EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32019R0103

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/103 af 23. januar 2019 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2015/1998 med henblik på afklaring, harmonisering og forenkling samt styrkelse af visse specifikke luftfartssikkerhedsforanstaltninger (EØS-relevant tekst.)

C/2019/136

OJ L 21, 24.1.2019, p. 13–22 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force: This act has been changed. Current consolidated version: 02/07/2020

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2019/103/oj

24.1.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 21/13


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2019/103

af 23. januar 2019

om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2015/1998 med henblik på afklaring, harmonisering og forenkling samt styrkelse af visse specifikke luftfartssikkerhedsforanstaltninger

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 300/2008 af 11. marts 2008 om fælles bestemmelser om sikkerhed inden for civil luftfart og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2320/2002 (1), særlig artikel 4, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Erfaringerne med anvendelsen af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1998 (2) har vist, at der er behov for at foretage mindre ændringer af gennemførelsesbestemmelserne for visse fælles grundlæggende normer.

(2)

Visse specifikke luftfartssikkerhedsforanstaltninger bør afklares, harmoniseres eller forenkles for at forbedre den juridiske klarhed, standardisere den fælles fortolkning af lovgivningen og for yderligere at sikre den bedst mulige gennemførelse af de fælles grundlæggende normer for luftfartssikkerhed.

(3)

Derudover kræver nye udviklinger hvad angår drift af lufthavne og flyselskaber, teknologi og sikkerhedsudstyr til håndtering af ændringerne i trussels- og risikobilledet, samt udviklingen af Organisationen for International Civil Luftfarts internationale standarder og anbefalede praksis, at gennemførelsesbestemmelserne ændres.

(4)

Ændringerne vedrører foranstaltninger inden for lufthavnssikkerhed, revision af reglerne for baggrundskontrol med henblik på at forbedre sikkerhedskulturen og modstandsdygtigheden samt indførelse og fastsættelse af præstationskrav for og anvendelse af udstyr til detektering af sprængstof i sko (SED) og udstyr til detektering af dampe fra eksplosive stoffer (EVD).

(5)

Gennemførelsesforordning (EU) 2015/1998 bør derfor ændres.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 19 i forordning (EF) nr. 300/2008 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2015/1998 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 1. februar 2019. Nummer 2, 20, 25, 26, 28-38, 44 og 45 i bilaget til nærværende forordning finder dog anvendelse fra den 31. december 2020.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 23. januar 2019.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 97 af 9.4.2008, s. 72.

(2)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1998 af 5. november 2015 om detaljerede foranstaltninger til gennemførelse af de fælles grundlæggende normer for luftfartssikkerhed (EUT L 299 af 14.11.2015, s. 1).


BILAG

I bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2015/1998 foretages følgende ændringer:

1)

Punkt 1.1.3.4 affattes således:

»1.1.3.4.

Når følgende personer har haft adgang til kritiske zoner, udføres hurtigst muligt en sikkerhedskontrol af de kritiske dele, der kunne være blevet kontamineret, for at skabe en rimelig sikkerhed for, at de ikke indeholder forbudte genstande:

a)

ikke-screenede personer

b)

passagerer og besætningsmedlemmer, der ankommer fra andre tredjelande end dem, som er opført i tillæg 4-B

c)

passagerer og besætningsmedlemmer, der ankommer fra lufthavne i EU, hvor den relevante medlemsstat har afveget fra de fælles grundlæggende normer som omhandlet i artikel 1 i Kommissionens forordning (EU) nr. 1254/2009 (*1), undtagen hvis de modtages ved deres ankomst og eskorteres uden for disse områder i overensstemmelse med punkt 1.2.7.3.

Dette punkt betragtes som opfyldt for luftfartøjer, der underkastes en flysikkerhedskontrol, og det finder ikke anvendelse, når personer, der er omfattet af punkt 1.3.2 og punkt 4.1.1.7 har haft adgang til kritiske zoner.

Hvad angår litra b) og c) finder denne bestemmelse kun anvendelse for de kritiske zoner, som benyttes af screenet indskrevet bagage og/eller screenede afrejsende passagerer, der ikke afrejser med samme luftfartøj som disse passagerer og besætningsmedlemmer.

