Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument

Ved enhver transaktion svares en merværdiafgift (moms), der beregnes af varens eller ydelsens pris med anvendelse af den afgiftssats, som gælder for varen eller ydelsen, med fradrag af det afgiftsbeløb, der direkte er blevet pålagt de forskellige omkostningselementer.

Den tærskel, der tjener som reference, er den samlede værdi — uden den moms, som skal betales eller er betalt i den medlemsstat, hvor forsendelsen eller transporten af varerne påbegyndes — af erhvervelser af varer inden for Fællesskabet som omhandlet i stk. 1, litra b).

Medlemsstaterne fastsætter de nærmere regler for den i første afsnit nævnte valgmulighed, som mindst skal omfatte en periode på to kalenderår.

Ud over transaktionerne i artikel 3 er følgende transaktioner ikke momspligtige:

Finder Kommissionen, at bestemmelserne i artikel 6 og 7 ikke længere er berettigede, navnlig i henseende til konkurrenceneutralitet eller egne indtægter, forelægger den Rådet passende forslag.

Ved »økonomisk virksomhed« forstås alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv. Ved økonomisk virksomhed forstås navnlig udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter.

Eftersom økonomisk virksomhed kun kan udøves selvstændigt, jf. artikel 9, stk. 1, er lønmodtagere og andre personer ikke omfattet af momsreglerne, i det omfang de er forpligtede over for deres arbejdsgiver ved en arbejdskontrakt eller ved et andet retligt forhold, som skaber et arbejdstager-arbejdsgiverforhold med hensyn til arbejds– og aflønningsvilkår og arbejdsgiverens ansvar.

Efter høring af Det Rådgivende Udvalg vedrørende Merværdiafgift, i det følgende benævnt »Momsudvalget«, kan hver enkelt medlemsstat betragte personer, der er etableret på samme medlemsstats område, og som i retlig forstand er selvstændige, men finansielt, økonomisk og organisatorisk er nært knyttet til hinanden, som én enkelt afgiftspligtig person.

En medlemsstat, som gør brug af den i stk. 1 omhandlede mulighed, kan træffe de nødvendige foranstaltninger for at forebygge momssvig eller momsunddragelse ved anvendelsen af denne mulighed.

Medlemsstaterne kan fastlægge de nærmere betingelser for anvendelsen af det i stk. 1, litra a), anførte kriterium på ombygninger og definere begrebet »tilhørende jord«.

Medlemsstaterne kan anvende andre kriterier end første indflytning, som f.eks. perioden mellem dagen for bygningens færdiggørelse og dagen for første levering, eller perioden mellem dagen for første indflytning og dagen for senere levering, såfremt disse perioder ikke overstiger henholdsvis fem og to år.

Når de udøver sådanne former for virksomhed eller foretager sådanne transaktioner, skal de dog betragtes som afgiftspligtige personer for så vidt angår disse former for virksomhed eller disse transaktioner, såfremt deres fritagelse for afgiftspligten ville føre til konkurrenceforvridning af en vis betydning.

Under alle omstændigheder anses offentligretlige organer som afgiftspligtige personer for så vidt angår de i bilag I anførte former for virksomhed, medmindre den udøvede virksomhed er ubetydelig.

Det forhold, at en afgiftspligtig person fra sin egen virksomhed udtager en vare, som han vil anvende til privat brug for sig selv eller for sit personale, eller som han overdrager vederlagsfrit, eller i øvrigt benytter til et for virksomheden uvedkommende formål, sidestilles med levering af varer mod vederlag, såfremt varen eller de bestanddele, som den er sammensat af, har givet ret til fuldt eller delvist fradrag af momsen.

Udtagning af varer til virksomhedens eget brug i form af gaver af ringe værdi og vareprøver sidestilles dog ikke med levering af varer mod vederlag.

Ved »overførsel til en anden medlemsstat« forstås enhver forsendelse eller transport af en løsøregenstand foretaget af den afgiftspligtige person eller for hans regning til steder uden for den medlemsstats område, hvor varen befinder sig, men inden for Fællesskabet, til brug for hans virksomhed.

Hvis varerne leveres til en anden person end den afgiftspligtige person, der er omhandlet i stk. 2, litra c), eller i stk. 6, anses betingelserne i stk. 2 og 6 for at ophøre med at være opfyldt umiddelbart inden en sådan levering.

Hvis varerne forsendes eller transporteres til et andet land end den medlemsstat, hvorfra de oprindelig blev flyttet, anses betingelserne i stk. 2 og 6 for at ophøre med at være opfyldt, umiddelbart inden en sådan forsendelse eller transport begynder.

I tilfælde af ødelæggelse, tab eller tyveri af varerne anses betingelserne i stk. 2 og 6 for at ophøre med at være opfyldt den dag, hvor varerne faktisk blev fjernet eller ødelagt, eller, hvis det er umuligt at fastsætte en sådan dag, den dag, hvor det blev konstateret, at varerne var ødelagt eller manglede.

Medlemsstaterne kan sidestille følgende transaktioner med levering af varer mod vederlag:

Medlemsstaterne kan anlægge den betragtning, at der ved hel eller delvis overdragelse af en samlet formuemasse, mod eller uden vederlag eller i form af indskud i et selskab, ikke er sket nogen levering af varer, og at modtageren træder i overdragerens sted.

Medlemsstaterne kan træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå konkurrenceforvridning, når modtageren ikke er en fuldt afgiftspligtig person. De kan også træffe de nødvendige foranstaltninger for at forebygge momssvig eller momsunddragelse ved anvendelsen af denne artikel.

Ved »erhvervelse af varer inden for Fællesskabet« forstås erhvervelse af retten til som ejer at råde over en løsøregenstand, som af sælgeren, af erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til erhververen til en anden medlemsstat end den, hvor forsendelsen eller transporten af denne vare påbegyndes.

Når varer, som er erhvervet af en ikke-afgiftspligtig juridisk person, forsendes eller transporteres fra et tredjelandsområde eller fra et tredjeland og af samme ikke-afgiftspligtige juridiske person indføres i en anden medlemsstat end den, hvor forsendelsen eller transporten afsluttes, anses varerne for at være forsendt eller transporteret fra indførselsmedlemsstaten. Denne medlemsstat tilbagebetaler importøren, der er udpeget eller godkendt som betalingspligtig for momsen i henhold til artikel 201, den moms, der er betalt ved indførslen, såfremt importøren godtgør, at erhvervelsen er blevet pålagt moms i den medlemsstat, hvor forsendelsen eller transporten af varerne afsluttes.

Det forhold, at en afgiftspligtig person i sin virksomhed benytter en vare, der af den afgiftspligtige person eller for hans regning er forsendt eller transporteret fra en anden medlemsstat, hvor denne vare er produceret, udvundet, forarbejdet, indkøbt, erhvervet som defineret i artikel 2, stk. 1, litra b), eller indført af den afgiftspligtige person som led i hans virksomhed i denne anden medlemsstat, sidestilles med erhvervelse af varer inden for Fællesskabet mod vederlag.

Det forhold, at de væbnede styrker i en stat, der er part i den nordatlantiske traktat, til eget brug eller til brug for det civile personale, der ledsager dem, benytter varer, som de ikke har erhvervet inden for rammerne af de normale afgiftsordninger på en medlemsstats interne marked, sidestilles med erhvervelse af varer inden for Fællesskabet mod vederlag, når indførslen af de pågældende varer ikke kan omfattes af den i artikel 143, stk. 1, litra h), omhandlede fritagelse.

Medlemsstaterne træffer foranstaltninger til at sikre, at transaktioner, der ville blive betragtet som levering af varer, hvis de blev foretaget inden for deres område af en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab, betragtes som erhvervelser af varer inden for Fællesskabet.

Med henblik på at modvirke konkurrenceforvridning kan medlemsstaterne efter høring af Momsudvalget sidestille levering af ydelser, som af en afgiftspligtig person foretages til brug for dennes virksomhed, med levering af ydelser mod vederlag, såfremt en anden afgiftspligtig persons levering af en sådan ydelse ikke ville give ham ret til fuldt fradrag af momsen.

Når en afgiftspligtig person, som handler i eget navn, men for tredjemands regning, optræder som formidler i forbindelse med en ydelse, anses han for selv at have modtaget og leveret den pågældende ydelse.

Ved »indførsel af varer« forstås ankomst til Fællesskabet af en vare, der ikke er i fri omsætning som defineret i traktatens artikel 24.

Ud over de i stk. 1 omhandlede transaktioner betragtes ankomst til Fællesskabet af en vare, der er i fri omsætning, fra et tredjelandsområde, der udgør en del af Fællesskabets toldområde, som indførsel af varer.

Hvis overdragelsen af en voucher til ét formål foretages af en afgiftspligtig person, der handler i en anden afgiftspligtig persons navn, betragtes denne overdragelse som en levering af de varer eller ydelser, som voucheren relaterer sig til, foretaget af den anden afgiftspligtige person, i hvis navn den afgiftspligtige person handler.

Hvis leverandøren af varerne eller ydelserne ikke er den afgiftspligtige person, der handler i eget navn og har udstedt voucheren til ét formål, anses leverandøren dog for at have foretaget leveringen til den pågældende afgiftspligtige person af de varer eller ydelser, som den pågældende voucher relaterer sig til.

Hvis voucheren til flere formål overdrages af en anden afgiftspligtig person end den afgiftspligtige person, der foretager den momspligtige transaktion i henhold til første afsnit, pålægges enhver levering af ydelser, der kan identificeres, såsom distributions- eller reklameydelser, moms.

I tilfælde, hvor varen ikke forsendes eller transporteres, forstås ved leveringsstedet det sted, hvor varen befinder sig på tidspunktet for leveringen.

I tilfælde, hvor varen forsendes eller transporteres af leverandøren, af kunden eller af tredjemand, forstås ved leveringsstedet det sted, hvor varen befinder sig på det tidspunkt, hvor forsendelsen eller transporten til kunden påbegyndes.

Dog anses stedet for en levering foretaget af en importør, der er udpeget eller godkendt som betalingspligtig for momsen i henhold til artikel 201, samt stedet for eventuelle efterfølgende leveringer for at ligge i indførselsmedlemsstaten, såfremt stedet, hvor forsendelsen eller transporten påbegyndes, ligger på et tredjelandsområde eller i et tredjeland.

Bestemmelserne i artikel 33 finder ikke anvendelse på leveringer af brugte genstande, kunstgenstande, samlerobjekter og antikviteter som defineret i artikel 311, stk. 1, nr. 1)-4), eller på leveringer af brugte transportmidler som defineret i artikel 327, stk. 3, der pålægges moms i henhold til de gældende særordninger på området.

I tilfælde, hvor varen, der forsendes eller transporteres af leverandøren, af kunden eller af tredjemand, skal installeres eller monteres, med eller uden afprøvning, af leverandøren eller for hans regning, anses leveringsstedet for at være det sted, hvor installeringen eller monteringen foretages.

Når installeringen eller monteringen udføres i en anden medlemsstat end leverandørens, træffer den medlemsstat, på hvis område installeringen eller monteringen foretages, de nødvendige foranstaltninger for at undgå dobbelt påligning af afgifter i den pågældende medlemsstat.

Når en afgiftspligtig person anses for at have modtaget og leveret varer i overensstemmelse med artikel 14a, henføres forsendelsen eller transporten af varerne til den levering, der er foretaget af denne afgiftspligtige person.

I tilfælde af en returrejse anses tilbagebefordringen for en separat befordring.

»Afgangsstedet for en personbefordring« er det første sted, hvor der optages passagerer inden for Fællesskabet, eventuelt efter ophold uden for Fællesskabet.

»Ankomststedet for en personbefordring« er det sidste sted inden for Fællesskabet, hvor der afsættes passagerer, som er optaget inden for Fællesskabet, eventuelt inden ophold uden for Fællesskabet.

Medlemsstaterne kan indtil vedtagelsen af de i første afsnit omhandlede forslag fritage eller fortsætte med at fritage levering af varer, der er beregnet til forbrug om bord, og hvis beskatningssted fastsættes i henhold til stk. 1, med ret til fradrag af den i det tidligere omsætningsled betalte moms.

Levering af gás gennem et naturgas-system, af elektricitet og af varmeeller kulde gennem varme- og kuldenet

I tilfælde, hvor der leveres gas gennem distributionssystemet for naturgas, eller hvor der leveres elektricitet, og hvor en sådan levering ikke er omfattet af artikel 38, anses leveringsstedet for at være det sted, hvor kunden rent faktisk anvender og forbruger varen.

Hvis al eller en del af gassen eller elektriciteten faktisk ikke forbruges af kunden, anses disse ikke-forbrugte varer for at være anvendt og forbrugt det sted, hvor han har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed eller har et fast forretningssted, for hvilket varen er leveret. I mangel af et sådant hjemsted eller et sådant forretningssted anses han for at have anvendt og forbrugt varen det sted, hvor han har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted.

Stedet for en erhvervelse af varer inden for Fællesskabet anses for at være det sted, hvor varerne befinder sig, når forsendelsen eller transporten til kunden afsluttes.

Med forbehold af artikel 40 anses stedet for en erhvervelse af varer inden for Fællesskabet, som omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra b), nr. i), for at ligge på den medlemsstats område, som har tildelt det momsregistreringsnummer, hvorunder erhververen har foretaget erhvervelsen, medmindre erhververen godtgør, at denne erhvervelse er blevet pålagt moms efter artikel 40.

Såfremt der i henhold til artikel 40 pålægges erhvervelsen moms i den medlemsstat, hvor forsendelsen eller transporten af varerne afsluttes, efter at den er blevet pålagt moms i henhold til stk. 1, nedsættes afgiftsgrundlaget tilsvarende i den medlemsstat, som har tildelt det momsregistreringsnummer, hvorunder erhververen har foretaget denne erhvervelse.

Artikel 41, stk. 1, finder ikke anvendelse, og erhvervelsen af varer inden for Fællesskabet anses for at være blevet pålagt moms i henhold til artikel 40, når følgende betingelser er opfyldt:

Med henblik på anvendelse af bestemmelserne om leveringsstedet for tjenesteydelser anses:

Ved leveringsstedet for tjenesteydelser til en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab, forstås det sted, hvor denne person har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed. Hvis de pågældende tjenesteydelser imidlertid leveres til et fast forretningssted, der tilhører den afgiftspligtige person og er beliggende et andet sted end det sted, hvor han har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed, forstås ved leveringsstedet for de pågældende tjenesteydelser det sted, hvor det faste forretningssted er beliggende. I mangel af et sådant hjemsted eller et sådant fast forretningssted er leveringsstedet for tjenesteydelserne det sted, hvor den afgiftspligtige person, der modtager sådanne ydelser, har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted.

Ved leveringsstedet for tjenesteydelser til en ikke-afgiftspligtig person forstås det sted, hvor leverandøren har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed. Hvis de pågældende tjenesteydelser imidlertid leveres af et fast forretningssted, der tilhører leverandøren og er beliggende et andet sted end det sted, hvor han har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed, forstås ved leveringsstedet for de pågældende tjenesteydelser det sted, hvor det faste forretningssted er beliggende. I mangel af et sådant hjemsted eller et sådant fast forretningssted er leveringsstedet for tjenesteydelser det sted, hvor leverandøren har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted.

Leveringsstedet for tjenesteydelser, der leveres til ikke-afgiftspligtige personer af en formidler, som handler i andres navn og på andres vegne, er det sted, hvor den underliggende transaktion foretages, i overensstemmelse med dette direktiv.

Leveringsstedet for tjenesteydelser i forbindelse med fast ejendom, herunder ydelser fra sagkyndige og ejendomsmæglere, indkvartering i hotelsektoren eller i sektorer med tilsvarende funktion, såsom ferielejre eller campingpladser, overdragelse af brugsrettigheder til fast ejendom samt tjenesteydelser i forbindelse med forberedelse eller koordinering af byggearbejder, som f.eks. ydelser fra arkitekter og tilsynsførende, er det sted, hvor den faste ejendom er beliggende.

Leveringsstedet for personbefordringsydelser er det sted, hvor befordringen finder sted, idet der tages hensyn til de tilbagelagte strækninger.

Leveringsstedet for andre transportydelser til ikke-afgiftspligtige personer end varetransport inden for Fællesskabet er det sted, hvor transporten finder sted, idet der tages hensyn til tilbagelagte strækninger.

Leveringsstedet for ydelser i form af varetransport inden for Fællesskabet til ikke-afgiftspligtige personer er afgangsstedet for transporten.

Ved »varetransport inden for Fællesskabet« forstås enhver varetransport med afgangssted og ankomststed på to forskellige medlemsstaters område.

Ved »afgangssted« forstås det sted, hvor varetransporten rent faktisk påbegyndes, uden medregning af den strækning, der tilbagelægges til det sted, hvor varerne befinder sig, og ved »ankomststed« forstås det sted, hvor varetransporten rent faktisk afsluttes.

Medlemsstaterne kan undlade at lægge moms på den del af varetransporten inden for Fællesskabet til ikke-afgiftspligtige personer,, der er tilbagelagt i farvande, som ikke er en del af Fællesskabets område.

Tjenesteydelser inden for kultur, kunst, sport, videnskab, undervisning, underholdning og lignende, transportydelser i tilknytning hertil samt vurdering af og arbejde på løsøregenstande

Leveringsstedet for adgang til arrangementer inden for kultur, kunst, sport, videnskab, undervisning, underholdning og lignende, som f.eks. messer og udstillinger, og tjenesteydelser i tilknytning dertil, der leveres til en afgiftspligtig person, er det sted, hvor disse arrangementer rent faktisk finder sted.

Leveringsstedet for restaurant- og cateringydelser, bortset fra de ydelser, der fysisk udføres om bord på skibe, fly eller tog under den del af en personbefordring, der finder sted inden for Fællesskabet, er det sted, hvor disse ydelser rent faktisk udføres.

Leveringsstedet for anden udlejning af et fritidsfartøj til en ikke-afgiftspligtig person end korttidsudlejning er det sted, hvor fritidsfartøjet rent faktisk stilles til kundens rådighed, når denne tjenesteydelse rent faktisk leveres af tjenesteyderen fra dennes hjemsted eller et fast forretningssted på dette sted.

»Afgangsstedet for en personbefordring« er det første sted, hvor der optages passagerer inden for Fællesskabet, eventuelt efter en rejsestrækning uden for Fællesskabet.

»Ankomststedet for en personbefordring« er det sidste sted inden for Fællesskabet, hvor der sættes passagerer af, som er optaget inden for Fællesskabet, eventuelt inden en rejsestrækning uden for Fællesskabet.

I tilfælde af en returrejse anses tilbagebefordringen som en separat befordring.

Levering af teleydelser, radio- og tv-spredningstjenester og elektroniske tjenesteydelser til ikke-afgiftspligtige personer

Når leverandøren af en ydelse og kunden kommunikerer via elektronisk post, betyder dette ikke i sig selv, at den leverede ydelse er en elektronisk leveret tjenesteydelse.

Leveringsstedet for følgende tjenesteydelser, der leveres til en ikke-afgiftspligtig person, som er etableret eller har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted uden for Fællesskabet, er det sted, hvor denne person er etableret eller har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted:

Med henblik på at undgå dobbelt påligning eller ikke-påligning af afgifter eller konkurrenceforvridning kan medlemsstaterne med hensyn til tjenesteydelser, hvis leveringssted bestemmes efter artikel 44, 45, 56, 58 og 59, anse:

Tærskel for afgiftspligtige personer, der leverer varer omfattet af artikel 33, litra a, og tjenesteydelser omfattet af artikel 58

Indførslen af varer sker i den medlemsstat, på hvis område varen befinder sig, når den ankommer til Fællesskabet.

Når en vare, der ikke er i fri omsætning, efter ankomsten til Fællesskabet henføres under en af de i artikel 156 nævnte ordninger eller procedurer eller under en ordning vedrørende fuldstændig fritagelse for importafgifter ved midlertidig indførsel eller vedrørende ekstern forsendelse, sker indførslen uanset artikel 60 i den medlemsstat, på hvis område varen ophører med at være dækket af disse ordninger eller procedurer.

Såfremt en vare, der er i fri omsætning, efter ankomsten til Fællesskabet henføres under en af de i artikel 276 og 277 omhandlede ordninger eller procedurer, sker indførslen i den medlemsstat, på hvis område varen ophører med at være dækket af disse ordninger eller procedurer.

Afgiftspligten indtræder og afgiften forfalder på det tidspunkt, hvor levering af varer eller ydelser finder sted.

De ydelser, for hvilke kunden er afgiftspligtig i medfør af artikel 196, som er blevet leveret løbende i en periode på over et år, og for hvilke der inden for samme periode ikke er foretaget afregning eller ydet betaling, anses for at finde sted ved udgangen af hvert kalenderår, så længe leverancerne af de pågældende ydelser ikke er afsluttet.

Medlemsstaterne kan bestemme, at løbende leverancer af varer eller ydelser, der gennemføres i løbet af en vis periode, i visse tilfælde, bortset fra de i første og andet afsnit omhandlede tilfælde, anses for at finde sted mindst én gang om året.

Såfremt der betales afdrag, inden leveringen af varerne eller ydelserne finder sted, forfalder afgiften for det modtagne beløb på det tidspunkt, hvor afdraget indgår.

Uanset artikel 63, 64 og 65 kan medlemsstaterne bestemme, at afgiften for visse transaktioner og for visse kategorier af afgiftspligtige personer forfalder på et af følgende tidspunkter:

Undtagelsesbestemmelsen i stk. 1 finder dog ikke anvendelse på leveringer af ydelser, for hvilke kunden er momspligtig i medfør af artikel 196, og på leveringer eller overførsler af varer som omhandlet i artikel 67.

Uanset artikel 63, 64 og 65 vil afgiftspligten for leveringen af varer fra en afgiftspligtig person, der anses for at have modtaget og leveret varerne i overensstemmelse med artikel 14a, og for leveringen af varer til denne afgiftspligtige person indtræde, og afgiften forfalde på det tidspunkt, hvor betalingen er accepteret.

Når varer, der forsendes eller transporteres til en anden medlemsstat end den, hvor forsendelsen eller transporten af varerne påbegyndes, leveres uden moms på de i artikel 138 fastsatte betingelser, eller når varer på samme betingelser overføres uden moms til en anden medlemsstat af en afgiftspligtig person til brug for hans virksomhed, forfalder momsen ved udstedelsen af fakturaen, eller, hvis der ikke er udstedt en faktura inden denne dato, ved udløbet af den i artikel 222, stk. 1, omhandlede frist.

Artikel 64, stk. 1, artikel 64, stk. 2, tredje afsnit, og artikel 65 finder ikke anvendelse på de leveringer og overførsler, der er omhandlet i stk. 1.

Afgiftspligten indtræder på det tidspunkt, hvor erhvervelsen af varer inden for Fællesskabet finder sted.

Erhvervelsen af varer inden for Fællesskabet anses for at finde sted på det tidspunkt, hvor leveringen inden for medlemsstaten af lignende varer anses for at finde sted.

Ved erhvervelse af varer inden for Fællesskabet forfalder momsen ved udstedelsen af fakturaen, eller, hvis der ikke er udstedt en faktura inden denne dato, ved udløbet af den i artikel 222, stk. 1, omhandlede frist.

Afgiftspligten indtræder og afgiften forfalder på det tidspunkt, hvor varer indføres.

Skal der for de indførte varer svares told, landbrugsimportafgifter eller afgifter med tilsvarende virkning, der er fastsat som led i en fælles politik, vil afgiftspligten imidlertid indtræde og afgiften forfalde på det tidspunkt, hvor afgiftspligten indtræder for de pågældende afgifter, og hvor disse forfalder.

I dette direktiv forstås ved »normalværdi« hele det beløb, som en kunde i samme omsætningsled som det, hvori leveringen af varer og ydelser finder sted, under frie konkurrencevilkår skulle have betalt på dette tidspunkt for de pågældende varer eller ydelser til en selvstændig leverandør på den medlemsstats område, hvor transaktionen er afgiftspligtig.

Hvis der ikke kan fastslås nogen sammenlignelig levering af varer og ydelser, forstås der ved normalværdien følgende beløb:

Ved levering af varer og ydelser, bortset fra de i artikel 74 til 77 omhandlede, omfatter afgiftsgrundlaget den samlede modværdi, som leverandøren modtager eller vil modtage af kunden eller tredjemand for de pågældende transaktioner, herunder tilskud, der er direkte forbundet med transaktionernes pris.

Med forbehold af artikel 73 er afgiftsgrundlaget for levering af varer eller ydelser, der foretages mod en voucher til flere formål, det samme som den modværdi, der er betalt for voucheren, eller i mangel af oplysninger om denne modværdi den pengeværdi, der er angivet på selve voucheren til flere formål eller i den tilhørende dokumentation, med fradrag af momsbeløbet for de leverede varer eller ydelser.

Når en afgiftspligtig person udtager eller anvender en vare fra sin virksomhed, eller når en afgiftspligtig person eller personer, som indtræder i hans rettigheder, når han ophører med sin afgiftspligtige økonomiske virksomhed, ligger inde med varer som omhandlet i artikel 16 og 18, er afgiftsgrundlaget købsprisen for varerne eller for tilsvarende varer eller i mangel af en købspris kostprisen på det tidspunkt, hvor disse transaktioner finder sted.

Ved levering af ydelser i form af anvendelse af en vare, der indgår i en virksomheds aktiver, til privat brug og ved vederlagsfri levering af ydelser som omhandlet i artikel 26, er afgiftsgrundlaget de udgifter, som den afgiftspligtige person har haft i forbindelse med leveringen af ydelsen.

Ved levering af varer i form af overførsel til en anden medlemsstat er afgiftsgrundlaget købsprisen for varerne eller for tilsvarende varer eller i mangel af en købspris kostprisen på det tidspunkt, hvor disse transaktioner finder sted.

Ved levering af de i artikel 27 omhandlede ydelser, som af en afgiftspligtig person udføres til brug for dennes virksomhed, er afgiftsgrundlaget normalværdien af den pågældende transaktion.

Medlemsstaterne kan ved anvendelsen af stk. 1, litra b), betragte omkostninger, der er omfattet af en særskilt aftale, som biomkostninger.

Den afgiftspligtige person skal gøre rede for det faktiske beløb for de i stk. 1, litra c), omhandlede omkostninger og kan ikke fradrage den moms, der eventuelt er blevet opkrævet.

►C1 I forbindelse med første afsnit kan retlige bindinger også omfatte forholdet mellem arbejdsgiver og arbejdstager eller ◄ arbejdstagerens familie eller andre nært forbundne personer.

De medlemsstater, der pr. 1. januar 1993 ikke gjorde brug af muligheden for at anvende en nedsat sats i henhold til artikel 98, kan, når de gør brug af muligheden i artikel 89, fastsætte, at afgiftsgrundlaget for de i artikel 103, stk. 2, omhandlede leveringer af kunstgenstande er lig med en brøkdel af det beløb, der er fastlagt efter artikel 73, 74, 76, 78 og 79.

