Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document E2015C0357

EFTA-Tilsynsmyndighedens beslutning nr. 357/15/KOL af 23. september 2015 om afslutning af den formelle undersøgelsesprocedure vedrørende statsstøtte til Sandefjord Fotball AS (Norge) [2016/906]

OJ L 152, 9.6.2016, p. 59–71 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2016/906/oj

9.6.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 152/59


EFTA-TILSYNSMYNDIGHEDENS BESLUTNING

Nr. 357/15/KOL

af 23. september 2015

om afslutning af den formelle undersøgelsesprocedure vedrørende statsstøtte til Sandefjord Fotball AS (Norge) [2016/906]

EFTA-TILSYNSMYNDIGHEDEN (»TILSYNSMYNDIGHEDEN«) HAR —

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (herefter »EØS-aftalen«), navnlig artikel 61-63 og protokol 26,

under henvisning til aftalen mellem EFTA-staterne om oprettelse af en tilsynsmyndighed og en domstol (herefter »tilsyns- og domstolsaftalen«), navnlig artikel 24, og

under henvisning til protokol 3 til tilsyns- og domstolsaftalen (herefter »protokol 3«), navnlig artikel 7, stk. 3, i del II,

ud fra følgende betragtninger:

I.   SAGSFREMSTILLING

1.   Sagsforløb

(1)

Efter modtagelsen af klager og indhentelse af markedsoplysninger underrettede Tilsynsmyndigheden ved brev af 31. oktober 2013 de norske myndigheder om, at der var fremsat påstande om statsstøtte i forbindelse med finansieringen af det nye fodboldstadion i Sandefjord (dokument nr. 686574). I samme brev anmodede Tilsynsmyndigheden om oplysninger om den angivelige støtteforanstaltning, som de norske myndigheder fremsendte den 29. november 2013 (dokumentnr. 691773 og 691774).

(2)

Tilsynsmyndigheden udbad sig yderligere oplysninger fra de norske myndigheder den 16. januar 2014 (dokument nr. 694963), der blev fremsendt den 14. februar 2014 (dokument nr. 699518).

(3)

På grundlag af de foreliggende oplysninger besluttede Tilsynsmyndigheden den 22. oktober 2014 at vedtage beslutning nr. 444/14/KOL om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure i relation til statsstøtte til Sandefjord Fotball AS og opfordrede de norske myndigheder til at fremsætte deres bemærkninger. Beslutningen blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende den 15. januar 2015 med en opfordring til offentligheden til at fremsætte bemærkninger senest en måned efter offentliggørelsen.

(4)

De norske myndigheder fik forlænget fristen for indgivelse af bemærkninger til den 23. december 2014, og de fremsatte deres bemærkninger på denne dato (dokumentnr. 733899-733901). Tilsynsmyndigheden har ikke modtaget yderligere bemærkninger.

2.   Støttemodtageren — Sandefjord Fotball AS

(5)

Sandefjord Fotball klub er en forening, som blev oprettet i 1998 på grundlag af en samarbejdsaftale mellem de to største fodboldklubber i Sandefjordsområdet, nemlig Sandefjord Ballklubb og IL Runar. Formålet med samarbejdet var at samle et professionelt fodboldhold i Sandefjord, som kunne rykke op i den norske førstedivision.

(6)

Sandefjord Fotball AS, der er et selskab med begrænset hæftelse, forvalter det professionelle hold (»eliteholdet«) (1). Samarbejdet mellem Sandefjord Fotball club og Sandefjord Fotball AS hviler på Norges Fotballforbund, NFF. Klubben har endvidere et amatørhold og et juniorhold. Den organiserer også fodboldtræning om sommeren og afholder regionale fodboldturneringer for unge amatørspillere.

3.   Beskrivelse af foranstaltningen

3.1.    Baggrund

(7)

Indtil 2007 benyttede Sandefjord Fotball's elitehold det kommunale stadion i Bugårdsparken til træning og kampe. Dette stadion levede imidlertid ikke op til de krav, som det norske fodboldforbund stiller til klubber, der spiller i første division. En modernisering af det nuværende stadion var anslået til at ville koste omkring 40 mio. NOK, hvilket beløb Sandefjord Kommune ikke var villig til at investere.

3.2.    Opførelsen af det nye stadion

(8)

I 2005 drøftede Sandefjord Kommune og Sandefjord Fotball AS muligheden for at opføre et nyt stadion. Kommunen indvilligede i at stille det nødvendige areal til rådighed, og Sandefjord Fotball AS gav tilsagn om at ville finansiere og drive stadionet.

(9)

Kommunen erhvervede en række grunde i området Pindsle til i alt ca. 3,7 mio. NOK. Området var på daværende tidspunkt udlagt til landbrugsdrift. I Kommunalbestyrelsens beslutning af 6. september 2005, hvorved erhvervelsen blev godkendt, var det fastsat, at området skulle ændre status til erhvervszone, og der blev stillet krav om, at der skulle opføres et stadion. I den nye lokalplan var området opdelt i to dele: Matrikel nr. 152/96 var udlagt til blandet stadion og erhvervsmæssig brug, og matrikel nr. 152/97 til erhvervsmæssig brug. Ved aftale af 28. november 2006 blev begge matrikelnumre derefter overført til to helejede datterselskaber af Sandefjord Fotball AS: Matrikel nr. 152/96 til Sandefjord Fotball Stadion AS og matrikel nr. 152/97 til Sandefjord Fotball Næring AS.

(10)

Ifølge aftalen havde Sandefjord Fotball AS ansvaret for at få den nødvendige finansiering til opførelsen af stadionet på plads. Anlægsudgifterne til projektet blev anslået til 110 mio. NOK. Sandefjord Fotball AS ville bidrage med 70 mio. NOK fra sine egne midler og fra eksterne investorer, fra salg af navnerettigheder osv., og optage et lån på de resterende 40 mio. NOK. Sandefjord Fotball AS' bidrag skulle delvist tilvejebringes ved salg af de byggegrunde, der var udlagt til erhvervsformål (matrikel nr. 152/97), til Pindsle Property AS.

(11)

Ud over opførelsen af stadionet indeholdt aftalen en række yderligere forpligtelser. Sandefjord Fotball AS indvilligede navnlig i at udføre vejarbejder på stadionområdet og afholde omkostningerne ved, at det gamle stadion ikke længere skulle benyttes, herunder reparationsomkostninger.

