Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 22003A0625(02)

Aftale i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Norge om yderligere handelspræferencer for landbrugsprodukter vedtaget på grundlag af artikel 19 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde

OJ L 156, 25.6.2003, p. 49–60 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
Special edition in Bulgarian: Chapter 11 Volume 032 P. 16 - 27
Special edition in Romanian: Chapter 11 Volume 032 P. 16 - 27
Special edition in Croatian: Chapter 11 Volume 111 P. 23 - 34

In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/exch_let/2003/465/oj

22003A0625(02)

Aftale i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Norge om yderligere handelspræferencer for landbrugsprodukter vedtaget på grundlag af artikel 19 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde

EU-Tidende nr. L 156 af 25/06/2003 s. 0049 - 0060


Aftale i form af brevveksling

mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Norge om yderligere handelspræferencer for landbrugsprodukter vedtaget på grundlag af artikel 19 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde

A. Brev fra Fællesskabet

Bruxelles, den 20. juni 2003

Hr. ...

Jeg skal herved henvise til de handelsforhandlinger mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Norge om landbrugsprodukter, som førtes fra den 4. marts til den 18. december 2002 på grundlag af artikel 19 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

Med henblik på at opnå en harmonisk udvikling i handelen mellem parterne, har Kongeriget Norge og Det Europæiske Fællesskab aftalt yderligere bilaterale handelspræferencer vedrørende landbrugsprodukter. Dette arrangement omfatter en konsolideret ordning for gensidig handel med ost og gensidige indrømmelser for en række landbrugsprodukter, herunder yderligere toldkontingenter, som føjer sig til de allerede bestående præferencer.

Jeg skal hermed bekræfte, at forhandlingerne førte til følgende resultater:

1. Fra den 1. juli 2003 øger Norge og Fællesskabet deres gensidige handel med ost. Teksten og de konsoliderede årlige toldkontingenter er anført i bilag I.

2. Fra den 1. juli 2003 åbner Norge for Fællesskabet de årlige toldkontingenter for produkter med oprindelse i Fællesskabet, der er anført i bilag II. Disse bilaterale indrømmelser er ud over de allerede bestående(1).

3. Fra den 1. juli 2003 nedsætter eller afskaffer Norge importtolden på produkter med oprindelse i Fællesskabet, som anført i bilag III. Disse bilaterale indrømmelser er ud over de allerede bestående(2).

4. Fra den 1. juli 2003 afskaffer Fællesskabet importtolden på produkter med oprindelse i Norge, som anført i bilag IV. Disse bilaterale indrømmelser er ud over de allerede bestående(3).

5. Fra den 1. juli 2003 åbner Fællesskabet for Norge de årlige toldkontingenter for produkter med oprindelse i Norge, der er anført i bilag V. Disse bilaterale indrømmelser er ud over de allerede bestående(4).

6. Parterne træffer forholdsregler for at sikre, at de fordele, de indrømmer hinanden, ikke bringes i fare som følge af andre importforanstaltninger.

7. Parterne er enige om at træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at toldkontingenterne forvaltes på en sådan måde, at importen kan foregå regelmæssigt, og at de aftalte importmængder faktisk kan indføres. I de tilfælde, hvor det er nødvendigt, vil toldkontingenterne i 2003 blive åbnet pro rata.

8. Parterne er enige om regelmæssigt at udveksle oplysninger om forvaltning af toldkontingenterne, prisnoteringer og alle andre nyttige oplysninger om de respektive hjemmemarkeder og om gennemførelsen af denne aftale.

9. På anmodning af en af parterne holdes der konsultationer om ethvert spørgsmål vedrørende anvendelsen af denne aftale. Hvis der opstår vanskeligheder, vil sådanne konsultationer blive holdt så hurtigt som muligt med henblik på vedtagelse af passende korrigerende foranstaltninger.

10. Oprindelsesreglerne i forbindelse med gennemførelsen af de indrømmelser, der er omhandlet i bilag I-V i denne aftale, er fastsat i bilag IV til brevvekslingen af 2. maj 1992. Punkt 2 i bilag IV skal dog henvise til listen i tillæg II til protokol 4 til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, som skal anvendes i overensstemmelse med tillæg I til samme protokol, i stedet for til listen i det tillæg, der er henvist til i punkt 2 i bilag IV til brevvekslingen af 2. maj 1992.

11. Norge og Det Europæiske Fællesskab er enige om igen at føre bilaterale forhandlinger inden for rammerne af artikel 19 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde om to år.

Denne brevveksling godkendes af parterne i overensstemmelse med deres egne procedurer.

Jeg skal herved bekræfte, at Det Europæiske Fællesskab er indforstået med det ovenfor anførte.

Jeg beder Dem venligst bekræfte, at den norske regering er indforstået med indholdet af dette brev.

Med venlig hilsen

På vegne af Rådet for Den Europæiske Union

>PIC FILE= "L_2003156DA.005001.TIF">

BILAG I

Handel med ost

1. Det Europæiske Fællesskab afskaffer importtolden på de bestående ostekontingenter og øger disse kontingenter. Det konsoliderede årlige toldkontingent fastsættes således:

>TABELPOSITION>

2. Norge afskaffer importtolden på de bestående ostekontingenter og øger disse kontingenter. De konsoliderede årlige toldkontingenter fastsættes således:

>TABELPOSITION>

3. Norge forbedrer sin nuværende importforvaltningsordning, der er baseret på importlicenser tildelt på grundlag af traditionelle rettigheder, navnlig ved at give nye importører bedre mulighed for at få licenser. Norge fortsætter med at forvalte en mængde på 2360 tons ost af det konsoliderede årlige toldkontingent på grundlag af en osteliste i overensstemmelse med brevvekslingen af 11. april 1983. De øvrige mængder inden for de konsoliderede toldkontingenter for ost omfattes ikke af denne osteliste og kan indføres uden nogen betingelse vedrørende ostetypen. Importen af ost til forarbejdning bør dog minimeres, undtagen for ost til brug ved tilberedningen af færdiglavede fødevarer (f.eks. pizzaer eller ostesnacks).

4. Fællesskabet forvalter det årlige toldkontingent for oste under den generelle licensordning, der anvendes i sektoren for mælk og mejeriprodukter. IMA1-certifikat-systemet forlades.

5. Disse bestemmelser træder i stedet for tidligere arrangementer mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Norge vedrørende den gensidige handel med ost.

BILAG II

Yderligere toldkontingenter indrømmet af Norge

1. Norge åbner følgende årlige toldkontingenter for nedennævnte produkter med oprindelse i Fællesskabet(1):

>TABELPOSITION>

2. Norge åbner følgende årlige toldkontingenter til nultold for nedennævnte produkter med oprindelse i Fællesskabet(2):

>TABELPOSITION>

(1) Kontingenterne er årlige, medmindre andet er anført.

(2) Kontingenterne er årlige, medmindre andet er anført.

BILAG III

Yderligere toldindrømmelser indrømmet af Norge

Norge nedsætter eller afskaffer importtolden på nedennævnte produkter med oprindelse i Fællesskabet(1):

>TABELPOSITION>

(1) Indrømmelserne er årlige, medmindre andet er anført.

BILAG IV

Yderligere toldindrømmelser indrømmet af Fællesskabet

Fællesskabet afskaffer importtolden på følgende produkter med oprindelse i Norge:

>TABELPOSITION>

BILAG V

Yderligere toldkontingenter indrømmet af Fællesskabet

1. Fællesskabet åbner følgende årlige toldkontingenter for nedennævnte produkter med oprindelse i Norge(1):

>TABELPOSITION>

2. Fællesskabet åbner følgende årlige toldkontingenter til nultold for nedennævnte produkter med oprindelse i Norge(2):

>TABELPOSITION>

(1) Kontingenterne er årlige, medmindre andet er anført.

(2) Kontingenterne er årlige, medmindre andet er anført.

B. Brev fra Norge

Bruxelles, den 20. juni 2003

Hr. ...

Jeg skal hermed anerkende modtagelsen af Deres brev af dags dato med følgende ordlyd:

"Jeg skal herved henvise til de handelsforhandlinger mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Norge om landbrugsprodukter, som førtes fra den 4. marts til den 18. december 2002 på grundlag af artikel 19 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

Med henblik på at opnå en harmonisk udvikling i handelen mellem parterne har Kongeriget Norge og Det Europæiske Fællesskab aftalt yderligere bilaterale handelspræferencer vedrørende landbrugsprodukter. Dette arrangement omfatter en konsolideret ordning for gensidig handel med ost og gensidige indrømmelser for en række landbrugsprodukter, herunder yderligere toldkontingenter, som føjer sig til de allerede bestående præferencer.

Jeg skal hermed bekræfte, at forhandlingerne førte til følgende resultater:

1. Fra den 1. juli 2003 øger Norge og Fællesskabet deres gensidige handel med ost. Teksten og de konsoliderede årlige toldkontingenter er anført i bilag I.

2. Fra den 1. juli 2003 åbner Norge for Fællesskabet de årlige toldkontingenter for produkter med oprindelse i Fællesskabet, der er anført i bilag II. Disse bilaterale indrømmelser er ud over de allerede bestående(5).

3. Fra den 1. juli 2003 nedsætter eller afskaffer Norge importtolden på produkter med oprindelse i Fællesskabet, som anført i bilag III. Disse bilaterale indrømmelser er ud over de allerede bestående(6).

