a)

delsystemer, der er godkendt efter disse retsakter

b)

projekter for nye, fornyede eller opgraderede delsystemer som på datoen for offentliggørelsen af denne forordning befinder sig på et avanceret udviklingstrin eller er omfattet af en kontrakt under gennemførelse.

1.

1.1.

1.2.

1.3.

2.

2.1.

2.1.1.

2.1.2.

2.2.

2.2.1.

2.2.2.

3.

4.

4.1.

4.2.

4.2.1.

4.2.2.

4.2.3.

4.2.4.

4.2.5.

4.2.6.

4.2.7.

4.2.8.

4.2.9.

4.2.10.

4.2.11.

4.2.12.

4.2.13.

4.2.14.

4.2.15.

4.2.16.

4.2.17.

4.2.18.

4.3.

4.3.1.

4.3.2.

4.3.3.

4.3.4.

4.3.5.

4.4.

4.5.

4.6.

4.7.

5.

5.1.

5.2.

5.2.1.

6.

6.1.

6.1.1.

6.1.2.

6.1.3.

6.1.4.

6.1.5.

6.2.

6.2.1.

6.2.2.

6.2.3.

6.2.4.

6.3.

6.3.1.

6.3.2.

6.3.3.

7.

7.1.

7.2.

7.2.1.

7.2.2.

7.2.3.

7.2.4.

7.3.

7.3.1.

7.3.2.

7.3.3.

7.3.4.

7.4.

7.4.1.

7.4.2.

Tillæg A —

Tillæg B —

Tillæg C —

Tillæg D —

Tillæg E —

Tillæg F —

Tillæg G —

1)

Denne TSI vedrører delsystemet Energi og en del af delsystemet Vedligeholdelse i EU's jernbanesystem, jf. artikel 1 i direktiv 2008/57/EF.

2)

Delsystemet Energi er beskrevet i bilag II (punkt 2.2) til direktiv 2008/57/EF.

3)

Det tekniske anvendelsesområde for denne TSI er fastsat i forordningens artikel 2.

1)

I overensstemmelse med artikel 5, stk. 3, i direktiv 2008/57/EF fastlægger denne TSI følgende forhold:

2)

I overensstemmelse med artikel 5, stk. 5, i direktiv 2008/57/EF fastsættes der bestemmelser om særtilfælde i afsnit 7.

3)

Kravene i denne TSI gælder for alle sporviddesystemer inden for TSI'ens anvendelsesområde, medmindre der i et stykke henvises til en specifik sporvidde eller til specifikke nominelle sporvidder.

1)

Denne TSI omfatter alle de faste anlæg, der kræves for at forsyne et tog med traktionsenergi, og som er nødvendige for at opnå interoperabilitet.

2)

Delsystemet Energi består af:

a)   forsyningsstationer: På primærsiden er de tilsluttet højspændingsnettet med transformering af højspændingen til en spænding og/eller omformning til et kørestrømforsyningssystem, der passer til togene. På sekundærsiden er forsyningsstationerne tilsluttet jernbanens køreledningssystem

b)   koblingssteder: Elektrisk udstyr, der er placeret mellem forsyningsstationerne for at kunne forsyne og parallelkoble køreledningsnettet og for at kunne tilvejebringe elektrisk beskyttelse via udkobling og tilvejebringe hjælpestrømforsyning

c)   system- og faseadskillelsessektioner: Udstyr, der er nødvendigt for at tilvejebringe en overgang mellem elektrisk forskellige systemer eller mellem forskellige faser i samme elektriske system

d)   køreledningssystem: Et system, der fordeler den elektriske energi til togene på skinnerne, og overfører den til togene gennem strømaftagere. Køreledningssystemet er også forsynet med manuelt betjente eller fjernstyrede ledningskoblere til kobling af afsnit eller grupper i køreledningssystemet, afhængigt af driftsbehovene. Fødeledningerne er også en del af køreledningssystemet

e)   returstrømskredsløb: Alle de ledere, der udgør den planlagte vej for traktionens returstrøm. For så vidt angår dette aspekt, udgør returstrømkredsen således en del af delsystemet Energi og har en grænseflade til delsystemet Infrastruktur.

