1.   Ved denne forordning fastsættes der:

2.   Denne forordning finder ikke anvendelse på området vedrørende beskæftigelse og social innovation under ESF+ eller på komponenterne med direkte eller indirekte forvaltning under EHFAF, AMIF, FIS og IGFV, undtagen med hensyn til teknisk bistand på Kommissionens initiativ.

3.   Artikel 5, 14, 19, 28-34 og 108-112 finder ikke anvendelse på AMIF, FIS eller IGFV.

4.   Artikel 108-112 finder ikke anvendelse på EHFAF.

5.   Artikel 14, 15, 18, 19, 21-27 og 37-42, artikel 43, stk. 1-4, artikel 44 og 50, artikel 55, stk. 1, og artikel 73, 77, 80 og 83-85 finder ikke anvendelse på Interregprogrammer.

6.   Ved nedenfor anførte fondsspecifikke forordninger kan der fastsættes supplerende regler til nærværende forordning, der ikke må være i modstrid med nærværende forordning:

I tilfælde af tvivl om anvendelsen af nærværende forordning i forhold til fondsspecifikke forordninger har nærværende forordning forrang.

1.   EFRU, ESF+, Samhørighedsfonden og EHFAF støtter følgende politiske målsætninger:

FRO støtter den specifikke målsætning om at give regioner og mennesker mulighed for at håndtere de sociale, beskæftigelsesmæssige, økonomiske og miljømæssige virkninger af omstillingen til Unionens 2030-mål for energi og klima og en klimaneutral økonomi i Unionen senest i 2050 på grundlag af Parisaftalen.

Denne artikels stk. 1, første afsnit, finder ikke anvendelse på de midler fra EFRU og ESF+, der overføres til FRO i overensstemmelse med artikel 27.

2.   EFRU, ESF+, Samhørighedsfonden og FRO bidrager til Unionens indsats for at styrke sin økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i overensstemmelse med artikel 174 i TEUF ved at forfølge følgende mål:

3.   Medlemsstaterne og Kommissionen fremmer koordinering, komplementaritet og sammenhæng mellem fondene og andre EU-instrumenter og -fonde. De optimerer mekanismerne for koordinering mellem de ansvarlige med henblik på at undgå dobbeltarbejde under planlægningen og gennemførelsen. Medlemsstaterne og Kommissionen tager ligeledes de relevante landespecifikke henstillinger i betragtning i forbindelse med programmeringen og gennemførelsen af fondene.

1.   Medlemsstaterne fremlægger oplysninger om støtte til miljø- og klimamålsætningerne ved anvendelse af en metode, der bygger på interventionstyper for hver af fondene. Denne metode består i at tildele en specifik vægtning til støtten på et niveau, der afspejler, i hvilket omfang en sådan støtte yder et bidrag til miljømålsætningerne og til klimamålsætningerne. For så vidt angår EFRU, ESF+ og Samhørighedsfonden forbindes vægtninger med dimensioner og koder for de interventionstyper, der er fastsat i bilag I. EFRU og Samhørighedsfonden bidrager med henholdsvis 30 % og 37 % af EU-bidraget til udgifter, som støttes med henblik på at nå de klimamålsætninger, der er fastsat for EU-budgettet.

2.   Klimabidragsmålet for hver medlemsstat fastsættes som en procentdel af dens samlede tildeling fra EFRU og Samhørighedsfonden og medtages i programmer som følge af interventionstyperne og den vejledende finansielle fordeling i medfør af artikel 22, stk. 3, litra d), nr. viii). Det foreløbige klimabidragsmål fastsættes i partnerskabsaftalen, jf. artikel 11, stk. 1.

3.   Medlemsstaten og Kommissionen overvåger regelmæssigt opfyldelsen af klimabidragsmålene på grundlag af de samlede støtteberettigede udgifter, som støttemodtagerne har anmeldt til forvaltningsmyndigheden, opdelt efter interventionstype i overensstemmelse med artikel 42 og på grundlag af data indgivet af medlemsstaten. Hvis overvågningen viser, at der ikke er gjort tilstrækkelige fremskridt med hensyn til at nå klimabidragsmålet, skal medlemsstaten og Kommissionen nå til enighed om afhjælpende foranstaltninger på det årlige gennemgangsmøde.

4.   Hvis der ikke er gjort tilstrækkelige fremskridt med hensyn til at nå klimabidragsmålet på nationalt plan senest den 31. december 2024, tager medlemsstaten hensyn hertil i sin midtvejsgennemgang i overensstemmelse med artikel 18, stk. 1.

1.   Medlemsstaterne og Kommissionen gennemfører det EU-budget, der tildeles fondene, ved delt forvaltning i overensstemmelse med artikel 63 i finansforordningen. Medlemsstaterne udarbejder og gennemfører programmer på rette territoriale niveau i overensstemmelse med deres institutionelle, retlige og finansielle rammer.

2.   Kommissionen gennemfører den støtte fra Samhørighedsfonden, der overføres til Connecting Europe-faciliteten (CEF), det europæiske initiativ for byområder og interregionale innovative investeringer, den støtte, der overføres fra ESF+ til tværnationalt samarbejde, de beløb, der er bidrag til InvestEU-programmet, og teknisk bistand på Kommissionens initiativ ved direkte eller indirekte forvaltning i overensstemmelse med finansforordningens artikel 62, stk. 1, første afsnit, litra a) og c).

3.   Kommissionen kan med den berørte medlemsstats og de berørte regioners samtykke gennemføre samarbejdet med regioner i den yderste periferi under målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg) ved indirekte forvaltning.

1.   For så vidt angår partnerskabsaftalen og hvert program tilrettelægger og gennemfører hver medlemsstat et omfattende partnerskab i overensstemmelse med sine institutionelle og retlige rammer og under hensyntagen til de særlige forhold, der gør sig gældende for fondene. Dette partnerskab skal mindst omfatte følgende partnere:

2.   Det partnerskab, der oprettes i henhold til denne artikels stk. 1, skal fungere i overensstemmelse med princippet om flerniveaustyring og en bottom-up-tilgang. Medlemsstaten inddrager partnere omhandlet i stk. 1 i udarbejdelsen af partnerskabsaftalen og under hele forberedelsen, gennemførelsen og evalueringen af programmer, herunder gennem deltagelse i overvågningsudvalg i overensstemmelse med artikel 39.

I denne forbindelse tildeler medlemsstaterne, hvis det er relevant, en passende procentdel af de midler, der kommer fra fondene, til administrativ kapacitetsopbygning hos arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer.

3.   For så vidt angår Interregprogrammer skal partnerskabet omfatte partnere fra alle deltagende medlemsstater.

4.   Tilrettelæggelsen og gennemførelsen af partnerskabet foretages i overensstemmelse med den europæiske adfærdskodeks for partnerskab, der er fastsat ved delegeret forordning (EU) nr. 240/2014.

5.   Mindst en gang om året hører Kommissionen de organisationer, som repræsenterer partnere på EU-plan, om gennemførelsen af programmerne og underretter Europa-Parlamentet og Rådet om resultatet.

1.   Medlemsstaterne og Kommissionen sikrer respekt for de grundlæggende rettigheder og overholdelse af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder i forbindelse med gennemførelsen af fondene.

2.   Medlemsstaterne og Kommissionen sikrer, at ligestilling mellem mænd og kvinder, integration af ligestillingsaspektet og integration af kønsperspektivet tages i betragtning og fremmes under hele forberedelsen, gennemførelsen, overvågningen og evalueringen af programmer og rapporteringen herom.

3.   Medlemsstaterne og Kommissionen tager passende skridt for at undgå enhver forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering under forberedelsen, gennemførelsen, overvågningen og evalueringen af programmer og rapporteringen herom. Under hele forberedelsen og gennemførelsen af programmer skal der navnlig tages hensyn til adgang for personer med handicap.

4.   Fondenes målsætninger forfølges i overensstemmelse med målsætningen om at fremme en bæredygtig udvikling som fastsat i artikel 11 i TEUF under hensyntagen til FN's verdensmål for bæredygtig udvikling, Parisaftalen og princippet om ikke at gøre væsentlig skade.

Fondenes målsætninger forfølges under fuld overholdelse af gældende EU-miljøret.

1.   Hver medlemsstat udarbejder en partnerskabsaftale, der fastlægger de strategiske retningslinjer for programmeringen og ordningerne for anvendelse af EFRU, ESF+, Samhørighedsfonden, FRO og EHFAF på en virkningsfuld og effektiv måde for perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2027.

2.   Partnerskabsaftalen udarbejdes i overensstemmelse med den europæiske adfærdskodeks for partnerskab. Hvis en medlemsstat allerede fastlægger et omfattende partnerskab under udarbejdelsen af sine programmer, anses dette krav for at være opfyldt.

3.   Medlemsstaten indgiver partnerskabsaftalen til Kommissionen inden eller samtidig med indgivelsen af det første program.

4.   Partnerskabsaftalen kan indgives sammen med det relevante årlige nationale reformprogram og den integrerede nationale energi- og klimaplan.

5.   Partnerskabsaftalen skal være et strategisk og kortfattet dokument. Det må ikke være længere end 35 sider, medmindre medlemsstaten på eget initiativ beslutter at forlænge dokumentets længde.

6.   Medlemsstaten udarbejder partnerskabsaftalen i overensstemmelse med modellen i bilag II. Medlemsstaten kan lade partnerskabsaftalen indgå i et af sine programmer.

7.   Interregprogrammer kan indgives til Kommissionen inden indgivelsen af partnerskabsaftalen.

8.   EIB kan efter anmodning fra den pågældende medlemsstat deltage i udarbejdelsen af partnerskabsaftalen og i aktiviteter med tilknytning til udarbejdelsen af operationer, finansielle instrumenter og OPP'er.

1.   Partnerskabsaftalen skal indeholde følgende elementer:

For så vidt angår målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg) skal partnerskabsaftalen kun indeholde en fortegnelse over de planlagte programmer.

2.   Partnerskabsaftalen kan også indeholde et sammendrag af vurderingen af, om de relevante grundforudsætninger er opfyldt, jf. artikel 15 og bilag III og IV.

1.   Kommissionen vurderer partnerskabsaftalen og dens overensstemmelse med denne forordning og de fondsspecifikke regler under overholdelse af proportionalitetsprincippet, idet der tages hensyn til dokumentets strategiske karakter, antallet af omfattede programmer og den samlede størrelse af midler, der er tildelt den pågældende medlemsstat. Kommissionen tager ved vurderingen navnlig hensyn til, hvordan medlemsstaten agter at forholde sig til de relevante landespecifikke henstillinger, sin integrerede nationale energi- og klimaplan samt den europæiske søjle for sociale rettigheder.

2.   Kommissionen kan fremsætte bemærkninger senest tre måneder efter medlemsstatens indgivelse af partnerskabsaftalen.

3.   Medlemsstaten gennemgår partnerskabsaftalen under hensyntagen til Kommissionens bemærkninger.

4.   Kommissionen vedtager en afgørelse ved hjælp af en gennemførelsesretsakt om godkendelse af partnerskabsaftalen senest fire måneder efter datoen for den pågældende medlemsstats første indgivelse af partnerskabsaftalen.

5.   Når partnerskabsaftalen indgår i et program i overensstemmelse med artikel 10, stk. 6, vedtager Kommissionen en enkelt afgørelse ved hjælp af en gennemførelsesretsakt om godkendelse af både partnerskabsaftalen og programmet senest seks måneder efter datoen for den pågældende medlemsstats første indgivelse af programmet.

1.   En medlemsstat kan senest den 31. marts 2025 indgive en ændret partnerskabsaftale til Kommissionen under hensyntagen til resultatet af midtvejsgennemgangen.

2.   Kommissionen vurderer ændringen og kan fremsætte bemærkninger inden for tre måneder fra indgivelsen af den ændrede partnerskabsaftale.

3.   Medlemsstaten gennemgår den ændrede partnerskabsaftale under hensyntagen til Kommissionens bemærkninger.

4.   Kommissionen godkender ændringen af en partnerskabsaftale senest seks måneder efter, at den første gang blev indgivet af medlemsstaten.

1.   Medlemsstaterne kan i partnerskabsaftalen tildele et beløb på op til 2 % af den oprindelige nationale tildeling til henholdsvis EFRU, ESF+, Samhørighedsfonden og EHFAF, der skal være bidrag til InvestEU-programmet og gennemføres via EU-garantien og InvestEU-rådgivningsplatformen i overensstemmelse med artikel 10 i InvestEU-forordningen. Medlemsstaterne kan efter aftale med den pågældende forvaltningsmyndighed derudover efter den 1. januar 2023 tildele et beløb på op til 3 % af hver af disse fondes oprindelige nationale tildeling gennem en eller flere anmodninger om en programændring.

Sådanne beløb skal bidrage til opnåelsen af de politiske målsætninger, der er udvalgt i partnerskabsaftalen eller programmet, og skal støtte investeringer, hovedsagelig i kategorien bidragende regioner.

Sådanne bidrag gennemføres i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i InvestEU-forordningen, og udgør ikke overførsler af midler i henhold til artikel 26.

2.   Medlemsstaterne fastsætter det samlede bidragsbeløb for hvert år pr. fond og pr. regionskategori, hvis det er relevant. For så vidt angår partnerskabsaftalen kan der tildeles midler fra det aktuelle eller fra fremtidige kalenderår. Anmoder en medlemsstat om ændring af et program, kan der kun tildeles midler fra fremtidige kalenderår.

