Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32018R1108

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/1108 af 7. maj 2018 til supplering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 med reguleringsmæssige tekniske standarder vedrørende kriterierne for udpegning af centrale kontaktpunkter for udstedere af elektroniske penge og udbydere af betalingstjenester og med bestemmelser vedrørende deres funktioner (EØS-relevant tekst.)

C/2018/2716

OJ L 203, 10.8.2018, p. 2–6 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2018/1108/oj

10.8.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 203/2


KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2018/1108

af 7. maj 2018

til supplering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 med reguleringsmæssige tekniske standarder vedrørende kriterierne for udpegning af centrale kontaktpunkter for udstedere af elektroniske penge og udbydere af betalingstjenester og med bestemmelser vedrørende deres funktioner

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF (1), særlig artikel 45, stk. 11, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Udstedere af elektroniske penge og udbydere af betalingstjenester kan udpege centrale kontaktpunkter til, på vegne af de udpegende institutter, at sikre overholdelsen af bestemmelser om hvidvask af penge og finansiering af terrorisme og lette de kompetente myndigheders tilsyn. Medlemsstaterne kan kræve, at der udpeges et centralt kontaktpunkt, når udbydere af betalingstjenester eller udstedere af elektroniske penge leverer tjenester gennem virksomheder etableret på deres område i en anden form end filialer, men ikke når disse leverer tjenester uden at have en etableret virksomhed.

(2)

Udpegning af et centralt kontaktpunkt til at sikre overholdelse af bestemmelser om hvidvask af penge og finansiering af terrorisme synes begrundet i de tilfælde, hvor størrelsen og omfanget af den aktivitet, der udøves af udbydere af betalingstjenester og udstedere af elektroniske penge gennem virksomheder etableret i en anden form end filialer, når eller overstiger visse tærskler. Disse tærskler bør fastsættes på et niveau, der står i et rimeligt forhold til målet med direktiv (EU) 2015/849, med henblik på at lette de kompetente myndigheders tilsyn med sådanne virksomheders overholdelse, på vegne af det udpegende institut, af lokale forpligtelser vedrørende hvidvask af penge og finansiering af terrorisme og samtidig undgå, at udbydere af betalingstjenester og udstedere af elektroniske penge pålægges en urimelig regelbyrde.

(3)

Kravet om at udpege et centralt kontaktpunkt forekommer også begrundet i de tilfælde, hvor en medlemsstat eksempelvis med udgangspunkt i en vurdering af den risiko for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, der knytter sig til visse kategorier af udbydere af betalingstjenester og udstedere af elektroniske penge, finder, at de pågældende virksomheders aktivitet indebærer en øget risiko for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. Medlemsstaterne bør ikke pålægges en pligt til at udarbejde en risikovurdering af individuelle institutter med henblik herpå.

(4)

I særlige undtagelsestilfælde når medlemsstaterne har rimelig grund til at antage, at der knytter sig en særlig høj risiko for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme til en bestemt udbyder af betalingstjenester eller udsteder af elektroniske penge, som driver virksomheder etableret på deres område, bør de kunne kræve, at denne udbyder eller udsteder udpeger et centralt kontaktpunkt, selv om den ikke overskrider tærsklerne i denne forordning eller tilhører en kategori af institutter, som har pligt til at udpege et centralt kontaktpunkt på grundlag af medlemsstatens vurdering af risikoen for hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme.

(5)

Når der udpeges et centralt kontaktpunkt, bør dette på vegne af den udpegende udsteder af elektroniske penge eller udbyder af betalingstjenester sikre, at den pågældende udbyders eller udsteders virksomheder overholder de gældende bestemmelser om hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. Med henblik herpå bør det centrale kontaktpunkt have et indgående kendskab til de gældende bestemmelser om hvidvask af penge og finansiering af terrorisme og bistå med udarbejdelsen og gennemførelsen af politikker og procedurer på området.

(6)

Det centrale kontaktpunkt bør bl.a. fungere som centralt bindeled mellem den udpegende udsteder af elektroniske penge eller udbyder af betalingstjenester og dennes virksomheder samt mellem udstederen af elektroniske penge eller udbyderen af betalingstjenester og de kompetente myndigheder i den medlemsstat, som virksomhederne er etableret i, med henblik på at lette tilsynet hermed.

