02009R0607 — DA — 01.07.2013 — 007.003

Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument

Ændret ved:

Berigtiget ved:

▼B

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 607/2009

af 14. juli 2009

om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 479/2008 for så vidt angår beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser, traditionelle benævnelser og mærkning og præsentation af visse vinavlsprodukter

KAPITEL 1

INDLEDENDE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand

Ved denne forordning fastsættes der gennemførelsesbestemmelser til afsnit III i forordning (EF) nr. 479/2008, især for så vidt angår:

KAPITEL II

BESKYTTEDE OPRINDELSESBETEGNELSER OG BESKYTTEDE GEOGRAFISKE BETEGNELSER

AFDELING 1

Ansøgning om beskyttelse

Artikel 2

Ansøger

1.  En individuel ansøger kan være ansøger, jf. artikel 37, stk. 1, i forordning (EF) nr. 479/2008, hvis det:

2.  En medlemsstat eller et tredjeland eller deres respektive myndigheder kan ikke være ansøger, jf. artikel 37 i forordning (EF) nr. 479/2008.

▼M3

Artikel 3

Ansøgning om beskyttelse

En ansøgning om beskyttelse af en oprindelsesbetegnelse eller en geografisk betegnelse består af de dokumenter, der kræves i henhold til artikel 118c og 118d i forordning (EF) nr. 1234/2007, og produktspecifikationen og enhedsdokumentet.

Ansøgningen og enhedsdokumentet sendes til Kommissionen i henhold til artikel 70a, stk. 1, i nærværende forordning.

▼B

Artikel 4

Betegnelse

1.  Den betegnelse, der skal beskyttes, registreres kun på de(t) sprog, der anvendes til at beskrive det pågældende produkt i det afgrænsede geografiske område.

2.  Betegnelsen registreres med den oprindelige stavemåde.

Artikel 5

Afgrænsning af det geografiske område

Området afgrænses detaljeret, præcist og utvetydigt.

Artikel 6

Produktion i det afgrænsede geografiske område

1.  Ved anvendelsen af artikel 34, stk. 1, litra a), nr. iii), og litra b), nr. iii), i forordning (EF) nr. 479/2008 og nærværende artikel forstås ved »produktion« alle processer lige fra druehøsten til afslutningen af vinfremstillingsprocessen undtagen eventuelle processer efter produktionen.

2.  For produkter med en beskyttet geografisk betegnelse skal den andel af druerne på op til 15 %, der kan have oprindelse uden for det afgrænsede geografiske område, jf. artikel 34, stk. 1, litra b), nr. ii), i forordning (EF) nr. 479/2008, hidrøre fra den medlemsstat eller det tredjeland, hvori det afgrænsede område ligger.

3.  Uanset artikel 34, stk. 1, litra a), nr. ii), i forordning (EF) nr. 479/2008 gælder del B, punkt 3, i bilag III til Kommissionens forordning (EF) nr.606/2009 ( 1 ) vedrørende ønologiske fremgangsmåder og restriktioner.

4.  Uanset artikel 34, stk. 1, litra a), nr. iii), og stk. 1, litra b), nr. iii), i forordning (EF) nr. 479/2008 og på betingelse af, at det er fastsat i produktspecifikationen, kan et produkt med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse forarbejdes til vin enten:

Uanset artikel 34, stk. 1, litra b), nr. iii), i forordning (EF) nr. 479/2008 og på betingelse af, at det er fastsat i produktspecifikationen, kan vin med en beskyttet geografisk betegnelse fortsat forarbejdes til vin i et område, der ikke ligger i umiddelbar nærhed af det pågældende afgrænsede område, indtil den 31. december 2012.

Uanset artikel 34, stk. 1, litra a), nr. iii), i forordning (EF) nr. 479/2008 og på betingelse af, at det er fastsat i produktspecifikationen, kan et produkt forarbejdes til mousserende vin eller perlevin med beskyttet oprindelsesbetegnelse i et område, der ikke ligger i umiddelbar nærhed af det pågældende afgrænsede område, hvis denne fremgangsmåde blev brugt før den 1. marts 1986.

Artikel 7

Sammenhæng

1.  Oplysningerne til bekræftelse af den geografiske sammenhæng, jf. artikel 35, stk. 2, litra g), i forordning (EF) nr. 479/2008, skal forklare, i hvilket omfang det afgrænsede geografiske områdes kendetegn har indflydelse på det færdige produkt.

Omfatter ansøgningerne flere kategorier af vinavlsprodukter, skal oplysningerne til bekræftelse af sammenhængen dokumenteres for hvert vinavlsprodukt.

2.  Når det drejer sig om en oprindelsesbetegnelse, skal produktspecifikationen indeholde:

3.  Når det drejer sig om en geografisk betegnelse, skal produktspecifikationen indeholde:

4.  Af produktspecifikationen for en geografisk betegnelse skal det fremgå, om den bygger på en specifik kvalitet eller et specifikt omdømme eller andre kendetegn, der kan tilskrives den geografiske oprindelse.

Artikel 8

Emballering i det afgrænsede geografiske område

Fremgår det af en produktspecifikation, at produktet skal emballeres i det afgrænsede geografiske område eller i et område i umiddelbar nærhed af det pågældende afgrænsede område i henhold til et krav som nævnt i artikel 35, stk. 2, litra h), i forordning (EF) nr. 479/2008, skal dette krav begrundes for det pågældende produkt.

AFDELING 2

Kommissionens behandlingsprocedure

▼M3

Artikel 9

Indgivelse af ansøgning

1.  En ansøgning betragtes som indgivet til Kommissionen på den dato, Kommissionen har modtaget ansøgningen.

2.  Kommissionen anerkender modtagelsen af ansøgningen over for medlemsstatens eller tredjelandets myndigheder eller ansøgeren, der er etableret i det pågældende tredjeland, og påfører ansøgningen et journalnummer.

Kvitteringen for modtagelsen skal mindst indeholde følgende oplysninger:

▼B

Artikel 10

Indgivelse af en grænseoverskridende ansøgning

1.  Der kan indgives en fælles ansøgning om beskyttelse af en grænseoverskridende betegnelse for et grænseoverskridende geografisk område af flere producentsammenslutninger, der repræsenterer dette område.

2.  Er der udelukkende involveret medlemsstater, anvendes den forudgående nationale procedure, der er omhandlet i artikel 38 i forordning (EF) nr. 479/2008, i alle de pågældende medlemsstater.

Ved anvendelsen af artikel 38, stk. 5, i forordning (EF) nr. 479/2008 sender en medlemsstat på de øvrige medlemsstaters vegne Kommissionen en grænseoverskridende ansøgning, der fra hver af de øvrige medlemsstater indeholder en bemyndigelse af den medlemsstat, der har indsendt ansøgningen, til at handle på deres vegne.

3.  Vedrører en grænseoverskridende ansøgning kun tredjelande, sendes den enten til Kommissionen af en af ansøgersammenslutningerne på vegne af de øvrige eller af et af tredjelandene på vegne af de øvrige tredjelande, og den skal indeholde følgende:

4.  Vedrører en grænseoverskridende ansøgning mindst en medlemsstat og mindst et tredjeland, anvendes den forudgående nationale procedure, jf. artikel 38 i forordning (EF) nr. 479/2008, i alle de berørte medlemsstater. Ansøgningen sendes til Kommissionen af en af medlemsstaterne eller et af tredjelandene eller af en af ansøgersammenslutningerne i et af tredjelandene, og den skal indeholde følgende:

5.  Meddelelser fra Kommissionen eller afgørelser, den træffer, sendes til den medlemsstat, det tredjeland eller den producentsammenslutning etableret i et tredjeland, som har sendt Kommissionen en grænseoverskridende ansøgning, jf. denne artikels stk. 2, 3 og 4.

▼M3

Artikel 11

Ansøgningens antagelighed

1.  En ansøgning kan antages, hvis enhedsdokumentet er behørigt udfyldt, og støttedokumenterne er vedlagt. Enhedsdokumentet betragtes som behørigt udfyldt, hvis alle de rubrikker, som det er obligatorisk at udfylde ifølge de informationssystemer, der er omhandlet i artikel 70a, er udfyldt.

I så fald anses ansøgningen for at kunne antages på den dato, Kommissionen har modtaget den. Ansøgeren underrettes herom.

Datoen offentliggøres.

2.  Er ansøgningen ikke udfyldt eller kun delvis udfyldt, eller er de støttedokumenter, der er nævnt i stk. 1, ikke fremlagt samtidig med ansøgningen, eller mangler nogle af dem, kan ansøgningen ikke antages.

3.  Kan ansøgningen ikke antages, underrettes medlemsstatens eller tredjelandets myndigheder eller ansøgeren, der er etableret i det pågældende tredjeland, om grundene til, at ansøgningen ikke kan antages, og at det er op til dem at indgive en ny behørigt udfyldt ansøgning.

▼B

Artikel 12

Undersøgelse af gyldighed

▼M3

1.  Opfylder en ansøgning, der kan antages, ikke kravene i artikel 118b og 118c i forordning (EF) nr. 1234/2007, underretter Kommissionen medlemsstatens eller tredjelandets myndigheder eller ansøgeren, der er etableret i det pågældende tredjeland, om grundene til afvisningen og giver dem en frist på mindst to måneder til at trække ansøgningen tilbage eller ændre den eller fremsætte deres bemærkninger.

▼B

2.  Afhjælper medlemsstatens eller tredjelandets myndigheder eller ansøgeren etableret i det pågældende tredjeland ikke hindringerne for registreringen inden for den fastsatte frist, afviser Kommissionen ansøgningen i henhold til artikel 39, stk. 3, i forordning (EF) nr. 479/2008.

3.  Kommissionen træffer en eventuel afgørelse om at afvise en oprindelsesbetegnelse eller en geografisk betegnelse på grundlag af de dokumenter og oplysninger, den har til rådighed. Medlemsstatens eller tredjelandets myndigheder eller ansøgeren etableret i det pågældende tredjeland underrettes om afgørelsen om afvisning.

AFDELING 3

Indsigelsesprocedurer

Artikel 13

National indsigelsesprocedure i forbindelse med grænseoverskridende ansøgninger

Vedrører en grænseoverskridende ansøgning kun medlemsstater eller mindst en medlemsstat og mindst et tredjeland, anvendes indsigelsesproceduren i alle de berørte medlemsstater, jf. artikel 38, stk. 3, i forordning (EF) nr. 479/2008.

▼M3

Artikel 14

Indsigelser i henhold til EU-proceduren

1.  Indsigelser som nævnt i artikel 118h i forordning (EF) nr. 1234/2007 sendes i henhold til artikel 70a, stk. 1, i nærværende forordning. En indsigelse betragtes som indgivet til Kommissionen på den dato, Kommissionen har modtaget indsigelsen. Denne dato meddeles de myndigheder og personer, som berøres af nærværende forordning.

