EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 22021A0430(01)

Handels- og samarbejdsaftale mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side

Dette er den autentiske og endelige tekst til aftalen, som ab initio erstatter 22020A1231(01).

OJ L 149, 30.4.2021, p. 10–2539 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

In force

30.4.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 149/10


HANDELS- OG SAMARBEJDSAFTALE

mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side

PRÆAMBEL

DEN EUROPÆISKE UNION OG DET EUROPÆISKE ATOMENERGIFÆLLESSKAB

OG

DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND,

1.

SOM PÅ NY BEKRÆFTER deres tilslutning til de demokratiske principper, til retsstatsprincippet, til menneskerettighederne, til bekæmpelse af spredning af masseødelæggelsesvåben og til bekæmpelse af klimaændringer, som udgør væsentlige elementer i denne aftale og supplerende aftaler,

2.

SOM ANERKENDER betydningen af globalt samarbejde for at løse spørgsmål af fælles interesse,

3.

SOM ANERKENDER betydningen af gennemsigtighed i international handel og internationale investeringer til gavn for alle interessenter,

4.

SOM ØNSKER at fastsætte klare og gensidigt fordelagtige regler for handel og investeringer mellem parterne,

5.

SOM TAGER I BETRAGTNING, at det for at sikre en effektiv forvaltning og en korrekt fortolkning og anvendelse af denne aftale og eventuelle supplerende aftaler samt overholdelse af forpligtelserne i henhold til disse aftaler er afgørende at fastsætte bestemmelser, der sikrer den overordnede styring, navnlig tvistbilæggelses- og håndhævelsesregler, der fuldt ud respekterer autonomien i Unionens og Det Forenede Kongeriges respektive retssystemer samt Det Forenede Kongeriges status som et land uden for Den Europæiske Union,

6.

SOM BYGGER på deres respektive rettigheder og forpligtelser i henhold til Marrakeshoverenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen, indgået den 15. april 1994, og andre multilaterale og bilaterale samarbejdsinstrumenter,

7.

SOM ANERKENDER parternes respektive autonomi og ret til at regulere på deres område med henblik på at nå legitime mål for den offentlige politik, såsom beskyttelse og fremme af folkesundheden, sociale tjenesteydelser, offentlig uddannelse, sikkerhed, miljø, herunder klimaændringer, beskyttelse af den offentlige moral, social beskyttelse eller forbrugerbeskyttelse, dyrevelfærd, privatlivets fred og databeskyttelse samt fremme og beskyttelse af kulturel mangfoldighed, samtidig med at de bestræber sig på at forbedre deres respektive høje beskyttelsesniveauer,

8.

SOM ER OVERBEVIST om fordelene ved et forudsigeligt handelsmiljø, der fremmer handel og investeringer mellem parterne og forhindrer forvridning af samhandelen og urimelige konkurrencefordele og på en måde, der fremmer en bæredygtig udvikling i dens økonomiske, sociale og miljømæssige dimensioner,

9.

SOM ANERKENDER behovet for et ambitiøst, vidtfavnende og afbalanceret økonomisk partnerskab, der skal understøttes af lige vilkår for åben og fair konkurrence og bæredygtig udvikling gennem effektive og solide rammer for subsidier og konkurrence og en forpligtelse til at opretholde deres respektive høje beskyttelsesniveauer på områderne arbejdsstandarder og sociale standarder, miljø, bekæmpelse af klimaændringer og beskatning,

10.

SOM ANERKENDER behovet for at sikre et åbent og sikkert marked for virksomheder, herunder små og mellemstore virksomheder, og deres varer og tjenesteydelser ved at fjerne uberettigede hindringer for handel og investeringer,

11.

SOM NOTERER SIG betydningen af at fremme nye muligheder for virksomheder og forbrugere gennem digital handel og fjerne uberettigede hindringer for datastrømme og handel ved hjælp af elektroniske midler, samtidig med at parternes regler om beskyttelse af personoplysninger overholdes,

12.

SOM ØNSKER, at denne aftale bidrager til forbrugernes velfærd gennem politikker, der sikrer et højt niveau af forbrugerbeskyttelse og økonomisk velfærd samt tilskynder til samarbejde mellem de relevante myndigheder,

13.

SOM TAGER HENSYN TIL betydningen af grænseoverskridende forbindelser ad luftvejen, ad vej og ad søvejen for passagerer og gods og behovet for at sikre høje standarder for levering af transporttjenester mellem parterne,

14.

SOM ANERKENDER fordelene ved handel med og investeringer i energi og råstoffer og betydningen af at støtte leveringen af omkostningseffektive, rene og sikre energiforsyninger til Unionen og Det Forenede Kongerige,

15.

SOM NOTERER SIG parternes interesse i at etablere en ramme for at lette det tekniske samarbejde og for at udvikle nye handelsordninger for samkøringslinjer, der giver solide og effektive resultater inden for alle tidsrammer,

16.

SOM NOTERER SIG, at samarbejde og handel mellem parterne på disse områder bør baseres på fair konkurrence på energimarkederne og ikkediskriminerende adgang til net,

17.

SOM ANERKENDER fordelene ved bæredygtig energi, vedvarende energi, navnlig off-shoreproduktion i Nordsøen, og energieffektivitet,

18.

SOM ØNSKER at fremme fredelig udnyttelse af farvandene ud for deres kyster og en optimal og retfærdig udnyttelse af de marine levende ressourcer disse farvande, herunder en fortsat bæredygtig forvaltning af fælles bestande,

19.

SOM NOTERER SIG, at Det Forenede Kongerige udtrådte af Den Europæiske Union, og at Det Forenede Kongerige med virkning fra den 1. januar 2021 er en uafhængig kyststat med tilhørende rettigheder og forpligtelser i henhold til folkeretten,

20.

SOM BEKRÆFTER, at kyststaternes suveræne rettigheder, som parterne udøver med henblik på efterforskning, udnyttelse, bevarelse og forvaltning af de levende ressourcer i deres farvande, bør udøves i henhold til og i overensstemmelse med folkerettens principper, herunder De Forenede Nationers havretskonvention, udfærdiget den 10. december 1982 i Montego Bay (De Forenede Nationers havretskonvention),

21.

SOM ANERKENDER betydningen af at koordinere socialsikringsrettighederne for personer, der flytter mellem parterne for at arbejde, opholde sig eller tage ophold samt deres familiemedlemmers og efterladtes socialsikringsrettigheder,

22.

SOM TAGER I BETRAGTNING, at samarbejde på områder af fælles interesse, såsom videnskab, forskning og innovation, nuklear forskning og rummet, i form af Det Forenede Kongeriges deltagelse i de tilsvarende EU-programmer på retfærdige og passende vilkår vil være til gavn for begge parter,

23.

SOM TAGER I BETRAGTNING, at samarbejdet mellem Det Forenede Kongerige og Unionen om forebyggelse, efterforskning, opdagelse eller retsforfølgning af strafbare handlinger og om fuldbyrdelse af strafferetlige sanktioner, herunder beskyttelse mod og forebyggelse af trusler mod den offentlige sikkerhed, vil gøre det muligt at styrke Det Forenede Kongeriges og Unionens sikkerhed,

24.

SOM ØNSKER, at der indgås en aftale mellem Det Forenede Kongerige og Unionen med henblik på at skabe et retsgrundlag for et sådant samarbejde,

25.

SOM ANERKENDER, at parterne kan supplere denne aftale med andre aftaler, der udgør en integrerende del af deres samlede bilaterale forbindelser som reguleret af denne aftale, og at aftalen om sikkerhedsprocedurer for udveksling og beskyttelse af klassificerede informationer er indgået som sådan en supplerende aftale og muliggør udveksling af klassificerede oplysninger mellem parterne i henhold til denne aftale eller enhver anden supplerende aftale,

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

FØRSTE DEL

FÆLLES OG INSTITUTIONELLE BESTEMMELSER

AFSNIT I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Formål

Denne aftale danner grundlag for brede forbindelser mellem parterne inden for et område med velstand og godt naboskab, der er kendetegnet ved tætte og fredelige forbindelser baseret på samarbejde og respekt for parternes autonomi og suverænitet.

Artikel 2

Supplerende aftaler

1.   Hvis Unionen og Det Forenede Kongerige indgår andre bilaterale aftaler mellem hinanden, udgør sådanne aftaler supplerende aftaler til denne aftale, medmindre andet er fastsat i disse aftaler. Sådanne supplerende aftaler udgør en integrerende del af de samlede bilaterale forbindelser, der er underlagt denne aftale, og er en del af den overordnede ramme.

2.   Stk. 1 finder også anvendelse på:

a)

aftaler mellem Unionen og dens medlemsstater på den ene side og Det Forenede Kongerige på den anden side og

b)

aftaler mellem Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige på den anden.

Artikel 3

God tro

1.   Parterne bistår i fuld gensidig respekt og god tro hinanden ved gennemførelsen af de opgaver, der følger af denne aftale og en eventuel supplerende aftale.

2.   De træffer alle almindelige eller særlige passende foranstaltninger for at sikre opfyldelsen af de forpligtelser, der følger af denne aftale og af en eventuel supplerende aftale, og afholder sig fra at træffe foranstaltninger, som kan bringe virkeliggørelsen af denne aftales eller en eventuel supplerende aftales mål i fare.

AFSNIT II

FORTOLKNINGSPRINCIPPER OG DEFINITIONER

Artikel 4

Folkeretten

1.   Bestemmelserne i denne aftale og eventuelle supplerende aftaler skal fortolkes loyalt i overensstemmelse med deres sædvanlige betydning i deres sammenhæng og belyst af aftalens hensigt og formål i overensstemmelse med sædvanereglerne for fortolkning af folkeretten, herunder dem, der er kodificeret i Wienerkonventionen, der blev udfærdiget den 23. maj 1969 i Wien.

2.   Det præciseres, at hverken denne aftale eller nogen supplerende aftale indeholder en forpligtelse til at fortolke bestemmelserne heri i overensstemmelse med en af parternes nationale lovgivning.

3.   Det præciseres, at en af parternes domstoles fortolkning af denne aftale eller eventuelle supplerende aftaler ikke er bindende for den anden parts domstole.

Artikel 5

Private rettigheder

1.   Med forbehold af artikel SSC.67 i protokollen om koordinering af sociale sikringsordninger og for så vidt angår Unionen med undtagelse af denne aftales tredje del må intet i denne aftale eller nogen supplerende aftale fortolkes således, at det skaber rettigheder eller forpligtelser for andre personer end dem, der er skabt mellem parterne i henhold til folkeretten, eller som gør det muligt at påberåbe sig denne aftale eller eventuelle supplerende aftaler direkte i parternes nationale retssystemer.

2.   En part må ikke i sin lovgivning give adgang til søgsmål mod den anden part med den begrundelse, at den anden part har handlet i strid med denne aftale eller en eventuel supplerende aftale.

Artikel 6

Definitioner

1.   Medmindre andet er fastsat, forstås der i denne aftale eller i en eventuel supplerende aftale ved:

a)

"registreret": en identificeret eller identificerbar fysisk person; ved identificerbar fysisk person forstås en person, der direkte eller indirekte kan identificeres, navnlig ved en identifikator som f.eks. et navn, et identifikationsnummer, lokaliseringsdata, en onlineidentifikator eller et eller flere elementer, der er særlige for denne fysiske persons fysiske, fysiologiske, genetiske, psykiske, økonomiske, kulturelle eller sociale identitet

b)

"dag": en kalenderdag

c)

"medlemsstat": en medlemsstat i Den Europæiske Union

d)

"personoplysninger": enhver form for information om en registreret

e)

"stat": en medlemsstat eller Det Forenede Kongerige, alt efter sammenhængen

f)

en parts "område": for hver part de områder, som denne aftale finder anvendelse på i overensstemmelse med artikel 774

g)

"overgangsperiode": den periode, der er omhandlet i udtrædelsesaftalens artikel 126, og

h)

"udtrædelsesaftale": aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab, herunder protokollerne hertil.

2.   Enhver henvisning til "Unionen", "part" eller "parter" i denne aftale eller enhver supplerende aftale forstås således, at den ikke omfatter Det Europæiske Atomenergifællesskab, medmindre andet er angivet, eller medmindre andet følger af sammenhængen.

AFSNIT III

INSTITUTIONELLE RAMMER

Artikel 7

Partnerskabsrådet

1.   Der nedsættes et partnerskabsråd. Det består af repræsentanter for Unionen og Det Forenede Kongerige. Partnerskabsrådet kan mødes i forskellige sammensætninger afhængigt af de emner, der drøftes.

2.   Formandskabet for Partnerskabsrådet varetages i fællesskab af et medlem af Europa-Kommissionen og en repræsentant for Det Forenede Kongeriges regering på ministerplan. Det træder sammen på Unionens eller Det Forenede Kongeriges anmodning og under alle omstændigheder mindst én gang om året og fastsætter sin mødekalender og sin dagsorden ved fælles overenskomst.

3.   Partnerskabsrådet fører tilsyn med, at målene for denne aftale og eventuelle supplerende aftaler nås. Det fører tilsyn med og letter gennemførelsen og anvendelsen af denne aftale og eventuelle supplerende aftaler. Hver part kan forelægge Partnerskabsrådet ethvert spørgsmål vedrørende gennemførelsen, anvendelsen og fortolkningen af denne aftale eller en eventuel supplerende aftale.

4.   Partnerskabsrådet har beføjelse til:

a)

at træffe afgørelser om alle spørgsmål, hvis dette er fastsat i denne aftale eller en eventuel supplerende aftale

b)

at fremsætte henstillinger til parterne vedrørende gennemførelsen og anvendelsen af denne aftale eller af eventuelle supplerende aftaler

c)

ved afgørelse at vedtage ændringer af denne aftale eller af eventuelle supplerende aftaler i de tilfælde, der er fastsat i denne aftale eller i en eventuel supplerende aftale

d)

undtagen i forbindelse med første del, afsnit III, indtil udgangen af det fjerde år efter denne aftales ikrafttræden at vedtage afgørelser om ændring af denne aftale eller eventuelle supplerende aftaler, forudsat at sådanne ændringer er nødvendige for at korrigere fejl eller for at afhjælpe udeladelser eller andre mangler

e)

at drøfte ethvert spørgsmål vedrørende de områder, der er omfattet af denne aftale eller af eventuelle supplerende aftaler

f)

at delegere visse af sine beføjelser til Handelspartnerskabsudvalget eller til et specialudvalg med undtagelse af de beføjelser og ansvarsområder, der er omhandlet i dette stykkes litra g)

g)

ved en afgørelse at nedsætte andre handelsspecialudvalg og specialudvalg end dem, der er omhandlet i artikel 8, stk. 1, at opløse ethvert handelsspecialudvalg eller specialudvalg eller at ændre de opgaver, de har fået pålagt, og

h)

at fremsætte henstillinger til parterne vedrørende videregivelse af personoplysninger på specifikke områder, der er omfattet af denne aftale eller en eventuel supplerende aftale.

5.   Partnerskabsrådets arbejde er underlagt forretningsordenen i bilag 1. Partnerskabsrådet kan ændre dette bilag.

Artikel 8

Udvalg

1.   Der nedsættes herved følgende udvalg:

a)

Handelspartnerskabsudvalget, der behandler spørgsmål, der er omfattet af anden del, sektion et, afsnit I-VII, afsnit VIII, kapitel 4, og afsnit IX-XII, anden del, sektion seks, og bilag 27

b)

Handelsspecialudvalget vedrørende Varer, som behandler spørgsmål, der er omfattet af anden del, sektion et, afsnit I, kapitel 1, og anden del, sektion et, afsnit VIII, kapitel 4

c)

Handelsspecialudvalget vedrørende Toldsamarbejde og Oprindelsesregler, som behandler spørgsmål, der er omfattet af anden del, sektion et, afsnit I, kapitel 2 og 5, protokollen om gensidig administrativ bistand i toldspørgsmål og bestemmelserne om toldmyndighedernes håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, gebyrer og afgifter, toldværdiansættelse og reparerede varer

d)

Handelsspecialudvalget vedrørende Sundheds- og Plantesundhedsforanstaltninger, som behandler spørgsmål, der er omfattet af anden del, sektion et, afsnit I, kapitel 3

e)

Handelspecialudvalget vedrørende Tekniske Handelshindringer, som behandler spørgsmål, der er omfattet af anden del, sektion et, afsnit I, kapitel 4, og artikel 323

f)

Handelsspecialudvalget vedrørende Tjenesteydelser, Investeringer og Digital Handel, som behandler spørgsmål, der er omfattet af anden del, sektion et, afsnit II-IV, og anden del, sektion et, afsnit VIII, kapitel 4

g)

Handelsspecialudvalget vedrørende Intellektuel Ejendomsret, som behandler spørgsmål, der er omfattet af anden del, sektion et, afsnit V

h)

Handelsspecialudvalget vedrørende Offentlige Udbud, som behandler spørgsmål, der er omfattet af anden del, sektion et, afsnit VI

i)

Handelsspecialudvalget vedrørende Reguleringssamarbejde, som behandler spørgsmål, der er omfattet af anden del, sektion et, afsnit X

j)

Handelsspecialudvalget vedrørende Lige Vilkår for Åben og Fair Konkurrence og Bæredygtig Udvikling, som behandler spørgsmål, der er omfattet af anden del, sektion et, afsnit XI, og bilag 27

k)

Handelsspecialudvalget vedrørende Administrativt Samarbejde i forbindelse med Moms og Inddrivelse af Skatter og Afgifter, som behandler spørgsmål, der er omfattet af protokollen om administrativt samarbejde og bekæmpelse af svig vedrørende merværdiafgift og om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter og afgifter

l)

Specialudvalget om Energi

i)

som behandler spørgsmål, der er omfattet af anden del, sektion et, afsnit VIII, med undtagelse af kapitel 4, artikel 323 og bilag 27, og

ii)

som kan drøfte og yde ekspertbistand til det relevante handelsspecialudvalg i spørgsmål vedrørende kapitel 4 og artikel 323

m)

Specialudvalget om Lufttransport, som behandler spørgsmål, der er omfattet af anden del, sektion to, afsnit I

n)

Specialudvalget om Flyvesikkerhed, som behandler spørgsmål, der er omfattet af anden del, sektion to, afsnit II

o)

Specialudvalget om Vejtransport, som behandler spørgsmål, der er omfattet af anden del, sektion tre

p)

Specialudvalget om Koordinering af de Sociale Sikringsordninger, som behandler spørgsmål, der er omfattet af anden del, sektion fire, og protokollen om koordinering af de sociale sikringsordninger

q)

Specialudvalget om Fiskeri, som behandler spørgsmål, der er omfattet af anden del, sektion fem

r)

Specialudvalget om Retshåndhævelse og Retligt Samarbejde, som behandler spørgsmål, der er omfattet af tredje del, og

s)

Specialudvalget om Deltagelse i EU-Programmer, som behandler spørgsmål, der er omfattet af femte del.

2.   Med hensyn til spørgsmål vedrørende anden del, sektion et, afsnit I-VII, afsnit VIII, kapitel 4, afsnit IX-XII, anden del, sektion seks og bilag 27 har det i denne artikels stk. 1 omhandlede Handelspartnerskabsudvalg beføjelse til:

a)

at bistå Partnerskabsrådet i udførelsen af dets opgaver og navnlig aflægge rapport til Partnerskabsrådet og udføre enhver opgave, det pålægges af Partnerskabsrådet

b)

at føre tilsyn med gennemførelsen af denne aftale eller eventuelle supplerende aftaler

c)

at træffe afgørelser eller fremsætte henstillinger som omhandlet i denne aftale eller eventuelle supplerende aftaler, eller når Partnerskabsrådet har delegeret sådanne beføjelser til det

d)

at føre tilsyn med arbejdet i de handelsspecialudvalg, der er omhandlet i denne artikels stk. 1

e)

at undersøge den mest hensigtsmæssige måde at forebygge eller løse eventuelle vanskeligheder, der måtte opstå i forbindelse med fortolkningen og anvendelsen af denne aftale eller eventuelle supplerende aftaler, jf. dog sjette del, afsnit I

f)

at udøve de beføjelser, der er delegeret til det af Partnerskabsrådet i henhold til artikel 7, stk. 4, litra f)

g)

ved afgørelse at nedsætte handelsspecialudvalg ud over dem, der er omhandlet i stk. 1, opløse sådanne handelsspecialudvalg eller ændre de opgaver, de har fået pålagt, og

h)

at nedsætte, føre tilsyn med, koordinere og opløse arbejdsgrupper eller uddelegere tilsynet med dem til et handelsspecialudvalg.

3.   For så vidt angår spørgsmål i forbindelse med deres kompetenceområde har handelsspecialudvalgene beføjelse til:

a)

at overvåge og evaluere gennemførelsen og sikre, at denne aftale eller eventuelle supplerende aftaler fungerer korrekt

b)

at bistå Handelspartnerskabsudvalget ved udførelsen af dets opgaver og navnlig aflægge rapport til Handelspartnerskabsudvalget og udføre enhver opgave, det måtte pålægge dem

c)

at udføre det forberedende tekniske arbejde, der er nødvendigt for at støtte Partnerskabsrådets og Handelspartnerskabsudvalgets funktioner, herunder når disse organer skal vedtage afgørelser eller henstillinger

d)

at træffe afgørelser om alle spørgsmål, hvis det er fastsat i denne aftale eller en eventuel supplerende aftale

e)

at drøfte tekniske spørgsmål, der opstår som følge af gennemførelsen af denne aftale eller af eventuelle supplerende aftaler, jf. dog sjette del, afsnit I, og

f)

at udgøre et forum, hvor parterne kan udveksle oplysninger, drøfte bedste praksis og udveksle erfaringer med gennemførelsen.

4.   For så vidt angår spørgsmål i forbindelse med deres kompetenceområde har specialudvalgene beføjelse til:

a)

at overvåge og evaluere gennemførelsen og sikre, at denne aftale eller eventuelle supplerende aftaler fungerer korrekt

b)

at bistå Partnerskabsrådet med udførelsen af dets opgaver og navnlig aflægge rapport til Partnerskabsrådet og udføre de opgaver, det måtte pålægge dem

c)

at vedtage afgørelser, herunder ændringer, og henstillinger vedrørende alle spørgsmål, hvis denne aftale eller eventuelle supplerende aftaler indeholder bestemmelser herom, eller vedrørende hvilke Partnerskabsrådet har delegeret sine beføjelser til et specialudvalg i overensstemmelse med artikel 7, stk. 4, litra f)

d)

at drøfte tekniske spørgsmål, der opstår i forbindelse med gennemførelsen af denne aftale eller eventuelle supplerende aftaler

e)

at udgøre et forum, hvor parterne kan udveksle oplysninger, drøfte bedste praksis og udveksle erfaringer med gennemførelsen

f)

at nedsætte, overvåge, koordinere og opløse arbejdsgrupper og

g)

at udgøre et konsultationsforum i henhold til artikel 738, stk. 7.

5.   Udvalg består af repræsentanter for hver af parterne. Hver af parterne sikrer, at deres repræsentanter i udvalgene har den fornødne ekspertise med hensyn til de spørgsmål, der drøftes.

6.   Handelspartnerskabsudvalget ledes i fællesskab af en højtstående repræsentant for Unionen og en repræsentant for Det Forenede Kongerige med ansvar for handelsrelaterede anliggender eller deres stedfortrædere. Det træder sammen på Unionens eller Det Forenede Kongeriges anmodning og under alle omstændigheder mindst én gang om året og fastsætter sin mødekalender og sin dagsorden ved fælles overenskomst.

7.   Handelsspecialudvalgene og specialudvalgene ledes i fællesskab af en repræsentant for Unionen og en repræsentant for Det Forenede Kongerige. Medmindre andet er fastsat i denne aftale, eller medmindre formændene bestemmer andet, mødes de mindst én gang om året.

8.   Udvalgene fastsætter deres mødekalender og dagsorden efter fælles overenskomst.

9.   Udvalgenes arbejde er underlagt forretningsordenen i bilag 1.

10.   Uanset stk. 9 kan et udvalg vedtage og efterfølgende ændre sine egne regler for sit arbejde.

Artikel 9

Arbejdsgrupper

1.   Der nedsættes herved følgende arbejdsgrupper:

a)

Arbejdsgruppen vedrørende Økologiske Produkter under tilsyn af Handelsspecialudvalget vedrørende Tekniske Handelshindringer

b)

Arbejdsgruppen vedrørende Motorkøretøjer og Reservedele under tilsyn af Handelsspecialudvalget vedrørende Tekniske Handelshindringer

c)

Arbejdsgruppen vedrørende Lægemidler under tilsyn af Handelsspecialudvalget vedrørende Tekniske Handelshindringer

d)

Arbejdsgruppen vedrørende Koordinering af de Sociale Sikringsordninger under tilsyn af Specialudvalget om Koordinering af de Sociale Sikringsordninger.

2.   Arbejdsgrupperne bistår under tilsyn af udvalg udvalgene med at udføre deres opgaver, navnlig forberede udvalgenes arbejde og udføre de opgaver, som udvalgene pålægger dem.

3.   Arbejdsgrupperne omfatter repræsentanter for Unionen og Det Forenede Kongerige og ledes i fællesskab af en repræsentant for Unionen og en repræsentant for Det Forenede Kongerige.

4.   Arbejdsgrupperne fastsætter deres egen forretningsorden, mødekalender og dagsorden efter fælles overenskomst.

Artikel 10

Afgørelser og henstillinger

1.   De afgørelser, der træffes af Partnerskabsrådet eller eventuelt af et udvalg, er bindende for parterne og for alle de organer, der er nedsat i henhold til denne aftale og i henhold til eventuelle supplerende aftaler, herunder den voldgiftsret, der er omhandlet i sjette del, afsnit I. Henstillinger er ikke bindende.

2.   Partnerskabsrådet, eller i givet fald et udvalg, vedtager afgørelser og fremsætter henstillinger efter fælles overenskomst.

Artikel 11

Parlamentarisk samarbejde

1.   Europa-Parlamentet og Det Forenede Kongeriges parlament kan oprette en parlamentarisk partnerskabsforsamling bestående af medlemmer af Europa-Parlamentet og medlemmer af Det Forenede Kongeriges parlament som forum for udveksling af synspunkter om partnerskabet.

2.   Ved oprettelsen:

a)

kan Den Parlamentariske Partnerskabsforsamling anmode Partnerskabsrådet om relevante oplysninger vedrørende gennemførelsen af denne aftale og eventuelle supplerende aftaler, som derefter giver forsamlingen de ønskede oplysninger

b)

underrettes Den Parlamentariske Partnerskabsforsamling om Partnerskabsrådets afgørelser og henstillinger og

c)

kan Den Parlamentariske Partnerskabsforsamling fremsætte henstillinger til Partnerskabsrådet.

Artikel 12

Inddragelse af civilsamfundet

Parterne hører civilsamfundet om gennemførelsen af denne aftale og eventuelle supplerende aftaler, navnlig gennem interaktion med de nationale rådgivningsgrupper og det civilsamfundsforum, der er nævnt i artikel 13 og 14.

Artikel 13

Interne rådgivningsgrupper

1.   Om spørgsmål, der er omfattet af denne aftale og eventuelle supplerende aftaler, hører hver part sin eller sine nyoprettede eller eksisterende interne rådgivningsgrupper, der omfatter en repræsentation af uafhængige civilsamfundsorganisationer, herunder ikkestatslige organisationer, erhvervs- og arbejdsgiverorganisationer samt fagforeninger, der er aktive inden for økonomi, bæredygtig udvikling, sociale spørgsmål, menneskerettigheder, miljø og andre spørgsmål. Hver part kan indkalde sin eller sine interne rådgivningsgrupper i forskellige sammensætninger for at drøfte gennemførelsen af forskellige bestemmelser i denne aftale eller i eventuelle supplerende aftaler.

2.   Hver part skal tage hensyn til synspunkter eller henstillinger fra sin eller sine interne rådgivningsgrupper. Parternes repræsentanter bestræber sig på at rådføre sig med deres respektive interne rådgivningsgrupper mindst en gang om året. Møderne kan afholdes virtuelt.

3.   For at fremme offentlighedens kendskab til de interne rådgivningsgrupper bestræber hver part sig på at offentliggøre listen over organisationer, der deltager i dens interne rådgivende gruppe eller grupper samt kontaktpunktet for denne eller disse grupper.

4.   Parterne fremmer samspillet mellem deres respektive interne rådgivningsgrupper, herunder ved om muligt at udveksle kontaktoplysninger for medlemmerne af deres interne rådgivningsgrupper.

Artikel 14

Civilsamfundsforum

1.   Parterne letter oprettelsen af et civilsamfundsforum med henblik på at føre en dialog om gennemførelsen af anden del. Partnerskabsrådet vedtager operationelle retningslinjer for afholdelsen af forummet.

2.   Civilsamfundsforummet træder sammen mindst en gang om året, medmindre parterne aftaler andet. Civilsamfundsforummet kan mødes virtuelt.

3.   Civilsamfundsforummet er åbent for deltagelse af uafhængige civilsamfundsorganisationer, der er etableret på parternes områder, herunder medlemmer af de nationale rådgivningsgrupper, som er omhandlet i artikel 13. Hver part fremmer en afbalanceret repræsentation, herunder ikkestatslige organisationer, erhvervs- og arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger, der er aktive inden for økonomi, bæredygtig udvikling, sociale anliggender, menneskerettigheder, miljø og andre anliggender.

ANDEN DEL

HANDEL, TRANSPORT, FISKERI OG ANDRE ORDNINGER

SEKTION ET

HANDEL

AFSNIT I

VAREHANDEL

KAPITEL 1

NATIONAL BEHANDLING OG MARKEDSADGANG FOR VARER (HERUNDER AFBØDENDE HANDELSFORANSTALTNINGER)

Artikel 15

Formål

Formålet med dette kapitel er at lette handelen med varer mellem parterne og opretholde en liberaliseret varehandel i overensstemmelse med bestemmelserne i denne aftale.

Artikel 16

Anvendelsesområde

Medmindre andet er fastsat, finder dette kapitel anvendelse på handel med en parts varer.

Artikel 17

Definitioner

I dette kapitel forstås ved:

a)

"konsulatsforretninger": proceduren for indhentning hos en konsul fra den importerende part på den eksporterende parts område eller på en tredjeparts område af en konsulatsfaktura eller et konsulatscertifikat for en handelsfaktura, et oprindelsescertifikat, en fragtliste, en "shippers' export declaration" eller enhver anden tolddokumentation i forbindelse med importen af varerne

b)

"toldværdiansættelsesaftalen": aftalen om anvendelsen af artikel VII i GATT 1994

c)

"eksportlicensprocedure": administrativ procedure, uanset om den kaldes licens eller ej, der anvendes af en part til driften af eksportlicensordninger, der kræver indgivelse af en ansøgning eller anden dokumentation, bortset fra den til toldprocedurer generelt påkrævede, til det relevante administrative organ som en forudgående betingelse for eksport fra den pågældende part

d)

"importlicensprocedure": administrativ procedure, uanset om den kaldes licens eller ej, der anvendes af en part til gennemførelse af importlicensordninger, der kræver indgivelse af en ansøgning eller anden dokumentation, bortset fra den til toldbehandlingsformål generelt påkrævede, til det eller de relevante administrative organer som en forudgående betingelse for import til den importerende parts område

e)

"varer med oprindelsesstatus": medmindre andet er fastsat, en vare, som opfylder kravene i oprindelsesreglerne i dette afsnits kapitel 2

f)

"præstationskrav": et krav:

i)

hvorefter en bestemt mængde, værdi eller procentdel af varerne skal eksporteres

ii)

hvorefter varer fra den part, der udsteder en importlicens, skal erstatte importerede varer

iii)

hvorefter en person, der er omfattet af en importlicens, skal købe andre varer på den importlicensudstedende parts område eller indrømme en fortrinsstilling til internt producerede varer

iv)

hvorefter en person, der er omfattet af en importlicens, skal producere varer på den importlicensudstedende parts område i en bestemt mængde, til en bestemt værdi eller med en bestemt procentdel internt indhold, eller

v)

som på en eller anden måde vedrører mængden eller værdien af importen, mængden eller værdien af eksporten eller mængden af udenlandsk valutaindstrømning

g)

"genfremstillet vare": en vare henhørende under HS-kapitel 32, 40, 84-90, 94 eller 95, som:

i)

er helt eller delvist sammensat af dele fra brugte varer

ii)

har en tilsvarende forventet levetid og ydeevne set i forhold til samme varer, når de er nye, og

iii)

har en garanti svarende til den, der gælder for disse varer, når de er nye, og

h)

"reparation": enhver behandling, som foretages for at udbedre funktionsfejl eller materielle skader for således at genetablere varens oprindelige funktion eller sikre, at den er i overensstemmelse med de tekniske krav til anvendelsen. Reparation af en vare omfatter genetablering og vedligeholdelse, herunder en eventuel stigning i varens værdi som følge af genetableringen af den pågældende vares oprindelige funktionalitet, men ikke en behandling eller en proces:

i)

hvormed varens grundlæggende karakteristika tilintetgøres, eller der skabes en ny eller kommercielt anderledes vare

ii)

hvormed et halvfabrikata omformes til helfabrikata, eller

iii)

som bruges til at forbedre eller opgradere en vares tekniske præstation.

Artikel 18

Tarifering af varer

Tariferingen af de varer, der handles mellem parterne i henhold til denne aftale, er fastsat i parternes respektive toldnomenklaturer i overensstemmelse med det harmoniserede system.

Artikel 19

National behandling ved intern beskatning og regulering

Parterne indrømmer hver især national behandling for varer fra den anden part, jf. artikel III i GATT 1994, herunder bemærkninger og supplerende bestemmelser hertil. Med henblik herpå indarbejdes artikel III i GATT 1994 og noter og supplerende bestemmelser hertil tilsvarende i og gøres til en del af nærværende aftale.

Artikel 20

Fri transit

Parterne sikrer fri transit gennem deres område via de mest hensigtsmæssige ruter for international transit, for transittrafik til eller fra den anden parts eller ethvert andet tredjelands område. Med henblik herpå indarbejdes artikel XI i GATT 1994 og noter og supplerende bestemmelser hertil tilsvarende i og gøres til en del af nærværende aftale. Parterne er enige om, at artikel V i GATT 1994 omfatter fri bevægelighed for energiprodukter, bl.a. via rørledninger eller elnet.

Artikel 21

Toldforbud

Medmindre andet er fastsat i denne aftale, er told på varer med oprindelse i den anden part forbudt.

Artikel 22

Eksporttold, -skatter eller andre afgifter

1.   Ingen af parterne må indføre eller opretholde told, skatter eller andre afgifter af enhver art, der pålægges ved eller i forbindelse med eksport af en vare til den anden part, eller interne skatter eller andre afgifter for varer, der eksporteres til den anden part, som overstiger de skatter eller afgifter, som pålægges tilsvarende varer bestemt til internt forbrug.

2.   Med henblik på denne artikel omfatter "andre afgifter af enhver art" ikke gebyrer og andre afgifter, der er tilladt i henhold til artikel 23.

Artikel 23

Gebyrer og formaliteter

1.   Gebyrer og andre afgifter, der pålægges af en part ved eller i forbindelse med import eller eksport af en anden parts varer, begrænses til de anslåede omkostninger ved de ydede tjenester og må ikke udgøre en indirekte beskyttelse af indenlandske varer eller en beskatning af import eller eksport til fiskale formål. En part må ikke opkræve gebyrer eller andre afgifter ved eller i forbindelse med import eller eksport på et ad valorem-grundlag.

2.   Hver part kan pålægge afgifter eller kræve dækning for omkostninger, når der udføres særlige tjenesteydelser, navnlig følgende:

a)

toldpersonales tilstedeværelse uden for officiel åbningstid eller andre steder end på toldmyndighedernes lokaliteter efter anmodning

b)

analyser eller ekspertudtalelser om varer og portoudgifter til returnering af varer til en ansøger, især for så vidt angår afgørelser vedrørende bindende oplysninger eller meddelelse af oplysninger om anvendelsen af toldlove og -bestemmelser

c)

undersøgelse eller prøveudtagning af varer i verifikationsøjemed eller tilintetgørelse af varer, hvis der er andre omkostninger forbundet hermed end anvendelse af toldpersonale, og

d)

ekstraordinære kontrolforanstaltninger, hvor det er nødvendigt som følge af varernes art eller en potentiel risiko.

3.   Parterne offentliggør straks via et officielt websted alle gebyrer og afgifter, som de pålægger i forbindelse med import eller eksport, på en sådan måde, at det er muligt for offentlige myndigheder, virksomheder og andre interesserede parter at få kendskab dertil. Det skal af oplysningerne fremgå, hvorfor den ydede tjeneste pålægges et gebyr eller en afgift, hvilken myndighed der er ansvarlig herfor, hvilke gebyrer og afgifter der vil blive opkrævet, og hvornår og hvordan de skal betales. Der pålægges ikke nye eller ændrede gebyrer og afgifter, inden der er offentliggjort oplysninger i henhold til dette stykke, og disse er gjort nemt tilgængelige.

4.   En part må ikke kræve udførelse af konsulatsforretninger, herunder betaling af de hermed forbundne gebyrer og afgifter, i forbindelse med import af varer fra den anden part.

Artikel 24

Reparerede varer

1.   En part må ikke lægge told på en vare, uanset oprindelse, som genindføres på dens område efter at have været midlertidigt eksporteret fra dens område til den anden parts område med henblik på reparation.

2.   Stk. 1 finder ikke anvendelse på varer, der mod kaution importeres til frihandelszoner eller med tilsvarende status, og som efterfølgende eksporteres med henblik på reparation og ikke genindføres mod kaution til frihandelszoner eller med tilsvarende status.

3.   En part må ikke lægge told på en vare, uanset oprindelse, der importeres midlertidigt fra den anden parts område med henblik på reparation.

Artikel 25

Genfremstillede varer

1.   En part må ikke indrømme den anden parts genfremstillede varer en behandling, der er mindre gunstig end den behandling, den giver tilsvarende varer i ny stand.

2.   Artikel 26 gælder for import- og eksportforbud eller -restriktioner for genfremstillede varer. Hvis en part indfører eller opretholder import- og eksportforbud eller -restriktioner for brugte varer, finder disse ikke anvendelse på genfremstillede varer.

3.   En part kan kræve, at genfremstillede varer udpeges som sådanne med henblik på distribution eller salg på dens område, og at de opfylder alle gældende tekniske krav for tilsvarende varer i ny stand.

Artikel 26

Import- og eksportrestriktioner

1.   En part må ikke indføre eller opretholde forbud eller restriktioner på import af varer fra den anden part eller på eksport eller salg til eksport af varer bestemt til den anden parts område, jf. dog artikel XI i GATT 1994, herunder noter og supplerende bestemmelser hertil. Med henblik herpå indarbejdes artikel XI i GATT 1994 og noter og supplerende bestemmelser hertil tilsvarende i og gøres til en del af nærværende aftale.

2.   En part må ikke indføre eller opretholde:

a)

krav vedrørende eksport- og importpriser, medmindre det er tilladt i forbindelse med håndhævelse af påbud og tilsagn om udlignings- og antidumpingtold, eller

b)

importlicenser, der er betinget af opfyldelsen af et præstationskrav.

Artikel 27

Import- og eksportmonopoler

En part må ikke udpege eller opretholde et import- eller eksportmonopol. I denne artikel forstås ved import- eller eksportmonopol eneretten til eller en parts bemyndigelse af en enhed til at importere en vare fra eller eksportere en vare til den anden part.

Artikel 28

Importlicensprocedurer

1.   Hver part sikrer, at alle importlicensprocedurer, der finder anvendelse på varehandel mellem parterne, anvendes neutralt og forvaltes på en retfærdig, rimelig, ikkediskriminerende og gennemsigtig måde.

2.   En part indfører eller opretholder kun licensprocedurer som en betingelse for import til sit område fra den anden parts område, hvis der ikke findes andre passende, rimeligt tilgængelige procedurer til opfyldelse af et administrativt formål.

3.   En part må ikke indføre eller opretholde ikkeautomatiske importlicensprocedurer, medmindre det er nødvendigt for at gennemføre en foranstaltning i overensstemmelse med denne aftale. En part, der indfører sådanne ikkeautomatiske importlicensprocedurer, angiver klart, hvilken foranstaltning der gennemføres ved hjælp af proceduren.

4.   Hver part indfører og administrerer importlicensprocedurer i henhold til artikel 1-3 i WTO-aftalen om importlicensprocedurer ("importlicensaftalen"). Med henblik herpå er importlicensaftalens artikel 1-3 indarbejdet i og gjort til en del af nærværende aftale med de fornødne ændringer.

5.   En part, der indfører eller ændrer en importlicensprocedure, gør alle relevante oplysninger tilgængelige online på et officielt websted. Disse oplysninger gøres om muligt tilgængelige mindst 21 dage før datoen for anvendelsen af den nye eller ændrede licensprocedure og under alle omstændigheder senest på anvendelsesdatoen. Disse oplysninger skal indeholde de oplysninger, der kræves i henhold til importlicensaftalens artikel 5.

