Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32016R0896

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/896 af 8. juni 2016 om godkendelse af jernnatriumtartrater som fodertilsætningsstof til alle dyrearter (EØS-relevant tekst)

C/2016/3371

OJ L 152, 9.6.2016, p. 3–6 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2016/896/oj

9.6.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 152/3


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2016/896

af 8. juni 2016

om godkendelse af jernnatriumtartrater som fodertilsætningsstof til alle dyrearter

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer (1), særlig artikel 9, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for meddelelse af sådanne godkendelser.

(2)

Der er i overensstemmelse med artikel 7 i forordning (EF) nr. 1831/2003 indgivet en ansøgning om godkendelse af jernnatriumtartrater. Ansøgningen var vedlagt de oplysninger og dokumenter, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1831/2003.

(3)

Ansøgningen vedrører godkendelse i tilsætningsstofkategorien »teknologiske tilsætningsstoffer« af jernnatriumtartrater som fodertilsætningsstof til alle dyrearter.

(4)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«) konkluderede i sin udtalelse af 30. april 2015 (2), at det pågældende præparat under de foreslåede anvendelsesbetingelser ikke har skadelige virkninger på dyrs eller menneskers sundhed eller på miljøet. Autoriteten konkluderede også, at præparatet potentielt kan være effektivt som et antiklumpningsmiddel i salt. Autoriteten vurderer ikke, at der er behov for særlige krav om overvågning efter markedsføringen. Autoriteten har også gennemgået den rapport om metoderne til analyse af fodertilsætningsstoffet i foder, der blev forelagt af det ved forordning (EF) nr. 1831/2003 oprettede referencelaboratorium.

(5)

Vurderingen af jernnatriumtartrater viser, at betingelserne for godkendelse, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1831/2003, er opfyldt. Anvendelsen af dette præparat bør derfor godkendes som anført i bilaget til nærværende forordning.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Det i bilaget opførte præparat, der tilhører tilsætningsstofkategorien »teknologiske tilsætningsstoffer« og den funktionelle gruppe »antiklumpningsmidler«, tillades anvendt som fodertilsætningsstof på de betingelser, der er fastsat i bilaget.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 8. juni 2016.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 268 af 18.10.2003, s. 29.

(2)  EFSA Journal 2015: 13(5):4114.


BILAG

Tilsætningsstoffets identifikationsnummer

Tilsætningsstof

Sammensætning, kemisk betegnelse, beskrivelse og analysemetoder

Dyreart eller -kategori

Maksimumsalder

Minimumsindhold

Maksimumsindhold

Andre bestemmelser

Godkendelse gyldig til

mg aktivstof/kg NaCl

Teknologiske tilsætningsstoffer: antiklumpningsmidler

1i534

Jernnatriumtartrater

Tilsætningsstoffets sammensætning

Præparat af komplekse forbindelser af natriumtartrater med jern(III)chlorid i vandig opløsning ≤ 35 vægtprocent

Aktivstoffets karakteristika

Jern(III)-kompleks forbindelse af D(+)-, L(-)- og meso-2,3-dihydroxybutandisyrer

 

Forhold: jern til meso-tartrat 1:1

 

Forhold: jern til tartratisomerer i alt 1:1,5

CAS-nummer: 1280193-05-9

Fe(OH)2C4H4O6Na

 

Chlorid: ≤ 25 %

 

Oxalater: ≤ 1,5 % udtrykt som oxalsyre

 

Jern: ≥ 8 % jern(III)

Analysemetode  (1)

Kvantificering af meso-tartrat og D(-), L(+)-tartrates i fodertilsætningsstoffet:

højtryksvæskekromatografi med RI-detektion (HPLC-RI)

Kvantificering af det samlede jernindhold i fodertilsætningsstoffet:

atomemissionsspektroskopi med induktivt koblet plasma (ICP-AES) — EN 15510 eller

atomemissionsspektroskopi med induktivt koblet plasma (ICP-AES) efter trykoplukning — EN 15621 eller

atomemissionsspektrometri med induktivt koblet plasma (ICP-AES) — EN ISO 11885 eller

atomabsorptionsspektrometri (AAS) — EN ISO 6869 eller

atomabsorptionsspektrometri (AAS) — Kommissionens forordning (EF) nr. 152/2009 (2) samt

kvantificering af det samlede natriumindhold i fodertilsætningsstoffet:

atomemissionsspektroskopi med induktivt koblet plasma (ICP-AES) — EN 15510 eller

atomemissionsspektroskopi med induktivt koblet plasma (ICP-AES) efter trykoplukning — EN 15621 eller

atomemissionsspektrometri med induktivt koblet plasma (ICP-AES) — EN ISO 11885 eller

atomabsorptionsspektrometri (AAS) — EN ISO 6869 samt

kvantificering af det samlede chloridindhold i fodertilsætningsstoffet:

titrimetri — forordning (EF) nr. 152/2009 eller ISO 6495.

Alle dyrearter

1.

Tilsætningsstoffet må kun anvendes i NaCl (natriumchlorid)

2.

Anbefalet minimumsdosis: 26 mg jernnatriumtartrater/kg NaCl (svarende til 3 mg jern/kg NaCl)

3.

Anbefalet maksimumsdosis: 106 mg jernnatriumtartrater/kg NaCl

29. juni 2026


(1)  Nærmere oplysninger om analysemetoderne findes på referencelaboratoriets hjemmeside: https://ec.europa.eu/jrc/en/eurl/feed-additives/evaluation-reports

(2)  Kommissionens forordning (EF) nr. 152/2009 af 27. januar 2009 om prøveudtagnings- og analysemetoder til offentlig kontrol af foder (EUT L 54 af 26.2.2009, s. 1).


Top