2.  Kommissionen anerkender modtagelsen af indsigelsen og påfører den et journalnummer.

Kvitteringen for modtagelsen skal mindst indeholde følgende oplysninger:

▼B

Artikel 15

Antagelighed som led i EF-proceduren

1.  For at bestemme, om en indsigelse kan antages i henhold til artikel 40 i forordning (EF) nr. 479/2008, kontrollerer Kommissionen, om de(n) påberåbte ældre rettighed(er) og grunden(e) til indsigelsen er anført deri og blev modtaget af Kommissionen inden fristens udløb.

2.  Er indsigelsen baseret på et ældre varemærkes anseelse og omdømme, jf. artikel 43, stk. 2, i forordning (EF) nr. 479/2008, skal indsigelsen vedlægges bevis for, at der er blevet ansøgt om det ældre varemærke, at det er blevet registreret eller anvendt, fx registreringsbevis eller bevis for anvendelsen og bevis for varemærkets anseelse og omdømme.

3.  Alle behørigt begrundede indsigelser skal indeholde oplysninger om de faktiske forhold, beviser og argumenter til støtte for indsigelsen samt al relevant dokumentation.

De oplysninger og beviser, der skal fremlægges som belæg for anvendelsen af et ældre varemærke, skal omfatte information om, hvor, hvor længe og i hvilket omfang det ældre varemærke er anvendt, og af hvilken art det er, og information om dets anseelse og omdømme.

4.  Er oplysningerne om de(n) påberåbte ældre rettighed(er), grunden(e), de faktiske forhold, beviserne eller argumenterne eller dokumentationen, jf. stk. 1-3, ikke fremlagt samtidig med indsigelsen, eller mangler nogle af dem, underretter Kommissionen den indsigende part herom og opfordrer vedkommende til at afhjælpe manglerne inden for to måneder. Afhjælpes manglerne ikke inden for fristen, afviser Kommissionen at antage indsigelsen. Den indsigende part, medlemsstatens eller tredjelandets myndigheder eller ansøgeren etableret i det pågældende tredjeland underrettes om afgørelsen om, at indsigelsen ikke kan antages.

5.  Anses en indsigelse for ikke at kunne antages, underrettes medlemsstatens eller tredjelandets myndigheder eller ansøgeren etableret i det pågældende tredjeland herom.

Artikel 16

Undersøgelse af en indsigelse som led i EF-proceduren

1.  Har Kommissionen ikke afvist indsigelsen i henhold til artikel 15, stk. 4, giver den medlemsstatens eller tredjelandets myndigheder eller ansøgeren etableret i det pågældende tredjeland meddelelse om indsigelsen og opfordrer dem til at fremsætte deres bemærkninger senest to måneder efter meddelelsen. Bemærkninger, der modtages inden for denne frist på to måneder, sendes til den indsigende part.

Som led i undersøgelsen af en indsigelse opfordrer Kommissionen parterne til eventuelt at fremsætte bemærkninger til de meddelelser, der er modtaget fra de øvrige parter, senest to måneder efter opfordringen.

2.  Fremsætter medlemsstatens eller tredjelandets myndigheder eller ansøgeren etableret i det pågældende tredjeland eller den indsigende part ingen bemærkninger, eller overholdes fristerne ikke, træffer Kommissionen afgørelse om indsigelsen.

3.  Kommissionen træffer en eventuel afgørelse om at afvise eller registrere en oprindelsesbetegnelse eller en geografisk betegnelse på grundlag af det bevismateriale, den har til rådighed. Den indsigende part og medlemsstatens eller tredjelandets myndigheder og ansøgeren etableret i det pågældende tredjeland underrettes om afgørelsen om afvisning.

4.  Efter en forudgående undersøgelse af en eller flere indsigelser fra flere indsigende parter er det muligt, at registreringsansøgningen ikke kan godkendes; i sådanne tilfælde kan Kommissionen suspendere de øvrige indsigelsesprocedurer. Kommissionen underretter de øvrige indsigende parter om alle afgørelser, der er truffet som led i proceduren, og som vedrører dem.

Afvises en ansøgning, betragtes suspenderede indsigelsesprocedurer som afsluttet, og de indsigende parter underrettes herom.

AFDELING 4

Beskyttelse

Artikel 17

Afgørelse om beskyttelse

1.  Medmindre ansøgningerne om beskyttelse af oprindelsesbetegnelser eller geografiske betegnelser afvises i henhold til artikel 11, 12, 16 eller 28, træffer Kommissionen afgørelse om at beskytte oprindelsesbetegnelserne eller de geografiske betegnelser.

2.  Afgørelser om beskyttelse, der er truffet i henhold til artikel 41 i forordning (EF) nr. 479/2008, offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

▼M3

Artikel 18

Register

1.  Kommissionen opretter og ajourfører i henhold til artikel 118n i forordning (EF) nr. 1234/2007 et »register over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser«, i det følgende benævnt »registret«. Det oprettes i den elektroniske database »E-Bacchus« på grundlag af afgørelser om beskyttelse af de pågældende betegnelser.

2.  En oprindelsesbetegnelse eller en geografisk betegnelse, der er godkendt, optages i registret.

Når det drejer sig om betegnelser, der er registreret i henhold til artikel 118s, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1234/2007, indfører Kommissionen de oplysninger, der er fastsat i nærværende artikels stk. 3, i registret.

3.  Kommissionen indfører følgende oplysninger i registret:

4.  Registeret skal være offentligt tilgængeligt.

▼B

Artikel 19

Beskyttelse

1.  Beskyttelsen af en oprindelsesbetegnelse eller en geografisk betegnelse gælder fra det tidspunkt, den indføres i registret.

2.  Ved ulovlig anvendelse af en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse træffer medlemsstaternes myndigheder på eget initiativ, jf. artikel 45, stk. 4, i forordning (EF) nr. 479/2008, eller efter anmodning fra en part de nødvendige foranstaltninger til at bringe den ulovlige anvendelse til ophør og forhindre, at de pågældende produkter afsættes eller eksporteres.

3.  Beskyttelsen af en oprindelsesbetegnelse eller en geografisk betegnelse gælder for hele betegnelsen, herunder dens bestanddele, såfremt de har det fornødne særpræg. Bestanddele uden fornødent særpræg eller generiske bestanddele, der indgår i en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse, beskyttes ikke.

AFDELING 5

Ændringer og annullering

Artikel 20

Ændring af produktspecifikationen eller enhedsdokumentet

▼M3

1.  En ansøgning om godkendelse af en ændring af en beskyttet oprindelsesbetegnelses eller en beskyttet geografisk betegnelses produktspecifikation fra en ansøger, jf. artikel 118e i forordning (EF) nr. 1234/2007, sendes i henhold til artikel 70a, stk. 1, i nærværende forordning.

2.  En ansøgning om godkendelse af en ændring af produktspecifikationen i henhold til artikel 118q, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1234/2007, kan antages, hvis de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 118c, stk. 2, i nævnte forordning, og den behørigt udfyldte ansøgning er sendt til Kommissionen.

3.  Ved anvendelsen af artikel 118q, stk. 2, første punktum, i forordning (EF) nr. 1234/2007 finder artikel 9 til 18 i nærværende forordning tilsvarende anvendelse.

▼B

4.  En ændring er af mindre omfang, hvis:

5.  Indgives ansøgningen om godkendelse af ændringer af produktspecifikationen af en anden ansøger end den oprindelige ansøger, giver Kommissionen den oprindelige ansøger meddelelse om ansøgningen.

6.  Beslutter Kommissionen at godkende en ændring af produktspecifikationen, der har indflydelse på eller omfatter en ændring af oplysningerne i registret, sletter den de oprindelige oplysninger af registret og indfører de nye med virkning fra den dato, hvor den pågældende afgørelse får virkning.

▼M3

Artikel 21

Anmodning om annullering

1.  En annulleringsanmodning, der indgives i henhold til artikel 118r i forordning (EF) nr. 1234/2007, sendes i henhold til artikel 70a, stk. 1, i nærværende forordning. En annulleringsanmodning betragtes som indgivet til Kommissionen på den dato, Kommissionen har modtaget anmodningen. Datoen offentliggøres.

2.  Kommissionen anerkender modtagelsen af anmodningen og påfører den et journalnummer.

Kvitteringen for modtagelsen skal mindst indeholde følgende oplysninger:

3.  Stk. 1 og 2 gælder ikke, hvis Kommissionen tager initiativ til annulleringen.

▼B

Artikel 22

Antagelighed

1.  Når det skal bestemmes, om en annulleringsanmodning kan antages, jf. artikel 50 i forordning (EF) nr. 479/2008, kontrollerer Kommissionen, om der i anmodningen:

2.  Alle annulleringsanmodninger skal indeholde oplysninger om de faktiske forhold, beviser og argumenter til støtte for annulleringen samt al relevant dokumentation.

3.  Er oplysningerne om grundene, de faktiske forhold, beviserne og argumenterne eller dokumentationen, jf. stk. 1 og 2, ikke fremlagt samtidig med annulleringsanmodningen, eller mangler nogle af dem, underretter Kommissionen ophavsmanden til annulleringsanmodningen herom og opfordrer vedkommende til at afhjælpe manglerne inden for to måneder. Afhjælpes manglerne ikke inden for fristen, afviser Kommissionen at antage anmodningen. Ophavsmanden til annulleringsanmodningen og medlemsstatens eller tredjelandets myndigheder eller ophavsmanden til annulleringsanmodningen etableret i det pågældende tredjeland underrettes om afgørelsen om, at anmodningen ikke kan antages.

4.  Anses en annulleringsanmodning for at kunne antages, eller har Kommissionen på eget initiativ indledt en annulleringsprocedure, underrettes medlemsstatens eller tredjelandets myndigheder eller ansøgerne etableret i det pågældende tredjeland, hvis oprindelsesbetegnelse eller geografiske betegnelse berøres af annulleringen, herom.

▼M3

5.  De meddelelser til Kommissionen, der er omhandlet i stk. 3, sendes i henhold til artikel 70a, stk. 1.

▼B

Artikel 23

Undersøgelse af en annullering

1.  Har Kommissionen ikke afvist annulleringsanmodningen i henhold til artikel 22, stk. 3, giver den medlemsstatens eller tredjelandets myndigheder eller de pågældende producenter etableret i det pågældende tredjeland meddelelse om annulleringen og opfordrer dem til at fremsætte deres bemærkninger senest to måneder efter meddelelsen. Bemærkninger, der modtages inden for denne frist på to måneder, sendes eventuelt til ophavsmanden til annulleringsanmodningen.

