23.12.2015

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 337/1

---

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2015/2365

af 25. november 2015

om gennemsigtighed af værdipapirfinansieringstransaktioner og vedrørende genanvendelse samt om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank (1),

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (3),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (4), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den verdensomspændende finanskrise, der opstod i 2007-2008, har afsløret overdrevent spekulative aktiviteter, alvorlige huller i lovgivningen, ineffektivt tilsyn, uigennemsigtige markeder og alt for komplekse produkter i det finansielle system. Unionen har vedtaget en række foranstaltninger for at gøre banksystemet mere solidt og stabilt, herunder skærpede kapitalkrav, regler om bedre governance og tilsyn og afviklingsordninger, og for at sikre, at det finansielle system udfylder sin rolle, der er at anvende kapitalen til finansiering af realøkonomien. De fremskridt, der er gjort med etableringen af bankunionen, er også af afgørende betydning i denne sammenhæng. Krisen har imidlertid også understreget behovet for at forbedre gennemsigtigheden og overvågningen ikke blot i den traditionelle banksektor, men også på områder, hvor banklignende kreditformidling finder sted, såkaldte skyggebankaktiviteter, hvis omfang er alarmerende og allerede er blevet anslået at udgøre næsten halvdelen af det regulerede banksystem. Eventuelle mangler i forbindelse med disse aktiviteter, der er sammenlignelige med de aktiviteter, som kreditinstitutter udfører, vil kunne påvirke resten af den finansielle sektor.

(2)

Som led i deres arbejde med at lægge rammer for skyggebankaktiviteter har Rådet for Finansiel Stabilitet (FSB) og Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010 (5), identificeret de risici, som værdipapirfinansieringstransaktioner indebærer. I forbindelse med værdipapirfinansieringstransaktioner kan der opstå gearing, procyklikalitet og indbyrdes afhængighed på de finansielle markeder. Navnlig har manglen på gennemsigtighed i forbindelse med anvendelsen af værdipapirfinansieringstransaktioner forhindret regulerings- og tilsynsmyndighederne samt investorerne i at foretage en korrekt vurdering og overvågning af de respektive banklignende risici og graden af indbyrdes afhængighed i det finansielle system i perioden før og under finanskrisen. Den 29. august 2013 vedtog FSB på denne baggrund en politikramme med titlen »Styrkelse af tilsynet med og reguleringen af skyggebankaktiviteter« (»FSB's politikramme«) vedrørende skyggebankrisici inden for værdipapirudlånsforretninger og genkøbsaftaler (repoer), som blev godkendt i september 2013 af G20-lederne.

(3)

FSB offentliggjorde den 14. oktober 2014 en lovgivningsramme for haircuts i forbindelse med ikkecentralt clearede værdipapirfinansieringstransaktioner. I mangel af clearing er der store risici forbundet med sådanne operationer, hvis der ikke stilles passende sikkerhed for dem. Mens øget gennemsigtighed vedrørende genanvendelse af kundeaktiver vil være et første skridt i retning af at gøre det lettere for modparter at analysere og forebygge risici, forventes FSB senest i 2016 at afslutte sit arbejde med en række anbefalinger om haircuts i forbindelse med ikkecentralt clearede værdipapirfinansieringstransaktioner for at forebygge overdreven gearing og mindske koncentrationsrisikoen og misligholdelsesrisikoen.

(4)

Den 19. marts 2012 offentliggjorde Kommissionen en grønbog om skyggebankaktiviteter. På grundlag af den omfattende feedback, der blev modtaget, og under hensyn til den internationale udvikling udstedte Kommissionen den 4. september 2013 en meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet med titlen »Skyggebanker — Hvordan tackle nye kilder til risici i den finansielle sektor«. I meddelelsen blev det understreget, at den komplekse og uigennemsigtige karakter af værdipapirfinansieringstransaktioner gør det vanskeligt at identificere modparter og overvåge risikokoncentrationen og også medfører opbygning af overdreven gearing i det finansielle system.

(5)

I oktober 2012 vedtog en højtstående ekspertgruppe med Erkki Liikanen som formand en rapport om en reform af strukturen af Unionens banksektor. I rapporten behandles bl.a. samspillet mellem det traditionelle banksystem og skyggebanksystemet. Der peges i rapporten på risiciene ved skyggebankaktiviteter, f.eks. høj gearing og procyklikalitet, og der opfordres til at begrænse den indbyrdes afhængighed mellem bankerne og skyggebanksystemet, som var en kilde til afsmitning i den systemomfattende bankkrise. Der stilles i rapporten også forslag om visse strukturelle foranstaltninger, der skal afhjælpe de resterende svagheder i Unionens banksektor.

(6)

Strukturreformerne i Unionens banksystem behandles i et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om strukturelle foranstaltninger til forbedring af modstandsdygtigheden i kreditinstitutter i EU. Hvis bankerne pålægges strukturelle foranstaltninger, kan det imidlertid medføre, at nogle aktiviteter flyttes til mindre regulerede områder som f.eks. skyggebanksektoren. Forslaget bør derfor ledsages af bindende gennemsigtigheds- og indberetningskrav vedrørende værdipapirfinansieringstransaktioner som fastsættes i nærværende forordning. Gennemsigtighedsbestemmelserne i nærværende forordning supplerer således nævnte forslag.

(7)

Denne forordning opfylder behovet for at forbedre gennemsigtigheden af markederne for værdipapirfinansieringstransaktioner og dermed af det finansielle system. For at sikre lige konkurrencevilkår og international konvergens følger denne forordning FSB's politikramme. Den skaber en EU-ramme, inden for hvilken detaljerede oplysninger om værdipapirfinansieringstransaktioner effektivt kan indberettes til transaktionsregistre, og oplysninger om værdipapirfinansieringstransaktioner samt total return swaps meddeles investorerne i institutter for kollektiv investering. Definitionen af værdipapirfinansieringstransaktioner i nærværende forordning omfatter ikke derivataftaler som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 (6). Den omfatter dog transaktioner, der sædvanligvis benævnes likviditetsswaps og sikrede swaptransaktioner, som ikke falder ind under definitionen af derivataftaler i forordning (EU) nr. 648/2012. Behovet for international konvergens forstærkes af, at aktiviteter, der i øjeblikket udøves af traditionelle banker, som følge af reformen af strukturen i Unionens banksektor kan tænkes at blive flyttet til skyggebanksektoren og omfatte finansielle og ikkefinansielle enheder. Der kan derfor opstå endnu mindre gennemsigtighed for regulerings- og tilsynsmyndighederne med hensyn til disse aktiviteter, hvilket kan forhindre dem i at få et tilfredsstillende overblik over risiciene i forbindelse med værdipapirfinansieringstransaktioner. Dette vil yderligere forstærke de allerede veletablerede forbindelser mellem den regulerede banksektor og skyggebanksektoren på bestemte markeder.

(8)

Udviklingen i markedspraksis og den teknologiske udvikling gør det muligt for markedsdeltagere at anvende andre transaktioner end værdipapirfinansieringstransaktioner som finansieringskilde, til styring af likviditet og forvaltning af sikkerhedsstillelse, som strategi til afkastforbedring, til dækning af shortselling eller til udbytteskattearbitrage. Sådanne transaktioner kan have en tilsvarende økonomisk virkning og medføre lignende risici som værdipapirfinansieringstransaktioner, herunder procyklikalitet forårsaget af udsving i aktivernes værdi og volatilitet, løbetidsændring eller omdannelse af likviditet som følge af finansiering af langfristede eller illikvide aktiver med kortfristede eller likvide aktiver og finansiel afsmitning, der hidrører fra den indbyrdes afhængighed mellem transaktionskæder, hvor sikkerhedsstillelse genanvendes.

(9)

Som reaktion på de spørgsmål, som rejses i FSB's politikramme, og på den udvikling, der forventes som følge af reformen af strukturen i Unionens banksektor, må medlemsstaterne påregnes at vedtage divergerende nationale foranstaltninger, som vil kunne skabe hindringer for et velfungerende indre marked og være skadelige for markedsdeltagerne og den finansielle stabilitet. Manglen på harmoniserede gennemsigtighedsbestemmelser gør det desuden vanskeligt for de nationale myndigheder at sammenligne dataene på mikroniveau fra forskellige medlemsstater og dermed at forstå de risici, som de enkelte markedsdeltagere i realiteten udgør for systemet. Det er derfor nødvendigt at forhindre, at der opstår sådanne forvridninger og forhindringer i Unionen. Retsgrundlaget for denne forordning bør derfor være artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) som fortolket i overensstemmelse med Den Europæiske Unions Domstols faste retspraksis.

(10)

De nye bestemmelser om gennemsigtighed bør derfor fastsætte, at der skal indberettes oplysninger om værdipapirfinansieringstransaktioner, der foretages af alle markedsdeltagere, uanset om de er finansielle eller ikkefinansielle enheder, herunder om sammensætningen af sikkerhedsstillelsen, hvorvidt sikkerhedsstillelsen står til rådighed med henblik på genanvendelse eller er blevet genanvendt, om substituering af sikkerhedsstillelsen ved dagens afslutning og om de anvendte haircuts. For at minimere yderligere driftsomkostninger for markedsdeltagerne bør de nye bestemmelser og standarder være baseret på eksisterende infrastrukturer, operationelle processer og formater, som er blevet indført i forbindelse med indberetning af derivataftaler til transaktionsregistre. I den forbindelse bør Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) (»ESMA«), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 (7), i det omfang det er muligt og relevant, minimere overlapninger og undgå uoverensstemmelser mellem de tekniske standarder, der er vedtaget i henhold til nærværende forordning, og dem, der er vedtaget i henhold til artikel 9 i forordning (EU) nr. 648/2012. Den retlige ramme, der er fastlagt ved nærværende forordning, bør i videst muligt omfang være den samme som rammen i forordning (EU) nr. 648/2012 for så vidt angår indberetning af derivataftaler til transaktionsregistre, der er registreret med henblik herpå. Dette bør også gøre det muligt for transaktionsregistre, der er registreret eller anerkendt i henhold til nævnte forordning, at udføre den funktion som transaktionsregister, der pålægges med nærværende forordning, hvis de opfylder visse yderligere kriterier, med forbehold af gennemførelsen af en forenklet registreringsproces.

(11)

Med henblik på at sikre konsekvens og effektivitet i forhold til ESMA's beføjelser til at pålægge sanktioner, bør de markedsdeltagere, der falder inden for denne forordnings anvendelsesområde, med henvisning til forordning (EU) nr. 648/2012 være underlagt bestemmelserne i nævnte forordning vedrørende ESMA's beføjelser som specificeret for så vidt angår procedurereglerne ved de delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til artikel 64, stk. 7, i nævnte forordning.

(12)

Transaktioner med medlemmer af Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) bør undtages fra pligten til at indberette værdipapirfinansieringstransaktioner til transaktionsregistre. Med henblik på at sikre, at regulerings- og tilsynsmyndighederne får et tilfredsstillende overblik over risiciene i forbindelse med værdipapirfinansieringstransaktioner, der foretages af de enheder, som de regulerer eller fører tilsyn med, bør de relevante myndigheder og medlemmerne af ESCB dog arbejde tæt sammen. Et sådant samarbejde bør gøre det muligt for regulerings- og tilsynsmyndighederne at opfylde deres respektive forpligtelser og mandater. Et sådant samarbejde bør være fortroligt og betinget af en begrundet anmodning fra de relevante kompetente myndigheder og bør kun finde sted med henblik på at gøre det muligt for disse myndigheder at opfylde deres respektive forpligtelser under behørig hensyntagen til principperne og kravene om centralbankernes uafhængighed og udførelsen af deres funktioner som pengepolitiske myndigheder, herunder udførelsen af operationer vedrørende penge- og valutapolitikken samt politikken for finansiel stabilitet, som medlemmerne af ESCB har retlig beføjelse til at udføre. Medlemmerne af ESCB bør kunne afvise at udlevere oplysninger, hvis transaktionerne indgås af dem under udførelsen af deres funktioner som pengepolitiske myndigheder. De bør give den myndighed, der fremsætter anmodningen, meddelelse om enhver sådan afvisning sammen med begrundelsen herfor.

(13)

Oplysninger om de iboende risici på værdipapirfinansieringsmarkederne bør lagres centralt og være let og direkte tilgængelige for bl.a. ESMA, Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) (»EBA«), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 (8), Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) (EIOPA), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 (9), de relevante kompetente myndigheder, ESRB og de relevante centralbanker i ESCB, herunder Den Europæiske Centralbank (ECB) i forbindelse med udførelsen af dens opgaver inden for en fælles tilsynsmekanisme i henhold til Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 (10), med henblik på identificering og overvågning af risici for den finansielle stabilitet som følge af skyggebankaktiviteter foretaget af regulerede og ikkeregulerede enheder. ESMA bør tage hensyn til de tekniske standarder, der er vedtaget i henhold til artikel 81 i forordning (EU) nr. 648/2012 vedrørende transaktionsregistre for derivataftaler, og videreudviklingen af disse tekniske standarder, når ESMA udarbejder eller foreslår at revidere de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er fastsat bestemmelser om i denne forordning. ESMA bør desuden bestræbe sig på at sikre, at de relevante kompetente myndigheder, ESRB og de relevante centralbanker i ESCB, herunder ECB, har direkte og øjeblikkelig adgang til de oplysninger, der er nødvendige for, at de kan udføre deres opgaver, herunder at definere og gennemføre pengepolitikken samt overvåge de finansielle markeders infrastrukturer. For at sikre dette bør ESMA fastsætte vilkårene og betingelserne for adgang til sådanne oplysninger i udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder.

