EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32019R0807

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/807 af 13. marts 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 for så vidt angår fastsættelse af råprodukter med høj risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen, for hvilke der er konstateret en betydelig udvidelse af produktionsarealet ind på arealer med stort kulstoflager, og certificering af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler med lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen

C/2019/2055

OJ L 133, 21.5.2019, p. 1–7 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2019/807/oj

21.5.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 133/1


KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2019/807

af 13. marts 2019

om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 for så vidt angår fastsættelse af råprodukter med høj risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen, for hvilke der er konstateret en betydelig udvidelse af produktionsarealet ind på arealer med stort kulstoflager, og certificering af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler med lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (1), særlig artikel 26, stk. 2, fjerde afsnit,

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Med henblik på at behandle spørgsmålet om indirekte ændringer i arealanvendelsen fastsættes det i direktiv (EU) 2018/2001, at Kommissionen vedtager en delegeret retsakt med henblik på at fastsætte bestemmelser om kriterierne for fastsættelse af råprodukter med høj risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen, for hvilke der er konstateret en betydelig udvidelse af produktionsarealet ind på arealer med stort kulstoflager, og for certificering af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler med lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen. Sådanne bestemmelser bør ledsage rapporten om status med hensyn til produktionsudvidelsen af de relevante fødevare- og foderafgrøder på verdensplan (»rapport om produktionsudvidelsen«), der er forelagt for Europa-Parlamentet og Rådet dags dato.

(2)

Indirekte ændringer i arealanvendelsen kan forekomme, når arealer, der tidligere var forbeholdt fødevare- eller foderproduktion, omlægges til produktion af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler. I forbindelse hermed skal efterspørgslen efter fødevarer og foder stadig imødekommes, hvilket kan føre til, at landbrugsarealer udvides ind på arealer med stort kulstoflager såsom skove, vådområder og tørvebundsarealer, hvilket forårsager yderligere drivhusgasemissioner.

(3)

De bæredygtighedskriterier og kriterier for besparelse i drivhusgasemissionerne, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF (2) og direktiv (EU) 2018/2001, tager ikke højde for emissioner som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen.

(4)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1513 (3) anerkendtes det ikke kun, at emissioner som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen forekommer, men også, på trods af usikkerheden ved beregningen af dem, at omfanget af drivhusgasemissioner, der er forbundet med indirekte ændringer i arealanvendelsen, kan modvirke nogle eller alle de besparelser i drivhusgasemissionerne, der opnås for individuelle biobrændstoffer, som defineret i nævnte direktiv, og for flydende biobrændsler, modvirkes. Med direktivet blev der derfor indført en generel grænse på den mængde af biobrændstoffer produceret af korn og andre stivelsesrige afgrøder, sukker og olieholdige afgrøder og af afgrøder, der dyrkes på landbrugsarealer som hovedafgrøder primært til energiformål, og som kan medregnes i opfyldelsen af målene i direktiv 2009/28/EF. Det betyder, at sådanne brændstoffers maksimale bidrag til det endelige energiforbrug inden for jernbane- og vejtransport i hver medlemsstat ikke må overstige 7 %.

(5)

Direktiv (EU) 2018/2001 fastholder denne grænse for biobrændstoffer og biomassebrændsler produceret af fødevare- og foderafgrøder, der forbruges i transportsektoren, og styrker den ved at indføre særlige nationale grænser for disse brændstoffers samlede bidrag til Unionens mål for vedvarende energi for 2030. Disse grænser fastsættes på grundlag af den nationale andel af disse brændstoffer i 2020 af det endelige energiforbrug inden for jernbane- og vejtransport i hver medlemsstat med mulighed for at forhøje dem med et procentpoint, op til højst 7 %.

(6)

I direktiv (EU) 2018/2001 opfordres der også til at fastsætte en særlig grænse for biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler produceret af fødevare- og foderafgrøder med høj risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen, for hvilke der er konstateret en betydelig udvidelse af produktionsarealet ind på arealer med stort kulstoflager, svarende til forbrugsniveauet i hver medlemsstat i 2019. Fra den 31. december 2023 bør deres bidrag gradvist mindskes til 0 % senest i 2030.

