Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 42000A0922

Schengen-reglerne som omhandlet i artikel 1, stk. 2, i Rådets afgørelse 1999/435/EF af 20. maj 1999

OJ L 239, 22.9.2000, p. 1–473 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

22.9.2000   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 239/1


SCHENGEN-REGLERNE

som omhandlet i artikel 1, stk. 2, i Rådets afgørelse 1999/435/EF af 20. maj 1999 (*)

INDHOLD

 

Side

Anvendte forkortelser

8

Orienterende note

9

1.   

AFTALE — KONVENTION — TILTRÆDELSER

Aftale mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser

13

Konvention om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser

19

Aftale om Den Italienske Republiks tiltrædelse af konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, undertegnet i Schengen den 19. juni 1990

63

Aftale om Kongeriget Spaniens tiltrædelse af konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, undertegnet i Schengen den 19. juni 1990, og tiltrådt af Den Italienske Republik ved aftale undertegnet i Paris den 27. november 1990

69

Aftale om Den Portugisiske Republiks tiltrædelse af konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, undertegnet i Schengen den 19. juni 1990, og tiltrådt af Den Italienske Republik ved aftale undertegnet i Paris den 27. november 1990

76

Aftale om Den Hellenske Republiks tiltrædelse af konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, undertegnet i Schengen den 19. juni 1990, og tiltrådt af Den Italienske Republik ved aftale undertegnet i Paris den 27. november 1990 og af Kongeriget Spanien og Den Portugisiske Republik ved aftaler undertegnet i Bonn den 25. juni 1991

83

Aftale om Republikken Østrigs tiltrædelse af konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, undertegnet i Schengen den 19. juni 1990, og tiltrådt af Den Italienske Republik, Kongeriget Spanien og Den Portugisiske Republik samt Den Hellenske Republik ved aftaler undertegnet henholdsvis den 27. november 1990, den 25. juni 1991 og den 6. november 1992

90

Tiltrædelsesaftale for Kongeriget Danmark til Konvention om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, underskrevet i Schengen den 19. juni 1990

97

Aftale om Republikken Finlands tiltrædelse af konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, undertegnet i Schengen den 19. juni 1990

106

Aftale om Kongeriget Sveriges tiltrædelse af konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, undertegnet i Schengen den 19. juni 1990

115

2.   

— AFGØRELSER TRUFFET AF EKSEKUTIVKOMITÉEN OG AF CENTRALGRUPPEN

2.1.   

HORISONTALT

Eksekutivkomitéens afgørelse af 14. december 1993 om ministrenes og statssekretærernes erklæringer (SCH/Com-ex (93) 10)

127

Eksekutivkomitéens afgørelse af 14. december 1993 om visse dokumenters fortrolige karakter (SCH/Com-ex (93) 22 rev.)

129

Eksekutivkomitéens afgørelse af 22. december 1994 om iværksættelse af konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 19. juni 1990 (SCH/Com-ex (94) 29 rev. 2)

130

Eksekutivkomitéens afgørelse af 20. december 1995 om proceduren for anvendelse af artikel 2, stk. 2, i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen (SCH/Com-ex (95) 20 rev. 2)

133

Eksekutivkomitéens afgørelse af 7. oktober 1997 om anvendelse af Schengen-konventionen i Grækenland (SCH/Com-ex (97) 29 rev. 2)

135

Eksekutivkomitéens afgørelse af 23. juni 1998 om klassifikation af visse dokumenter (SCH/Com-ex (98) 17)

137

Eksekutivkomitéens afgørelse af 16. september 1998 om nedsættelse af et stående udvalg for evaluering og anvendelse af Schengen-reglerne (SCH/Com-ex (98) 26 endelig udg.)

138

Eksekutivkomitéens afgørelse af 23. juni 1998 om en opfejningsklausul, som skal dække samtlige tekniske Schengen-regler (SCH/Com-ex (98) 29 rev.)

144

Eksekutivkomitéens afgørelse af 16. september 1998 om nedsættelse af et ad hoc-udvalg vedrørende Grækenland (SCH/Com-ex (98) 43 rev.)

145

Eksekutivkomitéens afgørelse af 16. december 1998 om Schengen-konventionens anvendelse i Grækenland (SCH/Com-ex (98) 49 rev. 3)

147

2.2.   

AFSNIT II: OPHÆVELSE AF KONTROL VED DE INDRE GRÆNSER OG PERSONTRAFIK

Eksekutivkomitéens afgørelse af 14. december 1993 om forlængelse af det ensartede visum (SCH/Com-ex (93) 21)

151

Eksekutivkomitéens afgørelse af 14. december 1993 om fælles procedurer for annullation eller ophævelse af det ensartede visum eller afkortelse af dets gyldighedsperiode (SCH/Com-ex (93) 24)

154

Eksekutivkomitéens afgørelse af 26. april 1994 om tilpasningsforanstaltninger med henblik på at fjerne hindringer og restriktioner for vejtrafikken ved de indre grænseovergangssteder (SCH/Com-ex (94) 1 rev. 2)

157

Eksekutivkomitéens afgørelse af 26. april 1994 om udstedelse af ensartet visum ved grænsen (SCH/Com-ex (94) 2)

163

Eksekutivkomitéens afgørelse af 21. november 1994 om indførelse af en edb-procedure for høring af de centrale myndigheder, der er omhandlet i artikel 17, stk. 2, i konventionen (SCH/Com-ex (94) 15 rev.)

165

Eksekutivkomitéens afgørelse af 21. november 1994 om erhvervelse af fælles ind- og udrejsestempler (SCH/Com-ex (94) 16 rev.)

166

Eksekutivkomitéens afgørelse af 22. december 1994 om indførelse og anvendelse af Schengen-systemet i lufthavne og på flyvepladser (SCH/Com-ex (94) 17 rev. 4)

168

Eksekutivkomitéens afgørelse af 22. december 1994 om udveksling af statistiske oplysninger om udstedelse af ensartede visa (SCH/Com-ex (94) 25)

173

Eksekutivkomitéens afgørelse af 5. maj 1995 om fælles visumpolitik. Afgørelsen er indeholdt i referatet af eksekutivkomitéens møde den 28. april 1995 i Bruxelles (SCH/Com-ex (95) PV 1 rev.)

175

Eksekutivkomitéens afgørelse af 20. december 1995 om hurtig udveksling mellem Schengen-staterne af statistiske og konkrete oplysninger om mulige mangler ved de ydre grænser (SCH/Com-ex (95) 21)

176

Eksekutivkomitéens afgørelse af 27. juni 1996 om principper for udstedelse af Schengen-visa i overensstemmelse med artikel 30, stk. 1, litra a), i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen (SCH-COM-ex (96) 13 rev. 1)

180

Eksekutivkomitéens afgørelse af 19. december 1996 om udstedelse af visum ved grænsen til søfolk i transit (SCH/Com-ex (96) 27)

182

Eksekutivkomitéens afgørelse af 15. december 1997 om harmonisering af visumpolitikken (SCH/Com-ex (97) 32)

186

Eksekutivkomitéens afgørelse af 15. december 1997 om gennemførelse af den fælles aktion vedrørende ensartet udformning af opholdstilladelse (SCH/Com-ex (97) 34 rev.)

187

Eksekutivkomitéens afgørelse af 15. december 1997 om retningslinjer for bevismidler og indicier i forbindelse med tilbagetagelsesaftaler mellem Schengen-stater (SCH/Com-ex (97) 39 rev.)

188

Eksekutivkomitéens afgørelse af 21. april 1998 om taskforcens aktiviteter (SCH/Com-ex (98) 1 rev. 2)

191

Eksekutivkomitéens afgørelse af 21. april 1998 om samarbejde mellem de kontraherende parter om udsendelse af udenlandske statsborgere ad luftvejen (SCH/Com-ex (98) 10)

193

Eksekutivkomitéens afgørelse af 21. april 1998 om udveksling på stedet af statistiske oplysninger om visumudstedelse (SCH/Com-ex (98) 12)

196

Eksekutivkomitéens afgørelse af 23. juni 1998 om de foranstaltninger, der skal træffes over for lande, som volder problemer med hensyn til udstedelse af dokumenter, som er nødvendige for udsendelse fra Schengen-området (SCH/Com-ex (98) 18 rev.)

197

Eksekutivkomitéens afgørelse af 23. juni 1998 om monegaskiske opholdstilladelser (SCH/Com-ex (98) 19)

199

Eksekutivkomitéens afgørelse af 23. juni 1998 om stempling af visumansøgeres pas (SCH/Com-ex (98) 21)

200

Eksekutivkomitéens afgørelse af 16. september 1998 om videregivelse af den fælles håndbog til ansøgerlandene (SCH/Com-ex (98) 35 rev. 2)

202

Eksekutivkomitéens afgørelse af 27. oktober 1998 om foranstaltninger til bekæmpelse af illegal indvandring (SCH/Com-ex (98) 37 def. 2)

203

Centralgruppens afgørelse af 27. oktober 1998 om vedtagelse af foranstaltninger til bekæmpelse af illegal indvandring (SCH/C (98) 117)

205

Eksekutivkomitéens afgørelse af 16. december 1998 om afskaffelse af de grå lister over stater, hvis statsborgere er visumpligtige i nogle Schengen-stater (SCH/Com-ex (98) 53 rev. 2)

206

Eksekutivkomitéens afgørelse af 16. december 1998 om indførelse af en håndbog over dokumenter, der kan forsynes med visum (SCH/Com-ex (98) 56)

207

Eksekutivkomitéens afgørelse af 28. april 1999 om indførelse af en håndbog over dokumenter, der kan forsynes med visum (SCH/Com-ex (99) 14)

298

Eksekutivkomitéens afgørelse af 16. december 1998 om indførelse af en ensartet udformet garantierklæring vedrørende invitation, underhold og logi (SCH/Com-ex (98) 57)

299

Eksekutivkomitéens afgørelse af 16. december 1998 om koordineret anvendelse af dokumentrådgivere (SCH/Com-ex (98) 59 rev.)

308

Eksekutivkomitéens afgørelse af 28. april 1999 om ophævelse af tidligere udgaver af håndbogen og de fælles konsulære visuminstrukser og godkendelse af de nye udgaver (SCH/Com-ex (99) 13)

317

2.3.   