3)

I overensstemmelse med bilag II, afsnit 2.2, i direktiv 2008/57/EF er det infrastrukturbaserede udstyr til måling af strømforbruget, som i denne TSI omtales som »infrastrukturbaseret system til registrering af energiforbrugsdata«, fastsat i TSI'ens punkt 4.2.17.

1)

Formålet med kørestrømsforsyningssystemet er at forsyne ethvert tog med strøm, så driften kan foregå i overensstemmelse med køreplanen.

2)

Strømforsyningens grundparametre er defineret i punkt 4.2.

1)

Målet er at sikre pålidelig og kontinuerlig strømforsyning fra kørestrømsforsyningssystemet til det rullende materiel. Samspillet mellem køreledningen og strømaftageren er et vigtigt aspekt af interoperabiliteten.

2)

Grundparametrene for køreledningens geometri og strømaftagningens kvalitet er fastsat i punkt 4.2.

1)

Delsystemet Energi har grænseflader til andre delsystemer i jernbanesystemet, hvilket er en forudsætning for, at den tilstræbte ydeevne kan opnås. Disse grænseflader er følgende:

2)

I TSI'ens punkt 4.3 fastsættes de funktionelle og tekniske specifikationer for disse grænseflader.

1)

Jernbanesystemet, som direktiv 2008/57/EF finder anvendelse på, og som delsystemet Energi er en del af, er et integreret system, hvis indre sammenhæng kræver verifikation. Det skal bl.a. kontrolleres, at sammenhængen er til stede for delsystemets specifikationer, dets grænseflader til det system, det indgår i, og drifts- og vedligeholdelsesreglerne. De funktionelle og tekniske specifikationer for delsystemet og dets grænseflader, der er beskrevet i punkt 4.2 og 4.3, kræver kun anvendelse af bestemte teknologier eller tekniske løsninger, hvor det er strengt nødvendigt for interoperabiliteten i jernbanesystemet.

2)

Innovative interoperabilitetsløsninger, som ikke opfylder kravene i denne TSI, der således ikke kan benyttes som vurderingsgrundlag, kræver nye specifikationer og/eller nye vurderingsmetoder. For at give plads til teknologisk innovation skal disse specifikationer og vurderingsmetoder udvikles efter den proces for innovative løsninger, der er beskrevet under punkt 6.1.3 og 6.2.3.

3)

Delsystemet Energi er karakteriseret ved specifikationerne i punkt 4.2 til 4.7, som er fastlagt under hensyntagen til alle relevante væsentlige krav.

4)

Vurderingsprocedurer for EF-verifikationen af delsystemet Energi er anført i TSI'ens punkt 6.2.4 og tillæg B, tabel B.1.

5)

Særtilfældene er anført i punkt 7.4.

6)

Når der henvises til EN-standarder i denne TSI, finder eventuelle varianter med betegnelsen »nationale undtagelser« eller »særlige nationale forhold« i EN-standarden ikke anvendelse.

a)

maksimal strækningshastighed

b)

togtype(r)

c)

krav til driften

d)

togenes effektkrav ved strømaftagerne.

4.2.2.1.

Energiforsyning:

4.2.2.2.

Køreledningens geometri og strømaftagningens kvalitet:

4.2.2.3.

Infrastrukturbaseret system til registrering af energiforbrugsdata (4.2.17)

4.2.2.4.

Beskyttelsesforanstaltninger mod elektriske stød (4.2.18).

1)

Spænding og frekvens for delsystemet Energi skal være et af de fire systemer, der er fastlagt i overensstemmelse med afsnit 7:

2)

Værdierne og grænserne for spænding og frekvens skal være i overensstemmelse med EN 50163:2004, punkt 4 for det valgte system.

a)

maksimal togstrøm (4.2.4.1)

b)

togenes effektfaktor og den gennemsnitlige nyttespænding (4.2.4.2).

1)

I jævnstrømssystemer skal køreledningssystemet konstrueres til 300 A (i et 1,5 kV forsyningssystem) og 200 A (i et 3 kV forsyningssystem) pr. strømaftager på holdende tog.

