1.   Ingen af parterne må indføre eller opretholde told, skatter eller andre afgifter af enhver art, der pålægges ved eller i forbindelse med eksport af en vare til den anden part, eller interne skatter eller andre afgifter for varer, der eksporteres til den anden part, som overstiger de skatter eller afgifter, som pålægges tilsvarende varer bestemt til internt forbrug.

2.   Med henblik på denne artikel omfatter "andre afgifter af enhver art" ikke gebyrer og andre afgifter, der er tilladt i henhold til artikel 23.

1.   Gebyrer og andre afgifter, der pålægges af en part ved eller i forbindelse med import eller eksport af en anden parts varer, begrænses til de anslåede omkostninger ved de ydede tjenester og må ikke udgøre en indirekte beskyttelse af indenlandske varer eller en beskatning af import eller eksport til fiskale formål. En part må ikke opkræve gebyrer eller andre afgifter ved eller i forbindelse med import eller eksport på et ad valorem-grundlag.

2.   Hver part kan pålægge afgifter eller kræve dækning for omkostninger, når der udføres særlige tjenesteydelser, navnlig følgende:

3.   Parterne offentliggør straks via et officielt websted alle gebyrer og afgifter, som de pålægger i forbindelse med import eller eksport, på en sådan måde, at det er muligt for offentlige myndigheder, virksomheder og andre interesserede parter at få kendskab dertil. Det skal af oplysningerne fremgå, hvorfor den ydede tjeneste pålægges et gebyr eller en afgift, hvilken myndighed der er ansvarlig herfor, hvilke gebyrer og afgifter der vil blive opkrævet, og hvornår og hvordan de skal betales. Der pålægges ikke nye eller ændrede gebyrer og afgifter, inden der er offentliggjort oplysninger i henhold til dette stykke, og disse er gjort nemt tilgængelige.

4.   En part må ikke kræve udførelse af konsulatsforretninger, herunder betaling af de hermed forbundne gebyrer og afgifter, i forbindelse med import af varer fra den anden part.

1.   En part må ikke lægge told på en vare, uanset oprindelse, som genindføres på dens område efter at have været midlertidigt eksporteret fra dens område til den anden parts område med henblik på reparation.

2.   Stk. 1 finder ikke anvendelse på varer, der mod kaution importeres til frihandelszoner eller med tilsvarende status, og som efterfølgende eksporteres med henblik på reparation og ikke genindføres mod kaution til frihandelszoner eller med tilsvarende status.

3.   En part må ikke lægge told på en vare, uanset oprindelse, der importeres midlertidigt fra den anden parts område med henblik på reparation.

1.   En part må ikke indrømme den anden parts genfremstillede varer en behandling, der er mindre gunstig end den behandling, den giver tilsvarende varer i ny stand.

2.   Artikel 26 gælder for import- og eksportforbud eller -restriktioner for genfremstillede varer. Hvis en part indfører eller opretholder import- og eksportforbud eller -restriktioner for brugte varer, finder disse ikke anvendelse på genfremstillede varer.

3.   En part kan kræve, at genfremstillede varer udpeges som sådanne med henblik på distribution eller salg på dens område, og at de opfylder alle gældende tekniske krav for tilsvarende varer i ny stand.

1.   En part må ikke indføre eller opretholde forbud eller restriktioner på import af varer fra den anden part eller på eksport eller salg til eksport af varer bestemt til den anden parts område, jf. dog artikel XI i GATT 1994, herunder noter og supplerende bestemmelser hertil. Med henblik herpå indarbejdes artikel XI i GATT 1994 og noter og supplerende bestemmelser hertil tilsvarende i og gøres til en del af nærværende aftale.

2.   En part må ikke indføre eller opretholde:

1.   Hver part sikrer, at alle importlicensprocedurer, der finder anvendelse på varehandel mellem parterne, anvendes neutralt og forvaltes på en retfærdig, rimelig, ikkediskriminerende og gennemsigtig måde.

2.   En part indfører eller opretholder kun licensprocedurer som en betingelse for import til sit område fra den anden parts område, hvis der ikke findes andre passende, rimeligt tilgængelige procedurer til opfyldelse af et administrativt formål.

3.   En part må ikke indføre eller opretholde ikkeautomatiske importlicensprocedurer, medmindre det er nødvendigt for at gennemføre en foranstaltning i overensstemmelse med denne aftale. En part, der indfører sådanne ikkeautomatiske importlicensprocedurer, angiver klart, hvilken foranstaltning der gennemføres ved hjælp af proceduren.

4.   Hver part indfører og administrerer importlicensprocedurer i henhold til artikel 1-3 i WTO-aftalen om importlicensprocedurer ("importlicensaftalen"). Med henblik herpå er importlicensaftalens artikel 1-3 indarbejdet i og gjort til en del af nærværende aftale med de fornødne ændringer.

5.   En part, der indfører eller ændrer en importlicensprocedure, gør alle relevante oplysninger tilgængelige online på et officielt websted. Disse oplysninger gøres om muligt tilgængelige mindst 21 dage før datoen for anvendelsen af den nye eller ændrede licensprocedure og under alle omstændigheder senest på anvendelsesdatoen. Disse oplysninger skal indeholde de oplysninger, der kræves i henhold til importlicensaftalens artikel 5.

6.   Efter anmodning fra den anden part tilvejebringer parten straks enhver relevant oplysning om de importlicensprocedurer, som den agter at indføre eller opretholder, herunder de oplysninger, der er omhandlet i importlicensaftalens artikel 1-3.

7.   Det præciseres, at intet i denne artikel forpligter en part til at udstede en importlicens eller forhindrer en part i at opfylde sine forpligtelser eller tilsagn i henhold til FN's Sikkerhedsråds resolutioner samt multilaterale ikkespredningsordninger og importkontrolordninger.

1.   Parterne offentliggør enhver ny eksportlicensprocedure eller enhver ændring af en eksisterende eksportlicensprocedure på en sådan måde, at det er muligt for offentlige myndigheder, virksomheder og andre interesserede parter at få kendskab dertil. Offentliggørelsen sker så vidt muligt, 45 dage før proceduren eller ændringen får virkning, og under alle omstændigheder senest på den dato, hvor den pågældende procedure eller ændring får virkning, og, hvis det er relevant, på relevante statslige websteder.

2.   Offentliggørelsen af eksportlicensprocedurer omfatter følgende oplysninger:

3.   Senest 45 dage efter denne aftales ikrafttræden giver parterne hinanden meddelelse om deres respektive eksisterende eksportlicensprocedurer. Parterne giver hinanden meddelelse om alle nye eksportlicensprocedurer og ændringer af eksisterende eksportlicensprocedurer senest 60 dage efter offentliggørelsen. Meddelelsen skal indeholde en henvisning til de kilder, hvor de oplysninger, der kræves i henhold til stk. 2, offentliggøres, og i givet fald omfatte adressen på de relevante statslige websteder.

4.   Det præciseres, at intet i denne artikel forpligter en part til at udstede en eksportlicens eller hindrer en part i at opfylde sine forpligtelser i henhold til De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolutioner samt multilaterale ikkespredningsordninger og eksportkontrolordninger, herunder Wassenaararrangementet om kontrol med eksporten af konventionelle våben og varer og teknologier med dobbelt anvendelse, Australiengruppen, Gruppen af Leverandører af Nukleart Materiale og missilteknologikontrolregimet, eller fra at vedtage, opretholde eller gennemføre uafhængige sanktionsordninger.

1.   Med henblik på at overvåge denne aftales virkemåde og beregne præferenceudnyttelsesgraden udveksler parterne hvert år importstatistikker i en periode på ti år, der begynder et år efter denne aftales ikrafttræden. Medmindre Handelspartnerskabsudvalget træffer anden afgørelse, forlænges denne periode automatisk med fem år, hvorefter Handelspartnerskabsudvalget kan beslutte at forlænge den yderligere.

2.   Udvekslingen af importstatistikker omfatter oplysninger vedrørende det senest tilgængelige dataår, herunder værdi og, hvis det er relevant, volumen, på toldpositionsniveauet for import af varer fra den anden part, som drager fordel af præferencetoldbehandling i henhold til denne aftale, og for varer, der ikke er indrømmet præferencetoldbehandling.

1.   Parterne bekræfter deres rettigheder og forpligtelser i henhold til artikel VI i GATT 1994, antidumpingaftalen, SCM-aftalen, artikel XIX i GATT 1994, aftalen om beskyttelsesforanstaltninger og artikel 5 i aftalen om landbrug.

2.   Kapitel 2 finder ikke anvendelse på antidumping-, udlignings- og beskyttelsesundersøgelser og -foranstaltninger.

3.   Hver part anvender antidumping- og udligningsforanstaltninger i overensstemmelse med kravene i antidumpingaftalen og SCM-aftalen og efter en retfærdig og gennemsigtig proces.

4.   Forudsat at det ikke forsinker gennemførelsen af undersøgelsen unødigt, skal alle berørte parter i en antidumping- og antisubsidieundersøgelse (1) have mulighed for at forsvare deres interesser.

5.   Hver parts undersøgelsesmyndighed kan i overensstemmelse med partens lovgivning overveje, om størrelsen af den antidumpingtold, der skal indføres, skal være den fulde dumpingmargen eller et lavere beløb.

6.   Hver parts undersøgelsesmyndighed tager i overensstemmelse med partens lovgivning hensyn til oplysninger om, hvorvidt det ikke ville være i offentlighedens interesse at indføre en antidumping- eller udligningstold.