Den i stk. 1 omhandlede brøkdel fastlægges på en sådan måde, at den moms, der skal betales, udgør mindst 5 % af det beløb, der er fastlagt efter artikel 73, 74, 76, 78 og 79.

Medlemsstaterne kan fastsætte, at i forbindelse med levering af varer og ydelser omfatter beskatningsgrundlaget værdien af afgiftsfritaget investeringsguld, jf. artikel 346, der er stillet til rådighed af kunden for at blive anvendt til forarbejdning, og som derfor mister sin status som afgiftsfritaget investeringsguld, når sådanne varer og ydelser leveres. Den værdi, der skal anvendes, er investeringsgulds normalværdi på det tidspunkt, hvor disse varer og ydelser leveres.

Ved erhvervelse af varer inden for Fællesskabet indgår de samme elementer i afgiftsgrundlaget som dem, der anvendes ved opgørelse af afgiftsgrundlaget ►C1 ved levering af de samme varer på medlemsstatens område, jf. kapitel 2. ◄ I særdeleshed udgøres afgiftsgrundlaget for transaktioner, der sidestilles med erhvervelse af varer inden for Fællesskabet som omhandlet i artikel 21 og 22, af købsprisen for varerne eller for tilsvarende varer eller i mangel af en købspris kostprisen på det tidspunkt, hvor disse transaktioner finder sted.

Ved indførsel af varer er afgiftsgrundlaget toldværdien fastsat i overensstemmelse med gældende fællesskabsbestemmelser.

For varer, som har været midlertidigt udført fra Fællesskabet, og som genindføres efter uden for Fællesskabet at være undergået reparation, forarbejdning, tilpasning, omdannelse eller bearbejdning, træffer medlemsstaterne foranstaltninger for at sikre, at den afgiftsmæssige behandling for så vidt angår momsen for den fremkomne vare er den samme som den, der ville være blevet anvendt på de pågældende varer, såfremt de pågældende transaktioner var blevet udført på deres område.

De medlemsstater, der pr. 1. januar 1993 ikke gjorde brug af muligheden for at anvende en nedsat sats i henhold til artikel 98, kan fastsætte, at afgiftsgrundlaget ved indførsel af kunstgenstande, samlerobjekter eller antikviteter som defineret i artikel 311, stk. 1, nr. 2), 3) og 4), er lig med en brøkdel af det beløb, der er fastlagt efter artikel 85, 86 og 87.

Den i stk. 1 omhandlede brøkdel fastlægges på en sådan måde, at den moms, der skal betales ved indførslen, udgør mindst 5 % af det beløb, der er fastlagt efter artikel 85, 86 og 87.

Medlemsstaterne accepterer, at den seneste valutakurs, som Den Europæiske Centralbank har offentliggjort på det tidspunkt, hvor afgiften forfalder, benyttes i stedet herfor. Omregningen mellem andre valutaer end euroen skal foretages ved hjælp af eurokursen for hver valuta. Medlemsstaterne kan kræve at blive underrettet om, at den afgiftspligtige person vælger denne mulighed.

Medlemsstaterne kan dog for visse af de i første afsnit omhandlede transaktioner eller for visse kategorier af afgiftspligtige personer anvende den omregningskurs, der er fastsat efter gældende fællesskabsbestemmelser for beregning af toldværdien.

Hvad angår beløbene for returemballage kan medlemsstaterne tage en af følgende forholdsregler:

Den sats, der skal anvendes på afgiftspligtige transaktioner, er den, som er gældende på det tidspunkt, hvor afgiftspligten indtræder.

I følgende tilfælde anvendes dog den sats, der er gældende på det tidspunkt, hvor afgiften forfalder:

I tilfælde af ændring af satserne kan medlemsstaterne foretage regulering i de i artikel 65 og 66 anførte tilfælde for at tage hensyn til den sats, som var gældende på det tidspunkt, hvor varerne eller ydelserne blev leveret.

Medlemsstaterne anvender en normalsats for momsen, som fastsættes af hver enkelt medlemsstat som en procentsats af afgiftsgrundlaget, og som er ens for levering af varer og for levering af ydelser.

De nedsatte satser finder ikke anvendelse på elektronisk leverede ydelser, bortset fra dem, der er omfattet af bilag III, nr. 6).

På grundlag af en rapport fra Kommissionen tager Rådet hvert andet år, første gang i 1994, de nedsatte satsers anvendelsesområde op til revision.

Rådet kan i overensstemmelse med traktatens artikel 93 beslutte at ændre listen over varer og ydelser i bilag III.

Senest den 30. juni 2007 forelægger Kommissionen på grundlag af en undersøgelse foretaget af en uafhængig økonomisk tænketank en samlet evalueringsrapport for Europa-Parlamentet og Rådet om virkningen af nedsatte satser på ydelser, der leveres lokalt, herunder restaurationsydelser, især med hensyn til jobskabelse, økonomisk vækst og det indre markeds funktion.

Efter høring af Momsudvalget kan hver enkelt medlemsstat anvende en nedsat sats på levering af naturgas, elektricitet eller fjernvarme.

Østrig kan i kommunerne Jungholz og Mittelberg (Kleines Walsertal) anvende en normalsats, som er lavere end den tilsvarende sats, der anvendes i resten af Østrig, dog ikke under 15 %.

Cypern kan anvende en af de to nedsatte satser i artikel 98 på levering af flaskegas.

Særlige bestemmelser, der finder anvendelse indtil indførelsen af den endelige ordning

Bestemmelserne i dette kapitel anvendes, indtil den endelige momsordning, der er nævnt i artikel 402, er indført.

De medlemsstater, som pr. 1. januar 1991 indrømmede fritagelser med ret til fradrag af den i det tidligere omsætningsled betalte moms eller anvendte nedsatte satser, der er lavere end det i artikel 99 fastsatte minimum, kan fortsat anvende disse.

De i stk. 1 omhandlede fritagelser og nedsatte satser skal være i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen og være vedtaget af klart definerede sociale årsager og til fordel for endelige forbrugere.

På de betingelser, der er fastsat i artikel 110, stk. 2, kan der fortsat anvendes afgiftsfritagelser med ret til fradrag af den i det tidligere omsætningsled betalte moms i følgende tilfælde:

Såfremt bestemmelserne i artikel 110 skaber konkurrenceforvridning for Irland for så vidt angår levering af energiprodukter til opvarmning og belysning, kan denne medlemsstat efter udtrykkelig anmodning af Kommissionen få tilladelse til at anvende en nedsat sats på sådanne leveringer i overensstemmelse med artikel 98 og 99.

I det i stk. 1 omhandlede tilfælde indgiver Irland sin anmodning til Kommissionen tillige med alle nødvendige oplysninger. Har Kommissionen ikke truffet en afgørelse inden tre måneder efter modtagelsen af anmodningen, anses Irland for at have tilladelse til at anvende de foreslåede nedsatte satser.

De medlemsstater, som pr. 1. januar 1991 i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen indrømmede fritagelser med ret til fradrag af den i det tidligere omsætningsled betalte moms eller anvendte nedsatte satser, der er lavere end det i artikel 99 fastsatte minimum, på andre varer og ydelser end dem, der er anført i bilag III, kan anvende den nedsatte sats eller en af de to nedsatte satser, som er omhandlet i artikel 98, på levering af sådanne varer og ydelser.

Endvidere kan de i første afsnit omhandlede medlemsstater anvende en sådan sats på børnebeklædning og børnefodtøj samt på boligsektoren.

De medlemsstater, som pr. 1. januar 1991 anvendte en nedsat sats på børnebeklædning og børnefodtøj eller på boligsektoren, kan fortsat anvende en sådan sats på levering af disse varer og ydelser.

De medlemsstater, som pr. 1. januar 1991 anvendte en nedsat sats på levering af andre varer og ydelser end de i bilag III anførte, kan anvende den nedsatte sats eller en af de to nedsatte satser, som er omhandlet i artikel 98, på sådanne leveringer, forudsat at denne sats ikke er lavere end 12 %.

Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på levering af brugte genstande, kunstgenstande, samlerobjekter og antikviteter som defineret i artikel 311, stk. 1, nr. 1)-4), der pålægges moms i henhold til fortjenstmargenordningen som fastsat i artikel 312-325 eller ordningen for salg ved offentlig auktion.

Ved anvendelsen af artikel 118 kan Østrig anvende en nedsat sats for vin fremstillet på en landbrugsbedrift af den producerende landbruger, forudsat at denne sats ikke er lavere end 12 %.

Grækenland kan anvende satser, der er indtil 30 % lavere end de tilsvarende satser, der anvendes på det græske fastland, i departementerne Lesbos, Chios, Samos, Dodekaneserne og Kykladerne samt på øerne Thassos, De Nordlige Sporader, Samothrake og Skyros.

De medlemsstater, der pr. 1. januar 1993 betragtede lønforarbejdning som en levering af varer, kan ved levering af lønforarbejdningsydelser anvende den sats, der anvendes på den vare, der fremkommer ved lønforarbejdningen.

Ved anvendelsen af stk. 1 forstås ved »levering af lønforarbejdning«, at den erhvervsdrivende til sin kunde leverer en løsøregenstand, som han har fremstillet eller samlet ved hjælp af materialer eller genstande, som kunden har stillet til rådighed for ham til dette formål, uanset om den erhvervsdrivende har leveret en del af de anvendte materialer eller ej.

Medlemsstaterne kan anvende en nedsat sats på levering af levende planter og andre blomsterdyrkningsprodukter, herunder løg, rodfrugter og lignende, afskårne blomster og pyntegrønt, samt træ til brændsel.

Den Tjekkiske Republik kan indtil den 31. december 2010 fortsat anvende en nedsat sats på mindst 5 % for byggearbejder i forbindelse med boligbyggeri, som ikke er led i en socialpolitik, med undtagelse af byggematerialer.

Kun covid-19-medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik, der opfylder de gældende krav i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/79/EF ( 1 ) eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/746 ( 2 ) og anden gældende EU-lovgivning, er berettiget til de i første afsnit nævnte foranstaltninger.

Kun covid-19-vacciner, der er godkendt af Kommissionen eller af medlemsstaterne, er berettiget til den i første afsnit nævnte fritagelse.

De i kapitel 2-9 omhandlede fritagelser finder anvendelse med forbehold af andre fællesskabsbestemmelser og på betingelser, som medlemsstaterne fastsætter for at sikre en korrekt og enkel anvendelse af de pågældende fritagelser og hindre enhver form for unddragelse, undgåelse og misbrug.

Medlemsstaterne kan for så vidt angår andre organer end offentligretlige i hvert enkelt tilfælde gøre meddelelse af hver af de i artikel 132, stk. 1, litra b), g), h), i), l), m) og n), fastsatte fritagelser betinget af, at en eller flere af følgende forudsætninger er opfyldt:

De medlemsstater, som i henhold til bilag E til direktiv 77/388/EØF pr. 1. januar 1989 lagde moms på de transaktioner, der er omhandlet i artikel 132, stk. 1, litra m) og n), kan ligeledes ►C1 anvende betingelserne i nærværende artikels stk. 1, litra d), ◄ når de pågældende leveringer af varer eller ydelser foretaget af offentligretlige organer fritages.

Levering af varer og ydelser omfattes ikke af de i artikel 132, stk. 1, litra b), g), h), i), l), m) og n), fastsatte fritagelser i følgende tilfælde:

Medlemsstaterne kan fastsætte yderligere undtagelser inden for det i stk. 1, litra l), omhandlede anvendelsesområde.

Når en afgiftspligtig person anses for at have modtaget og leveret varer i overensstemmelse med artikel 14a, stk. 2, fritager medlemsstaterne leveringen af disse varer til denne afgiftspligtige person.

Fritagelsen gælder heller ikke for levering af varer, der foretages til afgiftspligtige personer eller ikke-afgiftspligtige juridiske personer, hvis erhvervelser af varer inden for Fællesskabet ikke er momspligtige i henhold til artikel 3, stk. 1.

Den i artikel 138, stk. 1 og stk. 2, litra c), omhandlede fritagelse gælder ikke for levering af brugte transportmidler som defineret i artikel 327, stk. 3, der er momspligtige i henhold til overgangsordningen for brugte transportmidler.

Hver enkelt medlemsstat træffer særlige foranstaltninger, således at erhvervelser af varer inden for Fællesskabet, som er foretaget på den pågældende medlemsstats område, jf. artikel 40, ikke pålægges moms, når følgende betingelser er opfyldt:

Medlemsstaterne fritager ydelser i form af transport inden for Fællesskabet af varer til eller fra de øer, som udgør de selvstyrende regioner Azorerne og Madeira, samt transport af varer mellem disse øer.

Medlemsstaterne kan dog fastsætte, at de kompetente myndigheder kun skal have forelagt et bevis som omhandlet i litra c) efter anmodning.

Medlemsstaterne fritager levering af ydelser i forbindelse med indførsel af varer, såfremt ydelsens værdi indgår i afgiftsgrundlaget i overensstemmelse med artikel 86, stk. 1, litra b).

Medlemsstaterne kan tilpasse deres nationale bestemmelser med henblik på at mindske konkurrenceforvridning og navnlig for at undgå ikke-påligning eller dobbelt påligning af afgifter inden for Fællesskabet.

Medlemsstaterne kan anvende de administrative procedurer, som de finder bedst egnede med henblik på fritagelsen.

Medlemsstaterne kan dog fritage en levering, hvis samlede værdi ligger under det i første afsnit, litra c), fastsatte beløb.

Der forelægges bevis for udførslen ved forevisning af fakturaen eller et tilsvarende dokument påtegnet af det toldsted, hvor varerne forlod Fællesskabet.

Hver medlemsstat forsyner Kommissionen med en kopi af de stempler, den anvender til den i andet afsnit nævnte påtegning. Kommissionen videregiver denne oplysning til de fiskale myndigheder i de øvrige medlemsstater.

Portugal kan sidestille søtransport og lufttransport mellem de øer, som udgør de selvstyrende regioner Azorerne og Madeira, og mellem disse regioner og det kontinentale område med international transport.

De i første afsnit omhandlede fritagelser, bortset fra den, der er omhandlet i litra ab), finder anvendelse med de begrænsninger, der fastsættes af værtsmedlemsstaten, indtil der vedtages ensartede bestemmelser for skatter og afgifter.

Medlemsstaterne fritager ydelser, der udføres af formidlere, som handler i andres navn og for andres regning, når de medvirker ved de i kapitel 6, 7 og 8 omhandlede transaktioner, eller ved transaktioner, som gennemføres uden for Fællesskabet.

Den i stk. 1 omhandlede fritagelse finder ikke anvendelse på rejsebureauer, når de i den rejsendes navn og for hans regning leverer ydelser, som udføres i andre medlemsstater.

Ved anvendelsen af denne afdeling forstås ved »anden oplagsprocedure end toldoplag«, for så vidt angår punktafgiftspligtige varer, de steder, der i henhold til artikel 4, litra b), i direktiv 92/12/EØF betegnes som afgiftsoplag, og, for så vidt angår ikke-punktafgiftspligtige varer, de steder, der defineres som sådanne af medlemsstaterne.

Med forbehold af andre fællesskabsbestemmelser om skatter og afgifter og efter høring af Momsudvalget kan medlemsstaterne træffe særlige foranstaltninger med henblik på at fritage de i denne afdeling omhandlede transaktioner eller nogle af disse under forudsætning af, at de ikke foretages med henblik på endelig anvendelse eller endeligt forbrug samt af, at det momsbeløb, der forfalder, når varerne forlader de i denne afdeling omhandlede ordninger eller procedurer, svarer til det afgiftsbeløb, der ville have været skyldigt, hvis hver enkelt af disse transaktioner var blevet beskattet på deres område.

Medlemsstaterne kan fritage levering af ydelser i forbindelse med levering af varer som omhandlet i artikel 156, artikel 157, stk. 1, litra b), og artikel 158.

Medlemsstaterne kan fritage følgende leveringer af varer og ydelser i forbindelse hermed:

Når medlemsstaterne anvender den i denne afdeling nævnte mulighed, træffer de de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at erhvervelser af varer inden for Fællesskabet, som er bestemt til at skulle henføres under en af de i artikel 156, artikel 157, stk. 1, litra b), og artikel 158 nævnte procedurer eller ordninger, bliver omfattet af samme bestemmelser som leveringer af varer foretaget på deres område under samme forhold.

Når varerne i forbindelse med indførsel som defineret i artikel 61 ophører med at være henført under de ordninger og procedurer, der er omhandlet i denne afdeling, træffer importmedlemsstaten de nødvendige foranstaltninger for at undgå dobbelt påligning af afgifter.

Transaktioner, der er fritaget med henblik på udførsel og som led i samhandelen mellem medlemsstaterne

Medlemsstaterne kan fastsætte en fælles beløbsgrænse for de fritagelser, som de indrømmer i henhold til artikel 164.

Kommissionen forelægger om nødvendigt snarest muligt Rådet forslag til fælles gennemførelsesbestemmelser vedrørende moms på de i afdeling 1 og 2 omhandlede transaktioner.

Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.

Medlemsstaterne kan indføre en valgfri ordning, hvorefter fradragsretten for en afgiftspligtig person, hvis moms udelukkende forfalder i henhold til artikel 66, litra b), udskydes, indtil der er betalt moms til hans leverandør på de varer eller ydelser, som den afgiftspligtige person har fået leveret.

Medlemsstater, der anvender den valgfri ordning, der er nævnt i stk. 1, fastsætter en tærskel for afgiftspligtige personer, der gør brug af ordningen på deres område, baseret på den afgiftspligtige persons årsomsætning beregnet i overensstemmelse med artikel 288. Denne tærskel kan højst være på 500 000 EUR eller et tilsvarende beløb i national valuta. Medlemsstaterne kan hæve denne tærskel indtil 2 000 000 EUR eller et tilsvarende beløb i national valuta efter høring af Momsudvalget. En sådan høring af Momsudvalget er imidlertid ikke påkrævet for medlemsstater, der pr. 31. december 2012 anvendte en tærskel på over 500 000 EUR eller et tilsvarende beløb i national valuta.

Medlemsstaterne underretter Momsudvalget om de nationale lovgivningsmæssige foranstaltninger, der træffes i medfør af bestemmelserne i stk. 1.

I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:

Uanset artikel 26 tages der hensyn til ændringer i omfanget af anvendelsen af fast ejendom, jf. første afsnit, i overensstemmelse med principperne i artikel 184-192 som anvendt i den pågældende medlemsstat.

Foruden det i artikel 168 omhandlede fradrag har den afgiftspligtige person ret til at fradrage den i nævnte artikel omhandlede moms, såfremt varerne og ydelserne anvendes til følgende:

Enhver afgiftspligtig person, der ifølge artikel 1 i direktiv 86/560/EØF ( 6 ), artikel 2, nr. 1, og artikel 3 i direktiv 2008/9/EF ( 7 ) og artikel 171 i nærværende direktiv ikke er etableret i den medlemsstat, hvor han køber varer og ydelser eller indfører momspligtige varer, har ret til at få denne moms tilbagebetalt, såfremt varerne og ydelserne anvendes til følgende formål:

De i artikel 1 i direktiv 86/560/EØF omhandlede afgiftspligtige personer, der i den medlemsstat, hvor de køber varer og ydelser eller indfører momspligtige varer, kun har foretaget leveringer af varer eller ydelser, for hvilke modtageren af disse transaktioner er udpeget som betalingspligtig for momsen i overensstemmelse med artikel 194-197 og artikel 199, skal ligeledes ved anvendelsen af nævnte direktiv betragtes som afgiftspligtige personer, der ikke er etableret i denne medlemsstat.

Medlemsstaterne kan i stedet for at foretage tilbagebetaling af moms i henhold til direktiv 86/560/EØF eller 2008/9/EF for levering til en afgiftspligtig person af varer eller tjenesteydelser, som den afgiftspligtige person skal svare moms af i henhold til artikel 194-197 eller artikel 199 tillade, at denne afgift fradrages efter proceduren i artikel 168. De nuværende restriktioner efter artikel 2, stk. 2, og artikel 4, stk. 2, i direktiv 86/560/EØF kan bibeholdes.

Med henblik herpå kan medlemsstaterne udelukke den afgiftspligtige person, som er betalingspligtig for momsen, fra tilbagebetalingsproceduren i direktiv 86/560/EØF eller 2008/9/EF.

Fradragsretten indtræder og kan kun udøves på det tidspunkt, hvor det nye transportmiddel leveres.

Pro rata–satsen for fradraget beregnes i overensstemmelse med artikel 174 og 175 for samtlige transaktioner, som udføres af den afgiftspligtige person.

Medlemsstaterne kan i nævneren medtage andre tilskud end dem, der direkte er forbundet med prisen på de i artikel 73 omhandlede leveringer af varer eller ydelser.

Medlemsstaterne kan dog opretholde de regler, der var gældende pr. 1. januar 1979, eller for de medlemsstater, som er tiltrådt Fællesskabet efter denne dato, på datoen for deres tiltrædelse.

Rådet fastsætter med enstemmighed på forslag af Kommissionen de udgifter, der ikke giver ret til fradrag af momsen. Under alle omstændigheder giver udgifter, der ikke er af streng erhvervsmæssig karakter, som f.eks. udgifter til luksusforbrug, underholdning eller repræsentation, ikke adgang til fradrag.

Indtil de i stk. 1 omhandlede bestemmelser træder i kraft, kan medlemsstaterne opretholde alle de undtagelser, som var gældende i henhold til deres nationale lovgivning pr. 1. januar 1979 eller for de medlemsstater, som er tiltrådt Fællesskabet efter denne dato, på datoen for deres tiltrædelse.

Efter høring af Momsudvalget kan hver medlemsstat af konjunkturmæssige grunde helt eller delvis udelukke alle eller bestemte investeringsgoder eller andre varer fra fradragsordningen.

Med henblik på at opretholde lige konkurrencebetingelser kan medlemsstaterne i stedet for at nægte fradrag lægge afgift på varer, som den afgiftspligtige person selv fremstiller, eller som han har indkøbt inden for Fællesskabet eller indført dertil på en sådan måde, at denne afgift ikke overstiger det momsbeløb, som ville blive opkrævet ved erhvervelse af tilsvarende varer.

For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser:

Fradraget foretages under ét af den afgiftspligtige person, ved at han i den moms, der skal betales for en afgiftsperiode, fradrager de momsbeløb, for hvilke fradragsretten i løbet af samme periode er opstået og udøves i henhold til artikel 178.

Medlemsstaterne kan dog kræve, at afgiftspligtige personer, der udfører de i artikel 12 omhandlede lejlighedsvise transaktioner, først udøver fradragsretten ved leveringen.

Medlemsstaterne kan give en afgiftspligtig person tilladelse til at foretage et fradrag, som ikke er foretaget i henhold til artikel 178 og 179.

Medlemsstaterne kan give en afgiftspligtig person, der ikke er i besiddelse af en faktura udfærdiget i overensstemmelse med afsnit XI, kapitel 3, afdeling 3-5, tilladelse til at foretage det i artikel 168, litra c), omhandlede fradrag for erhvervelser af varer inden for Fællesskabet.

Medlemsstaterne fastsætter betingelserne og de nærmere bestemmelser for anvendelsen af artikel 180 og 181.

Når fradragene overstiger det skyldige momsbeløb for en afgiftsperiode, kan medlemsstaterne enten overføre det overskydende beløb til den følgende periode eller foretage tilbagebetaling i henhold til bestemmelser, som de selv fastsætter.

Medlemsstaterne kan dog afslå overførelse eller tilbagebetaling, når det overskydende beløb er ubetydeligt.

Det oprindeligt foretagne fradrag reguleres, når fradraget er større eller mindre end det, som den afgiftspligtige person var berettiget til at foretage.

I forbindelse med helt eller delvis ubetalte transaktioner og i tilfælde af tyveri kan medlemsstaterne dog kræve regulering.

Medlemsstaterne fastsætter de nærmere bestemmelser for anvendelsen af artikel 184 og 185.

Medlemsstaterne kan dog ved reguleringen lægge en periode på fem hele år til grund regnet fra det tidspunkt, hvor godet blev taget i brug første gang.

For så vidt angår investeringsgoder i form af fast ejendom, kan den periode, der lægges til grund for reguleringen, forlænges op til tyve år.

Den i første afsnit omhandlede regulering finder sted i forhold til de ændringer i fradragsretten, som har fundet sted i de følgende år set i forhold til det år, hvor godet blev erhvervet, fremstillet eller, hvis det er relevant, anvendt for første gang.

Den økonomiske virksomhed anses for fuldt afgiftspligtig, såfremt leveringen af investeringsgodet er afgiftspligtig.

Den økonomiske virksomhed anses for fuldstændig afgiftsfri, såfremt leveringen af investeringsgodet er afgiftsfri.

Ved anvendelsen af artikel 187 og 188 kan medlemsstaterne træffe følgende foranstaltninger:

►C1 Med henblik på artikel 187, 188, 189 og 191 kan ◄ medlemsstaterne betragte ydelser med egenskaber svarende til dem, der normalt tilskrives investeringsgoder, som investeringsgoder.

Hvis anvendelsen af artikel 187 og 188 fører til et ubetydeligt resultat i en medlemsstat, kan denne efter høring af Momsudvalget undlade at bringe dem i anvendelse under hensyntagen til momsens generelle indvirkning i den berørte medlemsstat og til nødvendigheden af administrative forenklinger og under forudsætning af, at dette ikke medfører konkurrenceforvridning.

Ved overgang fra en almindelig afgiftsordning til en særordning eller omvendt kan medlemsstaterne træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå, at den afgiftspligtige person nyder uberettigede fordele eller lider uberettigede tab.

AFGIFTSPLIGTIGE PERSONERS OG VISSE IKKE–AFGIFTSPLIGTIGE PERSONERS FORPLIGTELSER

Ved anvendelsen af denne afdeling anses en afgiftspligtig person, der har et fast forretningssted i den medlemsstat, hvor afgiften skal betales, som en afgiftspligtig person, der ikke er etableret i den pågældende medlemsstat, når følgende betingelser er opfyldt:

Momsen påhviler den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af varer eller ydelser, bortset fra de tilfælde, hvor afgiften påhviler en anden person i medfør af artikel 194-199b og artikel 202.

Momsen påhviler personer, der er momsregistreret i den medlemsstat, hvor momsen skal betales, og til hvem der leveres varer på betingelserne i artikel 38 eller 39, hvis leverancerne foretages af en afgiftspligtig person, der ikke er etableret i denne medlemsstat.

Momsen påhviler den afgiftspligtige person eller den ikke-afgiftspligtige momsregistrerede juridiske person, til hvem der leveres tjenesteydelser som omhandlet i artikel 44, hvis ydelserne leveres af en afgiftspligtig person, der ikke er etableret i denne medlemsstat.

Hvis kunden, som ikke opererer på et reguleret guldmarked, er en afgiftspligtig person og kun for de i artikel 352 omhandlede transaktioner skal lade sig momsregistrere i den medlemsstat, hvor afgiften skal betales, opfylder sælgeren afgiftsforpligtelserne på kundens vegne i henhold til bestemmelserne i nævnte medlemsstat.