3.   De beløb, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, anvendes til hensættelse af den del af EU-garantien, der hører under medlemsstatens segment, og til InvestEU-rådgivningsplatformen efter indgåelse af bidragsaftalen i overensstemmelse med artikel 10, stk. 3, i InvestEU-forordningen. Unionens budgetforpligtelser i forbindelse med hver bidragsaftale kan indgås af Kommissionen i årlige rater i perioden mellem den 1. januar 2021 og den 31. december 2027.

4.   Hvis der ikke senest fire måneder efter datoen for Kommissionens afgørelse om vedtagelse af partnerskabsaftalen er indgået en bidragsaftale, jf. artikel 10, stk. 2, i InvestEU-forordningen, vedrørende et beløb, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1 og tildelt i partnerskabsaftalen, tildeles det tilsvarende beløb uanset finansforordningens artikel 12 til et eller flere programmer inden for den bidragende fond og regionskategori, hvis det er relevant efter anmodning fra medlemsstaten.

Bidragsaftalen vedrørende de beløb, der er omhandlet i stk. 1 og tildelt i anmodningen om ændring af et program, skal indgås samtidig med vedtagelsen af afgørelsen om ændring af programmet.

5.   Er der ikke senest ni måneder efter indgåelsen af bidragsaftalen indgået en garantiaftale, opsiges eller forlænges bidragsaftalen efter gensidig aftale, jf. artikel 10, stk. 4, andet afsnit, i InvestEU-forordningen.

Hvis en medlemsstats deltagelse i InvestEU-fonden afbrydes, inddrives de pågældende beløb, der er indbetalt til den fælles hensættelsesfond som en hensættelse, som interne formålsbestemte indtægter, jf. finansforordningens artikel 21, stk. 5. Den pågældende medlemsstat indgiver en anmodning om en eller flere programændringer med henblik på anvendelse af de inddrevne beløb og de beløb, der er tildelt fremtidige kalenderår i henhold til nærværende artikels stk. 2. Opsigelse eller ændring af bidragsaftalen fastlægges samtidig med vedtagelsen af afgørelserne om ændring af det eller de berørte programmer.

6.   Er en garantiaftale ikke behørigt gennemført inden for fire år fra indgåelsen af garantiaftalen, ændres bidragsaftalen, jf. artikel 10, stk. 4, tredje afsnit, i InvestEU-forordningen. Medlemsstaten kan anmode om, at beløb, der er ydet som bidrag til EU-garantien i henhold til nærværende artikels stk. 1, og som der er indgået forpligtelser for i garantiaftalen, men som ikke dækker underliggende lån, egenkapitalinvesteringer eller andre risikobærende instrumenter, behandles i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 5.

7.   Midler, der er genereret af eller kan henføres til de beløb, der var bidrag til EU-garantien, skal stilles til rådighed for medlemsstaten i overensstemmelse med artikel 10, stk. 5, litra a), i InvestEU-forordningen og anvendes til støtte under samme målsætning eller målsætninger i form af finansielle instrumenter eller budgetgarantier.

8.   For beløb, som skal genanvendes i et program i overensstemmelse med denne artikels stk. 4, 5 og 6, begynder frigørelsesfristen, jf. artikel 105, stk. 1, i det år, hvor de tilsvarende budgetforpligtelser indgås.

1.   For de specifikke målsætninger fastsættes der i denne forordning grundforudsætninger.

Bilag III indeholder horisontale grundforudsætninger, der gælder for alle specifikke målsætninger, og de kriterier, der er nødvendige for at vurdere, om de er opfyldt.

Bilag IV indeholder tematiske grundforudsætninger for EFRU, ESF+ og Samhørighedsfonden og de kriterier, der er nødvendige for at vurdere, om de er opfyldt.

Grundforudsætningen vedrørende redskaber og kapacitet til effektiv anvendelse af statsstøttereglerne finder ikke anvendelse på programmer, der støttes af AMIF, FIS og IGFV.

2.   Ved udarbejdelsen af et program eller indførelse af en ny specifik målsætning som led i en programændring skal medlemsstaten vurdere, om de grundforudsætninger, der er knyttet til den udvalgte specifikke målsætning, er opfyldt. En grundforudsætning er opfyldt, hvis alle de relaterede kriterier er opfyldt. Medlemsstaten angiver i hvert enkelt program eller i programændringen, hvilke grundforudsætninger der er opfyldt og ikke er opfyldt, og anfører en begrundelse, hvis den mener, at en grundforudsætning er opfyldt.

3.   Hvis en grundforudsætning ikke er opfyldt på tidspunktet for godkendelsen af programmet eller programændringen, skal medlemsstaten underrette Kommissionen, så snart den vurderer, at grundforudsætningen er opfyldt, med en begrundelse for opfyldelsen.

4.   Så hurtigt som muligt og senest tre måneder efter modtagelsen af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 3, skal Kommissionen foretage en vurdering og underrette medlemsstaten, om den er enig med medlemsstaten i, at grundforudsætningen er opfyldt.

Hvis Kommissionen er uenig med medlemsstaten i, at grundforudsætningen er opfyldt, underretter den medlemsstaten og anfører sin vurdering.

Hvis medlemsstaten er uenig i Kommissionens vurdering, fremsætter den sine bemærkninger inden for en måned, og Kommissionen følger proceduren i første afsnit.

Hvis en medlemsstat tilslutter sig Kommissionens vurdering, følger den proceduren i stk. 3.

5.   Med forbehold af artikel 105 kan udgifter til operationer i tilknytning til den specifikke målsætning medtages i betalingsanmodninger, men refunderes ikke af Kommissionen, før den har underrettet medlemsstaten om, at grundforudsætningen er opfyldt, jf. nærværende artikels stk. 4, første afsnit.

Første afsnit finder ikke anvendelse på operationer, der bidrager til opfyldelse af den tilsvarende grundforudsætning.

6.   Medlemsstaten sikrer, at grundforudsætningerne fortsat er opfyldt og respekteres i hele programmeringsperioden. Den underretter Kommissionen om eventuelle ændringer, der påvirker opfyldelsen af grundforudsætningerne.

Hvis Kommissionen finder, at en grundforudsætning ikke længere er opfyldt, underretter den medlemsstaten og giver sin vurdering heraf. Derefter følges proceduren i stk. 4, andet og tredje afsnit.

Hvis Kommissionen konkluderer, at den manglende opfyldelse af grundforudsætningen stadig er til stede, kan udgifter i tilknytning til den pågældende specifikke målsætning på grundlag af medlemsstatens bemærkninger medtages i betalingsanmodninger, jf. dog artikel 105, men refunderes ikke af Kommissionen, før Kommissionen har underrettet medlemsstaten om, at grundforudsætningen er opfyldt, jf. nærværende artikels stk. 4, første afsnit.

7.   Bilag IV finder ikke anvendelse på de prioriteter, der støttes af FRO, eller på eventuelle midler fra EFRU og ESF+, der overføres til FRO i overensstemmelse med artikel 27.

1.   Hver medlemsstat etablerer en resultatramme, der gør det muligt at overvåge, rapportere om og evaluere programmets præstation under programmets gennemførelse, samt at bidrage til at måle fondenes samlede præstation.

Resultatrammen består af:

2.   Der skal fastsættes delmål og mål i tilknytning til hver specifik målsætning inden for et program, med undtagelse af teknisk bistand og den specifikke målsætning vedrørende bekæmpelse af materielle afsavn, jf. artikel 4, stk. 1, litra m), i ESF+-forordningen.

3.   Delmål og mål skal gøre det muligt for Kommissionen og medlemsstaten at måle fremskridt hen imod opfyldelsen af de specifikke målsætninger. De skal opfylde de krav, der er fastsat i finansforordningens artikel 33, stk. 3.

1.   Metoden til at etablere resultatrammen omfatter:

2.   Medlemsstaten skal stille metoden til at etablere resultatrammen til rådighed for Kommissionen efter anmodning.

1.   For programmer, der støttes af EFRU, ESF+, Samhørighedsfonden og FRO, skal medlemsstaten gennemgå hvert enkelt program under hensyntagen til følgende elementer:

2.   Medlemsstaten forelægger senest den 31. marts 2025 Kommissionen en vurdering for hvert program af resultatet af midtvejsgennemgangen, herunder et forslag til den endelige tildeling af det fleksibilitetsbeløb, der er omhandlet i artikel 86, stk. 1, andet afsnit.

3.   Hvis det anses for nødvendigt efter midtvejsgennemgangen af programmet, eller i tilfælde af at der identificeres nye udfordringer i henhold til stk. 1, litra a), forelægger medlemsstaten Kommissionen den vurdering, der er omhandlet i stk. 2, sammen med det ændrede program.

Ændringerne skal omfatte:

Kommissionen godkender det ændrede program i overensstemmelse med artikel 24, herunder en endelig tildeling af fleksibilitetsbeløbet.

4.   Hvis medlemsstaten som et resultat af midtvejsgennemgangen mener, at programmet ikke behøver at blive ændret, skal Kommissionen enten:

5.   Indtil vedtagelsen af Kommissionens afgørelse, der bekræfter den endelige tildeling af fleksibilitetsbeløbet, er dette beløb ikke tilgængeligt for udvælgelse af operationer.

6.   Kommissionen udarbejder en rapport om resultatet af midtvejsgennemgangen og forelægger den for Europa-Parlamentet og Rådet inden udgangen af 2026.

1.   Kommissionen kan anmode en medlemsstat om at foretage en gennemgang og foreslå ændringer af relevante programmer, hvis dette er nødvendigt for at støtte gennemførelsen af relevante rådshenstillinger.

En sådan anmodning kan foretages med følgende formål:

2.   En anmodning fra Kommissionen til en medlemsstat, jf. stk. 1, skal begrundes med henvisning til behovet for at støtte gennemførelsen af de relevante henstillinger og skal angive de programmer eller prioriterer, som Kommissionen mener er berørt, og karakteren af de forventede ændringer. En sådan anmodning må ikke foretages før 2023 eller efter 2026 eller i forbindelse med de samme programmer i to på hinanden følgende år.

3.   Medlemsstaten forelægger sit svar på anmodningen omhandlet i stk. 1 senest to måneder efter modtagelsen af denne, angiver, hvilke ændringer den anser for nødvendige i de relevante programmer, og årsagerne til sådanne ændringer, angiver, hvilke programmer det drejer sig om, og skitserer karakteren af de foreslåede ændringer og deres forventede indvirkninger på gennemførelsen af henstillingerne og på gennemførelsen af fondene. Om nødvendigt fremsætter Kommissionen bemærkninger senest en måned efter modtagelsen af dette svar.

4.   Medlemsstaten fremsender et forslag om ændring af de relevante programmer senest to måneder efter datoen for forelæggelsen af svaret omhandlet i stk. 3.

5.   Hvis Kommissionen ikke har fremsat bemærkninger, eller hvis den finder det godtgjort, at eventuelle fremsatte bemærkninger er blevet behørigt taget i betragtning, vedtager den en afgørelse om godkendelse af ændringerne af de relevante programmer senest fire måneder efter, at forslaget om programændring blev fremsendt af medlemsstaten.

6.   Træffer medlemsstaten ikke effektive foranstaltninger som reaktion på en anmodning i medfør af stk. 1 inden for de i stk. 3 og 4 fastsatte tidsfrister, kan Kommissionen senest tre måneder efter fremsættelsen af sine bemærkninger, jf. stk. 3, eller efter medlemsstatens fremsendelse af sit forslag, jf. stk. 4, forelægge Rådet et forslag om at suspendere en del af eller alle betalingerne til de pågældende programmer eller prioriteter. I sit forslag anfører Kommissionen årsagerne til, at den har konkluderet, at medlemsstaten har forsømt at træffe effektive foranstaltninger. Ved udarbejdelsen af forslaget tager Kommissionen hensyn til alle relevante oplysninger og tager behørigt hensyn til eventuelle elementer, der opstår på baggrund af eller holdninger, der udtrykkes gennem den strukturerede dialog i henhold til stk. 14.

Rådet træffer afgørelse om forslaget ved en gennemførelsesretsakt. Denne gennemførelsesretsakt finder kun anvendelse på betalingsanmodninger forelagt efter datoen for vedtagelse af gennemførelsesretsakten.

7.   Kommissionen fremsætter et forslag til Rådet om at suspendere alle eller en del af forpligtelserne eller betalingerne til et eller flere af en medlemsstats programmer, hvis Rådet i henhold til artikel 126, stk. 8 eller 11, i TEUF beslutter, at en medlemsstat ikke har truffet virkningsfulde foranstaltninger for at korrigere sit uforholdsmæssigt store underskud, medmindre det har fastslået, at der foreligger et alvorligt økonomisk tilbageslag i euroområdet eller i Unionen som helhed, jf. artikel 3, stk. 5, og artikel 5, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 (42).

8.   Kommissionen kan fremsætte et forslag til Rådet om at suspendere alle eller en del af forpligtelserne eller betalingerne til et eller flere af en medlemsstats programmer, hvis:

9.   Der foretages fortrinsvis suspension af forpligtelser. Betalinger suspenderes kun, når der kræves øjeblikkelig handling og i tilfælde af væsentlig manglende overholdelse. En suspension af betalinger finder anvendelse på betalingsanmodninger indgivet for de berørte programmer efter datoen for afgørelsen om suspension.