(7)

Medlemsstaterne bør på grundlag af deres overordnede vurdering af den risiko for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, der knytter sig til aktiviteten for de udbydere af betalingstjenester eller udstedere af elektroniske penge, som er etableret på deres område i en anden form end filialer, have mulighed for at fastslå, at de centrale kontaktpunkter skal udføre yderligere funktioner som led i deres opgave med at sikre overholdelse af de lokale bestemmelser om hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. Det kunne navnlig være relevant for medlemsstaterne at kræve, at de centrale kontaktpunkter på vegne af den udpegende udsteder af elektroniske penge eller udbyder af betalingstjenester indberetter alle mistænkelige transaktioner til den finansielle efterretningsenhed i den værtsmedlemsstat, virksomheden er etableret i.

(8)

Det er op til hver medlemsstat at fastslå, hvorvidt de centrale kontaktpunkter bør antage en bestemt form. Hvis en medlemsstat har fastslået, hvilken form de centrale kontaktpunkter skal antage, bør den sikre, at kravene er forholdsmæssige og ikke går videre, end hvad der er nødvendigt for at nå målet om overholdelse af bestemmelserne om hvidvask af penge og finansiering af terrorisme og lette tilsynet.

(9)

Denne forordning er baseret på det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som de europæiske tilsynsmyndigheder (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) har forelagt Kommissionen.

(10)

De europæiske tilsynsmyndigheder har afholdt åbne offentlige høringer om det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, de har analyseret de potentielle omkostninger og fordele herved og anmodet interessentgruppen for banker, der er nedsat efter artikel 37 i henholdsvis Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 (2), (EU) nr. 1094/2010 (3) og (EU) nr. 1095/2010 (4), om en udtalelse —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

Ved denne forordning fastsættes der:

a)

kriterier til at fastslå, under hvilke omstændigheder der bør udpeges et centralt kontaktpunkt efter artikel 45, stk. 9, i direktiv (EU) 2015/849

b)

regler om de centrale kontaktpunkters funktioner.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)   »kompetent myndighed«: den myndighed i en medlemsstat, som har ansvar for at sikre, at de udstedere af elektroniske penge og udbydere af betalingstjenester, som er etableret på medlemsstatens område i en anden form end en filial, og som har hovedsæde i en anden medlemsstat, overholder kravene i direktiv (EU) 2015/849 som gennemført i national ret

2)   »værtsmedlemsstat«: den medlemsstat, på hvis område udstedere af elektroniske penge og udbydere af betalingstjenester, som har hovedsæde i en anden medlemsstat, er etableret i en anden form end en filial

3)   »udstedere af elektroniske penge og udbydere af betalingstjenester«: udstedere af elektroniske penge som defineret i artikel 2, nr. 3), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/110/EF (5) og udbydere af betalingstjenester som defineret i artikel 4, nr. 9), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/64/EF (6).

Artikel 3

Kriterier for udpegning af et centralt kontaktpunkt

1.   En værtsmedlemsstat kan kræve, at udstedere af elektroniske penge eller udbydere af betalingstjenester, som driver virksomheder etableret på dens område i en anden form end en filial, og som har hovedsæde i en anden medlemsstat, udpeger et centralt kontaktpunkt, hvis et eller flere af følgende kriterier er opfyldt:

a)

antallet af disse virksomheder er lig med 10 eller derover

b)

det samlede beløb for elektroniske penge, der distribueres eller indløses, eller den samlede værdi af de betalingstransaktioner, der gennemføres af disse virksomheder, ventes at overstige 3 mio. EUR pr. regnskabsår eller har oversteget 3 mio. EUR i det foregående regnskabsår

c)

de oplysninger, der er nødvendige for vurderingen af, om kriteriet i litra a) eller b) er opfyldt, stilles ikke til rådighed for værtsmedlemsstatens kompetente myndighed på dennes anmodning og i rette tid.