POLITISAMARBEJDE

Eksekutivkomitéens afgørelse af 16. december 1998 om grænseoverskridende politisamarbejde om forebyggelse og opklaring af strafbare handlinger (SCH/Com-ex (98) 51 rev. 3)

407

Eksekutivkomitéens afgørelse af 16. december 1998 om håndbogen vedrørende grænseoverskridende politisamarbejde (SCH/Com-ex (98) 52)

408

Eksekutivkomitéens afgørelse af 28. april 1999 om reglerne for telekommunikation (SCH/Com-ex (99) 6)

409

Eksekutivkomitéens afgørelse af 28. april 1999 om forbindelsesofficerer (SCH/Com-ex (99) 7 rev. 2)

411

Eksekutivkomitéens afgørelse af 28. april 1999 om generelle principper for aflønning af informanter (SCH/Com-ex (99) 8 rev. 2)

417

Centralgruppens afgørelse af 22. marts 1999 om de generelle principper for aflønning af informanter (SCH/C (99) 25)

420

Eksekutivkomitéens afgørelse af 28. april 1999 om forbedring af politisamarbejdet om forebyggelse og opklaring af strafbare handlinger (SCH/Com-ex (99) 18)

421

2.4.   

RETLIGT SAMARBEJDE

Eksekutivkomitéens afgørelse af 14. december 1993 om forbedring af det praktiske retlige samarbejde om at bekæmpe ulovlig narkotikahandel (SCH/Com-ex (93) 14)

427

Eksekutivkomitéens afgørelse af 28. april 1999 om aftalen om samarbejde om retsforfølgning af færdselsforseelser (SCH/Com-ex (99) 11 rev. 2)

428

Eksekutivkomitéens erklæring af 26. juni 1996 om udlevering (SCH/Com-ex (96) decl. 6 rev. 2)

435

Eksekutivkomitéens erklæring af 9. februar 1998 om bortførelse af mindreårige (SCH/Com-ex (97) decl. 13 rev. 2)

436

2.5.   

SIS

Eksekutivkomitéens afgørelse af 14. december 1993 om finansieringsordningen for oprettelses- og driftsudgifter for Schengen-informationssystemet (C.SIS) (SCH/Com-ex (93) 16)

439

Eksekutivkomitéens afgørelse af 25. april 1997 om indgåelse af en aftale om forundersøgelsen vedrørende SIS II (SCH/Com-ex (97) 2 rev. 2)

440

Eksekutivkomitéens afgørelse af 7. oktober 1997 om Norges og Islands andel i udgifterne til oprettelse og drift af C.SIS (SCH/Com-ex (97) 18)

441

Eksekutivkomitéens afgørelse af 7. oktober 1997 om udvikling af SIS (SCH/Com-ex (97) 24)

442

Eksekutivkomitéens afgørelse af 15. december 1997 om ændring af finansieringsordningen for C.SIS (SCH/Com-ex (97) 35)

444

Eksekutivkomitéens afgørelse af 21. april 1998 om C.SIS med 15/18 tilslutninger (SCH/Com-ex (98) 11)

452

Eksekutivkomitéens afgørelse af 28. april 1999 om budgettet for helpdesken i 1999 (SCH/Com-ex (99) 3)

453

Eksekutivkomitéens afgørelse af 28. april 1999 om udgifter til oprettelse af C.SIS (SCH/Com-ex (99) 4)

454

Eksekutivkomitéens afgørelse af 28. april 1999 om ajourføring af Sirene-håndbogen (SCH/Com-ex (99) 5)

457

Eksekutivkomitéens erklæring af 18. april 1996 om definition af begrebet udlænding (SCH/Com-ex (96) decl. 5)

458

Eksekutivkomitéens erklæring af 28. april 1999 om SIS' struktur (SCH/Com-ex (99) decl. 2 rev.)

459

2.6.   

ANDET

Eksekutivkomitéens afgørelse af 22. december 1994 om den i artikel 75 omhandlede attest for medbringelse af narkotika og psykotrope stoffer (SCH/Com-ex (94) 28 rev.)

463

Eksekutivkomitéens afgørelse af 28. april 1999 om ulovlig våbenhandel (SCH/Com-ex (99) 10)

469


ANVENDTE FORKORTELSER

OJ

Dagsorden

PV

Mødereferat

REV

Revision

CORR

Corrigendum

DECL

Erklæring

SCH

Schengen

SCH/M

Ministrene og statssekretærerne

SCH/COM-EX

Eksekutivkomitéen

SCH/C

Centralgruppen

SCH/I

Arbejdsgruppe I — Politi og Sikkerhed

SCH/I-AR

Arbejdsgruppe I — Politi og Sikkerhed — Våbenundergruppen

SCH/I-FRONT

Arbejdsgruppe I — Politi og Sikkerhed — Grænseundergruppen

SCH/I-TELECOM

Arbejdsgruppe I — Politi og Sikkerhed — Telekommunikationsundergruppen

SCH/GEM-HANDB

Arbejdsgruppe I — Politi og Sikkerhed — Undergruppen vedrørende den fælles håndbog

SCH/STUP

Narkotikabekæmpelsesgruppen (artikel 70)

SCH/II

Arbejdsgruppe II — Persontrafik

SCH/II-READ

Arbejdsgruppe II — Persontrafik — Tilbagetagelsesundergruppen

SCH/II-VISA

Arbejdsgruppe II — Persontrafik — Visumundergruppen

SCH/II-VISION

Arbejdsgruppe II — Persontrafik — Visionundergruppen

SCH/III

Arbejdsgruppe III — Retligt Samarbejde

SCH/OR.SIS

Arbejdsgruppen vedrørende SIS-Styringsgruppen — Undergruppen vedrørende Schengen-informationssystemet

SCH/OR.SIS/SIS

Arbejdsgruppen vedrørende SIS-Styringsgruppen — Undergruppen vedrørende Schengen-informationssystemet

SCH/OR.SIS/SIRENE

Arbejdsgruppen vedrørende SIS-Styringsgruppen — Sirene-undergruppen

SCH/SG

Schengen-note fra Generalsekretariatet

SIS

Schengen-informationssystemet

C.SIS

Schengen-informationssystemet — Den centrale del

N.SIS

Schengen-informationssystemet — Den nationale del

ORIENTERENDE NOTE

1.

Ifølge artikel 1, stk. 2, i Rådets afgørelse 1999/435/EF af 20. maj 1999 (1) offentliggøres Schengen-reglerne, jf. artikel 1, stk. 1, i De Europæiske Fællesskabers Tidende, med undtagelse af de bestemmelser, der er nævnt i artikel 2, samt de bestemmelser, som på datoen for vedtagelsen af denne afgørelse er klassificeret som »fortrolige« af Schengen-eksekutivkomitéen.

I artikel 2 i samme rådsafgørelse præciseres det, at det ikke er nødvendigt, at Rådet i overensstemmelse med bestemmelserne i traktaterne fastlægger et retsgrundlag for de bestemmelser og afgørelser, der er en del af Schengen-reglerne, og som er anført i bilag B til denne afgørelse.

Denne tekstsamling indeholder altså teksterne til de bestemmelser og afgørelser, der er en del af disse regler, og for hvilke Rådet i sin afgørelse 1999/436/EF af 20. maj 1999 (2) har fastsat retsgrundlaget i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i traktaterne.

2.

Tekstsamlingen indeholder desuden de bestemmelser og afgørelser i Schengen-reglerne, som vedrører Schengen-informationssystemet (SIS), og som i Rådets afgørelse om fastsættelse af retsgrundlaget i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i traktaterne er ledsaget af angivelsen »pm«.

3.

Nærværende offentliggørelse viser Schengen-reglerne, som de forelå på det tidspunkt, hvor de blev integreret i Den Europæiske Union, dvs. da Amsterdam-traktaten trådte i kraft (1. maj 1999). Da Schengen-reglerne består af oplysninger, som de pågældende stater giver — f.eks. vedrørende deres visumpolitik over for statsborgere fra tredjelande, som ikke står på den fælles liste over tredjelande, hvis statsborgere skal have visum for at passere de ydre grænser — bør man rette henvendelse til Kommissionens eller Rådets Generalsekretariats kompetente tjenestegrene for at få oplyst, hvilke ændringer der eventuelt er sket siden den 1. maj 1999.

4.

Hvad angår konventionen af 19. juni 1990 om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, medtages alle dens bestemmelser af hensyn til overblikket i nærværende offentliggørelse. Rådet har imidlertid besluttet, at det for de bestemmelser, der er anført med kursiv, er unødvendigt at fastsætte et retsgrundlag i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i traktaterne.

5.

For at lette adgangen til den del af Schengen-reglerne, der består af Schengen-eksekutivkomitéens afgørelser og erklæringer, er disse i nærværende offentliggørelse grupperet efter emne. Med henblik herpå sondres der mellem afgørelser og erklæringer vedrørende:

horisontale spørgsmål

ophævelse af kontrollen ved de indre grænser og persontrafik

politisamarbejde

strafferetligt samarbejde

SIS.

Inden for hver gruppe anføres afgørelserne i kronologisk orden. Det samme er tilfældet med eksekutivkomitéens erklæringer.

6.

I den dispositive del af nogle af eksekutivkomitéens afgørelser henvises der til dokumenter, der er udarbejdet som led i Schengen-samarbejdet, og som ifølge Rådets afgørelse om definition af Schengen-reglerne ganske vist henhører under disse regler, men for hvilke Rådet har besluttet, at det ikke er nødvendigt at fastsætte et retsgrundlag i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i traktaterne. Disse dokumenter er derfor ikke medtaget i nærværende offentliggørelse.

7.

Det samme er tilfældet med de dokumenter, som der henvises til i præamblen til visse af eksekutivkomitéens afgørelser, men ikke i den dispositive del af disse afgørelser.

8.

Endelig har eksekutivkomitéen truffet visse afgørelser, hvorved den godkender dokumenter, som findes i bilaget, og som Rådets generalsekretær i henhold til det ansvar, der påhviler ham ifølge artikel 20, stk. 2, i Rådets forretningsorden, har besluttet at klassificere som »fortrolige« rådsdokumenter eller rådsdokumenter til tjenestebrug. Disse bilag offentliggøres derfor heller ikke.


(*)  EFT L 176 af 10.7.1999, s. 1.

(1)  Rådets afgørelse om definition af Schengen-reglerne med henblik på, i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og traktaten om Den Europæiske Union, at fastsætte retsgrundlaget for de bestemmelser og afgørelser, der udgør Schengen-reglerne (EFT L 176 af 10.7.1999, s. 1).

(2)  Rådets afgørelse om fastsættelse, i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og traktaten om Den Europæiske Union, af retsgrundlaget for hver af de bestemmelser og afgørelser, der udgør Schengen-reglerne (EFT L 176 af 10.7.1999, s. 17).