(12)

Kort efter at aftalen var blevet underskrevet, erhvervede Pindsle Property AS aktierne i Sandefjord Fotball Næring AS, der ejede matrikel nr. 152/97, for 40 mio. NOK. Der blev ikke foretaget nogen værdiansættelse af selskabet forud for salget.

(13)

Det nye stadion blev fuldført i juli 2007, og den samlede pris for opførelsen beløb sig til i alt 110 mio. NOK (2). Ud over fodboldbanen og tilskuerpladserne indeholder det en række andre faciliteter, herunder en atletikbane, et fitnesscenter og mødelokaler. Disse faciliteter stilles gratis til rådighed for andre organisationer (primært indenfor amatørsport).

3.3.    Efterfølgende salg af stadionet

(14)

I 2009 fik Sandefjord Fotball AS finansielle vanskeligheder. Klubben besluttede at rejse midler ved at sælge Sandefjord Fotball Stadion AS (det selskab, der ejede stadionet med det omkringliggende areal svarende til matrikelnr. 152/96) til Pindsle Property AS. Denne gang var en værdiansættelse foretaget af en udenforstående virksomhed påkrævet efter norsk lovgivning, eftersom flere enkeltpersoner havde bestyrelsesposter og aktier i såvel selskabet som Pindsle Property AS.

(15)

I den sagkyndige rapport af 6. april 2009 blev Sandefjord Fotball Stadion AS vurderet til mellem 14 og 16 mio. NOK. Selskabet blev solgt til en pris på 15 mio. NOK den 9. juni 2009.

4.   Beslutning om at indlede proceduren

(16)

Den 22. oktober 2014 traf Tilsynsmyndigheden beslutning nr. 444/14/KOL om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure i relation til statsstøtte til Sandefjord Fotball AS.

(17)

I sin beslutning kom Tilsynsmyndigheden til den foreløbige konklusion, at overdragelsen af arealer til Sandefjord Fotball AS udgør statsstøtte som omhandlet i EØS-aftalens artikel 61, stk. 1. Tilsynsmyndigheden hæftede sig navnlig ved, at overdragelsen fandt sted under markedsværdien både for så vidt angår matrikel nr. 152/96 (udlagt til blandet stadion og erhvervsmæssig brug) og matrikel nr. 152/97 (udlagt til erhvervsmæssig brug).

(18)

Da de norske myndigheder ikke havde fremført nogen argumenter vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt støtten var forenelig med EØS-traktaten, var Tilsynsmyndigheden i tvivl om, hvorvidt foranstaltningen kunne anses for at være forenelig med EØS-aftalen.

5.   De norske myndigheders bemærkninger

(19)

De norske myndigheder fremsatte bemærkninger til beslutningen om at indlede proceduren ved brev af 23. december 2014 (dokumenterne nr. 733899-733901).

5.1.    Transaktionen omfatter ikke statsstøtte.

(20)

De norske myndigheder hævder i deres bemærkninger, at overdragelsen af arealer fra Sandefjord Kommune til Sandefjord Fotball AS ikke udgør statsstøtte, da den angivelige støttemodtager ikke fik tillagt nogen fordel.

(21)

De norske myndigheder har navnlig anført, at markedsværdien af det omtvistede areal var negativ på transaktionstidspunktet, og har fremlagt en sagkyndig vurdering herom dateret 5. februar 2014. Den vigtigste årsag til den angivelige negative værdi af grunden er, at Sandefjord Fotball AS (som følge af kontraktvilkårene for overdragelsen af arealet og efter reglerne i zonelovgivningen) var forpligtet til at opføre et fodboldstadion som en del af transaktionen, og at udgiften til opførelsen af stadionet oversteg grundens værdi.

(22)

Ifølge de norske myndigheder kunne man med rette pålægge medkontrahenten at opføre et fodboldstadion som »en særlig forpligtelse« under henvisning til punkt 2.2, litra c), i del V i Tilsynsmyndighedens retningslinjer for statsstøtteelementer i forbindelse med offentlige myndigheders salg af jord og bygninger (herefter »retningslinjerne«) (3).

5.2.    Et eventuelt element af statsstøtte vil være yderst begrænset

(23)

Vedrørende størrelsen af den angivelige statsstøtte har de norske myndigheder anført, at såfremt Tilsynsmyndigheden skulle være af den opfattelse, at det omtvistede areal havde en positiv markedsværdi, må denne værdi anses for at være meget begrænset.

(24)

De norske myndigheder har forklaret, at landbrugsjord nyder særlig beskyttelse i Norge. Et salg og/eller en ændret arealanvendelse heraf er underlagt en streng kontrol fra de regionale jordbrugskommissioner. I det konkrete tilfælde godkendte den kompetente jordbrugskommission kun den ændrede zoneinddeling på grund af den almene interesse i at opføre et stadion. Det ville ikke have været muligt for en bygherre at erhverve grunden til ren erhvervsmæssig brug. Det markedsøkonomiske investorprincip kan derfor ikke anvendes i forbindelse med overdragelse af jord. De norske myndigheder mener derfor, at enhver vurdering af markedsprisen bør baseres på prisen på landbrugsjord, da landbrugsdrift er den eneste realistiske alternative måde, hvorpå arealet kan anvendes.

(25)

Subsidiært har de norske myndigheder for så vidt angår værdien af det areal, der var udlagt til erhvervsformål (matrikelnr. 152/97), anført, at Pindsle Property AS (det selskab, der erhvervede Sandefjord Fotball Næring AS til 40 mio. NOK) betalte mere end markedsprisen. Til støtte for dette argument har de henvist til den vurderingsrapport (bilag 11, dokument nr. 699518), hvori det blev konkluderet, at matrikel 152/97 havde en markedsværdi på omkring 15 mio. NOK (4). Vurderingen er baseret på gennemsnitsprisen på jord udlagt til erhvervsmæssigt formål i Pindsle-området på det tidspunkt, hvor transaktionen fandt sted.

