikel 35, stk. 4, tekniske specifikationer for kvalitetskravene til sorteret affald, eller gennemsnitlige tabsandele for sorteret affald for henholdsvis forskellige affaldstyper og forskellige affaldshåndteringspraksisser. Gennemsnitlige tabsandele må kun anvendes i de tilfælde, hvor pålidelige data ikke kan opnås på anden måde, og skal beregnes på grundlag af de beregningsregler, der fastsættes i den delegerede retsakt, som vedtages i henhold til nærværende artikels stk. 10.

4.   Med henblik på beregningen af om de mål, der er fastsat i artikel 11, stk. 2, litra c), d) og e), og i artikel 11, stk. 3, er opfyldt, kan mængden af bionedbrydeligt kommunalt affald, der undergår aerob eller anaerob behandling, regnes med som genanvendt, forudsat at denne behandling fører til dannelse af kompost, digestat eller andet output med en tilsvarende mængde genanvendt indhold i forhold til input, som skal anvendes som et genanvendt produkt, materiale eller stof. Hvis outputtet anvendes på jord, kan medlemsstaterne kun anse det som genanvendt, hvis denne anvendelse er til gavn for landbruget eller skaber miljømæssige forbedringer.

Med virkning fra den 1. januar 2027 kan kommunalt bioaffald, der undergår aerob eller anaerob behandling, kun regnes som genanvendt, hvis det i overensstemmelse med artikel 22 er blevet indsamlet særskilt eller adskilt ved kilden.

5.   Med henblik på beregning af, om målene i artikel 11, stk. 2, litra c), d), og e), og i artikel 11, stk. 3, er opfyldt, kan den mængde affaldsmaterialer, der er ophørt med at være affald som følge af en forberedende operation forud for oparbejdningen, regnes som genanvendt, forudsat at sådanne materialer er bestemt til efterfølgende oparbejdning til produkter, materialer eller stoffer, hvad enten de bruges til det oprindelige formål eller andre formål. Derimod kan materialer, som er ophørt med at være affald, og som skal anvendes som brændsel eller andre midler til energifremstilling, eller som skal forbrændes, anvendes til opfyldning eller deponeres, ikke medregnes i opfyldelsen af genanvendelsesmålene.

6.   Med henblik på beregningen af hvorvidt målene i artikel 11, stk. 2, litra c), d) og e), og i artikel 11, stk. 3, er opfyldt, kan medlemsstaterne medregne genanvendelsen af metaller, der er frasorteret efter forbrænding af kommunalt affald, forudsat at de genanvendte metaller opfylder bestemte kvalitetskriterier fastlagt i den gennemførelsesretsakt, der er vedtaget i medfør af nærværende artikels stk. 9.

7.   Affald, der overføres til en anden medlemsstat til forberedelse med henblik på genbrug, genanvendelse eller opfyldning i den pågældende medlemsstat, må kun regnes med i opfyldelsen af de mål, der er fastsat i artikel 11, stk. 2 og 3, i den medlemsstat, hvor affaldet blev indsamlet.

8.   Affald, der eksporteres fra Unionen til forberedelse med henblik på genbrug eller genanvendelse, regnes kun med i opfyldelsen af de mål, der er fastsat i dette direktivs artikel 11, stk. 2 og 3, i den medlemsstat, hvor affaldet blev indsamlet, hvis kravene i nærværende artikels stk. 3 er opfyldt, og hvis eksportøren i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1013/2006 kan forelægge bevis for, at overførslen af affald opfylder kravene i nævnte forordning, og at behandlingen af affaldet uden for Unionen har fundet sted under forhold, der i det store hele svarer til kravene i den relevante EU-miljøret.

9.   Med henblik på at sikre ens betingelser for anvendelsen af nærværende artikel vedtager Kommissionen senest den 31. marts 2019 gennemførelsesretsakter, der fastsætter regler for beregning, kontrol og rapportering af data, navnlig vedrørende:

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 39, stk. 2.

10.   Senest den 31. marts 2019 vedtager Kommissionen en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 38a med henblik på at supplere dette direktiv ved at fastsætte regler for beregning, kontrol og rapportering af vægten af materialer eller stoffer, der fjernes efter en sortering og ikke efterfølgende genanvendes, baseret på gennemsnitlige tabsandele for sorteret affald.

Artikel 11b

Rapport om tidlig varsling

1.   Kommissionen udarbejder i samarbejde med Det Europæiske Miljøagentur rapporter om fremskridt med hensyn til opfyldelsen af de mål, der er fastlagt i artikel 11, stk. 2, litra c), d) og e), og i artikel 11, stk. 3, senest tre år før hver frist, der er fastlagt deri.