(*1)  Kommissionens forordning (EU) nr. 1254/2009 af 18. december 2009 om fastlæggelse af kriterier for medlemsstaternes fravigelse af de fælles grundlæggende normer for den civile luftfarts sikkerhed og vedtagelse af alternative sikkerhedsforanstaltninger (EUT L 338 af 19.12.2009, s. 17).«"

2)

Punkt 1.2.3 affattes således:

»1.2.3.   Krav til EU's flybesætnings-id-kort og lufthavns-id-kort

1.2.3.1.   Et flybesætnings-id-kort til et EU-luftfartsselskabs besætningsmedlem og et lufthavns-id-kort må kun udstedes til en person, som har et operationelt behov, og som har gennemgået en udvidet baggrundskontrol efter punkt 11.1.3 med et tilfredsstillende resultat.

1.2.3.2.   Besætnings- og lufthavns-id-kort udstedes for en periode på højst fem år.

1.2.3.3.   Id-kortet deaktiveres eller inddrages øjeblikkeligt fra en person, hvis resultatet af dennes udvidede baggrundskontrol ikke er tilfredsstillende, og returneres til den kompetente myndighed, operatør eller udstedende enhed, hvor det er relevant.

1.2.3.4.   Id-kortet bæres synligt som minimum, når indehaveren befinder sig i security-beskyttede områder.

En person, som ikke bærer sit id-kort synligt i andre security-beskyttede områder end de områder, hvor passagererne befinder sig, skal antastes af personer med ansvar for gennemførelsen af punkt 1.5.1, litra c), og om fornødent indberettes.

1.2.3.5.   Id-kortet tilbageleveres øjeblikkeligt i følgende tilfælde:

a)

på anmodning fra den kompetente myndighed, operatør eller udstedende enhed alt efter, hvad der er relevant

b)

ved ansættelsesforholdets ophør

c)

ved ansættelse hos en anden arbejdsgiver

d)

hvis der sker en ændring i behovet for at have adgang til områder, for hvilke der er givet tilladelse

e)

når kortet udløber

f)

når kortet inddrages.

1.2.3.6.   Den udstedende enhed underrettes øjeblikkeligt om bortkomst, tyveri eller manglende tilbagelevering af et id-kort.

1.2.3.7.   Et elektronisk kort gøres ugyldigt øjeblikkeligt efter tilbagelevering, udløb, inddragelse eller underretning om bortkomst, tyveri eller manglende tilbagelevering.«

3)

Punkt 1.2.6.3, litra b), affattes således:

»b)

være knyttet til virksomheden eller en individuelt registreret køretøjsbruger via en sikker database til registrering af køretøjer«.

4)

Punkt 1.2.6.3, sidste punktum, affattes således:

»Elektroniske bilpas skal også kunne læses elektronisk i lufthavnens airside-område.«

5)

Punkt 1.3.1.1, litra f), affattes således:

»f)

en kombination af spordetektionsudstyr (ETD) og håndholdt metaldetektorudstyr (HHMD)«.

6)

I punkt 1.3.1.1 indsættes følgende som litra g) og h):

»g)

metaldetektorudstyr for sko (SMD)

h)

udstyr til detektering af sprængstof i sko (SED).«

7)

I slutningen af punkt 1.3.1.1 tilføjes følgende punktum:

»Metaldetektorudstyr for sko og udstyr til detektering af sprængstof i sko må kun benyttes som en supplerende screeningmetode.«

8)

Punkt 1.3.1.3 affattes således:

»1.3.1.3.

Bombehunde, spordetektionsudstyr og spordetektionsudstyr kombineret med udstyr til detektering af sprængstof i sko må kun anvendes som en supplerende metode til screening af andre personer end passagerer eller som et ikke-systematisk alternativ til en manuel undersøgelse, manuel undersøgelse kombineret med metaldetektorudstyr for sko, metaldetektorkarme eller securityscannere.«

9)

Følgende punktum føjes til slutningen af punkt 3.1.3:

»Oplysningerne ovenfor kan lagres i elektronisk format.«

10)

Punkt 4.0.3 affattes således:

»4.0.3.

