26.10.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 284/1

RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 1042/2013

af 7. oktober 2013

om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2011 for så vidt angår leveringsstedet for ydelser

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (1), særlig artikel 397,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I direktiv 2006/112/EF fastsættes det, at alle teleydelser, radio- og tv-spredningstjenester og elektronisk leverede ydelser, der leveres til en ikkeafgiftspligtig person, fra den 1. januar 2015 skal beskattes i den medlemsstat, hvor kunden er etableret eller har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted, uanset hvor den afgiftspligtige person, der leverer disse ydelser, er etableret. De fleste andre ydelser til en ikkeafgiftspligtig person beskattes fortsat i den medlemsstat, hvor leverandøren er etableret.

(2)

For at afgøre, hvilke ydelser der skal beskattes i kundens medlemsstat, er det af afgørende betydning at definere teleydelser, radio- og tv-spredningstjenester og elektronisk leverede ydelser. Navnlig bør begrebet radio- og tv-spredningstjenester præciseres på grundlag af definitionerne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU (2).

(3)

For tydelighedens skyld er transaktioner, der er identificeret som elektronisk leverede ydelser, opført på en liste i Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2011 (3), idet listen dog ikke er udtømmende. Listen bør opdateres, og der bør opstilles lignende lister for teleydelser og radio- og tv-spredningstjenester.

(4)

Det er nødvendigt at specificere, hvem der for så vidt angår merværdiafgift (moms) er leverandøren, når elektronisk leverede ydelser, eller telefoniydelser via internettet, leveres til en kunde via telenet eller via en grænseflade eller en portal.

(5)

For at sikre en ensartet anvendelse af reglerne om leveringsstedet for udlejning af transportmidler og leveringsstedet for teleydelser, radio- og tv-spredningstjenester og elektronisk leverede ydelser er det nødvendigt at specificere, hvor en ikkeafgiftspligtig juridisk person bør anses for at være etableret.

(6)

Med henblik på at fastslå, hvem der er betalingspligtig for moms for levering af teleydelser, radio- og tv-spredningstjenester eller elektronisk leverede ydelser, og under hensyntagen til, at beskatningsstedet er det samme, uanset om kunden er en afgiftspligtig eller en ikkeafgiftspligtig person, bør leverandøren kunne afgøre, hvilken status en kunde har, alene på grundlag af, om kunden meddeler sit individuelle momsregistreringsnummer. Denne status skal i overensstemmelse med de generelle regler ændres, hvis kunden efterfølgende foretager en sådan meddelelse. Hvis der ikke modtages en sådan meddelelse, bør leverandøren forblive betalingspligtig for momsen.

(7)

Når en ikkeafgiftspligtig person er etableret i mere end ét land eller har sin bopæl i ét land, men sit sædvanlige opholdssted i et andet, har det sted, hvor der bedst sikres beskatning på det faktiske forbrugssted, fortrinsret. For at undgå konflikter vedrørende jurisdiktion mellem medlemsstaterne bør det faktiske forbrugssted specificeres.

(8)

Der bør fastsættes regler for at præcisere den afgiftsmæssige behandling af udlejning af transportmidler og levering af teleydelser, radio- og tv-spredningstjenester og elektronisk leverede ydelser til en ikkeafgiftspligtig person, hvis etableringssted, bopæl eller sædvanlige opholdssted, det er praktisk umuligt at fastlægge eller ikke kan fastlægges med sikkerhed. Det er hensigtsmæssigt, at disse regler baseres på formodninger.

(9)

Når der foreligger oplysninger, ifølge hvilke det kan fastlægges, hvor kunden faktisk er etableret, har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted, er det nødvendigt at fastsætte bestemmelser om afvisning af en formodning.