2)

Strømkapaciteten for holdende tog skal opnås ved den statistiske gennemsnitsværdi for kontaktkraften i tabel 4, punkt 7.2 i EN 50367:2012.

3)

Køreledningssystemet skal konstrueres under hensyntagen til temperaturgrænser i overensstemmelse med EN 50119:2009, punkt 5.1.2.

1)

Vekselstrømforsyningssystemer skal konstrueres således, at regenerativ bremsning kan anvendes på en sådan måde, at der problemfrit kan udveksles energi enten med andre tog eller på en hvilken som helst anden måde.

2)

Jævnstrømforsyningssystemer skal konstrueres således, at regenerativ bremsning i det mindste kan anvendes ved at udveksle energi med andre tog.

1)

Samspillet mellem kørestrømsforsyningssystemet og det rullende materiel kan føre til manglende elektrisk stabilitet i systemet.

2)

For at sikre kompabilitet i det elektriske system skal harmoniske overspændinger begrænses til under de kritiske værdier i overensstemmelse med EN 50388:2012, punkt 10.4.

1)

Køreledningsanlægget skal konstrueres til strømaftagerhoveder, hvis geometri er specificeret i TSI'en om lokomotiver og passagervogne, punkt 4.2.8.2.9.2, under hensyntagen til bestemmelserne i punkt 7.2.3 i nærværende TSI.

2)

Køreledningens højde og sideforskydning under påvirkning af sidevind er faktorer, som er afgørende for interoperabiliteten i jernbanesystemet.

1)

De tilladte data for køreledningens højde angives i tabel 4.2.9.1

Tabel 4.2.9.1

Køreledningens højde

2)

Med hensyn til forholdet mellem køreledningens højde og strømaftagerens arbejdsområde i højden se EN 50119:2009, figur 1.

3)

Ved overkørsler skal køreledningens højde fastsættes i henhold til nationale regler eller i mangel af nationale regler EN 50122-1:2011, punkt 5.2.4 og 5.2.5.

4)

I systemet med sporvidde 1 520 mm og 1 524 mm skal værdierne for køreledningens højde være som følger:

1)

Køreledningens maksimale sideforskydning i forhold til sporets centerprofillinje under påvirkning af sidevind skal være i overensstemmelse med tabel 4.2.9.2.

Tabel 4.2.9.2

Maksimal sideforskydning afhængig af strømaftagerens længde

2)

Ved flerskinnespor skal kravet vedrørende sideforskydning være opfyldt for hvert af de skinnepar (projekteret med henblik på drift som selvstændigt spor), som det er hensigten at vurdere i forhold til TSI'en.

3)

Sporviddesystem 1 520 mm:

For medlemsstater, der anvender strømaftagerprofiler i henhold til punkt 4.2.8.2.9.2.3 i TSI'en for lokomotiver og passagervogne, skal køreledningens maksimale sideforskydning i forhold til sporets centerlinje under påvirkning af sidevind være 500 mm.

1)

De eneste dele af delsystemet Energi, der må rage ind i det mekaniske, kinematiske strømaftagerprofil (se tillæg D, figur D.2), er køreledningen og sideholderrøret.

2)

Det mekaniske, kinematiske strømaftagerprofil for interoperable strækninger bestemmes ved den metode, der anvises i tillæg D.1.2, og de strømaftagerprofiler, der defineres i TSI'en for lokomotiver og passagervogne, punkt 4.2.8.2.9.2.1 og 4.2.8.2.9.2.2

3)

Dette profil beregnes ved hjælp af en kinematisk metode med følgende værdier:

i overensstemmelse med punkt D.1.2.1.4 i tillæg D og andre værdier i overensstemmelse med punkt D.1.3 i tillæg D.

4)

Sporviddesystem 1 520 mm:

For medlemsstater, der anvender strømaftagerprofiler i henhold til punkt 4.2.8.2.9.2.3 i TSI'en for lokomotiver og passagervogne, er strømaftagerens statiske fritrumsprofil defineret i punkt D.2 i tillæg D.