(26)

De norske myndigheder har endvidere anført, at der under alle omstændigheder skal foretages en række fradrag ved beregningen af støttebeløbet. Disse fradrag hidrører fra visse forpligtelser, som Sandefjord Fotball AS påtog sig til fordel for kommunen i aftalen af 28. november 2006: i) 2,6 mio. NOK til renovering af det gamle stadion, ii) 400 000 NOK til udskiftning af belysningen i det gamle stadion, iii) 1,5 mio. NOK til anlæg af en offentlig gangsti, og iv) 5 mio. NOK til etablering af en rundkørsel og en fodgængerovergang. Det var således aftalt, at Sandefjord Fotball AS skulle påtage sig at afholde udgifter på i alt 9,5 mio. NOK (det var det oprindelige skøn) til fordel for kommunen (5).

5.3.    Enhver potentiel statsstøtte bør erklæres forenelig med EØS-aftalen

(27)

De norske myndigheder har anført, at såfremt Tilsynsmyndigheden finder et statsstøtteelement i den omtvistede transaktion, bør denne støtte betragtes som forenelig med EØS-aftalen, for så vidt som den falder ind under artikel 61, stk. 3, litra c).

(28)

De norske myndigheder har fremhævet, at fremme af sport, herunder opførelse af sportsinfrastruktur, er et mål af fælles interesse. De har endvidere anført, at statsstøtte er nødvendig og et passende middel i det foreliggende tilfælde.

(29)

De norske myndigheder har navnlig forklaret, at der var behov for et nyt stadion i Sandefjord. De har henvist til det store pres på det eksisterende kommunale stadion, der blev benyttet af Sandefjord Fotball og andre hold på det tidspunkt. Et mere moderne stadion var desuden påkrævet for at opfylde det norske fodboldforbunds licensbetingelser for, at Sandefjord Fotball's elitehold — som havde nydt godt af en midlertidig undtagelse — kunne forblive i Norges førstedivision.

(30)

Sandefjord Kommune undersøgte muligheden for at udvide det nuværende stadion og nåede frem til, at dette ikke ville løse kapacitetsproblemet. Opførelsen af et nyt stadion ville derimod løse såvel kapacitetsproblemet som licensproblemet og ville derudover skabe et centrum for fodboldbegivenheder i hele Vestfold Fylke. Som det fremgår af tabellen nedenfor, benyttes det nye stadion af forskellige klubber. Det gamle stadion er desuden blevet renoveret (renoveringen blev finansieret af Sandefjord Fotball AS), og det benyttes i dag fuldt ud af de lokale idrætsklubber (atletik og fodbold), skoler og den brede offentlighed. Dette viser i endnu højere grad, at der var behov for et nyt stadion i Sandefjord, og at støtte hertil fra staten var berettiget. Hertil kommer, at en opgradering af det nuværende stadion ville have betydet, at kommunen skulle investere omkring 40 mio. NOK uden udsigt til at kunne tiltrække private midler.

(31)

De norske myndigheder har ligeledes anført, at den mulige støtte må anses for proportional. De påpeger for det første, at hovedparten af omkostningerne til det nye stadion blev finansieret af Sandefjord Fotball AS, som bidrog med det højest mulige beløb til byggeriet med egne midler og banklån. Dette bidrag hidrørende fra selskabets egne midler sikrede, at støttebeløbet blev begrænset til et minimum.

(32)

De norske myndigheder fremhæver også de sociale aktiviteter og de amatørsportsaktiviteter af ikke-økonomisk karakter, som opførelsen af det nye stadion har åbnet mulighed for. Det eksisterende kommunale stadion er nu fuldt ud til rådighed for amatørsport. Der afholdes desuden jævnligt en række sociale aktiviteter og amatørsportsaktiviteter, herunder for skolebørn, i det nye stadion.

(33)

Til illustration af dette punkt har de norske myndigheder fremlagt nedenstående tabel, der opregner de forskellige brugeres anslåede årlige benyttelse af stadionet i perioden 2007-2014:

Klub

Aktiviteter

Antal timer pr. år

Betaling

Sandefjord Fotballklubs elitehold

20 kampe (april-oktober/november) 100 timer

Træning april-oktober/november 2 timer × 5 × 16 = 160 timer (6)

260

Ja

Sandefjord Fotballklubs junior- og rekrutteringshold

Træning og kampe maj-september

60

Ja

Klubber, der samarbejdes med

Træning og kampe maj-september

30

Antal

Klubber, der samarbejdes med

Lokaler til kurser og konferencer, begivenheder, træner- og ledermøder, foredrag

30

Antal

Sandar IL (sportsklub)

Slutkampe for unge i alderen 14-19 år i Sandar-cup herunder åbningsceremoni (og brug af omklædningsrum)

25

Antal

Vestfold Fotballkrets (lokal fodboldforening)

Diverse ungdomshold i Sandefjord og fra resten af fylket med spillere i alderen 14-16 år inklusive træning og kampe samt kurser for trænere.

30

Antal

Sandefjord Fotball Bredde (sportslige aktiviteter for børn og unge), private turneringer

Klubbens administration bruger lokalerne til kurser og konferencer. Fodboldskole i sommer-, efterårs og påskeferien for børn i alderen 6-12 år, der benytter fodboldbanen. Private turneringer »virksomheds-cups«

90

Antal

(34)

Derudover benytter de nærliggende skoler og flere atletikklubber atletikbanen på hverdage. Nogle af de aktivitetsdage, som skolerne organiserer, finder også sted på stadion.

(35)

Den ikke-erhvervsmæssige brug af stadionet tegner sig således for mere end 50 %. Den væsentligste begrænsning for en yderligere ikke-økonomisk anvendelse er vedligeholdelsen af den naturlige græsbane (7). Eliteholdet har førsteret til at benytte stadionet, idet det kan reservere fodboldbanen til hjemmekampe, og de har førsteret til at træne på banen. De indendørs faciliteter (f.eks. omklædningsrum og kontorlokaler) kan anvendes af alle foreninger hele året rundt.

(36)

Som det fremgår af tabellen ovenfor, betaler de fleste ikke-erhvervsmæssige brugere af stadionet ingen leje. I modsætning hertil betaler eliteholdet en årlig leje på 3 mio. NOK plus 20 % af billetsalget for at anvende stadionet. De norske myndigheder mener, at dette beløb svarer til markedslejen: Sammenlignelige hold betaler mellem 2 000 og 5 000 NOK i leje pr. time, hvilket svarer til et samlet beløb, der ligger under 3 mio. NOK årligt. De norske myndigheder er derfor af den opfattelse, at Sandefjord Fotball's elitehold ikke har nogen fordel i forhold til sine konkurrenter med hensyn til den leje, som det betaler for anvendelse af stadionet.