2.   Uanset kriterierne i stk. 1 kan værtsmedlemsstaten kræve, at visse kategorier af udstedere af elektroniske penge og udbydere af betalingstjenester, som driver virksomheder etableret på dens område i en anden form end en filial, og som har hovedsæde i en anden medlemsstat, udpeger et centralt kontaktpunkt, når dette krav står i et rimeligt forhold til den risiko for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, der knytter sig til disse virksomheders aktivitet.

3.   Værtsmedlemsstatens vurdering af den risiko for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, der knytter sig til disse virksomheders aktivitet, skal baseres på resultatet af de risikovurderinger, der foretages efter artikel 6, stk. 1, og artikel 7, stk. 1, i direktiv (EU) 2015/849, samt på andre troværdige kilder, som den har adgang til. Som led i denne vurdering skal værtsmedlemsstaten som minimum tage følgende kriterier i betragtning:

a)

risikoen for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, der knytter sig til den type produkter og tjenester, der tilbydes, og de distributionskanaler, der anvendes

b)

risikoen for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, der knytter sig til typen af kunder

c)

risikoen for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, som følge af at aktiviteten fortrinsvis beror på lejlighedsvise transaktioner frem for forretningsforbindelser

d)

risikoen for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, der knytter sig til de lande og geografiske områder, der betjenes.

4.   Uanset kriterierne i stk. 1 og 2 kan en værtsmedlemsstat i særlige undtagelsestilfælde give sin kompetente myndighed beføjelse til at kræve, at en udsteder af elektroniske penge eller en udbyder af betalingstjenester, som driver virksomheder etableret på dens område i en anden form end en filial, og som har hovedsæde i en anden medlemsstat, udpeger et centralt kontaktpunkt, forudsat at værtsmedlemsstaten har rimelig grund til at antage, at der knytter sig en høj risiko for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme til den aktivitet, der udøves af de virksomheder, som tilhører de pågældende udstedere af elektroniske penge eller udbydere af betalingstjenester.

Artikel 4

Sikring af overholdelsen af bestemmelser om hvidvask af penge og finansiering af terrorisme

Det centrale kontaktpunkt sikrer, at de virksomheder, der er nævnt i artikel 45, stk. 9, i direktiv (EU) 2015/849, overholder værtsmedlemsstatens bestemmelser om hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. Med henblik herpå skal det centrale kontaktpunkt:

a)

bistå i udarbejdelsen og gennemførelsen af politikker og procedurer til forebyggelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, jf. artikel 8, stk. 3 og 4, i direktiv (EU) 2015/849, ved at underrette den udpegende udsteder af elektroniske penge eller udbyder af betalingstjenester om de gældende krav vedrørende hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i værtsmedlemsstaten

b)

på vegne af den udpegende udsteder af elektroniske penge eller udbyder af betalingstjenester overvåge, at disse virksomheder overholder de gældende krav vedrørende hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i værtsmedlemsstaten og de politikker, kontroller og procedurer, som den udpegende udsteder af elektroniske penge eller udbyder af betalingstjenester har vedtaget efter artikel 8, stk. 3 og 4, i direktiv (EU) 2015/849

c)

underrette hovedsædet for den udpegende udsteder af elektroniske penge eller udbyder af betalingstjenester om eventuelle overtrædelser i disse virksomheder, herunder alle oplysninger der kan påvirke virksomhedens muligheder for effektivt at overholde de politikker og procedurer til forebyggelse af hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, der er vedtaget af den udpegende udsteder af elektroniske penge eller udbyder af betalingstjenester, eller på anden måde påvirke den risikovurdering, den udpegende udsteder af elektroniske penge eller udbyder af betalingstjenester skal foretage

d)

på vegne af den udpegende udsteder af elektroniske penge eller udbyder af betalingstjenester sikre, at der træffes afbødende foranstaltninger, hvis disse virksomheder ikke overholder eller risikerer ikke at overholde de gældende bestemmelser om hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme

e)

på vegne af den udpegende udsteder af elektroniske penge eller udbyder af betalingstjenester sikre, at disse virksomheder og deres personale deltager i de uddannelsesprogrammer, der er nævnt i artikel 46, stk. 1, i direktiv (EU) 2015/849

f)

repræsentere den udpegende udsteder af elektroniske penge eller udbyder af betalingstjenester i al kontakt med de kompetente myndigheder og den finansielle efterretningsenhed i værtsmedlemsstaten.

