Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32002D0659

2002/659/EF: Kommissionens beslutning af 19. august 2002 om støtteberettigede udgifter, som visse medlemsstater afholder i 2002 i forbindelse med indsamling og behandling af data, der er nødvendige til gennemførelse af den fælles fiskeripolitik (meddelt under nummer K(2002) 3080)

OJ L 224, 21.8.2002, p. 54–57 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2002

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2002/659/oj

32002D0659

2002/659/EF: Kommissionens beslutning af 19. august 2002 om støtteberettigede udgifter, som visse medlemsstater afholder i 2002 i forbindelse med indsamling og behandling af data, der er nødvendige til gennemførelse af den fælles fiskeripolitik (meddelt under nummer K(2002) 3080)

EF-Tidende nr. L 224 af 21/08/2002 s. 0054 - 0057


Kommissionens beslutning

af 19. august 2002

om støtteberettigede udgifter, som visse medlemsstater afholder i 2002 i forbindelse med indsamling og behandling af data, der er nødvendige til gennemførelse af den fælles fiskeripolitik

(meddelt under nummer K(2002) 3080)

(2002/659/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets beslutning 2000/439/EF af 29. juni 2000 om Fællesskabets medfinansiering af udgifter, som medlemsstaterne afholder til indsamling af data, og finansiering af undersøgelser og pilotprojekter til støtte for den fælles fiskeripolitik(1), særlig artikel 4, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Ifølge artikel 4, stk. 3, i beslutning 2000/439/EF træffer Kommissionen hvert år på grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne afgørelse om, i hvilket omfang medlemsstaternes forventede udgifter er støtteberettigede, og hvor meget der skal ydes i EF-støtte for det følgende år.

(2) Kommissionen har modtaget femårsprogrammer fra Belgien, Danmark, Tyskland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Irland, Italien, Nederlandene, Portugal, Finland, Sverige og Det Forenede Kongerige med beskrivelse af, hvilke data de agter at indsamle i perioden 1. januar 2002 til 31. december 2006 i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1543/2000 af 29. juni 2000 om fastlæggelse af en EF-ramme for indsamling og behandling af fiskeridata, der er nødvendige til gennemførelse af den fælles fiskeripolitik(2). De har også indsendt ansøgninger om finansiel støtte til de udgifter, der er omhandlet i artikel 4 i beslutning 2000/439/EF.

(3) Kommissionen har i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 1639/2001 af 25. juli 2001 om udformning af det minimale og det udvidede EF-program for indsamling af data i fiskerisektoren og om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1543/2000(3) gennemgået medlemsstaternes nationale programmer for 2002 og vurderet, hvorvidt udgifterne til disse programmer er støtteberettigede. Den første rate udbetales til de berørte medlemsstater i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1, litra a), i beslutning 2000/439/EF på grundlag af denne vurdering.

(4) Anden rate vil i henhold til artikel 6, stk. 1, litra b), i beslutning 2000/439/EF og artikel 6, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1639/2001 blive udbetalt i 2003, når Kommissionen har modtaget og godkendt en finansiel og teknisk aktivitetsrapport, hvori der gives oplysninger om gennemførelsen af de mål, der blev opstillet ved fastlæggelsen af de minimale og udvidede programmer.

(5) De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Fiskeri og Akvakultur -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

I nærværende beslutning fastsættes for 2002 størrelsen af de støtteberettigede udgifter for hver enkelt medlemsstat og satserne for EF's finansielle bidrag til indsamling og behandling af data, der er nødvendige til gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik.

Artikel 2

Til afholdelsen af udgifter til indsamling og behandling af data, der er nødvendige til gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, jf. bilag I, kan der oppebæres et finansielt bidrag på op til 50 % af de støtteberettigede udgifter i minimalprogrammet.

Artikel 3

Til afholdelsen af udgifter til indsamling og behandling af data, der er nødvendige til gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, jf. bilag II, kan der oppebæres et finansielt bidrag på op til 35 % af de støtteberettigede udgifter i det udvidede program.

Artikel 4

1. EF udbetaler den første rate på 50 % af det finansielle bidrag, der er fastsat i bilag I og II.

2. Den anden rate udbetales i 2003, når den finansielle og tekniske rapport, jf. artikel 6, stk. 1, litra b), i beslutning 2000/439/EF, er modtaget og godkendt.

Artikel 5

1. Beløb, der er støtteberettigede efter denne beslutning, omregnes til euro efter kursen i august 2001.

2. Udgiftsanmeldelser og forskudsansøgninger i national valuta fra medlemsstater, der ikke deltager i tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union, omregnes til euro efter kursen i den måned, hvor Kommissionen modtager de pågældende anmeldelser og ansøgninger.

Artikel 6

Denne beslutning er rettet til Kongeriget Belgien, Kongeriget Danmark, Forbundsrepublikken Tyskland, Den Hellenske Republik, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Irland, Den Italienske Republik, Kongeriget Nederlandene, Den Portugisiske Republik, Republikken Finland, Kongeriget Sverige og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.

Udfærdiget i Bruxelles, den 19. august 2002.

På Kommissionens vegne

Franz Fischler

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 176 af 15.7.2000, s. 42.

(2) EFT L 176 af 15.7.2001, s. 1.

(3) EFT L 222 af 17.8.2001, s. 53.

ANEXO I/BILAG I/ANHANG I/ΠΑΡΑΡΤΗΜΑ I/ANNEX I/ANNEXE I/ALLEGATO I/BIJLAGE I/ANEXO I/LIITE I/BILAGA I

>TABELPOSITION>

ANEXO II/BILAG II/ANHANG II/ΠΑΡΑΡΤΗΜΑ II/ANNEX II/ANNEXE II/ALLEGATO II/BIJLAGE II/ANEXO II/LIITE II/BILAGA II

>TABELPOSITION>

Top