(37)

De norske myndigheder har endvidere fremhævet, at en eventuel påvirkning af samhandelen og konkurrencen vil være yderst begrænset henset til klubbens lokale karakter. Billetter til hjemmekampe sælges normalt kun lokalt og til tilhængere af besøgende norske hold. Indtægter fra kiosksalg under kampe varierer mellem 600 000 NOK og 1 mio. NOK om året. Hvad angår merchandisevarer er markedet hovedsageligt begrænset til tilhængere fra Vestfold Fylke. Der er ingen konkurrence mellem klubberne for så vidt angår disse produkter. Arenaens navn er blevet solgt til komplett.no, som er en elektronikweb-shop i Sandefjord. Det er kun lokale virksomheder, der reklamerer i arenaen.

(38)

Selv på markedet for spillere er indvirkningen på samhandelen og konkurrencen begrænset. Sandefjord Fotball AS handler kun med spillere i meget begrænset omfang og kun med andre norske klubber. I perioden fra 2011 til 2013 har handelen med spillere kun indbragt 1,35 mio. NOK, og der har været afholdt udgifter for 860 000 NOK.

(39)

For så vidt angår TV rettigheder har de norske myndigheder forklaret, at disse rettigheder administreres centralt af det norske fodboldforbund. En klubs andel af indtægterne afhænger af dens placering i den norske første og anden division. Da der ikke er nogen særlig interesse for norske fodboldmesterskaber uden for Norge, har disse tv-rettigheder ikke nogen reel indvirkning på samhandelen og konkurrencen.

II.   VURDERING

1.   Forekomst af statsstøtte

(40)

EØS-aftalens artikel 61, stk. 1, har følgende ordlyd: »Bortset fra de i denne aftale hjemlede undtagelser er støtte, som ydes af EF-medlemsstater, EFTA-stater eller ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med denne aftale i det omfang, den påvirker samhandelen mellem de kontraherende parter.«

(41)

Det indebærer, at en foranstaltning udgør statsstøtte i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i EØS-aftalens artikel 61, stk. 1, såfremt følgende betingelser alle er opfyldt: Støtten ydes af staten eller ved hjælp af statsmidler, den giver en selektiv økonomisk fordel til en virksomhed, og kan påvirke samhandelen mellem de kontraherende parter og fordreje konkurrencevilkårene.

1.1.    Statsmidler

(42)

For at foranstaltningen kan karakteriseres som statsstøtte, skal den være ydet af staten eller ved hjælp af statsmidler. Begrebet stat henviser ikke blot til centralregeringen, men omfatter alle niveauer af den offentlige forvaltning (herunder kommunerne) samt offentlige virksomheder (8).

(43)

De omtvistede arealer blev erhvervet af Sandefjord Kommune og derefter overført til to datterselskaber af Sandefjord Fotball AS. Tilsynsmyndigheden konkluderer derfor, at overdragelsen af arealerne involverer statsmidler.

1.2.    Virksomhed

(44)

Det fremgår af fast retspraksis, at virksomheder er enheder, som udøver økonomisk virksomhed, uanset denne enheds retlige status og dens finansieringsmåde (9). Økonomisk virksomhed består i at udbyde varer og tjenesteydelser på et marked (10).

(45)

Sandefjord Fotball AS er en professionel fodboldklub, der er organiseret som et privat selskab. Selskabet er aktivt på flere markeder, herunder markedet for salg af spillere og markederne for billetsalg, tv-rettigheder, samlerobjekter relateret til klubben og sponsorater.

(46)

Tilsynsmyndigheden konkluderer derfor, at Sandefjord Fotball AS er en virksomhed som omhandlet i EØS-aftalens artikel 61.

1.3.    Økonomisk fordel

(47)

En overdragelse af en grund til en virksomhed kan medføre en økonomisk fordel, især hvis det sker til en pris, der ligger under markedsprisen.

(48)

En transaktion, hvorved der overføres statslige midler, udgør ikke statsstøtte, når den udføres på normale markedsvilkår, og virksomheden således ikke opnår en økonomisk fordel (11). Dette går under navnet »den markedsøkonomiske aktørtest«.

1.3.1.   Overdragelsen af matrikel nr. 152/96

(49)

På tidspunktet for overdragelsen til Sandefjord Fotball AS var matrikel nr. 152/96 udlagt til opførelse af et fodboldstadion og til erhvervsmæssig brug. Ethvert anlæg, der opføres på grunden, skal derfor omfatte et stadion for at kunne opnå byggetilladelse. Da udgifterne til opførelse af stadionet oversteg arealernes potentielle værdi, hævder de norske myndigheder, at markedsprisen for matrikel nr. 152/96 var lig nul eller sågar negativ.

(50)

Tilsynsmyndigheden bemærker, at de forpligtelser, der følger af en zoneinddeling, kan påvirke markedsprisen på byggegrunde. Forpligtelsen til at opføre et fodboldstadion kan imidlertid ikke nedsætte markedsprisen til nul, navnlig ikke når der er tale om en transaktion, der har til formål at hjælpe en fodboldklub med at opføre et nyt stadion (12).

(51)

Myndigheden skal endvidere henvise til punkt 2.2, litra d), i retningslinjerne, hvori det anføres, at »markedsværdien [principielt] ikke bør ansættes lavere end primæromkostningerne (13) i en periode på mindst tre år efter erhvervelsen, medmindre den uafhængige vurderingssagkyndige påviser en generel nedgang i markedsværdien for jord og bygninger på det relevante marked«. I det foreliggende tilfælde erhvervede Sandefjord Kommune det areal, der senere blev udstykket som matrikelnummer 152/96 og 152/97, for 3,7 mio. NOK. Tilsynsmyndigheden kan konstatere, at overdragelsen af jord til Sandefjord Fotball AS fandt sted til en pris, som lå under kommunens anskaffelsespris.

(52)

På grundlag af ovenstående bemærkninger konkluderer Tilsynsmyndigheden, at overdragelsen af matrikel nr. 152/96 indebar en økonomisk fordel for Sandefjord Fotball AS.