1.   AFTALE — KONVENTION — TILTRÆDELSER

AFTALE

mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser

Regeringerne for KONGERIGET BELGIEN, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, DEN FRANSKE REPUBLIK, STORHERTUGDØMMET LUXEMBOURG og KONGERIGET NEDERLANDENE,

herefter benævnt de kontraherende parter, HAR

IDET DET ANERKENDES, at den stadig snævrere sammenslutning mellem folkene i De Europæiske Fællesskaber skal tilkendegives gennem fri passage af indre grænser for medlemsstaternes statsborgere samt fri bevægelighed for varer og serviceydelser ved indre grænser,

IDET solidariteten landene imellem ønskes styrket gennem ophævelse af hindringer for den fri bevægelighed ved de fælles grænser for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik,

I BETRAGTNING AF de allerede opnåede resultater inden for De Europæiske Fællesskaber med henblik på at sikre fri bevægelighed for personer, varer og tjenesteydelser,

TILSKYNDET AF ØNSKET OM afskaffelse af personkontrollen for De Europæiske Fællesskabers borgere ved de fælles grænser samt om at lette bevægeligheden for varer og tjenesteydelser,

IDET DER TAGES HØJDE FOR, at gennemførelsen af nærværende aftale kan kræve lovgivningsmæssige foranstaltninger, som skal behandles i de nationale parlamenter, afhængig af de underskrivende staters forfatninger,

JF. Det Europæiske Råds erklæring fra mødet i Fontainebleau den 25. og 26. juni 1984 vedrørende ophævelse af politi- og toldkontrol for personer og varer ved indre grænser,

JF. aftalen indgået i Saarbrücken den 13. juli 1984 mellem Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik,

JF. konklusionerne vedtaget den 31. maj 1984 ved mødet i Neustadt/Aisch mellem transportministrene fra Benelux-landene og Forbundsrepublikken Tyskland,

JF. memorandum af 12. december 1984 fra regeringerne i Den Økonomiske Union Benelux videresendt til regeringerne i Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik,

VEDTAGET FØLGENDE:

AFSNIT I

FORANSTALTNINGER, SOM INDFØRES PÅ KORT SIGT

Artikel 1

Fra nærværende aftales ikrafttræden og indtil den endelige ophævelse af enhver form for grænsekontrol vil formaliteterne for Fællesskabets borgere ved de fælles grænser mellem staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik foregå på de nedenfor angivne betingelser.

Artikel 2

Hvad angår personkontrol vil dette fra den 15. juli 1985 generelt foregå ved, at politi- og toldmyndighederne foretager visuel overvågning af personbiler, som passerer den fælles grænse i nedsat fart, uden at standse disse.

Myndighederne kan imidlertid foretage stikprøver med henblik på yderligere kontrol. Disse bør så vidt muligt foretages på særlige pladser, således at den øvrige trafik over grænsen ikke generes.

Artikel 3

For at lette den visuelle overvågning kan Fællesskabets borgere, som passerer den fælles grænse i bil, placere en grøn skive på minimum 8 cm i diameter i bilens forrude. Denne skive indikerer, at bilens passagerer opfylder grænsepolitiets regler, at der kun transporteres varer, som lovligt kan medbringes over grænsen, samt at valutareglerne overholdes.

Artikel 4

De kontraherende parter bestræber sig på at minimere grænseopholdet i forbindelse med kontrol af erhvervstransporter med personer pr. landevej.

De kontraherende parter søger løsninger, som gør det muligt inden 1. januar 1986 at fjerne den systematiske kontrol ved de fælles grænser af fragtbrev og tilladelser til erhvervstransport med personer pr. landevej.

Artikel 5

Inden den 1. januar 1986 skal der iværksættes fælles kontrol ved de nationale grænsekontrolposter på hver side af grænsen, for så vidt dette ikke allerede er sket i praksis, og for så vidt de fysiske rammer tillader det. Senere vil muligheden for at indføre fælles grænsekontrolposter ved andre grænseovergange blive undersøgt, idet der tages hensyn til lokale forhold.

Artikel 6

Uden at aftaler af mere gunstig karakter mellem de kontraherende parter foregribes, skal disse foretage det nødvendige for at lette bevægeligheden over den fælles grænse for borgere bosiddende i kommuner, der umiddelbart støder op til grænsen, således at disse borgere kan passere andetsteds end ved grænsekontrolposten og uden for normal åbningstid.

Ovennævnte mulighed kan udelukkende benyttes af personer, der transporterer varer, som told- og afgiftsfrit kan medbringes over grænsen, samt forudsat at valutareglerne overholdes.

Artikel 7

De kontraherende parter bestræber sig på inden for en rimelig tidshorisont at ensrette visumreglerne for dermed at undgå negative konsekvenser med hensyn til indvandring og sikkerhed som følge af den lempede grænsekontrol. Parterne træffer de nødvendige dispositioner, om muligt inden den 1. januar 1986, med henblik på at gennemføre procedurerne vedrørende udstedelse af visum og indrejse på deres territorium, idet der tages højde for nødvendigheden af samlet at beskytte alle fem staters territorier mod illegal indvandring samt mod aktiviteter, der kunne udgøre en trussel mod sikkerheden.

Artikel 8

Med henblik på at lempe grænsekontrollen, og idet der tages højde for forskellene i lovgivningen mellem staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik, forpligter de kontraherende parter sig til en aktiv indsats på eget territorium mod illegal handel med narkotika samt til at koordinere indsatsen effektivt på dette område.

Artikel 9

De kontraherende parter forstærker samarbejdet mellem de respektive staters told- og politimyndigheder, særligt med hensyn til kriminalitetsbekæmpelse og i særdeleshed illegal handel med narkotika og våben, bekæmpelsen af ulovlig indrejse og ophold samt bekæmpelsen af skatte- og toldunddragelse og smugleri. For at imødekomme ovenstående forpligter de kontraherende parter sig til, idet den nationale lovgivning samtidig respekteres, at fremme udvekslingen af oplysninger samt at styrke denne med hensyn til oplysninger, som kan være af særlig interesse for de øvrige parter i kriminalitetsbekæmpelsen.

De kontraherende parter forstærker inden for rammerne af den nationale lovgivning den gensidige indsats mod illegale kapitalbevægelser.

Artikel 10

Med henblik på at sikre det i artikel 6, 7, 8 og 9 nævnte samarbejde skal møder mellem de kontraherende parters kompetente myndigheder jævnligt finde sted.

Artikel 11

Hvad angår landevejstransport af varer over grænserne, ophører de kontraherende parter pr. 1. juli 1985 med systematisk at foretage følgende former for kontrol:

kontrol af køre- og hviletid (Rådets forordninger (EØF) nr. 543/69 af 25. marts 1969 om harmonisering af visse bestemmelser på det sociale område inden for landevejstransport) og AETR

kontrol af erhverskøretøjers vægt og mål. Dette forhindrer ikke, at et automatisk vejningssystem indføres med henblik på vægtkontrol foretaget ved stikprøver

kontrol af køretøjers tekniske stand.

Der træffes forholdsregler med henblik på at undgå, at kontrollen foretages i mere end ét af de kontraherende parters territorier.

Artikel 12

Fra den 1. juli 1985 erstattes kontrol af dokumenter vedrørende transporter, som i henhold til fællesskabsbestemmelser eller bilaterale bestemmelser kan udføres uden tilladelse eller er uden for kvote, af stikprøvekontrol ved de fælles grænser. Lastvogne, som udfører ovenstående transporter, skal anbringe et synligt symbol, når de fælles grænser passeres. De kontraherende parters kompetente myndigheder fastsætter ved en fælles aftale de nærmere tekniske karakteristika for dette symbol.

Artikel 13

De kontraherende parter bestræber sig på inden den 1. januar 1986 at harmonisere de gældende regler for erhvervstransport pr. landevej over grænserne, idet det tilstræbes at forenkle og lempe reglerne samt at gøre det muligt at erstatte rejsetilladelser med tidsbegrænsede tilladelser med visuel kontrol, når de fælles grænser passeres.

De nærmere omstændigheder for ændringen af rejsetilladelser til tidsbegrænsede tilladelser aftales bilateralt, idet de berørte landes behov for landevejstransport tages i betragtning.

Artikel 14

De kontraherende parter søger at finde løsninger med henblik på at reducere grænseopholdet for jernbanetransporter, såfremt dette skyldes udførelse af formaliteter ved grænserne.

Artikel 15

De kontraherende parter anbefaler følgende til egne jernbaneselskaber:

at tilpasse de tekniske procedurer, så grænseopholdet ved de fælles grænser minimeres mest muligt

at arbejde ihærdigt for at indføre, ved visse typer jernbanetransport som jernbaneselskaberne skal fastlægge nærmere, et særligt system, der tillader disse transporter hurtigt at passere de fælles grænser uden grænseophold i nævneværdig tid (godstog med kort grænseophold).

Artikel 16

De kontraherende parter foranstalter en harmonisering af åbningstider og -datoer for grænseposterne ved de fælles grænser for flodtransport.

AFSNIT II

FORANSTALTNINGER, SOM INDFØRES PÅ LANG SIGT

Artikel 17

De kontraherende parter søger at afskaffe personkontrollen ved de fælles grænser for i stedet at overflytte grænsekontrollen til parternes ydre grænser. I den forbindelse bestræber de kontraherende parter sig på en nødvendig, forudgående harmonisering af love og administrative bestemmelser vedrørende forbud og restriktioner, som er grundlaget for de respektive landes kontrolforanstaltninger. Parterne tilstræber ligeledes at træffe supplerende foranstaltninger for at forhindre en sikkerhedsrisiko samt for at forhindre illegal indvandring af borgere, som ikke tilhører et af De Europæiske Fællesskabers lande.

Artikel 18

De kontraherende parter indleder drøftelser, der især vedrører følgende punkter, idet der tages højde for resultater, som er opnået med hensyn til foranstaltninger indført på kort sigt:

a)

udarbejdelse af ordninger vedrørende politisamarbejde om forebyggelse af kriminalitet og efterforskning

b)

undersøgelse af eventuelle vanskeligheder ved anvendelse af aftaler om international gensidig retshjælp og udlevering, således at de bedst egnede løsninger opnås med henblik på en forbedring af samarbejdet på disse områder mellem de kontraherende parter

c)

forskning i egnede midler til den fælles indsats mod kriminalitet, blandt andet ved at undersøge en eventuel ordning om polititjenestemænds ret til at optage forfølgelse under hensyntagen til de eksisterende kommunikationsmidler og den gensidige internationale retshjælp.

Artikel 19

De kontraherende parter tilstræber en harmonisering af love og administrative bestemmelser i særdeleshed med hensyn til:

narkotika

våben og sprængstof

registrering af rejsende på hoteller.

Artikel 20

De kontraherende parter bestræber sig på at iværksætte en harmonisering af visumregler og regler for indrejse til de respektive landes territorier. I det omfang dette måtte blive nødvendigt, forbereder parterne en harmonisering af de administrative bestemmelser vedrørende særlige aspekter i udlændingelovgivningen med hensyn til borgere, der ikke tilhører et af De Europæiske Fællesskabers lande.