10.   Et forslag fra Kommissionen til en afgørelse om suspension af forpligtelser anses for at være vedtaget af Rådet, medmindre Rådet ved en gennemførelsesretsakt med kvalificeret flertal vedtager at forkaste Kommissionens forslag senest en måned efter dets forelæggelse.

Suspensionen af forpligtelser finder anvendelse på forpligtelser fra fondene for den berørte medlemsstat fra og med den 1. januar i det år, der følger efter vedtagelsen af afgørelsen om suspension.

Rådet vedtager en afgørelse i form af en gennemførelsesretsakt om et forslag fra Kommissionen, jf. stk. 7 og 8, vedrørende suspension af betalinger.

11.   Omfanget og niveauet af suspensionen af forpligtelser eller betalinger skal være forholdsmæssigt, overholde princippet om ligebehandling af medlemsstaterne og tage hensyn til den pågældende medlemsstats økonomiske og sociale forhold, herunder navnlig niveauet for ledighed, fattigdom eller social udstødelse i den pågældende medlemsstat sammenlignet med EU-gennemsnittet og suspensionens indvirkning på den pågældende medlemsstats økonomi. Der skal specifikt tages hensyn til suspensioners indvirkning på programmer, som er af afgørende betydning for håndteringen af ugunstige økonomiske eller sociale forhold.

12.   Suspensionen af forpligtelser må højst omfatte 25 % af de forpligtelser, der vedrører det efterfølgende kalenderår for fondene, eller højst 0,25 % af det nominelle BNP, alt efter hvad der er lavest, i et eller flere af følgende tilfælde:

I tilfælde af vedvarende manglende overholdelse kan suspensionen af forpligtelser overstige de maksimale procentsatser, der er fastsat i første afsnit.

13.   Rådet ophæver suspensionen af forpligtelser på forslag fra Kommissionen, hvis:

Når Rådet har ophævet suspensionen af forpligtelser, genopfører Kommissionen de suspenderede forpligtelser på budgettet, jf. artikel 6 i forordning (EU, Euratom) 2020/2093.

Suspenderede forpligtelser må ikke genopføres på budgettet efter år 2027.

Fristen for frigørelse af det beløb, der genopføres på budgettet, jf. artikel 105, begynder fra det år, hvor den suspenderede forpligtelse er blevet genopført på budgettet.

En afgørelse om ophævelse af suspensionen af betalinger træffes af Rådet efter forslag fra Kommissionen, når de relevante betingelser i første afsnit er opfyldt. Et forslag fra Kommissionen til en afgørelse om ophævelse af suspensionen af forpligtelser anses for at være vedtaget af Rådet, medmindre Rådet ved en gennemførelsesretsakt med kvalificeret flertal vedtager at forkaste Kommissionens forslag senest en måned efter dets forelæggelse.

14.   Kommissionen holder Europa-Parlamentet informeret om gennemførelsen af denne artikel. Kommissionen skal navnlig, når en af betingelserne i stk. 6, 7 eller 8 er opfyldt for en medlemsstats vedkommende, straks informere Europa-Parlamentet og fremlægge oplysninger om de fonde og programmer, som kunne blive omfattet af en suspension.

Europa-Parlamentet kan opfordre Kommissionen til at indgå i en struktureret dialog om anvendelsen af denne artikel, under hensyntagen fremsendelsen af den information, der er omhandlet i første afsnit.

Kommissionen fremsender forslaget om suspension eller forslaget om ophævelse af en sådan suspension til Europa-Parlamentet og Rådet straks efter dets vedtagelse. Europa-Parlamentet kan opfordre Kommissionen til at redegøre for årsagerne til forslaget.

15.   Senest den 31. december 2025 foretager Kommissionen en gennemgang af denne artikels anvendelse. Den udarbejder til dette formål en rapport, som den fremsender til Europa-Parlamentet og Rådet, om nødvendigt ledsaget af et lovgivningsmæssigt forslag.

16.   Såfremt der sker store ændringer i den sociale og økonomiske situation i Unionen, kan Kommissionen fremlægge et forslag om at revidere anvendelsen af denne artikel, eller Europa-Parlamentet eller Rådet kan i overensstemmelse med henholdsvis artikel 225 eller 241 i TEUF anmode Kommissionen om at fremlægge et sådant forslag.

17.   Denne artikel finder ikke anvendelse på ESF+, AMIF, FIS, IGFV eller på Interregprogrammer.

1.   Hvis Rådet efter den 1. juli 2021 konstaterer, at der er indtruffet en usædvanlig begivenhed, som ligger uden for en eller flere medlemsstaters kontrol, og som har en afgørende virkning på de samlede offentlige finanser, eller et alvorligt økonomisk tilbageslag for euroområdet eller Unionen som helhed, jf. artikel 5, stk. 1, artikel 6, stk. 3, fjerde afsnit, artikel 9, stk. 1, tiende afsnit, og artikel 10, stk. 3, fjerde afsnit, i Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 (45), eller konstaterer, at der er indtruffet uventede negative økonomiske forhold med store ugunstige virkninger for de offentlige finanser, jf. artikel 3, stk. 5, og artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1467/97, kan Kommissionen ved en gennemførelsesafgørelse og for en periode på højst 18 måneder vedtage en eller flere af følgende foranstaltninger, forudsat at disse er strengt nødvendige for at reagere på sådanne exceptionelle eller usædvanlige omstændigheder:

2.   Kommissionen holder Europa-Parlamentet og Rådet informeret om gennemførelsen af denne artikel. Når en af betingelserne i stk. 1 er opfyldt, informerer Kommissionen straks Europa-Parlamentet og Rådet om sin vurdering af situationen og den påtænkte opfølgning heraf.

3.   Europa-Parlamentet eller Rådet kan opfordre Kommissionen til en struktureret dialog om anvendelsen af denne artikel. Når Kommissionen vurderer situationen og påtænker opfølgning heraf, tager den behørigt hensyn til de holdninger, der er fremsat, og de synspunkter, som udtrykkes gennem den strukturerede dialog.

4.   Hvis de særlige omstændigheder, der har ført til vedtagelsen af disse midlertidige foranstaltninger, fortsætter efter perioden på højst 18 måneder, jf. stk. 1, revurderer Kommissionen situationen og fremsætter, alt efter hvad der er relevant, et lovgivningsforslag om ændring af denne forordning, der giver den nødvendige fleksibilitet til at håndtere disse omstændigheder.

5.   Kommissionen underretter straks og senest to arbejdsdage efter vedtagelsen Europa-Parlamentet og Rådet om den gennemførelsesafgørelse, der er vedtaget i henhold til stk. 1.

1.   Medlemsstaterne udarbejder i samarbejde med de partnere, der er omhandlet i artikel 8, stk. 1, programmer til gennemførelse af fondene for perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2027.

2.   Medlemsstaterne indgiver programmer til Kommissionen senest tre måneder efter indgivelsen af partnerskabsaftalen. For AMIF, FIS og IGFV skal medlemsstaterne forelægge programmer for Kommissionen senest tre måneder efter denne forordnings ikrafttræden eller den relevante fondsspecifikke forordnings ikrafttræden, alt efter hvilken dato der er den seneste.

3.   Medlemsstaterne udarbejder programmer i overensstemmelse med programmodellen i bilag V.

For så vidt angår AMIF, FIS og IGFV udarbejder medlemsstaterne programmer i overensstemmelse med programmodellen i bilag VI.

4.   Når en miljørapport udarbejdes i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF (46), skal den offentliggøres på programmets websted, jf. artikel 49, stk. 1, i denne forordning.

1.   Hvert program skal indeholde en strategi for programmets bidrag til de politiske målsætninger eller FRO's specifikke målsætning og formidlingen af dets resultater.

2.   Et program omfatter en eller flere prioriteter. Hver prioritet skal svare til en enkelt politisk målsætning, FRO's specifikke målsætning eller til teknisk bistand gennemført i henhold til artikel 36, stk. 4, eller artikel 37. En prioritet kan bruge støtte fra en eller flere fonde, medmindre den modtager støtte fra FRO eller vedrører teknisk bistand gennemført i henhold til artikel 36, stk. 4, eller artikel 37. En prioritet, der svarer til en politisk målsætning, skal bestå af en eller flere specifikke målsætninger. Mere end én prioritet kan svare til samme politiske målsætning eller til FRO's specifikke målsætning.

For programmer, der støttes af AMIF, FIS og IGFV, skal et program bruge støtte fra én fond og bestå af specifikke målsætninger og specifikke målsætninger for teknisk bistand.

3.   Hvert program skal indeholde:

Nærværende stykkes litra a), nr. i), ii) og viii), finder ikke anvendelse på programmer, der er begrænset til at støtte den specifikke målsætning, der er fastsat i artikel 4, stk. 1, litra m), i ESF+-forordningen. Nærværende stykkes litra d) finder ikke anvendelse på den specifikke målsætning, der er fastsat i artikel 4, stk. 1, litra m), i ESF+-forordningen.

For så vidt angår EFRU, Samhørighedsfonden, ESF+, FRO og EHFAF skal programmet ledsages af en liste til information om planlagte operationer af strategisk betydning med en tidsplan.

Hvis der i overensstemmelse med litra k) identificeres mere end et organ, som skal modtage betalinger fra Kommissionen, skal medlemsstaten fastsætte andelen af de refunderede beløb mellem disse organer.

4.   Uanset stk. 3, litra b)-e), skal der for hver specifik målsætning i programmer, der støttes af AMIF, FIS og IGFV, fremlægges følgende:

5.   Interventionstyperne skal være baseret på en nomenklatur, der er fastsat i bilag I. For så vidt angår programmer, der modtager støtte fra EHFAF, AMIF, FIS og IGFV, skal interventionstyperne være baseret på en nomenklatur, der er fastsat i de fondsspecifikke forordninger.

6.   For så vidt angår programmer i forbindelse med EFRU, ESF+, Samhørighedsfonden og FRO, skal den tabel, der er omhandlet i stk. 3, litra g), nr. ii), omfatte beløbene for årene 2021-2027, herunder fleksibilitetsbeløbet.

7.   Medlemsstaten underretter Kommissionen om eventuelle ændringer i de oplysninger, der er omhandlet i stk. 3, første afsnit, litra k), uden at kræve en programændring.

8.   For så vidt angår programmer, der støttes af FRO, forelægger medlemsstaterne Kommissionen de territoriale planer for retfærdig omstilling som en del af programmet eller programmerne eller af en anmodning om ændring.

1.   Kommissionen vurderer programmet og dets overensstemmelse med denne forordning og de fondsspecifikke forordninger samt, for så vidt angår EFRU, ESF+, Samhørighedsfonden, FRO og EHFAF, dets sammenhæng med den relevante partnerskabsaftale. Kommissionen tager ved vurderingen navnlig hensyn til relevante landespecifikke henstillinger, relevante udfordringer, der er identificeret i den integrerede nationale energi- og klimaplan, og principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder samt den måde, hvorpå de er behandlet.

2.   Kommissionen kan fremsætte bemærkninger senest tre måneder efter medlemsstatens indgivelse af programmet.

3.   Medlemsstaten gennemgår programmet under hensyntagen til Kommissionens bemærkninger.

4.   Kommissionen vedtager en afgørelse ved hjælp af en gennemførelsesretsakt om godkendelse af programmet senest fem måneder efter datoen for medlemsstatens første indgivelse af programmet.

1.   Medlemsstaten kan indgive en begrundet anmodning om en ændring af et program sammen med det ændrede program med en beskrivelse af ændringens forventede indvirkning på opfyldelsen af målsætningerne.

2.   Kommissionen vurderer ændringen og dens overensstemmelse med denne forordning og med de fondsspecifikke forordninger, herunder krav på nationalt plan, og kan fremsætte bemærkninger senest to måneder efter indgivelsen af det ændrede program.

3.   Medlemsstaten gennemgår det ændrede program under hensyntagen til Kommissionens bemærkninger.

4.   Kommissionen vedtager en afgørelse om godkendelse af ændringen af et program senest fire måneder efter, at programændringsanmodningen blev indgivet af medlemsstaten.

5.   For så vidt angår programmer, der modtager støtte fra EFRU, ESF+, Samhørighedsfonden og FRO, kan medlemsstaten i programmeringsperioden overføre op til 8 % af den oprindelige tildeling for en prioritet og ikke mere end 4 % af programbudgettet til en anden prioritet i samme program under den samme fond. For så vidt angår de programmer, der modtager støtte fra EFRU, ESF+ og FRO, må overførslen kun vedrøre tildelinger til den samme regionskategori.

For så vidt angår programmer, der modtager støtte fra EHFAF, kan medlemsstaten i programmeringsperioden overføre op til 8 % af den oprindelige tildeling for en specifik målsætning til en anden specifik målsætning, herunder teknisk bistand gennemført i henhold til artikel 36, stk. 4.

For så vidt angår programmer, der modtager støtte fra AMIF, FIS og IGFV, kan medlemsstaten i programmeringsperioden overføre tildelinger mellem aktionstyper inden for samme prioritet og derudover et beløb på op til 15 % af den oprindelige tildeling for en prioritet til en anden prioritet under samme fond.