(7)

Selv om det er almindeligt anerkendt, at der er risici forbundet med indirekte ændringer i arealanvendelsen som følge af anvendelsen af fødevare- og foderafgrøder til produktion af brændstoffer, viser den videnskabelige litteratur, at niveauet af emissioner som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen afhænger af forskellige faktorer, herunder typen af råprodukter, der anvendes til produktion af brændstoffer, niveauet for yderligere efterspørgsel efter råprodukter som følge af anvendelsen af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler, og i hvor høj grad arealer med stort kulstoflager er beskyttet på verdensplan.

(8)

Den videnskabelige litteratur viser også, at virkningen af indirekte ændringer i arealanvendelsen på biobrændstoffers, flydende biobrændslers og biomassebrændslers potentiale til at opnå besparelser i drivhusgasemissionerne er særlig udtalt for olieholdige afgrøder. Brændstoffer produceret af sådanne råprodukter anses derfor generelt for at indebære en højere risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen. Dette afspejles i bilag VIII, del A, til direktiv 2009/28/EF og i direktiv (EU) 2018/2001. Rapporten om produktionsudvidelsen, der afspejler de seneste bedste tilgængelige videnskabelige data om produktionsudvidelsen af de relevante fødevare- og foderafgrøder på verdensplan ind på arealer med stort kulstoflager, bekræfter, at disse afgrøder også er ansvarlige for langt hovedparten af produktionsudvidelsen af de relevante fødevare- og foderafgrøder på verdensplan ind på arealer med stort kulstoflager.

(9)

Rapporten om produktionsudvidelse understreger også, at virkningen af udvidelsen af produktionsarealet for olieholdige afgrøder ind på arealer med stort kulstoflager på biobrændstoffers, flydende biobrændslers og biomassebrændslers potentiale til at opnå besparelser i drivhusgasemissionerne afhænger af flere faktorer. Blandt disse spiller det absolutte og den relative omfang af arealudvidelsen siden et bestemt referenceår sammenholdt med det samlede produktionsareal for den pågældende afgrøde, andelen af denne udvidelse ind på arealer med stort kulstoflager samt typen af arealet med stort kulstoflager en afgørende rolle for vurderingen af betydningen af en sådan udvidelse i henhold til direktiv (EU) 2018/2001. Der bør derfor tages hensyn til disse særlige produktivitetsfaktorer ved fastsættelsen af kriterierne for fastsættelsen af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler med høj risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen produceret af fødevare- eller foderafgrøder, for hvilke der er konstateret en betydelig udvidelse af produktionsarealet ind på arealer med stort kulstoflager.

(10)

Under hensyntagen til de foregående betragtninger, herunder alle relevante videnskabelige data og undersøgelser, forskellene mellem de forskellige råprodukter, forskellige råvaremarkeders globale karakter og den måde, de fungerer på, den dertil knyttede risiko for utilsigtet eller direkte modarbejdende afvigelses- eller afledningsvirkninger, den relative tilgængelighed for så vidt angår komplette data, og den periodiske og hyppige gennemgang af disse data samt EU's internationale forpligtelser vurderes det, at den bedste, mest objektive og upartiske metode på nuværende tidspunkt i lovgivningsprocessen er en metode baseret på den overordnede holdning på verdensplan for så vidt angår hvert enkelt råvareprodukt fremfor en tilgang, der ville diskriminere bestemte lande. Dette repræsenterer den bedste opnåelige lovgivningsmæssige tilgang under hensyntagen til de konkurrerende, men supplerende målsætninger for denne lovgivning. En sådan tilgang er desuden velafbalanceret med muligheden for certificeringen for lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen.