1)

Den gennemsnitlige kontaktkraft, Fm, er kontaktkraftens statistiske gennemsnitsværdi. Fm er sammensat af de statiske, dynamiske og aerodynamiske komponenter af strømaftagerens kontaktkraft.

2)

Fm-værdiens variationsbredde for hvert af strømforsyningssystemerne er defineret i tabel 6 i EN 50367:2012.

3)

Køreledningsanlæggene skal være konstrueret til at optage det øvre grænsetryk for Fm som anført i tabel 6 i EN 50367:2012.

4)

Kurverne gælder for en hastighed på op til 320 km/t. For hastigheder over 320 km/t finder procedurerne i punkt 6.1.3 anvendelse.

1)

Afhængig af vurderingsmetoden skal køreledningsanlægget overholde grænseværdierne for dynamisk opførsel og køreledningens opløft (ved den dimensionerende hastighed), som er fastsat i tabel 4.2.12.

Tabel 4.2.12

Krav til dynamisk opførsel og strømaftagningens kvalitet

2)

S0 er det beregnede, simulerede eller målte opløft af køreledningen ved et sideholderrør, som opstår under normale driftsbetingelser med en eller flere strømaftagere med den øvre grænse Fm ved den maksimale strækningshastighed. Når sideholderens opløft er fysisk begrænset på grund af køreledningsanlæggets design, er det tilladt at reducere den nødvendige plads til 1,5S0 (jf. EN 50119:2009 punkt 5.10.2).

3)

Det maksimale kontakkraft (Fmax) ligger normalt inden for intervallet Fm plus tre standardafvigelser σmax. Højere værdier kan forekomme på særlige steder og er opgivet i EN 50119:2009, tabel 4, punkt 5.2.5.2. På stive komponenter i køreledningsanlægget som f.eks. ledningsadskillere kan kontaktkraften gå op til makimalt 350 N.

1)

Kombinationen af køreledningsmateriale og kontaktstykkemateriale har stor betydning for sliddet på kontaktstykke og køreledning.

2)

De tilladte kontaktstykkematerialer er defineret i punkt 4.2.8.2.9.4.2 i TSI'en for lokomotiver og passagervogne.

3)

Tilladte materialer til køreledning er kobber og kobberlegeringer. Køreledningen skal være i overensstemmelse med kravene i EN 50149:2012 punkt 4.2 (undtagen henvisningen til standardens bilag B) og 4.3 samt 4.6 til 4.8.

1)

Faseadskillelsessektionen skal være konstrueret således, at togene kan bevæge sig fra et afsnit til det tilstødende, uden at de to faser forbindes (kortsluttes). Togets energiforbrug (trækkraft, hjælpeanordninger og tomgangsstrømmen i transformeren) skal sænkes til 0, før det kører ind i en faseadskillelsessektion. De fornødne foranstaltninger skal træffes (undtagen i den korte faseadskillelsessektion) for at sikre, at tog, der er standset inden for faseadskillelsessektionen, kan sættes i gang igen.

2)

Den samlede længde D af neutrale sektioner er fastsat i EN 50367:2012, punkt 4. I beregningen af D skal der tages højde for frirum i overensstemmelse med EN 50119:2009, punkt 5.1.3 og et opløft på S0.

a)

an udformning af faseadskillelsen, hvor alle strømaftagere på de længste interoperable tog befinder sig i den neutrale sektion. Den neutrale sektions samlede længde skal være mindst 402 m.

De detaljerede krav findes i EN 50367:2012, bilag A.1.2 eller

b)

en kortere faseadskillelse med tre isolerede adskillelsesfelter som vist i EN 50367:2012, bilag A.1.4. Den samlede længde af den neutrale sektion er mindre end 142 m, inklusive parallelførte overlapninger og tolerancer.

1)

Systemadskillelsessektionen skal være konstrueret således, at togene kan bevæge sig fra et strømforsyningssystem til et tilstødende kørestrømsforsyningssystem af en anden art, uden at de to systemer kortsluttes. Systemadskillelsessektionen kan passeres på to måder:

2)

Infrastrukturforvalterne for to nabosystemer skal aftale enten a) eller b) i overensstemmelse med de foreliggende forhold.

3)

Den samlede længde D af neutrale afsnit er fastsat i EN 50367:2012, punkt 4. I beregningen af D skal der tages højde for frirum i overensstemmelse med EN 50119:2009, punkt 5.1.3 og et opløft på S0.

1)

Togets effektforbrug (traktionskraft, øvrige elforbrugende installationer og tomgangsstrømmen i transformeren) skal sænkes til 0, før det kører ind i en systemadskillelsessektion.

2)

Hvis systemadskillelsessektionen gennemkøres med strømaftagerne hævet til køreledningen, skal deres funktionelle konstruktion opfylde følgende specifikationer:

1)

Denne mulighed skal vælges, hvis betingelserne for passage med hævede strømaftagere ikke kan opfyldes.

2)

Hvis et systemadskillelsessektion gennemkøres med sænkede strømaftagere, skal den udformes således, at man undgår at forbinde de to systemer med en strømaftager, der er hævet ved en fejl.

1)

Punkt 4.2.8.2.8 i TSI'en om lokomotiver og passagervogne indeholder krav til ombordværende energimålesystemer, som skal producere og levere sammenstillede energifaktureringsdatasæt til et infrastrukturbaseret system til registrering af energiforbrugsdata.

2)

Det infrastrukturbaserede system til registrering af energiforbrugsdata skal modtage, lagre og overføre sammenstillede energifaktureringsdata uden at ødelægge deres validitet.

3)

Specifikation af grænsefladeprotokoller mellem energimålesystemet og systemet til registrering af energiforbrugsdata samt format for overførte data er et udestående punkt, som i alle tilfælde skal lukkes inden for to år efter denne forordnings ikrafttræden.

1)

Grænsefladen for kørestrømsstyringen er en grænseflade mellem delsystemerne Energi og Rullende materiel.

2)

Informationerne overføres imidlertid via togkontrol- og kommunikationsdelsystemerne, og derfor specificeres denne grænseflade i TSI'en for togkontrol og signaler til konventionelle tog og i TSI'en for lokomotiver og passagervogne.

3)

Den relevante information til betjening af afbryderen, ændring af den maksimale togstrøm, ændring af strømforsyningssystemet og styring af strømaftageren skal overføres via ERTMS, hvis strækningen er udstyret med ERTMS.

4)

De harmoniske strømme, der påvirker delsystemet Togkontrol og signaler, er fastsat i TSI'en om togkontrol og signaler.

1)

Driftsreglerne udarbejdes efter de procedurer, der er beskrevet i infrastrukturforvalterens sikkerhedsledelsessystem. I disse regler er der taget hensyn til den dokumentation vedrørende driften, som indgår i det tekniske dossier, der er foreskrevet i artikel 18, stk. 3, og som der redegjort nærmere for i bilag VI til direktiv 2008/57/EF.

2)

I visse situationer, der omfatter forud planlagte arbejder, kan det være nødvendigt midlertidigt at afvige fra specifikationerne for delsystemet Energi og dets interoperabilitetskomponenter, som defineres i TSI'ens afsnit 4 og 5.

1)

Vedligeholdelsesreglerne udarbejdes efter de procedurer, der er beskrevet i infrastrukturforvalterens sikkerhedsledelsessystem.

2)

Som del af det tekniske dossier, der ledsager verifikationserklæringen, skal vedligeholdelsesmanualen for interoperabilitetskomponenterne og delsystemets elementer udarbejdes, før delsystemet tages i brug.

3)

Vedligeholdelsesplanen skal udarbejdes for delsystemet for at sikre, at de i denne TSI fastsatte krav vedligeholdes i dets levetid.

1)

De vilkår for beskyttelse af medarbejdernes sundhed og sikkerhed, der skal overholdes under drift og vedligeholdelse af delsystemet Energi, skal være i overensstemmelse med relevant europæisk og national lovgivning.

2)

Emnet er ligeledes omfattet af de procedurer, der er beskrevet i infrastrukturforvalterens sikkerhedsledelsessystem.

1)

Interoperabilitetskomponenterne er omfattet af de relevante bestemmelser i direktiv 2008/57/EF og angivet herunder for delsystemet Energi.