Sådanne overførsler må ikke påvirke foregående år. Overførslerne og relaterede ændringer betragtes ikke som væsentlige, og de forudsætter ikke en afgørelse fra Kommissionen om godkendelse af ændringen af programmet. De skal dog opfylde alle forskriftsmæssige krav og på forhånd godkendes af overvågningsudvalget i medfør af artikel 40, stk. 2, litra d). Medlemsstaten indgiver en ændret tabel til Kommissionen, jf. artikel 22, stk. 3, litra g), nr. ii), iii) eller iv), alt efter hvad der er relevant, sammen med eventuelle relaterede ændringer af programmet.

6.   For rettelser af rent administrativ eller redaktionel art, som ikke påvirker gennemførelsen af programmet, kræves der ingen godkendelse fra Kommissionen. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om sådanne rettelser.

7.   For så vidt angår programmer, der modtager støtte fra EHFAF, forudsætter ændringer af programmer vedrørende indførelsen af indikatorer ikke godkendelse fra Kommissionen.

1.   EFRU, ESF+, Samhørighedsfonden og FRO kan i fællesskab yde støtte til programmer under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst.

2.   EFRU og ESF+ kan som supplement og inden for en grænse på 15 % af støtten fra disse fonde til hver prioritet i et program finansiere hele eller en del af en operation, hvortil omkostningerne er berettigede til støtte fra den anden fond på grundlag af den pågældende fonds regler for støtteberettigelse, forudsat at sådanne omkostninger er nødvendige for gennemførelsen. Denne mulighed finder ikke anvendelse på de midler fra EFRU og ESF+, der overføres til FRO i overensstemmelse med artikel 27.

1.   Medlemsstaterne kan i partnerskabsaftalen eller i en anmodning om ændring af et program, såfremt dette er godkendt af overvågningsudvalget for programmet i henhold til artikel 40, stk. 2, litra d), anmode om, at op til 5 % af hver fonds oprindelige nationale tildeling overføres til et eller flere instrumenter under direkte eller indirekte forvaltning, hvis en sådan mulighed er fastsat i basisretsakten for det pågældende instrument.

Summen af de overførsler, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, og bidragene i henhold til artikel 14, stk. 1, første afsnit, må ikke overstige 5 % af hver fonds oprindelige nationale tildeling.

Medlemsstaterne kan også i partnerskabsaftalen eller i anmodningen om ændring af et program anmode om overførsel af op til 5 % af hver fonds oprindelige nationale tildeling til en eller flere andre fonde, bortset fra de overførsler, der er omhandlet i fjerde afsnit.

Medlemsstaterne kan også i partnerskabsaftalen eller i anmodningen om ændring af et program anmode om en yderligere overførsel på op til 20 % af den oprindelige nationale tildeling pr. fond mellem EFRU, ESF+ eller Samhørighedsfonden inden for medlemsstatens samlede midler under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst. De medlemsstater, hvis samlede gennemsnitlige arbejdsløshedsprocent for perioden 2017-2019 er under 3 %, kan anmode om en sådan yderligere overførsel på op til 25 % af den oprindelige nationale tildeling.

2.   Overførte midler anvendes i overensstemmelse med reglerne for den fond eller det instrument, som midlerne overføres til, og, i tilfælde af overførsler til instrumenter under direkte eller indirekte forvaltning, til fordel for den pågældende medlemsstat.

3.   Anmodninger om ændring af et program skal indeholde det samlede beløb, der overføres for hvert år pr. fond og pr. regionskategori, hvis det er relevant, de skal være behørigt begrundet med hensyn til den komplementaritet og virkning, der skal opnås, og de skal ledsages af det eller de ændrede programmer i overensstemmelse med artikel 24.

4.   Efter høring af den pågældende medlemsstat skal Kommissionen gøre indsigelse mod en anmodning om overførsel i den relaterede programændring, hvis en sådan overførsel ville være til skade for opfyldelsen af målsætningerne for det program, hvorfra midlerne skal overføres.

Kommissionen gør også indsigelse mod anmodningen, hvis den finder, at medlemsstaten ikke har givet en fyldestgørende begrundelse for overførslen med hensyn til de resultater, der skal opnås, eller det bidrag, der skal ydes til målsætningerne for den modtagende fond eller det modtagende instrument under direkte eller indirekte forvaltning.

5.   Hvis anmodningen om overførsel vedrører ændring af et program, kan der kun overføres midler vedrørende fremtidige kalenderår.

6.   FRO-midler, herunder eventuelle midler overført fra EFRU og ESF+ i overensstemmelse med artikel 27, må ikke overføres til andre fonde eller instrumenter i henhold til nærværende artikels stk. 1-5.

FRO må ikke modtage overførsler i henhold til stk. 1-5.

7.   Hvis Kommissionen ikke har indgået en retlig forpligtelse inden for rammerne af den direkte eller indirekte forvaltning af de midler, der er overført i henhold til stk. 1, kan de tilsvarende midler, der ikke er indgået forpligtelser for, tilbageføres til den fond, hvorfra de oprindelig blev overført, og tildeles et eller flere programmer.

Med henblik herpå indgiver medlemsstaten en anmodning om en programændring i overensstemmelse med artikel 24, stk. 1, senest fire måneder inden den frist for forpligtelser, der er fastsat i artikel 114, stk. 2, første afsnit, i finansforordningen.

8.   Midler, der tilbageføres til den fond, hvorfra de oprindelig blev overført, og som tildeles et eller flere programmer, anvendes i overensstemmelse med reglerne i denne forordning og de fondsspecifikke forordninger fra datoen for indgivelse af anmodningen om programændring.

9.   For midler, der tilbageføres til den fond, hvorfra de oprindelig blev overført, og som tildeles et program i henhold til denne artikels stk. 7, begynder frigørelsesfristen, jf. artikel 105, stk. 1, i det år, hvor de tilsvarende budgetforpligtelser indgås.

1.   Medlemsstaterne kan på frivillig basis anmode om, at de midler, der er til rådighed for FRO under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst i henhold til artikel 3 i FRO-forordningen, suppleres med midler fra EFRU, ESF+ eller en kombination heraf fra den regionskategori, hvor det berørte område er beliggende. De samlede midler fra EFRU og ESF+, der overføres til FRO, må ikke overstige tre gange størrelsen af den FRO-tildeling, der er omhandlet i artikel 110, stk. 1, litra g). De midler, der overføres fra enten EFRU eller ESF+, må ikke overstige 15 % af den respektive EFRU- og ESF+-tildeling til den berørte medlemsstat. Medlemsstaterne skal i disse anmodninger angive det samlede beløb, der er overført for hvert år pr. regionskategori.

2.   De respektive overførsler af EFRU- og ESF+-midler til den eller de prioriteter, der støttes af FRO, skal afspejle interventionstyperne i overensstemmelse med de oplysninger, der er indeholdt i programmet i henhold til artikel 22, stk. 3, litra d), nr. ix). Sådanne overførsler betragtes som endelige.

3.   FRO-midlerne, herunder de midler, der overføres fra EFRU og ESF+, anvendes i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i denne forordning og i FRO-forordningen. Reglerne i EFRU- og Samhørighedsfondsforordningen og ESF+-forordningen finder ikke anvendelse på de EFRU- og ESF+-midler, der overføres i henhold til stk. 1.

1.   Territoriale strategier, der gennemføres i henhold til artikel 28, litra a) eller c), skal indeholde følgende elementer:

De kan også indeholde en liste over operationer, der skal støttes.

2.   Territoriale strategier henhører under de relevante territoriale myndigheders eller organers ansvar. Eksisterende strategiske dokumenter vedrørende de omfattede områder kan anvendes til territoriale strategier.

3.   Hvis listen over operationer, der skal støttes, ikke er blevet medtaget i den territoriale strategi, skal de relevante territoriale myndigheder eller organer udvælge eller inddrages i udvælgelsen af operationer.

4.   Når de myndigheder eller organer, der er omhandlet i stk. 2, udarbejder territoriale strategier, samarbejder de med de relevante forvaltningsmyndigheder med henblik på at fastlægge omfanget af operationer, der skal støttes i det relevante program.

De udvalgte operationer skal være i overensstemmelse med den territoriale strategi.

5.   Hvis en territorial myndighed eller et territorialt organ udfører opgaver, der henhører under forvaltningsmyndighedens ansvar, bortset fra udvælgelsen af operationer, skal forvaltningsmyndigheden udpege den pågældende myndighed som et bemyndiget organ.

6.   Der kan ydes støtte til udarbejdelsen og udformningen af territoriale strategier.

1.   Hvis en medlemsstat i medfør af artikel 28 finder det hensigtsmæssigt, støtter EFRU, ESF+, FRO og EHFAF lokaludvikling styret af lokalsamfundet.

2.   Medlemsstaten sikrer, at lokaludvikling styret af lokalsamfundet:

3.   Hvis der er støtte til strategier, der er omhandlet i stk. 2, litra c), til rådighed fra mere end én fond, iværksætter de relevante forvaltningsmyndigheder en fælles indkaldelse af interessetilkendegivelser med henblik på udvælgelse af disse strategier og nedsætter et fælles udvalg for alle de berørte fonde til at overvåge gennemførelsen af disse strategier. De relevante forvaltningsmyndigheder kan vælge én af de pågældende fonde til at støtte alle forberedelses-, forvaltnings- og aktivitetsomkostninger, der er omhandlet i artikel 34, stk. 1, litra a) og c), vedrørende disse strategier.

4.   Hvis gennemførelsen af en sådan strategi involverer støtte fra mere end én fond, kan de relevante forvaltningsmyndigheder vælge én af de pågældende fonde som den ledende fond.

5.   Under respekt for anvendelsesområdet og reglerne for støtteberettigelse for hver fond, der deltager i at støtte strategien, finder den ledende fonds regler anvendelse på denne strategi. Myndighederne for de øvrige fonde skal forlade sig på beslutninger og forvaltningsverificeringer, der foretages af den kompetente myndighed for den ledende fond.

6.   Myndigheden for den ledende fond giver myndighederne for andre fonde de oplysninger, der er nødvendige for at overvåge og foretage betalinger i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i de fondsspecifikke forordninger.

1.   De relevante forvaltningsmyndigheder sikrer, at hver enkelt strategi, der er omhandlet i artikel 31, stk. 2, litra c), indeholder følgende elementer:

Den kan også indeholde de type foranstaltninger og operationer, der skal finansieres af hver berørt fond.

2.   De relevante forvaltningsmyndigheder fastlægger kriterier for udvælgelse af disse strategier, nedsætter et udvalg til at foretage denne udvælgelse og godkender de strategier, der udvælges af det pågældende udvalg.

3.   De relevante forvaltningsmyndigheder færdiggør den første runde af udvælgelsen af strategier og sikrer, at de udvalgte lokale aktionsgrupper kan varetage de opgaver, der er fastsat i artikel 33, stk. 3, senest 12 måneder efter datoen for afgørelsen om godkendelse af programmet eller, i tilfælde af strategier, der støttes af mere end én fond, senest 12 måneder efter datoen for afgørelsen om godkendelse af det sidste berørte program.

4.   I afgørelsen om godkendelse af en strategi fastlægges tildelingen for hver enkelt berørte fond og hvert enkelt berørte program og fastlægges ansvaret for forvaltnings- og kontrolopgaverne under programmet eller programmerne.

1.   Lokale aktionsgrupper skal udforme og gennemføre de strategier, der er omhandlet i artikel 31, stk. 2, litra c).

2.   Forvaltningsmyndighederne sikrer, at de lokale aktionsgrupper er inkluderende, og at de enten udvælger én partner i gruppen til at være ledende partner i administrative og finansielle spørgsmål eller slutter sig sammen i en lovmæssigt oprettet fælles struktur.

3.   Følgende opgaver varetages udelukkende af de lokale aktionsgrupper:

4.   Hvis lokale aktionsgrupper udfører opgaver, som ikke er omfattet af stk. 3, og som forvaltningsmyndigheden, eller den udbetalende myndighed hvis ELFUL udvælges som en ledende fond, har ansvaret for, skal forvaltningsmyndigheden udpege disse lokale aktionsgrupper som bemyndigede organer i overensstemmelse med de fondsspecifikke regler.

5.   Den lokale aktionsgruppe kan være en støttemodtager og kan gennemføre operationer i overensstemmelse med strategien forudsat, at den lokale aktionsgruppe sikrer, at princippet om adskillelse af funktioner overholdes.

1.   Medlemsstaten sikrer, at støtte fra fondene til lokaludvikling styret af lokalsamfundet omfatter:

2.   Den støtte, der er omhandlet i stk. 1, litra a), er støtteberettiget, uanset om strategien efterfølgende udvælges til finansiering eller ej.

Den støtte, der er omhandlet i stk. 1, litra c), må ikke overstige 25 % af det samlede offentlige bidrag til strategien.

1.   På Kommissionens initiativ kan fondene yde støtte til forberedende arbejde, overvågning, kontrol, revision, evaluering, kommunikation, herunder institutionel formidling om Unionens politiske prioriteter, synlighed og alle de administrative og tekniske bistandsaktioner, der er nødvendige for gennemførelsen af denne forordning, og, hvis det er relevant, med tredjelande.