Som led i undersøgelsen af en annullering opfordrer Kommissionen parterne til eventuelt at fremsætte bemærkninger til de meddelelser, der er modtaget fra de øvrige parter, senest to måneder efter opfordringen.

▼M3

De meddelelser til Kommissionen, der er omhandlet i første og andet afsnit, sendes i henhold til artikel 70a, stk. 1.

▼B

2.  Fremsætter medlemsstatens eller tredjelandets myndigheder eller ansøgeren etableret i det pågældende tredjeland eller ophavsmanden til annulleringsanmodningen ingen bemærkninger, eller overholdes fristerne ikke, træffer Kommissionen afgørelse om annulleringen.

3.  Kommissionen træffer en eventuel afgørelse om at annullere den pågældende oprindelsesbetegnelse eller geografiske betegnelse på grundlag af det bevismateriale, den har til rådighed. Den undersøger, om produktspecifikationen for et vinavlsprodukt med en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse ikke længere kan overholdes, eller om overholdelsen ikke længere kan garanteres, især hvis betingelserne i artikel 35 i forordning (EF) nr. 479/2008 ikke længere er opfyldt eller ikke længere vil kunne opfyldes i den nærmeste fremtid.

Ophavsmanden til annulleringsanmodningen og medlemsstatens eller tredjelandets myndigheder og ansøgeren etableret i det pågældende tredjeland underrettes om afgørelsen om annullering.

4.  Efter en forudgående undersøgelse af en eller flere annulleringsanmodninger fra flere parter er det muligt, at det ikke kan accepteres fortsat at beskytte en oprindelsesbetegnelse eller en geografisk betegnelse, i hvilket tilfælde Kommissionen kan suspendere de øvrige annulleringsprocedurer. Kommissionen underretter i så fald de øvrige ophavsmænd til annulleringsanmodningerne om alle afgørelser, der er truffet som led i proceduren, og som vedrører dem.

Annulleres en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse, betragtes suspenderede annulleringsprocedurer som afsluttet, og ophavsmændene til annulleringsanmodningerne underrettes herom.

5.  Når en annullering får virkning, sletter Kommissionen betegnelsen af registret.

AFDELING 6

Kontrol

▼M1

Artikel 24

Erhvervsdrivendes tilkendegivelse

Erhvervsdrivende, der ønsker at deltage i hele eller en del af produktionen eller emballeringen af et produkt med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse, skal tilkendegive dette over for myndighederne, jf. artikel 118o i forordning (EF) nr. 1234/2007.

▼B

Artikel 25

Årlig kontrol

1.  Den årlige kontrol, som kontrolmyndighederne fører i henhold til artikel 48, stk. 1, i forordning (EF) nr. 479/2008, består af følgende:

▼M1

Den årlige kontrol finder sted i den medlemsstat, hvor produktionen er foregået i henhold til produktspecifikationen, og føres

▼B

Ved stikprøvekontrol udvælger medlemsstaterne det minimumsantal erhvervsdrivende, der skal kontrolleres.

Ved prøveudtagning sørger medlemsstaterne for, at kontrollerne i kraft af antallet, arten og hyppigheden er repræsentative for hele det afgrænsede geografiske område og står i forhold til mængden af vinavlsprodukter, der er afsat eller opbevares med henblik på at blive afsat.

▼M1 —————

▼B

2.  Undersøgelserne i stk. 1, første afsnit, litra a) og b), udføres på anonyme prøver og skal vise, at produktet er i overensstemmelse med kendetegnene og kvaliteten i produktspecifikationen for den pågældende oprindelsesbetegnelse eller geografiske betegnelse, og skal udføres på alle produktionsstadier, herunder emballeringsstadiet, eller senere. Hver prøve skal være repræsentativ for den pågældende vin, som den erhvervsdrivende har på lager.

3.  For at undersøge, om produktspecifikationen, jf. stk. 1, første afsnit, litra c), er overholdt, kontrollerer kontrolmyndighederne:

4.  Den årlige kontrol skal sikre, at den beskyttede oprindelsesbetegnelse eller beskyttede geografiske betegnelse kun anvendes til et produkt, hvis:

▼M1

▼B

5.  Produkter, der ikke opfylder betingelserne i denne artikel, må gerne bringes i omsætning, men i så fald uden den pågældende oprindelsesbetegnelse eller geografiske betegnelse og kun hvis de øvrige retlige betingelser er opfyldt.

6.  Drejer det sig om en grænseoverskridende beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse, kan kontrollen føres af en hvilken som helst af kontrolmyndighederne i de medlemsstater, der har interesse i oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse.

7.  Føres den årlige kontrol på det stadium, hvor produktet emballeres i en medlemsstat, som ikke er den medlemsstat, hvor produktionen har fundet sted, finder artikel 84 i Kommissionens forordning (EF) nr. 555/2008 ( 2 ) anvendelse.

8.  Stk. 1-7 gælder for vin med oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse, hvis den pågældende betegnelse opfylder kravene i artikel 38, stk. 5, i forordning (EF) nr. 479/2008.

Artikel 26

Analytisk og organoleptisk undersøgelse

Den analytiske og organoleptiske undersøgelse, der er nævnt i artikel 25, stk. 1, første afsnit, litra a) og b), består af:

Artikel 27

Kontrol af produkter med oprindelse i tredjelande

Er tredjelandets vine beskyttet af en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse, sender det pågældende tredjeland på begæring Kommissionen oplysninger om de myndigheder, der er nævnt i artikel 48, stk. 2, i forordning (EF) nr. 479/2008, og om de aspekter, kontrollen omfatter, og bevis for, at den pågældende vin opfylder de betingelser, der gælder for oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse.

AFDELING 7

Omdannelse til geografisk betegnelse

Artikel 28

Anmodning

1.  En medlemsstat eller et tredjelands myndigheder eller en ansøger etableret i det pågældende tredjeland kan anmode om, at en beskyttet oprindelsesbetegnelse omdannes til en beskyttet geografisk betegnelse, hvis det ikke længere er muligt at overholde produktspecifikationen for en beskyttet oprindelsesbetegnelse, eller det ikke længere kan garanteres, at den vil blive overholdt.

▼M3

Anmodningen sendes i henhold til artikel 70a, stk. 1. Omdannelsesanmodningen betragtes som indgivet til Kommissionen på den dato, Kommissionen har modtaget anmodningen.

▼B

2.  Opfylder en anmodning om omdannelse til en geografisk betegnelse ikke kravene i artikel 34 og 35 i forordning (EF) nr. 479/2008, underretter Kommissionen medlemsstatens eller tredjelandets myndigheder eller ansøgeren etableret i det pågældende tredjeland om grundene til afvisningen og opfordrer dem til at trække anmodningen tilbage eller ændre den eller fremsætte deres bemærkninger inden for to måneder.

3.  Har medlemsstatens eller tredjelandets myndigheder eller ansøgeren etableret i det pågældende tredjeland ikke afhjulpet hindringerne for omdannelsen til en geografisk betegnelse inden for den fastsatte frist, afviser Kommissionen anmodningen.

4.  Kommissionen træffer en eventuel afgørelse om at afvise omdannelsesanmodningen på grundlag af det bevismateriale, den har til rådighed. Medlemsstatens eller tredjelandets myndigheder eller ansøgeren etableret i det pågældende tredjeland underrettes om afgørelsen om afvisning.

5.  Artikel 40 og artikel 49, stk. 1, i forordning (EF) nr. 479/2008 anvendes ikke.

KAPITEL III

TRADITIONELLE BENÆVNELSER

AFDELING 1

Ansøgning

Artikel 29

Ansøgere

1.  Medlemsstaternes og tredjelandes myndigheder og repræsentative erhvervsorganisationer etableret i tredjelande kan ansøge Kommissionen om beskyttelse af traditionelle benævnelser, jf. artikel 54, stk. 1, i forordning (EF) nr. 479/2008.

2.  Ved »repræsentativ erhvervsorganisation« forstås enhver producentorganisation eller sammenslutning af producentorganisationer, der har indført samme regler inden for et eller flere bestemte vindyrkningsområder med oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse, og som har mindst to tredjedele af producenterne i det eller de områder med oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse, den dækker, som medlemmer og tegner sig for mindst to tredjedele af områdets/områdernes produktion. En repræsentativ erhvervsorganisation må kun ansøge om beskyttelse for vine, den selv producerer.

▼M3

Artikel 30

Ansøgning om beskyttelse

1.  Ansøgningen om beskyttelse af en traditionel benævnelse sendes af medlemsstaternes eller tredjelandenes myndigheder eller af repræsentative erhvervsorganisationer i henhold til artikel 70a, stk. 1. Den vedlægges medlemsstatens lovgivning eller de regler, der gælder for vinproducenter i tredjelandene, og som vedrører anvendelsen af den pågældende benævnelse, og en henvisning til denne lovgivning eller disse regler.

2.  Indgiver en repræsentativ erhvervsorganisation, der er etableret i et tredjeland, en ansøgning, sender den i henhold til artikel 70a, stk. 1, Kommissionen oplysninger om erhvervsorganisationen og en medlemsliste. Kommissionen offentliggør disse oplysninger.

▼B

Artikel 31

Sprog

1.  Den benævnelse, der skal beskyttes, skal enten være:

En benævnelse, der anvendes på et bestemt sprog, skal henvise til specifikke produkter, jf. artikel 33, stk. 1, i forordning (EF) nr. 479/2008.

2.  Benævnelsen registreres med den oprindelige stavemåde.

▼M2

Artikel 32

Regler for traditionelle benævnelser i tredjelande

1.  Den definition af traditionelle benævnelser, der er fastsat i artikel 118u, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1234/2007, finder tilsvarende anvendelse på benævnelser, der traditionelt anvendes i tredjelande for vinavlsprodukter med geografiske betegnelser eller oprindelsesbetegnelser, der er omfattet af sådanne tredjelandes lovgivning.

2.  For vine med oprindelse i tredjelande, hvis etiketter er forsynet med andre traditionelle angivelser end de traditionelle benævnelser, der er anført i den elektroniske database »E-Bacchus«, kan der anvendes sådanne traditionelle angivelser på vinetiketter i overensstemmelse med de gældende regler i de pågældende tredjelande, inklusive angivelser, der er fastsat af repræsentative erhvervsorganisationer.

▼B

AFDELING 2

Behandlingsprocedure

▼M3

Artikel 33

Indgivelse af ansøgning

1.  En ansøgning betragtes som indgivet til Kommissionen på den dato, Kommissionen har modtaget ansøgningen.

2.  Kommissionen anerkender modtagelsen af ansøgningen over for medlemsstatens eller tredjelandets myndigheder eller ansøgeren, der er etableret i det pågældende tredjeland, og påfører ansøgningen et journalnummer.

