(1)

Den 29. marts 2017 meddelte Det Forenede Kongerige Det Europæiske Råd, at det havde til hensigt at udtræde af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (»Euratom«) i overensstemmelse med artikel 50 i traktaten om den Europæiske Union, som finder anvendelse på Euratom i medfør af artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab.

(2)

Den 22. maj 2017 bemyndigede Rådet Kommissionen til at indlede forhandlinger med Det Forenede Kongerige om en aftale om de nærmere bestemmelser for dets udtræden under hensyn til rammen for dets fremtidige forbindelser med Unionen.

(3)

Forhandlingerne blev ført i lyset af Det Europæiske Råds retningslinjer af 29. april og 15. december 2017 og 23. marts 2018, som er udstukket med det overordnede mål at sikre Det Forenede Kongeriges velordnede udtræden af Unionen og Euratom.

(4)

Den 14. november 2018 sendte Europa-Kommissionens formand Det Europæiske Råds formand det udkast til aftale om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (»udtrædelsesaftalen«), som Det Forenede Kongeriges regering havde tilkendegivet sin godkendelse af. Den 22. november 2018 forelagde Europa-Kommissionens formand Det Europæiske Råds formand udkastet til den politiske erklæring, der fastlægger rammen for de fremtidige forbindelser mellem Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (»den politiske erklæring«), som der var opnået enighed om på forhandlerniveau og principiel enighed om på politisk niveau med forbehold af ledernes godkendelse.

(5)

Den 25. november 2018 tilsluttede Det Europæiske Råd sig udtrædelsesaftalen og godkendte den politiske erklæring.

(6)

Den 11. marts 2019 sendte Europa-Kommissionens formand Det Europæiske Råds formand det instrument vedrørende udtrædelsesaftalen og den fælles erklæring som supplement til den politiske erklæring, som premierminister Theresa May og Europa-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, var nået til enighed om, og som var blevet godkendt af Europa-Kommissionen samme dag. Den 21. marts 2019 godkendte Det Europæiske Råd begge dokumenter.

(7)

I henhold til artikel 50, stk. 3, i TEU ophører traktaterne med at finde anvendelse på den udtrædende stat på datoen for udtrædelsesaftalens ikrafttræden eller, hvis en sådan aftale ikke foreligger, to år efter meddelelsen, medmindre Det Europæiske Råd efter aftale med den pågældende medlemsstat med enstemmighed beslutter at forlænge denne frist.

(8)

Ved skrivelse af 20. marts 2019 forelagde Det Forenede Kongerige en anmodning om en forlængelse af den frist, der er fastlagt i artikel 50, stk. 3, i TEU, indtil den 30. juni 2019 med henblik på at færdiggøre ratifikationen af udtrædelsesaftalen.

(9)

Den 21. marts 2019 nåede Det Europæiske Råd til enighed om en forlængelse indtil den 22. maj 2019 under forudsætning af Underhusets godkendelse af udtrædelsesaftalen den efterfølgende uge. Det Europæiske Råd nåede til enighed om en forlængelse indtil den 12. april 2019, såfremt dette ikke sker, og anførte, at det forventer, at Det Forenede Kongerige inden den 12. april 2019 angiver en vej frem, som det kan tage op til overvejelse.

(10)

Denne forlængelse vil have den konsekvens, at Det Forenede Kongerige vedbliver med at være en medlemsstat med alle de rettigheder og forpligtelser, der er fastsat i traktaterne og EU-retten. Hvis Det Forenede Kongerige stadig er en medlemsstat den 23.-26. maj 2019, vil det være forpligtet til at afholde valg til Europa-Parlamentet i overensstemmelse med EU-retten. Det skal bemærkes, at Det Forenede Kongerige vil skulle give meddelelse om valget senest den 12. april 2019 for at afholde et sådant valg.

(11)

En sådan forlængelse udelukker enhver genåbning af udtrædelsesaftalen. Enhver ensidig forpligtelse, erklæring eller anden handling fra Det Forenede Kongeriges side bør være forenelig med udtrædelsesaftalens bogstav og ånd.

(12)

I henhold til artikel 50, stk. 4, i TEU har Det Forenede Kongerige ikke deltaget i Det Europæiske Råds drøftelser om denne afgørelse og dens vedtagelse. Som angivet i skrivelsen fra Det Forenede Kongeriges faste repræsentant ved Den Europæiske Union, Sir Tim Barrow, af 22. marts 2019 har det imidlertid i overensstemmelse med artikel 50, stk. 3, i TEU godkendt forlængelsen af den frist, der er nævnt i den pågældende artikel, og denne afgørelse —