6.   Efter anmodning fra den anden part tilvejebringer parten straks enhver relevant oplysning om de importlicensprocedurer, som den agter at indføre eller opretholder, herunder de oplysninger, der er omhandlet i importlicensaftalens artikel 1-3.

7.   Det præciseres, at intet i denne artikel forpligter en part til at udstede en importlicens eller forhindrer en part i at opfylde sine forpligtelser eller tilsagn i henhold til FN's Sikkerhedsråds resolutioner samt multilaterale ikkespredningsordninger og importkontrolordninger.

Artikel 29

Eksportlicensprocedurer

1.   Parterne offentliggør enhver ny eksportlicensprocedure eller enhver ændring af en eksisterende eksportlicensprocedure på en sådan måde, at det er muligt for offentlige myndigheder, virksomheder og andre interesserede parter at få kendskab dertil. Offentliggørelsen sker så vidt muligt, 45 dage før proceduren eller ændringen får virkning, og under alle omstændigheder senest på den dato, hvor den pågældende procedure eller ændring får virkning, og, hvis det er relevant, på relevante statslige websteder.

2.   Offentliggørelsen af eksportlicensprocedurer omfatter følgende oplysninger:

a)

ordlyden af partens eksportlicensprocedurer eller af eventuelle ændringer af disse procedurer foretaget af parten

b)

de varer, der er omfattet af licensproceduren

c)

for hver procedure en beskrivelse af licensansøgningsproceduren og eventuelle kriterier, som en ansøger skal opfylde for at være berettiget til at ansøge om en licens, f.eks. krav om en virksomhedslicens, etablering eller vedligeholdelse af en investering eller drift gennem en særlig virksomhedsform på en parts område

d)

et eller flere kontaktpunkter, hvor interesserede kan få yderligere oplysninger om betingelserne for at opnå en eksportlicens

e)

det eller de administrative organer, hvortil en ansøgning eller anden relevant dokumentation skal indgives

f)

en beskrivelse af den eller de foranstaltninger, der gennemføres i forbindelse med eksportlicensproceduren

g)

den periode, hvor hver enkelt eksportlicensprocedure vil være gældende, medmindre proceduren forbliver gældende, indtil den trækkes tilbage eller revideres i en ny offentliggørelse

h)

hvis parten agter at anvende en licensprocedure til at forvalte en eksportkvote, den samlede mængde og, hvis det er relevant, kvoteværdien og kvotens begyndelses- og slutdato, og

i)

enhver fritagelse eller undtagelse fra eksportlicenskravet, hvordan man anmoder om disse fravigelser eller undtagelser, og kriterierne for deres tildeling.

3.   Senest 45 dage efter denne aftales ikrafttræden giver parterne hinanden meddelelse om deres respektive eksisterende eksportlicensprocedurer. Parterne giver hinanden meddelelse om alle nye eksportlicensprocedurer og ændringer af eksisterende eksportlicensprocedurer senest 60 dage efter offentliggørelsen. Meddelelsen skal indeholde en henvisning til de kilder, hvor de oplysninger, der kræves i henhold til stk. 2, offentliggøres, og i givet fald omfatte adressen på de relevante statslige websteder.

4.   Det præciseres, at intet i denne artikel forpligter en part til at udstede en eksportlicens eller hindrer en part i at opfylde sine forpligtelser i henhold til De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolutioner samt multilaterale ikkespredningsordninger og eksportkontrolordninger, herunder Wassenaararrangementet om kontrol med eksporten af konventionelle våben og varer og teknologier med dobbelt anvendelse, Australiengruppen, Gruppen af Leverandører af Nukleart Materiale og missilteknologikontrolregimet, eller fra at vedtage, opretholde eller gennemføre uafhængige sanktionsordninger.

Artikel 30

Toldværdiansættelse

Hver part bestemmer toldværdien af den anden parts varer, der importeres til dens område, i overensstemmelse med artikel VII i GATT 1994 og toldværdiansættelsesaftalen. Med henblik herpå indarbejdes artikel VII i GATT 1994, herunder noter og supplerende bestemmelser hertil, og artikel 1-17 i toldværdiansættelsesaftalen, herunder fortolkende noter hertil, tilsvarende i og gøres til en del af nærværende aftale.

Artikel 31

Præferenceudnyttelse

1.   Med henblik på at overvåge denne aftales virkemåde og beregne præferenceudnyttelsesgraden udveksler parterne hvert år importstatistikker i en periode på ti år, der begynder et år efter denne aftales ikrafttræden. Medmindre Handelspartnerskabsudvalget træffer anden afgørelse, forlænges denne periode automatisk med fem år, hvorefter Handelspartnerskabsudvalget kan beslutte at forlænge den yderligere.

2.   Udvekslingen af importstatistikker omfatter oplysninger vedrørende det senest tilgængelige dataår, herunder værdi og, hvis det er relevant, volumen, på toldpositionsniveauet for import af varer fra den anden part, som drager fordel af præferencetoldbehandling i henhold til denne aftale, og for varer, der ikke er indrømmet præferencetoldbehandling.

Artikel 32

Afbødende handelsforanstaltninger

1.   Parterne bekræfter deres rettigheder og forpligtelser i henhold til artikel VI i GATT 1994, antidumpingaftalen, SCM-aftalen, artikel XIX i GATT 1994, aftalen om beskyttelsesforanstaltninger og artikel 5 i aftalen om landbrug.

2.   Kapitel 2 finder ikke anvendelse på antidumping-, udlignings- og beskyttelsesundersøgelser og -foranstaltninger.

3.   Hver part anvender antidumping- og udligningsforanstaltninger i overensstemmelse med kravene i antidumpingaftalen og SCM-aftalen og efter en retfærdig og gennemsigtig proces.

4.   Forudsat at det ikke forsinker gennemførelsen af undersøgelsen unødigt, skal alle berørte parter i en antidumping- og antisubsidieundersøgelse (1) have mulighed for at forsvare deres interesser.

5.   Hver parts undersøgelsesmyndighed kan i overensstemmelse med partens lovgivning overveje, om størrelsen af den antidumpingtold, der skal indføres, skal være den fulde dumpingmargen eller et lavere beløb.

6.   Hver parts undersøgelsesmyndighed tager i overensstemmelse med partens lovgivning hensyn til oplysninger om, hvorvidt det ikke ville være i offentlighedens interesse at indføre en antidumping- eller udligningstold.

7.   En part må ikke samtidig for samme vare indføre eller opretholde:

a)

en foranstaltning i henhold til artikel 5 i landbrugsaftalen og

b)

en foranstaltning i henhold til artikel XIX i GATT 1994 og aftalen om beskyttelsesforanstaltninger.

8.   Sjette del, afsnit I, finder ikke anvendelse på denne artikels stk. 1-6.

Artikel 33

Anvendelse af eksisterende WTO-toldkontingenter

1.   Produkter med oprindelse i en af parterne kan ikke importeres til den anden part i henhold til eksisterende WTO-toldkontingenter som defineret i stk. 2. Dette omfatter de toldkontingenter, der er fordelt mellem parterne i forbindelse med forhandlingerne i henhold til artikel XXVIII i GATT indledt af Den Europæiske Union i WTO-dokument G/SECRET/42/Add.2 og af Det Forenede Kongerige i WTO-dokument G/SECRET/44 og som fastsat i hver parts interne lovgivning. Med henblik på denne artikel bestemmes produkternes oprindelse efter de ikkepræferentielle oprindelsesregler, der gælder i den importerende part.

2.   Med henblik på stk. 1 forstås ved "eksisterende WTO-toldkontingenter" Den Europæiske Unions WTO-indrømmelser for toldkontingenter opført i udkastet til EU-28-listen over indrømmelser og forpligtelser i henhold til GATT 1994, der blev forelagt for WTO i dokument G/MA/TAR/RS/506 som ændret ved dokument G/MA/TAR/RS/506/Add.1 og G/MA/TAR/RS/506/Add.2.

Artikel 34

Foranstaltninger i tilfælde af overtrædelser eller omgåelse af toldlovgivningen

1.   Parterne samarbejder om at forebygge, afsløre og bekæmpe overtrædelser eller omgåelse af toldlovgivningen i overensstemmelse med deres forpligtelser i henhold til kapitel 2 og protokollen om gensidig administrativ bistand i toldspørgsmål. Hver part træffer de passende og sammenlignelige foranstaltninger for at beskytte sin egen og den anden parts finansielle interesser med hensyn til opkrævning af told på varer, der indføres i Det Forenede Kongeriges eller Unions toldområde.

2.   Med forbehold af muligheden for fritagelse for erhvervsdrivende, der opfylder kravene, jf. stk. 7, kan en part midlertidigt suspendere den relevante præferencebehandling af det eller de pågældende produkter efter proceduren i stk. 3 og 4, hvis:

a)

den pågældende part baseret på objektive, tvingende og verificerbare oplysninger har konstateret, at der er begået systematiske og omfattende overtrædelser eller sket omgåelser af toldlovgivningen, og

b)

den anden part gentagne gange og uberettiget nægter eller på anden måde undlader at opfylde sine forpligtelser i henhold til stk. 1.

3.   Den part, der har foretaget en konstatering som omhandlet i stk. 2, underretter Handelspartnerskabsudvalget herom og indleder konsultationer med den anden part i Handelspartnerskabsudvalget med henblik på at nå frem til en gendigt acceptabel løsning.

4.   Hvis parterne ikke når til enighed om en gensidigt acceptabel løsning senest tre måneder efter meddelelsesdatoen, kan den part, der har foretaget konstateringen, beslutte at suspendere præferencetoldbehandlingen af den eller de pågældende varer midlertidigt. I så fald underretter den part, der foretog konstateringen, straks Handelspartnerskabsudvalget om den midlertidige suspension, herunder det tidsrum, hvori den har til hensigt at lade den midlertidige suspension gælde.

5.   Den midlertidige suspension anvendes kun, så længe det er nødvendigt for at modvirke overtrædelserne eller omgåelserne og beskytte den pågældende parts finansielle interesser og under alle omstændigheder ikke længere end seks måneder. Den berørte part tager situationen op til fornyet overvejelse, og hvis den beslutter, at den midlertidige suspension ikke længere er nødvendig, bringer den den til ophør inden udløbet af den periode, der er meddelt Handelspartnerskabsudvalget. Består de omstændigheder, der gav anledning til den oprindelige suspension, fortsat ved udløbet af den periode, der er meddelt Handelspartnerskabsudvalget, kan den pågældende part beslutte at forlænge suspensionen. Enhver suspension gøres til genstand for regelmæssige konsultationer i Handelspartnerskabsudvalget.

6.   Hver part offentliggør i overensstemmelse med sine interne procedurer meddelelser til importører om enhver beslutning vedrørende midlertidige suspensioner som omhandlet i stk. 4 og 5.

7.   Uanset stk. 4 tillader den importerende part, hvis importøren kan godtgøre over for importmyndigheden, at de pågældende varer er i fuld overensstemmelse med den importerende parts toldlovgivning, kravene i denne aftale og andre passende betingelser vedrørende den midlertidige suspension fastsat af den importerende part i overensstemmelse med dens love og forskrifter, importøren at ansøge om præferencebehandling og få refunderet overskydende told i forhold til de gældende præferencetoldsatser på importtidspunktet.

Artikel 35

Behandling af administrative fejl

I tilfælde af systematiske fejl begået af de kompetente myndigheder eller spørgsmål vedrørende korrekt forvaltning af præferenceordningen ved eksport, navnlig vedrørende anvendelsen af bestemmelserne i dette afsnits kapitel 2 eller anvendelsen af protokollen om gensidig administrativ bistand i toldspørgsmål, og hvis disse fejl eller spørgsmål har konsekvenser med hensyn til importafgifter, kan den part, der står over for sådanne konsekvenser, anmode Handelspartnerskabsudvalget om at undersøge muligheden for at træffe passende afgørelser for at løse situationen.

Artikel 36

Kulturgoder

1.   Parterne samarbejder om at lette tilbageleveringen af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en parts område, under hensyntagen til principperne i UNESCO's konvention om midlerne til at forbyde og forhindre ulovlig import, eksport og ejendomsoverdragelse af kulturgenstande, der blev undertegnet den 17. november 1970 i Paris.

2.   I denne artikel forstås ved:

a)

"kulturgode": et gode, der er klassificeret eller defineret som national skat af kunstnerisk, historisk eller arkæologisk værdi i overensstemmelse med parternes respektive regler og procedurer, og

b)

"ulovligt fjernet fra en parts område":

i)

fjernet fra en parts område fra og med den 1. januar 1993 i strid med dens lovgivning om beskyttelse af nationale kulturskatte eller i strid med dens regler om eksport af kulturgoder eller

ii)

ikke tilbageleveret efter udløbet af en periode med midlertidig lovlig fjernelse eller enhver overtrædelse af øvrige betingelser for en sådan midlertidig fjernelse på eller efter den 1. januar 1993.

3.   Parternes kompetente myndigheder samarbejder med hinanden, navnlig ved:

a)

at underrette den anden part, hvis der på deres område opdages kulturgoder, og det med rimelighed kan antages, at de pågældende goder ulovligt er fjernet fra den anden parts område

b)

at behandle ansøgninger fra den anden part om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra den pågældende parts område

c)

at afværge ved hjælp af de fornødne midlertidige foranstaltninger ethvert forsøg på at undgå at tilbagelevere sådanne kulturgoder og

d)

at træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på den fysiske bevaring af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra den anden parts område.

4.   Parterne udpeger hver især et kontaktpunkt med ansvar for kommunikationen med den anden part vedrørende spørgsmål, der måtte opstå i forbindelse med denne artikel, herunder vedrørende de underretninger og ansøgninger, der er omhandlet i stk. 3, litra a) og b).

5.   Parternes toldmyndigheder med ansvar for forvaltningen af eksportprocedurer for kulturgoder inddrages i det påtænkte samarbejde mellem parterne, hvis det er relevant og nødvendigt.

6.   Sjette del, afsnit I, finder ikke anvendelse på denne artikel.

KAPITEL 2

OPRINDELSESREGLER

AFDELING 1

OPRINDELSESREGLER

Artikel 37

Formål

Formålet med dette kapitel er at fastsætte regler til bestemmelse af varers oprindelse med henblik på anvendelse af præferencetoldbehandling i henhold til denne aftale og relaterede oprindelsesprocedurer.

Artikel 38

Definitioner

I dette kapitel forstås ved:

a)

"toldklassifikation": en vares eller et materiales tarifering under et bestemt kapitel, en bestemt position eller en bestemt underposition i det harmoniserede system

b)

"sending": varer, som enten sendes samtidig fra en bestemt eksportør til en bestemt modtager eller er omfattet af et gennemgående transportdokument, der dækker transporten fra eksportøren til modtageren, eller, såfremt et sådant dokument ikke foreligger, af en samlet faktura

c)

"eksportør": en person, der er hjemmehørende i en af parterne, og som i overensstemmelse med de krav, der er fastsat i denne parts love og forskrifter, eksporterer eller fremstiller varer med oprindelsesstatus og udfærdiger en udtalelse om oprindelse

d)

"importør": en person, der importerer varer med oprindelsesstatus og anmoder om præferencetoldbehandling for det

e)

"materiale": ethvert stof, der anvendes i produktionen af en vare, herunder alle komponenter, ingredienser, råvarer eller dele

f)

"materiale uden oprindelsesstatus": et materiale uden oprindelsesstatus i henhold til dette kapitel, herunder materiale, hvis oprindelse ikke kan bestemmes

g)

"vare": den vare, der er resultatet af produktionen, selv når det er bestemt til anvendelse som materiale i produktionen af en anden vare

h)

"produktion": alle former for bearbejdning eller forarbejdning, herunder også samling.

Artikel 39

Generelle krav

1.   Med henblik på en parts anvendelse af præferencetoldbehandling på varer med oprindelse i den anden part i overensstemmelse med denne aftale, forudsat at varerne opfylder alle andre gældende krav i dette kapitel, anses følgende varer for at have oprindelse i den anden part:

a)

varer, der er fuldt ud fremstillet i den pågældende part i den betydning, der er fastsat i artikel 41

b)

varer, der er produceret udelukkende af materialer med oprindelse i den pågældende part, og

c)

varer, der er fremstillet i den pågældende part, som indeholder materialer uden oprindelsesstatus, forudsat at de opfylder kravene i bilag 3.

2.   Hvis en vare har opnået oprindelsesstatus, anses de materialer uden oprindelsesstatus, der anvendes til produktionen af den pågældende vare, ikke som produkter uden oprindelsesstatus, når den pågældende vare indgår som et materiale i en anden vare.

3.   Opnåelse af oprindelsesstatus skal ske uden afbrydelse i Det Forenede Kongerige eller Unionen.

Artikel 40

Kumulation af oprindelse

1.   En vare med oprindelse i en part anses for at have oprindelse i den anden part, hvis den pågældende vare anvendes som materiale i produktionen af en anden vare i den pågældende anden part.

2.   Produktion, der udføres i en part på et materiale uden oprindelsesstatus, kan tages i betragtning med henblik på at fastslå, om et produkt har oprindelse i den anden part.

3.   Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, hvis den produktion, der udføres i den anden part, ikke er mere vidtgående end de aktiviteter, der er omhandlet i artikel 43.

4.   For at en eksportør kan udfylde den oprindelsesudtalelse, der er nævnt i artikel 54, stk. 2, litra a), for et produkt, der er nævnt i stk. 2, indhenter eksportøren fra sin leverandør en leverandørerklæring som omhandlet i bilag 6 eller et tilsvarende dokument, der indeholder de samme oplysninger, der beskriver de pågældende materialer uden oprindelsesstatus, der er tilstrækkelig detaljeret til, at de kan identificeres.

Artikel 41

Fuldt ud fremstillede produkter

1.   Følgende varer anses for at være fuldt ud fremstillet i en part:

a)

mineralske produkter, som udvindes eller indsamles fra dens jord eller havbund

b)

planter og vegetabilske produkter, der er dyrket eller høstet dér

c)

levende dyr, som er født og opdrættet dér

d)

produkter fra levende dyr opdrættet dér

e)

produkter fra slagtede dyr, som er født og opdrættet dér

f)

produkter fra jagt og fiskeri, som drives dér

g)

produkter fra akvakultur dér, hvis akvatiske organismer, herunder fisk, bløddyr, krebsdyr, andre hvirvelløse vanddyr samt vandplanter er opdrættet og dyrket på basis af f.eks. æg, rogn, fiskeyngel, sættefisk, larver, unglaks, smolt eller andre ikkekønsmodne fisk efter yngelstadiet gennem produktionsfremmende indgreb i opdræts- eller vækstprocesserne, f.eks. ved regelmæssig udsætning, fodring eller beskyttelse mod rovdyr

h)

produkter fra havfiskeri og andre produkter fra havet, som er optaget af en parts fartøj uden for ethvert søterritorium

i)

produkter, som er fremstillet på en parts fabriksskib udelukkende på grundlag af de i litra h) omhandlede produkter

j)

produkter, som er udvundet af havbunden eller undergrunden beliggende uden for søterritorierne, såfremt parten har rettigheder til at udnytte denne havbund eller undergrund

k)

affald og skrot, der hidrører fra produktionsvirksomhed, som udøves dér

l)

affald og skrot, der hidrører fra brugte produkter, som er indsamlet dér, forudsat at disse produkter kun er egnede til genindvinding af råmaterialer

m)

produkter, som er produceret dér udelukkende på grundlag af de i litra a)-l) nævnte produkter.

2.   Ved "en parts fartøj" og "en parts fabriksskib" i stk. 1, litra h) og i), forstås et fartøj og et fabriksskib, der:

a)

er registreret i en medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige

b)

sejler under en medlemsstats eller Det Forenede Kongeriges flag og

c)

opfylder én af følgende betingelser:

i)

det er mindst 50 % ejet af statsborgere i en medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige, eller

ii)

det ejes af virksomheder, som hver især:

A)

har hovedkontor og vigtigste forretningssted i Unionen eller Det Forenede Kongerige og

B)

er mindst 50 % ejet af offentlige enheder, statsborgere eller virksomheder i en medlemsstat eller i Det Forenede Kongerige.

Artikel 42

Tolerancer

1.   Hvis et produkt ikke opfylder kravene i bilag 3 som følge af anvendelsen af materialer uden oprindelsesstatus i produktionen, betragtes det pågældende produkt ikke desto mindre som et produkt med oprindelse i en part, forudsat at:

a)

den samlede vægt af materialer uden oprindelsesstatus, der anvendes til fremstilling af produkter henhørende under kapitel 2 og 4-24 i det harmoniserede system, bortset fra forarbejdede fiskevarer henhørende under kapitel 16, ikke overstiger 15 % af produktets vægt

b)

den samlede værdi af materialer uden oprindelsesstatus for alle andre produkter, undtagen produkter henhørende under kapitel 50-63 i det harmoniserede system, ikke overstiger 10 % af produktets pris ab fabrik, eller

c)

tolerancerne i note 7 og 8 i bilag 2 finder anvendelse for et produkt, der henhører under kapitel 50-63 i det harmoniserede system.

2.   Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis værdien eller vægten af materialer uden oprindelsesstatus, der anvendes i produktionen af et produkt, ikke overstiger procentsatserne for maksimumsværdien eller -vægten af materialer uden oprindelsesstatus, jf. kravene i bilag 3.

3.   Stk. 1 finder ikke anvendelse på produkter, der er fuldt ud fremstillet i en part i den i artikel 41 fastlagte betydning. Hvis det i bilag 3 kræves, at de materialer, der anvendes til produktionen af et produkt, er fuldt ud fremstillet, finder denne artikels stk. 1 og 2 anvendelse.

Artikel 43

Utilstrækkelig produktion

1.   Uanset artikel 39, stk. 1, litra c), anses en vare ikke for at have oprindelse i en part, hvis produktionen af varen i den pågældende part kun omfatter en eller flere af følgende aktiviteter udført på materialer uden oprindelsesstatus:

a)

bevarende behandlinger som f.eks. tørring, frysning, opbevaring i saltlage og andre lignende aktiviteter, hvis deres eneste formål er at sikre, at produktet forbliver i god stand under transport og oplagring (2)

b)

adskillelse eller samling af kolli

c)

vask, rensning, afstøvning, fjernelse af oxidlag, olie, maling eller andre belægninger

d)

strygning eller presning af tekstiler og tekstilartikler

e)

enkel maling og polering

f)

afskalning og hel eller delvis slibning af ris, polering og glasering af korn og ris, blegning af ris

g)

farvning af sukker, tilsætning af smagsstoffer til sukker eller formning af sukker i stykker, hel eller delvis formaling af sukker i fast form

h)

skrælning, udstening og afskalning/udbælgning af frugter, nødder og grøntsager

i)

hvæsning, enkel slibning eller enkel tilskæring

j)

sigtning, sortering, klassificering, tilpasning, herunder samling i sæt

k)

enkel aftapning på flasker, påfyldning af dåser, flakoner, anbringelse i sække, kasser, æsker, på bræt, plader eller bakker samt alle andre enkle emballeringsarbejder

l)

anbringelse eller trykning af mærker, etiketter, logoer og andre lignende kendetegn på selve produkterne eller deres emballage

m)

enkel blanding af produkter, også af forskellig art, blanding af sukker med ethvert materiale

n)

enkel tilsætning af vand eller fortynding med vand eller et andet stof, der ikke væsentligt ændrer produktets egenskaber eller dehydrering eller denaturering af produkter

o)

enkel samling af dele for at kunne danne et komplet produkt eller adskillelse af produkter i dele

p)

slagtning af dyr.

2.   I forbindelse med stk. 1 anses aktiviteter for at være enkle, når der hverken kræves særlige færdigheder eller maskiner, apparater eller udstyr, som er specielt produceret eller installeret til gennemførelsen deraf.

Artikel 44

Kvalificerende enhed

1.   Med henblik på dette kapitel er den kvalificerende enhed det produkt, der anses for at være basisenheden ved tarifering i det harmoniserede system.

2.   For sendinger bestående af et antal identiske produkter, der tariferes under samme position i det harmoniserede system, tages hvert enkelt produkt i betragtning ved anvendelsen af bestemmelserne i dette kapitel.

Artikel 45

Emballeringsmateriale og beholdere til forsendelse

Emballeringsmateriale og beholdere til forsendelse, som beskytter et produkt under transporten, lades ude af betragtning ved bestemmelse af, om produktet har oprindelsesstatus.

Artikel 46

Emballeringsmateriale og beholdere til detailsalg

Hvis emballeringsmateriale eller beholdere, hvori et produkt er pakket til detailsalg, tariferes sammen med produktet, lades sådant materiale eller sådanne beholdere ude af betragtning ved bestemmelse af produktets oprindelse, undtagen ved beregningen af værdien af materialer uden oprindelsesstatus, hvis et produkt er omfattet af reglen om maksimumsværdien af materialer uden oprindelsesstatus, jf. bilag 3.

Artikel 47

Tilbehør, reservedele og værktøj

1.   Tilbehør, reservedele, værktøjer og instruktions- eller andet informationsmateriale betragtes som værende en del af dette materiel eller disse maskiner, apparater eller køretøjer, hvis det:

a)

tariferes og leveres med, men ikke faktureres særskilt fra produktet, og

b)

typerne, mængderne og værdierne er sædvanlige for det pågældende produkt.

2.   Tilbehør, reservedele, værktøj og instruktions- eller andet informationsmateriale som omhandlet i stk. 1 lades ude af betragtning ved bestemmelse af produktets oprindelse, undtagen ved beregningen af maksimumsværdien af materialer uden oprindelsesstatus, hvis et produkt er omfattet af reglen om maksimumsværdien af materialer uden oprindelsesstatus i bilag 3.

Artikel 48

Sæt

Sæt som defineret i punkt 3 i de almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende det harmoniserede system betragtes som produkter med oprindelsesstatus i en part, hvis alle deres komponenter har oprindelsesstatus. Hvis et sæt består af komponenter med og uden oprindelsesstatus, anses sættet som helhed for at have oprindelsesstatus i en part, hvis værdien af de komponenter, der ikke har oprindelsesstatus, ikke overstiger 15 % af sættets pris ab fabrik.

Artikel 49

Neutrale elementer

Ved bestemmelse af, om et produkt har oprindelsesstatus i en part, er det ikke nødvendigt at undersøge, om følgende elementer, som kan anvendes ved dets produktion, har oprindelsesstatus:

a)

brændstof, energi, katalysatorer og opløsninger

b)

anlæg, udstyr, reservedele og materialer, der anvendes til vedligeholdelse af udstyr og bygninger

c)

maskiner, værktøj, matricer og forme

d)

smøremidler, fedtstoffer, kompositmaterialer og andre materialer, der anvendes i produktionen eller i forbindelse med drift af udstyr og bygninger

e)

handsker, briller, fodtøj, beklædning, sikkerhedsudstyr og tilbehør

f)

udstyr, anordninger og tilbehør til test eller inspektion af produktet og

g)

andre materialer, der anvendes i produktionen og ikke indgår eller ikke er bestemt til at indgå i produktets endelige sammensætning.

Artikel 50

Regnskabsmæssig adskillelse

1.   Fungible materialer med og uden oprindelsesstatus eller fungible produkter skal være fysisk adskilt under oplagringen for at bevare deres oprindelsesstatus og oprindelsesstatus.

2.   Med henblik på stk. 1 forstås ved "fungible materialer" eller "fungible produkter" materialer eller produkter af samme art og kommercielle kvalitet med samme tekniske og fysiske egenskaber, som ikke kan skelnes fra hinanden med hensyn til oprindelse.

3.   Uanset stk. 1 kan fungible materialer med og uden oprindelsesstatus anvendes ved produktionen af et produkt uden at være fysisk adskilt under oplagringen, hvis en metode med regnskabsmæssig adskillelse anvendes.

4.   Uanset stk. 1 kan fungible produkter med og uden oprindelsesstatus, der henhører under kapitel 10, 15, 27, 28, 29, position 32.01-32.07 eller position 39.01-39.14 i det harmoniserede system, opbevares i en part før eksport til den anden part uden fysisk adskillelse, forudsat at der anvendes en metode med regnskabsmæssig adskillelse.

5.   Den i stk. 3 og 4 nævnte metode med regnskabsmæssig adskillelse anvendes i overensstemmelse med en lagerstyringsmetode i henhold til regnskabsprincipper, som er generelt accepteret i den pågældende part.

6.   Metoden med regnskabsmæssig adskillelse er enhver metode, som sikrer, at der til enhver tid ikke er flere materialer eller produkter, der får oprindelsesstatus, end det ville have været tilfælde, hvis materialerne eller produkterne havde været fysisk adskilt.

7.   En part kan under de betingelser, der er fastlagt i egne love eller forskrifter, kræve, at anvendelsen af metoden med regnskabsmæssig adskillelse er betinget af en forudgående tilladelse fra toldmyndighederne i den pågældende part. Partens toldmyndigheder overvåger brugen af sådanne tilladelser og kan tilbagekalde en tilladelse, såfremt indehaveren af tilladelsen anvender metoden med regnskabsmæssig adskillelse ukorrekt eller ikke opfylder de øvrige betingelser, der er fastsat i dette kapitel.

Artikel 51

Returnerede produkter

Hvis et produkt med oprindelse i en part, der er eksporteret fra denne part til et tredjeland, returnerer til denne part, anses det som værende uden oprindelsesstatus, medmindre det kan godtgøres over for toldmyndighederne i den pågældende part, at det returnerede produkt:

a)

er det samme som det eksporterede og

b)

ikke har undergået nogen behandling, ud over hvad der var nødvendigt for dets bevarelse, mens det befandt sig i det pågældende land eller blev eksporteret.

Artikel 52

Uændret tilstand

1.   Et produkt med oprindelsesstatus, som angives til frit forbrug i den importerende part, må ikke efter eksporten, og før det angives til frit forbrug, være blevet ændret eller omdannet på nogen måde eller have været genstand for andre aktiviteter end dem, som har til formål at bevare det i god stand eller at anbringe mærker, etiketter, segl eller anden dokumentation for at sikre overholdelse af specifikke nationale krav i den importerende part.

2.   Oplagring eller udstilling af et produkt kan finde sted i et tredjeland, forudsat at produktet forbliver under toldmyndighedernes tilsyn i det pågældende tredjeland.

3.   Opdelingen af sendinger kan finde sted i et tredjeland, hvis den foretages af eksportøren eller under eksportørens ansvar, og forudsat at sendingerne forbliver under toldtilsyn i det pågældende tredjeland.

4.   Hvis der er tvivl om, hvorvidt kravene i stk. 1-3 er overholdt, kan toldmyndigheden i den importerende part kræve, at importøren godtgør overholdelsen af disse krav, hvilket kan gøres ved hjælp af ethvert middel, herunder kontraktmæssige transportdokumenter som f.eks. konnossementer eller faktuelle eller konkrete beviser på grundlag af mærkning eller nummerering af kolli eller enhver form for bevis med tilknytning til selve produktet.

Artikel 53

Revision af toldgodtgørelse eller -fritagelse

Tidligst to år efter denne aftales ikrafttræden reviderer Handelsspecialudvalget vedrørende Toldsamarbejde og Oprindelsesregler på anmodning af en af parterne parternes respektive toldgodtgørelses- og forædlingsordninger. Med henblik herpå forelægger den anden part efter anmodning af en part senest 60 dage efter denne anmodning den anmodende part tilgængelige oplysninger og detaljerede statistikker, der dækker perioden fra denne aftales ikrafttræden, eller de foregående fem år, hvis denne periode er kortere, om anvendelsen af toldgodtgørelsesordningen og ordningen for aktiv forædling. På baggrund af denne gennemgang kan Handelsspecialudvalget vedrørende Toldsamarbejde og Oprindelsesregler fremsætte henstillinger til Partnerskabsrådet om ændring af bestemmelserne i dette kapitel og bilagene hertil med henblik på at indføre begrænsninger eller restriktioner med hensyn til godtgørelse af eller fritagelse for told.

AFDELING 2

OPRINDELSESPROCEDURER

Artikel 54

Anmodning om præferencetoldbehandling

1.   Den importerende part indrømmer ved import præferencetoldbehandling til en vare med oprindelse i den anden part som omhandlet i dette kapitel på grundlag af importørens anmodning om præferencetoldbehandling. Importøren er ansvarlig for rigtigheden af anmodningen om præferencetoldbehandling og overholdelse af de krav, der er fastsat i dette kapitel.

2.   En anmodning om præferencetoldbehandling baseres på:

a)

en af eksportøren udfærdiget udtalelse om oprindelse, hvoraf det fremgår, at produktet har oprindelsesstatus, eller

b)

importørens kendskab til, at produktet har oprindelsesstatus.

3.   En importør, der fremsætter en anmodning om præferencetoldbehandling på grundlag af en udtalelse om oprindelse som omhandlet i stk. 2, litra a), opbevarer udtalelsen om oprindelse og, hvis det kræves af den importerende parts toldmyndighed, forelægger en kopi heraf til den pågældende toldmyndighed.

Artikel 55

Tidspunkt for anmodning om præferencetoldbehandling

1.   Anmodningen om præferencetoldbehandling og grundlaget for anmodningen som omhandlet i artikel 54, stk. 2, medtages i toldimportangivelsen i overensstemmelse med den importerende parts love og forskrifter.

2.   Uanset stk. 1 indrømmer den importerende part, selv om importøren ikke har fremsat en anmodning om præferencetoldbehandling på importtidspunktet, toldpræferencebehandling og yder godtgørelse af eller fritagelse for overskydende told, forudsat at:

a)

anmodningen om præferencetoldbehandling fremsættes senest tre år efter datoen for importen eller en længere periode som fastsat i den importerende parts love og administrative bestemmelser

b)

importøren tilvejebringer grundlaget for anmodningen som omhandlet i artikel 54, stk. 2, og

c)

produktet ville være blevet betragtet som et produkt med oprindelsesstatus og ville have opfyldt alle andre gældende krav som omhandlet i afdeling 1, hvis importøren havde fremsat anmodningen på importtidspunktet.

Importørens øvrige forpligtelser i henhold til artikel 54 er uændrede.

Artikel 56

Udtalelse om oprindelse

1.   En udtalelse om oprindelse udfærdiges af en eksportør af et produkt på grundlag af oplysninger, der dokumenterer, at produktet har oprindelsesstatus, herunder oplysninger om oprindelsesstatus for de materialer, der er anvendt ved produktionen af produktet. Eksportøren er ansvarlig for rigtigheden af udtalelsen om oprindelse og de fremlagte oplysninger.

2.   Udtalelsen om oprindelse udfærdiges ved anvendelse af en af de sproglige udgaver af teksten i bilag 7 på en faktura eller ethvert andet handelsdokument, som beskriver produktet med oprindelsesstatus tilstrækkelig detaljeret til, at det pågældende produkt kan identificeres. Eksportøren er ansvarlig for at give tilstrækkelige oplysninger til, at produktet med oprindelsesstatus kan identificeres. Den importerende part må ikke kræve, at importøren fremlægger en oversættelse af udtalelsen om oprindelse.

3.   En udtalelse om oprindelse er gyldig i 12 måneder fra den dato, hvor den blev udfærdiget, eller i en længere periode som fastsat af den importerende part på højst 24 måneder.

4.   En udtalelse om oprindelse kan anvendes til:

a)

en enkelt forsendelse af et eller flere produkter, der importeres til en part, eller

b)

flere forsendelser af identiske produkter, der er importeret af en part i den periode, der er anført i udtalelsen om oprindelse, og som ikke overstiger 12 måneder.

5.   Hvis ikkesamlede eller adskilte produkter i den i punkt 2 a) i de almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende det harmoniserede system omhandlede betydning og henhørende under afdeling XV-XXI i det harmoniserede system importeres i delforsendelser efter importøres anmodning, kan der anvendes en enkelt udtalelse om oprindelse for sådanne produkter i overensstemmelse med de krav, der er fastsat af den importerende parts toldmyndighed.

Artikel 57

Uoverensstemmelser

Den importerende parts toldmyndighed må ikke afvise en ansøgning om præferencetoldbehandling på grund af mindre fejl eller uoverensstemmelser i udtalelsen om oprindelse eller alene af den grund, at en faktura blev udstedt i et tredjeland.

Artikel 58

Importørens kendskab

1.   Med henblik på en ansøgning om præferencetoldbehandling, der indgives i henhold til artikel 54, stk. 2, litra b), skal importørens kendskab til, at et produkt har oprindelse i den eksporterende part, baseres på oplysninger, der dokumenterer, at produktet har oprindelsesstatus og opfylder de krav, der er fastsat i dette kapitel.

2.   Hvis en importør ikke er i stand til at indhente de i denne artikels stk. 1 omhandlede oplysninger som følge af, at eksportøren anser disse oplysninger for at være fortrolige, eller af andre årsager, kan eksportøren, inden han anmoder om præferencebehandling, fremlægge en udtalelse om oprindelse, således at importøren kan anmode om præferencetoldbehandling på grundlag af artikel 54, stk. 2, litra a).

Artikel 59

Krav vedrørende opbevaring af optegnelser

1.   En importør, der anmoder om præferencetoldbehandling for et produkt, der importeres til den importerende part, opbevarer i mindst tre år efter datoen for importen af produktet:

a)

hvis anmodningen var baseret på en udtalelse om oprindelse, den udtalelse om oprindelse, som eksportøren har udfærdiget, eller

b)

hvis anmodningen var baseret på importørens kendskab, al dokumentation for, at et produkt opfylder kravene for at opnå oprindelsesstatus.

2.   En eksportør, der har udfærdiget en udtalelse om oprindelse, opbevarer i en periode på mindst fire år efter, at denne udtalelse om oprindelse blev udfærdiget, en kopi af udtalelsen om oprindelse og alle andre dokumenter, som godtgør, at produktet opfylder kravene for at opnå oprindelsesstatus.

3.   De fortegnelser, der skal opbevares i henhold til denne artikel, kan opbevares i elektronisk form.

Artikel 60

Mindre forsendelser

1.   Uanset artikel 54-58 indrømmer den importerende part, forudsat at det erklæres, at produktet opfylder kravene i dette kapitel, og toldmyndigheden i den importerende part ikke er i tvivl om denne erklærings rigtighed, præferencetoldbehandling til:

a)

produkter, der indgår i småforsendelser fra private afsendere til private modtagere

b)

produkter, der indgår i en rejsendes personlige bagage, og

c)

for så vidt angår Det Forenede Kongerige, i tillæg til denne artikels litra a) og b), andre forsendelser af ringe værdi.

2.   Følgende produkter er ikke omfattet af denne artikels stk. 1:

a)

produkter, der importeres som led i en række importtransaktioner, der med rimelighed kan anses for at være blevet foretaget særskilt for at undgå kravene i artikel 54

b)

for Unionen:

i)

produkter, der importeres i erhvervsmæssigt øjemed, som import helt uden erhvervsmæssig karakter anses lejlighedsvis import, der udelukkende består af produkter bestemt til personlig brug for modtagerne eller de rejsende eller deres familie, og hvis beskaffenhed og mængde ikke giver anledning til tvivl om, at importen sker i ikkeerhvervsmæssigt øjemed, og

ii)

produkter, hvis samlede værdi overstiger 500 EUR for produkter, der sendes i småforsendelser, eller 1 200 EUR for produkter, der indgår i den rejsendes personlige bagage. De beløb, der skal benyttes i en given national valuta, er modværdien i den pågældende nationale valuta af de i euro udtrykte beløb på den første hverdag i oktober. Den Europæiske Centralbank offentliggør vekselkursbeløbene for den pågældende dag, medmindre et andet beløb er meddelt Europa-Kommissionen senest den 15. oktober, og anvendes fra den 1. januar det følgende år. Europa-Kommissionen underretter Det Forenede Kongerige om de pågældende beløb. Unionen kan fastsætte andre begrænsninger, som den vil meddele Det Forenede Kongerige, og

c)

for Det Forenede Kongerige, produkter, hvis samlede værdi overstiger de grænser, der er fastsat i Det Forenede Kongeriges nationale lovgivning. Det Forenede Kongerige meddeler Unionen disse begrænsninger.

3.   Importøren er ansvarlig for erklæringens rigtighed og overholdelsen af de krav, der er fastsat i dette kapitel. Registreringsforpligtelserne i artikel 59 finder ikke anvendelse på importøren i henhold til denne artikel.

Artikel 61

Verifikation

1.   Den importerende parts toldmyndighed kan foretage en verifikation af, om et produkt har oprindelsesstatus, eller om de andre krav i dette kapitel er opfyldt, på grundlag af risikovurderingsmetoder, som kan omfatte stikprøver. En sådan verifikation kan foretages ved hjælp af en anmodning om oplysninger fra den importør, som fremsatte anmodningen i artikel 54, på tidspunktet for importangivelsen, før frigivelsen af produkterne eller efter frigivelsen af produkterne.