7.   En part må ikke samtidig for samme vare indføre eller opretholde:

8.   Sjette del, afsnit I, finder ikke anvendelse på denne artikels stk. 1-6.

1.   Produkter med oprindelse i en af parterne kan ikke importeres til den anden part i henhold til eksisterende WTO-toldkontingenter som defineret i stk. 2. Dette omfatter de toldkontingenter, der er fordelt mellem parterne i forbindelse med forhandlingerne i henhold til artikel XXVIII i GATT indledt af Den Europæiske Union i WTO-dokument G/SECRET/42/Add.2 og af Det Forenede Kongerige i WTO-dokument G/SECRET/44 og som fastsat i hver parts interne lovgivning. Med henblik på denne artikel bestemmes produkternes oprindelse efter de ikkepræferentielle oprindelsesregler, der gælder i den importerende part.

2.   Med henblik på stk. 1 forstås ved "eksisterende WTO-toldkontingenter" Den Europæiske Unions WTO-indrømmelser for toldkontingenter opført i udkastet til EU-28-listen over indrømmelser og forpligtelser i henhold til GATT 1994, der blev forelagt for WTO i dokument G/MA/TAR/RS/506 som ændret ved dokument G/MA/TAR/RS/506/Add.1 og G/MA/TAR/RS/506/Add.2.

1.   Parterne samarbejder om at forebygge, afsløre og bekæmpe overtrædelser eller omgåelse af toldlovgivningen i overensstemmelse med deres forpligtelser i henhold til kapitel 2 og protokollen om gensidig administrativ bistand i toldspørgsmål. Hver part træffer de passende og sammenlignelige foranstaltninger for at beskytte sin egen og den anden parts finansielle interesser med hensyn til opkrævning af told på varer, der indføres i Det Forenede Kongeriges eller Unions toldområde.

2.   Med forbehold af muligheden for fritagelse for erhvervsdrivende, der opfylder kravene, jf. stk. 7, kan en part midlertidigt suspendere den relevante præferencebehandling af det eller de pågældende produkter efter proceduren i stk. 3 og 4, hvis:

3.   Den part, der har foretaget en konstatering som omhandlet i stk. 2, underretter Handelspartnerskabsudvalget herom og indleder konsultationer med den anden part i Handelspartnerskabsudvalget med henblik på at nå frem til en gendigt acceptabel løsning.

4.   Hvis parterne ikke når til enighed om en gensidigt acceptabel løsning senest tre måneder efter meddelelsesdatoen, kan den part, der har foretaget konstateringen, beslutte at suspendere præferencetoldbehandlingen af den eller de pågældende varer midlertidigt. I så fald underretter den part, der foretog konstateringen, straks Handelspartnerskabsudvalget om den midlertidige suspension, herunder det tidsrum, hvori den har til hensigt at lade den midlertidige suspension gælde.

5.   Den midlertidige suspension anvendes kun, så længe det er nødvendigt for at modvirke overtrædelserne eller omgåelserne og beskytte den pågældende parts finansielle interesser og under alle omstændigheder ikke længere end seks måneder. Den berørte part tager situationen op til fornyet overvejelse, og hvis den beslutter, at den midlertidige suspension ikke længere er nødvendig, bringer den den til ophør inden udløbet af den periode, der er meddelt Handelspartnerskabsudvalget. Består de omstændigheder, der gav anledning til den oprindelige suspension, fortsat ved udløbet af den periode, der er meddelt Handelspartnerskabsudvalget, kan den pågældende part beslutte at forlænge suspensionen. Enhver suspension gøres til genstand for regelmæssige konsultationer i Handelspartnerskabsudvalget.

6.   Hver part offentliggør i overensstemmelse med sine interne procedurer meddelelser til importører om enhver beslutning vedrørende midlertidige suspensioner som omhandlet i stk. 4 og 5.

7.   Uanset stk. 4 tillader den importerende part, hvis importøren kan godtgøre over for importmyndigheden, at de pågældende varer er i fuld overensstemmelse med den importerende parts toldlovgivning, kravene i denne aftale og andre passende betingelser vedrørende den midlertidige suspension fastsat af den importerende part i overensstemmelse med dens love og forskrifter, importøren at ansøge om præferencebehandling og få refunderet overskydende told i forhold til de gældende præferencetoldsatser på importtidspunktet.

1.   Parterne samarbejder om at lette tilbageleveringen af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en parts område, under hensyntagen til principperne i UNESCO's konvention om midlerne til at forbyde og forhindre ulovlig import, eksport og ejendomsoverdragelse af kulturgenstande, der blev undertegnet den 17. november 1970 i Paris.

2.   I denne artikel forstås ved:

3.   Parternes kompetente myndigheder samarbejder med hinanden, navnlig ved:

4.   Parterne udpeger hver især et kontaktpunkt med ansvar for kommunikationen med den anden part vedrørende spørgsmål, der måtte opstå i forbindelse med denne artikel, herunder vedrørende de underretninger og ansøgninger, der er omhandlet i stk. 3, litra a) og b).

5.   Parternes toldmyndigheder med ansvar for forvaltningen af eksportprocedurer for kulturgoder inddrages i det påtænkte samarbejde mellem parterne, hvis det er relevant og nødvendigt.

6.   Sjette del, afsnit I, finder ikke anvendelse på denne artikel.

1.   Dette kapitel finder anvendelse på alle en parts SPS-foranstaltninger, der direkte eller indirekte kan påvirke handelen mellem parterne.

2.   I dette kapitel fastsættes også særskilte bestemmelser vedrørende samarbejde om dyrevelfærd, antimikrobiel resistens og bæredygtige fødevaresystemer.

1.   I dette kapitel forstås ved:

2.   I dette kapitel forstås ved:

3.   Handelsspecialudvalget vedrørende Sundheds- og Plantesundhedsforanstaltninger kan vedtage andre definitioner med henblik på dette kapitel under hensyntagen til glossarer og definitioner udarbejdet af relevante internationale organisationer, f.eks. Codex, OIE og IPPC.

4.   Definitionerne i SPS-aftalen har forrang, i det omfang der er uoverensstemmelse mellem de definitioner, der er vedtaget af Handelsspecialudvalget vedrørende Sundheds- og Plantesundhedsforanstaltninger eller inden for rammerne af Codex, OIE eller IPPC, og definitionerne i SPS-aftalen. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem de definitioner, der er vedtaget af Handelsspecialudvalget vedrørende Sundheds- og Plantesundhedsforanstaltninger, og definitionerne i Codex, OIE eller IPPC, gælder definitionerne i Codex, OIE eller IPPC.

1.   Parterne anvender SPS-foranstaltninger til at opnå et passende beskyttelsesniveau baseret på risikovurdering i overensstemmelse med de relevante bestemmelser, herunder artikel 5 i SPS-aftalen.

2.   Parterne må ikke anvende SPS-foranstaltninger til at skabe uberettigede handelshindringer.

3.   For så vidt angår handelsrelaterede SPS-procedurer og godkendelser i henhold til dette kapitel sikrer hver part, at disse procedurer og relaterede SPS-foranstaltninger:

4.   Parterne må ikke anvende de i stk. 3 omhandlede procedurer eller anmode om yderligere oplysninger for at forhale adgangen til deres respektive markeder uden videnskabelig eller teknisk begrundelse.

5.   Hver part sikrer, at alle krævede administrative procedurer vedrørende importbetingelserne for fødevaresikkerhed, dyresundhed og plantesundhed ikke er mere belastende eller handelsbegrænsende end nødvendigt for at forsikre den importerende part om, at disse betingelser er opfyldt. Parterne sikrer, at de negative handelsmæssige virkninger af administrative procedurer minimeres, og at toldbehandlingen er enkel og hurtig, idet den importerende parts betingelser samtidig opfyldes.

6.   Den importerende part må ikke indføre yderligere administrative systemer eller procedurer, der hæmmer handelen unødigt.

1.   Hvis den importerende part kræver officielle certifikater, skal standardcertifikaterne:

2.   Handelsspecialudvalget vedrørende Sundheds- og Plantesundhedsforanstaltninger kan enes om specifikke situationer, hvor standardcertifikaterne i stk. 1 kun finder anvendelse på en del eller dele af den eksporterende parts område. Parterne fremmer indførelsen af elektroniske certifikater og andre teknologier til at fremme handelen.

1.   Uden at det berører parternes rettigheder og forpligtelser i henhold til SPS-aftalen og dette kapitel, finder den importerende parts importbetingelser anvendelse på hele den eksporterende parts område på en konsekvent måde.

2.   Den eksporterende part sikrer, at de produkter, der eksporteres til den anden part, såsom dyr og animalske produkter, planter og planteprodukter eller andre hertil relaterede genstande, opfylder den importerende parts SPS-krav.

3.   Den importerende part kan kræve, at der skal gives tilladelse til import af bestemte produkter. En sådan tilladelse gives, hvis den relevante kompetente myndighed i den eksporterende part fremsætter en anmodning, som objektivt til den importerende parts tilfredshed godtgør, at den importerende parts godkendelseskrav er opfyldt. Den relevante kompetente myndighed i den eksporterende part kan anmode om tilladelse for hele den eksporterende parts område. Den importerende part imødekommer sådanne anmodninger på dette grundlag, hvis de opfylder den importerende parts godkendelseskrav som fastsat i dette stykke.

4.   Den importerende part må ikke indføre godkendelseskrav ud over dem, der gælder ved overgangsperiodens udløb, medmindre anvendelsen af sådanne krav på yderligere produkter er berettiget for at mindske en betydelig risiko for menneskers, dyrs eller planters sundhed.

5.   Den importerende part fastsætter importbetingelser for alle produkter og giver den anden part meddelelse herom. Den importerende part sikrer, at dens importbetingelser anvendes på en forholdsmæssig og ikkediskriminerende måde.