2)

Køreledningssystem:

3)

Overensstemmelsesvurderingen skal dække alle de faser og specifikationer, som er angivet i punkt 6.1.4 og markeret med X i tabel A.1 i tillæg A til denne TSI.

1)

Procedurerne for overensstemmelsesvurdering af interoperabilitetskomponenterne, jf. denne TSI's afsnit 5, gennemføres ved anvendelse af de relevante moduler.

2)

Procedurerne for vurdering af særlige krav til interoperabilitetskomponenter er anført i punkt 6.1.4.

1)

Der benyttes følgende moduler for vurdering af interoperabilitetskomponenternes overensstemmelse:

Tabel 6.1.2

Moduler for overensstemmelsesvurdering af interoperabilitetskomponenter

2)

Modulerne for vurdering af interoperabilitetskomponenters overensstemmelse vælges blandt dem, der er vist i tabel 6.1.2.

3)

Produkter, der er indført på markedet før offentliggørelsen af den relevante TSI, anses for typegodkendt, hvorfor det ikke er nødvendigt at foretage en EF-typeafprøvning (modul CB); dette forudsætter dog, at fabrikanten påviser, at interoperabilitetskomponenterne er blevet prøvet og verificeret med tilfredsstillende resultat i forbindelse med tidligere anvendelser under tilsvarende forhold, og at de opfylder kravene i denne TSI. I så fald er disse vurderinger fortsat gyldige for den nye anvendelse. Kan det ikke påvises, at løsningen har stået sin prøve tidligere, anvendes proceduren for interoperabilitetskomponenter, der indføres på EU's marked efter offentliggørelsen af denne TSI.

1)

Metode:

2)

Simulering:

3)

Måling:

a)

maksimal designhastighed

b)

nominel spænding og frekvens

c)

nominel strømstyrke

d)

godtaget strømaftagerprofil.

1)

Efter anmodning fra ansøgeren udfører det bemyndigede organ EF-verifikationen efter reglerne i artikel 18 i direktiv 2008/57/EF og i overensstemmelse med de relevante moduler.

2)

Hvis ansøgeren godtgør, at afprøvninger eller verifikationer af et delsystem tidligere har opnået godkendelse af et design under tilsvarende forudsætninger, skal det bemyndigede organ tage hensyn hertil under EF-verifikationen.

3)

Procedurerne for vurdering af særlige krav til delsystemet er anført i punkt 6.2.4.

4)

Ansøgeren udfærdiger EF-verifikationserklæringen for delsystemet Energi i henhold til direktiv 2008/57/EF, artikel 18, stk. 1, og bilag V.

a)

modul SG: EF-verifikation på grundlag af enhedsverifikation eller

b)

modul SH1: EF-verifikation på grundlag af et komplet kvalitetsstyringssystem plus en konstruktionsundersøgelse.

1)

Vurderingen foretages i henhold til EN 50388:2012, punkt 15.4.

2)

Vurderingen foretages kun i tilfælde af nye eller opgraderede delsystemer.

1)

Vurdering for faste installationer, der forsynes med vekselstrøm, skal udføres i henhold til EN 50388:2012, punkt 15.7.2.

2)

Vurderingen af jævnstrømsforsyning udføres ved en undersøgelse af det projekterede.

1)

Der skal foretages en kompatibilitetsundersøgelse i henhold til EN 50388:2012 punkt 10.3.

2)

Undersøgelsen skal kun foretages i tilfælde, hvor der indføres omformere med aktive halvledere i kørestrømforsyningssystemet.

3)

Det bemyndigede organ skal vurdere, hvorvidt kriterierne i EN 50388:2012, punkt 10.4 er opfyldt.

1)

Hovedformålet med denne afprøvning er at identificere fejl vedrørende fordeling og konstruktion, ikke at vurdere konstruktionsprincippet.

2)

Målinger af parametrene, som interagerer med hinanden, skal foretages i henhold til EN 50317:2012.

3)

Disse målinger skal udføres med en strømaftager, der er en interoperabilitetskomponent, og som frembringer den gennemsnitlige kontaktkraft, der kræves i denne TSI's punkt 4.2.11 for køreledningens dimensionerende hastighed, under hensyntagen til aspekter vedrørende minimumshastighed og sidespor.

