This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32018R1642
Commission Delegated Regulation (EU) 2018/1642 of 13 July 2018 supplementing Regulation (EU) 2016/1011 of the European Parliament and of the Council with regard to regulatory technical standards specifying further the criteria to be taken into account by competent authorities when assessing whether administrators of significant benchmarks should apply certain requirements (Text with EEA relevance.)
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/1642 af 13. juli 2018 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder til nærmere fastlæggelse af de kriterier, som kompetente myndigheder skal tage hensyn til i deres vurdering af, hvorvidt administratorer af væsentlige benchmarks skal anvende bestemte krav (EØS-relevant tekst.)
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/1642 af 13. juli 2018 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder til nærmere fastlæggelse af de kriterier, som kompetente myndigheder skal tage hensyn til i deres vurdering af, hvorvidt administratorer af væsentlige benchmarks skal anvende bestemte krav (EØS-relevant tekst.)
C/2018/4434
EUT L 274 af 5.11.2018, p. 25–28
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
5.11.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 274/25 |
KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2018/1642
af 13. juli 2018
om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder til nærmere fastlæggelse af de kriterier, som kompetente myndigheder skal tage hensyn til i deres vurdering af, hvorvidt administratorer af væsentlige benchmarks skal anvende bestemte krav
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011 af 8. juni 2016 om indeks, der bruges som benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter eller med henblik på at måle investeringsfondes økonomiske resultater, og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2014/17/EU samt forordning (EU) nr. 596/2014 (1), særlig artikel 25, stk. 9, tredje afsnit, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I henhold til artikel 25, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1011 kan administratoren af et væsentligt benchmark vælge ikke at anvende visse bestemmelser i nævnte forordning. Hvis en administrator vælger ikke at anvende en eller flere af disse bestemmelser, kan den kompetente myndighed beslutte, at administratoren alligevel skal anvende et eller flere af dem. Der er i nævnte forordnings artikel 25, stk. 3, specificeret en række kriterier, som en kompetent myndighed skal tage hensyn til i sin vurdering af, om det vil være hensigtsmæssigt for administratoren at anvende de pågældende bestemmelser. |
(2) |
De kriterier, som en kompetent myndighed skal tage hensyn til, bør være i overensstemmelse med arten af de bestemmelser i forordning (EU) 2016/1011, som administratorer af væsentlige benchmarks kan vælge ikke at anvende. Administratorer af væsentlige benchmarks kan vælge ikke at anvende visse bestemmelser, der forpligter dem til at indføre organisatoriske foranstaltninger til at mindske risikoen for interessekonflikter som følge af, at deres personale er involveret i leveringen af benchmarket. Kompetente myndigheder bør derfor, når de tager hensyn til kriterierne i nævnte forordnings artikel 25, stk. 3, litra a), c) og i), også tage i betragtning, om der er andre passende midler på plads til beskyttelse af benchmarkets integritet i stedet for de organisatoriske foranstaltninger, der foreskrives ved nævnte bestemmelser. |
(3) |
Når de tager hensyn til kriterierne i artikel 25, stk. 3, i forordning (EU) 2016/1011, bør de kompetente myndigheder også vurdere benchmarkets indvirkning på et eller flere specifikke markeder, økonomien mere generelt og benchmarkets betydning med hensyn til at sikre finansiel stabilitet. De kompetente myndigheder bør til dette formål benytte sig af oplysninger, der er offentligt tilgængelige, eller som de har fået adgang til fra administratoren eller på anden måde. |
(4) |
Når de tager hensyn til kriteriet i artikel 25, stk. 3, litra f), i forordning (EU) 2016/1011, bør de kompetente myndigheder tillige overveje, om administratoren har passende alternative tekniske redskaber og kontrolmekanismer på plads til at sikre kontinuitet i leveringen af benchmarket samt dettes robusthed, under hensyntagen til arten af de bestemmelser, som administratoren har valgt ikke at anvende. |
(5) |
Administratorer bør have tilstrækkelig tid til at udfylde ansøgninger og til at sikre, at kravene i denne forordning er overholdt. Denne forordning bør derfor først begynde at finde anvendelse, to måneder efter at den er trådt i kraft. |