Kvitteringen for modtagelsen skal mindst indeholde følgende oplysninger:

Artikel 34

Antagelighed

1.  En ansøgning kan antages, hvis ansøgningen er behørigt udfyldt og vedlagt den dokumentation, der kræves i henhold til artikel 30. Ansøgningen betragtes som behørigt udfyldt, hvis alle de rubrikker, som det er obligatorisk at udfylde ifølge de informationssystemer, der er omhandlet i artikel 70a, er udfyldt.

I så fald anses ansøgningen for at kunne antages på den dato, Kommissionen har modtaget den. Ansøgeren underrettes herom.

Datoen offentliggøres.

2.  Er ansøgningen ikke udfyldt eller kun delvis udfyldt, eller er de dokumenter, der er nævnt i stk. 1, ikke fremlagt samtidig med ansøgningen, eller mangler nogle af dem, kan ansøgningen ikke antages.

3.  Kan ansøgningen ikke antages, underrettes medlemsstatens eller tredjelandets myndigheder eller ansøgeren, der er etableret i det pågældende tredjeland, om grundene til, at ansøgningen ikke kan antages, og at det er op til dem at indgive en ny behørigt udfyldt ansøgning.

▼B

Artikel 35

Betingelser for gyldighed

1.  En traditionel benævnelse anerkendes, hvis:

2.  Ved anvendelsen af stk. 1, litra b), forstås ved traditionel anvendelse:

3.  Ved anvendelsen af stk. 1, litra c), nr. i), forstås ved generisk benævnelse navnet på en traditionel benævnelse, der, selv om den vedrører en bestemt produktionsmetode eller ældningsmetode eller en kvalitet, farve eller stedtype eller et forhold, der har med et vinavlsprodukts historie at gøre, er blevet den almindelige betegnelse for det pågældende vinavlsprodukt i EF.

4.  Betingelsen i nærværende artikels stk. 1, litra b), gælder ikke for traditionelle benævnelser som omhandlet i artikel 54, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 479/2008.

Artikel 36

Grunde til afvisning

1.  Er en ansøgning om beskyttelse af en traditionel benævnelse ikke i overensstemmelse med definitionen i artikel 54, stk. 1, i forordning (EF) nr. 479/2008 og kravene i artikel 31 og 35, underretter Kommissionen ansøgeren om grundene til afvisningen og sætter en frist på to måneder fra fremsendelsen af denne meddelelse til at trække ansøgningen tilbage eller ændre den eller fremsætte bemærkninger.

Kommissionen træffer på grundlag af de oplysninger, den har til rådighed, afgørelse om, hvorvidt benævnelsen kan beskyttes.

2.  Afhjælper ansøgeren ikke hindringerne inden for den fastsatte frist, jf. stk. 1, afviser Kommissionen ansøgningen. Kommissionen træffer en eventuel afgørelse om at afvise den pågældende traditionelle benævnelse på grundlag af de dokumenter og oplysninger, den har til rådighed. Ansøgeren underrettes om afgørelsen om, at ansøgningen er afvist.

AFDELING 3

Indsigelsesprocedurer

Artikel 37

Anmodning om indsigelse

1.  Senest to måneder efter den offentliggørelse, der er omhandlet i artikel 33, stk. 1, kan medlemsstater eller tredjelande eller fysiske eller juridiske personer, der har en legitim interesse, gøre indsigelse mod den foreslåede anerkendelse ved at indgive en indsigelsesanmodning.

▼M3

2.  Indsigelsen sendes i henhold til artikel 70a, stk. 1. En indsigelse betragtes som indgivet til Kommissionen på den dato, Kommissionen har modtaget indsigelsen.

3.  Kommissionen anerkender modtagelsen af indsigelsen og påfører den et journalnummer.

Kvitteringen for modtagelsen skal mindst indeholde følgende oplysninger:

▼B

Artikel 38

Antagelighed

1.  For at bestemme, om en indsigelse kan antages, kontrollerer Kommissionen, om de(n) påberåbte ældre rettighed(er) og grunden(e) til indsigelsen er anført deri og blev modtaget af Kommissionen inden for den fastsatte frist, jf. artikel 37, stk. 1.

2.  Er indsigelsen baseret på et ældre varemærkes anseelse og omdømme, jf. artikel 41, stk. 2, skal indsigelsesanmodningen vedlægges bevis for, at der er blevet ansøgt om det ældre varemærke, at det er blevet registreret eller anvendt, fx registreringsbevis og bevis for varemærkets anseelse og omdømme.

3.  Alle behørigt begrundede indsigelsesanmodninger skal indeholde oplysninger om de faktiske forhold, beviser og argumenter til støtte for indsigelsen samt al relevant dokumentation.

De oplysninger og beviser, der skal fremlægges som belæg for anvendelsen af et ældre varemærke, skal omfatte information om, hvor, hvor længe og i hvilket omfang det ældre varemærke er anvendt, og af hvilken art det er, og information om dets anseelse og omdømme.

4.  Er oplysningerne om de(n) påberåbte ældre rettighed(er), grunden(e), de faktiske forhold, beviserne eller argumenterne eller dokumentationen, jf. stk. 1-3, ikke fremlagt samtidig med indsigelsesanmodningen, eller mangler nogle af dem, underretter Kommissionen den indsigende part herom og opfordrer vedkommende til at afhjælpe manglerne inden for to måneder. Afhjælpes manglerne ikke inden for fristen, afviser Kommissionen at antage anmodningen. Den indsigende part og medlemsstatens eller tredjelandets myndigheder eller den repræsentative erhvervsorganisation etableret i det pågældende tredjeland underrettes om afgørelsen om, at anmodningen ikke kan antages.

5.  Kan en indsigelsesanmodning ikke antages, underrettes medlemsstatens eller tredjelandets myndigheder eller den repræsentative erhvervsorganisation i det pågældende tredjeland herom.

Artikel 39

Undersøgelse af en indsigelse

1.  Har Kommissionen ikke afvist indsigelsesanmodningen i henhold til artikel 38, stk. 4, giver den medlemsstatens eller tredjelandets myndigheder eller den repræsentative erhvervsorganisation etableret i det pågældende tredjeland meddelelse om indsigelsen og opfordrer dem til at fremsætte deres bemærkninger senest to måneder efter meddelelsen. Bemærkninger, der modtages inden for denne frist på to måneder, sendes til den indsigende part.

Som led i undersøgelsen af en indsigelse opfordrer Kommissionen parterne til eventuelt at fremsætte bemærkninger til de meddelelser, der er modtaget fra de øvrige parter, senest to måneder efter opfordringen.

2.  Fremsætter medlemsstatens eller tredjelandets myndigheder eller den repræsentative erhvervsorganisation etableret i det pågældende tredjeland eller den indsigende part ingen bemærkninger, eller overholdes fristerne ikke, træffer Kommissionen afgørelse om indsigelsen.

3.  Kommissionen træffer en eventuel afgørelse om at afvise eller anerkende den pågældende traditionelle benævnelse på grundlag af det bevismateriale, den har til rådighed. Den undersøger, om de betingelser, der er nævnt i artikel 40, stk. 1, eller artikel 41, stk. 3, eller artikel 42, ikke er opfyldt. Den indsigende part og medlemsstatens eller tredjelandets myndigheder eller den repræsentative erhvervsorganisation etableret i det pågældende tredjeland underrettes om afgørelsen om afvisning.

4.  Efter en forudgående undersøgelse af en eller flere indsigelsesanmodninger fra flere indsigende parter er det muligt, at ansøgningen om anerkendelse ikke kan godkendes; i sådanne tilfælde kan Kommissionen suspendere de øvrige indsigelsesprocedurer. Kommissionen underretter de øvrige indsigende parter om alle afgørelser, der er truffet som led i proceduren, og som vedrører dem.

Afvises en ansøgning, betragtes suspenderede procedurer som afsluttet, og de indsigende parter underrettes herom.

AFDELING 4

Beskyttelse

▼M3

Artikel 40

Generel beskyttelse

1.  Opfylder en traditionel benævnelse, som der ansøges om beskyttelse af, betingelserne i artikel 118u, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1234/2007 og artikel 31 og 35 i nærværende forordning, og afvises den ikke i henhold til artikel 36, 38 og 39 i nærværende forordning, registreres og defineres den traditionelle benævnelse i den elektroniske database »E-Bacchus« i overensstemmelse med artikel 118u, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1234/2007 på grundlag af de oplysninger, der er sendt til Kommissionen i henhold til artikel 70a, stk. 1, i nærværende forordning, med angivelse af følgende:

2.  De traditionelle benævnelser, der er registreret i den elektroniske database »E-Bacchus«, er kun beskyttet på det sprog og for de kategorier af vinavlsprodukter, som er anført i ansøgningen, mod:

3.  De traditionelle benævnelser, der er registreret i den elektroniske database »E-Bacchus«, offentliggøres.

▼B

Artikel 41

Forhold til varemærker

▼M2

1.  Er en traditionel benævnelse beskyttet i henhold til denne forordning, vurderes registreringen af et varemærke, hvis anvendelse kan være i strid med artikel 40, stk. 2, i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/95/EF ( 3 ) eller Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 ( 4 ).

Varemærker, der er registreret i strid med første afsnit, erklæres efter ansøgning ugyldige efter de gældende procedurer, der er fastsat i direktiv 2008/95/EF eller forordning (EF) nr. 207/2009.

▼B

2.  Et varemærke, hvis anvendelse svarer til en af situationerne i artikel 40 i nærværende forordning, og som der er ansøgt om, eller som er registreret, eller som har vundet hævd, for så vidt denne mulighed er hjemlet i den pågældende lovgivning, på EF's område før den 4. maj 2002 eller før indgivelsen af ansøgningen om beskyttelse af den traditionelle benævnelse til Kommissionen, kan fortsat anvendes eller fornyes uanset beskyttelsen af den traditionelle benævnelse.

I så fald tillades anvendelsen af den traditionelle benævnelse sideløbende med det relevante varemærke.

3.  Et navn beskyttes ikke som traditionel benævnelse, hvis beskyttelsen på grund af et varemærkes anseelse og omdømme vil kunne vildlede forbrugerne med hensyn til vinens virkelige identitet, art, kendetegn eller kvalitet.

Artikel 42

Enslydende benævnelser

▼M2

1.  En benævnelse, som der er indgivet ansøgning om, og som er helt eller delvis enslydende med en traditionel benævnelse, der allerede er beskyttet i henhold til dette kapitel, beskyttes med behørig hensyntagen til lokal skik og brug og risikoen for forveksling.

En enslydende benævnelse, der vildleder forbrugerne med hensyn til produkternes art, kvalitet eller virkelige oprindelse, registreres ikke, selv om benævnelsen er korrekt.