(10)

I visse tilfælde, hvor ydelsen ydes lejlighedsvis, sædvanligvis vedrører mindre beløb og kræver kundens fysiske tilstedeværelse, f.eks. levering af teleydelser, radio- og tv-spredningstjenester eller elektronisk leverede ydelser på et wi-fi-hotspot eller en internetcafé, eller sædvanligvis ikke giver anledning til kvittering for betaling eller anden dokumentation for den leverede ydelse, som det er tilfældet med telefonbokse, vil forelæggelse og kontrol af bevis for kundens etableringssted, bopæl eller sædvanlige opholdssted medføre en uforholdsmæssigt stor byrde eller kunne give anledning til problemer med databeskyttelse.

(11)

Eftersom den afgiftsmæssige behandling af udlejning af transportmidler og levering af teleydelser, radio- og tv-spredningstjenester og elektronisk leverede ydelser til en ikkeafgiftspligtig person afhænger af, hvor kunden er etableret eller har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted, er det nødvendigt at præcisere, hvilke oplysninger leverandøren bør have for at fastlægge det sted, hvor kunden befinder sig, i de tilfælde, hvor der ikke er fastsat særlige formodninger eller afvisning af formodninger. Med dette formål bør der udarbejdes en vejledende, ikkeudtømmende liste over beviser.

(12)

For at sikre en ensartet afgiftsmæssig behandling af levering af ydelser i forbindelse med fast ejendom bør begrebet fast ejendom defineres. Det bør specificeres, hvilken tilknytning der kræves i forbindelse med en fast ejendom, og der bør ligeledes fastsættes en ikkeudtømmende liste med eksempler på transaktioner, der er identificeret som ydelser i forbindelse med fast ejendom.

(13)

Det er også nødvendigt at præcisere den afgiftsmæssige behandling af levering af ydelser, der består i at stille udstyr til en kundes rådighed med henblik på udførelse af arbejde på fast ejendom.

(14)

Af praktiske grunde bør det præciseres, at teleydelser, radio- og tv-spredningstjenester eller elektronisk leverede ydelser, der leveres af en afgiftspligtig person, som handler i eget navn i forbindelse med indkvartering i hotelsektoren eller i sektorer med tilsvarende funktion, ved fastlæggelsen af leveringsstedet bør anses som leveret på disse steder.

(15)

I henhold til direktiv 2006/112/EF skal adgang til arrangementer inden for kultur, kunst, sport, videnskab, undervisning og underholdning og lignende under alle omstændigheder beskattes på det sted, hvor arrangementet rent faktisk finder sted. Det bør gøres klart, at dette også gælder, når billetter til sådanne arrangementer ikke sælges direkte af arrangøren, men via mellemmænd.

(16)

I henhold til direktiv 2006/112/EF kan momsen forfalde inden, samtidig med eller umiddelbart efter leveringen af varer eller ydelser. I forbindelse med teleydelser, radio- og tv-spredningstjenester eller elektronisk leverede ydelser, der leveres i perioden med overgang til de nye regler om leveringsstedet, vil leveringsvilkårene eller forskellene i anvendelsen mellem medlemsstaterne kunne føre til dobbeltbeskatning eller ikkebeskatning. For at undgå, at dette sker, og for at sikre ensartet anvendelse i medlemsstaterne, er det nødvendigt at fastsætte overgangsbestemmelser.

(17)

Med henblik på denne forordning kan det være hensigtsmæssigt, at medlemsstaterne træffer lovgivningsmæssige foranstaltninger, som begrænser visse rettigheder og forpligtelser i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF (4), for at beskytte væsentlige økonomiske eller finansielle interesser hos en medlemsstat eller Den Europæiske Union, herunder valuta-, budget- og skatteanliggender, når sådanne foranstaltninger er nødvendige og forholdsmæssige i betragtning af risikoen for skattesvig og skatteunddragelse i medlemsstaterne og i betragtning af behovet for at sikre en korrekt opkrævning af moms, der er omfattet af denne forordning.

