Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32014L0080

Kommissionens direktiv 2014/80/EU af 20. juni 2014 om ændring af bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/118/EF om beskyttelse af grundvandet mod forurening og forringelse EØS-relevant tekst

OJ L 182, 21.6.2014, p. 52–55 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2014/80/oj

21.6.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 182/52


KOMMISSIONENS DIREKTIV 2014/80/EU

af 20. juni 2014

om ændring af bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/118/EF om beskyttelse af grundvandet mod forurening og forringelse

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/118/EF af 12. december 2006 om beskyttelse af grundvandet mod forurening og forringelse (1) (grundvandsdirektivet), særlig artikel 8, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

På grundlag af den første gennemgang i henhold til artikel 10 i direktiv 2006/118/EF, findes der ikke tilstrækkelige oplysninger om alle forurenende stoffer til at fastsætte nye kvalitetskrav for grundvand i bilag I til nævnte direktiv, men der bør foretages tekniske tilpasninger i direktivets bilag II i overensstemmelse med artikel 8 i nævnte direktiv.

(2)

Der skal anvendes fælles principper for bestemmelse af baggrundsniveauet med henblik på at forbedre sammenligneligheden af tærskelværdierne.

(3)

Der er en betydelig risiko for forekomsten af kvælstof og fosfor i grundvandet, som kan udgøre en eutrofieringsrisiko for tilknyttet overfladevand og direkte afhængige terrestriske økosystemer. Ud over nitrater, der allerede er optaget i bilag I til direktiv 2006/118/EF, bør ammonium, som er optaget i bilag II til nævnte direktiv, nitrit som bidragyder til det totale kvælstofindhold og den totale mængde fosfor, enten særskilt eller som fosfater, også tages i betragtning af medlemsstaterne, når de fastsætter tærskelværdier.

(4)

Behovet for at indhente og reagere på nye oplysninger om andre stoffer, der udgør en potentiel risiko, bør anerkendes. Der bør derfor udarbejdes en observationsliste for forurenende stoffer i grundvandet i den fælles gennemførelsesstrategi for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF (2) for at øge tilgængeligheden af overvågningsdata vedrørende stoffer, som udgør en risiko eller en potentiel risiko for grundvandsforekomster, og derved lette identifikationen af stoffer, herunder nyligt fremkomne forurenende stoffer, for hvilke der bør fastsættes kvalitetskrav for grundvand eller tærskelværdier.

(5)

Oplysningerne fra medlemsstaterne om de forurenende stoffer og indikatorer, for hvilke der er fastsat tærskelværdier, navnlig hvad angår metoder vedrørende vurdering af grundvandets kemiske tilstand, har i de første vandområdeplaner vist sig utilstrækkelige til at sikre en korrekt forståelse og sammenligning af resultaterne. De relevante krav med hensyn til de oplysninger, der skal indhentes, bør præciseres og suppleres for at sikre gennemskueligheden af en sådan vurdering. De givne oplysninger vil også lette en sammenligning af resultaterne fra vurderingen af den kemiske tilstand på tværs af medlemsstaterne og bidrage til en mulig fremtidig harmonisering af metoder til opstilling af tærskelværdier for grundvandet.

(6)

Direktiv 2006/118/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(7)

Foranstaltningerne i dette direktiv er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat i henhold til artikel 9 i direktiv 2006/118/EF —

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

Artikel 1

Bilag II til direktiv 2006/118/EF ændres som angivet i bilaget til nærværende direktiv.

Artikel 2

1.   Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest 24 måneder efter datoen for dets ikrafttræden. De tilsender straks Kommissionen disse love og bestemmelser.

Disse bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 3

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 4

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 20. juni 2014.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)  EUT L 372 af 27.12.2006, s. 19.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23.10.2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1).


