Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 22003D0464

2003/464/EF: Afgørelse nr. 1/2003 truffet af associeringsrådet mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Estland på den anden side af 28. februar 2003 om ændring af afgørelse nr. 1/98 om vedtagelse af associeringsrådets forretningsorden ved nedsættelse af et rådgivende paritetisk udvalg mellem Regionsudvalget og Det Estiske Forbindelsesudvalg for Samarbejdet med Regionsudvalget

OJ L 156, 25.6.2003, p. 46–47 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2003/464/oj

22003D0464

2003/464/EF: Afgørelse nr. 1/2003 truffet af associeringsrådet mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Estland på den anden side af 28. februar 2003 om ændring af afgørelse nr. 1/98 om vedtagelse af associeringsrådets forretningsorden ved nedsættelse af et rådgivende paritetisk udvalg mellem Regionsudvalget og Det Estiske Forbindelsesudvalg for Samarbejdet med Regionsudvalget

EU-Tidende nr. L 156 af 25/06/2003 s. 0046 - 0047


Afgørelse nr. 1/2003 truffet af associeringsrådet mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Estland på den anden side

af 28. februar 2003

om ændring af afgørelse nr. 1/98 om vedtagelse af associeringsrådets forretningsorden ved nedsættelse af et rådgivende paritetisk udvalg mellem Regionsudvalget og Det Estiske Forbindelsesudvalg for Samarbejdet med Regionsudvalget

(2003/464/EF)

ASSOCIERINGSRÅDET HAR -

under henvisning til Europaaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Estland på den anden side(1), særlig artikel 114, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Dialog og samarbejde mellem regionale og lokale myndigheder i Det Europæiske Fællesskab og i Republikken Estland kan bidrage væsentligt til udviklingen af forbindelserne mellem dem indbyrdes og til Europas integration.

(2) Et sådant samarbejde bør foregå mellem Regionsudvalget på den ene side og Det Estiske Forbindelsesudvalg for Samarbejdet med Regionsudvalget på den anden side ved nedsættelse af et rådgivende paritetisk udvalg.

(3) Dette betyder, at associeringsrådets forretningsorden, der er fastsat ved afgørelse nr. 1/98, bør ændres i overensstemmelse hermed -

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Følgende artikler føjes til associeringsrådets forretningsorden:

"Artikel 18

Der nedsættes et rådgivende paritetisk udvalg, i det følgende benævnt 'udvalget', som har til opgave at bistå associeringsrådet i bestræbelserne for at fremme dialogen og samarbejdet mellem de regionale og lokale myndigheder i Det Europæiske Fællesskab og de regionale og lokale myndigheder i Republikken Estland. Dialogen og samarbejdet tager især sigte på følgende aspekter:

1) De estiske regioner og lokale myndigheder forberedes til arbejdet i forbindelse med det kommende medlemskab af Den Europæiske Union.

2) De estiske regioner og lokale myndigheder forberedes på deres deltagelse i Regionsudvalgets arbejde efter Republikken Estlands tiltrædelse.

3) Der udveksles oplysninger om aktuelle emner af gensidig interesse, især om den aktuelle situation omkring EU's regionalpolitik og tiltrædelsesprocessen, og de estiske regioner og lokale myndigheder forberedes til at deltage i denne politik.

4) Der anspores til en multilateral, struktureret dialog mellem a) estiske regioner og lokale myndigheder og b) regioner og lokale myndigheder i EU-medlemsstaterne, også gennem netværksarbejde på specifikke områder, hvor direkte kontakter og samarbejde mellem regioner og lokale myndigheder i Republikken Estland og EU-medlemsstaterne viser sig at være det mest effektive middel til at løse særlige problemer.

5) Der udveksles regelmæssigt oplysninger om mellemregionalt samarbejde mellem regionale og lokale myndigheder i Republikken Estland og medlemsstaterne.

6) Inden for regionalpolitik og strukturinterventioner fremmes udveksling af erfaringer og viden mellem a) estiske regioner og lokale myndigheder og b) regioner og lokale myndigheder i EU-medlemsstaterne, især knowhow og metoder til udarbejdelse af regionale og lokale udviklingsplaner og -strategier og den bedst mulige anvendelse af strukturfondene.

7) De estiske regionale og lokale myndigheder bistås gennem udveksling af oplysninger med den praktiske gennemførelse af nærhedsprincippet i hele samfundslivet på regionalt og lokalt plan.

8) Der drøftes alle andre relevante emner, der måtte blive foreslået af den ene eller anden part, efterhånden som de måtte opstå i forbindelse med Europaaftalens gennemførelse og inden for rammerne af førtiltrædelsesstrategien.

Artikel 19

Udvalget består af otte repræsentanter for Regionsudvalget på den ene side og otte repræsentanter for Det Estiske Forbindelsesudvalg for Samarbejdet med Regionsudvalget på den anden side. Samme antal suppleanter udpeges.

Udvalget udfører sit arbejde efter høring af associeringsrådet eller, når der skal skabes dialog mellem regionale og lokale myndigheder, på eget initiativ.

Udvalget kan rette henstillinger til associeringsrådet.

Valget af medlemmer bygger på det princip, at udvalget så nøjagtigt som muligt afspejler de forskellige niveauer af regionale og lokale myndigheder både i Det Europæiske Fællesskab og i Republikken Estland.

Udvalget fastsætter selv sin forretningsorden.

Udvalget træder sammen med mellemrum, som det selv fastsætter i sin forretningsorden.

Udvalgets formandskab varetages i fællesskab af et medlem af Det Europæiske Fællesskabs Regionsudvalg og et medlem af Det Estiske Forbindelsesudvalg for Samarbejdet med Regionsudvalget.

Artikel 20

Den Europæiske Unions Regionsudvalg på den ene side og Det Estiske Forbindelsesudvalg for Samarbejdet med Regionsudvalget på den anden side afholder hver især de udgifter til personale, rejser og diæter samt post og telekommunikation, som deres deltagelse i udvalgets møder indebærer.

Udgifter i forbindelse med tolkning ved møder, oversættelse og reproduktion af dokumenter afholdes af Regionsudvalget, med undtagelse af udgifter til tolkning og oversættelse til eller fra estisk, som afholdes af Det Estiske Forbindelsesudvalg for Samarbejdet med Regionsudvalget.

Andre udgifter i forbindelse med den materielle tilrettelæggelse af møderne afholdes af den part, der er vært for møderne."

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft den første dag i den anden måned efter dens vedtagelse.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. februar 2003.

På associeringsrådets vegne

K. Ojuland

Formand

(1) EFT L 68 af 9.3.1998, s. 3.

Top