(18)

Begrebet fast ejendom bør indføres med henblik på at sikre medlemsstaternes ensartede afgiftsmæssige behandling i forbindelse med levering af ydelser i tilknytning til fast ejendom. Indførelsen af dette begreb kan få betydelig indvirkning på lovgivningen og den administrative praksis i medlemsstaterne. Uden at dette berører den lovgivning eller praksis, der allerede finder anvendelse i medlemsstaterne, og for at sikre en gnidningsløs overgang bør dette begreb indføres på et senere tidspunkt.

(19)

Gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2011 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2011 foretages følgende ændringer:

1)

I kapitel IV foretages følgende ændringer:

a)

Følgende artikler indsættes:

»Artikel 6a

1.   Teleydelser i henhold til artikel 24, stk. 2, i direktiv 2006/112/EF omfatter især følgende:

a)

faste og mobile telefoniydelser til transmission og kobling af tale, data og video, herunder telefoniydelser med en billeddannelseskomponent (videotelefoni)

b)

telefoniydelser via internettet, herunder internettelefoni (VoIP)

c)

voicemail, ventende opkald, viderestilling af opkald, opkaldsidentifikation, trevejsopkald og andre opkaldsstyringstjenester

d)

personsøgetjenester

e)

audioteksttjenester

f)

fax, telegraf og telex

g)

adgang til internettet, herunder World Wide Web

h)

private nettilslutninger med telekommunikationsforbindelser, der udelukkende er til brug for kunden.

2.   Teleydelser som omhandlet i artikel 24, stk. 2, i direktiv 2006/112/EF omfatter ikke følgende:

a)

elektronisk leverede ydelser

b)

radio- og tv-spredningstjenester.

Artikel 6b

1.   Radio- og tv-spredningstjenester omfatter ydelser bestående af audioindhold og audiovisuelt indhold som f.eks. radio- eller tv-programmer, der via kommunikationsnet udbydes til offentligheden af en medietjenesteudbyder og henhører under dennes redaktionelle ansvar med det formål, at de samtidig kan høres eller ses, på grundlag af en programoversigt.

2.   Stk. 1 omfatter navnlig følgende:

a)

radio- eller tv-programmer, der transmitteres eller retransmitteres over et radio- eller tv-net

b)

radio- eller tv-programmer, der distribueres via internettet eller et lignende elektronisk net (IP-streaming), hvis de spredes, samtidig med at de transmitteres eller retransmitteres over et radio- eller tv-net.

3.   Stk. 1 omfatter ikke følgende:

a)

teleydelser

b)

elektronisk leverede ydelser

c)

oplysninger om bestemte on-demand-programmer

d)

overførsel af rettigheder til radio- og tv-spredning eller -transmission

e)

leje af teknisk udstyr eller faciliteter til at modtage radio- og tv-spredning

f)

radio- eller tv-programmer via internettet eller et lignende elektronisk net (IP-streaming), medmindre de spredes samtidig med, at de transmitteres eller retransmitteres over et radio- eller tv-net.«

b)

Artikel 7, stk. 3, ændres således:

i)

Indledningen affattes således:

»3.   Stk. 1 omfatter ikke følgende:«

ii)

Litra a) affattes således:

»a)

radio- og tv-spredningstjenester«.

iii)

Litra q), r) og s) udgår.

iv)

Følgende litraer tilføjes:

»t)

billetter til arrangementer inden for kultur, kunst, sport, videnskab, undervisning, underholdning og lignende reserveret online

u)

hotelindkvartering, biludlejning, restaurantydelser, passagertransport eller lignende ydelser reserveret online.«

c)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 9a

1.   Med henblik på anvendelsen af artikel 28 i direktiv 2006/112/EF formodes det, hvis elektronisk leverede ydelser leveres via et telenet, en grænseflade eller en portal som f.eks. en markedsplads for applikationer, at en afgiftspligtig person, som deltager i denne levering, handler i eget navn, men for udbyderen af disse ydelsers regning, medmindre denne udbyder udtrykkeligt er angivet som leverandør af denne afgiftspligtige person, og dette afspejles i de kontraktlige aftaler mellem parterne.