6.   Uden af det berører de foreløbige foranstaltninger i SPS-aftalens artikel 5, stk. 7, begrænses importbetingelserne for produkter eller andre tilknyttede genstande, for hvilke der består et plantesundhedsmæssigt problem, til foranstaltninger, som sikrer fravær af regulerede skadegørere i den importerende part, og de finder anvendelse på hele den eksportende parts område.

7.   Uanset stk. 1 og 3 går den importerende part i tilfælde af anmodninger om importtilladelse for et specifikt produkt, hvor den eksporterende part kun har anmodet om tilladelse for en del af eller visse dele af sit område (for Unionens vedkommende de enkelte medlemsstater), straks i gang med behandlingen af den pågældende anmodning og meddelelse af tilladelse. Hvis den importerende part modtager anmodninger vedrørende det specifikke produkt fra mere end én del af den eksporterende part, eller hvis der modtages yderligere anmodninger vedrørende et produkt, der allerede er godkendt, fremskynder den importerende part afslutningen af godkendelsesproceduren under hensyntagen til den identiske eller lignende SPS-ordning, der gælder i de forskellige dele af den eksporterende part.

8.   Hver part sikrer, at alle SPS-kontrol-, inspektions- og godkendelsesprocedurer iværksættes og afsluttes uden unødig forsinkelse. Oplysningskravene begrænses til, hvad der er nødvendigt for, at der i godkendelsesproceduren kan gøres brug af allerede tilgængelige oplysninger i den importerende part, f.eks. vedrørende den eksporterende parts lovgivningsrammer og revisionsrapporter.

9.   Undtagen i behørigt begrundede tilfælde relateret til partens beskyttelsesniveau sikrer hver part, at der er en rimelig frist mellem offentliggørelsen af eventuelle ændringer af dens godkendelsesprocedurer og deres anvendelse, for at give den anden part mulighed for at blive fortrolig med og tilpasse sig sådanne ændringer. Parterne må ikke unødigt forlænge godkendelsesprocessen for ansøgninger indgivet før offentliggørelsen af ændringerne.

10.   I forbindelse med proceduren i stk. 3-8 træffes følgende foranstaltninger:

11.   Den importerende part accepterer forsendelser uden at kræve, at den importerende part kontrollerer, at de pågældende forsendelser overholder reglerne, inden de forlader den eksporterende part.

12.   En part kan opkræve gebyr for omkostningerne ved specifik SPS-grænsekontrol, der ikke overstiger de faktiske omkostninger.

13.   Den importerende part har ret til at foretage importkontrol af produkter importeret fra den eksporterende part med henblik på at sikre, at dens SPS-importkrav overholdes.

14.   Importkontrollen af de varer, der importeres fra den eksporterende part, afhænger af den SPS-risiko, der er forbundet med den pågældende import. Importkontrol foretages kun, i det omfang det er nødvendigt for at beskytte menneskers, dyrs eller planters liv og sundhed, og uden unødig forsinkelse, og den skal foretages uden unødig forsinkelse og påvirke handelen mellem parterne mindst muligt.

15.   Den importerende part stiller på den eksporterende parts anmodning oplysninger til rådighed om andelen af produkter fra den eksporterende part, der kontrolleres ved import.

16.   Afslører importkontrollen, at de relevante importbetingelser ikke er opfyldt, skal de foranstaltninger, der træffes af den importerende part, være baseret på en vurdering af de pågældende risici, og de må ikke være mere handelsbegrænsende end nødvendigt for, at parten kan opnå et passende SPS-beskyttelsesniveau.

1.   Den importerende part kan, når det er berettiget, opretholde en liste over godkendte virksomheder, der opfylder dens importkrav, som en betingelse for at tillade import af animalske produkter fra disse virksomheder.

2.   Medmindre det er begrundet med henblik på at afbøde en væsentlig risiko for menneskers eller dyrs sundhed, stilles der kun krav om lister over godkendte virksomheder for de produkter, hvor de var et krav ved overgangsperiodens udløb.

3.   Den eksporterende part underretter den importerende part om sin liste over virksomheder, der opfylder den importerende parts betingelser, som er baseret på den eksporterende parts garantier.

4.   Den importerende part godkender på den eksporterende parts anmodning virksomheder, som er etableret i den eksporterende parts område, baseret på den eksporterende parts garantier og uden forudgående inspektion af de enkelte virksomheder.

5.   Medmindre den importerende part anmoder om yderligere oplysninger og betinget af den eksporterende parts garantier, træffer den importerende part i overensstemmelse med sine gældende retlige procedurer de nødvendige lovgivningsmæssige og administrative foranstaltninger for at tillade import fra disse virksomheder uden unødigt ophold.

6.   Listen over godkendte virksomheder offentliggøres af den importerende part.

7.   Hvis den importerende part beslutter at afslå den eksporterende parts anmodning om at tilføje en virksomhed til listen over godkendte virksomheder, underretter den straks den eksporterende part herom og fremsender et svar, herunder oplysninger om den manglende overensstemmelse, der bevirkede, at virksomheden ikke blev godkendt.

1.   Hver part tilstræber gennemsigtighed, hvad angår SPS-foranstaltninger på handelsområdet, og vil med henblik herpå:

2.   Har en part gjort oplysningerne i stk. 1 tilgængelige ved notifikation til WTO's centralregister for notifikationer eller til det relevante internationale standardiseringsorgan i overensstemmelse med dets relevante regler, er kravene i stk. 1 opfyldt for så vidt angår disse oplysninger.

1.   Parterne anerkender begrebet zoneinddeling, herunder parasit- eller sygdomsfrie områder, beskyttede zoner og områder med lav forekomst af parasitter eller sygdomme og anvender dette begreb i deres samhandel i overensstemmelse med SPS-aftalen, herunder retningslinjerne, for at fremme den praktiske gennemførelse af SPS-aftalens artikel 6 (WTO/SPS Committee Decision G/SPS/48) og de relevante OIE- og IPPC-standarder, -retningslinjer og -anbefalinger. Handelsspecialudvalget vedrørende Sundheds- og Plantesundhedsforanstaltninger kan fastlægge nærmere detaljer for disse procedurer under hensyntagen til SPS-aftalen og relevante OIE- og IPPC-standarder, -retningslinjer og -anbefalinger.

2.   Parterne kan også enes om at samarbejde om begrebet opdeling af segmenter som omhandlet i kapitel 4.4 og 4.5 i OIE's sundhedskodeks for landdyr og kapitel 4.1 og 4.2 i OIE's sundhedskodeks for akvatiske dyr.

3.   Ved oprettelse eller opretholdelse af de i stk. 1 omhandlede zoner tager parterne hensyn til faktorer såsom geografisk beliggenhed, økosystemer, epidemiologisk overvågning og SPS-kontrollens effektivitet.

4.   Med hensyn til dyr og animalske produkter anerkender den importerende part ved fastsættelsen eller opretholdelsen af importbetingelser efter anmodning fra den eksporterende part de sygdomsfrie områder, der er fastsat af den eksporterende part som grundlag for afgørelsen om at tillade eller fortsætte importen, uden at dette berører stk. 8 og 9.

5.   Den eksporterende part udpeger de dele af sit område, som er omhandlet i stk. 4, og forelægger efter anmodning en fuldstændig redegørelse og dokumentation, som er baseret OIE-standarderne eller på andre måder fastlagt af Handelsspecialudvalget vedrørende Sundheds- og Plantesundhedsforanstaltninger på grundlag af den viden, der er erhvervet gennem de erfaringer, som den eksporterende parts relevante myndigheder har opnået.

6.   Med hensyn til planter, planteprodukter og andre tilknyttede genstande anerkender den importerende part ved fastsættelsen eller opretholdelsen af plantesundhedsmæssige importbetingelser efter anmodning fra den eksporterende part de skadegørerfrie områder, skadegørerfrie produktionssteder, skadegørerfrie lokaliteter, områder med lav prævalens og beskyttede zoner, der er fastsat af den eksporterende part som grundlag for afgørelsen om at tillade eller fortsætte importen, uden at dette berører stk. 8 og 9.

7.   Den eksporterende part udpeger sine skadegørerfrie områder, skadegørerfrie produktionssteder, skadegørerfrie lokaliteter og områder med lav prævalens eller beskyttede zoner. Hvis den importerende part anmoder herom, forelægger den eksporterende part en fuldstændig redegørelse og dokumentation, som er baseret på de internationale standarder for plantesundhedsforanstaltninger udarbejdet under IPPC eller på andre måder fastlagt af Handelsspecialudvalget vedrørende Sundheds- og Plantesundhedsforanstaltninger på grundlag af den viden, der er erhvervet gennem de erfaringer, som den eksporterende parts myndigheder har opnået.

8.   Parterne anerkender hinandens sygdomsfrie områder og beskyttede zoner ved overgangsperiodens udløb.

9.   Stk. 8 finder også anvendelse på efterfølgende tilpasninger af de sygdomsfrie områder og beskyttede zoner (for så vidt angår Det Forenede Kongeriges skadegørerfrie områder), undtagen i tilfælde af betydelige ændringer i sygdomssituationen eller skadegørersituationen.

10.   Parterne kan foretage audit og kontroller i henhold til artikel 79 for at gennemføre denne artikels stk. 4-9.

11.   Parterne etablerer et tæt samarbejde med det formål at skabe tillid til procedurerne for bestemmelse af parasit- eller sygdomsfrie områder, skadegørerfrie produktionssteder, skadegørerfrie lokaliteter og områder med lav forekomst af parasitter eller sygdomme og beskyttede zoner med henblik på at minimere handelsforstyrrelser.

12.   Den importerende part baserer sin bestemmelse af dyrs eller planters sundhedsstatus i den eksporterende part eller dele heraf på oplysninger afgivet af den eksporterende part i overensstemmelse med SPS-aftalen samt OIE- og IPPC-standarder og tager hensyn til den eksporterende parts bestemmelse heraf.