2.   De oplysninger, der anmodes om i henhold til stk. 1, omfatter højst følgende elementer:

a)

hvis anmodningen var baseret på en udtalelse om oprindelse, den pågældende udtalelse om oprindelse, og

b)

oplysninger vedrørende opfyldelse af oprindelseskriterier, som er følgende:

i)

hvis oprindelseskriteriet er "fuldt opfyldt", den relevante kategori (f.eks. høst, minedrift, fiskeri og produktionssted) og produktionssted

ii)

hvis oprindelseskriteriet er baseret på en ændring af tariferingen, en liste over alle materialerne uden oprindelsesstatus, herunder deres tarifering (format med 2, 4 eller 6 cifre alt afhængigt af oprindelseskriterierne)

iii)

hvis oprindelseskriteriet er baseret på en værdimetode, det færdige produkts værdi samt værdien af alle ved produktionen anvendte materialer uden oprindelsesstatus

iv)

hvis oprindelseskriteriet er baseret på vægt, det færdige produkts vægt samt vægten af alle ved produktionen anvendte relevante materialer uden oprindelsesstatus

v)

hvis oprindelseskriteriet er baseret på en specifik produktionsproces, en specifik beskrivelse af denne proces.

3.   Ved forelæggelse af de oplysninger, der anmodes om, kan importøren tilføje eventuelle andre oplysninger, som han skønner relevante med henblik på verifikation.

4.   Hvis anmodningen om præferencetoldbehandling er baseret på en udtalelse om oprindelse, tilvejebringer importøren denne udtalelse, men kan meddele den importerende parts toldmyndighed, at han ikke er i stand til at fremlægge de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2, litra b).

5.   Hvis anmodningen om præferencetoldbehandling er baseret på importørens kendskab, kan toldmyndigheden i den importerende part, der gennemfører verifikationen, efter først at have anmodet om oplysninger i henhold til stk. 1, anmode om supplerende oplysninger fra importøren, hvis den pågældende toldmyndighed finder, at der er behov for supplerende oplysninger med henblik på at verificere produktets oprindelsesstatus eller opfyldelsen af de andre krav i dette kapitel. Den importerende parts toldmyndighed kan anmode importøren om særlig dokumentation og information, hvis det er relevant.

6.   Hvis den importerende parts toldmyndighed træffer afgørelse om at suspendere præferencetoldbehandlingen af det pågældende produkt, mens den afventer resultatet af verifikationen, tilbyder den at frigive produktet til importøren med forbehold af passende forsigtighedsforanstaltninger, herunder garantier. Enhver suspension af præferencetoldbehandlingen ophæves hurtigst muligt, efter at det pågældende produkts oprindelsesstatus eller opfyldelsen af de øvrige betingelser i dette kapitel er blevet fastslået af den importerende parts toldmyndighed.

Artikel 62

Administrativt samarbejde

1.   For at sikre en korrekt anvendelse af dette kapitel samarbejder parterne gennem toldmyndighederne i hver part ved at verificere, om et produkt har oprindelsesstatus og overholder de øvrige krav, der er fastsat i dette kapitel.

2.   Hvis anmodningen om præferencetoldbehandling var baseret på en udtalelse om oprindelse, kan toldmyndigheden i den importerende part, der foretager verifikationen, efter først at have anmodet om oplysninger i henhold til artikel 61, stk. 1, og på grundlag af svaret fra importøren også anmode om oplysninger fra den eksporterende parts toldmyndighed inden for en periode på to år efter importen af produkterne eller fra det tidspunkt, hvor anmodningen fremsættes i henhold til artikel 55, stk. 2, litra a), hvis toldmyndigheden i den importerende part, der gennemfører verifikationen, finder, at der er behov for supplerende oplysninger med henblik på at verificere produktets oprindelsesstatus eller opfyldelsen af de andre krav i dette kapitel. Anmodningen om oplysninger skal indeholde følgende:

a)

udtalelsen om oprindelse

b)

identiteten på den toldmyndighed, der fremsætter anmodningen

c)

eksportørens navn

d)

verifikationens emne og omfang og

e)

al relevant dokumentation.

Den importerende parts toldmyndighed kan desuden anmode den eksporterende parts toldmyndighed om specifik dokumentation og oplysninger, hvis det er relevant.

3.   Den eksporterende parts toldmyndighed kan i overensstemmelse med sine love og forskrifter anmode om dokumentation eller undersøgelse ved at kræve enhver form for oplysninger eller ved at aflægge besøg hos eksportøren for at gennemgå registre og inspicere de anlæg, der anvendes ved produktionen af produktet.

4.   Med forbehold af stk. 5 forelægger den eksporterende parts toldmyndighed, der modtager en anmodning som omhandlet i stk. 2, den importerende parts toldmyndighed følgende oplysninger:

a)

de ønskede oplysninger, hvis de er til rådighed

b)

en udtalelse om produktets oprindelsesstatus

c)

en beskrivelse af det produkt, der er genstand for undersøgelsen, og den tarifering, som er relevant for anvendelsen af dette kapitel

d)

en beskrivelse af og en redegørelse for produktionsprocessen, der er tilstrækkelig til at underbygge produktets oprindelsesstatus

e)

information om den måde, hvorpå kontrollen af produktet blev foretaget, og

f)

eventuelt supplerende dokumentation.

5.   Den eksporterende parts toldmyndighed må ikke videregive de i stk. 4, litra a), d) og f), omhandlede oplysninger til den importerende parts toldmyndighed, hvis disse oplysninger anses for at være fortrolige af eksportøren.

6.   Hver part giver den anden part kontaktoplysninger for toldmyndighederne og underretter den anden part om alle ændringer af disse kontaktoplysninger inden for 30 dage efter datoen for ændringen.

Artikel 63

Afslag på anmodninger om præferencetoldbehandling

1.   Med forbehold af stk. 3 kan den importerende parts toldmyndighed give afslag på anmodninger om præferencetoldbehandling, hvis:

a)

senest tre måneder efter datoen for anmodningen om oplysninger i henhold til artikel 61, stk. 1:

i)

der ikke er kommet noget svar fra importøren

ii)

der ikke er afgivet nogen udtalelse om oprindelse, såfremt anmodningen om præferencetoldbehandling var baseret på en udtalelse om oprindelse, eller

iii)

oplysningerne fra importøren, såfremt anmodningen om præferencetoldbehandling var baseret på importørens kendskab, er utilstrækkelige til at bekræfte, at det pågældende produkt har oprindelsesstatus

b)

senest tre måneder efter datoen for anmodningen om supplerende oplysninger i henhold til artikel 61, stk. 5:

i)

der ikke er kommet noget svar fra importøren, eller

ii)

de afgivne oplysninger fra importøren er utilstrækkelige til at bekræfte, at det pågældende produkt har oprindelsesstatus

c)

senest 10 måneder (3) efter datoen for anmodningen om oplysninger i henhold til artikel 62, stk. 2:

i)

der ikke er kommet noget svar fra den eksporterende parts toldmyndighed, eller

ii)

de afgivne oplysninger fra den eksporterende parts toldmyndighed er utilstrækkelige til at bekræfte, at det pågældende produkt har oprindelsesstatus.

2.   Den importerende parts toldmyndighed kan give afslag på en anmodning om præferencetoldbehandling for et produkt, for hvilket en importør anmoder om præferencetoldbehandling, hvis importøren ikke opfylder andre krav i dette kapitel end kravene vedrørende produkternes oprindelsesstatus.

3.   Hvis den importerende parts toldmyndighed har tilstrækkelig begrundelse for at give afslag på en anmodning om præferencetoldbehandling i henhold til stk. 1 i tilfælde, hvor den eksporterende parts toldmyndighed har afgivet en udtalelse i henhold til artikel 62, stk. 4, litra b), som bekræfter, at produkterne har oprindelsesstatus, underretter den importerende parts toldmyndighed den eksporterende parts toldmyndighed om sin hensigt om at give afslag på anmodningen om præferencetoldbehandling senest to måneder efter modtagelsen af den pågældende udtalelse.

Hvis en sådan underretning finder sted, skal der afholdes konsultationer efter anmodning fra en af parterne senest tre måneder efter datoen for underretningen. Perioden for konsultation kan forlænges afhængigt af den konkrete sag efter aftale mellem parternes toldmyndigheder. Konsultationen kan finde sted i overensstemmelse med den procedure, der er fastlagt af Handelsspecialudvalget vedrørende Toldsamarbejde og Oprindelsesregler.

Efter udløbet af perioden for konsultation kan den importerende parts toldmyndighed, hvis den ikke kan bekræfte, at produktet har oprindelsesstatus, give afslag på anmodningen om præferencetoldbehandling, hvis der er tilstrækkelig begrundelse herfor og efter at have indrømmet importøren ret til at blive hørt. Når den eksporterende parts toldmyndighed bekræfter produkternes oprindelsesstatus og begrunder en sådan konklusion, må den importerende parts toldmyndighed imidlertid ikke give afslag på en anmodning om præferencetoldbehandling af et produkt alene af den grund, at artikel 62, stk. 5, er blevet anvendt.

4.   Under alle omstændigheder bilægges meningsforskelle mellem importøren og den importerende parts toldmyndighed i henhold til den importerende parts lovgivning.

Artikel 64

Fortrolighed

1.   Hver part behandler i overensstemmelse med sine love og forskrifter enhver oplysning, som den har modtaget fra den anden part i henhold til dette kapitel, fortroligt og beskytter disse oplysninger mod videregivelse.

2.   Uanset artikel 62, stk. 5, hvis fortrolige forretningsoplysninger er blevet indhentet fra eksportøren af toldmyndigheden i den eksporterende part eller den importerende part gennem anvendelse af artikel 61 og 62, må de pågældende oplysninger ikke videregives.

3.   Hver part sikrer, at de fortrolige oplysninger, der er indhentet i henhold til dette kapitel, ikke anvendes til andre formål end administration og håndhævelse af afgørelser og bestemmelse af oprindelse og toldspørgsmål, undtagen med tilladelse fra den person eller part, som har afgivet de fortrolige oplysninger.

4.   Uanset stk. 3 kan en part tillade, at oplysninger, der indhentes i henhold til dette kapitel, anvendes til administrative, retslige eller kvasiretslige procedurer, som indledes på grund af manglende overholdelse af toldrelateret lovgivning til gennemførelse af dette kapitel. En part underretter den person eller part, der afgav oplysningerne, forud for en sådan anvendelse.

Artikel 65

Administrative foranstaltninger og sanktioner

Hver part sikrer en effektiv håndhævelse af dette kapitel. Hver part sikrer, at de kompetente myndigheder kan pålægge administrative foranstaltninger og i givet fald sanktioner i overensstemmelse med sine love og forskrifter på enhver person, som udfærdiger et dokument eller forårsager et dokument udfærdiget, som indeholder urigtige oplysninger afgivet med henblik på opnåelse af præferencetoldbehandling for et produkt, der ikke er i overensstemmelse med kravene i artikel 59, eller som ikke fremlægger de beviser eller nægter de besøg, der er omhandlet i artikel 62, stk. 3.

AFDELING 3

ANDRE BESTEMMELSER

Artikel 66

Ceuta og Melilla

1.   Med henblik på denne protokol omfatter for så vidt angår Unionen udtrykket "part" ikke Ceuta og Melilla.

2.   Når produkter med oprindelse i Det Forenede Kongerige importeres til Ceuta og Melilla, indrømmes de i enhver henseende samme toldbehandling i henhold til denne aftale, som indrømmes produkter med oprindelse i Unionens toldområde i henhold til protokol nr. 2 til akten vedrørende Kongeriget Spaniens og Republikken Portugals tiltrædelse af Den Europæiske Union. Det Forenede Kongerige indrømmer ved import af produkter, der er omfattet af denne aftale og har oprindelse i Ceuta og Melilla, den samme toldbehandling, som indrømmes produkter, der importeres fra og har oprindelse i Unionen.

3.   Oprindelsesreglerne og oprindelsesprocedurerne i henhold til dette kapitel finder, med de fornødne ændringer, anvendelse på produkter, der eksporteres fra Det Forenede Kongerige til Ceuta og Melilla, og på produkter, der eksporteres fra Ceuta og Melilla til Det Forenede Kongerige.

4.   Ceuta og Melilla betragtes som et enkelt område.

5.   Artikel 40 finder anvendelse på import og eksport af produkter mellem Unionen, Det Forenede Kongerige og Ceuta og Melilla.

6.   Eksportørerne angiver "Det Forenede Kongerige" eller "Ceuta og Melilla" i felt 3 i udtalelsen om oprindelse, afhængigt af produktets oprindelse.

7.   Toldmyndigheden i Kongeriget Spanien er ansvarlig for anvendelsen og gennemførelsen af dette kapital i Ceuta og Melilla.

Artikel 67

Overgangsbestemmelser for varer under forsendelse eller oplagring

Bestemmelserne i denne aftale kan anvendes på varer, der er i overensstemmelse med bestemmelserne i dette kapitel, og som på datoen for denne aftales ikrafttræden enten er i transit fra den eksporterende part til den importerende part eller under toldkontrol i den importerende part uden betaling af importafgifter og skatter, forudsat at der fremsættes en anmodning om præferencetoldbehandling som omhandlet i artikel 54 til den importerende parts toldmyndighed senest 12 måneder efter den nævnte dato.

Artikel 68

Ændringer af dette kapitel og bilagene hertil

Partnerskabsrådet kan ændre dette kapitel og bilagene hertil.

KAPITEL 3

SUNDHEDS- OG PLANTESUNDHEDSMÆSSIGE FORANSTALTNINGER

Artikel 69

Formål

Formålene med dette kapitel er:

a)

at beskytte menneskers, dyrs og planters liv eller sundhed på parternes områder og samtidig lette samhandelen mellem parterne

b)

at fremme gennemførelsen af SPS-aftalen

c)

at sikre, at parternes sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger ("SPS-foranstaltninger") ikke skaber unødvendige handelshindringer

d)

at fremme større gennemsigtighed af og forståelse for anvendelsen af hver parts SPS-foranstaltninger

e)

at styrke samarbejdet mellem parterne om bekæmpelse af antimikrobiel resistens, fremme af bæredygtige fødevaresystemer, beskyttelse af dyrevelfærd og elektronisk certificering

f)

at styrke samarbejdet i de relevante internationale organisationer med henblik på at udvikle internationale standarder, retningslinjer og anbefalinger vedrørende dyresundhed, fødevaresikkerhed og plantesundhed og

g)

at fremme begge parters gennemførelse af internationale standarder, retningslinjer og anbefalinger.

Artikel 70

Anvendelsesområde

1.   Dette kapitel finder anvendelse på alle en parts SPS-foranstaltninger, der direkte eller indirekte kan påvirke handelen mellem parterne.

2.   I dette kapitel fastsættes også særskilte bestemmelser vedrørende samarbejde om dyrevelfærd, antimikrobiel resistens og bæredygtige fødevaresystemer.

Artikel 71

Definitioner

1.   I dette kapitel forstås ved:

a)

definitionerne i bilag A til SPS-aftalen

b)

de definitioner, der er vedtaget inden for rammerne af Codex Alimentarius-Kommissionen ("Codex")

c)

de definitioner, der er vedtaget inden for rammerne af Verdensorganisationen for Dyresundhed ("OIE"), og

d)

de definitioner, der er vedtaget inden for rammerne af den internationale plantebeskyttelseskonvention ("IPPC").

2.   I dette kapitel forstås ved:

a)

"importbetingelser": alle SPS-foranstaltninger, der skal opfyldes for import af produkter, og

b)

"beskyttet zone" for en bestemt reguleret skadegører: et formelt afgrænset geografisk område, hvor den pågældende regulerede skadegører ikke er etableret på trods af gunstige betingelser, og dens tilstedeværelse i andre dele af partens område, hvor den pågældende skadegører ikke må indføres.

3.   Handelsspecialudvalget vedrørende Sundheds- og Plantesundhedsforanstaltninger kan vedtage andre definitioner med henblik på dette kapitel under hensyntagen til glossarer og definitioner udarbejdet af relevante internationale organisationer, f.eks. Codex, OIE og IPPC.

4.   Definitionerne i SPS-aftalen har forrang, i det omfang der er uoverensstemmelse mellem de definitioner, der er vedtaget af Handelsspecialudvalget vedrørende Sundheds- og Plantesundhedsforanstaltninger eller inden for rammerne af Codex, OIE eller IPPC, og definitionerne i SPS-aftalen. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem de definitioner, der er vedtaget af Handelsspecialudvalget vedrørende Sundheds- og Plantesundhedsforanstaltninger, og definitionerne i Codex, OIE eller IPPC, gælder definitionerne i Codex, OIE eller IPPC.

Artikel 72

Rettigheder og forpligtelser

Parterne bekræfter deres rettigheder og forpligtelser i henhold til SPS-aftalen. Dette omfatter retten til at vedtage foranstaltninger i henhold til SPS-aftalens artikel 5, stk. 7.

Artikel 73

Almindelige principper

1.   Parterne anvender SPS-foranstaltninger til at opnå et passende beskyttelsesniveau baseret på risikovurdering i overensstemmelse med de relevante bestemmelser, herunder artikel 5 i SPS-aftalen.

2.   Parterne må ikke anvende SPS-foranstaltninger til at skabe uberettigede handelshindringer.

3.   For så vidt angår handelsrelaterede SPS-procedurer og godkendelser i henhold til dette kapitel sikrer hver part, at disse procedurer og relaterede SPS-foranstaltninger:

a)

iværksættes og afsluttes uden unødig forsinkelse

b)

ikke indeholder unødvendige, videnskabeligt og teknisk ubegrundede eller urimeligt byrdefulde anmodninger om oplysninger, der kan forsinke adgangen til hinandens markeder

c)

ikke anvendes på en måde, der udgør en vilkårlig eller uberettiget forskelsbehandling af den anden parts område eller dele af den anden parts område, hvor de samme eller tilsvarende SPS-forhold gør sig gældende, og

d)

står i et rimeligt forhold til de konstaterede risici og ikke er mere handelsbegrænsende end nødvendigt for, at parten kan opnå et passende beskyttelsesniveau.

4.   Parterne må ikke anvende de i stk. 3 omhandlede procedurer eller anmode om yderligere oplysninger for at forhale adgangen til deres respektive markeder uden videnskabelig eller teknisk begrundelse.

5.   Hver part sikrer, at alle krævede administrative procedurer vedrørende importbetingelserne for fødevaresikkerhed, dyresundhed og plantesundhed ikke er mere belastende eller handelsbegrænsende end nødvendigt for at forsikre den importerende part om, at disse betingelser er opfyldt. Parterne sikrer, at de negative handelsmæssige virkninger af administrative procedurer minimeres, og at toldbehandlingen er enkel og hurtig, idet den importerende parts betingelser samtidig opfyldes.

6.   Den importerende part må ikke indføre yderligere administrative systemer eller procedurer, der hæmmer handelen unødigt.

Artikel 74

Officiel certificering

1.   Hvis den importerende part kræver officielle certifikater, skal standardcertifikaterne:

a)

baseres på principperne i de internationale standarder fra Codex, IPPC og OIE og

b)

finde anvendelse på import fra hele den eksporterende parts område.

2.   Handelsspecialudvalget vedrørende Sundheds- og Plantesundhedsforanstaltninger kan enes om specifikke situationer, hvor standardcertifikaterne i stk. 1 kun finder anvendelse på en del eller dele af den eksporterende parts område. Parterne fremmer indførelsen af elektroniske certifikater og andre teknologier til at fremme handelen.

Artikel 75

Importbetingelser og -procedurer

1.   Uden at det berører parternes rettigheder og forpligtelser i henhold til SPS-aftalen og dette kapitel, finder den importerende parts importbetingelser anvendelse på hele den eksporterende parts område på en konsekvent måde.

2.   Den eksporterende part sikrer, at de produkter, der eksporteres til den anden part, såsom dyr og animalske produkter, planter og planteprodukter eller andre hertil relaterede genstande, opfylder den importerende parts SPS-krav.

3.   Den importerende part kan kræve, at der skal gives tilladelse til import af bestemte produkter. En sådan tilladelse gives, hvis den relevante kompetente myndighed i den eksporterende part fremsætter en anmodning, som objektivt til den importerende parts tilfredshed godtgør, at den importerende parts godkendelseskrav er opfyldt. Den relevante kompetente myndighed i den eksporterende part kan anmode om tilladelse for hele den eksporterende parts område. Den importerende part imødekommer sådanne anmodninger på dette grundlag, hvis de opfylder den importerende parts godkendelseskrav som fastsat i dette stykke.

4.   Den importerende part må ikke indføre godkendelseskrav ud over dem, der gælder ved overgangsperiodens udløb, medmindre anvendelsen af sådanne krav på yderligere produkter er berettiget for at mindske en betydelig risiko for menneskers, dyrs eller planters sundhed.

5.   Den importerende part fastsætter importbetingelser for alle produkter og giver den anden part meddelelse herom. Den importerende part sikrer, at dens importbetingelser anvendes på en forholdsmæssig og ikkediskriminerende måde.

6.   Uden af det berører de foreløbige foranstaltninger i SPS-aftalens artikel 5, stk. 7, begrænses importbetingelserne for produkter eller andre tilknyttede genstande, for hvilke der består et plantesundhedsmæssigt problem, til foranstaltninger, som sikrer fravær af regulerede skadegørere i den importerende part, og de finder anvendelse på hele den eksportende parts område.

7.   Uanset stk. 1 og 3 går den importerende part i tilfælde af anmodninger om importtilladelse for et specifikt produkt, hvor den eksporterende part kun har anmodet om tilladelse for en del af eller visse dele af sit område (for Unionens vedkommende de enkelte medlemsstater), straks i gang med behandlingen af den pågældende anmodning og meddelelse af tilladelse. Hvis den importerende part modtager anmodninger vedrørende det specifikke produkt fra mere end én del af den eksporterende part, eller hvis der modtages yderligere anmodninger vedrørende et produkt, der allerede er godkendt, fremskynder den importerende part afslutningen af godkendelsesproceduren under hensyntagen til den identiske eller lignende SPS-ordning, der gælder i de forskellige dele af den eksporterende part.

8.   Hver part sikrer, at alle SPS-kontrol-, inspektions- og godkendelsesprocedurer iværksættes og afsluttes uden unødig forsinkelse. Oplysningskravene begrænses til, hvad der er nødvendigt for, at der i godkendelsesproceduren kan gøres brug af allerede tilgængelige oplysninger i den importerende part, f.eks. vedrørende den eksporterende parts lovgivningsrammer og revisionsrapporter.

9.   Undtagen i behørigt begrundede tilfælde relateret til partens beskyttelsesniveau sikrer hver part, at der er en rimelig frist mellem offentliggørelsen af eventuelle ændringer af dens godkendelsesprocedurer og deres anvendelse, for at give den anden part mulighed for at blive fortrolig med og tilpasse sig sådanne ændringer. Parterne må ikke unødigt forlænge godkendelsesprocessen for ansøgninger indgivet før offentliggørelsen af ændringerne.

10.   I forbindelse med proceduren i stk. 3-8 træffes følgende foranstaltninger:

a)

Så snart den importerende part har afsluttet sin vurdering med et tilfredsstillende udfald, træffer den straks alle nødvendige lovgivningsmæssige og administrative foranstaltninger for at give mulighed for handel uden unødigt ophold.

b)

Den eksporterende part:

i)

giver alle relevante oplysninger, som den importerende part anmoder om, og

ii)

giver den importerende part rimelig adgang til at foretage audit og andre relevante procedurer.

c)

Den importerende part udarbejder en liste over regulerede skadegørere for produkter eller andre tilknyttede genstand, hvis der er plantesundhedsmæssige problemer. Denne liste skal indeholde:

i)

de skadegørere, som ikke vides at forekomme i nogen del af partens eget område

ii)

de skadegørere, som vides at forekomme på partens eget område og er under offentlig kontrol

iii)

de skadegørere, som vides at forekomme på dele af partens eget område, og for hvilke der er fastsat skadegørerfrie områder eller beskyttede zoner, og

iv)

ikkekarantæneskadegørere, som vides at forekomme på partens eget område og er under offentlig kontrol for bestemt plantemateriale.

11.   Den importerende part accepterer forsendelser uden at kræve, at den importerende part kontrollerer, at de pågældende forsendelser overholder reglerne, inden de forlader den eksporterende part.

12.   En part kan opkræve gebyr for omkostningerne ved specifik SPS-grænsekontrol, der ikke overstiger de faktiske omkostninger.

13.   Den importerende part har ret til at foretage importkontrol af produkter importeret fra den eksporterende part med henblik på at sikre, at dens SPS-importkrav overholdes.

14.   Importkontrollen af de varer, der importeres fra den eksporterende part, afhænger af den SPS-risiko, der er forbundet med den pågældende import. Importkontrol foretages kun, i det omfang det er nødvendigt for at beskytte menneskers, dyrs eller planters liv og sundhed, og uden unødig forsinkelse, og den skal foretages uden unødig forsinkelse og påvirke handelen mellem parterne mindst muligt.

15.   Den importerende part stiller på den eksporterende parts anmodning oplysninger til rådighed om andelen af produkter fra den eksporterende part, der kontrolleres ved import.

16.   Afslører importkontrollen, at de relevante importbetingelser ikke er opfyldt, skal de foranstaltninger, der træffes af den importerende part, være baseret på en vurdering af de pågældende risici, og de må ikke være mere handelsbegrænsende end nødvendigt for, at parten kan opnå et passende SPS-beskyttelsesniveau.

Artikel 76

Lister over godkendte virksomheder

1.   Den importerende part kan, når det er berettiget, opretholde en liste over godkendte virksomheder, der opfylder dens importkrav, som en betingelse for at tillade import af animalske produkter fra disse virksomheder.

2.   Medmindre det er begrundet med henblik på at afbøde en væsentlig risiko for menneskers eller dyrs sundhed, stilles der kun krav om lister over godkendte virksomheder for de produkter, hvor de var et krav ved overgangsperiodens udløb.

3.   Den eksporterende part underretter den importerende part om sin liste over virksomheder, der opfylder den importerende parts betingelser, som er baseret på den eksporterende parts garantier.

4.   Den importerende part godkender på den eksporterende parts anmodning virksomheder, som er etableret i den eksporterende parts område, baseret på den eksporterende parts garantier og uden forudgående inspektion af de enkelte virksomheder.

5.   Medmindre den importerende part anmoder om yderligere oplysninger og betinget af den eksporterende parts garantier, træffer den importerende part i overensstemmelse med sine gældende retlige procedurer de nødvendige lovgivningsmæssige og administrative foranstaltninger for at tillade import fra disse virksomheder uden unødigt ophold.

6.   Listen over godkendte virksomheder offentliggøres af den importerende part.

7.   Hvis den importerende part beslutter at afslå den eksporterende parts anmodning om at tilføje en virksomhed til listen over godkendte virksomheder, underretter den straks den eksporterende part herom og fremsender et svar, herunder oplysninger om den manglende overensstemmelse, der bevirkede, at virksomheden ikke blev godkendt.

Artikel 77

Gennemsigtighed og udveksling af oplysninger

1.   Hver part tilstræber gennemsigtighed, hvad angår SPS-foranstaltninger på handelsområdet, og vil med henblik herpå:

a)

straks underrette den anden part om eventuelle ændringer af dens SPS-foranstaltninger og godkendelsesprocedurer, herunder ændringer, der kan berøre dens mulighed for at opfylde den anden parts SPS-importkrav for visse varer

b)

styrke den gensidige forståelse af dens SPS-foranstaltninger og disses anvendelse

c)

udveksle oplysninger med den anden part om spørgsmål vedrørende udviklingen og anvendelsen af SPS-foranstaltninger, herunder nye videnskabelige beviser, som påvirker eller kan påvirke handelen mellem parterne, med henblik på at minimere negative virkninger for samhandelen

d)

efter anmodning fra den anden part meddele de betingelser, der gælder for import af specifikke produkter, inden for 20 arbejdsdage

e)

efter anmodning fra den anden part oplyse om status for proceduren for godkendelse af specifikke produkter inden for 20 arbejdsdage

f)

meddele den anden part enhver væsentlig ændring af en parts kompetente myndigheds struktur eller organisation

g)

efter anmodning meddele resultaterne af en parts officielle kontrol og en rapport om resultaterne af den kontrol, der er foretaget

h)

efter anmodning meddele resultaterne af en importkontrol, der er fastsat i tilfælde af en afvist sending eller en sending, der ikke opfylder kravene, og

i)

efter anmodning hurtigst muligt fremsende en risikovurdering eller videnskabelig udtalelse, der er udarbejdet af en part, og som er relevant for dette kapitel.

2.   Har en part gjort oplysningerne i stk. 1 tilgængelige ved notifikation til WTO's centralregister for notifikationer eller til det relevante internationale standardiseringsorgan i overensstemmelse med dets relevante regler, er kravene i stk. 1 opfyldt for så vidt angår disse oplysninger.

Artikel 78

Tilpasning til regionale forhold

1.   Parterne anerkender begrebet zoneinddeling, herunder parasit- eller sygdomsfrie områder, beskyttede zoner og områder med lav forekomst af parasitter eller sygdomme og anvender dette begreb i deres samhandel i overensstemmelse med SPS-aftalen, herunder retningslinjerne, for at fremme den praktiske gennemførelse af SPS-aftalens artikel 6 (WTO/SPS Committee Decision G/SPS/48) og de relevante OIE- og IPPC-standarder, -retningslinjer og -anbefalinger. Handelsspecialudvalget vedrørende Sundheds- og Plantesundhedsforanstaltninger kan fastlægge nærmere detaljer for disse procedurer under hensyntagen til SPS-aftalen og relevante OIE- og IPPC-standarder, -retningslinjer og -anbefalinger.

2.   Parterne kan også enes om at samarbejde om begrebet opdeling af segmenter som omhandlet i kapitel 4.4 og 4.5 i OIE's sundhedskodeks for landdyr og kapitel 4.1 og 4.2 i OIE's sundhedskodeks for akvatiske dyr.

3.   Ved oprettelse eller opretholdelse af de i stk. 1 omhandlede zoner tager parterne hensyn til faktorer såsom geografisk beliggenhed, økosystemer, epidemiologisk overvågning og SPS-kontrollens effektivitet.

4.   Med hensyn til dyr og animalske produkter anerkender den importerende part ved fastsættelsen eller opretholdelsen af importbetingelser efter anmodning fra den eksporterende part de sygdomsfrie områder, der er fastsat af den eksporterende part som grundlag for afgørelsen om at tillade eller fortsætte importen, uden at dette berører stk. 8 og 9.

5.   Den eksporterende part udpeger de dele af sit område, som er omhandlet i stk. 4, og forelægger efter anmodning en fuldstændig redegørelse og dokumentation, som er baseret OIE-standarderne eller på andre måder fastlagt af Handelsspecialudvalget vedrørende Sundheds- og Plantesundhedsforanstaltninger på grundlag af den viden, der er erhvervet gennem de erfaringer, som den eksporterende parts relevante myndigheder har opnået.

6.   Med hensyn til planter, planteprodukter og andre tilknyttede genstande anerkender den importerende part ved fastsættelsen eller opretholdelsen af plantesundhedsmæssige importbetingelser efter anmodning fra den eksporterende part de skadegørerfrie områder, skadegørerfrie produktionssteder, skadegørerfrie lokaliteter, områder med lav prævalens og beskyttede zoner, der er fastsat af den eksporterende part som grundlag for afgørelsen om at tillade eller fortsætte importen, uden at dette berører stk. 8 og 9.

7.   Den eksporterende part udpeger sine skadegørerfrie områder, skadegørerfrie produktionssteder, skadegørerfrie lokaliteter og områder med lav prævalens eller beskyttede zoner. Hvis den importerende part anmoder herom, forelægger den eksporterende part en fuldstændig redegørelse og dokumentation, som er baseret på de internationale standarder for plantesundhedsforanstaltninger udarbejdet under IPPC eller på andre måder fastlagt af Handelsspecialudvalget vedrørende Sundheds- og Plantesundhedsforanstaltninger på grundlag af den viden, der er erhvervet gennem de erfaringer, som den eksporterende parts myndigheder har opnået.

8.   Parterne anerkender hinandens sygdomsfrie områder og beskyttede zoner ved overgangsperiodens udløb.

9.   Stk. 8 finder også anvendelse på efterfølgende tilpasninger af de sygdomsfrie områder og beskyttede zoner (for så vidt angår Det Forenede Kongeriges skadegørerfrie områder), undtagen i tilfælde af betydelige ændringer i sygdomssituationen eller skadegørersituationen.

10.   Parterne kan foretage audit og kontroller i henhold til artikel 79 for at gennemføre denne artikels stk. 4-9.

11.   Parterne etablerer et tæt samarbejde med det formål at skabe tillid til procedurerne for bestemmelse af parasit- eller sygdomsfrie områder, skadegørerfrie produktionssteder, skadegørerfrie lokaliteter og områder med lav forekomst af parasitter eller sygdomme og beskyttede zoner med henblik på at minimere handelsforstyrrelser.

12.   Den importerende part baserer sin bestemmelse af dyrs eller planters sundhedsstatus i den eksporterende part eller dele heraf på oplysninger afgivet af den eksporterende part i overensstemmelse med SPS-aftalen samt OIE- og IPPC-standarder og tager hensyn til den eksporterende parts bestemmelse heraf.

13.   Accepterer den importerende part ikke den eksporterende parts bestemmelse som omhandlet i denne artikels stk. 12, skal den importerende part objektivt begrunde og forklare den eksporterende part årsagerne til afvisningen og på anmodning afholde samråd, jf. artikel 80, stk. 2.

14.   Hver part sikrer, at de forpligtelser, der er fastsat i stk. 4-9 og stk. 12 og 13, gennemføres uden unødigt ophold. Den importerende part fremskynder anerkendelsen af sygdommen eller skadegøreren, når statussen er genoprettet efter et udbrud.

15.   Hvis en part finder, at en bestemt region har en særlig status med hensyn til en bestemt sygdom, og som opfylder kriterierne i OIE's sundhedskodeks for terrestriske dyr, kapitel 1.2, eller OIE's sundhedskodeks for akvatiske dyr, kapitel 1.2, kan den anmode om anerkendelse af denne status. Den importerende part kan kræve yderligere garantier i forbindelse med import af levende dyr og animalske produkter alt efter den aftalte status.

Artikel 79

Audit og verifikationer

1.   Den importerende part kan foretage audit af følgende:

a)

hele eller dele af den anden parts myndigheders ordning for inspektion og udstedelse af certifikater

b)

resultaterne af de kontroller, der er udført under den eksporterende parts ordning for inspektion og udstedelse af certifikater.

2.   Parterne gennemfører disse audit og verifikationer i overensstemmelse med SPS-aftalen, under hensyntagen til de relevante internationale standarder, retningslinjer og anbefalinger fra Codex, OIE eller IPPC.

3.   Den importerende part kan med henblik på disse audit og verifikationer foretage audit og verifikationer ved at anmode om oplysninger fra den eksporterende part eller ved at aflægge den eksporterende part audit- og verifikationsbesøg, som kan omfatte:

a)

en vurdering af hele eller en del af de ansvarlige myndigheders samlede kontrolprogram, herunder i givet fald gennemgang af lovgivningsmæssige audit- og inspektionsaktiviteter

b)

kontrol på stedet og

c)

indsamling af oplysninger og data med henblik på at vurdere årsagerne til tilbagevendende eller nye problemer i forbindelse med eksport af dyr og varer.

4.   Den importerende part deler resultaterne og konklusionerne af de audit og verifikationer, der foretages i medfør af stk. 1, med den eksporterende part. Den importerende part kan offentliggøre disse resultater.

5.   Inden en audit eller verifikation påbegyndes, drøfter parterne audittens eller verifikationens formål og omfang, de kriterier eller krav, som den eksporterende part vil blive vurderet i forhold til, og den rute og de procedurer for gennemførelse af revisionen eller verifikationen, som fastsættes i en revisions- eller verifikationsplan. Medmindre parterne aftaler andet, forelægger den importerende part den eksporterende part en revisions- eller verifikationsplan mindst 30 dage, før auditten eller verifikationen påbegyndes.

6.   Den importerende part giver den eksporterende part mulighed for at fremsætte et udkast til audit- eller verifikationsrapport. Den importerende part forelægger normalt den eksporterende part en endelig skriftlig rapport senest to måneder efter modtagelsen af disse bemærkninger.

7.   Hver af parterne afholder sine egne omkostninger i forbindelse med denne audit.

Artikel 80

Underretning og konsultationer

1.   En part underretter hurtigst muligt den anden part om:

a)

væsentlige ændringer i status for skadegørere og sygdomsstatus

b)

fremkomsten af en ny dyresygdom

c)

konstateringer af epidemiologisk betydning i forbindelse med dyresygdomme

d)

væsentlige fødevaresikkerhedsspørgsmål identificeret af en part

e)

eventuelle supplerende foranstaltninger ud over basiskravene i deres respektive SPS-foranstaltninger, som er truffet til bekæmpelse eller udryddelse af dyresygdomme eller til beskyttelse af menneskers sundhed, og om eventuelle ændringer af den sygdomsforebyggende politik, herunder vaccinationspolitikken

f)

efter anmodning resultaterne af en parts officielle kontrol og en rapport om resultaterne af den kontrol, der er foretaget, og

g)

eventuelle væsentlige ændringer af et systems eller en databases funktioner.

2.   Har en part et væsentligt problem med hensyn til fødevaresikkerhed, plantesundhed eller dyresundhed eller en SPS-foranstaltning, som den anden part har foreslået eller gennemført, kan parten anmode om tekniske konsultationer med den anden part. Den part, der modtager anmodningen, bør besvare denne hurtigst muligt. Hver part tilstræber at tilvejebringe de oplysninger, der er nødvendige for at undgå handelsforstyrrelser og i givet fald nå frem til en gensidigt acceptabel løsning.

3.   De konsultationer, der er omhandlet i stk. 2, kan foregå via telefonkonference, videokonference eller andre kommunikationsmidler, som parterne aftaler i fællesskab.

Artikel 81

Hasteforanstaltninger

1.   Hvis den importerende part mener, at der er en alvorlig risiko for menneskers, dyrs eller planters liv og sundhed, kan den uden forudgående underretning træffe de nødvendige foranstaltninger til beskyttelse af menneskers, dyrs eller planters liv og sundhed. For sendinger, der er i transit mellem parterne, søger den importerende part den bedst egnede og forholdsmæssigt bedst afpassede løsning for at undgå unødvendige handelsforstyrrelser.

2.   Den part, der træffer foranstaltningerne, underretter den anden part om SPS-hasteforanstaltningen så hurtigt som muligt efter sin afgørelse om at gennemføre foranstaltningen og senest 24 timer efter, at afgørelsen er truffet. Anmoder en part om tekniske konsultationer vedrørende en SPS-hasteforanstaltning, afholdes de tekniske konsultationer senest ti dage efter underretningen om SPS-hasteforanstaltningen. Parterne tager alle oplysninger, der kommer frem under de tekniske konsultationer, i betragtning. Disse konsultationer gennemføres med henblik på at undgå unødvendige handelsforstyrrelser. Parterne kan overveje muligheder for at lette gennemførelsen af foranstaltningerne eller deres udskiftning med andre foranstaltninger.

3.   Den importerende part tager rettidigt hensyn til de oplysninger, som den eksporterende part har fremlagt, når den træffer afgørelse om sendinger, som på tidspunktet for vedtagelsen af den hastende SPS-foranstaltning transporteres mellem parterne for at undgå unødige forstyrrelser i samhandelen.

4.   Den importerende part sikrer, at enhver hasteforanstaltning, der træffes af de grunde, der er nævnt i denne artikels stk. 1, ikke opretholdes uden videnskabelig dokumentation eller, i tilfælde, hvor den videnskabelige dokumentation er utilstrækkelig, vedtages i overensstemmelse med SPS-aftalens artikel 5, stk. 7.

Artikel 82

Multilaterale internationale fora

Parterne er enige om at samarbejde i multilaterale internationale fora om udviklingen af internationale standarder, retningslinjer og anbefalinger på de områder, der er omfattet af dette kapitel.

Artikel 83

Gennemførelse og kompetente myndigheder

1.   Med henblik på gennemførelsen af dette kapitel tager hver part hensyn til følgende:

a)

afgørelser truffet af WTO's SPS-udvalg

b)

arbejdet i de relevante internationale standardiseringsorganer

c)

sin viden og tidligere erfaringer med handel med den eksporterende part og

d)

oplysninger fra den anden part.

2.   Parterne giver hurtigst muligt hinanden en beskrivelse af parternes kompetente myndigheder med henblik på gennemførelsen af dette kapitel. Parterne underretter hinanden om enhver ændring af disse kompetente myndigheder.

3.   Hver part sikrer, at dens kompetente myndigheder har de nødvendige ressourcer til at gennemføre dette kapitel effektivt.

Artikel 84

Samarbejde om dyrevelfærd

1.   Parterne anerkender dyr som følende væsener. De anerkender også sammenhængen mellem bedre dyrevelfærd og bæredygtige fødevareproduktionssystemer.

2.   Parterne forpligter sig til at samarbejde i internationale fora for at fremme udviklingen af den bedst mulige praksis for dyrevelfærd og gennemførelsen heraf. Parterne samarbejder navnlig om at styrke og udvide anvendelsesområdet for OIE's dyrevelfærdsstandarder og gennemførelsen heraf med fokus på opdrættede dyr.

3.   Parterne udveksler oplysninger, ekspertviden og erfaringer på dyrevelfærdsområdet, navnlig vedrørende avl, hold, håndtering, transport og slagtning af dyr bestemt til fødevareproduktion.