(14)

Det er nødvendigt at indføre bestemmelser om udveksling af oplysninger mellem de kompetente myndigheder og skærpe deres forpligtelse til at yde hinanden bistand og til at samarbejde. Som følge af den øgede grænseoverskridende aktivitet bør de kompetente myndigheder udveksle de oplysninger, der er relevante for udøvelsen af deres funktioner, med henblik på at sikre en effektiv håndhævelse af denne forordning, herunder i situationer, hvor overtrædelser eller mistanke om overtrædelser af forordningen eventuelt berører myndighederne i to eller flere medlemsstater. En streng tavshedspligt er nødvendig for at sikre, at udvekslingen af oplysninger fungerer gnidningsløst, og at særlige rettigheder respekteres. Uden at dette berører national straffe- eller skattelovgivning, bør de kompetente myndigheder, ESMA, organer eller andre fysiske eller juridiske personer end de kompetente myndigheder, der modtager fortrolige oplysninger, kun anvende oplysningerne i forbindelse med udførelsen af deres opgaver og udøvelsen af deres funktioner. Dette bør imidlertid ikke hindre, at nationale organer med ansvar for bekæmpelse, efterforskning eller korrektion af tilfælde af dårlig forvaltning udøver deres funktioner i overensstemmelse med national ret.

(15)

Værdipapirfinansieringstransaktioner anvendes i vidt omfang af forvaltere af institutter for kollektiv investering med henblik på effektiv porteføljeforvaltning. Sådan anvendelse kan have betydelig indvirkning på resultaterne i disse institutter for kollektiv investering. Værdipapirfinansieringstransaktioner kan anvendes enten til at opfylde investeringsmålsætninger eller til at forbedre afkastet. Forvalterne anvender også total return swaps, som har virkninger, der svarer til værdipapirfinansieringstransaktioners. Værdipapirfinansieringstransaktioner og total return swaps anvendes i vidt omfang af forvaltere af institutter for kollektiv investering med henblik på eksponering over for bestemte strategier eller for at forbedre deres afkast. Anvendelsen af værdipapirfinansieringstransaktioner og total return swaps kan øge den generelle risikoprofil i instituttet for kollektiv investering, samtidig med at investorerne ikke i tilstrækkelig grad bliver informeret om anvendelsen af dem. Det er af afgørende betydning at sikre, at investorerne i sådanne institutter for kollektiv investering kan træffe informerede valg og vurdere den samlede risiko- og afkastprofil i institutter for kollektiv investering. Ved vurderingen af værdipapirfinansieringstransaktioner og total return swaps bør instituttet for kollektiv investering vurdere transaktionens indhold ud over dens juridiske form.

(16)

Investeringer, der foretages på grundlag af ufuldstændige eller unøjagtige oplysninger om investeringsstrategien i et institut for kollektiv investering, kan medføre store tab for investorerne. Det er derfor afgørende, at institutter for kollektiv investering offentliggør alle relevante detaljerede oplysninger i tilknytning til deres anvendelse af værdipapirfinansieringstransaktioner og total return swaps. Fuldstændig gennemsigtighed er desuden særlig vigtig inden for institutter for kollektiv investering, idet de samlede aktiver, der er omfattet af værdipapirfinansieringstransaktioner og total return swaps, ikke ejes af forvalterne af institutter for kollektiv investering, men af deres investorer. Fyldestgørende information om værdipapirfinansieringstransaktioner og total return swaps er derfor et vigtigt redskab til at skabe sikkerhed mod mulige interessekonflikter.

(17)

De nye bestemmelser om gennemsigtighed i forbindelse med værdipapirfinansieringstransaktioner og total return swaps hænger nøje sammen med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF (11) og 2011/61/EU (12), idet nævnte direktiver danner den retlige ramme for oprettelse, forvaltning og markedsføring af institutter for kollektiv investering.

(18)

Institutter for kollektiv investering kan drives som institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) forvaltet af administrationsselskaber for investeringsinstitutter eller af investeringsselskaber for investeringsinstitutter, som er meddelt tilladelse i henhold til direktiv 2009/65/EF, eller som alternative investeringsfonde (AIF'er) forvaltet af forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF'er), som er meddelt tilladelse eller er registreret i henhold til direktiv 2011/61/EU. De nye bestemmelser om gennemsigtighed af værdipapirfinansieringstransaktioner og total return swaps, der indføres ved denne forordning, supplerer og bør finde anvendelse i tillæg til bestemmelserne i de nævnte direktiver.

(19)

For at gøre investorerne opmærksomme på de risici, der er forbundet med anvendelsen af værdipapirfinansieringstransaktioner og total return swaps, bør forvaltere af institutter for kollektiv investering i periodiske rapporter fremlægge oplysninger om den brug, de måtte have gjort af disse teknikker. De eksisterende periodiske rapporter, som investeringsinstitutters administrationsselskaber eller investeringsinstitutters investeringsselskaber og FAIF'er skal udarbejde, bør suppleres med de yderligere oplysninger om anvendelsen af værdipapirfinansieringstransaktioner og total return swaps. ESMA bør i forbindelse med yderligere præcisering af indholdet af disse periodiske rapporter tage hensyn til den administrative byrde og de særlige karakteristika ved forskellige typer værdipapirfinansieringstransaktioner og total return swaps.

(20)

Investeringspolitikken i et institut for kollektiv investering med hensyn til værdipapirfinansieringstransaktioner og total return swaps bør klart fremgå af de dokumenter, der forelægges forud for aftaleindgåelsen, f.eks. prospektet for investeringsinstitutters vedkommende og de oplysninger, som skal gives investorerne forud for indgåelse af en aftale, for AIF'ers vedkommende. Dette bør sikre, at investorerne forstår og kan vurdere de iboende risici, før de beslutter at investere i et givet investeringsinstitut eller en given AIF.

(21)

Genanvendelse af sikkerhedsstillelse skaber likviditet og gør det muligt for modparter at begrænse finansieringsomkostningerne. Det har imidlertid en tendens til at skabe komplekse sikkerhedskæder mellem traditionelle bankaktiviteter og skyggebankaktiviteter, hvilket medfører risici for den finansielle stabilitet. Den manglende gennemsigtighed vedrørende det omfang, i hvilket finansielle instrumenter, der er stillet som sikkerhed, er blevet genanvendt, og de respektive risici i tilfælde af konkurs kan undergrave tilliden til modparter og forøge risiciene for den finansielle stabilitet.

(22)

For at øge gennemsigtigheden vedrørende genanvendelse bør der indføres minimumsoplysningskrav. Genanvendelse bør kun finde sted, hvis den modpart, der stiller sikkerhed, har fuldt kendskab og udtrykkeligt har givet sit samtykke hertil. Udøvelse af retten til genanvendelse bør derfor fremgå af den værdipapirkonto, der tilhører den modpart, som stiller sikkerhed, medmindre denne konto er omfattet af et tredjelands lovgivning, der kan indeholde andre passende midler til at afspejle genanvendelsen.

(23)

Selv om anvendelsesområdet for reglerne om genanvendelse i nærværende forordning er bredere end det i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/47/EF (13) fastsatte, ændrer denne forordning ikke anvendelsesområdet for nævnte direktiv, men bør snarere ses som et supplement til nævnte direktiv. De betingelser, hvorpå modparter har ret til at genanvende og til at udøve denne ret, bør på ingen måde begrænse beskyttelsen af en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse i form af overdragelse af ejendomsret i henhold til direktiv 2002/47/EF. På baggrund heraf bør eventuelle overtrædelser af gennemsigtighedskravene vedrørende genanvendelse ikke berøre national ret om en transaktions gyldighed eller virkning.

(24)

I denne forordning fastsættes der strenge bestemmelser om information til modparter om genanvendelse, som ikke bør berøre anvendelsen af sektorspecifikke bestemmelser, der er tilpasset bestemte aktører, strukturer og situationer. Bestemmelserne om genanvendelse i denne forordning bør derfor f.eks. kun anvendes på institutter for kollektiv investering og depoter eller kunder i investeringsselskaber, i det omfang der ikke i de retlige rammer for institutter for kollektiv investering eller for beskyttelse af kundeaktiver findes strengere bestemmelser om genanvendelse, da disse udgør en lex specialis og har forrang frem for bestemmelserne i denne forordning. Denne forordning bør navnlig ikke berøre eventuelle bestemmelser i EU-retten eller national lovgivning, der begrænser modparters mulighed for at foretage genanvendelse af finansielle instrumenter, der stilles som sikkerhed af modparter eller andre personer end modparter. Anvendelsen af kravene vedrørende genanvendelse bør udskydes til seks måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden for at give modparter tilstrækkelig tid til at tilpasse deres udestående aftaler om sikkerhedsstillelse, herunder masteraftaler, og sikre, at nye aftaler om sikkerhedsstillelse er i overensstemmelse med denne forordning.

(25)

For at sikre konsekvent terminologi internationalt anvender denne forordning udtrykket »genanvendelse« i tråd med FSB's politikramme. Dette bør dog ikke føre til manglende konsekvens i gældende EU-ret, og det bør navnlig ikke berøre betydningen af udtrykket »genanvendelse« i direktiv 2009/65/EF og 2011/61/EU.

(26)

For at sikre, at modparter overholder de i denne forordning fastsatte forpligtelser, og at de får samme behandling i hele Unionen, bør medlemsstaterne sikre, at de kompetente myndigheder har beføjelse til at pålægge administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger, som er effektive og forholdsmæssige, og som har afskrækkende virkning. Derfor bør de administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger, som fastsættes i denne forordning, opfylde en række væsentlige krav vedrørende adressaterne, de kriterier, der skal tages hensyn til ved anvendelsen af en sanktion eller foranstaltning, offentliggørelsen af sanktioner eller foranstaltninger, de vigtigste sanktionsbeføjelser og niveauet af administrative bøder. Det er hensigtsmæssigt, at sanktioner og andre foranstaltninger, der er fastsat i henhold til direktiv 2009/65/EF og 2011/61/EU, anvendes på overtrædelser af de forpligtelser vedrørende gennemsigtighed vedrørende institutter for kollektiv investering, der er fastsat i denne forordning.

(27)	De sanktionsbeføjelser, der er tillagt de kompetente myndigheder, bør ikke berøre ECB's enekompetence i henhold til artikel 4, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 1024/2013 til at inddrage kreditinstitutters tilladelser med henblik på tilsyn.

(28)	Bestemmelser i denne forordning vedrørende ansøgningen om registrering af transaktionsregistre og tilbagetrækning af registreringen påvirker ikke de retsmidler, der er fastsat i kapitel V i forordning (EU) nr. 1095/2010.

(29)

Tekniske standarder i sektoren for finansielle tjenesteydelser bør sikre konsekvent harmonisering og passende beskyttelse af indskydere, investorer og forbrugere i hele Unionen. Da ESMA er i besiddelse af særdeles specialiseret viden, er det rationelt og hensigtsmæssigt, at denne myndighed udarbejder udkast til reguleringsmæssige og gennemførelsesmæssige tekniske standarder i de tilfælde, der ikke kræver politikvalg. ESMA bør sikre effektive administrative procedurer og indberetningsprocedurer i forbindelse med udarbejdelsen af tekniske standarder. Kommissionen bør tillægges beføjelse til at vedtage reguleringsmæssige tekniske standarder ved hjælp af delegerede retsakter i henhold til artikel 290 i TEUF og i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010 på følgende områder: de detaljerede oplysninger, der skal indberettes vedrørende de forskellige typer værdipapirfinansieringstransaktioner, specifikationer vedrørende ansøgningen om registrering af et transaktionsregister eller om udvidelse af dets registrering, specifikationer vedrørende de procedurer, som transaktionsregistre skal anvende til at kontrollere de detaljerede oplysninger om værdipapirfinansieringstransaktioner, der indberettes til dem, hyppigheden af og specifikationer vedrørende offentliggørelse af samt krav og adgang til transaktionsregisterdata og om nødvendigt nærmere angivelse af indholdet af bilaget.

(30)

Kommissionen bør tillægges beføjelse til ved hjælp af gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 291 i TEUF og i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010 at vedtage gennemførelsesmæssige tekniske standarder udarbejdet af ESMA vedrørende formatet for og hyppigheden af rapporterne, formatet for ansøgningen om registrering af et transaktionsregister eller om udvidelse af dets registrering samt procedurerne for og formen af udveksling af oplysninger om sanktioner og andre foranstaltninger med ESMA.

(31)

Beføjelsen til at vedtage retsakter bør delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår ændringer af listen over enheder, der er undtaget fra denne forordnings anvendelsesområde, og for så vidt angår typen af gebyrer, de tilfælde, hvor der kræves gebyr, gebyrernes størrelse og den måde, hvorpå transaktionsregistrene skal betale dem. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(32)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at træffe afgørelser om vurderingen af bestemmelser fra tredjelande med henblik på anerkendelse af tredjelandes transaktionsregistre og for at undgå potentielt overlappende eller modstridende krav. Vurderingen, der danner grundlaget for afgørelser om ækvivalensen af indberetningskravene i et tredjeland, bør ikke berøre den ret, som et transaktionsregister, der er etableret i det pågældende tredjeland og anerkendt af ESMA, har til at levere indberetningstjenester til enheder, der er etableret i Unionen, idet en afgørelse om anerkendelse bør være uafhængig af en sådan vurdering med henblik på en afgørelse om ækvivalens.