13.   Accepterer den importerende part ikke den eksporterende parts bestemmelse som omhandlet i denne artikels stk. 12, skal den importerende part objektivt begrunde og forklare den eksporterende part årsagerne til afvisningen og på anmodning afholde samråd, jf. artikel 80, stk. 2.

14.   Hver part sikrer, at de forpligtelser, der er fastsat i stk. 4-9 og stk. 12 og 13, gennemføres uden unødigt ophold. Den importerende part fremskynder anerkendelsen af sygdommen eller skadegøreren, når statussen er genoprettet efter et udbrud.

15.   Hvis en part finder, at en bestemt region har en særlig status med hensyn til en bestemt sygdom, og som opfylder kriterierne i OIE's sundhedskodeks for terrestriske dyr, kapitel 1.2, eller OIE's sundhedskodeks for akvatiske dyr, kapitel 1.2, kan den anmode om anerkendelse af denne status. Den importerende part kan kræve yderligere garantier i forbindelse med import af levende dyr og animalske produkter alt efter den aftalte status.

1.   Den importerende part kan foretage audit af følgende:

2.   Parterne gennemfører disse audit og verifikationer i overensstemmelse med SPS-aftalen, under hensyntagen til de relevante internationale standarder, retningslinjer og anbefalinger fra Codex, OIE eller IPPC.

3.   Den importerende part kan med henblik på disse audit og verifikationer foretage audit og verifikationer ved at anmode om oplysninger fra den eksporterende part eller ved at aflægge den eksporterende part audit- og verifikationsbesøg, som kan omfatte:

4.   Den importerende part deler resultaterne og konklusionerne af de audit og verifikationer, der foretages i medfør af stk. 1, med den eksporterende part. Den importerende part kan offentliggøre disse resultater.

5.   Inden en audit eller verifikation påbegyndes, drøfter parterne audittens eller verifikationens formål og omfang, de kriterier eller krav, som den eksporterende part vil blive vurderet i forhold til, og den rute og de procedurer for gennemførelse af revisionen eller verifikationen, som fastsættes i en revisions- eller verifikationsplan. Medmindre parterne aftaler andet, forelægger den importerende part den eksporterende part en revisions- eller verifikationsplan mindst 30 dage, før auditten eller verifikationen påbegyndes.

6.   Den importerende part giver den eksporterende part mulighed for at fremsætte et udkast til audit- eller verifikationsrapport. Den importerende part forelægger normalt den eksporterende part en endelig skriftlig rapport senest to måneder efter modtagelsen af disse bemærkninger.

7.   Hver af parterne afholder sine egne omkostninger i forbindelse med denne audit.

1.   En part underretter hurtigst muligt den anden part om:

2.   Har en part et væsentligt problem med hensyn til fødevaresikkerhed, plantesundhed eller dyresundhed eller en SPS-foranstaltning, som den anden part har foreslået eller gennemført, kan parten anmode om tekniske konsultationer med den anden part. Den part, der modtager anmodningen, bør besvare denne hurtigst muligt. Hver part tilstræber at tilvejebringe de oplysninger, der er nødvendige for at undgå handelsforstyrrelser og i givet fald nå frem til en gensidigt acceptabel løsning.

3.   De konsultationer, der er omhandlet i stk. 2, kan foregå via telefonkonference, videokonference eller andre kommunikationsmidler, som parterne aftaler i fællesskab.

1.   Hvis den importerende part mener, at der er en alvorlig risiko for menneskers, dyrs eller planters liv og sundhed, kan den uden forudgående underretning træffe de nødvendige foranstaltninger til beskyttelse af menneskers, dyrs eller planters liv og sundhed. For sendinger, der er i transit mellem parterne, søger den importerende part den bedst egnede og forholdsmæssigt bedst afpassede løsning for at undgå unødvendige handelsforstyrrelser.

2.   Den part, der træffer foranstaltningerne, underretter den anden part om SPS-hasteforanstaltningen så hurtigt som muligt efter sin afgørelse om at gennemføre foranstaltningen og senest 24 timer efter, at afgørelsen er truffet. Anmoder en part om tekniske konsultationer vedrørende en SPS-hasteforanstaltning, afholdes de tekniske konsultationer senest ti dage efter underretningen om SPS-hasteforanstaltningen. Parterne tager alle oplysninger, der kommer frem under de tekniske konsultationer, i betragtning. Disse konsultationer gennemføres med henblik på at undgå unødvendige handelsforstyrrelser. Parterne kan overveje muligheder for at lette gennemførelsen af foranstaltningerne eller deres udskiftning med andre foranstaltninger.

3.   Den importerende part tager rettidigt hensyn til de oplysninger, som den eksporterende part har fremlagt, når den træffer afgørelse om sendinger, som på tidspunktet for vedtagelsen af den hastende SPS-foranstaltning transporteres mellem parterne for at undgå unødige forstyrrelser i samhandelen.

4.   Den importerende part sikrer, at enhver hasteforanstaltning, der træffes af de grunde, der er nævnt i denne artikels stk. 1, ikke opretholdes uden videnskabelig dokumentation eller, i tilfælde, hvor den videnskabelige dokumentation er utilstrækkelig, vedtages i overensstemmelse med SPS-aftalens artikel 5, stk. 7.

1.   Med henblik på gennemførelsen af dette kapitel tager hver part hensyn til følgende:

2.   Parterne giver hurtigst muligt hinanden en beskrivelse af parternes kompetente myndigheder med henblik på gennemførelsen af dette kapitel. Parterne underretter hinanden om enhver ændring af disse kompetente myndigheder.

3.   Hver part sikrer, at dens kompetente myndigheder har de nødvendige ressourcer til at gennemføre dette kapitel effektivt.

1.   Parterne anerkender dyr som følende væsener. De anerkender også sammenhængen mellem bedre dyrevelfærd og bæredygtige fødevareproduktionssystemer.

2.   Parterne forpligter sig til at samarbejde i internationale fora for at fremme udviklingen af den bedst mulige praksis for dyrevelfærd og gennemførelsen heraf. Parterne samarbejder navnlig om at styrke og udvide anvendelsesområdet for OIE's dyrevelfærdsstandarder og gennemførelsen heraf med fokus på opdrættede dyr.

3.   Parterne udveksler oplysninger, ekspertviden og erfaringer på dyrevelfærdsområdet, navnlig vedrørende avl, hold, håndtering, transport og slagtning af dyr bestemt til fødevareproduktion.

4.   Parterne styrker deres samarbejde om forskning i dyrevelfærd vedrørende dyreavl og behandling af dyr på bedrifter, under transport og ved slagtning.

1.   Parterne tilvejebringer en ramme for dialog og samarbejde med henblik på at styrke bekæmpelsen af antimikrobiel resistens.

2.   Parterne anerkender, at antimikrobiel resistens udgør en alvorlig trussel mod menneskers og dyrs sundhed. Misbrug af antimikrobielle stoffer inden for animalsk produktion, herunder ikketerapeutisk anvendelse, kan bidrage til antimikrobiel resistens, som kan udgøre en risiko for menneskers liv. Parterne erkender, at truslens art kræver, at der anlægges en tværnational One Health-tilgang.

3.   Med henblik på at bekæmpe antimikrobiel resistens bestræber parterne sig på at samarbejde internationalt med regionale eller multilaterale arbejdsprogrammer med henblik på at reducere unødvendig anvendelse af antibiotika i animalsk produktion og internationalt arbejde hen imod ophør af anvendelsen af antibiotika som vækstfremmere med det formål at bekæmpe antimikrobiel resistens i overensstemmelse med One Health-tilgangen og den globale handlingsplan.

4.   Parterne samarbejder om udarbejdelsen af internationale retningslinjer, standarder, anbefalinger og tiltag i relevante internationale organisationer med sigte på at fremme en fornuftig og ansvarlig anvendelse af antibiotika i husdyrhold og veterinærpraksis.

5.   Den i stk. 1 nævnte dialog skal blandt andet omfatte:

1.   Dette kapitel finder anvendelse på udarbejdelse, vedtagelse og anvendelse af alle standarder, tekniske forskrifter og overensstemmelsesvurderingsprocedurer, som kan påvirke varehandelen mellem parterne.

2.   Dette kapitel finder ikke anvendelse på:

3.   I tillæg til dette kapitel finder bilagene til dette kapitelanvendelse på produkter, der er omfattet af disse bilags anvendelsesområde. Enhver bestemmelse i et bilag til dette kapitel om, at en international standard eller et internationalt organ eller en international organisation skal betragtes som eller anerkendes som relevant, er ikke til hinder for, at en standard, der er udviklet af et andet organ eller en anden organisation, betragtes som en relevant international standard i henhold til artikel 91, stk. 4 og 5.

1.   Artikel 2-9 i og bilag 1 og 3 til TBT-aftalen indarbejdes og gøres til en tilsvarende del af nærværende aftale.

2.   De udtryk, der er omhandlet i dette kapitel og i bilagene hertil, har samme betydning som i TBT-aftalen.

1.   Hver part foretager i overensstemmelse med sine respektive regler og procedurer en konsekvensanalyse af de planlagte tekniske forskrifter. De regler og procedurer, der er omhandlet i dette stykke og i stk. 8, kan indeholde undtagelser.

2.   Hver part vurderer de tilgængelige reguleringsmæssige og ikkereguleringsmæssige alternativer til den foreslåede tekniske forskrift, som kan opfylde partens legitime mål i henhold til TBT-aftalens artikel 2.2.

3.   Hver part bruger relevante internationale standarder som grundlag for sine tekniske forskrifter, undtagen hvor den kan påvise, at sådanne internationale standarder ville være et ineffektivt eller uegnet middel til at realisere de legitime mål, der forfølges.