(6) |
Denne forordning er baseret på det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) har forelagt for Kommissionen. |
(7) |
ESMA har gennemført åbne offentlige høringer om det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele herved samt anmodet interessentgruppen for værdipapirer og markeder, der er nedsat i henhold til artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 (2), om en udtalelse — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Benchmarkets sårbarhed over for manipulation
De yderligere kriterier, som den kompetente myndighed i overensstemmelse med artikel 25, stk. 3, i forordning (EU) 2016/1011 skal tage i betragtning, når den tager hensyn til benchmarkets sårbarhed over for manipulation, skal som minimum omfatte følgende:
a) |
hvorvidt benchmarket er baseret på transaktionsdata |
b) |
hvorvidt stillerne er tilsynsbelagte enheder |
c) |
hvorvidt der opereres med foranstaltninger, som gør inputdataene mere robuste |
d) |
hvorvidt administratorens organisationsstruktur begrænser incitamenter til manipulation |
e) |
hvorvidt administratoren har en økonomisk interesse i finansielle instrumenter, finansielle kontrakter eller investeringsfonde, der benytter benchmarket som reference |
f) |
hvorvidt der er dokumenterede tilfælde af manipulation af det samme benchmark eller et benchmark med en lignende metodologi og leveret af en administrator med en tilsvarende størrelse og organisatorisk struktur. |
Artikel 2
Arten af inputdata
De yderligere kriterier, som den kompetente myndighed i overensstemmelse med artikel 25, stk. 3, i forordning (EU) 2016/1011 skal tage i betragtning, når den tager hensyn til arten af inputdata, skal som minimum omfatte følgende:
a) |
hvis inputdataene er transaktionsdata, hvorvidt administratoren deltager i den markedsmæssige eller økonomiske realitet, som benchmarket har til formål at måle |
b) |
i tilfælde, hvor inputdataene leveres af stillere, hvorvidt stillerne har en økonomisk interesse i finansielle instrumenter eller finansielle kontrakter, der benytter benchmarket som reference, eller kunne drage fordel af en investeringsfonds økonomiske resultater, som måles med benchmarket |
c) |
i tilfælde, hvor kilden til inputdataene er børser eller handelssystemer i et tredjeland, hvorvidt de pågældende børser eller handelssystemer er omfattet af en regulerings- og tilsynsramme, der sikrer inputdataenes fortsatte integritet |
d) |
i tilfælde, hvor inputdataene består af prisstillelser, hvorvidt prisstillelserne er bindende eller vejledende, og hvorvidt de er omfattet af passende kontrolmekanismer. |
Artikel 3
Niveauet af interessekonflikter
De yderligere kriterier, som den kompetente myndighed i overensstemmelse med artikel 25, stk. 3, i forordning (EU) 2016/1011 skal tage i betragtning, når den tager hensyn til niveauet af interessekonflikter, skal som minimum omfatte følgende:
a) |
hvorvidt administratoren har en økonomisk interesse i finansielle instrumenter eller finansielle kontrakter, der benytter benchmarket som reference, eller kunne drage fordel af en investeringsfonds økonomiske resultater, som måles med benchmarket |
b) |
i tilfælde, hvor benchmarket er baseret på inputdatabidrag, hvorvidt administratorens forhold til stillerne er underlagt passende kontrolmekanismer |
c) |
hvorvidt administratoren opererer med kontrol eller andre foranstaltninger, der effektivt afbøder potentielle interessekonflikter. |
Artikel 4
Omfanget af administratorens skøn
De yderligere kriterier, som den kompetente myndighed i overensstemmelse med artikel 25, stk. 3, i forordning (EU) 2016/1011 skal tage i betragtning, når den tager hensyn til omfanget af administratorens skøn, skal som minimum omfatte følgende:
a) |
i tilfælde, hvor benchmarkmetodologien muliggør fagmæssig bedømmelse fra administratorens side, hvorvidt vurderinger eller udøvelse af skøn er tilstrækkeligt gennemsigtige |
b) |
i tilfælde, hvor benchmarket er baseret på estimater, effektiviteten af de interne kontrolforanstaltninger, som administratoren har etableret. |
Artikel 5
Benchmarkets indvirkning på markedet
De yderligere kriterier, som den kompetente myndighed i overensstemmelse med artikel 25, stk. 3, i forordning (EU) 2016/1011 skal tage i betragtning, når den tager hensyn til benchmarkets indvirkning på markedet, skal som minimum omfatte følgende:
a) |
i tilfælde, hvor benchmarket har særlig relevans for et eller flere specifikke markeder, hvorvidt det ville gribe afbrydende ind i det eller de pågældende markeders funktion, hvis benchmarket var upålideligt, og hvorvidt der findes egnede alternative benchmarks |