Rapporten skal indeholde en udførlig vurdering af den samlede virkning og effektivitet af foranstaltningen, navnlig for så vidt angår:

Den særlige foranstaltning inden for rammerne af den hurtige reaktionsmekanisme underlægges passende kontrolforanstaltninger i medlemsstaten for så vidt angår de afgiftspligtige personer, der leverer varer eller ydelser, som er omfattet af denne foranstaltning, og gælder i en periode på højst ni måneder.

Den medlemsstat, der ønsker at indføre en særlig foranstaltning inden for rammerne af den hurtige reaktionsmekanisme som omhandlet i denne artikels stk. 1, sender samtidig også en anmodning herom til Kommissionen efter proceduren i artikel 395, stk. 2 og 3.

I særligt hastende tilfælde som fastsat i denne artikels stk. 1 afsluttes proceduren i artikel 395, stk. 2 og 3, inden for seks måneder efter, at Kommissionen har modtaget anmodningen.

En medlemsstat, som ønsker at indføre den generelle ordning for omvendt betalingspligt, skal opfylde alle følgende betingelser:

Hvis Kommissionen finder, at den ikke har alle nødvendige oplysninger, anmoder den om yderligere oplysninger, herunder underliggende metoder, forudsætninger, undersøgelser og anden dokumentation, inden for en måned efter modtagelse af anmodningen. Den anmodende medlemsstat indgiver de fornødne oplysninger inden for en måned efter modtagelse af Kommissionens anmodning.

En betydelig negativ indvirkning anses for at være påvist, når følgende betingelser er opfyldt:

De i første afsnits litra a) og b) omhandlede oplysninger indgives senest tre måneder efter indførelsen af den generelle ordning for omvendt betalingspligt og ajourføres hver tredje måned derefter. De i første afsnits litra c) omhandlede oplysninger indgives senest ni måneder efter indførelsen af den generelle ordning for omvendt betalingspligt og ajourføres hver tredje måned derefter.

De medlemsstater, som anvender den generelle ordning for omvendt betalingspligt, indgiver senest et år efter begyndelsen af anvendelsen af den generelle ordning for omvendt betalingspligt en foreløbig rapport til Kommissionen. Denne rapport skal indeholde en detaljeret vurdering af ordningens effektivitet. Tre måneder efter afslutningen af anvendelsen af den generelle ordning for omvendt betalingspligt indgiver de medlemsstater, der anvender den generelle ordning for omvendt betalingspligt, en endelig rapport om dens samlede indvirkning.

Hvis mindst én medlemsstat anvender den generelle ordning for omvendt betalingspligt, indgiver de medlemsstater, der ikke anvender den generelle ordning for omvendt betalingspligt, senest den 30. september 2022 en endelig rapport til Kommissionen om indvirkningen på deres område af, at andre medlemsstater har anvendt den generelle ordning for omvendt betalingspligt.

Momsen påhviler den person, som foretager en afgiftspligtig erhvervelse af varer inden for Fællesskabet.

Ved indførsel påhviler momsen den eller de personer, der af indførselsmedlemsstaten er udpeget eller godkendt som betalingspligtige.

Momsen påhviler den person, som bevirker, at varerne ikke længere er omfattet af ordningerne og procedurerne i artikel 156, 157, 158, 160 og 161.

Hvis den afgiftspligtige transaktion foretages af en afgiftspligtig person, der ikke er etableret i den medlemsstat, hvor momsen skal betales, og der ikke med det land, hvor denne afgiftspligtige person har hjemsted eller forretningssted, findes noget retligt instrument vedrørende gensidig bistand med en retsvirkning, der svarer til reglerne i direktiv 76/308/EØF ( 11 ) og forordning (EF) nr. 1798/2003 ( 12 ), kan medlemsstaterne desuden træffe foranstaltninger til at lade den fiskale repræsentant, der udpeges af den ikke–etablerede afgiftspligtige person, være betalingspligtig.

Medlemsstaterne må dog ikke anvende den i andet afsnit omhandlede mulighed på afgiftspligtige personer som defineret i artikel 358a, nr. 1, som har valgt særordningen for ydelser leveret af afgiftspligtige personer, der ikke er etableret i Fællesskabet.

I de i artikel 193-200 samt artikel 202, 203 og 204 omhandlede tilfælde kan medlemsstaterne lade en anden end den betalingspligtige person hæfte solidarisk for momsens erlæggelse.

Enhver afgiftspligtig person, der er betalingspligtig for momsen, skal indbetale momsens nettobeløb samtidig ►C1 med indgivelsen af den i artikel 250 omhandlede momsangivelse. ◄ Medlemsstaterne kan dog fastsætte en anden tidsfrist for indbetalingen af dette beløb eller opkræve acontobeløb.

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at personer, som i henhold til artikel 194-197 samt artikel 199 og 204 betragtes som betalingspligtige for momsen i stedet for en afgiftspligtig person, der ikke er etableret på medlemsstaternes respektive område, opfylder de i denne afdeling omhandlede betalingsforpligtelser.

Medlemsstaterne træffer endvidere de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de personer, som i henhold til artikel 205 anses for at hæfte solidarisk for erlæggelse af momsen, opfylder disse betalingsforpligtelser.

Når medlemsstaterne i forbindelse med investeringsguld udpeger kunden som betalingspligtig for momsen i henhold til artikel 198, stk. 1, eller hvis de, for så vidt angår guld som råmetal eller som halvforarbejdede produkter eller investeringsguld som defineret i artikel 344, stk. 1, anvender den i artikel 198, stk. 2, omhandlede mulighed for at udpege kunden som betalingspligtig for momsen, træffer de de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at denne person opfylder de i denne afdeling omhandlede betalingsforpligtelser.

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at ikke–afgiftspligtige juridiske personer, der er betalingspligtige for momsen i forbindelse med erhvervelse af varer inden for Fællesskabet som omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra b), nr. i), opfylder de i denne afdeling omhandlede betalingsforpligtelser.

Medlemsstaterne fastsætter de nærmere bestemmelser vedrørende betaling for så vidt angår erhvervelse af nye transportmidler inden for Fællesskabet som omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra b), nr. ii), samt for så vidt angår erhvervelse af punktafgiftspligtige varer inden for Fællesskabet som omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra b), nr. iii).

Medlemsstaterne fastsætter de nærmere bestemmelser vedrørende betaling i forbindelse med indførsel af varer.

Medlemsstaterne kan ved indførsel af varer foretaget af afgiftspligtige personer, af betalingspligtige personer eller af visse kategorier af disse personer, navnlig bestemme, at den i anledning af indførslen skyldige moms ikke skal betales på indførselstidspunktet på betingelse af, at den anføres som sådan i momsangivelsen, der er udfærdiget i overensstemmelse med artikel 250.

Medlemsstaterne kan fritage afgiftspligtige personer for betaling af den skyldige moms, når beløbet er ubetydeligt.

Medlemsstaterne skal tillade og kan kræve, at anmeldelsen foretages elektronisk på betingelser, som de selv fastsætter.

Momsregistreringsnummeret indeholder et præfiks svarende til ISO–kode 3166 alpha 2, hvormed den medlemsstat, der har tildelt det pågældende nummer, kan identificeres.

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at deres registreringssystem gør det muligt at identificere de i artikel 214 omhandlede afgiftspligtige personer og således sikrer en korrekt anvendelse af den i artikel 402 fastsatte momsovergangsordning for transaktioner inden for Fællesskabet.

I dette direktiv forstås ved »elektronisk faktura« en faktura, der indeholder de i henhold til dette direktiv krævede oplysninger, og som er udstedt og modtaget i elektronisk format.

Ved anvendelsen af dette direktiv accepterer medlemsstaterne som faktura ethvert dokument eller enhver meddelelse i papirform eller elektronisk form, der opfylder betingelserne i dette kapitel.

Ethvert dokument eller enhver meddelelse, der specifikt og utvetydigt ændrer og henviser til den oprindelige faktura, sidestilles med en faktura.

For leveringer af varer, der foretages på de i artikel 138 fastsatte betingelser, eller for leveringer af ydelser, for hvilke kunden er afgiftspligtig i medfør af artikel 196, skal der udstedes en faktura senest den femtende dag i den måned, der følger efter den måned, i hvilken afgiftspligten er indtrådt.

For andre leveringer af varer eller ydelser kan medlemsstaterne pålægge afgiftspligtige personer tidsfrister for udstedelse af fakturaer.

Medlemsstaterne giver afgiftspligtige personer mulighed for at udstede samlefakturaer, der omfatter flere særskilte leveringer af varer eller ydelser, forudsat at momsen på de leveringer, der er nævnt på samlefakturaen, forfalder i den samme kalendermåned.

Uden at det berører artikel 222, kan medlemsstaterne tillade, at samlefakturaer omfatter leveringer, hvor momsen forfalder inden for en periode, der er længere end en kalendermåned.

Kunden kan udstede fakturaer for en afgiftspligtig persons levering af varer eller ydelser til ham under forudsætning af, at der foreligger en forud indgået aftale mellem de to parter, samt at der er fastlagt en procedure, hvorefter hver enkelt faktura godkendes af den afgiftspligtige person, der foretager leveringen af varerne eller ydelserne. Medlemsstaterne kan kræve, at fakturaerne udstedes i den afgiftspligtige persons navn og for hans regning.

Medlemsstaterne kan stille særlige krav til afgiftspligtige personer for det tilfælde, at den tredjeperson eller den kunde, der udsteder fakturaerne, er etableret i et land, med hvilket der ikke findes noget retligt instrument vedrørende gensidig bistand med en retsvirkning, der svarer til reglerne i direktiv 2010/24/EU ( 13 ) og forordning (EF) nr. 1798/2003 ( 14 ).

Med forbehold af særbestemmelserne i dette direktiv er det med henblik på momsen kun obligatorisk at anføre følgende oplysninger på de fakturaer, der udstedes i medfør af bestemmelserne i artikel 220 og 221:

Når fakturaen udstedes af en afgiftspligtig person, der ikke er etableret i den medlemsstat, hvor afgiften skal betales, eller hvis forretningssted i den medlemsstat ikke medvirker ved leveringen, jf. artikel 192a, og som leverer varer eller ydelser til en kunde, som er betalingspligtig for momsen, kan den afgiftspligtige person udelade de oplysninger, der er nævnt i artikel 226, nr. 8, 9 og 10, og i stedet angive afgiftsgrundlaget for de leverede varer eller ydelser under henvisning til mængden eller omfanget af disse varer eller ydelser og deres art.

Hvad angår forenklede fakturaer, der udstedes i medfør af artikel 220a og artikel 221, stk. 1 og 2, skal medlemsstaterne kræve, at de som minimum indeholder følgende oplysninger:

De kan ikke kræve andre oplysninger på fakturaen end dem, der er omhandlet i artikel 226, 227 og 230.

Medlemsstaterne kan pålægge afgiftspligtige personer, der er etableret på deres område og dér leverer varer eller ydelser, at oplyse ►C1 kundens momsregistreringsnummer som omhandlet i artikel 214, i andre tilfælde end de i artikel 226, nr. 4), omhandlede. ◄

De beløb, der er anført på fakturaen, kan angives i en hvilken som helst valuta, forudsat at det momsbeløb, der skal betales eller reguleres, er angivet i medlemsstatens nationale valuta ved hjælp af den omregningsmekanisme, der er fastsat i artikel 91.

Anvendelse af en elektronisk faktura forudsætter, at modtageren er indforstået hermed.

Enhver afgiftspligtig person bestemmer, hvordan han vil sikre ægtheden af oprindelsen, integriteten af indholdet samt læsbarheden af fakturaen. Dette kan opnås ved enhver virksomhedskontrol, der etablerer et pålideligt revisionsspor mellem en faktura og en leverance af varer eller ydelser.

Ved ægtheden af oprindelsen forstås sikringen af identiteten af leverandøren eller fakturaens udsteder.

Ved integriteten af indholdet forstås, at det indhold, der er påkrævet i henhold til dette direktiv, ikke er blevet ændret.

Medlemsstaterne kan fastsætte specifikke krav til elektroniske fakturaer udstedt for varer eller tjenester, der er leveret på deres område fra et land, med hvilket der ikke findes noget retligt instrument vedrørende gensidig bistand med en retsvirkning, der svarer til reglerne i direktiv 2010/24/EU og forordning (EF) nr. 1798/2003.

Hvis partier omfattende flere elektroniske fakturaer fremsendes til eller stilles til rådighed for samme modtager, kan oplysninger, som er fælles for de forskellige fakturaer, blot angives én gang, for så vidt der for hver faktura er adgang til samtlige oplysninger.

Kommissionen forelægger senest den 31. december 2016 Europa-Parlamentet og Rådet en samlet evalueringsrapport, der bygger på en uafhængig økonomisk undersøgelse, om virkningen af de fra den 1. januar 2013 gældende faktureringsregler og navnlig om, i hvilket omfang de reelt har ført til en mindskelse af de administrative byrder for virksomhederne, om nødvendigt ledsaget af et passende forslag til ændring af de relevante regler.

Når medlemsstaterne gør brug af den i artikel 272, stk. 1, første afsnit, litra b), omhandlede mulighed for ikke at give et momsregistreringsnummer til afgiftspligtige personer, som ikke foretager nogen af de transaktioner, der er omhandlet i artikel 20, 21, 22, 33, 36, 138 og 141, skal fakturaen, når der ikke er tildelt leverandøren eller kunden et sådant registreringsnummer, i stedet indeholde et skatteregistreringsnummer som defineret af de berørte medlemsstater.

De medlemsstater, der gør brug af den i artikel 272, stk. 1, første afsnit, litra b), omhandlede mulighed, kan, hvis den afgiftspligtige person har fået tildelt et momsregistreringsnummer, desuden bestemme, at fakturaen skal indeholde følgende oplysninger:

I dette kapitel forstås ved »elektronisk« opbevaring af en faktura at lagre data ved hjælp af elektronisk udstyr til behandling (herunder digital komprimering) og lagring og under anvendelse af tråd, radio, optiske midler eller andre elektromagnetiske midler.

Enhver afgiftspligtig person skal føre regnskaber, der er tilstrækkeligt detaljerede til at muliggøre momsens anvendelse og skattemyndighedernes kontrol hermed.

Sådanne regnskaber skal opbevares i en periode på ti år fra udgangen af det år, hvor en transaktion blev foretaget.

Enhver afgiftspligtig person, til hvem der leveres varer i henhold til en konsignationsaftale som omhandlet i artikel 17a, skal føre et register over disse varer.

Enhver afgiftspligtig person skal sørge for opbevaring af kopier af fakturaer, som er udstedt af ham selv, af kunden eller i hans navn og for hans regning af en tredjeperson, samt af fakturaer, som han har modtaget.

Medlemsstaterne kan desuden bestemme, at afgiftspligtige personer, der er etableret på deres område, skal opbevare fakturaer dér, som er udstedt af dem selv, af kunden eller i deres navn og for deres regning af en tredjeperson, samt alle modtagne fakturaer, når opbevaringen ikke sker elektronisk med deraf følgende fuld onlineadgang til de pågældende oplysninger.

Medlemsstaterne kan på betingelser, som de selv fastsætter, indføre pligt til opbevaring af fakturaer, som ikke–afgiftspligtige personer har modtaget.

Medlemsstaterne kan med henblik på kontrol kræve en oversættelse til deres nationale sprog af fakturaer, der vedrører leveringer af varer eller ydelser på deres område, og fakturaer, som modtages af afgiftspligtige personer etableret på deres område. Medlemsstaterne må imidlertid ikke indføre et generelt krav om, at fakturaer skal oversættes.

Når en afgiftspligtig person opbevarer udstedte eller modtagne fakturaer elektronisk, således at der sikres onlineadgang til de pågældende data, har de kompetente myndigheder i den afgiftspligtige persons etableringsmedlemsstat og de kompetente myndigheder i en anden medlemsstat, hvis momsen skal betales dér, af kontrolhensyn ret til at få adgang til, downloade og anvende disse fakturaer.

Ud over de oplysninger, der er omhandlet i artikel 250, skal momsangivelsen for en given afgiftsperiode indeholde følgende oplysninger:

Medlemsstaterne kan dog fastsætte andre perioder, der imidlertid ikke må overstige et år.

Sverige kan anvende en forenklet procedure for små og mellemstore virksomheder, hvor afgiftspligtige personer, der kun foretager indenlandske afgiftspligtige transaktioner, indgiver momsangivelsen tre måneder efter skatteårets ophør.

For leveringer af nye transportmidler, der foretages på de i artikel 138, stk. 2, litra a), omhandlede betingelser af en momsregistreret afgiftspligtig person til en ikke–momsregistreret kunde eller af en afgiftspligtig person som omhandlet i artikel 9, stk. 2, træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at sælgeren meddeler alle de oplysninger, der er nødvendige for momsens anvendelse og myndighedernes kontrol hermed.

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at personer, som i henhold til artikel 194-197 og artikel 204 betragtes som betalingspligtige for momsen i stedet for en afgiftspligtig person, der ikke er etableret på deres område, opfylder de i dette kapitel omhandlede forpligtelser med hensyn til momsangivelse.

Medlemsstaterne fastsætter de nærmere bestemmelser for angivelsen for så vidt angår erhvervelser af nye transportmidler inden for Fællesskabet som omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra b), nr. ii), samt for så vidt angår erhvervelser af punktafgiftspligtige varer inden for Fællesskabet som omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra b), nr. iii).

Medlemsstaterne kan kræve, at personer, der foretager erhvervelser af nye transportmidler inden for Fællesskabet som omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra b), nr. ii), ved indgivelsen af momsangivelsen giver alle de oplysninger, der er nødvendige for momsens anvendelse og myndighedernes kontrol hermed.

Medlemsstaterne fastsætter de nærmere bestemmelser vedrørende angivelsen i forbindelse med indførsel af varer.

Den i første afsnit omhandlede valgmulighed ophører med at gælde fra udgangen af den måned, i hvilken det samlede beløb uden moms for de leveringer af varer, der er omhandlet i artikel 264, stk. 1, litra d), og artikel 265, stk. 1, litra c), for det i gangværende kvartal overstiger et beløb på 50 000 EUR eller et tilsvarende beløb i national valuta. I så fald udarbejdes der en oversigt for den eller de måneder, der er gået siden kvartalets begyndelse, inden for en frist, der ikke overstiger en måned.

Medlemsstaterne kan navnlig kræve, at afgiftspligtige personer, der foretager de leveringer af varer og ydelser, der er omhandlet i artikel 264, stk. 1, litra d), indgiver oversigten inden for den frist, der resulterer af anvendelsen af stk. 1-1b.

Det i stk. 1, litra f), omhandlede beløb angives for den indgivelsesperiode, der er fastsat i henhold til artikel 263, stk. 1,-1c, i hvilken reguleringen meddeles erhververen.

Uanset artikel 264 og 265 kan medlemsstaterne bestemme, at oversigterne skal indeholde flere oplysninger.

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at personer, som i henhold til artikel 194 og 204 betragtes som betalingspligtige for momsen i stedet for en afgiftspligtig person, der ikke er etableret på deres område, opfylder den i dette kapitel omhandlede forpligtelse til at indgive oversigter.

Medlemsstaterne kan kræve, at afgiftspligtige personer, der på deres område foretager erhvervelser af varer inden for Fællesskabet samt hermed sidestillede transaktioner omhandlet i artikel 21 og 22, indgiver angivelser med detaljerede oplysninger om disse erhvervelser, idet sådanne angivelser dog ikke kan kræves for perioder på under en måned.

Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed på forslag af Kommissionen, kan give en medlemsstat tilladelse til at indføre de i artikel 270 og 271 omhandlede særlige foranstaltninger for at forenkle den forpligtelse til at indgive oversigter, der er omhandlet i dette kapitel. Disse foranstaltninger må ikke anfægte kontrollen med transaktioner inden for Fællesskabet.

I medfør af den i artikel 269 omhandlede tilladelse kan medlemsstaterne tillade, at afgiftspligtige personer indgiver en årlig oversigt over momsregistreringsnumrene for de kunder i andre medlemsstater, som de har leveret varer til på de i artikel 138, stk. 1 og stk. 2, litra c), fastsatte betingelser, når den afgiftspligtige person opfylder følgende tre betingelser:

I medfør af den i artikel 269 omhandlede tilladelse kan de medlemsstater, der fastsætter varigheden af den afgiftsperiode, for hvilken en afgiftspligtig person skal indgive den i artikel 250 omhandlede momsangivelse, til over tre måneder, tillade, at denne afgiftspligtige person indgiver oversigten for samme periode, når den afgiftspligtige person opfylder følgende tre betingelser:

Medlemsstaterne kan ikke fritage de i første afsnit, litra b), omhandlede afgiftspligtige personer fra faktureringsforpligtelserne i kapitel 3, afdeling 3-6, og i kapitel 4, afdeling 3.

Medlemsstaterne kan fastsætte andre forpligtelser, som de skønner nødvendige for at sikre en korrekt opkrævning af momsen og for at undgå svig, forudsat at der sker ligebehandling af indenlandske transaktioner og transaktioner mellem medlemsstaterne foretaget af afgiftspligtige personer, og såfremt disse forpligtelser ikke i samhandelen mellem medlemsstaterne giver anledning til formaliteter ved grænsepassagen.

Muligheden i stk. 1 kan ikke anvendes til at pålægge faktureringsforpligtelser ud over dem, der er fastsat i kapitel 3.

Bestemmelserne i artikel 275, 276 og 277 finder anvendelse på indførsel af varer, der er i fri omsætning, og som indføres i Fællesskabet fra et tredjelandsområde, der indgår i Fællesskabets toldområde.

Formaliteterne i forbindelse med indførsel af de i artikel 274 omhandlede varer er de samme som dem, der er fastsat i Fællesskabets gældende toldbestemmelser vedrørende indførsel af varer til Fællesskabets toldområde.

Når ankomststedet for forsendelsen eller transporten af de i artikel 274 omhandlede varer ligger uden for den medlemsstat, hvor de indføres til Fællesskabet, forsendes de inden for Fællesskabet under den ordning for intern fællesskabsforsendelse, som er fastsat i Fællesskabets gældende toldbestemmelser, i det omfang de straks ved indførslen til Fællesskabet er blevet angivet som henhørende under denne ordning.

Når de i artikel 274 omhandlede varer ved indførslen til Fællesskabet befinder sig i en af de situationer, der, hvis varerne var indført i medfør af artikel 30, stk. 1, ville have betydet, at de var omfattet af en af de ordninger eller procedurer, der er omhandlet i artikel 156, eller en toldordning med midlertidig indførsel med fuldstændig fritagelse for importafgifter, træffer medlemsstaterne foranstaltninger til at sikre, at disse varer kan forblive inden for Fællesskabet på samme betingelser som dem, der gælder for anvendelsen af disse ordninger eller procedurer.

Bestemmelserne i artikel 279 og 280 finder anvendelse på udførsel af varer, der er i fri omsætning, og som forsendes eller transporteres fra en medlemsstat til et tredjelandsområde, som indgår i Fællesskabets toldområde.

Formaliteterne i forbindelse med udførsel af de i artikel 278 omhandlede varer fra Fællesskabets toldområde er de samme som dem, der er fastsat i Fællesskabets gældende toldbestemmelser vedrørende udførsel af varer fra Fællesskabets toldområde.

For varer, der midlertidigt udføres fra Fællesskabet med henblik på genindførsel, træffer medlemsstaterne foranstaltninger til at sikre, at disse varer ved genindførslen til Fællesskabet kan blive omfattet af samme bestemmelser, som hvis de midlertidigt var blevet udført fra Fællesskabets toldområde.

De medlemsstater, som i forbindelse med anvendelsen af den almindelige momsordning på små virksomheder måtte støde på vanskeligheder som følge af disses virksomhed eller opbygning, kan inden for de grænser og på de betingelser, som de fastsætter, og efter høring af Momsudvalget anvende forenklede regler for pålæggelse og opkrævning af afgiften, navnlig i forbindelse med standardsatsordningerne, uden at dette dog kan medføre afgiftslettelser.

De i denne afdeling omhandlede fritagelser og nedsættelser finder anvendelse på leveringer af varer og ydelser foretaget af små virksomheder.

De medlemsstater, som anvendte en gradvis nedsættelse af afgiften, må hverken hæve den øvre grænse for denne nedsættelse eller gøre betingelserne for dens indrømmelse mere fordelagtige.

De medlemsstater, som ikke har benyttet den i artikel 14 i direktiv 67/228/EØF omhandlede mulighed, kan indrømme afgiftsfritagelse til afgiftspligtige personer, hvis årlige omsætning højst er lig med 5 000 EUR eller modværdien heraf i national valuta.

De i stk. 1 omhandlede medlemsstater kan indføre en gradvis nedsættelse af afgiften for afgiftspligtige personer, hvis årlige omsætning overstiger det loft, de har fastsat med henblik på anvendelsen af afgiftsfritagelse.

De medlemsstater, som pr. 17. maj 1977 anvendte afgiftsfritagelse på afgiftspligtige personer, hvis årlige omsætning var lig med eller oversteg modværdien i national valuta af 5 000 europæiske regningsenheder beregnet på grundlag af omregningskursen den pågældende dato, kan forhøje denne fritagelse med henblik på at opretholde dens faktiske værdi.

Medlemsstater, som er tiltrådt efter den 1. januar 1978, kan indrømme afgiftsfritagelse til afgiftspligtige personer, hvis årlige omsætning højst er lig med modværdien i national valuta af følgende beløb beregnet på grundlag af kursen på dagen for deres tiltrædelse:

Den omsætning, der benyttes som grundlag for anvendelsen af den i denne afdeling omhandlede ordning, består af følgende beløb uden moms:

Overdragelse af materielle eller immaterielle investeringsaktiver, som udgjorde en del af en virksomheds aktiver, tages dog ikke i betragtning ved beregning af omsætningens størrelse.

Afgiftspligtige personer, der er fritaget for afgift, er ikke berettiget til at foretage fradrag af momsen i henhold til artikel 167-171 og artikel 173-177 eller til at anføre denne på deres fakturaer.

Afgiftspligtige personer, som vil kunne opnå afgiftsfritagelse, kan vælge enten at være omfattet af den almindelige momsordning eller af de i artikel 281 omhandlede forenklede regler. I så fald nyder de godt af den gradvise afgiftsnedsættelse, som den nationale lovgivning eventuelt giver mulighed for.

Afgiftspligtige personer, som nyder godt af den gradvise nedsættelse, anses med forbehold af anvendelsen af artikel 281 som afgiftspligtige efter den almindelige momsordning.

Den i denne afdeling fastsatte ordning finder anvendelse indtil en dato, som fastsættes af Rådet i henhold til traktatens artikel 93, men som ikke må ligge senere end tidspunktet for ikrafttrædelsen af den endelige ordning, der er nævnt i artikel 402.

Hvert fjerde år fra vedtagelsen af dette direktiv forelægger Kommissionen på grundlag af oplysninger indhentet hos medlemsstaterne en rapport for Rådet om anvendelsen af bestemmelserne i dette kapitel, der, om nødvendigt og under hensyntagen til nødvendigheden af med tiden at opnå overensstemmelse mellem de nationale ordninger, ledsages af forslag vedrørende:

Rådet træffer i overensstemmelse med traktatens artikel 93 afgørelse om, hvorvidt det under den endelige ordning er nødvendigt med en særordning for små virksomheder, og træffer i givet fald bestemmelse om fælles begrænsninger og gennemførelsesbetingelser for den pågældende særordning.

