EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32016D0042

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/42 af 15. januar 2016 om ændring af bilaget til gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/2460 om visse beskyttelsesforanstaltninger over for højpatogen aviær influenza af subtype H5 i Frankrig (meddelt under nummer C(2016) 209) (EØS-relevant tekst)

OJ L 11, 16.1.2016, p. 10–12 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

No longer in force, Date of end of validity: 15/09/2016

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2016/42/oj

16.1.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 11/10


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2016/42

af 15. januar 2016

om ændring af bilaget til gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/2460 om visse beskyttelsesforanstaltninger over for højpatogen aviær influenza af subtype H5 i Frankrig

(meddelt under nummer C(2016) 209)

(Kun den franske udgave er autentisk)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets direktiv 89/662/EØF af 11. december 1989 om veterinærkontrol i samhandelen i Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked (1), særlig artikel 9, stk. 4,

under henvisning til Rådets direktiv 90/425/EØF af 26. juni 1990 om veterinærkontrol og zooteknisk kontrol i samhandelen med visse levende dyr og produkter inden for Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked (2), særlig artikel 10, stk. 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådets direktiv 2005/94/EF (3) indeholder bestemmelser om visse forebyggende foranstaltninger vedrørende overvågning og tidlig påvisning af aviær influenza samt minimumsbekæmpelsesforanstaltninger, som skal gennemføres i tilfælde af et udbrud af aviær influenza hos fjerkræ eller andre fugle i fangenskab. I henhold til nævnte direktivs artikel 16 skal der oprettes beskyttelses- og overvågningszoner og supplerende spærrezoner i tilfælde af udbrud af højpatogen aviær influenza (HPAI).

(2)

Frankrig har i 2015 underrettet Kommissionen om udbrud af HPAI af subtype H5 på bedrifter i landet, hvor der holdes fjerkræ, og straks truffet de minimumsbekæmpelsesforanstaltninger, der er påkrævet i henhold til direktiv 2005/94/EF, herunder oprettelse af beskyttelses- og overvågningszoner samt en supplerende spærrezone i overensstemmelse med nævnte direktiv.

(3)

Desuden blev Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/2460 (4) vedtaget for at tage hensyn til spredningen af HPAI i Frankrig og den franske kompetente myndigheds oprettelse af en stor supplerende spærrezone omkring beskyttelses- og overvågningszonerne. Denne supplerende spærrezone består af flere departementer eller dele heraf i den sydvestlige del af Frankrig. Ved gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/2460 foreskrives bl.a., at den supplerende spærrezone, der er oprettet af Frankrig i overensstemmelse med direktiv 2005/94/EF, som minimum skal omfatte de områder, der er angivet som den supplerende spærrezone i bilaget til nævnte gennemførelsesafgørelse.

(4)

Frankrig har nu indberettet yderligere udbrud af HPAI, der er beliggende uden for de områder, der er angivet som den supplerende spærrezone i bilaget til gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/2460. Som følge af udviklingen i den epidemiologiske situation og risikoen for yderligere spredning af sygdommen udvider Frankrig den supplerende spærrezone omkring de oprettede beskyttelses- og overvågningszoner.

(5)

Det er derfor nødvendigt at ændre bilaget til gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/2460 for at tage højde for Frankrigs udvidelse af den supplerende spærrezone.

(6)

Kommissionen har gennemgået de bekæmpelsesforanstaltninger, som Frankrig har truffet, og finder det godtgjort, at grænserne for den supplerende spærrezone, der er oprettet af den franske kompetente myndighed i overensstemmelse med artikel 16, stk. 4, i direktiv 2005/94/EF, ligger tilstrækkelig langt fra de bedrifter, hvor der er blevet bekræftet udbrud af HPAI.

(7)

For at hindre unødvendige forstyrrelser i samhandelen i Unionen og for at undgå, at uberettigede handelshindringer indføres af tredjelande, er det nødvendigt på EU-plan hurtigt at beskrive den udvidede supplerende spærrezone, Frankrig har oprettet.

(8)

Gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/2460 bør derfor ændres.

(9)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Bilaget til gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/2460 erstattes af teksten i bilaget til nærværende afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse er rettet til Den Franske Republik.

Udfærdiget i Bruxelles, den 15. januar 2016.

På Kommissionens vegne

Vytenis ANDRIUKAITIS

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 395 af 30.12.1989, s. 13.

(2)  EFT L 224 af 18.8.1990, s. 29.

(3)  Rådets direktiv 2005/94/EF af 20. december 2005 om fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af aviær influenza og om ophævelse af direktiv 92/40/EØF (EUT L 10 af 14.1.2006, s. 16).

(4)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/2460 af 23. december 2015 om visse beskyttelsesforanstaltninger over for højpatogen aviær influenza af subtype H5 i Frankrig (EUT L 339 af 24.12.2015, s. 52).


BILAG

»BILAG

Supplerende spærrezone, jf. artikel 2, stk. 1:

ISO-landekode

Medlemsstat

Navn (departementsnr.)

 

 

FR

Frankrig

Områder omfattende departementerne:

 

 

DORDOGNE (24)

GERS (32)

GIRONDE (33)

HAUTE-VIENNE (87)

HAUTES-PYRÉNÉES (65)

LANDES (40)

LOT-ET-GARONNE (47)

PYRÉNÉES-ATLANTIQUES (64)

LOT (46)

HAUTE-GARONNE (31)

 

 

 

 

Områder omfattende dele af departementerne:

 

 

 

 

I CHARENTE (16) kommunen:

16254

PALLUAUD

 

 

I CORRÈZE (19) kommunerne:

19015

19030

19047

19066

19077

19107

19120

19124

19161

19182

19191

19195

19229

19239

19289

19007

19012

19019

19026

19029

19044

19050

19067

19116

19170

19260

19280

AYEN

BRIGNAC-LA-PLAINE

CHARTRIER-FERRIÈRE

CUBLAC

ESTIVALS

LARCHE

LOUIGNAC

MANSAC

PERPEZAC-LE-BLANC

SAINT-AULAIRE

SAINT-CERNIN-DE-LARCHE

SAINT-CYPRIEN

SAINT-PANTALÉON-DE-LARCHE

SAINT-ROBERT

YSSANDON

ALTILLAC

ASTAILLAC

BEAULIEU-SUR-DORDOGNE

BILHAC

BRANCEILLES

LA-CHAPELLE-AUX-SAINTS

CHAUFFOUR-SUR-VELL

CUREMONTE

LIOURDRES

QUEYSSAC-LES-VIGNES

SIONIAC

VEGENNES«


Top