(11)

I henhold til artikel 26, stk. 2, i direktiv (EU) 2018/2001 skal medlemsstaterne anvende de kriterier, der er fastsat i denne forordning, til at fastsætte de råprodukter med høj risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen, for hvilke der er konstateret en betydelig udvidelse af produktionsarealet ind på arealer med stort kulstoflager. De bør gøre dette på grundlag af oplysningerne i et bilag, der revideres i overensstemmelse med denne forordning. Kommissionen bør løbende evaluere rapporten om produktionsudvidelse for at tage hensyn til udviklingen i omstændighederne og de seneste tilgængelige videnskabelige data. Bilaget bør ændres, i det omfang det er relevant.

(12)

Under visse omstændigheder kan virkningerne af indirekte ændringer i arealanvendelsen som følge af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler, der generelt anses for at indebære en høj risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen, undgås, og dyrkningen af de pågældende råprodukter kan endda vise sig at være gavnlig for de berørte produktionsarealer. I sådanne tilfælde er det nødvendigt at fastsætte kriterier, der gør det muligt at udpege og certificere biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler som værende biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler med lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen. Biobrændstoffer, flydende biobrændsler eller biomassebrændsler med certificeret lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen bør undtages fra den grænse og de gradvise mindskelser, der er fastsat for biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler produceret af fødevare- eller foderafgrøder med høj risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen, forudsat at de opfylder de relevante bæredygtighedskriterier og kriterier for besparelse i drivhusgasemissionerne, der er fastsat i artikel 29 i direktiv (EU) 2018/2001.

(13)

Biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler bør kun anses for at indebære en lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen, hvis de råprodukter, der anvendes til produktionen af dem, dyrkes som følge af anvendelsen af behørigt kontrollerbare foranstaltninger til forøgelse af produktiviteten, der går ud over de forøgelser, der allerede ville kunne opnås i et »business as usual«-scenarie. Disse foranstaltninger bør desuden sikre råprodukternes bæredygtighed i lyset af kravene i direktiv 2009/28/EF og direktiv (EU) 2018/2001 for så vidt angår målene for vedvarende energi.

(14)

Som yderligere garanti for den positive virkning af certificering for lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen bør der kun tages højde for yderligere råprodukter, der anvendes til brændsler med lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen, hvis de stammer fra en begrænset kategori af foranstaltninger. Navnlig bør der kun tages højde for foranstaltninger, der er økonomisk attraktive, fordi de giver mulighed for at høste en økonomisk præmie som følge af certificeringen, i overensstemmelse med det finansielle additionalitetskriterie, der anvendes i henhold til Kyotoprotokollens mekanisme for bæredygtig udvikling.

(15)

Desuden bør der ikke anvendes finansielle additionalitetskriterier på yderligere råprodukter, som dyrkes på arealer, der er taget ud af drift, eller stærkt nedbrudte arealer, eller som dyrkes af små uafhængige landbrugere. Dette ville udgøre en urimelig administrativ byrde i lyset af det store potentiale for produktivitetsforbedringer og de forhindringer, der står i vejen for nødvendige investeringer. Foranstaltninger, som gennemføres på arealer, der er taget ud af drift, eller stærkt nedbrudte arealer, eller af små uafhængige landbrugere bør derfor undtages fra at skulle bevise overensstemmelse med det finansielle additionalitetskriterie, uden at det berører kravet om produktion af yderligere råprodukter og overholdelse af bæredygtighedskriteriet. I lyset af det statistiske arbejde, der er udført i forbindelse med adskillige analyser, herunder FAO's dataportræt af små landbrugere, bør bedrifter under 2 hektar betragtes som små i denne kontekst.

(16)

Kun faktiske produktivitetsstigninger i forbindelse med eksisterende eller nye projekter, som er et resultat af foranstaltninger, der har til formål at opnå supplerende udbytter, bør tages i betragtning. Certificeringsperioden bør derfor begrænses til et rimeligt tidsrum og omfang og muliggøre fuld amortisering af den pågældende investering og tilstedeværelsen af solide procedurer for overvågning af lønsomheden af certificeringen.