Medlemsstaterne fastsætter i det omfang, det er nødvendigt, standardsatserne for godtgørelse. De kan fastsætte standardsatser for godtgørelse, der er forskellige for skovbrug, for forskellige undergrupper inden for landbruget og for fiskeri.

Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om de i henhold til stk. 1 fastsatte standardsatser for godtgørelse, før de tages i anvendelse.

Standardsatserne for godtgørelse fastsættes på grundlag af makroøkonomiske oplysninger, der kun vedrører standardsatslandbrugere for de sidste tre år.

Satserne kan afrundes til nærmeste lavere eller højere halve procent. Medlemsstaterne kan også nedbringe disse satser til 0.

Standardsatserne for godtgørelse må ikke bevirke, at standardsatslandbrugere som helhed får større tilbagebetalinger end momsbelastningen i tidligere led.

Standardsatserne for godtgørelse anvendes på prisen uden moms for følgende varer og ydelser:

Når en standardsatslandbruger er omfattet af en standardgodtgørelse, har han ikke fradragsret for aktiviteter, der er omfattet af denne standardsatsordning.

Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for effektivt at kontrollere udbetalingen af standardgodtgørelserne til standardsatslandbrugerne.

Når medlemsstaterne anvender denne standardsatsordning, træffer de alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at leveringer af landbrugsprodukter mellem medlemsstater foretaget på de i artikel 33 fastsatte betingelser pålægges afgift på samme måde, uanset om leveringen foretages af en standardsatslandbruger eller af en anden afgiftspligtig person.

Denne særordning finder ikke anvendelse på rejsebureauer, der udelukkende fungerer som formidler, og på hvilke artikel 79, stk. 1, litra c), finder anvendelse ved beregning af afgiftsgrundlaget.

De transaktioner, der på de i artikel 306 fastsatte betingelser udføres af rejsebureauet med henblik på gennemførelse af en rejse, anses som én enkelt ydelse leveret af rejsebureauet over for den rejsende.

Enkeltydelsen pålægges afgift i den medlemsstat, hvor rejsebureauet har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed eller har et fast forretningssted, hvorfra ydelsen leveres af bureauet.

For enkeltydelsen leveret af rejsebureauet anses som afgiftsgrundlag og som pris uden moms i henhold til artikel 226, nr. 8), rejsebureauets fortjenstmargen, dvs. forskellen mellem det samlede beløb uden moms, der skal betales af den rejsende, og rejsebureauets faktiske omkostninger til de af andre afgiftspligtige personer foretagne leveringer af varer og ydelser, for så vidt disse transaktioner direkte kommer den rejsende til gode.

Hvis de transaktioner, som udføres for rejsebureauet af andre afgiftspligtige personer, gennemføres af sidstnævnte uden for Fællesskabet, sidestilles bureauets ydelser med virksomhed som formidler, der i medfør af artikel 153 er fritaget for afgift.

Hvis de i stk. 1 omhandlede transaktioner gennemføres såvel inden for som uden for Fællesskabet, skal kun den del af rejsebureauets ydelser, der vedrører de uden for Fællesskabet gennemførte transaktioner, anses som afgiftsfri.

De momsbeløb, som andre afgiftspligtige personer fakturerer rejsebureauet for de i artikel 307 omhandlede transaktioner, der direkte kommer den rejsende til gode, berettiger hverken til fradrag eller tilbagebetaling i nogen medlemsstat.

Særordninger for brugte genstande, kunstgenstande, samlerobjekter og antikviteter

Fortjenstmargenordningen finder anvendelse på leveringer af brugte genstande, kunstgenstande, samlerobjekter og antikviteter foretaget af en afgiftspligtig videreforhandler, når disse varer er leveret til ham inden for Fællesskabet af en af følgende personer:

Afgiftsgrundlaget for de leveringer af varer, der er omhandlet i artikel 314, er den afgiftspligtige videreforhandlers fortjenstmargen med fradrag af den moms, der vedrører selve fortjenstmargenen.

Den afgiftspligtige videreforhandlers fortjenstmargen er lig med forskellen mellem den salgspris, som den afgiftspligtige videreforhandler forlanger for varen, og købsprisen.

►C1 Når en afgiftspligtig videreforhandler benytter sig af den i artikel 316 omhandlede ◄ mulighed, fastlægges afgiftsgrundlaget i overensstemmelse med artikel 315.

For så vidt angår leveringer af kunstgenstande, samlerobjekter eller antikviteter, som den afgiftspligtige videreforhandler selv har indført, er den købspris, der skal tages hensyn til ved beregning af fortjenstmargenen, lig med afgiftsgrundlaget ved indførsel som fastlagt i overensstemmelse med artikel 85-89 med tillæg af den moms, som skal betales eller er betalt ved indførsel.

I det i første afsnit omhandlede tilfælde er afgiftsgrundlaget for leveringer af varer, hvorpå der anvendes én og samme momssats, den afgiftspligtige videreforhandlers samlede fortjenstmargen med fradrag af momsen vedrørende samme fortjenstmargen.

Den afgiftspligtige videreforhandler kan for hver levering, der henhører under fortjenstmargenordningen, anvende den almindelige momsordning.

Når den afgiftspligtige videreforhandler anvender den almindelige momsordning i forbindelse med levering af en kunstgenstand, som er leveret til ham af kunstneren eller dennes retssuccessorer eller af en afgiftspligtig person, som ikke er en afgiftspligtig videreforhandler, har han ret til at trække den moms, som skal betales eller er betalt for den pågældende kunstgenstand, fra i det afgiftsbeløb, som han skal betale.

Leveringer af brugte genstande, kunstgenstande, samlerobjekter eller antikviteter, som foretages på de i artikel 146, 147, 148 og 151 fastsatte betingelser, og som er omfattet af fortjenstmargenordningen, fritages for afgift.

I det omfang varer anvendes i forbindelse med den afgiftspligtige videreforhandlers leveringer, der er omfattet af fortjenstmargenordningen, må han ikke trække følgende beløb fra i det afgiftsbeløb, han skal betale:

En afgiftspligtig person må ikke trække den moms, som skal betales eller er betalt for varer, der er eller vil blive leveret til ham af en afgiftspligtig videreforhandler, fra i den afgift, som han skal betale, hvis den afgiftspligtige videreforhandlers levering af disse varer er omfattet af fortjenstmargenordningen.

En afgiftspligtig videreforhandler, der både anvender den almindelige momsordning og fortjenstmargenordningen, skal i overensstemmelse med de retningslinjer, der er fastsat af medlemsstaterne, angive transaktionerne under hver af disse ordninger særskilt i sit regnskab.

En afgiftspligtig videreforhandler må ikke på de fakturaer, han udsteder, særskilt angive momsen for de leveringer af varer, han lader omfatte af fortjenstmargenordningen.

De medlemsstater, der pr. 31. december 1992 anvendte en anden momssærordning end fortjenstmargenordningen på afgiftspligtige videreforhandleres leveringer af brugte transportmidler, kan opretholde denne ordning indtil indførelsen af den endelige momsordning, der er nævnt i artikel 402, hvis den opfylder — eller tilpasses, således at den opfylder — de i denne underafdeling fastsatte betingelser.

Momsen på hver af de i artikel 327 omhandlede leveringer er lig med den, der skulle svares, hvis leveringen var underlagt den almindelige momsordning, med fradrag af den moms, som anses for stadig at være indregnet i den afgiftspligtige videreforhandlers købspris for transportmidlet.

Den moms, der anses for at være indregnet i den afgiftspligtige videreforhandlers købspris for transportmidlet, beregnes således:

Den moms, der skal svares for hver af de i artikel 327, stk. 1, omhandlede leveringer af transportmidler, og som beregnes efter artikel 328, må ikke være lavere end den moms, der skulle svares, hvis denne levering havde været omfattet af fortjenstmargenordningen.

Medlemsstaterne kan fastsætte, at hvis leveringen havde været omfattet af fortjenstmargenordningen, må denne fortjenstmargen ikke være mindre end 10 % af salgsprisen som omhandlet i artikel 312, nr. 1).

En afgiftspligtig person må ikke i den afgift, som han skal betale, fratrække den moms, som skal betales eller er betalt for brugte transportmidler, der leveres til ham af en afgiftspligtig videreforhandler, hvis videreforhandlerens levering af disse varer er momspligtig i henhold til denne overgangsordning.

En afgiftspligtig videreforhandler må ikke på de fakturaer, han udsteder, særskilt angive momsen for de leveringer, som han lader omfatte af denne overgangsordning.

Denne særordning anvendes på leveringer, der foretages af en auktionsholder, der handler i eget navn for regning af en af følgende personer:

Levering af en vare til en afgiftspligtig auktionsholder anses for at være foretaget samtidig med, at selve bortsalget af denne vare ved offentlig auktion finder sted.

Afgiftsgrundlaget for de leveringer af varer, der er omhandlet i denne afdeling, er det samlede beløb, som auktionsholderen i henhold til artikel 339 fakturerer kunden med fradrag af følgende beløb:

Det nettobeløb, som auktionsholderen betaler eller skal betale sin kommittent, er lig med forskellen mellem den pris, ved hvilken der er givet hammerslag for varen ved offentlig auktion, og den provision, som auktionsholderen får eller vil få af kommittenten i henhold til en kommissionsaftale med henblik på salg.

Auktionsholdere, der leverer varer på de i artikel 333 og 334 fastsatte betingelser, skal i deres bogholderi godskrive en interimskonto følgende beløb:

Der skal kunne føres bevis for eller gøres rede for de i stk. 1 omhandlede beløb.

Auktionsholderen skal til kunden udstede en faktura, der skal angive hver af følgende elementer:

Den af auktionsholderen udstedte faktura må ikke indeholde en særskilt angivelse af momsen.

En afregning, der udstedes af auktionsholderen, skal indeholde en tydelig angivelse af transaktionens beløb, dvs. hammerslagsprisen for varen med fradrag af den provision, som modtages eller vil blive modtaget fra kommittenten.

De medlemsstater, der anvender den i denne afdeling fastsatte ordning, skal ligeledes anvende den på leveringer af brugte transportmidler som defineret i artikel 327, stk. 3, der foretages af en auktionsholder, der handler i eget navn i henhold til en kommissionsaftale med henblik på salg af disse varer ved offentlig auktion for en afgiftspligtig videreforhandlers regning, forudsat at disse leveringer af den pågældende afgiftspligtige videreforhandler ville være blevet pålagt moms i henhold til overgangsordningen for brugte transportmidler.

Medlemsstaterne kan træffe foranstaltninger vedrørende retten til at fradrage momsen for at undgå, at de afgiftspligtige videreforhandlere, der berøres af en af de i afdeling 2 omhandlede ordninger, opnår uberettigede fordele eller lider uberettigede tab.

Rådet kan med enstemmighed på forslag af Kommissionen med henblik på at bekæmpe skattesvig give medlemsstaterne tilladelse til at træffe særlige foranstaltninger, således at den moms, der skal svares i henhold til fortjenstmargenordningen, ikke må være lavere end det afgiftsbeløb, der skulle betales, hvis fortjenstmargenen svarede til en bestemt procentdel af salgsprisen.

Procentdelen af salgsprisen fastsættes under hensyn til de fortjenstmargener, der normalt praktiseres af erhvervsdrivende i den pågældende sektor.

Fra og med 1999 giver alle medlemsstater inden den 1. juli hvert år Kommissionen meddelelse om, hvilke mønter der opfylder de i artikel 344, stk. 1, nr. 2), nævnte kriterier og handles i den pågældende medlemsstat. Kommissionen offentliggør en fuldstændig liste over disse mønter i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende inden den 1. december hvert år. Mønter, der er medtaget på den offentliggjorte liste, anses for at opfylde disse kriterier i hele det år, som den offentliggjorte liste vedrører.

Medlemsstaterne fritager levering, erhvervelse inden for Fællesskabet samt indførsel af investeringsguld, herunder investeringsguld, der er repræsenteret af certifikater for allokeret eller ikke–allokeret guld, eller som er handlet på guldkonti, herunder navnlig guldlån og swaps, som repræsenterer en ejendomsret til eller et tilgodehavende i investeringsguld, samt transaktioner med investeringsguld i form af futures og terminskontrakter, som indebærer overdragelse af en ejendomsret til eller et tilgodehavende i investeringsguld, for moms.

Medlemsstaterne fritager ydelser udført af agenter, der handler i en anden persons navn og for dennes regning, når de pågældende medvirker ved leveringen af investeringsguld på vegne af den hovedforpligtede.

Medlemsstaterne giver afgiftspligtige personer, der fremstiller investeringsguld eller omdanner guld til investeringsguld, ret til at vælge at betale afgift af levering af investeringsguld til en anden afgiftspligtig person, når leveringen ellers ville være fritaget i henhold til artikel 346.

Når leverandøren har benyttet sig af den i artikel 348 og 349 fastsatte valgmulighed, giver medlemsstaterne agenten ret til at vælge at betale afgift af de i artikel 347 nævnte ydelser.

Medlemsstaterne fastlægger de nærmere vilkår for at kunne benytte de i denne afdeling omhandlede valgmuligheder og underretter Kommissionen herom.

Hver medlemsstat kan efter høring af Momsudvalget lægge moms på specifikke transaktioner, der vedrører investeringsguld, og som finder sted i den pågældende medlemsstat mellem afgiftspligtige personer, som opererer på et guldmarked, der er reguleret af den pågældende medlemsstat, eller mellem en sådan afgiftspligtig og en anden afgiftspligtig person, som ikke opererer på dette marked. Medlemsstaten må dog ikke lægge afgift på leveringer, der foretages på de i artikel 138 omhandlede betingelser, eller udførsel, der vedrører investeringsguld.

De medlemsstater, som i henhold til artikel 352 lægger afgift på transaktioner mellem afgiftspligtige personer, der opererer på et reguleret guldmarked, tillader af forenklingshensyn suspension af den afgift, der skal opkræves, og fritager de afgiftspligtige personer for regnskabskravene vedrørende momsen.

Hvis hans efterfølgende levering af investeringsguldet er fritaget for afgift ifølge dette kapitel, har den afgiftspligtige person ret til at fradrage følgende beløb:

Afgiftspligtige personer, der fremstiller investeringsguld eller omdanner guld til investeringsguld, har ret til at fradrage afgift, som de skal betale eller har betalt for levering, erhvervelse inden for Fællesskabet eller indførsel af varer eller levering af ydelser, der er knyttet til fremstillingen eller omdannelsen af dette guld, svarende til at en efterfølgende levering af det guld, der er fritaget for afgift ifølge artikel 346, var blevet pålagt afgift.

De handlende skal opbevare de i første afsnit omhandlede oplysninger i mindst fem år.

Særordninger for afgiftspligtige personer, der leverer ydelser til ikkeafgiftspligtige personer eller udfører fjernsalg af varer eller visse indenlandske leveringer af varer

I dette kapitel og med forbehold af andre fællesskabsbestemmelser forstås ved:

Særordning for tjenesteydelser leveret af afgiftspligtige personer, som ikke er etableret i Fællesskabet

I denne afdeling og med forbehold af andre fællesskabsbestemmelser forstås ved:

Medlemsstaterne tillader en afgiftspligtig person, der ikke er etableret i Fællesskabet, og som leverer tjenesteydelser til en ikkeafgiftspligtig person, der er etableret eller har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted i en medlemsstat, at anvende denne særordning. Denne ordning finder anvendelse på alle tjenesteydelser, der leveres på denne måde inden for Fællesskabet.

En afgiftspligtig person, der ikke er etableret i Fællesskabet, skal til identifikationsmedlemsstaten anmelde påbegyndelse og ophør af sin virksomhed som afgiftspligtig eller ændringer i denne virksomhed, som gør, at han ikke længere opfylder betingelserne for at være omfattet af denne særordning. Denne anmeldelse skal foretages elektronisk.

Identifikationsmedlemsstaten tildeler den afgiftspligtige person, der ikke er etableret i Fællesskabet, et individuelt momsregistreringsnummer til anvendelsen af denne særordning og meddeler vedkommende dette nummer elektronisk. På grundlag af de oplysninger, der anvendes til denne identifikation, kan forbrugsmedlemsstaterne anvende deres egne identifikationssystemer.

Identifikationsmedlemsstaten sletter den afgiftspligtige person, der ikke er etableret i Fællesskabet, fra identifikationsregisteret i følgende tilfælde:

En afgiftspligtig person, der ikke er etableret i Fællesskabet, og som gør brug af denne særordning, indsender en momsangivelse elektronisk til identifikationsmedlemsstaten for hvert kalenderkvartal, uanset om der er leveret tjenesteydelser omfattet af denne særordning eller ej. Momsangivelsen skal indsendes inden udgangen af den måned, der følger efter udgangen af den afgiftsperiode, som angivelsen vedrører.

Momsangivelsen skal indeholde det individuelle momsregistreringsnummer til anvendelsen af denne særordning samt for hver enkelt forbrugsmedlemsstat, hvor der skal betales moms, den samlede værdi uden moms af de leveringer af tjenesteydelser omfattet af denne særordning, der er foretaget i afgiftsperioden, og det samlede tilsvarende afgiftsbeløb opdelt efter sats. Også de gældende momssatser og det samlede skyldige afgiftsbeløb skal anføres i angivelsen.

Såfremt det er nødvendigt at foretage ændringer af momsangivelsen efter indsendelsen, medtages sådanne ændringer i en efterfølgende angivelse senest tre år efter den dato, hvor den oprindelige angivelse skulle indsendes i henhold til artikel 364. Denne efterfølgende momsangivelse skal angive den relevante forbrugsmedlemsstat, afgiftsperioden og det momsbeløb, der skal ændres.

Medlemsstater, der ikke har indført euroen, kan kræve, at momsangivelsen udarbejdes i deres nationale valuta. Hvis leveringerne er foretaget i andre valutaer, anvender den afgiftspligtige person, der ikke er etableret i Fællesskabet, kursen på den sidste dag i afgiftsperioden, når momsangivelsen udfærdiges.

En afgiftspligtig person, der ikke er etableret i Fællesskabet, indbetaler momsen under henvisning til den relevante momsangivelse, når momsangivelsen indsendes, dog senest ved udløbet af fristen for indsendelse af angivelsen.

Betalingen sker til en bankkonto denomineret i euro, der er udpeget af identifikationsmedlemsstaten. Medlemsstater, der ikke har indført euroen, kan kræve, at betaling sker til en bankkonto denomineret i den nationale valuta.

En afgiftspligtig person, der ikke er etableret i Fællesskabet, og som gør brug af denne særordning, kan ikke foretage fradrag af momsbeløb i henhold til artikel 168. Uanset artikel 1, nr. 1), i direktiv 86/560/EØF får denne afgiftspligtige person tilbagebetalt moms i overensstemmelse med nævnte direktiv. Artikel 2, stk. 2 og 3, og artikel 4, stk. 2, i direktiv 86/560/EØF finder ikke anvendelse på tilbagebetaling i forbindelse med tjenesteydelser, der er omfattet af denne særordning.

Hvis en afgiftspligtig person, som gør brug af denne særordning, kræves registreret i en medlemsstat for virksomhed, der ikke er omfattet af særordningen, skal vedkommende fradrage moms opkrævet i den pågældende medlemsstat vedrørende sin afgiftspligtige virksomhed omfattet af særordningen i den momsangivelse, der skal indgives efter dette direktivs artikel 250.

Dette regnskab skal opbevares i en periode på ti år fra udgangen af det år, hvor transaktionen blev foretaget.

Særordning for fjernsalg af varer inden for Fællesskabet, for leveringer af varer inden for en medlemsstat ved hjælp af elektroniske grænseflader, der formidler sådanne leveringer, og for ydelser leveret af afgiftspligtige personer, der er etableret i Fællesskabet, men ikke i forbrugsmedlemsstaten

I denne afdeling og med forbehold af andre fællesskabsbestemmelser forstås ved:

Medlemsstaterne tillader følgende afgiftspligtige personer at gøre brug af denne særordning:

Denne særordning finder anvendelse på alle de varer eller ydelser, der leveres i Fællesskabet af den pågældende afgiftspligtige person.

En afgiftspligtig person skal til identifikationsmedlemsstaten anmelde påbegyndelse og ophør af sin afgiftspligtige virksomhed omfattet af denne særordning og ændringer i denne virksomhed, som gør, at vedkommende ikke længere opfylder betingelserne for at gøre brug af særordningen. Denne anmeldelse skal foretages elektronisk.

En afgiftspligtig person, der gør brug af særordningen, skal for så vidt angår afgiftspligtige transaktioner under denne ordning kun momsregistreres i identifikationsmedlemsstaten. Til dette formål anvender medlemsstaten det individuelle momsregistreringsnummer, der i forvejen er tildelt den afgiftspligtige person af hensyn til hans forpligtelser i henhold til den indenlandske ordning.

På grundlag af de oplysninger, der anvendes til denne identifikation, kan forbrugsmedlemsstaterne bevare deres egne identifikationsordninger.

Identifikationsmedlemsstaten udelukker en afgiftspligtig person fra særordningen i følgende tilfælde:

En afgiftspligtig person, som gør brug af denne særordning, indsender elektronisk til identifikationsmedlemsstaten en momsangivelse for hvert kalenderkvartal, uanset om der er foretaget leveringer af varer og ydelser omfattet af denne særordning. Momsangivelsen indgives inden udgangen af den måned, der følger efter udgangen af den afgiftsperiode, som angivelsen vedrører.

Medlemsstater, der ikke har indført euroen, kan kræve, at momsangivelsen udarbejdes i deres nationale valuta. ►M16 Hvis leveringerne er foretaget i andre valutaer, anvender den afgiftspligtige person, som gør brug af denne særordning, valutakursen på den sidste dag i afgiftsperioden, når momsangivelsen udfærdiges. ◄

En afgiftspligtig person, som gør brug af denne særordning, indbetaler momsen under henvisning til den relevante momsangivelse senest ved udløbet af fristen for indsendelse af angivelsen.

Hvis en afgiftspligtig person, som gør brug af denne særordning, kræves registreret i en medlemsstat for virksomhed, der ikke er omfattet af denne særordning, skal vedkommende fradrage moms opkrævet i den pågældende medlemsstat vedrørende sin afgiftspligtige virksomhed omfattet af denne særordning i den momsangivelse, der skal indgives efter dette direktivs artikel 250.

Dette regnskab skal opbevares i en periode på ti år fra den 31. december i det år, hvor transaktionen blev foretaget.

Særordning for fjernsalg af varer indført fra tredjelandsområder eller tredjelande

I denne afdeling omfatter fjernsalg af varer indført fra tredjelandsområder eller tredjelande kun varer, undtagen punktafgiftspligtige varer, i forsendelser med en reel værdi, der ikke overstiger 150 EUR.

I denne afdeling og med forbehold af andre fællesskabsbestemmelser forstås ved:

Disse afgiftspligtige personer skal anvende denne særordning på alle deres fjernsalg af varer indført fra tredjelandsområder eller tredjelande.

For så vidt angår fjernsalg af varer indført fra tredjelandsområder eller tredjelande, for hvilke moms angives i henhold til denne særordning, indtræder afgiftspligten og forfalder momsen på leveringstidspunktet. Varerne anses for at være leveret på det tidspunkt, hvor betalingen modtages.

En afgiftspligtig person, som gør brug af denne særordning, eller en formidler, der handler på vedkommendes vegne, skal til identifikationsmedlemsstaten anmelde påbegyndelse og ophør af sin virksomhed i henhold til denne særordning og ændringer i denne virksomhed, som gør, at vedkommende ikke længere opfylder betingelserne for at gøre brug af særordningen. Denne anmeldelse skal foretages elektronisk.

En afgiftspligtig person, som gør brug af denne særordning, eller dennes formidler skal for hver måned indsende en momsangivelse elektronisk til identifikationsmedlemsstaten, uanset om der er foretaget fjernsalg af varer indført fra tredjelandsområder eller tredjelande eller ej. Momsangivelsen skal indsendes inden udgangen af den måned, der følger efter udgangen af den afgiftsperiode, som angivelsen vedrører.

Skal en momsangivelse indsendes i overensstemmelse med første afsnit, må medlemsstaterne ikke med henblik på moms pålægge yderligere forpligtelser eller andre formaliteter ved indførsel.

Medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, kan kræve, at momsangivelsen udfærdiges i deres nationale valuta. Hvis leveringer er foretaget i andre valutaer, anvender den afgiftspligtige person, som gør brug af denne særordning, eller hans formidler valutakursen på den sidste dag i afgiftsperioden, når momsangivelsen udfærdiges.

En afgiftspligtig person, som gør brug af denne særordning, eller dennes formidler indbetaler momsen under henvisning til den relevante momsangivelse senest ved udløbet af fristen for indsendelse af angivelsen.

Betaling sker til en bankkonto denomineret i euro, der er udpeget af identifikationsmedlemsstaten. Medlemsstater, der ikke har indført euroen, kan kræve, at betaling sker til en bankkonto denomineret i deres egen valuta.

En afgiftspligtig person, som gør brug af denne særordning, kan for så vidt angår vedkommendes afgiftspligtige virksomhed omfattet af denne særordning ikke foretage fradrag af moms opkrævet i forbrugsmedlemsstaten i henhold til artikel 168. Uanset artikel 1, nr. 1), i direktiv 86/560/EØF og artikel 2, nr. 1), og artikel 3 i direktiv 2008/9/EF får denne afgiftspligtige person tilbagebetalt moms i overensstemmelse med nævnte direktiver. Artikel 2, stk. 2 og 3, og artikel 4, stk. 2, i direktiv 86/560/EØF finder ikke anvendelse på tilbagebetaling i forbindelse med varer, der er omfattet af denne særordning.

Hvis en afgiftspligtig person, som gør brug af denne særordning, kræves registreret i en medlemsstat for virksomhed, der ikke er omfattet af denne særordning, skal personen fradrage moms opkrævet i den pågældende medlemsstat vedrørende sin afgiftspligtige virksomhed omfattet af denne særordning i den momsangivelse, der skal indgives efter dette direktivs artikel 250.

Regnskaber skal opbevares i en periode på ti år fra udgangen af det år, hvor en transaktion blev foretaget.

Hvis særordningen i kapitel 6, afdeling 4, ikke anvendes på indførsel af varer, undtagen punktafgiftspligtige varer, i forsendelser med en reel værdi, der ikke overstiger 150 EUR, tillader indførselsmedlemsstaten en person, der på vegne af den person, til hvem varerne er bestemt, frembyder varerne til toldmyndighederne på Fællesskabets område, at gøre brug af en særordning for angivelse og betaling af moms ved indførsel for så vidt angår varer, hvis forsendelse eller transport afsluttes i denne medlemsstat.

Uanset artikel 94, stk. 2, kan medlemsstaterne fastsætte, at indførselsmedlemsstatens gældende normalsats for moms anvendes, når der gøres brug af denne særordning.