▼M3

Anvendelsen af en beskyttet enslydende benævnelse er kun tilladt, såfremt der i praksis tydeligt kan skelnes mellem den yngre beskyttede enslydende benævnelse og den traditionelle benævnelse, der er registreret i den elektroniske database »E-Bacchus«, idet de berørte producenter skal sikres en rimelig behandling, og forbrugerne ikke må vildledes.

▼B

2.  Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på traditionelle benævnelser, der er beskyttet før den 1. august 2009, og som er delvis enslydende med en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse eller navnet på en druesort eller et synonym herfor, jf. bilag XV.

▼M2

Artikel 42a

Ændring

En ansøger som omhandlet i artikel 29 kan ansøge om godkendelse af en ændring af en traditionel benævnelse, det anførte sprog, den eller de berørte vine eller af resuméet af definitionen eller betingelserne for anvendelsen af den pågældende traditionelle benævnelse.

Artikel 33 til 39 finder tilsvarende anvendelse på ansøgninger om ændring.

▼B

Artikel 43

Håndhævelse af beskyttelsen

Med henblik på anvendelsen af artikel 55 i forordning (EF) nr. 479/2008 træffer medlemsstaternes myndigheder ved ulovlig anvendelse af beskyttede traditionelle benævnelser på eget initiativ eller efter anmodning alle foranstaltninger til at standse afsætningen, herunder eksporten, af de pågældende produkter.

AFDELING 5

Annulleringsprocedure

Artikel 44

Annulleringsgrunde

En traditionel benævnelse annulleres, hvis den ikke længere er i overensstemmelse med definitionen i artikel 54, stk. 1, i forordning (EF) nr. 479/2008 eller kravene i artikel 31 og 35, artikel 40, stk. 2, artikel 41, stk. 3, eller artikel 42.

▼M3

Artikel 45

Anmodning om annullering

1.  En medlemsstat, et tredjeland eller en fysisk eller juridisk person, der kan godtgøre at have en legitim interesse, kan indgive en behørigt begrundet anmodning om annullering til Kommissionen i henhold til artikel 70a, stk. 1. Anmodningen betragtes som indgivet til Kommissionen på den dato, Kommissionen har modtaget anmodningen. Datoen offentliggøres.

2.  Kommissionen anerkender modtagelsen af anmodningen og påfører den et journalnummer.

Kvitteringen for modtagelsen skal mindst indeholde følgende oplysninger:

3.  Stk. 1 og 2 gælder ikke, hvis Kommissionen tager initiativ til annulleringen.

▼B

Artikel 46

Antagelighed

1.  Når det skal bestemmes, om en annulleringsanmodning kan antages, kontrollerer Kommissionen, om der i anmodningen:

2.  Alle annulleringsanmodninger skal indeholde oplysninger om de faktiske forhold, beviser og argumenter til støtte for annulleringen samt al relevant dokumentation.

3.  Er oplysningerne om grundene, de faktiske forhold, beviserne og argumenterne eller dokumentationen, jf. stk. 1 og 2, ikke fremlagt samtidig med annulleringsanmodningen, eller mangler nogle af dem, underretter Kommissionen ophavsmanden til annulleringsanmodningen herom og opfordrer vedkommende til at afhjælpe manglerne inden for to måneder. Afhjælpes manglerne ikke inden for fristen, afviser Kommissionen at antage anmodningen. Ophavsmanden til annulleringsanmodningen og medlemsstatens eller tredjelandets myndigheder eller ophavsmanden til annulleringsanmodningen etableret i det pågældende tredjeland underrettes om afgørelsen om, at anmodningen ikke kan antages.

4.  Anses en annulleringsanmodning for at kunne antages, eller har Kommissionen på eget initiativ indledt en annulleringsprocedure, underrettes medlemsstatens eller tredjelandets myndigheder eller ophavsmanden til annulleringsanmodningen etableret i det pågældende tredjeland, hvis traditionelle benævnelse berøres af annulleringen, herom.

Artikel 47

Undersøgelse af en annullering

1.  Har Kommissionen ikke afvist annulleringsanmodningen i henhold til artikel 46, stk. 3, giver den medlemsstatens eller tredjelandets myndigheder eller ansøgeren etableret i det pågældende tredjeland meddelelse om annulleringsanmodningen og opfordrer dem til at fremsætte deres bemærkninger senest to måneder efter meddelelsen. Bemærkninger, der modtages inden for denne frist på to måneder, sendes til ophavsmanden til annulleringsanmodningen.

Som led i undersøgelsen af en annullering opfordrer Kommissionen parterne til eventuelt at fremsætte bemærkninger til de meddelelser, der er modtaget fra de øvrige parter, senest to måneder efter opfordringen.

2.  Fremsætter medlemsstatens eller tredjelandets myndigheder eller ansøgeren etableret i det pågældende tredjeland eller ophavsmanden til annulleringsanmodningen ingen bemærkninger inden for de fastsatte frister, træffer Kommissionen afgørelse om annulleringen.

3.  Kommissionen træffer en eventuel afgørelse om at annullere den pågældende traditionelle benævnelse på grundlag af det bevismateriale, den har til rådighed. Den undersøger, om betingelserne i artikel 44 ikke længere er opfyldt.

Ophavsmanden til annulleringsanmodningen og medlemsstatens eller tredjelandets myndigheder underrettes om afgørelsen om annullering.

4.  Efter en forudgående undersøgelse af en eller flere annulleringsanmodninger fra flere parter er det muligt, at det ikke kan accepteres fortsat at beskytte en traditionel benævnelse, i hvilket tilfælde Kommissionen kan suspendere de øvrige annulleringsprocedurer. Kommissionen underretter de øvrige ophavsmænd til annulleringsanmodningerne om alle afgørelser, der er truffet som led i proceduren, og som vedrører dem.

Annulleres en traditionel benævnelse, betragtes suspenderede annulleringsprocedurer som afsluttet, og ophavsmændene til annulleringsanmodningerne underrettes herom.

▼M3

5.  Når en annullering får virkning, sletter Kommissionen benævnelsen af listen i den elektroniske database »E-Bacchus«.

▼B

AFDELING 6

Eksisterende beskyttede traditionelle benævnelser

Artikel 48

Eksisterende beskyttede traditionelle benævnelser

Traditionelle benævnelser, der er beskyttet i henhold til artikel 24, 28 og 29 i forordning (EF) nr. 753/2002, beskyttes automatisk i henhold til nærværende forordning, hvis:

KAPITEL IV

MÆRKNING OG PRÆSENTATION

Artikel 49

Fælles regler for alle angivelser i mærkningen

Medmindre andet er fastsat i nærværende forordning, må der i mærkningen af de produkter, der er nævnt i punkt 1 til 11 og punkt 13, 15 og 16 i bilag IV til forordning (EF) nr. 479/2008 (i det følgende benævnt »produkter«) ikke tilføjes andre angivelser end dem, der er fastsat i artikel 58, og dem, der er omhandlet i artikel 59, stk. 1, og artikel 60, stk. 1, i nævnte forordning, medmindre de opfylder kravene i artikel 2, stk. 1, litra a), i direktiv 2000/13/EF.

AFDELING 1

Obligatoriske angivelser

Artikel 50

Anførelse af obligatovriske angivelser

1.  De obligatoriske angivelser, der er nævnt i artikel 58 i forordning (EF) nr. 479/2008, og de, der er nævnt i artikel 59 i samme forordning, skal stå i samme synsfelt på beholderen, så de kan læses samtidig, uden at det er nødvendigt at dreje beholderen.

Obligatoriske angivelser af partiets nummer og de angivelser, der er nævnt i artikel 51 og artikel 56, stk. 4, i nærværende forordning, kan dog anbringes uden for det synsfelt, hvor de øvrige obligatoriske angivelser står.

2.  De obligatoriske angivelser, der er nævnt i stk. 1, og de, der gælder i henhold til de retsakter, som er nævnt i artikel 58 i forordning (EF) nr. 479/2008, anføres med typer, der ikke kan slettes, og som tydeligt kan skelnes fra alle øvrige påskrifter og tegninger.

▼M5

Artikel 51

Anvendelse af horisontale regler

1.  Ved angivelse af de ingredienser, der er omhandlet i artikel 6, stk. 3a, i direktiv 2000/13/EF, skal benævnelserne i bilag X, del A vedrørende sulfitter, mælk og mælkebaserede produkter og æg og æggebaserede produkter, anvendes.

2.  Benævnelserne i stk. 1 kan ledsages af et af piktogrammerne i bilag X, del B.

▼B

Artikel 52

Afsætning og eksport

1.  Produkter, hvis etiket eller præsentation ikke er i overensstemmelse med betingelserne i nærværende forordning, må ikke afsættes i EF eller eksporteres.

2.  Uanset kapitel V og VI i forordning (EF) nr. 479/2008 kan medlemsstaterne, hvis de pågældende produkter skal eksporteres, tillade, at der på etiketten på vin til eksport står angivelser, der er i strid med EF-mærkningsreglerne, hvis de kræves ifølge det pågældende tredjelands lovgivning. Disse angivelser kan være på andre sprog end EF's officielle sprog.

Artikel 53

Forbud mod blykapsler og blyfolie

Lukkeanordningerne til produkter som omhandlet i artikel 49 må ikke være forsynet med blykapsler eller blyfolie.

Artikel 54

Virkeligt alkoholindhold

1.  Det virkelige alkoholindhold udtrykt i volumen, der er nævnt i artikel 59, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 479/2008, anføres i hele eller halve procent.

Det tal, der angiver det virkelige alkoholindhold, efterfølges af måleenheden »% vol.«, og udtrykket »virkeligt alkoholindhold« eller »alkoholindhold« eller forkortelsen »alk.« kan være anført foran.

Uden at dette berører tolerancerne i forbindelse med den anvendte referenceanalysemetode, må det angivne virkelige alkoholindhold ikke være mere end 0,5 % vol. højere eller lavere end det indhold, der er bestemt ved analysen. For produkter med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse, der lagres i flasker i mere end tre år, mousserende vin, mousserende kvalitetsvin, mousserende vin tilsat kulsyre, perlevin, perlevin tilsat kulsyre, hedvin og vin af overmodne druer gælder dog, uden at dette berører tolerancerne i forbindelse med den anvendte referenceanalysemetode, at det angivne virkelige alkoholindhold ikke må være mere end 0,8 % vol. højere eller lavere end det indhold, der er bestemt ved analysen.

2.  Det virkelige alkoholindhold udtrykt i volumen angives på etiketten med mindst 5 mm høje typer, hvis det nominelle volumen er på over 100 cl, med mindst 3 mm høje typer, hvis det er på 100 cl eller derunder, men over 20 cl, og med mindst 2 mm høje typer, hvis det er på 20 cl eller derunder.