For at udbyderen af elektronisk leverede ydelser kan anses for at være udtrykkeligt angivet som leverandør af disse ydelser af den afgiftspligtige person, skal følgende betingelser være opfyldt:

a)

Den faktura, som er udstedt eller stillet til rådighed af hver enkelt afgiftspligtig person, der deltager i leveringen af de elektronisk leverede ydelser, skal identificere sådanne ydelser og leverandøren heraf.

b)

Den regning eller kvittering, der udstedes til eller stilles til rådighed for kunden, skal identificere de elektronisk leverede ydelser og leverandøren heraf.

En afgiftspligtig person, der i forbindelse med levering af elektronisk leverede ydelser godkender, at kunden afkræves betaling eller leveringen af ydelserne eller fastsætter de almindelige leveringsbetingelser, har i forbindelse med anvendelsen af dette stykke ikke lov til udtrykkeligt at angive en anden person som leverandør af de pågældende ydelser.

2.   Stk. 1 finder ligeledes anvendelse, når telefoniydelser via internettet, herunder internettelefoni (VoIP), leveres via et telenet, en grænseflade eller en portal som f.eks. en markedsplads for applikationer og på samme betingelser som i det nævnte stykke.

3.   Denne artikel finder ikke anvendelse på afgiftspligtige personer, der alene behandler betalinger i forbindelse med elektronisk leverede ydelser eller telefoniydelser via internettet, herunder internettelefoni (VoIP), og som ikke deltager i leveringen af de pågældende elektronisk leverede ydelser eller telefoniydelser.«

2)

I kapitel V foretages følgende ændringer:

a)

I afdeling 1 indsættes følgende artikler:

»Artikel 13a

Det sted, hvor en ikkeafgiftspligtig juridisk person er etableret, jf. artikel 56, stk. 2, første afsnit, og artikel 58 og 59 i direktiv 2006/112/EF, er

a)

det sted, hvor denne har sit hovedkontor, eller

b)

ethvert andet forretningssted kendetegnet ved en tilstrækkelig permanent karakter og passende struktur med hensyn til de menneskelige og tekniske midler, således at det kan modtage og anvende de ydelser, som dette forretningssted får leveret, til egne formål.

Artikel 13b

I forbindelse med anvendelsen af direktiv 2006/112/EF anses følgende for at være »fast ejendom«:

a)

enhver specifik del af jorden, på eller under jordoverfladen, som kan ejes eller besiddes

b)

enhver bygning eller ethvert bygningsværk, der er fastgjort til eller i jorden, over eller under havoverfladen, og som ikke let kan demonteres eller flyttes

c)

ethvert element, der er installeret og som udgør en integrerende del af en bygning eller et bygningsværk, uden hvilket den pågældende bygning eller det pågældende bygningsværk er ufuldstændig(t), f.eks. døre, vinduer, tage, trapper og elevatorer

d)

ethvert element, udstyr eller maskine, der permanent er installeret i en bygning eller et bygningsværk, og som ikke kan flyttes, uden at bygningen eller bygningsværket ødelægges eller ændres.«

b)

I artikel 18, stk. 2, indsættes følgende afsnit:

»Leverandøren af teleydelser, radio- og tv-spredningstjenester eller elektronisk leverede ydelser kan dog, uanset om han har modsatrettet information, betragte en kunde, der er etableret i Fællesskabet, som en ikkeafgiftspligtig person, så længe den pågældende kunde ikke har meddelt ham sit individuelle momsregistreringsnummer.«

c)

Artikel 24 affattes således:

»Artikel 24

Hvis ydelser, der er omfattet af artikel 56, stk. 2, første afsnit, eller artikel 58 og 59 i direktiv 2006/112/EF, leveres til en ikkeafgiftspligtig person, der er etableret i mere end et land, eller som har bopæl i et land og sædvanligt opholdssted i et andet, prioriteres:

a)

i tilfælde af en ikkeafgiftspligtig juridisk person det sted, der henvises til i litra a) i denne forordnings artikel 13a, medmindre der er bevis for, at tjenesteydelsen anvendes på det forretningssted, der henvises til i litra b) i den pågældende artikel

b)

i tilfælde af en fysisk person dennes sædvanlige opholdssted, medmindre der er bevis for, at ydelsen anvendes på personens bopæl.«

d)