Artikel 5

Facilitering af tilsynet blandt de kompetente myndigheder i værtsmedlemsstaten

Det centrale kontaktpunkt faciliterer det tilsyn, de kompetente myndigheder i værtsmedlemsstaten fører med de virksomheder, der er nævnt i artikel 45, stk. 9, i direktiv (EU) 2015/849. Med henblik herpå skal det centrale kontaktpunkt på vegne af den udpegende udsteder af elektroniske penge eller udbyder af betalingstjenester:

a)

repræsentere den udpegende udsteder af elektroniske penge eller udbyder af betalingstjenester i al kontakt med de kompetente myndigheder

b)

kunne tilgå oplysninger, som disse virksomheder ligger inde med

c)

reagere på enhver anmodning fra de kompetente myndigheder vedrørende disse virksomheders aktivitet, videregive relevante oplysninger, som den udpegende udsteder af elektroniske penge eller udbyder af betalingstjenester og disse virksomheder ligger inde med til de kompetente myndigheder og eventuelt regelmæssigt foretager indberetning

d)

sørge for, at de kompetente myndigheder kan foretage kontrolbesøg på stedet i disse virksomheder, når det er nødvendigt.

Artikel 6

Yderligere funktioner, der kan varetages af et centralt kontaktpunkt

1.   Foruden de funktioner, der er anført i artikel 4 og 5, kan værtsmedlemsstaten kræve, at det centrale kontaktpunkt på vegne af den udpegende udsteder af elektroniske penge eller udbyder af betalingstjenester varetager en eller flere af følgende funktioner:

a)

udarbejder indberetninger efter artikel 33, stk. 1, i direktiv (EU) 2015/849 som gennemført i værtsmedlemsstatens nationale ret

b)

imødekommer enhver anmodning fra den finansielle efterretningsenhed vedrørende de i artikel 45, stk. 9, i direktiv (EU) 2015/849 nævnte virksomheders aktivitet og forelægger relevante oplysninger vedrørende disse virksomheder for den finansielle efterretningsenhed

c)

gransker transaktioner med henblik på at afsløre eventuelle mistænkelige transaktioner på baggrund af omfanget og kompleksiteten af den aktivitet, som udstederen af elektroniske penge eller udbyderen af betalingsydelser udøver i værtsmedlemsstaten.

2.   Værtsmedlemsstaten kan kræve, at de centrale kontaktpunkter varetager en eller flere af de yderligere funktioner, der er nævnt i stk. 1, hvor disse yderligere funktioner står i et rimeligt forhold til den overordnede risiko for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, der knytter sig til aktiviteten for de udbydere af betalingstjenester og udstedere af elektroniske penge, som har virksomheder etableret på dens område i en anden form end en filial.

3.   Værtsmedlemsstatens vurdering af den risiko for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, der knytter sig til disse virksomheders aktivitet, skal baseres på resultatet af de risikovurderinger, der foretages efter artikel 6, stk. 1, og artikel 7, stk. 1, i direktiv (EU) 2015/849 og eventuelt efter artikel 3, stk. 2, i nærværende forordning, samt på andre troværdige kilder, som den har adgang til.

Artikel 7

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 7. maj 2018.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 141 af 5.6.2015, s. 73.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/79/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 48).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/110/EF af 16. september 2009 om adgang til at optage og udøve virksomhed som udsteder af elektroniske penge og tilsyn med en sådan virksomhed, ændring af direktiv 2005/60/EF og 2006/48/EF og ophævelse af direktiv 2000/46/EF (EUT L 267 af 10.10.2009, s. 7).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/64/EF af 13. november 2007 om betalingstjenester i det indre marked og om ændring af direktiv 97/7/EF, 2002/65/EF, 2005/60/EF og 2006/48/EF og om ophævelse af direktiv 97/5/EF (EUT L 319 af 5.12.2007, s. 1).


Top