Artikel 21

De kontraherende parter tager fælles initiativ inden for De Europæiske Fællesskaber med henblik på:

a)

at øge den mængde varer, som told- og afgiftsfrit kan indføres af rejsende

b)

at fjerne, inden for rammerne af Fællesskabets told- og afgiftsregler, eventuelle restriktioner, der ved indrejse i medlemslande er pålagt varer, som det er tilladt landets egne statsborgere at besidde.

Inden for rammerne af De Europæiske Fællesskaber tager de kontraherende parter initiativ til at harmonisere afgiftsopkrævningen i oprindelseslandet, hvad angår turisttransport inden for De Europæiske Fællesskabers lande.

Artikel 22

De kontraherende parter bestræber sig på såvel inden for nærværende aftale som inden for De Europæiske Fællesskaber:

at forhøje det antal liter brændstof, der afgiftsfrit kan indføres, således at det svarer til det normale indhold af en brændstoftank på en bus (600 l)

at gøre beskatningen af dieselbrændstof mere ensartet og forhøje afgiftsfriheden for det normale indhold af en brændstoftank på en lastvogn.

Artikel 23

De kontraherende parter søger, også hvad angår transport af varer, at mindske antallet af stoppesteder og reducere ventetiden ved de nationale kontrolposter på hver side af grænsen.

Artikel 24

Med hensyn til varebevægelsen søger de kontraherende parter at lade den kontrol, som nu foretages ved de fælles grænser, overgå til de ydre grænser eller lade kontrollen finde sted på eget territorium.

For at opfylde ovenstående tager de kontraherende parter fælles initiativ, indbyrdes såvel som inden for De Europæiske Fællesskaber, til at harmonisere bestemmelserne, som er grundlaget for kontrol af varer ved de fælles grænser. Parterne drager omsorg for, at disse foranstaltninger ikke udgør en sundhedsrisiko for personer, dyr og planter.

Artikel 25

De kontraherende parter udvikler samarbejdet med henblik på at forenkle fortoldningen af varer, som passerer en fælles grænse, ved hjælp af en systematisk udveksling af nødvendige data registreret ved hjælp af enhedsdokumentet.

Artikel 26

De kontraherende parter undersøger, hvorledes indirekte skatter (moms og afgifter) kan harmoniseres inden for Det Europæiske Fællesskaber. I den forbindelse vil parterne støtte initiativer taget inden for De Europæiske Fællesskaber.

Artikel 27

De kontraherende parter undersøger muligheden for på gensidig basis at afskaffe begrænsningerne i afgiftsfriheden ved de fælles grænser for borgere i grænseområderne.

Artikel 28

Alle andre bilaterale eller multilaterale aftaler, hvis indhold svarer til nærværende aftale, og som indgås med stater, der ikke har underskrevet Schengen-aftalen, skal forudgående drøftes mellem de kontraherende parter.

Artikel 29

Nærværende aftale gælder ligeledes for delstaten Berlin, hvis ikke det modsatte er anført i en erklæring fra Forbundsrepublikken Tysklands regering til regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux samt til Det Franske Republiks regering inden tre måneder fra nærværende aftales ikrafttræden.

Artikel 30

De af nærværende aftales foranstaltninger, som ikke vil være gældende fra aftalens ikrafttræden, skal for foranstaltningerne nævnt i afsnit I, gennemføres inden 1. januar 1986, og for foranstaltningerne nævnt i afsnit II, gennemføres inden 1. januar 1990, medmindre andre frister er anført i nærværende aftale.

Artikel 31

Nærværende aftale finder anvendelse med forbehold for bestemmelserne i artikel 5, 6 og 8—16 i aftalen indgået i Saarbrücken den 13. juli 1984 mellem Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik.

Artikel 32

Nærværende aftale underskrives uden forbehold for ratifikation eller godkendelse eller med forbehold for ratifikation eller godkendelse, efterfulgt af ratifikation eller godkendelse.

Nærværende aftale gælder midlertidigt fra dagen efter, at de kontraherende parter har underskrevet den.

Nærværende aftale træder i kraft 30 dage efter, den sidste ratifikation eller godkendelse er deponeret.

Artikel 33

Nærværende aftale deponeres i Storhertugdømmet Luxembourgs regerings arkiver. Denne regering fremsender en bekræftet kopi til hver af de øvrige kontraherende parter.

Zu Urkund dessen haben die unterzeichneten Bevollmächtigten ihre Unterschriften unter dieses Übereinkommen gesetzt.En foi de quoi, les représentants des Gouvernements dûment habilités à cet effet ont signé le présent accord.Ten blijke waarvan de daartoe naar behoren gemachtigde vertegenwoordigers van de Regeringen dit Akkoord hebben ondertekend.

Geschehen zu Schengen (Großherzogtum Luxemburg) am

vierzehnten Juni neunzehnhundertfünfundachtzig

, in deutscher, französischer und niederländischer Sprache abgefaßt, wobei jeder Wortlaut gleichermaßen verbindlich ist.

Fait à Schengen (Grand-Duché de Luxembourg),

le quatorze juin mil neuf cent quatre-vingt-cinq

, les textes du présent accord en langues allemande, française et néerlandaise, faisant également foi.

Gedaan te Schengen (Groothertogdom Luxemburg),

de veertiende juni negentienhonderdvijfentachtig

, zijnde te teksten van dit Akkoord in de Duitse, de Franse en de Nederlandse taal gelijkelijk authentiek.

Pour le Gouvernement du Royaume de BelgiqueVoor de Regering van het Koninkrijk België

Image

P. DE KEERSMAEKER

Secrétaire d'État aux Affaires européennesStaatssecretaris voor Europese Zaken

Für die Regierung der Bundesrepublik Deutschland

Image

Prof. Dr. W. SCHRECKENBERGER

Staatssekretär im Bundeskanzleramt

Pour le Gouvernement de la République française

Image

C. LALUMIÈRE

Secrétaire d'État aux Affaires européennes

Pour le Gouvernement du Grand-Duché de Luxembourg

Image

R. GOEBBELS

Secrétaire d'État aux Affaires étrangères

Voor de Regering van het Koninkrijk der Nederlanden

Image

W. F. van EEKELEN

Staatssecretaris van Buitenlandse Zaken

KONVENTION

OM GENNEMFØRELSE AF SCHENGEN-AFTALEN

af 14. juni 1985

mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser


KONGERIGET BELGIEN, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, DEN FRANSKE REPUBLIK, STORHERTUGDØMMET LUXEMBOURG og KONGERIGET NEDERLANDENE, i det følgende benævnt de kontraherende parter,

SOM HENVISER TIL Schengen-aftalen af 14. juni 1985 om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser,

SOM HAR VEDTAGET at virkeliggøre målet i denne aftale om at afskaffe kontrollen med persontrafik ved de fælles grænser og at lette transport og varebevægelser,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at traktaten om oprettelse af De Europæiske Fællesskaber, som suppleret ved den europæiske fælles akt, fastsætter, at det indre marked indebærer et område uden indre grænser,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at det mål, som de kontraherende parter forfølger, er sammenfaldende med ovennævnte målsætning, for så vidt andet ikke fastsættes i foranstaltninger, der træffes i medfør af traktatens bestemmelser,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at det for at virkeliggøre dette mål er nødvendigt at træffe en række egnede foranstaltninger og etablere et snævert samarbejde mellem de kontraherende parter,

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

AFSNIT I

DEFINITIONER

Artikel 1

I denne konvention forstås ved:

Indre grænser: de kontraherende parters fælles landgrænser samt deres lufthavne for så vidt angår interne flyvninger og søhavne for så vidt angår færgeruter, der udelukkende går til eller fra havne på de kontraherende parters område uden at anløbe havne uden for dette område

Ydre grænser: de kontraherende parters land- og søgrænser samt luft- og søhavne, for så vidt de ikke er indre grænser

Intern flyvning: en flyvning, der udelukkende er påbegyndt i eller går til de kontraherende parters område uden mellemlanding på et tredjelands område

Tredjeland: en stat, som ikke er kontraherende part

Udlænding: en person, der ikke er statsborger i en af De Europæiske Fællesskabers medlemsstater

Udlænding, der er indberettet som uønsket: en udlænding, der efter artikel 96 er indberettet til Schengen-informationssystemet som uønsket

Grænseovergangssted: et af de kompetente myndigheder godkendt overgangssted for passage af de ydre grænser

Grænsekontrol: den kontrol ved grænserne, der uagtet andre kontrolgrunde udelukkende foretages på grund af den planlagte grænsepassage

Transportvirksomhed: en fysisk eller juridisk person, der i erhvervsmæssigt øjemed udfører personbefordring ad luft-, sø- eller landvejen

Opholdstilladelse: en tilladelse af enhver art, der er udstedt af en kontraherende part, og som giver ret til ophold på denne parts område. Midlertidig tilladelse til ophold på en kontraherende parts område med henblik på behandling af en asylansøgning eller en ansøgning om opholdstilladelse er ikke omfattet

Asylansøgning: en anmodning afgivet skriftligt, mundtligt eller på anden vis af en udlænding ved en kontraherende parts ydre grænse eller på denne parts område med henblik på at blive anerkendt som flygtning efter Genève-konventionen af 28. juli 1951 om flygtninges retsstilling, som ændret ved New York-protokollen af 31. januar 1967, samt at få opholdstilladelse som flygtning

Asylansøger: en udlænding, der i medfør af denne konvention har indgivet en asylansøgning, hvorom der endnu ikke er truffet endelig afgørelse

Behandling af en asylansøgning: alle undersøgelses- og beslutningsprocedurer i forbindelse med en asylansøgning samt alle foranstaltninger truffet i tilknytning til de endelige afgørelser, med undtagelse af fastsættelsen af, hvilken kontraherende part der er ansvarlig for behandlingen af asylansøgningen i medfør af denne konvention

AFSNIT II

OPHÆVELSE AF KONTROLLEN VED DE INDRE GRÆNSER OG PERSONTRAFIK

KAPITEL 1

PASSAGE AF DE INDRE GRÆNSER

Artikel 2

1.   De indre grænser kan alle steder passeres uden personkontrol.

2.   Når den offentlige orden eller den nationale sikkerhed kræver det, kan en kontraherende part dog efter samråd med de øvrige kontraherende parter træffe beslutning om, at der i et begrænset tidsrum iværksættes en national grænsekontrol, der er tilpasset forholdene, ved de indre grænser. Hvis det af hensyn til den offentlige orden eller den nationale sikkerhed er påkrævet at handle omgående, træffer den pågældende kontraherende part de nødvendige foranstaltninger og underretter snarest muligt de øvrige kontraherende parter herom.

