Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32019R1681

Kommissionens Delegerede Forordning (EU) 2019/1681 af 1. august 2019 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 692/2011 om europæiske statistikker om turisme for så vidt angår fremsendelsesfrister og tilpasning af bilag I og II (EØS-relevant tekst)

C/2019/5572

OJ L 258, 9.10.2019, p. 1–5 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2019/1681/oj

9.10.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 258/1


KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2019/1681

af 1. august 2019

om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 692/2011 om europæiske statistikker om turisme for så vidt angår fremsendelsesfrister og tilpasning af bilag I og II

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 692/2011 af 6. juli 2011 om europæiske statistikker om turisme og om ophævelse af Rådets direktiv 95/57/EF (1), særlig artikel 3, stk. 2, og artikel 9, stk. 5, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I forordning (EU) nr. 692/2011 fastsættes fremsendelsesfristerne for europæiske statistikker om turisme.

(2)

Aktualitet er en væsentlig faktor for officielle statistikkers kvalitet, og den tekniske udvikling gør det muligt for statistikmyndighederne at producere data hurtigere. Fremsendelsesfristerne for månedlige data om turistindlogeringsvirksomheders belægning bør derfor forkortes under hensyntagen til eksisterende praksis for dataindsamling i medlemsstaterne.

(3)

Bekæmpelse af sæsonafhængighed er fortsat en meget vigtig foranstaltning for offentlige myndigheder og økonomiske aktører inden for turisme på nationalt og regionalt plan samt på destinationsplan. Derfor bør månedlige data om overnatninger i turistindlogeringsvirksomheder fremsendes på regionalt plan.

(4)

Turisme er et af de økonomiske områder, der indebærer både muligheder og udfordringer for europæiske større byer, og en måling af turismens relevans for de enkelte byers udvikling bidrager til benchmarking, analyse og udformning af relevante udviklingsstrategier. Derfor bør der fremsendes data om overnatninger i turistindlogeringsvirksomheder i større eller turismeintensive byer.

(5)

Turisme er en vigtig bidragyder til den blå økonomi med et stort potentiale for bæredygtig beskæftigelse og vækst, og kystturisme kan analyseres bedre med hensyn til forskellige grader af urbanisering af området. Derfor bør der fremsendes data om overnatninger i turistindlogeringsvirksomheder med en fælles analyse af den kyst- eller ikkekystmæssige karakter og urbaniseringsgraden.

(6)

Turisme er en økonomisk aktivitet, hvor beslutninger om udbud og efterspørgsel ofte træffes på destinationsplan, ud over niveauet for de NUTS 2-regioner, for hvilke der foreligger data i henhold til forordning (EU) nr. 692/2011. Derfor bør månedlige data om overnatninger i turistindlogeringsvirksomheder fremsendes på niveau for NUTS 3-regioner.

(7)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2302 af 25. november 2015 om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer (2) finder anvendelse på pakkerejser, der udbydes til salg eller sælges af erhvervsdrivende til rejsende, og på sammensatte rejsearrangementer, der formidles af erhvervsdrivende til rejsende.

(8)

Udbud og anvendelse af indlogerings- og transporttjenester gennem onlineplatforme kan give kunderne et større udvalg og skabe nye iværksættermuligheder for virksomheder og borgere, hvilket har positive og negative sideeffekter; og fænomenet kan måles ud fra et efterspørgselsmæssigt perspektiv ved hjælp af rammerne for europæiske statistikker om turisme. Derfor bør variablerne og opdelingerne for turismerejser tilpasses.

(9)

Forordning (EU) nr. 692/2011 bør derfor ændres, uden at medlemsstaterne og respondenterne pålægges betydelige yderligere administrative byrder —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EU) nr. 692/2011 foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 9, stk. 4, affattes således:

»4.   Medlemsstaterne fremsender:

a)

de validerede årlige data, der er omhandlet i afsnit 1 og 2 i bilag I, senest seks måneder efter udgangen af referenceperioden, medmindre andet er fastsat i bilag I

b)

de validerede månedlige data, der er omhandlet i afsnit 2 i bilag I, senest otte uger efter udgangen af referenceperioderne for referenceårene 2020 og 2021 og senest seks uger efter udgangen af referenceperioden fra og med referenceåret 2022

c)

de validerede data, der er omhandlet i afsnit 4 i bilag I, senest ni måneder efter udgangen af referenceperioden, hvis den pågældende medlemsstat har valgt at fremsende disse

d)

de validerede data, der er omhandlet i bilag II, senest seks måneder efter udgangen af referenceperioden.«

2)

I bilag I foretages følgende ændringer:

a)

I afsnit 2, litra »A. Variabler og opdelinger, der skal indberettes på årsbasis« foretages følgende ændringer:

i)

Den første række i tabellen under »1) På regionalt NUTS-niveau 2 og på nationalt niveau« affattes således:

Type indlogering

Variabler

Opdelinger

»I alt (alle typer turistindlogeringsvirksomheder)

Antal overnatninger af hjemmehørende i turistindlogeringsvirksomheder

Antal overnatninger af ikkehjemmehørende i turistindlogeringsvirksomheder

Type lokalitet a) og b)

NUTS 3-regioner

Måneder i referenceåret (frivilligt, hvis NUTS 2-niveauet omfatter hele medlemsstaten)«

ii)