2.   Rapporterne omhandlet i stk. 1 skal omfatte følgende:

14)

Artikel 12 affattes således:

»Artikel 12

Bortskaffelse

1.   Finder nyttiggørelse i overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, ikke sted, sikrer medlemsstaterne, at affaldet underkastes sikre bortskaffelsesoperationer, som opfylder bestemmelserne i artikel 13 om beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet.

2.   Kommissionen foretager senest den 31. december 2024 en vurdering af de bortskaffelsesoperationer, der er anført i bilag I, navnlig i lyset af artikel 13, og forelægger en rapport for Europa-Parlamentet og for Rådet, i givet fald ledsaget af et lovgivningsmæssigt forslag, med henblik på regulering af bortskaffelsesoperationer, herunder gennem eventuelle restriktioner, og på eventuel indførelse af et reduktionsmål for at sikre en miljømæssigt forsvarlig affaldshåndtering.«

15)

Artikel 14 affattes således:

»Artikel 14

Omkostninger

1.   I overensstemmelse med princippet om, at forureneren betaler, skal omkostningerne ved affaldshåndtering, herunder den nødvendige infrastruktur og driften heraf, afholdes af den oprindelige affaldsproducent eller de nuværende eller tidligere affaldsindehavere.

2.   Uden at det berører artikel 8 og 8a, kan medlemsstaterne beslutte, at omkostningerne ved affaldshåndtering helt eller delvist afholdes af producenten af det produkt, hvorfra affaldet stammer, og at distributørerne af dette produkt kan deltage i afholdelsen af disse omkostninger.«

16)

Artikel 18, stk. 3, affattes således:

»3.   I tilfælde af, at farligt affald i strid med nærværende artikel er blevet blandet, sikrer medlemsstaterne, uden at det berører artikel 36, at der foretages adskillelse i det omfang, det er teknisk muligt og nødvendigt for at opfylde kravene i artikel 13.

Såfremt adskillelse ikke er påkrævet i henhold til dette stykkes første afsnit, sikrer medlemsstaterne, at det blandede affald behandles på et anlæg, der har opnået tilladelse i henhold til artikel 23 til at behandle en sådan blanding.«

17)

Artikel 20 affattes således:

»Artikel 20

Farligt affald produceret af husholdninger

1.   Medlemsstaterne indfører senest den 1. januar 2025 særskilt indsamling af fraktioner af farligt affald produceret af husholdninger med henblik på at sikre, at de håndteres korrekt i overensstemmelse med artikel 4 og 13 og ikke forurener andre kommunale affaldsstrømme.

2.   Artikel 17, 18, 19 og 35 finder ikke anvendelse på blandet affald produceret af husholdninger.

3.   Artikel 19 og 35 finder ikke anvendelse på udskilte fraktioner af farligt affald produceret af husholdninger, før det er modtaget til indsamling, bortskaffelse eller nyttiggørelse af et anlæg eller en virksomhed, der har indhentet tilladelse eller er registreret i overensstemmelse med artikel 23 eller 26.

4.   Senest den 5. januar 2020 udarbejder Kommissionen retningslinjer for at bistå med og lette medlemsstaternes særskilte indsamling af fraktioner af farligt affald produceret af husholdninger.«

18)

Artikel 21 ændres således:

19)

Artikel 22 affattes således:

»Artikel 22

Bioaffald

1.   Medlemsstaterne sikrer, at bioaffald senest den 31. december 2023 og med forbehold af artikel 10, stk. 2 og 3, enten frasorteres og genanvendes ved kilden, eller indsamles særskilt og ikke blandes med andre former for affald.

Medlemsstaterne kan tillade, at affald med tilsvarende egenskaber hvad angår bionedbrydelighed og komposterbarhed, der opfylder de relevante europæiske standarder eller eventuelle tilsvarende nationale standarder for emballage, som kan genanvendes ved kompostering og bionedbrydning, indsamles sammen med bioaffald.