4.   Internationale standarder udarbejdet af Den Internationale Standardiseringsorganisation (ISO), Den Internationale Elektrotekniske Kommission (IEC), Den Internationale Telekommunikationsunion (ITU) og Codex Alimentarius-Kommissionen (Codex) er de relevante internationale standarder som omhandlet i artikel 2 og 5 i og bilag 3 til TBT-aftalen.

5.   En standard udviklet af andre internationale organisationer kan også betragtes som en relevant international standard i henhold til artikel 2 og 5 i og bilag 3 til TBT-aftalen, forudsat at:

6.   Når en part ikke benytter internationale standarder som grundlag for dens tekniske forskrifter, udpeger den efter anmodning fra den anden part enhver væsentlig afvigelse fra de relevante internationale standarder og redegør for, hvorfor disse standarder blev fundet uegnede eller ineffektive i forhold til det tilstræbte mål, og forelægger den videnskabelige eller tekniske dokumentation, som denne vurdering er baseret på.

7.   Hver part gennemgår sine tekniske forskrifter med henblik på at øge deres konvergens med relevante internationale standarder og tager bl.a. hensyn til enhver ny udvikling i de relevante internationale standarder eller enhver ændring af de omstændigheder, der har medført forskelle i forhold til andre relevante internationale standarder.

8.   I overensstemmelse med sine respektive regler og procedurer og med forbehold af denne sektions afsnit X sikrer hver part ved udarbejdelsen af tekniske forskrifter, som kan få væsentlig indflydelse på handelen, at der er indført procedurer, som gør det muligt at give udtryk for sin holdning ved en offentlig høring, medmindre hastende problemer med hensyn til sikkerhed, sundhed, miljø eller national sikkerhed opstår eller truer med at opstå. Hver part giver personer fra den anden part tilladelse til at deltage i sådanne høringer på betingelser, der ikke er mindre gunstige end dem, der indrømmes dens egne statsborgere, og offentliggør resultaterne af denne høring.

1.   Parterne tilskynder de standardiseringsorganer, der er etableret på deres område, samt de regionale standardiseringsorganer, som en part eller de standardiseringsorganer, der er etableret på deres område, er medlemmer af, til:

2.   Parterne udveksler oplysninger om:

3.   Hvis overensstemmelsen med en standard er påkrævet gennem indarbejdning eller henvisning i et udkast til teknisk forskrift eller en overensstemmelsesvurderingsprocedure, finder forpligtelsen til gennemsigtighed som fastsat i artikel 94 og i TBT-aftalens artikel 2 eller 5 anvendelse.

1.   Artikel 91 om udarbejdelse, vedtagelse og anvendelse af tekniske forskrifter finder tilsvarende anvendelse på overensstemmelsesvurderingsprocedurer.

2.   Hvis en part kræver en overensstemmelsesvurdering som en udtrykkelig bekræftelse af et produkts overensstemmelse med en teknisk forskrift, skal den:

3.   Hvis en part kræver en tredjemandsoverensstemmelsesvurdering som en udtrykkelig bekræftelse af et produkts overensstemmelse med en teknisk forskrift og ikke har overdraget denne opgave til en statslig myndighed som omhandlet i stk. 4, skal den:

4.   Intet i denne artikel er til hinder for, at en part kan kræve, at overensstemmelsesvurderingen i forbindelse med specifikke produkter udføres af dens specifikke statslige myndigheder. Hvis en part kræver, at overensstemmelsesvurderingen foretages af dens angivne statslige myndigheder, skal den pågældende part:

5.   Uanset stk. 2-4 accepterer parten fortsat leverandørens overensstemmelseserklæring som bevis for overensstemmelse med dens tekniske forskrifter på de produktområder, når den gør dette på datoen for dennes aftales ikrafttræden.

6.   Hver part offentliggør og fører en liste over de produktområder, der er omhandlet i stk. 5, med angivelse af henvisningerne til de gældende tekniske forskrifter til orientering.

7.   Uanset stk. 5 kan hver af parterne indføre krav om obligatorisk tredjepartstest eller -certificering for de produktområder, der er omhandlet i nævnte stykke, forudsat at sådanne krav er begrundet i legitime mål og står i et rimeligt forhold til formålet om at give den importerende part tilstrækkelig tillid til, at produkterne er i overensstemmelse med de gældende tekniske forskrifter eller standarder under hensyn til de risici, som manglende overensstemmelse ville medføre.

8.   Den part, der foreslår at indføre de i stk. 7 omhandlede overensstemmelsesvurderingsprocedurer, underretter på et tidligt tidspunkt den anden part herom og tager hensyn til den anden parts bemærkninger ved udformningen af en sådan overensstemmelsesvurderingsprocedure.

1.   Medmindre hastende problemer med hensyn til sikkerhed, sundhed, miljøbeskyttelse eller national sikkerhed opstår eller truer med at opstå, bestræber hver af parterne sig på at give en frist på mindst 60 dage efter fremsendelsen til WTO's centralregister for notifikationer af foreslåede tekniske forskrifter og procedurer for overensstemmelsesvurdering, således at den anden part har mulighed for at fremsætte skriftlige bemærkninger. Parterne overvejer velvilligt en rimelig anmodning om forlængelse af denne frist for fremsættelse af bemærkninger.

2.   Hver part forelægger den elektroniske udgave af den fulde tekst sammen med underretningen. Hvis den tekst, der er foretaget underretning om, ikke er affattet på et af WTO's officielle sprog, giver den underrettende part en detaljeret og udtømmende beskrivelse af indholdet af den pågældende retsakt i WTO-meddelelsesformat.

3.   Modtager en part bemærkninger til sin foreslåede tekniske forskrift eller procedure for overensstemmelsesvurdering fra den anden part, skal den:

4.   Hver part offentliggør bestræber sig på senest på datoen for offentliggørelsen af den vedtagne tekniske forskrift eller overensstemmelsesvurderingsprocedure sine svar på de bemærkninger, som den modtager efter den i stk. 1 nævnte underretning, på et websted.

5.   Hver part giver efter anmodning fra den anden part oplysninger om formålet med samt retsgrundlaget og begrundelsen for en teknisk forskrift eller en overensstemmelsesvurderingsprocedure, som parten har vedtaget eller agter at vedtage.

6.   Hver part sikrer, at de tekniske forskrifter og overensstemmelsesvurderingsprocedurer, den har vedtaget, er gratis tilgængelige på et websted.

7.   Hver part giver oplysninger om vedtagelsen og ikrafttrædelsen af tekniske forskrifter eller overensstemmelsesvurderingsprocedurer og de vedtagne endelige tekster i form af et tillæg til den oprindelige meddelelse til WTO.

8.   Hver part afsætter tilstrækkelig lang tid mellem offentliggørelsen af tekniske forskrifter og datoen for deres ikrafttræden, således at den anden parts økonomiske aktører har tilstrækkelig tid til at tilpasse sig. Ved "tilstrækkelig lang tid" forstås en periode på mindst seks måneder, medmindre dette ville være uegnet til opfyldelsen af de forfulgte legitime mål.

9.   En part overvejer velvilligt en rimelig anmodning fra den anden part, der er modtaget inden udløbet af den i stk. 1 fastsatte frist for fremsættelse af bemærkninger, om at forlænge tidsrummet mellem vedtagelsen af den tekniske forskrift og datoen for dens ikrafttræden, medmindre forlængelsen ikke gør det muligt at opfylde de forfulgte legitime mål.

10.   Hver part sikrer, at de kontaktpunker, der er oprettet i overensstemmelse med TBT-aftalens artikel 10, giver oplysninger og svar på et af WTO's officielle sprog på rimelige forespørgsler fra den anden part eller fra interesserede personer fra den anden part om vedtagne tekniske forskrifter og overensstemmelsesvurderingsprocedurer.

1.   En parts tekniske forskrifter kan omfatte eller udelukkende vedrøre obligatoriske krav til mærkning eller etikettering. I så fald finder principperne i TBT-aftalens artikel 2.2 anvendelse på disse tekniske forskrifter.

2.   Hvis en part kræver obligatorisk mærkning eller etikettering af produkter, finder alle følgende betingelser anvendelse:

1.   Parterne anerkender betydningen af samarbejde om markedsovervågning, overholdelse og nonfoodproduktsikkerhed med henblik på at lette handelen, beskytte forbrugere og andre brugere og betydningen af at opbygge gensidig tillid på grundlag af delte oplysninger.

2.   For at sikre en uafhængig og upartisk markedsovervågning skal parterne sikre:

3.   Parterne samarbejder og udveksler oplysninger om nonfoodproduktsikkerhed og overholdelse, som navnlig kan vedrøre:

4.   Partnerskabsrådet bestræber sig bedst muligt på i bilag 16 snarest muligt og helst senest seks måneder efter denne aftales ikrafttræden at etablere en ordning for regelmæssig udveksling af oplysninger mellem systemet for hurtig varsling vedrørende nonfoodprodukter (RAPEX) eller dets efterfølger og den database vedrørende markedsovervågning og produktsikkerhed, der er oprettet i henhold til General Product Safety Regulations 2005, eller dets efterfølger, vedrørende sikkerheden ved nonfoodprodukter og tilknyttede forebyggende, restriktive og korrigerende foranstaltninger.

Der fastsættes nærmere bestemmelser for ordningen, i henhold til hvilke:

5.   Partnerskabsrådet kan i bilag 17 indføre en ordning for regelmæssig udveksling af oplysninger, herunder elektronisk udveksling af oplysninger, om andre foranstaltninger, der er truffet vedrørende andre ikkeoverensstemmende nonfoodprodukter, end dem, der er omfattet af stk. 4.