I tabellen »2) På nationalt niveau« tilføjes følgende række øverst:

Type indlogering

Variabler

Opdelinger

»I alt (alle typer turistindlogeringsvirksomheder)

Antal overnatninger af hjemmehørende i turistindlogeringsvirksomheder

Antal overnatninger af ikkehjemmehørende i turistindlogeringsvirksomheder

Type lokalitet a) kombineret med type lokalitet b)

Større byer«

b)

Litra »D. Hurtige nøgleindikatorer« udgår.

c)

I afsnit 3 tilføjes følgende som litra F:

»F.Større byer

De større byer, for hvilke der skal fremsendes data, skal være i overensstemmelse med artikel 4b, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1059/2003, og de skal mindst omfatte:

de større byer, som tilsammen tegner sig for 90 % af de årlige overnatninger i turistindlogeringsfaciliteter i større byer i landet

hovedstaden

alle større byer med 200 000 indbyggere eller derover.

Med henblik herpå er større byer de lokale administrative enheder, hvor mindst 50 % af befolkningen bor i bymæssige centre; et bymæssigt centrum er en klynge af sammenhængende kvadratceller på 1 x 1 km med en tæthed på mindst 1 500 indbyggere pr. km2 og en befolkning på tilsammen mindst 50 000 indbyggere. Kommissionen (Eurostat) ajourfører sammen med medlemsstaterne regelmæssigt listen over større byer. Medlemsstaterne fremsender dataene for den seneste liste over større byer, der er tilgængelig den 31. december i referenceåret.«

3)

I bilag II, afsnit 2, litra »A. Variabler, der skal indberettes«, affattes række 8-15 i tabellen således:

 

Variabler

Kategorier, der skal indberettes

Hyppighed

»8.

Hovedtransportmiddel

a)

Fly (rutefly, charterfly eller andre luftfartstjenester)

b)

Transportmiddel til vands (f.eks. passagerskibe og -færger, krydstogtskibe, lystfartøj, lejet fartøj)

c)

Jernbane

d)

Bus, rutebil (med eller uden fast køreplan)

d1)

(valgfrit)] bus eller rutebil med fast køreplan

d2)

(valgfrit) bus eller rutebil uden fast køreplan

e)

Privat motorkøretøj (som ejes eller leases, herunder venners/families bil)

f)

Lejet motorkøretøj (herunder samkørsels- eller delebilplatforme)

g)

Andet (f.eks. cykel)

Årligt

9.

Hovedindlogering

a)

Lejet indlogering: hoteller og lignende overnatningsfaciliteter

b)

Lejet indlogering: campingpladser (ikke til fast beboelse)

c)

Lejet indlogering: f.eks. hus, villa, lejlighed; lejet værelse/lejede værelser i en bolig

d)

Lejet indlogering: anden lejet indlogering (f.eks. vandrerhjem, marinaer, sundhedsinstitutioner)

e)

Ikkelejet indlogering: egen feriebolig

f)

Ikkelejet indlogering: indlogering uden vederlag hos familie eller venner

g)

Ikkelejet indlogering: anden ikkelejet indlogering

Årligt

10.

Bestilling af rejsen: internetbestilling af hovedindlogeringen

a)

Ja

b)

Nej

Hvert tredje år

11.

Bestilling af rejsen: bestillingskanal for hovedindlogeringen

a)

Direkte hos indlogeringsudbyderen

b)

Gennem et rejsebureau, en turarrangør, en portal eller et bureau for kortidsudlejning af ejendomme eller ferieudlejning med liste over flere indlogeringsudbydere

c)

Det var ikke nødvendigt at bestille

Hvert tredje år

11a.

(Kun for rejser med indlogering, der er bestilt ved hjælp af internettet gennem et rejsebureau, en turarrangør, en portal eller et bureau for kortidsudlejning af ejendomme eller ferieudlejning; kun for rejser med hovedindlogeringen »lejet indlogering: f.eks. hus, villa, lejlighed; lejet værelse/lejede værelser i en bolig»)

Bestilling af hovedindlogeringen via et websted eller en app som f.eks. Airbnb, Booking.com, Expedia, HomeAway

a)

Ja

b)

Nej

Hvert tredje år

12.

Bestilling af rejsen: internetbestilling af hovedtransportmidlet

a)

Ja

b)

Nej

Hvert tredje år

13.

Bestilling af rejsen: bestillingskanal for hovedtransportmidlet

a)

Direkte hos transportudbyderen

b)

Gennem et rejsebureau, en turarrangør, portal

c)

Det var ikke nødvendigt at bestille

Hvert tredje år

13a.

[Valgfrit] [Kun for rejser med transport bestilt ved hjælp af internettet gennem et rejsebureau, en turarrangør, portal]

Bestilling af hovedtransportmidlet via et websted eller en app som f.eks. BlaBlaCar

a)

Ja

b)

Nej

Hvert tredje år

14.

Bestilling af rejsen: pakkerejse

a)

Ja

b)

Nej

Hvert tredje år

15.

Bestilling af rejsen: internetbestilling af pakken

a)

Ja

b)

Nej

Hvert tredje år

15a.

Pakkeudgifter afholdt af den enkelte turist under rejsen

 

Årligt«

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2020.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 1. august 2019.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 192 af 6.7.2011, s. 17.

(2)  EUT L 326 af 11.12.2015, s. 1.


Top