▼M2

3.  I tilfælde af delvis gæret druemost eller ung, endnu ikke færdiggæret vin angives det virkelige og/eller samlede alkoholindhold udtrykt i volumen på etiketten. Er det samlede alkoholindhold udtrykt i volumen angivet på etiketten, kan tallene anføres efter ordene »samlet alkoholindhold« eller »alkohol i alt«, og de efterfølges af »% vol«.

▼B

Artikel 55

Angivelse af herkomst

1.  Herkomsten, jf. artikel 59, stk. 1, litra d), i forordning (EF) nr. 479/2008, angives på følgende måde:

Drejer det sig om en grænseoverskridende vin, der er fremstillet af bestemte druesorter til vinfremstilling, jf. artikel 60, stk. 2, litra c), i forordning (EF) nr. 479/2008, må kun navnet på en eller flere medlemsstater eller et eller flere tredjelande anføres

udtrykket »forskæring af vine fra forskellige lande uden for Det Europæiske Fællesskab« eller »forskæring fra (…)«, efterfulgt af navnene på de pågældende tredjelande for vin fremstillet ved forskæring af vine med oprindelse i forskellige tredjelande

udtrykket »vin fremstillet i (…) af druer høstet i (…)«, med indsættelse af navnene på de pågældende tredjelande for vin, der er fremstillet i et tredjeland af druer høstet i et andet tredjeland

Drejer det sig om en grænseoverskridende beskyttet oprindelsesbetegnelse eller grænseoverskridende beskyttet geografisk betegnelse, må kun navnet på en eller flere medlemsstater eller et eller flere tredjelande anføres.

Dette stykke finder anvendelse, medmindre andet er fastsat i artikel 56 og 67.

2.  For druemost, druemost i gæring, koncentreret druemost og ung ikke-færdiggæret vin angives herkomsten, jf. artikel 59, stk. 1, litra d), i forordning (EF) nr. 479/2008, på etiketten på følgende måde:

3.  For Det Forenede Kongeriges vedkommende kan der i stedet for medlemsstatens navn anføres navnet på det land, som indgår i Det Forenede Kongerige.

Artikel 56

Angivelse af aftapningsvirksomhed, producent, importør og forhandler

1.  Ved anvendelsen af artikel 59, stk. 1, litra e) og f), i forordning (EF) nr. 479/2008 og nærværende artikel forstås følgende ved:

▼M1

▼B

▼M1

▼B

2.  Ud over aftapningsvirksomhedens navn og adresse anføres enten

Hvis aftapningen foretages på fremmede anlæg, suppleres angivelsen af aftapningsvirksomheden med udtrykket »aftappet for« eller, hvis der angives navn og adresse på den, der har foretaget aftapningen for tredjemands regning, med udtrykket »aftappet for (…) af (…)«.

Finder aftapningen sted på et andet sted end på aftapningsvirksomheden, anføres der ud over de angivelser, som er nævnt i dette stykke, en henvisning til det nøjagtige sted, hvor aftapningen har fundet sted, og hvis den foregår i en anden medlemsstat, navnet på medlemsstaten. ►M2   Disse krav gælder ikke, hvis aftapning finder sted i umiddelbar nærhed af aftapningsvirksomheden. ◄

Er der tale om andre beholdere end flasker, anføres udtrykket »emballeringsvirksomhed« og »emballeret af« i stedet for »aftapningsvirksomhed« og »aftappet af (…)«, medmindre der ikke skelnes mellem disse udtryk på det sprog, der anvendes.

▼M2

3.  Foruden producentens eller forhandlerens navn og adresse anføres udtrykket »producent« eller »produceret af« og »sælger« eller »solgt af« eller tilsvarende.

Medlemsstaterne kan bestemme, at:

▼M6

▼B

4.  Før importørens navn og adresse anføres udtrykket »importør« eller »importeret af (.)«.

5.  De angivelser, der er nævnt i stk. 2, 3 og 4, kan anføres samlet, hvis de vedrører den samme fysiske eller juridiske person.

En af disse angivelser kan udskiftes med en kode, som fastsættes af den medlemsstat, hvor aftapningsvirksomheden, producenten, importøren eller forhandleren har hovedsæde. Koden suppleres med en henvisning til den pågældende medlemsstat. Navn og adresse på andre fysiske eller juridiske personer, der har med den erhvervsmæssige distribution at gøre, end aftapningsvirksomheden, producenten, importøren eller forhandleren, som er angivet med en kode, skal også stå på det pågældende produkts etiket.

6.  Hvis aftapningsvirksomhedens, producentens, importørens eller forhandlerens navn eller adresse består af eller indeholder en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse, skal navnet og adressen anføres:

Medlemsstaterne kan vælge, hvilken løsning der skal anvendes i forbindelse med produkter, der er fremstillet på deres område.

Artikel 57

Angivelse af bedriften

1.  De udtryk, der henviser til en bedrift i bilag XIII, undtagen navnet på aftapningsvirksomheden, producenten eller forhandleren, er forbeholdt vine med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse, forudsat at:

2.  Andre erhvervsdrivende, der har med afsætningen af produktet at gøre, må kun anvende en bedrifts navn, hvis den pågældende bedrift giver tilladelse til det.

Artikel 58

Angivelse af sukkerindholdet

1.  De udtryk, der i del A i bilag XIV til nærværende forordning er anført til angivelse af sukkerindholdet, skal stå på etiketten for de produkter, som er nævnt i artikel 59, stk. 1, litra g), i forordning (EF) nr. 479/2008.

2.  Berettiger produkternes sukkerindhold udtrykt som fruktose og glukose (herunder sakkarose) anvendelsen af to af udtrykkene i del A i bilag XIV, vælges kun et af de to udtryk.

3.  Sukkerindholdet må ikke afvige fra det, der er anført på produktets etiket, med mere end 3 g/l, jf. dog anvendelsesbetingelserne i del A i bilag XIV.

Artikel 59

Undtagelser

Ifølge artikel 59, stk. 3, litra b), i forordning (EF) nr. 479/2008 kan udtrykket »beskyttet oprindelsesbetegnelse« udelades for vine med følgende beskyttede oprindelsesbetegnelser, hvis denne mulighed er hjemlet i medlemsstatens lovgivning eller i det pågældende tredjelands gældende regler, herunder de regler, som er fastsat af repræsentative erhvervsorganisationer:

Artikel 60

Særlige regler for mousserende vin tilsat kulsyre, perlevin tilsat kulsyre og mousserende kvalitetsvin

1.  Til udtrykkene »mousserende vin tilsat kulsyre« og »perlevin tilsat kulsyre«, jf. bilag IV til forordning (EF) nr. 479/2008, føjes med bogstaver af samme type og samme størrelse ordene »fremstillet ved tilsætning af kuldioxid«, medmindre det af det sprog, der anvendes, fremgår, at der er tilsat kuldioxid.

Udtrykket »fremstillet ved tilsætning af kuldioxid« anføres også, når artikel 59, stk. 2, i forordning (EF) nr. 479/2008 finder anvendelse.

2.  For mousserende kvalitetsvin kan henvisningen til vinavlsproduktkategorien udelades for vin, på hvis etiket der står »Sekt«.

AFDELING 2

Fakultative angivelser

Artikel 61

Årgang

1.  Årgangen, jf. artikel 60, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 479/2008, kan anføres på etiketten på de produkter, der er nævnt i artikel 49, hvis mindst 85 % af de druer, som er medgået til fremstillingen af produkterne, er høstet det pågældende år. Dertil regnes ikke:

2.  For produkter, der traditionelt fremstilles af druer, som høstes i januar og februar, anføres det foregående kalenderår som årgang på etiketten.

3.  Produkter uden beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse skal også overholde kravene i denne artikels stk. 1 og 2 og i artikel 63.

Artikel 62

Navne på druesorter til vinfremstilling

1.  Navnene på de druesorter, der anvendes til fremstilling af produkter som nævnt i artikel 49 i nærværende forordning, eller synonymerne herfor, jf. artikel 60, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 479/2008, kan anføres på de pågældende produkters etiket på de betingelser, som er fastsat i nærværende artikels litra a) og b).

For medlemsstater, der er fritaget for forpligtelsen til at klassificere, jf. artikel 24, stk. 2, i forordning (EF) nr. 479/2008, skal druesorternes navne eller synonymerne herfor være nævnt på den internationale liste over vinstoksorter og synonymer herfor, som forvaltes af Den Internationale Vinorganisation (OIV).

I det tilfælde, der er nævnt i nr. ii), skal druesorterne anføres i faldende orden efter den andel, de tegner sig for, med typer af samme størrelse.

2.  Når det drejer sig om mousserende vin og mousserende kvalitetsvin, kan de druesortsnavne, der anvendes til supplering af produktbetegnelsen, »pinot blanc«, »pinot noir«, »pinot meunier« og »pinot gris« og de tilsvarende navne på EF's øvrige sprog, erstattes med synonymet »pinot«.

3.  Uanset artikel 42, stk. 3, i forordning (EF) nr. 479/2008 må de navne på druesorter og synonymerne herfor, der er nævnt i del A i bilag XV til nærværende forordning, og som består af eller indeholder en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse, kun anføres på etiketten for et tredjelands produkt med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse, hvis de var tilladt i henhold til de EF-regler, som var gældende den 11. maj 2002 eller ved medlemsstaternes tiltrædelse, afhængigt af hvilken dato der er den seneste.

4.  De navne på druesorter og synonymerne herfor, der er nævnt i del B i bilag XV til nærværende forordning, og som delvis indeholder en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse, og som direkte henviser til det geografiske element i den pågældende beskyttede oprindelsesbetegnelse eller beskyttede geografiske betegnelse, må kun anføres på etiketten for et produkt med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse eller et tredjelands geografiske betegnelse.

Artikel 63

Særlige regler for druesorter til vinfremstilling og årgange for vin uden beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse

▼M3

1.  Medlemsstaterne udpeger den myndighed eller de myndigheder, der har ansvar for den certificering, som er nævnt i artikel 118z, stk. 2, litra a), i forordning (EF) nr. 1234/2007, i overensstemmelse med kriterierne i artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 ( 6 ).

Hver medlemsstat sender inden den 1. oktober 2011 Kommissionen følgende oplysninger og eventuelle ændringer heraf i henhold til artikel 70a, stk. 1, i nærværende forordning:

Kommissionen opstiller og ajourfører på grundlag af oplysningerne fra medlemsstaterne en liste over navne og adresser på de ansvarlige instanser og bemyndigede organer og over godkendte druesorter til vinfremstilling. Kommissionen offentliggør denne liste.