3.   Ophævelsen af personkontrollen ved de indre grænser berører hverken anvendelsen af artikel 22 eller de kompetente myndigheders udøvelse af deres politimæssige beføjelser efter national lovgivning på hele den kontraherende parts område, eller den lovbestemte pligt til at være i besiddelse af, medføre og forevise tilladelser og dokumenter.

4.   Varekontrol gennemføres i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i denne konvention.

KAPITEL 2

PASSAGE AF DE YDRE GRÆNSER

Artikel 3

1.   Passage af de ydre grænser kan principielt kun ske ved grænseovergangsstederne og inden for åbningstiden. Nærmere bestemmelser herom såvel som undtagelser og regler for mindre grænsetrafik samt regler for særlige former for skibstrafik som f.eks. lystsejlads og kystfiskeri vedtages af eksekutivkomitéen.

2.   De kontraherende parter forpligter sig til at indføre sanktioner mod uautoriseret passage af de ydre grænser uden for grænseovergangsstederne og uden for åbningstiden.

Artikel 4

1.   Fra 1993 sikrer de kontraherende parter, at passagerer, der ankommer med fly fra et tredjeland, underkastes personkontrol og kontrol af håndbagage ved indrejsen i den lufthavn, hvortil flyet ankommer fra det pågældende tredjeland, inden de påbegynder en intern flyvning. Passagerer fra interne flyvninger underkastes personkontrol og kontrol af håndbagagen ved udrejsen i den lufthavn, hvorfra flyet afgår til et tredjeland, inden de flyver videre til det pågældende tredjeland.

2.   De kontraherende parter træffer de nødvendige foranstaltninger til, at kontrollen gennemføres i overensstemmelse med stk. 1.

3.   Bestemmelserne i stk. 1 og 2 berører ikke kontrollen med indskrevet bagage; denne kontrol foretages enten i den endelige ankomstlufthavn eller i den oprindelige afgangslufthavn.

4.   Uanset definitionen på indre grænser betragtes lufthavne indtil det tidspunkt, der er fastsat i stk. 1, som ydre grænser for så vidt angår interne flyvninger.

Artikel 5

1.   En udlænding kan få tilladelse til at indrejse i og opholde sig på de kontraherende parters område i indtil tre måneder, hvis den pågældende opfylder følgende betingelser:

a)

den pågældende skal være i besiddelse af et eller flere gyldige grænsepassagedokumenter, der fastlægges af eksekutivkomitéen

b)

den pågældende skal være i besiddelse af gyldigt visum, hvis dette kræves

c)

den pågældende skal om nødvendigt forelægge dokumentation for opholdets formål og nærmere omstændigheder og have de nødvendige midler til sit underhold både med hensyn til hele det påtænkte ophold og til hjemrejsen til hjemlandet eller til gennemrejsen til et tredjeland, hvor den pågældende er sikret indrejse, eller være i stand til på lovlig vis at erhverve sig disse midler.

d)

den pågældende må ikke være indberettet som uønsket

e)

den pågældende må ikke udgøre en trussel for en af de kontraherende parters offentlige orden, nationale sikkerhed eller internationale forbindelser.

2.   En udlænding, der ikke opfylder alle betingelserne, skal nægtes indrejse i de kontraherende parters område, medmindre en kontraherende part finder det nødvendigt at fravige dette princip af humanitære hensyn, af hensyn til nationale interesser eller på grund af internationale forpligtelser. I så fald begrænses indrejsetilladelsen til den pågældende kontraherende parts område, og denne skal underrette de øvrige kontraherende parter herom.

Disse regler berører ikke anvendelsen af de særlige bestemmelser i asylretten eller bestemmelserne i artikel 18.

3.   En udlænding, der er i besiddelse af en opholdstilladelse eller et returvisum udstedt af en af de kontraherende parter eller om nødvendigt begge dokumenter, skal have tilladelse til gennemrejse, medmindre den pågældende er opført på den nationale liste over uønskede udlændinge af den kontraherende part, ved hvis ydre grænser den pågældende ønsker at indrejse.

Artikel 6

1.   Grænsetrafikken ved de ydre grænser kontrolleres af de kompetente myndigheder. Kontrollen gennemføres for de kontraherende parters område efter ensartede principper inden for rammerne af den nationale kompetence og den nationale lovgivning og under hensyn til samtlige kontraherende parters interesser.

2.   De ensartede principper, jf. stk. 1, er følgende:

a)

Personkontrollen omfatter ikke alene en kontrol af rejsedokumenter og andre betingelser for indrejse, ophold, arbejde og udrejse, men også eftersøgning og forebyggelse af trusler mod den nationale sikkerhed og den offentlige orden i de kontraherende stater. Kontrollen omfatter også motorkøretøjer og genstande, som personer, der passerer grænsen, er i besiddelse af. Den gennemføres af den enkelte kontraherende part i overensstemmelse med denne parts lovgivning, herunder lovgivningens bestemmelser om undersøgelser.

b)

Alle rejsende skal mindst underkastes en kontrol, der gør det muligt at fastslå deres identitet på grundlag af forelagt eller forevist rejselegitimation.

c)

Udlændinge skal ved indrejsen underkastes en indgående kontrol efter litra a).

d)

Ved udrejsen foretages den kontrol, der i alle kontraherende parters interesse er påkrævet ifølge udlændingelovgivningen og med henblik på eftersøgning og forebyggelse af trusler mod de kontraherende parters nationale sikkerhed og offentlige orden. Alle udlændinge skal underkastes denne kontrol.

e)

Hvis en sådan kontrol ikke kan gennemføres som følge af særlige omstændigheder, bør der foretages en prioritering. I denne forbindelse er indrejsekontrol principielt vigtigere end udrejsekontrol.

3.   De kompetente myndigheder overvåger de ydre grænser med mobile enheder på strækningerne mellem grænseovergangsstederne, ligesom de overvåger grænseovergangsstederne uden for den normale åbningstid. Denne overvågning gennemføres for ikke at tilskynde nogen til at unddrage sig kontrol ved grænseovergangsstederne. Nærmere bestemmelser for denne overvågning kan om nødvendigt fastsættes af eksekutivkomitéen.

4.   De kontraherende parter forpligter sig til at indsætte tilstrækkeligt og kvalificeret personale til at gennemføre denne kontrol og overvågning af de ydre grænser.

5.   Kontrollen ved de ydre grænser skal have et ensartet omfang.

Artikel 7

De kontraherende parter yder hinanden gensidig bistand og sikrer et snævert og permanent samarbejde med henblik på en effektiv gennemførelse af kontrol og overvågning. De udveksler navnlig alle relevante og væsentlige oplysninger, dog ikke oplysninger om navngivne enkeltpersoner, medmindre andet er fastsat i denne konvention, ligesom de i videst muligt omfang giver ensartede instrukser til de myndigheder, der udøver kontrol, og fremmer en ensartet uddannelse samt efter- og videreuddannelse af de personer, der udøver kontrol. Dette samarbejde kan tage form af udveksling af forbindelsesofficerer.

Artikel 8

Eksekutivkomitéen træffer de nødvendige beslutninger om de praktiske gennemførelsesbestemmelser for kontrollen og overvågningen ved grænserne.

KAPITEL 3

VISUM

Afdeling 1

Visum til kortvarige ophold

Artikel 9

1.   De kontraherende parter forpligter sig til at føre en fælles politik med hensyn til persontrafik og navnlig visumregler. Med henblik herpå yder de hinanden gensidig bistand. De kontraherende parter forpligter sig til efter fælles aftale at fortsætte harmoniseringen af deres visumpolitik.

2.   Fælles visumregler, der på tidspunktet for undertegnelsen af denne konvention eller på et senere tidspunkt efter fælles aftale gælder i alle kontraherende stater for tredjelandsstatsborgere, kan kun ændres efter fælles aftale mellem samtlige kontraherende parter. En kontraherende part kan undtagelsesvis fravige de fælles visumregler over for et tredjeland, når tungtvejende hensyn til national politik kræver en hurtig afgørelse. Den pågældende part skal da forinden konsultere de øvrige kontraherende parter og i sin afgørelse tage hensyn til deres interesser og konsekvenserne af afgørelsen.

Artikel 10

1.   Der indføres et ensartet visum gældende for alle kontraherende parters område. Dette visum kan udstedes til et ophold af højst tre måneders varighed, jf. dog artikel 11 for så vidt angår gyldighedsperioden.

2.   Indtil et sådant visum indføres, anerkender de kontraherende parter de respektive nationale visa, for så vidt de er udstedt på grundlag af de fælles betingelser og kriterier, der gælder ifølge de relevante bestemmelser i dette kapitel.

3.   Uanset stk. 1 og 2 forbeholder hver kontraherende part sig ret til at begrænse et visums territoriale gyldighed efter fælles retningslinjer fastlagt i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i dette kapitel.

Artikel 11

1.   Visummet efter artikel 10 kan udstedes som:

a)

et visum, der er gyldigt for en eller flere indrejser, idet dog hverken varigheden af et sammenhængende ophold eller den samlede varighed af flere på hinanden følgende ophold må overstige tre måneder pr. halvår regnet fra den første indrejsedato

b)

et transitvisum, der giver indehaveren ret til at rejse en, to eller undtagelsesvis flere gange gennem de kontraherende parters område til et tredjelands område, idet transittiden dog ikke må overstige fem dage.

2.   Bestemmelserne i stk. 1 er ikke til hinder for, at en kontraherende part i løbet af det pågældende halvår om nødvendigt udsteder et nyt visum, der kun har gyldighed på vedkommende lands område.

Artikel 12

1.   Det ensartede visum efter artikel 10, stk. 1, udstedes af de kontraherende parters diplomatiske eller konsulære repræsentationer og eventuelt af de myndigheder, der er udpeget hertil, jf. artikel 17.

2.   I princippet er det den kontraherende stat, der er rejsens egentlige bestemmelsessted, der er kompetent til at udstede dette visum. Hvis det ikke er muligt at fastlægge dette bestemmelsessted, er det i princippet de diplomatiske eller konsulære repræsentationer for den kontraherende part, på hvis område første indrejse finder sted, der udsteder visum.

3.   Eksekutivkomitéen fastsætter gennemførelsesbestemmelserne herfor, herunder især kriterierne for fastlæggelse af rejsens egentlige bestemmelsessted.

Artikel 13

1.   Rejsedokumenter, hvis gyldighedsperiode er udløbet, må ikke påtegnes visum.

2.   Rejsedokumentet skal have længere gyldighedsperiode end visummet, således at der tages hensyn til, hvor længe visummet kan anvendes. Udlændingen skal have tid til at rejse tilbage til sit hjemland eller indrejse i et tredjeland.