I afdeling 4 foretages følgende ændringer:

i)

Følgende underafdelinger indsættes:

»Underafdeling 3a

Formodninger om kundens etableringssted

Artikel 24a

1.   Med henblik på anvendelsen af artikel 44, 58 og 59a i direktiv 2006/112/EF formodes det, hvis en leverandør af teleydelser, radio- og tv-spredningstjenester eller elektronisk leverede ydelser leverer disse ydelser på et sted som f.eks. en telefonboks, en telefonkiosk, et wi-fi-hotspot, en internetcafé, en restaurant eller en hotellobby, hvor ydelsens modtagers fysiske tilstedeværelse på dette sted er nødvendig for, at den pågældende ydelse kan leveres til ham af denne leverandør, at kunden er etableret eller har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted det pågældende sted, og at ydelsen rent faktisk benyttes eller udnyttes dér.

2.   Hvis det sted, der er nævnt i denne artikels stk. 1, er om bord på et skib, et luftfartøj eller et tog, som foretager personbefordring, som finder sted inden for Fællesskabet i henhold til artikel 37 og 57 i direktiv 2006/112/EF, er det land, hvor kunden er etableret, afgangslandet for personbefordringen.

Artikel 24b

Med henblik på anvendelsen af artikel 58 i direktiv 2006/112/EF formodes det, hvis teleydelser, radio- og tv-spredningstjenester eller elektronisk leverede ydelser leveres til en ikkeafgiftspligtig person:

a)

via hans fastnetlinje, at kunden er etableret eller har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted på det sted, hvor fastnetlinjen er installeret

b)

via mobilnet, at stedet, hvor kunden er etableret eller har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted, er det land, der identificeres af den mobile landekode på det SIM-kort, som benyttes på tidspunktet for modtagelsen af de pågældende ydelser

c)

som kræver, at der bruges en dekoder eller lignende anordning eller et dekoderkort, og hvor der ikke benyttes en fastnetlinje, at kunden er etableret eller har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted det sted, hvor denne dekoder eller lignende anordning befinder sig, eller, hvis dette sted ikke kendes, det sted, hvortil dekoderkortet er sendt med henblik på anvendelse dér

d)

under andre omstændigheder end dem, der er nævnt i artikel 24a og i denne artikels litra a), b) og c), at kunden er etableret eller har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted det sted, der er fastlagt som sådant af leverandøren på grundlag af to separate beviser, der ikke er indbyrdes modstridende, som anført i artikel 24f i denne forordning.

Artikel 24c

Med henblik på anvendelsen af artikel 56, stk. 2, i direktiv 2006/112/EF formodes det, hvis der leveres anden udlejning af transportmidler end korttidsudlejning til en ikkeafgiftspligtig person, at kunden er etableret eller har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted det sted, der er fastlagt som sådant af leverandøren på grundlag af to separate beviser, der ikke er indbyrdes modstridende, som anført i artikel 24e i denne forordning.

Underafdeling 3b

Afvisning af formodninger

Artikel 24d

1.   Såfremt en leverandør leverer en ydelse opført i artikel 58 i direktiv 2006/112/EF, kan han afvise en formodning omtalt i artikel 24a eller i artikel 24b, litra a, b) eller c), i denne forordning, på grundlag af tre separate beviser, der ikke er indbyrdes modstridende, og som angiver, at kunden er etableret, har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted et andet sted.

2.   En skattemyndighed kan afvise formodninger, der er fremsat i henhold til artikel 24a, 24b eller 24c, når der er tegn på fejlagtig anvendelse eller misbrug fra leverandørens side.