6.   Hver part anvender de oplysninger, der er indhentet i henhold til stk. 3, 4 og 5, udelukkende med henblik på at beskytte forbrugerne, sundheden, sikkerheden eller miljøet.

7.   Hver part behandler de oplysninger, der indhentes i henhold til stk. 3, 4 og 5, som fortrolige oplysninger.

8.   Det præciseres i de i stk. 4 og 5 omhandlede ordninger, hvilken type oplysninger der skal udveksles, betingelserne for udvekslingen og anvendelsen af regler om fortrolighed og beskyttelse af personoplysninger. Partnerskabsrådet har beføjelse til at vedtage afgørelser med henblik på at fastlægge eller ændre ordningerne i bilag 16 og 17.

9.   Med henblik på denne artikel forstås ved "markedsovervågning" aktiviteter, der gennemføres, og foranstaltninger, der træffes af markedsovervågnings- og håndhævelsesmyndigheder, herunder dem, der gennemføres i samarbejde med økonomiske operatører, på grundlag af en parts procedurer, således at den pågældende part får mulighed for at overvåge eller behandle spørgsmål vedrørende produktsikkerhed og produkters overholdelse af de krav, der er fastsat i partens love og forskrifter.

10.   Hver part sikrer, at enhver foranstaltning, der træffes af dens markedsovervågningsmyndigheder eller retshåndhævende myndigheder for at trække eller kalde produktet tilbage fra sit marked eller for at forbyde eller begrænse tilgængeliggørelsen på sit marked af et produkt, der importeres fra den anden parts område, på grund af manglende overholdelse af den gældende lovgivning, er forholdsmæssig, angiver de nøjagtige grunde, som foranstaltningen er baseret på, og straks meddeles den relevante erhvervsdrivende.

1.   Hvis en part mener, at et udkast til eller en foreslået teknisk forskrift eller overensstemmelsesvurdering fra den anden part kan have en væsentlig indvirkning på handelen mellem parterne, kan den anmode om tekniske drøftelser herom. Anmodningen forelægges skriftligt for den anden part og skal angive:

2.   Parten indgiver sin anmodning til kontaktpunktet for den anden part, der er udpeget i henhold til artikel 99.

3.   På anmodning af en af parterne mødes parterne for at drøfte de betænkeligheder, der er rejst i anmodningen, enten personligt eller via video- eller telekonference senest 60 dage efter datoen for indgivelsen af anmodningen, og de bestræber sig på at løse spørgsmålet så hurtigt som muligt. Hvis en anmodende part mener, at sagen haster, kan den anmode om, at møderne afholdes inden for en kortere frist. I sådanne tilfælde overvejer den besvarende part velvilligt en sådan anmodning.

1.   Parterne samarbejder om tekniske forskrifter, standarder og overensstemmelsesvurderingsprocedurer, når det er i deres gensidige interesse, og uden at dette berører deres respektive beslutningers og retsordeners autonomi. Handelsspecialudvalget vedrørende Tekniske Handelshindringer kan udveksle synspunkter om samarbejdsaktiviteterne i henhold til denne artikel eller bilagene til dette kapitel.

2.   Med henblik på stk. 1 søger parterne at identificere, udvikle og fremme samarbejdsaktiviteter af fælles interesse. Disse aktiviteter kan navnlig vedrøre:

3.   Med henblik på denne artikel og bestemmelserne om samarbejde i bilagene til dette kapitel handler Europa-Kommissionen på Unionens vegne.

1.   Når denne aftale træder i kraft, udpeger hver part et kontaktpunkt for gennemførelsen af dette kapitel og underretter den anden part om kontaktpunktets kontaktoplysninger, herunder oplysninger om de relevante embedsmænd. Parterne underretter straks hinanden om enhver ændring af disse kontaktoplysninger.

2.   Kontaktpunktet fremlægger alle oplysninger eller forklaringer, som den anden parts kontaktpunkt måtte anmode om vedrørende gennemførelsen af dette kapitel, inden for en rimelig frist og om muligt senest 60 dage efter modtagelsen af anmodningen.

1.   Parternes relevante myndigheder samarbejder om toldspørgsmål for at støtte målene i artikel 101 under hensyntagen til deres respektive myndigheders ressourcer. Med henblik på dette afsnit finder konventionen af 20. maj 1987 om forenkling af formaliteterne i samhandelen anvendelse.

2.   Parterne udvikler deres samarbejde, herunder på følgende områder:

3.   Parternes toldmyndigheder yder hinanden administrativ bistand i toldspørgsmål efter bestemmelserne i protokollen om gensidig administrativ bistand i anliggender, der er omfattet af dette kapitel, uden at dette indskrænker de øvrige former for samarbejde, der er omhandlet i denne aftale.

4.   Enhver udveksling af oplysninger mellem parterne i henhold til dette kapitel er underlagt den fortrolighed og beskyttelse af oplysninger, der er omhandlet i artikel 12 i protokollen om gensidig administrativ bistand i toldspørgsmål, med de fornødne ændringer, samt af eventuelle fortrolighedskrav i parternes lovgivning.

1.   Hver part sikrer, at dens toldbestemmelser og -procedurer:

Hver part bør regelmæssigt revidere sin lovgivning og sine toldprocedurer. Toldprocedurerne bør også anvendes på en forudsigelig, konsekvent og gennemsigtig måde.

2.   For at forbedre arbejdsmetoderne og sikre ikkeforskelsbehandling, gennemsigtighed, effektivitet, integritet og ansvarlighed i forbindelse med operationer skal hver part:

1.   Hver part indfører eller opretholder toldprocedurer, som:

2.   Som en betingelse for denne frigivelse kan hver part kræve en garanti for ethvert beløb, der endnu ikke er fastsat, i form af en kaution, et depositum eller et andet egnet middel, der er fastsat i partens love og administrative bestemmelser. En sådan garanti må ikke overstige det beløb, den pågældende part kræver for at sikre betaling af den told samt de skatter, gebyrer og afgifter, som i sidste ende skal betales for de varer, der er omfattet af garantien. Garantien frigives, når den ikke længere er påkrævet.

3.   Parterne sikrer, at toldmyndighederne og andre myndigheder med ansvar for grænsekontrol og procedurer for import, eksport og transit af varer samarbejder med hinanden og koordinerer deres aktiviteter for at lette handelen og fremskynde frigivelsen af varer.

1.   Hver part arbejder hen imod en forenkling af betingelser og formaliteter for toldprocedurer for at reducere den tid og de omkostninger, der er forbundet hermed for erhvervsdrivende, herunder små og mellemstore virksomheder.

2.   Hver part indfører eller opretholder foranstaltninger, der tillader erhvervsdrivende, der opfylder de kriterier, der er fastsat i partens love og forskrifter, at drage fordel af yderligere forenkling af toldprocedurerne. Sådanne foranstaltninger kan bl.a. omfatte:

3.   Hvis en part vælger at indføre en af disse foranstaltninger, vil den, hvis parten finder det hensigtsmæssigt og praktisk muligt og i overensstemmelse med sine love og forskrifter, tilbyde disse forenklinger til alle erhvervsdrivende, der opfylder de relevante kriterier.

1.   Med henblik på artikel 20 finder konventionen om en fælles forsendelsesprocedure anvendelse.

2.   Hver part sikrer, at omladning og transit gennem deres respektive områder lettes og kontrolleres effektivt.

3.   Hver part fremmer og gennemfører regionale transitordninger med henblik på at lette handelen i overensstemmelse med konventionen om en fælles forsendelsesprocedure.

4.   Hver part sikrer samarbejde og koordinering mellem alle berørte myndigheder og agenturer på deres respektive områder for at lette transittrafikken.

5.   Hver part tillader, at varer bestemt til import forsendes på dets område under toldkontrol fra et indgangstoldsted til et andet toldsted på medlemmets område, hvorfra varerne frigives eller fortoldes.

1.   Hver part indfører eller opretholder et risikostyringssystem for toldkontrol med henblik på at mindske sandsynligheden for og virkningen af en hændelse, som ville forhindre korrekt anvendelse af toldlovgivningen, bringe parternes økonomiske interesser i fare og udgøre en trussel mod parternes og deres borgeres sikkerhed, mod folkesundheden og dyre- eller plantesundheden, mod miljøet eller mod forbrugerne.

2.   Anden toldkontrol end stikprøvekontrol baseres hovedsagelig på risikoanalyse ved hjælp af elektroniske databehandlingsteknikker.

3.   Hvert part udformer og anvender risikostyring således, at vilkårlig eller uberettiget forskelsbehandling eller skjulte hindringer af den internationale handel undgås.

4.   Hver part fokuserer toldkontrollen og anden relevant grænsekontrol på højrisikoforsendelser og fremskynder frigivelsen af lavrisikoforsendelser. Hver part kan også udtage vilkårligt udvalgte sendinger til en sådan kontrol som led i sin risikostyring.

5.   Hver part baserer sin risikostyring på en risikovurdering, der foretages ved hjælp af passende udvælgelseskriterier.

1.   For at fremskynde frigivelsen af varer indfører eller opretholder hver part efterfølgende kontrol af toldbehandlingen for at sikre overholdelsen af toldbestemmelserne og andre dermed forbundne love og bestemmelser.

2.   Hver part udvælger personer og sendinger til efterfølgende kontrol af toldbehandlingen på grundlag af en risikovurdering, hvilket kan omfatte anvendelse af passende udvælgelseskriterier. Hver part foretager en gennemsigtig efterfølgende kontrol af toldbehandlingen. Når en person er involveret i kontrolprocessen; og der er opnået afgørende resultater, underretter parten uden unødigt ophold den pågældende person, hvis registre er blevet underlagt kontrol, om resultaterne, personens rettigheder og forpligtelser og baggrunden for resultaterne.