De medlemsstater, som pr. 1. januar 1978 lagde afgift på de transaktioner, som er anført i bilag X, del A, kan fortsætte med at gøre det.

De medlemsstater, som pr. 1. januar 1978 fritog de transaktioner, der er anført i bilag X, del B, kan fortsætte med at fritage dem på de betingelser, der var gældende i hver af de berørte medlemsstater på samme dato.

De medlemsstater, som pr. 1. januar 1978 anvendte bestemmelser, der fraviger princippet om det i artikel 179, stk. 1, omhandlede øjeblikkelige fradrag, kan fortsætte med at anvende dem.

De medlemsstater, som pr. 1. januar 1978 anvendte bestemmelser, der fraviger artikel 28 og artikel 79, stk. 1, litra c), kan fortsætte med at anvende dem.

Uanset artikel 169 og 309 kan de medlemsstater, som pr. 1. januar 1978 uden fradragsret for den i det tidligere omsætningsled betalte moms fritog ydelser, der præsteres af de i artikel 309 omhandlede rejsebureauer, fortsætte med at fritage dem. Denne undtagelse gælder ligeledes for rejsebureauer, der handler i den rejsendes navn og for hans regning.

Grækenland kan fortsætte med at fritage de transaktioner, der er anført i bilag X, del B, nr. 2), 8), 9), 11) og 12), på de betingelser, der var gældende i medlemsstaten den 1. januar 1987.

Spanien kan fortsætte med at fritage de ydelser leveret af forfattere, der er anført i bilag X, del B, nr. 2), samt de transaktioner, der er anført i bilag X, del B, nr. 11) og 12), på de betingelser, der var gældende i medlemsstaten den 1. januar 1993.

Portugal kan fortsætte med at fritage de transaktioner, der er anført i bilag X, del B, nr. 2), 4), 7), 9), 10) og 13), på de betingelser, der var gældende i medlemsstaten den 1. januar 1989.

Sverige kan på de betingelser, der var gældende i medlemsstaten på datoen for dennes tiltrædelse, fortsætte med at fritage de ydelser leveret af forfattere og kunstnere, herunder udøvende kunstnere, som er anført i bilag X, del B, nr. 2), samt de transaktioner, der er anført i bilag X, del B, nr. 1), 9) og 10), så længe der gøres brug af de samme fritagelser i en af de medlemsstater, som tilhørte Fællesskabet pr. 31. december 1994.

Den Tjekkiske Republik kan på de betingelser, der var gældende i medlemsstaten på datoen for dennes tiltrædelse, fortsætte med at fritage international personbefordring, som anført i bilag X, del B, nr. 10), så længe der gøres brug af den samme fritagelse i en af de medlemsstater, som tilhørte Fællesskabet pr. 30. april 2004.

Estland kan på de betingelser, der var gældende i medlemsstaten på datoen for dennes tiltrædelse, fortsætte med at fritage international personbefordring, som anført i bilag X, del B, nr. 10), så længe der gøres brug af den samme fritagelse i en af de medlemsstater, som tilhørte Fællesskabet pr. 30. april 2004.

Cypern kan på de betingelser, der var gældende i medlemsstaten på datoen for dennes tiltrædelse, fortsætte med at fritage følgende transaktioner:

Så længe der gøres brug af de samme fritagelser i en af de medlemsstater, som tilhørte Fællesskabet pr. 30. april 2004, kan Letland på de betingelser, der var gældende i medlemsstaten på datoen for dennes tiltrædelse, fortsætte med at fritage følgende transaktioner:

Litauen kan på de betingelser, der var gældende i medlemsstaten på datoen for dennes tiltrædelse, fortsætte med at fritage international personbefordring, som anført i bilag X, del B, nr. 10), så længe der gøres brug af den samme fritagelse i en af de medlemsstater, som tilhørte Fællesskabet pr. 30. april 2004.

Ungarn kan på de betingelser, der var gældende i medlemsstaten på datoen for dennes tiltrædelse, fortsætte med at fritage international personbefordring, som anført i bilag X, del B, nr. 10), så længe der gøres brug af den samme fritagelse i en af de medlemsstater, som tilhørte Fællesskabet pr. 30. april 2004.

Så længe der gøres brug af de samme fritagelser i en af de medlemsstater, som tilhørte Fællesskabet pr. 30. april 2004, kan Malta på de betingelser, der var gældende i medlemsstaten på datoen for dennes tiltrædelse, fortsætte med at fritage følgende transaktioner:

Polen kan på de betingelser, der var gældende i medlemsstaten på datoen for dennes tiltrædelse, fortsætte med at fritage international personbefordring, som anført i bilag X, del B, nr. 10), så længe der gøres brug af den samme fritagelse i en af de medlemsstater, som tilhørte Fællesskabet pr. 30. april 2004.

Slovenien kan på de betingelser, der var gældende i medlemsstaten på datoen for dennes tiltrædelse, fortsætte med at fritage international personbefordring, som anført i bilag X, del B, nr. 10), så længe der gøres brug af den samme fritagelse i en af de medlemsstater, som tilhørte Fællesskabet pr. 30. april 2004.

Slovakiet kan på de betingelser, der var gældende i medlemsstaten på datoen for dennes tiltrædelse, fortsætte med at fritage international personbefordring, som anført i bilag X, del B, nr. 10), så længe der gøres brug af den samme fritagelse i en af de medlemsstater, som tilhørte Fællesskabet pr. 30. april 2004.

Bulgarien kan i overensstemmelse med de betingelser, der var gældende i medlemsstaten på datoen for dennes tiltrædelse, fortsætte med at fritage international personbefordring, som omhandlet i bilag X, del B, nr. 10, så længe der gøres brug af den samme fritagelse i en af de medlemsstater, som tilhørte Fællesskabet pr. 31. december 2006.

Rumænien kan i overensstemmelse med de betingelser, der var gældende i medlemsstaten på datoen for dennes tiltrædelse, fortsætte med at fritage international personbefordring, som omhandlet i bilag X, del B, nr. 10, så længe der gøres brug af den samme fritagelse i en af de medlemsstater, som tilhørte Fællesskabet pr. 31. december 2006.

Kroatien kan på de betingelser, der var gældende i medlemsstaten på datoen for dennes tiltrædelse, fortsætte med at fritage følgende transaktioner:

De medlemsstater, som fritager de transaktioner, der er omhandlet i artikel 371, 375, 376 og 377, artikel 378, stk. 2, artikel 379, stk. 2, og artikel 380-390c, kan give afgiftspligtige personer ret til at vælge at betale afgift af de pågældende transaktioner.

Medlemsstaterne kan bestemme, at afgiftsgrundlaget ved levering af bygninger og byggegrunde, der er købt med henblik på videresalg af en afgiftspligtig person, som ikke har fradragsret i forbindelse med erhvervelsen, består af forskellen mellem salgspris og købspris.

Forenklingsforanstaltninger og foranstaltninger for at forhindre momsunddragelse og momsundgåelse

De medlemsstater, som pr. 1. januar 1977 anvendte særlige foranstaltninger for at forenkle afgiftsopkrævningen eller for at forhindre visse former for momsunddragelse eller momsundgåelse, kan opretholde disse på betingelse af, at Kommissionen har fået meddelelse herom inden den 1. januar 1978, og under forudsætning af, at forenklingsforanstaltningerne er i overensstemmelse med det i artikel 395, stk. 1, andet afsnit, fastsatte kriterium.

Foranstaltninger til forenkling af afgiftsopkrævningen må ikke eller kun i ubetydelig grad påvirke medlemsstatens samlede indtægt fra afgifter, der opkræves ved det endelige forbrug.

Så snart Kommissionen råder over alle de oplysninger, den finder nødvendige for at kunne vurdere anmodningen, underretter den inden én måned den anmodende medlemsstat herom og fremsender, på originalsproget, anmodningen til de øvrige medlemsstater.

Rådet træffer med enstemmighed på forslag af Kommissionen de foranstaltninger, der er nødvendige til gennemførelsen af dette direktiv.

Med forbehold af andre særlige bestemmelser fastsættes modværdien i national valuta af de beløb i euro, der er omhandlet i dette direktiv, ud fra omregningskursen for euroen pr. 1. januar 1999. De medlemsstater, der har tiltrådt Den Europæiske Union efter denne dato, og som ikke har vedtaget euroen som fælles valuta, anvender dog den omregningskurs, der var gældende på datoen for deres tiltrædelse.

Ved omregningen af de i artikel 399 omhandlede beløb til nationale valutaer kan medlemsstaterne afrunde de ved denne omregning fremkomne beløb opad eller nedad med indtil 10 %.

Med forbehold af andre fællesskabsbestemmelser er bestemmelserne i dette direktiv ikke til hinder for, at en medlemsstat opretholder eller indfører afgifter på forsikringsaftaler og på spil og væddemål, punktafgifter, registreringsafgifter og i det hele taget alle former for skatter og afgifter, der ikke har karakter af omsætningsafgift, forudsat at opkrævningen af disse skatter og afgifter ikke i samhandelen mellem medlemsstaterne giver anledning til formaliteter ved grænsepassagen.

Overgangsforanstaltninger i forbindelse med tiltrædelse af Den Europæiske Union

De bestemmelser, der gælder på det tidspunkt, hvor en vare blev henført enten under en midlertidig indførselsordning med fuldstændig fritagelse for importafgifter eller under en af de i artikel 156 omhandlede ordninger eller procedurer eller under en ordning svarende til en af disse ordninger eller procedurer i en af de nye medlemsstater, finder fortsat anvendelse, indtil varen forlader ordningen eller proceduren efter tiltrædelsesdatoen, når følgende bestemmelser er opfyldt:

De bestemmelser, der gælder på det tidspunkt, hvor en vare blev henført under en forsendelsesordning, finder fortsat anvendelse, indtil varen forlader ordningen efter tiltrædelsesdatoen, når følgende betingelser er opfyldt:

I de i artikel 408, stk. 1, omhandlede tilfælde anses indførslen af en vare som defineret i artikel 61 for at være sket i den medlemsstat, på hvis område varen ophørte med at være dækket af den ordning eller procedure, under hvilken den blev henført inden tiltrædelsesdatoen.

Artikel 30a, 30b og 73a finder kun anvendelse på vouchere, der udstedes efter den 31. december 2018.

På grundlag af de oplysninger, der er indhentet hos medlemsstaterne, forelægger Kommissionen senest den 31. december 2022 Europa-Parlamentet og Rådet en evalueringsrapport om anvendelsen af dette direktivs bestemmelser for så vidt angår den momsmæssige behandling af vouchere, navnlig med hensyn til definitionen af vouchere, momsregler vedrørende afgiftspålæggelse af vouchere i distributionskæden og ikke indløste vouchere, om nødvendigt ledsaget af et passende forslag til ændring af de relevante regler.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

LISTE OVER DE FORMER FOR VIRKSOMHED, DER ER OMHANDLET I ARTIKEL 13, STK. 1, TREDJE AFSNIT

VEJLEDENDE LISTE OVER ELEKTRONISK LEVEREDE TJENESTEYDELSER OMHANDLET I ARTIKEL 58, STK. 1, LITRA C)

LISTE OVER LEVERINGER AF VARER OG YDELSER, SOM KAN BELÆGGES MED DE I ARTIKEL 98 OMHANDLEDE NEDSATTE SATSER

VAREKATEGORIER, SOM HENHØRER UNDER ANDRE OPLAGSPROCEDURER END TOLDOPLAG, JF. ARTIKEL 160, STK. 2

	KN-kode	Beskrivelse af varerne
1)	0701	Kartofler
2)	0711 20	Oliven
3)	0801	Kokosnødder, paranødder og akajounødder
4)	0802	Andre nødder
5)	0901 11 00	Ubrændt kaffe
	0901 12 00	Ubrændt kaffe
6)	0902	Te
7)	1001 til 1005	Korn
	1007 til 1008	Korn
8)	1006	Uafskallet ris
9)	1201 til 1207	Olieholdige frø og frugter (herunder sojabønner)
10)	1507 til 1515	Vegetabilske fedtstoffer og olier og fraktioner deraf, også raffinerede, men ikke kemisk modificerede
11)	1701 11	Råsukker
	1701 12	Råsukker
12)	1801	Kakaobønner, hele eller brækkede, rå eller brændte
13)	2709	Mineralolie (herunder propan og butan samt råolie)
	2710
	2711 12
	2711 13
14)	Kapitel 28 og 29	Kemiske produkter i bulk
15)	4001	Gummi, i ubearbejdet form eller som plader eller bånd
	4002	Gummi, i ubearbejdet form eller som plader eller bånd
16)	5101	Uld
17)	7106	Sølv
18)	7110 11 00	Platin (Palladium, Rhodium)
	7110 21 00
	7110 31 00
19)	7402	Kobber
	7403
	7405
	7408
20)	7502	Nikkel
21)	7601	Aluminium
22)	7801	Bly
23)	7901	Zink
24)	8001	Tin
25)	ex 8112 92	Indium
	ex 8112 99	Indium

LISTE OVER DE FORMER FOR VIRKSOMHED INDEN FOR LANDBRUGSPRODUKTION, DER ER OMHANDLET I ARTIKEL 295, STK. 1, NR. 4)

VEJLEDENDE LISTE OVER YDELSER PÅ LANDBRUGSOMRÅDET OMHANDLET I ARTIKEL 295, STK. 1, NR. 5)

KUNSTGENSTANDE, SAMLEROBJEKTER OG ANTIKVITETER OMHANDLET I ARTIKEL 311, STK. 1, NR. 2), 3) OG 4)

Varer, der hverken er kunstgenstande eller samlerobjekter, men som er over 100 år gamle (KN–kode 9706 00 00 ).

LISTE OVER TRANSAKTIONER, DER ER OMFATTET AF UNDTAGELSER OMHANDLET I ARTIKEL 370 OG 371 OG ARTIKEL 375-390c

Direktiv 91/680/EØF (EFT L 376 af 31.12.1991, s. 1) — (med undtagelse af artikel 2)

Direktiv 2004/66/EF (EUT L 168 af 1.5.2004, s. 35) — (alene punkt V i bilaget)

Direktiv	Gennemførelsesfrist
Direktiv 67/227/EØF	1. januar 1970
Direktiv 77/388/EØF	1. januar 1978
Direktiv 78/583/EØF	1. januar 1979
Direktiv 80/368/EØF	1. januar 1979
Direktiv 84/386/EØF	1. juli 1985
Direktiv 89/465/EØF	1. januar 1990
	1. januar 1991
	1. januar 1992
	1. januar 1993
	1. januar 1994 for Portugal
Direktiv 91/680/EØF	1. januar 1993
Direktiv 92/77/EØF	31. december 1992
Direktiv 92/111/EØF	1. januar 1993
	1. januar 1994
	1. oktober 1993 for Tyskland
Direktiv 94/4/EF	1. april 1994
Direktiv 94/5/EF	1. januar 1995
Direktiv 94/76/EF	1. januar 1995
Direktiv 95/7/EF	1. januar 1996
	1. januar 1997 for Tyskland og Luxembourg
Direktiv 96/42/EF	1. januar 1995
Direktiv 96/95/EF	1. januar 1997
Direktiv 98/80/EF	1. januar 2000
Direktiv 1999/49/EF	1. januar 1999
Direktiv 1999/59/EF	1. januar 2000
Direktiv 1999/85/EF	—
Direktiv 2000/17/EF	—
Direktiv 2000/65/EF	31. december 2001
Direktiv 2001/4/EF	1. januar 2001
Direktiv 2001/115/EF	1. januar 2004
Direktiv 2002/38/EF	1. juli 2003
Direktiv 2002/93/EF	—
Direktiv 2003/92/EF	1. januar 2005
Direktiv 2004/7/EF	30. januar 2004
Direktiv 2004/15/EF	—
Direktiv 2004/66/EF	1. maj 2004
Direktiv 2005/92/EF	1. januar 2006
Direktiv 2006/18/EF	—
Direktiv 2006/58/EF	1. juli 2006
Direktiv 2006/69/EF	1. januar 2008
▼C1
Direktiv 2006/98/EF	1. januar 2007
▼B