▼B

2.  Certificeringen af vin på de enkelte produktionsstadier, herunder under emballeringen af vinen, varetages enten af:

Den eller de myndigheder, der er nævnt i stk. 1, skal give tilstrækkelige garantier for objektivitet og uvildighed og have kvalificeret personale og de nødvendige midler til at udføre deres opgaver.

De certificeringsorganer, der er nævnt i første afsnit, litra b), skal overholde europæisk standard EN 45011 eller ISO/IEC-vejledning 65 (Generelle krav til organer, der udfører produktcertificering) og fra 1. maj 2010 være akkrediteret i overensstemmelse hermed.

▼M1

Certificeringsudgifterne afholdes af de berørte erhvervsdrivende, medmindre medlemsstaterne beslutter andet.

▼B

3.  Formålet med certificeringsproceduren, jf. artikel 60, stk. 2, litra a), i forordning (EF) nr. 479/2008, er at skabe administrativt bevis for, at oplysningerne om druesorten/erne eller årgangen på den pågældende vins etiket er rigtige.

Derudover kan producentmedlemsstaterne beslutte at gennemføre:

Certificeringsproceduren gennemføres af de(n) myndighed(er) eller de(t) kontrolorgan(er), som er nævnt i stk. 1 og 2, i den medlemsstat, hvor produktionen finder sted.

Certificeringen gennemføres enten:

Stikprøvekontrol skal baseres på en kontrolplan, som myndighederne har opstillet på forhånd for produktets forskellige produktionsstadier. De erhvervsdrivende orienteres om kontrolplanen. Medlemsstaterne udvælger vilkårligt det minimumsantal erhvervsdrivende, der skal kontrolleres.

Ved prøveudtagning sørger medlemsstaterne for, at kontrollerne i kraft af antallet, arten og hyppigheden er repræsentative for hele deres område og står i forhold til mængden af vinavlsprodukter, der afsættes eller opbevares med henblik på at blive afsat.

Stikprøvekontrollen kan kombineres med prøveudtagning.

4.  Hvad angår artikel 60, stk. 2, litra a), i forordning (EF) nr. 479/2008 sørger producentmedlemsstaterne for, at de pågældende vinproducenter godkendes af den medlemsstat, hvor produktionen finder sted.

5.  Producentmedlemsstaterne sørger for, at afsnit V i forordning (EF) nr. 555/2008 og forordning (EF) nr. 606/2009 anvendes for så vidt angår kontrol og sporbarhed.

6.  Certificeringen af en grænseoverskridende vin, jf. artikel 60, stk. 2, litra c), i forordning (EF) nr. 479/2008, kan gennemføres af en hvilken som helst af de berørte medlemsstaters myndigheder.

7.  Når det gælder vin, som er produceret i henhold til artikel 60, stk. 2, i forordning (EF) nr. 479/2008, kan medlemsstaterne beslutte at anvende udtrykket »sortsvin« sammen med navnet på:

Når det gælder vin uden beskyttet oprindelsesbetegnelse, beskyttet geografisk betegnelse eller geografisk angivelse, som er produceret i tredjelande, og på hvis etiket navnet på en eller flere druesorter eller årgangen er anført, kan tredjelandene besluttet at anvende udtrykket »sortsvin« sammen med navnet på det eller de pågældende tredjelande.

Angives medlemsstatens/medlemsstaternes eller tredjelandets/tredjelandenes navn, finder artikel 55 i nærværende forordning ikke anvendelse.

▼M1

For Det Forenede Kongeriges vedkommende kan der i stedet for medlemsstatens navn anføres navnet på det land, som indgår i Det Forenede Kongerige.

▼B

8.  Stk. 1 til 6 gælder for produkter, der er fremstillet af druer, som høstes fra og med 2009.

Artikel 64

Angivelse af sukkerindholdet

1.  Medmindre andet er fastsat i artikel 58 i nærværende forordning, kan sukkerindholdet udtrykt som fruktose og glukose, jf. del B i bilag XIV til nærværende forordning, stå på etiketten for de produkter, som er nævnt i artikel 60, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 479/2008.

2.  Berettiger produkternes sukkerindhold anvendelsen af to af udtrykkene i del B i bilag XIV til nærværende forordning, vælges kun et af de to udtryk.

3.  Sukkerindholdet må ikke afvige fra det, der er anført på produktets etiket, med mere end 1 g/l, jf. dog anvendelsesbetingelserne i del B i bilag XIV til nærværende forordning.

▼M1

4.  Stk. 1 gælder ikke for produkter som nævnt i punkt 3, 8 og 9 i bilag XIb til forordning (EF) nr. 1234/2007, forudsat at betingelserne for at angive sukkerindholdet reguleres af medlemsstaterne eller er fastsat i regler, der gælder i det pågældende tredjeland, herunder for tredjelandes vedkommende regler, der er fastsat af repræsentative erhvervsorganisationer.

▼B

Artikel 65

Angivelse af EF-symboler

1.  De EF-symboler, der er nævnt i artikel 60, stk. 1, litra e), i forordning (EF) nr. 479/2008, kan anføres på vinetiketter i henhold til bilag V til Kommissionens forordning (EF) nr. 1898/2006 ( 7 ). Uanset artikel 59 kan angivelserne »BESKYTTET OPRINDELSESBETEGNELSE« og »BESKYTTET GEOGRAFISK BETEGNELSE« i symbolerne erstattes af de tilsvarende udtryk på et andet officielt EF-sprog, jf. nævnte bilag.

2.  Anføres EF-symbolerne eller de angivelser, som er nævnt i artikel 60, stk. 1, litra e), i forordning (EF) nr. 479/2008, på produktets etiket, skal den tilsvarende beskyttede oprindelsesbetegnelse eller beskyttede geografiske betegnelse også angives.

Artikel 66

Angivelser, der henviser til visse produktionsmetoder

1.  Ifølge artikel 60, stk. 1, litra f), i forordning (EF) nr. 479/2008 kan vin, der afsættes i EF, mærkes med angivelser, der henviser til visse produktionsmetoder, bl.a. de metoder, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 2, 3, 4, 5 og 6.

2.  De angivelser, der er nævnt i bilag XVI, er de eneste, der må anvendes til at beskrive en vin med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse eller med et tredjelands geografiske betegnelse, der har gæret, er modnet eller lagret i en træbeholder. Medlemsstaterne og tredjelandene kan dog fastsætte andre angivelser svarende til dem, der er fastsat i bilag XVI for vine af den art.

Det er tilladt at anvende en af de angivelser, som er nævnt i første afsnit, hvis vinen er lagret i en træbeholder i overensstemmelse med de gældende nationale regler, også selv om lagringsprocessen fortsætter i en anden type beholder.

De angivelser, der er nævnt i første afsnit, må ikke anvendes til at beskrive en vin, der er fremstillet ved hjælp af egetræsspåner, heller ikke selv om det er sket i forbindelse med anvendelsen af træbeholdere.

3.  Udtrykket »gæring på flaske« må kun anvendes til at beskrive mousserende vin med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse eller med et tredjelands geografiske betegnelse eller mousserende kvalitetsvine, hvis:

4.  Udtrykkene »gæring på flaske efter den traditionelle metode« eller »traditionel metode« eller »klassisk metode« eller »klassisk traditionel metode« må kun anvendes til at beskrive mousserende vin med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller med et tredjelands geografiske betegnelse eller mousserende kvalitetsvin, hvis produktet:

5.  Udtrykket »Crémant« må kun anvendes om hvid eller »rosé« mousserende kvalitetsvin med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller med et tredjelands geografiske betegnelse, hvis:

Litra a) og f) gælder ikke for producenter, der ejer varemærker, som indeholder udtrykket »crémant«, og som er registreret før den 1. marts 1986.

6.  Henvisninger til økologisk produktion af druer er reguleret af Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 ( 8 ).

Artikel 67

Navn på en geografisk enhed, der er mindre eller større end det område, der ligger til grund for oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse og henvisninger til et geografisk område

1.  Hvad angår artikel 60, stk. 1, litra g), i forordning (EF) nr. 479/2008, og medmindre andet er fastsat i artikel 55 og 56 i nærværende forordning, må navnet på en geografisk enhed og henvisninger til et geografisk område kun anføres på etiketten for vin med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse eller med et tredjelands geografiske betegnelse.

►M1

Med henblik på anvendelsen af navnet på en geografisk enhed, der er mindre end det område, som ligger til grund for oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse, skal den pågældende geografiske enhed være nøje defineret. Medlemsstaterne kan fastsætte regler for anvendelsen af disse geografiske enheder. Mindst 85 % af de druer, som vinen er fremstillet af, skal have oprindelse i den pågældende mindre geografiske enhed. Dertil regnes ikke:

De resterende 15 % af druerne skal have oprindelse i den pågældende oprindelsesbetegnelses eller geografiske betegnelses afgrænsede geografiske område.

 ◄

Medlemsstaterne kan, når det drejer sig om registrerede varemærker eller varemærker, som har vundet hævd før den 11. maj 2002, og som indeholder eller består af et navn på en geografisk enhed, der er mindre end det område, der ligger til grund for oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse og henvisninger til et geografisk område i de pågældende medlemsstater, beslutte ikke at anvende kravene i første afsnit, tredje og fjerde punktum.

3.  Navnet på en geografisk enhed, der er mindre eller større end det område, der ligger til grund for oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse eller henvisninger til et geografisk område, skal bestå af navnet på:

AFDELING 3

Regler for særlige flaskeformer og lukkeanordninger og supplerende bestemmelser fastlagt af producentmedlemsstaterne

Artikel 68

Betingelser for anvendelse af særlige flaskeformer

En flasketype skal for at kunne anføres på listen over særlige flasketyper i bilag XVII opfylde følgende krav:

Bilag XVII indeholder betingelserne for at anvende de anerkendte særlige flasketyper.

▼M2

Artikel 69

Regler for præsentation af visse produkter

1.  Mousserende vin, mousserende kvalitetsvin og aromatisk mousserende vin, der er produceret i EU, afsættes eller eksporteres i glasflasker til mousserende vin lukket på følgende måde:

Andre produkter produceret i EU må hverken afsættes eller eksporteres i glasflasker til mousserende vin eller forsynes med en lukkeanordning som beskrevet i første afsnit, litra a).

2.  Uanset stk. 1, andet afsnit, kan medlemsstaterne beslutte, at følgende produkter kan afsættes eller eksporteres i glasflasker til mousserende vin og/eller være forsynet med en lukkeanordning som beskrevet i stk. 1, første afsnit, litra a):

▼B

Artikel 70

Producentmedlemsstaternes supplerende bestemmelser om mærkning og præsentation

1.  For vine med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse, der er produceret på en medlemsstats område, kan anvendelsen af de angivelser, der er nævnt i artikel 61, 62 og 64 til 67, gøres obligatoriske, forbydes eller begrænses, ved at der indføres strengere betingelser end dem, der er fastsat i dette kapitel, via de pågældende vines produktspecifikationer.