Passagerer og deres håndbagage, der ankommer fra en medlemsstat, hvor luftfartøjet var i transit efter at være ankommet fra et tredjeland, som ikke er opført i tillæg 4-B, eller fra en lufthavn i EU, hvor den relevante medlemsstat har afveget fra de fælles grundlæggende normer som omhandlet i artikel 1 i forordning (EU) nr. 1254/2009, betragtes som passagerer og håndbagage, der ankommer fra et tredjeland, medmindre det bekræftes, at disse passagerer og deres håndbagage blev screenet i overensstemmelse med dette kapitel.«

11)

Som punkt 4.0.6 tilføjes:

»4.0.6.

Passagerer og deres håndbagage, der ankommer fra en lufthavn i EU, hvor den relevante medlemsstat har afveget fra de fælles grundlæggende normer som omhandlet i artikel 1 i forordning (EU) nr. 1254/2009, betragtes som passagerer og håndbagage, der ankommer fra et tredjeland, medmindre det bekræftes, at disse passagerer og deres håndbagage blev screenet i overensstemmelse med dette kapitel.«

12)

Punkt 4.1.1.2, litra f), affattes således:

»f)

spordetektionsudstyr (ETD) i kombination med håndholdt metaldetektorudstyr (HHMD)«.

13)

I punkt 4.1.1.2 indsættes følgende som litra g) og h):

»g)

metaldetektorudstyr for sko (SMD)

h)

udstyr til detektering af sprængstof i sko (SED).«

14)

Punkt 4.1.1.9 affattes således:

»4.1.1.9.

Bombehunde, spordetektionsudstyr, metaldetektorudstyr for sko og udstyr til detektering af sprængstof i sko må kun benyttes som en supplerende screeningmetode.«

15)

Punkt 4.1.3.1 affattes således:

»4.1.3.1.

LAGs, der medbringes af passagerer, kan undtages fra screening med LEDS-udstyr ved indgangen til et security-beskyttet område, hvis de pågældende LAGs er pakket i individuelle beholdere på højst 100 milliliter eller tilsvarende i en gennemsigtig, genlukkelig plasticpose, som højst rummer 1 liter, idet der skal være god plads til indholdet i posen, som skal være fuldstændig lukket.«

16)

Punkt 4.1.3.2 udgår.

17)

I punkt 5.0.3 foretages følgende ændringer:

»5.0.3.

Indskrevet bagage, der ankommer fra en medlemsstat, hvor luftfartøjet var i transit efter at være ankommet fra et tredjeland, som ikke er opført i tillæg 5-A, eller fra en lufthavn i EU, hvor den relevante medlemsstat har afveget fra de fælles grundlæggende normer som omhandlet i artikel 1 i forordning (EU) nr. 1254/2009, betragtes som indskrevet bagage, der ankommer fra et tredjeland, medmindre det bekræftes, at denne indskrevne bagage blev screenet i overensstemmelse med dette kapitel.«

18)

Som punkt 5.0.6 tilføjes:

»5.0.6.

Indskrevet bagage, der ankommer fra en lufthavn i EU, hvor den relevante medlemsstat har afveget fra de fælles grundlæggende normer som omhandlet i artikel 1 i forordning (EU) nr. 1254/2009, betragtes som indskrevet bagage, der ankommer fra et tredjeland, medmindre det bekræftes, at den indskrevne bagage blev screenet i overensstemmelse med dette kapitel.«

19)

I kapitel 5 affattes tillæg 5-A således:

»TILLÆG 5-A

INDSKREVET BAGAGE

TREDJELANDE OG ANDRE LANDE OG TERRITORIER, FOR HVILKE AFSNIT VI I TREDJE DEL AF TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE IKKE FINDER ANVENDELSE IFØLGE SAMME TRAKTATS ARTIKEL 355, OG SOM FØLGER SIKKERHEDSNORMER, DER ER ANERKENDT SOM VÆRENDE ÆKVIVALENTE MED DE FÆLLES GRUNDLÆGGENDE NORMER FOR CIVIL LUFTFARTSSIKKERHED

Med hensyn til indskrevet bagage er de sikkerhedsnormer, der følges af nedenstående tredjelande og andre lande og territorier, for hvilke afsnit VI i tredje del af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ikke finder anvendelse ifølge samme traktats artikel 355, anerkendt som værende ækvivalente med de fælles grundlæggende normer for civil luftfartssikkerhed:

Canada

Færøerne, hvad angår Vagar lufthavn

Grønland, hvad angår Kangerlussuaq lufthavn

Guernsey

Isle of Man

Jersey

Montenegro

Republikken Singapore, hvad angår Singapores Changi lufthavn

Staten Israel, hvad angår Ben Gurion International Airport

USA

Kommissionen underretter straks medlemsstaternes ansvarlige myndigheder, hvis den har oplysninger om, at sikkerhedsnormer, der anvendes i tredjelande eller andre lande og territorier, som har betydelig indflydelse på den generelle luftfartssikkerhed i EU, ikke længere svarer til EU's fælles grundlæggende normer.

Medlemsstaternes ansvarlige myndigheder underrettes straks, hvis Kommissionen har oplysninger om, at der er truffet foranstaltninger, herunder kompenserende foranstaltninger, der bekræfter, at tredjelandets eller det andet lands eller territoriums luftfartssikkerhedsnormer igen kan betragtes som svarende til EU's.

20)

Punkt 6.1.3 udgår.

21)

Punkt 6.8.3.6, litra d), affattes således:

»d)

forsendelsens indhold eller angivelse af konsolidering, hvor det er relevant og«.

22)

Følgende punktum føjes til slutningen af punkt 6.8.3.6:

»I forbindelse med konsolideringer beholder ACC3 eller den sikkerhedsgodkendte fragtagent med EU-validering af luftfartssikkerheden (RA3), som har foretaget konsolideringen, de ovenfor krævede oplysninger for hver enkelt forsendelse som minimum indtil det anslåede tidspunkt for forsendelsernes ankomst til den første lufthavn i EU eller i 24 timer, hvis denne periode er længere.«

23)

Som punkt 6.8.3.8 tilføjes:

»6.8.3.8.

Transit- eller transferforsendelser, der ankommer fra et tredjeland, som er opført på listen i tillæg 6-I, og hvis ledsagende dokumentation ikke opfylder punkt 6.8.3.6, behandles i overensstemmelse med kapitel 6.7 inden den efterfølgende flyvning.«

24)

Som punkt 6.8.3.9 tilføjes:

»6.8.3.9.

Transit- eller transferforsendelser, der ankommer fra et tredjeland, som ikke er opført på listen i tillæg 6-I, og hvis ledsagende dokumentation ikke opfylder punkt 6.8.3.6, behandles i overensstemmelse med kapitel 6.2 inden den efterfølgende flyvning. Ledsagende dokumentation til forsendelser, der ankommer fra et tredjeland, som er opført på listen i tillæg 6-F, skal som minimum opfylde ICAO-ordningen for erklæring om forsendelsers sikkerhed.«

25)

Følgende tilføjes som punkt 11.0.8 og 11.0.9:

11.0.8.   I dette kapitel forstås ved »radikalisering« det fænomen, der består i, at folk tager socialt ekstreme holdninger, synspunkter og idéer til sig, der kan munde ud i terrorhandlinger.

11.0.9.   I dette kapitel og med forbehold af gældende EU- og national lovgivning skal medlemsstaterne i forbindelse med vurderingen af pålideligheden af en person, som gennemgår processen beskrevet i punkt 11.1.3 og 11.1.4, som minimum overveje:

a)

de lovovertrædelser, som der henvises til i bilag II i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/681 (*2)

og

b)

de terrorhandlinger, som der henvises til i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/541 (*3).

Lovovertrædelserne på listen under litra b) skal betragtes som »diskvalificerende forbrydelser«.

(*2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/681 af 27. april 2016 om anvendelse af passagerlisteoplysninger (PNR-oplysninger) til at forebygge, opdage, efterforske og retsforfølge terrorhandlinger og grov kriminalitet (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 132)."

(*3)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/541 af 15. marts 2017 om bekæmpelse af terrorisme og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2002/475/RIA og ændring af Rådets afgørelse 2005/671/RIA (EUT L 88 af 31.3.2017, s. 6).«"

26)

Punkt 11.1 affattes således:

»11.1.   ANSÆTTELSE

11.1.1.   Personer, som ansættes til at gennemføre eller være ansvarlige for at gennemføre screening, adgangskontrol eller anden sikkerhedskontrol i et security-beskyttet område, skal have gennemgået en udvidet baggrundskontrol med et tilfredsstillende resultat.