1.3.2.   Overførsel af matrikel nr. 152/97

(53)

Matrikel nr. 152/97 var udlagt til erhvervsmæssig brug på tidspunktet for overførslen til Sandefjord Fotball AS. De norske myndigheder har anført, at overdragelsen af matrikel nr. 152/97 bør vurderes i sammenhæng med kontrakten af 28. november 2006, hvorved fodboldklubben navnlig blev forpligtet til at opføre stadionet til gengæld for erhvervelsen af grunden: I betragtning af, at de anslåede udgifter til bygning af stadionet oversteg grundens værdi, kunne overdragelsen efter de norske myndigheders opfattelse ikke medføre en økonomisk fordel.

(54)

Tilsynsmyndigheden bemærker, at matrikelnr. 152/97 er udlagt til erhvervsmæssig brug. I medfør af zonelovgivningen er der således ingen forpligtelse til at opbygge et stadion i relation til dette matrikelnummer. Der var heller ikke nogen bindende begrænsninger hidrørende fra den tidligere lokalplan, der gjaldt på tidspunktet for overførslen til Sandefjord Fotball AS, i hvilken området var udlagt til landbrugsdrift. Kun kontrakten af 28. november 2006 forpligter Sandefjord Fotball AS til at iværksætte og finansiere opførelsen af stadionet. Den er det eneste retsgrundlag, hvori det er fastsat, at matrikelnr. 152/97 vil blive solgt for at finansiere en del af byggeriet.

(55)

Tilsynsmyndigheden er af den opfattelse, at en markedsøkonomisk aktør, som sælger byggegrunde, ikke ville have pålagt sådanne betingelser om opførelse eller finansiering af et stadion. Tilsynsmyndigheden kan derfor ikke godtage argumentet om, at den kontraktuelle forbindelse mellem overførslen af matrikelnr. 152/97 til Sandefjord Fotball AS og opførelsen af stadionet bør tages i betragtning ved vurderingen af, om der er tale om en økonomisk fordel.

(56)

Tilsynsmyndigheden bemærker endvidere, at Sandefjord Fotball AS kort efter overførslen solgte aktierne i Sandefjord Fotball Næring AS, der var ejer af matrikelnr. 152/97, til Pindsle Property AS for 40 mio. NOK. Dette salg viser, at den omtvistede grund havde en økonomisk værdi.

(57)

Henset til ovenstående bemærkninger konkluderer Tilsynsmyndigheden, at overdragelsen af matrikelnr. 152/97 medførte en økonomisk fordel for Sandefjord Fotball AS.

1.4.    Selektivitet

(58)

Det angivelige element af statsstøtte er indeholdt i en transaktion mellem Sandefjord Kommune og Sandefjord Fotball AS. Det er en selektiv foranstaltning som omhandlet i EØS-aftalens artikel 61, i den forstand at den kun vedrører en bestemt virksomhed.

1.5.    Fordrejning af konkurrencevilkårene og påvirkning af samhandelen mellem medlemsstaterne

(59)

Ifølge retspraksis vedrørende påvirkning af handelen og fordrejning af konkurrencevilkårene skal Tilsynsmyndigheden »ikke godtgøre, at disse støtteforanstaltninger reelt påvirker samhandelen […] og faktisk fordrejer konkurrencen, men skal alene undersøge, om disse støtteforanstaltninger kan påvirke denne samhandel og fordreje konkurrencen (14).

(60)

Alene den omstændighed, at støtten styrker en virksomheds stilling i forhold til andre virksomheder, som den konkurrerer med i samhandelen inden for EØS, er tilstrækkeligt til at konkludere, at foranstaltningen kan fordreje konkurrencevilkårene og påvirke samhandelen mellem de kontraherende parter i EØS-aftalen« (15).

(61)

I 2006 spillede Sandefjord Fotball's elitehold i den norske førstedivision med mulighed for at kvalificere sig til europamesterskabet. Professionelle fodboldklubber deltager ikke blot i fodboldturneringer, men udfører desuden økonomiske aktiviteter på flere andre markeder såsom markedet for salg af professionelle spillere, reklame, sponsorering, merchandising og medierettigheder. Støtte til en professionel fodboldklub kan derfor forstærke dens stilling på hvert af disse markeder, hvoraf de fleste kan omfatte flere EØS-lande. For så vidt angår markedet for transfer af spillere, var Sandefjord Fotball AS på daværende tidspunkt — og er stadig — aktiv på transfermarkedet, idet man potentielt rekrutterer spillere fra andre EØS-lande.

(62)

Tilsynsmyndigheden konkluderer derfor, at foranstaltningen kan fordreje konkurrencevilkårene og påvirke samhandelen mellem de kontraherende parter i EØS-aftalen.

1.6.    Konklusion vedrørende forekomsten af statsstøtte

(63)

På grundlag af ovenstående konstateringer konkluderer Tilsynsmyndigheden, at foranstaltningen udgør statsstøtte som omhandlet i EØS-aftalens artikel 61, stk. 1.

1.7.    Støttebeløb

(64)

For så vidt angår matrikelnr. 152/96 anerkender Tilsynsmyndigheden, at forpligtelserne vedrørende arealanvendelsen, herunder opførelsen af et stadion, nedsætter grundens markedsværdi (16). Som nævnt i betragtning 50 ovenfor er en markedspris på nul ikke berettiget i det foreliggende tilfælde. Som det fremgår af punkt 2.2, litra d), i Tilsynsmyndighedens retningslinjer for salg af jord, skulle Sandefjord Kommune have solgt grunden til en pris, der mindst dækkede dens egne anskaffelsesomkostninger. Under henvisning hertil er Tilsynsmyndigheden af den opfattelse, at støttebeløbet vedrørende dette matrikelnummer beløber sig til 1,9 mio. NOK (17).

(65)

For så vidt angår matrikelnr. 152/97 bemærker Tilsynsmyndigheden, at Sandefjord Fotball AS solgte aktierne i Sandefjord Fotball Næring AS, der var ejer af matrikelnr. 152/97, til Pindsle Property AS for 40 mio. NOK. Pindsle Property AS er et privat selskab og var ikke del af samme koncern som Sandefjord Fotball AS på det tidspunkt, hvor transaktionen fandt sted. Salget fandt således sted mellem to uafhængige selskaber (18). Tilsynsmyndigheden har ikke modtaget nogen overbevisende dokumentation for, at transaktionen ikke fandt sted til markedspris. Myndigheden mener derfor, at det er den bedst mulige indikator for markedsværdien af matrikelnr. 152/97.