2.   De aktioner, der er omhandlet i stk. 1, kan navnlig omfatte:

3.   Kommissionen afsætter mindst 15 % af midlerne til teknisk bistand på Kommissionens initiativ for at tilvejebringe større effektivitet i kommunikationen til offentligheden og stærkere synergier mellem de kommunikationsaktiviteter, der udføres på Kommissionens initiativ, ved at udvide videnbasen om resultater, navnlig gennem mere effektiv dataindsamling og -formidling, evalueringer og rapportering, og især ved at fremhæve fondenes bidrag til at forbedre borgernes liv, og ved at gøre støtten fra fondene mere synlig samt ved at øge bevidstheden om resultaterne og merværdien af denne støtte. Informations-, kommunikations- og synlighedsforanstaltninger om resultaterne og merværdien af støtte fra fondene med særligt fokus på operationer skal videreføres efter programmernes afslutning, hvor det er relevant. Sådanne foranstaltninger skal også bidrage til den institutionelle formidling af Unionens politiske prioriteter, for så vidt de vedrører denne forordnings generelle målsætninger.

4.   Aktionerne omhandlet i stk. 1 kan omfatte foregående og efterfølgende programmeringsperioder.

5.   Kommissionen fastlægger sine planer, når et bidrag fra fondene påtænkes, i overensstemmelse med finansforordningens artikel 110.

6.   De i denne artikel omhandlede aktioner kan alt efter deres formål finansieres som enten drifts- eller administrationsudgifter.

7.   I overensstemmelse med artikel 193, stk. 2, andet afsnit, litra a), i finansforordningen kan tekniske bistandsaktioner på Kommissionens initiativ, der støttes i henhold til denne forordning under direkte forvaltning, og de underliggende omkostninger i behørigt begrundede tilfælde, der anføres i finansieringsafgørelsen, og i en begrænset periode betragtes som støtteberettigede fra den 1. januar 2021, selv om disse aktioner blev gennemført, og omkostningerne påløb, før ansøgningen om tilskud blev indgivet.

1.   På en medlemsstats initiativ kan fondene yde støtte til aktioner, der kan vedrøre foregående og efterfølgende programmeringsperioder, og som er nødvendige for en effektiv forvaltning og anvendelse af de pågældende fonde, herunder til kapacitetsopbygning hos de partnere, der er omhandlet i artikel 8, stk. 1, samt for at yde finansiering til varetagelse af blandt andet funktioner som for eksempel forberedelse, uddannelse, forvaltning, overvågning, evaluering, synlighed og kommunikation.

Midlerne til teknisk bistand i henhold til denne artikel og artikel 37 skal ikke tages i betragtning med henblik på tematisk koncentration i overensstemmelse med de fondsspecifikke regler.

2.   Hver fond kan støtte tekniske bistandsaktioner, der er støtteberettigede under en eller flere af de øvrige fonde.

3.   EU-bidrag til teknisk bistand i en medlemsstat ydes i henhold til enten artikel 51, litra b) eller e).

Medlemsstaten skal angive sit valg af form for EU-bidrag til teknisk bistand i partnerskabsaftalen i overensstemmelse med bilag II. Dette valg skal gælde for alle programmer i den pågældende medlemsstat i hele programmeringsperioden og kan ikke ændres efterfølgende.

For så vidt angår programmer, der modtager støtte fra AMIF, FIS og IGFV, og for Interregprogrammer ydes EU-bidrag til teknisk bistand kun i henhold til artikel 51, litra e).

4.   Når EU-bidrag til teknisk bistand i en medlemsstat refunderes i henhold til artikel 51, litra b), gælder følgende elementer:

5.   Når EU-bidrag til teknisk bistand refunderes i henhold til artikel 51, litra e), gælder følgende elementer:

6.   Særlige regler for teknisk bistand for Interregprogrammer fastsættes i Interregforordningen.

1.   Hver medlemsstat nedsætter efter høring af forvaltningsmyndigheden et udvalg til at overvåge gennemførelsen af programmet (»overvågningsudvalget«), senest tre måneder efter at den pågældende medlemsstat har fået meddelt afgørelsen om godkendelse af programmet.

Medlemsstaten kan nedsætte et enkelt overvågningsudvalg til at dække mere end ét program.

2.   Hvert overvågningsudvalg vedtager selv sin forretningsorden, herunder bestemmelser vedrørende forebyggelse af enhver interessekonflikt og anvendelse af princippet om gennemsigtighed.

3.   Overvågningsudvalget mødes mindst en gang om året og behandler alle spørgsmål, der påvirker programmets fremskridt med hensyn til at opfylde dets målsætninger.

4.   Overvågningsudvalgets forretningsorden og data og oplysninger, der deles med overvågningsudvalget, offentliggøres på det websted, der er omhandlet i artikel 49, stk. 1, med forbehold af artikel 69, stk. 5.

5.   Denne artikels stk. 1-4 finder ikke anvendelse på programmer, der er begrænset til den specifikke målsætning, der er fastsat i artikel 4, stk. 1, litra m), i ESF+-forordningen, og dertil knyttet teknisk bistand.

1.   Hver medlemsstat fastlægger sammensætningen af overvågningsudvalget og sikrer en afbalanceret repræsentation af de relevante myndigheder i medlemsstaten og bemyndigede organer samt af repræsentanter for de i artikel 8, stk. 1, omhandlede partnere via en gennemsigtig proces.

Hvert medlem af overvågningsudvalget har en stemme. Forretningsordenen fastlægger udøvelsen af stemmeretten og de nærmere procedureregler i overvågningsudvalget i overensstemmelse med den pågældende medlemsstats institutionelle, retlige og finansielle rammer.

Forretningsordenen kan tillade ikkemedlemmer, herunder EIB, at deltage i overvågningsudvalgets arbejde.

Formandskabet for overvågningsudvalget varetages af en repræsentant for medlemsstaten eller for forvaltningsmyndigheden.

Listen over overvågningsudvalgets medlemmer offentliggøres på det websted, der er omhandlet i artikel 49, stk. 1.

2.   Repræsentanter for Kommissionen deltager i overvågningsudvalgets arbejde med overvågningsfunktion og rådgivende funktion.

3.   For så vidt angår AMIF, FIS og IGFV kan relevante decentraliserede agenturer deltage i overvågningsudvalgets arbejde.

1.   Overvågningsudvalget undersøger:

For så vidt angår de programmer, der modtager støtte fra EHFAF, høres overvågningsudvalget og afgiver, såfremt det anser det for hensigtsmæssigt, en udtalelse om enhver ændring af det program, som foreslås af forvaltningsmyndigheden.

2.   Overvågningsudvalget godkender:

3.   Overvågningsudvalget kan fremsætte henstillinger til forvaltningsmyndigheden, herunder om foranstaltninger til at mindske den administrative byrde for støttemodtagere.

1.   Der afholdes et årligt gennemgangsmøde mellem Kommissionen og hver enkelt medlemsstat for at gennemgå de enkelte programmers præstation. De relevante forvaltningsmyndigheder deltager i gennemgangsmøderne.

Gennemgangsmødet kan omfatte mere end ét program.

Gennemgangsmødet ledes af Kommissionen eller af medlemsstaten og Kommissionen i fællesskab, hvis medlemsstaten anmoder herom.

2.   Uanset stk. 1, første afsnit, afholdes gennemgangsmødet for så vidt angår programmer, der modtager støtte fra AMIF, FIS og IGFV, mindst to gange i løbet af programmeringsperioden.

3.   For så vidt angår programmer, der modtager støtte fra EFRU, ESF+, Samhørighedsfonden, FRO og EHFAF, skal medlemsstaten senest en måned før gennemgangsmødet forelægge Kommissionen kortfattede oplysninger om de elementer, der er anført i artikel 40, stk. 1. Disse oplysninger skal være baseret på de seneste data, der er tilgængelige for medlemsstaten.

For så vidt angår programmer, der er begrænset til den specifikke målsætning fastsat i artikel 4, stk. 1, litra m), i ESF+-forordningen, begrænses de oplysninger, der skal forelægges på grundlag af de senest tilgængelige data, til nærværende forordning artikel 40, stk. 1, litra a), b), e), f) og h).

4.   Medlemsstaten og Kommissionen kan aftale ikke at afholde et gennemgangsmøde. I dette tilfælde kan gennemgangen foretages skriftligt.

5.   Resultatet af gennemgangsmødet nedfældes i et vedtaget referat.

6.   Medlemsstaten skal følge op på spørgsmål rejst under gennemgangsmødet, som påvirker programmets gennemførelse, og inden for tre måneder underrette Kommissionen om, hvilke foranstaltninger der er truffet.

7.   For så vidt angår programmer, der modtager støtte fra AMIF, FIS og IGFV, sender medlemsstaten Kommissionen en årlig præstationsrapport i overensstemmelse med de fondsspecifikke forordninger.

1.   Medlemsstaten eller forvaltningsmyndigheden fremsender elektronisk de kumulative data for hvert enkelt program senest den 31. januar, den 30. april, den 31. juli, den 30. september og den 30. november hvert år til Kommissionen i overensstemmelse med modellen i bilag VII med undtagelse af de data, der kræves i stk. 2, litra b), og stk. 3, og som fremsendes elektronisk senest den 31. januar og den 31. juli hvert år.

Den første fremsendelse skal ske senest den 31. januar 2022 og den sidste senest den 31. januar 2030.

For så vidt angår prioriteter, der støtter den specifikke målsætning fastsat i artikel 4, stk. 1, litra m), i ESF+-forordningen skal data fremsendes årligt senest den 31. januar.

ESF+-forordningen kan fastsætte specifikke regler for hyppigheden af indsamling og fremsendelse af mere langsigtede resultatindikatorer.

2.   Dataene opdeles for hver prioritet pr. specifik målsætning og, hvis det er relevant, pr. regionskategori, og skal vedrøre:

3.   For finansielle instrumenter skal der desuden fremsendes data om følgende:

4.   De data, der indgives i overensstemmelse med denne artikel, skal være pålidelige og afspejle de data, der er lagret elektronisk som omhandlet i artikel 72, stk. 1, litra e), pr. udgangen af den måned, der går forud for måneden for indgivelsen.

5.   Medlemsstaten eller forvaltningsmyndigheden offentliggør eller angiver et link til alle de data, der fremsendes til Kommissionen, på den webportal, der er omhandlet i artikel 46, litra b), eller på det websted, der er omhandlet i artikel 49, stk. 1.

1.   For programmer, der modtager støtte fra EFRU, ESF+, Samhørighedsfonden, FRO og EHFAF, sender hver forvaltningsmyndighed Kommissionen en endelig præstationsrapport om programmet senest den 15. februar 2031.

2.   I den endelige præstationsrapport vurderes opfyldelsen af programmets målsætninger på grundlag af de elementer, der er anført i artikel 40, stk. 1, med undtagelse af de oplysninger, der er givet i henhold til nævnte stykkes litra d).

3.   Kommissionen behandler den endelige præstationsrapport og underretter forvaltningsmyndigheden om eventuelle bemærkninger senest fem måneder efter modtagelsen af den endelige præstationsrapport. Hvis der fremsættes sådanne bemærkninger, tilvejebringer forvaltningsmyndigheden alle nødvendige oplysninger med hensyn til disse bemærkninger og underretter, hvis det er relevant, Kommissionen inden for tre måneder om, hvilke foranstaltninger der er truffet. Kommissionen underretter forvaltningsmyndigheden om, at rapporten er godtaget senest to måneder efter modtagelse af alle nødvendige oplysninger. Hvis Kommissionen ikke giver meddelelse til forvaltningsmyndigheden inden for disse frister, anses rapporten for godtaget.

4.   Forvaltningsmyndigheden offentliggør endelige præstationsrapporter på det websted, der er omhandlet i artikel 49, stk. 1.

5.   For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne artikel vedtager Kommissionen en gennemførelsesretsakt, som fastlægger modellen for den endelige præstationsrapport. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 115, stk. 2.

1.   Medlemsstaten eller forvaltningsmyndigheden foretager evalueringer af programmerne vedrørende et eller flere af følgende kriterier: effektivitet, produktivitet, relevans, sammenhæng og merværdi på EU-plan med det formål at forbedre kvaliteten af udformningen og gennemførelsen af programmerne. Evalueringerne kan også omfatte andre relevante kriterier, såsom inklusion, ikkeforskelsbehandling og synlighed, og kan omfatte mere end ét program.

2.   Desuden foretages en evaluering for hvert enkelt program for at vurdere dets virkning senest den 30. juni 2029.

3.   Evalueringerne skal udarbejdes af interne eller eksterne eksperter, der er funktionelt uafhængige.

4.   Medlemsstaten eller forvaltningsmyndigheden sikrer, at de fornødne procedurer er indført med henblik på at frembringe og indsamle de data, der er nødvendige for evalueringerne.

5.   Medlemsstaten eller forvaltningsmyndigheden udarbejder en evalueringsplan, der kan omfatte mere end ét program. For AMIF, FIS og IGFV skal denne plan omfatte en midtvejsevaluering, som skal være gennemført senest den 31. marts 2024.

6.   Medlemsstaten eller forvaltningsmyndigheden forelægger evalueringsplanen for overvågningsudvalget senest ét år efter afgørelsen om godkendelse af programmet.

7.   Alle evalueringer offentliggøres på det websted, der er omhandlet i artikel 49, stk. 1.

1.   Kommissionen foretager en midtvejsevaluering for at undersøge de enkelte fondes effektivitet, produktivitet, relevans, sammenhæng og merværdi på EU-plan inden udgangen af 2024. Kommissionen kan gøre brug af alle relevante allerede foreliggende oplysninger i overensstemmelse med finansforordningens artikel 128.