3.   De oplysninger, der indhentes ved efterfølgende kontrol af toldbehandlingen, kan anvendes i forbindelse med yderligere administrative eller retslige procedurer.

4.   Parterne anvender, når det er praktisk muligt, resultaterne af efterfølgende kontrol af toldbehandlingen til risikostyringsformål.

1.   Hver part opretholder et partnerskabsprogram for erhvervsdrivende, der opfylder kriterierne i bilag 18.

2.   Parterne anerkender deres respektive programmer for autoriserede økonomiske operatører i overensstemmelse med bilag 18.

1.   Hver part sikrer, at toldlovgivningen og andre handelsrelaterede love og forskrifter samt de generelle administrative procedurer og relevant, generel information vedrørende handel offentliggøres og er lettilgængelig for enhver interesseret person, herunder i givet fald via internettet.

2.   Hver part offentliggør straks ny lovgivning og generelle procedurer vedrørende told og handelslettelser så tidligt som muligt, inden en sådan lovgivning eller procedure træder i kraft, og offentliggør straks eventuelle ændringer og fortolkninger af sådan lovgivning og sådanne procedurer. En sådan offentliggørelse skal omfatte:

3.   Hver part sikrer, at der er en rimelig frist mellem offentliggørelsen af nye eller ændrede retsforskrifter, procedurer, gebyrer eller afgifter og deres ikrafttræden.

4.   Hver part stiller følgende til rådighed via internettet:

Hver part sikrer, at de beskrivelser, formularer, dokumenter og oplysninger, der er omhandlet i første afsnit, litra a), b) og c), holdes ajour.

5.   Hver part opretter eller opretholder et eller flere kontaktpunkter, som inden for en rimelig frist kan besvare forespørgsler fra offentlige myndigheder, virksomheder og andre interesserede parter om toldanliggender og andre handelsrelaterede anliggender. Parterne kræver ikke et gebyr for besvarelse af forespørgsler.

1.   Hver part udsteder på de økonomiske operatørers anmodning gennem sine toldmyndigheder forhåndsafgørelser, som beskriver den behandling, de pågældende varer skal have. Sådanne afgørelser udstedes skriftligt eller i elektronisk format inden for en bindende frist, og de skal indeholde alle nødvendige oplysninger i overensstemmelse med den udstedende parts lovgivning.

2.   Forhåndsafgørelser er gyldige i en periode på mindst tre år fra gyldighedsperiodens startdato, medmindre afgørelsen ikke længere er i overensstemmelse med loven eller de forhold eller omstændigheder, der ligger til grund for den oprindelige afgørelse, har ændret sig.

3.   En part kan afvise at udstede en forhåndsafgørelse, hvis det spørgsmål, der rejses i ansøgningen, er genstand for administrativ eller retslig prøvelse, eller hvis ansøgningen ikke vedrører en påtænkt anvendelse af forhåndsafgørelsen eller en påtænkt anvendelse af en toldprocedure. Afviser en part at udstede en forhåndsafgørelse, underrettes ansøgeren straks herom skriftligt med angivelse af relevante kendsgerninger og grundlaget for afgørelsen.

4.   Hver part offentliggør som minimum:

5.   Hvis en part tilbagekalder, ændrer, ophæver gyldigheden af eller annullerer en forhåndsafgørelse, meddeles ansøgeren dette skriftligt med angivelse af de relevante faktiske omstændigheder og grundlaget for afgørelsen. En part kan kun tilbagekalde, ændre, ugyldiggøre eller annullere en forhåndsafgørelse med tilbagevirkende kraft, hvis kendelsen var baseret på ufuldstændige, ukorrekte, urigtige eller vildledende oplysninger.

6.   En parts forhåndsafgørelse er bindende for den pågældende part, for så vidt angår den ansøger, som anmodede om den. Parten kan bestemme, at forhåndsafgørelsen er bindende for ansøgeren.

7.   Hver part forelægger efter skriftlig anmodning fra indehaveren en revision af en forhåndsafgørelse eller en afgørelse om tilbagekaldelse, ændring eller ugyldiggørelse af en forhåndsafgørelse.

8.   Hver part offentliggør oplysninger om forhåndsafgørelser under hensyntagen til behovet for at beskytte personoplysninger og fortrolige forretningsoplysninger.

9.   Der udstedes forhåndsafgørelser om:

1.   Hver part indfører effektive, hurtige, ikkediskriminerende og lettilgængelige procedurer, der sikrer retten til at klage over toldmyndighedernes eller andre kompetente myndigheders administrative handlinger og afgørelser, som påvirker import eller eksport af varer eller varer i transit.

2.   Procedurerne i stk. 1 omfatter:

3.   Hver part sikrer, at i tilfælde, hvor afgørelsen om klage eller prøvelse i henhold til stk. 2, litra a), ikke træffes inden for den frist, der er fastsat i dens love og forskrifter, eller ikke træffes uden unødig forsinkelse, har andrageren ret til yderligere administrativ eller retslig appel eller anke eller enhver anden form for judiciel prøvelse i overensstemmelse med den pågældende parts love og forskrifter.

4.   Hver part sørger for, at andrageren gives en begrundelse for den administrative afgørelse, således at den pågældende kan appellere eller anke om nødvendigt.

1.   Hver part afholder rettidige og regelmæssige konsultationer med repræsentanter for erhvervslivet om lovgivningsforslag og generelle procedurer vedrørende told og handelslettelser. Med henblik herpå opretholder hver part de relevante konsultationer mellem myndighederne og erhvervslivet.

2.   Hver part sikrer, at dens toldkrav og dermed forbundne krav og procedurer fortsat opfylder erhvervslivets behov, følger bedste praksis og begrænser handelen så lidt som muligt.

1.   Med henblik på denne artikel forstås ved "midlertidig indførsel" den toldprocedure, hvorunder visse varer, herunder transportmidler, kan føres ind i et toldområde med betinget fritagelse for importafgifter og -afgifter og uden anvendelse af importforbud eller -restriktioner af økonomisk art, forudsat at varerne indføres til et bestemt formål og er bestemt til genudførsel inden for en bestemt periode uden at have undergået nogen ændring bortset fra normal værdiforringelse som følge af anvendelsen af disse varer.

2.   Hver part bevilger midlertidig indførsel med fuldstændig suspension af told og afgifter ved indførsel og uden anvendelse af importrestriktioner eller -forbud af økonomisk karakter, som fastsat i dens love og forskrifter, for følgende varer:

3.   Hver part accepterer for så vidt angår midlertidig indførsel af de i stk. 2 omhandlede varer, uanset deres oprindelse, et carnet som foreskrevet i ATA- og Istanbulkonventionen, der er udstedt i den anden part, og som er påtegnet dér og garanteret af en sammenslutning, der indgår i den internationale garantikæde, og som er attesteret af de kompetente myndigheder og gyldigt på den importerende parts toldområde.

1.   I erkendelse af den store mængde søovergange og navnlig den store mængde roll on/roll off-trafik, der foregår mellem deres respektive toldområder, er parterne enige om at samarbejde for at lette denne trafik og andre alternative trafikformer.

2.   Parterne anerkender:

3.   Med henblik herpå skal parterne:

4.   Parterne er enige om at fremme samarbejdet mellem deres respektive toldmyndigheder om bilaterale søruter og udveksle oplysninger om, hvordan de havne, der håndterer trafik, fungerer indbyrdes, og om de gældende regler og procedurer. De vil offentliggøre og fremme operatørernes viden om de foranstaltninger, de har indført, og de processer, som havnene har indført for at lette denne trafik.

1.   Handelsspecialudvalget vedrørende Toldsamarbejde og Oprindelsesregler:

2.   Handelsspecialudvalget vedrørende Toldsamarbejde og Oprindelsesregler kan træffe afgørelser eller vedtage henstillinger:

1.   Partnerskabsrådet kan ændre:

2.   Handelsspecialudvalget vedrørende Administrativt Samarbejde i forbindelse med Moms og Inddrivelse af Skatter og Afgifter kan ændre den værdi, der er omhandlet i artikel 33, stk. 4, i protokollen om administrativt samarbejde og bekæmpelse af svig vedrørende merværdiafgift og om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter og afgifter.

1.   Parterne bekræfter deres vilje til at skabe et gunstigt klima for udviklingen af handel og investeringer mellem parterne.

2.   Parterne bekræfter på ny deres ret til inden for deres område at regulere med henblik på at nå legitime politiske mål, såsom beskyttelsen af folkesundheden, sociale tjenesteydelser, offentlig uddannelse, sikkerhed, miljøet, herunder klimaændringer, beskyttelse af den offentlige moral, social beskyttelse eller forbrugerbeskyttelse, privatlivets fred og databeskyttelse eller fremme og beskyttelse af kulturel mangfoldighed.

3.   Dette afsnit finder ikke anvendelse på foranstaltninger, som vedrører fysiske personer, der søger adgang til arbejdsmarkedet i en af parterne, eller på foranstaltninger vedrørende nationalitet, statsborgerskab, bopæl eller fast beskæftigelse.

4.   Dette afsnit er ikke til hinder for, at en part anvender foranstaltninger til at regulere fysiske personers indrejse i eller midlertidige ophold på dens område, herunder foranstaltninger, som er nødvendige for at beskytte dens grænsers integritet og sikre en ordnet grænsepassage for fysiske personer, forudsat at disse foranstaltninger ikke anvendes på en sådan måde, at de ophæver eller forringer fordelene for den anden part i henhold til dette afsnit. Den omstændighed, at der stilles krav om visum for fysiske personer fra bestemte lande og ikke for andre, anses ikke i sig selv for at ophæve eller forringe fordelene i henhold til dette afsnit.