(33)	Trækkes en gennemførelsesretsakt om ækvivalens tilbage, bør modparter automatisk på ny være omfattet af alle kravene i denne forordning.

(34)	Hvis det er relevant, bør Kommissionen samarbejde med myndigheder i tredjelande med henblik på at undersøge gensidigt understøttende løsninger for at sikre konsekvens mellem denne forordning og de krav, der er fastsat af disse tredjelande, og derved undgå eventuelle overlapninger i den forbindelse.

(35)

Målene for denne forordning, nemlig at øge gennemsigtigheden af visse aktiviteter på de finansielle markeder, såsom anvendelse af værdipapirfinansieringstransaktioner og genanvendelse af sikkerhedsstillelse, med henblik på at muliggøre overvågning og identifikation af de dermed forbundne risici, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af denne forordnings omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(36)

I denne forordning overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder anerkender, navnlig retten til beskyttelse af personoplysninger, retten til respekt for privatliv og familieliv, retten til et forsvar, retten til ikke at blive retsforfulgt eller straffet to gange for samme lovovertrædelse, frihed til at drive egen virksomhed, ejendomsretten samt adgang til effektive retsmidler og til en upartisk domstol. Denne forordning skal anvendes i overensstemmelse med disse rettigheder og principper.

(37)	Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 28, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 (14) og afgav udtalelse den 11. juli 2014 (15).

(38)

Enhver udveksling eller videregivelse af personoplysninger, som kompetente myndigheder i medlemsstaterne eller transaktionsregistre foretager, bør ske i overensstemmelse med reglerne om videregivelse af personoplysninger som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF (16). Enhver udveksling eller videregivelse af personoplysninger, som ESMA, EBA eller EIOPA foretager, bør ske i overensstemmelse med reglerne om videregivelse af personoplysninger i forordning (EF) nr. 45/2001.

(39)

Med bistand fra ESMA bør Kommissionen overvåge og udarbejde rapporter til Europa-Parlamentet og Rådet om den internationale anvendelse af indberetningspligten i denne forordning. Fristen for forelæggelse af Kommissionens rapporter bør tage den forudgående effektive anvendelse af denne forordning i betragtning.

(40)

På grundlag af resultatet af det arbejde, der er udført i de relevante internationale fora, og med bistand fra ESMA, EBA og ESRB, bør Kommissionen forelægge en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om de fremskridt, der er gjort i de internationale bestræbelser på at mindske de risici, der er forbundet med værdipapirfinansieringstransaktioner, herunder FSB’s anbefalinger om haircuts i forbindelse med ikkecentralt clearede værdipapirfinansieringstransaktioner, og om disse anbefalingers hensigtsmæssighed for EU-markeder.

(41)

Anvendelsen af gennemsigtighedskravene i denne forordning bør udskydes for at give transaktionsregistre tilstrækkelig tid til at søge om tilladelse til og anerkendelse af deres aktiviteter som fastsat i denne forordning og modparter og institutter for kollektiv investering tilstrækkelig tid til at overholde disse krav. Det er navnlig hensigtsmæssigt at udskyde anvendelsen af de yderligere gennemsigtighedskrav for institutter for kollektiv investering under hensyntagen til de retningslinjer for kompetente myndigheder og investeringsinstitutters administrationsselskaber, som ESMA udstedte den 18. december 2012, og som fastlægger en fakultativ ramme for investeringsinstitutters administrationsselskaber vedrørende oplysningspligt, og behovet for at mindske den administrative byrde for forvaltere af institutter for kollektiv investering. For at sikre en effektiv gennemførelse af indberetningen af værdipapirfinansieringstransaktioner er det nødvendigt med en gradvis anvendelse af kravene efter modpartstype. En sådan tilgang bør tage hensyn til modpartens reelle evne til at overholde indberetningsforpligtelserne i denne forordning.

(42)

De nye ensartede bestemmelser om gennemsigtigheden af værdipapirfinansieringstransaktioner og visse over-the-counter-derivater (OTC-derivater), nemlig total return swaps, som er fastsat i denne forordning, hænger nøje sammen med reglerne i forordning (EU) nr. 648/2012, da disse OTC-derivater er omfattet af indberetningskravene i nævnte forordning. For at sikre et sammenhængende anvendelsesområde for begge sæt gennemsigtigheds- og indberetningskrav, er det nødvendigt med en klar afgrænsning mellem OTC-derivater og børshandlede derivater, uanset om disse aftaler handles i Unionen eller på markeder i tredjelande. Definitionen af OTC-derivater i forordning (EU) nr. 648/2012 bør derfor ændres for at sikre, at den samme type derivataftaler identificeres som enten OTC-derivater eller børshandlede derivater, uanset om disse aftaler handles i Unionen eller på markeder i tredjelande.

(43)	Forordning (EU) nr. 648/2012 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

GENSTAND, ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER

Artikel 1

Genstand

I denne forordning fastsættes der bestemmelser om gennemsigtigheden af værdipapirfinansieringstransaktioner og vedrørende genanvendelse.

Artikel 2

Anvendelsesområde

1.   Denne forordning finder anvendelse på:

a)

en modpart i en værdipapirfinansieringstransaktion, hvis denne modpart er etableret: i) i Unionen, herunder alle dens filialer, uanset hvor de er beliggende ii) i et tredjeland, hvis værdipapirfinansieringstransaktionen indgås som led i aktiviteter under en filial i Unionen af den pågældende modpart

b)	administrationsselskaber for institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) samt investeringsinstitutters investeringsselskaber, jf. direktiv 2009/65/EF

c)	forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF'er), der er meddelt tilladelse i henhold til direktiv 2011/61/EU

d)

en modpart, der anvender genanvendelse, hvis denne modpart er etableret: i) i Unionen, herunder alle dens filialer, uanset hvor de er beliggende ii) i et tredjeland, hvis genanvendelsen enten: — finder sted som led i aktiviteter under en filial i Unionen af den pågældende modpart eller — vedrører finansielle instrumenter, der er tilvejebragt som led i en aftale om sikkerhedsstillelse af en modpart, der er etableret i Unionen, eller en filial i Unionen af en modpart, der er etableret i et tredjeland.

2.   Artikel 4 og 15 finder ikke anvendelse på:

a)	medlemmer af Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB), andre af medlemsstaternes organer med lignende funktioner og andre offentlige organer i Unionen, der har ansvar for forvaltningen af den offentlige gæld, eller som deltager heri

b)	Den Internationale Betalingsbank.

3.   Artikel 4 finder ikke anvendelse på transaktioner, hvor et medlem af ESCB er modpart.

4.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 30 for at ændre listen i nærværende artikels stk. 2.

Kommissionen forelægger med henblik herpå og inden vedtagelsen af sådanne delegerede retsakter Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, der vurderer den internationale behandling af centralbanker og offentlige organer, der har ansvar for eller som deltager i forvaltningen af den offentlige gæld.

Nævnte rapport skal indeholde en sammenlignende analyse af behandlingen af centralbanker og de pågældende organer inden for de retlige rammer i et antal tredjelande. Konkluderes det i rapporten, at det, navnlig henset til den sammenlignende analyse og potentielle virkninger, er nødvendigt at fritage disse tredjelandes centralbankers og organers pengepolitiske forpligtelser for artikel 15, vedtager Kommissionen en delegeret retsakt, der tilføjer dem til listen i denne artikels stk. 2.

Artikel 3

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)   »transaktionsregister«: en juridisk person, der på central vis indsamler og vedligeholder optegnelser over værdipapirfinansieringstransaktioner

2)   »modpart«: en finansiel eller en ikkefinansiel modpart

3)   »finansiel modpart«:

a)	et investeringsselskab, som er meddelt tilladelse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU (17)

b)	et kreditinstitut, som er meddelt tilladelse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU (18) eller forordning (EU) nr. 1024/2013

c)	et forsikringsselskab eller et genforsikringsselskab, som er meddelt tilladelse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF (19)

d)	et investeringsinstitut og, hvor dette er relevant, dets administrationsselskab, som er meddelt tilladelse i henhold til direktiv 2009/65/EF

e)	en AIF administreret af FAIF'er, som er meddelt tilladelse, eller som er registreret i henhold til direktiv 2011/61/EU

f)	en arbejdsmarkedsrelateret pensionskasse, som er meddelt tilladelse, eller som er registreret i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/41/EF (20)

g)	en central modpart, som er meddelt tilladelse i henhold til forordning (EU) nr. 648/2012

h)	en værdipapircentral, som er meddelt tilladelse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 (21)

i)	en enhed i et tredjeland, der ville kræve tilladelse eller registrering i henhold til de lovgivningsmæssige retsakter, der er omhandlet i litra a)-h), hvis den var etableret i Unionen

4)   »ikkefinansiel modpart«: andre selskaber end de i nr. 3) omhandlede enheder, der er etableret i Unionen eller et tredjeland

5)   »etableret«:

a)	hvis modparten er en fysisk person: som har sit hovedkontor

b)	hvis modparten er en juridisk person: som har sit vedtægtsmæssige hjemsted

c)	hvis modparten i henhold til national lovgivning ikke har noget vedtægtsmæssigt hjemsted: som har sit hovedkontor

6)   »filial«: et forretningssted, som ikke er hovedkontor, og som er del af en modpart, og som ikke har status som juridisk person

7)   »udlån af værdipapirer eller råvarer« eller »indlån af værdipapirer eller råvarer«: en transaktion, hvorved en modpart overdrager værdipapirer eller råvarer betinget af, at låntageren vil tilbagelevere værdipapirer eller råvarer af samme type på et senere tidspunkt, eller når overdrageren anmoder herom; dette er udlån af værdipapirer eller råvarer for den modpart, der overdrager værdipapirer eller råvarer, og indlån af værdipapirer eller råvarer for den modpart, til hvilken de overdrages

8)   »buy/sell-back-forretning« eller »sell/buy-back-forretning«: en transaktion, hvorved en modpart køber eller sælger værdipapirer, råvarer eller garanterede rettigheder til at erhverve værdipapirer eller råvarer med aftale om henholdsvis at sælge eller købe værdipapirer, råvarer eller sådanne garanterede rettigheder af samme type tilbage til en nærmere angiven pris på et senere tidspunkt, idet denne transaktion udgør en buy/sell-back-forretning for den modpart, der køber værdipapirerne, råvarerne eller de garanterede rettigheder, og en sell/buy-back-forretning for den modpart, der sælger disse, forudsat at en sådan buy/sell-back- eller sell/buy-back-forretning ikke er omfattet af en genkøbsaftale eller af en omvendt genkøbsaftale som omhandlet i nr. 9)

9)   »genkøbstransaktion«: en transaktion, der er omfattet af en aftale, hvorved en modpart overdrager værdipapirer, råvarer eller garanterede rettigheder til at erhverve værdipapirer eller råvarer, når denne garanti gives af en anerkendt børs, der er indehaver af rettighederne til værdipapirerne eller råvarerne, og når aftalen ikke giver en modpart mulighed for at overdrage eller pantsætte et bestemt værdipapir eller en bestemt råvare til mere end en modpart ad gangen med forbehold af forpligtelse til at tilbagekøbe dem, eller andre værdipapirer eller råvarer af samme type til en nærmere angiven pris på et senere tidspunkt, der er eller bliver nærmere angivet af overdrageren, idet der er tale om en genkøbsaftale for den modpart, der sælger værdipapirerne eller råvarerne, og en omvendt genkøbsaftale for den modpart, der køber dem

10)   »margenlån«: en transaktion, hvorved en modpart yder kredit i forbindelse med køb, salg, overførsel af eller handel med værdipapirer; dette omfatter ikke andre lån, som er sikret ved sikkerhedsstillelse i form af værdipapirer

11)   »værdipapirfinansieringstransaktion«:

a)	en genkøbstransaktion

b)	udlån af værdipapirer eller råvarer og indlån af værdipapirer eller råvarer

c)	en buy/sell-back-forretning eller en sell/buy-back-forretning

d)	et margenlån

12)   »genanvendelse«: en modtagende modparts anvendelse i eget navn og for egen regning eller for en anden modparts, herunder eventuelt en fysisk persons, regning af finansielle instrumenter modtaget i henhold til en aftale om sikkerhedsstillelse; en sådan anvendelse omfatter overdragelse af ejendomsret eller udøvelse af en brugsret i henhold til artikel 5 i direktiv 2002/47/EF, men omfatter ikke likvidation af et finansielt instrument i tilfælde af misligholdelse ved den modpart, der stiller sikkerheden

13)   »aftale om sikkerhedsstillelse i form af overdragelse af ejendomsret«: en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse i form af overdragelse af ejendomsret som defineret i artikel 2, stk. 1, litra b), i direktiv 2002/47/EF, der er indgået mellem modparter med henblik på at sikre en forpligtelse

14)   »aftale om sikkerhedsstillelse i form af pantsætning«: en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse i form af pantsætning som defineret i artikel 2, stk. 1, litra c), i direktiv 2002/47/EF, der er indgået mellem modparter med henblik på at sikre en forpligtelse

15)   »aftale om sikkerhedsstillelse«: en aftale om sikkerhedsstillelse i form af overdragelse af ejendomsret og en aftale om sikkerhedsstillelse i form af pantsætning

16)   »finansielt instrument«: et finansielt instrument som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 15), i direktiv 2014/65/EU

17)   »råvare«: en råvare som defineret i artikel 2, nr. 1), i Kommissionens forordning (EF) nr. 1287/2006 (22)

18)   »total return swap«: en derivataftale som defineret i artikel 2, nr. 7), i forordning (EU) nr. 648/2012, hvorved en modpart overdrager det samlede økonomiske resultat, herunder indtægter fra renter og gebyrer, gevinster og tab som følge af prisudsving og kredittab, af en referenceforpligtelse til en anden modpart.