4.   Parterne styrker deres samarbejde om forskning i dyrevelfærd vedrørende dyreavl og behandling af dyr på bedrifter, under transport og ved slagtning.

Artikel 85

Samarbejde om antimikrobiel resistens

1.   Parterne tilvejebringer en ramme for dialog og samarbejde med henblik på at styrke bekæmpelsen af antimikrobiel resistens.

2.   Parterne anerkender, at antimikrobiel resistens udgør en alvorlig trussel mod menneskers og dyrs sundhed. Misbrug af antimikrobielle stoffer inden for animalsk produktion, herunder ikketerapeutisk anvendelse, kan bidrage til antimikrobiel resistens, som kan udgøre en risiko for menneskers liv. Parterne erkender, at truslens art kræver, at der anlægges en tværnational One Health-tilgang.

3.   Med henblik på at bekæmpe antimikrobiel resistens bestræber parterne sig på at samarbejde internationalt med regionale eller multilaterale arbejdsprogrammer med henblik på at reducere unødvendig anvendelse af antibiotika i animalsk produktion og internationalt arbejde hen imod ophør af anvendelsen af antibiotika som vækstfremmere med det formål at bekæmpe antimikrobiel resistens i overensstemmelse med One Health-tilgangen og den globale handlingsplan.

4.   Parterne samarbejder om udarbejdelsen af internationale retningslinjer, standarder, anbefalinger og tiltag i relevante internationale organisationer med sigte på at fremme en fornuftig og ansvarlig anvendelse af antibiotika i husdyrhold og veterinærpraksis.

5.   Den i stk. 1 nævnte dialog skal blandt andet omfatte:

a)

samarbejde om opfølgning af eksisterende og fremtidige retningslinjer, standarder, anbefalinger og tiltag udviklet i relevante internationale organisationer og eksisterende og fremtidige initiativer og nationale planer med sigte på at fremme en fornuftig og ansvarlig anvendelse af antibiotika i animalsk produktion og veterinærpraksis

b)

samarbejde om gennemførelsen af anbefalingerne fra OIE, WHO og Codex, særlig CAC-RCP61/2005

c)

udveksling af oplysninger om god landbrugspraksis

d)

fremme af forskning, innovation og udvikling

e)

fremme af tværfaglige tilgange til bekæmpelse af antimikrobiel resistens, herunder One Health-tilgangen i WHO, OIE og Codex.

Artikel 86

Bæredygtige fødevaresystemer

Hver part tilskynder sine tjenester inden for fødevaresikkerhed og dyre- og plantesundhed til at samarbejde med deres modparter i den anden part med henblik på at fremme bæredygtige fødevareproduktionsmetoder og fødevaresystemer.

Artikel 87

Handelsspecialudvalget vedrørende Sundheds- og Plantesundhedsforanstaltninger

Handelsspecialudvalget vedrørende Sundheds- og Plantesundhedsforanstaltninger overvåger gennemførelsen og anvendelsen af dette kapitel og har følgende opgaver:

a)

omgående at afklare og behandle ethvert spørgsmål, der rejses af en part vedrørende udarbejdelse, vedtagelse eller anvendelse af sundheds- og plantesundhedsmæssige krav, standarder og henstillinger i henhold til dette kapitel eller SPS-aftalen

b)

at drøfte igangværende processer vedrørende udarbejdelse af nye regler

c)

så hurtigt som muligt at drøfte betænkeligheder, som en part har givet udtryk for med hensyn til de SPS-importbetingelser og -procedurer, som den anden part anvender

d)

regelmæssigt at gennemgå parternes SPS-foranstaltninger, herunder certificeringskrav og grænsegodkendelsesprocesser, og deres anvendelse for at lette handelen mellem parterne i overensstemmelse med principperne, målene og procedurerne i SPS-aftalens artikel 5. Hver part angiver eventuelle passende foranstaltninger, den træffer, herunder med hensyn til hyppigheden af identitetskontrol og fysisk kontrol, under hensyntagen til resultaterne af denne gennemgang og på grundlag af de kriterier, der er fastsat i bilag 10 til denne aftale

e)

udveksling af synspunkter, oplysninger og erfaringer med hensyn til samarbejdsaktiviteterne vedrørende beskyttelse af dyrevelfærd og bekæmpelse af antimikrobiel resistens, der gennemføres i henhold til artikel 84 og 85

f)

på anmodning af en part at overveje, hvad der udgør en væsentlig ændring i sygdoms- eller skadegørersituationen som omhandlet i artikel 78, stk. 9

g)

at træffe beslutninger med henblik på:

i)

at tilføje de i artikel 71 omhandlede definitioner

ii)

at definere de særlige tilfælde, der er omhandlet i artikel 74, stk. 2

iii)

at definere de nærmere detaljer for de procedurer, der er omhandlet i artikel 78, stk. 1

iv)

at fastlægge andre måder at understøtte de forklaringer på, der er omhandlet i artikel 78, stk. 5 og 7.

KAPITEL 4

TEKNISKE HANDELSHINDRINGER

Artikel 88

Formål

Formålet med dette kapitel er at lette varehandelen mellem parterne ved at forebygge, afdække og fjerne unødvendige tekniske handelshindringer.

Artikel 89

Anvendelsesområde

1.   Dette kapitel finder anvendelse på udarbejdelse, vedtagelse og anvendelse af alle standarder, tekniske forskrifter og overensstemmelsesvurderingsprocedurer, som kan påvirke varehandelen mellem parterne.

2.   Dette kapitel finder ikke anvendelse på:

a)

specifikationer vedrørende indkøb udarbejdet af statslige organer med henblik på egen produktion eller eget forbrug eller

b)

SPS-foranstaltninger, der er omfattet af anvendelsesområdet for dette afsnits kapitel 3.

3.   I tillæg til dette kapitel finder bilagene til dette kapitelanvendelse på produkter, der er omfattet af disse bilags anvendelsesområde. Enhver bestemmelse i et bilag til dette kapitel om, at en international standard eller et internationalt organ eller en international organisation skal betragtes som eller anerkendes som relevant, er ikke til hinder for, at en standard, der er udviklet af et andet organ eller en anden organisation, betragtes som en relevant international standard i henhold til artikel 91, stk. 4 og 5.

Artikel 90

Forholdet til TBT-aftalen

1.   Artikel 2-9 i og bilag 1 og 3 til TBT-aftalen indarbejdes og gøres til en tilsvarende del af nærværende aftale.

2.   De udtryk, der er omhandlet i dette kapitel og i bilagene hertil, har samme betydning som i TBT-aftalen.

Artikel 91

Tekniske forskrifter

1.   Hver part foretager i overensstemmelse med sine respektive regler og procedurer en konsekvensanalyse af de planlagte tekniske forskrifter. De regler og procedurer, der er omhandlet i dette stykke og i stk. 8, kan indeholde undtagelser.

2.   Hver part vurderer de tilgængelige reguleringsmæssige og ikkereguleringsmæssige alternativer til den foreslåede tekniske forskrift, som kan opfylde partens legitime mål i henhold til TBT-aftalens artikel 2.2.

3.   Hver part bruger relevante internationale standarder som grundlag for sine tekniske forskrifter, undtagen hvor den kan påvise, at sådanne internationale standarder ville være et ineffektivt eller uegnet middel til at realisere de legitime mål, der forfølges.

4.   Internationale standarder udarbejdet af Den Internationale Standardiseringsorganisation (ISO), Den Internationale Elektrotekniske Kommission (IEC), Den Internationale Telekommunikationsunion (ITU) og Codex Alimentarius-Kommissionen (Codex) er de relevante internationale standarder som omhandlet i artikel 2 og 5 i og bilag 3 til TBT-aftalen.

5.   En standard udviklet af andre internationale organisationer kan også betragtes som en relevant international standard i henhold til artikel 2 og 5 i og bilag 3 til TBT-aftalen, forudsat at:

a)

den er udviklet af et standardiseringsorgan, der søger at opnå konsensus enten:

i)

blandt de deltagende WTO-medlemmers nationale delegationer, der repræsenterer alle de nationale standardiseringsorganer i deres område, som har vedtaget eller forventer at vedtage standarder om det emneområde, som den internationale standardiseringsaktivitet vedrører, eller

ii)

blandt de deltagende WTO-medlemmers statslige organer, og

b)

den er blevet udviklet i overensstemmelse med beslutningen om principper for udvikling af internationale standarder, vejledninger og anbefalinger med hensyn til artikel 2 og 5 i og bilag 3 til TBT-aftalen, som WTO-udvalget for tekniske handelshindringer har truffet (4).

6.   Når en part ikke benytter internationale standarder som grundlag for dens tekniske forskrifter, udpeger den efter anmodning fra den anden part enhver væsentlig afvigelse fra de relevante internationale standarder og redegør for, hvorfor disse standarder blev fundet uegnede eller ineffektive i forhold til det tilstræbte mål, og forelægger den videnskabelige eller tekniske dokumentation, som denne vurdering er baseret på.

7.   Hver part gennemgår sine tekniske forskrifter med henblik på at øge deres konvergens med relevante internationale standarder og tager bl.a. hensyn til enhver ny udvikling i de relevante internationale standarder eller enhver ændring af de omstændigheder, der har medført forskelle i forhold til andre relevante internationale standarder.

8.   I overensstemmelse med sine respektive regler og procedurer og med forbehold af denne sektions afsnit X sikrer hver part ved udarbejdelsen af tekniske forskrifter, som kan få væsentlig indflydelse på handelen, at der er indført procedurer, som gør det muligt at give udtryk for sin holdning ved en offentlig høring, medmindre hastende problemer med hensyn til sikkerhed, sundhed, miljø eller national sikkerhed opstår eller truer med at opstå. Hver part giver personer fra den anden part tilladelse til at deltage i sådanne høringer på betingelser, der ikke er mindre gunstige end dem, der indrømmes dens egne statsborgere, og offentliggør resultaterne af denne høring.

Artikel 92

Standarder

1.   Parterne tilskynder de standardiseringsorganer, der er etableret på deres område, samt de regionale standardiseringsorganer, som en part eller de standardiseringsorganer, der er etableret på deres område, er medlemmer af, til:

a)

inden for rammerne af deres ressourcer at deltage i udarbejdelsen af internationale standarder ved relevante internationale standardiseringsorganisationer

b)

at anvende relevante internationale standarder som grundlag for de standarder, de udarbejder, undtagen i tilfælde, hvor sådanne internationale standarder ville være ineffektive eller uhensigtsmæssige f.eks. på grund af et utilstrækkeligt beskyttelsesniveau, væsentlige klimatiske eller geografiske faktorer eller grundlæggende teknologiske problemer

c)

at undgå gentagelse af eller overlapninger med arbejde i internationale standardiseringsorganer

d)

at revidere nationale og regionale standarder, som ikke er baseret på relevante internationale standarder, med passende mellemrum med henblik på at øge deres konvergens med relevante internationale standarder

e)

at samarbejde med den anden parts relevante standardiseringsorganer om internationale standardiseringsaktiviteter, herunder gennem samarbejde i internationale standardiseringsorganer eller på regionalt plan

f)

at fremme bilateralt samarbejde mellem dem og den anden parts standardiseringsorganer og

g)

at udveksle oplysninger mellem standardiseringsorganer.

2.   Parterne udveksler oplysninger om:

a)

deres respektive anvendelse af standarder til støtte for tekniske forskrifter og

b)

deres respektive standardiseringsprocesser og det omfang, i hvilket de anvender internationale, regionale eller subregionale standarder som grundlag for deres nationale standarder.

3.   Hvis overensstemmelsen med en standard er påkrævet gennem indarbejdning eller henvisning i et udkast til teknisk forskrift eller en overensstemmelsesvurderingsprocedure, finder forpligtelsen til gennemsigtighed som fastsat i artikel 94 og i TBT-aftalens artikel 2 eller 5 anvendelse.

Artikel 93

Overensstemmelsesvurdering

1.   Artikel 91 om udarbejdelse, vedtagelse og anvendelse af tekniske forskrifter finder tilsvarende anvendelse på overensstemmelsesvurderingsprocedurer.

2.   Hvis en part kræver en overensstemmelsesvurdering som en udtrykkelig bekræftelse af et produkts overensstemmelse med en teknisk forskrift, skal den:

a)

udvælge overensstemmelsesvurderingsprocedurer, der står i rimeligt forhold til den pågældende risiko, som afdækket i en risikovurdering

b)

betragte leverandørens overensstemmelseserklæring som bevis for overensstemmelse med tekniske forskrifter, dvs. en overensstemmelseserklæring udstedt af fabrikanten alene på dennes eget ansvar uden obligatorisk overensstemmelsesvurdering foretaget af tredjepart, som bekræftelse af overensstemmelse blandt mulighederne for påvisning af overensstemmelse med tekniske forskrifter

c)

efter anmodning fra den anden part give oplysninger om de kriterier, der anvendes til at udvælge overensstemmelsesvurderingsprocedurer for specifikke produkter.

3.   Hvis en part kræver en tredjemandsoverensstemmelsesvurdering som en udtrykkelig bekræftelse af et produkts overensstemmelse med en teknisk forskrift og ikke har overdraget denne opgave til en statslig myndighed som omhandlet i stk. 4, skal den:

a)

anvende akkreditering, hvis det er relevant, som et middel til at godtgøre deres tekniske kompetence til at godkende overensstemmelsesvurderingsorganer. Uden at det berører dens ret til at fastsætte krav til overensstemmelsesvurderingsorganer, anerkender hver part den værdifulde rolle, som akkreditering, der udføres med bemyndigelse fra staten og på ikkekommercielt grundlag, kan spille i forbindelse med overensstemmelsesvurderingsorganers kvalifikationer

b)

anvende relevante internationale standarder for akkreditering og overensstemmelsesvurdering

c)

opfordre akkrediteringsorganer og overensstemmelsesvurderingsorganer, der er etableret på dens område, til at tilslutte sig internationale operative ordninger eller aftaler, som har til formål at lette harmonisering og accept af overensstemmelsesvurderingsresultater

d)

hvis en part har godkendt to eller flere overensstemmelsesvurderingsorganer til at gennemføre de overensstemmelsesvurderingsprocedurer, der er nødvendige for at markedsføre et produkt, sikre, at de økonomiske aktører kan vælge mellem de overensstemmelsesvurderingsorganer, som myndighederne i en part har udpeget for et bestemt produkt eller sæt af produkter

e)

sikre, at overensstemmelsesvurderingsorganerne er uafhængige af fabrikanter, importører og erhvervsdrivende generelt, og at der ikke er nogen interessekonflikter mellem akkrediteringsorganerne og overensstemmelsesvurderingsorganerne

f)

tillade, at overensstemmelsesvurderingsorganer anvender underleverandører til at udføre test eller inspektioner i forbindelse med overensstemmelsesvurderingen, herunder underleverandører, der er etableret på den anden parts område, og kræve, at underleverandører opfylder de samme krav, som overensstemmelsesvurderingsorganet skal opfylde for at kunne udføre en sådan test eller inspektion selv, og

g)

på et fælles websted offentliggøre en liste over de organer, parten har udpeget til at foretage en sådan overensstemmelsesvurdering, og de relevante oplysninger om omfanget af udpegelsen af de enkelte organer.

4.   Intet i denne artikel er til hinder for, at en part kan kræve, at overensstemmelsesvurderingen i forbindelse med specifikke produkter udføres af dens specifikke statslige myndigheder. Hvis en part kræver, at overensstemmelsesvurderingen foretages af dens angivne statslige myndigheder, skal den pågældende part:

a)

begrænse gebyrerne for overensstemmelsesvurdering til de anslåede omkostninger ved de ydede tjenester og på anmodning af en ansøger om overensstemmelsesvurdering redegøre for, hvordan de gebyrer, den pålægger for en sådan overensstemmelsesvurdering, er begrænset til de anslåede omkostninger ved de ydede tjenester, og

b)

gøre gebyrerne for overensstemmelsesvurdering offentligt tilgængelige.

5.   Uanset stk. 2-4 accepterer parten fortsat leverandørens overensstemmelseserklæring som bevis for overensstemmelse med dens tekniske forskrifter på de produktområder, når den gør dette på datoen for dennes aftales ikrafttræden.

6.   Hver part offentliggør og fører en liste over de produktområder, der er omhandlet i stk. 5, med angivelse af henvisningerne til de gældende tekniske forskrifter til orientering.

7.   Uanset stk. 5 kan hver af parterne indføre krav om obligatorisk tredjepartstest eller -certificering for de produktområder, der er omhandlet i nævnte stykke, forudsat at sådanne krav er begrundet i legitime mål og står i et rimeligt forhold til formålet om at give den importerende part tilstrækkelig tillid til, at produkterne er i overensstemmelse med de gældende tekniske forskrifter eller standarder under hensyn til de risici, som manglende overensstemmelse ville medføre.

8.   Den part, der foreslår at indføre de i stk. 7 omhandlede overensstemmelsesvurderingsprocedurer, underretter på et tidligt tidspunkt den anden part herom og tager hensyn til den anden parts bemærkninger ved udformningen af en sådan overensstemmelsesvurderingsprocedure.

Artikel 94

Gennemsigtighed

1.   Medmindre hastende problemer med hensyn til sikkerhed, sundhed, miljøbeskyttelse eller national sikkerhed opstår eller truer med at opstå, bestræber hver af parterne sig på at give en frist på mindst 60 dage efter fremsendelsen til WTO's centralregister for notifikationer af foreslåede tekniske forskrifter og procedurer for overensstemmelsesvurdering, således at den anden part har mulighed for at fremsætte skriftlige bemærkninger. Parterne overvejer velvilligt en rimelig anmodning om forlængelse af denne frist for fremsættelse af bemærkninger.

2.   Hver part forelægger den elektroniske udgave af den fulde tekst sammen med underretningen. Hvis den tekst, der er foretaget underretning om, ikke er affattet på et af WTO's officielle sprog, giver den underrettende part en detaljeret og udtømmende beskrivelse af indholdet af den pågældende retsakt i WTO-meddelelsesformat.

3.   Modtager en part bemærkninger til sin foreslåede tekniske forskrift eller procedure for overensstemmelsesvurdering fra den anden part, skal den:

a)

hvis den anden part anmoder herom, drøfte de skriftlige bemærkninger med deltagelse af dens kompetente tilsynsmyndighed på et tidspunkt, hvor de kan tages i betragtning, og

b)

skriftligt besvare bemærkningerne senest på datoen for offentliggørelse af den tekniske forskrift eller overensstemmelsesvurderingsproceduren.

4.   Hver part offentliggør bestræber sig på senest på datoen for offentliggørelsen af den vedtagne tekniske forskrift eller overensstemmelsesvurderingsprocedure sine svar på de bemærkninger, som den modtager efter den i stk. 1 nævnte underretning, på et websted.

5.   Hver part giver efter anmodning fra den anden part oplysninger om formålet med samt retsgrundlaget og begrundelsen for en teknisk forskrift eller en overensstemmelsesvurderingsprocedure, som parten har vedtaget eller agter at vedtage.

6.   Hver part sikrer, at de tekniske forskrifter og overensstemmelsesvurderingsprocedurer, den har vedtaget, er gratis tilgængelige på et websted.

7.   Hver part giver oplysninger om vedtagelsen og ikrafttrædelsen af tekniske forskrifter eller overensstemmelsesvurderingsprocedurer og de vedtagne endelige tekster i form af et tillæg til den oprindelige meddelelse til WTO.

8.   Hver part afsætter tilstrækkelig lang tid mellem offentliggørelsen af tekniske forskrifter og datoen for deres ikrafttræden, således at den anden parts økonomiske aktører har tilstrækkelig tid til at tilpasse sig. Ved "tilstrækkelig lang tid" forstås en periode på mindst seks måneder, medmindre dette ville være uegnet til opfyldelsen af de forfulgte legitime mål.

9.   En part overvejer velvilligt en rimelig anmodning fra den anden part, der er modtaget inden udløbet af den i stk. 1 fastsatte frist for fremsættelse af bemærkninger, om at forlænge tidsrummet mellem vedtagelsen af den tekniske forskrift og datoen for dens ikrafttræden, medmindre forlængelsen ikke gør det muligt at opfylde de forfulgte legitime mål.

10.   Hver part sikrer, at de kontaktpunker, der er oprettet i overensstemmelse med TBT-aftalens artikel 10, giver oplysninger og svar på et af WTO's officielle sprog på rimelige forespørgsler fra den anden part eller fra interesserede personer fra den anden part om vedtagne tekniske forskrifter og overensstemmelsesvurderingsprocedurer.

Artikel 95

Mærkning og etikettering

1.   En parts tekniske forskrifter kan omfatte eller udelukkende vedrøre obligatoriske krav til mærkning eller etikettering. I så fald finder principperne i TBT-aftalens artikel 2.2 anvendelse på disse tekniske forskrifter.

2.   Hvis en part kræver obligatorisk mærkning eller etikettering af produkter, finder alle følgende betingelser anvendelse:

a)

parten må kun kræve de oplysninger, som er relevante for forbrugerne eller brugerne af produktet eller oplysningerne, eller som angiver, at produktet er i overensstemmelse med de obligatoriske tekniske krav

b)

parten må ikke stille krav om forhåndsgodkendelse, registrering eller certificering af etiketter eller mærker eller om betaling af gebyrer som en forudsætning for markedsføring af produkter, som ellers er i overensstemmelse med de obligatoriske tekniske krav, medmindre det er nødvendigt for at opfylde legitime mål

c)

hvis parten kræver, at økonomiske operatører anvender et unikt identifikationsnummer, udsteder parten et sådant nummer til den anden parts økonomiske operatører uden unødigt ophold og uden forskelsbehandling

d)

medmindre de oplysninger, der er anført i nr. i), ii) eller iii), ville være vildledende, modstridende eller forvirrende i forhold til de oplysninger, der kræves i den importerende part, tillader den importerende part:

i)

oplysninger på andre sprog ud over det sprog, der kræves i den importerende part

ii)

internationalt anerkendte nomenklaturer, piktogrammer, symboler eller grafiske billeder og

iii)

oplysninger ud over dem, der kræves i den importerende part

e)

parten accepterer, at etikettering, herunder supplerende etikettering eller rettelser til etiketteringen, finder sted i toldlagre eller andre udpegede områder i importlandet som et alternativ til etikettering i oprindelseslandet, medmindre en sådan etikettering skal foretages af godkendte personer af hensyn til den offentlige sundhed eller sikkerhed, og

f)

parten tilstræber, medmindre den finder, at det anfægter legitime mål, at acceptere brugen af ikkepermanente eller aftagelige etiketter eller mærkning eller etikettering, der fremgår af ledsagedokumenterne, i stedet for at kræve, at etiketter eller mærkning skal være fysisk anbragt på produktet.

Artikel 96

Samarbejde om markedsovervågning, nonfoodproduktsikkerhed og overholdelse

1.   Parterne anerkender betydningen af samarbejde om markedsovervågning, overholdelse og nonfoodproduktsikkerhed med henblik på at lette handelen, beskytte forbrugere og andre brugere og betydningen af at opbygge gensidig tillid på grundlag af delte oplysninger.

2.   For at sikre en uafhængig og upartisk markedsovervågning skal parterne sikre:

a)

at markedsovervågningsarbejdet er uafhængigt af overensstemmelsesvurderingsarbejdet, og

b)

at der ikke er nogen interesser, der kan påvirke markedsovervågningsmyndighedernes upartiskhed i kontrollen eller tilsynet med de økonomiske aktører.

3.   Parterne samarbejder og udveksler oplysninger om nonfoodproduktsikkerhed og overholdelse, som navnlig kan vedrøre:

a)

markedsovervågnings- og håndhævelsesaktiviteter og -foranstaltninger

b)

risikovurderingsmetoder og produkttest

c)

koordinerede produkttilbagekaldelser eller andre lignende aktioner

d)

videnskabelige, tekniske og reguleringsmæssige spørgsmål for at fremme nonfoodproduktsikkerhed og overholdelse

e)

nye spørgsmål af væsentlig sundheds- og sikkerhedsrelevans

f)

standardiseringsrelaterede aktiviteter

g)

udveksling af tjenestemænd.

4.   Partnerskabsrådet bestræber sig bedst muligt på i bilag 16 snarest muligt og helst senest seks måneder efter denne aftales ikrafttræden at etablere en ordning for regelmæssig udveksling af oplysninger mellem systemet for hurtig varsling vedrørende nonfoodprodukter (RAPEX) eller dets efterfølger og den database vedrørende markedsovervågning og produktsikkerhed, der er oprettet i henhold til General Product Safety Regulations 2005, eller dets efterfølger, vedrørende sikkerheden ved nonfoodprodukter og tilknyttede forebyggende, restriktive og korrigerende foranstaltninger.

Der fastsættes nærmere bestemmelser for ordningen, i henhold til hvilke:

a)

Unionen skal give Det Forenede Kongerige udvalgte oplysninger fra sit RAPEX-varslingssystem eller dets efterfølger, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/95/EF af 3. december 2001 om produktsikkerhed i almindelighed eller dets efterfølger

b)

Det Forenede Kongerige skal give Unionen udvalgte oplysninger fra sin database vedrørende markedsovervågning og produktsikkerhed, der er oprettet i henhold til General Product Safety Regulations 2005 eller dennes efterfølger, og

c)

parterne underretter hinanden om eventuelle opfølgende foranstaltninger og foranstaltninger, der træffes som reaktion på de udvekslede oplysninger.

5.   Partnerskabsrådet kan i bilag 17 indføre en ordning for regelmæssig udveksling af oplysninger, herunder elektronisk udveksling af oplysninger, om andre foranstaltninger, der er truffet vedrørende andre ikkeoverensstemmende nonfoodprodukter, end dem, der er omfattet af stk. 4.

6.   Hver part anvender de oplysninger, der er indhentet i henhold til stk. 3, 4 og 5, udelukkende med henblik på at beskytte forbrugerne, sundheden, sikkerheden eller miljøet.

7.   Hver part behandler de oplysninger, der indhentes i henhold til stk. 3, 4 og 5, som fortrolige oplysninger.

8.   Det præciseres i de i stk. 4 og 5 omhandlede ordninger, hvilken type oplysninger der skal udveksles, betingelserne for udvekslingen og anvendelsen af regler om fortrolighed og beskyttelse af personoplysninger. Partnerskabsrådet har beføjelse til at vedtage afgørelser med henblik på at fastlægge eller ændre ordningerne i bilag 16 og 17.

9.   Med henblik på denne artikel forstås ved "markedsovervågning" aktiviteter, der gennemføres, og foranstaltninger, der træffes af markedsovervågnings- og håndhævelsesmyndigheder, herunder dem, der gennemføres i samarbejde med økonomiske operatører, på grundlag af en parts procedurer, således at den pågældende part får mulighed for at overvåge eller behandle spørgsmål vedrørende produktsikkerhed og produkters overholdelse af de krav, der er fastsat i partens love og forskrifter.

10.   Hver part sikrer, at enhver foranstaltning, der træffes af dens markedsovervågningsmyndigheder eller retshåndhævende myndigheder for at trække eller kalde produktet tilbage fra sit marked eller for at forbyde eller begrænse tilgængeliggørelsen på sit marked af et produkt, der importeres fra den anden parts område, på grund af manglende overholdelse af den gældende lovgivning, er forholdsmæssig, angiver de nøjagtige grunde, som foranstaltningen er baseret på, og straks meddeles den relevante erhvervsdrivende.

Artikel 97

Tekniske drøftelser

1.   Hvis en part mener, at et udkast til eller en foreslået teknisk forskrift eller overensstemmelsesvurdering fra den anden part kan have en væsentlig indvirkning på handelen mellem parterne, kan den anmode om tekniske drøftelser herom. Anmodningen forelægges skriftligt for den anden part og skal angive:

a)

den anfægtede foranstaltning

b)

bestemmelserne i dette kapitel eller i et bilag til dette kapitel, som betænkelighederne vedrører, og

c)

begrundelsen for anmodningen, herunder en redegørelse for den anmodende parts betænkeligheder ved foranstaltningen.

2.   Parten indgiver sin anmodning til kontaktpunktet for den anden part, der er udpeget i henhold til artikel 99.

3.   På anmodning af en af parterne mødes parterne for at drøfte de betænkeligheder, der er rejst i anmodningen, enten personligt eller via video- eller telekonference senest 60 dage efter datoen for indgivelsen af anmodningen, og de bestræber sig på at løse spørgsmålet så hurtigt som muligt. Hvis en anmodende part mener, at sagen haster, kan den anmode om, at møderne afholdes inden for en kortere frist. I sådanne tilfælde overvejer den besvarende part velvilligt en sådan anmodning.

Artikel 98

Samarbejde

1.   Parterne samarbejder om tekniske forskrifter, standarder og overensstemmelsesvurderingsprocedurer, når det er i deres gensidige interesse, og uden at dette berører deres respektive beslutningers og retsordeners autonomi. Handelsspecialudvalget vedrørende Tekniske Handelshindringer kan udveksle synspunkter om samarbejdsaktiviteterne i henhold til denne artikel eller bilagene til dette kapitel.

2.   Med henblik på stk. 1 søger parterne at identificere, udvikle og fremme samarbejdsaktiviteter af fælles interesse. Disse aktiviteter kan navnlig vedrøre:

a)

udveksling af oplysninger, erfaringer og data vedrørende tekniske forskrifter, standarder og overensstemmelsesvurderingsprocedurer

b)

sikring af effektiv interaktion og samarbejde mellem deres respektive regulerende myndigheder på internationalt, regionalt eller nationalt plan

c)

udveksling af oplysninger, så vidt muligt, om internationale aftaler og ordninger vedrørende tekniske handelshindringer, som en eller begge parter deltager i, og

d)

etablering af eller deltagelse i handelsfremmende initiativer.

3.   Med henblik på denne artikel og bestemmelserne om samarbejde i bilagene til dette kapitel handler Europa-Kommissionen på Unionens vegne.

Artikel 99

Kontaktpunkter

1.   Når denne aftale træder i kraft, udpeger hver part et kontaktpunkt for gennemførelsen af dette kapitel og underretter den anden part om kontaktpunktets kontaktoplysninger, herunder oplysninger om de relevante embedsmænd. Parterne underretter straks hinanden om enhver ændring af disse kontaktoplysninger.

2.   Kontaktpunktet fremlægger alle oplysninger eller forklaringer, som den anden parts kontaktpunkt måtte anmode om vedrørende gennemførelsen af dette kapitel, inden for en rimelig frist og om muligt senest 60 dage efter modtagelsen af anmodningen.

Artikel 100

Handelsspecialudvalget vedrørende Tekniske Handelshindringer

Handelsspecialudvalget vedrørende Tekniske Handelshindringer overvåger gennemførelsen og anvendelsen af dette kapitel og bilagene hertil og afklarer og behandler omgående ethvert spørgsmål, der rejses af en part vedrørende udarbejdelse, vedtagelse eller anvendelse af tekniske forskrifter, standarder og overensstemmelsesvurderingsprocedurer i henhold til dette kapitel eller TBT-aftalen.

KAPITEL 5

TOLD OG HANDELSLETTELSER

Artikel 101

Formål

Formålene med dette kapitel er:

a)

at styrke samarbejdet mellem parterne inden for told og handelslettelser og, hvis det er relevant, at støtte eller opretholde passende kompatibilitetsniveauer for deres toldlovgivning og -praksis med henblik på at sikre, at relevant lovgivning og procedurer samt de relevante administrationers administrative kapacitet opfylder målene om at fremme handelslettelser, samtidig med at der sikres effektiv toldkontrol og effektiv håndhævelse af toldlovgivningen og handelsrelaterede love og bestemmelser, behørig beskyttelse af borgernes sikkerhed og beskyttelse og overholdelse af forbud og restriktioner samt parternes finansielle interesser

b)

at styrke det administrative samarbejde mellem parterne på området moms og gensidig bistand med henblik på inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter og afgifter

c)

at sikre, at parternes respektive lovgivning er ikkediskriminerende, og at toldprocedurerne er baseret på moderne metoder og effektiv kontrol for at bekæmpe svig og fremme lovlig handel, og

d)

at sikre, at de legitime mål for den offentlige politik, herunder målene vedrørende sikkerhed og bekæmpelse af svig, ikke anfægtes på nogen måde.

Artikel 102

Definitioner

I dette kapitel og bilag 18 og protokollen om gensidig administrativ bistand i toldspørgsmål og protokollen om administrativt samarbejde og bekæmpelse af svig vedrørende merværdiafgift og om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter og afgifter forstås ved:

a)

"aftalen om inspektion før afsendelse": aftalen om inspektion før afsendelse i bilag 1A til WTO-overenskomsten

b)

"ATA- og Istanbulkonventionerne": toldkonventionen vedrørende ATA-carnet for midlertidig indførsel af varer, udfærdiget den 6. december 1961 i Bruxelles, eller Istanbulkonventionen om midlertidig indførsel, udfærdiget den 26. juni 1990

c)

"konventionen om fælles forsendelse": konventionen af 20. maj 1987 om en fælles forsendelsesprocedure

d)

"WCO's tolddatamodel": biblioteket med datakomponenter og elektroniske skabeloner til udveksling af forretningsdata og indsamling af internationale standarder for data og oplysninger, der anvendes i forbindelse med anvendelsen af lovgivningsmæssige lempelser og kontroller i den globale handel, som fra tid til anden offentliggøres af WCO Data Model Project Team

e)

"toldlovgivning": alle gældende love eller administrative bestemmelser på en af parternes område vedrørende indførsel eller import af varer, udførsel eller eksport af varer, transit af varer og henførsel af varer under en hvilken som helst anden toldordning eller -procedure, herunder forbuds-, begrænsnings- og kontrolforanstaltninger

f)

"oplysninger": alle data, dokumenter, billeder, rapporter, meddelelser eller attesterede kopier uanset format, herunder elektronisk, uanset om de er behandlede eller analyserede eller ikke

g)

"person": enhver person som defineret i artikel 512, litra l) (5)

h)

"SAFE-rammen": SAFE's Framework of Standards to Secure and Facilitate Global Trade, der blev vedtaget på mødet i Verdenstoldorganisationen i juni 2005 i Bruxelles og ajourført fra tid til anden, og

i)

"WTO-aftalen om handelslettelser": aftalen om handelslettelser, der er knyttet som bilag til protokollen om ændring af WTO-overenskomsten (afgørelse af 27. november 2014).

Artikel 103

Toldsamarbejde

1.   Parternes relevante myndigheder samarbejder om toldspørgsmål for at støtte målene i artikel 101 under hensyntagen til deres respektive myndigheders ressourcer. Med henblik på dette afsnit finder konventionen af 20. maj 1987 om forenkling af formaliteterne i samhandelen anvendelse.

2.   Parterne udvikler deres samarbejde, herunder på følgende områder:

a)

udveksling af oplysninger om toldlovgivningen, gennemførelsen af toldlovgivningen og toldprocedurerne navnlig på følgende områder:

i)

forenkling og modernisering af toldprocedurer

ii)

lettelse af transitforsendelser og omladning

iii)

forbindelser med erhvervslivet og

iv)

forsyningskædesikkerhed og risikostyring

b)

samarbejde om de toldrelaterede aspekter af sikring og fremme af den internationale handelsforsyningskæde i overensstemmelse med SAFE-rammen

c)

overvejelser om udvikling af fælles initiativer vedrørende import-, eksport- og andre toldprocedurer, herunder teknisk bistand, med henblik på at sikre en effektiv service til erhvervslivet

d)

styrkelse af samarbejdet på toldområdet i internationale organisationer såsom WTO og WCO og udveksling af oplysninger og/eller drøftelser med henblik på om muligt at indtage fælles holdninger i disse internationale organisationer og i UNCTAD/UNECE

e)

bestræbelser på at harmonisere datakrav vedrørende import-, eksport- og andre toldprocedurer ved at gennemføre fælles standarder og dataelementer i overensstemmelse med Verdenstoldorganisationens (WCO) datamodel

f)

styrkelse af samarbejdet om risikostyringsteknikker, herunder udveksling af bedste praksis og, hvis det er relevant, oplysninger om risici og kontrolresultater. Når det er relevant og hensigtsmæssigt, skal parterne også overveje gensidig anerkendelse af risikostyringsteknikker, risikostandarder og kontrol- og toldsikkerhedsforanstaltninger; når det er relevant og hensigtsmæssigt, kan parterne også overveje at udvikle kompatible risikokriterier og -standarder, kontrolforanstaltninger og prioriterede kontrolområder

g)

etablering af gensidig anerkendelse af programmer for autoriserede økonomiske operatører for at sikre og lette handelen

h)

fremme af samarbejdet mellem toldmyndighederne og andre statslige myndigheder eller organer i forbindelse med programmer for autoriserede økonomiske operatører, hvilket bl.a. kan opnås ved at nå til enighed om de højeste standarder, lette adgangen til fordele og minimere unødvendig overlapning

i)

toldmyndighedernes håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder udveksling af oplysninger og bedste praksis i forbindelse med toldoperationer med særlig fokus på håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder

j)

opretholdelse af forenelige toldprocedurer, hvor det er hensigtsmæssigt og praktisk muligt, herunder anvendelse af et administrativt enhedsdokument til toldangivelse, og

k)

når det er relevant og hensigtsmæssigt og i henhold til ordninger, der skal aftales, udveksling af visse kategorier af toldrelaterede oplysninger mellem parternes toldmyndigheder gennem struktureret og periodisk kommunikation med henblik på at forbedre risikostyringen og effektiviteten af toldkontrollen, målrette de varer, der er i fare, med hensyn til opkrævning af indtægter eller sikkerhed og fremme lovlig handel; sådanne udvekslinger kan omfatte eksport- og importangivelsesdata om handel mellem parterne med mulighed for gennem pilotinitiativer at undersøge udviklingen af interoperable mekanismer for at undgå overlapning i forbindelse med indgivelse af sådanne oplysninger. Udvekslinger i henhold til dette litra berører ikke udveksling af oplysninger mellem parterne i henhold til protokollen om gensidig administrativ bistand i toldspørgsmål.

3.   Parternes toldmyndigheder yder hinanden administrativ bistand i toldspørgsmål efter bestemmelserne i protokollen om gensidig administrativ bistand i anliggender, der er omfattet af dette kapitel, uden at dette indskrænker de øvrige former for samarbejde, der er omhandlet i denne aftale.

4.   Enhver udveksling af oplysninger mellem parterne i henhold til dette kapitel er underlagt den fortrolighed og beskyttelse af oplysninger, der er omhandlet i artikel 12 i protokollen om gensidig administrativ bistand i toldspørgsmål, med de fornødne ændringer, samt af eventuelle fortrolighedskrav i parternes lovgivning.

Artikel 104

Told- og anden handelslovgivning og -procedurer

1.   Hver part sikrer, at dens toldbestemmelser og -procedurer:

a)

er i overensstemmelse med de internationale instrumenter og standarder, der gælder på told- og handelsområdet, herunder WTO-aftalen om handelslettelser, de væsentlige elementer i den reviderede Kyotokonvention om forenkling og harmonisering af toldprocedurerne, den internationale konvention om det harmoniserede varebeskrivelses- og varenomenklatursystem og WCO's rammestandarder for at sikre og fremme den globale samhandel og WCO's tolddatamodel

b)

beskytter og fremmer lovlig handel under hensyntagen til udviklingen i handelspraksis gennem effektiv håndhævelse, herunder i tilfælde af tilsidesættelser af deres love og forskrifter og toldunddragelse og smugleri, og ved at sikre overholdelsen af lovkrav

c)

er baseret på lovgivning, der er forholdsmæssigt afpasset og ikkediskriminerende, forhindrer unødvendige byrder for de erhvervsdrivende, giver mulighed for yderligere lettelser for operatører med et højt niveau af overholdelse, herunder en fordelagtig behandling for så vidt angår toldkontrol inden varernes frigivelse, og sikrer beskyttelsesforanstaltninger mod svig og ulovlige eller skadevoldende aktiviteter, samtidig med at der sikres et højt niveau af beskyttelse af borgernes sikkerhed og overholdelse af forbud og restriktioner og beskyttelse af parternes finansielle interesser, og

d)

indeholder regler, der sikrer, at enhver sanktion, der pålægges for overtrædelse af toldbestemmelser eller procedurekrav, er forholdsmæssig og ikkediskriminerende, og at pålæggelse af sådanne sanktioner ikke medfører uberettigede forsinkelser.

Hver part bør regelmæssigt revidere sin lovgivning og sine toldprocedurer. Toldprocedurerne bør også anvendes på en forudsigelig, konsekvent og gennemsigtig måde.

2.   For at forbedre arbejdsmetoderne og sikre ikkeforskelsbehandling, gennemsigtighed, effektivitet, integritet og ansvarlighed i forbindelse med operationer skal hver part:

a)

så vidt muligt at forenkle og revidere krav og formaliteter med henblik på at sikre hurtig frigivelse og fortoldning af varer

b)

arbejde hen imod yderligere forenkling og standardisering af de data og den dokumentation, der kræves af toldmyndighederne og andre organer, og

c)

fremme koordineringen mellem alle grænsemyndigheder, både internt og på tværs af grænserne, for at lette grænsepassageprocesser og forbedre kontrollen under hensyntagen til fælles grænsekontrol, når det er muligt og hensigtsmæssigt.