Direktiv 67/227/EØF	Direktiv 77/388/EØF	Ændringsdirektiver	Andre akter	Dette direktiv
Artikel 1, stk. 1				Artikel 1, stk. 1
Artikel 1, stk. 2 og 3				—
Artikel 2, stk. 1, 2 og 3				Artikel 1, stk. 2, første, andet og tredje afsnit
Artikel 3, 4 og 6				—
	Artikel 1			—
	Artikel 2, nr. 1)			Artikel 2, stk. 1, litra a) og c)
	Artikel 2, nr. 2)			Artikel 2, stk. 1, litra d)
	Artikel 3, stk. 1, første led			Artikel 5, nr. 2)
	Artikel 3, stk. 1, andet led			Artikel 5, nr. 1)
	Artikel 3, stk. 1, tredje led			Artikel 5, nr. 3) og 4)
	Artikel 3, stk. 2			—
	Artikel 3, stk. 3, første afsnit, første led			Artikel 6, stk. 2, litra a) og b)
	Artikel 3, stk. 3, første afsnit, andet led			Artikel 6, stk. 2, litra c) og d)
	Artikel 3, stk. 3, første afsnit, tredje led			Artikel 6, stk. 2, litra e), f) og g)
	Artikel 3, stk. 3, andet afsnit, første led			Artikel 6, stk. 1, litra b)
	Artikel 3, stk. 3, andet afsnit, andet led			Artikel 6, stk. 1, litra c)
	Artikel 3, stk. 3, andet afsnit, tredje led			Artikel 6, stk. 1, litra a)
	Artikel 3, stk. 4, første afsnit, første og andet led			Artikel 7, stk. 1
	Artikel 3, stk. 4, andet afsnit, første, andet og tredje led			Artikel 7, stk. 2
	Artikel 3, stk. 5			Artikel 8
	Artikel 4, stk. 1 og 2			Artikel 9, stk. 1, første og andet afsnit
	Artikel 4, stk. 3, litra a), første afsnit, første punktum			Artikel 12, stk. 1, litra a)
	Artikel 4, stk. 3, litra a), første afsnit, andet punktum			Artikel 12, stk. 2, andet afsnit
	Artikel 4, stk. 3, litra a), andet afsnit			Artikel 12, stk. 2, tredje afsnit
	Artikel 4, stk. 3, litra a), tredje afsnit			Artikel 12, stk. 2, første afsnit
	Artikel 4, stk. 3, litra b), første afsnit			Artikel 12, stk. 1, litra b)
	Artikel 4, stk. 3, litra b), andet afsnit			Artikel 12, stk. 3
	Artikel 4, stk. 4, første afsnit			Artikel 10
	Artikel 4, stk. 4, andet og tredje afsnit			Artikel 11, stk. 1 og 2
	Artikel 4, stk. 5, første, andet og tredje afsnit			Artikel 13, stk. 1, første, andet og tredje afsnit
	Artikel 4, stk. 5, fjerde afsnit			Artikel 13, stk. 2
	Artikel 5, stk. 1			Artikel 14, stk. 1
	Artikel 5, stk. 2			Artikel 15, stk. 1
	Artikel 5, stk. 3, litra a), b) og c)			Artikel 15, stk. 2, litra a), b) og c)
	Artikel 5, stk. 4, litra a), b) og c)			Artikel 14, stk. 2, litra a), b) og c)
	Artikel 5, stk. 5			Artikel 14, stk. 3
	Artikel 5, stk. 6, første og andet punktum			Artikel 16, stk. 1 og 2
	Artikel 5, stk. 7, litra a), b) og c)			Artikel 18, litra a), b) og c)
	Artikel 5, stk. 8, første punktum			Artikel 19, stk. 1
	Artikel 5, stk. 8, andet og tredje punktum			Artikel 19, stk. 2
	Artikel 6, stk. 1, første afsnit			Artikel 24, stk. 1
	Artikel 6, stk. 1, andet afsnit, første, andet og tredje led			Artikel 25, litra a), b) og c)
	Artikel 6, stk. 2, første afsnit, litra a) og b)			Artikel 26, stk. 1, litra a) og b)
	Artikel 6, stk. 2, andet afsnit			Artikel 26, stk. 2
	Artikel 6, stk. 3			Artikel 27
	Artikel 6, stk. 4			Artikel 28
	Artikel 6, stk. 5			Artikel 29
	Artikel 7, stk. 1, litra a) og b)			Artikel 30, stk. 1 og 2
	Artikel 7, stk. 2			Artikel 60
	Artikel 7, stk. 3, første og andet afsnit			Artikel 61, stk. 1 og 2
	Artikel 8, stk. 1, litra a), første punktum			Artikel 32, stk. 1
	Artikel 8, stk. 1, litra a), andet og tredje punktum			Artikel 36, stk. 1 og 2
	Artikel 8, stk. 1, litra b)			Artikel 31
	Artikel 8, stk. 1, litra c), første afsnit			Artikel 37, stk. 1
	Artikel 8, stk. 1, litra c), andet afsnit, første led			Artikel 37, stk. 2, første afsnit
	Artikel 8, stk. 1, litra c), andet afsnit, andet og tredje led			Artikel 37, stk. 2, andet og tredje afsnit
	Artikel 8, stk. 1, litra c), tredje afsnit			Artikel 37, stk. 2, fjerde afsnit
	Artikel 8, stk. 1, litra c), fjerde afsnit			Artikel 37, stk. 3, første afsnit
	Artikel 8, stk. 1, litra c), femte afsnit			—
	Artikel 8, stk. 1, litra c), sjette afsnit			Artikel 37, stk. 3, andet afsnit
	Artikel 8, stk. 1, litra d), første og andet afsnit			Artikel 38, stk. 1 og 2
	Artikel 8, stk. 1, litra e), første punktum			Artikel 39, stk. 1
	Artikel 8, stk. 1, litra e), andet og tredje punktum			Artikel 39, stk. 2
	Artikel 8, stk. 2			Artikel 32, stk. 2
	Artikel 9, stk. 1			Artikel 43
	Artikel 9, stk. 2, indledende punktum			—
	Artikel 9, stk. 2, litra a)			Artikel 45
	Artikel 9, stk. 2, litra b)			Artikel 46
	Artikel 9, stk. 2, litra c), første og andet led			Artikel 52, litra a) og b)
	Artikel 9, stk. 2, litra c), tredje og fjerde led			Artikel 52, litra c)
	Artikel 9, stk. 2, litra e), første til sjette led			Artikel 56, stk. 1, litra a) til f)
	Artikel 9, stk. 2, litra e), syvende led			Artikel 56, stk. 1, litra l)
	Artikel 9, stk. 2, litra e), ottende led			Artikel 56, stk. 1, litra g)
	Artikel 9, stk. 2, litra e), niende led			Artikel 56, stk. 1, litra h)
	Artikel 9, stk. 2, litra e), tiende led, første punktum			Artikel 56, stk. 1, litra i)
	Artikel 9, stk. 2, litra e), tiende led, andet punktum			Artikel 24, stk. 2
	Artikel 9, stk. 2, litra e), tiende led, tredje punktum			Artikel 56, stk. 1, litra i)
	Artikel 9, stk. 2, litra e), ellevte og tolvte led			Artikel 56, stk. 1, litra j) og k)
	Artikel 9, stk. 2, litra f)			Artikel 57, stk. 1
	Artikel 9, stk. 3			Artikel 58, stk. 1 og 2
	Artikel 9, stk. 3, litra a) og b)			Artikel 58, stk. 1, litra a) og b)
	Artikel 9, stk. 4			Artikel 59, stk. 1 og 2
	Artikel 10, stk. 1, litra a) og b)			Artikel 62, nr. 1 og 2
	Artikel 10, stk. 2, første afsnit, første punktum			Artikel 63
	Artikel 10, stk. 2, første afsnit, andet og tredje punktum			Artikel 64, stk. 1 og 2
	Artikel 10, stk. 2, andet afsnit			Artikel 65
	Artikel 10, stk. 2, tredje afsnit, første, andet og tredje led			Artikel 66, litra a), b) og c)
	Artikel 10, stk. 3, første afsnit, første punktum			Artikel 70
	Artikel 10, stk. 3, første afsnit, andet punktum			Artikel 71, stk. 1, første afsnit
	Artikel 10, stk. 3, andet afsnit			Artikel 71, stk. 1, andet afsnit
	Artikel 10, stk. 3, tredje afsnit			Artikel 71, stk. 2
	Artikel 11, punkt A, stk. 1, litra a)			Artikel 73
	Artikel 11, punkt A, stk. 1, litra b)			Artikel 74
	Artikel 11, punkt A, stk. 1, litra c)			Artikel 75
	Artikel 11, punkt A, stk. 1, litra d)			Artikel 77
	Artikel 11, punkt A, stk. 2, litra a)			Artikel 78, stk. 1, litra a)
	Artikel 11, punkt A, stk. 2, litra b), første punktum			Artikel 78, stk. 1, litra b)
	Artikel 11, punkt A, stk. 2, litra b), andet punktum			Artikel 78, stk. 2
	Artikel 11, punkt A, stk. 3, litra a) og b)			Artikel 79, stk. 1, litra a) og b) Artikel 87, litra a) og b)
	Artikel 11, punkt A, stk. 3, litra c), første punktum			Artikel 79, stk. 1, litra c)
	Artikel 11, punkt A, stk. 3, litra c), andet punktum			Artikel 79, stk. 2
	Artikel 11, punkt A, stk. 4, første og andet afsnit			Artikel 81, stk. 1 og 2
	Artikel 11, punkt A, stk. 5			Artikel 82
	Artikel 11, punkt A, stk. 6, første afsnit, første og andet punktum			Artikel 80, stk. 1, første afsnit
	Artikel 11, punkt A, stk. 6, første afsnit, tredje punktum			Artikel 80, stk. 1, andet afsnit
	Artikel 11, punkt A, stk. 6, andet afsnit			Artikel 80, stk. 1, første afsnit
	Artikel 11, punkt A, stk. 6, tredje afsnit			Artikel 80, stk. 2
	Artikel 11, punkt A, stk. 6, fjerde afsnit			Artikel 80, stk. 3
	Artikel 11, punkt A, stk. 7, første og andet afsnit			Artikel 72, stk. 1 og 2
	Artikel 11, punkt B, stk. 1			Artikel 85
	Artikel 11, punkt B, stk. 3, litra a)			Artikel 86, stk. 1, litra a)
	Artikel 11, punkt B, stk. 3, litra b), første afsnit			Artikel 86, stk. 1, litra b)
	Artikel 11, punkt B, stk. 3, litra b), andet afsnit			Artikel 86, stk. 2
	Artikel 11, punkt B, stk. 3, litra b), tredje afsnit			Artikel 86, stk. 1, litra b)
	Artikel 11, punkt B, stk. 4			Artikel 87
	Artikel 11, punkt B, stk. 5			Artikel 88
	Artikel 11, punkt B, stk. 6, første og andet afsnit			Artikel 89, stk. 1 og 2
	Artikel 11, punkt C, stk. 1, første og andet afsnit			Artikel 90, stk. 1 og 2
	Artikel 11, punkt C, stk. 2, første afsnit			Artikel 91, stk. 1
	Artikel 11, punkt C, stk. 2, andet afsnit, første og andet punktum			Artikel 91, stk. 2, første og andet afsnit
	Artikel 11, punkt C, stk. 3, første og andet led			Artikel 92, litra a) og b)
	Artikel 12, stk. 1			Artikel 93, stk. 1
	Artikel 12, stk. 1, litra a)			Artikel 93, stk. 2, litra a)
	Artikel 12, stk. 1, litra b)			Artikel 93, stk. 2, litra c)
	Artikel 12, stk. 2, første og andet led			Artikel 95, stk. 1 og 2
	Artikel 12, stk. 3, litra a), første afsnit, første punktum			Artikel 96
	Artikel 12, stk. 3, litra a), første afsnit, andet punktum			Artikel 97, stk. 1
	Artikel 12, stk. 3, litra a), andet afsnit			Artikel 97, stk. 2
	Artikel 12, stk. 3, litra a), tredje afsnit, første punktum			Artikel 98, stk. 1
	Artikel 12, stk. 3, litra a), tredje afsnit, andet punktum			Artikel 98, stk. 2, første afsnit Artikel 99, stk. 1
	Artikel 12, stk. 3, litra a), fjerde afsnit			Artikel 98, stk. 2, andet afsnit
	Artikel 12, stk. 3, litra b), første punktum			Artikel 102, stk. 1
	Artikel 12, stk. 3, litra b), andet, tredje og fjerde punktum			Artikel 102, stk. 2
	Artikel 12, stk. 3, litra c), første afsnit			Artikel 103, stk. 1
	Artikel 12, stk. 3, litra c), andet afsnit, første og andet led			Artikel 103, stk. 2, litra a) og b)
	Artikel 12, stk. 4, første afsnit			Artikel 99, stk. 2
	Artikel 12, stk. 4, andet afsnit, første og andet punktum			Artikel 100, stk. 1 og 2
	Artikel 12, stk. 4, tredje afsnit			Artikel 101
	Artikel 12, stk. 5			Artikel 94, stk. 2
	Artikel 12, stk. 6			Artikel 105
	Artikel 13, punkt A, stk. 1, indledende punktum			Artikel 131
	Artikel 13, punkt A, stk. 1, litra a) til n)			Artikel 132, stk. 1, litra a) til n)
	Artikel 13, punkt A, stk. 1, litra o), første punktum			Artikel 132, stk. 1, litra o)
	Artikel 13, punkt A, stk. 1, litra o), andet punktum			Artikel 132, stk. 2
	Artikel 13, punkt A, stk. 1, litra p) og q)			Artikel 132, stk. 1, litra p) og q)
	Artikel 13, punkt A, stk. 2, litra a), første til fjerde led			►C1 Artikel 133, stk. 1, litra a)-d) ◄
	Artikel 13, punkt A, stk. 2, litra b), første og andet led			Artikel 134, litra a) og b)
	Artikel 13, punkt B, indledende punktum			Artikel 131
	Artikel 13, punkt B, litra a)			Artikel 135, stk. 1, litra a)
	Artikel 13, punkt B, litra b), første afsnit			Artikel 135, stk. 1, litra l)
	Artikel 13, punkt B, litra b), første afsnit, nr. 1) til 4)			Artikel 135, stk. 2, første afsnit, litra a) til d)
	Artikel 13, punkt B, litra b), andet afsnit			Artikel 135, stk. 2, andet afsnit
	Artikel 13, punkt B, litra c)			Artikel 136, litra a) og b)
	Artikel 13, punkt B, litra d)			—
	Artikel 13, punkt B, litra d), nr. 1) til 5)			Artikel 135, stk. 1, litra b) til f)
	Artikel 13, punkt B, litra d), nr. 5, første og andet led			Artikel 135, stk. 1, litra f)
	Artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6)			Artikel 135, stk. 1, litra g)
	Artikel 13, punkt B, litra e) til h)			Artikel 135, stk. 1, litra h) til k)
	Artikel 13, punkt C, stk. 1, litra a)			Artikel 137, stk. 1, litra d)
	Artikel 13, punkt C, stk. 1, litra b)			Artikel 137, stk. 1, litra a), b) og c)
	Artikel 13, punkt C, stk. 2			Artikel 137, stk. 2, første og andet afsnit
	Artikel 14, stk. 1, indledende punktum			Artikel 131
	Artikel 14, stk. 1, litra a)			Artikel 140, litra a)
	Artikel 14, stk. 1, litra d), første og andet afsnit			Artikel 143, litra b) og c)
	Artikel 14, stk. 1, litra e)			Artikel 143, litra e)
	Artikel 14, stk. 1, litra g), første til fjerde led			Artikel 143, litra f) til i)
	Artikel 14, stk. 1, litra h)			Artikel 143, litra j)
	Artikel 14, stk. 1, litra i)			Artikel 144
	Artikel 14, stk. 1, litra j)			Artikel 143, litra k)
	Artikel 14, stk. 1, litra k)			Artikel 143, litra l)
	Artikel 14, stk. 2, første afsnit			Artikel 145, stk. 1
	Artikel 14, stk. 2, andet afsnit, første, andet og tredje led			Artikel 145, stk. 2, første, andet og tredje afsnit
	Artikel 14, stk. 2, tredje afsnit			Artikel 145, stk. 3
	Artikel 15, indledende punktum			Artikel 131
	Artikel 15, nr. 1)			Artikel 146, stk. 1, litra a)
	Artikel 15, nr. 2), første afsnit			Artikel 146, stk. 1, litra b)
	Artikel 15, nr. 2), andet afsnit, første og andet led			Artikel 147, stk. 1, første afsnit, litra a) og b)
	Artikel 15, nr. 2), andet afsnit, tredje led, første del af punktummet			Artikel 147, stk. 1, første afsnit, litra c)
	Artikel 15, nr. 2), andet afsnit, tredje led, anden del af punktummet			Artikel 147, stk. 1, andet afsnit
	Artikel 15, nr. 2), tredje afsnit, første og andet led			Artikel 147, stk. 2, første og andet afsnit
	Artikel 15, nr. 2), fjerde afsnit			Artikel 147, stk. 2, tredje afsnit
	Artikel 15, nr. 3)			Artikel 146, stk. 1, litra d)
	Artikel 15, nr. 4), første afsnit, litra a) og b)			Artikel 148, litra a)
	Artikel 15, nr. 4), første afsnit, litra c)			Artikel 148, litra b)
	Artikel 15, nr. 4), andet afsnit, første og andet punktum			Artikel 150, stk. 1 og 2
	Artikel 15, nr. 5)			Artikel 148, litra c)
	Artikel 15, nr. 6)			Artikel 148, litra f)
	Artikel 15, nr. 7)			Artikel 148, litra e)
	Artikel 15, nr. 8)			Artikel 148, litra d)
	Artikel 15, nr. 9)			Artikel 148, litra g)
	Artikel 15, nr. 10), første afsnit, første til fjerde led			Artikel 151, stk. 1, første afsnit, litra a) til d)
	Artikel 15, nr. 10), andet afsnit			Artikel 151, stk. 1, andet afsnit
	Artikel 15, nr. 10), tredje afsnit			Artikel 151, stk. 2
	Artikel 15, nr. 11)			Artikel 152
	Artikel 15, nr. 12), første punktum			Artikel 146, stk. 1, litra c)
	Artikel 15, nr. 12), andet punktum			Artikel 146, stk. 2
	Artikel 15, nr. 13)			Artikel 146, stk. 1, litra e)
	Artikel 15, nr. 14), første og andet afsnit			Artikel 153, stk. 1 og 2
	Artikel 15, nr. 15)			Artikel 149
	Artikel 16, stk. 1			—
	Artikel 16, stk. 2			Artikel 164, stk. 1
	Artikel 16, stk. 3			Artikel 166
	Artikel 17, stk. 1			Artikel 167
	Artikel 17, stk. 2, 3 og 4			—
	Artikel 17, stk. 5, første og andet afsnit			Artikel 173, stk. 1, første og andet afsnit
	Artikel 17, stk. 5, tredje afsnit, litra a) til e)			Artikel 173, stk. 2, litra a) til e)
	Artikel 17, stk. 6			Artikel 176
	Artikel 17, stk. 7, første og andet punktum			Artikel 177, stk. 1 og 2
	Artikel 18, stk. 1			—
	Artikel 18, stk. 2, første og andet afsnit			Artikel 179, stk. 1 og 2
	Artikel 18, stk. 3			Artikel 180
	Artikel 18, stk. 4, første og andet afsnit			Artikel 183, stk. 1 og 2
	Artikel 19, stk. 1, første afsnit, første led			Artikel 174, stk. 1, første afsnit, litra a)
	Artikel 19, stk. 1, første afsnit, andet led, første punktum			Artikel 174, stk. 1, første afsnit, litra b)
	Artikel 19, stk. 1, første afsnit, andet led, andet punktum			Artikel 174, stk. 1, andet afsnit
	Artikel 19, stk. 1, andet afsnit			Artikel 175, stk. 1
	Artikel 19, stk. 2, første punktum			Artikel 174, stk. 2, litra a)
	Artikel 19, stk. 2, andet punktum			►C1 Artikel 174, stk. 2, litra b) og c) ◄
	Artikel 19, stk. 2, tredje punktum			Artikel 174, stk. 3
	Artikel 19, stk. 3, første afsnit, første og andet punktum			Artikel 175, stk. 2, første afsnit
	Artikel 19, stk. 3, første afsnit, tredje punktum			Artikel 175, stk. 2, andet afsnit
	Artikel 19, stk. 3, andet afsnit			Artikel 175, stk. 3
	Artikel 20, stk. 1, indledende punktum			Artikel 186
	Artikel 20, stk. 1, litra a)			Artikel 184
	Artikel 20, stk. 1, litra b), første del af første punktum			Artikel 185, stk. 1
	Artikel 20, stk. 1, litra b), anden del af første punktum			Artikel 185, stk. 2, første afsnit
	Artikel 20, stk. 1, litra b), andet punktum			Artikel 185, stk. 2, andet afsnit
	Artikel 20, stk. 2, første afsnit, første punktum			Artikel 187, stk. 1, første afsnit
	Artikel 20, stk. 2, første afsnit, andet og tredje punktum			Artikel 187, stk. 2, første og andet afsnit
	Artikel 20, stk. 2, andet og tredje afsnit			Artikel 187, stk. 1, andet og tredje afsnit
	Artikel 20, stk. 3, første afsnit, første punktum			Artikel 188, stk. 1, første afsnit
	Artikel 20, stk. 3, første afsnit, andet punktum			Artikel 188, stk. 1, andet og tredje afsnit
	Artikel 20, stk. 3, første afsnit, tredje punktum			Artikel 188, stk. 2
	Artikel 20, stk. 3, andet afsnit			Artikel 188, stk. 2
	Artikel 20, stk. 4, første afsnit, første til fjerde led			Artikel 189, litra a) til d)
	Artikel 20, stk. 4, andet afsnit			Artikel 190
	Artikel 20, stk. 5			Artikel 191
	Artikel 20, stk. 6			Artikel 192
	Artikel 21			—
	Artikel 22			—
	Artikel 22a			Artikel 249
	Artikel 23, stk. 1			Artikel 211, stk. 1 Artikel 260
	Artikel 23, stk. 2			Artikel 211, stk. 2
	Artikel 24, stk. 1			Artikel 281
	►C1 Artikel 24, stk. 2, indledende punktum ◄			Artikel 292
	Artikel 24, stk. 2, litra a), første afsnit			Artikel 284, stk. 1
	Artikel 24, stk. 2, litra a), andet og tredje afsnit			Artikel 284, stk. 2, første og andet afsnit
	Artikel 24, stk. 2, litra b), første og andet punktum			Artikel 285, stk. 1 og 2
	Artikel 24, stk. 2, litra c)			Artikel 286
	Artikel 24, stk. 3, første afsnit			Artikel 282
	Artikel 24, stk. 3, andet afsnit, første punktum			Artikel 283, stk. 2
	Artikel 24, stk. 3, andet afsnit, andet punktum			Artikel 283, stk. 1, litra a)
	Artikel 24, stk. 4, første afsnit			Artikel 288, stk. 1, nr. 1) til 4)
	Artikel 24, stk. 4, andet afsnit			Artikel 288, stk. 2
	Artikel 24, stk. 5			Artikel 289
	Artikel 24, stk. 6			Artikel 290
	Artikel 24, stk. 7			Artikel 291
	Artikel 24, stk. 8, litra a), b) og c)			Artikel 293, nr. 1), 2) og 3)
	Artikel 24, stk. 9			Artikel 294
	Artikel 24a, stk. 1, første til tiende led			Artikel 287, nr. 7) til 16)
▼C1
	Artikel 24a, stk. 2			—
▼B
	Artikel 25, stk. 1			Artikel 296, stk. 1
	Artikel 25, stk. 2, første til ottende led			Artikel 295, stk. 1, nr. 1) til 8)
	Artikel 25, stk. 3, første afsnit, første punktum			Artikel 297, stk. 1, første punktum, og stk. 2
	Artikel 25, stk. 3, første afsnit, andet punktum			Artikel 298, stk. 1
	Artikel 25, stk. 3, første afsnit, tredje punktum			Artikel 299
	Artikel 25, stk. 3, første afsnit, fjerde og femte punktum			Artikel 298, stk. 2
	Artikel 25, stk. 3, andet afsnit			Artikel 297, stk. 1, andet punktum
	Artikel 25, stk. 4, første afsnit			Artikel 272, stk. 1, første afsnit, litra e)
	Artikel 25, stk. 5 og 6			—
	Artikel 25, stk. 7			Artikel 304
	Artikel 25, stk. 8			Artikel 301, stk. 2
	Artikel 25, stk. 9			Artikel 296, stk. 2
	Artikel 25, stk. 10			Artikel 296, stk. 3
	Artikel 25, stk. 11 og 12			—
	Artikel 26, stk. 1, første og andet punktum			Artikel 306, stk. 1, første og andet afsnit
	Artikel 26, stk. 1, tredje punktum			Artikel 306, stk. 2
	Artikel 26, stk. 2, første og andet punktum			Artikel 307, stk. 1 og 2
	Artikel 26, stk. 2, tredje punktum			Artikel 308
	Artikel 26, stk. 3, første og andet punktum			Artikel 309, stk. 1 og 2
	Artikel 26, stk. 4			Artikel 310
	Artikel 26a, punkt A, litra a), første afsnit			Artikel 311, stk. 1, nr. 2)
	Artikel 26a, punkt A, litra a), andet afsnit			Artikel 311, stk. 2
	Artikel 26a, punkt A, litra b) og c)			Artikel 311, stk. 1, nr. 3) og 4)
	Artikel 26a, punkt A, litra d)			Artikel 311, stk. 1, nr. 1)
	Artikel 26a, punkt A, litra e) og f)			Artikel 311, stk. 1, nr. 5) og 6)
	Artikel 26a, punkt A, litra g), indledende punktum			Artikel 311, stk. 1, nr. 7)
	Artikel 26a, punkt A, litra g), første og andet led			Artikel 311, stk. 3
	Artikel 26a, punkt B, stk. 1			Artikel 313, stk. 1
	Artikel 26a, punkt B, stk. 2			Artikel 314
	►C1 Artikel 26a, punkt B, stk. 2, første til fjerde led ◄			Artikel 314, litra a) til d)
	Artikel 26a, punkt B, stk. 3, første afsnit, første og andet punktum			Artikel 315, stk. 1 og 2
	Artikel 26a, punkt B, stk. 3, andet afsnit			Artikel 312
	Artikel 26a, punkt B, stk. 3, andet afsnit, første og andet led			Artikel 312, nr. 1) og 2
	Artikel 26a, punkt B, stk. 4, første afsnit			Artikel 316, stk. 1
	Artikel 26a, punkt B, stk. 4, første afsnit, litra a), b) og c)			Artikel 316, stk. 1, litra a), b) og c)
	Artikel 26a, punkt B, stk. 4, andet afsnit			Artikel 316, stk. 2
	Artikel 26a, punkt B, stk. 4, tredje afsnit, første og andet punktum			Artikel 317, stk. 1 og 2
	Artikel 26a, punkt B, stk. 5			Artikel 321
	Artikel 26a, punkt B, stk. 6			Artikel 323
	Artikel 26a, punkt B, stk. 7			Artikel 322
	Artikel 26a, punkt B, stk. 7, litra a), b) og c)			Artikel 322, litra a), b) og c)
	Artikel 26a, punkt B, stk. 8			Artikel 324
	Artikel 26a, punkt B, stk. 9			Artikel 325
	Artikel 26a, punkt B, stk. 10, første og andet afsnit			Artikel 318, stk. 1, første og andet afsnit
	Artikel 26a, punkt B, stk. 10, tredje afsnit, første og andet led			Artikel 318, stk. 2, litra a) og b)
	Artikel 26a, punkt B, stk. 10, fjerde afsnit			Artikel 318, stk. 3
	Artikel 26a, punkt B, stk. 11, første afsnit			Artikel 319
	Artikel 26a, punkt B, stk. 11, andet afsnit, litra a)			Artikel 320, stk. 1, første afsnit
	Artikel 26a, punkt B, stk. 11, andet afsnit, litra b) og c)			Artikel 320, stk. 1, andet afsnit
	Artikel 26a, punkt B, stk. 11, tredje afsnit			Artikel 320, stk. 2
	Artikel 26a, punkt C, stk. 1, indledende punktum			Artikel 333, stk. 1 Artikel 334
	Artikel 26a, punkt C, stk. 1, første til fjerde led			Artikel 334, litra a) til d)
	Artikel 26a, punkt C, stk. 2, første og andet led			Artikel 336, litra a) og b)
	Artikel 26a, punkt C, stk. 3			Artikel 337
	Artikel 26a, punkt C, stk. 4, første afsnit, første, andet og tredje led			Artikel 339, stk. 1, litra a), b) og c)
	Artikel 26a, punkt C, stk. 4, andet afsnit			Artikel 339, stk. 2
	Artikel 26a, punkt C, stk. 5, første og andet afsnit			Artikel 340, stk. 1, første og andet afsnit
	Artikel 26a, punkt C, stk. 5, tredje afsnit			Artikel 340, stk. 2
	Artikel 26a, punkt C, stk. 6, første afsnit, første og andet led			Artikel 338, stk. 1, litra a) og b)
	Artikel 26a, punkt C, stk. 6, andet afsnit			Artikel 338, stk. 2
	Artikel 26a, punkt C, stk. 7			Artikel 335
	Artikel 26a, punkt D, indledende punktum			—
	Artikel 26a, punkt D, litra a)			Artikel 313, stk. 2 Artikel 333, stk. 2
	Artikel 26a, punkt D, litra b)			Artikel 4, litra a) og c)
	Artikel 26a, punkt D, litra c)			Artikel 35 Artikel 139, stk. 3, første afsnit
	Artikel 26b, punkt A, stk. 1, nr. i), første punktum			Artikel 344, stk. 1, nr. 1)
	Artikel 26b, punkt A, stk. 1, nr. i), andet punktum			Artikel 344, stk. 2
	Artikel 26b, punkt A, stk. 1, nr. ii), første til fjerde led			Artikel 344, stk. 1, nr. 2)
	Artikel 26b, punkt A, stk. 2			Artikel 344, stk. 3
	Artikel 26b, punkt A, stk. 3			Artikel 345
	Artikel 26b, punkt B, stk. 1			Artikel 346
	Artikel 26b, punkt B, stk. 2			Artikel 347
	Artikel 26b, punkt C, stk. 1			Artikel 348
	Artikel 26b, punkt C, stk. 2, første og andet punktum			Artikel 349, stk. 1 og 2
	Artikel 26b, punkt C, stk. 3			Artikel 350
	Artikel 26b, punkt C, stk. 4			Artikel 351
	Artikel 26b, punkt D, stk. 1, litra a), b) og c)			Artikel 354, litra a), b) og c)
	Artikel 26b, punkt D, stk. 2			Artikel 355
	Artikel 26b, punkt E, stk. 1 og 2			Artikel 356, stk. 1, første og andet afsnit
	Artikel 26b, punkt E, stk. 3 og 4			Artikel 356, stk. 2 og 3
	Artikel 26b, punkt F, første punktum			Artikel 198, stk. 2 og 3
	Artikel 26b, punkt F, andet punktum			Artikel 208og 255
	Artikel 26b, punkt G, stk. 1, første afsnit			Artikel 352
	Artikel 26b, punkt G, stk. 1, andet afsnit			—
	Artikel 26b, punkt G, stk. 2, litra a)			Artikel 353
	Artikel 26b, punkt G, stk. 2, litra b), første og andet punktum			Artikel 198, stk. 1 og 3
	Artikel 26c, punkt A, litra a) til e)			Artikel 358, nr. 1) til 5)
	Artikel 26c, punkt B, stk. 1			Artikel 359
	Artikel 26c, punkt B, stk. 2, første afsnit			Artikel 360
	Artikel 26c, punkt B, stk. 2, andet afsnit, første del af første punktum			Artikel 361, stk. 1
	Artikel 26c, punkt B, stk. 2, andet afsnit, anden del af første punktum			Artikel 361, stk. 1, litra a) til e)
	Artikel 26c, punkt B, stk. 2, andet afsnit, andet punktum			Artikel 361, stk. 2
	Artikel 26c, punkt B, stk. 3, første og andet afsnit			Artikel 362
	Artikel 26c, punkt B, stk. 4, litra a) til d)			Artikel 363, litra a) til d)
	Artikel 26c, punkt B, stk. 5, første afsnit			Artikel 364
	Artikel 26c, punkt B, stk. 5, andet afsnit			Artikel 365
	Artikel 26c, punkt B, stk. 6, første punktum			Artikel 366, stk. 1, første afsnit
	Artikel 26c, punkt B, stk. 6, andet og tredje punktum			Artikel 366, stk. 1, andet afsnit
	Artikel 26c, punkt B, stk. 6, fjerde punktum			Artikel 366, stk. 2
	Artikel 26c, punkt B, stk. 7, første punktum			Artikel 367, stk. 1
	Artikel 26c, punkt B, stk. 7, andet og tredje punktum			Artikel 367, stk. 2
	Artikel 26c, punkt B, stk. 8			Artikel 368
	Artikel 26c, punkt B, stk. 9, første punktum			Artikel 369, stk. 1
	Artikel 26c, punkt B, stk. 9, andet og tredje punktum			Artikel 369, stk. 2, første og andet afsnit
	Artikel 26c, punkt B, stk. 10			Artikel 204, stk. 1, tredje afsnit
	Artikel 27, stk. 1, første og andet punktum			Artikel 395, stk. 1, første og andet afsnit
	Artikel 27, stk. 2, første og andet punktum			Artikel 395, stk. 2, første afsnit
	Artikel 27, stk. 2, tredje punktum			Artikel 395, stk. 2, andet afsnit
	Artikel 27, stk. 3 og 4			Artikel 395, stk. 3 og 4
	Artikel 27, stk. 5			Artikel 394
	Artikel 28, stk. 1 og 1a			—
	Artikel 28, stk. 2, indledende punktum			Artikel 109
	Artikel 28, stk. 2, litra a), første afsnit			Artikel 110, stk. 1 og 2
	Artikel 28, stk. 2, litra a), andet afsnit			—
	Artikel 28, stk. 2, litra a), tredje afsnit, første punktum			Artikel 112, stk. 1
	Artikel 28, stk. 2, litra a), tredje afsnit, andet og tredje punktum			Artikel 112, stk. 2
	Artikel 28, stk. 2, litra b)			Artikel 113
	Artikel 28, stk. 2, litra c), første og andet punktum			Artikel 114, stk. 1, første og andet afsnit
	Artikel 28, stk. 2, litra c), tredje punktum			Artikel 114, stk. 2
	Artikel 28, stk. 2, litra d)			Artikel 115
	Artikel 28, stk. 2, litra e), første og andet afsnit			Artikel 118, stk. 1 og 2
	Artikel 28, stk. 2, litra f)			Artikel 120
	Artikel 28, stk. 2, litra g)			—
	Artikel 28, stk. 2, litra h), første og andet afsnit			Artikel 121, stk. 1 og 2
	Artikel 28, stk. 2, litra i)			Artikel 122
	Artikel 28, stk. 2, litra j)			Artikel 117, stk. 2
	Artikel 28, stk. 2, litra k)			Artikel 116
	Artikel 28, stk. 3, litra a)			Artikel 370
	Artikel 28, stk. 3, litra b)			Artikel 371
	Artikel 28, stk. 3, litra c)			Artikel 391
	Artikel 28, stk. 3, litra d)			Artikel 372
	Artikel 28, stk. 3, litra e)			Artikel 373
	Artikel 28, stk. 3, litra f)			Artikel 392
	Artikel 28, stk. 3, litra g)			Artikel 374
	Artikel 28, stk. 3a			Artikel 376
	Artikel 28, stk. 4 og 5			Artikel 393, stk. 1 og 2
	Artikel 28, stk. 6, første afsnit, første punktum			Artikel 106, stk. 1 og 2
	Artikel 28, stk. 6, første afsnit, andet punktum			Artikel 106, stk. 3
	Artikel 28, stk. 6, andet afsnit, litra a), b) og c)			Artikel 107, stk. 1, litra a), b) og c)
	Artikel 28, stk. 6, andet afsnit, litra d)			Artikel 107, stk. 2
	Artikel 28, stk. 6, tredje afsnit			Artikel 107, stk. 2
	Artikel 28, stk. 6, fjerde afsnit, litra a), b) og c)			Artikel 108, litra a), b) og c)