Underafdeling 3c

Bevis for fastlæggelsen af kundens etableringssted og afvisning af formodninger

Artikel 24e

Ved anvendelse af reglerne i artikel 56, stk. 2, i direktiv 2006/112/EF og med henblik på at opfylde kravene i artikel 24c i denne forordning, tjener navnlig følgende som bevis:

a)

kundens faktureringsadresse

b)

bankoplysninger som f.eks. det sted, hvor den bankkonto, der anvendes til betaling, befinder sig, eller den pågældende banks faktureringsadresse for kunden

c)

registreringsoplysningerne for det transportmiddel, der lejes af kunden, hvis registreringen af det pågældende transportmiddel er påkrævet det sted, hvor det anvendes, eller andre lignende oplysninger

d)

andre kommercielt relevante oplysninger.

Artikel 24f

Ved anvendelse af reglerne i artikel 58 i direktiv 2006/112/EF og med henblik på at opfylde kravene i artikel 24b, litra d), eller artikel 24d, stk. 1, i denne forordning tjener navnlig følgende som bevis:

a)

kundens faktureringsadresse

b)

internetadressen (IP-adressen) for den anordning, der anvendes af kunden, eller enhver form for geolokaliseringsmetode

c)

bankoplysninger som f.eks. det sted, hvor den bankkonto, der anvendes til betaling, befinder sig, eller den pågældende banks faktureringsadresse for kunden

d)

den mobile landekode (MCC) for den internationale identitet for mobilabonnent (IMSI), der er lagret på det abonnentidentitetsmodul (SIM-kort), som kunden anvender

e)

det sted, hvor den fastnetlinje, gennem hvilken ydelsen leveres til kunden, befinder sig

f)

andre kommercielt relevante oplysninger.«

ii)

Følgende underafdeling indsættes:

»Underafdeling 6a

Ydelser i forbindelse med fast ejendom

Artikel 31a

1.   Ydelser i forbindelse med fast ejendom som omhandlet i artikel 47 i direktiv 2006/112/EF omfatter kun ydelser, som har tilstrækkelig direkte tilknytning til den pågældende ejendom. Ydelser anses for at have tilstrækkelig direkte tilknytning til fast ejendom i følgende tilfælde:

a)

når de hidrører fra en fast ejendom, og den pågældende ejendom udgør en bestanddel af ydelsen og er central og væsentlig for de leverede ydelser

b)

når de leveres til eller er rettet mod en fast ejendom og tager sigte på en juridisk eller fysisk ændring af den pågældende faste ejendom.

2.   Stk. 1 omfatter navnlig følgende:

a)

udarbejdelse af tegninger for en bygning eller en del af en bygning, der er bestemt for en bestemt jordlod, uanset om bygningen bliver opført

b)

tilsynsføring eller sikkerhedsydelser på stedet

c)

opførelse af en bygning på en grund samt bygge- og nedrivningsarbejde udført på en bygning eller dele af en bygning

d)

opførelse af permanente strukturer på en grund samt bygge- og nedrivningsarbejde udført på permanente strukturer som f.eks. rørledningsnet til gas, vand, kloakering og lignende

e)

arbejde på en grund, herunder ydelser på landbrugsområdet som f.eks. jordbearbejdning, såning, vanding og gødskning

f)

undersøgelser og vurdering af risici og tilstand i forbindelse med fast ejendom

g)

vurdering af fast ejendom, bl.a. i de tilfælde, hvor en sådan ydelse er nødvendig til forsikringsformål, til at bestemme værdien af en ejendom som sikkerhed for et lån eller til at vurdere risici og skader i tvister

h)

leasing eller udlejning af fast ejendom, der ikke er omfattet af stk. 3, litra c), herunder oplagring af varer, for hvilke en specifik del af ejendommen er bestemt udelukkende til brug for kunden

i)

indkvartering i hotelsektoren eller i sektorer med tilsvarende funktion som f.eks. ferielejre eller campingpladser, herunder retten til ophold på et bestemt sted, der fremkommer ved ombytning af timesharerettigheder og lignende

j)