Artikel 105

Frigivelse af varer

1.   Hver part indfører eller opretholder toldprocedurer, som:

a)

muliggør hurtig frigivelse af varer inden for et tidsrum, der ikke er længere end nødvendigt til at sikre overholdelse af deres love og forskrifter

b)

sikrer forudgående elektronisk indgivelse og behandling af dokumentation og alle andre krævede oplysninger forud for varernes ankomst, således at varerne kan frigives straks ved ankomsten, hvis der ikke er konstateret nogen risiko gennem risikoanalyse, eller hvis der ikke skal foretages stikprøvekontrol eller anden kontrol

c)

når det er relevant, og hvis de nødvendige betingelser er opfyldt, giver mulighed for at frigive varer til fri omsætning på det første ankomststed og

d)

muliggør frigivelse af varer før den endelige fastsættelse af told, skatter, gebyrer og afgifter, hvis en sådan fastsættelse ikke sker før eller ved ankomsten eller så hurtigt som muligt efter ankomsten, og forudsat at alle andre forskrifter er opfyldt.

2.   Som en betingelse for denne frigivelse kan hver part kræve en garanti for ethvert beløb, der endnu ikke er fastsat, i form af en kaution, et depositum eller et andet egnet middel, der er fastsat i partens love og administrative bestemmelser. En sådan garanti må ikke overstige det beløb, den pågældende part kræver for at sikre betaling af den told samt de skatter, gebyrer og afgifter, som i sidste ende skal betales for de varer, der er omfattet af garantien. Garantien frigives, når den ikke længere er påkrævet.

3.   Parterne sikrer, at toldmyndighederne og andre myndigheder med ansvar for grænsekontrol og procedurer for import, eksport og transit af varer samarbejder med hinanden og koordinerer deres aktiviteter for at lette handelen og fremskynde frigivelsen af varer.

Artikel 106

Forenklede toldprocedurer

1.   Hver part arbejder hen imod en forenkling af betingelser og formaliteter for toldprocedurer for at reducere den tid og de omkostninger, der er forbundet hermed for erhvervsdrivende, herunder små og mellemstore virksomheder.

2.   Hver part indfører eller opretholder foranstaltninger, der tillader erhvervsdrivende, der opfylder de kriterier, der er fastsat i partens love og forskrifter, at drage fordel af yderligere forenkling af toldprocedurerne. Sådanne foranstaltninger kan bl.a. omfatte:

a)

toldangivelser med et reduceret sæt data eller dokumentation

b)

periodiske toldangivelser med henblik på fastsættelse og betaling af told og skatter, der dækker flere importtransaktioner inden for et bestemt tidsrum, efter frigivelsen af disse importerede varer

c)

selvangivelse og henstand med betalingen af told og afgifter indtil frigivelsen af de pågældende indførte varer og

d)

anvendelse af en sikkerhedsstillelse med et nedsat beløb eller fritagelse for forpligtelsen til at stille sikkerhed.

3.   Hvis en part vælger at indføre en af disse foranstaltninger, vil den, hvis parten finder det hensigtsmæssigt og praktisk muligt og i overensstemmelse med sine love og forskrifter, tilbyde disse forenklinger til alle erhvervsdrivende, der opfylder de relevante kriterier.

Artikel 107

Forsendelse og omladning

1.   Med henblik på artikel 20 finder konventionen om en fælles forsendelsesprocedure anvendelse.

2.   Hver part sikrer, at omladning og transit gennem deres respektive områder lettes og kontrolleres effektivt.

3.   Hver part fremmer og gennemfører regionale transitordninger med henblik på at lette handelen i overensstemmelse med konventionen om en fælles forsendelsesprocedure.

4.   Hver part sikrer samarbejde og koordinering mellem alle berørte myndigheder og agenturer på deres respektive områder for at lette transittrafikken.

5.   Hver part tillader, at varer bestemt til import forsendes på dets område under toldkontrol fra et indgangstoldsted til et andet toldsted på medlemmets område, hvorfra varerne frigives eller fortoldes.

Artikel 108

Risikostyring

1.   Hver part indfører eller opretholder et risikostyringssystem for toldkontrol med henblik på at mindske sandsynligheden for og virkningen af en hændelse, som ville forhindre korrekt anvendelse af toldlovgivningen, bringe parternes økonomiske interesser i fare og udgøre en trussel mod parternes og deres borgeres sikkerhed, mod folkesundheden og dyre- eller plantesundheden, mod miljøet eller mod forbrugerne.

2.   Anden toldkontrol end stikprøvekontrol baseres hovedsagelig på risikoanalyse ved hjælp af elektroniske databehandlingsteknikker.

3.   Hvert part udformer og anvender risikostyring således, at vilkårlig eller uberettiget forskelsbehandling eller skjulte hindringer af den internationale handel undgås.

4.   Hver part fokuserer toldkontrollen og anden relevant grænsekontrol på højrisikoforsendelser og fremskynder frigivelsen af lavrisikoforsendelser. Hver part kan også udtage vilkårligt udvalgte sendinger til en sådan kontrol som led i sin risikostyring.

5.   Hver part baserer sin risikostyring på en risikovurdering, der foretages ved hjælp af passende udvælgelseskriterier.

Artikel 109

Efterfølgende kontrol af toldbehandlingen

1.   For at fremskynde frigivelsen af varer indfører eller opretholder hver part efterfølgende kontrol af toldbehandlingen for at sikre overholdelsen af toldbestemmelserne og andre dermed forbundne love og bestemmelser.

2.   Hver part udvælger personer og sendinger til efterfølgende kontrol af toldbehandlingen på grundlag af en risikovurdering, hvilket kan omfatte anvendelse af passende udvælgelseskriterier. Hver part foretager en gennemsigtig efterfølgende kontrol af toldbehandlingen. Når en person er involveret i kontrolprocessen; og der er opnået afgørende resultater, underretter parten uden unødigt ophold den pågældende person, hvis registre er blevet underlagt kontrol, om resultaterne, personens rettigheder og forpligtelser og baggrunden for resultaterne.

3.   De oplysninger, der indhentes ved efterfølgende kontrol af toldbehandlingen, kan anvendes i forbindelse med yderligere administrative eller retslige procedurer.

4.   Parterne anvender, når det er praktisk muligt, resultaterne af efterfølgende kontrol af toldbehandlingen til risikostyringsformål.

Artikel 110

Autoriserede økonomiske operatører

1.   Hver part opretholder et partnerskabsprogram for erhvervsdrivende, der opfylder kriterierne i bilag 18.

2.   Parterne anerkender deres respektive programmer for autoriserede økonomiske operatører i overensstemmelse med bilag 18.

Artikel 111

Offentliggørelse af og adgang til oplysninger

1.   Hver part sikrer, at toldlovgivningen og andre handelsrelaterede love og forskrifter samt de generelle administrative procedurer og relevant, generel information vedrørende handel offentliggøres og er lettilgængelig for enhver interesseret person, herunder i givet fald via internettet.

2.   Hver part offentliggør straks ny lovgivning og generelle procedurer vedrørende told og handelslettelser så tidligt som muligt, inden en sådan lovgivning eller procedure træder i kraft, og offentliggør straks eventuelle ændringer og fortolkninger af sådan lovgivning og sådanne procedurer. En sådan offentliggørelse skal omfatte:

a)

relevante administrative meddelelser

b)

import-, eksport- og transitprocedurer (herunder procedurer ved havn, lufthavn og andre indgangssteder) samt krævede formularer og dokumenter

c)

anvendte told- og afgiftssatser af enhver art, der pålægges i forbindelse med import eller eksport

d)

gebyrer og afgifter pålagt af eller på vegne af offentlige organer ved eller i forbindelse med import, eksport eller transit

e)

regler for klassificering eller værdiansættelse af varer med henblik på fortoldning

f)

almengyldige love og administrative bestemmelser vedrørende oprindelsesregler

g)

import-, eksport- eller transitbegrænsninger eller -forbud

h)

bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af reglerne vedrørende import, eksport eller transit

i)

klageprocedurer

j)

aftaler eller dele deraf med alle lande med hensyn til import, eksport eller transit

k)

procedurer vedrørende forvaltning af toldkontingenter

l)

åbningstider og arbejdsprocedurer for toldsteder i havne og ved grænseovergangssteder og

m)

informationskontorer.

3.   Hver part sikrer, at der er en rimelig frist mellem offentliggørelsen af nye eller ændrede retsforskrifter, procedurer, gebyrer eller afgifter og deres ikrafttræden.

4.   Hver part stiller følgende til rådighed via internettet:

a)

en beskrivelse af sine procedurer for import, eksport og transit, herunder klageprocedurer, med oplysninger om de praktiske skridt, der er nødvendige ved import og eksport og transit

b)

de skemaer og dokumenter, der er nødvendige ved import til, eksport fra eller transit gennem den pågældende parts område, og

c)

kontaktoplysninger for kontaktpunkter.

Hver part sikrer, at de beskrivelser, formularer, dokumenter og oplysninger, der er omhandlet i første afsnit, litra a), b) og c), holdes ajour.

5.   Hver part opretter eller opretholder et eller flere kontaktpunkter, som inden for en rimelig frist kan besvare forespørgsler fra offentlige myndigheder, virksomheder og andre interesserede parter om toldanliggender og andre handelsrelaterede anliggender. Parterne kræver ikke et gebyr for besvarelse af forespørgsler.

Artikel 112

Forhåndsafgørelser

1.   Hver part udsteder på de økonomiske operatørers anmodning gennem sine toldmyndigheder forhåndsafgørelser, som beskriver den behandling, de pågældende varer skal have. Sådanne afgørelser udstedes skriftligt eller i elektronisk format inden for en bindende frist, og de skal indeholde alle nødvendige oplysninger i overensstemmelse med den udstedende parts lovgivning.

2.   Forhåndsafgørelser er gyldige i en periode på mindst tre år fra gyldighedsperiodens startdato, medmindre afgørelsen ikke længere er i overensstemmelse med loven eller de forhold eller omstændigheder, der ligger til grund for den oprindelige afgørelse, har ændret sig.

3.   En part kan afvise at udstede en forhåndsafgørelse, hvis det spørgsmål, der rejses i ansøgningen, er genstand for administrativ eller retslig prøvelse, eller hvis ansøgningen ikke vedrører en påtænkt anvendelse af forhåndsafgørelsen eller en påtænkt anvendelse af en toldprocedure. Afviser en part at udstede en forhåndsafgørelse, underrettes ansøgeren straks herom skriftligt med angivelse af relevante kendsgerninger og grundlaget for afgørelsen.

4.   Hver part offentliggør som minimum:

a)

kravene til en ansøgning om forhåndsafgørelser, herunder oplysninger, der skal forelægges, og formatet

b)

fristen for udstedelse af en forhåndsafgørelse og

c)

forhåndsafgørelsens gyldighedsperiode.

5.   Hvis en part tilbagekalder, ændrer, ophæver gyldigheden af eller annullerer en forhåndsafgørelse, meddeles ansøgeren dette skriftligt med angivelse af de relevante faktiske omstændigheder og grundlaget for afgørelsen. En part kan kun tilbagekalde, ændre, ugyldiggøre eller annullere en forhåndsafgørelse med tilbagevirkende kraft, hvis kendelsen var baseret på ufuldstændige, ukorrekte, urigtige eller vildledende oplysninger.

6.   En parts forhåndsafgørelse er bindende for den pågældende part, for så vidt angår den ansøger, som anmodede om den. Parten kan bestemme, at forhåndsafgørelsen er bindende for ansøgeren.

7.   Hver part forelægger efter skriftlig anmodning fra indehaveren en revision af en forhåndsafgørelse eller en afgørelse om tilbagekaldelse, ændring eller ugyldiggørelse af en forhåndsafgørelse.

8.   Hver part offentliggør oplysninger om forhåndsafgørelser under hensyntagen til behovet for at beskytte personoplysninger og fortrolige forretningsoplysninger.

9.   Der udstedes forhåndsafgørelser om:

a)

tarifering af varer

b)

varers oprindelse og

c)

alle andre spørgsmål, som parterne måtte blive enige om.

Artikel 113

Toldklarerere

En parts toldbestemmelser og -procedurer kræver ikke obligatorisk anvendelse af toldklarerere eller andre agenter. Hver part giver meddelelse om og offentliggør sine foranstaltninger vedrørende anvendelse af toldklarerere. Hver part anvender gennemsigtige, ikkediskriminerende og forholdsmæssigt afpassede regler, hvis og når de godkender toldklarerere.

Artikel 114

Inspektion før afsendelse

En part må ikke kræve obligatorisk inspektion før afsendelse som defineret i WTO-aftalen om inspektion før afsendelse eller enhver anden inspektionsaktivitet udført på bestemmelsesstedet af private virksomheder før toldklarering.

Artikel 115

Anke og appel

1.   Hver part indfører effektive, hurtige, ikkediskriminerende og lettilgængelige procedurer, der sikrer retten til at klage over toldmyndighedernes eller andre kompetente myndigheders administrative handlinger og afgørelser, som påvirker import eller eksport af varer eller varer i transit.

2.   Procedurerne i stk. 1 omfatter:

a)

en administrativ appel eller anke til en administrativ myndighed, som står over eller er uafhængig af den embedsmand eller det organ, som udstedte afgørelsen, og

b)

retslig appel eller anke af afgørelsen.

3.   Hver part sikrer, at i tilfælde, hvor afgørelsen om klage eller prøvelse i henhold til stk. 2, litra a), ikke træffes inden for den frist, der er fastsat i dens love og forskrifter, eller ikke træffes uden unødig forsinkelse, har andrageren ret til yderligere administrativ eller retslig appel eller anke eller enhver anden form for judiciel prøvelse i overensstemmelse med den pågældende parts love og forskrifter.

4.   Hver part sørger for, at andrageren gives en begrundelse for den administrative afgørelse, således at den pågældende kan appellere eller anke om nødvendigt.

Artikel 116

Forbindelser med erhvervslivet

1.   Hver part afholder rettidige og regelmæssige konsultationer med repræsentanter for erhvervslivet om lovgivningsforslag og generelle procedurer vedrørende told og handelslettelser. Med henblik herpå opretholder hver part de relevante konsultationer mellem myndighederne og erhvervslivet.

2.   Hver part sikrer, at dens toldkrav og dermed forbundne krav og procedurer fortsat opfylder erhvervslivets behov, følger bedste praksis og begrænser handelen så lidt som muligt.

Artikel 117

Midlertidig indførsel

1.   Med henblik på denne artikel forstås ved "midlertidig indførsel" den toldprocedure, hvorunder visse varer, herunder transportmidler, kan føres ind i et toldområde med betinget fritagelse for importafgifter og -afgifter og uden anvendelse af importforbud eller -restriktioner af økonomisk art, forudsat at varerne indføres til et bestemt formål og er bestemt til genudførsel inden for en bestemt periode uden at have undergået nogen ændring bortset fra normal værdiforringelse som følge af anvendelsen af disse varer.

2.   Hver part bevilger midlertidig indførsel med fuldstændig suspension af told og afgifter ved indførsel og uden anvendelse af importrestriktioner eller -forbud af økonomisk karakter, som fastsat i dens love og forskrifter, for følgende varer:

a)

varer til forevisning eller benyttelse på udstillinger, messer, kongresser eller lignende arrangementer (varer, der skal udstilles eller demonstreres ved et arrangement, varer, der er bestemt til anvendelse i forbindelse med udstilling af udenlandske produkter ved et arrangement, udstyr, herunder tolkeanlæg, lyd- og videooptagere og film af undervisningsmæssig, videnskabelig eller kulturel karakter, bestemt til anvendelse ved internationale møder, konferencer og kongresser), varer, der fremstilles under arrangementet af midlertidigt indførte varer som resultat af demonstration af udstillede maskiner eller apparater

b)

professionelt udstyr (udstyr til brug for presse, radio og fjernsyn, som er nødvendigt for repræsentanter for presse, radio og fjernsyn, der indrejser på et andet lands område for at producere reportager, optagelser eller udsendelser som led i bestemte programmer, kinematografisk udstyr, som er nødvendigt for en person, der indrejser på et andet lands område, for at producere en eller flere bestemte film, alt andet udstyr, som er nødvendigt, for at en person, der indrejser på et andet lands område, kan løse en bestemt opgave, kan udøve sit erhverv eller fag, i det omfang det ikke skal anvendes til industriel fremstilling eller pakning af varer, samt (medmindre der er tale om håndværktøj) udstyr til udvinding af naturressourcer, til opførelse, reparation eller vedligeholdelse af bygninger, til udførelse af jordarbejder eller lignende, apparater og andet tilbehør til ovennævnte udstyr), reservedele, der indføres med henblik på reparation af fagligt udstyr, som er indført midlertidigt

c)

varer af enhver art, der indføres i forbindelse med en handelstransaktion, uden at indførslen heraf i sig selv udgør en handelstransaktion (emballage, som indføres fyldt med henblik på genudførsel fyldt eller tom, eller som indføres tom med henblik på genudførsel fyldt, containere, hvad enten disse er lastet med varer eller ej, og tilbehør og udstyr til containere, der er indført midlertidigt, og som enten indføres sammen med en container med henblik på at blive genudført separat eller med en anden container, eller som indføres separat med henblik på at blive genudført sammen med en container, og reservedele, der indføres til reparation af containere, som henført under proceduren for midlertidig indførsel, paller, vareprøver, reklamefilm, varer af enhver art, der indføres i forbindelse med en handelstransaktion)

d)

varer, der indføres som led i en produktionsproces (matricer, klicheer, modeller, tegninger, projekter, mønstre og lignende genstande, måle-, kontrol- og testinstrumenter samt lignende genstande, specialværktøj og -instrumenter, som indføres med henblik på anvendelse i en fremstillingsproces), erstatningsproduktionsmidler (instrumenter, apparater og maskiner, som efter omstændighederne stilles til en kundes rådighed af en leverandør eller en reparatør, indtil levering eller reparation af lignende varer har fundet sted)

e)

varer, der udelukkende indføres i uddannelsesmæssigt, videnskabeligt eller kulturelt øjemed (videnskabeligt udstyr, undervisningsmateriale, velfærdsmateriel for søfolk og alle andre varer, der indføres som led i en uddannelsesmæssig, videnskabelig eller kulturel aktivitet), reservedele til videnskabeligt udstyr og undervisningsmateriale, der er indført midlertidigt, samt værktøj, der specielt er fremstillet til vedligeholdelse, kontrol, justering eller reparation af det nævnte udstyr og materiale

f)

personlige effekter (alle nye eller brugte genstande, som en rejsende med rimelighed kan have behov for til personlig brug under rejsen under hensyntagen til samtlige foreliggende omstændigheder ved denne, men ikke indbefattet varer af nogen art, der indføres i erhvervsmæssigt øjemed), varer, der indføres i sportsøjemed (sportsudstyr og andre genstande til den rejsendes brug ved sportskonkurrencer, sportsopvisninger eller træning på det område, hvor den midlertidige indførsel har fundet sted)

g)

turistmateriale (varer, der har til formål at tilskynde offentligheden til at besøge et andet fremmed land, bl.a. for dér at deltage i møder og arrangementer af kulturel, religiøs, turist- og sportsmæssig eller faglig art)

h)

varer, der indføres til humanitære formål (medicinsk-kirurgisk udstyr og laboratorieudstyr samt nødhjælpsforsyninger såsom køretøjer eller andre transportmidler, tæpper, telte, præfabrikerede huse eller andre nødvendige artikler, der sendes for at hjælpe ofre for naturkatastrofer eller lignende), og

i)

dyr indført til et bestemt formål (dressur, træning, avl, skoning eller vejning, veterinær behandling, afprøvning (f.eks. i forbindelse med køb), deltagelse i offentlige arrangementer, udstillinger, stævner, konkurrencer eller opvisninger, forestillinger (cirkusdyr osv.), turistrejser (herunder dyr, der ledsager rejsende), udøvelse af virksomhed (politihunde eller -heste, sporhunde, førerhunde osv.), redningsoperationer, flytning til højereliggende græsgange eller græsning, udførelse af en arbejds- eller transportopgave, medicinsk brug (produktion af gift osv.).

3.   Hver part accepterer for så vidt angår midlertidig indførsel af de i stk. 2 omhandlede varer, uanset deres oprindelse, et carnet som foreskrevet i ATA- og Istanbulkonventionen, der er udstedt i den anden part, og som er påtegnet dér og garanteret af en sammenslutning, der indgår i den internationale garantikæde, og som er attesteret af de kompetente myndigheder og gyldigt på den importerende parts toldområde.

Artikel 118

Kvikskranke

Hver part bestræber sig på at etablere et enkelt kontaktpunkt, der gør det muligt for erhvervsdrivende at indsende dokumentation eller data, der er nødvendige for import, eksport eller transit af varer gennem et enkelt kontaktpunkt, til de deltagende myndigheder eller agenturer.

Artikel 119

Lettelse af roll-on/roll-off trafik

1.   I erkendelse af den store mængde søovergange og navnlig den store mængde roll on/roll off-trafik, der foregår mellem deres respektive toldområder, er parterne enige om at samarbejde for at lette denne trafik og andre alternative trafikformer.

2.   Parterne anerkender:

a)

hver parts ret til at indføre handelsfremmende toldformaliteter og -procedurer for trafik mellem parterne inden for deres respektive retlige rammer og

b)

havnenes, havnemyndighedernes og operatørernes ret til inden for deres respektive parters retsorden at handle i overensstemmelse med deres regler og deres drifts- og forretningsmodeller.

3.   Med henblik herpå skal parterne:

a)

indføre eller opretholde procedurer, der gør det muligt at indgive importdokumentation og andre nødvendige oplysninger, herunder manifester, med henblik på at påbegynde forarbejdningen inden varernes ankomst med henblik på at fremskynde frigivelsen af varerne ved ankomsten og

b)

forpligte sig til at lette de erhvervsdrivendes anvendelse af transitproceduren, herunder forenklinger af transitproceduren i henhold til konventionen om en fælles forsendelsesprocedure.

4.   Parterne er enige om at fremme samarbejdet mellem deres respektive toldmyndigheder om bilaterale søruter og udveksle oplysninger om, hvordan de havne, der håndterer trafik, fungerer indbyrdes, og om de gældende regler og procedurer. De vil offentliggøre og fremme operatørernes viden om de foranstaltninger, de har indført, og de processer, som havnene har indført for at lette denne trafik.

Artikel 120

Administrativt samarbejde på momsområdet og gensidig bistand ved inddrivelse af skatter og afgifter

Parternes kompetente myndigheder samarbejder for at sikre overholdelsen af momslovgivningen og om inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter og afgifter i overensstemmelse med protokollen om administrativt samarbejde og bekæmpelse af svig på momsområdet og om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter og afgifter.

Artikel 121

Handelsspecialudvalget vedrørende Toldsamarbejde og Oprindelsesregler

1.   Handelsspecialudvalget vedrørende Toldsamarbejde og Oprindelsesregler:

a)

afholder regelmæssige konsultationer og

b)

i forbindelse med revisionen af bestemmelserne i bilag 18:

i)

validerer i fællesskab programmedlemmerne for at identificere styrker og svagheder i gennemførelsen af bilag 18 og

ii)

udveksler synspunkter om data, der skal udveksles, og behandling af operatører.

2.   Handelsspecialudvalget vedrørende Toldsamarbejde og Oprindelsesregler kan træffe afgørelser eller vedtage henstillinger:

a)

om udveksling af toldrelaterede oplysninger, om gensidig anerkendelse af risikostyringsteknikker, risikostandarder og -kontrol, toldsikkerhedsforanstaltninger, om forhåndsafgørelser, om fælles tilgange til toldværdiansættelse og om andre spørgsmål i forbindelse med gennemførelsen af dette kapitel

b)

om ordningerne vedrørende automatisk udveksling af oplysninger som omhandlet i artikel 10 i protokollen om gensidig administrativ bistand i toldspørgsmål og om andre spørgsmål i forbindelse med gennemførelsen af nævnte protokol

c)

spørgsmål vedrørende gennemførelsen af bilag 18 og

d)

om de konsultationsprocedurer, der er fastsat ved artikel 63, og om tekniske eller administrative spørgsmål i forbindelse med gennemførelsen af dette afsnits kapitel 2, herunder om fortolkende bemærkninger, der har til formål at sikre en ensartet forvaltning af oprindelsesreglerne.

Artikel 122

Ændringer

1.   Partnerskabsrådet kan ændre:

a)

bilag 18, protokollen om gensidig administrativ bistand i toldspørgsmål og listen over varer i artikel 117, stk. 2, og

b)

protokollen om administrativt samarbejde og bekæmpelse af svig vedrørende merværdiafgift og om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter og afgifter.

2.   Handelsspecialudvalget vedrørende Administrativt Samarbejde i forbindelse med Moms og Inddrivelse af Skatter og Afgifter kan ændre den værdi, der er omhandlet i artikel 33, stk. 4, i protokollen om administrativt samarbejde og bekæmpelse af svig vedrørende merværdiafgift og om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter og afgifter.

AFSNIT II

TJENESTEYDELSER OG INVESTERINGER

KAPITEL 1

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 123

Mål og anvendelsesområde

1.   Parterne bekræfter deres vilje til at skabe et gunstigt klima for udviklingen af handel og investeringer mellem parterne.

2.   Parterne bekræfter på ny deres ret til inden for deres område at regulere med henblik på at nå legitime politiske mål, såsom beskyttelsen af folkesundheden, sociale tjenesteydelser, offentlig uddannelse, sikkerhed, miljøet, herunder klimaændringer, beskyttelse af den offentlige moral, social beskyttelse eller forbrugerbeskyttelse, privatlivets fred og databeskyttelse eller fremme og beskyttelse af kulturel mangfoldighed.

3.   Dette afsnit finder ikke anvendelse på foranstaltninger, som vedrører fysiske personer, der søger adgang til arbejdsmarkedet i en af parterne, eller på foranstaltninger vedrørende nationalitet, statsborgerskab, bopæl eller fast beskæftigelse.

4.   Dette afsnit er ikke til hinder for, at en part anvender foranstaltninger til at regulere fysiske personers indrejse i eller midlertidige ophold på dens område, herunder foranstaltninger, som er nødvendige for at beskytte dens grænsers integritet og sikre en ordnet grænsepassage for fysiske personer, forudsat at disse foranstaltninger ikke anvendes på en sådan måde, at de ophæver eller forringer fordelene for den anden part i henhold til dette afsnit. Den omstændighed, at der stilles krav om visum for fysiske personer fra bestemte lande og ikke for andre, anses ikke i sig selv for at ophæve eller forringe fordelene i henhold til dette afsnit.

5.   Dette afsnit finder ikke anvendelse på:

a)

luftfartstjenesteydelser eller tilknyttede tjenesteydelser til støtte for luftfartstjenesteydelser (6), bortset fra:

i)

tjenester i forbindelse med reparation og vedligeholdelse af flyvemaskiner

ii)

tjenesteydelser i forbindelse med EDB-reservationssystemer

iii)

groundhandlingydelser

iv)

følgende tjenester, der leveres med et bemandet luftfartøj, med forbehold af overholdelsen af parternes respektive love og forskrifter vedrørende luftfartøjers indflyvning i, operationer i eller udflyvning fra deres område: brandbekæmpelse fra luften, flyvetræning, sprøjtning, landmåling, kortlægning, fotografering og andre luftbårne landbrugs-, industri- og tilsynstjenester og

v)

salg og markedsføring af lufttransporttjenesteydelser

b)

audiovisuelle tjenesteydelser

c)

national cabotagesejlads (7) og

d)

transport ad indre vandveje.

6.   Dette afsnit finder ikke anvendelse på en parts foranstaltninger i forbindelse med offentlige indkøb af en vare eller en tjenesteydelse til statslig brug og uden sigte på kommercielt videresalg og ej heller med sigte på anvendelse i forbindelse med levering af en vare eller en tjenesteydelse til kommercielt salg, uanset om dette offentlige udbud er et "omfattet udbud" som omhandlet i artikel 277.

7.   Med undtagelse af artikel 132 finder dette afsnit ikke anvendelse på subsidier eller tilskud, der ydes af parterne, herunder statsstøttede lån, garantier og forsikringer.

Artikel 124

Definitioner

I dette afsnit forstås ved:

a)

"aktiviteter, der udføres under udøvelse af offentlig myndighed": aktiviteter, som ikke udføres, herunder tjenesteydelser, som ikke leveres, på et kommercielt grundlag eller i konkurrence med en eller flere økonomiske aktører (8)

b)

"tjenesteydelser i forbindelse med reparation og vedligeholdelse af luftfartøjer": aktiviteter, der udføres på et luftfartøj eller en del heraf, mens det er taget ud af drift, og som ikke omfatter såkaldt linjevedligeholdelse

c)

"tjenesteydelser i forbindelse med EDB-reservationssystemer (CRS)": tjenesteydelser leveret af computersystemer, som indeholder oplysninger om flyselskabers fartplaner, disponibilitet, priser og prisregler, og gennem hvilke der kan foretages reservationer eller udstedes billetter

d)

"omfattet virksomhed": en virksomhed, der på en parts område er etableret i overensstemmelse med litra h) af en investor fra den anden part, og som eksisterede på datoen for denne aftales ikrafttræden eller blev etableret derefter, i overensstemmelse med den gældende lovgivning

e)

"grænseoverskridende handel med tjenesteydelser": levering af en tjenesteydelse:

i)

fra den ene parts område til den anden parts område eller

ii)

på den ene parts område til den anden parts forbruger af tjenesteydelsen

f)

"økonomisk aktivitet": al virksomhed inden for industri, handel eller liberale erhverv samt håndværk, herunder levering af tjenesteydelser, undtagen aktiviteter, der udføres under udøvelse af offentlig myndighed

g)

"virksomhed": en juridisk person eller en juridisk persons filial eller repræsentationskontor

h)

"etablering": oprettelse eller erhvervelse af en juridisk person, herunder gennem kapitalandele, eller oprettelse af en filial eller et repræsentationskontor på en parts område med henblik på at etablere eller opretholde varige økonomiske forbindelser

i)

"groundhandlingydelser": en lufthavns levering af følgende tjenesteydelser på honorar- eller kontraktbasis: luftfartsselskabets repræsentation, administration og overvågning, passagerbetjening, bagagehåndtering, forpladshandling, catering, håndtering af fragt og post, påfyldning af brændstof, flyserviceydelser og rengøring, overfladetransport, flyveoperation, administration af flybesætning og planlægning af flyvning; groundhandlingydelser omfatter ikke: selvservicering, sikkerhed, reparation og vedligeholdelse af flyvemaskiner eller ledelse og drift af væsentlig centraliseret lufthavnsinfrastrukturer som f.eks. afisningsfaciliteter, brændstofdistributionssystemer, bagagehåndteringssystemer og faste transportsystemer inden for lufthavnen

j)

"investor fra en part": en fysisk eller juridisk person fra en part, der søger at etablere, er ved at etablere eller har etableret en virksomhed i overensstemmelse med litra h) på den anden parts område

k)

"juridisk person fra en part" (9):

i)

for Unionen:

A)

en juridisk person, der er stiftet eller organiseret efter lovgivningen i Unionen eller en af dens medlemsstater og har væsentlige forretningsaktiviteter på Unionens område, ligestillet af Unionen i overensstemmelse med meddelelse om traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab til WTO (dok. WT/REG39/1) med begrebet "reel og vedvarende forbindelse" med en medlemsstats økonomi, jf. artikel 54 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), og

B)

rederier, der er etableret uden for Unionen og kontrolleres af fysiske personer i en EU-medlemsstat, hvis fartøjer er registreret i en EU-medlemsstat og fører en EU-medlemsstats flag

ii)

for Det Forenede Kongerige:

A)

en juridisk person, der er stiftet eller organiseret i henhold til lovgivningen i Det Forenede Kongerige og har væsentlige forretningsaktiviteter på Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands område, og

B)

rederier, der er etableret uden for Det Forenede Kongerige, og som kontrolleres af fysiske personer fra Det Forenede Kongerige, og hvis skibe er registreret i Det Forenede Kongerige og fører Det Forenede Kongeriges flag

l)

"drift": ledelse, administration, vedligeholdelse, anvendelse, udnyttelse, salg eller andre former for afhændelse af en virksomhed

m)

"erhvervskvalifikationer: kvalifikationer, der attesteres ved et uddannelsesbevis, erhvervserfaring eller et andet kompetencebevis

n)

"salg og markedsføring af lufttransportydelser": det pågældende luftfartsselskabs muligheder for frit at sælge og markedsføre sine lufttransportydelser, herunder alle aspekter af markedsføring såsom markedsanalyse, annoncering og distribution, men uden at dette omfatter prisfastsættelse for lufttransportydelser eller de gældende betingelser

o)

"tjenesteydelse": alle tjenesteydelser i alle sektorer, bortset fra tjenesteydelser, der leveres under udøvelse af offentlig myndighed

p)

"aktiviteter, der udføres under udøvelse af offentlig myndighed": aktiviteter, der ikke udføres, herunder tjenesteydelser, som ikke leveres, på et kommercielt grundlag eller i konkurrence med en eller flere tjenesteydere

q)

"tjenesteyder": enhver fysisk eller juridisk person, der søger at levere eller leverer en tjenesteydelse

r)

"tjenesteyder fra en part": enhver fysisk eller juridisk person fra en part, der søger at levere eller leverer en tjenesteydelse.

Artikel 125

Nægtelse af fordele

1.   En part kan nægte en investor eller en tjenesteyder fra den anden part eller en omfattet virksomhed fordelene i henhold til dette afsnit og denne sektions afsnit IV eller en omfattet virksomhed, hvis den part, der giver afslag, indfører eller opretholder foranstaltninger vedrørende opretholdelse af international fred og sikkerhed, herunder beskyttelse af menneskerettighederne, som:

a)

forbyder transaktioner med den pågældende investor, tjenesteyder eller den omfattede virksomhed eller

b)

ville føre til tilsidesættelse eller omgåelse, hvis fordelene i medfør af dette afsnit og denne sektions afsnit IV blev tildelt den pågældende investor, tjenesteyder eller omfattede virksomhed, herunder foranstaltninger, der forbyder transaktioner med en fysisk eller juridisk person, som ejer eller kontrollerer en af dem.

2.   Det præciseres, at stk. 1 finder anvendelse på denne sektions afsnit IV, for så vidt som de vedrører tjenesteydelser eller investeringer, for hvilke en part har nægtet at drage fordel af dette afsnit.

Artikel 126

Revision

1.   Med henblik på at indføre eventuelle forbedringer af bestemmelserne i dette kapitel og i overensstemmelse med deres forpligtelser i henhold til internationale aftaler, reviderer parterne deres retlige rammer for handel med tjenesteydelser og investeringer, herunder denne aftale, jf. artikel 776.

2.   Hvis det er relevant, bestræber parterne sig på at revidere de foranstaltninger og forbehold, der ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag 19, 20, 21 og 22, og aktiviteter for forretningsrejsende på kortvarigt ophold som fastsat i bilag 21 med henblik på at enes om mulige forbedringer af gensidig interesse.

3.   Denne artikel finder ikke anvendelse på finansielle tjenesteydelser.

KAPITEL 2

LIBERALISERING AF INVESTERINGER

Artikel 127

Anvendelsesområde

Dette kapitel finder anvendelse på foranstaltninger truffet af en part, som påvirker etableringen af en virksomhed, som udøver økonomiske aktiviteter, og driften af en sådan virksomhed foretaget af:

a)

investorer fra den anden part

b)

omfattede virksomheder og

c)

for så vidt angår artikel 132 enhver virksomhed på partens område, som indfører eller opretholder foranstaltningen.

Artikel 128

Markedsadgang

En part må ikke indføre eller opretholde foranstaltninger for så vidt angår etablering af en virksomhed foretaget af en investor fra den anden part eller af en omfattet virksomhed eller drift af en omfattet virksomhed, hverken på grundlag af hele dens område eller på grundlag af en territorial underopdeling, der

a)

medfører en begrænsning af:

i)

antallet af virksomheder, der kan udføre en bestemt økonomisk aktivitet, enten i form af specifikke numeriske kvoter, monopoler, eksklusive rettigheder eller krav om en økonomisk behovsprøve

ii)

den samlede værdi af transaktioner eller aktiver i form af numeriske kvoter eller krav om en økonomisk behovsprøve

iii)

det samlede antal transaktioner eller den samlede produktion udtrykt som specifikke numeriske enheder i form af kvoter eller krav om en økonomisk behovsprøve (10) (11)

iv)

deltagelsen af udenlandsk kapital udtrykt i maksimumsgrænser for andelen af udenlandsk ejede aktier eller den samlede værdi af individuelle eller samlede udenlandske investeringer eller

v)

det samlede antal fysiske personer, der kan være beskæftiget i en bestemt sektor, eller som en virksomhed må beskæftige, og som er nødvendige for og direkte forbundet med udøvelsen af en økonomisk aktivitet, i form af numeriske kvoter eller krav om en økonomisk behovsprøve, eller

b)

begrænser eller stiller krav om specifikke former for retlige enheder eller joint ventures, gennem hvilke en investor fra den anden part kan udøve erhvervsvirksomhed.

Artikel 129

National behandling

1.   Hver part indrømmer den anden parts investorer og omfattede virksomheder en behandling, der ikke er mindre gunstig end den, parten i tilsvarende situationer indrømmer sine egne investorer og deres virksomheder, for så vidt angår deres etablering og drift på dens område.

2.   Ved den behandling, der indrømmes af en part i henhold til stk. 1, forstås:

a)

for så vidt angår Det Forenede Kongeriges regionale eller lokale forvaltningsniveau, en behandling, der ikke er mindre gunstig end den mest gunstige behandling, som det pågældende forvaltningsniveau i lignende situationer indrømmer investorer fra Det Forenede Kongerige på sit område og disse investorers virksomheder, og

b)

for så vidt angår en regering i eller inden for en EU-medlemsstat, en behandling, der ikke er mindre gunstig end den mest gunstige behandling, som den pågældende regering i lignende situationer indrømmer egne investorer og egne virksomheder på sit område.

Artikel 130

Mestbegunstigelsesbehandling

1.   Hver part indrømmer den anden parts investorer og omfattede virksomheder en behandling, der ikke er mindre gunstig end den, parten i tilsvarende situationer indrømmer investorer fra tredjelande og deres virksomheder, for så vidt angår etablering på dens område.

2.   Hver part indrømmer den anden parts investorer og omfattede virksomheder en behandling, der ikke er mindre gunstig end den, parten i tilsvarende situationer indrømmer investorer fra tredjelande og deres virksomheder, for så vidt angår forretningsaktiviteter på dens område.

3.   Stk. 1 og 2 må ikke fortolkes således, at det forpligter en part til at lade investorer fra den anden part og omfattede virksomheder være omfattet af en behandling, som følger af:

a)

en international aftale om undgåelse af dobbeltbeskatning eller en anden international aftale eller ordning, som udelukkende eller hovedsagelig vedrører beskatning, eller

b)

foranstaltninger vedrørende anerkendelse, herunder af standarderne eller kriterierne for meddelelse af tilladelse, licens eller certificering af en fysisk person eller en virksomhed med henblik på udøvelse af en økonomisk aktivitet eller af tilsynsforanstaltninger som omhandlet i stk. 3 i GATS-bilaget om finansielle tjenesteydelser.

4.   Det præciseres, at den i stk. 1 og 2 omhandlede behandling ikke omfatter procedurer for tvistbilæggelse mellem investorer og stater, som andre internationale aftaler indeholder bestemmelser om.

5.   Det præciseres, at materielle bestemmelser i andre internationale aftaler indgået af en part med et tredjeland eller den rent formelle gennemførelse af disse bestemmelser i national ret, i det omfang det er nødvendigt for at indarbejde dem i den nationale retsorden, ikke i sig selv udgør den "behandling", der er omhandlet i stk. 1 og 2. En parts foranstaltninger i henhold til disse bestemmelser kan udgøre en sådan behandling og dermed give anledning til en overtrædelse af denne artikel.

Artikel 131

Øverste ledelse og bestyrelse

En part må ikke kræve, at en omfattet virksomhed udnævner fysiske personer af en bestemt nationalitet som direktører, ledere eller medlemmer af bestyrelser.