4)

Den installerede køreledningssystem skal godtages, hvis måleresultaterne er i overensstemmelse med kravene i punkt 4.2.12.

5)

For driftshastigheder på op til 120 km/t (vekselstrømssystemer) og op til 160 km/t (jævnstrømssystemer) er måling af den dynamiske opførsel ikke obligatorisk. I sådanne tilfælde skal der anvendes alternative metoder til identificering af konstruktionsfejl, såsom måling af køreledningssystemets geometri i henhold til punkt 4.2.9.

6)

Vurderingen af dynamisk opførsel og strømaftagningskvalitet for indbygning af strømaftageren i delsystemet Rullende materiel er fastsat i TSI'en for lokomotiver og passagervogne, punkt 6.2.3.20.

1)

For hver installation skal det vurderes, om det grundlæggende design for beskyttelsesforanstaltningerne mod elektriske stød er i overensstemmelse med punkt 4.2.18.

2)

Derudover skal det kontrolleres, om der findes forskrifter og procedurer, som sikrer, at anlægget er installeret som planlagt.

1)

Vurderingen udføres ved verifikation af, at der foreligger en vedligeholdelsesplan.

2)

Det bemyndigede organ er ikke ansvarligt for at vurdere egnetheden af planens enkelte krav.

1)

Frem til den 31. maj 2021 kan et bemyndiget organ udstede en EF-verifikationsattest for et delsystem, selv om nogle af interoperabilitetskomponenterne i delsystemet ikke er omfattet af de relevante EF-erklæringer om overensstemmelse og/eller anvendelsesegnethed i henhold til denne TSI, hvis følgende kriterier overholdes:

2)

Der udarbejdes ikke EF-erklæringer om overensstemmelse og/eller anvendelsesegnethed for interoperabilitetskomponenter, der vurderes på denne måde.

1)

Delsystemets EF-verifikationsattest skal angive tydeligt, hvilke interoperabilitetskomponenter det bemyndigede organ har vurderet under verificeringen af delsystemet.

2)

Følgende skal fremgå klart af EF-verifikationserklæringen for delsystemet:

1)

I og efter overgangsperioden og indtil delsystemet opgraderes eller fornyes (under hensyntagen til medlemsstatens beslutning om at anvende TSI'erne) kan det organ, der har ansvaret for vedligeholdelsen, på eget ansvar udskifte interoperabilitetskomponenter, der ikke har EF-erklæring om overensstemmelse og/eller anvendelsesegnethed, med komponenter af samme type (reservedele) som led i vedligeholdelsen af delsystemet.

2)

Under alle omstændigheder skal det organ, der har ansvaret for vedligeholdelsen, sikre, at reservedele til brug i forbindelse med vedligeholdelse er egnede til den anvendelse, der gøres af dem, og at interoperabilitet i jernbanesystemet kan opnås, samtidig med at de væsentlige krav opfyldes. Sådanne dele skal kunne spores og være certificeret i overensstemmelse med nationale eller internationale regler eller normer, der nyder bred anerkendelse i jernbanesektoren.

1)

I dette afsnit forstås ved »ny strækning« en strækning, der tilvejebringer en jernbaneforbindelse, hvor der ikke er nogen i forvejen.

2)

Følgende situationer betragtes som en opgradering eller fornyelse af eksisterende strækninger:

3)

I overensstemmelse med artikel 20, stk. 1, i direktiv 2008/57/EF, anviser gennemførelsesstrategien, på hvilken måde eksisterende anlæg defineret i punkt 2.1 skal tilpasses, når det er økonomisk berettiget at gøre det.