11.1.2.   Personer, som ansættes til at gennemføre eller være ansvarlige for at gennemføre screening, adgangskontrol eller anden sikkerhedskontrol et andet sted i et security-beskyttet område, eller som har uledsaget adgang til luftfragt og post, luftfartsselskabers post og materialer, forsyninger til flyvningen og lufthavnsforsyninger, for hvilken den krævede sikkerhedskontrol er gennemført, skal have gennemgået en udvidet eller standard baggrundskontrol med et tilfredsstillende resultat. Medmindre andet fremgår af denne forordning, fastsætter den kompetente myndighed i overensstemmelse med de gældende nationale regler, hvorvidt der gennemføres udvidet eller standard baggrundskontrol.

11.1.3.   I overensstemmelse med de gældende EU-regler og national lovgivning skal en udvidet baggrundskontrol som minimum:

a)

fastslå en persons identitet på grundlag af dokumentation

b)

omfatte strafferegistre i alle bopælslande i mindst de foregående 5 år

c)

omfatte beskæftigelse, uddannelse og eventuelle afbrydelser i mindst de foregående fem år

d)

omfatte efterretninger og alle andre relevante oplysninger, som de kompetente nationale myndigheder råder over, og som efter deres vurdering kan være relevante for en persons egnethed til at arbejde i en funktion, som kræver en udvidet baggrundskontrol.

11.1.4.   I overensstemmelse med de gældende EU-regler og national lovgivning skal en standard baggrundskontrol:

a)

fastslå en persons identitet på grundlag af dokumentation

b)

omfatte strafferegistre i alle bopælslande i mindst de foregående 5 år

c)

omfatte beskæftigelse, uddannelse og eventuelle afbrydelser i mindst de foregående fem år.

11.1.5.   Der skal gennemføres en standard baggrundskontrol eller litra a) til c) af en udvidet baggrundskontrol, inden personen deltager i indledende sikkerhedsuddannelse, der indebærer adgang til oplysninger, som ikke er offentligt tilgængelige på grund af deres sikkerhedsmæssige følsomhed. Før en person får tilladelse til at gennemføre eller være ansvarlig for at gennemføre screening, adgangskontrol eller anden sikkerhedskontrol gennemføres litra d), af en udvidet baggrundskontrol, hvis det er relevant.

11.1.6.   Udvidet eller standard baggrundskontrol betragtes som ikke afsluttet med et tilfredsstillende resultat, hvis ikke alle elementerne i henholdsvis punkt 11.1.3 og 11.1.4 afsluttes med et tilfredsstillende resultat, eller hvis disse elementer ikke til enhver tid giver den nødvendige garanti for personens pålidelighed.

Medlemsstaterne skal bestræbe sig på at oprette passende og effektive mekanismer med henblik på at sikre, at oplysninger deles på nationalt niveau og med andre medlemsstater med det formål at uddybe og evaluere oplysninger, der er relevante for baggrundskontrol.

11.1.7.   Baggrundskontroller er underlagt følgende:

a)

en mekanisme til løbende kontrol af de elementer, der er specificeret i punkt 11.1.3 og 11.1.4, via øjeblikkelig underretning af den kompetente myndighed, operatør eller udstedende enhed, alt efter hvad der er relevant, om enhver hændelse, der kan have indvirkning på personens pålidelighed. Metoder til underretning, udveksling af oplysninger og indhold heraf mellem de kompetente myndigheder, operatører og enheder oprettes og overvåges i overensstemmelse med den nationale lovgivning eller

b)

en gentagelse med jævne mellemrum, som ikke overstiger tolv måneder for udvidet baggrundskontrol eller tre år for standard baggrundskontrol.

11.1.8.   Ansættelsesprocessen for alle personer, der ansættes i medfør af punkt 11.1.1 og 11.1.2, skal mindst omfatte en skriftlig ansøgning og en interviewfase, der er udformet med henblik på en foreløbig vurdering af kvalifikationer og egnethed.