KAPITEL II

VÆRDIPAPIRFINANSIERINGSTRANSAKTIONERS GENNEMSIGTIGHED

Artikel 4

Indberetningspligt vedrørende værdipapirfinansieringstransaktioner og beskyttelse af oplysninger

1.   Modparter i værdipapirfinansieringstransaktioner skal indberette oplysninger om enhver værdipapirfinansieringstransaktion, som de har indgået, og enhver ændring eller ophævelse heraf, til et transaktionsregister, der er registreret i henhold til artikel 5 eller anerkendt i henhold til artikel 19. Oplysningerne skal indberettes senest den første arbejdsdag efter transaktionens indgåelse, ændring eller ophævelse.

Indberetningspligten fastsat i første afsnit gælder for værdipapir-finansieringstransaktioner, der:

a)

var indgået inden den i artikel 33, stk. 2, litra a), omhandlede relevante anvendelsesdato, og som udestår på denne dato, hvis: i) disse værdipapirfinansieringstransaktioners restløbetid på denne dato overstiger 180 dage, eller ii) disse værdipapirfinansieringstransaktioner er uden fast løbetid og udestår 180 dage efter denne dato

b)	indgås på eller efter den i artikel 33, stk. 2, litra a), omhandlede relevante anvendelsesdato.

De værdipapirfinansieringstransaktioner, der er omhandlet i andet afsnit, litra a), skal indberettes senest 190 dage efter den relevante anvendelsesdato, der er omhandlet i artikel 33, stk. 2, litra a).

2.   En modpart, der er omfattet af indberetningspligten, kan overlade det til en anden at indberette oplysningerne om værdipapirfinansieringstransaktioner.

3.   Indgår en finansiel modpart en værdipapirfinansieringstransaktion med en ikkefinansiel modpart, som på balancetidspunktet ikke overskrider grænserne for mindst to af de tre kriterier i artikel 3, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU (23), er den finansielle modpart ansvarlig for indberetningen på vegne af begge modparter.

Er et investeringsinstitut, der administreres af et administrationsselskab, modpart i værdipapirfinansieringstransaktioner, er administrationsselskabet ansvarlig for indberetningen på vegne af det pågældende investeringsinstitut.

Er en AIF modpart i værdipapirfinansieringstransaktioner, er dens FAIF ansvarlig for indberetningen på vegne af den pågældende AIF.

4.   Modparter skal føre en fortegnelse indeholdende oplysninger om enhver værdipapirfinansieringstransaktion, de har indgået, ændret eller ophævet, i mindst fem år efter transaktionens ophævelse.

5.   Hvis der ikke findes et transaktionsregister, der kan registrere oplysninger om værdipapirfinansieringstransaktioner, skal modparterne sikre, at disse oplysninger indberettes til Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) (»ESMA«).

I så fald sikrer ESMA, at alle de relevante enheder, der er nævnt i artikel 12, stk. 2, har adgang til alle de oplysninger om værdipapirfinansieringstransaktioner, som er nødvendige for, at de kan opfylde deres respektive forpligtelser og mandater.

6.   Transaktionsregistre og ESMA skal for så vidt angår de oplysninger, der modtages i henhold til denne artikel, overholde de relevante bestemmelser om fortrolighed, integritet og beskyttelse af oplysninger og skal overholde de forpligtelser, der navnlig er fastsat i artikel 80 i forordning (EU) nr. 648/2012. I forbindelse med nærværende artikel forstås henvisninger i artikel 80 i forordning (EU) nr. 648/2012 til artikel 9 i nævnte forordning og til »derivataftaler« som henvisninger til henholdsvis nærværende artikel og »værdipapirfinansieringstransaktioner«.

7.   En modpart, der indberetter oplysninger om en værdipapirfinansieringstransaktion til et transaktionsregister eller ESMA, eller en enhed, som indberetter disse oplysninger på vegne af en modpart, anses ikke for at have overtrådt en eventuel begrænsning med hensyn til videregivelse af oplysninger, som gælder i henhold til en aftale eller en lovgivningsmæssig, reguleringsmæssig eller administrativ bestemmelse.

8.   Denne videregivelse er ikke ansvarspådragende for den indberettende enhed eller dens ledelse eller personale.

9.   For at sikre en ensartet anvendelse af denne artikel og sikre overensstemmelse med den indberetning, der foretages i henhold til artikel 9 i forordning (EU) nr. 648/2012 og internationalt vedtagne standarder, udarbejder ESMA i snævert samarbejde med og under hensyn til ESCB's behov udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med specifikationer af oplysningerne i de i nærværende artikels stk. 1 og 5 omhandlede indberetninger for de forskellige typer værdipapirfinansieringstransaktioner, der som minimum omfatter:

a)	værdipapirfinansieringstransaktionens parter og, såfremt der ikke er sammenfald, den berettigede modtager af rettigheder og forpligtelser i henhold til transaktionen

b)

nominelt beløb, valuta, aktiver anvendt til sikkerhedsstillelse og deres type, kvalitet og værdi, den metode, der er anvendt til at stille sikkerheden, hvorvidt sikkerhedsstillelsen kan genanvendes, hvorvidt sikkerhedsstillelsen er blevet genanvendt, hvis den kan skelnes fra andre aktiver, eventuel substituering af sikkerhedsstillelsen, reporenten, vederlaget eller margenlånesatsen, haircut, valørdatoen, løbetiden, den første mulige opsigelsesfrist og markedssegmentet

c)	afhængig af værdipapirfinansieringstransaktionen oplysninger om følgende: i) geninvestering af kontanter anvendt som sikkerhedsstillelse ii) værdipapirer eller råvarer, som udlånes eller indlånes.

ESMA skal ved udarbejdelsen af disse udkast til tekniske standarder tage højde for særlige tekniske forhold i forbindelse med aktivporteføljer og skal give mulighed for indberetning af positionsdata vedrørende sikkerhedsstillelse, hvis det er relevant.

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 13. januar 2017.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

10.   For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af nærværende artikels stk. 1 og så vidt muligt sikre overensstemmelse med den indberetning, der foretages i henhold til artikel 9 i forordning (EU) nr. 648/2012, og for at sikre harmonisering af formater mellem transaktionsregistre udarbejder ESMA i snævert samarbejde med og under hensyn til ESCB's behov udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med specifikationer af formatet og hyppigheden af de indberetninger, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1 og 5, for de forskellige typer værdipapirfinansieringstransaktioner.

Formatet skal navnlig omfatte:

a)	globale identifikatorer for juridiske enheder (LEI-koder) eller midlertidige LEI-koder, indtil systemet vedrørende globale identifikatorer for juridiske enheder er fuldt gennemført

b)	internationale identifikationsnumre for værdipapirer (ISIN-koder) og

c)	unikke handelsidentifikatorer.

ESMA tager ved udviklingen af disse udkast til tekniske standarder hensyn til den internationale udvikling og de standarder, der er vedtaget på EU-plan eller globalt plan.

ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 13. januar 2017.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

KAPITEL III

REGISTRERING AF OG TILSYN MED ET TRANSAKTIONSREGISTER

Artikel 5

Registrering af et transaktionsregister

1.   Et transaktionsregistre skal med henblik på artikel 4 registreres hos ESMA på de vilkår og efter den procedure, der er fastsat i nævnte artikel.

2.   For at være berettiget til at blive registreret i henhold til denne artikel skal et transaktionsregister være en juridisk person, der er etableret i Unionen, anvende procedurer til at kontrollere, at de oplysninger, der indberettes til det i henhold til artikel 4, stk. 1, er fuldstændige og korrekte, og opfylde de krav, der er fastsat i artikel 78, 79 og 80 i forordning (EU) nr. 648/2012. I forbindelse med denne artikel forstås henvisninger i artikel 78 og 80 i forordning (EU) nr. 648/2012 til artikel 9 i nævnte forordning som henvisninger til artikel 4 i nærværende forordning.

3.   Registreringen af et transaktionsregister gælder for hele Unionens område.

4.   Et registreret transaktionsregister skal til enhver tid overholde betingelserne for registrering. Et transaktionsregister skal omgående underrette ESMA om eventuelle væsentlige ændringer i betingelserne for registrering.

5.   Et transaktionsregister indgiver en af følgende til ESMA:

a)	en ansøgning om registrering

b)	en ansøgning om en udvidelse af registreringen med henblik på denne forordnings artikel 4 i tilfælde af et transaktionsregister, der allerede er registreret i henhold til afsnit VI, kapitel 1, i forordning (EU) nr. 648/2012.

6.   Senest 20 arbejdsdage efter modtagelsen af ansøgningen vurderer ESMA, hvorvidt ansøgningen er fuldstændig.

Hvis ansøgningen ikke er fuldstændig, fastsætter ESMA en frist, inden for hvilken transaktionsregistret skal fremlægge supplerende oplysninger.

Når ESMA har vurderet, at ansøgningen er fuldstændig, underretter ESMA transaktionsregistret herom.

7.   For at sikre en ensartet anvendelse af denne artikel udarbejder ESMA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som præciserer indholdet af samtlige følgende:

a)	de i nærværende artikels stk. 2 omhandlede procedurer, som transaktionsregistre skal anvende for at kontrollere, at de oplysninger, der indberettes til dem i henhold til artikel 4, stk. 1, er fuldstændige og korrekte

b)	den ansøgning om registrering, der er omhandlet i stk. 5, litra a)

c)	en forenklet ansøgning om en udvidelse af registreringen, jf. stk. 5, litra b), for at undgå overlappende krav.

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 13. januar 2017.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

8.   For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af stk. 1 og 2 udarbejder ESMA udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med specifikationer af formatet af begge følgende:

a)	den ansøgning om registrering, der er omhandlet i stk. 5, litra a)

b)	den ansøgning om en udvidelse af registreringen, der er omhandlet i stk. 5., litra b)

For så vidt angår første afsnit, litra b), udarbejder ESMA et forenklet format for at undgå overlappende procedurer.

ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 13. januar 2017.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 6

Underretning af og samråd med de kompetente myndigheder inden registreringen eller udvidelsen af registreringen

1.   Er et transaktionsregister, der ansøger om registrering eller en udvidelse af registreringen, en enhed, som er meddelt tilladelse eller er registreret af en kompetent myndighed i den medlemsstat, hvor den er etableret, underretter og hører ESMA hurtigst muligt denne kompetente myndighed, inden transaktionsregistret registreres.

2.   ESMA og den relevante kompetente myndighed udveksler alle oplysninger, der er nødvendige for transaktionsregistrets registrering eller udvidelsen af registreringen, og for tilsynet med, at enheden opfylder betingelserne for dets registrering eller tilladelse i den medlemsstat, hvor den er etableret.

Artikel 7

Behandling af ansøgningen

1.   ESMA skal senest 40 arbejdsdage efter underretningen i henhold til artikel 5, stk. 6, behandle ansøgningen om registrering på grundlag af transaktionsregistrets opfyldelse af dette kapitel og vedtager en fuldt begrundet afgørelse om registrering eller en afgørelse om nægtelse af registrering.

2.   En afgørelse, som ESMA har truffet i henhold til stk. 1, får virkning på den femte arbejdsdag efter vedtagelsen.

Artikel 8

Underretning om ESMA's afgørelser om registrering eller udvidelse af registreringen

1.   Vedtager ESMA en afgørelse som omhandlet i artikel 7, stk. 1, eller trækker registreringen tilbage, jf. artikel 10, stk. 1, underretter ESMA transaktionsregistret herom inden for fem arbejdsdage med en fuldstændig begrundelse for afgørelsen.

ESMA underretter hurtigst muligt den i artikel 6, stk. 1, omhandlede kompetente myndighed om sin afgørelse.

2.   ESMA underretter Kommissionen om alle afgørelser, der træffes i henhold til stk. 1.

3.   ESMA offentliggør på sit websted en liste over alle transaktionsregistre, der er registreret i henhold til denne forordning. Denne liste ajourføres senest fem arbejdsdage efter vedtagelsen af en afgørelse i henhold til stk. 1.

Artikel 9

ESMA's beføjelser

1.   De beføjelser, der er tillagt ESMA i henhold til artikel 61-68, 73 og 74 i forordning (EU) nr. 648/2012 sammenholdt med bilag I og II dertil, udøves også med hensyn til nærværende forordning. Henvisninger i nævnte forordnings bilag I til artikel 81, stk. 1 og 2, i nævnte forordning forstås som henvisninger til henholdsvis artikel 12, stk. 1 og 2, i nærværende forordning.

2.   De beføjelser, som i medfør af artikel 61, 62 og 63 i forordning (EU) nr. 648/2012 er tillagt ESMA, en embedsmand derfra eller anden person bemyndiget af ESMA, må ikke anvendes til at kræve videregivelse af oplysninger eller dokumenter, som er underlagt ret til fortrolighed.