	Artikel 28, stk. 6, femte og sjette afsnit			—
	Artikel 28a, stk. 1, indledende punktum			Artikel 2, stk. 1
	Artikel 28a, stk. 1, litra a), første afsnit			Artikel 2, stk. 1, litra b), nr. i)
	Artikel 28a, stk. 1, litra a), andet afsnit			Artikel 3, stk. 1
	Artikel 28a, stk. 1, litra a), tredje afsnit			Artikel 3, stk. 3
	Artikel 28a, stk. 1, litra b)			Artikel 2, stk. 1, litra b), nr. ii)
	Artikel 28a, stk. 1, litra c)			Artikel 2, stk. 1, litra b), nr. iii)
	Artikel 28a, stk. 1a, litra a)			Artikel 3, stk. 1, litra a)
	Artikel 28a, stk. 1a, litra b), første afsnit, første led			Artikel 3, stk. 1, litra b)
	Artikel 28a, stk. 1a, litra b), første afsnit, andet og tredje led			Artikel 3, stk. 2, første afsnit, litra a) og b)
	Artikel 28a, stk. 1a, litra b), andet afsnit			Artikel 3, stk. 2, andet afsnit
	Artikel 28a, stk. 2, indledende punktum			—
	Artikel 28a, stk. 2, litra a)			Artikel 2, stk. 2, litra a), nr. i), ii) og iii)
	Artikel 28a, stk. 2, litra b, første afsnit			Artikel 2, stk. 2, litra b)
	Artikel 28a, stk. 2, litra b), første afsnit, første og andet led			Artikel 2, stk. 2, litra b), nr. i), ii) og iii)
	Artikel 28a, stk. 2, litra b), andet afsnit			Artikel 2, stk. 2, litra c)
	Artikel 28a, stk. 3, første og andet afsnit			Artikel 20, stk. 1 og 2
	Artikel 28a, stk. 4, første afsnit			Artikel 9, stk. 2
	Artikel 28a, stk. 4, andet afsnit, første led			Artikel 172, stk. 1, andet afsnit
	Artikel 28a, stk. 4, andet afsnit, andet led			Artikel 172, stk. 1, første afsnit
	Artikel 28a, stk. 4, tredje afsnit			Artikel 172, stk. 2
	Artikel 28a, stk. 5, litra b), første afsnit			Artikel 17, stk. 1, første afsnit
	Artikel 28a, stk. 5, litra b), andet afsnit			Artikel 17, stk. 1, andet afsnit, og stk. 2, indledningen
	Artikel 28a, stk. 5, litra b), andet afsnit, første led			Artikel 17, stk. 2, litra a) og b)
	Artikel 28a, stk. 5, litra b), andet afsnit, andet led			Artikel 17, stk. 2, litra c)
	Artikel 28a, stk. 5, litra b), andet afsnit, tredje led			Artikel 17, stk. 2, litra e)
	Artikel 28a, stk. 5, litra b), andet afsnit, femte, sjette og syvende led			Artikel 17, stk. 2, litra f), g) og h)
	Artikel 28a, stk. 5, litra b), andet afsnit, ottende led			Artikel 17, stk. 2, litra d)
	Artikel 28a, stk. 5, litra b), tredje afsnit			Artikel 17, stk. 3
	Artikel 28a, stk. 6, første afsnit			Artikel 21
	Artikel 28a, stk. 6, andet afsnit			Artikel 22
	Artikel 28a, stk. 7			Artikel 23
	Artikel 28b, punkt A, stk. 1			Artikel 40
	Artikel 28b, punkt A, stk. 2, første og andet afsnit			Artikel 41, stk. 1 og 2
	Artikel 28b, punkt A, stk. 2, tredje afsnit, første og andet led			Artikel 42, litra a) og b)
	Artikel 28b, punkt B, stk. 1, første afsnit, første og andet led			Artikel 33, stk. 1, litra a) og b)
	Artikel 28b, punkt B, stk. 1, andet afsnit			Artikel 33, stk. 2
	Artikel 28b, punkt B, stk. 2, første afsnit			Artikel 34, stk. 1, litra a)
	Artikel 28b, punkt B, stk. 2, første afsnit, første og andet led			Artikel 34, stk. 1, litra b) og c)
	Artikel 28b, punkt B, stk. 2, andet afsnit, første og andet punktum			Artikel 34, stk. 2, første og andet afsnit
	Artikel 28b, punkt B, stk. 2, tredje afsnit, første punktum			Artikel 34, stk. 3
	Artikel 28b, punkt B, stk. 2, tredje afsnit, andet og tredje punktum			—
	Artikel 28b, punkt B, stk. 3, første og andet afsnit			Artikel 34, stk. 4, første og andet afsnit
	►C1 Artikel 28b, punkt C, stk. 1, første led, første afsnit ◄			Artikel 48, stk. 1
	Artikel 28b, punkt C, stk. 1, første led, andet afsnit			Artikel 49
	Artikel 28b, punkt C, stk. 1, andet og tredje led			Artikel 48, stk. 2 og 3
	Artikel 28b, punkt C, stk. 2 og 3			Artikel 47, stk. 1 og 2
	Artikel 28b, punkt C, stk. 4			Artikel 51
	Artikel 28b, punkt D			Artikel 53
	Artikel 28b, punkt E, stk. 1, første og andet afsnit			Artikel 50, stk. 1 og 2
	Artikel 28b, punkt E, stk. 2, første og andet afsnit			Artikel 54, stk. 1 og 2
	Artikel 28b, punkt E, stk. 3, første og andet afsnit			Artikel 44, stk. 1 og 2
	►C1 Artikel 28b, punkt F, stk. 1 og 2 ◄			Artikel 55, stk. 1 og 2
	Artikel 28c, punkt A, indledende punktum			Artikel 131
	Artikel 28c, punkt A, litra a), første afsnit			Artikel 138, stk. 1
	Artikel 28c, punkt A, litra a), andet afsnit			Artikel 139, stk. 1, første og andet afsnit
	Artikel 28c, punkt A, litra b)			Artikel 138, stk. 2, litra a)
	Artikel 28c, punkt A, litra c), første afsnit			Artikel 138, stk. 2, litra b)
	Artikel 28c, punkt A, litra c), andet afsnit			Artikel 139, stk. 2
	Artikel 28c, punkt A, litra d)			Artikel 138, stk. 2, litra c)
	Artikel 28c, punkt B, indledende punktum			Artikel 131
	Artikel 28c, punkt B, litra a), b) og c)			Artikel 140, litra a), b) og c)
	Artikel 28c, punkt C			Artikel 142
	Artikel 28c, punkt D, stk. 1			Artikel 143, litra d)
	Artikel 28c, punkt D, stk. 2			Artikel 131
	Artikel 28c, punkt E, nr. 1), første led, der erstatter artikel 16, stk. 1
	— stk. 1, første afsnit			Artikel 155
	— stk. 1, første afsnit, punkt A)			Artikel 157, stk. 1, litra a)
	— stk. 1, første afsnit, punkt B), første afsnit, litra a), b) og c)			Artikel 156, stk. 1, litra a), b) og c)
	— stk. 1, første afsnit, punkt B), første afsnit, litra d), første og andet led			Artikel 156, stk. 1, litra d) og e)
	— stk. 1, første afsnit, punkt B), første afsnit, litra e), første afsnit			Artikel 157, stk. 1, litra b)
	— stk. 1, første afsnit, punkt B), første afsnit, litra e), andet afsnit, første led			Artikel 154
	— stk. 1, første afsnit, punkt B), første afsnit, litra e), andet afsnit, andet led, første punktum			Artikel 154
	— stk. 1, første afsnit, punkt B), første afsnit, litra e), andet afsnit, andet led, andet punktum			Artikel 157, stk. 2
	— stk. 1, første afsnit, punkt B), første afsnit, litra e), tredje afsnit, første led			—
	— stk. 1, første afsnit, punkt B), første afsnit, litra e), tredje afsnit, andet, tredje og fjerde led			Artikel 158, stk. 1, litra a), b) og c)
	— stk. 1, første afsnit, punkt B), andet afsnit			Artikel 156, stk. 2
	— stk. 1, første afsnit, punkt C)			Artikel 159
	— stk. 1, første afsnit, punkt D), første afsnit, litra a) og b)			Artikel 160, stk. 1, litra a) og b)
	— stk. 1, første afsnit, punkt D), andet afsnit			Artikel 160, stk. 2
	— stk. 1, første afsnit, punkt E), første og andet led			Artikel 161, litra a) og b)
	— stk. 1, andet afsnit			Artikel 202
	— stk. 1, tredje afsnit			Artikel 163
	Artikel 28c, punkt E, nr. 1), andet led, der indføjer stk. 1a i artikel 16
	— stk. 1a			Artikel 162
	Artikel 28c, punkt E, nr. 2), første led, der ændrer artikel 16, stk. 2
	— stk. 2, første afsnit			Artikel 164, stk. 1
	Artikel 28c, punkt E, nr. 2), andet led, der indføjer andet og tredje afsnit i artikel 16, stk. 2
	— stk. 2, andet afsnit			Artikel 164, stk. 2
	— stk. 2, tredje afsnit			Artikel 165
	Artikel 28c, punkt E, nr. 3), første til femte led			Artikel 141, litra a) til e)
	Artikel 28d, stk. 1, første og andet punktum			Artikel 68, stk. 1 og 2
	Artikel 28d, stk. 2 og 3			Artikel 69, stk. 1 og 2
	Artikel 28d, stk. 4, første og andet afsnit			Artikel 67, stk. 1 og 2
	Artikel 28e, stk. 1, første afsnit			Artikel 83
	Artikel 28e, stk. 1, andet afsnit, første og andet punktum			Artikel 84, stk. 1 og 2
	Artikel 28e, stk. 2			Artikel 76
	Artikel 28e, stk. 3			Artikel 93, stk. 2, litra b)
	Artikel 28e, stk. 4			Artikel 94, stk. 1
	Artikel 28f, nr. 1), der erstatter artikel 17, stk. 2, 3 og 4
	— stk. 2, litra a)			Artikel 168, litra a)
	— stk. 2, litra b)			Artikel 168, litra e)
	— stk. 2, litra c)			Artikel 168, litra b) og d)
	— stk. 2, litra d)			Artikel 168, litra c)
	— stk. 3, litra a), b) og c)			Artikel 169, litra a), b) og c Artikel 170, litra a) og b)
	— stk. 4, første afsnit, første led			Artikel 171, stk. 1, første afsnit
	— stk. 4, første afsnit, andet led			Artikel 171, stk. 2, første afsnit
	— stk. 4, andet afsnit, litra a			Artikel 171, stk. 1, andet afsnit
	— stk. 4, andet afsnit, litra b)			Artikel 171, stk. 2, andet afsnit
	— stk. 4, andet afsnit, litra c)			Artikel 171, stk. 3
	Artikel 28f, nr. 2), der erstatter artikel 18, stk. 1
	— stk. 1, litra a)			Artikel 178, litra a)
	— stk. 1, litra b)			Artikel 178, litra e)
	— stk. 1, litra c)			Artikel 178, litra b) og d)
	— stk. 1, litra d)			Artikel 178, litra f)
	— stk. 1, litra e)			Artikel 178, litra c)
	Artikel 28f, nr. 3), der indføjer stk. 3a i artikel 18
	— stk. 3a, første del af punktummet			Artikel 181
	— stk. 3a, anden del af punktummet			Artikel 182
	Artikel 28g, der erstatter artikel 21
	— stk. 1, litra a), første afsnit			Artikel 193
	— stk. 1, litra a), andet afsnit			Artikel 194, stk. 1 og 2
	— stk. 1, litra b)			Artikel 196
	— stk. 1, litra c), første afsnit, første, andet og tredje led			Artikel 197, stk. 1, litra a), b) og c)
	— stk. 1, litra c), andet afsnit			Artikel 197, stk. 2
	— stk. 1, litra d)			Artikel 203
	— stk. 1, litra e)			Artikel 200
	— stk. 1, litra f)			Artikel 195
	— stk. 2			—
	— stk. 2, litra a), første punktum			Artikel 204, stk. 1, første afsnit
	— stk. 2, litra a), andet punktum			Artikel 204, stk. 2
	— stk. 2, litra b)			Artikel 204, stk. 1, andet afsnit
	— stk. 2, litra c), første afsnit			Artikel 199, stk. 1, litra a)-g)
	— stk. 2, litra c), andet, tredje og fjerde afsnit			Artikel 199, stk. 2, 3 og 4
	— stk. 3			Artikel 205
	— stk. 4			Artikel 201
	Artikel 28h, der erstatter artikel 22
	— stk. 1, litra a), første og andet punktum			Artikel 213, stk. 1, første og andet afsnit
	— stk. 1, litra b)			Artikel 213, stk. 2
	— stk. 1, litra c), første led, første punktum			Artikel 214, stk. 1, litra a)
	— stk. 1, litra c), første led, andet punktum			Artikel 214, stk. 2
	— stk. 1, litra c), andet og tredje led			Artikel 214, stk. 1, litra b) og c)
	— stk. 1, litra d), første og andet punktum			Artikel 215, stk. 1 og 2
	— stk. 1, litra e)			Artikel 216
	— stk. 2, litra a)			Artikel 242
	— stk. 2, litra b), første og andet afsnit			Artikel 243, stk. 1 og 2
	— stk. 3, litra a), første afsnit, første punktum			Artikel 220, nr. 1)
	— stk. 3, litra a), første afsnit, andet punktum			Artikel 220, nr. 2) og 3)
	— stk. 3, litra a), andet afsnit			Artikel 220, nr. 4) og 5)
	— stk. 3, litra a), tredje afsnit, første og andet punktum			Artikel 221, stk. 1, første og andet afsnit
	— stk. 3, litra a), fjerde afsnit			Artikel 221, stk. 2
	— stk. 3, litra a), femte afsnit, første punktum			Artikel 219
	— stk. 3, litra a), femte afsnit, andet punktum			Artikel 228
	— stk. 3, litra a), sjette afsnit			Artikel 222
	— stk. 3, litra a), syvende afsnit			Artikel 223
	— stk. 3, litra a), ottende afsnit, første og andet punktum			Artikel 224, stk. 1 og 2
	— stk. 3, litra a), niende afsnit, første og andet punktum			Artikel 224, stk. 3, første afsnit
	— stk. 3, litra a), niende afsnit, tredje punktum			Artikel 224, stk. 3, andet afsnit
	— stk. 3, litra a), tiende afsnit			Artikel 225
	— stk. 3, litra b), første afsnit, første til tolvte led			Artikel 226, nr. 1) til 12)
	— stk. 3, litra b), første afsnit, trettende led			Artikel 226, nr. 13) og 14)
	— stk. 3, litra b), første afsnit, fjortende led			Artikel 226, nr. 15)
	— stk. 3, litra b), andet afsnit			Artikel 227
	— stk. 3, litra b), tredje afsnit			Artikel 229
	— stk. 3, litra b), fjerde afsnit			Artikel 230
	— stk. 3, litra b), femte afsnit			Artikel 231
	— stk. 3, litra c), første afsnit			Artikel 232
	— stk. 3, litra c), andet afsnit, indledende punktum			Artikel 233, stk. 1, første afsnit
	— stk. 3, litra c), andet afsnit, første led, første punktum			Artikel 233, stk. 1, første afsnit, litra a)
	— stk. 3, litra c), andet afsnit, første led, andet punktum			Artikel 233, stk. 2
	— stk. 3, litra c), andet afsnit, andet led, første punktum			Artikel 233, stk. 2, første afsnit, litra b)
	— stk. 3, litra c), andet afsnit, andet led, andet punktum			Artikel 233, stk. 3
	— stk. 3, litra c), tredje afsnit, første punktum			Artikel 233, stk. 1, andet afsnit
	— stk. 3, litra c), tredje afsnit, andet punktum			Artikel 237
	— stk. 3, litra c), fjerde afsnit, første og andet punktum			Artikel 234
	— stk. 3, litra c), femte afsnit			Artikel 235
	— stk. 3, litra c), sjette afsnit			Artikel 236
	— stk. 3, litra d), første afsnit			Artikel 244
	— stk. 3, litra d), andet afsnit, første punktum			Artikel 245, stk. 1
	— stk. 3, litra d), andet afsnit, andet og tredje punktum			Artikel 245, stk. 2, første og andet afsnit
	— stk. 3, litra d), tredje afsnit, første og andet punktum			Artikel 246, stk. 1 og 2
	— stk. 3, litra d), fjerde, femte og sjette afsnit			Artikel 247, stk. 1, 2 og 3
	— stk. 3, litra d), syvende afsnit			Artikel 248
	— stk. 3, litra e), første afsnit			Artikel 217og 241
	— stk. 3, litra e), andet afsnit			Artikel 218
	— stk. 4, litra a), første og andet punktum			Artikel 252, stk. 1
	— stk. 4, litra a), tredje og fjerde punktum			Artikel 252, stk. 2, første og andet afsnit
	— stk. 4, litra a), femte punktum			Artikel 250, stk. 2
	— stk. 4, litra b)			Artikel 250, stk. 1
	— stk. 4, litra c), første led, første og andet afsnit			Artikel 251, litra a) og b)
	— stk. 4, litra c), andet led, første afsnit			Artikel 251, litra c)
	— stk. 4, litra c), andet led, andet afsnit			Artikel 251, litra d) og e)
	— stk. 5			Artikel 206
	— stk. 6, litra a), første og andet punktum			Artikel 261, stk. 1
	— stk. 6, litra a), tredje punktum			Artikel 261, stk. 2
	— stk. 6, litra b), første afsnit			Artikel 262
	— stk. 6, litra b), andet afsnit, første punktum			Artikel 263, stk. 1, første afsnit
	— stk. 6, litra b), andet afsnit, andet punktum			Artikel 263, stk. 2
	— stk. 6, litra b), tredje afsnit, første og andet led			Artikel 264, stk. 1, litra a) og b)
	— stk. 6, litra b), tredje afsnit, tredje led, første punktum			Artikel 264, stk. 1, litra d)
	— stk. 6, litra b), tredje afsnit, tredje led, andet punktum			Artikel 264, stk. 2, første afsnit
	— stk. 6, litra b), fjerde afsnit, første led			Artikel 264, stk. 1, litra c) og e)
	— stk. 6, litra b), fjerde afsnit, andet led, første punktum			Artikel 264, stk. 1, litra f)
	— stk. 6, litra b), fjerde afsnit, andet led, andet punktum			Artikel 264, stk. 2, andet afsnit
	— stk. 6, litra b), femte afsnit, første og andet led			Artikel 265, stk. 1, litra a) og b)
	— stk. 6, litra b), femte afsnit, tredje led, første punktum			Artikel 265, stk. 1, litra c)
	— stk. 6, litra b), femte afsnit, tredje led, andet punktum			Artikel 265, stk. 2
	— stk. 6, litra c), første led			Artikel 263, stk. 1, andet afsnit
	— stk. 6, litra c), andet led			Artikel 266
	— stk. 6, litra d)			Artikel 254
	— stk. 6, litra e), første afsnit			Artikel 268
	— stk. 6, litra e), andet afsnit			Artikel 259
	— stk. 7, første del af punktummet			Artikel 207, stk. 1 Artikel 256 Artikel 267
	— stk. 7, anden del af punktummet			Artikel 207, stk. 2
	— stk. 8, første og andet afsnit			Artikel 273, stk. 1 og 2
	— stk. 9, litra a), første afsnit, første led			Artikel 272, stk. 1, første afsnit, litra c)
	— stk. 9, litra a), første afsnit, andet led			Artikel 272, stk. 1, første afsnit, litra a) og d)
	— stk. 9, litra a), første afsnit, tredje led			Artikel 272, stk. 1, første afsnit, litra b)
	— stk. 9, litra a), andet afsnit			Artikel 272, stk. 1, andet afsnit
	— stk. 9, litra b)			Artikel 272, stk. 3
	— stk. 9, litra c)			Artikel 212
	— stk. 9, litra d), første afsnit, første og andet led			Artikel 238, stk. 1, litra a) og b)
	— stk. 9, litra d), andet afsnit, første til fjerde led			Artikel 238, stk. 2, litra a) til d)
	— stk. 9, litra d), tredje afsnit			Artikel 238, stk. 3
	— stk. 9, litra e), første afsnit			Artikel 239
	— stk. 9, litra e), andet afsnit, første og andet led			Artikel 240, nr. 1) og 2)
	— stk. 10			Artikel 209og 257
	— stk. 11			Artikel 210og 258
	— stk. 12, indledende punktum			Artikel 269
	— stk. 12, litra a), første, andet og tredje led			Artikel 270, litra a), b) og c)
	— stk. 12, litra b), første, andet og tredje led			Artikel 271, litra a), b) og c)
	Artikel 28i, der indføjer tredje afsnit i artikel 24, stk. 3
	— stk. 3, tredje afsnit			Artikel 283, stk. 1, litra b) og c)
	Artikel 28j, nr. 1), der indføjer andet afsnit i artikel 25, stk. 4
	— stk. 4, andet afsnit			Artikel 272, stk. 2
	Artikel 28j, nr. 2), der erstatter artikel 25, stk. 5 og 6
	— stk. 5, første afsnit, litra a), b) og c)			Artikel 300, nr. 1), 2) og 3)
	— stk. 5, andet afsnit			Artikel 302
	— stk. 6, litra a), første afsnit, første punktum			Artikel 301, stk. 1
	— stk. 6, litra a), første afsnit, andet punktum			Artikel 303, stk. 1
	— stk. 6, litra a), andet afsnit, første, andet og tredje led			Artikel 303, stk. 2, litra a), b) og c)
	— stk. 6, litra a), tredje afsnit			Artikel 303, stk. 3
	— stk. 6, litra b)			Artikel 301, stk. 1
	Artikel 28j, nr. 3), der indføjer andet afsnit i artikel 25, stk. 9
	— stk. 9, andet afsnit			Artikel 305
	Artikel 28k, nr. 1), første afsnit			—
	Artikel 28k, nr. 1), andet afsnit, litra a)			Artikel 158, stk. 3
	Artikel 28k, nr. 1), andet afsnit, litra b) og c)			—
	Artikel 28k, nr. 2), 3) og 4)			—
	Artikel 28k, nr. 5			Artikel 158, stk. 2
	Artikel 28l, stk. 1			—
	Artikel 28l, stk. 2 og 3			Artikel 402, stk. 1 og 2
	Artikel 28l, stk. 4			—
	Artikel 28m			Artikel 399, stk. 1
	Artikel 28n			—
	Artikel 28o, stk. 1, indledende punktum			Artikel 326, stk. 1
	Artikel 28o, stk. 1, litra a), første punktum			Artikel 327, stk. 1 og 3
	Artikel 28o, stk. 1, litra a), andet punktum			Artikel 327, stk. 2
	Artikel 28o, stk. 1, litra b)			Artikel 328
	Artikel 28o, stk. 1, litra c), første, andet og tredje led			Artikel 329, litra a), b) og c)
	Artikel 28o, stk. 1, litra d), første og andet afsnit			Artikel 330, stk. 1 og 2
	Artikel 28o, stk. 1, litra e)			Artikel 332
	Artikel 28o, stk. 1, litra f)			Artikel 331
	Artikel 28o, stk. 1, litra g)			Artikel 4, litra b)
	Artikel 28o, stk. 1, litra h)			Artikel 35 Artikel 139, stk. 3, andet afsnit
	Artikel 28o, stk. 2			Artikel 326, stk. 2
	Artikel 28o, stk. 3			Artikel 341
	Artikel 28o, stk. 4			—
	Artikel 28p, stk. 1, første, andet og tredje led			Artikel 405, nr. 1), 2) og 3)
	Artikel 28p, stk. 2			Artikel 406
	Artikel 28p, stk. 3, første afsnit, første og andet led			Artikel 407, litra a) og b)
	Artikel 28p, stk. 3, andet afsnit			—
	Artikel 28p, stk. 4, litra a) til d)			Artikel 408, stk. 1, litra a) til d)
	Artikel 28p, stk. 5, første og andet led			Artikel 408, stk. 2, litra a) og b)
	Artikel 28p, stk. 6			Artikel 409
	Artikel 28p, stk. 7, første afsnit, litra a), b) og c)			Artikel 410, stk. 1, litra a), b) og c)
	Artikel 28p, stk. 7, andet afsnit, første led			—
	Artikel 28p, stk. 7, andet afsnit, andet og tredje led			Artikel 410, stk. 2, litra a) og b)
	Artikel 29, stk. 1 til 4			Artikel 398, stk. 1 til 4
	Artikel 29a			Artikel 397
	Artikel 30, stk. 1			Artikel 396, stk. 1
	Artikel 30, stk. 2, første og andet punktum			Artikel 396, stk. 2, første afsnit
	Artikel 30, stk. 2, tredje punktum			Artikel 396, stk. 2, andet afsnit
	Artikel 30, stk. 3 og 4			Artikel 396, stk. 3 og 4
	Artikel 31, stk. 1			—
	Artikel 31, stk. 2			Artikel 400
	Artikel 33, stk. 1			Artikel 401
	Artikel 33, stk. 2			Artikel 2, stk. 3
	Artikel 33a, stk. 1, indledende punktum			Artikel 274
	Artikel 33a, stk. 1, litra a)			Artikel 275
	Artikel 33a, stk. 1, litra b)			Artikel 276
	Artikel 33a, stk. 1, litra c)			Artikel 277
	Artikel 33a, stk. 2, indledende punktum			Artikel 278
	Artikel 33a, stk. 2, litra a)			Artikel 279
	Artikel 33a, stk. 2, litra b)			Artikel 280
	Artikel 34			Artikel 404
	Artikel 35			Artikel 403
	Artikel 36 og 37			—
	Artikel 38			Artikel 414
	Bilag A, punkt I), nr. 1) og 2)			Bilag VII, nr. 1), litra a og b)
	Bilag A, punkt I), nr. 3)			Bilag VII, nr. 1), litra c) og d)
	Bilag A, punkt II), nr. 1) til 6)			Bilag VII, nr. 2), litra a) til f)
	Bilag A, punkt III) og IV)			Bilag VII, nr. 3) og 4)
	Bilag A, punkt IV), nr. 1) til 4)			Bilag VII, nr. 4), litra a) til d)
	Bilag A, punkt V)			Artikel 295, stk. 2
	Bilag B, indledende punktum			Artikel 295, stk. 1, nr. 5)
	Bilag B, første til niende led			Bilag VIII, nr. 1) til 9)
	Bilag C			—
	Bilag D, nr. 1) til 13)			Bilag I, nr. 1) til 13)
	Bilag E, nr. 2)			Bilag X, del A, nr. 1)
	Bilag E, nr. 7)			Bilag X, del A, nr. 2)
	Bilag E, nr. 11)			Bilag X, del A, nr. 3)
	Bilag E, nr. 15)			Bilag X, del A, nr. 4)
	Bilag F, nr. 1)			Bilag X, del B, nr. 1)
	Bilag F, nr. 2)			Bilag X, del B, nr. 2), litra a) til j)
	Bilag F, nr. 5) til 8)			Bilag X, del B, nr. 3) til 6)
	Bilag F, nr. 10)			Bilag X, del B, nr. 7)
	Bilag F, nr. 12)			Bilag X, del B, nr. 8)
	Bilag F, nr. 16)			Bilag X, del B, nr. 9)
	Bilag F, nr. 17), første og andet afsnit			Bilag X, del B, nr. 10)
	Bilag F, nr. 23)			Bilag X, del B, nr. 11)
	Bilag F, nr. 25)			Bilag X, del B, nr. 12)
	Bilag F, nr. 27)			Bilag X, del B, nr. 13)
	Bilag G, stk. 1 og 2			Artikel 391
	Bilag H, stk. 1			Artikel 98, stk. 3
	Bilag H, stk. 2, indledende punktum			—
	Bilag H, stk. 2, nr. 1) til 6)			Bilag III, nr. 1) til 6)
	Bilag H, stk. 2, nr. 7), første og andet afsnit			Bilag III, nr. 7) og 8)
	Bilag H, stk. 2, nr. 8) til 17)			Bilag III, nr. 9) til 18)
	Bilag I, indledende punktum			—
	Bilag I, litra a), første til syvende led			Bilag IX, del A, nr. 1) til 7)
	Bilag I, litra b), første og andet led			Bilag IX, del B, nr. 1) og 2)
	Bilag I, litra c)			Bilag IX, del C
	Bilag J, indledende punktum			Bilag V, indledende punktum
	Bilag J			Bilag V, nr. 1) til 25)
	Bilag K, nr. 1), første, andet og tredje led			Bilag IV, nr. 1), litra a), b) og c)
	Bilag K, nr. 2) til 5)			Bilag IV, nr. 2) til 5)
	Bilag L, stk. 1, nr. 1) til 5)			Bilag II, nr. 1) til 5)
	Bilag L, stk. 2			Artikel 56, stk. 2
	Bilag M, litra a)-f)			Bilag VI, nr. 1)-6)
		Artikel 1, nr. 1, andet afsnit, i direktiv 89/465/EØF		Artikel 133, stk. 2
		Artikel 2 i direktiv 94/5/EF		Artikel 342
		Artikel 3, første og andet punktum, i direktiv 94/5/EF		Artikel 343, stk. 1 og 2
		Artikel 4 i direktiv 2002/38/EF		Artikel 56, stk. 3 Artikel 57, stk. 2 Artikel 357
		Artikel 5 i direktiv 2002/38/EF		—
			Bilag VIII, del II, nr. 2), litra a), i tiltrædelsesakten for Grækenland	Artikel 287, nr. 1)
			Bilag VIII, del II, nr. 2), litra b), i tiltrædelsesakten for Grækenland	Artikel 375
			►C1 Bilag XXXII, del IV, nr. 3), litra a), første og andet led, i tiltrædelsesakten for Spanien og Portugal ◄	Artikel 287, nr. 2) og 3)
			Bilag XXXII, del IV, nr. 3), litra b), første afsnit, i tiltrædelsesakten for Spanien og Portugal	Artikel 377
			Bilag XV, del IX, nr. 2), litra b), første afsnit, i tiltrædelsesakten for Østrig, Finland og Sverige	Artikel 104
			Bilag XV, del IX, nr. 2), litra c), første afsnit, i tiltrædelsesakten for Østrig, Finland og Sverige	Artikel 287, nr. 4)
			Bilag XV, del IX, nr. 2), litra f), første afsnit, i tiltrædelsesakten for Østrig, Finland og Sverige	Artikel 117, stk. 1
			Bilag XV, del IX, nr. 2), litra g), første afsnit, i tiltrædelsesakten for Østrig, Finland og Sverige	Artikel 119
			Bilag XV, del IX, nr. 2), litra h), første afsnit, første og andet led, i tiltrædelsesakten for Østrig, Finland og Sverige	Artikel 378, stk. 1
			Bilag XV, del IX, nr. 2), litra i), første afsnit, første led, i tiltrædelsesakten for Østrig, Finland og Sverige	—
			Bilag XV, del IX, nr. 2), litra i), første afsnit, andet og tredje led, i tiltrædelsesakten for Østrig, Finland og Sverige	Artikel 378, stk. 2, litra a) og b)
			Bilag XV, del IX, nr. 2), litra j), i tiltrædelsesakten for Østrig, Finland og Sverige	Artikel 287, nr. 5)
			Bilag XV, del IX, nr. 2), litra l), første afsnit, i tiltrædelsesakten for Østrig, Finland og Sverige	Artikel 111, litra a)
			Bilag XV, del IX, nr. 2), litra m), første afsnit, i tiltrædelsesakten for Østrig, Finland og Sverige	Artikel 379, stk. 1
			Bilag XV, del IX, nr. 2), litra n), første afsnit, første og andet led, i tiltrædelsesakten for Østrig, Finland og Sverige	Artikel 379, stk. 2
			Bilag XV, del IX, nr. 2), litra x), første led, i tiltrædelsesakten for Østrig, Finland og Sverige	Artikel 253
			Bilag XV, del IX, nr. 2), litra x), andet led, i tiltrædelsesakten for Østrig, Finland og Sverige	Artikel 287, nr. 6)
			Bilag XV, del IX, nr. 2), litra z), første afsnit, i tiltrædelsesakten for Østrig, Finland og Sverige	Artikel 111, litra b)
			Bilag XV, del IX, nr. 2), litra aa), første afsnit, første og andet led, i tiltrædelsesakten for Østrig, Finland og Sverige	Artikel 380
			Protokol nr. 2 til tiltrædelsesakten for Østrig, Finland og Sverige vedrørende Ålandsøerne	Artikel 6, stk. 1, litra d)
			Bilag V, punkt 5, nr. 1), litra a), i tiltrædelsesakten af 2003 for Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet	Artikel 123
			Bilag V, punkt 5, nr. 1), litra b), i tiltrædelsesakten af 2003	Artikel 381
			Bilag VI, punkt 7, nr. 1), litra a), i tiltrædelsesakten af 2003	Artikel 124
			Bilag VI, punkt 7, nr. 1), litra b), i tiltrædelsesakten af 2003	Artikel 382
			Bilag VII, punkt 7, nr. 1), første og andet afsnit, i tiltrædelsesakten af 2003	Artikel 125, stk. 1 og 2
			Bilag VII, punkt 7, nr. 1), tredje afsnit, i tiltrædelsesakten af 2003	—
			Bilag VII, punkt 7 nr. 1), fjerde afsnit, i tiltrædelsesakten af 2003	Artikel 383, litra a)
			Bilag VII, punkt 7, nr. 1, femte afsnit, i tiltrædelsesakten af 2003	—
			Bilag VII, punkt 7, nr. 1), sjette afsnit, i tiltrædelsesakten af 2003	Artikel 383, litra b)
			Bilag VIII, punkt 7, nr. 1), litra a), i tiltrædelsesakten af 2003	—
			Bilag VIII, punkt 7, nr. 1), litra b), andet afsnit, i tiltrædelsesakten af 2003	Artikel 384, litra a)
			►C1 Bilag VIII, punkt 7, nr. 1), litra b), tredje afsnit, i tiltrædelsesakten af 2003 ◄	Artikel 384, litra b)
			Bilag IX, punkt 8, nr. 1), i tiltrædelsesakten af 2003	Artikel 385
			Bilag X, punkt 7, nr. 1), litra a), nr. i) og ii), i tiltrædelsesakten af 2003	Artikel 126, litra a) og b)
			Bilag X, punkt 7, nr. 1), litra c), i tiltrædelsesakten af 2003	Artikel 386
			Bilag XI, punkt 7, nr. 1), i tiltrædelsesakten af 2003	Artikel 127
			Bilag XI, punkt 7, nr. 2), litra a), i tiltrædelsesakten af 2003	Artikel 387, litra c)
			Bilag XI, punkt 7, nr. 2), litra b), i tiltrædelsesakten af 2003	Artikel 387, litra a)
			Bilag XI, punkt 7, nr. 2), litra c), i tiltrædelsesakten af 2003	Artikel 387, litra b)
			Bilag XII, punkt 9, nr. 1), litra a), i tiltrædelsesakten af 2003	Artikel 128, stk. 1 og 2
			Bilag XII, punkt 9, nr. 1), litra b), i tiltrædelsesakten af 2003	Artikel 128, stk. 3, 4 og 5
			Bilag XII, punkt 9, nr. 2), i tiltrædelsesakten af 2003	Artikel 388
			Bilag XIII, punkt 9, nr. 1), litra a), i tiltrædelsesakten af 2003	Artikel 129, stk. 1 og 2
			Bilag XIII, punkt 9, nr. 1), litra b), i tiltrædelsesakten af 2003	Artikel 389
			Bilag XIV, punkt 7, første afsnit, i tiltrædelsesakten af 2003	Artikel 130, litra a) og b)
			Bilag XIV, punkt 7, andet afsnit, i tiltrædelsesakten af 2003	—
			Bilag XIV, punkt 7, tredje afsnit, i tiltrædelsesakten af 2003	Artikel 390