11.1.9.   Personer, der ansættes med henblik på at gennemføre sikkerhedskontrol, skal være mentalt og fysisk kvalificeret og egnet til at udføre de pålagte opgaver effektivt, og deres opmærksomhed skal henledes på arten af disse krav ved ansættelsesprocessens begyndelse.

Kvalifikationerne og egnetheden skal vurderes i løbet af ansættelsesprocessen og før en eventuel prøveperiode afsluttes.

11.1.10.   Registre over ansættelser, herunder i givet fald resultater af prøver, skal opbevares for alle personer, som ansættes i medfør af punkt 11.1.1 og 11.1.2, mindst i deres kontrakts løbetid.

11.1.11.   Med henblik på at håndtere insidertruslen og uanset det pågældende personales uddannelsesindhold og kompetencer, som er opført på listen i afsnit 11.2, skal sikkerhedsprogrammet for operatører og enheder, som der henvises til i artikel 12, 13 og 14 i forordning (EF) nr. 300/2008, en indeholde hensigtsmæssig intern politik og dertil knyttede foranstaltninger, som øger personalets årvågenhed og fremmer en sikkerhedskultur.

11.1.12.   Baggrundskontroller, der er gennemført inden den 31. december 2020, vil fortsat være gyldige, indtil de udløber eller senest indtil den 30. juni 2023, alt efter hvilken dato der kommer først.«

27)

Følgende punktum føjes til slutningen af punkt 11.1.2:

»Gennemførelsen af kontroller forud for ansættelsen ophører den 31. juli 2019. Personer, der har gennemført en kontrol forud for ansættelsen, skal senest den 30. juni 2020 gennemgå et baggrundstjek.«

28)

Punkt 11.2.2, litra k), affattes således:

»k)

evne til at kommunikere tydeligt og med overbevisning og«.

29)

I punkt 11.2.2 tilføjes følgende litra l):

»l)

kendskab til elementer, der bidrager til oprettelsen af en robust og modstandsdygtig sikkerhedskultur på arbejdspladsen og inden for luftfartsområdet, herunder bl.a. insidertruslen og radikalisering.«

30)

I punkt 11.2.3.2 affattes litra b) således:

»b)

viden om de relevante lovkrav og kendskab til elementer, der bidrager til oprettelsen af en robust og modstandsdygtig sikkerhedskultur på arbejdspladsen og inden for luftfartsområdet, herunder bl.a. insidertruslen og radikalisering«.

31)

I punkt 11.2.3.3 affattes litra b) således:

»b)

viden om de relevante lovkrav og kendskab til elementer, der bidrager til oprettelsen af en robust og modstandsdygtig sikkerhedskultur på arbejdspladsen og inden for luftfartsområdet, herunder bl.a. insidertruslen og radikalisering«.

32)

I punkt 11.2.3.6 affattes litra a) således:

»a)

kendskab til de krav til flysikkerhedskontrol og til elementer, der bidrager til oprettelsen af en robust og modstandsdygtig sikkerhedskultur på arbejdspladsen og inden for luftfartsområdet, herunder bl.a. insidertruslen og radikalisering«.

33)

I punkt 11.2.3.7 affattes litra a) således:

»a)

kendskab til, hvordan man beskytter og forhindrer uautoriseret adgang til fly, og til elementer, der bidrager til oprettelsen af en robust og modstandsdygtig sikkerhedskultur på arbejdspladsen og inden for luftfartsområdet, herunder bl.a. insidertruslen og radikalisering«.

34)

I punkt 11.2.3.8 affattes litra b) således:

»b)

viden om de relevante lovkrav og kendskab til elementer, der bidrager til oprettelsen af en robust og modstandsdygtig sikkerhedskultur på arbejdspladsen og inden for luftfartsområdet, herunder bl.a. insidertruslen og radikalisering«.

35)

I punkt 11.2.3.9 affattes litra b) således:

»b)

viden om de relevante lovkrav og kendskab til elementer, der bidrager til oprettelsen af en robust og modstandsdygtig sikkerhedskultur på arbejdspladsen og inden for luftfartsområdet, herunder bl.a. insidertruslen og radikalisering«.