b) |
i tilfælde, hvor benchmarket kan kategoriseres som et væsentligt benchmark i henhold til artikel 24, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2016/1011, eventuelle relevante kvantitative forhold mellem finansielle instrumenter, finansielle kontrakter eller investeringsfonde, der benytter benchmarket som reference, og den samlede værdi af de respektive instrumenter i en medlemsstat, såfremt den kompetente myndighed har disse oplysninger. |
Artikel 6
Benchmarkleveringens karakter, omfang og kompleksitet
De yderligere kriterier, som den kompetente myndighed i overensstemmelse med artikel 25, stk. 3, i forordning (EU) 2016/1011 skal tage i betragtning, når den tager hensyn til benchmarkets karakter, omfang og kompleksitet, skal som minimum omfatte følgende:
a) |
i hvor høj grad inputdataene er baseret på bidrag, hvorvidt inputdataene er transaktionsdata, og hvordan denne grad er afspejlet i de kontrolmekanismer, administratoren har etableret |
b) |
den mængde inputdata, der skal behandles, og antallet af datakilder |
c) |
hvorvidt administratoren har tilstrækkelige tekniske redskaber til at sikre en kontinuerlig og robust behandling af inputdataene |
d) |
hvorvidt metodologien giver anledning til operationelle risici i behandlingen af inputdataene |
e) |
i hvilket omfang administratoren forlader sig på stillere ved fastlæggelsen af benchmarket. |
Artikel 7
Benchmarkets betydning for den finansielle stabilitet
De yderligere kriterier, som den kompetente myndighed i overensstemmelse med artikel 25, stk. 3, i forordning (EU) 2016/1011 skal tage i betragtning, når den tager hensyn til benchmarkets betydning for den finansielle stabilitet, skal som minimum omfatte en vurdering af forholdet mellem den samlede værdi af de finansielle instrumenter, finansielle kontrakter og investeringsfonde, der benytter benchmarket som reference, og værdien af de samlede aktiver i den finansielle sektor og banksektoren i en medlemsstat, såfremt den kompetente myndighed har disse oplysninger.
Artikel 8
Værdien af finansielle instrumenter, finansielle kontrakter og investeringsfonde, der benytter benchmarket som reference
De yderligere kriterier, som den kompetente myndighed i overensstemmelse med artikel 25, stk. 3, i forordning (EU) 2016/1011 skal tage i betragtning, når den tager hensyn til værdien af finansielle instrumenter, finansielle kontrakter eller investeringsfonde, der benytter benchmarket som reference, skal som minimum omfatte følgende:
a) |
den samlede værdi af alle finansielle instrumenter, finansielle kontrakter og investeringsfonde, der benytter benchmarket som reference, på grundlag af alle benchmarkets forskellige løbetider, såfremt den kompetente myndighed har disse oplysninger |
b) |
hvorvidt brugen af benchmarket er koncentreret i bestemte kategorier af finansielle instrumenter, finansielle kontrakter eller investeringsfonde |
c) |
i tilfælde, hvor benchmarket er et væsentligt benchmark i henhold til artikel 24, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2016/1011, hvor tæt den samlede værdi af finansielle instrumenter, finansielle kontrakter og investeringsfonde, der benytter benchmarket som reference, ligger på de i nævnte forordnings artikel 20, stk. 1, litra a) og litra c), nr. i), omhandlede tærskelværdier, såfremt den kompetente myndighed har disse oplysninger. |
Artikel 9
Administratorens størrelse, organisatoriske form eller struktur
De yderligere kriterier, som den kompetente myndighed i overensstemmelse med artikel 25, stk. 3, i forordning (EU) 2016/1011 skal tage i betragtning, når den tager hensyn til administratorens størrelse, organisatoriske form eller struktur, skal som minimum omfatte følgende:
a) |
i tilfælde, hvor leveringen af benchmarks ikke er administratorens primære forretningsaktivitet, hvorvidt leveringen af benchmarket er organisatorisk adskilt, eller hvorvidt der er indført andre passende midler til at undgå interessekonflikter |
b) |
i tilfælde, hvor administratoren er del af en koncern, og en eller flere enheder i koncernen er faktiske eller potentielle brugere af benchmarket, hvorvidt administratoren handler uafhængigt, og hvorvidt administratoren har andre egnede midler til at undgå interessekonflikter på plads. |
Artikel 10
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 25. januar 2019.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 13. juli 2018.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
(1) EUT L 171 af 29.6.2016, s. 1.
(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84).