Artikel 14

1.   Rejsedokumenter, der ikke anerkendes som gyldige af nogen af de kontraherende parter, må ikke påtegnes visum. Hvis rejsedokumentet kun anerkendes som gyldigt af en eller flere af de kontraherende parter, begrænses visummet til denne eller disse kontraherende stater.

2.   Hvis rejsedokumentet ikke anerkendes som gyldigt af en eller flere af de kontraherende parter, kan visummet udstedes i form af en indrejsetilladelse.

Artikel 15

Visa efter artikel 10 må i princippet kun udstedes, hvis den pågældende udlænding opfylder indrejsebetingelserne i artikel 5, stk. 1, litra a), c), d) og e).

Artikel 16

Finder en kontraherende part det af en af de grunde, der er nævnt i artikel 5, stk. 2, nødvendigt at fravige princippet efter artikel 15 og udstede visum til en udlænding, der ikke opfylder alle indrejsebetingelserne i artikel 5, stk. 1, begrænses gyldigheden af dette visum til vedkommende kontraherende parts område, og denne skal underrette de øvrige kontraherende parter herom.

Artikel 17

1.   Eksekutivkomitéen vedtager fælles regler for behandling af visumansøgninger, påser, at de anvendes korrekt og tilpasser dem til nye situationer og forhold.

2.   Eksekutivkomitéen fastlægger desuden, i hvilke tilfælde visum kun må udstedes efter høring af de centrale myndigheder i den kontraherende stat, der har behandlet visumansøgningen, samt eventuelt de øvrige kontraherende parters centrale myndigheder.

3.   Eksekutivkomitéen træffer endvidere de nødvendige afgørelser om:

a)

hvilke rejsedokumenter der kan forsynes med visum

b)

hvilke instanser der har kompetence til at udstede visa

c)

på hvilke betingelser visum kan udstedes ved grænsen

d)

hvilken form, hvilket indhold og hvilken gyldighedsperiode disse visa skal have, og hvilket udstedelsesgebyr der skal opkræves

e)

på hvilke betingelser visa efter litra c) og d) kan forlænges eller nægtes under hensyn til samtlige kontraherende parters interesser

f)

på hvilke nærmere betingelser visa kan begrænses territorialt

g)

efter hvilke retningslinjer den fælles liste over uønskede udlændinge, der skal nægtes indrejse, skal opstilles, jf. dog artikel 96.

Afdeling 2

Visum til længerevarende ophold

Artikel 18

Visa til ophold af mere end tre måneders varighed er nationale visa, som den enkelte kontraherende part udsteder ifølge sin egen lovgivning. Et sådant visum giver indehaveren ret til at rejse gennem de øvrige kontraherende parters område til den visumudstedende kontraherende parts område, medmindre den pågældende ikke opfylder indrejsebetingelserne i artikel 5, stk. 1, litra a), d) og e), eller er opført på den nationale liste over uønskede personer i den kontraherende stat, hvis område den pågældende ønsker at rejse gennem.

KAPITEL 4

BETINGELSER FOR UDLÆNDINGES INDREJSE OG OPHOLD

Artikel 19

1.   En udlænding, der er indehaver af et ensartet visum, og som er indrejst lovligt i en af de kontraherende parters område, kan frit færdes på alle kontraherende parters område inden for dette visums gyldighedsperiode, for så vidt den pågældende opfylder indrejsebetingelserne i artikel 5, stk. 1, litra a), c), d) og e).

2.   Indtil det ensartede visum indføres, kan en udlænding, der er indehaver af et visum udstedt af en af de kontraherende parter, og som er indrejst lovligt i en af disse parters område, frit færdes på alle kontraherende parters område inden for dette visums gyldighedsperiode, dog højst i tre måneder regnet fra datoen for første indrejse, for så vidt den pågældende opfylder indrejsebetingelserne i artikel 5, stk. 1, litra a), c), d) og e).

3.   Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på visa, hvis gyldighed er begrænset territorialt efter bestemmelserne i dette afsnits kapitel 3.

4.   Bestemmelserne i denne artikel finder anvendelse med forbehold af bestemmelserne i artikel 22.

Artikel 20

1.   En udlænding, der ikke er visumpligtig, kan frit færdes på de kontraherende parters område i højst tre måneder i løbet af en seksmåneders periode regnet fra datoen for første indrejse, for så vidt den pågældende opfylder indrejsebetingelserne i artikel 5, stk. 1, litra a), c), d) og e).

2.   Stk. 1 er ikke til hinder for, at den enkelte kontraherende part under ekstraordinære omstændigheder eller i medfør af en bilateral aftale, der er indgået inden denne konventions ikrafttræden, kan forlænge en udlændings ret til at opholde sig på denne parts område ud over tre måneder.

3.   Bestemmelserne i denne artikel finder anvendelse med forbehold af bestemmelserne i artikel 22.

Artikel 21

1.   En udlænding, der er indehaver af en gyldig opholdstilladelse udstedt af en af de kontraherende parter samt et gyldigt rejsedokument, kan frit færdes på de øvrige kontraherende parters område i højst tre måneder, for så vidt de opfylder indrejsebetingelserne i artikel 5, stk. 1, litra a), c) og e), og ikke er opført på den pågældende kontraherende parts nationale liste over uønskede personer.

2.   Stk. 1 finder ligeledes anvendelse på en udlænding, der er indehaver af en foreløbig opholdstilladelse udstedt af en af de kontraherende parter og et rejsedokument udstedt af denne kontraherende part.

3.   De kontraherende parter meddeler eksekutivkomitéen en liste over de dokumenter, de udsteder som henholdsvis opholdstilladelse eller foreløbig opholdstilladelse og som rejsedokument efter denne artikel.

4.   Bestemmelserne i denne artikel finder anvendelse med forbehold af bestemmelserne i artikel 22.

Artikel 22

1.   En udlænding, der er indrejst lovligt i en af de kontraherende parters område, har på hver enkelt kontraherende parts betingelser pligt til at melde sig til den kontraherende parts kompetente myndigheder, i hvis område den pågældende indrejser. Hver enkelt kontraherende part kan vælge, om udlændinge skal melde sig ved indrejsen eller inde i landet senest tre arbejdsdage efter indrejsen i den pågældende kontraherende parts område.

2.   En udlænding, der har bopæl på en af de kontraherende parters område, og som rejser til en anden kontraherende parts område, har meldepligt efter stk. 1.

3.   Undtagelser fra stk. 1 og 2 vedtages af hver enkelt kontraherende part og meddeles til eksekutivkomitéen.

Artikel 23

1.   En udlænding, som ikke eller ikke længere opfylder de betingelser for tilladelse til kortvarigt ophold, der gælder på en af de kontraherende parters område, skal i princippet straks forlade de kontraherende parters område.

2.   En udlænding, der er i besiddelse af en gyldig opholdstilladelse eller en gyldig foreløbig opholdstilladelse udstedt af en anden kontraherende part, skal straks begive sig til denne kontraherende parts område.

3.   Hvis den pågældende udlænding ikke udrejser frivilligt, eller hvis det må formodes, at udrejse ikke vil finde sted, eller det af hensyn til den nationale sikkerhed eller den offentlige orden er påkrævet, at udlændingen udrejser straks, udsendes udlændingen fra den kontraherende parts område, hvor den pågældende er pågrebet, på betingelserne i vedkommende stats lovgivning. Hvis den pågældende ikke kan udsendes efter denne lovgivning, kan den berørte kontraherende part give den pågældende tilladelse til at opholde sig på denne parts område.

4.   Den pågældende udlænding kan udsendes enten til sit hjemland eller til enhver anden stat, hvor den pågældende kan indrejse, navnlig i medfør af de relevante bestemmelser i tilbagetagelsesaftaler, som de kontraherende parter har indgået.

5.   Stk. 4 berører ikke de nationale asylretlige bestemmelser, Genève-konventionen af 28. juli 1951 om flygtninges retsstilling, som ændret ved New York-protokollen af 31. januar 1967, eller bestemmelserne i denne artikels stk. 2 eller denne konventions artikel 33, stk. 1.

Artikel 24

Med forbehold af de nærmere kriterier og praktiske vilkår, der fastsættes af eksekutivkomitéen, udligner de kontraherende parter indbyrdes uligevægten i de udgifter, som udsendelsespligten efter artikel 23 måtte medføre, når udsendelsen ikke kan ske for den pågældende udlændings regning.

KAPITEL 5

OPHOLDSTILLADELSER OG INDBERETNINGER MED HENBLIK PÅ NÆGTELSE AF ADGANG

Artikel 25

1.   Når en kontraherende part påtænker at udstede opholdstilladelse til en udlænding, der er indberettet som uønsket, konsulterer den først den indberettende kontraherende part og tager hensyn til denne parts interesser; der vil kun kunne udstedes opholdstilladelse af tungtvejende grunde, navnlig af humanitær karakter eller som følge af internationale forpligtelser.

Hvis opholdstilladelsen udstedes, sletter den indberettende kontraherende part indberetningen af den pågældende, men kan dog opføre vedkommende på sin nationale liste over uønskede personer.

2.   Hvis det viser sig, at en udlænding, som er indehaver af en gyldig opholdstilladelse udstedt af en af de kontraherende parter, er indberettet som uønsket, konsulterer den indberettende kontraherende part og den part, der har udstedt opholdstilladelsen, hinanden for at fastslå, om der er tilstrækkeligt grundlag for at inddrage opholdstilladelsen.

Hvis opholdstilladelsen inddrages, sletter den indberettende kontraherende part indberetningen, men kan dog opføre den pågældende på sin nationale liste over uønskede personer.

KAPITEL 6

LEDSAGEFORANSTALTNINGER

Artikel 26

1.   Med forbehold af de forpligtelser, der følger af Genève-konventionen af 28. juli 1951 om flygtninges retsstilling, som ændret ved New York-protokollen af 31. januar 1967, forpligter de kontraherende parter sig til at optage følgende regler i deres nationale lovgivning:

a)

Hvis en udlænding nægtes indrejse til en af de kontraherende parters område, har den transportvirksomhed, der har befordret den pågældende til den ydre grænse ad land-, sø- eller luftvejen, pligt til straks at tage sig af den pågældende. På grænsekontrolmyndighedernes anmodning skal virksomheden bringe den pågældende tilbage til det tredjeland, hvorfra befordringen er sket, til det tredjeland, der udstedte det anvendte rejsedokument, eller til ethvert andet tredjeland, hvor den pågældende er sikret indrejse.

b)

Transportvirksomheden har pligt til at træffe alle nødvendige forholdsregler for at sikre sig, at udlændinge, der befordres ad luft- eller søvejen, er i besiddelse af de rejsedokumenter, der kræves for indrejse i de kontraherende parters område.