36)

I punkt 11.2.3.10 affattes litra b) således:

»b)

viden om de relevante lovkrav og kendskab til elementer, der bidrager til oprettelsen af en robust og modstandsdygtig sikkerhedskultur på arbejdspladsen og inden for luftfartsområdet, herunder bl.a. insidertruslen og radikalisering«.

37)

I punkt 11.2.6.2 affattes litra b) således:

»b)

viden om de relevante lovkrav og kendskab til elementer, der bidrager til oprettelsen af en robust og modstandsdygtig sikkerhedskultur på arbejdspladsen og inden for luftfartsområdet, herunder bl.a. insidertruslen og radikalisering«.

38)

Punkt 11.2.7, litra b), affattes således:

»b)

viden om de relevante lovkrav og kendskab til elementer, der bidrager til oprettelsen af en robust og modstandsdygtig sikkerhedskultur på arbejdspladsen og inden for luftfartsområdet, herunder bl.a. insidertruslen og radikalisering«.

39)

Punkt 11.3.1, litra b), affattes således:

»b)

for personer, der betjener røntgen- eller EDS-udstyr, foretages en fornyet certificering mindst hvert tredje år og«.

40)

Punkt 11.3.2 affattes således:

»11.3.2.

Personer, der betjener røntgen- eller EDS-udstyr, skal som en del af den indledende certificerings- eller godkendelsesproces bestå en standardiseret billedfortolkningsprøve.«

41)

Punkt 11.3.3 affattes således:

»11.3.3.

Processen for en fornyet certificering eller godkendelse af personer, der betjener røntgen- eller EDS-udstyr, skal omfatte såvel den standardiserede billedfortolkningsprøve som en evaluering af de operative præstationer.«

42)

I punkt 11.4.1 udgår følgende punktum:

»Testresultaterne meddeles til personen og registreres, og de kan tages i betragtning som led i den fornyede certificerings- eller godkendelsesproces.«

43)

Punkt 11.4.2 affattes således:

»11.4.2.

Der foretages en evaluering af hver enkelt screeners præstation hver sjette måned. Resultaterne af denne evaluering:

a)

meddeles til personen og registreres

b)

anvendes til at identificere svagheder til brug for fremtidig uddannelse og testning, som vil blive tilpasset med henblik på at afhjælpe disse svagheder og

c)

kan tages i betragtning som led i den fornyede certificerings- eller godkendelsesproces.«

44)

Punkt 11.5.1, litra a), affattes således:

»a)

være godkendt efter at have gennemgået en udvidet baggrundskontrol i henhold til punkt 11.1.3«.

45)

Punkt 11.6.3.5, litra a), affattes således:

»a)

have gennemgået en udvidet baggrundskontrol i henhold til punkt 11.1.3 med et tilfredsstillende resultat«.

46)

I punkt 11.6.5.5 tilføjes følgende punktum:

»Manuel parafering på alle sider kan erstattes af elektronisk signering af hele dokumentet.«

47)

Følgende tilføjes som punkt 12.0.4 og 12.0.5:

12.0.4.   I tilfælde, hvor flere typer af sikkerhedsudstyr kombineres, skal hver enkelt type udstyr overholde de fastsatte specifikationer og opfylde de standarder, der er fastsat i dette kapitel, både hver for sig og tilsammen.

12.0.5.   Udstyr skal placeres, installeres og vedligeholdes i overensstemmelse med producenternes forskrifter.«

48)

Punkt 12.1.1.8 udgår.

49)

Sidste punktum i punkt 12.5.1.1 affattes således:

»Hvis der anvendes CTI TIP med EDS-udstyr udelukkende til screening af indskrevet bagage, gælder kravet i litra b) først fra den 1. september 2020.«

50)

Som punkt 12.11.2.3 tilføjes:

»12.11.2.3.

Norm 2.1 gælder for securityscannere, der installeres fra den 1. januar 2021.«

51)

Punkt 12.12 affattes således:

»12.12.   UDSTYR TIL SKANNING AF SKO

12.12.1.   Generelle principper

12.12.1.1.   Metaldetektorudstyr for sko (SMD) skal som minimum være i stand til at detektere og ved hjælp af en alarm afsløre nærmere angivne metalgenstande, både enkeltvis og i kombination med hinanden.