Artikel 10

Tilbagetrækning af registreringen

1.   Med forbehold af artikel 73 i forordning (EU) nr. 648/2012 trækker ESMA registreringen af et transaktionsregister tilbage, hvis transaktionsregistret:

a)	udtrykkeligt giver afkald på registreringen eller ikke har leveret tjenester i de seks forudgående måneder

b)	har opnået registrering på grundlag af urigtige erklæringer eller på anden uretmæssig vis

c)	ikke længere opfylder de betingelser, der skulle opfyldes for at opnå registrering.

2.   ESMA underretter uden unødig forsinkelse den i artikel 6, stk. 1, omhandlede kompetente myndighed om enhver afgørelse om at trække registreringen af et transaktionsregister tilbage.

3.   Hvis den kompetente myndighed i en medlemsstat, hvor transaktionsregistret leverer tjenester og udøver aktiviteter, finder, at en af betingelserne i stk. 1 er opfyldt, kan den anmode ESMA om at undersøge, om betingelserne for tilbagetrækning af registreringen af det pågældende transaktionsregister er opfyldt. Hvis ESMA beslutter sig for ikke at trække registreringen af det pågældende transaktionsregister tilbage, giver ESMA en fuldstændig begrundelse for sin afgørelse.

4.   Den i denne artikels stk. 3 nævnte kompetente myndighed er den myndighed, der er udpeget i henhold til artikel 16, stk. 1, litra a) og b), i nærværende forordning.

Artikel 11

Tilsynsgebyrer

1.   ESMA pålægger transaktionsregistrene gebyrer i overensstemmelse med denne forordning og i overensstemmelse med de delegerede retsakter, der vedtages i henhold til denne artikels stk. 2. Disse gebyrer skal stå i rimeligt forhold det pågældende transaktionsregisters omsætning og fuldt ud dække ESMA's nødvendige omkostninger i forbindelse med registrering og anerkendelse af og tilsyn med transaktionsregistre samt godtgørelse af omkostninger, som de kompetente myndigheder måtte pådrage sig som følge af en eventuel delegering af opgaver i henhold til artikel 9, stk. 1, i denne forordning. I det omfang artikel 9, stk. 1, i denne forordning henviser til artikel 74 i forordning (EU) nr. 648/2012, forstås henvisninger til artikel 72, stk. 3, i nævnte forordning som henvisninger til stk. 2 i nærværende artikel.

Er et transaktionsregister allerede registreret i henhold til afsnit VI, kapitel 1, i forordning (EU) 648/2012, tilpasses de gebyrer, der er omhandlet i nærværende stykkes første afsnit, kun for at afspejle yderligere nødvendige udgifter og omkostninger i forbindelse med registrering og anerkendelse af og tilsyn med transaktionsregistre i henhold til nærværende forordning.

2.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 30 for yderligere at præcisere gebyrernes art, de tjenester, for hvilke de skal erlægges, gebyrernes størrelse og betalingsmåden.

Artikel 12

Gennemsigtighed og tilgængelighed af oplysninger i transaktionsregistre

1.   Transaktionsregistre offentliggør regelmæssigt og på en lettilgængelig måde de samlede indberettede positioner opdelt på værdipapirfinansieringstransaktionstyper.

2.   Transaktionsregistre indsamler og opbevarer oplysninger om værdipapirfinansieringstransaktioner og sikrer, at følgende enheder har direkte og øjeblikkelig adgang til disse oplysninger, således at de kan opfylde deres respektive forpligtelser og mandater:

a)

ESMA

b)	Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) (»EBA«)

c)	Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) (»EIOPA«)

d)

ESRB

e)	den kompetente myndighed, som fører tilsyn med handelspladserne for de indberettede transaktioner

f)	de relevante medlemmer af ESCB, herunder Den Europæiske Centralbank (ECB) i forbindelse med udførelsen af dens opgaver inden for en fælles tilsynsmekanisme i henhold til forordning (EU) nr. 1024/2013

g)	de relevante myndigheder i et tredjeland, for hvilket der er vedtaget en gennemførelsesretsakt i henhold til artikel 19, stk. 1

h)	de tilsynsmyndigheder, der er udpeget i henhold til artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/25/EF (24)

i)	de relevante EU-værdipapir- og -markedstilsynsmyndigheder, hvis respektive tilsynsmæssige forpligtelser og mandater omfatter transaktioner, markeder, deltagere og aktiver, som falder ind under denne forordnings anvendelsesområde

j)	Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 713/2009 (25)

k)	de afviklingsmyndigheder, der er udpeget i henhold til artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU (26)

l)	Den Fælles Afviklingsinstans, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 (27)

m)	de myndigheder, der er omhandlet i artikel 16, stk. 1.

3.   For at sikre en ensartet anvendelse af denne artikel udarbejder ESMA i snævert samarbejde med ESCB og under hensyn til de i stk. 2 omhandlede enheders behov udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som præciserer:

a)	hyppigheden og indholdet af de aggregerede positioner, der er omhandlet i stk. 1, og de nærmere oplysninger om værdipapirfinansieringstransaktioner, der er omhandlet i stk. 2

b)	de operationelle standarder, der er nødvendige, for at muliggøre rettidig, struktureret og omfattende: i) indsamling af data af transaktionsregistre ii) aggregering og sammenligning af data imellem transaktionsregistre

c)	indholdet af de oplysninger, som de i stk. 2 omhandlede enheder skal have adgang til, under hensyntagen til deres mandat og deres specifikke behov

d)	de betingelser og vilkår, på hvilke de i stk. 2 omhandlede enheder skal have direkte og øjeblikkelig adgang til oplysninger i transaktionsregistre.

Udkastene til reguleringsmæssige tekniske standarder skal sikre, at de oplysninger, som offentliggøres i henhold til stk. 1, ikke gør det muligt at identificere nogen part i en værdipapirfinansieringstransaktion.

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 13. januar 2017.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

KAPITEL IV

GENNEMSIGTIGHED OVER FOR INVESTORER

Artikel 13

Gennemsigtighed for institutter for kollektiv investering i periodiske rapporter

1.   Investeringsinstitutters administrationsselskaber, investeringsinstitutters investeringsselskaber og FAIF'er oplyser investorer om deres brug af værdipapirfinansieringstransaktioner og total return swaps på følgende måde:

a)	for investeringsinstitutters administrationsselskaber og investeringsinstitutters investeringsselskaber vedkommende: i halvårs- og årsberetningerne, jf. artikel 68 i direktiv 2009/65/EF.

b)	for FAIF'ers vedkommende: i årsrapporten, jf. artikel 22 i direktiv 2011/61/EU.

2.   Oplysningerne om værdipapirfinansieringstransaktioner og total return swaps skal omfatte de data, der er anført i afdeling A i bilaget.

3.   Med henblik på at sikre ensartet offentliggørelse af data, men også for at tage hensyn til de særlige karakteristika ved forskellige typer værdipapirfinansieringstransaktioner og total return swaps kan ESMA under hensyntagen til kravene i direktiv 2009/65/EF og 2011/61/EU samt udviklingen inden for markedspraksis udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der nærmere angiver indholdet af afdeling A i bilaget.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 14

Gennemsigtighed for institutter for kollektiv investering i dokumenter, der forelægges forud for aftaleindgåelse

1.   Det skal fremgå af investeringsinstitutters prospekt, jf. artikel 69 i direktiv 2009/65/EF, og af de oplysninger, som FAIF'er forelægger investorer, jf. artikel 23, stk. 1 og 3, i direktiv 2011/61/EU, hvilke værdipapirfinansieringstransaktioner og total return swaps henholdsvis investeringsinstitutters administrationsselskaber eller investeringsinstitutters investeringsselskaber og FAIF'er har tilladelse til at bruge, og det skal klart fremgå, at disse transaktioner og instrumenter anvendes.

2.   Prospektet og oplysningerne til investorer, jf. stk. 1, skal omfatte de data, der er anført i afdeling B i bilaget.

3.   Med henblik på at afspejle udviklingen inden for markedspraksis eller sikre ensartet offentliggørelse af data kan ESMA under hensyntagen til kravene i direktiv 2009/65/EF og 2011/61/EU udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der nærmere angiver indholdet af afdeling B i bilaget.

ESMA tager i forbindelse med udarbejdelsen af udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, jf. første afsnit, hensyn til behovet for at give tilstrækkelig tid, før standarderne anvendes.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

KAPITEL V

GENNEMSIGTIGHED VEDRØRENDE GENANVENDELSE

Artikel 15

Genanvendelse af finansielle instrumenter, der er modtaget i henhold til en aftale om sikkerhedsstillelse

1.   Modparters ret til at genanvende finansielle instrumenter, der er modtaget som sikkerhed, er underlagt mindst begge følgende betingelser:

a)

Den modpart, der stiller sikkerheden, er af den modtagende modpart skriftligt blevet behørigt underrettet om de risici og konsekvenser, der kan være forbundet med en af følgende: i) at give samtykke til ret til anvendelse af sikkerhed, der er stillet i henhold til en aftale om sikkerhedsstillelse i form af pantsætning, jf. artikel 5 i direktiv 2002/47/EF ii) at indgå en aftale om sikkerhedsstillelse i form af overdragelse af ejendomsret.

b)

Den modpart, der stiller sikkerheden, har på forhånd udtrykkeligt givet samtykke i form af sin underskrift, skriftligt eller på en måde, der retligt kan sidestilles hermed, til en aftale om sikkerhedsstillelse i form af pantsætning, hvis betingelser giver ret til anvendelse i overensstemmelse med artikel 5 i direktiv 2002/47/EF, eller har udtrykkeligt accepteret at stille sikkerhed gennem en aftale om sikkerhedsstillelse i form af overdragelse af ejendomsret.

For så vidt angår første afsnit, litra a), skal den modpart, der stiller sikkerheden, mindst skriftligt underrettes om de risici og konsekvenser, der kan opstå i tilfælde af den modtagende parts misligholdelse.

2.   Modparters udøvelse af deres ret til genanvendelse er underlagt mindst begge følgende betingelser:

a)	Genanvendelsen finder sted i overensstemmelse med betingelserne i aftalen om sikkerhedsstillelse, jf. stk. 1, litra b).

b)	De finansielle instrumenter, der modtages i henhold til en aftale om sikkerhedsstillelse, overføres fra kontoen tilhørende den modpart, der stiller sikkerheden.

Uanset første afsnit, litra b), skal genanvendelsen, når en modpart i en aftale om sikkerhedsstillelse er etableret i et tredjeland, og den konto, der tilhører den modpart, som stiller sikkerheden, føres i og er omfattet af et tredjelands lovgivning, dokumenteres enten ved en overførsel fra den konto, der tilhører den modpart, som stiller sikkerheden, eller ved andre passende midler.

3.   Denne artikel berører ikke strengere sektorspecifik lovgivning, navnlig direktiv 2009/65/EF og 2014/65/EU, og national lovgivning, der har til formål at sikre et højere beskyttelsesniveau for modparter, der stiller sikkerhed.

4.   Denne artikel berører ikke national ret vedrørende en transaktions gyldighed eller virkning.

KAPITEL VI

TILSYN OG KOMPETENTE MYNDIGHEDER

Artikel 16

Udpegning af kompetente myndigheder og deres beføjelser

1.   I forbindelse med denne forordning omfatter de kompetente myndigheder følgende:

a)

for finansielle modparter: kompetente myndigheder eller nationale kompetente myndigheder som omhandlet i forordning (EU) nr. 648/2012, (EU) nr. 1024/2013 og (EU) nr. 909/2014 og i direktiv 2003/41/EF, 2009/65/EF, 2011/61/EU, 2013/36/EU og 2014/65/EU og tilsynsmyndigheder som omhandlet i direktiv 2009/138/EF

b)	for ikkefinansielle modparter: de kompetente myndigheder udpeget i henhold til artikel 10, stk. 5, i forordning (EU) nr. 648/2012

c)	med henblik på denne forordnings artikel 13 og 14 for så vidt angår investeringsinstitutters administrationsselskaber og investeringsinstitutters investeringsselskaber: de kompetente myndigheder udpeget i henhold til artikel 97 i direktiv 2009/65/EF

d)	med henblik på denne forordnings artikel 13 og 14 for så vidt angår FAIF'er: de kompetente myndigheder udpeget i henhold til artikel 44 i direktiv 2011/61/EU.

2.   De kompetente myndigheder udøver de beføjelser, som de er blevet tillagt ved de i stk. 1 nævnte bestemmelser, og fører tilsyn med, at forpligtelserne fastsat i denne forordning opfyldes.

3.   De kompetente myndigheder, der er omhandlet i stk. 1, litra c) og d), overvåger investeringsinstitutters administrationsselskaber, investeringsinstitutters investeringsselskaber og FAIF'er, der er etableret på deres område, for at kontrollere, at de kun anvender værdipapirfinansieringstransaktioner og total return swaps, hvis de overholder artikel 13 og 14.

Artikel 17

Samarbejde mellem kompetente myndigheder

1.   De i artikel 16 omhandlede kompetente myndigheder og ESMA samarbejder tæt med hinanden og udveksler oplysninger med henblik på at udføre deres opgaver i henhold til denne forordning, navnlig for at afdække og afhjælpe overtrædelser af denne forordning.

