Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32014R0516

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 516/2014 af 16. april 2014 om oprettelse af asyl-, migrations- og integrationsfonden, om ændring af Rådets beslutning 2008/381/EF og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 573/2007/EF og nr. 575/2007/EF og Rådets beslutning 2007/435/EF

OJ L 150, 20.5.2014, p. 168–194 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2014/516/oj

20.5.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 150/168


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 516/2014

af 16. april 2014

om oprettelse af asyl-, migrations- og integrationsfonden, om ændring af Rådets beslutning 2008/381/EF og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 573/2007/EF og nr. 575/2007/EF og Rådets beslutning 2007/435/EF

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 78, stk. 2, og artikel 79, stk. 2 og 4,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Unionens mål om at oprette et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed bør bl.a. opnås gennem fælles foranstaltninger, der danner rammen om en asyl- og indvandringspolitik, som er baseret på solidaritet mellem medlemsstaterne og er retfærdig over for tredje lande og deres statsborgere. Det Europæiske Råd anerkendte den 2. december 2009, at de finansielle midler inden for EU bør gøres mere fleksible og sammenhængende, både i henseende til omfang og anvendelsesområde, for at støtte politikudviklingen inden for asyl og migration.

(2)

For at bidrage til udviklingen af en fælles EU-politik for asyl og indvandring og styrke området med frihed, sikkerhed og retfærdighed i lyset af principperne om solidaritet og ansvarsdeling mellem medlemsstaterne og samarbejde med tredjelande bør der ved denne forordning oprettes en asyl-, migrations- og integrationsfond (»fonden«).

(3)

Fonden bør afspejle behovet for øget fleksibilitet og forenkling og samtidig dels overholde kravene vedrørende forudsigelighed, dels sikre en retfærdig og transparent fordeling af ressourcerne i forbindelse med opfyldelsen af de generelle og specifikke mål i denne forordning.

(4)

Foranstaltningernes effektivitet og kvaliteten af udgifterne udgør de vejledende principper for gennemførelsen af fonden. Endvidere bør fonden gennemføres på den mest effektive og brugervenlige måde.

(5)

Den nye struktur med to søjler for finansieringen på området for indre anliggender bør bidrage til at gøre finansieringen på dette område mere enkel, rationel, konsolideret og gennemsigtig. Det bør tilstræbes at skabe synergier, sammenhæng og komplementaritet mellem forskellige fonde og programmer, herunder med henblik på tildeling af midler til fælles formål. Enhver overlapning mellem de forskellige finansieringsinstrumenter bør dog undgås.

(6)

Fonden skal udstikke en fleksibel ramme, så medlemsstaterne kan modtage finansielle midler i henhold til deres nationale programmer til at støtte de politikområder, der er omfattet af denne fond alt efter deres specifikke situation og behov og i lyset af fondens generelle og specifikke mål, som den finansielle støtte vil være mest effektiv og passende for.

(7)

Fonden bør udvise solidaritet gennem økonomisk bistand til medlemsstaterne. Den bør fremme den effektive forvaltning af migrationsstrømme til EU på områder, hvor EU giver så stor en merværdi som muligt, navnlig ved at dele ansvaret mellem medlemsstaterne og ved at dele ansvaret og styrke samarbejdet med tredjelande.

(8)

For at bidrage til opnåelsen af det generelle mål med fonden bør medlemsstaterne sikre, at deres nationale programmer omfatter aktioner, der er rettet mod de specifikke mål i denne forordning, og at fordelingen af ressourcer mellem målene sikrer, at målene kan nås. Skulle det ske, at en medlemsstat ønsker at fravige mindsteprocentsatserne i denne forordning, bør den pågældende medlemsstat fremlægge en detaljeret begrundelse i sit nationale program.

(9)

For at sikre en ensartet asylpolitik af høj kvalitet og anvende højere standarder for international beskyttelse bør fonden bidrage til et effektivt fungerende fælles europæisk asylsystem, der omfatter foranstaltninger vedrørende politik, lovgivning og kapacitetsopbygning, i samarbejde med medlemsstaterne, EU-agenturerne og tredjelande.

(10)

Det er hensigtsmæssigt at støtte og forbedre den indsats, som medlemsstaterne gør for fuldt ud og på korrekt vis at gennemføre den gældende EU-ret vedrørende asyl, navnlig at tilbyde passende modtagelsesforhold for fordrevne personer og ansøgere af og personer med international beskyttelse, sikre den korrekte fastsættelse af deres status i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/95/EU (4), at anvende retfærdige og effektive asylprocedurer og fremme god praksis på asylområdet for at håndhæve rettighederne for personer, der har behov for international beskyttelse, og give medlemsstaternes asylsystemer mulighed for at fungere effektivt.

(11)

Fonden bør yde passende støtte til medlemsstaternes fælles bestræbelser på at fastlægge, udveksle og fremme bedste praksis og oprette effektive samarbejdsstrukturer for at forbedre kvaliteten af beslutningstagningen inden for rammerne af det fælles europæiske asylsystem.

(12)

Fonden bør supplere og styrke de aktiviteter, der iværksættes af Det Europæiske Asylstøttekontor (»EASO«), som er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 439/2010 (5) for at koordinere det praktiske samarbejde mellem medlemsstaterne på asylområdet, støtte de medlemsstater, der er udsat for et særligt pres på deres asylsystemer, og bidrage til gennemførelsen af det fælles europæiske asylsystem. Kommissionen kan gøre brug af den mulighed, som Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (6) giver, til at lade EASO udføre specifikke opgaver og ad hoc-opgaver, såsom at koordinere medlemsstaternes aktioner i forbindelse med genbosættelse i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 439/2010.

(13)

Fonden bør støtte Unionens og medlemsstaternes bestræbelser på at fremme medlemsstaternes kapacitet til at udvikle, overvåge og evaluere deres asylpolitik i lyset af deres forpligtelser i henhold til eksisterende EU-ret.

(14)

Fonden bør støtte medlemsstaternes bestræbelser på at tilbyde flygtninge og fordrevne, der af FN's Højkommissariat for Flygtninge (»UNHCR«) er udpeget som berettigede til genbosættelse, international beskyttelse og en varig løsning på deres område, herunder vurdering af behovet for genbosættelse og overførelse af de pågældende personer til deres område for at give dem en sikker retsstilling og fremme en effektiv integration.

(15)

Fonden bør yde støtte til nye tilgange vedrørende sikrere adgang til asylprocedurer, navnlig rettet mod de vigtigste transitlande, som f.eks. beskyttelsesprogrammer for særlige grupper eller visse procedurer for behandling af asylansøgninger

(16)

Det ligger i fondens natur, at den bør kunne yde støtte til frivillig byrdefordeling, som er aftalt mellem medlemsstaterne, og som består i overførelse af personer, der nyder international beskyttelse, og af ansøgere om international beskyttelse fra én medlemsstat til en anden.

(17)

Partnerskaber og samarbejde med tredjelande for at sikre en hensigtsmæssig forvaltning af tilstrømning af personer, der ansøger om asyl eller andre former for international beskyttelse, er en vigtig del af EU's asylpolitik. Med henblik på at give adgang til international beskyttelse og varige løsninger på et så tidligt stadium som muligt, herunder inden for rammerne af regionale beskyttelsesprogrammer, bør fonden omfatte en markant EU-genbosættelsesdel.

(18)

For at forbedre og styrke integrationsprocessen i de europæiske samfund bør fonden lette lovlig migration til EU i overensstemmelse med medlemsstaternes økonomiske og sociale behov og foregribe forberedelsen af integrationsprocessen allerede i det land, som de tredjelandsstatsborgere, der rejser til EU, kommer fra.

(19)

For at være effektiv og sikre størst merværdi bør fonden tilstræbe en mere målrettet tilgang, der støtter sammenhængende strategier, som specifikt tager sigte på at fremme integration af tredjelandsstatsborgere på nationalt, lokalt og/eller regionalt niveau, hvor dette er relevant. Sådanne strategier bør hovedsagelig gennemføres af lokale eller regionale myndigheder og ikkestatslige aktører, uden at det udelukker nationale myndigheder, navnlig hvis den specifikke administrative struktur i den pågældende medlemsstat kræver det, eller hvis integrationsaktioner i en medlemsstat falder inden for en kompetence, der deles mellem staten og den decentrale forvaltning. De gennemførende organisationer bør blandt en række mulige foranstaltninger vælge dem, der er mest egnede i netop deres situation.

(20)

Gennemførelsen af fonden bør ske i overensstemmelse med Unionens fælles grundlæggende principper om integration som fastlagt i det fælles program for integration.

(21)

Integrationsforanstaltningerne bør også omfatte personer med international beskyttelse for at sikre en samlet tilgang til integration under hensyntagen til disse målgruppers særlige karakteristika. Når integrationsforanstaltninger kombineres med modtagelsesforanstaltninger, bør aktioner, hvis det er hensigtsmæssigt, også kunne omfatte ansøgere om international beskyttelse.

(22)

For at sikre, at Unionens indsats for at integrere tredjelandsstatsborgere er sammenhængende, bør de aktioner, der finansieres af fonden, være specifikke og supplere de aktioner, som finansieres i henhold til Den Europæiske Socialfond. Med henblik herpå bør det kræves, at de myndigheder i medlemsstaterne, som er ansvarlige for gennemførelsen af denne fond, etablerer mekanismer for samarbejde og koordinering med de myndigheder, som medlemsstaterne har udpeget til at forvalte interventioner inden for rammerne af Den Europæiske Socialfond.

(23)

Af praktiske grunde kan visse aktioner omfatte en gruppe mennesker, der bedre kan nås som helhed uden at skelne mellem gruppens enkelte medlemmer. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at give de medlemsstater, der måtte ønske det, mulighed for i deres nationale programmer at fastlægge, at integrationsaktioner kan omfatte tredjelandsstatsborgeres nærmeste pårørende i det omfang, det er nødvendigt for at kunne gennemføre sådanne aktioner effektivt. Ved udtrykket »nærmeste pårørende« forstås ægtefæller, partnere og enhver anden, der har direkte familiemæssig tilknytning i nedstigende eller opstigende linje med den tredjelandsstatsborger, som integrationsforanstaltningen er rettet mod, og som ellers ikke ville være omfattet af fondens anvendelsesområde.

(24)

Fonden bør støtte medlemsstaterne i at udarbejde strategier for lovlig migration og fremme deres mulighed for at udvikle, gennemføre, overvåge og generelt evaluere alle indvandrings- og integrationsstrategier, -politikker og -foranstaltninger for tredjelandsstatsborgere, herunder Unionens retlige instrumenter. Fonden bør også støtte udveksling af oplysninger, bedste praksis og samarbejde mellem forskellige forvaltningsstrukturer og med andre medlemsstater.

(25)

Unionen bør fortsat udvide anvendelsen af mobilitetspartnerskaber som den vigtigste strategiske, samlede og langsigtede samarbejdsramme for migrationsforvaltning med tredjelande. Fonden bør støtte aktiviteter inden for rammerne af mobilitetspartnerskaber, som gennemføres enten i EU eller i tredjelande, og som tager sigte på Unionens behov og prioriteter, navnlig aktioner, der sikrer kontinuitet i tildelingen af støtte og omfatter både Unionen og tredjelande.

(26)

Det er hensigtsmæssigt fortsat at støtte og opmuntre den indsats, som medlemsstaterne gør for at forbedre alle aspekter af forvaltningen af tilbagesendelsen af tredjelandsstatsborgere med henblik på at støtte en løbende, retfærdig og effektiv gennemførelse af de fælles standarder for tilbagesendelse, som navnlig fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF (7). Fonden bør fremme udviklingen af tilbagesendelsesstrategier på nationalt niveau inden for rammerne af begrebet integreret forvaltning af tilbagesendelse og ligeledes foranstaltninger, der støtter en effektiv gennemførelse i tredjelande.

(27)

Hvad angår frivillig tilbagevenden af personer, herunder personer, som ønsker at vende tilbage, selv om de ikke er forpligtet til at forlade området, bør der påtænkes incitamenter for sådanne tilbagevendende personer, såsom fortrinsbehandling i form af øget bistand til tilbagevenden. Denne form for frivillig tilbagevenden er både i de tilbagevendende personers og myndighedernes interesse hvad angår dens omkostningseffektivitet. Medlemsstaterne bør tilskyndes til at prioritere frivillig tilbagevenden.

(28)

Politisk hænger frivillig tilbagevenden og tvangsmæssig tilbagesendelse imidlertid sammen og virker gensidigt forstærkende, og medlemsstaterne bør derfor tilskyndes til at styrke komplementariteten mellem de to former for foranstaltninger i deres forvaltning af tilbagesendelse. Der er behov for at gennemføre udsendelser for at beskytte integriteten af Unionens indvandrings- og asylpolitik og medlemsstaternes indvandrings- og asylsystemer. Muligheden for udsendelser er derfor en forudsætning for, at man kan sikre, at denne politik ikke undergraves, og for, at retsstatsprincippet respekteres, hvilket i sig selv er vigtigt for oprettelsen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Fonden bør derfor støtte medlemsstaternes aktioner for at lette udsendelser i overensstemmelse med de i EU-retten fastsatte standarder, hvor dette er relevant, og med fuld respekt for tilbagesendtes grundlæggende rettigheder og værdighed.

(29)

Det er afgørende, at fonden støtter specifikke foranstaltninger for de tilbagevendende i bestemmelseslandet for at sikre deres effektive tilbagevenden til deres hjemby eller hjemegn under gode forhold og lette en holdbar reintegration i det pågældende samfund.

(30)

EU-tilbagetagelsesaftaler er en integreret del af EU's tilbagesendelsespolitik og et centralt værktøj for en effektiv forvaltning af migrationsstrømme, da de sikrer en smidig tilbagesendelse af ulovlige migranter. Disse aftaler er et vigtigt led i dialogen og samarbejdet med tredjelande, som er hjem- og transitlande for ulovlige migranter, og gennemførelsen af disse aftaler i tredjelande bør støttes for at sikre effektive tilbagesendelsesstrategier på nationalt niveau og EU-niveau.

(31)

Fonden bør supplere og styrke de aktiviteter, der varetages af Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser, der blev oprettet ved Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004 (8), som bl.a. har til opgave at yde den nødvendige støtte i forbindelse med medlemsstaternes tilrettelæggelse af fælles tilbagesendelsesoperationer og at udvikle bedste praksis for erhvervelse af rejselegitimation og udsendelse af tredjelandsstatsborgere, der opholder sig ulovligt på medlemsstaternes område, samt bistå medlemsstaterne under omstændigheder, hvor der er brug for øget teknisk og operationel assistance ved de ydre grænser, under hensyn til, at det i nogle situationer kan dreje sig om humanitære nødsituationer og redningsaktioner til søs.

(32)

Fonden bør udover at støtte tilbagesendelse af personer i henhold til denne forordning også støtte andre foranstaltninger til bekæmpelse af ulovlig indvandring eller omgåelse af eksisterende regler for lovlig migration, således at integriteten i medlemsstaternes indvandringssystemer beskyttes.

(33)

Fonden bør gennemføres med fuld respekt for de rettigheder og principper, der følger af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, og for de grundlæggende rettigheder, der følger af de relevante internationale instrumenter, herunder relevant retspraksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Støtteberettigede aktioner bør tage højde for den menneskerettighedsbaserede tilgang til beskyttelse af migranter, flygtninge og asylansøgere og bør især sikre, at der rettes særlig opmærksomhed mod og specifikt ageres i forhold til den særlige situation, som sårbare personer, navnlig kvinder, uledsagede mindreårige og andre udsatte mindreårige, befinder sig i.

(34)

Udtrykkene »sårbare personer« og »familiemedlemmer« er defineret forskelligt i forskellige retsakter med relevans for denne forordning. De bør derfor forstås i betydningen af den relevante retsakt under hensyn til den kontekst, de indgår i. Med hensyn til genbosættelse bør medlemsstater, der genbosætter, rådføre sig nøje med UNHCR for så vidt angår udtrykket »familiemedlemmer« i forbindelse med deres genbosættelsespraksis og egentlige genbosættelsesforløb.

(35)

Foranstaltninger vedrørende og i relation til tredjelande, som støttes via fonden, bør vedtages i synergi og i overensstemmelse med andre aktioner uden for Unionen, der støttes gennem EU-instrumenter for ekstern bistand, både geografisk og tematisk. Når der gennemføres sådanne aktioner, vil der navnlig blive tilstræbt fuld overensstemmelse med principperne og de generelle mål for Unionens optræden udadtil og udenrigspolitik i forhold til det pågældende land eller den pågældende region. Foranstaltningerne bør ikke tage sigte på at støtte aktioner, der er direkte orienteret mod udvikling, og de bør eventuelt supplere økonomisk bistand ydet gennem instrumenter for ekstern bistand. Princippet om sammenhæng i udviklingspolitikken som fastlagt i punkt 35 i den europæiske konsensus om udvikling bør overholdes. Det er ligeledes vigtigt at sikre, at implementeringen af krisebistand hænger sammen med og, hvis det er relevant, supplerer EU's humanitære politik og overholder de humanitære principper, der er fastsat i den europæiske konsensus om humanitær bistand.

(36)

En stor del af fondens midler bør tildeles i forhold til det ansvar, som den enkelte medlemsstat har i forbindelse med bestræbelserne på at forvalte migrationsstrømme på basis af objektive kriterier. I den henseende anvendes de senest tilgængelige statistiske data indsamlet af Eurostat i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 862/2007 (9) for migrationsstrømme, f.eks. antal første asylansøgninger, positive afgørelser om flygtningestatus eller subsidiær beskyttelse, antal genbosatte flygtninge, antal tredjelandsstatsborgere med lovligt ophold, antal tredjelandsstatsborgere, der har fået opholdstilladelse i en medlemsstat, antal afgørelser om tilbagesendelse truffet af de nationale myndigheder og antal gennemførte tilbagesendelser.

(37)

Tildelingen af grundbeløb til medlemsstaterne er fastsat i denne forordning. Grundbeløbet består af et minimumsbeløb og et beløb beregnet på grundlag af gennemsnittet af tildelinger i 2011, 2012 og 2013 for hver medlemsstat under Den Europæiske Flygtningefond oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 573/2007/EF (10), Den Europæiske Fond for Integration af Tredjelandsstatsborgere oprettet ved Rådets afgørelse 2007/435/EF (11) og Den Europæiske Tilbagesendelsesfond oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 575/2007/EF (12). Beregningen af tildelingerne blev foretaget i overensstemmelse med de fordelingskriterier, som er fastlagt i afgørelse nr. 573/2007/EF, afgørelse 2007/435/EF og afgørelse nr. 575/2007/EF. I lyset af Det Europæiske Råds konklusioner af 7.-8. februar 2013, hvori det blev understreget, at der vil blive lagt særlig vægt på øsamfund, der står over for uforholdsmæssigt store migrationsudfordringer, er det hensigtsmæssigt at forhøje minimumsbeløbene for Cypern og Malta.

(38)

Det er hensigtsmæssigt at tildele hver medlemsstat et beløb med udgangspunkt i de senest tilgængelige statistiske data, men en del af fondens tilgængelige midler bør også fordeles med henblik på gennemførelse af specifikke aktioner, som kræver en fælles indsats fra medlemsstaternes side og skaber en betydelig EU-merværdi, og med henblik på gennemførelse af EU-genbosættelsesprogram og overførelsen af personer med international beskyttelse fra én medlemsstat til en anden.

(39)

I den henseende bør forordningen opstille en liste med specifikke aktioner, der kan modtage støtte fra fonden. Der bør tildeles yderligere beløb til de medlemsstater, som forpligter sig til at gennemføre sådanne aktioner.

(40)

I lyset af den gradvise gennemførelse af EU-genbosættelsesprogram bør fonden yde målrettet støtte i form af finansielle incitamenter (faste beløb) for hver genbosat person. Kommissionen bør i samarbejde med EASO og i overensstemmelse med deres respektive kompetencer føre tilsyn med den faktiske gennemførelse af genbosættelsesoperationer, der finansieres via fonden.

(41)

For at gøre EU-genbosættelsesindsatsen mere effektiv med hensyn til at yde beskyttelse til personer, der har behov for international beskyttelse, og øge den strategiske virkning af genbosættelse ved i højere grad at rette indsatsen mod de personer, der har mest behov for genbosættelse, bør der fastsættes fælles prioriteter for genbosættelse på EU-niveau. Disse fælles prioriteter bør kun ændres, hvis der er en klar begrundelse for at gøre det, eller på baggrund af eventuelle henstillinger fra UNHCR på grundlag af de generelle kategorier, der er specificeret i forordningen.

(42)

Da nogle kategorier af personer, der har behov for international beskyttelse, er særligt udsatte, bør de altid indgå i de fælles EU-prioriteter for genbosættelse.

(43)

I betragtning af de genbosættelsesbehov, der fastsættes i de fælles EU-prioriteter for genbosættelse, er det også nødvendigt at skabe yderligere finansielle incitamenter for genbosættelse af personer for så vidt angår specifikke geografiske regioner og nationaliteter og specifikke kategorier af personer, der skal genbosættes, når genbosættelse betragtes som den mest hensigtsmæssige løsning på deres særlige behov.

(44)

For at styrke solidariteten og sikre en bedre ansvarsdeling mellem medlemsstaterne, især i forhold til de medlemsstater, der er mest berørt af asylstrømme, bør der indføres en lignende mekanisme baseret på finansielle incitamenter med henblik på overførelsen af personer med international beskyttelse fra én medlemsstat til en anden. En sådan mekanisme bør mindske presset på medlemsstater, der modtager flest asylansøgere og personer med international beskyttelse enten i absolutte eller proportionale tal.

(45)

Fondens støtte vil være mere effektiv og give større merværdi, hvis der opstilles et begrænset antal obligatoriske mål i denne forordning, som skal opfyldes i de programmer, som hver medlemsstat udarbejder under hensyn til sin særlige situation og behov.

(46)

For at styrke solidariteten er det vigtigt, at fonden ved samordning og i synergi med den humanitære bistand, der forvaltes af Kommissionen, hvis det er relevant, tilvejebringer yderligere støtte til at tackle krisesituationer med et stort migrationspres i medlemsstaterne eller i tredjelande eller i tilfælde af massetilstrømning af fordrevne personer i overensstemmelse med Rådets direktiv 2001/55/EF (13) via krisebistand. Krisebistand bør også omfatte støtte til humanitære ad hoc-indrejseprogrammer med sigte på at tillade midlertidigt ophold på en medlemsstats område i tilfælde af akutte humanitære kriser i tredjelande. Sådanne andre humanitære indrejseprogrammer foregriber dog ikke og bør heller ikke undergrave Unionens genbosættelsesprogram, der udtrykkeligt tager sigte på fra begyndelsen at finde en holdbar løsning for personer med behov for international beskyttelse, som er overført til Unionen fra tredjelande. Medlemsstaterne bør i den forbindelse ikke have lov til at modtage yderligere faste beløb i forbindelse med personer, der får midlertidigt ophold på en medlemsstats område i forbindelse med sådanne andre humanitære indrejseprogrammer.

(47)

Forordningen bør sikre økonomisk bistand til aktiviteterne i Det Europæiske Migrationsnetværk, der blev oprettet ved Rådets beslutning 2008/381/EF (14) i overensstemmelse med forordningens mål og opgaver.

(48)

Beslutning 2008/381/EF bør derfor ændres for at tilpasse procedurerne og for at lette tilrådighedsstillelsen af tilstrækkelig og rettidig økonomisk støtte til de nationale kontaktpunkter, der henvises til i nævnte beslutning.

(49)

I lyset af formålet med de finansielle incitamenter, der ydes til medlemsstaterne i form af faste beløb med henblik på genbosættelse og/eller overførelsen af personer med international beskyttelse fra én medlemsstat til en anden, og da de udgør en lille andel af de faktiske omkostninger, er det nødvendigt, at forordningen giver mulighed for visse undtagelser fra reglerne om støtteberettigede udgifter.

(50)

For at supplere eller ændre bestemmelserne i denne forordning om de faste beløb til genbosættelse og overførelse af personer med international beskyttelse fra én medlemsstat til en anden samt om definitionen af specifikke aktioner og Unionens fælles prioriteter for genbosættelse bør beføjelserne til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) delegeres til Kommissionen. Det er særlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører hensigtsmæssige høringer under sit forberedende arbejde, herunder også på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(51)

I forbindelse med anvendelsen af denne forordning, herunder udarbejdelsen af delegerede retsakter, bør Kommissionen høre eksperter fra alle medlemsstater.

(52)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (15).

(53)

Finansiering over EU-budgettet bør koncentreres om aktiviteter, hvor Unionens involvering kan give en merværdi i forhold til medlemsstaternes indsats alene. Da Unionen i højere grad end medlemsstaterne har mulighed for at skabe rammer for Unionens solidaritet med hensyn til forvaltning af migrationsstrømme, bør finansiel støtte i henhold til denne forordning navnlig bidrage til at styrke medlemsstaternes og Unionens kapacitet på dette område.

(54)

Det er nødvendigt at maksimere virkningen af EU-finansieringen ved at mobilisere, sammenlægge og supplere offentlige og private finansielle ressourcer.

(55)

Kommissionen bør overvåge gennemførelsen af fonden i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 514/2014 (16) ved hjælp af fælles indikatorer til evaluering af resultater og virkninger. Disse indikatorer, herunder relevante referencescenarier, bør udgøre minimumsgrundlaget for evalueringen af, i hvor høj grad fondens målsætninger er blevet opfyldt.

(56)

For at måle fondens resultater bør der fastlægges fælles indikatorer i forbindelse med hvert af dens specifikke mål. De fælles indikatorer må ikke påvirke den valgfri eller obligatoriske karakter af gennemførelsen af dertil knyttede aktioner, jf. denne forordning.

(57)

Med henblik på forvaltning og gennemførelse bør fonden indgå i en sammenhængende ramme bestående af denne forordning og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 513/2014 (17). I forbindelse med fonden bør partnerskabet i forordning (EU) nr. 514/2014 omfatte relevante internationale organisationer, ikkestatslige organisationer og arbejdsmarkedsparter. Den enkelte medlemsstat bør være ansvarlig for at fastlægge partnerskabets sammensætning og de praktiske forhold vedrørende gennemførelsen heraf.

(58)

Målet for denne forordning, nemlig at bidrage til den effektive forvaltning af migrationsstrømme og til gennemførelse, styrkelse og udvikling af den fælles politik for asyl, subsidiær beskyttelse og midlertidig beskyttelse og den fælles indvandringspolitik, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU). I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(59)

I henhold til artikel 8 og 10 i TEUF bør fonden tage højde for integreringen af ligestilling mellem kvinder og mænd og bekæmpelse af forskelsbehandling.

(60)

Beslutning nr. 573/2007/EF, nr. 575/2007/EF og 2007/435/EF bør ophæves med forbehold af overgangsbestemmelserne i denne forordning.

(61)

I medfør af artikel 3 i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til TEU og TEUF, og med forbehold af artikel 4 i samme protokol, har disse medlemsstater meddelt, at de ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af denne forordning.

(62)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til TEU og til TEUF, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark.

(63)

Det er hensigtsmæssigt at afstemme denne forordnings anvendelsesperiode med anvendelsesperioden for Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 (18). Nærværende forordning bør derfor anvendes fra den 1. januar 2014 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Formål og anvendelsesområde

1.   Ved denne forordning oprettes asyl-, migrations- og integrationsfonden (»fonden«) for perioden 1. januar 2014 til 31. december 2020.

2.   Ved denne forordning fastsættes:

a)

målet med den finansielle støtte og de støtteberettigede aktioner

b)

den generelle ramme for gennemførelsen af støtteberettigede aktioner

c)

de disponible finansielle midler og deres fordeling

d)

principperne og mekanismen for fastsættelsen af Unionens fælles genbosættelsesprioriteter, og

e)

den finansielle bistand til Det Europæiske Migrationsnetværks aktiviteter.

3.   Denne forordning fastlægger reglerne for anvendelse af forordning (EU) nr. 514/2014, jf. dog artikel 4 i nærværende forordning.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

a)

»genbosættelse«: den proces, hvorved tredjelandsstatsborgere efter anmodning fra De Forenede Nationers Højkommissariat for Flygtninge (»UNHCR«) baseret på en persons behov for international beskyttelse overføres fra et tredjeland til en medlemsstat, hvor de får ret til ophold med følgende status:

i)

»status som flygtning« i henhold til artikel 2, litra e), i direktiv 2011/95/EU,

ii)

»subsidiær beskyttelsesstatus« i henhold til artikel 2, litra g), i direktiv 2011/95/EU, eller

iii)

enhver anden status, som giver de samme rettigheder og fordele efter national ret og EU-retten som dem, der er nævnt i nr. i) og ii).

b)

»andre humanitære indrejseprogrammer«: en ad hoc-proces, hvorved en medlemsstat tillader en række tredjelandsstatsborgere at opholde sig på dens område midlertidigt for at beskytte dem mod akutte humanitære kriser som følge af begivenheder som f.eks. den politiske udvikling eller konflikter

c)

»international beskyttelse«: flygtningestatus og subsidiær beskyttelsesstatus i henhold til direktiv 2011/95/EU

d)

»tilbagesendelse«: processen i forbindelse med en tredjelandsstatsborgers tilbagevenden — enten frivilligt i overensstemmelse med en forpligtelse til at vende tilbage eller tvangsmæssigt, jf. artikel 3 i direktiv 2008/115/EF

e)

»tredjelandsstatsborger«: enhver person, der ikke er unionsborger som omhandlet i artikel 20, stk. 1, i TEUF. Henvisning til tredjelandsstatsborgere omfatter statsløse personer og personer, hvis statsborgerskab er uafklaret

f)

»udsendelse«: håndhævelse af forpligtelsen til at vende tilbage, dvs. den fysiske transport ud af medlemsstaten, jf. artikel 3 i direktiv 2008/115/EF

g)

»frivillig udrejse«: opfyldelse af forpligtelsen til at vende tilbage inden for den frist, der er fastsat herfor i afgørelsen om tilbagesendelse, jf. artikel 3 i direktiv 2008/115/EF

h)

»uledsaget mindreårig«: en tredjelandsstatsborger under 18 år, som ankommer eller er ankommet til en medlemsstats område uden at være ledsaget af en myndig person, der er ansvarlig for vedkommende, enten i henhold til loven eller ifølge national praksis i den pågældende medlemsstat, og så længe vedkommende ikke reelt befinder sig i en sådan persons varetægt; det omfatter mindreårige, der efterlades uledsaget efter indrejse på en medlemsstats område

i)

»sårbar person«: enhver tredjelandsstatsborger, som opfylder definitionen i henhold til den EU-ret, der er relevant for det indsatsområde, der støttes under fonden

j)

»familiemedlem«: enhver tredjelandsstatsborger, som opfylder definitionen i henhold til den EU-ret, der er relevant for det indsatsområde, der støttes under fonden

k)

»krisesituation«: en situation, der følger af:

i)

et stort migrationspres i en eller flere medlemsstater karakteriseret ved en stor og uforholdsmæssigt stor tilstrømning af tredjelandsstatsborgere, hvilket stiller store og hastende krav til deres modtagelsesfaciliteter og faciliteter til brug for frihedsberøvelse, asylsystemer og -procedurer

ii)

anvendelsen af mekanismerne for midlertidig beskyttelse i henhold til direktiv 2001/55/EF, eller

iii)

et stort migrationspres i tredjelande, hvor flygtninge er strandet på grund af begivenheder som f.eks. den politiske udvikling eller konflikter.

Artikel 3

Mål

1.   Det overordnede mål med fonden er at bidrage til en effektiv forvaltning af migrationsstrømme og til gennemførelse, styrkelse og udvikling af den fælles politik for asyl, subsidiær beskyttelse og midlertidig beskyttelse og den fælles indvandringspolitik under fuld overholdelse af de rettigheder og principper, der følger af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

2.   Inden for rammerne af dette overordnede mål bidrager fonden til at nå følgende fælles specifikke mål:

a)

styrke og udvikle alle aspekter af det fælles europæiske asylsystem, herunder dets eksterne dimension

b)

støtte lovlig migration til medlemsstaterne i overensstemmelse med deres økonomiske og sociale behov, herunder arbejdsmarkedsbehov, samtidig med at integriteten i medlemsstaternes indvandringssystemer beskyttes, og fremme en effektiv integration af tredjelandsstatsborgere

c)

styrke retfærdige og effektive tilbagesendelsesstrategier i medlemsstaterne, som bidrager til at bekæmpe ulovlig indvandring, med vægt på holdbar tilbagesendelse og effektiv tilbagetagelse i oprindelses- og transitlandene

d)

fremme solidariteten og ansvarsdelingen mellem medlemsstaterne, navnlig i forhold til de lande, der er mest berørt af migrations- og asylstrømme, herunder gennem praktisk samarbejde.

Resultaterne af denne fonds specifikke mål evalueres i overensstemmelse med artikel 55, stk. 2, i forordning (EU) nr. 514/2014 ved hjælp af fælles indikatorer, jf. bilag IV til denne forordning, og programspecifikke indikatorer, der indgår i nationale programmer.

3.   De foranstaltninger, der træffes til opfyldelse af de i stk. 1 og 2 omhandlede mål, er i fuld overensstemmelse med foranstaltninger, der støttes via Unionens eksterne finansieringsinstrumenter, og med principperne og de generelle mål for Unionens optræden udadtil.

4.   De i stk. 1 og 2 omhandlede mål gennemføres under behørig hensyntagen til principperne og målene for Unionens humanitære politik. Sammenhængen med de foranstaltninger, der støttes af Unionens eksterne finansieringsinstrumenter, sikres i overensstemmelse med artikel 24.

Artikel 4

Partnerskab

Med henblik på fonden bør partnerskabet i artikel 12 i forordning (EU) nr. 514/2014 omfatte relevante internationale organisationer, ikkestatslige organisationer og arbejdsmarkedsparter.

KAPITEL II

ET FÆLLES EUROPÆISK ASYLSYSTEM

Artikel 5

Modtagelses- og asylsystemer

1.   Inden for rammerne af det specifikke mål fastsat i nærværende forordnings artikel 3, stk. 2, første afsnit, litra a), og i lyset af resultatet af den politiske dialog, jf. artikel 13 i forordning (EU) nr. 514/2014, og i overensstemmelse med målene for de nationale programmer fastlagt i nærværende forordnings artikel 19 støtter fonden aktioner, der fokuserer på en eller flere af følgende kategorier af tredjelandsstatsborgere:

a)

personer, som har flygtningestatus eller subsidiær beskyttelsesstatus i henhold til direktiv 2011/95/EU

b)

personer, som har ansøgt om en af de former for international beskyttelse omhandlet i litra a) og endnu ikke har modtaget en endelig afgørelse

c)

personer, som er omfattet af midlertidig beskyttelse i henhold til direktiv 2001/55/EF

d)

personer, som er i færd med at blive eller er blevet genbosat i eller flyttet fra en medlemsstat.

Hvad angår modtagelsesforhold og asylprocedurer støtter fonden navnlig følgende aktioner med fokus på de kategorier af personer omhandlet i dette stykkes første afsnit:

a)

tilvejebringelsen af materiel hjælp, herunder bistand ved grænsen, uddannelse, støttetjenester og læge- og psykologhjælp

b)

tilvejebringelsen af støttetjenester som f.eks. oversættelse og tolkning, uddannelse, herunder sprogundervisning, og andre initiativer, som er i overensstemmelse med den pågældende persons status

c)

oprettelsen og forbedringen af administrative strukturer, systemer for og uddannelse af personale og relevante myndigheder for at sikre asylansøgere effektiv og let adgang til asylprocedurer samt effektive asylprocedurer af høj kvalitet, navnlig for om nødvendigt at støtte udviklingen af den gældende EU-ret vedrørende asyl

d)

tilvejebringelsen af social bistand, oplysning eller hjælp i forbindelse med administrative og/eller juridiske formaliteter og oplysning eller rådgivning om det mulige resultat af asylproceduren, herunder om aspekter som procedurer for tilbagevenden

e)

tilvejebringelsen af juridisk bistand og repræsentation

f)

identifikationen af sårbare grupper og specifik bistand til sårbare personer, navnlig i overensstemmelse med litra a)-e)

g)

etableringen, udviklingen og forbedringen af alternative foranstaltninger til frihedsberøvelse.

Hvis det er relevant, og der er fastsat bestemmelser herom i en medlemsstats nationale program, kan fonden også støtte integrationsrelaterede foranstaltninger, f.eks. de i artikel 9, stk. 1, omhandlede foranstaltninger vedrørende modtagelse af personer omhandlet i dette stykkes første afsnit.

2.   Inden for rammerne af det specifikke mål i artikel 3, stk. 2, første afsnit, litra a), og i overensstemmelse med de nationale programmers mål i artikel 19 med hensyn til indkvarteringsfaciliteter og modtagelsessystemer støtter fonden navnlig følgende aktioner:

a)

forbedringen og vedligeholdelsen af eksisterende indkvarteringsfaciliteter og -tjenester

b)

styrkelsen og forbedringen af administrative strukturer og systemer

c)

oplysninger til lokalsamfundene

d)

uddannelsen af personale ved myndigheder, herunder lokale myndigheder, som skal have kontakt med de i stk. 1 omhandlede personer i forbindelse med deres modtagelse

e)

oprettelsen, driften og udviklingen af nye indkvarteringsfaciliteter og -tjenester samt af administrative strukturer og systemer, navnlig for at takle medlemsstaternes strukturelle behov, hvis det er relevant.

3.   Inden for rammerne af de specifikke mål fastsat i artikel 3, stk. 2, første afsnit, litra a) og d), og i overensstemmelse med målene for de nationale programmer i artikel 19 støtter fonden også aktioner svarende til de aktioner, der er opført i stk. 1 i nærværende artikel, når disse aktioner vedrører personer, som midlertidigt forbliver:

i transit- og sagsbehandlingscentre for flygtninge, navnlig for at støtte genbosættelsesoperationer i samarbejde med UNHCR, eller

på en medlemsstats område i forbindelse med andre humanitære indrejseprogrammer.

Artikel 6

Medlemsstaternes kapacitet til at udvikle, overvåge og evaluere deres asylpolitik og -procedurer

Inden for rammerne af det specifikke mål fastsat i nærværende forordnings artikel 3, stk. 2, første afsnit, litra a), i lyset af resultatet af den politiske dialog, jf. artikel 13 i forordning (EU) nr. 514/2014, og i overensstemmelse med målene for de nationale programmer i nærværende forordnings artikel 19 med hensyn til aktioner i forbindelse med forbedring af medlemsstaternes evne til at udvikle, overvåge og evaluere deres asylpolitik og -procedurer, yder fonden støtte til især følgende aktioner:

a)

aktioner, der forbedrer medlemsstaternes kapacitet — herunder i forbindelse med den mekanisme for tidlig varsling, beredskab og krisestyring, der er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 (19) — til at indsamle, analysere og formidle kvalitative og kvantitative data og statistikker om asylprocedurer, modtagelseskapacitet, genbosættelse og overførelsen af ansøgere om og/eller personer med international beskyttelse fra én medlemsstat til en anden

b)

aktioner, der forbedrer medlemsstaternes kapacitet til at indsamle, analysere og formidle oplysninger om oprindelseslande

c)

aktioner, der direkte bidrager til evalueringen af asylpolitikkerne, f.eks. nationale konsekvensanalyser, undersøgelser blandt målgrupper og andre relevante parter og til udviklingen af indikatorer og benchmarking.

Artikel 7

Genbosættelse, overførelse af ansøgere om og personer med international beskyttelse og anden humanitær ad hoc-indrejse

1.   Inden for rammerne af det specifikke mål fastsat i nærværende forordnings artikel 3, stk. 2, første afsnit, litra a) og litra d), i lyset af resultatet af den politiske dialog, jf. artikel 13 i forordning (EU) nr. 514/2014, og i overensstemmelse med målene for de nationale programmer i nærværende forordnings artikel 19 støtter fonden navnlig følgende aktioner vedrørende genbosættelse for tredjelandsstatsborgere, der bliver eller er blevet genbosat i en medlemsstat, samt andre humanitære indrejseprogrammer:

a)

oprettelsen og udviklingen af nationale programmer for genbosættelse og strategier og andre humanitære indrejseprogrammer, herunder behovsanalyse, forbedring af indikatorer og evaluering

b)

oprettelsen af hensigtsmæssig infrastruktur og tjenester til at sikre en smidig og effektiv gennemførelse af genbosættelsesaktioner og aktioner vedrørende andre humanitære indrejseprogrammer, herunder sproglig bistand

c)

oprettelsen af strukturer, systemer og uddannelse af personale til gennemførelse af missioner til tredjelande og/eller andre medlemsstater med henblik på samtaler og på foretagelse af læge- og sikkerhedsundersøgelser

d)

vurderingen af mulige tilfælde af genbosættelse og/eller anden humanitær indrejse gennemført af medlemsstaternes kompetente myndigheder, f.eks. gennemførelse af missioner til tredjelande, føring af samtaler og foretagelse af læge- og sikkerhedsundersøgelser

e)

sundhedsvurdering og lægehjælp inden afrejsen, materiel hjælp inden afrejsen, informations- og integrationsforanstaltninger inden afrejsen, rejsearrangementer, herunder ledsagelse af lægeligt personale

f)

information og bistand umiddelbart eller kort efter ankomsten, herunder tolkning

g)

aktioner med henblik på familiesammenføring af personer, som er genbosat i en medlemsstat

h)

styrkelsen af infrastruktur og tjenester, der er relevante for migration og asyl i de lande, der er udpeget til gennemførelse af regionale beskyttelsesprogrammer.

i)

indførelse af betingelser, der fremmer genbosatte flygtninges integration, selvstændighed og uafhængighed på lang sigt.

2.   Inden for rammerne af det specifikke mål fastsat i nærværende forordnings artikel 3, stk. 2, første afsnit, litra d), i lyset af resultatet af den politiske dialog, jf. artikel 13 i forordning (EU) nr. 514/2014, og i overensstemmelse med målene for de nationale programmer i nærværende forordnings artikel 19 støtter fonden også aktioner svarende til de aktioner, der er opført i denne artikels stk. 1, hvor det anses for passende i lyset af politikudviklingen inden for fondens gennemførelsesperiode, eller hvis en medlemsstats nationale program fastsætter sådanne bestemmelser vedrørende overførelsen af ansøgere om og/eller personer med international beskyttelse. Sådanne operationer udføres med deres samtykke fra den medlemsstat, der har givet dem international beskyttelse eller er ansvarlig for behandlingen af deres ansøgning, til en anden interesseret medlemsstat, hvor de vil få tilsvarende beskyttelse, eller hvor deres ansøgning om international beskyttelse vil blive behandlet.

KAPITEL III

INTEGRATION AF TREDJELANDSSTATSBORGERE OG LOVLIG MIGRATION

Artikel 8

Indvandring og foranstaltninger før afrejse

Inden for rammerne af det specifikke mål fastsat i nærværende forordnings artikel 3, stk. 2, første afsnit, litra b), i lyset af resultatet af den politiske dialog, jf. artikel 13 i forordning (EU) nr. 514/2014, og i overensstemmelse med målene for de nationale programmer i nærværende forordnings artikel 19 støtter fonden aktioner i et tredjeland, som fokuserer på tredjelandsstatsborgere, der opfylder specifikke foranstaltninger før afrejse og/eller betingelser i national ret og i henhold til EU-retten, hvor det er relevant, herunder betingelser vedrørende evnen til at blive integreret i samfundet i en medlemsstat. I den henseende støtter fonden især følgende aktioner:

a)

informationspakker og oplysningskampagner for at gøre opmærksom på og fremme interkulturel dialog, bl.a. gennem brugervenlig kommunikations- og informationsteknologi og websites

b)

vurderingen af kompetencer og kvalifikationer samt større gennemsigtighed og overensstemmelse hvad angår kompetencer og kvalifikationer i et tredjeland i forhold til i en medlemsstat

c)

uddannelse for at forbedre beskæftigelsesegnetheden i en medlemsstat

d)

generelle kurser om samfundsorientering og sprogundervisning

e)

bistand i forbindelse med ansøgninger om familiesammenføring i henhold til Rådets direktiv 2003/86/EF (20).

Artikel 9

Integrationsforanstaltninger

1.   Inden for rammerne af det specifikke mål fastsat i nærværende forordnings artikel 3, stk. 2, første afsnit, litra b), i lyset af resultatet af den politiske dialog, jf. artikel 13 i forordning (EU) nr. 514/2014, og i overensstemmelse med målene for de nationale programmer i nærværende forordnings artikel 19 støtter fonden aktioner, som finder sted inden for rammerne af sammenhængende strategier, under hensyntagen til integrationsbehovene hos tredjelandsstatsborgere på lokalt og/eller regionalt niveau. I den henseende støtter fonden især følgende aktioner, der fokuserer på tredjelandsstatsborgere, der opholder sig lovligt i en medlemsstat, eller eventuelt er ved at opnå lovligt ophold i en medlemsstat:

a)

indførelse og udvikling af integrationsstrategier med deltagelse af lokale eller regionale aktører, når det er relevant, herunder behovsanalyser, forbedring af integrationsindikatorer og evaluering, herunder deltagerbaserede vurderinger, for at identificere de bedste praksisser

b)

rådgive og yde bistand med hensyn til f.eks. bolig, underhold, administrativ og juridisk vejledning, sundhedspleje, psykolog- og socialhjælp, børnepasning og familiesammenføring

c)

aktioner, der introducerer tredjelandsstatsborgere til værtssamfundet, og aktioner, der sætter dem i stand til at tilpasse sig samfundet, oplyser dem om deres rettigheder og forpligtelser, deltage i det civile og kulturelle liv og tilslutte sig de værdier, der er nedfældet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder

d)

foranstaltninger, der fokuserer på uddannelse, herunder sprogkurser og forberedende aktioner, der letter adgangen til arbejdsmarkedet

e)

aktioner, der skal fremme selvbevidstheden og gøre det muligt for tredjelandsstatsborgere at forsørge sig selv

f)

aktioner, der fremmer meningsfuld kontakt og konstruktiv dialog mellem tredjelandsstatsborgere og værtssamfundet, og aktioner, der fremmer accepten i værtssamfundet, bl.a. ved at inddrage medierne

g)

aktioner, der fremmer både lige adgang og lige muligheder i forbindelse med tredjelandsstatsborgeres kontakter med offentlige og private tjenester, herunder tilpasning af disse tjenester til tredjelandsstatsborgere

h)

opbygning af støttemodtageres kapacitet, som defineret i artikel 2, litra g), i forordning (EU) nr. 514/2014, herunder gennem udveksling af erfaring og bedste praksis, og skabelse af netværk.

2.   De aktioner, der er nævnt i stk. 1, skal, hvor det er nødvendigt, tage højde for de specifikke behov hos de forskellige kategorier af tredjelandsstatsborgere, herunder personer med international beskyttelse, genbosatte eller overførte personer og navnlig sårbare personer.

3.   Nationale programmer kan give mulighed for, at de i stk. 1 omhandlede aktioner kan omfatte de af tredjelandsstatsborgeres nærmeste pårørende, der er omfattet af målgruppen i det nævnte stykke, i det omfang, det er nødvendigt for at kunne gennemføre sådanne aktioner effektivt.

4.   Med henblik på programmering og gennemførelse af de aktioner, der er nævnt i denne artikels stk. 1, omfatter det partnerskab, der er nævnt i artikel 12 i forordning (EU) nr. 514/2014, de myndigheder, som medlemsstaterne har udpeget til at forvalte Den Europæiske Socialfonds interventioner.

Artikel 10

Praktisk samarbejde og kapacitetsopbyggende foranstaltninger

Inden for rammerne af det fælles specifikke mål fastsat i nærværende forordnings artikel 3, stk. 2, første afsnit, litra b), i lyset af resultatet af den politiske dialog, jf. artikel 13 i forordning (EU) nr. 514/2014, og i overensstemmelse med målene for de nationale programmer i nærværende forordnings artikel 19 støtter fonden aktioner, der fokuserer på en eller flere af følgende:

a)

opbygning af strategier, der fremmer lovlig indvandring for at gøre det lettere at udvikle og gennemføre smidige indrejseprocedurer

b)

støtte til samarbejdet mellem tredjelande og rekrutteringsbureauerne, arbejdsformidlingerne og indvandringsmyndighederne i medlemsstaterne samt støtte til medlemsstaterne i deres gennemførelse af EU-migrationsret, høringer af relevante parter og ekspertrådgivning eller informationsudveksling om metoder, som tager sigte på specifikke nationaliteter eller kategorier af tredjelandsstatsborgere hvad angår arbejdsmarkedernes behov

c)

styrkelse af medlemsstaternes kapacitet til at udvikle, gennemføre, overvåge og evaluere deres indvandringsstrategier, -politikker og -foranstaltninger på tværs af de forskellige niveauer og -afdelinger i forvaltningen, især styrkelse af deres kapacitet til at indsamle, analysere og formidle detaljerede og systematiske data og statistikker om migrationsprocedurer og -strømme og opholdstilladelser og udvikling af overvågningsværktøjer, evalueringssystemer, indikatorer og benchmarking til måling af resultatet af sådanne strategier

d)

uddannelse af støttemodtagere som defineret i artikel 2, litra g), i forordning (EU) nr. 514/2014 og af personale, som leverer offentlige og private tjenester, herunder uddannelsesinstitutioner, fremme af udveksling af erfaring og bedste praksis, samarbejde og skabelse af netværk og interkulturel kapacitet samt højnelse af de leverede tjenesters kvalitet

e)

opbygning af holdbare organisationsstrukturer for integration og forvaltning af mangfoldighed, bl.a. gennem samarbejde mellem forskellige interesserede parter, som gør det muligt for ansatte på forskellige niveauer i de nationale forvaltninger hurtigt at indhente oplysninger om erfaringer og bedste praksis andre steder og samle ressourcerne, når det er muligt, mellem relevante myndigheder såvel som mellem statslige og ikkestatslige organer for at levere tjenester til tredjelandsstatsborgere mere effektivt, bl.a. via centrale kontaktpunkter (dvs. koordinerede integrationsstøttecentre)

f)

bidrag til en dynamisk tovejsproces med gensidig interaktion, der er fundamentet for integrationsstrategierne på lokalt og regionalt niveau, ved at udvikle platforme til høring af tredjelandsstatsborgere, udveksling af oplysninger mellem interesserede parter og platforme for tværkulturel og tværreligiøs dialog mellem forskellige tredjelandsstatsborgeres samfund, mellem disse samfund og værtssamfundet og/eller mellem disse samfund og de politikformulerende og beslutningstagende myndigheder

g)

aktioner til fremme og styrkelse af det praktiske samarbejde mellem de relevante myndigheder i medlemsstaterne, med fokus på bl.a. udveksling af oplysninger, bedste praksis og strategier og udviklingen og gennemførelsen af fælles aktioner, herunder med henblik på at beskytte integriteten i medlemsstaternes indvandringssystemer.

KAPITEL IV

TILBAGESENDELSE

Artikel 11

Foranstaltninger, der ledsager tilbagesendelsesprocedurer

Inden for rammerne af det specifikke mål fastsat i artikel nærværende forordnings artikel 3, stk. 2, første afsnit, litra c), i lyset af resultatet af den politiske dialog, jf. artikel 13 i forordning (EU) nr. 514/2014, og i overensstemmelse med målene for de nationale programmer i nærværende forordnings artikel 19 med hensyn til foranstaltninger, der ledsager tilbagesendelsesprocedurer, fokuserer fonden på en eller flere af følgende kategorier af tredjelandsstatsborgere:

a)

tredjelandsstatsborgere, som endnu ikke har modtaget endeligt afslag på deres ansøgning om ophold, lovlig bopæl og/eller international beskyttelse i en medlemsstat, og som kan vælge at gøre brug af frivillig tilbagevenden

b)

tredjelandsstatsborgere, som har ret til ophold, har lovlig bopæl og/eller har fået international beskyttelse i henhold til direktiv 2011/95/EU eller midlertidig beskyttelse i henhold til direktiv 2001/55/EF i en medlemsstat, og som har valgt at gøre brug af frivillig tilbagevenden

c)

tredjelandsstatsborgere, som opholder sig i en medlemsstat, og som ikke eller ikke længere opfylder betingelserne for indrejse og/eller ophold i en medlemsstat, herunder tredjelandsstatsborgere, hvis udsendelse er udsat i henhold til artikel 9 og artikel 14, stk. 1, i direktiv 2008/115/EF.

I den henseende støtter fonden navnlig følgende aktioner, som fokuserer på de i første afsnit omhandlede kategorier af personer:

a)

indførelsen, udviklingen og forbedringen af alternative foranstaltninger til frihedsberøvelse

b)

tilvejebringelsen af social bistand, oplysninger eller bistand i forbindelse med administrative og/eller juridiske formaliteter og information og rådgivning

c)

leveringen af juridisk og sproglig bistand

d)

særlig bistand til sårbare personer

e)

indførelsen og forbedringen af uafhængige og effektive ordninger for tilsyn med tvangsmæssig tilbagesendelse, jf. artikel 8, stk. 6, i direktiv 2008/115/EF

f)

oprettelsen, vedligeholdelsen og forbedringen af infrastruktur, tjenester og forhold i forbindelse med indkvartering, modtagelse eller frihedsberøvelse

g)

oprettelsen af administrative strukturer og systemer, herunder it-redskaber

h)

uddannelsen af personale for at sikre problemfrie og effektive tilbagesendelsesprocedurer, herunder forvaltning og gennemførelse heraf.

Artikel 12

Tilbagesendelsesforanstaltninger

Inden for rammerne af det fælles specifikke mål fastsat i nærværende forordnings artikel 3, stk. 2, første afsnit, litra c), i lyset af resultatet af den politiske dialog, jf. artikel 13 i forordning (EU) nr. 514/2014, og i overensstemmelse med målene for de nationale programmer i nærværende forordnings artikel 19 med hensyn til tilbagesendelsesforanstaltninger støtter fonden aktioner, der fokuserer på de i nærværende forordnings artikel 11 omhandlede personer. I den henseende støtter fonden især følgende aktioner:

a)

nødvendige foranstaltninger til forberedelse af tilbagesendelsesoperationer, herunder operationer, der fører til identifikation af tredjelandsstatsborgere, til udstedelse af rejselegitimation og opsporing af familie

b)

samarbejde med tredjelandes konsulære myndigheder og indvandringsmyndigheder for at opnå rejselegitimation, lette hjemsendelse og sikre tilbagetagelse

c)

støttet frivillig tilbagevenden, herunder lægeundersøgelser og bistand, rejsearrangementer, finansielle bidrag og rådgivning og bistand før og efter tilbagevenden

d)

tilbagesendelsesoperationer, herunder relaterede foranstaltninger, i overensstemmelse EU-rettens standarder, undtagen tvangsudstyr

e)

foranstaltninger til iværksættelse af reintegration med henblik på den tilbagesendtes personlige udvikling, såsom økonomiske incitamenter, uddannelse, jobformidling og hjælp til at finde arbejde og startstøtte til selvstændig erhvervsvirksomhed

f)

faciliteter og tjenester i tredjelande, der sikrer passende midlertidig indkvartering og modtagelse efter ankomst

g)

særlig bistand til sårbare personer.

Artikel 13

Praktisk samarbejde og kapacitetsopbyggende foranstaltninger

Inden for rammerne af det fælles specifikke mål fastsat i nærværende forordnings artikel 3, stk. 2, første afsnit, litra c), i lyset af resultatet af den politiske dialog, jf. artikel 13 i forordning (EU) nr. 514/2014, og i overensstemmelse med målene for de nationale programmer i nærværende forordnings artikel 19 med hensyn til praktisk samarbejde og kapacitetsopbyggende foranstaltninger støtter fonden navnlig følgende aktioner:

a)

aktioner, der fremmer, udvikler og styrker det operationelle samarbejde og udveksling af oplysninger mellem de myndigheder, der er ansvarlige for tilbagesendelse, og andre myndigheder i medlemsstaterne, der er involveret i tilbagesendelse, herunder samarbejde med konsulære myndigheder og indvandringsmyndigheder i tredjelande samt fælles tilbagesendelsesoperationer

b)

aktioner, der støtter samarbejdet mellem tredjelande og de myndigheder i medlemsstaterne, der er ansvarlige for tilbagesendelse, herunder foranstaltninger, der tager sigte på at styrke tredjelandenes kapacitet til at gennemføre tilbagetagelses- og reintegrationsaktiviteter, navnlig inden for rammerne af tilbagetagelsesaftaler

c)

aktioner, der styrker kapaciteten til at udvikle effektive og holdbare tilbagesendelsespolitikker, bl.a. ved at udveksle oplysninger om situationen i tilbagesendelseslandene, bedste praksis, dele erfaringer og samle medlemsstaternes ressourcer

d)

aktioner, der styrker kapaciteten til at indsamle, analysere og formidle detaljerede og systematiske data og statistikker om tilbagesendelsesprocedurer og foranstaltninger, modtagelsesfaciliteter og faciliteter til frihedsberøvelse, tvungen tilbagesendelse og frivillig tilbagevenden, overvågning og reintegration

e)

aktioner, der bidrager direkte til evaluering af tilbagesendelsespolitikker, som f.eks. nationale konsekvensanalyser, undersøgelser blandt målgrupper, udvikling af indikatorer og benchmarking

f)

oplysningsforanstaltninger og -kampagner i tredjelande med henblik på at gøre opmærksom på de hensigtsmæssige lovlige kanaler til indvandring og risiciene ved ulovlig indvandring.

KAPITEL V

FINANSIEL RAMME OG GENNEMFØRELSESRAMME

Artikel 14

Samlede midler og gennemførelse

1.   De samlede midler til gennemførelsen af denne forordning er fastsat til 3 137 mio. EUR i løbende priser.

2.   De årlige bevillinger til fonden godkendes af Europa-Parlamentet og Rådet inden for den flerårige finansielle ramme.

3.   De samlede midler iværksættes på følgende måde:

a)

nationale programmer i overensstemmelse med artikel 19

b)

EU-aktioner i overensstemmelse med artikel 20

c)

krisebistand i overensstemmelse med artikel 21

d)

Det Europæiske Migrationsnetværk i overensstemmelse med artikel 22

e)

teknisk bistand i overensstemmelse med artikel 23.

4.   Det budget, der i henhold til denne forordning tildeles de EU-aktioner, der er omhandlet i denne forordnings artikel 20, den krisebistand, der er omhandlet i denne forordnings artikel 21, Det Europæiske Migrationsnetværk, der er omhandlet i denne forordnings artikel 22, og den tekniske bistand, der er omhandlet i denne forordnings artikel 23, gennemføres ved direkte forvaltning i overensstemmelse med artikel 58, stk. 1, litra a), i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 og, hvor hensigtsmæssigt, ved indirekte forvaltning i overensstemmelse med artikel 58, stk. 1, litra c), i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012. Det budget, der tildeles de nationale programmer, som er omhandlet i nærværende forordnings artikel 19, gennemføres ved delt forvaltning i overensstemmelse med artikel 58, stk. 1, litra b), i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.

5.   Kommissionen er fortsat ansvarlig for at gennemføre Unionens budget, jf. artikel 317 i TEUF, og underretter Europa-Parlamentet og Rådet om operationer, der gennemføres af andre enheder end medlemsstaterne.

6.   Uden at det berører Europa-Parlamentets og Rådets prærogativer, anvendes den primære referencefinansieringsramme vejledende som følger:

a)

2 752 mio. EUR til medlemsstaternes nationale programmer

b)

385 mio. EUR til EU-aktioner, krisebistand, Det Europæiske Migrationsnetværk og teknisk bistand fra Kommissionen, hvoraf mindst 30 % anvendes til EU-aktioner og Det Europæiske Migrationsnetværk.

Artikel 15

Midler til støtteberettigede aktioner i medlemsstaterne

1.   Der tildeles vejledende et beløb på 2 752 mio. EUR til medlemsstaterne som følger:

a)

2 392 mio. EUR tildeles som anført i bilag I. Medlemsstaterne tildeler mindst 20 % af disse midler til det specifikke mål i artikel 3, stk. 2, første afsnit, litra a), og mindst 20 % til det specifikke mål i artikel 3, stk. 2, første afsnit, litra b). Medlemsstaterne kan kun fravige disse minimumsprocentsatser, hvis der i det nationale program udførligt redegøres for, hvorfor tildeling af midler under dette niveau ikke bringer opfyldelsen af målet i fare. For så vidt angår det specifikke mål i artikel 3, stk. 2, første afsnit, litra a), må de medlemsstater, der har strukturelle mangler inden for indkvartering, infrastruktur og tjenester, ikke komme under den minimumsprocentsats, der er fastsat i denne forordning

b)

360 mio. EUR tildeles på baggrund af fordelingsmekanismen til specifikke aktioner som nævnt i artikel 16 til EU-genbosættelsesprogrammet som nævnt i artikel 17 og til overførsel af personer med international beskyttelse fra én medlemsstat til en anden som nævnt i artikel 18.

2.   Det beløb, der er nævnt i stk. 1, litra b), støtter:

a)

specifikke aktioner, jf. bilag II

b)

EU-genbosættelsesprogrammet i overensstemmelse med artikel 17, og/eller overførsel af personer med international beskyttelse fra én medlemsstat til en anden i overensstemmelse med artikel 18.

3.   I tilfælde af at et beløb stadig står til rådighed i henhold til denne artikels stk. 1, litra b), eller at et andet beløb står til rådighed, vil det blive tildelt i forbindelse med midtvejsevalueringen, jf. artikel 15 i forordning (EU) nr. 514/2014, i forhold til grundbeløbene til de nationale programmer anført i bilag I til denne forordning.

Artikel 16

Midler til specifikke aktioner

1.   Der kan tildeles et yderligere beløb, jf. artikel 15, stk. 2, litra a), til medlemsstaterne, forudsat at det er øremærket hertil i programmet og at det anvendes til at gennemføre de specifikke aktioner, der er opført i bilag II.

2.   For at tage højde for den seneste politiske udvikling bemyndiges Kommissionen til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med nærværende forordnings artikel 26 med henblik på at revidere bilag II i forbindelse med midtvejsevalueringen, jf. artikel 15 i forordning (EU) nr. 514/2014. På grundlag af den reviderede liste over specifikke aktioner kan medlemsstaterne modtage yderligere beløb i overensstemmelse med stk. 1 i denne artikel, hvis der er midler til rådighed.

3.   De yderligere beløb, der er nævnt i stk. 1 og 2 i denne artikel, tildeles medlemsstaterne i individuelle finansieringsafgørelser, der godkender eller reviderer deres nationale program som led i midtvejsevalueringen efter proceduren i artikel 14 og 15 i forordning (EU) nr. 514/2014. Disse beløb må kun anvendes til gennemførelse af de specifikke aktioner anført i bilag II til denne forordning.

Artikel 17

Midler til EU-genbosættelsesprogrammet

1.   Medlemsstaterne modtager ud over deres tildeling beregnet i overensstemmelse med artikel 15, stk. 1, litra a), hvert andet år et yderligere beløb i overensstemmelse med artikel 15, stk. 2, litra b), som et fast beløb på 6 000 EUR for hver genbosat person.

2.   Det faste beløb, der er nævnt i stk. 1, forhøjes til 10 000 EUR for hver person, der genbosættes i overensstemmelse med de fælles EU-genbosættelsesprioriteter, som er fastlagt i henhold til stk. 3 og anført i bilag III, og for hver sårbar person, jf. stk. 5.

3.   De fælles EU-genbosættelsesprioriteter baseres på følgende generelle kategorier af personer:

a)

personer fra et land eller en region, der er udpeget til gennemførelse af et regionalt beskyttelsesprogram

b)

personer fra et land eller en region, der er identificeret i UNHCR's vejledende prognose for behovet for genbosættelse, og hvor fælles EU-aktioner vil bidrage væsentligt til at opfylde beskyttelsesbehovene

c)

personer, der tilhører en specifik kategori, der er omfattet af UNHCR's genbosættelseskriterier.

4.   Kommissionen bemyndiges til at vedtage delegerede retsakter efter artikel 26 med henblik på at ændre bilag III på grundlag af de generelle kategorier i stk. 3 i denne artikel, hvis dette er klart begrundet eller i lyset af eventuelle henstillinger fra UNHCR.

5.   Følgende sårbare grupper af personer er også berettigede til det faste beløb, der er nævnt i stk. 2:

a)

kvinder og børn, der er udsatte

b)

uledsagede mindreårige

c)

personer med behov for lægehjælp, som kun kan dækkes gennem genbosættelse

d)

personer, der har behov for nødgenbosættelse eller omgående genbosættelse af juridiske årsager eller fysiske beskyttelseshensyn, herunder ofre for vold eller tortur.

6.   Når en medlemsstat genbosætter en person, som falder ind under mere end en af de i stk. 1 og 2 omhandlede kategorier, modtager den kun én gang et fast beløb for denne person.

7.   Hvis det er relevant, kan medlemsstaterne også være berettigede til faste beløb for familiemedlemmer til personer omhandlet i stk. 1, 3 og 5, forudsat at disse familiemedlemmer er blevet genbosat i overensstemmelse med denne forordning.

8.   Kommissionen fastlægger ved hjælp af gennemførelsesretsakter tidsplanen og andre gennemførelsesbetingelser for mekanismen for tildeling af midler til EU-genbosættelsesprogrammet. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 27, stk. 2.

9.   De yderligere beløb, der er nævnt i stk. 1 og 2 i nærværende artikel, tildeles hvert andet år medlemsstaterne, første gang i de individuelle finansieringsafgørelser, der godkender deres nationale program efter proceduren i artikel 14 i forordning (EU) nr. 514/2014, og efterfølgende i en finansieringsafgørelse, der vedlægges som bilag til de afgørelser, der godkender deres nationale program. Disse beløb overføres ikke til andre aktioner i det nationale program.

10.   For effektivt at opfylde målene i EU-genbosættelsesprogrammet og inden for rammerne af de midler, der er til rådighed, bemyndiges Kommissionen til at vedtage delegerede retsakter efter artikel 26 med henblik på om nødvendigt at justere de faste beløb, der er nævnt i nærværende artikels stk. 1 og 2, navnlig under hensyntagen til den aktuelle inflation, relevant udvikling inden for genbosættelse samt faktorer, som kan optimere anvendelsen af det finansielle incitament, som de faste beløb indebærer.

Artikel 18

Midler til overførelse af personer med international beskyttelse

1.   Med henblik på gennemførelse af princippet om solidaritet og rimelig ansvarsfordeling og i lyset af politikudviklingen i Unionen inden for fondens gennemførelsesperiode modtager medlemsstaterne ud over deres tildeling beregnet i overensstemmelse med artikel 15, stk. 1, litra a), et yderligere beløb i overensstemmelse med artikel 15, stk. 2, litra b), som et fast beløb på 6 000 EUR for hver person med international beskyttelse, der overføres fra en anden medlemsstat.

2.   Medlemsstater kan også være berettigede til faste beløb for familiemedlemmer til personer omhandlet i stk. 1, hvis det er relevant, forudsat at disse familiemedlemmer er blevet overført i overensstemmelse med denne forordning.

3.   De yderligere beløb, der er nævnt i denne artikels stk. 1, tildeles medlemsstaterne første gang i de individuelle finansieringsafgørelser, der godkender deres nationale program efter proceduren i artikel 14 i forordning (EU) nr. 514/2014, og efterfølgende i en finansieringsafgørelse, der vedlægges som bilag til den afgørelse, der godkender deres nationale program. Disse beløb overføres ikke til andre aktioner i det nationale program.

4.   For effektivt at forfølge målene om solidaritet og ansvarsfordeling mellem medlemsstaterne, jf. artikel 80 i TEUF, og inden for rammerne af de disponible midler bemyndiges Kommissionen til at vedtage delegerede retsakter efter nærværende forordnings artikel 26 med henblik på at justere det faste beløb, der er nævnt i denne artikels stk. 1, navnlig under hensyntagen til den aktuelle inflation, relevant udvikling inden for overførsel af personer med international beskyttelse fra én medlemsstat til en anden samt faktorer, som kan optimere anvendelsen af det finansielle incitament, som de faste beløb indebærer.

Artikel 19

Nationale programmer

1.   Inden for rammerne af de nationale programmer, der skal gennemgås og godkendes i overensstemmelse med artikel 14 i forordning (EU) nr. 514/2014, skal medlemsstaterne inden for målene fastsat i nærværende forordnings artikel 3 og under hensyntagen til resultaterne af den politikdialog, som er nævnt i artikel 13 i forordning (EU) nr. 514/2014, navnlig forfølge følgende mål:

a)

at styrke oprettelsen af et fælles europæisk asylsystem ved at sikre en effektiv og ensartet anvendelse af den gældende EU-ret vedrørende asyl og sikre, at forordning (EU) nr. 604/2013 fungerer hensigtsmæssigt. Disse aktioner kan også omfatte oprettelse og udvikling af EU-genbosættelsesprogrammet

b)

at oprette og udvikle integrationsstrategier omfattende forskellige aspekter af en dynamisk tovejsproces, der efter omstændighederne skal gennemføres på nationalt/lokalt/regionalt niveau under hensyntagen til integrationsbehovene hos tredjelandsstatsborgere på lokalt/regionalt niveau, og som opfylder de specifikke behov hos forskellige kategorier af migranter og udvikler effektive partnerskaber mellem relevante interesserede parter

c)

at udvikle et tilbagesendelsesprogram, hvori indgår en del vedrørende bistået frivillig tilbagevenden og vedrørende reintegration, hvis det er relevant.

2.   Medlemsstaterne sikrer, at alle aktioner, som støttes af fonden, gennemføres i fuld overholdelse af de grundlæggende rettigheder og respekt for den menneskelige værdighed. Aktionerne skal navnlig fuldt ud respektere rettighederne og principperne i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

3.   Med forbehold af kravet om at forfølge ovennævnte mål tilsigter medlemsstaterne under hensyntagen til deres nationale forhold at opnå en rimelig og gennemsigtig fordeling af midler mellem de specifikke mål, der er fastsat i artikel 3, stk. 2.

Artikel 20

EU-aktioner

1.   På Kommissionens initiativ kan fondens midler anvendes til at finansiere tværnationale aktioner eller aktioner af særlig interesse for Unionen (»EU-aktioner«) vedrørende de generelle og specifikke mål, der er nævnt i artikel 3.

2.   For at være støtteberettigede skal EU-aktioner navnlig støtte:

a)

en styrkelse af samarbejdet på EU-plan om gennemførelsen af EU-retten og udveksling af bedste praksis med hensyn til asyl, navnlig vedrørende genbosættelse og overførelsen af ansøgere om og/eller personer med international beskyttelse fra én medlemsstat til en anden, herunder gennem netværk og udveksling af oplysninger, vedrørende lovlig indvandring, vedrørende integration af tredjelandsstatsborgere, herunder bistand efter ankomsten og koordinationsaktiviteter til at fremme genbosættelse i de lokalsamfund, som skal tage imod genbosatte flygtninge, og vedrørende tilbagesendelse

b)

etableringen af tværnationale samarbejdsnetværk og pilotprojekter, herunder innovative projekter, der er baseret på tværnationale partnerskaber mellem organer beliggende i to eller flere medlemsstater, og som har til formål at fremme innovation og gøre det lettere at udveksle erfaringer og bedste praksis

c)

undersøgelser af og forskning i mulige nye former for EU-samarbejde inden for asyl, indvandring, integration og tilbagesendelse og relevant EU-ret, formidling og udveksling af oplysninger om bedste praksis og om alle andre aspekter af asyl-, indvandrings-, integrations- og tilbagesendelsespolitikker, herunder koncern kommunikation om Unionens politiske prioriteter

d)

medlemsstaternes udvikling og anvendelse af fælles statistiske værktøjer, metoder og indikatorer til måling af den politiske udvikling inden for asyl, lovlig migration, integration og tilbagesendelse

e)

forberedelse, overvågning, administrativ og teknisk bistand, udvikling af en evalueringsmekanisme til gennemførelse af asyl- og indvandringspolitikkerne

f)

samarbejde med tredjelande på grundlag af Unionens samlede strategi for migration og mobilitet, navnlig inden for rammerne af gennemførelsen af tilbagetagelsesaftaler, mobilitetspartnerskaber og regionale beskyttelsesprogrammer

g)

oplysningsforanstaltninger og -kampagner i tredjelande med henblik på at gøre opmærksom på relevante lovlige kanaler for indvandring og risiciene ved ulovlig indvandring.

3.   EU-aktioner gennemføres i overensstemmelse med artikel 6 i forordning (EU) nr. 514/2014.

4.   Kommissionen sikrer en retfærdig og gennemsigtig fordeling af midlerne blandt de mål, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2.

Artikel 21

Krisebistand

1.   Fonden yder finansiel bistand til at afhjælpe akutte og specifikke behov i forbindelse med en krisesituation, jf. artikel 2, litra k). De foranstaltninger, der gennemføres i tredjelande i henhold til denne artikel, skal være i overensstemmelse med og, hvor det er relevant, supplere Unionens humanitære politik samt overholde de humanitære principper, der er fastsat i konsensussen om humanitær bistand.

2.   Krisebistand ydes i overensstemmelse med artikel 6 og 7 i forordning (EU) nr. 514/2014.

Artikel 22

Det Europæiske Migrationsnetværk

1.   Fonden støtter Det Europæiske Migrationsnetværk og tilvejebringer den finansielle bistand, der er nødvendig for dets aktiviteter og fremtidige udvikling.

2.   Det beløb, der stilles til rådighed for Det Europæiske Migrationsnetværk i forbindelse med fondens årlige bevillinger og det årlige arbejdsprogram med fastsættelse af prioriteterne for netværkets aktiviteter, vedtages af Kommissionen efter godkendelse fra styrelsesrådet efter proceduren i artikel 4, stk. 5, litra a), i beslutning 2008/381/EF. Kommissionens afgørelse udgør en finansieringsafgørelse i henhold til artikel 84 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.

3.   Den finansielle bistand til Det Europæiske Migrationsnetværks aktiviteter tager form af tilskud til de nationale kontaktpunkter som omhandlet i artikel 3 i beslutning 2008/381/EF og eventuelt offentlige kontrakter i overensstemmelse med forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012. Bistanden sikrer passende og rettidig finansiel støtte til disse nationale kontaktpunkter. Omkostninger i forbindelse med gennemførelsen af aktioner truffet af disse nationale kontaktpunkter, som modtager støtte i form af tilskud i 2014, kan tages i betragtning fra den 1. januar 2014.

4.   I beslutning 2008/381/EF foretages følgende ændringer:

a)

artikel 4, stk. 5, litra a), affattes således:

»a)

udarbejde udkastet til det årlige arbejdsprogram over aktiviteter og godkende dette, navnlig hvad angår mål, tematiske prioriteter og vejledende beløb for et budget for hvert enkelt nationalt kontaktpunkt, med henblik på at sikre, at EMN fungerer tilfredsstillende, på basis af et udkast fra formanden«

b)

i artikel 6 foretages følgende ændringer:

i)

stk. 4 affattes således:

»4.   Kommissionen overvåger gennemførelsen af det årlige arbejdsprogram over aktiviteter og rapporterer regelmæssigt til styrelsesrådet om gennemførelsen af dette og om EMN's udvikling.«

ii)

stk. 5-8, udgår

c)

artikel 11 udgår

d)

artikel 12 udgår.

Artikel 23

Teknisk bistand

1.   På initiativ af og/eller på Kommissionens vegne anvendes indtil 2,5 mio. EUR af fondens midler årligt til teknisk bistand i overensstemmelse med artikel 9 i forordning (EU) nr. 514/2014.

2.   På initiativ af en medlemsstat kan fonden finansiere tekniske bistandsaktiviteter i overensstemmelse med artikel 20 i forordning (EU) nr. 514/2014. Det beløb, der afsættes til teknisk bistand, må for perioden 2014-2020 ikke overstige 5,5 % af det samlede beløb, der er afsat til en medlemsstat, plus EUR 1 000 000.

Artikel 24

Koordination

Kommissionen og medlemsstaterne sikrer, sammen med Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, hvor det er relevant, at aktioner i og i relation til tredjelande gennemføres i synergi og i overensstemmelse med andre aktioner uden for Unionen, der støttes gennem EU-instrumenter. De sørger især for, at disse aktioner:

a)

er i overensstemmelse med Unionens udenrigspolitik, overholder princippet om sammenhæng i udviklingspolitikken og er forenelige med de strategiske planlægningsdokumenter for det pågældende land eller den pågældende region

b)

koncentreres om ikkeudviklingsorienterede foranstaltninger

c)

er i Unionens interne politikkers interesse og forenelige med de aktiviteter, der gennemføres inden for Unionen.

KAPITEL VI

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 25

Specifikke bestemmelser om faste beløb til genbosættelse og overførsel af personer med international beskyttelse fra én medlemsstat til en anden

Uanset reglerne om støtteberettigede udgifter i artikel 18 i forordning (EU) nr. 514/2014, navnlig hvad angår faste beløb og faste takster, vil de faste beløb, der tildeles medlemsstaterne til genbosættelse og/eller overførsel af personer med international beskyttelse fra én medlemsstat til en anden i medfør af denne forordning:

a)

være fritaget for forpligtelsen til at være baseret på statistiske eller historiske data, og

b)

blive ydet, hvis den person, som det faste beløb ydes til, faktisk er blevet genbosat og/eller overført i overensstemmelse med denne forordning.

Artikel 26

Udøvelse af delegation

1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 16, stk. 2, artikel 17, stk. 4 og 10, og artikel 18, stk. 4, tillægges Kommissionen for en periode på syv år fra den 21. maj 2014. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af syvårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for en periode på tre år, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af syvårsperioden.

3.   Den i artikel 16, stk. 2, artikel 17, stk. 4 og 10, og artikel 18, stk. 4, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er trådt i kraft.

4.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 16, stk. 2, artikel 17, stk. 4 og 10, og artikel 18, stk. 4, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse imod den inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 27

Udvalgsprocedure

1.   Kommissionen bistås af udvalget vedrørende asyl-, migrations- og integrationsfonden og fonden for intern sikkerhed, som er nedsat ved artikel 59, stk. 1, i forordning (EU) nr. 514/2014.

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011.

Artikel 28

Revision

Europa-Parlamentet og Rådet tager på baggrund af et forslag fra Kommissionen denne forordning op til revision senest den 30. juni 2020.

Artikel 29

Anvendelse af forordning (EU) nr. 514/2014

Bestemmelserne i forordning (EU) nr. 514/2014 finder anvendelse på fonden, jf. dog artikel 4 i denne forordning.

Artikel 30

Ophævede retsakter

Med virkning fra den 1. januar 2014 ophæves beslutning nr. 573/2007/EF, nr. 575/2007/EF og 2007/435/EF.

Artikel 31

Overgangsbestemmelser

1.   Denne forordning er ikke til hinder for videreførelse eller ændring, herunder hel eller delvis annullering, af de pågældende projekter og årlige programmer indtil deres afslutning eller af den finansielle bistand, som Kommissionen har godkendt på grundlag af beslutning nr. 573/2007/EF, beslutning nr. 575/2007/EF og beslutning 2007/435/EF eller anden lovgivning, der gælder for bistanden pr. 31. december 2013. Denne forordning er ikke til hinder for, at den finansielle støtte, som Kommissionen har godkendt på grundlag af beslutning 2008/381/EF eller enhver anden retsforskrift, der finder anvendelse på den pågældende støtte pr. 31. december 2013, videreføres eller ændres, herunder annulleres helt eller delvis.

2.   Når Kommissionen vedtager afgørelser om samfinansiering i henhold til denne forordning, tager den hensyn til de foranstaltninger, som er vedtaget på grundlag af beslutning nr. 573/2007/EF, beslutning nr. 575/2007/EF, beslutning 2007/435/EF og beslutning 2008/381/EF før den 20. maj 2014, og som har finansielle virkninger i den periode, samfinansieringen vedrører.

3.   Forpligtelser, der er indgået i forbindelse med samfinansieringer, som er godkendt af Kommissionen mellem den 1. januar 2011 og den 31. december 2014, og for hvilke de dokumenter, der er nødvendige for, at aktionerne kan afsluttes, ikke er sendt til Kommissionen inden for fristen for fremlæggelse af den endelige rapport, frigøres automatisk af Kommissionen senest den 31. december 2017, hvilket giver anledning til tilbagebetaling af uretmæssigt udbetalte beløb.

4.   Beløb, der vedrører aktioner, som er suspenderet på grund af retsforfølgning eller administrativ klage med opsættende virkning, lades ude af betragtning ved beregningen af det beløb, som skal frigøres automatisk.

5.   Medlemsstaterne forelægger senest den 30. juni 2015 Kommissionen evalueringsrapporter om resultaterne og virkningerne af aktioner, der er samfinansieret i henhold til beslutning nr. 573/2007/EF, nr. 575/2007/EF og 2007/435/EF vedrørende perioden 2011-2013.

6.   Kommissionen forelægger senest den 31. december 2015 Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget efterfølgende evalueringsrapporter i henhold til beslutning nr. 573/2007/EF, nr. 575/2007/EF og 2007/435/EF vedrørende perioden 2011-2013.

Artikel 32

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2014.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.

Udfærdiget i Strasbourg, den 16. april 2014.

På Europa-Parlamentets vegne

M. SCHULZ

Formand

På Rådets vegne

D. KOURKOULAS

Formand


(1)  EUT C 299 af 4.10.2012, s. 108.

(2)  EUT C 277 af 13.9.2012, s. 23.

(3)  Europa-Parlamentets holdning af 13.3.2014 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 14.4.2014.

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/95/EU af 13. december 2011 om fastsættelse af standarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som personer med international beskyttelse, for en ensartet status for flygtninge eller for personer, der er berettiget til subsidiær beskyttelse, og for indholdet af en sådan beskyttelse (EUT L 337 af 20.12.2011, s. 9).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 439/2010 af 19. maj 2010 om oprettelse af et europæisk asylstøttekontor (EUT L 132 af 29.5.2010, s. 11).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1).

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (EUT L 348 af 24.12.2008, s. 98).

(8)  Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004 af 26. oktober 2004 om oprettelse af et europæisk agentur for forvaltning af det operative samarbejde ved EU-medlemsstaternes ydre grænser (EUT L 349 af 25.11.2004, s. 1).

(9)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 862/2007, af 11. juli 2007 om EF-statistikker over migration og international beskyttelse og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 311/76 om udarbejdelse af statistik vedrørende udenlandske arbejdstagere (EUT L 199 af 31.7.2007, s. 23).

(10)  Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 573/2007/EF af 23. maj 2007 om oprettelse af Den Europæiske Flygtningefond for perioden 2008-2013 som en del af det generelle program om solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme og om ophævelse af Rådets beslutning 2004/904/EF (EUT L 144 af 6.6.2007, s. 1).

(11)  Rådets beslutning 2007/435/EF af 25. juni 2007 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Integration af Tredjelandsstatsborgere for perioden 2007-2013 som en del af det generelle program om solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme (EUT L 168 af 28.6.2007, s. 18).

(12)  Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 575/2007/EF af 23. maj 2007 om oprettelse af Den Europæiske Tilbagesendelsesfond for perioden 2008-2013 som en del af det generelle program om solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme (EUT L 144 af 6.6.2007, s. 45).

(13)  Rådets direktiv 2001/55/EF af 20. juli 2001 om minimumsstandarder for midlertidig beskyttelse i tilfælde af massetilstrømning af fordrevne personer og om foranstaltninger, der skal fremme en ligelig fordeling mellem medlemsstaterne af indsatsen med hensyn til modtagelsen af disse personer og følgerne heraf (EFT L 212 af 7.8.2001, s. 12).

(14)  Rådets beslutning 2008/381/EF af 14. maj 2008 om oprettelse af et europæisk migrationsnetværk (EUT L 131 af 21.5.2008, s. 7).

(15)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(16)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 514/2014 af 16. april 2014 om almindelige bestemmelser om Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og om instrumentet for finansiel støtte til politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet samt krisestyring (se side 112 i denne EUT).

(17)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 513/2014 af 16. april 2014 om et instrument for finansiel støtte til politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet samt krisestyring som en del af Fonden for Intern Sikkerhed og om ophævelse af Rådets afgørelse 2007/125/RIA (se side 93 i denne EUT).

(18)  Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884).

(19)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 af 26. juni 2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne (EUT L 180 af 29.6.2013, s. 31).

(20)  Rådets direktiv 2003/86/EF af 22. september 2003 om ret til familiesammenføring (EUT L 251 af 3.10.2003, s. 12).


BILAG I

Flerårig fordeling pr. medlemsstat for perioden 2014-2020 (i EUR)

Medlemsstat

Mindstebeløb

Gennemsnitlige tildelinger i % 2011-2013 ERF+IF+RF

Gennemsnitligt beløb 2011-2013

I ALT

AT

5 000 000

2,65 %

59 533 977

64 533 977

BE

5 000 000

3,75 %

84 250 977

89 250 977

BG

5 000 000

0,22 %

5 006 777

10 006 777

CY

10 000 000

0,99 %

22 308 677

32 308 677

CZ

5 000 000

0,94 %

21 185 177

26 185 177

DE

5 000 000

9,05 %

203 416 877

208 416 877

EE

5 000 000

0,23 %

5 156 577

10 156 577

ES

5 000 000

11,22 %

252 101 877

257 101 877

FI

5 000 000

0,82 %

18 488 777

23 488 777

FR

5 000 000

11,60 %

260 565 577

265 565 577

GR

5 000 000

11,32 %

254 348 877

259 348 877

HR

5 000 000

0,54 %

12 133 800

17 133 800

HU

5 000 000

0,83 %

18 713 477

23 713 477

IE

5 000 000

0,65 %

14 519 077

19 519 077

IT

5 000 000

13,59 %

305 355 777

310 355 777

LT

5 000 000

0,21 %

4 632 277

9 632 277

LU

5 000 000

0,10 %

2 160 577

7 160 577

LV

5 000 000

0,39 %

8 751 777

13 751 777

MT

10 000 000

0,32 %

7 178 877

17 178 877

NL

5 000 000

3,98 %

89 419 077

94 419 077

PL

5 000 000

2,60 %

58 410 477

63 410 477

PT

5 000 000

1,24 %

27 776 377

32 776 377

RO

5 000 000

0,75 %

16 915 877

21 915 877

SE

5 000 000

5,05 %

113 536 877

118 536 877

SI

5 000 000

0,43 %

9 725 477

14 725 477

SK

5 000 000

0,27 %

5 980 477

10 980 477

UK

5 000 000

16,26 %

365 425 577

370 425 577

Medlemsstater i alt

145 000 000

100,00 %

2 247 000 000

2 392 000 000


BILAG II

Liste over specifikke aktioner omhandlet i artikel 16

1.

Oprettelse og udvikling i Unionen af transit- og sagsbehandlingscentre for flygtninge, navnlig støtte til genbosættelsesoperationer i samarbejde med UNHCR.

2.

Nye tilgange i samarbejde med UNHCR vedrørende adgang til asylprocedurer rettet mod de vigtigste transitlande, som f.eks. beskyttelsesprogrammer for særlige grupper eller visse procedurer for behandling af asylansøgninger.

3.

Fælles initiativer blandt medlemsstaterne på integrationsområdet, som f.eks. benchmarking, peer reviews eller afprøvning af europæiske moduler, f.eks. vedrørende erhvervelse af sprogkundskaber eller udvikling af introduktionsprogrammer, med det formål at forbedre samordningen af politikker mellem medlemsstaterne, regionerne og de lokale myndigheder.

4.

Fælles initiativer, der tager sigte på at identificere og gennemføre nye tilgange vedrørende procedurer ved det første møde og beskyttelsesstandarder for og bistand til uledsagede mindreårige.

5.

Fælles tilbagesendelsesoperationer, herunder fælles aktioner for gennemførelsen af EU-tilbagetagelsesaftaler.

6.

Fælles reintegrationsprojekter i oprindelseslandene for at sikre en holdbar tilbagevenden, samt fælles aktioner for at styrke tredjelandes kapacitet til at implementere EU-tilbagetagelsesaftaler.

7.

Fælles initiativer, der tager sigte på at genetablere familiens enhed og reintegrere uledsagede mindreårige i deres oprindelsesland.

8.

Fælles initiativer blandt medlemsstaterne om lovlig indvandring, herunder oprettelse af fælles migrationscentre i tredjelande samt fælles projekter for at fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne med henblik på at befordre brug udelukkende af lovlige migrationskanaler og oplyse om risiciene ved ulovlig indvandring.


BILAG III

Liste over fælles EU-genbosættelsesprioriteter

1.

Det regionale beskyttelsesprogram i Østeuropa (Belarus, Moldova, Ukraine).

2.

Det regionale beskyttelsesprogram på Afrikas Horn (Djibouti, Kenya, Yemen).

3.

Det regionale beskyttelsesprogram i Nordafrika (Egypten, Libyen, Tunesien).

4.

Flygtninge i Østafrika/De Store Søer.

5.

Irakiske flygtninge i Syrien, Libanon, Jordan.

6.

Irakiske flygtninge i Tyrkiet.

7.

Syriske flygtninge i regionen.


BILAG IV

Liste over fælles indikatorer for måling af de fælles specifikke mål

a)

Styrke og udvikle alle aspekter af det europæiske asylsystem, herunder dets eksterne dimension.

i)

Antal personer i målgruppen, der under denne fond har modtaget bistand gennem projekter vedrørende modtagelsesforhold og asylordninger.

Med henblik på de årlige gennemførelsesrapporter som omhandlet i artikel 54 i forordning (EU) nr. 514/2014 inddeles denne indikator yderligere i underkategorier såsom:

antal personer i målgruppen, der modtager information og bistand gennem hele asylproceduren

antal personer i målgruppen, der modtager juridisk bistand og repræsentation

antal sårbare personer og uledsagede mindreårige, der modtager særlig bistand.

ii)

Kapaciteten (dvs. antal pladser) i nye indkvarteringsfaciliteter til modtagelse, som er oprettet i overensstemmelse med den gældende EU-rets krav til modtagelsesforhold, og i eksisterende indkvarteringsfaciliteter til modtagelse, som er forbedret i overensstemmelse med samme krav som følge af projekter, der er støttet i henhold til fonden, og procentdelen af den samlede kapacitet for indkvartering ved modtagelsen.

iii)

Antal personer, der har modtaget uddannelse i asylrelaterede emner med bistand fra fonden, og dette antal som en procentdel af det samlede personale, der har modtaget uddannelse i disse emner.

iv)

Antal produkter og undersøgelsesmissioner, der giver oplysninger om oprindelseslande, fremstillet eller udført med bistand fra fonden.

v)

Antal projekter, der er støttet i henhold til fonden for at udvikle, overvåge og evaluere asylpolitikker i medlemsstaterne.

vi)

Antal personer, der er blevet genbosat med støtte fra fonden.

b)

Støtte lovlig migration til medlemsstaterne i overensstemmelse med deres økonomiske og sociale behov, f.eks. arbejdsmarkedsbehov, samtidig med at misbrug af lovlig migration nedbringes, og fremme en effektiv integration af tredjelandsstatsborgere.

i)

Antal personer i målgruppen, som deltog i foranstaltninger før afrejse, der er støttet i henhold til fonden.

ii)

Antal personer i målgruppen, som er blevet bistået af fonden gennem integrationsforanstaltninger inden for rammerne af nationale, lokale og regionale strategier.

Med henblik på de årlige gennemførelsesrapporter som omhandlet i artikel 54 i forordning (EU) nr. 514/2014 inddeles denne indikator yderligere i underkategorier såsom:

antal personer i målgruppen, som er blevet bistået gennem foranstaltninger, der fokuserer på uddannelse, herunder sprogkurser og forberedende aktioner, der letter adgangen til arbejdsmarkedet

antal personer i målgruppen, som har modtaget støtte gennem rådgivning og bistand på området bolig

antal personer i målgruppen, som er blevet bistået gennem sundhedspleje og psykologhjælp

antal personer i målgruppen, som er blevet bistået gennem foranstaltninger med henblik på demokratisk deltagelse.

iii)

Antal lokale, regionale og nationale politikrammer/foranstaltninger/redskaber, der er iværksat med henblik på integration af tredjelandsstatsborgere, og som inddrager civilsamfundet, og migrantsamfundene og alle andre relevante interessenter, som et resultat af foranstaltninger støttet i henhold til fonden.

iv)

Antal samarbejdsprojekter med andre medlemsstater om integration af tredjelandsstatsborgere, der er støttet i henhold til fonden.

v)

Antal projekter, der er støttet i henhold til fonden for at udvikle, overvåge og evaluere integrationspolitikker i medlemsstaterne.

c)

Styrke retfærdige og effektive tilbagesendelsesstrategier i medlemsstaterne, som støtter bekæmpelsen af ulovlig indvandring, med vægt på holdbar tilbagesendelse og effektiv tilbagetagelse i oprindelses- og transitlandene.

i)

Antal personer, som med fondens bistand er blevet uddannet i tilbagesendelsesrelaterede emner.

ii)

Antal tilbagesendte, som før eller efter deres tilbagesendelse modtog reintegrationsbistand samfinansieret af fonden.

iii)

Antal tilbagevendte, hvis tilbagevenden blev samfinansieret af fonden, personer, som vendte tilbage frivilligt, og personer, som blev udsendt.

iv)

Antal overvågede udsendelsesoperationer, der er samfinansieret af fonden.

v)

Antal projekter, der er støttet i henhold til fonden for at udvikle, overvåge og evaluere tilbagesendelsespolitikker i medlemsstaterne.

d)

Fremme solidariteten og ansvarsdelingen mellem medlemsstaterne, navnlig i forhold til de lande, der er mest berørt af migrations- og asylstrømme.

i)

Antal ansøgere om og personer med international beskyttelse, som er blevet overført fra én medlemsstat til en anden med støtte fra fonden.

ii)

Antal samarbejdsprojekter med andre medlemsstater om fremme af solidariteten og ansvarsdelingen mellem medlemsstaterne, der er støttet i henhold til fonden.


Top