12.12.1.2.   Udstyr til detektering af sprængstof i sko (SED) skal som minimum være i stand til at detektere og ved hjælp af en alarm afsløre nærmere angivne eksplosive genstande.

12.12.1.3.   Detekteringen med metaldetektorudstyr for sko og udstyr til detektering af sprængstof i sko skal kunne foretages, uanset hvor metalgenstanden eller den eksplosive genstand er placeret, og hvordan den vender.

12.12.1.4.   Metaldetektorudstyr for sko og udstyr til detektering af sprængstof i sko anbringes på et solidt underlag.

12.12.1.5.   Metaldetektorudstyr for sko og udstyr til detektering af sprængstof i sko skal være forsynet med en visuel indikator, der viser, at udstyret er i drift.

12.12.1.6.   Mekanismen til at justere detektionsindstillingerne i metaldetektorudstyr for sko og udstyr til detektering af sprængstof i sko skal være beskyttet og må kun være tilgængelig for autoriserede personer.

12.12.1.7.   Metaldetektorudstyr for sko skal give både visuel og akustisk alarm, når den detekterer de metalgenstande, der henvises til i punkt 12.12.1.1. Alarmen skal kunne ses og høres inden for en afstand af 1 meter.

12.12.1.8.   Udstyr til detektering af sprængstof i sko skal give både visuel og akustisk alarm, når den detekterer de eksplosive genstande, der henvises til i punkt 12.12.1.2. Alarmen skal kunne ses og høres inden for en afstand af 1 meter.

12.12.2.   Normer for metaldetektorudstyr for sko

12.12.2.1.   Der fastsættes to normer for metaldetektorudstyr for sko. Der er fastsat detaljerede bestemmelser for disse normer i Kommissionens gennemførelsesafgørelse C(2015) 8005.

12.12.2.2.   Alt metaldetektorudstyr for sko, der udelukkende anvendes til screening af andre personer end passagerer, skal mindst opfylde norm 1.

12.12.2.3.   Alt metaldetektorudstyr for sko, der anvendes til screening af passagerer, skal opfylde norm 2.

12.12.2.4.   Alt metaldetektorudstyr for sko skal være i stand til at opklare alarmer, der er udløst af metaldetektorkarme, i området mellem den overflade, som understøtter skoen, og mindst 35 cm derover.

12.12.3.   Normer for udstyr til detektering af sprængstof i sko (SMD)

12.12.3.1.   Der er fastsat detaljerede bestemmelser for denne norm i Kommissionens gennemførelsesafgørelse C(2015) 8005.«

52)

Som punkt 12.14 tilføjes:

»12.14.   UDSTYR TIL DETEKTERING AF EKSPLOSIVE DAMPE (EVD)

12.14.1.   Normer for udstyr til detektering af dampe fra eksplosive stoffer

12.14.1.1.   Alt udstyr til detektering af dampe fra eksplosive stoffer, der anvendes til screening af indskrevet bagage eller fragt, skal mindst opfylde norm 1.

12.14.1.2.   Alt udstyr til detektering af dampe fra eksplosive stoffer, der anvendes til screening af personer eller håndbagage, skal mindst opfylde norm 3.

12.14.1.3.   Der er fastsat detaljerede bestemmelser for disse normer i Kommissionens gennemførelsesafgørelse C(2015) 8005.«


(*1)  Kommissionens forordning (EU) nr. 1254/2009 af 18. december 2009 om fastlæggelse af kriterier for medlemsstaternes fravigelse af de fælles grundlæggende normer for den civile luftfarts sikkerhed og vedtagelse af alternative sikkerhedsforanstaltninger (EUT L 338 af 19.12.2009, s. 17).«

(*2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/681 af 27. april 2016 om anvendelse af passagerlisteoplysninger (PNR-oplysninger) til at forebygge, opdage, efterforske og retsforfølge terrorhandlinger og grov kriminalitet (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 132).

(*3)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/541 af 15. marts 2017 om bekæmpelse af terrorisme og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2002/475/RIA og ændring af Rådets afgørelse 2005/671/RIA (EUT L 88 af 31.3.2017, s. 6).««


Top