tildeling eller overførelse af rettigheder, der ikke er omhandlet i litra h) og i), til at bruge en fast ejendom eller dele deraf, herunder tilladelse til at bruge en del af en ejendom som f.eks. tilståelse af fiskeri- og jagtrettigheder eller adgang til lufthavnslounger, eller anvendelse af en infrastruktur, for hvilken der opkræves afgifter, f.eks. en bro eller en tunnel

k)

vedligeholdelse, renovering og reparation af en bygning eller en del af en bygning, herunder arbejde som f.eks. rengøring, flisearbejde, tapetsering og parketlægning

l)

vedligeholdelse, renovering og reparation af permanente strukturer som f.eks. rørledningsnet til gas, vand, kloakering og lignende

m)

installation eller montering af maskiner eller udstyr, der efter installation eller montering betragtes som fast ejendom

n)

vedligeholdelse og reparation, inspektion og overvågning af maskiner eller udstyr, hvis disse maskiner eller dette udstyr betragtes som fast ejendom

o)

ejendomsforvaltning, bortset fra porteføljeforvaltning af investeringer i fast ejendom, som er omfattet af stk. 3, litra g), bestående i drift af handels-, industri- eller beboelsesejendomme varetaget af eller på vegne af ejeren af ejendommen

p)

formidling af salg, leasing eller udlejning af fast ejendom og af etablering eller overførsel af visse rettigheder til fast ejendom eller tinglige rettigheder til fast ejendom (uanset om det sidestilles med materielle goder), bortset fra formidling som omhandlet i stk. 3, litra d)

q)

juridiske ydelser i forbindelse med overførsel af en ejendomsret til fast ejendom, etablering af eller overførsel af visse rettigheder til fast ejendom eller tinglige rettigheder til fast ejendom (uanset om det sidestilles med materielle goder), som f.eks. notarvirksomhed eller udarbejdelse af en kontrakt med henblik på køb eller salg af fast ejendom, også selv om den underliggende transaktion, der medfører en juridisk ændring af ejendommen, ikke gennemføres.

3.   Stk. 1 omfatter ikke følgende:

a)

udarbejdelse af tegninger for en bygning eller en del af en bygning, når bygningen ikke er bestemt for en bestemt jordlod

b)

oplagring af varer i en fast ejendom, hvis der ikke er nogen specifik del af den faste ejendom, som er bestemt udelukkende til brug for kunden

c)

levering af reklame, også selv om det indebærer anvendelse af fast ejendom

d)

formidling som led i indkvartering i hotelsektoren eller i sektorer med tilsvarende funktion som f.eks. ferielejre eller campingpladser, hvis formidleren handler i en anden persons navn og på en anden persons vegne

e)

tilrådighedsstillelse af en standplads på en messe eller udstilling sammen med andre dertil knyttede tjenester, der gør det muligt for udstilleren at udstille genstande, f.eks. design af standen, transport og opbevaring af genstande, tilrådighedsstillelse af maskiner, kabellægning, forsikring og reklame

f)

installation eller montering, vedligeholdelse og reparation, inspektion eller overvågning af maskiner eller udstyr, der ikke udgør eller ikke vil udgøre en del af den faste ejendom

g)

porteføljeforvaltning af investeringer i fast ejendom

h)

juridiske ydelser, bortset fra dem, der er omfattet af stk. 2, litra q), i forbindelse med kontrakter, herunder rådgivning om vilkårene i en kontrakt med henblik på at overdrage fast ejendom eller håndhæve en sådan kontrakt eller bevise eksistensen af en sådan kontrakt, såfremt de pågældende ydelser ikke er specifikt knyttet til overdragelse af en ejendomsret til en fast ejendom.

Artikel 31b

Når der stilles udstyr til rådighed for en kunde med henblik på udførelse af arbejde på fast ejendom, anses den pågældende transaktion kun for at være en levering af ydelser i forbindelse med fast ejendom, hvis leverandøren påtager sig ansvaret for udførelsen af arbejdet.