2.   En kompetent myndighed må kun afvise en anmodning om samarbejde og udveksling af oplysninger i overensstemmelse med stk. 1 under en af følgende særlige omstændigheder:

a)	hvis der allerede er indledt retslige procedurer med hensyn til samme forhold og mod de samme personer ved myndighederne i medlemsstaten for den kompetente myndighed, der modtager anmodningen, eller

b)	hvis disse personer allerede har fået endelig dom for samme forhold i medlemsstaten for den kompetente myndighed, der modtager anmodningen.

I tilfælde af en sådan afvisning giver den kompetente myndighed den anmodende myndighed og ESMA meddelelse herom og giver så detaljerede oplysninger som muligt.

3.   De enheder, der er omhandlet i artikel 12, stk. 2, og de relevante medlemmer af ESCB arbejder tæt sammen i overensstemmelse med de i nærværende stykke fastsatte betingelser.

Et sådant samarbejde skal være fortroligt og betinget af en begrundet anmodning fra de relevante kompetente myndigheder og kun med henblik på at gøre det muligt for disse myndigheder at opfylde deres respektive forpligtelser.

Uanset første og andet afsnit kan medlemmer af ESCB dog afvise at give oplysninger, hvis de pågældende transaktioner indgås af dem som led i udførelsen af deres funktioner som pengepolitiske myndigheder.

I tilfælde af en afvisning som omhandlet i tredje afsnit giver det relevante medlem af ESCB den anmodende myndighed meddelelse om afvisningen sammen med en begrundelse herfor.

Artikel 18

Tavshedspligt

1.   Enhver fortrolig oplysning, der modtages, udveksles eller videregives i henhold til denne forordning, er underlagt de betingelser om tavshedspligt, der er fastsat i stk. 2 og 3.

2.   Alle personer, der arbejder eller har arbejdet for de enheder, som er omhandlet i artikel 12, stk. 2, og de kompetente myndigheder, der er omhandlet i artikel 16, for ESMA, EBA og EIOPA eller for revisorer og eksperter, der handler på de kompetente myndigheders eller ESMA's, EBA's eller EIOPA's vegne, er pålagt tavshedspligt. Ingen af de fortrolige oplysninger, som disse personer modtager i forbindelse med deres hverv, må videregives til andre personer eller myndigheder, undtagen i summarisk eller sammenfattet form, således at enkelte modparter, transaktionsregistre og andre personer ikke kan identificeres, med forbehold af national straffe- eller skattelovgivning eller denne forordning.

3.   Med forbehold af national straffe- eller skattelovgivning må de kompetente myndigheder, ESMA, EBA, EIOPA, organer eller fysiske eller juridiske personer ud over de kompetente myndigheder, som modtager fortrolige oplysninger i henhold til denne forordning, kun anvende dem i forbindelse med udførelsen af deres opgaver og udøvelsen af deres funktioner, for de kompetente myndigheders vedkommende, inden for denne forordnings anvendelsesområde og, for andre myndigheders, organers eller fysiske eller juridiske personers vedkommende, til det formål, hvortil de fik disse oplysninger, eller i forbindelse med administrative eller retslige procedurer, der specifikt er knyttet til udøvelsen af disse funktioner, eller begge. Den myndighed, der modtager oplysningerne, må dog anvende dem til ikkekommercielle formål, hvis ESMA, EBA, EIOPA, den kompetente myndighed eller en anden myndighed, et andet organ eller en anden person, der har meddelt oplysningerne, giver samtykke hertil.

4.   Stk. 2 og 3 er ikke til hinder for, at ESMA, EBA, EIOPA, de kompetente myndigheder eller de relevante centralbanker udveksler eller videregiver fortrolige oplysninger i overensstemmelse med denne forordning og anden lovgivning, der finder anvendelse på investeringsselskaber, kreditinstitutter, pensionskasser, forsikrings- og genforsikringsformidlere, forsikringsselskaber, regulerede markeder eller markedsoperatører, eller på anden måde med samtykke fra den kompetente myndighed eller en anden myndighed eller et organ eller en fysisk eller juridisk person, som har meddelt oplysningerne.

5.   Stk. 2 og 3 er ikke til hinder for, at de kompetente myndigheder i overensstemmelse med national lovgivning udveksler eller videregiver fortrolige oplysninger, der ikke er modtaget fra en kompetent myndighed i en anden medlemsstat.

KAPITEL VII

FORBINDELSER MED TREDJELANDE

Artikel 19

Ækvivalens og anerkendelse af transaktionsregistre

1.   Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastslår, at et tredjelands retlige og tilsynsmæssige rammer sikrer, at:

a)	transaktionsregistre, som er meddelt tilladelse i det pågældende tredjeland, opfylder retligt bindende krav, som er ækvivalente med dem, der er fastsat i denne forordning

b)	der i det pågældende tredjeland løbende føres effektivt tilsyn med transaktionsregistre og foretages effektiv håndhævelse af deres forpligtelser

c)	der garanteres tavshedspligt, herunder beskyttelse af forretningshemmeligheder, som myndighederne deler med tredjeparter, og at denne tavshedspligt mindst svarer til den i denne forordning fastsatte tavshedspligt, og

d)	transaktionsregistre, som er meddelt tilladelse i det pågældende tredjeland, er underlagt en retligt bindende forpligtelse, som kan håndhæves, til at give direkte og øjeblikkelig adgang til oplysningerne for de enheder, der er omhandlet i artikel 12, stk. 2.

De gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i første afsnit, skal også angive de relevante myndigheder i et tredjeland, som har ret til at få adgang til oplysninger om værdipapirfinansieringstransaktioner, der opbevares i transaktionsregistre, som er etableret i Unionen.

De gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 31, stk. 2.

2.   Er transaktionsregistre, der er meddelt tilladelse i et tredjeland, ikke i henhold til lovgivningen i det pågældende tredjeland underlagt en retligt bindende forpligtelse, som kan håndhæves, til at give direkte og øjeblikkelig adgang til oplysninger for de enheder, der er omhandlet i artikel 12, stk. 2, forelægger Kommissionen henstillinger til Rådet med henblik på forhandling af internationale aftaler med dette tredjeland om gensidig adgang til og udveksling af oplysninger om værdipapirfinansieringstransaktioner, der opbevares i transaktionsregistre, som er etableret i det pågældende tredjeland, for at sikre, at alle de i artikel 12, stk. 2, omhandlede enheder har direkte og øjeblikkelig adgang til alle de oplysninger, der er nødvendige for udførelsen af deres opgaver.

3.   Et transaktionsregister, der er etableret i et tredjeland, må først levere tjenester og aktiviteter til enheder, der er etableret i Unionen, med henblik på artikel 4, efter at ESMA har anerkendt det i overensstemmelse med kravene i nærværende artikels stk. 4.

4.   Et transaktionsregister som omhandlet i stk. 3 skal indgive en af følgende til ESMA:

a)	en ansøgning om anerkendelse

b)	en ansøgning om udvidelse af registreringen med henblik på artikel 4 i denne forordning i tilfælde af et transaktionsregister, der allerede er anerkendt i henhold til forordning (EU) nr. 648/2012.

5.   En ansøgning som omhandlet i stk. 4 skal ledsages af alle nødvendige oplysninger, herunder mindst de oplysninger, der er nødvendige for at kunne kontrollere, at transaktionsregistret er meddelt tilladelse og underlagt effektivt tilsyn i et tredjeland, som opfylder alle følgende kriterier:

a)	Kommissionen har ved en gennemførelsesretsakt i henhold til stk. 1 fastslået, at tredjelandet har en ækvivalent regulerings- og tilsynsramme, der kan håndhæves.

b)

De relevante myndigheder i tredjelandet har indgået en samarbejdsordning med ESMA, som mindst indeholder bestemmelser om: i) en mekanisme til udveksling af oplysninger mellem ESMA og enhver anden EU-myndighed, der opfylder forpligtelser som følge af en eventuel delegation af opgaver i henhold til artikel 9, stk. 1, på den ene side og de relevante kompetente myndigheder i det pågældende tredjeland på den anden side og ii) procedurer for samordning af tilsynsaktiviteter.

ESMA anvender forordning (EF) nr. 45/2001 for så vidt angår videregivelse af personoplysninger til et tredjeland.

6.   Senest 30 arbejdsdage efter modtagelsen af ansøgningen vurderer ESMA, om ansøgningen er fuldstændig. Hvis ESMA fastslår, at ansøgningen ikke er fuldstændig, fastsætter ESMA en frist, inden for hvilken det ansøgende transaktionsregister skal give supplerende oplysninger.

7.   ESMA underretter senest 180 arbejdsdage efter indgivelsen af en fuldstændig ansøgning skriftligt det ansøgende transaktionsregister, om anerkendelse er givet eller afvises, med en fyldestgørende begrundelse herfor.

8.   ESMA offentliggør på sit websted en liste over transaktionsregistre, der er anerkendt i overensstemmelse med denne artikel.

Artikel 20

Indirekte adgang til oplysninger for myndigheder

ESMA kan indgå samarbejdsordninger med relevante myndigheder i tredjelande, der skal opfylde deres respektive forpligtelser og mandater vedrørende gensidig udveksling af oplysninger om værdipapirfinansieringstransaktioner, som stilles til rådighed for ESMA af EU-transaktionsregistre i overensstemmelse med artikel 12, stk. 2, og oplysninger om værdipapirfinansieringstransaktioner, der indsamles og opbevares af myndigheder i et tredjeland, forudsat at der garanteres tavshedspligt, herunder beskyttelse af forretningshemmeligheder, som myndighederne deler med tredjeparter.

Artikel 21

Ækvivalens af indberetning

1.   Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastslår, at et tredjelands retlige, tilsynsmæssige og håndhævelsesmæssige rammer:

a)	er ækvivalente med de krav, der er fastsat i artikel 4

b)	sikrer beskyttelse af tavshedspligte, som er ækvivalent med den, der er fastsat i denne forordning

c)	effektivt anvendes og håndhæves på en retfærdig og ikkeforvridende måde, således at de sikrer effektivt tilsyn og effektiv håndhævelse i det pågældende tredjeland, og

d)	sikrer, at de enheder, der er omhandlet i artikel 12, stk. 2, enten har direkte adgang til oplysninger om værdipapirfinansieringstransaktioner i henhold til artikel 19, stk. 1, eller har indirekte adgang til oplysninger om værdipapirfinansieringstransaktioner i henhold til artikel 20.

2.   Har Kommissionen vedtaget en gennemførelsesretsakt om ækvivalens vedrørende et tredjeland som omhandlet i denne artikels stk. 1, anses modparter, der indgår en transaktion, som er omfattet af denne forordning, for at have opfyldt kravene fastsat i artikel 4, hvis mindst en af modparterne er etableret i det pågældende tredjeland, og modparterne har opfyldt de relevante forpligtelser i dette tredjeland for så vidt angår den pågældende transaktion.

Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 31, stk. 2.

Kommissionen overvåger i samarbejde med ESMA, om de tredjelande, for hvilke der er vedtaget en gennemførelsesretsakt om ækvivalens, effektivt gennemfører de krav, der er ækvivalente med de i artikel 4 fastsatte krav, og aflægger regelmæssigt rapport til Europa-Parlamentet og Rådet. Afslører rapporten utilstrækkelig eller usammenhængende anvendelse af ækvivalenskravene fra tredjelandets myndigheders side, overvejer Kommissionen inden for 30 kalenderdage efter forelæggelsen af rapporten, om anerkendelsen af, at tredjelandets retlige rammer er ækvivalente, skal trækkes tilbage.

KAPITEL VIII

ADMINISTRATIVE SANKTIONER OG ANDRE ADMINISTRATIVE FORANSTALTNINGER

Artikel 22

Administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger

1.   Uden at det berører artikel 28 og medlemsstaternes ret til at indføre og pålægge strafferetlige sanktioner, sikrer medlemsstaterne i overensstemmelse med national lovgivning, at de kompetente myndigheder har beføjelse til at pålægge administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger for mindst overtrædelser af artikel 4 og 15.

Hvis de i første afsnit omhandlede bestemmelser finder anvendelse på juridiske personer, bemyndiger medlemsstaterne de kompetente myndigheder til i tilfælde af en overtrædelse at anvende sanktioner i overensstemmelse med betingelserne i national lovgivning over for medlemmer af ledelsesorganet og over for andre enkeltpersoner, som i henhold til national lovgivning er ansvarlige for overtrædelsen.

2.   Administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger i henhold til stk. 1 skal være effektive og forholdsmæssige og have afskrækkende virkning.

3.   Hvis medlemsstaterne i overensstemmelse med denne artikels stk. 1 har valgt at indføre strafferetlige sanktioner for overtrædelse af de i nævnte stykke omhandlede bestemmelser, sikrer de, at der er truffet passende foranstaltninger, således at de kompetente myndigheder har alle de nødvendige beføjelser til at tage kontakt til de retslige, retsforfølgende eller strafferetlige myndigheder inden for deres jurisdiktion for at indhente specifikke oplysninger om strafferetlige efterforskninger eller straffesager, der er indledt for mulige overtrædelser af artikel 4 og 15, og til at give andre kompetente myndigheder og ESMA sådanne oplysninger, således at disse kan opfylde deres forpligtelse til at samarbejde med hinanden og, hvis det er relevant, med ESMA i forbindelse med anvendelsen af denne forordning.