(17)

For at sikre en smidig certificeringsproces for biobrændstoffer, flydende biobrændsler eller biomassebrændsler med lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen bør de økonomiske aktører kunne forlade sig på solide og pålidelige certificeringsregler. Disse regler bør tage hensyn til frivillige nationale eller internationale ordningers rolle i overensstemmelse med den omarbejdede tekst i artikel 30 i direktiv (EU) 2018/2001, der styrkede pålideligheden af den kontrol, som de har til opgave at udføre, sammenlignet med de tilsvarende bestemmelser i direktiv 2009/28/EF. I tillæg til de nationale ordninger, der er anerkendt af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 30, stk. 6, i direktiv (EU) 2018/2001, kan frivillige ordninger certificere biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler med lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen på samme måde, som de gør med henblik på at certificere overholdelse af bæredygtighedskriterierne i artikel 29 i direktiv (EU) 2018/2001.

(18)

For at sikre at de oplysninger, som de økonomiske aktører indgiver, er gennemsigtige, nøjagtige, pålidelige og beskyttet mod svindel, bør der indføres overordnede regler om certificering af biobrændstoffer, flydende biobrændsler eller biomassebrændsler med lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen, der sikrer en passende standard for uafhængig revision af betalingsanmodninger fremsat af økonomiske aktører. Sådanne regler, herunder gruppecertificering, kan præciseres og harmoniseres yderligere gennem vedtagelse af gennemførelsesretsakter i overensstemmelse med artikel 30, stk. 8, i direktiv (EU) 2018/2001 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Genstand

Ved denne forordning fastlægges kriterierne for fastsættelse af de råprodukter med høj risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen, for hvilke der er konstateret en betydelig udvidelse af produktionsarealet ind på arealer med stort kulstoflager, og certificering af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler med lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)   »olieholdige afgrøder«: fødevare- og foderafgrøder såsom raps, palmeolie, sojabønner og solsikke, som ikke er stivelsesrige afgrøder og sukkerafgrøder, der normalt anvendes som råprodukter til produktion af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler

2)   »uudnyttede arealer«: områder, som i en sammenhængende periode på mindst fem år inden starten på dyrkningen af de råprodukter, der anvendes til produktion af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler, ikke blev anvendt til dyrkning af fødevare- og foderafgrøder, andre energiafgrøder eller nogen betydelig mængde foder til græssende dyr

3)   »arealer, der er taget ud af drift«: uudnyttede arealer, som tidligere blev anvendt til dyrkning af fødevare- og foderafgrøder, men hvor dyrkningen af fødevare- og foderafgrøder blev indstillet på grund af biofysiske eller socioøkonomiske begrænsninger

4)   »stærkt nedbrudte arealer«: arealer som defineret i punkt 9 i bilag V, del C, til direktiv (EU) 2018/2001

5)   »additionalitetsforanstaltning«: enhver forbedring af landbrugsmetoder, der på en bæredygtig måde fører til en stigning i udbyttet af fødevare- og foderafgrøder på arealer, der allerede anvendes til dyrkning af fødevare- og foderafgrøder, og enhver foranstaltning, der gør det muligt at dyrke fødevare- og foderafgrøder på uudnyttede arealer, herunder arealer, der er taget ud af drift, til produktion af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler

6)   »yderligere råprodukter«: den yderligere mængde af en fødevare- og foderafgrøde, der er produceret på et klart afgrænset areal, sammenlignet med referencescenariet for dynamisk udbytte, og som er det direkte resultat af anvendelsen af en additionalitetsforanstaltning

7)   »referencescenarie for dynamisk udbytte«: det gennemsnitlige udbytte fra det afgrænsede areal, hvor der er gennemført en additionalitetsforanstaltning, beregnet over en periode på tre år, der går umiddelbart forud for det år, hvor additionalitetsforanstaltningen blev anvendt, under hensyntagen til den gennemsnitlige udbyttestigning for det pågældende råprodukt i det forgangne årti og udbyttekurverne for permanente afgrøders levetid, eksklusive udsving i udbytte