1)

Valget af kørestrømsforsyningssystem hører under medlemsstaternes kompetence. Afgørelsen bør træffes på et økonomisk og teknisk grundlag under hensyntagen til i det mindste følgende elementer:

2)

Nye strækninger med hastigheder på over 250 km/t skal anvende et af vekselstrømssystemerne defineret i punkt 4.2.3.

a)

udligning af forskelle mellem de forskellige køreledningssystemers geometri

b)

enhver forbindelse til eksisterende køreledningssystemers geometri i naboområder

c)

eksisterende certificerede interoperabilitetskomponenter køreledningssystem.

a)

Nye strækninger med hastigheder på over 250 km/t skal tilpasses både strømaftagere som specificeret i TSI'en for lokomotiver og passagervogne, punkt 4.2.8.2.9.2.1 (1 600 mm) og 4.2.8.2.9.2.2 (1 950 mm).

Hvis dette ikke er muligt, skal køreledningssystemet konstrueres, så det kan anvendes af mindst én strømaftager, hvor hovedet har den geometri, der er specificeret i TSI'en for lokomotiver og passagervogne, punkt 4.2.8.2.9.2.1 (1 600 mm).

b)

Fornyede eller opgraderede strækninger med hastigheder lig med eller over 250 km/t skal mindst tilpasses strømaftagerhovedets geometri som specificeret i TSI'en for lokomotiver og passagervogne, punkt 4.2.8.2.9.2.1 (1 600 mm).

c)

I andre tilfælde skal køreledningssystemet konstrueres, så det kan anvendes af mindst én strømaftager, hvis hoved har den geometri, der er specificeret i TSI'en for lokomotiver og passagervogne, punkt 4.2.8.2.9.2.1 (1 600 mm) eller 4.2.8.2.9.2.2 (1 950 mm).

a)

Hvor artikel 20, stk. 2, i direktiv 2008/57/EF finder anvendelse, skal medlemsstaterne under hensyntagen til gennemførelsesstrategien beslutte, hvilke af TSI'ens krav der skal gælde.

b)

Hvor artikel 20, stk. 2, i direktiv 2008/57/EF ikke finder anvendelse, anbefales overensstemmelse med denne TSI. Hvis overensstemmelse ikke er mulig, underretter ordregiveren medlemsstaten om grunden hertil.

c)

Når en medlemsstat kræver en ny tilladelse til ibrugtagning, skal ordregiveren fastlægge, hvilke praktiske foranstaltninger og hvilken fasedeling af projektet der er en forudsætning for at nå op på det tilstræbte ydeevneniveau. Projektfaserne kan omfatte overgangsperioder, hvor udstyr kan sættes i drift med reduceret ydeevne.

d)

Et eksisterende delsystem kan muliggøre trafik med køretøjer, der overholder TSI'en, under opfyldelse af de væsentlige krav i direktiv 2008/57/EF. Den procedure, der skal benyttes til at vise, i hvor høj grad TSI'ens grundparametre efterleves, skal være i overensstemmelse med Kommissionens henstilling 2011/622/EU (4).

1)

Det er muligt gradvist at ændre hele eller dele af kørelednings- og/eller strømforsyningssystemet — element for element — over en længere periode for til sidst at nå frem til overensstemmelse med denne TSI.

2)

Et delsystem kan dog først erklæres TSI-konformt som helhed, når alle elementer stemmer overens med TSI'en for et samlet afsnit af strækningen.

3)

Opgradering og fornyelse bør tage hensyn til nødvendigheden af fortsat kompatibilitet med det bestående energidelsystem og andre delsystemer. For et projekt, der omfatter elementer, som ikke er TSI-konforme, aftales det med medlemsstaten, hvilke procedurer der skal gælde for overensstemmelsesvurdering og EF-verifikation.

1)

Særtilfældene i punkt 7.4.2 er tilfælde, hvor der gælder særlige bestemmelser, som er nødvendige og tilladt på bestemte banenet i hver medlemsstat.

2)

Disse særtilfælde klassificeres som:

—   P-tilfælde: permanente tilfælde

—   T-tilfælde: midlertidige tilfælde, hvor planen er, at målsystemet skal realiseres i fremtiden.

—

Nimes til Port Bou

—

Toulouse til Narbonne

—

en sammenligning med en reference, hvor strømforsyningsløsningen er blevet anvendt til lignende eller mere krævende togdrift. Denne reference skal have lignende eller større:

—

et groft skøn over Umean useful i enkle sager, som resulterer i en øget ydeligere kapacitet for fremtidens trafikefterspørgsel.