Artikel 132

Præstationskrav

1.   En part må ikke indføre eller håndhæve krav eller gennemtvinge et tilsagn eller en forpligtelse i forbindelse med etablering eller drift af en virksomhed på sit område med henblik på:

a)

at eksportere en bestemt mængde eller en bestemt procentdel af varer eller tjenesteydelser

b)

at opnå en bestemt mængde eller en bestemt procentdel af indenlandsk indhold

c)

at købe, anvende eller indrømme en fortrinsstilling til varer produceret eller tjenesteydelser leveret på sit område eller til at købe varer eller tjenesteydelser fra fysiske eller juridiske personer eller enhver anden enhed på sit område

d)

på nogen måde at sætte mængden eller værdien af importen op mod mængden eller værdien af eksporten eller mængden af udenlandsk valutaindstrømning i forbindelse med en sådan virksomhed

e)

at begrænse salget af varer eller tjenesteydelser, som en sådan virksomhed producerer eller leverer, på dens område ved på nogen måde at sætte salget op mod mængden eller værdien dens eksport eller udenlandsk valutaindstrømning

f)

at give adgang til eller overføre teknologi, en produktionsproces eller anden ejendomsretligt beskyttet viden til en fysisk eller en juridisk person eller enhver anden enhed på dens område (12)

g)

fra partens område udelukkende at levere en vare fremstillet eller en tjenesteydelse leveret af virksomheden til et specifikt regionalt marked eller verdensmarkedet

h)

at placere en sådan virksomheds hovedsæde for en specifik region i verden, der er større end partens område, eller verdensmarkedet på dens område

i)

at beskæftige et bestemt antal eller en bestemt procentdel af fysiske personer i den pågældende part

j)

at nå en bestemt mængde eller værdi af forskning og udvikling på dens område

k)

at begrænse eksport eller salg til eksport eller

l)

med hensyn til enhver licensaftale, der eksisterede på det tidspunkt, hvor kravet indføres eller håndhæves, eller en forpligtelse eller et tilsagn håndhæves, eller med hensyn til eventuelle senere licensaftaler, der frit indgås mellem virksomheden og en fysisk eller juridisk person eller enhver anden enhed på dens område, eller hvis kravet indføres eller håndhæves, eller forpligtelsen eller tilsagnet håndhæves på en måde, der udgør et direkte indgreb i den pågældende licensaftale gennem udøvelse af en ikkejudiciel myndighed i en part, at vedtage:

i)

en andel eller størrelse af royalties under et bestemt niveau eller

ii)

en given varighed af en licensaftale.

Dette litra finder ikke anvendelse, hvis licensaftalen er indgået mellem virksomheden og parten. Med henblik på dette litra forstås ved "licensaftale" enhver aftale om licens på teknologi, produktionsproces eller anden ejendomsretligt beskyttet viden.

2.   En part må ikke gøre tildelingen eller den fortsatte tildeling af en fordel i forbindelse med etablering eller drift af en virksomhed på sit område betinget af overholdelsen af nogen af følgende krav:

a)

at opnå en bestemt mængde eller en bestemt procentdel af indenlandsk indhold

b)

at købe, anvende eller indrømme en fortrinsstilling til varer produceret eller tjenesteydelser leveret på dens område eller til at købe varer eller tjenesteydelser fra fysiske eller juridiske personer eller enhver anden enhed på dens område

c)

på nogen måde at sætte mængden eller værdien af importen op mod mængden eller værdien af eksporten eller mængden af udenlandsk valutaindstrømning i forbindelse med den pågældende virksomhed

d)

at begrænse salget af varer eller tjenesteydelser, som en sådan virksomhed producerer eller leverer, på dens område ved på nogen måde at sætte salget op mod mængden eller værdien dens eksport eller udenlandsk valutaindstrømning eller

e)

at begrænse eksporten eller salget til eksport.

3.   Stk. 2 må ikke fortolkes således, at det hindrer en part i at gøre tildeling eller fortsat tildeling af en fordel i forbindelse med enhver virksomhed på dens område betinget af opfyldelsen af et krav om at placere produktionen, levere en tjenesteydelse, uddanne eller ansætte arbejdstagere, opføre eller udvide særlige faciliteter eller udføre forskning og udvikling på sit område.

4.   Denne artikels stk. 1, litra f) og l), finder ikke anvendelse, hvis:

a)

kravet pålægges eller håndhæves, eller forpligtelsen eller tilsagnet håndhæves af en domstol eller en forvaltningsdomstol eller af en konkurrencemyndighed i henhold til en parts konkurrencelovgivning for at forhindre eller afhjælpe en begrænsning eller fordrejning af konkurrencen, eller

b)

en part tillader anvendelsen af en intellektuel ejendomsrettighed i henhold til TRIPS-aftalens artikel 31 eller 31a eller indfører eller opretholder foranstaltninger, der kræver videregivelse af data eller fortrolige oplysninger, som er omfattet af og er i overensstemmelse med TRIPS-aftalens artikel 39, stk. 3.

5.   Stk. 1, litra a)-c), og stk. 2, litra a) og b), finder ikke anvendelse på kvalifikationskrav for varer eller tjenesteydelser i forbindelse med deltagelsen i programmer for eksportfremme og udenlandsk bistand.

6.   Det præciseres, at denne artikel ikke udelukker, at en parts kompetente myndigheder kan håndhæve enhver forpligtelse eller tilsagn, der er indgået mellem andre personer end en part, og som ikke direkte eller indirekte er blevet pålagt eller krævet af den pågældende part.

7.   Det præciseres, at stk. 2, litra a) og b), ikke finder anvendelse på krav, som en importerende part pålægger vedrørende indholdet af varer for at være berettiget til toldpræferencer eller præferentielle toldkontingenter.

8.   Stk. 1, litra l), finder ikke anvendelse, hvis kravet indføres eller håndhæves, eller forpligtelsen eller tilsagnet håndhæves af en domstol som et rimeligt vederlag i henhold til den pågældende parts lovgivning om ophavsret.

9.   En part må hverken indføre eller håndhæve foranstaltninger, der er uforenelige med dens forpligtelser i henhold til aftalen om handelsrelaterede investeringsforanstaltninger, heller ikke selv om en sådan foranstaltning er opført af den pågældende part i bilag 19 eller 20.

10.   Det præciseres, at denne artikel ikke må fortolkes således, at den kræver, at en part tillader, at en bestemt tjenesteydelse leveres på tværs af grænserne, hvis den pågældende part indfører eller opretholder restriktioner eller forbud mod en sådan levering af tjenesteydelser, som er i overensstemmelse med de forbehold, betingelser eller kvalifikationer, der er fastsat for en sektor, delsektor eller aktivitet, der er opført i bilag 19 eller 20.

11.   En betingelse for tildeling eller fortsat tildeling af en fordel som omhandlet i stk. 2 udgør ikke et krav eller et tilsagn eller en forpligtelse med henblik på anvendelsen af stk. 1.

Artikel 133

Ikkeforenelige foranstaltninger og undtagelser

1.   Artikel 128, 129, 130, 131 og 132 finder ikke anvendelse på:

a)

nogen eksisterende ikkeforenelig foranstaltning, som opretholdes af en part på:

i)

for Unionen:

A)

Unionen, jf. Unionens liste i bilag 19

B)

en medlemsstats centrale forvaltningsniveau, jf. Unionens liste i bilag 19

C)

et regionalt forvaltningsniveau i en medlemsstat, jf. Unionens liste i bilag 19, eller

D)

et lokalt forvaltningsniveau, bortset fra det i litra C) omhandlede niveau, og

ii)

for Det Forenede Kongerige:

A)

det centrale forvaltningsniveau, jf. Det Forenede Kongeriges liste i bilag 19

B)

et regionalt forvaltningsniveau, jf. Det Forenede Kongeriges liste i bilag 19,

eller

C)

et lokalt forvaltningsniveau

b)

fortsat anvendelse eller omgående fornyelse af en ikkeforenelig foranstaltning som omhandlet i litra a), eller

c)

en ændring af enhver ikkeforenelig foranstaltning som omhandlet i dette stykkes litra a) og b), i det omfang den ikke mindsker foranstaltningens overensstemmelse, som den forelå umiddelbart før ændringen, med artikel 128, 129, 130, 131 eller 132.

2.   Artikel 128, 129, 130, 131 og 132 finder ikke anvendelse på en parts foranstaltning, som er i overensstemmelse med de forbehold, betingelser eller kvalifikationer, der er fastsat for en sektor, delsektor eller aktivitet, der er opført i bilag 20.

3.   Denne aftales artikel 129 og 130 finder ikke anvendelse på en foranstaltning, som udgør en undtagelse til eller en fravigelse fra TRIPS-aftalens artikel 3 eller 4, jf. de specifikke bestemmelser i nævnte aftales artikel 3-5.

4.   Det præciseres, at artikel 129 og 130 ikke må fortolkes således, at det hindrer en part i at fastsætte oplysningskrav, herunder til statistiske formål, i forbindelse med etablering eller drift foretaget af investorer fra den anden part eller af omfattede virksomheder, forudsat at det ikke udgør et middel til at omgå den pågældende parts forpligtelser i henhold til disse artikler.

KAPITEL 3

GRÆNSEOVERSKRIDENDE HANDEL MED TJENESTEYDELSER

Artikel 134

Anvendelsesområde

Dette kapitel finder anvendelse på foranstaltninger, som træffes af en part og påvirker den grænseoverskridende handel med tjenesteydelser fra tjenesteydere fra den anden part.

Artikel 135

Markedsadgang

En part må ikke, hverken på hele sit område eller på regionalt plan, indføre eller opretholde foranstaltninger, der:

a)

medfører en begrænsning af:

i)

antallet af tjenesteydere, som kan levere en specifik tjenesteydelse, hvad enten det er i form af numeriske kvoter, monopoler, tjenesteydere med eksklusive rettigheder eller krav om en økonomisk behovsprøve

ii)

den samlede værdi af tjenesteydelsestransaktioner eller aktiver i form af numeriske kvoter eller krav om en økonomisk behovsprøve eller

iii)

det samlede antal tjenesteydelsesoperationer eller den samlede produktion af tjenesteydelser udtrykt som specifikke numeriske enheder i form af kvoter eller krav om en økonomisk behovsprøve (13) eller

b)

begrænser eller kræver specifikke former for juridiske enheder eller joint ventures, gennem hvilke en tjenesteleverandør kan levere en tjenesteydelse.

Artikel 136

Lokal tilstedeværelse

En part må ikke kræve, at en tjenesteyder fra den anden part etablerer eller opretholder en virksomhed eller er hjemmehørende på dens område som en betingelse for grænseoverskridende levering af en tjenesteydelse.

Artikel 137

National behandling

1.   Hver part indrømmer tjenesteydelser og tjenesteydere fra den anden part en behandling, der ikke er mindre gunstig end den, den pågældende part indrømmer sine egne tjenesteydelser og tjenesteydere i lignende situationer.

2.   En part kan opfylde kravet i stk. 1 ved at indrømme tjenesteydelser og tjenesteydere fra den anden part en behandling, der enten er formelt identisk med eller formelt forskellig fra den behandling, den indrømmer sine egne tjenesteydelser og tjenesteydere.

3.   En formelt identisk eller formelt forskellig behandling betragtes som mindre gunstig, hvis den ændrer konkurrencevilkårene til fordel for partens tjenesteydelser eller tjenesteydere i forhold til den anden parts tjenesteydelser eller tjenesteydere.

4.   Intet i denne artikel må fortolkes således, at det kræves af en af parterne, at den skal kompensere for iboende konkurrencemæssige ulemper, der følger af, at de pågældende tjenesteydelser eller tjenesteydere er udenlandske.

Artikel 138

Mestbegunstigelsesbehandling

1.   Hver part indrømmer tjenesteydelser og tjenesteydere fra den anden part en behandling, der ikke er mindre gunstig end den, den i tilsvarende situationer indrømmer tjenesteydelser og tjenesteydere fra et tredjeland.

2.   Stk. 1 må ikke fortolkes således, at det forpligter en part til at lade tjenesteydelser og tjenesteydere fra den anden part være omfattet af behandling, som følger af:

a)

en international aftale om undgåelse af dobbeltbeskatning eller en anden international aftale eller ordning, som udelukkende eller hovedsagelig vedrører beskatning, eller

b)

foranstaltninger vedrørende anerkendelse, herunder af standarderne eller kriterierne for meddelelse af tilladelse, licens eller certificering af en fysisk person eller en virksomhed med henblik på udøvelse af en økonomisk aktivitet eller af tilsynsforanstaltninger som omhandlet i stk. 3 i GATS-bilaget om finansielle tjenesteydelser.

3.   Det præciseres, at materielle bestemmelser i andre internationale aftaler indgået af en part med et tredjeland eller en rent formel gennemførelse af disse bestemmelser i national ret, i det omfang det er nødvendigt for at indarbejde dem i den nationale retsorden, ikke i sig selv udgør den "behandling", der er omhandlet i stk. 1. En parts foranstaltninger i henhold til disse bestemmelser kan udgøre en sådan behandling og dermed give anledning til en overtrædelse af denne artikel.

Artikel 139

Ikkeforenelige foranstaltninger

1.   Artikel 135, 136, 137 og 138 finder ikke anvendelse på:

a)

nogen eksisterende ikkeforenelig foranstaltning, som opretholdes af en part på:

i)

for Unionen:

A)

Unionen, jf. Unionens liste i bilag 19

B)

en medlemsstats centrale forvaltningsniveau, jf. Unionens liste i bilag 19

C)

et regionalt forvaltningsniveau i en medlemsstat, jf. Unionens liste i bilag 19, eller

D)

et lokalt forvaltningsniveau, bortset fra det i litra C) omhandlede niveau, og

ii)

for Det Forenede Kongerige:

A)

det centrale forvaltningsniveau, jf. Det Forenede Kongeriges liste i bilag 19

B)

et regionalt forvaltningsniveau, jf. Det Forenede Kongeriges liste i bilag 19, eller

C)

et lokalt forvaltningsniveau

b)

fortsat anvendelse eller omgående fornyelse af en ikkeforenelig foranstaltning som omhandlet i litra a), eller

c)

en ændring af enhver ikkeforenelig foranstaltning som omhandlet i dette stykkes litra a) og b), i det omfang den ikke mindsker foranstaltningens overensstemmelse, som den forelå umiddelbart før ændringen, med artikel 135, 136, 137 eller 138.

2.   Artikel 135, 136, 137 og 138 finder ikke anvendelse på en parts foranstaltning, som er i overensstemmelse med de forbehold, betingelser eller kvalifikationer, der er fastsat for en sektor, delsektor eller aktivitet, der er opført i bilag 20.

KAPITEL 4

FYSISKE PERSONERS INDREJSE OG MIDLERTIDIGE OPHOLD I FORRETNINGSØJEMED

Artikel 140

Anvendelsesområde og definitioner

1.   Dette kapitel finder anvendelse på en parts foranstaltninger, der påvirker indrejse i den pågældende part foretaget af fysiske personer fra den anden part, som er forretningsrejsende i etableringsøjemed, virksomhedsinternt udstationerede, investorer, leverandører af kontraktbaserede tjenesteydelser, selvstændige erhvervsdrivende og besøgende på kortvarigt forretningsbesøg.

2.   I det omfang parterne ikke påtager sig forpligtelser i henhold til dette kapitel, finder alle krav i en parts lovgivning vedrørende fysiske personers indrejse og midlertidigt ophold fortsat anvendelse, herunder også love og forskrifter vedrørende opholdsperiode.

3.   Uanset bestemmelserne i dette kapitel finder alle krav i en parts lovgivning vedrørende arbejde og socialsikringsforanstaltninger fortsat anvendelse, herunder love og forskrifter om mindsteløn og kollektive lønoverenskomster.

4.   Forpligtelser vedrørende tilladelse til indrejse og midlertidigt ophold for fysiske personer i forretningsøjemed finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor hensigten eller virkningen af midlertidig indrejse og ophold er at gribe ind i eller på anden måde påvirke resultatet af en arbejds- eller ledelseskonflikt eller -forhandling eller beskæftigelsen af fysiske personer, som er involveret i denne konflikt.

5.   I dette kapitel forstås ved:

a)

"forretningsrejsende i etableringsøjemed": fysiske personer i en overordnet stilling i en juridisk person i en part, som:

i)

er ansvarlige for oprettelse af en sådan juridisk persons virksomhed på den anden parts område

ii)

ikke tilbyder eller leverer tjenesteydelser, ikke udøver nogen økonomisk aktivitet, bortset fra hvad der er nødvendigt i etableringsøjemed, og

iii)

ikke modtager vederlag fra en kilde beliggende i den anden part

b)

"leverandører af kontraktbaserede tjenesteydelser": fysiske personer, som er ansat i en juridisk person i en part (på anden måde end gennem et personaleformidlingsbureau), som ikke er etableret på den anden parts område og i god tro har indgået en kontrakt på højst 12 måneder om levering af tjenesteydelser til en endelig forbruger i den anden part, der kræver midlertidig tilstedeværelse af dens ansatte, som:

i)

har tilbudt den samme type tjenester som ansatte i den juridiske person i mindst et år umiddelbart forud for datoen for ansøgningen om indrejse og midlertidigt ophold

ii)

på denne dato har mindst tre års erhvervserfaring, opnået efter at have nået myndighedsalderen, i den sektor, der er genstand for kontrakten, en universitetsgrad eller et kompetencegivende bevis for viden på et tilsvarende niveau og de faglige kvalifikationer, der kræves for at kunne udøve denne aktivitet på den anden parts område (14), og

iii)

ikke modtager vederlag fra en kilde beliggende i den anden part

c)

"selvstændige erhvervsdrivende": fysiske personer, som er involveret i leveringen af en tjenesteydelse og er etableret som selvstændige på en parts område, som:

i)

ikke er etableret på den anden parts område

ii)

i god tro har indgået en kontrakt (på anden måde end gennem et personaleformidlingsbureau) på højst 12 måneder om levering af tjenesteydelser til en endelig forbruger i den anden part, hvilket kræver deres midlertidige tilstedeværelse, og

iii)

på datoen for deres ansøgning om indrejse og ophold har mindst seks års relevant erhvervserfaring, en universitetsgrad eller et kompetencegivende bevis for viden på et tilsvarende niveau og de faglige kvalifikationer, der kræves for at kunne udøve denne aktivitet på den anden parts område (15)

d)

"virksomhedsinternt udstationerede": fysiske personer, som:

i)

har været ansat af en juridisk person i en part eller har været partnere heri i en periode, der ligger umiddelbart forud for datoen for den virksomhedsinterne udstationering, på mindst et år for ledere og specialister og på mindst seks måneder for traineeansatte

ii)

på tidspunktet for ansøgningen opholder sig uden for den anden parts område

iii)

midlertidigt er overflyttet til en virksomhed på den anden parts område, som er en del af den samme gruppe som førstnævnte juridiske person, herunder dens repræsentationskontor, datterselskab, filial eller hovedselskab (16), og

iv)

tilhører en af følgende kategorier:

A)

ledere (17)

B)

specialister eller

C)

traineeansatte

e)

"leder": en fysisk person i en overordnet stilling, som primært leder virksomhedens ledelse i den anden part, og som i generel tilsyns- eller ledelsesmæssig henseende først og fremmest sorterer under virksomhedens bestyrelse eller aktionærer eller tilsvarende, og hvis ansvarsområder omfatter:

i)

der leder virksomheden eller en afdeling eller underafdeling heraf

ii)

der fører tilsyn og kontrol med andre tilsyns-, fag- eller ledelsesmedarbejderes arbejde, og

iii)

der har beføjelse til at ansætte og afskedige eller anbefale ansættelse og afskedigelse eller andre personalerelaterede dispositioner

f)

"specialister": fysiske personer, som besidder en specialiseret viden af væsentlig betydning for virksomhedens aktivitetsområder, teknikker eller ledelse, hvor der ved bedømmelsen ikke blot tages hensyn til viden, der er specifik for virksomheden, men også til, om den fysiske person har et højt kvalifikationsniveau med hensyn til en type arbejde eller aktivitet, der kræver specifik teknisk viden, herunder medlemskab af en anerkendt faggruppe, og

g)

"traineeansat": en fysisk person med en universitetsgrad, der midlertidigt overføres med henblik på karriereudvikling eller uddannelse i forretningsteknikker eller -metoder, og som aflønnes i udstationeringsperioden (18).

6.   Den i stk. 5, litra b) og c), omhandlede tjenesteydelseskontrakt skal opfylde de retlige krav i den part, hvor kontrakten udføres.

Artikel 141

Virksomhedsinternt udstationerede og forretningsrejsende i etableringsøjemed

1.   Med forbehold af de relevante betingelser og kvalifikationer angivet i bilag 21:

a)

hver part tillader:

i)

indrejse og midlertidigt ophold for virksomhedsinternt udstationerede

ii)

indrejse og midlertidigt ophold for forretningsrejsende i etableringsøjemed, uden at der kræves en arbejdstilladelse eller anden forudgående godkendelsesprocedure af tilsvarende hensigt, og

iii)

beskæftigelse på sit område for virksomhedsinternt udstationerede fra den anden part

b)

en part må ikke, hverken på grundlag af en territorial underinddeling eller på hele sit område, indføre eller opretholde begrænsninger i form af numeriske kvoter eller krav om en økonomisk behovsprøve af det samlede antal fysiske personer, der har tilladelse til indrejse som forretningsrejsende i etableringsøjemed, eller som en investor må beskæftige som virksomhedsinternt udstationerede, i en specifik sektor, og

c)

hver part indrømmer virksomhedsinternt udstationerede og forretningsrejsende i etableringsøjemed fra den anden part en behandling, der ikke er mindre gunstig end den, parten i tilsvarende situationer indrømmer sine egne fysiske personer, under deres midlertidige ophold på dens område.

2.   Den tilladte opholdsperiode er op til tre år for ledere og specialister, op til et år for traineeansatte og op til 90 dage over en periode på seks måneder for forretningsrejsende i etableringsøjemed.

Artikel 142

Forretningsrejsende på kortvarigt ophold

1.   Med forbehold af de relevante betingelser og kvalifikationer anført i bilag 21 tillader hver part indrejse og midlertidigt ophold for forretningsrejsende på kortvarigt ophold fra den anden part med henblik på at udføre de aktiviteter, der er anført i bilag 21, på følgende betingelser:

a)

forretningsrejsende på kortvarigt ophold sælger ikke deres varer og leverer ikke deres tjenesteydelser til den brede offentlighed

b)

forretningsrejsende på kortvarigt ophold modtager ikke på egne vegne vederlag inden for den part, hvor de opholder sig midlertidigt, og

c)

forretningsrejsende på kortvarigt ophold er ikke beskæftiget med levering af en tjenesteydelse inden for rammerne af en kontrakt indgået mellem en juridisk person, der ikke har etableret sig på den parts område, hvor de midlertidigt opholder sig, og en forbruger der, medmindre andet er fastsat i bilag 21.

2.   Medmindre andet er angivet i bilag 21, tillader en part indrejse for forretningsrejsende på kortvarigt ophold uden krav om arbejdstilladelse, økonomisk behovsprøve eller andre forudgående godkendelsesprocedurer af tilsvarende hensigt.

3.   Hvis forretningsrejsende på kort sigt fra en part er involveret i levering af en tjenesteydelse til en forbruger på den parts område, hvor de midlertidigt opholder sig i overensstemmelse med bilag 21, indrømmer den pågældende part dem en behandling med hensyn til levering af denne tjenesteydelse, der ikke er mindre gunstig end den, den i lignende situationer indrømmer sine egne tjenesteydere.

4.   Det tilladte ophold er på op til 90 dage inden for en periode på seks måneder.

Artikel 143

Leverandører af kontraktbaserede tjenesteydelser og selvstændige erhvervsdrivende

1.   I de sektorer, delsektorer og aktiviteter, der er anført i bilag 22, og på de relevante betingelser og kvalifikationer, der er anført deri:

a)

tillader parten indrejse og midlertidigt ophold for leverandører af kontraktbaserede tjenesteydelser og selvstændige erhvervsdrivende på dens område

b)

må ingen af parterne indføre eller opretholde begrænsninger af det samlede antal leverandører af kontraktbaserede tjenesteydelser og selvstændige erhvervsdrivende fra den anden part, der tillades midlertidig indrejse, i form af numeriske kvoter eller en økonomisk behovsprøve, og

c)

hver part indrømmer leverandører af kontraktbaserede tjenesteydelser og selvstændige erhvervsdrivende fra den anden part en behandling, der ikke er mindre gunstig end den, den pågældende part indrømmer sine egne tjenesteydere i lignende situationer, med hensyn til levering af deres tjenesteydelser på partens område.

2.   Adgang, der indrømmes i henhold til denne artikel, vedrører kun den tjenesteydelse, der er genstand for kontrakten, og giver ikke ret til at benytte den faglige titel, der anvendes i den part, hvor tjenesteydelsen leveres.

3.   Antallet af personer, der er omfattet af tjenesteydelseskontrakten, må ikke være større end nødvendigt for at kunne opfylde kontrakten, sådan som det kan være fastsat i lovgivningen i den part, hvor tjenesteydelsen leveres.

4.   Den tilladte opholdsperiode er en samlet periode på højst 12 måneder eller kontraktens varighed, afhængigt af hvad der er kortest.

Artikel 144

Ikkeforenelige foranstaltninger

I det omfang den relevante foranstaltning påvirker fysiske personers midlertidige ophold i forretningsøjemed, finder artikel 141, stk. 1, litra b) og c), artikel 142, stk. 3, og artikel 143, stk. 1, litra b) og c), ikke anvendelse på:

a)

nogen eksisterende ikkeforenelig foranstaltning, som opretholdes af en part på:

i)

for Unionen:

A)

Unionen, jf. Unionens liste i bilag 19

B)

en medlemsstats centrale forvaltningsniveau, jf. Unionens liste i bilag 19

C)

et regionalt forvaltningsniveau i en medlemsstat, jf. Unionens liste i bilag 19, eller

D)

et lokalt forvaltningsniveau, bortset fra det i litra C) omhandlede niveau, og

ii)

for Det Forenede Kongerige:

A)

det centrale forvaltningsniveau, jf. Det Forenede Kongeriges liste i bilag 19

B)

et regionalt forvaltningsniveau, jf. Det Forenede Kongeriges liste i bilag 19, eller

C)

et lokalt forvaltningsniveau

b)

fortsat anvendelse eller omgående fornyelse af en ikkeforenelig foranstaltning som omhandlet i litra a)

c)

en ændring af enhver ikkeforenelig foranstaltning som omhandlet i litra a) og b), i det omfang den ikke mindsker foranstaltningens overensstemmelse, som den forelå umiddelbart før ændringen, med artikel 141, stk. 1, litra b) og c), artikel 142, stk. 3, og artikel 143, stk. 1, litra b) og c), eller

d)

enhver foranstaltning truffet af en part i overensstemmelse med en betingelse eller kvalifikation, der er anført i bilag 20.

Artikel 145

Gennemsigtighed

1.   Hver part offentliggør oplysninger om relevante foranstaltninger vedrørende indrejse og midlertidigt ophold for fysiske personer fra den anden part som omhandlet i artikel 140, stk. 1.

2.   De i stk. 1 omhandlede oplysninger skal så vidt muligt indeholde følgende oplysninger vedrørende fysiske personers indrejse og midlertidige ophold:

a)

kategorier af visum, opholdstilladelser eller tilsvarende tilladelser vedrørende indrejse og midlertidigt ophold

b)

krævet dokumentation og betingelser, der skal opfyldes

c)

metode for indgivelse af en ansøgning og forskellige muligheder for indgivelse, såsom til konsulære kontorer eller online

d)

ansøgningsgebyrer og en vejledende tidsplan for behandling af en ansøgning

e)

den maksimale opholdsperiode i henhold til hver type af tilladelse, der er omhandlet i litra a)

f)

betingelserne for eventuel forlængelse eller fornyelse

g)

regler vedrørende forsørgelsesberettigede ledsagere

h)

adgang til prøvelse eller klage og

i)

relevante almengyldige love vedrørende indrejse og midlertidigt ophold for fysiske personer i forretningsøjemed.

3.   For så vidt angår de i stk. 1 og 2 omhandlede oplysninger, skal hver part tilstræbe straks at underrette den anden part om indførelsen af nye krav og procedurer eller ændringer i krav og procedurer, som påvirker den reelle anvendelse af bestemmelser om indrømmelse af indrejse, midlertidigt ophold og i givet fald arbejdstilladelse i førstnævnte part.

KAPITEL 5

LOVRAMME

AFDELING 1

INTERN REGULERING

Artikel 146

Anvendelsesområde og definitioner

1.   Denne afdeling finder anvendelse på parternes foranstaltninger vedrørende licenskrav og -procedurer, kvalifikationskrav og -procedurer samt tekniske standarder, der påvirker:

a)

grænseoverskridende handel med tjenesteydelser

b)

etablering eller drift eller

c)

levering af en tjenesteydelse gennem tilstedeværelse af en fysisk person fra en part på den anden parts område, jf. artikel 140.

For så vidt angår foranstaltninger vedrørende tekniske standarder, præciseres det, at denne underafdeling kun finder anvendelse på sådanne foranstaltninger, som påvirker handelen med tjenesteydelser. I denne afdeling omfatter udtrykket "tekniske standarder" ikke reguleringsmæssige eller gennemførelsesmæssige tekniske standarder for finansielle tjenesteydelser.

2.   Denne afdeling finder ikke anvendelse på licenskrav og -procedurer, kvalifikationskrav og -procedurer og tekniske standarder i medfør af en foranstaltning:

a)

som ikke er i overensstemmelse med artikel 128 eller 129 og er omhandlet i artikel 133, stk. 1, litra a)-c), eller som ikke er i overensstemmelse med artikel 135, 136 eller 137 og er omhandlet i artikel 139, stk. 1, litra a)-c), eller som ikke er i overensstemmelse med artikel 141, stk. 1, litra b) og c), eller artikel 142, stk. 3, eller som ikke er i overensstemmelse med artikel 143, stk. 1, litra b) og c), og er omhandlet i artikel 144, eller

b)

som er omhandlet i artikel 133, stk. 2, eller artikel 139, stk. 2.

3.   I denne afdeling forstås ved:

a)

"tilladelse": tilladelse til at udføre en af de aktiviteter, der er omhandlet i stk. 1, litra a)-c), og som er resultatet af en procedure, og som en fysisk eller juridisk person skal overholde for at påvise overholdelse af licenskrav, kvalifikationskrav, tekniske standarder eller formaliteter med henblik på at opnå, opretholde eller forny denne tilladelse, og

b)

"kompetent myndighed": en central, regional eller lokal forvaltning eller myndighed eller et ikkestatsligt organ, der under udøvelse af beføjelser, som er delegeret af centrale, regionale eller lokale forvaltninger eller myndigheder, træffer en afgørelse om tilladelsen som omhandlet i litra a).

Artikel 147

Indgivelse af ansøgninger

Parterne sørger i videst muligt omfang for, at ansøgeren kun skal rette henvendelse til én kompetent myndighed for hver ansøgning om tilladelse. Hvis en aktivitet, for hvilken der ansøges om tilladelse, henhører under flere kompetente myndigheders kompetence, kan det være nødvendigt at indgive flere ansøgninger om tilladelse.

Artikel 148

Ansøgningsfrister

En part, der kræver tilladelse, sikrer, at dens kompetente myndigheder i videst muligt omfang giver mulighed for indgivelse af ansøgninger på et hvilket som helst tidspunkt i løbet af året. Er der en specifik frist for ansøgning om tilladelse, sikrer parten, at de kompetente myndigheder giver ansøgeren en rimelig frist for indgivelse af en ansøgning.

Artikel 149

Elektroniske ansøgninger og accept af kopier

En part, der kræver en tilladelse, sikrer, at dens kompetente myndigheder:

a)

i det omfang det er muligt, giver mulighed for, at ansøgninger kan udfyldes elektronisk, herunder fra den anden parts område, og

b)

accepterer kopier af dokumenter, der er bekræftet i overensstemmelse med partens nationale lovgivning, i stedet for originaldokumenter, medmindre de kompetente myndigheder kræver originale dokumenter for at beskytte godkendelsesprocessens integritet.

Artikel 150

Behandling af ansøgninger

1.   En part, der kræver en tilladelse, sikrer, at dens kompetente myndigheder:

a)

behandler ansøgninger i løbet af året. Hvis det ikke er muligt, bør disse oplysninger offentliggøres på forhånd, i det omfang det er praktisk muligt

b)

så vidt muligt fastsætter en vejledende tidsramme for behandlingen af en ansøgning. Denne tidsramme skal være rimelig, i det omfang det er praktisk muligt

c)

efter anmodning fra en ansøger uden unødig forsinkelse giver oplysninger om ansøgningens status

d)

så vidt muligt og uden unødigt ophold bekræfter, om ansøgningen er fuldstændig med henblik på behandling i henhold til partens nationale love og forskrifter

e)

hvis de vurderer, at en ansøgning er fuldstændig med henblik på behandling i henhold til partens nationale love og forskrifter (19), inden for en rimelig frist efter indgivelsen af ansøgningen sikrer:

i)

at behandlingen af ansøgningen afsluttes, og

ii)

at ansøgeren underrettes om afgørelsen om ansøgningen skriftligt, i det omfang det er muligt (20)

f)

hvis de vurderer, at en ansøgning er ufuldstændig med henblik på behandling i henhold til partens nationale love og forskrifter, inden for en rimelig frist efter indgivelsen af ansøgningen så vidt muligt:

i)

underretter ansøgeren om, at ansøgningen er ufuldstændig

ii)

på anmodning af ansøgeren afklarer, hvilke yderligere oplysninger der er nødvendige for, at ansøgningen anses for fuldstændig, eller giver ansøgeren anden vejledning om, hvorfor ansøgningen anses for at være ufuldstændig, og

iii)

giver ansøgeren mulighed for at fremlægge de yderligere oplysninger, der er nødvendige for at fuldstændiggøre ansøgningen (21)

hvis ingen af de tiltag, der er omhandlet i nr. i), ii) og iii), imidlertid er praktisk mulige, og ansøgningen afvises, fordi den er ufuldstændig, sikrer de kompetente myndigheder, at ansøgeren underrettes inden for en rimelig tidsfrist, og

g)

hvis en ansøgning afvises, enten på partens initiativ eller på ansøgerens anmodning, oplyses ansøgeren om årsagerne til afvisningen og om fristen for at klage over denne afgørelse og, hvis det er relevant, om procedurerne for fornyet indgivelse af en ansøgning. Ansøgeren må ikke forhindres i at indgive en ny ansøgning alene på grundlag af en tidligere afvist ansøgning.

2.   Parterne sikrer, at deres kompetente myndighed udsteder en tilladelse, så snart det ved en passende undersøgelse er fastslået, at ansøgeren opfylder betingelserne for at få den.

3.   Parterne sikrer, at en udstedt tilladelse får virkning uden unødigt ophold på gældende vilkår og betingelser (22).

Artikel 151

Gebyrer

1.   For alle andre økonomiske aktiviteter end finansielle tjenesteydelser sikrer hver part, at de gebyrer for udstedelse af tilladelser, som dens kompetente myndigheder opkræver, er rimelige og gennemsigtige og ikke i sig selv begrænser leveringen af den relevante tjenesteydelse eller udøvelsen af enhver anden økonomisk aktivitet. I betragtning af omkostningerne og den administrative byrde opfordres hver part til at acceptere betaling af tilladelsesgebyrer ad elektronisk vej.

2.   For finansielle tjenesteydelser sikrer hver part, at dens kompetente myndigheder med hensyn til de gebyrer for udstedelse af tilladelser, som de opkræver, sender ansøgerne en gebyrfortegnelse eller oplysninger om, hvordan gebyrbeløbene fastsættes, og ikke anvender gebyrer som et middel til at omgå partens tilsagn eller forpligtelser.

3.   Tilladelsesgebyrer omfatter ikke gebyrer for anvendelsen af naturressourcer, udgifter til auktioner, udbud eller andre ikkediskriminerende metoder til tildeling af koncessioner og ej heller obligatoriske bidrag til forsyningspligtydelser.

Artikel 152

Vurdering af kvalifikationer

Hvis en part kræver en eksamination for at vurdere en ansøgers kvalifikationer, sikrer den, at dens kompetente myndigheder afholder denne eksamination med forholdsvis hyppige intervaller og giver ansøgerne en rimelig frist for indgivelse af en anmodning om deltagelse i eksaminationen. Parterne accepterer så vidt muligt anmodninger i elektronisk format om deltagelse i sådanne eksaminationer og overvejer anvendelsen af elektroniske midler i andre aspekter af eksaminationen.

Artikel 153

Offentliggørelse og tilgængelige oplysninger

1.   Hvis en part kræver en tilladelse, offentliggør parten straks de oplysninger, der er nødvendige for personer, der udøver eller søger at udøve de aktiviteter, der er omhandlet i artikel 146, stk. 1, for hvilke tilladelsen skal opfylde kravene, de tekniske standarder og procedurerne for opnåelse, opretholdelse, ændring og fornyelse af en sådan tilladelse. Disse oplysninger skal, i det omfang de foreligger, omfatte:

a)

licens- og kvalifikationskrav og -procedurer og -formaliteter

b)

kontaktoplysninger for relevante kompetente myndigheder

c)

tilladelsesgebyrer

d)

gældende tekniske standarder

e)

procedurer for klage eller prøvelse af afgørelser vedrørende ansøgninger

f)

procedurer for overvågning eller håndhævelse af overholdelsen af vilkår og betingelser for licenser eller kvalifikationer

g)

muligheder for inddragelse af offentligheden, f.eks. gennem høringer eller kommentarer, og

h)

vejledende tidsfrist for behandlingen af en ansøgning.

I denne afdeling forstås ved at "offentliggøre" at medtage i en officiel publikation, f.eks. en officiel tidende eller et officielt websted. Parterne konsoliderer elektroniske publikationer i en enkelt onlineportal eller sikrer på anden måde, at de kompetente myndigheder gør dem let tilgængelige via alternative elektroniske midler.

2.   Hver part kræver, at hver af dens kompetente myndigheder besvarer enhver anmodning om oplysninger eller bistand, i det omfang det er praktisk muligt.

Artikel 154

Tekniske standarder

Hver part tilskynder sine kompetente myndigheder til at vedtage tekniske standarder, der er udviklet gennem åbne og gennemsigtige procedurer, når de vedtager sådanne standarder, og tilskynder ethvert organ, herunder relevante internationale organisationer, som er udpeget til at udarbejde tekniske standarder, til at gøre dette gennem åbne og gennemsigtige procedurer.

Artikel 155

Betingelser for tilladelse

1.   Hver part sikrer, at foranstaltninger vedrørende tilladelser er baseret på kriterier, der forhindrer de kompetente myndigheder i at udøve deres vurderingsbeføjelser vilkårligt, og kan bl.a. omfatte kompetence og evne til at levere en tjenesteydelse eller enhver anden økonomisk aktivitet, herunder at gøre dette i overensstemmelse med en parts forskriftsmæssige krav såsom sundheds- og miljøkrav. For at undgå tvivl er parterne enige om, at en kompetent myndighed, når den træffer afgørelser, kan afveje kriterierne.

2.   De i stk. 1 omhandlede kriterier skal være:

a)

klare og utvetydige

b)

objektive og gennemsigtige

c)

fastsat på forhånd

d)

offentliggjort på forhånd

e)

upartiske og

f)

let tilgængelige.

3.   Hvis en part indfører eller opretholder foranstaltninger vedrørende tilladelse, skal den sikre:

a)

at den berørte kompetente myndighed behandler ansøgninger, og når frem til og forvalter sine beslutninger, objektivt og upartisk og på en måde, der er uafhængig af uretmæssig påvirkning fra enhver person, der udøver den økonomiske aktivitet, for hvilken der kræves tilladelse, og

b)

at procedurerne ikke i sig selv uberettiget er til hinder for, at kravene opfyldes.

Artikel 156

Begrænset antal licenser

Hvis antallet af tilgængelige licenser for en given form for virksomhed er begrænset på grund af knappe naturlige ressourcer eller begrænset teknisk kapacitet, anvender parten en procedure for udvælgelse af ansøgere, der giver fuldt betryggende garantier for uvildighed, objektivitet og gennemsigtighed, bl.a. behørig offentliggørelse af indledningen, gennemførelsen og afslutningen af proceduren. Parterne kan ved fastlæggelsen af reglerne for udvælgelsesproceduren tage hensyn til legitime politiske mål, herunder sundhed, sikkerhed, beskyttelse af miljøet og bevarelse af kulturarven.

AFDELING 2

ALMENT GÆLDENDE BESTEMMELSER

Artikel 157

Klageprocedurer i forbindelse med administrative afgørelser

Hver part opretholder domstole, voldgiftsretter eller forvaltningsdomstole eller procedurer, der efter anmodning fra en berørt investor eller tjenesteyder giver mulighed for omgående prøvelse og i givet fald passende afhjælpning af administrative afgørelser, der påvirker etableringen eller driften, den grænseoverskridende handel med tjenesteydelser eller leveringen af en tjenesteydelse gennem fysiske personers tilstedeværelse på den anden parts område. I denne afdeling forstås ved "administrativ afgørelse" en afgørelse eller foranstaltning, der har retsvirkning for en bestemt person, vare eller tjenesteydelse i en konkret sag, og som omfatter undladelse af at træffe en administrativ afgørelse eller træffe en sådan foranstaltning, når dette kræves i en parts lovgivning. Er sådanne procedurer ikke uafhængige af den kompetente myndighed, som den pågældende administrative afgørelse er betroet, sikrer parten, at procedurerne faktisk fører til en objektiv og upartisk prøvelse.

Artikel 158

Erhvervskvalifikationer

1.   Intet i denne artikel er til hinder for, at en part kan kræve, at fysiske personer skal have de nødvendige erhvervskvalifikationer, der er angivet på det område, hvor aktiviteten udøves, for den pågældende sektor (23).