2.   Medlemsstaterne træffer foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 4 og 13 for at:

3.   Kommissionen anmoder senest den 31. december 2018 de europæiske standardiseringsorganisationer om at udvikle europæiske standarder for bioaffald, der gennemgår organiske genanvendelsesprocesser, for kompost og for digestat på grundlag af de bedste tilgængelige praksisser.«

20)

I artikel 27 foretages følgende ændringer:

21)

I artikel 28 foretages følgende ændringer:

22)

I artikel 29 foretages følgende ændringer:

23)

Artikel 30, stk. 2, affattes således:

»2.   Det Europæiske Miljøagentur offentliggør hvert andet år en rapport, der indeholder en gennemgang af de fremskridt, der er gjort for så vidt angår færdiggørelsen og gennemførelsen af affaldsforebyggelsesprogrammerne, herunder en vurdering af udviklingen, hvad angår forebyggelse af affaldsproduktion for hver medlemsstat og for Unionen som helhed, og hvad angår afkoblingen af affaldsproduktion fra økonomisk vækst og omstillingen til en cirkulær økonomi.«

24)

Artikel 33, stk. 2, affattes således:

»2.   Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter med henblik på at fastlægge formatet for underretning om vedtagelsen af og væsentlige ændringer i affaldshåndteringsplanerne og affaldsforebyggelsesprogrammerne. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 39, stk. 2.«

25)

Artikel 35 ændres således:

26)

Artikel 36, stk. 1, affattes således:

»1.   Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at forbyde ukontrolleret bortskaffelse, dumpning og ukontrolleret håndtering af affald, herunder henkastning af affald.«

27)

Artikel 37 affattes således:

»Artikel 37

Rapportering

1.   Medlemsstaterne rapporterer for hvert kalenderår dataene vedrørende gennemførelsen af artikel 11, stk. 2, litra a)-e), og artikel 11, stk. 3, til Kommissionen.

De rapporterer dataene elektronisk senest 18 måneder efter udgangen af det rapporteringsår, for hvilket dataene er indsamlet. Dataene rapporteres i det format, der er fastlagt af Kommissionen i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 7.

Den første rapporteringsperiode begynder i det første hele kalenderår efter vedtagelsen af den gennemførelsesretsakt, som fastsætter formatet for rapportering, i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 7.

2.   Med henblik på kontrol af, om bestemmelserne i artikel 11, stk. 2, litra b), er overholdt, rapporterer medlemsstaterne den mængde af affald, der er anvendt til opfyldning og andre materialenyttiggørelsesoperationer, adskilt fra den mængde af affald, der er forberedt med henblik på genbrug eller genanvendt. Medlemsstaterne rapporterer oparbejdning af affald til materialer til brug ved opfyldningsoperationer som opfyldning.

Med henblik på kontrol af, om bestemmelserne i artikel 11, stk. 2, litra c), d) og e), og i artikel 11, stk. 3, er overholdt, rapporterer medlemsstaterne den mængde af affald, der er forberedt med henblik på genbrug, adskilt fra den mængde af affald, der er genanvendt.

3.   Medlemsstaterne rapporterer hvert år data vedrørende gennemførelsen af artikel 9, stk. 4 og 5, til Kommissionen.

De rapporterer dataene elektronisk senest 18 måneder efter udgangen af den rapporteringsperiode, for hvilket dataene er indsamlet. Dataene rapporteres i det format, der er fastlagt af Kommissionen i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 7.

Den første rapporteringsperiode begynder i det første hele kalenderår efter vedtagelsen af den gennemførelsesretsakt, som fastsætter formatet for rapportering, i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 7.

4.   Medlemsstaterne rapporterer dataene for industriolie eller smøreolie af mineralsk eller syntetisk oprindelse, der er på markedet, og for særskilt indsamlet og behandlet olieaffald for hvert kalenderår til Kommissionen.

De rapporterer dataene elektronisk senest 18 måneder efter udgangen af det rapporteringsår, for hvilket dataene er indsamlet. Dataene rapporteres i det format, der er fastlagt af Kommissionen i overensstemmelse med stk. 7.

Den første rapporteringsperiode begynder i det første hele kalenderår efter vedtagelsen af den gennemførelsesretsakt, som fastsætter formatet for rapportering, i overensstemmelse med stk. 7.

5.   Dataene, som medlemsstaterne rapporterer i henhold til denne artikel, ledsages af en kvalitetskontrolrapport og en rapport om de foranstaltninger, der er truffet i henhold til artikel 11a, stk. 3 og 8, herunder detaljerede oplysninger om gennemsnitlige tabsandele, hvor det er relevant. Disse oplysninger rapporteres i det format for rapporteringen, der er fastlagt af Kommissionen i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 7.