(66)

På grundlag af ovenstående bemærkninger konkluderer Tilsynsmyndigheden, at den samlede markedsværdi for de arealer, der blev overført til Sandefjord Fotball AS, beløb sig til 41,9 mio. NOK på tidspunktet for transaktionens gennemførelse. Som led i aftalen af 28. november 2006 påtog Sandefjord Fotball AS sig imidlertid også en række forpligtelser til at udføre arbejder på vegne af Sandefjord Kommune. Som nævnt i betragtning 26 ovenfor, var de anslåede samlede udgifter til at opfylde disse forpligtelser på 9,5 mio. NOK på tidspunktet for aftalens indgåelse. De norske myndigheder har forklaret, at kommunen ville have udført disse arbejder, såfremt aftalen ikke var blevet indgået. Tilsynsmyndigheden accepterer følgelig, at de samlede udgifter — som påregnet på tidspunktet for aftalens indgåelse — bør fratrækkes støttebeløbet.

(67)

Tilsynsmyndigheden konkluderer derfor, at den samlede støtte til Sandefjord Fotball AS beløber sig til 32,4 mio. NOK.

2.   Formelle krav

(68)

Det fremgår af artikel 1, stk. 3, i del I i protokol 3, at »EFTA-Tilsynsmyndigheden skal underrettes så betids om enhver påtænkt indførelse eller ændring af støtteforanstaltninger, at den kan fremsætte sine bemærkninger hertil […]. Den pågældende stat må ikke gennemføre de påtænkte foranstaltninger, før den nævnte procedure har ført til endelig beslutning«.

(69)

Overdragelsen af de omtvistede arealer har ikke været genstand for en forudgående anmeldelse til Tilsynsmyndigheden. Tilsynsmyndigheden konkluderer derfor, at de norske myndigheder ikke har overholdt deres forpligtelser efter artikel 1, stk. 3, i Del I i protokol 3.

3.   Forenelighed

(70)

Ifølge EØS-aftalens artikel 61, stk. 3, litra c), kan støtte til fremme af udviklingen af visse erhvervsgrene eller økonomiske regioner anses for at være forenelig med EØS-aftalen, når den ikke ændrer samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse.

(71)

Tilsynsmyndigheden bemærker, at den endnu ikke har udstedt retningslinjer for statsstøtte til opførelse af sportsinfrastruktur. Den pågældende foranstaltning skal derfor vurderes direkte på grundlag af artikel 61, stk. 3, litra c), i EØS-aftalen.

(72)

I overensstemmelse med den praksis, der var gældende på det tidspunkt, hvor støtten blev ydet, er Tilsynsmyndighedens vurdering baseret på følgende punkter.

Har støtteforanstaltningen et velafgrænset mål af fælles interesse?

Er støtten velegnet til at virkeliggøre målet af fælles interesse, dvs. korrigerer den påtænkte støtte markedssvigtet eller opfylder den et andet mål? Her tænkes navnlig på:

er statsstøtte et hensigtsmæssigt middel?

virker støtten som en tilskyndelse, dvs. ændrer den virksomhedernes adfærd?

står støtteforanstaltningen i et rimeligt forhold til målet, dvs. kunne man opnå samme adfærdsændring med mindre støtte?

er konkurrencefordrejningen og påvirkningen af samhandelen så begrænset, at den samlede virkning er positiv?

(73)

Ovennævnte spørgsmål vil blive behandlet i de følgende afsnit.

3.1.    Mål af fælles interesse

(74)

Tilsynsmyndigheden bemærker for det første, at fremme af sport ikke udtrykkeligt er angivet i EØS-aftalen som et fælles mål. Fremme af sport kan imidlertid betragtes som led i fremme af undervisning, erhvervsuddannelse og ungdomsanliggender samt socialpolitik. Et tættere samarbejde på disse områder betragtes som et formål inden for rammerne af EØS, hvilket navnlig fremgår af artikel 1 og 78 i EØS-aftalen. De nærmere regler for dette tættere samarbejde er yderligere defineret i protokol 31 til EØS-aftalen om samarbejde på særlige områder, dvs. andre områder end de fire friheder. Protokollens artikel 4 har overskriften »uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdomsanliggender og sport« og omfatter f.eks. de kontraherende parters deltagelse i det europæiske år for uddannelse gennem idræt 2004. Det viser den nære forbindelse mellem fremme af sport og de mål, der er fastsat i EØS-aftalen.

(75)

Denne fortolkning er i overensstemmelse med Europa-Kommissionens standpunkt (herefter »Kommissionen«). I Den Europæiske Union er fremme af sport specifikt nævnt i artikel 165 TEUF, der blev indsat ved Lissabontraktaten. Også før Lissabontraktaten blev indgået, anerkendte Kommissionen imidlertid den særlige rolle, som sport baseret på frivilligt arbejde har i det europæiske samfund i forbindelse med sundhed, uddannelse, social integration og kultur. Med Lissabontraktaten er fremme af sport også blevet anerkendt som et bidrag til at nå de overordnede mål i Europa 2020-strategien ved at forbedre beskæftigelsesegnethed og mobilitet, især ved foranstaltninger, der fremmer social integration inden for og ved hjælp af sport, uddannelse og erhvervsuddannelse.

(76)

På baggrund af ovenstående bemærkninger konkluderer Tilsynsmyndigheden, at fremme af uddannelse, erhvervsuddannelse og ungdomsanliggender ved hjælp af sport er et mål af fælles interesse. Tilsynsmyndigheden bemærker endvidere, at finansiering af sportsinfrastruktur også kan være omfattet af den generelle gruppefritagelsesforordning, hvis visse betingelser er opfyldt. Dette underbygger, at fremme af sport, herunder opførelse af sportsinfrastruktur, er et mål af fælles interesse.

3.2.    Egnet middel

(77)

For at vurdere, om statsstøtte er egnet til effektivt at nå de identificerede mål af fælles interesse, må Tilsynsmyndigheden først identificere og definere det problem, der skal løses. Statsstøtte bør kun ydes i situationer, hvor støtten kan føre til en væsentlig forbedring, som markedet alene ikke kan levere. Hertil kommer, at den foreslåede støtteforanstaltning skal være et egnet middel til at opnå de identificerede mål af fælles interesse.