2.   Med forbehold af de forpligtelser, der følger af Genève-konventionen af 28. juli 1951 om flygtninges retsstilling, som ændret ved New York-protokollen af 31. januar 1967, forpligter de kontraherende parter sig til under overholdelse af deres forfatning at indføre sanktioner over for transportvirksomheden, der ad luft- eller søvejen befordrer udlændinge, som ikke er i besiddelse af de krævede rejsedokumenter, fra et tredjeland til deres område.

3.   Stk. 1, litra b), og stk. 2 finder anvendelse på transportvirksomheder, der varetager international kollektiv bustransport, dog bortset fra grænsetrafik.

Artikel 27

1.   De kontraherende parter forpligter sig til at indføre passende sanktioner over for alle, der i berigelsesøjemed hjælper eller søger at hjælpe en udlænding med at indrejse i eller opholde sig på en kontraherende parts område i strid med denne parts lovgivning om udlændinges indrejse og ophold.

2.   Hvis en kontraherende part får kendskab til handlinger efter stk. 1, der er i strid med en anden kontraherende parts lovgivning, underretter den denne part.

3.   En kontraherende part, der på grund af en overtrædelse af dens lovgivning anmoder en anden kontraherende part om at retsforfølge handlinger efter stk. 1, skal i en officiel anmeldelse eller erklæring fra de kompetente myndigheder begrunde, hvilke retsforskrifter der er overtrådt.

KAPITEL 7

ANSVAR FOR BEHANDLING AF ASYLANSØGNINGER

Artikel 28

De kontraherende parter bekræfter på ny deres forpligtelser efter Genève-konventionen af 28. juli 1951 om flygtninges retsstilling, som ændret ved New York-protokollen af 31. januar 1967, uden nogen som helst geografisk begrænsning i disse teksters anvendelsesområde, og deres tilsagn om at samarbejde med tjenestegrenene under De Forenede Nationers højkommissær for flygtninge med henblik på anvendelsen af disse instrumenter.

Artikel 29

1.   De kontraherende parter forpligter sig til at behandle enhver asylansøgning, der indgives af en udlænding på en af de kontraherende parters område.

2.   Denne forpligtelse medfører ikke, at en kontraherende part under alle omstændigheder skal tillade asylansøgeren at indrejse i eller opholde sig på denne parts område.

En kontraherende part har fortsat ret til efter sin nationale lovgivning og i overensstemmelse med internationale forpligtelser at afvise eller udsende en asylansøger til et tredjeland.

3.   Uanset hvilken kontraherende part en udlænding har indgivet sin asylansøgning til, er kun én kontraherende part ansvarlig for behandlingen af ansøgningen. Den ansvarlige bestemmes efter kriterierne i artikel 30.

4.   Uanset bestemmelserne i stk. 3 har en kontraherende part fortsat ret til ud fra særlige hensyn navnlig til national lovgivning at behandle en asylansøgning, selv om ansvaret efter denne konvention påhviler en anden kontraherende part.

Artikel 30

1.   Følgende kriterier lægges til grund for fastlæggelsen af, hvilken kontraherende part der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning:

a)

Hvis en kontraherende part har udstedt visum af enhver art eller en opholdstilladelse til en asylansøger, er denne part også ansvarlig for behandlingen af ansøgningen. Hvis visummet er udstedt efter tilladelse fra en anden kontraherende part, er det den part, der har givet tilladelsen, der er ansvarlig.

b)

Hvis flere kontraherende parter har udstedt et visum af enhver art eller en opholdstilladelse til en asylansøger, er det den kontraherende part, der har udstedt det visum eller den opholdstilladelse, som senest udløber, der er ansvarlig.

c)

Så længe en asylansøger ikke har forladt de kontraherende parters område, består ansvaret efter litra a) og b) fortsat, selv om visummets eller opholdstilladelsens gyldighedsperiode er udløbet. Har en asylansøger forladt de kontraherende parters område efter udstedelsen af visum eller opholdstilladelse, lægges disse dokumenter til grund for fastlæggelsen af ansvaret efter litra a) og b), medmindre de i mellemtiden er udløbet i medfør af national lovgivning.

d)

Hvis en asylansøger ikke er visumpligtig i de kontraherende stater, er det den kontraherende part, over hvis ydre grænse en asylansøger er indrejst i de kontraherende parters område, der er ansvarlig.

Så længe de kontraherende parters visumpolitik ikke er fuldstændig harmoniseret, er det den kontraherende part, over hvis ydre grænse en asylansøger, som kun er visumpligtig i visse kontraherende stater, er indrejst i de kontraherende parters område uden visum, der er ansvarlig, jf. dog bestemmelserne i litra a), b) og c).

Hvis asylansøgningen er indgivet til en kontraherende part, der har udstedt transitvisum til en asylansøger — uanset om den pågældende har passeret paskontrollen — og hvis dette transitvisum er udstedt, efter at transitlandet hos de konsulære eller diplomatiske repræsentationer for den kontraherende stat, der er bestemmelseslandet, har sikret sig, at den pågældende asylansøger opfylder indrejsebetingelserne i bestemmelseslandet, er det den kontraherende part, der er bestemmelseslandet, der er ansvarlig.

e)

Hvis asylansøgeren er indrejst i de kontraherende parters område uden at være i besiddelse af et eller flere af de dokumenter, der som fastlagt af eksekutivkomitéen kræves for at passere grænsen, er det den kontraherende part, over hvis ydre grænse asylansøgeren er indrejst i de kontraherende parters område, der er ansvarlig.

f)

Hvis en udlænding, hvis asylansøgning allerede er til behandling hos en af de kontraherende parter, indgiver en ny ansøgning, er det den kontraherende part, som har den første ansøgning under behandling, der er ansvarlig.

g)

Hvis en udlænding, der tidligere har indgivet en asylansøgning, hvorom en af de kontraherende parter har truffet endelig afgørelse, indgiver en ny ansøgning, er det den kontraherende part, der behandlede den tidligere ansøgning, der er ansvarlig, hvis ansøgeren ikke har forladt de kontraherende parters område.

2.   Hvis en kontraherende part har påtaget sig at behandle en asylansøgning efter artikel 29, stk. 4, fritages den kontraherende part, som er ansvarlig efter denne artikels stk. 1, for sine forpligtelser.

3.   Hvis det ikke kan afgøres på grundlag af kriterierne i stk. 1 og 2, hvilken kontraherende part der er ansvarlig for behandlingen af ansøgningen, er det den part, som asylansøgningen er indgivet til, der er ansvarlig.

Artikel 31

1.   De kontraherende parter bestræber sig på hurtigst muligt at fastlægge, hvilken af parterne der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning.

2.   Hvis en asylansøgning indgives til en kontraherende part, som ikke er ansvarlig efter artikel 30, af en udlænding, der opholder sig på vedkommende parts område, kan denne anmode den kontraherende part, som er ansvarlig, om at overtage asylansøgeren med henblik på behandling af den pågældendes asylansøgning.

3.   Den ansvarlige kontraherende part har pligt til at overtage asylansøgeren, jf. stk. 2, hvis anmodningen herom er fremsat inden seks måneder efter, at asylansøgningen er indgivet. Fremsættes anmodningen ikke inden for denne frist, er det den kontraherende part, som asylansøgningen er indgivet til, der er ansvarlig for behandlingen af ansøgningen.

Artikel 32

Asylansøgningen behandles i overensstemmelse med den nationale lovgivning i den ansvarlige kontraherende stat.

Artikel 33

1.   Når en asylansøger opholder sig ulovligt på en anden kontraherende parts område under asylproceduren, har den ansvarlige kontraherende part pligt til at tilbagetage den pågældende.

2.   Stk. 1 finder ikke anvendelse, når den anden kontraherende part har udstedt en opholdstilladelse til asylansøgeren, der er gyldig i et år eller derover. I så fald overgår ansvaret for behandlingen af ansøgningen til den anden kontraherende part.

Artikel 34

1.   Den ansvarlige kontraherende part har pligt til at tilbagetage en udlænding, der har fået endeligt afslag på sin asylansøgning, og som er indrejst i en anden kontraherende parts område uden at have tilladelse til at opholde sig dér.

2.   Stk. 1 finder dog ikke anvendelse, når den ansvarlige kontraherende part har udsendt udlændingen uden for de kontraherende parters område.

Artikel 35

1.   En kontraherende part, der har anerkendt en udlænding som flygtning og givet den pågældende opholdstilladelse, skal, hvis de berørte parter samtykker heri, behandle en asylansøgning fra et familiemedlem.

2.   Som familiemedlem, jf. stk. 1, betragtes flygtningens ægtefælle eller ugifte barn under 18 år eller, hvis flygtningen selv er et ugift barn under 18 år, den pågældendes forældre.

Artikel 36

En kontraherende part, der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, kan af humanitære hensyn, herunder navnlig hensyn til familiemæssige eller kulturelle forhold, anmode en anden kontraherende part om at tage ansvaret, hvis asylansøgeren selv ønsker det. Den anmodede kontraherende part afgør selv, om den kan imødekomme anmodningen.

Artikel 37

1.   De kontraherende parters kompetente myndigheder underretter hurtigst muligt hinanden om:

a)

nye regler eller foranstaltninger, der vedtages i forbindelse med asylret eller behandling af asylansøgere, senest når de træder i kraft

b)

statistiske oplysninger om den månedlige tilgang af asylansøgere med angivelse af de vigtigste seneste opholdslande og om afgørelserne på asylansøgninger, når sådanne oplysninger foreligger

c)

tilgang af nye grupper asylansøgere eller væsentlig forøgelse af bestemte grupper og de foreliggende oplysninger herom

d)

grundlæggende afgørelser inden for asylretten.

2.   De kontraherende parter sikrer desuden et snævert samarbejde med hensyn til indsamling af oplysninger om forholdene i asylansøgernes seneste opholdslande med det formål at nå frem til en fælles vurdering.

3.   Oplyser en kontraherende part, at de meddelte oplysninger behandles fortroligt, skal de øvrige kontraherende parter respektere det.

Artikel 38

1.   En kontraherende part meddeler enhver anden kontraherende part, der anmoder herom, de oplysninger, den er i besiddelse af om en asylansøger, og som er nødvendige for:

at fastlægge, hvilken kontraherende part der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning

at behandle asylansøgningen

at gennemføre forpligtelserne efter dette kapitel.