( 1 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/79/EF af 27. oktober 1998 om medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik (EFT L 331 af 7.12.1998, s. 1).

( 2 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/746 af 5. april 2017 om medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik og om ophævelse af direktiv 98/79/EF og Kommissionens afgørelse 2010/227/EU (EUT L 117 af 5.5.2017, s. 176).

( 3 ) Rådets direktiv 69/169/EØF af 28. maj 1969 om harmonisering af lovgivning om fritagelse for omsætningsafgifter og punktafgifter ved indførsel i den internationale rejsetrafik (EFT L 133 af 4.6.1969, s. 6) Senest ændret ved direktiv 2005/93/EF (EUT L 346 af 29.12.2005, s. 16).

( 4 ) Rådets direktiv 83/181/EØF af 28. marts 1983 om fastlæggelse af anvendelsesområdet for artikel 14, stk. 1, litra d), i direktiv 77/388/EØF for så vidt angår fritagelse for merværdiafgift ved visse former for endelig indførsel af goder (EFT L 105 af 23.4.1983, s. 38). ►C1 Senest ændret ved tiltrædelsesakten af 1994. ◄

( 5 ) Rådets direktiv 2006/79/EF af 5. oktober 2006 om afgiftsfritagelse ved indførsel af varer i småforsendelser uden erhvervsmæssig karakter fra tredjelande (kodificeret udgave) (EFT L 286 af 17.10.2006, s. 15).

( 6 ) Rådets trettende direktiv 86/560/EØF af 17. november 1986 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — foranstaltninger til tilbagebetaling af merværdiafgift til afgiftspligtige personer, der ikke er etableret på Fællesskabets område (EFT L 326 af 21.11.1986, s. 40).

( 7 ) Rådets direktiv 2008/9/EF af 12. februar 2008 om detaljerede regler for tilbagebetaling af moms i henhold til direktiv 2006/112/EF til afgiftspligtige personer, der ikke er etableret på landets område, men i en anden medlemsstat (EUT L 44 af 20.2.2008, s. 23).

( 9 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

( 10 ) Rådets forordning (EU) nr. 904/2010 af 7. oktober 2010 om administrativt samarbejde og bekæmpelse af svig vedrørende merværdiafgift (EUT L 268 af 12.10.2010, s. 1).

( 11 ) Rådets direktiv 76/308/EØF af 15. marts 1976 om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med de foranstaltninger, der er finansieret af Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget, samt af landbrugsimportafgifter og told (EFT L 73 af 19.3.1976, s. 18). Senest ændret ved tiltrædelsesakten af 2003.

( 12 ) Rådets forordning (EF) nr. 1798/2003 af 7. oktober 2003 om administrativt samarbejde vedrørende merværdiafgift og ophævelse af forordning (EØF) nr. 218/92 (EUT L 264 af 15.10.2003, s. 1). Senest ændret ved forordning (EF) nr. 885/2004 (EUT L 168 af 1.5.2004, s. 1).

( 13 ) Rådets direktiv 2010/24/EU af 16. marts 2010 om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger (EUT L 84 af 31.3.2010, s. 1).

( 14 ) Rådets forordning (EF) nr. 1798/2003 af 7. oktober 2003 om det administrative samarbejde vedrørende moms (EUT L 264 af 15.10.2003, s. 1).

( 19 ) Rådets direktiv 2010/24/EU af 16. marts 2010 om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger (EUT L 84 af 31.3.2010, s. 1).

		Tidende
		nr.	side	dato
M1	RÅDETS DIREKTIV 2006/138/EF af 19. december 2006	L 384	92	29.12.2006
►M2	RÅDETS DIREKTIV 2007/75/EF af 20. december 2007	L 346	13	29.12.2007
►M3	RÅDETS DIREKTIV 2008/8/EF af 12. februar 2008	L 44	11	20.2.2008
►M4	RÅDETS DIREKTIV 2008/117/EF af 16. december 2008	L 14	7	20.1.2009
►M5	RÅDETS DIREKTIV 2009/47/EF af 5. maj 2009	L 116	18	9.5.2009
►M6	RÅDETS DIREKTIV 2009/69/EF af 25. juni 2009	L 175	12	4.7.2009
►M7	RÅDETS DIREKTIV 2009/162/EU af 22. december 2009	L 10	14	15.1.2010
►M8	RÅDETS DIREKTIV 2010/23/EU af 16. marts 2010	L 72	1	20.3.2010
►M9	RÅDETS DIREKTIV 2010/45/EU af 13. juli 2010	L 189	1	22.7.2010
M10	RÅDETS DIREKTIV 2010/88/EU af 7. december 2010	L 326	1	10.12.2010
M11	RÅDETS DIREKTIV 2013/42/EU af 22. juli 2013	L 201	1	26.7.2013
►M12	RÅDETS DIREKTIV 2013/43/EU af 22. juli 2013	L 201	4	26.7.2013
►M13	RÅDETS DIREKTIV 2013/61/EU af 17. december 2013	L 353	5	28.12.2013
M14	RÅDETS DIREKTIV (EU) 2016/856 af 25. maj 2016	L 142	12	31.5.2016
►M15	RÅDETS DIREKTIV (EU) 2016/1065 af 27. juni 2016	L 177	9	1.7.2016
►M16	RÅDETS DIREKTIV (EU) 2017/2455 af 5. december 2017	L 348	7	29.12.2017
M17	Ændret ved: RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2020/1109 af 20. juli 2020	L 244	3	29.7.2020
►M18	RÅDETS DIREKTIV (EU) 2018/912 af 22. juni 2018	L 162	1	27.6.2018
►M19	RÅDETS DIREKTIV (EU) 2018/1695 af 6. november 2018	L 282	5	12.11.2018
►M20	RÅDETS DIREKTIV (EU) 2018/1713 af 6. november 2018	L 286	20	14.11.2018
►M21	RÅDETS DIREKTIV (EU) 2018/1910 af 4. december 2018	L 311	3	7.12.2018
►M22	RÅDETS DIREKTIV (EU) 2018/2057 af 20. december 2018	L 329	3	27.12.2018
►M23	RÅDETS DIREKTIV (EU) 2019/475 af 18. februar 2019	L 83	42	25.3.2019
►M24	RÅDETS DIREKTIV (EU) 2019/1995 af 21. november 2019	L 310	1	2.12.2019
►M25	RÅDETS DIREKTIV (EU) 2020/1756 af 20. november 2020	L 396	1	25.11.2020
►M26	RÅDETS DIREKTIV (EU) 2020/2020 af 7. december 2020	L 419	1	11.12.2020
►M27	RÅDETS DIREKTIV (EU) 2021/1159 af 13. juli 2021	L 250	1	15.7.2021

►C1	Berigtigelse, EUT L 335, 20.12.2007, s. 60 (2006/112/EF)
C2	Berigtigelse, EUT L 125, 22.5.2018, s. 15 (2017/2455)
C3	Berigtigelse, EUT L 225, 6.9.2018, s. 1 (2017/2455)
►C4	Berigtigelse, EUT L 225, 6.9.2018, s. 1 (2017/2455)
►C5	Berigtigelse, EUT L 329, 27.12.2018, s. 53 (2018/1695)
►C6	Berigtigelse, EUT L 245, 25.9.2019, s. 9 (2017/2455)

INDHOLDSFORTEGNELSE
AFSNIT I —	GENSTAND OG ANVENDELSESOMRÅDE
AFSNIT II —	TERRITORIALT ANVENDELSESOMRÅDE
AFSNIT III —	AFGIFTSPLIGTIGE PERSONER
AFSNIT IV —	AFGIFTSPLIGTIGE TRANSAKTIONER
Kapitel 1 —	Levering af varer
Kapitel 2 —	Erhvervelse af varer inden for Fællesskabet
Kapitel 3 —	Levering af ydelser
Kapitel 4 —	Indførsel af varer
Kapitel 5 —	Fælles bestemmelser for kapitel 1 og 3
AFSNIT V —	STEDET FOR AFGIFTSPLIGTIGE TRANSAKTIONER
Kapitel 1 —	Leveringsstedet for varer
Afdeling 1 —	Levering af varer uden transport
Afdeling 2 —	Levering af varer med transport
Afdeling 3 —	Levering af varer om bord på skibe, fly eller tog
Afdeling 4 —	Levering af varer gennem distributionssystemer
Kapitel 2 —	Stedet for erhvervelse af varer inden for Fællesskabet
Kapitel 3 —	Leveringsstedet for tjenesteydelser
Afdeling 1 —	Definitioner
Afdeling 2 —	Almindelige bestemmelser
Afdeling 3 —	Særlige bestemmelser
Underafdeling 1 —	Tjenesteydelser, der leveres af en formidler
Underafdeling 2 —	Tjenesteydelser i forbindelse med fast ejendom
Underafdeling 3 —	Befordringsydelser
Underafdeling 4 —	Tjenesteydelser inden for kultur, kunst, sport, videnskab, undervisning, underholdning og lignende, transportydelser i tilknytning hertil samt vurdering af og arbejde på løsøregenstande
Underafdeling 5 —	Restaurant- og cateringydelser
Underafdeling 6 —	Udlejning af transportmidler
Underafdeling 7 —	Restaurant- og cateringydelser til forbrug om bord på skibe, fly eller tog
Underafdeling 8 —	Levering af teleydelser, radio- og tv-spredningstjenester og elektroniske tjenesteydelser til ikke-afgiftspligtige personer
Underafdeling 9 —	Ydelser til ikke-afgiftspligtige personer uden for Fællesskabet
Underafdeling 10 —	Forebyggelse af dobbelt påligning eller ikke-påligning af afgift
Kapitel 3a—	Tærskel for afgiftspligtige personer, der leverer varer omfattet af artikel 33, litra a, og tjenesteydelser omfattet af artikel 58
Kapitel 4 —	Indførselsstedet for varer
AFSNIT VI —	AFGIFTSPLIGTENS INDTRÆDEN OG AFGIFTENS FORFALD
Kapitel 1 —	Almindelige bestemmelser
Kapitel 2 —	Levering af varer og ydelser
Kapitel 3 —	Erhvervelse af varer inden for Fællesskabet
Kapitel 4 —	Indførsel af varer
AFSNIT VII —	AFGIFTSGRUNDLAG
Kapitel 1 —	Definition
Kapitel 2 —	Levering af varer og ydelser
Kapitel 3 —	Erhvervelse af varer inden for Fællesskabet
Kapitel 4 —	Indførsel af varer
Kapitel 5 —	Diverse bestemmelser
AFSNIT VIII —	SATSER
Kapitel 1 —	Anvendelse af satserne
Kapitel 2 —	Satsernes struktur og niveau
Afdeling 1 —	Normalsats
Afdeling 2 —	Nedsatte satser
Afdeling 3 —	Særlige bestemmelser
Kapitel 4 —	Særlige bestemmelser, der finder anvendelse indtil indførelsen af den endelige ordning
Kapitel 5 —	Midlertidige bestemmelser
AFSNIT IX —	AFGIFTSFRITAGELSER
Kapitel 1 —	Almindelige bestemmelser
Kapitel 2 —	Fritagelse i forbindelse med visse former for virksomhed af almen interesse
Kapitel 3 —	Fritagelse i forbindelse med andre aktiviteter
Kapitel 4 —	Fritagelse i forbindelse med transaktioner inden for Fællesskabet
Afdeling 1 —	Fritagelse i forbindelse med levering af varer
Afdeling 2 —	Fritagelse i forbindelse med erhvervelse af varer inden for Fællesskabet
Afdeling 3 —	Fritagelse i forbindelse med visse transportydelser
Kapitel 5 —	Fritagelse ved indførsel
Kapitel 6 —	Fritagelse ved udførsel
Kapitel 7 —	Fritagelse i forbindelse med internationale transporter
Kapitel 8 —	Fritagelse i forbindelse med visse transaktioner, der sidestilles med udførsel
Kapitel 9 —	Fritagelse i forbindelse med ydelser, der udføres af formidlere
Kapitel 10 —	Fritagelse for transaktioner i forbindelse med international varehandel
Afdeling 1 —	Toldoplag, andre oplag end toldoplag og lignende ordninger
Afdeling 2 —	Transaktioner, der er fritaget med henblik på udførsel og som led i samhandelen mellem medlemsstaterne
Afdeling 3 —	Fælles bestemmelse for afdeling 1 og 2
AFSNIT X —	FRADRAG
Kapitel 1 —	Fradragsrettens indtræden og omfang
Kapitel 2 —	Pro rata–satsen for fradraget
Kapitel 3 —	Begrænsninger i fradragsretten
Kapitel 4 —	Betingelser for udøvelse af fradragsretten
Kapitel 5 —	Regulering af fradrag
AFSNIT XI —	AFGIFTSPLIGTIGE PERSONERS OG VISSE IKKE–AFGIFTSPLIGTIGE PERSONERS FORPLIGTELSER
Kapitel 1 —	Betalingsforpligtelse
Afdeling 1 —	Personer, der er betalingspligtige over for statskassen
Afdeling 2 —	Bestemmelser om indbetaling
Kapitel 2 —	Registrering
Kapitel 3 —	Fakturering
Afdeling 1 —	Definition
Afdeling 2 —	Begrebet faktura
Afdeling 3 —	Udstedelse af fakturaer
Afdeling 4 —	Indhold af fakturaer
Afdeling 5 —	Elektronisk fremsendelse af fakturaer
Afdeling 6 —	Forenklinger
Kapitel 4 —	Regnskaber
Afdeling 1 —	Definition
Afdeling 2 —	Almindelige forpligtelser
Afdeling 3 —	Særlige forpligtelser i forbindelse med opbevaring af fakturaer af enhver art
Afdeling 4 —	Ret til adgang til fakturaer, der opbevares elektronisk i en anden medlemsstat
Kapitel 5 —	Angivelser
Kapitel 6 —	Oversigter
Kapitel 7 —	Diverse bestemmelser
Kapitel 8 —	Forpligtelser i forbindelse med visse former for indførsel og udførsel
Afdeling 1 —	Indførsel
Afdeling 2 —	Udførsel
AFSNIT XII —	SÆRORDNINGER
Kapitel 1 —	Særordning for små virksomheder
Afdeling 1 —	Forenklede regler for pålæggelse og opkrævning af afgifter
Afdeling 2 —	Fritagelser eller gradvise nedsættelser
Afdeling 3 —	Rapport og revision
Kapitel 2 —	Fælles standardsatsordning for landbrugere
Kapitel 3 —	Særordning for rejsebureauer
Kapitel 4 —	Særordninger for brugte genstande, kunstgenstande, samlerobjekter og antikviteter
Afdeling 1 —	Definitioner
Afdeling 2 —	Særordning for afgiftspligtige videreforhandlere
Underafdeling 1 —	Fortjenstmargenordning
Underafdeling 2 —	Overgangsordning for brugte transportmidler
Afdeling 3 —	Særordning for salg ved offentlig auktion
Afdeling 4 —	Foranstaltninger mod konkurrenceforvridning og skattesvig
Kapitel 5 —	Særordning for investeringsguld
Afdeling 1 —	Almindelige bestemmelser
Afdeling 2 —	Afgiftsfritagelse
Afdeling 3 —	Ret til at vælge at betale afgift
Afdeling 4 —	Transaktioner på et reguleret guldmarked
Afdeling 5 —	Særlige rettigheder og forpligtelser for investeringsguldhandlere
Kapitel 6 —	Særordninger for ikke-etablerede afgiftspligtige personer, der leverer teleydelser, radio- og tv-spredningstjenester eller elektroniske tjenesteydelser til ikke-afgiftspligtige personer
Afdeling 1 —	Almindelige bestemmelser
Afdeling 2 —	Særordning for teleydelser, radio- og tv-spredningstjenester eller elektroniske tjenesteydelser leveret af afgiftspligtige personer, der ikke er etableret i Fællesskabet
Afdeling 3 —	Særordning for fjernsalg af varer inden for Fællesskabet, for leveringer af varer inden for en medlemsstat ved hjælp af elektroniske grænseflader, der formidler sådanne leveringer, og for ydelser leveret af afgiftspligtige personer, der er etableret i Fællesskabet, men ikke i forbrugsmedlemsstaten
Afdeling 4 —	Særordning for fjernsalg af varer indført fra tredjelandsområder eller tredjelande
Kapitel 7 —	Særordning for angivelse og betaling af moms ved indførsel
Kapitel 8 —	Modværdier
AFSNIT XIII —	UNDTAGELSER
Kapitel 1 —	Undtagelser, der finder anvendelse indtil indførelsen af den endelige ordning
Afdeling 1 —	Undtagelser for de stater, der var medlem af Fællesskabet pr. 1. januar 1978
Afdeling 2 —	Undtagelser for de stater, der er tiltrådt Fællesskabet efter 1. januar 1978
Afdeling 3 —	Fælles bestemmelser for afdeling 1 og 2
Kapitel 2 —	Undtagelser, der indrømmes efter tilladelse
Afdeling 1 —	Forenklingsforanstaltninger og foranstaltninger for at forhindre momsunddragelse og momsundgåelse
Afdeling 2 —	Internationale aftaler
AFSNIT XIV —	DIVERSE BESTEMMELSER
Kapitel 1 —	Gennemførelsesforanstaltninger
Kapitel 2 —	Momsudvalget
Kapitel 3 —	Omregningskurs
Kapitel 4 —	Andre skatter og afgifter
AFSNIT XV —	AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Kapitel 1 —	Momsovergangsordningen for samhandelen mellem medlemsstaterne
Kapitel 2 —	Overgangsforanstaltninger i forbindelse med tiltrædelse af Den Europæiske Union
Kapitel 2a —	Overgangsforanstaltninger i forbindelse med anvendelse af ny lovgivning
Kapitel 3 —	Gennemførelse og ikrafttræden
BILAG I —	LISTE OVER DE FORMER FOR VIRKSOMHED, DER ER OMHANDLET I ARTIKEL 13, STK. 1, TREDJE AFSNIT
BILAG II —	VEJLEDENDE LISTE OVER ELEKTRONISK LEVEREDE TJENESTEYDELSER OMHANDLET I ARTIKEL 58, STK. 1, LITRA C)
BILAG III —	LISTE OVER LEVERINGER AF VARER OG YDELSER, SOM KAN BELÆGGES MED DE I ARTIKEL 98 OMHANDLEDE NEDSATTE SATSER
BILAG IV —	LISTE OVER YDELSER OMHANDLET I ARTIKEL 106
BILAG V —	VAREKATEGORIER, SOM HENHØRER UNDER ANDRE OPLAGSPROCEDURER END TOLDOPLAG, JF. ARTIKEL 160, STK. 2
BILAG VI —	LISTE OVER LEVERING AF VARER OG YDELSER, JF. ARTIKEL 199, STK. 1, LITRA d)
BILAG VII —	LISTE OVER DE FORMER FOR VIRKSOMHED INDEN FOR LANDBRUGSPRODUKTION, DER ER OMHANDLET I ARTIKEL 295, STK. 1, NR. 4)
BILAG VIII —	VEJLEDENDE LISTE OVER YDELSER PÅ LANDBRUGSOMRÅDET OMHANDLET I ARTIKEL 295, STK. 1, NR. 5)
BILAG IX —	KUNSTGENSTANDE, SAMLEROBJEKTER OG ANTIKVITETER OMHANDLET I ARTIKEL 311, STK. 1, NR. 2), 3) OG 4)
Del A —	Kunstgenstande
Del B —	Samlerobjekter
Del C —	Antikviteter
BILAG X —	►A1 LISTE OVER TRANSAKTIONER, DER ER OMFATTET AF UNDTAGELSER OMHANDLET I ARTIKEL 370 og 371 OG ARTIKEL 375-390c ◄
Del A —	Transaktioner, som medlemsstaterne kan fortsætte med at lægge afgift på
Del B —	Transaktioner, som medlemsstaterne kan fortsætte med at fritage for afgift
BILAG XI
Del A —	Ophævede direktiver med ændringer
Del B —	Frister for gennemførelse i national ret (omhandlet i artikel 411)
BILAG XII —	SAMMENLIGNINGSTABEL