2.   Kommissionen foretager senest den 31. december 2031 en retrospektiv evaluering for at undersøge de enkelte fondes effektivitet, produktivitet, relevans, sammenhæng og merværdi på EU-plan. For så vidt angår EFRU, ESF+, Samhørighedsfonden og EHFAF skal denne evaluering navnlig fokusere på disse fondes sociale, økonomiske og territoriale virkninger i forbindelse med de politiske målsætninger, der er fastsat i artikel 5, stk. 1.

3.   Kommissionen offentliggør resultaterne af den retrospektive evaluering på sit websted og meddeler disse resultater til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget.

1.   Hver medlemsstat udpeger en kommunikationskoordinator for synligheds-, gennemsigtigheds- og kommunikationsaktiviteter i forbindelse med støtte fra fondene, herunder programmer under målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg), hvis den pågældende medlemsstat er værtsland for forvaltningsmyndigheden. Kommunikationskoordinatoren kan udnævnes på niveau af det organ, der er defineret i artikel 71, stk. 6, og skal koordinere kommunikations- og synlighedsforanstaltninger på tværs af programmerne.

Kommunikationskoordinatoren skal inddrage følgende organer i synligheds-, gennemsigtigheds- og kommunikationsaktiviteterne:

2.   Hver enkelt forvaltningsmyndighed udpeger for hvert program en kommunikationsmedarbejder. En kommunikationsmedarbejder kan være ansvarlig for mere end ét program.

3.   Kommissionen opretholder et netværk, der omfatter kommunikationskoordinatorer, kommunikationsmedarbejdere og Kommissionens repræsentanter, med henblik på at udveksle oplysninger om synligheds-, gennemsigtigheds- og kommunikationsaktiviteter.

1.   Forvaltningsmyndigheden sikrer, at der senest seks måneder efter afgørelsen om godkendelse af programmet findes et særskilt websted, der indeholder oplysninger om programmer under dens ansvarsområde, og som omfatter programmets målsætninger, aktiviteter, tilgængelige finansieringsmuligheder og resultater.

2.   Forvaltningsmyndigheden skal sikre offentliggørelse på det websted, der er omhandlet i stk. 1, eller på den enkelte webportal, der er omhandlet i artikel 46, litra b), af en tidsplan for de planlagte indkaldelser af forslag, der ajourføres mindst tre gange årligt, med følgende vejledende data:

3.   Forvaltningsmyndigheden offentliggør listen over operationer, der er udvalgt til at modtage støtte fra fondene, på webstedet på mindst et af EU-institutionernes officielle sprog og ajourfører listen mindst hver fjerde måned. Hver operation skal have en unik kode. Listen skal indeholde følgende data:

For data, der er omhandlet i første afsnit, litra b) og c), skal dataene slettes to år fra datoen for deres første offentliggørelse på webstedet.

4.   De data, der er omhandlet i denne artikels stk. 2 og 3, offentliggøres på webstedet omhandlet i stk. 1, eller på den enkelte webportal omhandlet i denne forordnings artikel 46, litra b), i åbne og maskinlæsbare formater, jf. artikel 5, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 (48), som gør det muligt at sortere data, søge i dem og udtrække, sammenligne og genanvende data.

5.   Forvaltningsmyndigheden underretter støttemodtagerne om, at dataene offentliggøres, inden offentliggørelsen finder sted i overensstemmelse med denne artikel.

6.   Forvaltningsmyndigheden sikrer, at kommunikations- og synlighedsmateriale, herunder på støttemodtagerniveau, efter anmodning stilles til rådighed for Unionens institutioner, organer, kontorer eller agenturer, og at Unionen uden krav om betaling af licensafgifter får en ikkeeksklusiv og uigenkaldelig licens til at anvende sådant materiale og alle allerede eksisterende rettigheder, der er knyttet dertil, jf. bilag IX. Dette må ikke kræve betydelige yderligere omkostninger eller en betydelig administrativ byrde for støttemodtagerne eller forvaltningsmyndigheden.

1.   Støttemodtagere og organer, der gennemfører finansielle instrumenter, anerkender støtte fra fondene, herunder midler, der genanvendes i overensstemmelse med artikel 62, til operationen således:

Hvis en ESF+-støttemodtager er en fysisk person eller for så vidt angår operationer, der støttes under den specifikke målsætning, der er fastsat i ESF+-forordningens artikel 4, stk. 1, litra m), finder kravet i første afsnit, litra d), ikke anvendelse.

Uanset første afsnit, litra c) og d), kan der for operationer, som modtager støtte fra AMIF, FIS og IGFV, i det dokument, der fastlægger støttebetingelserne, fastsættes særlige krav til offentlig visning af oplysninger om støtte fra fondene, hvis dette er begrundet i hensynet til sikkerheden og den offentlige orden i overensstemmelse med artikel 69, stk. 5.

2.   For fonde for mindre projekter skal støttemodtageren opfylde forpligtelserne i henhold til artikel 36, stk. 5, i Interregforordningen.

For finansielle instrumenter skal støttemodtageren ved hjælp af kontraktbetingelserne sikre, at slutmodtagerne opfylder kravene i stk. 1, litra c).

3.   Hvis støttemodtageren ikke opfylder sine forpligtelser i henhold til artikel 47 eller nærværende artikels stk. 1 og 2, og hvis der ikke er truffet afhjælpende foranstaltninger, skal forvaltningsmyndigheden træffe foranstaltninger, idet der tages højde for proportionalitetsprincippet, ved at annullere op til 3 % af støtten fra fondene til den pågældende operation.

1.   Tilskud fra medlemsstaterne til støttemodtagere kan tage form af følgende:

2.   Hvis de samlede omkostninger til en operation ikke overstiger 200 000 EUR, skal bidrag til støttemodtageren fra EFRU, ESF+, AMIF, FIS og IGFV være i form af enhedsomkostninger, faste beløb eller faste takster, undtagen til operationer, hvortil støtten udgør statsstøtte. Hvis der anvendes finansiering efter fast takst, kan kun de omkostningskategorier, som den faste takst gælder for, refunderes i overensstemmelse med stk. 1, litra a).

Uanset dette stykkes første afsnit kan forvaltningsmyndigheden aftale at fritage visse operationer inden for forskning og innovation fra forpligtelsen fastsat i nævnte afsnit, forudsat at overvågningsudvalget på forhånd har godkendt en sådan fritagelse. Desuden kan ydelser og lønninger, der er udbetalt til deltagere, refunderes i overensstemmelse med stk. 1, litra a).

3.   Beløbene for de tilskudsformer, der er omhandlet i stk. 1, litra b), c) og d), fastlægges på en af følgende måder:

1.   De direkte personaleomkostninger ved en operation kan beregnes som en fast takst på op til 20 % af de direkte omkostninger, der ikke er direkte personaleomkostninger, uden krav om, at medlemsstaten skal fastsætte den gældende takst på grundlag af en beregning, forudsat at de direkte omkostninger ved operationen ikke omfatter offentlige bygge- og anlægskontrakter eller vareindkøbs- eller tjenesteydelseskontrakter, som i værdi overstiger de tærskler, der er fastsat i artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU (49) eller i artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU (50).

Hvis der i overensstemmelse med første afsnit anvendes en fast takst for AMIF, FIS og IGFV, anvendes denne faste takst kun på de direkte omkostninger ved operationen, der ikke er omfattet af offentlige udbud.

2.   Ved bestemmelsen af direkte personaleomkostninger kan en timesats beregnes på en af følgende måder:

3.   Ved anvendelsen af timesatsen beregnet i overensstemmelse med stk. 2 må det samlede timeantal, der angives pr. person for et givent år eller en given måned, ikke overstige det timeantal, hvorpå beregningen af den pågældende timesats var baseret.

4.   I mangel af data om de årlige bruttoarbejdskraftomkostninger kan de udledes af de disponible data om dokumenterede bruttoarbejdskraftomkostninger eller af ansættelsesdokumentet efter justering for 12 måneder.

5.   Personaleomkostninger til medarbejdere, der arbejder med operationen på deltidsbasis, kan beregnes som en fast procentdel af bruttoarbejdskraftomkostningerne svarende til en fast procentdel af arbejdstiden på operationen pr. måned, uden at det er nødvendigt at indføre et særskilt arbejdstidsregistreringssystem. Arbejdsgiveren skal for medarbejderne udfærdige et dokument, der angiver denne faste procentdel.

1.   For de resterende støtteberettigede omkostninger til en operation kan der anvendes en fast takst på op til 40 % af de støtteberettigede direkte personaleomkostninger. Det kræves ikke, at medlemsstaten foretager en beregning for at fastsætte den gældende takst.

2.   For så vidt angår operationer, der støttes af EFRU, ESF+, FRO, AMIF, FIS og IGFV, betragtes lønninger og ydelser udbetalt til deltagere som yderligere støtteberettigede omkostninger, der ikke indgår i den faste takst.

3.   Den i nærværende artikels stk. 1 omhandlede faste takst finder ikke anvendelse på personaleomkostninger, der er beregnet på basis af en fast takst som omhandlet i artikel 55, stk. 1.

1.   Medlemsstater kan yde betingede tilskud til støttemodtagere, der er fuldt eller delvist tilbagebetalingspligtige, som præciseret i dokumentet, hvori støttevilkårene er fastsat.

2.   Støttemodtagerens tilbagebetalinger skal foretages på de betingelser, der er aftalt af forvaltningsmyndigheden og støttemodtageren.

3.   Medlemsstaterne skal genanvende midler, der er tilbagebetalt af støttemodtageren, til samme formål eller i overensstemmelse med målsætningerne for det pågældende program senest den 31. december 2030, i form af betingede tilskud eller af et finansielt instrument eller i en anden form for støtte. De tilbagebetalte beløb og oplysninger om deres genanvendelse skal inkluderes i den endelige præstationsrapport.

4.   Medlemsstaterne vedtager de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at midlerne opføres på særskilte konti eller med passende regnskabskoder.

5.   EU-midler, der betales tilbage af støttemodtagere til enhver tid, men som ikke genanvendes senest den 31. december 2030, skal tilbagebetales til EU-budgettet i overensstemmelse med artikel 88.

1.   Forvaltningsmyndighederne kan yde et programbidrag fra et eller flere programmer til eksisterende eller nyoprettede finansielle instrumenter, der er oprettet på nationalt, regionalt eller tværnationalt plan eller på tværs af grænserne og gennemført direkte af forvaltningsmyndigheden eller under dennes ansvar, og som bidrager til at opfylde specifikke målsætninger.

2.   Støtte til slutmodtagere ydes af finansielle instrumenter kun til investeringer i både materielle og immaterielle aktiver samt arbejdskapital, som forventes at være finansielt levedygtige, og som ikke kan finde tilstrækkelig finansiering fra markedskilder. En sådan støtte skal være i overensstemmelse med Unionens gældende statsstøtteregler.

Sådan støtte ydes kun til de elementer i investeringerne, der ikke er fysisk afsluttet eller fuldt gennemført på datoen for investeringsbeslutningen.

3.   Passende støtte fra fondene via finansielle instrumenter skal være baseret på en forhåndsvurdering, der udarbejdes under forvaltningsmyndighedens ansvar. Forhåndsvurderingen skal være afsluttet, før forvaltningsmyndigheden yder programbidrag til finansielle instrumenter.

Forhåndsvurderingen skal som minimum indeholde følgende oplysninger:

Forhåndsvurderingen kan tages op til revision eller ajourføres, kan omfatte en del af eller hele medlemsstatens område og kan være baseret på eksisterende eller ajourførte forhåndsvurderinger.

4.   Støtte til slutmodtagere kan kombineres med støtte fra enhver fond eller andet EU-instrument og kan dække samme udgiftspost. I så fald anmeldes fondens støtte i henhold til finansielle instrumenter, som er en del af en operation med et finansielt instrument, ikke til Kommissionen vedrørende støtte under en anden form, en anden fond eller et andet EU-instrument.

5.   Finansielle instrumenter kan kombineres med programstøtte i form af tilskud i en samlet operation med et finansielt instrument inden for en enkelt finansieringsaftale, såfremt begge de to forskellige former for støtte skal leveres af det organ, der gennemfører det finansielle instrument. I så fald finder reglerne for finansielle instrumenter anvendelse på den pågældende samlede operation med et finansielt instrument. Programstøtten i form af tilskud skal være direkte tilknyttet og nødvendig for det finansielle instrument og må ikke overstige værdien af de investeringer, som støttes af det finansielle produkt.

6.   I tilfælde af en kombination af støtte i henhold til stk. 4 og 5 skal der føres særskilte fortegnelser for hver støttekilde.

7.   Summen af alle former for kombineret støtte må ikke overstige det samlede beløb for den pågældende udgiftspost. Tilskud må ikke bruges til at tilbagebetale støtte, der er modtaget fra finansielle instrumenter. Finansielle instrumenter må ikke bruges til at forfinansiere tilskud.

1.   Finansielle instrumenter, som gennemføres direkte af forvaltningsmyndigheden, kan kun yde lån eller garantier. Forvaltningsmyndigheden fastsætter vilkår og betingelser for programbidraget til de finansielle instrumenter i et strategidokument, der omfatter elementerne fastsat i bilag X.

2.   Finansielle instrumenter, som gennemføres under forvaltningsmyndighedens ansvar, kan være en af følgende:

Forvaltningsmyndigheden udvælger det organ, der gennemfører et finansielt instrument.