2.  Medlemsstaterne kan gøre de angivelser, der er nævnt i artikel 64 og 66, obligatoriske for vine med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse, som er produceret på deres område.

3.  Medlemsstaterne kan til kontrolformål beslutte at fastlægge og regulere andre angivelser end dem, der er nævnt i artikel 59, stk. 1, og artikel 60, stk. 1, i forordning (EF) nr. 479/2008, for vin, der er produceret på deres område.

4.  Medlemsstaterne kan til kontrolformål beslutte, at artikel 58, 59 og 60 i forordning (EF) nr. 479/2008 skal gælde for vin, der er aftappet på deres område, men endnu ikke afsat eller eksporteret.

KAPITEL V

ALMINDELIGE BESTEMMELSER, OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

▼M3

Artikel 70a

Metode, der skal anvendes ved kommunikation mellem Kommissionen, medlemsstaterne, tredjelande og andre berørte parter

1.  Når der henvises til dette stykke, sendes de dokumenter og oplysninger, der er nødvendige for anvendelsen af denne forordning, til Kommissionen efter følgende metode:

Meddelelsen kan dog sendes på papir ved hjælp af nævnte formularer.

Ansvaret for at indgive ansøgninger og for meddelelsernes indhold påhviler afhængigt af omstændighederne de myndigheder, som tredjelandene har udpeget, de repræsentative erhvervsorganisationer eller de berørte fysiske eller juridiske personer.

2.  Kommissionen sender og udleverer oplysninger til de myndigheder og personer, som er berørt af denne forordning, og eventuelt til offentligheden, ved hjælp af sine egne informationssystemer.

De myndigheder og personer, som er berørt af denne forordning, kan henvende sig til Kommissionen, jf. bilag XIX, for at få oplysninger om de praktiske regler, der gælder for adgang til informationssystemerne og fremsendelsen og udleveringen af oplysninger.

3.  Artikel 5, stk. 2, og artikel 6, 7 og 8 i forordning (EF) nr. 792/2009 finder tilsvarende anvendelse på den fremsendelse og udlevering af oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, litra b), og stk. 2 i nærværende artikel.

4.  Ved anvendelsen af stk. 1, litra b), tildeler de ansvarlige for informationssystemerne i Kommissionen adgangsrettigheder til informationssystemerne til tredjelandes myndigheder og repræsentative erhvervsorganisationer og til fysiske eller juridiske personer, der har en legitim søgsmålsinteresse inden for rammerne af nærværende forordning.

De ansvarlige for informationssystemerne i Kommissionen validerer afhængigt af omstændighederne adgangsrettighederne på grundlag af følgende:

Når adgangsrettighederne er valideret, aktiveres de af de ansvarlige for informationssystemerne i Kommissionen.

Artikel 70b

Fremsendelse og udlevering af oplysninger om de myndigheder, der er ansvarlige for at behandle ansøgninger på nationalt plan

1.  Inden den 1. oktober 2011 sender medlemsstaterne i henhold til artikel 70a, stk. 1, Kommissionen navn og adresse på den instans eller de instanser, der har ansvar for anvendelsen af artikel 118f, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1234/2007, med angivelse af deres kontaktpunkter og e-mail-adresser, og eventuelle ændringer heraf.

2.  Kommissionen opstiller og ajourfører en liste over navne og adresser på medlemsstaternes eller tredjelandes ansvarlige instanser på grundlag af oplysninger, som medlemsstaterne har sendt i henhold til stk. 1, eller som tredjelande har sendt i henhold til internationale aftaler indgået med EU. Kommissionen offentliggør denne liste.

▼M3

Artikel 71

Vinbetegnelser, der er beskyttet i henhold til forordning (EF) nr. 1493/1999

1.  Medlemsstaterne fremsender de dokumenter, der er nævnt i artikel 118s, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1234/2007, i det følgende benævnt »dossieret«, og de ændringer af produktspecifikationen, der er omhandlet i artikel 73, stk. 1, litra c) og d), og stk. 2, i nærværende forordning, i henhold til artikel 70a, stk. 1, i nærværende forordning efter følgende regler og procedurer:

2.  Kommissionen kan træffe afgørelse om at annullere den pågældende oprindelsesbetegnelse eller geografiske betegnelse i henhold til artikel 118s, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1234/2007 på grundlag af de dokumenter, den har til rådighed, jf. artikel 118s, stk. 2, i nævnte forordning.

▼M2

3.  Uanset artikel 2, stk. 2, kan medlemsstaternes myndigheder, for så vidt angår fremsendelse af tekniske oplysninger som omhandlet i artikel 118s, stk. 2, litra a), i forordning (EF) nr. 1234/2007, betragtes som ansøgere med henblik på anvendelse af nævnte forordnings artikel 118c, stk. 1, litra b).

▼B

Artikel 72

Midlertidig mærkning

1.  Uanset artikel 65 i nærværende forordning skal vin med oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse, hvis oprindelsesbetegnelse eller geografiske betegnelse opfylder kravene i artikel 38, stk. 5, i forordning (EF) nr. 479/2008, mærkes i henhold til kapitel IV i nærværende forordning.

2.  Træffer Kommissionen i henhold til artikel 41 i forordning (EF) nr. 479/2008 afgørelse om ikke at beskytte en oprindelsesbetegnelse eller en geografisk betegnelse, skal vine, der er mærket i henhold til nærværende artikels stk. 1, trækkes tilbage fra markedet eller ommærkes i henhold til kapitel IV i nærværende forordning.

▼M3

Artikel 73

Overgangsbestemmelser

1.  Proceduren i artikel 118s i forordning (EF) nr. 1234/2007 anvendes i følgende tilfælde:

2.  Proceduren i artikel 118q i forordning (EF) nr. 1234/2007 anvendes ikke i forbindelse med ændringer af en produktspecifikation, der er forelagt en medlemsstat fra den 1. august 2009, og som denne har videresendt til Kommissionen inden den 30. juni 2014, hvis formålet med disse ændringer udelukkende er at bringe den produktspecifikation, der er sendt til Kommissionen i henhold til artikel 118s, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1234/2007, i overensstemmelse med artikel 118c i forordning (EF) nr. 1234/2007 og nærværende forordning.

3.  Vin, der er bragt i omsætning eller mærket før den 31. december 2010, og som opfylder de bestemmelser, der gjaldt før den 1. august 2009, kan afsættes, indtil lagrene er opbrugt.

▼M8

4.  Vin, der er fremstillet i Kroatien til og med den 30. juni 2013, og som opfylder de bestemmelser, der fandt anvendelse i Kroatien på denne dato, kan afsættes, indtil lagrene er opbrugt. Produkterne kan mærkes i overensstemmelse med de bestemmelser, der fandt anvendelse i Kroatien den 30. juni 2013.

▼B

Artikel 74

Ophævelse

Forordning (EF) nr. 1607/2000 og (EF) nr. 753/2002 ophæves.

Artikel 75

Ikrafttrædelse

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. august 2009.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

▼M3 —————

▼M5

BILAG X

DEL A

Benævnelser omhandlet i artikel 51, stk. 1

DEL B

Piktogrammer omhandlet i artikel 51, stk. 2

▼M6

BILAG Xa

▼M3 —————

▼B

BILAG XIII

UDTRYK, DER HENVISER TIL EN BEDRIFT

BILAG XIV

ANGIVELSE AF SUKKERINDHOLDET

▼M1

BILAG XV

LISTE OVER DRUESORTER TIL VINFREMSTILLING OG SYNONYMER HERFOR, DER KAN ANVENDES VED MÆRKNINGEN AF VIN

(1)   For de pågældende stater er de undtagelser, der er fastsat i dette bilag, kun tilladt, når det gælder vin med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse, som er fremstillet af de pågældende sorter.

(2)   Anvendelse tilladt i henhold til artikel 22, stk. 4, i aftalen af 1. december 2008 mellem Det Europæiske Fællesskab og Australien om handel med vin (EUT L 28 af 30.1.2009, s. 3).

▼B

BILAG XVI

Angivelser, der er tilladt til mærkning af vin, jf. artikel 66, stk. 2

BILAG XVII

FORBEHOLDTE SÆRLIGE FLASKETYPER

1.   »Flûte d'Alsace«:

Begrænsningen af anvendelsen af denne type flasker gælder dog kun for vin fremstillet af druer høstet på fransk område.

2.   »Bocksbeutel« eller »Cantil«:

3.   »Clavelin«:

4.   »Tokaj«:

ungarske og slovakiske vine med følgende beskyttede oprindelsesbetegnelser:

▼M1

▼B

suppleret med en af følgende traditionelle benævnelser:

Begrænsningen af anvendelsen af denne type flasker gælder dog kun for vin fremstillet af druer høstet på ungarsk eller slovakisk område.

▼M3

BILAG XVIII

Adgang til metoder og elektroniske formularer, jf. artikel 70a, stk. 1, litra b)

Der er fri adgang til de metoder og elektroniske formularer, der er nævnt i artikel 70a, stk. 1, litra b), via den elektroniske database »E-Bacchus«, som Kommissionen har oprettet ved hjælp af sine informationssystemer:

http://ec.europa.eu/agriculture/markets/wine/e-bacchus/

BILAG XIX

Praktiske regler for fremsendelse og udlevering af oplysninger, jf. artikel 70a, stk. 2

De myndigheder og personer, der er berørt af denne forordning, kan henvende sig til Kommissionen på følgende adresse for at få oplysninger om, hvilke praktiske regler der gælder for adgang til informationssystemerne og for meddelelser og udlevering af oplysninger:

Funktionel mailboks: AGRI-CONTACT-EBACCHUS@ec.europa.eu

( 1 ) Se side 1 i denne EUT.

( 2 ) EUT L 170 af 30.6.2008, s. 1.

( 3 ) EUT L 299 af 8.11.2008, s. 25.

( 4 ) EUT L 78 af 24.3.2009, s. 1.

( 5 ) EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1.

( 6 ) EUT L 165 af 30.4.2004, s. 1.

( 7 ) EUT L 369 af 23.12.2006, s. 1.

( 8 ) EUT L 189 af 20.7.2007, s. 1.

( 9 ) EFT L 149 af 14.6.1991, s. 1.

( 10 ) For de pågældende stater er de undtagelser, der er fastsat i dette bilag, kun tilladt, når det gælder vin med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse, som er fremstillet af de pågældende sorter.

( 11 ) Anvendelse tilladt i henhold til artikel 22, stk. 4, i aftalen af 1. december 2008 mellem Det Europæiske Fællesskab og Australien om handel med vin (EUT L 28 af 30.1.2009, s. 3).