8)   »areal med stort kulstoflager«: vådområder, herunder tørvebundsarealer, og sammenhængende skovarealer i den i artikel 29, stk. 4, litra a), b) og c), i direktiv (EU) 2018/2001 anvendte betydning

9)   »små landbrugere«: landbrugere, der selvstændigt udfører landbrugsaktiviteter på en bedrift med et landbrugsareal på under 2 hektar, som de ejer eller har ejendomsretten til, eller i forbindelse med hvilke de har en tilsvarende titel, der giver dem ret til jorden, og som ikke er ansat af en virksomhed, med undtagelse af kooperative selskaber, som de er medlem af sammen med andre små landbrugere, forudsat at et sådant kooperativ ikke kontrolleres af en tredjepart

10)   »permanente afgrøder«: afgrøder uden for omdriften, bortset fra permanente græsarealer og permanente græsningsarealer, som dyrkes på arealerne i fem år eller mere og giver udbytte i flere år.

Artikel 3

Kriterier til fastsættelse af råprodukter med høj risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen, for hvilke der er konstateret en betydelig udvidelse af produktionsarealet ind på arealer med stort kulstoflager

Med henblik på at fastsætte råprodukter med høj risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen, for hvilke der er konstateret en betydelig udvidelse af produktionsarealet ind på arealer med stort kulstoflager, finder følgende kumulative kriterier anvendelse:

a)

den gennemsnitlige årlige udvidelse af produktionsarealet på verdensplan for det pågældende råprodukt siden 2008 overstiger 1 % og påvirker mere end 100 000 hektar

b)

andelen af en sådan produktionsudvidelse ind på arealer med stort kulstoflager overstiger 10 % i henhold til følgende formel:

Formula

hvor:

xhcs = andel af produktionsudvidelse ind på arealer med stort kulstoflager,

xf = andelen af produktionsudvidelse ind på arealer som omhandlet i artikel 29, stk. 4, litra b) og c), i direktiv (EU) 2018/2001,

xp = andel af produktionsudvidelse ind på arealer som omhandlet i artikel 29, stk. 4, litra a), i direktiv (EU) 2018/2001, herunder tørvebundsarealer,

PF = produktivitetsfaktoren.

PF skal være lig med 1,7 for majs, 2,5 for palmeolie, 3,2 for sukkeroer, 2,2 for sukkerrør og 1 for alle andre afgrøder.

Anvendelsen af kriterierne i litra a) og b) ovenfor baseres på oplysningerne i bilaget, som ændret i overensstemmelse med artikel 7.

Artikel 4

Generelle kriterier for certificering af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler med lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen

1.   Biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler må kun certificeres som brændstoffer med lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen, hvis følgende kriterier er opfyldt:

a)

biobrændstofferne, de flydende biobrændsler og biomassebrændslerne opfylder bæredygtighedskriterierne og kriterierne for besparelse i drivhusgasemissionerne i artikel 29 i direktiv (EU) 2018/2001

b)

biobrændstofferne, de flydende biobrændsler og biomassebrændslerne er produceret af yderligere råprodukter, der er opnået ved hjælp af additionalitetsforanstaltninger, som opfylder de særlige kriterier i artikel 5

c)

den dokumentation, der er nødvendig for at udpege yderligere råprodukter og underbygge betalingsanmodninger vedrørende produktionen af yderligere råprodukter, indsamles og dokumenteres behørigt af de relevante økonomiske aktører.

2.   Dokumentationen i stk. 1, litra c), skal som minimum indeholde oplysninger om de additionalitetsforanstaltninger, der er truffet for at producere yderligere råprodukter, de afgrænsede arealer, hvor disse foranstaltninger er blevet gennemført, og det gennemsnitlige udbytte, der er opnået fra det areal, hvor disse foranstaltninger har været gennemført i den periode på tre år, der går umiddelbart forud for det år, hvor additionalitetsforanstaltningen blev gennemført.