3.   Forvaltningsmyndigheden kan direkte tildele en kontrakt til gennemførelse af et finansielt instrument til:

4.   Hvis det organ, der er udvalgt af forvaltningsmyndigheden, gennemfører en holdingfond, kan dette organ endvidere udvælge andre organer til at gennemføre særlige fonde.

5.   Vilkår og betingelser for programbidrag til finansielle instrumenter, der gennemføres i overensstemmelse med stk. 2, fastsættes i finansieringsaftaler mellem:

Disse finansieringsaftaler skal omfatte alle de elementer, der er anført i bilag X.

6.   Forvaltningsmyndighedens finansielle ansvar må ikke overstige det beløb, forvaltningsmyndigheden har indgået forpligtelser for til det finansielle instrument i henhold til de relevante finansieringsaftaler.

7.   De organer, der gennemfører de pågældende finansielle instrumenter, eller i forbindelse med garantier, det organ, der yder det underliggende lån, støtter slutmodtagerne, idet der tages behørigt hensyn til programmets målsætninger og potentialet for investeringens finansielle levedygtighed som begrundet i forretningsplanen eller et tilsvarende dokument. Udvælgelsen af slutmodtagere skal være gennemsigtig og må ikke give anledning til interessekonflikter.

8.   Der kan ydes national medfinansiering af et program enten af forvaltningsmyndigheden eller på niveauet for holdingfonde eller niveauet for særlige fonde eller på niveauet for investeringer i slutmodtagere i overensstemmelse med de fondsspecifikke regler. Hvis den nationale medfinansiering ydes på niveauet for investeringer i slutmodtagere, skal de organer, som gennemfører finansielle instrumenter, opbevare dokumentation for, at de underliggende udgifter er støtteberettigede.

9.   I forbindelse med den direkte gennemførelse af det finansielle instrument i henhold til denne artikels stk. 1 skal forvaltningsmyndigheden eller det organ, der gennemfører det finansielle instrument i henhold til denne artikels stk. 2, føre særskilte regnskaber eller opretholde en regnskabskode for hver prioritet eller, for så vidt angår EHFAF, for hver specifik målsætning og, hvis det er relevant, for hver regionskategori for hvert programbidrag og særskilt for de midler, der er omhandlet i henholdsvis artikel 60 og 62.

1.   Støtte fra fondene, der er betalt til finansielle instrumenter, skal placeres på konti i finansielle institutioner, der er hjemmehørende i medlemsstaterne, og skal forvaltes i overensstemmelse med aktiv likviditetsstyring og princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning.

2.   Renter og anden indtjening, der kan henføres til støtte fra fondene betalt til finansielle instrumenter, skal anvendes ifølge samme målsætning(er) som den oprindelige støtte fra fondene, herunder til betaling af forvaltningsgebyrer og refusion af forvaltningsomkostninger afholdt af de organer, der gennemfører det finansielle instrument i overensstemmelse med artikel 68, stk. 1, litra d), enten inden for samme finansielle instrument eller, efter afviklingen af det finansielle instrument, i andre finansielle instrumenter eller andre former for støtte til yderligere investering i slutmodtagere, indtil udløbet af perioden for støtteberettigelse.

3.   Renter og anden indtjening, der er omhandlet i stk. 2, og som ikke anvendes i overensstemmelse med nævnte stykke, skal fratrækkes regnskabet for det sidste regnskabsår.

1.   Støtte fra fondene til finansielle instrumenter, der er investeret i slutmodtagere, og enhver form for indtægter, der genereres af disse investeringer, herunder tilbagebetalte midler, som kan henføres til støtten fra fondene, kan anvendes til differentieret behandling af investorer, som opererer i henhold til det markedsøkonomiske princip gennem en hensigtsmæssig deling af risiko og fortjeneste, under hensyntagen til princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning.

2.   Omfanget af en sådan differentieret behandling må ikke overstige, hvad der er nødvendigt for at skabe incitamenter til at tiltrække private midler, som fastslået enten ved en konkurrencepræget procedure eller en uafhængig vurdering.

1.   Midler, der inden slutningen af støtteberettigelsesperioden tilbagebetales til finansielle instrumenter fra investeringer i slutmodtagere eller fra frigørelsen af midler afsat til garantikontrakter, herunder tilbagebetaling af kapital og enhver form for genererede indtægter, der kan henføres til støtten fra fondene, skal genanvendes i samme eller andre finansielle instrumenter til yderligere investeringer i slutmodtagere, til dækning af tab i det nominelle beløb af fondenes bidrag til det finansielle instrument som følge af en negativ rente, hvis sådanne tab opstår trods aktiv likviditetsstyring, eller til eventuelle forvaltningsomkostninger og -gebyrer, der er knyttet til sådanne yderligere investeringer, under hensyntagen til princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning.

2.   Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de midler, der er omhandlet i stk. 1, og som tilbagebetales til finansielle instrumenter inden for en periode på mindst otte år efter støtteberettigelsesperiodens ophør, genanvendes i overensstemmelse med de politiske målsætninger for det eller de programmer, under hvilke de blev etableret, enten inden for samme finansielle instrument eller, når disse midler ikke længere findes i det finansielle instrument, inden for andre finansielle instrumenter eller andre former for støtte.

1.   Udgifters støtteberettigelse bestemmes på grundlag af nationale regler, medmindre der er fastsat specifikke regler i eller på grundlag af denne forordning eller de fondsspecifikke forordninger.

2.   Udgifter er berettigede til støtte fra fondene, hvis de er afholdt af en støttemodtager eller den private partner i en OPP-operation og betalt i forbindelse med gennemførelsen af operationer mellem datoen for programmets indgivelse til Kommissionen, dog senest den 1. januar 2021, og den 31. december 2029.

For omkostninger, som refunderes i henhold til artikel 53, stk. 1, litra b) c) og f), skal de aktioner, som udgør grundlaget for refusionen, gennemføres mellem datoen for programmets indgivelse til Kommissionen, dog senest den 1. januar 2021, og den 31. december 2029.

3.   For EFRU skal udgifter i tilknytning til operationer, der omfatter mere end én regionskategori, jf. artikel 108, stk. 2, i en og samme medlemsstat, tildeles de pågældende regionskategorier på et pro rata-grundlag baseret på objektive kriterier.

For ESF+ kan udgifter til operationer tildeles enhver af programmets regionskategorier på betingelse af, at operationen bidrager til opfyldelsen af programmets specifikke målsætninger.

For FRO skal udgifter til operationer bidrage til gennemførelsen af den relevante territoriale plan for retfærdig omstilling.

4.   En operation kan helt eller delvis gennemføres uden for en medlemsstat, herunder uden for Unionen, forudsat at operationen bidrager til opfyldelsen af programmets målsætninger.

5.   For tilskud i de former, der er omhandlet i artikel 53, stk. 1, litra b), c) og d), skal de udgifter, som er berettigede til et bidrag fra fondene, være lig med de beløb, der er beregnet i overensstemmelse med artikel 53, stk. 3.

6.   Operationer udvælges ikke til at modtage støtte fra fondene, hvis de fysisk er afsluttet eller fuldt ud gennemført, før ansøgningen om finansiering under programmet er indgivet, uanset om alle tilhørende betalinger er blevet foretaget. Dette stykke finder ikke anvendelse på kompensation fra EHFAF for ekstraomkostninger i regionerne i den yderste periferi i henhold til artikel 24 i EHFAF-forordningen og på støtte fra den supplerende finansiering til regionerne i den yderste periferi i henhold til nærværende forordnings artikel 110, stk. 1, litra e).

7.   Udgifter, der bliver støtteberettigede som følge af en programændring, er støtteberettigede fra datoen for indgivelse af den tilsvarende anmodning til Kommissionen.

For EFRU, Samhørighedsfonden og FRO bliver udgifter støtteberettigede som følge af en programændring, når der indsættes en ny interventionstype, der er omhandlet i tabel 1 i bilag I, eller, for EHFAF, AMIF, FIS og IGFV, i de fondsspecifikke forordninger, i programmet.

Hvis et program ændres, for at der kan reageres på naturkatastrofer, kan det fastsættes i programmet, at støtteberettigelsen af udgifter vedrørende et sådan ændring begynder den dato, hvor naturkatastrofen fandt sted.

8.   Hvis der godkendes et nyt program, er udgifterne støtteberettigede fra datoen for indgivelse af den tilsvarende anmodning til Kommissionen.

9.   En operation kan modtage støtte fra en eller flere fonde eller fra et eller flere programmer og fra andre EU-instrumenter. I sådanne tilfælde må udgifter, der er angivet i en betalingsanmodning vedrørende en af fondene, ikke angives for begge eller en af følgende:

Det udgiftsbeløb, der angives i en betalingsanmodning til en fond, kan beregnes pro rata for hver fond og for det eller de berørte programmer i overensstemmelse med det dokument, hvori støttevilkårene er fastsat.

1.   Følgende omkostninger er ikke berettigede til bidrag fra fondene:

Første afsnit, litra b), gælder ikke for operationer, der vedrører miljøbevaring.

2.   I de fondsspecifikke forordninger kan der fastsættes supplerende omkostninger, der ikke er berettigede til bidrag fra den enkelte fond.

1.   Medlemsstaten tilbagebetaler bidraget fra fondene til en operation, som omfatter investeringer i infrastruktur eller produktionsinvesteringer, hvis operationen i de første fem år efter den endelige betaling til støttemodtageren eller inden for den frist, der er fastsat i statsstøttereglerne, hvis det er relevant, udsættes for et af følgende forhold:

Medlemsstaten kan reducere den frist, der er fastsat i første afsnit, til tre år i tilfælde, der vedrører opretholdelse af investeringer foretaget eller jobs skabt af SMV'er.

Medlemsstatens tilbagebetaling på grund af manglende overholdelse af denne artikel foretages i forhold til perioden med manglende overholdelse.

2.   Operationer, der støttes af ESF+ eller af FRO i overensstemmelse med artikel 8, stk. 2, litra k), l) og m), i FRO-forordningen, skal tilbagebetale støtten, hvis de er underlagt en forpligtelse til opretholdelse af investeringer i henhold til statsstøttereglerne.

3.   Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på programbidrag til eller fra finansielle instrumenter eller til operationer, der udsættes for et ophør af produktionsaktivitet, der skyldes en konkurs, i forbindelse med hvilken der ikke er begået svigagtige handlinger.

1.   Udgifter til flytning er ikke berettigede til et bidrag fra fondene.

2.   Hvis et bidrag fra fondene udgør statsstøtte, skal forvaltningsmyndigheden sikre sig, at bidraget ikke støtter flytning i overensstemmelse med artikel 14, stk. 16, i forordning (EU) nr. 651/2014.

1.   Bidrag i form af naturalydelser, der består i levering af bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser eller tilvejebringelse af jord og fast ejendom, for hvilke der ikke er foretaget kontantbetalinger dokumenteret ved fakturaer eller dokumenter med en tilsvarende bevisværdi, kan være støtteberettigede, hvis følgende betingelser er opfyldt:

Værdien af jorden eller den faste ejendom omhandlet i dette stykkes første afsnit, litra d), skal attesteres af en uafhængig, kvalificeret ekspert eller et behørigt bemyndiget offentligt organ, og den må ikke overstige den grænse, der er fastsat i artikel 64, stk. 1, litra b).

2.   Afskrivningsomkostninger, for hvilke der ikke er foretaget betalinger godtgjort ved fakturaer, kan betragtes som støtteberettigede, hvis følgende betingelser er opfyldt:

1.   Ved støtteberettigede udgifter til et finansielt instrument forstås programbidragets samlede beløb, der er betalt til eller, for garantiers vedkommende, afsat til garantikontrakter, af det finansielle instrument inden for den støtteberettigede periode, hvis dette beløb svarer til:

2.   Hvis et finansielt instrument gennemføres hen over fortløbende programmeringsperioder, kan støtte ydes til eller til fordel for slutmodtagere, herunder forvaltningsomkostninger og -gebyrer, på grundlag af aftaler, der er indgået under den forudgående programmeringsperiode, forudsat at en sådan støtte opfylder reglerne om støtteberettigelse for den efterfølgende programmeringsperiode. I sådanne tilfælde skal støtteberettigelse for udgifter, der er indgivet i betalingsanmodninger, bestemmes i overensstemmelse med reglerne for den respektive programmeringsperiode.

3.   For så vidt angår stk. 1, litra b), skal de støtteberettigede udgifter nedsættes forholdsmæssigt, hvis enheden, der drager fordel af garantierne, ikke har udbetalt de planlagte nye lån, egenkapitalinvesteringer eller kvasiegenkapitalinvesteringer til slutmodtagere i overensstemmelse med multiplikatorforholdet. Multiplikatorforholdet kan ændres, hvis det er begrundet i efterfølgende forandringer i markedsvilkårene. En sådan ændring har ikke tilbagevirkende kraft.

4.   Med henblik på stk. 1, litra d), skal forvaltningsgebyrer være resultatbaserede.

Hvis organer, der gennemfører en holdingfond, udvælges ved en direkte tildeling af kontrakter i henhold til artikel 59, stk. 3, er de forvaltningsomkostninger og -gebyrer, der er betalt til disse organer, og som kan indberettes som støtteberettigede udgifter, underlagt en tærskel på op til 5 % af det samlede beløb for programbidrag, der er udbetalt til slutmodtagere i form af lån eller hensat til garantikontrakter, og op til 7 % af det samlede beløb for programbidrag, der er udbetalt til slutmodtagere i egenkapitalinvesteringer og kvasiegenkapitalinvesteringer.