6.   Kommissionen gennemgår de data, som rapporteres i overensstemmelse med nærværende artikel, og offentliggør en rapport om resultaterne af sin gennemgang. I rapporten vurderes tilrettelæggelsen af dataindsamlingen, datakilder og den metode, der anvendes i medlemsstaterne, samt dataenes fuldstændighed, pålidelighed, aktualitet og ensartethed. Vurderingen kan indeholde specifikke henstillinger til forbedringer. Rapporten udarbejdes efter medlemsstaternes første rapportering af dataene og derefter hvert fjerde år.

7.   Senest den 31. marts 2019 vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, som fastlægger formatet for rapporteringen af de data, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, 3, 4 og 5. Ved rapporteringen om gennemførelsen af artikel 11, stk. 2, litra a) og b), benytter medlemsstaterne de formater, der er fastlagt i Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 18. april 2012 om fastlæggelse af et spørgeskema til medlemsstaternes rapporter om gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF om affald. Med henblik på rapportering om madaffald, skal den metode, der udvikles i henhold til artikel 9, stk. 8, tages i betragtning ved udviklingen af formatet for rapportering. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 39, stk. 2, i nærværende direktiv.«

28)

Artikel 38 affattes således:

»Artikel 38

Udveksling af oplysninger og deling af bedste praksis samt fortolkning og tilpasning til den tekniske udvikling

1.   Kommissionen organiserer en regelmæssig udveksling af oplysninger og deling af bedste praksis mellem medlemsstaterne, herunder, hvor det er relevant, med regionale og lokale myndigheder, om den praktiske gennemførelse og håndhævelse af kravene i dette direktiv, herunder om:

Kommissionen offentliggør resultaterne af udvekslingen af oplysninger og delingen af bedste praksis.

2.   Kommissionen kan udarbejde retningslinjer for fortolkningen af kravene fastsat i dette direktiv, herunder vedrørende definitionen af affald, forebyggelse, genbrug, forberedelse med henblik på genbrug, nyttiggørelse, genanvendelse og bortskaffelse samt om anvendelsen af de beregningsregler, der er fastsat i artikel 11a.

Kommissionen udarbejder retningslinjer for definitionen af kommunalt affald og opfyldning.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 38a for at ændre dette direktiv ved at præcisere anvendelsen af den formel for forbrændingsanlæg, der er omhandlet i bilag II, punkt R1. Der kan tages hensyn til lokale klimaforhold såsom streng kulde og behov for opvarmning, for så vidt de påvirker de energimængder, der teknisk kan anvendes eller produceres i form af elektricitet, opvarmning, afkøling eller procesdamp. Lokale forhold i regionerne i den yderste periferi som anerkendt i artikel 349, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og i de territorier, der er omhandlet i artikel 25 i tiltrædelsesakten af 1985, kan også tages i betragtning.

3.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 38a med henblik på at ændre bilag IV og V i lyset af den videnskabelige og tekniske udvikling.«

29)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 38a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i nærværende artikel fastlagte betingelser.

2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 7, stk. 1, artikel 9, stk. 8, artikel 11a, stk. 10, artikel 27, stk. 1 og 4, og artikel 38, stk. 2 og 3, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 4. juli 2018. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3.   Den i artikel 7, stk. 1, artikel 9, stk. 8, artikel 11a, stk. 10, artikel 27, stk. 1 og 4, og artikel 38, stk. 2 og 3, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.   Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (*9).

5.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 7, stk. 1, artikel 9, stk. 8, artikel 11a, stk. 10, artikel 27, stk. 1 og 4, og artikel 38, stk. 2 og 3, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en periode på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og til Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

(*9)  EUT L 123, af 12.5.2016, s. 1.«"

30)

Artikel 39 affattes således:

»Artikel 39

Udvalgsprocedure

1.   Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (*10).

2.   Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

Afgiver udvalget ikke nogen udtalelse, vedtager Kommissionen ikke udkastet til gennemførelsesretsakt, og artikel 5, stk. 4, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 182/2011 finder anvendelse.

(*10)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).«"

31)

I bilag II affattes operationerne R3, R4 og R5 således:

(*11)  Dette inkluderer forberedelse med henblik på genbrug, forgasning og pyrolyse under anvendelse af komponenterne som kemikalier samt nyttiggørelse af organiske materialer i form af opfyldning."

(*12)  Dette inkluderer forberedelse med henblik på genbrug."

(*13)  Dette inkluderer forberedelse med henblik på genbrug, genanvendelse af uorganiske byggematerialer, nyttiggørelse af uorganiske materialer i form af opfyldning, samt jordrensning, som medfører nyttiggørelse af jorden.«"

32)

Bilag IVa og IVb tilføjes med den tekst, der er indeholdt i bilaget til dette direktiv.