De kompetente myndigheder kan samarbejde med andre medlemsstaters kompetente myndigheder og relevante myndigheder i tredjelande om udøvelsen af deres sanktionsbeføjelser.

De kompetente myndigheder kan også samarbejde med andre medlemsstaters kompetente myndigheder om at lette inddrivelse af bøder.

4.   Medlemsstaterne giver i overensstemmelse med national lovgivning de kompetente myndigheder beføjelse til at anvende mindst følgende administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger i tilfælde af overtrædelser som omhandlet i stk. 1:

a)	et påbud, som pålægger den person, der er ansvarlig for overtrædelsen, at bringe den pågældende adfærd til ophør og at afholde sig fra at gentage den

b)	en offentlig meddelelse, hvori nævnes den ansvarlige person og overtrædelsens art i overensstemmelse med artikel 26

c)	inddragelse eller suspendering af tilladelsen

d)	et midlertidigt forbud for personer, der har ledelsesmæssigt ansvar, eller fysiske personer, der anses for at være ansvarlige for en sådan overtrædelse, mod at varetage ledelsesfunktioner

e)	pålæggelse af administrative bøder inden for et loft på mindst tre gange den fortjeneste, der er opnået, eller det tab, der er undgået som følge af overtrædelsen, såfremt disse beløb kan beregnes af den relevante myndighed, selv hvis disse sanktioner overstiger de i litra f) og g) omhandlede beløb

f)	for fysiske personer: administrative bøder inden for et loft på mindst 5 000 000 EUR eller i medlemsstater, hvis valuta ikke er euro, den tilsvarende værdi i national valuta den 12. januar 2016

g)

for juridiske personer: administrative bøder inden for et loft på mindst: i) 5 000 000 EUR eller i medlemsstater, hvis valuta ikke er euro, den tilsvarende værdi i national valuta den 12. januar 2016 eller op til 10 % af den juridiske persons samlede årlige omsætning ifølge det seneste foreliggende regnskab, der er godkendt af ledelsesorganet, for overtrædelser af artikel 4 ii) 15 000 000 EUR eller i medlemsstater, hvis valuta ikke er euro, den tilsvarende værdi i national valuta den 12. januar 2016 eller op til 10 % af den juridiske persons samlede årlige omsætning ifølge det seneste foreliggende regnskab, der er godkendt af ledelsesorganet, for overtrædelser af artikel 15.

Hvis den juridiske person er et moderselskab eller et datterselskab af det moderselskab, der skal udarbejde et konsolideret regnskab i henhold til direktiv 2013/34/EU, er den relevante årlige omsætning med henblik på første stykkes litra g), nr. i) og ii), den samlede årlige omsætning eller den tilsvarende type indtægter i overensstemmelse med den relevante regnskabsordning ifølge det seneste foreliggende konsoliderede regnskab, der er godkendt af ledelsesorganet for det øverste moderselskab.

Medlemsstaterne kan bestemme, at de kompetente myndigheder har yderligere beføjelser end dem, der er omhandlet i dette stykke, og medlemsstaterne kan også fastsætte et bredere omfang af sanktioner og et højere niveau for sanktionerne end dem, der er fastsat i dette stykke.

5.   En overtrædelse af artikel 4 berører ikke gyldigheden af betingelserne for en værdipapirfinansieringstransaktion eller parternes mulighed for at håndhæve betingelserne for en værdipapirfinansieringstransaktion. En overtrædelse af artikel 4 medfører ikke erstatningskrav over for en part i en værdipapirfinansieringstransaktion.

6.   Medlemsstaterne kan beslutte at undlade at fastsætte regler for administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger, jf. stk. 1, hvis de i nævnte stykke omhandlede overtrædelser allerede er underlagt strafferetlige sanktioner i henhold til national lovgivning inden den 13. januar 2018. Hvis medlemsstaterne beslutter sig for at undlade at fastsætte regler for administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger, giver de Kommissionen og ESMA detaljeret meddelelse om de relevante dele af deres strafferet.

7.   Medlemsstaterne giver senest den 13. juli 2017 Kommissionen og ESMA meddelelse om bestemmelserne vedrørende stk. 1, 3 og 4. De giver omgående Kommissionen og ESMA meddelelse om eventuelle senere ændringer heraf.

Artikel 23

Fastlæggelse af administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger

Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder, når de fastlægger typen af og niveauet for administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger, tager hensyn til alle relevante forhold, herunder, hvor det er relevant:

a)	overtrædelsens grovhed og dens varighed

b)	graden af ansvar for den person, der er ansvarlig for overtrædelsen

c)	den finansielle styrke for den person, der er ansvarlig for overtrædelsen, under hensyn til faktorer som f.eks. en juridisk persons samlede omsætning eller en fysisk persons årsindkomst

d)	størrelsen af opnået fortjeneste eller undgået tab for den person, der er ansvarlig for overtrædelsen, for så vidt disse beløb kan beregnes

e)	den for overtrædelsen ansvarlige persons vilje til at samarbejde med den kompetente myndighed, uden at det berører kravet om tilbagebetaling af den pågældende persons opnåede fortjeneste eller undgåede tab

f)	overtrædelser, som den person, der er ansvarlig for overtrædelsen, tidligere har begået.

De kompetente myndigheder kan tage hensyn til yderligere faktorer foruden dem, der er omhandlet i stk. 1, i forbindelse med fastlæggelse af typen af og niveauet for administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger.

Artikel 24

Indberetning af overtrædelser

1.   De kompetente myndigheder indfører effektive ordninger for at muliggøre indberetning af faktiske eller potentielle overtrædelser af artikel 4 og 15 til de andre kompetente myndigheder.

2.   De ordninger, der er omhandlet i stk. 1, skal mindst omfatte:

a)	særlige procedurer for modtagelse af indberetninger af overtrædelser af artikel 4 eller 15 og opfølgning heraf, herunder etablering af sikre kommunikationskanaler for sådanne indberetninger

b)	hensigtsmæssig beskyttelse af kontraktansatte, der indberetter overtrædelser af artikel 4 eller 15, eller som beskyldes for overtrædelser af disse artikler, mod gengældelsesforanstaltninger, forskelsbehandling eller andre former for uretfærdig behandling

c)

beskyttelse af personoplysninger både vedrørende den person, der indberetter overtrædelsen af artikel 4 eller 15, og den person, der hævdes at have begået overtrædelsen, herunder beskyttelse af deres identitet, i alle faser af proceduren, idet der dog må gives oplysninger, hvis dette kræves i henhold til national lovgivning som led i efterforskning eller efterfølgende retslige procedurer.

3.   Modparter skal have passende interne procedurer for deres ansatte, således at disse kan indberette overtrædelser af artikel 4 og 15.

Artikel 25

Udveksling af oplysninger med ESMA

1.   De kompetente myndigheder giver årligt ESMA sammenfattede og detaljerede oplysninger om alle de administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger, som de har pålagt i henhold til artikel 22. ESMA offentliggør sammenfattede oplysninger i en årlig rapport.

2.   Hvis medlemsstaterne har valgt at indføre strafferetlige sanktioner for overtrædelser af de i artikel 22 omhandlede bestemmelser, skal deres kompetente myndigheder årligt til ESMA indberette anonymiserede og sammenfattede oplysninger om al strafferetlig efterforskning, der er foretaget, og alle strafferetlige sanktioner, der er pålagt. ESMA offentliggør oplysninger om pålagte strafferetlige sanktioner i en årlig rapport.

3.   Hvis den kompetente myndighed har offentliggjort oplysninger om en administrativ sanktion eller anden administrativ foranstaltning eller en strafferetlig sanktion, underretter den på samme tid ESMA herom.

4.   ESMA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at fastlægge procedurerne og formatet for udveksling af oplysninger, jf. stk. 1 og 2.

ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 13. januar 2017.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 26

Offentliggørelse af afgørelser

1.   Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder på deres websted offentliggør afgørelser om pålæggelse af en administrativ sanktion eller anden administrativ foranstaltning for overtrædelse af artikel 4 eller 15, umiddelbart efter at den person, der er omfattet af den pågældende afgørelse, er blevet underrettet om afgørelsen, jf. dog nærværende artikels stk. 4.

2.   De oplysninger, der offentliggøres i henhold til stk. 1, skal mindst omfatte, hvilken type og art overtrædelse der er tale om, og identiteten af den person, der er omfattet af afgørelsen.

3.   Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på afgørelser, der pålægger foranstaltninger af efterforskningsmæssig art.

Finder en kompetent myndighed efter en vurdering i det enkelte tilfælde, at offentliggørelse af identiteten på den juridisk person, der er omfattet af afgørelsen, eller af personoplysninger om en fysisk person ville være uforholdsmæssig, eller ville en sådan offentliggørelse bringe en igangværende efterforskning eller de finansielle markeders stabilitet i fare, skal den forholde sig på en af følgende måder:

a)	udsætte offentliggørelsen af afgørelsen, indtil årsagerne til udsættelsen ikke længere gør sig gældende

b)

offentliggøre afgørelsen i anonym form i overensstemmelse med national lovgivning, hvis det ved en sådan offentliggørelse sikres, at de pågældende personoplysninger beskyttes effektivt, og i givet fald udsætte offentliggørelsen af de relevante oplysninger i en rimelig periode, hvis det må forventes, at årsagerne til offentliggørelse i anonym form ikke længere vil gøre sig gældende i løbet af den pågældende periode

c)

undlade at offentliggøre afgørelsen, hvis den kompetente myndighed finder, at offentliggørelse i overensstemmelse med litra a) eller b) ikke i tilstrækkelig grad vil sikre: i) at de finansielle markeders stabilitet ikke bringes i fare ii) forholdsmæssighed af offentliggørelse af sådanne afgørelser vedrørende foranstaltninger, der vurderes at være af mindre betydning.

4.   Hvis afgørelsen appelleres til en national retslig, administrativ eller anden myndighed, offentliggør de kompetente myndigheder også straks sådanne oplysninger på deres websted sammen med efterfølgende oplysninger om resultatet af denne appel. Desuden offentliggøres enhver afgørelse om at annullere en afgørelse, der er appelleret.

5.   De kompetente myndigheder underretter ESMA om alle de administrative sanktioner eller andre administrative foranstaltninger, der er pålagt, men ikke offentliggjort, jf. stk. 3, litra c), herunder eventuelle appelsager i denne forbindelse og resultatet heraf. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder modtager oplysninger og den endelige dom vedrørende strafferetlige sanktioner, der er pålagt, og videregiver disse til ESMA. ESMA vedligeholder en central database over de administrative sanktioner, andre administrative foranstaltninger og strafferetlige sanktioner, der meddeles den, udelukkende med henblik på udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder. Databasen må kun være tilgængelig for kompetente myndigheder, og den skal ajourføres på grundlag af de oplysninger, som de kompetente myndigheder giver.

6.   De kompetente myndigheder sikrer, at afgørelser, der offentliggøres i overensstemmelse med denne artikel, forbliver tilgængelige på deres websted mindst fem år efter offentliggørelsen. Personoplysninger i disse afgørelser forbliver på den kompetente myndigheds websted i den periode, der er nødvendig i henhold til de gældende databeskyttelsesregler.

Artikel 27

Klageret

Medlemsstaterne sikrer, at afgørelser og foranstaltninger, der er truffet i medfør af denne forordning, er behørigt begrundet og kan prøves ved en domstol. Retten til at indbringe en afgørelse gælder også, hvis der ikke er truffet en afgørelse senest seks måneder efter indgivelsen af en ansøgning om tilladelse, som indeholder alle de i henhold til gældende bestemmelser krævede oplysninger.

Artikel 28

Sanktioner og andre foranstaltninger i forbindelse med artikel 13 og 14

Sanktioner og andre foranstaltninger, der er indført i henhold til direktiv 2009/65/EF og 2011/61/EU, finder anvendelse på overtrædelser af artikel 13 og 14 i denne forordning.

KAPITEL IX

REVISION

Artikel 29

Rapporter og revision

1.   Kommissionen forelægger efter høring af ESMA senest 36 måneder efter datoen for ikrafttrædelsen af den delegerede retsakt, der vedtages af Kommissionen i henhold til artikel 4, stk. 9, en rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om virkningen, effektiviteten og forholdsmæssigheden af forpligtelserne i denne forordning sammen med eventuelle hensigtsmæssige forslag. Denne rapport skal navnlig omfatte en oversigt over lignende indberetningspligter fastsat i tredjelande under hensyntagen til arbejdet på internationalt plan. Den skal også fokusere på indberetning af eventuelle relevante transaktioner, der ikke er omfattet af denne forordnings anvendelsesområde, under hensyntagen til en eventuel væsentlig udvikling inden for markedspraksis, og på den mulige indvirkning på niveauet af gennemsigtighed i værdipapirsfinansieringstransaktioner.

ESMA forelægger med henblik på den i første afsnit omhandlede rapport senest 24 måneder efter datoen for ikrafttrædelsen af den delegerede retsakt, der vedtages af Kommissionen i henhold til artikel 4, stk. 9, og efterfølgende hvert tredje år, eller oftere hvis der opstår en væsentlig udvikling inden for markedspraksis, en rapport for Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om effektiviteten af indberetningen under hensyntagen til hensigtsmæssigheden af enkeltsidet indberetning, navnlig for så vidt angår indberetningens omfang og kvalitet samt en reduktion af indberetninger til transaktionsregistre, og om en væsentlig udvikling inden for markedspraksis med fokus på transaktioner, der har et formål eller en virkning, som svarer til værdipapirfinansieringstransaktioner.

2.   Efter afslutning af og under hensyntagen til arbejdet på internationalt plan skal de i stk. 1 omhandlede rapporter også identificere væsentlige risici ved kreditinstitutters og børsnoterede selskabers anvendelse af værdipapirfinansieringstransaktioner og analysere, om det er hensigtsmæssigt, at disse enheder giver yderligere oplysninger i deres periodiske rapporter.

3.   Kommissionen forelægger senest den 13. oktober 2017 en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om fremskridtene i de internationale bestræbelser på at begrænse de risici, der er forbundet med værdipapirfinansieringstransaktioner, herunder FSB's anbefalinger om haircuts i forbindelse med ikkecentralt clearede værdipapirfinansieringstransaktioner, og om disse anbefalingers hensigtsmæssighed for EU- markeder. Kommissionen forelægger denne rapport sammen med eventuelle hensigtsmæssige forslag.

Med henblik herpå forelægger ESMA senest den 13. oktober 2016 i samarbejde med EBA og ESRB og under behørig hensyntagen til de internationale bestræbelser en rapport for Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, der indeholder en vurdering af:

a)	hvorvidt anvendelsen af værdipapirfinansieringstransaktioner fører til opbygning af en betydelig gearing, som den gældende lovgivning ikke tager højde for,

b)	hvis det er relevant, de foreliggende muligheder for at imødegå en sådan opbygning

c)	hvorvidt der er behov for yderligere foranstaltninger for at mindske procyklikaliteten af denne gearing.

ESMA’s rapport skal desuden indeholde en vurdering af den kvantitative indvirkning af FSB’s anbefalinger.

4.   Kommissionen forelægger efter høring af ESMA senest 39 måneder efter datoen for ikrafttrædelsen af den delegerede retsakt, der vedtages af Kommissionen i henhold til artikel 4, stk. 9, og senest seks måneder efter ESMA's forelæggelse af hver af de rapporter som er omhandlet i nærværende stykkes andet afsnit, en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af artikel 11, navnlig hvorvidt de gebyrer, der er blevet pålagt transaktionsregistre, står i et rimeligt forhold til det pågældende transaktionsregisters omsætning og er begrænset til fuldt ud at dække ESMA’s nødvendige udgifter til registrering og anerkendelse af og tilsyn med transaktionsregistre samt godtgørelse af eventuelle omkostninger, som de kompetente myndigheder måtte pådrage sig under udførelse af arbejde i medfør af denne forordning, navnlig som følge af en eventuel delegation af opgaver i henhold til artikel 9, stk. 1.

Med henblik på Kommissionens rapporter som omhandlet i første afsnit forelægger ESMA senest 33 måneder efter datoen for ikrafttrædelsen af den delegerede retsakt, der vedtages af Kommissionen i henhold til artikel 4, stk. 9, og efterfølgende hvert tredje år, eller oftere hvis der opstår en væsentlig udvikling inden for markedspraksis, en rapport for Kommissionen om de gebyrer, der er pålagt transaktionsregistre i overensstemmelse med denne forordning. Disse rapporter skal som minimum fastsætte ESMA’s nødvendige udgifter til registrering og anerkendelse af og tilsyn med transaktionsregistre, de omkostninger, som de kompetente myndigheder har pådraget sig under udførelse af arbejde i medfør af denne forordning, navnlig som følge af en eventuel delegation af opgaver, samt de gebyrer, der er pålagt transaktionsregistre, og om de står i rimeligt forhold til transaktionsregistrenes omsætning.

5.   ESMA offentliggør efter høring af ESRB en årlig rapport om de samlede mængder værdipapirfinansieringstransaktioner efter modparts- og transaktionstype på grundlag af de oplysninger, der er indberettet i henhold til artikel 4.

KAPITEL X

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 30

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastsatte betingelser.

2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 2, stk. 4, og artikel 11, stk. 2, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra den 12. januar 2016.

3.   Den i artikel 2, stk. 4, og artikel 11, stk. 2, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 2, stk. 4, eller artikel 11, stk. 2, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 31

Udvalgsprocedure

1.   Kommissionen bistås af Det Europæiske Værdipapirudvalg nedsat ved Kommissionens afgørelse 2001/528/EF (28). Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (29).

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

Artikel 32

Ændringer af forordning (EU) nr. 648/2012

I forordning (EU) nr. 648/2012 foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 2, nr. 7), affattes således: »7) »OTC-derivat« eller »OTC-derivataftale«: derivataftale, hvis gennemførelse ikke finder sted på et reguleret marked som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 14), i direktiv 2004/39/EF eller på et tredjelandsmarked, der anses for at svare til et reguleret marked i henhold til denne forordnings artikel 2a«.

2)

Følgende artikel indsættes: »Artikel 2a Afgørelser om ækvivalens med henblik på definitionen af OTC-derivat 1.   Med henblik på denne forordnings artikel 2, nr. 7), anses et tredjelandsmarked for at svare til et reguleret marked som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 14), i direktiv 2004/39/EF, hvis det opfylder retligt bindende krav, som er ækvivalente med kravene i afsnit III i nævnte direktiv, og er underlagt effektivt løbende tilsyn og effektiv løbende håndhævelse i det pågældende tredjeland som fastslået af Kommissionen efter proceduren i nærværende artikels stk. 2. 2.   Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastslår, at et tredjelandsmarked opfylder retligt bindende krav, som er ækvivalente med kravene i afsnit III i direktiv 2004/39/EF, og er underlagt effektivt løbende tilsyn og effektiv løbende håndhævelse i det pågældende tredjeland med henblik på anvendelse af stk. 1. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 86, stk. 2. 3.   Kommissionen og ESMA offentliggør på deres websteder en liste over de markeder, der anses for at være ækvivalente i henhold til de gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i stk. 2. Denne liste ajourføres regelmæssigt.«

3)

Artikel 81, stk. 3, affattes således: »3.   Et transaktionsregister gør de nødvendige oplysninger tilgængelige for følgende enheder, for at de kan opfylde deres respektive forpligtelser og mandater: a) ESMA b) EBA c) EIOPA d) ESRB e) den kompetente myndighed, som fører tilsyn med CCP'er, der har adgang til transaktionsregistre f) den kompetente myndighed, som fører tilsyn med handelspladserne for de indberettede kontrakter g) de relevante medlemmer af ESCB, herunder ECB i forbindelse med udførelsen af dens opgaver inden for en fælles tilsynsmekanisme i henhold til Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 (30) h) de relevante myndigheder i et tredjeland, der har indgået en international aftale med Unionen, jf. artikel 75 i) de tilsynsmyndigheder, der er udpeget i henhold til artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/25/EF (31) j) de relevante EU-værdipapir- og -markedstilsynsmyndigheder, hvis respektive tilsynsmæssige forpligtelser og mandater omfatter aftaler, markeder, deltagere og underliggende aktiver, som falder ind under denne forordnings anvendelsesområde k) de relevante myndigheder i et tredjeland, der har indgået en samarbejdsordning med ESMA, jf. artikel 76 l) Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 713/2009 (32) m) de afviklingsmyndigheder, der er udpeget i henhold til artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU (33) n) Den Fælles Afviklingsinstans, der er oprettet ved forordning (EU) nr. 806/2014 o) kompetente myndigheder eller nationale kompetente myndigheder som omhandlet i forordning (EU) nr. 1024/2013 og (EU) nr. 909/2014, og direktiv 2003/41/EF, 2009/65/EF, 2011/61/EU, 2013/36/EU og 2014/65/EU, og tilsynsmyndigheder som omhandlet i direktiv 2009/138/EF p) de kompetente myndigheder, der er udpeget i henhold til denne forordnings artikel 10, stk. 5. (30)  Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 af 15. oktober 2013 om overdragelse af specifikke opgaver til Den Europæiske Centralbank i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter (EUT L 287 af 29.10.2013, s. 63)." (31)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/25/EF af 21. april 2004 om overtagelsestilbud (EUT L 142 af 30.4.2004, s. 12)." (32)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 713/2009 af 13. juli 2009 om oprettelse af et agentur for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder (EUT L 211 af 14.8.2009, s. 1)." (33)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 190).«."

Artikel 33

Ikrafttrædelse og anvendelse

1.   Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

2.   Denne forordning anvendes fra den 12. januar 2016, bortset fra:

a)

artikel 4, stk. 1, der finder anvendelse: i) 12 måneder efter datoen for ikrafttrædelsen af den delegerede retsakt, som Kommissionen vedtager i henhold til artikel 4, stk. 9, for finansielle modparter som omhandlet i artikel 3, nr. 3), litra a) og b), og enheder i et tredjeland som omhandlet i artikel 3, nr. 3), litra i), og som ville kræve tilladelse eller registrering i overensstemmelse med den lovgivning, der er omhandlet i artikel 3, nr. 3), litra a) og b), hvis de var etableret i Unionen ii) 15 måneder efter datoen for ikrafttrædelsen af den delegerede retsakt, som Kommissionen vedtager i henhold til artikel 4, stk. 9, for finansielle modparter som omhandlet i artikel 3, nr. 3), litra g) og h), og enheder i et tredjeland som omhandlet i artikel 3, nr. 3), litra j), og som ville kræve tilladelse eller registrering i overensstemmelse med den lovgivning, der er omhandlet i artikel 3, nr. 3), litra g) og h), hvis de var etableret i Unionen iii) 18 måneder efter datoen for ikrafttrædelsen af den delegerede retsakt, som Kommissionen vedtager i henhold til artikel 4, stk. 9, for finansielle modparter som omhandlet i artikel 3, nr. 3), litra c)-f), og enheder i et tredjeland som omhandlet i artikel 3, nr. 3), litra i), og som ville kræve tilladelse eller registrering i overensstemmelse med den lovgivning, der er omhandlet i artikel 3, nr. 3), litra c)-f), hvis de var etableret i Unionen, og iv) 21 måneder efter datoen for ikrafttrædelsen af den delegerede retsakt, som Kommissionen vedtager i henhold til artikel 4, stk. 9, for ikkefinansielle modparter

b)	artikel 13, der finder anvendelse fra den 13. januar 2017

c)	artikel 14, der finder anvendelse fra den 13. juli 2017 for så vidt angår institutter for kollektiv investering, som er omfattet af direktiv 2009/65/EF eller 2011/61/EU, og som er oprettet inden den 12. januar 2016

d)	artikel 15, der finder anvendelse fra den 13. juli 2016,herunder for aftaler om sikkerhedsstillelse, som er gældende på denne dato.

---

(1)  EUT C 336 af 26.9.2014, s. 5.

(2)  EUT C 451 af 16.12.2014, s. 59.

(3)  EUT C 271 af 19.8.2014, s. 87.

(4)  Europa-Parlamentets holdning af 29.10.2015 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 16.11.2015.

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010 af 24. november 2010 om makrotilsyn på EU-plan med det finansielle system og om oprettelse af et europæisk udvalg for systemiske risici (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 1).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (EUT L 201 af 27.7.2012, s. 1).

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84).

(8)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12).

(9)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/79/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 48).

(10)  Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 af 15. oktober 2013 om overdragelse af specifikke opgaver til Den Europæiske Centralbank i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter (EUT L 287 af 29.10.2013, s. 63).

(11)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (EUT L 302 af 17.11.2009, s. 32).

(12)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde og om ændring af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010 (EUT L 174 af 1.7.2011, s. 1).

(13)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/47/EF af 6. juni 2002 om aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse (EFT L 168 af 27.6.2002, s. 43).

(14)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1).

(15)  EUT C 328 af 20.9.2014, s. 3.

(16)  Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31).

(17)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU EØS-relevant tekst (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 349).

(18)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 338).

(19)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) (EUT L 335 af 17.12.2009, s. 1).

(20)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/41/EF af 3. juni 2003 om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og tilsynet hermed (EUT L 235 af 23.9.2003, s. 10).

(21)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 af 23. juli 2014 om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler samt om ændring af direktiv 98/26/EF og 2014/65/EU samt forordning (EU) nr. 236/2012 (EUT L 257 af 28.8.2014, s. 1).

(22)  Kommissionens forordning (EF) nr. 1287/2006 af 10. august 2006 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF for så vidt angår registreringsforpligtelser for investeringsselskaber, indberetning af transaktioner, markedsgennemsigtighed, optagelse af finansielle instrumenter til handel samt definitioner af begreber med henblik på nævnte direktiv (EUT L 241 af 2.9.2006, s. 1).

(23)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF (EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19).

(24)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/25/EF af 21. april 2004 om overtagelsestilbud (EUT L 142 af 30.4.2004, s. 12).

(25)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 713/2009 af 13. juli 2009 om oprettelse af et agentur for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder (EUT L 211 af 14.8.2009, s. 1).

(26)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 190).

(27)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 af 15. juli 2014 om ensartede regler og en ensartet procedure for afvikling af kreditinstitutter og visse investeringsselskaber inden for rammerne af en fælles afviklingsmekanisme og en fælles afviklingsfond og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010 (EUT L 225 af 30.7.2014, s. 1).

(28)  Kommissionens afgørelse 2001/528/EF af 6. juni 2001 om oprettelse af Det Europæiske Værdipapirudvalg (EFT L 191 af 13.7.2001, s. 45).

(29)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

---

---