Hvis organer, der gennemfører en særlig fond, udvælges ved en direkte tildeling af kontrakter i henhold til artikel 59, stk. 3, er de forvaltningsomkostninger og -gebyrer, der er betalt til disse organer, og som kan anmeldes som støtteberettigede udgifter, underlagt en tærskel på op til 7 % af det samlede beløb for programbidrag, der er udbetalt til slutmodtagere i form af lån eller hensat til garantikontrakter, og op til 15 % af det samlede beløb for programbidrag, der er udbetalt til slutmodtagere i egenkapitalinvesteringer eller kvasiegenkapitalinvesteringer.

Størrelsen af forvaltningsomkostninger og -gebyrer skal fastlægges i finansieringsaftalen og afspejle resultatet af det konkurrencebaserede udbud, hvis organer, der gennemfører en holdingfond eller særlige fonde, eller begge dele, udvælges via et konkurrencebaseret udbud i overensstemmelse med gældende ret.

5.   Hvis stiftelsesomkostningerne eller en del heraf opkræves hos slutmodtagere, må de ikke angives som støtteberettigede udgifter.

6.   De støtteberettigede udgifter, der anmeldes i henhold til stk. 1, må ikke overstige summen af den samlede støtte fra fondene, der er betalt i henhold til samme stykke, og den modsvarende nationale medfinansiering.

1.   Medlemsstaterne skal råde over forvaltnings- og kontrolsystemer for deres programmer i overensstemmelse med dette afsnit og sikre, at de fungerer i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning og de centrale krav, der er anført i bilag XI.

2.   Medlemsstaterne sikrer lovligheden og den formelle rigtighed af de udgifter, der indgår i de regnskaber, der indsendes til Kommissionen, og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at forebygge, opdage og korrigere uregelmæssigheder, herunder svig, og rapportere herom. Disse foranstaltninger omfatter indsamling af oplysninger om de reelle ejere af modtagerne af EU-finansiering i overensstemmelse med bilag XVII. Reglerne for indsamling og behandling af sådanne data skal overholde de gældende databeskyttelsesregler. Kommissionen, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig og Revisionsretten skal have den nødvendige adgang til disse oplysninger.

For så vidt angår programmer, der støttes af AMIF, FIS og IGFV, finder forpligtelserne vedrørende indsamling af oplysninger om de reelle ejere af modtagerne af EU-finansiering i overensstemmelse med bilag XVII, jf. første afsnit, anvendelse fra den 1. januar 2023.

3.   Medlemsstaterne træffer efter anmodning fra Kommissionen de fornødne foranstaltninger for at sikre, at deres forvaltnings- og kontrolsystemer fungerer effektivt, samt lovligheden og den formelle rigtighed af udgifter, som indsendes til Kommissionen. Hvis denne foranstaltning er en revision, kan Kommissionens embedsmænd eller deres bemyndigede repræsentanter deltage.

4.   Medlemsstaterne sikrer kvaliteten, nøjagtigheden og pålideligheden af overvågningssystemet og af data om indikatorer.

5.   Medlemsstaterne sikrer offentliggørelse af oplysninger i overensstemmelse med kravene i denne forordning og i de fondsspecifikke forordninger, medmindre EU-retten eller national ret udelukker en sådan offentliggørelse af hensyn til sikkerheden, den offentlige orden, strafferetlig efterforskning eller beskyttelsen af personoplysninger i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679.

6.   Medlemsstaterne skal råde over systemer og procedurer, der sikrer, at alle dokumenter, som er nødvendige for revisionssporet, jf. bilag XIII, opbevares i overensstemmelse med kravene i artikel 82.

7.   Medlemsstaterne skal etablere ordninger, der sikrer effektiv behandling af klager vedrørende fondene. Anvendelsesområdet, reglerne og procedurerne vedrørende disse ordninger er medlemsstaternes ansvar i overensstemmelse med deres institutionelle og retlige rammer. Dette berører ikke borgeres og interessenters generelle mulighed for at indgive klager til Kommissionen. Medlemsstaterne skal efter anmodning fra Kommissionen undersøge klager indgivet til Kommissionen, som hører under anvendelsesområdet for deres programmer, og skal informere Kommissionen om resultaterne af disse undersøgelser.

Med henblik på denne artikel omfatter klager enhver tvist mellem potentielle og udvalgte støttemodtagere om en foreslået eller udvalgt operation og enhver tvist med tredjeparter om gennemførelsen af programmet eller operationer i programmet, uanset hvilken form for adgang til retlig prøvelse der findes i henhold til national ret.

8.   Medlemsstaterne sikrer, at alle udvekslinger af oplysninger mellem støttemodtagere og programmyndighederne foretages ved hjælp af elektroniske dataudvekslingssystemer i overensstemmelse med bilag XIV.

Medlemsstaterne fremmer fordelene ved elektronisk dataudveksling og yder al nødvendig støtte til støttemodtagere i denne forbindelse.

Uanset første afsnit kan forvaltningsmyndigheden efter udtrykkelig anmodning fra en støttemodtager undtagelsesvis acceptere udveksling af oplysninger i papirform, uden at dette berører dens forpligtelse til at registrere og lagre data i henhold til artikel 72, stk. 1, litra e).

For så vidt angår programmer, der støttes af EHFAF, AMIF, FIS og IGFV, finder første afsnit anvendelse fra den 1. januar 2023.

Første afsnit finder ikke anvendelse på programmer eller prioriteter i henhold til ESF+-forordningens artikel 4, stk. 1, litra m).

9.   Medlemsstaterne sikrer, at alle officielle udvekslinger af oplysninger med Kommissionen foretages ved hjælp af et elektronisk dataudvekslingssystem i overensstemmelse med bilag XV.

10.   Medlemsstaterne skal fremlægge eller sikre, at forvaltningsmyndighederne fremlægger skøn over de forventede beløb for betalingsanmodninger, der indgives for det aktuelle og de efterfølgende kalenderår, senest den 31. januar og den 31. juli, jf. bilag VIII.

11.   Hver medlemsstat skal senest på tidspunktet for indgivelse af den endelige betalingsanmodning for det første regnskabsår, dog senest den 30. juni 2023, have indført en beskrivelse af forvaltnings- og kontrolsystemet i overensstemmelse med modellen i bilag XVI. Den skal holde denne beskrivelse opdateret for at tage højde for eventuelle senere ændringer.

12.   Medlemsstaterne indberetter uregelmæssigheder i overensstemmelse med kriterierne for fastlæggelse af hvilke sager om uregelmæssighed der skal indberettes, hvilke data der skal oplyses, og indberetningsformatet, jf. bilag XII.

1.   Kommissionen forvisser sig om, at medlemsstaterne har forvaltnings- og kontrolsystemer, der er i overensstemmelse med denne forordning, og at disse systemer fungerer virkningsfuldt og effektivt under gennemførelsen af programmerne. Kommissionen udarbejder med henblik på sit eget revisionsarbejde en revisionsstrategi og en revisionsplan, som skal baseres på en risikovurdering.

Kommissionen og revisionsmyndighederne samordner deres revisionsplaner.

2.   Kommissionen foretager revisioner op til tre kalenderår efter godkendelsen af de regnskaber, som indeholder de pågældende udgifter. Denne frist finder ikke anvendelse på operationer, hvor der er mistanke om svig.

3.   Med henblik på deres revisioner skal Kommissionens embedsmænd eller deres bemyndigede repræsentanter have adgang til alle nødvendige fortegnelser, dokumenter og metadata, uanset hvilket medium de er lagret på, vedrørende operationer, der støttes af fondene, eller vedrørende forvaltnings- og kontrolsystemerne, og de skal modtage kopier i det særlige format, der anmodes om.

4.   For revisioner på stedet gælder desuden følgende:

Med henblik på overholdelse af tidsfristerne i dette stykkes første afsnit, litra c) og d), skal Kommissionen stille de foreløbige revisionsresultater og revisionsrapporten til rådighed på mindst ét af EU-institutionernes officielle sprog.

Tidsfristerne omhandlet i dette stykkes første afsnit, litra c) og d), kan forlænges, hvor det anses for nødvendigt og er aftalt mellem Kommissionen og den kompetente myndighed i medlemsstaten.

Hvis der er sat en tidsfrist for en medlemsstats svar om de foreløbige revisionsresultater eller revisionsrapporten omhandlet i dette stykkes første afsnit, litra c) og d), begynder fristen, når den kompetente myndighed i medlemsstaten har modtaget dem på mindst ét af de officielle sprog i den berørte medlemsstat.

1.   Med henblik på anvendelsen af finansforordningens artikel 63, stk. 3, udpeger medlemsstaten for hvert program en forvaltningsmyndighed og en revisionsmyndighed. Såfremt en medlemsstat overdrager regnskabsfunktionen til et andet organ end forvaltningsmyndigheden i overensstemmelse med nærværende forordnings artikel 72, stk. 2, udpeges det pågældende organ også som en programmyndighed. Disse myndigheder kan have ansvar for flere programmer.

2.   Revisionsmyndigheden skal være en offentlig myndighed. Revisionsarbejde kan udføres af et andet offentligt eller privat organ end revisionsmyndigheden under dens ansvar. Revisionsmyndigheden og ethvert sådant organ, der udfører revisionsarbejde under revisionsmyndighedens ansvar, skal fungere uafhængigt af de reviderede enheder.

3.   Forvaltningsmyndigheden kan udpege et eller flere bemyndigede organer til at udføre bestemte opgaver under sit ansvar. Ordninger mellem forvaltningsmyndigheden og de bemyndigede organer registreres skriftligt.

4.   Medlemsstaterne sikrer, at princippet om adskillelse af funktioner mellem og inden for programmyndighederne overholdes.

5.   Hvis et program i overensstemmelse med sine målsætninger yder støtte fra EFRU eller ESF+ til et program, som medfinansieres af Horisont Europa som omhandlet i artikel 10, stk. 1, litra b), i Horisont Europa-forordningen, skal det organ, der gennemfører det program, som medfinansieres af Horisont Europa, udpeges til et bemyndiget organ af det pågældende programs forvaltningsmyndighed i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 3.

6.   Medlemsstaten kan på eget initiativ oprette et koordinerende organ, der har til opgave at have kontakt med og give oplysninger til Kommissionen og koordinere aktiviteter for programmyndighederne i den pågældende medlemsstat.

1.   Forvaltningsmyndigheden har ansvaret for forvaltning af programmet med henblik på at opfylde programmets målsætninger. Den har navnlig følgende funktioner:

2.   Medlemsstaten kan lade forvaltningsmyndigheden eller et andet organ varetage regnskabsfunktionen som omhandlet i artikel 76.

3.   For programmer, der støttes af AMIF, FIS og IGFV, varetages regnskabsfunktionen af forvaltningsmyndigheden eller under dennes ansvar.

1.   Med henblik på udvælgelsen af operationer skal forvaltningsmyndigheden opstille og anvende kriterier og procedurer, der er ikkediskriminerende, gennemsigtige, sikrer adgang for personer med handicap, sikrer ligestilling mellem kønnene og tager hensyn til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, princippet om bæredygtig udvikling og til Unionens politik på miljøområdet i overensstemmelse med artikel 11 og artikel 191, stk. 1, i TEUF.

Kriterierne og procedurerne skal sikre, at de operationer, der skal udvælges, prioriteres med henblik på at maksimere bidraget fra EU-finansieringen til opfyldelsen af programmets målsætninger.

2.   Ved udvælgelsen af operationer skal forvaltningsmyndigheden:

For så vidt angår dette stykkes litra b) og politisk målsætning 1, jf. artikel 3, stk. 1, litra a), i EFRU- og Samhørighedsfondsforordningen, skal kun operationer, der svarer til de specifikke målsætninger omhandlet i nr. i) og iv), i nævnte litra, være i overensstemmelse med de tilsvarende strategier for intelligent specialisering.

3.   Forvaltningsmyndigheden sikrer, at støttemodtageren får et dokument, der fastlægger alle støttebetingelserne for hver enkelt operation, herunder de specifikke krav vedrørende de produkter eller tjenesteydelser, der skal leveres, finansieringsplanen, fristen for udførelsen og, hvis det er relevant, den metode, der skal anvendes til at bestemme operationens omkostninger, og betingelserne for betaling af støtten.

4.   For så vidt angår operationer, der har fået tildelt et »Seal of Excellence«, eller operationer, som er udvalgt i henhold til et program, der medfinansieres af Horisont Europa, kan forvaltningsmyndigheden beslutte at yde støtte direkte fra EFRU eller ESF+, forudsat at sådanne operationer opfylder kravene i stk. 2, litra a), b) og g).

Desuden kan forvaltningsmyndighederne for de operationer, der er omhandlet i første afsnit, anvende de kategorier, maksimumsbeløb og metoder til beregning af støtteberettigede omkostninger, som er fastsat i henhold til det relevante EU-instrument. Disse elementer fastsættes i det dokument, der er omhandlet i stk. 3.

5.   Når forvaltningsmyndigheden udvælger en operation af strategisk betydning, underretter den inden for en måned Kommissionen og fremlægger alle relevante oplysninger til Kommissionen om denne operation.

1.   Forvaltningsmyndigheden skal: