RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 2679/98 af 7. december 1998 om det indre markeds funktion med hensyn til fri bevægelighed for varer mellem medlemsstaterne

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 235,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (2),

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1) I henhold til traktatens artikel 7 A indebærer det indre marked et område uden indre grænser, inden for hvilket den frie bevægelighed for varer skal sikres i overensstemmelse med traktatens artikel 30-36;

(2) krænkelser af dette princip, f.eks. hvis private i en given medlemsstat lægger hindringer i vejen for den frie bevægelighed for varer, kan i betydelig grad forstyrre det indre markeds virkemåde og medføre alvorlig skade for de krænkede personer;

(3) medlemsstaterne bør for at opfylde de forpligtelser, der følger af traktaten, og navnlig for at sikre, at det indre marked fungerer tilfredsstillende, dels undlade at træffe foranstaltninger eller udvise en adfærd, der kan udgøre en hindring for handelen, dels træffe alle fornødne og relevante foranstaltninger med henblik på at fremme fri varebevægelighed på deres område;

(4) sådanne foranstaltninger må ikke gribe ind i udøvelsen af de grundlæggende rettigheder, herunder retten eller friheden til at strejke;

(5) denne forordning er ikke til hinder for EF-aktioner, som måtte være nødvendige i visse tilfælde for at løse problemer i forbindelse med det indre markeds funktion, i givet fald under hensyn til forordningens gennemførelse;

(6) medlemsstaterne har enekompetence til at opretholde offentlig orden og beskytte den indre sikkerhed, og kun medlemsstaterne kan i en given situation afgøre, om foranstaltninger er fornødne og relevante for at fremme fri varebevægelighed på deres område, herunder i givet fald hvornår og hvilke foranstaltninger;

(7) udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne og Kommissionen om hindringer for den frie varebevægelighed bør foregå hurtigt og på en hensigtsmæssig måde;

(8) en medlemsstat, på hvis område der forekommer hindringer for den frie varebevægelighed, bør træffe de fornødne og relevante foranstaltninger for hurtigst muligt at genetablere fri bevægelighed for varer på sit område med det formål at hindre, at forstyrrelsen eller skaden vedvarer, breder sig eller forværres med deraf følgende risiko for sammenbrud i handelen og de dermed forbundne aftalemæssige forbindelser; medlemsstaten bør underrette Kommissionen og, hvis den anmodes derom, de øvrige medlemsstater om, hvilke foranstaltninger den har truffet eller agter at træffe med henblik herpå;

(9) for at opfylde sine forpligtelser i henhold til traktaten bør Kommissionen påpege over for en medlemsstat, at en krænkelse efter dens opfattelse finder sted, og den pågældende medlemsstat bør reagere på en sådan henvendelse;

(10) traktaten indeholder ikke anden hjemmel end artikel 235 til vedtagelse af denne forordning -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I denne forordning forstås ved:

1) »hindring«: en hindring for fri bevægelighed for varer mellem medlemsstaterne, for så vidt den skyldes en medlemsstats handling eller passivitet, som kan udgøre en krænkelse af traktatens artikel 30-36, og som:

a) medfører en alvorlig forstyrrelse af den frie varebevægelighed gennem fysisk eller anden hindring, forsinkelse eller omdirigering af import til, eksport fra eller transport gennem en medlemsstat

b) volder alvorlig skade for de krænkede personer, og

c) kræver øjeblikkelig handling for at hindre, at forstyrrelsen eller skaden vedvarer, breder sig eller forværres

2) »passivitet«: det tilfælde, hvor de kompetente myndigheder i en medlemsstat, stillet over for hindringer forårsaget af privates handlinger, undlader at træffe de fornødne og relevante foranstaltninger, som står i deres magt, for at fjerne hindringen og sikre varernes frie bevægelighed på deres område.

Artikel 2

Denne forordning må under ingen omstændigheder fortolkes, så den griber ind i udøvelsen af de grundlæggende rettigheder som anerkendt i medlemsstaterne, herunder retten eller friheden til at strejke. Disse rettigheder kan desuden omfatte retten eller friheden til at træffe andre foranstaltninger, der hører ind under særlige arbejdsmarkedsordninger i medlemsstaterne.

Artikel 3

1. Hvis en hindring forekommer eller ser ud til at ville forekomme:

a) videreformidler enhver medlemsstat, der sidder inde med relevante oplysninger (uanset om den selv er berørt), disse oplysninger til Kommissionen, og

b) videreformidler Kommissionen straks til medlemsstaterne disse og alle andre oplysninger fra en hvilken som helst anden kilde, som den anser for at være relevante.

2. Den berørte medlemsstat besvarer hurtigst muligt anmodninger fra Kommissionen og fra andre medlemsstater om oplysninger vedrørende en eksisterende eller eventuelt kommende hindrings art samt om, hvilke forholdsregler den har taget eller agter at tage. Oplysninger, der udveksles mellem medlemsstaterne, sendes ligeledes til Kommissionen.

Artikel 4

1. Hvis der forekommer en hindring, jf. dog artikel 2, skal den berørte medlemsstat:

a) træffe alle fornødne og relevante foranstaltninger for i overensstemmelse med traktaten at sikre varernes frie bevægelighed på dens område, og

b) informere Kommissionen om de forholdsregler, som dens myndigheder har taget eller agter at tage.

2. Kommissionen videreformidler straks de oplysninger, den har modtaget i henhold til stk. 1, litra b), til de øvrige medlemsstater.

Artikel 5

1. Hvis der efter Kommissionens opfattelse forekommer en hindring, redegør den over for den berørte medlemsstat for, hvordan den er kommet til denne konklusion, og anmoder medlemsstaten om at træffe alle fornødne og relevante foranstaltninger for at fjerne hindringen inden for en frist, som den fastsætter under hensyn til, hvor hastende sagen er.

2. Kommissionen tager hensyn til artikel 2, når den drager sin konklusion.

3. Kommissionen kan i De Europæiske Fællesskabers Tidende offentliggøre ordlyden af den henvendelse, den har sendt til den berørte medlemsstat, og meddeler omgående teksten til enhver part, der måtte anmode derom.

4. Medlemsstaten skal inden fem hverdage fra modtagelsen af henvendelsen enten:

- underrette Kommissionen om, hvilke foranstaltninger den har truffet eller agter at træffe for at gennemføre stk. 1, eller

- fremsende en begrundet redegørelse for, hvorfor der efter dens opfattelse ikke er tale om en hindring, der udgør en krænkelse af traktatens artikel 30-36.

5. Undtagelsesvis kan Kommissionen forlænge den i stk. 4 anførte frist, når medlemsstaten forelægger en behørigt begrundet anmodning herom, og begrundelsen kan accepteres.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 7. december 1998.

På Rådets vegne

J. FARNLEITNER

Formand

(1) EFT C 10 af 15. 1. 1998, s. 14.

(2) EFT C 359 af 23. 11. 1998.

(3) EFT C 214 af 10. 7. 1998, s. 90.