2.   De erhvervsorganisationer eller myndigheder, der er relevante for den pågældende aktivitetssektor på deres respektive områder, kan udarbejde og fremsætte fælles anbefalinger til Partnerskabsrådet om anerkendelse af erhvervskvalifikationer. Sådanne fælles anbefalinger skal understøttes af en evidensbaseret vurdering af:

a)

den økonomiske værdi af en påtænkt ordning om anerkendelse af erhvervskvalifikationer og

b)

foreneligheden af de respektive ordninger, dvs. i hvilket omfang de krav, som hver part anvender i forbindelse med godkendelse, licens, drift og certificering, er forenelige.

3.   Når Partnerskabsrådet modtager en fælles anbefaling, undersøger det inden for en rimelig frist, om den er i overensstemmelse med dette afsnit. Partnerskabsrådet kan efter en sådan gennemgang udarbejde og vedtage en ordning om betingelserne for anerkendelse af erhvervskvalifikationer ved en afgørelse som bilag til denne aftale, der anses for at udgøre en integrerende del af dette afsnit (24).

4.   En ordning som omhandlet i stk. 3 skal fastsætte betingelserne for anerkendelse af de erhvervskvalifikationer, der er erhvervet i Unionen, og erhvervskvalifikationer, der er erhvervet i Det Forenede Kongerige i forbindelse med en aktivitet, der er omfattet af dette afsnit og denne sektions afsnit III.

5.   Retningslinjerne for ordninger for anerkendelse af erhvervskvalifikationer i bilag 24 skal tages i betragtning ved udarbejdelsen af de fælles anbefalinger, der er omhandlet i denne artikels stk. 2, og af Partnerskabsrådet, når det vurderer, om der skal vedtages en sådan ordning, jf. denne artikels stk. 3.

AFDELING 3

LEVERINGSTJENESTER

Artikel 159

Anvendelsesområde og definitioner

1.   Denne afdeling finder anvendelse på en parts foranstaltninger, der påvirker leveringen af leveringstjenester ud over dette afsnits kapitel 1, 2, 3 og 4 og dette kapitels afdeling 1 og 2.

2.   I denne afdeling forstås ved:

a)

"leveringstjenester": post-, kurer- og eksprestjenester eller ekspresforsendelser, der omfatter følgende aktiviteter: indsamling, sortering, transport og omdeling af postforsendelser

b)

"eksprestjenester": hurtig og pålidelig indsamling, sortering, transport og omdeling af postforsendelser, der kan tilføre yderligere værdielementer som f.eks. indsamling fra oprindelsessted, personlig levering til modtageren, sporing, mulighed for ændring af bestemmelsessted og modtager under forsendelsen, bekræftelse af modtagelse

c)

"ekspresforsendelser": internationale eksprestjenester, der leveres gennem EMS Cooperative, som er en frivillig sammenslutning af udpegede postvirksomheder under Verdenspostforeningen (UPU)

d)

"licens": en tilladelse, som en parts uafhængige forvaltningsmyndighed kan kræve af en individuel leverandør, for at denne leverandør kan tilbyde post- og kurertjenester

e)

"postforsendelse": en forsendelse på op til 31,5 kg, som er adresseret i den endelige form, hvori den skal befordres af enhver type leverandør af leveringstjenester, offentlig eller privat, og kan omfatte forsendelser såsom et brev, en pakke, en avis eller et katalog

f)

"postmonopol": eneret til at levere bestemte leveringstjenester inden for en parts område eller en underinddeling heraf i henhold til den pågældende parts lovgivning og

g)

"forsyningspligtydelser": permanent udbud af leveringstjenester af nærmere fastlagt kvalitet overalt på partens område eller en underinddeling heraf til priser, der er overkommelige for alle brugere.

Artikel 160

Forsyningspligtydelser

1.   Hver part fastlægger selv den form for forsyningspligt, den ønsker at opretholde, og træffer selv afgørelse om omfanget og gennemførelsen. Enhver forsyningspligt skal forvaltes på en gennemsigtig, ikkediskriminerende og neutral måde over for alle leverandører, der er omfattet af pligten.

2.   Hvis en part stiller krav om, at indgående ekspresforsendelser omfattes af forsyningspligten, indrømmes denne tjeneste ikke præferencebehandling i forhold til andre internationale eksprestjenester.

Artikel 161

Finansiering af tjenester omfattet af forsyningspligten

En part må ikke opkræve gebyrer eller andre afgifter for leveringen af en leveringstjeneste, der ikke er omfattet af forsyningspligten, med henblik på at finansiere leveringen af en tjeneste omfattet af forsyningspligten. Denne artikel finder ikke anvendelse på almindelige skattemæssige foranstaltninger eller administrationsgebyrer.

Artikel 162

Forebyggelse af markedsforvridende praksis

Hver part sikrer, at udbydere af leveringstjenester omfattet af forsyningspligt eller postmonopoler ikke udøver markedsforvridende praksis såsom:

a)

at anvende indtægter fra leveringen af en tjeneste omfattet af forsyningspligt eller et postmonopol til at krydssubsidiere leveringen af en eksprestjeneste eller en leveringstjeneste, der ikke er omfattet af forsyningspligten, eller

b)

uberettiget at skelne mellem forbrugerne med hensyn til takster eller andre vilkår og betingelser for levering af en tjeneste, der er omfattet af befordringspligten eller et postmonopol.

Artikel 163

Licenser

1.   En part, der kræver en licens til levering af leveringstjenester, skal offentliggøre:

a)

alle licenskravene og den normale frist for at træffe en afgørelse vedrørende en licensansøgning og

b)

vilkår og betingelser for licenser.

2.   Licensprocedurerne, -forpligtelserne og -kravene skal være gennemsigtige, ikkediskriminerende og baseret på objektive kriterier.

3.   Hvis en licensansøgning afvises af den kompetente myndighed, underretter myndigheden skriftligt ansøgeren om årsagerne til afvisningen af licensansøgningen. Hver part indfører hver især en klageprocedure via en uafhængig instans, som er til rådighed for ansøgere, hvis licens er blevet afvist. Denne instans kan være en domstol.

Artikel 164

Reguleringsorganets uafhængighed

1.   Hver part opretter eller opretholder et reguleringsorgan, som skal være retligt adskilt og funktionelt uafhængigt af enhver udbyder af leveringstjenester. Hvis en part ejer eller kontrollerer en udbyder af leveringstjenester, sikrer den, at der er en reel organisatorisk adskillelse mellem myndighedernes tilsynsfunktion og aktiviteter, der er knyttet til ejerskab eller kontrol.

2.   Reguleringsorganerne skal udføre deres opgaver på en gennemsigtig og rettidig måde og have tilstrækkelige økonomiske og menneskelige ressourcer til at udføre de opgaver, de får pålagt. Deres afgørelser skal være upartiske over for alle markedsdeltagere.

AFDELING 4

TELEKOMMUNIKATIONSTJENESTER

Artikel 165

Anvendelsesområde

Denne afdeling finder anvendelse på en parts foranstaltninger, der påvirker leveringen af telekommunikationstjenester ud over dette afsnits kapitel 1, 2, 3 og 4 og dette kapitels afdeling 1 og 2.

Artikel 166

Definitioner

I denne afdeling forstås ved:

a)

"tilhørende faciliteter": tilhørende tjenester, fysisk infrastruktur og andre faciliteter eller elementer i tilknytning til et telekommunikationsnet eller en telekommunikationstjeneste, som muliggør eller understøtter levering af tjenesteydelser via dette net eller denne tjeneste eller giver mulighed for at gøre dette

b)

"slutbruger": en endelig forbruger af eller abonnent på offentlige telekommunikationstjeneste, herunder en tjenesteyder, som ikke er en leverandør af offentlige telekommunikationstjenester

c)

"væsentlige faciliteter": faciliteter i forbindelse med et offentligt telekommunikationsnet eller en offentlig telekommunikationstjeneste, som:

i)

udelukkende eller fortrinsvis stilles til rådighed af en enkelt eller et begrænset antal leverandører og

ii)

ikke økonomisk eller teknisk set kan erstattes med henblik på levering af en tjenesteydelse

d)

"sammenkobling": etablering af forbindelse mellem offentlige telekommunikationsnet, der benyttes af de samme eller forskellige leverandører af telekommunikationsnet eller telekommunikationstjenester, således at en leverandørs brugere kan kommunikere med den samme leverandørs eller en anden leverandørs brugere og få adgang til en anden leverandørs tjenesteydelser, uanset om disse tjenester leveres af de involverede leverandører eller af enhver anden leverandør, der har adgang til nettet

e)

"international roamingtjeneste": en kommerciel mobiltjeneste, der leveres i henhold til en forretningsaftale mellem leverandører af offentlige telekommunikationstjenesteydelser, der gør det muligt for en slutbruger at benytte sin mobiltelefon eller andre anordninger til stemme-, data- eller meddelelsestjenester, mens han befinder sig uden for det område, hvor slutbrugerens hjemlands offentlige telekommunikationsnet dækker

f)

"internetadgangstjeneste": en offentlig telekommunikationstjeneste, som leverer adgang til internettet og dermed konnektivitet til praktisk taget alle endepunkter på internettet, uanset den anvendte netteknologi og det anvendte terminaludstyr

g)

"lejet kredsløb": telekommunikationstjenester eller -faciliteter, herunder virtuelle faciliteter, der afsætter kapacitet til dedikeret brug af eller tilgængelighed for en bruger mellem to eller flere udpegede punkter

h)

"storleverandør": en leverandør af telekommunikationsnet eller telekommunikationstjenester, som i væsentlig grad kan påvirke betingelserne for deltagelse (med udgangspunkt i priser og forsyning) på det relevante marked for offentlige telekommunikationsnet eller telekommunikationstjenester som følge af kontrol over væsentlige faciliteter eller anvendelse af sin position på det pågældende marked

i)

"netværkselement": et anlæg eller udstyr, der anvendes til at levere en telekommunikationstjeneste, herunder funktioner og kapacitet, der stilles til rådighed ved hjælp af den pågældende facilitet eller det pågældende udstyr

j)

"nummerportabilitet": det forhold, at alle offentlige elektroniske kommunikationstjenesters abonnenter, der anmoder om det, kan beholde de samme telefonnumre på samme sted uden forringelse af kvalitet, pålidelighed eller komfort, når de skifter mellem samme kategori af leverandører af offentlige telekommunikationstjenester

k)

"offentligt telekommunikationsnet": ethvert telekommunikationsnet, der udelukkende eller hovedsagelig anvendes til levering af offentlige telekommunikationstjenester, og som støtter overførsel af oplysninger mellem nettermineringspunkter

l)

"offentlig telekommunikationstjeneste": enhver telekommunikationstjeneste, der udbydes til offentligheden generelt

m)

"abonnent": enhver fysisk eller juridisk person, som er part i en kontrakt med en leverandør af offentlige telekommunikationstjenester om levering af sådanne tjenesteydelser

n)

"telekommunikation": afsendelse og modtagelse af signaler med elektromagnetiske midler

o)

"telekommunikationsnet": transmissionssystemer og, hvis det er relevant, koblings- og dirigeringsudstyr og andre ressourcer, herunder netværkselementer, som ikke er aktive, og som gør det muligt at transmittere og modtage signaler ved hjælp af trådforbindelse, radiobølger, lyslederteknik eller andre elektromagnetiske midler

p)

"reguleringsmyndighed på telekommunikationsområdet": det eller de organer, der af en part har fået til opgave at regulere telekommunikationsnet og telekommunikationstjenester, der er omfattet af denne afdeling

q)

"telekommunikationstjeneste": en tjeneste, som udelukkende eller overvejende består i transmission og modtagelse af signaler, herunder radio- og fjernsynssignaler, via telekommunikationsnet, herunder dem, der anvendes til udsendelse, men ikke levering af eller udøvelse af redaktionel kontrol over indhold, der overføres via telekommunikationsnet og telekommunikationstjenester

r)

"forsyningspligtydelse": det minimum af tjenester af en bestemt kvalitet, som alle brugere eller en gruppe af brugere på en parts område eller et udsnit heraf skal have adgang til, uanset hvor de befinder sig geografisk, til overkommelige priser, og

s)

"bruger": enhver fysisk eller juridisk person, der anvender en offentlig telekommunikationstjeneste.

Artikel 167

Reguleringsmyndighed på telekommunikationsområdet

1.   Hver af parterne opretter eller opretholder en reguleringsmyndighed på telekommunikationsområdet, der:

a)

er retligt adskilt fra og operationelt uafhængig af leverandører af telekommunikationsnet, telekommunikationstjenester eller telekommunikationsudstyr

b)

anvender procedurer og træffer beslutninger, der er upartiske over for alle markedsdeltagere

c)

handler uafhængigt og ikke søger eller modtager instrukser fra andre organer i forbindelse med udførelsen af de opgaver, den er blevet pålagt ved lov med henblik på at håndhæve forpligtelserne i artikel 169, 170, 171, 173 og 174

d)

har den regulerende myndighed samt tilstrækkelige økonomiske og menneskelige ressourcer til at udføre de i denne artikels litra c) omhandlede opgaver

e)

har beføjelse til at sikre, at leverandører af telekommunikationsnet eller telekommunikationstjenester efter anmodning straks forelægger den alle de oplysninger (25), herunder finansielle oplysninger, som er nødvendige for, at den kan udføre de i denne artikels litra c) omhandlede opgaver, og

f)

udøver sine beføjelser på en gennemsigtig og rettidig måde.

2.   Hver af parterne sikrer, at de opgaver, der pålægges reguleringsmyndigheden på telekommunikationsområdet, offentliggøres i en lettilgængelig og tydelig form, navnlig hvis disse opgaver er fordelt på flere organer.

3.   En part, som bevarer ejerskab til eller kontrol over en leverandør af offentlige telekommunikationsnet eller -tjenesteydelser, skal sikre, at der er reel strukturel adskillelse mellem myndighedernes tilsynsfunktion og de aktiviteter, der er knyttet til ejerskab eller kontrol.

4.   Hver af parterne sikrer, at en bruger eller leverandør af telekommunikationsnet eller telekommunikationstjenester, der berøres af en afgørelse fra reguleringsmyndigheden på telekommunikationsområdet, har ret til appel ved en appelinstans, der er uafhængig af reguleringsmyndigheden og andre berørte parter. Appelsagen har ikke opsættende virkning for afgørelsen, medmindre der træffes foreløbige foranstaltninger i overensstemmelse med partens lovgivning.

Artikel 168

Tilladelse til levering af telekommunikationsnet eller -tjenester

1.   Hver af parterne tillader levering af telekommunikationsnet eller telekommunikationstjenester uden forudgående formel godkendelse.

2.   Hver af parterne offentliggør alle kriterier, gældende procedurer og vilkår samt betingelser for, at leverandører kan levere telekommunikationsnet eller telekommunikationstjenester.

3.   Eventuelle godkendelseskriterier og gældende procedurer skal være så enkle som muligt, objektive, gennemsigtige, ikkediskriminerende og forholdsmæssigt afpassede. Alle forpligtelser og betingelser, der pålægges eller er knyttet til en tilladelse, skal være ikkediskriminerende, transparente og forholdsmæssige og vedrøre de tjenester eller net, der udbydes.

4.   Hver af parterne sikrer, at en ansøger om tilladelse modtager en skriftlig begrundelse for afslag på eller tilbagekaldelse af en tilladelse eller indførelse af leverandørspecifikke betingelser. I sådanne tilfælde kan ansøgeren indgive appel til en appelinstans.

5.   Administrative gebyrer, der pålægges leverandører, skal være objektive, gennemsigtige, ikkediskriminerende og stå i et rimeligt forhold til de administrative omkostninger, der med rimelighed er forbundet med forvaltning, kontrol og håndhævelse af forpligtelserne i denne afdeling (26).

Artikel 169

Sammenkobling

Hver af parterne sikrer, at en leverandør af offentlige telekommunikationsnet eller offentlige telekommunikationstjenester har ret og, hvis en anden leverandør af offentlige telekommunikationsnet eller offentlige telekommunikationstjenester anmoder herom, pligt til at forhandle om sammenkobling med henblik på udbud af offentlige telekommunikationsnet eller offentlige telekommunikationstjenester.

Artikel 170

Adgang og anvendelse

1.   Hver af parterne sikrer, at enhver omfattet virksomhed eller tjenesteyder fra den anden part gives adgang til og mulighed for at benytte offentlige telekommunikationsnet eller offentlige telekommunikationstjenester på rimelige og ikkediskriminerende (27) vilkår og betingelser. Denne forpligtelse finder bl.a. anvendelse på stk. 2-5.

2.   Hver af parterne sikrer, at omfattede virksomheder eller tjenesteydere fra den anden part har adgang til og kan benytte alle offentlige telekommunikationsnet eller offentlige telekommunikationstjenester, der tilbydes inden for eller på tværs af deres grænser, herunder private lejede kredsløb, og skal med henblik herpå og med forbehold af stk. 5 sikre, at disse virksomheder har adgang til:

a)

at købe eller leje og tilslutte terminaler eller andet udstyr, der har grænseflade til nettet, og som er nødvendigt for at udføre deres aktiviteter

b)

at forbinde private lejede eller ejede kredsløb med offentlige telekommunikationsnet eller med kredsløb, der lejes eller ejes af en anden virksomhed eller tjenesteyder, og

c)

at benytte betjeningsprotokoller efter deres eget valg ved levering af enhver tjenesteydelse bortset fra som nødvendigt for at sikre, at telekommunikationsnet og -tjenester er tilgængelige for den almindelige offentlighed.

3.   Parterne sikrer, at alle omfattede virksomheder eller tjenesteydere fra den anden part kan anvende offentlige telekommunikationsnet og offentlige telekommunikationstjenester til fremsendelse af oplysninger på deres område og på tværs af deres grænser, herunder deres virksomhedsinterne kommunikation, og til at få adgang til oplysninger, der er indeholdt i databaser eller på anden måde lagret i maskinlæsbar form på den ene eller den anden parts område.

4.   Uanset stk. 3 kan en part træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre kommunikationens sikkerhed og fortrolighed, med forbehold af kravet om, at sådanne foranstaltninger ikke anvendes på en måde, der udgør en skjult begrænsning af handelen med tjenesteydelser eller en vilkårlig eller uberettiget forskelsbehandling eller ophævelse eller begrænsning af fordele ved ydelser i henhold til dette afsnit.

5.   Hver af parterne sikrer, at der ikke stilles andre betingelser for adgang til og anvendelse af offentlige telekommunikationsnet og ydelser end dem, der er nødvendige for:

a)

at varetage det ansvar for offentlige tjenester, der påhviler leverandører af offentlige telekommunikationsnet og offentlige telekommunikationstjenester, især deres evne til at gøre deres net eller tjenester tilgængelige for offentligheden i almindelighed, eller

b)

at beskytte offentlige telekommunikationsnets eller -tjenesters tekniske integritet.

Artikel 171

Bilæggelse af tvister på telekommunikationsområdet

1.   Hver af parterne sikrer i tilfælde af en tvist mellem leverandører af telekommunikationsnet eller telekommunikationstjenester i forbindelse med de rettigheder og forpligtelser, der følger af denne afdeling, og efter anmodning fra en af parterne, der er involveret i tvisten, at reguleringsmyndigheden på telekommunikationsområdet træffer en bindende afgørelse inden for en rimelig frist for at bilægge tvisten.

2.   Afgørelsen fra reguleringsmyndigheden på telekommunikationsområdet offentliggøres, idet der dog tages hensyn til bestemmelserne om fortroligholdelse af forretningshemmeligheder. De berørte parter skal have en fuldstændig begrundelse og have adgang til at klage som omhandlet i artikel 167, stk. 4.

3.   Proceduren i stk. 1 og 2 hindrer ikke nogen af de berørte parter i at indbringe sagen for de judicielle myndigheder.

Artikel 172

Konkurrencebeskyttelse over for storleverandører

Hver af parterne indfører eller opretholder passende foranstaltninger med henblik på at forhindre leverandører af telekommunikationsnet eller telekommunikationstjenester, som alene eller sammen udgør en storleverandør, i at påbegynde eller fortsætte en konkurrencebegrænsende praksis. Konkurrencebegrænsende praksis er navnlig:

a)

konkurrencebegrænsende krydssubsidiering

b)

udnyttelse af oplysninger fra konkurrenter til konkurrencebegrænsende formål og

c)

undladelse af rettidigt at give andre tjenesteydere tekniske oplysninger om væsentlige faciliteter og kommercielt relevante oplysninger, som de har brug for for at kunne levere tjenesteydelser.

Artikel 173

Sammenkobling med storleverandører

1.   Hver af parterne sikrer, at storleverandører af offentlige telekommunikationsnet eller offentlige telekommunikationstjenester leverer sammenkobling på et hvilket som helst teknisk muligt sted i nettet. En sådan sammenkobling skal gives:

a)

på ikkediskriminerende vilkår og betingelser (bl.a. hvad angår takster, tekniske standarder, specifikationer, kvalitet og vedligeholdelse) og med en kvalitet, der ikke er ringere end den, der tilbydes i forbindelse med storleverandørens egne tilsvarende tjenester eller dens datterselskabers eller andre tilknyttede selskabers tilsvarende tjenester

b)

rettidigt på vilkår og betingelser (bl.a. hvad angår takster, tekniske standarder, specifikationer, kvalitet og vedligeholdelse), som er gennemsigtige og rimelige under hensyntagen til de økonomiske muligheder og tilstrækkeligt ubundtede til, at leverandøren ikke er nødt til at betale for netværkselementer eller -faciliteter, som ikke er nødvendige for at kunne levere tjenesteydelsen, og

c)

efter anmodning ved yderligere punkter end de nettermineringspunkter, der tilbydes hovedparten af brugerne, mod en afgift, der afspejler omkostningerne ved oprettelsen af de nødvendige yderligere faciliteter.

2.   Procedurerne for sammenkobling med en storleverandør skal gøres offentligt tilgængelige.

3.   Storleverandører skal gøre deres sammenkoblingsaftaler eller deres standardtilbud på sammenkobling offentligt tilgængelige, hvis det er hensigtsmæssigt.

Artikel 174

Adgang til større leverandørers væsentlige faciliteter

Hver af parterne sikrer, at storleverandører på dens område stiller væsentlige faciliteter til rådighed for leverandører af telekommunikationsnet eller telekommunikationstjenester på rimelige og ikkediskriminerende vilkår og betingelser for levering af offentlige telekommunikationstjenester, undtagen når dette ikke er nødvendigt for at opnå en effektiv konkurrence på grundlag af de faktiske oplysninger, der indsamles, og den vurdering af markedet, som reguleringsmyndigheden på telekommunikationsområdet har foretaget. En storleverandørs væsentlige faciliteter kan omfatte netværkselementer, lejede kredsløbstjenester og tilhørende faciliteter.

Artikel 175

Knappe ressourcer

1.   Hver part sikrer, at tildelingen og meddelelsen af brugsrettigheder til knappe ressourcer, herunder radiofrekvenser, numre og anlægsrettigheder, sker på en åben, objektiv, rettidig, gennemsigtig, ikkediskriminerende og forholdsmæssig måde og under hensyntagen til mål af almen interesse. Procedurer og betingelser og forpligtelser knyttet til brugsrettigheder skal være baseret på objektive, gennemsigtige, ikkediskriminerende og forholdsmæssige kriterier.

2.   Den nuværende brug af tildelte frekvensbånd skal gøres offentligt tilgængelig, men det er ikke nødvendigt med en detaljeret identifikation af radiofrekvenser, der er allokeret til specifikke statslige anvendelser.

3.   Parterne kan benytte markedsbaserede metoder, såsom udbudsprocedurer, til at tildele frekvenser til kommerciel brug.

4.   Parterne er enige om, at en parts foranstaltninger til allokering og tildeling af frekvenser og frekvensforvaltning ikke i sig selv er uforenelige med artikel 128 og 135. Hver part bevarer retten til at indføre og anvende frekvens- og frekvensforvaltningsforanstaltninger, der kan begrænse antallet af leverandører af telekommunikationstjenester, forudsat at dette sker på en måde, der er i overensstemmelse med denne aftale. Dette omfatter muligheden for at tildele frekvensbånd under hensyntagen til nuværende og fremtidige behov og frekvensressourcer.

Artikel 176

Forsyningspligtydelser

1.   Hver af parterne kan hver især fastlægge den form for forsyningspligtydelser, de ønsker at opretholde, og træffe beslutning om deres anvendelsesområde og gennemførelse.

2.   Hver af parterne forvalter forsyningspligten på en forholdsmæssig, gennemsigtig, objektiv og ikkediskriminerende måde, som er neutral med hensyn til konkurrence, og som ikke er mere byrdefuld end nødvendigt for den form for forsyningspligtydelser, der er fastlagt af den pågældende part.

3.   Hver af parterne sikrer, at procedurerne for udpegelse af leverandører af forsyningspligtydelser er åbne for alle leverandører af offentlige telekommunikationsnet eller offentlige telekommunikationstjenester. Udpegelsen sker ved hjælp af en effektiv, gennemsigtig og ikkediskriminerende mekanisme.

4.   Hvis en part beslutter at yde kompensation til leverandørerne af forsyningspligtydelser, sikrer den, at en sådan kompensation ikke overstiger nettoomkostningerne ved forsyningspligten.

Artikel 177

Nummerportabilitet

Hver part sikrer, at leverandører af offentlige telekommunikationstjenester tilbyder nummerportabilitet på rimelige vilkår og betingelser.

Artikel 178

Åben internetadgang

1.   Hver part sikrer med forbehold af sine love og forskrifter, at leverandører af internetadgangstjenester giver brugerne af disse tjenester mulighed for:

a)

få adgang til og formidle oplysninger og indhold, anvende og levere applikationer og tjenester efter eget valg inden for rammerne af en ikkediskriminerende, rimelig, gennemsigtig og forholdsmæssig netforvaltning og

b)

anvende udstyr efter eget valg, forudsat at dette udstyr ikke skader andre enheders sikkerhed, det net eller de tjenester, der udbydes via nettet.

2.   Det præciseres, at intet i denne artikel er til hinder for, at parterne vedtager foranstaltninger med henblik på at beskytte den offentlige sikkerhed med hensyn til brugere online.

Artikel 179

Fortrolig behandling af oplysninger

1.   Hver af parterne sikrer, at leverandører, der får oplysninger fra en anden leverandør i forbindelse med forhandlinger om aftaler i henhold til artikel 169, 170, 173 og 174, udelukkende anvender disse oplysninger til det formål, hvortil de er givet, og til enhver tid respekterer, at de oplysninger, der fremsendes eller opbevares, skal behandles fortroligt.

2.   Hver af parterne sikrer fortroligheden af kommunikation og relaterede trafikdata, der videregives i forbindelse med brug af offentlige telekommunikationsnet eller offentlige telekommunikationstjenester, med forbehold af kravet om, at de foranstaltninger, der træffes med henblik herpå, ikke udgør et middel til vilkårlig eller uberettiget forskelsbehandling eller en skjult begrænsning af handelen med tjenesteydelser.

Artikel 180

Udenlandsk aktiebesiddelse

Med hensyn til levering af telekommunikationsnet eller telekommunikationstjenester gennem etablering og uanset artikel 133 må en part ikke pålægge joint ventures krav eller begrænse udenlandsk kapitals deltagelse udtrykt i maksimumsgrænser for procentvise andele af udenlandsk ejede aktier eller den samlede værdi af individuelle eller samlede udenlandske investeringer.

Artikel 181

Internationale roamingtjenester (28)

1.   Parterne bestræber sig på at samarbejde om at fremme gennemsigtige og rimelige takster for internationale mobilroamingtjenester på en måde, der kan bidrage til at fremme væksten i handelen mellem parterne og øge forbrugernes velfærd.

2.   Parterne kan vælge at tage skridt til at øge gennemsigtigheden og konkurrencen med hensyn til internationale roamingtakster for mobiltelefoni og teknologiske alternativer til roamingtjenester, som f.eks.:

a)

sikring af, at oplysninger vedrørende detailtakster er let tilgængelige for forbrugerne, og

b)

minimering af hindringerne for udnyttelsen af teknologiske alternativer til roaming, hvor forbrugerne, når de besøger den ene parts område fra den anden parts område, kan få adgang til telekommunikationstjenester ved hjælp af en enhed efter eget valg.

3.   Hver part opfordrer leverandører af offentlige telekommunikationstjenester på dens område til at offentliggøre oplysninger om detailtakster for internationale roamingtjenester for taletelefoni, data og SMS'er, som tilbydes deres slutbrugere, når de besøger den anden parts område.

4.   Intet i denne artikel forpligter en part til at regulere takster eller vilkår for internationale roamingtjenester.

AFDELING 5

FINANSIELLE TJENESTEYDELSER

Artikel 182

Anvendelsesområde

1.   Denne afdeling finder anvendelse på en parts foranstaltninger, der påvirker leveringen af leveringstjenester ud over dette afsnits kapitel 1, 2, 3 og 4 og dette kapitels afdeling 1 og 2.

2.   I denne afdeling forstås ved "aktiviteter, der udføres under udøvelse af offentlig myndighed" som omhandlet i artikel 124, litra f), følgende (29):

a)

aktiviteter, der gennemføres af en centralbank eller monetær myndighed eller enhver anden offentlig enhed som led i penge- eller valutakurspolitikker

b)

aktiviteter, der udgør en del af en lovmæssig ordning for social sikkerhed eller offentlige pensionsplaner, og

c)

andre aktiviteter, der udøves af en offentlig enhed for statens regning eller med dens garanti eller under anvendelse af partens eller dens offentlige enheders finansielle midler.

3.   Med henblik på anvendelsen af denne afdelings artikel 124, litra f), gælder det, at hvis en part tillader, at dens leverandør af finansielle tjenesteydelser udøver de aktiviteter, der er omhandlet i denne artikels stk. 2, litra b) eller c), i konkurrence med en offentlig enhed eller en leverandør af finansielle tjenesteydelser, omfatter "aktiviteter, der udføres under udøvelse af offentlig myndighed" ikke disse aktiviteter.

4.   Artikel 124, litra a), finder ikke anvendelse på tjenesteydelser, der er omfattet af denne afdeling.

Artikel 183

Definitioner

I dette afsnit forstås ved:

a)

"finansiel tjenesteydelse": enhver tjenesteydelse af finansiel art, der tilbydes af en leverandør af finansielle tjenesteydelser fra/i en part, og som omfatter følgende aktiviteter:

i)

forsikring og forsikringsrelaterede tjenesteydelser:

A)

direkte forsikring (inklusive coassurance):

aa)

livsforsikring

bb)

skadesforsikring

B)

genforsikring og retrocession

C)

forsikringsformidling såsom mæglervirksomhed og agentur og

D)

støttetjenester for forsikring såsom tjenester i forbindelse med rådgivning, forsikringsstatistik, risikovurdering og skadesgodtgørelse

ii)

bankmæssige og andre finansielle tjenesteydelser (eksklusive forsikring):

A)

modtagelse af indskud og andre tilbagebetalelige midler fra offentligheden

B)

långivning af alle typer, herunder forbrugslån, realkredit, factoring og finansiering af handelsmæssige transaktioner

C)

finansiel leasing

D)

alle betalings- og pengeoverførselstjenester, herunder kredit- og betalingskort, rejsechecks og bankchecks

E)

garantier og forpligtelser

F)

ved handel for egen eller kunders regning på børsen, markedet for unoterede værdipapirer eller på anden måde, med følgende:

aa)

pengemarkedsinstrumenter (herunder checks, veksler, indskudsbeviser)

bb)

valutaveksling

cc)

afledte produkter, herunder, men ikke begrænset til, terminsforretninger og optioner

dd)

valutakurs- og renteinstrumenter, herunder produkter såsom swaps og aftaler om fremtidig rentesikring

ee)

omsættelige værdipapirer og

ff)

andre negotiable dokumenter og finansielle aktiver, herunder umøntede ædelmetaller

G)

deltagelse i udstedelse af alle former for værdipapirer, herunder tegningsgaranti og salg som agent (såvel offentligt som privat) og tilvejebringelse af tjenesteydelser i forbindelse med sådanne udstedelser

H)

låneformidling på pengemarkedet

I)

forvaltning af aktiver såsom likviditets- og porteføljeforvaltning, alle former for kollektiv investeringspleje, administration af pensionsfonde, forvaring og forvaltning af betroede midler

J)

afregning og clearing i forbindelse med finansielle aktiver, herunder værdipapirer, derivatprodukter og andre omsætningspapirer

K)

tilvejebringelse og overførsel af finansielle oplysninger samt software til finansiel databehandling og dermed beslægtet software og

L)

rådgivning, formidling og andre finansielle hjælpetjenesteydelser i forbindelse med de under litra A)-K) nævnte aktiviteter, herunder kreditoplysning og -analyse, undersøgelser og rådgivning i tilknytning til investeringer og porteføljer, rådgivning om opkøb og om selskabsrekonstruktion og -strategi

b)

"leverandør af finansielle tjenesteydelser": enhver fysisk eller juridisk person i en part, der søger at levere eller leverer finansielle tjenesteydelser, og som ikke omfatter offentlige enheder

c)

"ny finansiel tjenesteydelse": en tjenesteydelse af finansiel art, herunder tjenesteydelser vedrørende eksisterende og nye produkter eller den måde, hvorpå produktet leveres, som ingen anden leverandør af finansielle tjenesteydelser leverer på en parts område, men som leveres på den anden parts område

d)

"offentlig enhed":

i)

en statslig enhed, en centralbank eller en monetær myndighed i en part, eller en enhed ejet eller kontrolleret af en part, der hovedsagelig udøver statslige funktioner eller aktiviteter med statsligt formål, men herunder ikke en enhed, der hovedsagelig beskæftiger sig med at levere finansielle tjenesteydelser på kommercielle vilkår, eller

ii)

en privat enhed, som udfører funktioner, der normalt udføres af en centralbank eller monetær myndighed, når den udfører disse funktioner

e)

"selvregulerende organisation": ethvert ikkestatsligt organ, herunder værdipapir- eller terminsbørser eller -markeder, clearingagentur eller en anden organisation eller sammenslutning, der i kraft af sin statut eller ved delegation fra centrale, regionale eller lokale myndigheder regulerer eller fører tilsyn med leverandører af finansielle tjenesteydelser, alt efter hvad der finder anvendelse.

Artikel 184

Tilsynsklausul

1.   Intet i denne aftale forhindrer en part i at indføre eller opretholde foranstaltninger af tilsynsmæssige årsager (30), f.eks.:

a)

beskyttelse af investorer, indskydere, forsikringstagere eller personer, over for hvem en leverandør af finansielle tjenesteydelser har en tillidsforpligtelse, eller

b)

sikring af deres finansielle systems integritet og stabilitet.

2.   Når sådanne foranstaltninger ikke er i overensstemmelse med denne aftales bestemmelser, må parten ikke benytte dem til at unddrage sig sine indrømmelser og forpligtelser i henhold til denne aftale.

Artikel 185

Fortrolige oplysninger

Intet i denne aftale må fortolkes således, at det kræves af en part, at den skal videregive oplysninger om individuelle forbrugeres forhold og konti eller fortrolige eller ejendomsretligt beskyttede oplysninger, som offentlige enheder er i besiddelse af, jf. dog tredje del.

Artikel 186

Internationale standarder

Parterne bestræber sig så vidt mulig på at sikre, at de internationalt aftalte standarder i sektoren for finansielle tjenesteydelser til regulering og tilsyn, til bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme og til bekæmpelse af skattesvig og -unddragelse gennemføres og anvendes på deres område. Sådanne internationalt aftalte standarder er bl.a. dem, der er vedtaget af: G20, Rådet for Finansiel Stabilitet, Baselkomitéen for Banktilsyn, navnlig dens "hovedprincipper for effektivt banktilsyn", Den Internationale Forsikringstilsynsorganisation, navnlig dens "hovedprincipper for forsikring", Den Internationale Børstilsynsorganisation, navnlig dens "mål og principper for regulering af værdipapirer", Den Finansielle Aktionsgruppe og Det Globale Forum for Gennemsigtighed og Informationsudveksling på Skatteområdet under Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling.

Artikel 187

Nye finansielle tjenesteydelser på en parts område

1.   Hver part tillader en leverandør af finansielle tjenesteydelser fra den anden part, der er etableret på dens område, at levere enhver ny finansiel tjenesteydelse, som den ville tillade sine egne leverandører af finansielle tjenesteydelser at levere i overensstemmelse med dens lovgivning i lignende situationer, forudsat at indførelsen af den nye finansielle tjenesteydelse ikke kræver vedtagelse af en ny lov eller ændring af en eksisterende lovgivning. Dette gælder ikke for den anden parts filialer, der er etableret på en parts område.

2.   En part kan bestemme den institutionelle og retlige form, gennem hvilken tjenesteydelsen kan leveres, og kan kræve, at der skal indhentes tilladelse til levering af tjenesteydelsen. Når en sådan tilladelse kræves, skal der træffes en afgørelse inden for en rimelig frist, og tilladelsen kan kun afslås af tilsynsmæssige årsager.

Artikel 188

Selvregulerende organisationer

Hvis en part kræver medlemskab af, deltagelse i eller adgang til en selvregulerende organisation for leverandører af finansielle tjenesteydelser fra den anden part som betingelse for at kunne levere finansielle tjenesteydelser på partens område, sikrer parten, at den selvregulerende organisation overholder bestemmelserne i artikel 129, 130, 137 og 138.

Artikel 189

Clearing- og betalingssystemer

Parterne indrømmer på vilkårene og betingelserne for national behandling af leverandører af finansielle tjenesteydelser fra den anden part, som er etableret på deres område, adgang til betalings- og clearingsystemer, der drives af offentlige enheder, og til offentlige finansierings- og genfinansieringsfaciliteter, der er til rådighed som led i den normale forretningsgang. Denne artikel giver ikke adgang til partens faciliteter som långiver i sidste instans.

AFDELING 6

INTERNATIONALE SØTRANSPORTTJENESTEYDELSER

Artikel 190

Anvendelsesområde og definitioner

1.   Denne afdeling finder anvendelse på foranstaltninger, der træffes af en part, og som påvirker leveringen af internationale søtransportydelser i tillæg til kapitel 1, 2, 3 og 4 og dette kapitels afdeling 1.

2.   I denne afdeling og i dette afsnits kapitel 1, 2, 3 og 4 forstås ved:

a)

"internationale søtransportydelser": transport af passagerer eller gods med søgående skibe mellem en havn i den ene part og en havn i den anden part eller et tredjeland eller mellem en havn i en medlemsstat og en havn i en anden medlemsstat samt direkte kontraktforhold med leverandører af andre transportydelser for at sikre dør til dør-transport eller multimodal transport i henhold til et gennemgående transportdokument, men ikke levering af sådanne andre transportydelser

b)

"dør til dør-transport eller multimodal transport": transport af gods, hvortil der anvendes mere end én transportform, herunder et internationalt søled, i henhold til et gennemgående transportdokument

c)

"international godstransport": transport af gods mellem en havn i den ene part og en havn i den anden part eller et tredjeland eller mellem havne i forskellige medlemsstater

d)

"søfartshjælpetjenesteydelser": håndtering af søgods, toldklarering, opbevaring og oplagring af fragt, tjenesteydelser vedrørende containerterminaler og oplagring, skibsagenturvirksomhed, maritim speditørvirksomhed og lager- og pakhusvirksomhed

e)

"håndtering af søgods": aktiviteter, der udføres af stevedorevirksomheder, herunder terminaloperatører, men ikke havnearbejderes aktiviteter som sådan, hvis disse arbejdere er organiseret uafhængigt af stevedorevirksomheder eller terminaloperatørvirksomheder; disse aktiviteter omfatter tilrettelæggelse af og tilsyn med:

i)

lastning eller losning af gods til eller fra et skib

ii)

surring eller afsurring af gods og

iii)

modtagelse eller levering og opbevaring af gods inden afsendelse eller efter losning

f)

"toldklareringstjenester": aktiviteter, der består i på vegne af en anden part at gennemføre toldformaliteter vedrørende import, eksport eller transport af gods, uanset om disse tjenesteydelser er tjenesteyderens hovedaktivitet eller et sædvanligt supplement til dennes hovedaktivitet

g)

"tjenesteydelser vedrørende containerterminaler og oplagring": aktiviteter i form af oplagring, fyldning, tømning eller reparation af containere og klargøring af containere med henblik på afskibning, såvel i havne som inde i landet

h)

"skibsagenturvirksomhed": aktiviteter, der består i som agent inden for et givet geografisk område at repræsentere et eller flere rederiers forretningsinteresser inden for følgende områder:

i)

markedsføring og salg af søtransport og dermed forbundne tjenesteydelser, fra udarbejdelse af tilbud til fakturering, udstedelse af konnossementer på vegne af linjerne eller selskaberne, erhvervelse og videresalg af de nødvendige tilknyttede tjenesteydelser, udarbejdelse af dokumentation og tilvejebringelse af forretningsoplysninger og

ii)

handlinger på virksomhedernes vegne, organisering af skibsanløb eller overtagelse af gods, når det er påkrævet

i)

"feeder-tjenesteydelser": med forbehold af omfanget af aktiviteter, der kan betragtes som cabotage i henhold til den relevante nationale lovgivning, forudgående og efterfølgende transport ad søvejen af international fragt, herunder i containere og som stykgods og tør og våd bulkfragt mellem havne på en parts område, forudsat at de pågældende internationale gods er "undervejs", dvs. er på vej mod et bestemmelsessted eller kommer fra en fragthavn uden for den pågældende parts område

j)

"maritime speditionstjenester"": aktiviteter, der består i at tilrettelægge og kontrollere forsendelsesoperationer på rederiernes vegne ved at tilrettelægge transportydelser og tilknyttede tjenesteydelser, udarbejde dokumentation og tilvejebringe forretningsoplysninger

k)

"havnetjenester": tjenester udført af en havns forvaltningsorgan, underleverandører eller andre tjenesteydere til støtte for transport af gods eller passagerer inden for en søhavns område eller på vandvejen, der giver adgang til dette område, og

l)

"lager- og pakhusvirksomhed": oplagring af frost- eller kølevarer, bulkgodslagring af væsker eller gasser og anden lager- eller pakhusvirksomhed.