BILAG

Bilag II til direktiv 206/118/EF ændres således:

1)

Del A, punkt 3, affattes således:

»3)

Ved forekomst af forhøjede baggrundskoncentrationer af stoffer eller ioner eller indikatorer af naturlige hydrogeologiske årsager tages der ved fastsættelsen af tærskelværdier hensyn til disse baggrundskoncentrationer i den relevante grundvandsforekomst. Ved fastlæggelse af baggrundskoncentrationer tages følgende principper i betragtning:

a)

Fastlæggelse af baggrundskoncentrationer bør baseres på karakteriseringen af grundvandsforekomster i henhold til bilag II til direktiv 2000/60/EF og på resultaterne af grundvandsovervågning i overensstemmelse med bilag V til dette direktiv. Overvågningsstrategien og fortolkningen af data bør tage hensyn til det forhold, at strømningsparametre og grundvandskemi varierer til siden og lodret.

b)

Når der kun foreligger begrænsede data vedrørende grundvandsovervågning, skal der indsamles flere oplysninger, og i mellemtiden bør baggrundskoncentrationer fastlægges ud fra disse begrænsede overvågningsdata, eventuelt ved en forenklet fremgangsmåde med en delmængde af prøver, for hvilke indikatorerne ikke viser påvirkning af menneskelig aktivitet. Oplysninger om geokemiske overførsler og behandlingsmetoder bør også tages i betragtning, når det er muligt.

c)

Når der foreligger utilstrækkelige oplysninger om overvågning af grundvandet, og oplysningerne om geokemiske overførsler og processer er sparsomme, skal der indsamles flere oplysninger, og i mellemtiden vurderes baggrundskoncentrationer, om nødvendigt på grundlag af statistiske henvisningsresultater for samme type vandførende lag i andre områder med tilstrækkelige overvågningsdata.«

2)

I del B, punkt 1, indsættes følgende:

»Nitritter

Phosphor (i alt)/Phosphater (1)

(1)  Medlemsstaterne kan beslutte at fastsætte tærskelværdier for enten phosphor (i alt) eller phosphater.«"

3)

Del C affattes således:

»Del C

Oplysninger, som medlemsstaterne skal forelægge vedrørende forurenende stoffer og indikatorer, for hvilke der er fastsat tærskelværdier

I de vandområdeplaner, der skal forelægges i overensstemmelse med artikel 13 i direktiv 2000/60/EF, oplyser medlemsstaterne, hvordan proceduren i del A i nærværende bilag er blevet fulgt.

Medlemsstaterne forelægger navnlig:

a)

oplysninger om hver af de grundvandsforekomster eller grupper af grundvandsforekomster, der karakteriseres som truet, herunder:

i)

forekomsternes størrelse

ii)

hvert enkelt forurenende stof eller hver enkel forureningsindikator, der karakteriserer grundvandsforekomster som truede

iii)

de miljømæssige kvalitetsmål, som risikoen vedrører, herunder de faktiske eller potentielle legitime anvendelser eller funktioner af grundvandsforekomsten og forholdet mellem grundvandsforekomsterne og det tilknyttede overfladevand og direkte afhængige terrestriske økosystemer

iv)

de naturlige baggrundskoncentrationer i grundvandet af naturligt forekommende stoffer

v)

oplysninger om overskridelser, hvor tærskelværdierne er overskredet

b)

tærskelværdierne, hvad enten de gælder på nationalt plan, for et vandområdedistrikt eller for den del af et internationalt vandområdedistrikt, der hører under en medlemsstats område, eller for en grundvandsforekomst eller gruppe af grundvandsforekomster

c)

forholdet mellem tærskelværdierne og hver af følgende:

i)

baggrundkoncentrationer af naturligt forekommende stoffer

ii)

tilknyttet overfladevand og direkte afhængige terrestriske økosystemer

iii)

miljøkvalitetsmål og andre normer for vandbeskyttelse på nationalt plan, EU-plan eller internationalt plan

iv)

alle relevante oplysninger vedrørende de forurenende stoffers toksikologi, økotoksikologi, persistens, bioakkumulation og dispersionstendens

d)

metoden til bestemmelse af baggrundskoncentrationer på grundlag af principperne i del A, punkt 3

e)

årsagerne til, at der ikke er fastsat tærskelværdier for de forurenende stoffer og indikatorer, der er omhandlet i del B

f)

centrale elementer af vurderingen af grundvandets kemiske tilstand, herunder omfanget, metoden og indsamlingsperioden for overvågningsresultater, definitionen af det acceptable omfang af overskridelser, og metoden til beregning heraf i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, litra c), nr. i), og punkt 3 i bilag III.

Hvis nogle af de data, der er nævnt i litra a)-f) ikke er medtaget i vandområdeplanerne, fremlægger medlemsstaterne årsagerne dertil i disse planer.«



Top