En leverandør, der forsyner kunden med udstyr samt tilstrækkeligt personale til at betjene udstyret med henblik på at udføre et arbejde, formodes at have påtaget sig ansvaret for udførelsen af det pågældende arbejde. Formodningen om, at leverandøren er ansvarlig for udførelsen af arbejdet, kan afvises af ethvert relevant faktisk eller retligt forhold.

Artikel 31c

Ved fastlæggelsen af leveringsstedet for teleydelser, radio- og tv-spredningstjenester eller elektronisk leverede ydelser, der leveres af en afgiftspligtig person, som handler i eget navn, i forbindelse med indkvartering i hotelsektoren eller sektorer med tilsvarende funktion som f.eks. ferielejre eller campingpladser betragtes disse ydelser som leveret på disse steder.«

iii)

I underafdeling 7, indsættes følgende artikel:

»Artikel 33a

Levering af billetter til arrangementer inden for kultur, kunst, sport, videnskab, undervisning, underholdning og lignende af en mellemmand, som handler i eget navn, men for arrangørens regning, eller af en afgiftspligtig person, bortset fra arrangøren, som handler for egen regning, er omfattet af artikel 53 og artikel 54, stk. 1, i direktiv 2006/112/EF.«

3)

I bilag I, punkt 4, tilføjes følgende litraer:

»f)

radio- eller tv-programmer distribueret via et radio- eller tv-net, internettet eller et lignende elektronisk net, med henblik på at programmer kan høres eller ses på et tidspunkt, som brugeren vælger, og efter den enkelte brugers eget ønske på grundlag af et katalog med programmer, der er udvalgt af medietjenesteudbyderen, f.eks. tv eller video on demand

g)

radio- eller tv-programmer distribueret via internettet eller et lignende elektronisk net (IP-streaming), medmindre de spredes samtidig med, at de transmitteres eller retransmitteres over et radio- og tv-net

h)

levering af audioindhold og audiovisuelt indhold via kommunikationsnet, som ikke udbydes af en medietjenesteudbyder og henhører under dennes redaktionelle ansvar

i)

senere levering af en medietjenesteudbyders audioproduktion og audiovisuelle produktion via kommunikationsnet, foretaget af en anden end medietjenesteudbyderen selv.«

Artikel 2

For teleydelser, radio- og tv-spredningstjenester eller elektronisk leverede ydelser leveret af en leverandør, der er etableret i Fællesskabet, til en ikkeafgiftspligtig person, som er etableret eller har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted dér, gælder følgende:

a)

Leveringsstedet med hensyn til hver indtræden af afgiftspligten, der finder sted før 1. januar 2015, er det sted, hvor leverandøren er etableret, som fastsat i artikel 45 i direktiv 2006/112/EF, uanset hvornår leveringen eller de løbende leverancer af disse ydelser er afsluttet.

b)

Leveringsstedet med hensyn til hver indtræden af afgiftspligten, der finder sted den 1. januar 2015 eller derefter, er det sted, hvor kunden er etableret, har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted, uanset hvornår leveringen eller de løbende leverancer af disse ydelser påbegyndtes.

c)

Hvis afgiftspligten indtrådte før den 1. januar 2015 i den medlemsstat, hvor leverandøren er etableret, forfalder ingen afgift i kundens medlemsstat den 1. januar 2015 eller derefter i tilknytning til samme indtræden af afgiftspligt.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2015.

Artikel 13b, 31a og 31b i gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2011, som indsat ved nærværende forordning, finder imidlertid anvendelse fra den 1. januar 2017.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Luxembourg, den 7. oktober 2013.

På Rådets vegne

J. BERNATONIS

Formand

(1)  EUT L 347 af 11.12.2006, s. 1.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktivet om audiovisuelle medietjenester) (EUT L 95 af 15.4.2010, s. 1).

(3)  Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2011 af 15. marts 2011 om foranstaltninger til gennemførelse af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 77 af 23.3.2011, s. 1).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31).