5.   Dette afsnit finder ikke anvendelse på:

6.   Dette afsnit finder ikke anvendelse på en parts foranstaltninger i forbindelse med offentlige indkøb af en vare eller en tjenesteydelse til statslig brug og uden sigte på kommercielt videresalg og ej heller med sigte på anvendelse i forbindelse med levering af en vare eller en tjenesteydelse til kommercielt salg, uanset om dette offentlige udbud er et "omfattet udbud" som omhandlet i artikel 277.

7.   Med undtagelse af artikel 132 finder dette afsnit ikke anvendelse på subsidier eller tilskud, der ydes af parterne, herunder statsstøttede lån, garantier og forsikringer.

1.   En part kan nægte en investor eller en tjenesteyder fra den anden part eller en omfattet virksomhed fordelene i henhold til dette afsnit og denne sektions afsnit IV eller en omfattet virksomhed, hvis den part, der giver afslag, indfører eller opretholder foranstaltninger vedrørende opretholdelse af international fred og sikkerhed, herunder beskyttelse af menneskerettighederne, som:

2.   Det præciseres, at stk. 1 finder anvendelse på denne sektions afsnit IV, for så vidt som de vedrører tjenesteydelser eller investeringer, for hvilke en part har nægtet at drage fordel af dette afsnit.

1.   Med henblik på at indføre eventuelle forbedringer af bestemmelserne i dette kapitel og i overensstemmelse med deres forpligtelser i henhold til internationale aftaler, reviderer parterne deres retlige rammer for handel med tjenesteydelser og investeringer, herunder denne aftale, jf. artikel 776.

2.   Hvis det er relevant, bestræber parterne sig på at revidere de foranstaltninger og forbehold, der ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag 19, 20, 21 og 22, og aktiviteter for forretningsrejsende på kortvarigt ophold som fastsat i bilag 21 med henblik på at enes om mulige forbedringer af gensidig interesse.

3.   Denne artikel finder ikke anvendelse på finansielle tjenesteydelser.

1.   Hver part indrømmer den anden parts investorer og omfattede virksomheder en behandling, der ikke er mindre gunstig end den, parten i tilsvarende situationer indrømmer sine egne investorer og deres virksomheder, for så vidt angår deres etablering og drift på dens område.

2.   Ved den behandling, der indrømmes af en part i henhold til stk. 1, forstås:

1.   Hver part indrømmer den anden parts investorer og omfattede virksomheder en behandling, der ikke er mindre gunstig end den, parten i tilsvarende situationer indrømmer investorer fra tredjelande og deres virksomheder, for så vidt angår etablering på dens område.

2.   Hver part indrømmer den anden parts investorer og omfattede virksomheder en behandling, der ikke er mindre gunstig end den, parten i tilsvarende situationer indrømmer investorer fra tredjelande og deres virksomheder, for så vidt angår forretningsaktiviteter på dens område.

3.   Stk. 1 og 2 må ikke fortolkes således, at det forpligter en part til at lade investorer fra den anden part og omfattede virksomheder være omfattet af en behandling, som følger af:

4.   Det præciseres, at den i stk. 1 og 2 omhandlede behandling ikke omfatter procedurer for tvistbilæggelse mellem investorer og stater, som andre internationale aftaler indeholder bestemmelser om.

5.   Det præciseres, at materielle bestemmelser i andre internationale aftaler indgået af en part med et tredjeland eller den rent formelle gennemførelse af disse bestemmelser i national ret, i det omfang det er nødvendigt for at indarbejde dem i den nationale retsorden, ikke i sig selv udgør den "behandling", der er omhandlet i stk. 1 og 2. En parts foranstaltninger i henhold til disse bestemmelser kan udgøre en sådan behandling og dermed give anledning til en overtrædelse af denne artikel.

1.   En part må ikke indføre eller håndhæve krav eller gennemtvinge et tilsagn eller en forpligtelse i forbindelse med etablering eller drift af en virksomhed på sit område med henblik på:

Dette litra finder ikke anvendelse, hvis licensaftalen er indgået mellem virksomheden og parten. Med henblik på dette litra forstås ved "licensaftale" enhver aftale om licens på teknologi, produktionsproces eller anden ejendomsretligt beskyttet viden.

2.   En part må ikke gøre tildelingen eller den fortsatte tildeling af en fordel i forbindelse med etablering eller drift af en virksomhed på sit område betinget af overholdelsen af nogen af følgende krav:

3.   Stk. 2 må ikke fortolkes således, at det hindrer en part i at gøre tildeling eller fortsat tildeling af en fordel i forbindelse med enhver virksomhed på dens område betinget af opfyldelsen af et krav om at placere produktionen, levere en tjenesteydelse, uddanne eller ansætte arbejdstagere, opføre eller udvide særlige faciliteter eller udføre forskning og udvikling på sit område.

4.   Denne artikels stk. 1, litra f) og l), finder ikke anvendelse, hvis:

5.   Stk. 1, litra a)-c), og stk. 2, litra a) og b), finder ikke anvendelse på kvalifikationskrav for varer eller tjenesteydelser i forbindelse med deltagelsen i programmer for eksportfremme og udenlandsk bistand.

6.   Det præciseres, at denne artikel ikke udelukker, at en parts kompetente myndigheder kan håndhæve enhver forpligtelse eller tilsagn, der er indgået mellem andre personer end en part, og som ikke direkte eller indirekte er blevet pålagt eller krævet af den pågældende part.

7.   Det præciseres, at stk. 2, litra a) og b), ikke finder anvendelse på krav, som en importerende part pålægger vedrørende indholdet af varer for at være berettiget til toldpræferencer eller præferentielle toldkontingenter.

8.   Stk. 1, litra l), finder ikke anvendelse, hvis kravet indføres eller håndhæves, eller forpligtelsen eller tilsagnet håndhæves af en domstol som et rimeligt vederlag i henhold til den pågældende parts lovgivning om ophavsret.

9.   En part må hverken indføre eller håndhæve foranstaltninger, der er uforenelige med dens forpligtelser i henhold til aftalen om handelsrelaterede investeringsforanstaltninger, heller ikke selv om en sådan foranstaltning er opført af den pågældende part i bilag 19 eller 20.

10.   Det præciseres, at denne artikel ikke må fortolkes således, at den kræver, at en part tillader, at en bestemt tjenesteydelse leveres på tværs af grænserne, hvis den pågældende part indfører eller opretholder restriktioner eller forbud mod en sådan levering af tjenesteydelser, som er i overensstemmelse med de forbehold, betingelser eller kvalifikationer, der er fastsat for en sektor, delsektor eller aktivitet, der er opført i bilag 19 eller 20.

11.   En betingelse for tildeling eller fortsat tildeling af en fordel som omhandlet i stk. 2 udgør ikke et krav eller et tilsagn eller en forpligtelse med henblik på anvendelsen af stk. 1.

1.   Artikel 128, 129, 130, 131 og 132 finder ikke anvendelse på:

2.   Artikel 128, 129, 130, 131 og 132 finder ikke anvendelse på en parts foranstaltning, som er i overensstemmelse med de forbehold, betingelser eller kvalifikationer, der er fastsat for en sektor, delsektor eller aktivitet, der er opført i bilag 20.

3.   Denne aftales artikel 129 og 130 finder ikke anvendelse på en foranstaltning, som udgør en undtagelse til eller en fravigelse fra TRIPS-aftalens artikel 3 eller 4, jf. de specifikke bestemmelser i nævnte aftales artikel 3-5.

4.   Det præciseres, at artikel 129 og 130 ikke må fortolkes således, at det hindrer en part i at fastsætte oplysningskrav, herunder til statistiske formål, i forbindelse med etablering eller drift foretaget af investorer fra den anden part eller af omfattede virksomheder, forudsat at det ikke udgør et middel til at omgå den pågældende parts forpligtelser i henhold til disse artikler.

1.   Hver part indrømmer tjenesteydelser og tjenesteydere fra den anden part en behandling, der ikke er mindre gunstig end den, den pågældende part indrømmer sine egne tjenesteydelser og tjenesteydere i lignende situationer.

2.   En part kan opfylde kravet i stk. 1 ved at indrømme tjenesteydelser og tjenesteydere fra den anden part en behandling, der enten er formelt identisk med eller formelt forskellig fra den behandling, den indrømmer sine egne tjenesteydelser og tjenesteydere.

3.   En formelt identisk eller formelt forskellig behandling betragtes som mindre gunstig, hvis den ændrer konkurrencevilkårene til fordel for partens tjenesteydelser eller tjenesteydere i forhold til den anden parts tjenesteydelser eller tjenesteydere.

4.   Intet i denne artikel må fortolkes således, at det kræves af en af parterne, at den skal kompensere for iboende konkurrencemæssige ulemper, der følger af, at de pågældende tjenesteydelser eller tjenesteydere er udenlandske.

1.   Hver part indrømmer tjenesteydelser og tjenesteydere fra den anden part en behandling, der ikke er mindre gunstig end den, den i tilsvarende situationer indrømmer tjenesteydelser og tjenesteydere fra et tredjeland.

2.   Stk. 1 må ikke fortolkes således, at det forpligter en part til at lade tjenesteydelser og tjenesteydere fra den anden part være omfattet af behandling, som følger af:

3.   Det præciseres, at materielle bestemmelser i andre internationale aftaler indgået af en part med et tredjeland eller en rent formel gennemførelse af disse bestemmelser i national ret, i det omfang det er nødvendigt for at indarbejde dem i den nationale retsorden, ikke i sig selv udgør den "behandling", der er omhandlet i stk. 1. En parts foranstaltninger i henhold til disse bestemmelser kan udgøre en sådan behandling og dermed give anledning til en overtrædelse af denne artikel.

1.   Artikel 135, 136, 137 og 138 finder ikke anvendelse på: