Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document JOL_2005_209_R_0026_01

2005/599/: Rådets afgørelse af 21. juni 2005 om undertegnelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af aftalen om ændring af partnerskabsaftalen mellem medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side, undertegnet den 23. juni 2000 i Cotonou
Aftale om ændring af partnerskabsaftalen mellem medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og medlemsstaterne på den anden side undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000
Slutakt

OJ L 209, 11.8.2005, p. 26–64 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)
OJ L 168M , 21.6.2006, p. 32–70 (MT)

11.8.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 209/26


RÅDETS AFGØRELSE

af 21. juni 2005

om undertegnelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af aftalen om ændring af partnerskabsaftalen mellem medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side, undertegnet den 23. juni 2000 i Cotonou

(2005/599/EF)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 310 sammenholdt med artikel 300, stk. 2, første afsnit, andet punktum,

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

ud fra følgende betragtning:

(1)

Rådet bemyndigede ved afgørelse af 27. april 2004 Kommissionen til at føre forhandlinger med AVS-staterne med henblik på ændring af partnerskabsaftalen mellem medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side, undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000 (1)(i det følgende benævnt »Cotonou-aftalen«). Forhandlingerne blev afsluttet i februar 2005.

(2)

Aftalen om ændring af Cotonou-aftalen bør derfor undertegnes på Fællesskabets vegne —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Aftalen om ændring af partnerskabsaftalen mellem medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side, undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000 med de til slutakten knyttede ensidige erklæringer fra Fællesskabet og fælleserklæringerne med andre parter godkendes herved på Fællesskabets vegne med forbehold af Rådets afgørelse om indgåelse af nævnte aftale.

Teksten til aftalen og slutakten er knyttet til denne afgørelse.

Artikel 2

Formanden for Rådet bemyndiges til at udpege den eller de personer, der er beføjet til at undertegne aftalen på Fællesskabets vegne med forbehold af dens indgåelse.

Udfærdiget i Luxembourg, den 21. juni 2005.

På Rådets vegne

Formand

F. BODEN


(1)  EFT L 317 af 15.12.2000, s. 3. Berigtiget i EUT L 385 af 29.12.2004, s. 88.


AFTALE

om ændring af partnerskabsaftalen mellem medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og medlemsstaterne på den anden side undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000

HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE,

PRÆSIDENTEN FOR DEN TJEKKISKE REPUBLIK,

HENDES MAJESTÆT DANMARKS DRONNING,

PRÆSIDENTEN FOR FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN ESTLAND,

PRÆSIDENTEN FOR DEN HELLENSKE REPUBLIK,

HANS MAJESTÆT KONGEN AF SPANIEN,

PRÆSIDENTEN FOR DEN FRANSKE REPUBLIK,

PRÆSIDENTEN FOR IRLAND,

PRÆSIDENTEN FOR DEN ITALIENSKE REPUBLIK,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN CYPERN,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN LETLAND,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN LITAUEN,

HANS KONGELIGE HØJHED STORHERTUGEN AF LUXEMBOURG,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN UNGARN,

PRÆSIDENTEN FOR MALTA,

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF NEDERLANDENE,

FORBUNDSPRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN ØSTRIG,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN POLEN,

PRÆSIDENTEN FOR DEN PORTUGISISKE REPUBLIK,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN SLOVENIEN,

PRÆSIDENTEN FOR DEN SLOVAKISKE REPUBLIK,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN FINLAND,

KONGERIGET SVERIGES REGERING,

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND,

kontraherende parter i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, i det følgende benævnt »Fællesskabet«, hvilke stater i det følgende benævnes »medlemsstater«,

og

DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB,

på den ene side, og

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN ANGOLA,

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF ANTIGUA OG BARBUDA,

STATSCHEFEN FOR COMMONWEALTH OF THE BAHAMAS,

STATSCHEFEN FOR BARBADOS,

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF BELIZE,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN BENIN,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN BOTSWANA,

PRÆSIDENTEN FOR BURKINA FASO,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN BURUNDI,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN CAMEROUN,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN KAP VERDE,

PRÆSIDENTEN FOR DEN CENTRALAFRIKANSKE REPUBLIK,

PRÆSIDENTEN FOR DEN ISLAMISKE FORBUNDSREPUBLIK COMORERNE,

PRÆSIDENTEN FOR DEN DEMOKRATISKE REPUBLIK CONGO,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN CONGO,

REGERINGEN FOR COOKØERNE,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN CÔTE D’IVOIRE,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN DJIBOUTI,

REGERINGEN FOR COMMONWEALTH OF DOMINICA,

PRÆSIDENTEN FOR DEN DOMINIKANSKE REPUBLIK,

PRÆSIDENTEN FOR ERITREA,

PRÆSIDENTEN FOR DEN FØDERATIVE DEMOKRATISKE REPUBLIK ETIOPIEN,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN FIJIØERNE,

PRÆSIDENTEN FOR DEN GABONESISKE REPUBLIK,

STATSCHEFEN FOR REPUBLIKKEN GAMBIA,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN GHANA,

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF GRENADA,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN GUINEA,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN GUINEA-BISSAU,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN ÆKVATORIALGUINEA,

PRÆSIDENTEN FOR DEN KOOPERATIVE REPUBLIK GUYANA,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN HAITI,

STATSCHEFEN FOR JAMAICA,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN KENYA,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN KIRIBATI,

HANS MAJESTÆT KONGEN AF KONGERIGET LESOTHO,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN LIBERIA,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN MADAGASKAR,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN MALAWI,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN MALI,

REGERINGEN FOR REPUBLIKKEN MARSHALLØERNE,

PRÆSIDENTEN FOR DEN ISLAMISKE REPUBLIK MAURETANIEN,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN MAURITIUS,

REGERINGEN FOR MIKRONESIENS FORENEDE STATER,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN MOZAMBIQUE,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN NAMIBIA,

REGERINGEN FOR REPUBLIKKEN NAURU,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN NIGER,

PRÆSIDENTEN FOR FORBUNDSREPUBLIKKEN NIGERIA,

REGERINGEN FOR REPUBLIKKEN NIUE,

REGERINGEN FOR REPUBLIKKEN PALAU,

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF DEN UAFHÆNGIGE STAT PAPUA NY GUINEA,

PRÆSIDENTEN FOR DEN RWANDISKE REPUBLIK,

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF SAINT CHRISTOPHER OG NEVIS,

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF SAINT LUCIA,

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF SAINT VINCENT OG GRENADINERNE,

STATSCHEFEN FOR DEN UAFHÆNGIGE STAT SAMOA,

PRÆSIDENTEN FOR DEN DEMOKRATISKE REPUBLIK SÃO TOMÉ OG PRÍNCIPE,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN SENEGAL,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN SEYCHELLERNE,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN SIERRA LEONE,

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF SALOMONØERNE,

PRÆSIDENTEN FOR DEN SYDAFRIKANSKE REPUBLIK,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN SUDAN,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN SURINAM,

HANS MAJESTÆT KONGEN AF KONGERIGET SWAZILAND,

PRÆSIDENTEN FOR DEN FORENEDE REPUBLIK TANZANIA,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN TCHAD,

PRÆSIDENTEN FOR DEN TOGOLESISKE REPUBLIK,

HANS MAJESTÆT KONG TAUFA’AHAU TUPOU IV AF KONGERIGET TONGA,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN TRINIDAD OG TOBAGO,

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF TUVALU,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN UGANDA,

REGERINGEN FOR REPUBLIKKEN VANUATU,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN ZAMBIA,

REGERINGEN FOR REPUBLIKKEN ZIMBABWE,

hvilke stater i det følgende benævnes »AVS-staterne«,

på den anden side,

SOM HENVISER TIL traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Georgetown-aftalen om oprettelse af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS) på den anden side,

SOM HENVISER TIL partnerskabsaftalen mellem medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side, undertegnet den 23. juni 2000 i Cotonou (i det følgende benævnt »Cotonou-aftalen«),

SOM TAGER I BETRAGTNING, at Cotonou-aftalens varighed efter dens artikel 95, stk. 1, er på tyve år fra og med den 1. marts 2000,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at parterne efter artikel 95, stk. 3, andet afsnit, i Cotonou-aftalen ti måneder inden udløbet af hver femårsperiode indleder forhandlinger for at undersøge, hvilke ændringer der eventuelt skal foretages i Cotonou-aftalen,

HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE,

PRÆSIDENTEN FOR DEN TJEKKISKE REPUBLIK,

HENDES MAJESTÆT DANMARKS DRONNING,

PRÆSIDENTEN FOR FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN ESTLAND,

PRÆSIDENTEN FOR DEN HELLENSKE REPUBLIK,

HANS MAJESTÆT KONGEN AF SPANIEN,

PRÆSIDENTEN FOR DEN FRANSKE REPUBLIK,

PRÆSIDENTEN FOR IRLAND,

PRÆSIDENTEN FOR DEN ITALIENSKE REPUBLIK,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN CYPERN,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN LETLAND,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN LITAUEN,

HANS KONGELIGE HØJHED STORHERTUGEN AF LUXEMBOURG,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN UNGARN,

PRÆSIDENTEN FOR MALTA,

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF NEDERLANDENE,

FORBUNDSPRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN ØSTRIG,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN POLEN,

PRÆSIDENTEN FOR DEN PORTUGISISKE REPUBLIK,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN SLOVENIEN,

PRÆSIDENTEN FOR DEN SLOVAKISKE REPUBLIK,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN FINLAND,

KONGERIGET SVERIGES REGERING,

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND,

DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN ANGOLA,

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF ANTIGUA OG BARBUDA,

STATSCHEFEN FOR COMMONWEALTH OF THE BAHAMAS,

STATSCHEFEN FOR BARBADOS,

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF BELIZE,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN BENIN,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN BOTSWANA,

PRÆSIDENTEN FOR BURKINA FASO,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN BURUNDI,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN CAMEROUN,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN KAP VERDE,

PRÆSIDENTEN FOR DEN CENTRALAFRIKANSKE REPUBLIK,

PRÆSIDENTEN FOR DEN ISLAMISKE FORBUNDSREPUBLIK COMORERNE,

PRÆSIDENTEN FOR DEN DEMOKRATISKE REPUBLIK CONGO,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN CONGO,

REGERINGEN FOR COOKØERNE,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN CÔTE D’IVOIRE,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN DJIBOUTI,

REGERINGEN FOR COMMONWEALTH OF DOMINICA,

PRÆSIDENTEN FOR DEN DOMINIKANSKE REPUBLIK,

PRÆSIDENTEN FOR ERITREA,

PRÆSIDENTEN FOR DEN FØDERATIVE DEMOKRATISKE REPUBLIK ETIOPIEN,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN FIJIØERNE,

PRÆSIDENTEN FOR DEN GABONESISKE REPUBLIK,

STATSCHEFEN FOR REPUBLIKKEN GAMBIA,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN GHANA,

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF GRENADA,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN GUINEA,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN GUINEA-BISSAU,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN ÆKVATORIALGUINEA

PRÆSIDENTEN FOR DEN KOOPERATIVE REPUBLIK GUYANA,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN HAITI,

STATSCHEFEN FOR JAMAICA,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN KENYA,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN KIRIBATI,

HANS MAJESTÆT KONGEN AF KONGERIGET LESOTHO,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN LIBERIA,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN MADAGASKAR,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN MALAWI,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN MALI,

REGERINGEN FOR REPUBLIKKEN MARSHALLØERNE,

PRÆSIDENTEN FOR DEN ISLAMISKE REPUBLIK MAURETANIEN,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN MAURITIUS,

REGERINGEN FOR MIKRONESIENS FORENEDE STATER,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN MOZAMBIQUE,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN NAMIBIA,

REGERINGEN FOR REPUBLIKKEN NAURU,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN NIGER,

PRÆSIDENTEN FOR FORBUNDSREPUBLIKKEN NIGERIA,

REGERINGEN FOR REPUBLIKKEN NIUE,

REGERINGEN FOR REPUBLIKKEN PALAU,

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF DEN UAFHÆNGIGE STAT PAPUA NY GUINEA,

PRÆSIDENTEN FOR DEN RWANDISKE REPUBLIK,

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF SAINT CHRISTOPHER OG NEVIS,

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF SAINT LUCIA,

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF SAINT VINCENT OG GRENADINERNE,

STATSCHEFEN FOR DEN UAFHÆNGIGE STAT SAMOA,

PRÆSIDENTEN FOR DEN DEMOKRATISKE REPUBLIK São Tomé OG Príncipe,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN SENEGAL,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN SEYCHELLERNE,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN SIERRA LEONE,

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF SALOMONØERNE,

PRÆSIDENTEN FOR DEN SYDAFRIKANSKE REPUBLIK,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN SUDAN,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN SURINAM,

HANS MAJESTÆT KONGEN AF KONGERIGET SWAZILAND,

PRÆSIDENTEN FOR DEN FORENEDE REPUBLIK TANZANIA,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN TCHAD,

PRÆSIDENTEN FOR DEN TOGOLESISKE REPUBLIK,

HANS MAJESTÆT KONG TAUFA’AHAU TUPOU IV AF KONGERIGET TONGA,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN TRINIDAD OG TOBAGO,

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF TUVALU,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN UGANDA,

REGERINGEN FOR REPUBLIKKEN VANUATU,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN ZAMBIA,

REGERINGEN FOR REPUBLIKKEN ZIMBABWE,

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

Eneste artikel

Cotonou-aftalen ændres efter proceduren i dens artikel 95 i overensstemmelse med følgende bestemmelser:

A.   PRÆAMBLEN

1.

Efter ottende afsnit, der begynder således: »SOM BETRAGTER Europarådets konvention til beskyttelse af menneskerettigheder…« indsættes følgende:

»SOM PÅ NY BEKRÆFTER, at forbrydelser, som verdenssamfundet betragter med den dybeste alvor, ikke må forblive ustraffet, og at de må forfølges effektivt ved nationale foranstaltninger og ved et udvidet globalt samarbejde,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at en velfungerende international straffedomstol vil være en betydelig gevinst for freden og retfærdighed i verden,«.

2.

Tiende afsnit, der begynder således: »SOM SER de udviklingsmål og principper…« erstattes af følgende:

»SOM SKØNNER, at Millenniumudviklingsmålene som anført i Millenniumerklæringen, som blev vedtaget af De Forenede Nationers generalforsamling i 2000, særlig hvad angår udryddelse af ekstrem fattigdom og sult, og de udviklingsmål og — principper, der er vedtaget på De Forenede Nationers konferencer, giver et klart udsyn og bør ligge til grund for AVS-EU-samarbejdet i henhold til denne aftale,«.

B.   ARTIKLERNE I COTONOU-AFTALEN

1.

I artikel 4 affattes indledningsafsnittet således:

»AVS-staterne fastlægger suverænt principperne, strategierne og modellerne for udviklingen af deres økonomi og samfund. De opstiller sammen med Fællesskabet de i denne aftale omhandlede samarbejdsprogrammer. Parterne anerkender dog, at ikke-statslige aktører og lokale decentrale myndigheder kan spille en supplerende rolle i og potentielt bidrage til udviklingsprocessen. Til dette formål skal ikke-statslige aktører og lokale decentrale myndigheder, når det er hensigtsmæssigt og på de i denne aftale fastlagte betingelser:«.

2.

Artikel 8 ændres således:

a)

Stk. 2 affattes således:

»2.

Målet med denne dialog er at udveksle oplysninger, fremme gensidig forståelse og lette fastlæggelsen af fælles prioriteter og agendaer, særlig gennem en anerkendelse af forbindelsen mellem de forskellige aspekter af forholdet mellem parterne og de forskellige samarbejdsområder, der er fastlagt ved denne aftale. Dialogen letter konsultationerne mellem parterne i internationale fora. Målet med dialogen er også at forebygge situationer, hvor den ene af parterne måtte finde det nødvendigt at gøre brug af konsultationsprocedurerne i artikel 96 og 97.«

b)

Stk. 6 affattes således:

»6.

Dialogen føres på en fleksibel måde. Den er efter behov formel eller uformel og føres inden for eller uden for de institutionelle rammer, herunder AVS-gruppen, Den Blandede Parlamentariske Forsamling, under relevante former og på hensigtsmæssigt niveau, herunder på regionalt, subregionalt eller nationalt niveau.«

c)

Følgende stykke indsættes:

»6a.

For i givet fald at hindre, at der opstår situationer, hvor en af parterne måtte skønne det nødvendigt at gribe til konsultationsproceduren i artikel 96, skal dialogen om de væsentlige elementer være systematisk og formaliseres i overensstemmelse med retningslinjerne i bilag VII.«.

3.

I artikel 9 affattes titlen således:

»Væsentlige elementer, hvad angår menneskerettighederne, de demokratiske principper og retsstaten, og grundlæggende element, hvad angår god regeringsførelse«.

4.

Artikel 11 ændres således:

a)

Følgende stykke indsættes:

»3a.

Parterne forpligter sig til også at samarbejde om at modvirke lejesoldaters virksomhed i overensstemmelse med deres forpligtelser i henhold til internationale konventioner og instrumenter og deres respektive love og bestemmelser.«

b)

Følgende stykke tilføjes:

»6.

I deres indsats for at fremme og styrke fred og international retfærdighed bekræfter parterne på ny, at de er besluttede på:

at dele erfaringer med vedtagelse af de nødvendige lovændringer til at muliggøre ratifikation og implementering af Rom-statutten for Den Internationale Straffedomstol og

at bekæmpe international kriminalitet i overensstemmelse med folkeretten under behørigt hensyn til Rom-statutten.

Parterne skal tage skridt til at ratificere og implementere Rom-statutten og dermed forbundne instrumenter.«

5.

Følgende artikler indsættes:

»Artikel 11a

Bekæmpelse af terrorisme

Parterne fremhæver på ny, at de på det stærkeste fordømmer alle terrorhandlinger og forpligter sig til at bekæmpe terrorisme gennem internationalt samarbejde i overensstemmelse med FN’s pagt og folkeretten, relevante konventioner og instrumenter og særlig fuldstændig implementering af FN’s Sikkerhedsråds resolution 1373 og 1456 og andre relevante FN-resolutioner. Med henblik herpå er parterne enige om at udveksle:

oplysninger og terroristgrupper og deres støttenet og

synspunkter om midler og metoder til at modvirke terrorhandlinger, også på det tekniske og uddannelsesmæssige område, samt erfaringer med modarbejdelse af terrorisme.

Artikel 11b

Samarbejde om at modvirke spredning af masseødelæggelsesvåben

1.   Parterne skønner, at spredning af masseødelæggelsesvåben og deres fremføringsmidler, både til statslige og ikke-statslige instanser, udgør en af de alvorligste trusler mod stabiliteten og sikkerheden i verden.

Parterne er derfor enige om at samarbejde og at bidrage til at modvirke spredning af masseødelæggelsesvåben og deres fremføringsmidler ved en fuldstændig overholdelse og indfrielse på nationalt plan af deres eksisterende forpligtelser i henhold til internationale nedrustnings- og ikke-spredningstraktater og — aftaler og andre relevante internationale forpligtelser.

Parterne er enige om, at denne bestemmelse udgør et væsentligt element i denne aftale.

2.   Parterne er tillige enige om at samarbejde og bidrage til at realisere målet med ikke-spredning ved:

at tage skridt til alt efter tilfældet at undertegne, ratificere eller tiltræde og til fulde gennemføre alle andre relevante internationale instrumenter

at indføre en effektiv ordning for national eksportkontrol til at overvåge eksport og overførsel af goder med relation til masseødelæggelsesvåben, herunder kontrol med, at teknologi med dobbelt anvendelsesformål ikke anvendes til fremstilling af masseødelæggelsesvåben, samt til at iværksætte effektive sanktioner mod omgåelse af eksportkontrollen.

Finansiel og faglig bistand i tilslutning til samarbejdet om at modvirke spredning af masseødelæggelsesvåben vil blive finansieret via andre specifikke instrumenter end dem, der er bestemt til finansiering af samarbejdet mellem AVS og EU.

3.   Parterne er enige om at etablere en løbende politisk dialog til at ledsage og underbygge disse bestemmelser.

4.   Hvis en part efter en indgående politisk dialog og med viden fra navnlig rapporter fra Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA), Organisationen for Forbud mod Kemiske Våben (OPCW) og andre relevante multilaterale institutioner skønner, at den anden part har misligholdt en forpligtelse i henhold til stk. 1, meddeler den, undtagen i særligt hastende tilfælde, den anden part og AVS-Ministerrådet og EU-Ministerrådet alle nødvendige oplysninger, for at der kan foretages en grundig undersøgelse med henblik på at finde en for begge parter acceptabel løsning. Med henblik herpå opfordrer den den anden part til at indgå i konsultationer om foranstaltninger, som den berørte part har truffet eller skal træffe for at afhjælpe situationen.

5.   Konsultationerne føres på det plan og under de former, som skønnes at være mest hensigtsmæssige med henblik på at finde en løsning.

Konsultationerne indledes senest 30 dage efter opfordringen og fortsætter i en periode, der fastsættes ved fælles overenskomst afhængigt af, hvilken tilsidesættelse der er tale om, og hvor alvorlig den er. Under ingen omstændigheder må dialog som led i konsultationsproceduren vare længere end 120 dage.

6.   Hvis konsultationerne ikke fører til en for begge parter acceptabel løsning, hvis konsultationer afvises, eller hvis der er tale om særligt hastende tilfælde, kan der træffes relevante foranstaltninger. Sådanne foranstaltninger ophæves, så snart begrundelsen for dem ikke længere er til stede.«.

6.

I artikel 23 tilføjes følgende litra:

»l)

fremme af traditionel viden.«.

7.

Artikel 25, stk. 1, litra d), affattes således:

»d)

fremme af bekæmpelsen af:

hiv/aids og sikre beskyttelse af seksuel og reproduktiv sundhed og kvinders rettigheder

andre fattigdomsrelaterede sygdomme, særlig malaria og tuberkulose«.

8.

Artikel 26 ændres således:

a)

Litra c) og d) affattes således:

»c)

at hjælpe samfundsbaserede institutioner med at give børn mulighed for at udvikle deres fysiske, psykologiske, sociale og økonomiske potentiel

d)

at reintegrere børn i samfundet ved hjælp af rehabiliteringsprogrammer i post-konfliktsituationer og«

b)

Følgende litra tilføjes:

»e)

at befordre unges deltagelse i det offentlige liv og fremme udveksling af studerende og samvirke mellem AVS- og EU-ungdomsorganisationer.«.

9.

I artikel 28 affattes indledningsafsnittet således:

»Samarbejdet medvirker effektivt til at virkeliggøre de mål og prioriteter, som AVS-staterne har sat sig for regionalt og subregionalt samarbejde og integration, herunder interregionalt samarbejde og samarbejde AVS-staterne imellem. Det regionale samarbejde kan også involvere udviklingslande, som ikke er AVS-lande, såvel som oversøiske lande og territorier og perifert beliggende regioner. I denne sammenhæng retter samarbejdet sig mod:«.

10.

Artikel 29, litra a), nr. i), affattes således:

»i)

institutioner og organisationer for regional integration, som AVS-staterne har oprettet, og sådanne som AVS-staterne deltager i, og som fremmer det regionale samarbejde og den regionale integration, og«.

11.

Artikel 30, stk. 2, affattes således:

»2.

Samarbejdet støtter også ordninger og initiativer for interregionalt samarbejde og samarbejde mellem AVS-staterne, herunder sådanne ordninger og initiativer, som involverer udviklingslande, der ikke er AVS-stater.«.

12.

I artikel 43, stk. 4, indsættes følgende led:

»—

udvikling og tilskyndelse til brug af lokalt indhold i informations- og kommunikationsteknologier.«.

13.

Artikel 58 affattes således:

»Artikel 58

Bistandsberettigede

1.   Der kan i henhold til denne aftale ydes finansiel bistand til følgende enheder eller organer:

a)

AVS-stater

b)

regionale eller mellemstatslige organer, som en eller flere AVS-stater er deltagere i, herunder organer med deltagelse af ikke-AVS-medlemsstater, og som er bemyndiget af disse AVS-stater og

c)

blandede organer, som er oprettet af AVS-staterne og Fællesskabet for at forfølge visse specifikke mål.

2.   Der kan ligeledes med den eller de berørte AVS-staters samtykke ydes finansiel bistand til:

a)

offentlige eller halvoffentlige nationale og/eller regionale organer og AVS-staternes ministerier, også parlamenterne, og navnlig finansieringsinstitutter og udviklingsbanker

b)

virksomheder, firmaer og andre private organisationer og private operatører i AVS-staterne

c)

virksomheder i en medlemsstat for at sætte disse i stand til ud over den indsats, de allerede selv gør, at gennemføre produktionsprojekter på en AVS-stats område

d)

finansielle mellemmænd i AVS-staterne eller Fællesskabet, der fremmer og finansierer private investeringer i AVS-staterne

e)

lokale decentrale myndigheder fra AVS-staterne og Fællesskabet og

f)

udviklingslande, som ikke indgår i AVS-gruppen, når de deltager i et fælles initiativ eller en regional organisation sammen med AVS-staterne.

3.   Ikke-statslige aktører fra AVS-staterne og Fællesskabet, som er af lokal karakter, kan opnå finansiel støtte i henhold til aftalen efter de vedtagne regler i de nationale og regionale vejledende programmer.«

14.

Artikel 68, stk. 2 og 3, affattes således:

»2.

Formålet med støtten i tilfælde af kortvarige udsving i eksportindtægterne er at beskytte de socioøkonomiske reformer og politikker, som kan blive påvirket i negativ retning på grund af et fald i indtægterne, og at afbøde de negative virkninger af ustabiliteten i eksportindtægterne, navnlig for så vidt angår landbrugs- og mineprodukter.

3.

AVS-staternes økonomiers yderst store afhængighed af eksport, navnlig af landbrugs- og mineprodukter, tages med i overvejelserne ved tildelingen af midler i anvendelsesåret. I denne forbindelse indrømmes de mindst udviklede AVS-stater, AVS-indlandsstater og østater samt AVS-stater, der har gennemgået en konflikt eller en naturkatastrofe, en mere favorabel behandling.«.

15.

Artikel 89, stk. 1, affattes således:

»1.

Der gøres en særlig indsats for at hjælpe AVS-østater med at bøde på deres voksende sårbarhed som følge af nye, alvorlige økonomiske, sociale og økologiske problemer. Indsatsen rettes mod at befordre realiseringen af små østaters prioriteter for bæredygtig udvikling og samtidig arbejde for en harmoniseret tilgang til deres økonomiske vækst og menneskelige udvikling.«.

16.

Artikel 96 ændres således:

a)

Følgende stykke indsættes:

»1a.

Begge parter er enige om at udnytte alle muligheder for dialog i henhold til artikel 8, undtagen i særligt hastende tilfælde, inden der indledes konsultationer efter stk. 3, litra a), i nærværende artikel.«

b)

Stk. 2, litra a), affattes således:

»a)

Hvis en part til trods for den politiske dialog om de væsentlige elementer som omhandlet i artikel 8 og i stk. 1a i nærværende artikel skønner, at den anden part misligholder en forpligtelse med hensyn til respekten for menneskerettighederne, de demokratiske principper og retsstaten som omhandlet i artikel 9, stk. 2, meddeler den, undtagen i særligt hastende tilfælde, den anden part og Ministerrådet alle nødvendige oplysninger til, at der kan foretages en grundig undersøgelse med henblik på at finde en for begge parter acceptabel løsning. Med henblik herpå opfordrer den den anden part til af indgå i konsultationer om foranstaltninger, som den berørte part har truffet eller skal træffe for at afhjælpe situationen i overensstemmelse med bilag VII.

Konsultationerne føres på det plan og under de former, som skønnes at være mest hensigtsmæssige med henblik på at finde en løsning.

Konsultationerne indledes senest 30 dage efter opfordringen og fortsætter i en periode, der fastsættes ved fælles overenskomst afhængigt af, hvilken krænkelse der er tale om, og hvor alvorlig den er. Under ingen omstændigheder må dialogen som led i konsultationsproceduren vare længere end 120 dage.

Hvis konsultationerne ikke fører til en for begge parter acceptabel løsning, hvis konsultationer afvises, eller hvis der er tale om særligt hastende tilfælde, kan der træffes relevante foranstaltninger. Sådanne foranstaltninger ophæves, så snart begrundelsen for dem ikke længere er til stede.«.

17.

Artikel 97, stk. 2, affattes således:

»2.

Hver af parterne kan i sådanne tilfælde opfordre den anden part til at indgå i konsultationer. Konsultationerne indledes senest 30 dage efter opfordringen, og dialogen som led i konsultationsproceduren må ikke vare længere end 120 dage.«

18.

Artikel 100 affattes således:

»Artikel 100

Tekster

De protokoller og bilag, der er knyttet til denne aftale, udgør en integrerende del deraf. Bilag Ia, II, III, IV og VI kan revideres, revurderes og/eller ændres af Ministerrådet på basis af en henstilling fra AVS-EF-Udvalget for Samarbejde med henblik på Udviklingsfinansiering.

Denne aftale, der er udfærdiget i to eksemplarer på dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, italiensk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk og ungarsk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed, deponeres i arkiverne i Generalsekretariatet for Rådet for Den Europæiske Union og i AVS-staternes sekretariat, som begge fremsender en bekræftet kopi af denne aftale til hver signatarstats regering.«.

C.   BILAGENE

1.

I bilag I tilføjes følgende punkt:

»9.

Som en undtagelse fra artikel 58 i denne aftale overføres et beløb på 90 mio. EUR til finansieringsrammen for AVS-staternes samarbejde indbyrdes under 9. EUF. Beløbet kan anvendes til finansiering af dekoncentration i perioden 2006-2007 og forvaltes direkte af Kommissionen.«.

2.

Følgende bilag indsættes:

»BILAG Ia

Flerårig finansiel ramme for samarbejdet inden for denne aftale

1.

Med henblik på aftalens målsætninger og for en periode begyndende den 1. marts 2005 skal en flerårig finansiel ramme for samarbejdet dække forpligtelser fra og med den 1. januar 2008 i en periode på fem eller seks år.

2.

I denne nye periode vil Den Europæiske Union opretholde sin bistand til AVS-staterne på mindst samme niveau som 9. EUF, restbeløb ikke medregnet; hertil føjes på basis af EF-skøn virkningerne af inflationen, væksten i Den Europæiske Union og udvidelsen med 10 nye medlemsstater i 2004.

3.

Ministerrådet træffer uanset artikel 95 i denne aftale afgørelse om eventuelle ændringer af den flerårige finansielle ramme eller dermed forbundne dele af aftalen.«.

3.

Bilag II ændres således:

a)

Artikel 2 ændres således:

i)

Stk. 7 affattes således:

»7.

Almindelige lån kan forlænges på fordelagtige vilkår og betingelser i følgende tilfælde:

a)

til infrastrukturprojekter i de mindst udviklede stater eller i stater i en post-konflikt- og naturkatastrofesituation — bortset fra de i litra aa) nævnte, - som er en forudsætning for udviklingen af den private sektor. I sådanne tilfælde reduceres renten på lånet med 3 %, og

aa)

til infrastrukturprojekter, som gennemføres af offentlige enheder, der arbejder på et kommercielt grundlag, og som er en forudsætning for udviklingen af den private sektor i lande, der er undergivet restriktive lånoptagelsesbetingelser efter initiativet for stærkt gældstyngede fattige lande (HIPC) eller andre internationalt anerkendte gældsbæredygtighedsregler. I sådanne tilfælde vil Banken søge at reducere de gennemsnitlige omkostninger ved midlerne gennem passende samfinansiering med andre donorer. Skulle dette ikke være muligt, kan renten på lånet reduceres med et beløb af en størrelsesorden, som kræves til at overholde niveauet som følge af HIPC-initiativet eller andre internationalt anerkendte gældsbæredygtighedsregler.

b)

til projekter, som involverer omstruktureringsforanstaltninger i forbindelse med privatisering, eller til projekter med betydelige og klart påviselige sociale eller miljømæssige fordele. I sådanne tilfælde kan lån forlænges med en rentegodtgørelse, hvis størrelse og form fastlægges i henhold til de særlige forhold ved projektet. Rentegodtgørelsen kan dog ikke udgøre mere end 3 %.

Den endelige rente på lån, som falder ind under litra a) eller b), må i intet tilfælde ligge under 50 % af referencesatsen.«.

ii)

Stk. 9 affattes således:

»9.

Rentegodtgørelser kan kapitaliseres eller anvendes som gavebistand. Op til 10 % af budgettet til rentegodtgørelser kan anvendes til støtte af projektrelateret faglig bistand i AVS-staterne.«.

b)

Artikel 3 ændres således:

i)

Stk. 1 affattes således:

»1.

Investeringsfaciliteten virker i alle økonomiske sektorer og støtter private og kommercielt drevne offentlige enheders investeringer, herunder indtægtsskabende økonomisk og teknologisk infrastruktur af afgørende betydning for den private sektor. Faciliteten:

a)

forvaltes som en revolverende fond og sigter mod at være finansielt rentabel. Dens aktiviteter foregår på markedsvilkår og -betingelser og skal undgå at skabe forstyrrelser på lokale markeder og at erstatte private finansieringskilder

b)

støtter den finansielle sektor i AVS-staterne og har en katalysatoreffekt ved at tilskynde til tilvejebringelse af langfristede lokale midler og tiltrække udenlandske private investorer og långivere til projekter i AVS-staterne

c)

påtager sig en del af risikoen ved de projekter, den finansierer, idet dens finansielle bæredygtighed garanteres af porteføljen som helhed og ikke i forbindelse med individuelle transaktioner og

d)

søger at formidle midler gennem nationale og regionale institutioner og programmer i AVS-staterne, som arbejder til fordel for udvikling af små og mellemstore virksomheder (smv’er).«.

ii)

Følgende stykke indsættes:

»1a.

Banken vil blive holdt skadesløs for omkostninger, der påløber ved forvaltning af investeringsfaciliteten. Der bliver i de første to år efter anden finansprotokols ikrafttræden tale om 2 % p.a. af investeringsfacilitetens samlede oprindelige indskudskapital. Derefter vil Bankens vederlag omfatte en fast komponent på 0,5 % p.a. af den oprindelige indskudskapital og en variabel komponent på op til 1,5 % p.a. af investeringsfacilitetens portefølje, som investeres i projekter i AVS-staterne. Vederlaget finansieres via investeringsfaciliteten.«.

c)

Artikel 5, litra b), affattes således:

»b)

ved finansiering med almindelige lån og risikovillig kapital af små og mellemstore virksomheder fordeles kursrisikoen generelt mellem Fællesskabet og de øvrige berørte parter. Set som et gennemsnit bør kursrisikoen fordeles ligeligt mellem de to parter, og«.

d)

Følgende artikler indsættes:

»Artikel 6a

Årlig indberetning om investeringsfaciliteten

Repræsentanter for EU-medlemsstaterne med ansvar for investeringsfaciliteten, repræsentanter for AVS-staterne samt for Den Europæiske Investeringsbank, Europa-Kommissionen, og EU-Rådets sekretariat og AVS-sekretariatet mødes årligt for at drøfte operationer, resultater og policy-spørgsmål vedrørende investeringsfaciliteten.

Artikel 6b

Nyvurdering af investeringsfacilitetens resultater

Investeringsfacilitetens resultater i almindelighed gøres til genstand for en fælles vurdering midtvejs i og ved udløbet af finansprotokollens gyldighedsperiode. I denne forbindelse kan der rettes henstillinger om, hvorledes facilitetens implementering eventuelt kan forbedres.«.

4.

Bilag IV ændres således:

a)

Artikel 3 ændres således:

i)

Stk. 1, litra a), affattes således:

»a)

behovene vurderes på grundlag af følgende kriterier: indkomst pr. indbygger, befolkningens størrelse, sociale indikatorer, gældsbyrde, fald i eksportindtægter og afhængighed af eksportindtægter, navnlig fra landbrugs- og minesektoren. Der indrømmes de mindst udviklede AVS-stater en særlig behandling, og der tages behørigt hensyn til østaters og indlandsstaters sårbarhed. Der tages desuden hensyn til særlige vanskeligheder i lande, der har gennemgået en konfliktsituation eller en naturkatastrofe«.

ii)

Følgende stykke tilføjes:

»5.

Uanset bestemmelserne om revision i artikel 5, stk. 7, kan Fællesskabet øge tildelingen til det pågældende land under hensyn til særlige behov eller usædvanlige resultater.«

b)

Artikel 4 ændres således:

i)

Stk. 1 affattes således:

»1.

Så snart den enkelte AVS-stat har modtaget ovennævnte oplysninger, udarbejder den på grundlag af og i overensstemmelse med sine egne udviklingsmål og -prioriteter som udtrykt i landestøttestrategien et udkast til vejledende program, som den forelægger Fællesskabet. I dette udkast til vejledende program angives:

a)

den eller de målsektorer eller målområder, hvorom støtten skal koncentreres

b)

de foranstaltninger og aktiviteter, der er mest hensigtsmæssige for at nå målene i målsektoren eller målsektorerne

c)

de midler, der afsættes til programmer og projekter uden for målsektoren eller målsektorerne, og/eller en kortfattet beskrivelse af sådanne aktiviteter samt en angivelse af de midler, der vil blive anvendt til hvert af disse elementer

d)

identifikation af typer af berettigede ikke-statslige aktører, der vil kunne opnå finansieringsmidler i overensstemmelse med de af Ministerrådet fastsatte kriterier, og de midler, der tildeles sådanne aktører samt arten af de aktiviteter, der skal støttes, og som ikke må tage sigte på fortjeneste

e)

forslag til regionale programmer og projekter

f)

en reserve til forsikring mod eventuelle krav og til dækning af omkostningsstigninger og uforudsete udgifter.«

ii)

Stk. 3 affattes således:

»3.

Udkastet til vejledende program skal drøftes mellem den berørte AVS-stat og Fællesskabet. Det vejledende program vedtages ved fælles aftale mellem Kommissionen på vegne af Fællesskabet og AVS-staten. Når programmet er vedtaget, er det bindende for både Fællesskabet og AVS-staten. Det vejledende program knyttes som bilag til landestøttestrategien og skal desuden indeholde:

a)

specifikke og klart definerede foranstaltninger, navnlig foranstaltninger, for hvilke der kan indgås forpligtelser før næste revision

b)

en tidsplan for gennemførelsen og revisionen af det vejledende program, herunder forpligtelser og betalinger

c)

parametre og kriterier for revisionerne.«

iii)

Følgende stykke tilføjes:

»5.

Hvis en AVS-stat befinder sig i en krisesituation som følge af krig eller anden konflikt eller ekstraordinære omstændigheder, som har lignende virkninger, og som forhindrer den nationale anvisningsberettigede i at udøve sit hverv, kan Kommissionen selv udnytte og forvalte de ressourcer, der er tildelt denne stat i medfør af artikel 3, til særlige støtteformål. Disse særlige støtteformål kan have berøring med politikker til fordel for fred, styring og løsning af kriser, post-konfliktstøtte, herunder styrkelse af institutioner og økonomiske og sociale udviklingsaktiviteter, navnlig under hensyntagen til de mest sårbare befolkningsgruppers behov. Kommissionen og den pågældende AVS-stat skal genoptage de normale gennemførelses- og forvaltningsprocedurer, så snart de kompetente myndigheder igen er i stand til at forvalte samarbejdet.«

c)

Artikel 5 ændres således:

i)

Overalt i artiklen ændres »delegationslederen« til »Kommissionen«.

ii)

Stk. 4, litra b), affattes således:

»b)

programmer og projekter uden for målsektorerne«.

iii)

Stk. 7 affattes således:

»7.

Efter afslutningen af midtvejsundersøgelser og afsluttende undersøgelser kan Kommissionen på vegne af Fællesskabet revidere tildelingen af midler under hensyntagen til den pågældende AVS-stats aktuelle behov og resultater.«

d)

Artikel 6, stk. 1, affattes således:

»1.

Det regionale samarbejde dækker foranstaltninger, som er til fordel for og involverer:

a)

to eller flere eller samtlige AVS-stater og udviklingslande, der ikke er AVS-stater, og som deltager i disse foranstaltninger, og/eller

b)

et regionalt organ, hvoraf mindst to AVS-stater er medlemmer, også ved deltagelse af ikke-AVS-stater.«

e)

Artikel 9 affattes således:

»Artikel 9

Tildeling af midler

1.   Ved begyndelsen af den periode, der er dækket af finansprotokollen, modtager hver region en angivelse fra Fællesskabet af, hvilke midler den kan trække på i en femårig periode. Den vejledende tildeling af midler baseres på en vurdering af behovet og fremskridtene i og udsigterne for den regionale samarbejds- og integrationsproces. For at opnå passende stordriftsfordele og øge effektiviteten kan regionale foranstaltninger med en tydelig national komponent finansieres med en blanding af regionale og nationale midler.

2.   Uanset bestemmelserne om revision i artikel 11 kan Fællesskabet øge tildelingen til den pågældende region under hensyntagen til særlige behov eller usædvanlige resultater.«

f)

Artikel 10, stk. 1, litra c), affattes således:

»c)

i det omfang de er blevet klart defineret, de programmer og projekter, der gør det muligt at nå disse mål, med angivelse af de midler, der skal anvendes til hvert element og en tidsplan for gennemførelsen.«

g)

Artikel 12 affattes således:

»Artikel 12

AVS-internt samarbejde

1.   Ved begyndelsen af den periode, der er omfattet af finansprotokollen, angiver Fællesskabet over for AVS-Ministerrådet, hvilken del af de midler, der er øremærket til regionale foranstaltninger, der skal afsættes til foranstaltninger, som er til fordel for mange eller alle AVS-stater. Ved sådanne foranstaltninger tages der ikke hensyn til geografisk placering.

2.   Fællesskabet kan under hensyntagen til nye behov for ressourcer til at øge nyttevirkningen af aktiviteter, som AVS-staterne iværksætter indbyrdes, øge tildelingen til samarbejdet mellem AVS-staterne.«

h)

Artikel 13 affattes således:

»Artikel 13

Anmodninger om finansiering

1.   Anmodninger om finansiering af regionale programmer indgives af:

a)

et regionalt organ eller en regional organisation med behørigt mandat hertil

b)

en subregional organisation eller et subregionalt organ eller en AVS-stat i den pågældende region med behørigt mandat hertil i programmeringsfasen, forudsat at foranstaltningen er anført i det regionale vejledende program.

2.   Anmodninger om finansiering af AVS-interne programmer indgives af:

a)

mindst tre regionale organer eller organisationer med mandat hertil, som tilhører forskellige geografiske regioner, eller mindst to AVS-stater i hver af disse tre regioner eller

b)

AVS-Ministerrådet eller AVS-Ambassadørudvalget eller

c)

internationale organisationer, som f.eks. Den Afrikanske Union, som gennemfører foranstaltninger, der fremmer regionalt samarbejde og regional integration, dog under forudsætning af AVS-Ambassadørudvalgets forudgående godkendelse.«

i)

Artikel 14 affattes således:

»Artikel 14

Gennemførelsesprocedurer

1.   [ophævet]

2.   [ophævet]

3.   Foranstaltninger inden for det regionale samarbejde, herunder samarbejdet mellem AVS-staterne indbyrdes, gennemføres under hensyn til dette samarbejdes mål og egenart efter de procedurer, der er fastsat for samarbejdet om udviklingsfinansiering, hvor disse er relevante.

4.   For alle regionale programmer og projekter, der finansieres med midler fra EUF, skal der med forbehold af stk. 5 og 6 mellem Kommissionen og en af de i artikel 13 nævnte enheder indgås:

a)

enten en finansieringsaftale i overensstemmelse med artikel 17; den pågældende enhed udpeger i så fald en regional anvisningsberettiget, hvis opgaver med de fornødne tilpasninger svarer til den nationale anvisningsberettigedes

b)

eller en tilskudsaftale, jf. artikel 19a, afhængigt af aktionens art, og når den pågældende enhed, som ikke er en AVS-stat, skal gennemføre programmet eller projektet.

5.   For programmer og projekter, som finansieres med midler fra EUF, og for hvilke finansieringsanmodningerne er indgivet af de i artikel 13, stk. 2, litra c), nævnte internationale organisationer, skal der indgås en tilskudsaftale.

6.   Programmer og projekter, som finansieres med midler fra EUF, og for hvilke finansieringsanmodningerne er indgivet af AVS-Ministerrådet eller AVS-Ambassadørudvalget, gennemføres enten af AVS-sekretariatet, i hvilket tilfælde der indgås en finansieringsaftale mellem Kommissionen og sidstnævnte i overensstemmelse med artikel 17, eller af Kommissionen afhængigt af aktionens art.«

j)

I kapitel 3 affattes overskriften således:

»FORUNDERSØGELSE OG FINANSIERING«

k)

Artikel 15 affattes således:

»Artikel 15

Identifikation, udarbejdelse og forundersøgelse af programmer og projekter

1.   Programmer og projekter, der er fremlagt af den pågældende AVS-stat, er genstand for en fælles forundersøgelse. AVS-EF-udvalget for Samarbejde med henblik på Udviklingsfinansiering fastlægger de generelle retningslinjer og kriterier for forundersøgelse af programmer og projekter. Disse programmer og projekter er generelt flerårige og kan omfatte grupper af foranstaltninger af mindre omfang på et givet område.

2.   Det program- og projektmateriale, der udarbejdes og forelægges til finansiering, skal indeholde alle de oplysninger, der er nødvendige for en forundersøgelse af programmerne eller projekterne, eller, hvis disse programmer eller projekter ikke er endeligt defineret, en kortfattet beskrivelse til brug ved forundersøgelsen.

3.   Ved forundersøgelsen af programmer og projekter tages der behørigt hensyn til begrænsningerne med hensyn til nationale menneskelige ressourcer, og der lægges en strategi med henblik på bedre at udnytte disse ressourcer. Der tages også hensyn til de særlige forhold og begrænsninger, der gør sig gældende i den enkelte AVS-stat.

4.   Programmer og projekter, som skal gennemføres af ikke-statslige aktører, der er støtteberettigede i henhold til denne aftale, kan forundersøges af Kommissionen alene med efterfølgende direkte indgåelse af en tilskudsaftale mellem Kommissionen og de ikke-statslige aktører i overensstemmelse med artikel 19a. Forundersøgelsen skal forløbe i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, litra d), hvad angår typer af aktører, støtteberettigelse og arten af de aktiviteter, der skal støttes. Kommissionen underretter gennem delegationschefen den nationale anvisningsberettigede om det ydede tilskud.«

l)

Artikel 16 affattes således:

»Artikel 16

Finansieringsforslag og -afgørelse

1.   I nært samarbejde med den berørte AVS-stat foretager Kommissionen den endelige sammenfatning af konklusionerne af forundersøgelsen i et finansieringsforslag.

2.   [ophævet]

3.   [ophævet]

4.   Kommissionen meddeler på Fællesskabets vegne sin finansieringsafgørelse til den pågældende AVS-stat senest 90 dage efter datoen for udarbejdelsen af den endelige udgave af finansieringsforslaget.

5.   Godkendes finansieringsforslaget ikke af Kommissionen på Fællesskabets vegne, underrettes den berørte AVS-stat straks om begrundelsen herfor. I et sådant tilfælde kan repræsentanterne for den berørte AVS-stat inden 60 dage fra underretningen anmode om:

a)

at spørgsmålet tages op i det ved denne aftale nedsatte AVS-EF-Udvalg for Samarbejde med henblik på Udviklingsfinansiering

b)

at blive hørt af repræsentanter for Fællesskabet.

6.   Efter denne høring træffer Kommissionen på Fællesskabets vegne endelig afgørelse om at vedtage eller forkaste finansieringsforslaget. Inden der træffes afgørelse, kan den berørte AVS-stat fremsende enhver oplysning, som skønnes nødvendig for at supplere de foreliggende oplysninger.«

m)

Artikel 17 affattes således:

»Artikel 17

Finansieringsaftale

1.   Medmindre andet er fastsat i denne aftale, udarbejdes der en finansieringsaftale mellem Kommissionen og den berørte AVS-stat for alle programmer og projekter, der finansieres med midler fra EUF.

2.   Finansieringsaftalen udarbejdes mellem Kommissionen og den berørte AVS-stat senest 60 dage efter, at Kommissionen på Fællesskabets vegne har truffet en afgørelse. Finansieringsaftalen skal:

a)

navnlig angive det finansielle bidrag fra Fællesskabet, de nærmere bestemmelser og betingelser for finansieringen samt de almindelige og særlige bestemmelser vedrørende det berørte program eller projekt

b)

afsætte tilstrækkelige bevillinger til dækning af omkostningsstigninger og uforudsete udgifter.

3.   Restbeløb, som henstår efter programmernes og projekternes afslutning, tilkommer den eller de berørte AVS-stater.«

n)

Artikel 18 affattes således:

»Artikel 18

Overskridelse

1.   Så snart der konstateres risiko for overskridelse af de disponible finansieringsmidler i henhold til finansieringsaftalen, underretter den nationale anvisningsberettigede Kommissionen herom og anmoder om forhåndsgodkendelse af de foranstaltninger, den nationale anvisningsberettigede agter at træffe for at dække overskridelsen, idet der kan blive tale om enten at indskrænke programmet eller projektet eller at anvende nationale midler eller andre midler, som ikke stammer fra Fællesskabet.

2.   Hvis det ikke er muligt at indskrænke programmet eller projektet eller at dække overskridelsen ved hjælp af andre midler, kan Kommissionen på Fællesskabets vegne på begrundet anmodning fra den nationale anvisningsberettigede træffe en supplerende finansieringsafgørelse på basis af ressourcerne til det nationale vejledende program.«

o)

Artikel 19 affattes således:

»Artikel 19

Finansiering med tilbagevirkende kraft

1.   For at sikre, at projekterne iværksættes hurtigt, og for at undgå, at der opstår afbrydelser mellem på hinanden følgende projekter eller forsinkelser, kan AVS-staterne, når forundersøgelsen af projektet er afsluttet, og inden finansieringsafgørelsen træffes, forudfinansiere aktiviteter i forbindelse med iværksættelse af programmer, indledende og sæsonbestemt arbejde, ordrer på udstyr med lang leveringstid samt visse løbende foranstaltninger. Sådanne udgifter afholdes i overensstemmelse med de i denne aftale fastsatte procedurer.

2.   Enhver af de i stk. 1 omhandlede udgifter skal nævnes i finansieringsforslaget og foregriber ikke den finansieringsafgørelse, som Kommissionen skal træffe på Fællesskabets vegne.

3.   De udgifter, som en AVS-stat afholder i medfør af denne bestemmelse, finansieres med tilbagevirkende kraft inden for rammerne af programmet eller projektet efter finansieringsaftalens undertegnelse.«

p)

I kapitel 4 affattes titlen således:

»GENNEMFØRELSE«

q)

Følgende artikler indsættes:

»Artikel 19a

Gennemførelsesbestemmelser

1.   Gennemførelsen af programmer og projekter, der finansieres med ressourcer fra EUF, hvis finansielle midler forvaltes af Kommissionen, sker i hovedsagen ved hjælp af følgende:

a)

indkøbsaftaler

b)

tilskud

c)

udførelse i offentligt regi

d)

direkte udbetalinger i forbindelse med budgetstøtte, støtte til sektorprogrammer, støtte til gældslettelse og støtte i tilfælde af kortvarige udsving i eksportindtægterne.

2.   I dette bilag anses indkøbsaftaler for gensidigt bebyrdende aftaler, der indgås skriftligt med henblik på mod betaling af en pris at få leveret løsøre, udført arbejder eller leveret tjenesteydelser.

3.   Tilskud i dette bilags forstand er direkte finansielle bidrag, der ydes som gave med henblik på at finansiere:

a)

enten en foranstaltning til at fremme realiseringen af et mål, som indgår i denne aftale eller et program eller et projekt, der vedtages efter bestemmelserne i aftalen

b)

eller driften af et organ, som forfølger et sådant mål.

Tilskud ydes på grundlag af en skriftlig aftale.

Artikel 19b

Udbud med en suspensiv betingelse

For at garantere en hurtig iværksættelse af projekter kan AVS-staterne i alle behørigt begrundede tilfælde og i forståelse med Kommissionen, når forundersøgelsen er afsluttet, men inden finansieringsafgørelsen træffes, iværksætte udbud med en suspensiv betingelse for alle typer aftaler. Denne bestemmelse skal nævnes i finansieringsforslaget.«

r)

Artikel 20 affattes således:

»Artikel 20

Berettigelse

Medmindre der indrømmes en undtagelse efter artikel 22, gælder følgende med forbehold af artikel 26:

1)

Deltagelse i udbuds- og tilskudsprocedurer med finansiering via EUF’s ressourcer er åben for alle fysiske og juridiske personer i AVS-staterne og Fællesskabets medlemsstater.

2)

Leverancer og materialer, der indkøbes i medfør af en kontrakt, som finansieres med EUF-ressourcer, skal alle have oprindelse i en stat, der er berettiget efter stk. 1. I denne forbindelse vurderes definitionen af begrebet »produkter med oprindelsesstatus« på grundlag af de relevante internationale aftaler, og indkøb med oprindelse i Fællesskabet omfatter leverancer med oprindelse i de oversøiske lande og territorier.

3)

Deltagelse i udbuds- og tilskudsprocedurer med finansiering via EUF’s ressourcer er åben for internationale organisationer.

4)

Når finansieringen gælder en foranstaltning, der gennemføres gennem en international organisation, er deltagelse i udbuds- og tilskudsprocedurer åben for alle fysiske og juridiske personer, som er berettigede efter nr. 1, og alle fysiske og juridiske personer, som er berettigede efter den pågældende organisations regler, idet der drages omsorg for at sikre ligebehandling af alle donorer. Samme regler gælder for leverancer og materialer.

5)

Når finansieringen gælder en foranstaltning, der gennemføres som led i et regionalt initiativ, er deltagelse i udbuds- og tilskudsprocedurer åben for alle fysiske og juridiske personer, som er berettigede efter nr. 1, og alle fysiske og juridiske personer, som deltager i det pågældende initiativ. Samme regler gælder for leverancer og materialer.

6)

Når finansieringen gælder en foranstaltning, der samfinansieres med et tredjeland, er deltagelse i udbuds- og tilskudsprocedurer åben for alle fysiske og juridiske personer, som er berettigede efter nr. 1, og alle fysiske og juridiske personer, som er berettigede efter nævnte tredjelands regler. Samme regler gælder for leverancer og materialer.«

s)

Artikel 22 affattes således:

»Artikel 22

Undtagelser

1.   I behørigt begrundede undtagelsestilfælde kan fysiske og juridiske personer fra tredjelande, som ikke er berettigede i henhold til artikel 20, få tilladelse til at deltage i udbuds- og tilskudsprocedurer, som finansieres af Fællesskabet, efter begrundet anmodning fra de berørte AVS-stater. De berørte AVS-stater forelægger i hvert tilfælde Kommissionen de nødvendige oplysninger til, at denne kan træffe en afgørelse om sådanne undtagelser, idet den er særlig opmærksom på:

a)

den berørte AVS-stats geografiske beliggenhed

b)

konkurrenceevnen hos entreprenører, leverandører og konsulenter fra medlemsstaterne og AVS-staterne

c)

ønsket om at undgå for voldsomme stigninger i udgifterne til aftalernes udførelse

d)

transportvanskeligheder og forsinkelser som følge af leveringsfrister eller andre lignende problemer

e)

den teknologi, der er bedst egnet og bedst tilpasset de lokale forhold

f)

særligt hastende tilfælde

g)

mulighederne for at skaffe varer og tjenesteydelser på de pågældende markeder.

2.   EIB’s udbudsregler finder anvendelse på projekter, som finansieres af investeringsfaciliteten.«

t)

Artikel 24 affattes således:

»Artikel 24

Udførelse i offentligt regi

1.   I forbindelse med operationer udført i offentligt regi gennemføres programmer og projekter af offentlige eller halvoffentlige organer eller tjenester i den eller de berørte AVS-stater eller af den juridiske person, som er ansvarlig for at gennemføre foranstaltningen.

2.   Fællesskabet yder tilskud til de berørte tjenesters udgifter ved at bevilge manglende udstyr og/eller materialer og/eller midler til rekruttering af det nødvendige ekstra personale, f.eks. eksperter fra den berørte AVS-stat eller fra en anden AVS-stat. Fællesskabets tilskud dækker kun udgifter i forbindelse med supplerende foranstaltninger og kun midlertidige gennemførelsesudgifter, der er nøje forbundet med de berørte programmer og projekter.

3.   Programoverslagene, som danner grundlag for gennemførelsen af operationer i offentligt regi, skal være forenelige med Fællesskabets regler, procedurer og standarddokumenter som defineret af Kommissionen, der er gældende på tidspunktet for godkendelsen af de pågældende programoverslag.«

u)

Artikel 26 affattes således:

»Artikel 26

Præferencer

1.   Der træffes foranstaltninger til at fremme bredest mulig deltagelse af fysiske og juridiske personer fra AVS-staterne i udførelsen af EUF-finansierede aftaler, således at de fysiske og menneskelige ressourcer i disse stater kan udnyttes optimalt. Med henblik herpå:

a)

gives der ved aftaler om bygge- og anlægsarbejder af en værdi på under 5 mio. EUR tilbudsgivere fra AVS-stater en præference på 10 % ved sammenligning med bud af samme økonomiske, tekniske og administrative kvalitet, såfremt mindst en fjerdedel af kapitalen og det ledende personale kommer fra en eller flere AVS-stater

b)

gives der ved aftaler om indkøb, uanset værdi, tilbudsgivere fra AVS-stater, som tilbyder leverancer, hvor mindst 50 % af aftaleværdien er fra AVS-staterne, en præference på 15 % ved sammenligning med bud af samme økonomiske, tekniske og administrative kvalitet

c)

gives der ved aftaler om tjenesteydelser efter en sammenligning af tilbud med samme økonomiske og tekniske egenskaber, præference til:

i)

eksperter, institutioner eller konsulentfirmaer fra AVS-stater ved sammenligning med bud af samme økonomiske og tekniske kvalitet

ii)

bud afgivet af et AVS-selskab, der deltager i et konsortium med EF-partnere

iii)

bud afgivet af EF-tilbudsgivere med AVS-underleverandører eller -eksperter

d)

giver den valgte tilbudsgiver, når det påtænkes at anvende underleverandører, præference til fysiske personer og selskaber i AVS-staterne, der kan udføre aftalen på samme betingelser

e)

kan AVS-staten i udbuddet foreslå potentielle tilbudsgivere bistand fra selskaber, nationale eksperter eller konsulenter fra andre AVS-stater, som udvælges efter fælles overenskomst. Dette samarbejde kan tage form af et joint venture eller en underleverance eller uddannelse af beskæftiget personale.

2.   Hvis to bud på grundlag af ovenstående kriterier anses for at være lige gode, foretrækkes:

a)

buddet fra en tilbudsgiver i en AVS-stat, eller

b)

hvis der ikke foreligger et sådant bud:

i)

det bud, som fører til den bedst mulige udnyttelse af AVS-staternes fysiske og menneskelige ressourcer

ii)

det bud, som giver de bedste muligheder for underleverancer til selskaber eller fysiske personer i AVS-staterne, eller

iii)

et bud afgivet af et konsortium af fysiske personer eller selskaber fra AVS-staterne og Fællesskabet.«

v)

I kapitel 6 affattes titlen således:

»ANSVARLIGE FOR FORVALTNING OG GENNEMFØRELSE AF EUF’S RESSOURCER«

w)

Artikel 34 affattes således:

»Artikel 34

Kommissionen

1.   Kommissionen varetager den finansielle forvaltning af operationer, der finansieres med EUF-ressourcer, med undtagelse af investerings- og rentegodtgørelsesfaciliteten, efter følgende ledende forvaltningsprincipper:

a)

centralt

b)

decentralt.

2.   Kommissionens finansforvaltning af EUF-ressourcerne sker som generel regel decentralt.

AVS-staterne varetager i så fald forvaltningsopgaverne i overensstemmelse med artikel 35.

3.   Med henblik på den finansielle forvaltning af EUF-ressourcerne delegerer Kommissionen gennemførelsesbeføjelser inden for sine tjenestegrene. Kommissionen meddeler AVS-staterne og Udvalget for Samarbejde med henblik på Udviklingsfinansiering om denne delegering.«

x)

Artikel 35 affattes således:

»Artikel 35

Den nationale anvisningsberettigede

1.   Hver AVS-stats regering udpeger en national anvisningsberettiget, der repræsenterer den ved alle foranstaltninger, som finansieres over den del af EUF’s midler, som Kommissionen og Banken forvalter. Den nationale anvisningsberettigede udpeger en eller flere stedfortrædende nationale anvisningsberettigede, som afløser ham, hvis han er forhindret i at udføre sit hverv, og underretter Kommissionen herom. Den nationale anvisningsberettigede kan, hver gang betingelserne med hensyn til institutionel kapacitet og forsvarlig finansforvaltning er opfyldt, overdrage sine beføjelser til gennemførelse af programmer og projekter til den ansvarlige enhed inden for hans nationale administration. Han underretter Kommissionen om sådanne overdragelser.

Hvis Kommissionen bliver vidende om problemer med procedurerne for forvaltning af EUF-ressourcerne, optager den alle nødvendige kontakter med den nationale anvisningsberettigede for at afhjælpe situationen og træffer i givet fald egnede foranstaltninger.

Den nationale anvisningsberettigede påtager sig kun det finansielle ansvar for de gennemførelsesopgaver, der pålægges ham.

Den nationale anvisningsberettigede skal i forbindelse med den decentrale forvaltning af EUF-ressourcerne og med forbehold af supplerende beføjelser, som Kommissionen eventuelt overdrager ham:

a)

varetage koordinationen, programmeringen, det løbende tilsyn og de årlige revisioner, midtvejs- og slutrevisioner af samarbejdets gennemførelse samt koordinationen med donorerne

b)

i nært samarbejde med Kommissionen være ansvarlig for programmernes og projekternes udarbejdelse, forelæggelse og forundersøgelse

c)

udarbejde udbudsmateriale og i givet fald materiale vedrørende indkaldelse af forslag

d)

inden iværksættelsen af udbud og i givet fald indkaldelser af forslag forelægge udbudsmaterialet og i givet fald materialet vedrørende indkaldelse af forslag for Kommissionen til godkendelse

e)

i nært samarbejde med Kommissionen indkalde bud og i givet fald forslag

f)

modtage bud og i givet fald forslag og fremsende kopi heraf til Kommissionen, forestå gennemgangen af dem, og opstille resultatet af denne gennemgang inden for vedståelsesfristen for tilbuddet under hensyntagen til den tid, der går til godkendelse af kontrakten

g)

indbyde Kommissionen til gennemgangen af buddene og i givet fald forslagene og forelægge resultatet af gennemgangen af buddene og forslagene for Kommissionen med henblik på godkendelse af forslagene til tildeling af kontrakter og tilskud

h)

forelægge kontrakter og programoverslag samt tillæg hertil for Kommissionen til godkendelse

i)

underskive kontrakter og tillægskontrakter, som er godkendt af Kommissionen

j)

fastsætte og anvise udgifter inden for rammerne af de midler, han har fået tildelt

k)

under gennemførelsen foretage nødvendige tilpasninger for at sikre en økonomisk og teknisk set tilfredsstillende gennemførelse af de godkendte programmer og projekter.

2.   Under foranstaltningernes gennemførelse træffer den nationale anvisningsberettigede, forudsat at han underretter Kommissionen derom, beslutning om følgende:

a)

tekniske ændringer og detailtilpasninger af programmer og projekter, forudsat at de ikke påvirker de valgte tekniske løsninger og ikke overskrider det beløb, der er afsat i finansieringsaftalen til ændringer

b)

ændringer i placeringen af programmer og projekter, der består af flere enheder, når dette er berettiget af tekniske, økonomiske eller sociale grunde

c)

pålæg eller eftergivelse af bod for forsinkelse

d)

frigivelse af sikkerhedsstillelse

e)

køb af varer på det lokale marked uden hensyn til oprindelse

f)

anvendelse af entreprenørmateriel og -maskiner, der ikke har oprindelse i medlemsstaterne eller AVS-staterne, når tilsvarende materiel og maskiner ikke fremstilles i medlemsstaterne og AVS-staterne

g)

underleverancer

h)

endelig overtagelse, forudsat at Kommissionen er til stede ved den foreløbige overtagelse, påtegner rapporterne herom og om fornødent er til stede ved den endelige overtagelse, navnlig når der ved den foreløbige overtagelse er taget så mange forbehold, at et større supplerende arbejde er påkrævet

i)

rekruttering af konsulenter og andre eksperter i faglig bistand.«

y)

Artikel 36 affattes således:

»Artikel 36

Delegationslederen

1.   Kommissionen repræsenteres i hver AVS-stat eller i hver regional gruppe, som udtrykkeligt anmoder herom, af en delegation under en delegationsleders myndighed efter godkendelse fra den eller de berørte AVS-stater. Hvis delegationslederen udpeges til en gruppe af AVS-stater, træffes der egnede foranstaltninger. Delegationslederen repræsenterer Kommissionen inden for alle dens kompetenceområder og i alle dens aktiviteter.

2.   Delegationslederen er den vigtigste kontaktperson for AVS-staterne og AVS-organer, som er berettiget til finansiel støtte i henhold til aftalen. Han samarbejder tæt med den nationale anvisningsberettigede.

3.   Delegationslederen modtager de nødvendige instrukser og beføjelser for at lette og fremskynde alle foranstaltninger i henhold til denne aftale.

4.   Delegationslederen underretter jævnligt de nationale myndigheder om fællesskabsaktiviteter, der kan være af direkte betydning for samarbejdet mellem Fællesskabet og AVS-staterne.«

z)

Artikel 37 affattes således:

»Artikel 37

Betalinger

1.   Med henblik på effektuering af betalinger i AVS-staternes valutaer kan der af Kommissionen og i Kommissionens navn i AVS-staterne åbnes konti i en medlemsstats valuta eller i euro i et nationalt offentligt eller halvoffentligt finansieringsinstitut, som udvælges efter fælles overenskomst mellem AVS-staten og Kommissionen. Det pågældende finansieringsinstitut optræder som national udbetalende myndighed.

2.   Den nationale udbetalende myndighed modtager ikke vederlag for sine tjenesteydelser, og de indestående beløb forrentes ikke. Kommissionen foretager indbetalinger på de lokale konti i en medlemsstats valuta eller i euro på grundlag af et skøn over de fremtidige kontantbehov så tidligt, at AVS-staterne undgår forhåndsfinansiering, og der ikke opstår betalingsforsinkelser.

3.   [ophævet]

4.   Betalingerne foretages af Kommissionen efter de af Fællesskabet og Kommissionen fastlagte regler, eventuelt efter, at den nationale anvisningsberettigede har fastsat og anvist udgifterne.

5.   [ophævet]

6.   Procedurerne for fastsættelse, anvisning og betaling af udgifter skal være afsluttet senest 90 dage efter forfaldsdatoen. Den nationale anvisningsberettigede anviser betalingen og underretter delegationslederen senest 45 dage inden forfaldsdatoen.

7.   Krav som følge af betalingsforsinkelser dækkes af den eller de berørte AVS-stater og af Kommissionen via dens egne indtægter, hver for den del af forsinkelsen, som de er ansvarlige for i overensstemmelse med ovennævnte procedurer.«

5.

Følgende bilag indsættes:

»BILAG VII

POLITISK DIALOG OM MENNESKERETTIGHEDERNE, DE DEMOKRATISKE PRINCIPPER OG RETSSTATEN

Artikel 1

Mål

1.   De i artikel 96, stk. 2, litra a), i aftalen omhandlede konsultationer skal - undtagen i særlig hastende tilfælde - finde sted efter en udtømmende politisk dialog som omhandlet i artikel 8 og 9, stk. 4, i aftalen.

2.   Begge parter fører en sådan politisk dialog i aftalens ånd og ihukommende retningslinjerne for politisk dialog mellem AVS og EU, som er fastlagt af Ministerrådet.

3.   Den politiske dialog er en proces, som skal befordre en styrkelse af AVS-EU-forbindelserne og bidrage til at realisere målene for partnerskabet.

Artikel 2

Dybtgående politisk dialog forud for konsultationer i henhold til artikel 96 i aftalen

1.   Den politiske dialog om menneskerettighederne, de demokratiske principper og retsstaten føres i overensstemmelse med artikel 8 og artikel 9, stk. 4, i aftalen og med internationalt anerkendte standarder og normer. Som led i denne dialog kan parterne vedtage fælles dagsordener og prioriteter.

2.   Parterne kan i fællesskab opstille og vedtage specifikke benchmarks og mål i forbindelse med menneskerettighederne, de demokratiske principper og retsstaten i overensstemmelse med internationalt anerkendte standarder og normer under hensyntagen til de særlige forhold, der hersker i den pågældende AVS-stat. Benchmarks er mekanismer til at realisere mål ved hjælp af delmål og tidsfrister for opfyldelse heraf.

3.   Den i stk. 1 og 2 nævnte politiske dialog skal være systematisk og formel og betyde, at alle muligheder udtømmes forud for konsultationer i henhold til artikel 96 i aftalen.

4.   Undtagen i særlig hastende tilfælde som defineret i artikel 96, stk. 2, litra b), i aftalen, kan der indledes konsultationer i henhold til artikel 96 uden en forudgående dybtgående politisk dialog, når forpligtelser, som en af parterne har påtaget sig under en tidligere dialog, vedvarende tilsidesættes, eller når en part ikke engagerer sig i dialog i god tro.

5.   Politisk dialog i henhold til artikel 8 i aftalen skal også anvendes mellem parterne til at hjælpe lande, der er genstand for relevante foranstaltninger, jf. artikel 96 i aftalen, til at normalisere forbindelserne.

Artikel 3

Tillægsbestemmelser om konsultation i henhold til artikel 96 i aftalen

1.   Parterne tilstræber et lige niveau i repræsentationen under konsultationer i henhold til artikel 96 i aftalen.

2.   Parterne forpligter sig til at sikre åbenhed i samspillet forud for, under og efter de formelle konsultationer under henvisning til de specifikke benchmarks og mål, der er nævnt i artikel 2, stk. 2, i dette bilag.

3.   Parterne benytter den notifikationsfrist på 30 dage, der er omhandlet i artikel 96, stk. 2, i aftalen, til et effektivt forberedelsesarbejde samt til mere indgående konsultationer i AVS-gruppen og mellem Fællesskabet og dets medlemsstater. Under konsultationsprocessen bør parterne aftale smidige tidsfrister, men samtidig anerkende, at særligt hastende tilfælde som defineret i artikel 96, stk. 2, litra b), i aftalen og artikel 2, stk. 4, i dette bilag, kan kræve et omgående indgreb.

4.   Parterne anerkender, at AVS-gruppen kan spille en rolle i den politiske dialog, som baseres på retningslinjer, der skal fastlægges af AVS-gruppen og meddeles Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater.

5.   Parterne anerkender behovet for strukturerede og løbende konsultationer i henhold til artikel 96 i aftalen. Ministerrådet kan fastlægge yderligere retningslinjer herfor.«

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede befuldmægtigede underskrevet denne aftale.


SLUTAKT

HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE,

PRÆSIDENTEN FOR DEN TJEKKISKE REPUBLIK,

HENDES MAJESTÆT DANMARKS DRONNING,

PRÆSIDENTEN FOR FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN ESTLAND,

PRÆSIDENTEN FOR DEN HELLENSKE REPUBLIK,

HANS MAJESTÆT KONGEN AF SPANIEN,

PRÆSIDENTEN FOR DEN FRANSKE REPUBLIK,

PRÆSIDENTEN FOR IRLAND,

PRÆSIDENTEN FOR DEN ITALIENSKE REPUBLIK,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN CYPERN,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN LETLAND,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN LITAUEN,

HANS KONGELIGE HØJHED STORHERTUGEN AF LUXEMBOURG,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN UNGARN,

PRÆSIDENTEN FOR MALTA,

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF NEDERLANDENE,

FORBUNDSPRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN ØSTRIG,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN POLEN,

PRÆSIDENTEN FOR DEN PORTUGISISKE REPUBLIK,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN SLOVENIEN,

PRÆSIDENTEN FOR DEN SLOVAKISKE REPUBLIK,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN FINLAND,

KONGERIGET SVERIGES REGERING,

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND,

og DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB,

på den ene side, og

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN ANGOLA,

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF ANTIGUA OG BARBUDA,

STATSCHEFEN FOR COMMONWEALTH OF THE BAHAMAS,

STATSCHEFEN FOR BARBADOS,

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF BELIZE,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN BENIN,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN BOTSWANA,

PRÆSIDENTEN FOR BURKINA FASO,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN BURUNDI,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN CAMEROUN,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN KAP VERDE,

PRÆSIDENTEN FOR DEN CENTRALAFRIKANSKE REPUBLIK,

PRÆSIDENTEN FOR DEN ISLAMISKE FORBUNDSREPUBLIK COMORERNE,

PRÆSIDENTEN FOR DEN DEMOKRATISKE REPUBLIK CONGO,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN CONGO,

REGERINGEN FOR COOKØERNE,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN CÔTE D'IVOIRE,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN DJIBOUTI,

REGERINGEN FOR COMMONWEALTH OF DOMINICA,

PRÆSIDENTEN FOR DEN DOMINIKANSKE REPUBLIK,

PRÆSIDENTEN FOR ERITREA,

PRÆSIDENTEN FOR DEN FØDERATIVE DEMOKRATISKE REPUBLIK ETIOPIEN,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN FIJIØERNE,

PRÆSIDENTEN FOR DEN GABONESISKE REPUBLIK,

STATSCHEFEN FOR REPUBLIKKEN GAMBIA,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN GHANA,

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF GRENADA,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN GUINEA,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN GUINEA-BISSAU,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN ÆKVATORIALGUINEA

PRÆSIDENTEN FOR DEN KOOPERATIVE REPUBLIK GUYANA,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN HAITI,

STATSCHEFEN FOR JAMAICA,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN KENYA,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN KIRIBATI,

HANS MAJESTÆT KONGEN AF KONGERIGET LESOTHO,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN LIBERIA,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN MADAGASKAR,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN MALAWI,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN MALI,

REGERINGEN FOR REPUBLIKKEN MARSHALLØERNE,

PRÆSIDENTEN FOR DEN ISLAMISKE REPUBLIK MAURETANIEN,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN MAURITIUS,

REGERINGEN FOR MIKRONESIENS FORENEDE STATER,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN MOZAMBIQUE,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN NAMIBIA,

REGERINGEN FOR REPUBLIKKEN NAURU,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN NIGER,

PRÆSIDENTEN FOR FORBUNDSREPUBLIKKEN NIGERIA,

REGERINGEN FOR REPUBLIKKEN NIUE,

REGERINGEN FOR REPUBLIKKEN PALAU,

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF DEN UAFHÆNGIGE STAT PAPUA NY GUINEA,

PRÆSIDENTEN FOR DEN RWANDISKE REPUBLIK,

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF SAINT CHRISTOPHER OG NEVIS,

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF SAINT LUCIA,

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF SAINT VINCENT OG GRENADINERNE,

STATSCHEFEN FOR DEN UAFHÆNGIGE STAT SAMOA,

PRÆSIDENTEN FOR DEN DEMOKRATISKE REPUBLIK SÃO TOMÉ OG PRÍNCIPE,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN SENEGAL,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN SEYCHELLERNE,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN SIERRA LEONE,

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF SALOMONØERNE,

PRÆSIDENTEN FOR DEN SYDAFRIKANSKE REPUBLIK,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN SUDAN,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN SURINAM,

HANS MAJESTÆT KONGEN AF KONGERIGET SWAZILAND,

PRÆSIDENTEN FOR DEN FORENEDE REPUBLIK TANZANIA,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN TCHAD,

PRÆSIDENTEN FOR DEN TOGOLESISKE REPUBLIK,

HANS MAJESTÆT KONG TAUFA'AHAU TUPOU IV AF KONGERIGET TONGA,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN TRINIDAD OG TOBAGO,

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF TUVALU,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN UGANDA,

REGERINGEN FOR REPUBLIKKEN VANUATU,

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN ZAMBIA,

REGERINGEN FOR REPUBLIKKEN ZIMBABWE,

på den anden side,

forsamlet i Luxembourg den 25. juni 2005 for at undertegne aftalen om ændring af partnerskabsaftalen mellem medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og medlemsstaterne på den anden side, undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000,

har ved aftalens undertegnelse: vedtaget følgende erklæringer, der er knyttet til denne slutakt:

Erklæring I Fælleserklæring om artikel 8 i Cotonou-aftalen

Erklæring II Fælleserklæring om artikel 68 i Cotonou-aftalen

Erklæring III Fælleserklæring om bilag Ia

Erklæring IV Fælleserklæring om artikel 3, stk. 5, i bilag IV

Erklæring V Fælleserklæring om artikel 9, stk. 2, i bilag IV

Erklæring VI Fælleserklæring om artikel 12, stk. 2, i bilag IV

Erklæring VII Fælleserklæring om artikel 13 i bilag IV

Erklæring VIII Fælleserklæring om artikel 19a i bilag IV

Erklæring IX Fælleserklæring om artikel 24, stk. 3, i bilag IV

Erklæring X Fælleserklæring om artikel 2 i bilag VII

Erklæring XI Erklæring fra Fællesskabet om artikel 4 og artikel 58, stk. 2, i Cotonou-aftalen

Erklæring XII Erklæring fra Fællesskabet om artikel 11a i Cotonou-aftalen

Erklæring XIII Erklæring fra Fællesskabet om artikel 11b, stk. 2, i Cotonou-aftalen

Erklæring XIV Erklæring fra Fællesskabet om artikel 28, 29, 30 og 58 i Cotonou-aftalen og om artikel 6 i bilag IV

Erklæring XV Erklæring fra Den Europæiske Union om bilag Ia

Erklæring XVI Erklæring fra Fællesskabet om artikel 4, stk. 3, artikel 5, stk. 7, artikel 16, stk. 5 og 6, og artikel 17, stk. 2, i bilag IV

Erklæring XVII Erklæring fra Fællesskabet om artikel 4, stk. 5, i bilag IV

Erklæring XVIII Erklæring fra Fællesskabet om artikel 20 i bilag IV

Erklæring XIX Erklæring fra Fællesskabet om artikel 34, 35 og 36 i bilag IV

Erklæring XX Erklæring fra Fællesskabet om artikel 3 i bilag VII

ERKLÆRING I

Fælleserklæring om artikel 8 i Cotonou-aftalen

I artikel 8 i Cotonou-aftalen forstås i relation til dialogen på nationalt og regionalt plan ved »AVS-gruppen«: AVS-Ambassadørudvalgets trojka og formanden for AVS-Underudvalget for Politiske, Sociale, Humanitære og Kulturelle Anliggender; ved Den Blandede Parlamentariske Forsamling forstås medformændene for Den Blandede Parlamentariske Forsamling eller deres udpegede repræsentanter.

ERKLÆRING II

Fælleserklæring om artikel 68 i Cotonou-aftalen

AVS-EF-Ministerrådet vil i medfør af bestemmelserne i artikel 100 i Cotonou-aftalen gennemgå AVS-gruppens forslag vedrørende bilag II om kortsigtede variationer i eksportindtægterne (FLEX).

ERKLÆRING III

Fælleserklæring om bilag Ia

Skulle aftalen om ændring af Cotonou-aftalen ikke være trådt i kraft den 1. januar 2008, finansieres samarbejdet over saldoen på 9. EUF og tidligere EUF'er.

ERKLÆRING IV

Fælleserklæring om artikel 3, stk. 5, i bilag IV

Med henblik på artikel 3, stk. 5, i bilag IV forstås ved »særlige behov«, behov, der kan opstå som følge af ekstraordinære og/eller uforudsete omstændigheder, f.eks. situationer efter en krise. Ved »usædvanlige resultater« forstås en situation, hvor der uden om midtvejs- og slutrevisionen er disponeret helt over tildelingen pr. land, og hvor der kan absorberes ekstra finansieringsmidler fra det nationale vejledende program på basis af en effektiv politik for fattigdomslempelse og en forsvarlig finansiel forvaltning.

ERKLÆRING V

Fælleserklæring om artikel 9, stk. 2, i bilag IV

Med henblik på artikel 9, stk. 2, i bilag IV forstås ved »nye behov«, behov, der kan opstå som følge af ekstraordinære og/eller uforudsete omstændigheder, f.eks. situationer efter en krise. Ved »usædvanlige resultater« forstås en situation, hvor der uden om midtvejs- og slutrevisionen vil være disponeret helt over den regionale tildeling, og hvor der kan absorberes ekstra finansieringsmidler fra det regionale vejledende program på basis af en effektiv politik for regional integration og en forsvarlig finansiel forvaltning.

ERKLÆRING VI

Fælleserklæring om artikel 12, stk. 2, i bilag IV

Med henblik på artikel 12, stk. 2, i bilag IV forstås ved »nye behov«, behov, der måtte opstå på grund af ekstraordinære og/eller uforudsete omstændigheder som f.eks. nye forpligtelser i henhold til internationale initiativer eller løsning af fælles problemer for AVS-staterne.

ERKLÆRING VII

Fælleserklæring om artikel 13 i bilag IV

På grund af regionerne Vestindiens og Stillehavets særlige geografiske situation kan AVS-Ministerrådet eller AVS-Ambassadørudvalget uanset artikel 13, stk. 2, litra a), i bilag IV indgive en specifik finansieringsansøgning vedrørende den ene eller den anden af disse regioner.

ERKLÆRING VIII

Fælleserklæring om artikel 19a i bilag IV

Ministerrådet vil i medfør af artikel 100 i Cotonou-aftalen gennemgå teksten til bilag IV til aftalen om indgåelse og gennemførelse af kontrakter med henblik på vedtagelse af den inden aftalen om ændring af Cotonou-aftalen træder i kraft.

ERKLÆRING IX

Fælleserklæring om artikel 24, stk. 3, i bilag IV

AVS-staterne høres på forhånd om alle ændringer af de EF-regler, der er nævnt i artikel 24, stk. 3, i bilag IV.

ERKLÆRING X

Fælleserklæring om artikel 2 i bilag VII

De internationalt anerkendte standarder og normer er dem, der er nedfældet i de i præamblen til Cotonou-aftalen omhandlede instrumenter.

ERKLÆRING XI

Erklæring fra Fællesskabet om artikel 4 og artikel 58, stk. 2, i Cotonou-aftalen

I artikel 4 og artikel 58, stk. 2, forstås ved udtrykket »lokale decentrale myndigheder« alle niveauer af decentralisering, herunder »collectivités locales«.

ERKLÆRING XII

Erklæring fra Fællesskabet om artikel 11a i Cotonou-aftalen

Den finansielle og faglige bistand til samarbejdet om bekæmpelse af terrorisme vil blive ydet med andre ressourcer end dem, der er bestemt til finansiering af udviklingssamarbejdet mellem AVS og EF.

ERKLÆRING XIII

Fællesskabets erklæring om artikel 11b, stk. 2, i Cotonou-aftalen

Der er enighed om, at de i artikel 11b, stk. 2, i Cotonou-aftalen nævnte foranstaltninger træffes inden for en passende tidsramme under hensyntagen til de specifikke forhold, der hersker i hvert land.

ERKLÆRING XIV

Fællesskabets erklæring om artikel 28, 29, 30 og 58 i Cotonou-aftalen og artikel 6 i bilag IV

Gennemførelsen af bestemmelserne om regionalt samarbejde, hvor ikke-AVS-stater er involveret, vil afhænge af gennemførelsen af tilsvarende bestemmelser i forbindelse med EF-finansieringsinstrumenterne til samarbejdet med andre af verdens lande og regioner. Fællesskabet vil informere AVS-gruppen om, hvornår sådanne tilsvarende bestemmelser træder i kraft.

ERKLÆRING XV

Den Europæiske Unions erklæring om bilag Ia

1.

Den Europæiske Union forpligter sig til ved førstkommende lejlighed og om overhovedet muligt inden september 2005 at foreslå et nøjagtigt beløb for de flerårige finansielle rammer for samarbejdet under aftalen om ændring af Cotonou-aftalen og dens anvendelsesperiode.

2.

Minimumsbistanden som omhandlet i stk. 2 i bilag Ia garanteres, uden at dette berører AVS-staternes berettigelse til ekstra ressourcer fra andre finansieringsinstrumenter, som allerede findes eller som eventuelt oprettes til støtte af aktioner på områder som humanitær nødhjælp, fødevaresikkerhed, fattigdomsrelaterede sygdomme, støtte til gennemførelsen af de økonomiske partnerskabsaftaler, støtte til planlagte foranstaltninger efter reformen af sukkermarkedet og aktioner med berøring til fred og stabilitet.

3.

Fristen for indgåelse af forpligtelser for 9. EUF's midler, som er den 31. december 2007, kan om fornødent revideres.

ERKLÆRING XVI

Fællesskabets erklæring om artikel 4, stk. 3, artikel 5, stk. 7, artikel 16, stk. 5 og 6, og artikel 17, stk. 2, i bilag IV

Disse bestemmelser gælder med forbehold af medlemsstaternes rolle i beslutningsprocessen.

ERKLÆRING XVII

Fællesskabets erklæring om artikel 4, stk. 5, i bilag IV

Artikel 4, stk. 5, i bilag IV, og genoptagelse af de normale forvaltningsprocedurer vil blive gennemført ved en rådsafgørelse på grundlag af et forslag fra Kommissionen. AVS-gruppen vil blive behørigt underrettet om denne afgørelse.

ERKLÆRING XVIII

Fællesskabets erklæring om artikel 20 i bilag IV

Artikel 20 i bilag IV vil blive gennemført i overensstemmelse med princippet om gensidighed i forhold til andre donorer.

ERKLÆRING XIX

Fællesskabets erklæring om artikel 34, 35 og 36 i bilag IV

De detaljerede respektive ansvarsopgaver for de personer, som har til opgave at forvalte og gennemføre EUF-ressourcerne, er nedfældet i en procedurehåndbog, som vil blive drøftet med AVS-staterne i overensstemmelse med artikel 12 i Cotonou-aftalen og udleveret, når aftalen om ændring af Cotonou-aftalen træder i kraft. Ved alle ændringer af denne håndbog følges samme fremgangsmåde.

ERKLÆRING XX

Fællesskabets erklæring om artikel 3 i bilag VII

Den holdning, som Rådet for Den Europæiske Union skal indtage i Ministerrådet til de retningslinjer, der er omhandlet i artikel 3 i bilag VII, baseres på et forslag fra Kommissionen.


Top