4. Fra den 1. juli 2003 afskaffer Fællesskabet importtolden på produkter med oprindelse i Norge, som anført i bilag IV. Disse bilaterale indrømmelser er ud over de allerede bestående(7).

5. Fra den 1. juli 2003 åbner Fællesskabet for Norge de årlige toldkontingenter for produkter med oprindelse i Norge, der er anført i bilag V. Disse bilaterale indrømmelser er ud over de allerede bestående(8).

6. Parterne træffer forholdsregler for at sikre, at de fordele, de indrømmer hinanden, ikke bringes i fare som følge af andre importforanstaltninger.

7. Parterne er enige om at træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at toldkontingenterne forvaltes på en sådan måde, at importen kan foregå regelmæssigt, og at de aftalte importmængder faktisk kan indføres. I de tilfælde, hvor det er nødvendigt, vil toldkontingenterne i 2003 blive åbnet pro rata.

8. Parterne er enige om regelmæssigt at udveksle oplysninger om forvaltning af toldkontingenterne, prisnoteringer og alle andre nyttige oplysninger om de respektive hjemmemarkeder og om gennemførelsen af denne aftale.

9. På anmodning af en af parterne holdes der konsultationer om ethvert spørgsmål vedrørende anvendelsen af denne aftale. Hvis der opstår vanskeligheder, vil sådanne konsultationer blive holdt så hurtigt som muligt med henblik på vedtagelse af passende korrigerende foranstaltninger.

10. Oprindelsesreglerne i forbindelse med gennemførelsen af de indrømmelser, der er omhandlet i bilag I-V i denne aftale, er fastsat i bilag IV til brevvekslingen af 2. maj 1992. Punkt 2 i bilag IV skal dog henvise til listen i tillæg II til protokol 4 til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, som skal anvendes i overensstemmelse med tillæg I til samme protokol, i stedet for til listen i det tillæg, der er henvist til i punkt 2 i bilag IV til brevvekslingen af 2. maj 1992.

11. Norge og Det Europæiske Fællesskab er enige om igen at føre bilaterale forhandlinger inden for rammerne af artikel 19 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde om to år.

Denne brevveksling godkendes af parterne i overensstemmelse med deres egne procedurer.

Jeg skal herved bekræfte, at Det Europæiske Fællesskab er indforstået med indholdet af dette brev.

Jeg beder Dem venligst bekræfte, at den norske regering er indforstået med det ovenfor anførte."

Jeg skal herved bekræfte, at den norske regering er indforstået med indholdet af Deres brev.

Med venlig hilsen

For regeringen for Kongeriget Norge

>PIC FILE= "L_2003156DA.006001.TIF">

(1) Brevveksling af 2. maj 1992, Rådets afgørelse 93/239/EF (EFT L 109 af 1.5.1993, s. 1), og brevveksling af 20. december 1995, Rådets afgørelse 95/582/EF (EFT L 327 af 30.12.1995, s. 17).

(2) Brevveksling af 2. maj 1992, Rådets afgørelse 93/239/EF (EFT L 109 af 1.5.1993, s. 1), og brevveksling af 20. december 1995, Rådets afgørelse 95/582/EF (EFT L 327 af 30.12.1995, s. 17).

(3) Brevveksling af 2. maj 1992, Rådets afgørelse 93/239/EF (EFT L 109 af 1.5.1993, s. 1), og brevveksling af 20. december 1995, Rådets afgørelse 95/582/EF (EFT L 327 af 30.12.1995, s. 17).

(4) Brevveksling af 2. maj 1992, Rådets afgørelse 93/239/EF (EFT L 109 af 1.5.1993, s. 1), og brevveksling af 20. december 1995, Rådets afgørelse 95/582/EF (EFT L 327 af 30.12.1995, s. 17).

(5) Brevveksling af 2. maj 1992, Rådets afgørelse 93/239/EF (EFT L 109 af 1.5.1993, s. 1), og brevveksling af 20. december 1995, Rådets afgørelse 95/582/EF (EFT L 327 af 30.12.1995, s. 17).

(6) Brevveksling af 2. maj 1992, Rådets afgørelse 93/239/EF (EFT L 109 af 1.5.1993, s. 1), og brevveksling af 20. december 1995, Rådets afgørelse 95/582/EF (EFT L 327 af 30.12.1995, s. 17).

(7) Brevveksling af 2. maj 1992, Rådets afgørelse 93/239/EF (EFT L 109 af 1.5.1993, s. 1), og brevveksling af 20. december 1995, Rådets afgørelse 95/582/EF (EFT L 327 af 30.12.1995, s. 17).

(8) Brevveksling af 2. maj 1992, Rådets afgørelse 93/239/EF (EFT L 109 af 1.5.1993, s. 1), og brevveksling af 20. december 1995, Rådets afgørelse 95/582/EF (EFT L 327 af 30.12.1995, s. 17).

Top