Artikel 5

Additionalitetsforanstaltninger

1.   Biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler må kun certificeres som brændstoffer med lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen, hvis:

a)

additionalitetsforanstaltningerne vedrørende produktion af yderligere råprodukter opfylder mindst én af følgende betingelser:

i)

de bliver økonomisk attraktive eller ikke møder hindringer for gennemførelse, alene fordi de biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler produceret af de yderligere råprodukter kan medregnes i opfyldelsen af målene for vedvarende energi i direktiv 2009/28/EF og direktiv (EU) 2018/2001

ii)

de giver mulighed for dyrkning af fødevare- og foderafgrøder på arealer, der er taget ud af drift, eller stærkt nedbrudte arealer

iii)

de gennemføres af små landbrugere

b)

de additionalitetsforanstaltningerne træffes senest 10 år før certificeringen af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler som brændstoffer med lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen.

Artikel 6

Revisions- og kontrolkrav i forbindelse med certificering af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler med lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen

1.   Med henblik på at certificere biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler med lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen skal økonomiske aktører:

a)

fremlægge pålidelige oplysninger til støtte for deres betalingsanmodninger, idet de sikrer, at alle kravene i artikel 4 og 5 er behørigt opfyldt

b)

sørge for en passende standard for uafhængig revision af de fremlagte oplysninger og en tilstrækkelig grad af gennemsigtighed, der afspejler behovet for offentlig kontrol af revisionstilgangen og

c)

fremlægge dokumentation for, at der foretages revision.

2.   Ved revisionen skal det kontrolleres, at de oplysninger, som de økonomiske aktører fremlægger, er nøjagtige, pålidelige og sikret mod svindel.

3.   For at påvise, at et parti skal betragtes som biobrændstof, flydende biobrændsel eller biomassebrændsel med lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen, anvender de økonomiske aktører det massebalancesystem, der er omhandlet i artikel 30, stk. 1, i direktiv (EU) 2018/2001. Frivillige ordninger kan anvendes til at påvise overensstemmelse med kriterierne i artikel 4-6 i henhold til artikel 30 i direktiv (EU) 2018/2001.

Artikel 7

Overvågning og evaluering

Kommissionen evaluerer senest den 30. juni 2021 alle relevante aspekter af rapporten om produktionsudvidelse, navnlig dataene om produktionsudvidelse og dokumentationen vedrørende de faktorer, der retfærdiggør bestemmelserne om små landbrugere i artikel 5, stk. 1, og ændrer om nødvendigt denne forordning. Den nye rapport forelægges Europa-Parlamentet og Rådet og danner grundlag for anvendelsen af kriterierne i artikel 3.

Kommissionen evaluerer derefter dataene i rapporten i lyset af eventuelle ændrede omstændigheder og de senest tilgængelige videnskabelige data.

Artikel 8

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. marts 2019.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF (EUT L 140 af 5.6.2009, s. 16).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1513 af 9. september 2015 om ændring af direktiv 98/70/EF om kvaliteten af benzin og dieselolie og om ændring af direktiv 2009/28/EF om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT L 239 af 15.9.2015, s. 1).


BILAG

 

Gennemsnitlig årlig udvidelse af produktionsareal siden 2008 (kha)

Gennemsnitlig årlig udvidelse af produktionsareal siden 2008 (%)

arealer som omhandlet i artikel 29, stk. 4, litra b) og c), i direktiv (EU) 2018/2001

Andel af udvidelse ind på arealer som omhandlet i artikel 29, stk. 4, litra a), i direktiv (EU) 2018/2001

Korn

 

 

 

 

Hvede

– 263,4

– 0,1 %

1 %

Majs

4 027,5

2,3 %

4 %

Sukkerholdige afgrøder

 

 

 

 

Sukkerrør

299,8

1,2 %

5 %

Sukkerroer

39,1

0,9 %

0,1 %

Olieholdige afgrøder

 

 

 

 

Rapsfrø

301,9

1,0 %

1 %

Palmeolie

702,5

4,0 %

45 %

23 %

Sojabønner

3 183,5

3,0 %

8 %

Solsikke

127,3

0,5 %

1 %


Top