(78)

Det er almindelig kendt, at de frie markedskræfter ikke kan danne grundlag for tilvejebringelse af et fodboldstadion i Norge. Der investeres ikke i stadioner, der er strukturelt tabsgivende, da indtægterne herfra ikke er tilstrækkelige til at dække investeringsomkostningerne (19).

(79)

De norske myndigheder har desuden påvist et reelt behov for et nyt stadion i Sandefjord. Dette underbygges af kapacitetsproblemerne i de eksisterende kommunale stadioner på tidspunktet for foranstaltningens gennemførelse, og af den omstændighed, at det gamle stadion ikke længere opfyldte det norske fodboldforbunds krav. I betragtning af den urentable karakter af stadioninfrastruktur var statsstøtte nødvendig for at realisere investeringen.

(80)

På denne baggrund konkluderer Tilsynsmyndigheden, at statsstøtte var et hensigtsmæssigt middel.

3.3.    Tilskyndelsesvirkning

(81)

Myndigheden kan kun betragte statsstøtte som forenelig med EØS-aftalen, hvis den har en tilskyndelsesvirkning. Der foreligger en tilskyndelsesvirkning, hvis støtten får støttemodtageren til at ændre adfærd og realisere de identificerede mål af fælles interesse, og vedkommende ikke ville have ændret adfærd uden denne støtte.

(82)

Tilsynsmyndigheden bemærker for det første, at opførelsen af stadionet ikke var påbegyndt, før overdragelsen af det pågældende areal fandt sted.

(83)

De oplysninger, som de norske myndigheder har fremlagt, viser desuden, at Sandefjord Fotball AS ikke kunne have finansieret opførelsen af det pågældende stadion uden statsstøtte, da selskabet ikke havde midlerne hertil eller mulighed for at låne et tilstrækkeligt beløb til at dække mankoen. Selskabets eget bidrag til opførelsen af stadionet nærmede sig i forvejen grænsen for, hvad der var muligt (20).

(84)

På grundlag af ovenstående bemærkninger konkluderer Tilsynsmyndigheden, at støtten havde en tilskyndelsesvirkning.

3.4.    Proportionalitet

(85)

Statsstøtte anses for at være proportional, hvis støttebeløbet er begrænset til det minimum, der er nødvendigt for at nå de fastsatte mål af fælles interesse. Tilsynsmyndigheden lægger i almindelighed de støtteberettigede udgifter og maksimale støtteintensiteter til grund for sin vurdering.

(86)

Som anført i betragtning 67 ovenfor udgjorde støtten til Sandefjord Fotball AS 32,4 mio. NOK. Med henblik på at vurdere støtteintensiteten skal dette beløb sammenholdes med de støtteberettigede investeringsomkostninger. Tilsynsmyndigheden finder, at de udgifter, som Sandefjord Fotball AS har afholdt på vegne af Sandefjord Kommune, som er blevet fratrukket støttebeløbet — se betragtning 66 ovenfor — ikke kan udgøre en del af de støtteberettigede omkostninger. De samlede investeringsomkostninger på 110 mio. NOK skal derfor nedsættes med 9,5 mio. NOK. De støtteberettigede investeringsomkostninger beløber sig således til 100,5 mio. NOK, og støtteintensiteten er på 32 %. Tilsynsmyndigheden bemærker, at denne støtteintensitet er forholdsvis lav, og at resten af investeringen blev finansieret af støttemodtageren, Sandefjord Fotball AS.

(87)

Støtteintensiteten skal imidlertid også vurderes i lyset af de sociale fordele, som stadioninfrastrukturen afføder. Som anført i afsnit I.5.3 ovenfor anvendes stadionet til ikke-erhvervsmæssig formål af en række brugere, herunder amatørsportshold og skoler. Denne ikke-økonomiske anvendelse tegner sig samlet set for mere end 50 % af den samlede brug af stadionet.

(88)

Tilsynsmyndigheden bemærker endvidere, at stadioninfrastrukturen til en vis grad er multifunktionel, idet et fodboldstadion kombineres med en atletikbane, et fitnesscenter og en række andre indendørs faciliteter. Dette øger mulighederne for at anvende stadionet til ikke-økonomiske formål. Endelig bemærker Tilsynsmyndigheden, at eliteholdet betaler en leje svarende til markedslejen for brug af stadionet (se også afsnit II.3.5 nedenfor), mens amatørklubber og andre ikke-kommercielle brugere kan benytte det gratis. Dette understreger yderligere det sociale bidrag, som stadionet yder i lokalområdet.

(89)

På grundlag af ovenstående bemærkninger konkluderer Tilsynsmyndigheden, at støtten var proportional.

3.5.    Ingen urimelig konkurrencefordrejning og ingen påvirkning af samhandelen

(90)

Hvis støtten skal kunne anses for at være forenelig med EØS-aftalen, skal de negative virkninger i form af fordrejning af konkurrencevilkårene og påvirkning af samhandelen mellem kontraherende parter være begrænsede og opvejes af støttens positive virkning i kraft af bidraget til målet af fælles interesse.

(91)

Indledningsvis bemærker Tilsynsmyndigheden, at det stadion, der blev finansieret ved hjælp af statsstøtte, hovedsageligt har et lokalt og regionalt fokus. Infrastrukturen er hverken bestemt til at skulle tiltrække internationale arrangementer eller til i videre omfang at skulle anvendes af andre kommercielle brugere end Sandefjord Fotball's elitehold.

(92)

Eliteholdet betaler leje for brug af stadionet. De nuværende lejevilkår er baseret på forhandlinger med de private ejere af stadionet. Der er således en formodning for, at lejen svarer til markedslejen. Dette bekræftes yderligere af en sammenligning med den leje, der typisk betales af andre klubber, således som det fremgår af de oplysninger, som de norske myndigheder har fremlagt (se betragtning 36 ovenfor).

(93)

Tilsynsmyndigheden bemærker også, at støtteintensiteten er lav, og Sandefjord Fotball AS's bidrag til investeringerne mindsker yderligere risikoen for fordrejning af konkurrencen.

(94)

Endelig har den økonomiske virksomhed, der udøves af Sandefjord Fotball AS, kun en meget begrænset indvirkning på handelen og konkurrencen inden for EØS-området som følge af klubbens lokale karakter. Billetsalget og klubbens branding-, sponsorerings og reklameaktiviteter er hovedsageligt rettet mod lokalsamfundet og Vestfold Fylke. Klubbens aktiviteter på markedet for spillere er også meget begrænset og koncentreret til Norge. Endelig har Sandefjord Fotball AS ikke nogen direkte indflydelse på markedsføringen af tv-rettigheder, som styres centralt af det norske fodboldforbund, og selskabet har under alle omstændigheder kun begrænsede indtægter herfra.

(95)

Tilsynsmyndigheden konkluderer derfor, at en eventuel fordrejning af konkurrencen og samhandlen som følge af støtteforanstaltningen vil være begrænset.

3.6.    Afvejning og konklusion

(96)

Som led i ovenstående vurdering har Tilsynsmyndigheden foretaget en afvejning af de positive og negative virkninger af den pågældende foranstaltning. Tilsynsmyndigheden konkluderer, at den konkurrencefordrejning, der følger af støtteforanstaltningen, ikke påvirker samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse.

4.   Konklusion

(97)

På grundlag af de oplysninger, som de norske myndigheder har fremlagt, har Tilsynsmyndigheden konkluderet, at overdragelsen af arealerne udgør statsstøtte som omhandlet i EØS-aftalens artikel 61, stk. 1. Tilsynsmyndigheden har konkluderet, at denne støtte er forenelig med EØS-aftalen —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Statsstøtten til Sandefjord Fotball AS erklæres forenelig med EØS-aftalen i medfør af dennes artikel 61, stk. 3, litra c).

Artikel 2

Denne afgørelse er rettet til Kongeriget Norge.

Artikel 3

Kun den engelske udgave af afgørelsen er autentisk.

Udfærdiget i Bruxelles, den 23. september 2015

For EFTA-Tilsynsmyndigheden

Sven Erik SVEDMAN

Formand

Helga JÓNSDÓTTIR

Medlem af kollegiet


(1)  Yderligere oplysninger om støttemodtageren kan findes i beslutning nr. 444/14/KOL.

(2)  De norske myndigheder har bekræftet, at den oprindelige investering var på 110 mio. NOK. Klubben investerede imidlertid efterfølgende yderligere 17 mio. NOK i inventar og udstyr, hovedsagelig i form af arbejde, der blev udført af klubbens medlemmer (»dugnadsarbeid«).

(3)  Tilsynsmyndighedens retningslinjer for statsstøtteelementer i forbindelse med offentlige myndigheders salg af jord og bygninger, der blev vedtaget den 17. november 1999. Tilgængelig på: http://www.eftasurv.int/state-aid/legal-framework/state-aid-guidelines/

(4)  I vurderingsrapporten anslås den samlede værdi af matrikelnumrene 152/96 og 152/97 til 31 mio. NOK. De 15 mio. NOK fremkommer ved at sammenholde denne vurdering med den respektive størrelse af de to grunde.

(5)  Det endelige beløb nåede op på 12 mio. NOK, og de ekstra udgifter blev afholdt af Pindsle Property AS.

(6)  I vinterperioden træner eliteholdet på en kunstig græsbane, men spillerne anvender omklædningsrum mv. i tilknytning til stadionet.

(7)  Der er planer om at etablere en kunstgræsbane for at gøre en øget brug af anlægget mulig.

(8)  Artikel 2 i Kommissionens direktiv 2006/111/EF af 16. november 2006 om gennemskueligheden af de økonomiske forbindelser mellem medlemsstaterne og de offentlige virksomheder og om den finansielle gennemskuelighed i bestemte virksomheder (EUT L 318 af 17.11.2006, s. 17), indsat i punkt 1a i bilag XV til EØS-aftalen.

(9)  Dom i sagen Höfner og Elser mod Macroton, sag C-41/90, EU:C:1991:161, præmis 21-22. Dom i sagen Pavlov m.fl., forenede sager C-180/98 til C-184/98, EU:C:2000:428, og dom i sagen Private Barnehagers Landsforbund mod EFTA-Tilsynsmyndigheden, sag E-5/07, EFTA Court report 2008, s. 61, præmis 78.

(10)  Dom i sagen Ministero dell'Economia e delle Finanze mod Cassa di Risparmio di Firenze SpA m.fl., sag C-222/04, EU:C:2006:8, præmis 108.

(11)  Dom i sagen SFEI m.fl., sag C-39/94, EU:C:1996:285, præmis 60-61.

(12)  I denne forbindelse skal Tilsynsmyndigheden ligeledes henvise til punkt 2.2, litra c), i retningslinjerne, hvoraf det fremgår, at når der foretages en værdiansættelse, bør de »forpligtelser, som det i det mindste delvis vil være i køberens egen interesse at opfylde, vurderes under hensyntagen til dette forhold.«

(13)  Dvs. udgifter til erhvervelsen, der blev afholdt af den pågældende offentlige myndighed.

(14)  Dom i sagen Italien mod Kommissionen, sag C-372/97, EU:C:2004:234, præmis 44.

(15)  Dom i sagen Philip Morris Holland BV mod Kommissionen, sag C-730/79, EU:C:1980:209, præmis 11-12. Dom i sagen Fesil ASA og Finnfjord Smelteverk AS mod EFTA-Tilsynsmyndigheden, forenede sager E-5/04, E-6/04 og E-7/04, EFTA Court report 2005, s. 117, præmis 94 og dommen i sagen Libert m.fl., forenede sager C-197/11 og C-203/11, EU:C:2013:288, præmis 76-78.

(16)  Se også beslutning nr. 225/15/KOL af 10. juni 2015 om ikke at rejse indsigelser mod støtte i form af en overdragelse af jord til Vålerenga Fotball, punkt 31.

(17)  Sandefjord Kommune erhvervede det areal, der senere blev udstykket som matrikelnummer 152/96 og 152/97, for 3,7 mio. NOK. De 1,9 mio. NOK fremkommer ved at sammenholde dette beløb med den respektive størrelse af de to grunde.

(18)  Dette understreges yderligere af den manglende uafhængige sagkyndige vurdering, der er påkrævet efter norsk selskabsret for transaktioner mellem selskaber i samme koncern.

(19)  Se også beslutning nr. 225/15/KOL af 10. juni 2015 om ikke at rejse indsigelser mod støtte i form af en overdragelse af jord til Vålerenga Fotball, betragtning 65.

(20)  Se navnlig oplysningerne i dokument nr. 699518, s. 29.


Top