Artikel 191

Forpligtelser

1.   Med forbehold af ikkeforenelige foranstaltninger eller andre foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 133 og 139, anvender hver af parterne princippet om ubegrænset adgang til det internationale maritime marked og handel på et kommercielt og ikkediskriminerende grundlag ved:

a)

for skibe, der fører den anden parts flag, eller som drives af den anden parts leverandører af tjenesteydelser, en behandling, der ikke er mindre gunstig end den, de indrømmer egne skibe, bl.a. med hensyn til

i)

adgang til havne

ii)

anvendelse af havneinfrastruktur

iii)

anvendelse af hjælpetjenesteydelser inden for søtransport og

iv)

toldfaciliteter og tildeling af liggeplads og faciliteter til lastning og losning, herunder relaterede gebyrer og afgifter

b)

at stille følgende havnetjenester til rådighed for den anden parts leverandører af internationale søtransporttjenester på vilkår og betingelser, der både er rimelige og ikke mindre gunstige end dem, der gælder for dens egne leverandører eller fartøjer eller for fartøjer eller leverandører fra et tredjeland (herunder gebyrer og afgifter, specifikationer for og kvaliteten af den tjenesteydelse, der skal leveres): lodstjenester, slæbe- og bugserassistance, forsyning med proviant, brændstof og vand, affaldsindsamling og deponering af ballastaffald, skibsinspektørtjenester, navigationsassistance, nødreparationsfaciliteter, forankring, faciliteter ved ankomst til og afsejling fra liggeplads, kystbaserede operationelle tjenester, der er af betydning for skibsfarten, herunder kommunikation og leverance af vand og elektricitet

c)

godkendelse af, at leverandører af internationale søtransportydelser fra den anden part kan omrokere ejede eller lejede containere, der transporteres på et ikkeindtægtsgivende grundlag mellem havne i Det Forenede Kongerige eller mellem havne i en medlemsstat, forudsat at den kompetente myndighed i givet fald giver tilladelse hertil, og

d)

godkendelse af, at leverandører af internationale søtransportydelser fra den anden part kan levere feeder-tjenesteydelser mellem havne i Det Forenede Kongerige eller mellem havne i en medlemsstat, forudsat at den kompetente myndighed i givet fald giver tilladelse hertil.

2.   Ved anvendelsen af det i stk. 1 omhandlede princip skal parterne:

a)

undlade at indføre lastfordelingsaftaler i fremtidige aftaler med tredjelande om søtransportydelser, herunder transport af tør og flydende bulk og linjefart, og inden for en rimelig frist ophæve sådanne lastfordelingsaftaler, som måtte findes i tidligere aftaler,

b)

undlade at indføre eller opretholde en foranstaltning, der kræver, at hele eller en del af en international fragt skal transporteres udelukkende af skibe, der er registreret i den pågældende part, eller som ejes eller kontrolleres af fysiske personer i den pågældende part

c)

afskaffe og afholde sig fra at indføre ensidige foranstaltninger eller administrative, tekniske eller andre hindringer, der kan udgøre en skjult begrænsning eller have diskriminerende virkninger for den frie levering af internationale søtransporttjenester, og

d)

ikke forhindre leverandører af internationale søtransportydelser fra den anden part i direkte at indgå kontrakter med andre leverandører af transporttjenester til dør til dør-transport eller multimodal transport.

AFDELING 7

JURIDISKE TJENESTEYDELSER

Artikel 192

Anvendelsesområde

1.   Denne afdeling finder anvendelse på en parts foranstaltninger, der påvirker leveringen af leveringstjenester ud over dette afsnits kapitel 1, 2, 3 og 4 og dette kapitels afdeling 1 og 2.

2.   Intet i denne afdeling berører en parts ret til at regulere og føre tilsyn med leveringen af udpegede juridiske tjenesteydelser på dens område på en ikkediskriminerende måde.

Artikel 193

Definitioner

I denne afdeling forstås ved:

a)

"udpegede juridiske tjenesteydelser": juridiske tjenesteydelser i relation til lovgivningen om hjemstedskompetence og folkeretten, med undtagelse af EU-retten

b)

"hjemstedskompetence": jurisdiktionen (eller en del af jurisdiktionen) i den medlemsstat eller Det Forenede Kongerige, hvor en advokat har erhvervet sit hjemlands advokattitel, eller, hvis der er tale om en advokat, der har erhvervet en advokattitel i mere end én jurisdiktion, en af disse jurisdiktioner

c)

"lovgivning om hjemstedskompetence": loven i det land, hvor advokaten har sin egen jurisdiktion (31)

d)

"hjemlandets advokattitel":

i)

for en advokat fra Unionen, en advokattitel, der er erhvervet i en medlemsstat, og som giver tilladelse til levering af juridiske tjenesteydelser i den pågældende medlemsstat, eller

ii)

for en advokat i Det Forenede Kongerige, advokattitlen, barrister eller solicitor, der giver tilladelse til levering af juridiske tjenesteydelser i en hvilken som helst del af Det Forenede Kongeriges jurisdiktion

e)

"advokat":

i)

en fysisk person fra Unionen, der i en medlemsstat har tilladelse til at levere juridiske tjenesteydelser inden for hjemlandets jurisdiktion, eller

ii)

en fysisk person fra Det Forenede Kongerige, der i enhver del af Det Forenede Kongeriges jurisdiktion har tilladelse til at levere juridiske tjenesteydelser under hjemlandets advokattitel

f)

"advokat fra den anden part":

i)

hvis "den anden part" er Unionen, en advokat som omhandlet i litra e), nr. i), eller

ii)

hvis "den anden part" er Det Forenede Kongerige, en advokat som omhandlet i litra e), nr. ii), og

g)

"juridiske tjenesteydelser": følgende tjenesteydelser:

i)

juridisk rådgivning og

ii)

juridisk voldgift, mægling og mægling (dog ikke sådanne ydelser, når de leveres af fysiske personer, jf. artikel 140). (32)

"Juridiske tjenesteydelser" omfatter ikke juridisk repræsentation ved administrative organer, domstole og andre behørigt oprettede officielle retsinstanser i en part, juridisk rådgivning og juridisk godkendelse, dokumentation og certificering, der leveres af aktører i retsvæsenet, der har fået overdraget offentlige opgaver inden for retsplejen, såsom notarer, "huissiers de justice" eller andre "officiers publics et ministériels", og tjenesteydelser leveret af stævningsmænd, der er udpeget ved et officielt regeringsdokument.

Artikel 194

Forpligtelser

1.   En part tillader en advokat fra den anden part at levere bestemte juridiske tjenesteydelser på sit område under advokatens hjemlige jurisdiktion, jf. artikel 128, 129, 135, 137 og 143.

2.   Hvis en part ("værtsjurisdiktionen") kræver registrering på dens område som betingelse for, at en advokat fra den anden part kan levere udpegede juridiske tjenesteydelser i henhold til stk. 1, må kravene og proceduren for en sådan registrering ikke:

a)

være mindre gunstige end den, der gælder for en fysisk person fra et tredjeland, der leverer juridiske tjenesteydelser i forbindelse med tredjelandes lovgivning eller folkeretten under den pågældende persons advokattitel på værtsjurisdiktionens område, og

b)

udgøre eller svare til et krav om at omkvalificere sig til eller få adgang til advokatstanden i værtslandets jurisdiktion.

3.   Stk. 4 finder anvendelse på levering af udpegede juridiske tjenesteydelser i henhold til stk. 1 gennem etablering.

4.   En part tillader en juridisk person fra den anden part at oprette en filial på sit område, hvorigennem udpegede juridiske tjenesteydelser (33) leveres i henhold til stk. 1, i overensstemmelse med og på de betingelser, der er fastsat i dette afsnits kapitel 2. Dette berører ikke krav om, at en vis procentdel af en juridisk persons aktionærer, ejere, partnere eller direktører skal være kvalificerede eller udøve et bestemt erhverv, f.eks. advokater eller revisorer.

Artikel 195

Ikkeforenelige foranstaltninger

1.   Artikel 194 finder ikke anvendelse på:

a)

enhver eksisterende ikkeforenelig foranstaltning truffet af en part på følgende niveau:

i)

for Unionen:

A)

Unionen, jf. Unionens liste i bilag 19

B)

en medlemsstats centrale forvaltningsniveau, jf. Unionens liste i bilag 19

C)

et regionalt forvaltningsniveau i en medlemsstat, jf. Unionens liste i bilag 19, eller

D)

et lokalt forvaltningsniveau, bortset fra det i litra C) omhandlede niveau, og

ii)

for Det Forenede Kongerige:

A)

det centrale forvaltningsniveau, jf. Det Forenede Kongeriges liste i bilag 19

B)

et regionalt forvaltningsniveau, jf. Det Forenede Kongeriges liste i bilag 19, eller

C)

et lokalt forvaltningsniveau

b)

fortsat anvendelse eller omgående fornyelse af en ikkeforenelig foranstaltning som omhandlet i dette stykkes litra a) eller

c)

en ændring af enhver ikkeforenelig foranstaltning som omhandlet i dette stykkes litra a) og b), i det omfang den ikke mindsker foranstaltningens overensstemmelse, som den forelå umiddelbart før ændringen, med artikel 194.

2.   Artikel 194 finder ikke anvendelse på en parts foranstaltning, som er i overensstemmelse med de forbehold, betingelser eller kvalifikationer, der er fastsat for en sektor, delsektor eller aktivitet, der er opført i bilag 20.

3.   Denne afdeling finder anvendelse, uden at det berører bilag 22.

AFSNIT III

DIGITAL HANDEL

KAPITEL 1

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 196

Formål

Formålet med dette afsnit er at lette den digitale handel, afskaffe uberettigede hindringer for handel med elektroniske midler og sikre et åbent, sikkert og pålideligt onlinemiljø for virksomheder og forbrugere.

Artikel 197

Anvendelsesområde

1.   Dette afsnit finder anvendelse på en parts foranstaltninger, der påvirker handel ved hjælp af elektroniske midler.

2.   Dette afsnit finder ikke anvendelse på audiovisuelle tjenesteydelser.

Artikel 198

Ret til at regulere

Parterne bekræfter på ny deres ret til inden for deres område at regulere med henblik på at nå legitime politiske mål, såsom beskyttelsen af folkesundheden, sociale tjenesteydelser, folkeoplysning, sikkerhed, miljøet, herunder klimaændringer, eller den offentlige sædelighed, social- eller forbrugerbeskyttelse, beskyttelse af privatlivets fred og databeskyttelse samt fremme og beskyttelse af den kulturelle mangfoldighed.

Artikel 199

Undtagelser

Det præciseres, at intet i dette afsnit forhindrer parterne i at vedtage eller opretholde foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 184, 412 og 415 af hensyn til den almene interesse, der er anført deri.

Artikel 200

Definitioner

1.   Definitionerne i artikel 124 finder anvendelse på dette afsnit.

2.   I dette afsnit forstås ved:

a)

"forbruger": enhver fysisk person, der anvender en offentlig telekommunikationstjeneste til andet end erhvervsmæssige formål

b)

"direkte markedsføringsmeddelelse": enhver form for kommerciel reklame, hvorved en fysisk eller juridisk person formidler markedsføringsmeddelelser direkte til en bruger via en offentlig telekommunikationstjeneste og som minimum omfatter e-mail og tekst- og multimediebeskeder (SMS og MMS)

c)

"elektronisk autentifikation": en elektronisk proces, der gør det muligt at bekræfte:

i)

den elektroniske identifikation af en fysisk eller juridisk person, eller

ii)

elektroniske datas oprindelse og integritet

d)

"elektronisk registreret leveringstjeneste": en tjeneste, der gør det muligt at overføre data mellem tredjeparter ad elektronisk vej og dokumenterer håndteringen af de overførte data, herunder bevis for afsendelse og modtagelse af data, og som beskytter de overførte data mod risikoen for tab, tyveri, beskadigelse eller uautoriserede ændringer

e)

"elektronisk segl": data i elektronisk form, der anvendes af en juridisk person, og som er vedhæftet eller logisk tilknyttet andre data i elektronisk form, og som giver sikkerhed for disse tilknyttede datas oprindelse og integritet

f)

"elektronisk signatur": data i elektronisk form, der er vedhæftet eller logisk tilknyttet andre data i elektronisk form, som:

i)

anvendes af en fysisk person til at anerkende de data i elektronisk form, som den vedrører, og

ii)

er knyttet til de data i elektronisk form, som den vedrører, således at en eventuel senere ændring af dataene kan påvises

g)

"elektronisk tidsstempel": data i elektronisk form, der forbinder andre data i elektronisk form med et bestemt tidspunkt, der dokumenterer, at sidstnævnte data eksisterede på det pågældende tidspunkt

h)

"elektronisk tillidstjeneste": en elektronisk tjeneste, der består af:

i)

generering, kontrol og validering af elektroniske signaturer, elektroniske segl eller elektroniske tidsstempler, elektroniske registrerede leveringstjenester og certifikater relateret til disse tjenester, eller

ii)

generering, kontrol og validering af certifikater for webstedsautentifikation eller

iii)

bevaring af elektroniske signaturer, segl eller certifikater relateret til disse tjenester

i)

"regeringsdata": data, der ejes eller opbevares af et hvilket som helst forvaltningsniveau og af ikkestatslige organer under udøvelsen af beføjelser, som de er blevet tildelt af et hvilket som helst forvaltningsniveau

j)

"offentlig telekommunikationstjeneste": enhver telekommunikationstjeneste, der udbydes til offentligheden generelt

k)

"bruger": enhver fysisk eller juridisk person, der anvender en offentlig telekommunikationstjeneste.

KAPITEL 2

DATASTRØMME OG BESKYTTELSE AF PERSONOPLYSNINGER

Artikel 201

Grænseoverskridende datastrømme

1.   Parterne er fast besluttet på at sikre grænseoverskridende datastrømme for at lette handelen i den digitale økonomi. Med henblik herpå må grænseoverskridende datastrømme mellem parterne ikke begrænses af en part:

a)

som stiller krav om anvendelse af databehandlingsfaciliteter eller netelementer på partens område til behandling, herunder ved at kræve anvendelse af databehandlingsfaciliteter eller netelementer, der er certificeret eller godkendt på en parts område

b)

som stiller krav om lokalisering af data på partens område med henblik på lagring eller behandling

c)

som forbyder lagring eller behandling på den anden parts område, eller

d)

som gør grænseoverskridende overførsel af data betinget af brug af databehandlingsfaciliteter eller netelementer på parternes område eller af lokaliseringskrav på parternes område.

2.   Parterne overvåger gennemførelsen af denne bestemmelse og vurderer, hvordan den fungerer, senest tre år efter datoen for denne aftales ikrafttræden. En part kan til enhver tid foreslå den anden part at revidere listen over begrænsninger i stk. 1. En sådan anmodning skal tages velvilligt i betragtning.

Artikel 202

Beskyttelse af personoplysninger og privatlivets fred

1.   Hver part anerkender, at enkeltpersoner har ret til beskyttelse af personoplysninger og privatlivets fred, og at høje standarder i denne henseende bidrager til tilliden til den digitale økonomi og til udviklingen af handelen.

2.   Intet i denne aftale er til hinder for, at en part vedtager eller opretholder foranstaltninger til beskyttelse af personoplysninger og privatlivets fred, herunder i forbindelse med overførsel af oplysninger på tværs af grænserne, forudsat at partens lovgivning indeholder bestemmelser om instrumenter, der muliggør videregivelse på betingelser, der finder generel anvendelse (34), med henblik på beskyttelse af de overførte oplysninger.

3.   Hver part underretter den anden part om enhver af de i stk. 2 omhandlede foranstaltninger, som den indfører eller opretholder.

KAPITEL 3

SÆRLIGE BESTEMMELSER

Artikel 203

Told på elektroniske overførsler

1.   Elektroniske overførsler betragtes som levering af en tjenesteydelse som omhandlet i denne sektions afsnit II.

2.   Parterne indfører ikke told på elektroniske overførsler.

Artikel 204

Ingen forhåndstilladelse

1.   En part må ikke kræve forudgående tilladelse til elektronisk levering af en tjenesteydelse alene med den begrundelse, at tjenesten leveres online, og må ikke indføre eller opretholde andre krav med tilsvarende virkning.

En tjeneste leveres online, når den leveres ad elektronisk vej, og uden at parterne er til stede samtidig.

2.   Stk. 1 finder ikke anvendelse på telekommunikationstjenester, radio- og fjernsynsspredningstjenester, spillevirksomhed, juridisk repræsentation eller tjenester ydet af notarer eller tilsvarende erhvervsdrivende, i det omfang de indebærer en direkte og specifik forbindelse med udøvelsen af offentlig myndighed.

Artikel 205

Indgåelse af aftaler ad elektronisk vej

1.   Hver af parterne sikrer, at kontrakter kan indgås elektronisk, og at dens lovgivning hverken skaber hindringer for brugen af elektroniske kontrakter eller medfører, at kontrakter ikke har retsvirkning og ikke er gyldige alene med den begrundelse, at aftalen er indgået ved hjælp af elektroniske midler.

2.   Stk. 1 finder ikke anvendelse på følgende:

a)

radio- og fjernsynsspredningstjenester

b)

spil

c)

juridisk repræsentation

d)

notarvirksomhed eller tilsvarende erhverv, der indebærer en direkte og specifik forbindelse med udøvelse af offentlig myndighed

e)

kontrakter, der kræver personligt fremmøde

f)

aftaler om etablering eller overdragelse af rettigheder i fast ejendom

g)

kontrakter, der ifølge loven kræver medvirken af domstole, offentlige myndigheder eller erhverv, som udøver offentlig myndighed

h)

kontrakter om kaution og om sikkerhedsstillelse fra personer, der handler uafhængigt af deres handelsmæssige eller erhvervsmæssige virksomhed, eller

i)

familieretlige og arveretlige aftaler.

Artikel 206

Elektronisk autentifikation og elektroniske tillidstjenester

1.   En part må ikke nægte retsvirkning og antagelighed som bevis under retssager af et elektronisk dokument, en elektronisk signatur, et elektronisk segl eller et elektronisk tidsstempel eller af oplysninger, der er sendt og modtaget ved hjælp af en elektronisk registreret kurértjeneste, udelukkende med den begrundelse, at det er i elektronisk form.

2.   En part må ikke indføre eller opretholde foranstaltninger, som ville:

a)

forbyde parterne i en elektronisk transaktion indbyrdes at fastlægge passende elektroniske autentifikationsmetoder for deres transaktion eller

b)

forhindre parterne i en elektronisk transaktion i over for de judicielle og administrative myndigheder at bevise, at anvendelsen af elektronisk autentifikation eller en elektronisk tillidstjeneste i den pågældende transaktion er i overensstemmelse med de gældende retlige krav.

3.   Uanset stk. 2 kan en part kræve, at metoden for elektronisk autentifikation eller elektroniske tillidstjenester for en bestemt kategori af transaktioner er certificeret af en myndighed, der er godkendt i overensstemmelse med dens lovgivning, eller som opfylder visse præstationsnormer, som skal være objektive, gennemsigtige og ikkediskriminerende og kun vedrøre de pågældende transaktioners specifikke egenskaber.

Artikel 207

Overførsel af eller adgang til kildekode

1.   En part må ikke kræve overførsel af eller adgang til kildekoden for software, der ejes af en fysisk eller juridisk person fra den anden part.

2.   Det præciseres:

a)

at de generelle undtagelser, sikkerhedsundtagelser og tilsynsklausuler, der er omhandlet i artikel 199, gælder for foranstaltninger truffet af en part, som er vedtaget eller opretholdt inden for rammerne af en certificeringsprocedure, og

b)

at stk. 1 ikke finder anvendelse på frivillig overførsel eller indrømmelse af adgang til kildekoden på et kommercielt grundlag foretaget af en fysisk eller juridisk person fra den anden part, f.eks. i forbindelse med en offentlig kontrakt eller en frit forhandlet kontrakt.

3.   Intet i denne artikel berører:

a)

et krav fra en domstol eller en forvaltningsdomstol eller et krav fra en konkurrencemyndighed i henhold til en parts konkurrencelovgivning om at forhindre eller afhjælpe en begrænsning eller fordrejning af konkurrencen

b)

et krav fra et tilsynsorgan i henhold til en parts love eller forskrifter vedrørende beskyttelse af den offentlige sikkerhed over for brugere online med forbehold af garantier mod uautoriseret videregivelse

c)

beskyttelse og håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og

d)

en parts ret til at træffe foranstaltninger i overensstemmelse med artikel III i GPA som indarbejdet i nærværende aftales artikel 277.

Artikel 208

Forbrugertillid til internettet

1.   I erkendelse af betydningen af at styrke forbrugernes tillid til digital handel vedtager eller opretholder hver af parterne foranstaltninger til at sikre en effektiv beskyttelse af forbrugere, der foretager transaktioner i forbindelse med elektronisk handel, herunder, men ikke begrænset til, foranstaltninger, der:

a)

forbyder svigagtig og vildledende handelspraksis

b)

kræver, at leverandører af varer og tjenesteydelser handler i god tro og overholder retfærdig handelspraksis, herunder gennem forbud mod at pålægge forbrugerne at betale for uønskede varer og tjenesteydelser

c)

kræver, at leverandører af varer eller tjenesteydelser giver forbrugerne klare og detaljerede oplysninger, herunder når de handler gennem mellemliggende tjenesteydere, med hensyn til deres identitet og kontaktoplysninger, den pågældende transaktion, herunder varernes eller tjenesteydelsernes vigtigste karakteristika, og den fulde pris inklusive alle gældende afgifter, samt de gældende forbrugerrettigheder (for så vidt angår mellemliggende tjenesteydere omfatter dette også mulighed for, at leverandøren af varer eller tjenesteydelser kan stille sådanne oplysninger til rådighed), og

d)

giver forbrugerne klageadgang i tilfælde af krænkelse af deres rettigheder, herunder retten til retsmidler, hvis varer eller tjenesteydelser betales og ikke leveres eller stilles til rådighed som aftalt.

2.   Parterne anerkender betydningen af at overdrage passende håndhævelsesbeføjelser til deres forbrugerbeskyttelsesorganer eller andre relevante organer og betydningen af samarbejde mellem disse organer for at beskytte forbrugerne og øge forbrugernes tillid på internettet.

Artikel 209

Uanmodede direkte markedsføringsmeddelelser

1.   Hver af parterne sikrer, at brugerne beskyttes effektivt mod uopfordrede direkte markedsføringsmeddelelser.

2.   Hver af parterne sikrer, at direkte markedsføringsmeddelelser ikke sendes til brugere, der er fysiske personer, medmindre de har givet deres samtykke hertil i overensstemmelse med parternes lovgivning.

3.   Uanset stk. 2 tillader en part fysiske eller juridiske personer, der på betingelser fastsat i denne parts lovgivning har indsamlet kontaktoplysninger for en bruger i forbindelse med levering af varer eller tjenesteydelser, at sende direkte markedsføringsmeddelelser til denne bruger for deres egne tilsvarende varer eller tjenesteydelser.

4.   Hver af parterne sikrer, at direkte markedsføringsmeddelelser klart kan identificeres som sådan, tydeligt oplyser, på hvis vegne de er sendt, og indeholder de oplysninger, der er nødvendige for at sætte brugerne i stand til gratis og til enhver tid at anmode om standsning.

5.   Hver af parterne giver brugere adgang til at klage over leverandører af direkte markedsføringsmeddelelser, som ikke overholder de foranstaltninger, der er vedtaget eller opretholdt i henhold til stk. 1-4.

Artikel 210

Åbne offentlige data

1.   Parterne erkender, at fremme af offentlig adgang til og anvendelse af offentlige data bidrager til at stimulere økonomisk og social udvikling, konkurrenceevne, produktivitet og innovation.

2.   I det omfang en part vælger at gøre offentlige data tilgængelige for offentligheden, bestræber den sig på så vidt muligt at sikre, at dataene:

a)

er i et format, der gør det let at søge, hente, bruge, genbruge og omfordele den

b)

er i et maskinlæsbart og rumligt aktiveret format

c)

indeholder beskrivende metadata, som er så standardiserede som muligt

d)

stilles til rådighed via pålidelige, brugervenlige og frit tilgængelige API-grænseflader

e)

ajourføres regelmæssigt

f)

ikke er underlagt anvendelsesbetingelser, der er diskriminerende, eller som unødigt begrænser videreanvendelsen, og

g)

stilles til rådighed for videreanvendelse i fuld overensstemmelse med parternes respektive regler om beskyttelse af personoplysninger.

3.   Parterne bestræber sig på at samarbejde om at finde måder, hvorpå hver part kan udvide adgangen til og anvendelsen af offentlige data, som parten har offentliggjort, med henblik på at forbedre og skabe forretningsmuligheder ud over den offentlige sektors anvendelse heraf.

Artikel 211

Samarbejde om reguleringsmæssige spørgsmål vedrørende digital handel

1.   Parterne udveksler oplysninger om reguleringsspørgsmål i forbindelse med digital handel, som behandler følgende:

a)

anerkendelse og fremme af interoperable elektroniske autentificerings- og tillidstjenester

b)

behandlingen af direkte markedsføringsmeddelelser

c)

beskyttelse af forbrugerne og

d)

alle andre spørgsmål af relevans for udviklingen af digital handel, herunder nye teknologier.

2.   Stk. 1 finder ikke anvendelse på en parts regler og garantier for beskyttelse af personoplysninger og privatlivets fred, herunder om grænseoverskridende overførsel af personoplysninger.

Artikel 212

Aftale om computertjenesteydelser

1.   Parterne er enige om, at med henblik på at liberalisere handelen med tjenesteydelser og investeringer i overensstemmelse med denne sektions afsnit II betragtes følgende tjenesteydelser som computertjenesteydelser og tilknyttede tjenesteydelser, uanset om de leveres via et netværk, herunder internettet:

a)

rådgivning, tilpasning, strategiudvikling, analyse, planlægning, behovsspecifikation, design, udvikling, installation, implementering, integration, prøvning, fejlfinding, opdatering, support, faglig bistand og forvaltning af eller i forbindelse med computere og EDB-systemer

b)

EDB-programmer defineret som den række instruktioner, der er nødvendige for at få computere til at fungere og kommunikere (uden videre), samt rådgivning, strategiudvikling, analyse, planlægning, behovsspecifikation, design, udvikling, installation, implementering, integration, prøvning, fejlfinding, opdatering, tilpasning, vedligeholdelse, support, teknisk bistand og forvaltning eller anvendelse af eller vedrørende EDB-programmer

c)

databehandling, -lagring og -hosting og databasetjenester

d)

vedligeholdelse og reparation af kontormaskiner og -udstyr, herunder computere, og

e)

uddannelse af kunders personale i forbindelse med EDB-programmer, computere og EDB-systemer i.a.n.

2.   Det præciseres, at tjenesteydelser, der muliggøres af computertjenesteydelser og tilknyttede tjenesteydelser, men som ikke er anført i stk. 1, ikke betragtes som computertjenesteydelser og tilknyttede tjenesteydelser.

AFSNIT IV

KAPITALBEVÆGELSER, BETALINGER, OVERFØRSLER OG MIDLERTIDIGE BESKYTTELSESFORANSTALTNINGER

Artikel 213

Formål

Formålet med dette afsnit er at muliggøre fri bevægelighed for kapital og betalinger i forbindelse med transaktioner, der liberaliseres i henhold til denne aftale.

Artikel 214

Løbende poster

Hver part tillader i frit konvertibel valuta og i overensstemmelse med vedtægterne for Den Internationale Valutafond alle betalinger og overførsler i forbindelse med transaktioner på betalingsbalancens løbende poster, der falder ind under denne aftales anvendelsesområde.

Artikel 215

Kapitalbevægelser

1.   Hver part tillader for så vidt angår transaktioner på betalingsbalancens kapitalposter og finansielle poster fri bevægelighed for kapital med henblik på liberalisering af investeringer og andre transaktioner som omhandlet i denne sektions afsnit II.

2.   Parterne konsulterer hinanden i Handelsspecialudvalget vedrørende Tjenesteydelser, Investeringer og Digital Handel for at lette kapitalbevægelserne mellem dem med henblik på at fremme handel og investeringer.

Artikel 216

Foranstaltninger, der påvirker kapitalbevægelser, betalinger eller overførsler

1.   Artikel 214 og 215 må ikke fortolkes således, at de hindrer en part i at anvende sine love og forskrifter vedrørende:

a)

konkurs, insolvens og beskyttelse af kreditorrettigheder

b)

udstedelse af, handel med eller handel med værdipapirer eller futures, optioner og andre finansielle instrumenter

c)

regnskabsaflæggelse for eller regnskabsføring af kapitalbevægelser, betalinger eller overførsler, når det er nødvendigt til støtte for de lovhåndhævende myndigheder eller finanstilsynsmyndighederne

d)

strafbare handlinger, vildledende eller svigagtig praksis

e)

sikring af efterlevelse af kendelser eller domme i retssager eller administrative sager eller

f)

social sikring, offentlige pensionsordninger eller obligatoriske opsparingsordninger.

2.   De love og forskrifter, der henvises til i stk. 1, må ikke anvendes på en vilkårlig eller diskriminerende måde eller på anden måde udgøre en skjult begrænsning af kapitalbevægelser, betalinger eller overførsler.

Artikel 217

Midlertidige beskyttelsesforanstaltninger

1.   I særlige tilfælde af alvorlige vanskeligheder for gennemførelsen af Unionens økonomiske og monetære union, eller trussel herom, kan Unionen indføre eller opretholde beskyttelsesforanstaltninger med hensyn til kapitalbevægelser, betalinger eller overførsler for en periode på højst seks måneder.

2.   De i stk. 1 omhandlede foranstaltninger begrænses til det strengt nødvendige.

Artikel 218

Restriktioner i tilfælde af betalingsbalanceproblemer og udefra kommende finansielle vanskeligheder

1.   Er en part udsat for alvorlige betalingsbalanceproblemer eller udefra kommende finansielle vanskeligheder eller en trussel herom, kan den indføre eller opretholde restriktive foranstaltninger med hensyn til kapitalbevægelser, betalinger eller overførsler (35).

2.   De i stk. 1 omhandlede foranstaltninger:

a)

skal være i overensstemmelse med artiklerne i overenskomsten om Den Internationale Valutafond

b)

må ikke være mere vidtgående, end det er nødvendigt for at behandle de omstændigheder, der er beskrevet i stk. 1

c)

skal være midlertidige og afskaffes gradvis, efterhånden som den i stk. 1 angivne situation forbedres

d)

må ikke forårsage unødvendig skade på den anden parts handelsmæssige, økonomiske og finansielle interesser og

e)

skal være ikkediskriminerende i forhold til tredjelande i lignende situationer.

3.   Hver af parterne kan i tilfælde af varehandel indføre eller opretholde restriktive foranstaltninger for at beskytte dens finansielle stilling over for udlandet eller betalingsbalancen. Sådanne restriktive foranstaltninger skal være i overensstemmelse med GATT 1994 og forståelsen vedrørende betalingsbalancebestemmelserne i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel 1994.

4.   Hver af parterne kan i tilfælde af handel med tjenesteydelser indføre eller opretholde restriktive foranstaltninger for at beskytte dens finansielle stilling over for udlandet eller betalingsbalancen. Disse foranstaltninger skal være i overensstemmelse med artikel XII i GATS.

5.   En part, der opretholder eller har indført foranstaltninger som omhandlet i stk. 1 og 2, skal straks underrette den anden part herom.

6.   Hvis en part indfører eller opretholder restriktioner i henhold til denne artikel, afholder parterne straks konsultationer i Handelsspecialudvalget vedrørende Tjenesteydelser, Investeringer og Digital Handel, medmindre der afholdes konsultationer i andre fora. Dette udvalg vurderer det betalingsbalanceproblem eller den udefra kommende finansielle vanskeligheder, der førte til de respektive foranstaltninger, under hensyntagen til bl.a.:

a)

vanskelighedernes art og omfang

b)

det eksterne økonomiske og handelsmæssige miljø og

c)

alternative afhjælpende foranstaltninger, der kan tages i anvendelse.

7.   Ved samråd i henhold til stk. 6 undersøges de restriktive foranstaltningers forenelighed med stk. 1 og 2. Alle relevante resultater af statistisk eller faktuel art fremlagt af Den Internationale Valutafond accepteres, hvis de foreligger, og konklusionerne skal tage hensyn til Den Internationale Valutafonds vurdering af den pågældende parts betalingsbalance og eksterne finansielle situation.

AFSNIT V

INTELLEKTUEL EJENDOMSRET

KAPITEL 1

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 219

Formål

Formålet med dette afsnit er:

a)

at lette fremstillingen, udbuddet og markedsføringen af innovative og kreative produkter og tjenesteydelser mellem parterne ved at mindske forvridninger og hindringer for denne handel og derved bidrage til en mere bæredygtig og inkluderende økonomi og

b)

at sikre et passende og effektivt niveau for beskyttelse og håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder.

Artikel 220

Anvendelsesområde

1.   Dette afsnit supplerer og præciserer parternes indbyrdes rettigheder og forpligtelser i henhold til TRIPS-aftalen og andre internationale traktater om intellektuel ejendomsret, som de er part i.

2.   Dette afsnit udelukker ikke nogen af parterne fra at indføre en mere omfattende beskyttelse og håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder end krævet i henhold til dette afsnit, forudsat at en sådan beskyttelse og håndhævelse ikke er i strid med dette afsnit.

Artikel 221

Definitioner

I dette afsnit forstås ved:

a)

"Pariserkonventionen": Pariserkonventionen til beskyttelse af industriel ejendomsret af 20. marts 1883, som senest revideret og ændret den 14. juli 1967 i Stockholm

b)

"Bernerkonventionen": Bernerkonventionen til værn for litterære og kunstneriske værker af 9. september 1886, revideret i Paris den 24. juli 1971 og ændret den 28. september 1979

c)

"Romkonventionen": den internationale konvention om beskyttelse af udøvende kunstnere, fremstillere af fonogrammer samt radio- og fjernsynsforetagender, indgået den 26. oktober 1961 i Rom

d)

"WIPO": Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret

e)

"intellektuelle ejendomsrettigheder": alle kategorier af intellektuelle ejendomsrettigheder, der er omfattet af nærværende aftales artikel 225-255 eller af TRIPS-aftalens anden del, afdeling 1-7. Beskyttelsen af intellektuel ejendomsret omfatter beskyttelse mod illoyal konkurrence som omhandlet i Pariserkonventionens artikel 10a

f)

"statsborger": for så vidt angår den relevante intellektuelle ejendomsrettighed en person fra en part, som opfylder de kriterier for ret til beskyttelse, der er fastsat i TRIPS-aftalen og multilaterale aftaler, der indgås og forvaltes inden for rammerne af WIPO, og som en part er kontraherende part i.

Artikel 222

Internationale aftaler

1.   Parterne bekræfter deres forpligtelse til at overholde de internationale aftaler, som de er part i:

a)

TRIPS-aftalen

b)

Romkonventionen

c)

Bernerkonventionen

d)

WIPO's traktat om ophavsret, vedtaget den 20. december 1996 i Genève

e)

WIPO's traktat om fremførelser og fonogrammer, vedtaget den 20. december 1996 i Genève

f)

protokollen til Madridarrangementet om international registrering af varemærker, vedtaget den 27. juni 1989 i Madrid, senest ændret den 12. november 2007

g)

traktaten om varemærkeret, vedtaget den 27. oktober 1994 i Genève

h)

Marrakeshtraktaten om fremme af adgang til offentliggjorte værker for personer, der er blinde, synshæmmede eller på anden måde læsehandicappede, vedtaget den 27. juni 2013 i Marrakesh

i)

Genèveaftalen under Haagarrangementet vedrørende international registrering af industrielle design, vedtaget den 2. juli 1999 i Genève.

2.   Hver af parterne træffer alle rimelige foranstaltninger for at ratificere eller tiltræde følgende internationale aftaler:

a)

Beijingtraktaten om audiovisuelle fremførelser, vedtaget den 24. juni 2012 i Beijing

b)

Singaporetraktaten om varemærkeret, vedtaget den 27. marts 2006 i Singapore.

Artikel 223

Konsumption

Dette afsnit berører ikke parternes frihed til at bestemme, om og på hvilke betingelser konsumption af intellektuelle ejendomsrettigheder finder anvendelse.

Artikel 224

National behandling

1.   Hver af parterne indrømmer med hensyn til alle kategorier af intellektuel ejendomsret, der er omfattet af dette afsnit, statsborgere fra den anden part en behandling, der ikke er mindre gunstig end den behandling, som den giver sine egne statsborgere for så vidt angår beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, jf. hvis det er relevant dog de undtagelser, der allerede er fastsat i Pariserkonventionen, Bernerkonventionen, Romkonventionen og traktaten om intellektuel ejendomsret i forbindelse med integrerede kredsløb, indgået den 26. maj 1989 i Washington. Hvad angår udøvende kunstnere, fremstillere af fonogrammer samt radio- og fjernsynsforetagender, gælder denne forpligtelse kun for de i denne aftale fastsatte rettigheder.

2.   Med henblik på denne artikels stk. 1 omfatter "beskyttelse" forhold, der påvirker de intellektuelle ejendomsrettigheders disponibilitet, erhvervelse, omfang, vedligeholdelse og håndhævelse, samt forhold, der påvirker brugen af intellektuelle ejendomsrettigheder, som specifikt er omhandlet i dette afsnit, herunder foranstaltninger til at hindre omgåelse af effektive tekniske foranstaltninger som omhandlet i artikel 234 samt foranstaltninger vedrørende oplysninger om forvaltning af intellektuelle ejendomsrettigheder som omhandlet i artikel 235.

3.   En part kan benytte sig af de undtagelser, der er tilladt i henhold til stk. 1, i forbindelse med dens retslige og administrative procedurer, herunder krav om, at en statsborger fra den anden part skal angive en adresse for forkyndelse på sit område eller udpege en repræsentant på dens område, hvis sådanne undtagelser er:

a)

nødvendige for at sikre overholdelse af partens love og administrative bestemmelser, som ikke er uforenelige med dette afsnit, eller

b)

ikke anvendes på en måde, der udgør en skjult begrænsning af samhandelen.

4.   Stk. 1 finder ikke anvendelse på procedurer i multilaterale aftaler, der er indgået inden for rammerne af WIPO vedrørende erhvervelse eller bevarelse af intellektuelle ejendomsrettigheder.

KAPITEL 2

STANDARDER VEDRØRENDE INTELLEKTUELLE EJENDOMSRETTIGHEDER

AFDELING 1

OPHAVSRET OG DERMED BESLÆGTEDE RETTIGHEDER

Artikel 225

Ophavsmænd

Parterne tillægger ophavsmænd eneret til at tillade eller forbyde:

a)

den direkte eller indirekte, midlertidige eller varige, hele eller delvise reproduktion af deres værker på en hvilken som helst måde og i en hvilken som helst form

b)

enhver form for spredning til almenheden ved salg eller på anden måde af deres originalværker eller eksemplarer heraf

c)

trådbunden eller trådløs overføring til almenheden af deres værker, herunder tilrådighedsstillelse af deres værker på en sådan måde, at almenheden får adgang til dem på et individuelt valgt sted og tidspunkt

d)

kommerciel udlejning af originalværker eller eksemplarer heraf til offentligheden. hver part kan fastsætte, at dette litra ikke finder anvendelse på bygninger eller anvendte kunstværker.

Artikel 226

Udøvende kunstnere

Parterne tillægger udøvende kunstnere eneret til at tillade eller forbyde:

a)

optagelse af deres fremførelser

b)

direkte eller indirekte, midlertidig eller varig, hel eller delvis reproduktion af optagelser af deres fremførelser på en hvilken som helst måde og i en hvilken som helst form

c)

formidling til almenheden af optagelser af deres fremførelser ved salg eller på anden måde

d)

trådbunden eller trådløs tilrådighedsstillelse for offentligheden af optagelser af deres fremførelser på en sådan måde, at offentligheden får adgang til dem på et individuelt valgt sted og tidspunkt

e)

udsendelse ved hjælp af radiobølger og kommunikation til offentligheden af deres fremførelser, medmindre fremførelsen i sig selv sker ved en radio- eller fjernsynsudsendelse eller på grundlag af en optagelse