2.   Disse oplysninger må kun vedrøre

a)

asylansøgerens og eventuelt dennes familiemedlemmers identitet (efternavn, fornavn, (eventuelt tidligere navn), kaldenavn(e), fødselsdato og fødested, nuværende og tidligere nationalitet)

b)

identitetspapirer og rejselegitimation (referencenummer, gyldighedsperiode, udstedelsesdato, udstedende myndighed, udstedelsessted osv.)

c)

øvrige oplysninger, der er nødvendige for at fastslå asylansøgerens identitet

d)

opholdssteder og rejseruter

e)

opholdstilladelser eller visa udstedt af en kontraherende part

f)

sted for indgivelse af asylansøgningen

g)

dato for eventuel indgivelse af en tidligere asylansøgning, dato for indgivelse af den aktuelle ansøgning, status over sagsbehandlingen og indholdet af den trufne afgørelse.

3.   En kontraherende part kan desuden anmode en anden kontraherende part om at meddele de grunde, som asylansøgeren har fremført for sin ansøgning og i givet fald grundene til denne parts afgørelse. Den anmodede kontraherende part tager stilling til, om den kan efterkomme den forelagte anmodning. Under alle omstændigheder er asylansøgerens samtykke en betingelse for udlevering af oplysningerne.

4.   Denne udveksling af oplysninger sker på foranledning af en kontraherende part og må kun formidles af de myndigheder, som hver enkelt kontraherende part har udpeget og meddelt eksekutivkomitéen.

5.   Oplysningerne må kun anvendes til de i stk. 1 anførte formål. De må kun meddeles de retlige og andre myndigheder, der har til opgave

at fastlægge, hvilken kontraherende part der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning

at behandle asylansøgningen

at gennemføre forpligtelserne efter dette kapitel.

6.   Den kontraherende part, der videregiver oplysningerne, påser, at de er korrekte og ajourførte.

Viser det sig, at den pågældende kontraherende part har meddelt ukorrekte oplysninger eller oplysninger, som ikke burde have været videregivet, underrettes de modtagende kontraherende parter straks herom. Disse skal rette eller tilintetgøre oplysningerne.

7.   En asylansøger har ret til efter anmodning at blive gjort bekendt med de oplysninger, der er blevet udvekslet om den pågældende, så længe de står til rådighed.

Konstaterer den pågældende, at disse oplysninger er ukorrekte, eller at de ikke burde have været videregivet, har vedkommende ret til at kræve, at de rettes eller tilintetgøres. Denne ret udøves på betingelserne i stk. 6.

8.   Hver enkelt kontraherende part registrerer videregivelsen og modtagelsen af de udvekslede oplysninger.

9.   Fremsendte oplysninger bevares ikke længere, end det er nødvendigt af hensyn til formålet med deres udveksling. Den berørte kontraherende part undersøger på et passende tidspunkt, om det er nødvendigt at bevare dem.

10.   Videregivne oplysninger skal i hvert fald nyde mindst den samme beskyttelse, som den modtagende kontraherende part giver oplysninger af lignende art.

11.   Hvis oplysningerne ikke behandles elektronisk, men på anden måde, skal hver enkelt kontraherende part træffe passende foranstaltninger for at sikre overholdelsen af denne artikel ved effektiv kontrol. Råder en kontraherende part over en kontrolinstans som nævnt i stk. 12, kan den pålægge denne instans at udføre kontrollen.

12.   Hvis en eller flere kontraherende parter ønsker at datamatisere nogle eller alle de i stk. 2 og 3 nævnte oplysninger, må dette kun ske, hvis de berørte kontraherende parter har vedtaget en lovgivning om sådan databehandling til gennemførelse af principperne i Europarådets konvention af 28. januar 1981 om beskyttelse af det enkelte menneske i forbindelse med elektronisk databehandling af personoplysninger, og hvis de har overdraget til en passende national instans at føre uafhængig kontrol med behandlingen og udnyttelsen af de oplysninger, der er videregivet i overensstemmelse med denne konvention.

AFSNIT III

POLITI OG SIKKERHED

KAPITEL 1

POLITISAMARBEJDE

Artikel 39

1.   De kontraherende parter forpligter sig til at sikre, at deres politi under overholdelse af den nationale lovgivning og politiets kompetence yder hinanden bistand med henblik på forebyggelse og opklaring af strafbare handlinger, forudsat at det efter national lovgivning ikke er forbeholdt de retlige myndigheder at fremsætte eller efterkomme anmodningen, og at anmodningen kan efterkommes, uden at den anmodede kontraherende part skal iværksætte tvangsforanstaltninger. Hvis de politimyndigheder, anmodningen er rettet til, ikke er kompetente til at efterkomme den, videregiver de den til de kompetente myndigheder.

2.   Skriftlige oplysninger, der videregives af den anmodede kontraherende part i medfør af stk. 1, må kun anvendes af den begærende kontraherende part som bevismidler i en straffesag med samtykke fra den anmodede kontraherende parts kompetente retlige myndigheder.

3.   Anmodninger om bistand efter stk. 1 og svar herpå kan fremsendes via de centrale instanser, som af de kontraherende parter har fået pålagt at varetage det internationale politisamarbejde. Hvis anmodningen ikke kan fremsendes i tide ad denne kanal, kan den begærende kontraherende parts politimyndigheder sende den direkte til den anmodede kontraherende parts kompetente myndigheder, som kan besvare den direkte. I så fald underretter den begærende politimyndighed hurtigst muligt den centrale instans, der varetager det internationale politisamarbejde for den anmodede kontraherende part, om den direkte anmodning.

4.   De kontraherende parters kompetente ministre kan indgå aftaler om samarbejde i grænseområder.

5.   Bestemmelserne i denne artikel er ikke til hinder for mere vidtgående bilaterale aftaler, der er eller måtte blive indgået mellem kontraherende parter med fælles landegrænse. De kontraherende parter underretter hinanden om sådanne aftaler.

Artikel 40

1.   Hvis en kontraherende stats politi som led i efterforskningen af en kriminalsag i den pågældende stat holder en person, der mistænkes for at være impliceret i en strafbar handling, som kan medføre udlevering, under observation, kan det fortsætte denne observation på en anden kontraherende parts område, når denne har givet sin tilladelse hertil efter forinden at have modtaget en anmodning om gensidig retshjælp. Der kan knyttes betingelser til denne tilladelse.

Observationen af den pågældende skal efter anmodning overlades til politiet i den kontraherende stat, på hvis område den finder sted.

Anmodninger om gensidig retshjælp, jf. første afsnit, rettes til den myndighed, som de kontraherende parter har udpeget, og som er kompetent til at give eller fremsende en sådan tilladelse.

2.   Hvis det i særligt hastende tilfælde ikke er muligt forinden at anmode den anden kontraherende part om tilladelse, kan polititjenestemænd, der observerer en person, som mistænkes for at have begået en af de strafbare handlinger, der er anført i stk. 7, fortsætte denne observation på den anden side af grænsen på følgende betingelser:

a)

Den i stk. 5 nævnte myndighed i den kontraherende stat, på hvis område observationen fortsættes, skal omgående, allerede mens observationen finder sted, underrettes om, at grænsen vil blive passeret.

b)

Der skal straks indgives en anmodning om gensidig retshjælp, jf. stk. 1, med en begrundelse for, at grænsen blev passeret uden forudgående tilladelse.

Observationen indstilles i samme øjeblik, den kontraherende part, på hvis område den finder sted, kræver det som følge af underretning efter litra a) eller anmodning efter litra b), eller hvis tilladelse ikke foreligger fem timer efter grænsepassagen.

3.   Observation efter stk. 1 og 2 må udelukkende finde sted på følgende almindelige betingelser:

a)

De observerende polititjenestemænd skal overholde bestemmelserne i denne artikel og lovgivningen i den kontraherende stat, på hvis område de opererer; de skal efterkomme påbud fra de kompetente lokale myndigheder.

b)

Bortset fra de tilfælde, der er nævnt i stk. 2, skal polititjenestemændene under observationen kunne forevise dokumentation for, at tilladelsen er meddelt.

c)

De observerende polititjenestemænd skal til enhver tid kunne legitimere sig som polititjenestemænd.

d)

De observerende polititjenestemænd kan medføre deres tjenestevåben under observationen, medmindre den anmodede kontraherende part udtrykkelig har modsat sig dette; tjenestevåben må kun benyttes i tilfælde af nødværge.

e)

Polititjenestemændene har ikke adgang til private boliger og steder, der ikke er tilgængelige for offentligheden.

f)

De må hverken standse eller anholde den observerede person.

g)

For hver operation indgives der rapport til myndighederne i den kontraherende stat, på hvis område observationen fandt sted; der kan kræves personligt fremmøde af de pågældende polititjenestemænd.

h)

Myndighederne i de observerende polititjenestemænds hjemland skal efter anmodning fra myndighederne i den kontraherende stat, på hvis område observationen fandt sted, bistå dem ved den efterfølgende efterforskning, herunder også ved retsforfølgning.

4.   Følgende polititjenestemænd er omfattet af stk. 1 og 2:

—   for Kongeriget Belgien: polititjenestemænd ved la police judiciaire près les Parquets, la gendarmerie og la police communale, samt på betingelserne i de relevante bilaterale aftaler, jf. stk. 6, toldembedsmænd for så vidt angår beføjelser i forbindelse med ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer, våben og sprængstoffer samt ulovlig transport af giftigt og farligt affald

—   for Forbundsrepublikken Tyskland: polititjenestemænd ved Polizeien des Bundes und der Länder samt embedsmænd ved Zollfahndungsdienst (toldefterforskningstjenesten) i deres egenskab af repræsentanter for anklagemyndigheden for så vidt angår udelukkende ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer samt våben

—   for Den Franske Republik: polititjenestemænd ansat ved la police judiciaire de la police nationale og la gendarmerie nationale samt på betingelserne i de relevante bilaterale aftaler, jf. stk. 6, toldembedsmænd for så vidt angår beføjelser i forbindelse med ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer, våben og sprængstoffer samt ulovlig transport af giftigt og farligt affald

—   for Storhertugdømmet Luxembourg: polititjenestemænd ved la gendarmerie og la police, samt på betingelserne i de relevante bilaterale aftaler, jf. stk. 6, toldembedsmænd for så vidt angår beføjelser i forbindelse med ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer, våben og sprængstoffer, samt ulovlig transport af giftigt og farligt affald

—   for Kongeriget Nederlandene: polititjenestemænd ved Rijkspolitie og Gemeentepolitie, samt på betingelserne i de relevante bilaterale aftaler, jf. stk. 6, embedsmænd ved told og afgiftsmyndighedernes kompetente efterforskningsafdelinger for så vidt angår beføjelser i forbindelse med ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer, våben og sprængstoffer samt ulovlig transport af giftigt og farligt affald.

5.   Den i stk. 1 og 2 nævnte myndighed er:

—   for Kongeriget Belgien: Commissariat général de la Police judiciaire

—   for Forbundsrepublikken Tyskland: Bundeskriminalamt

—   for Den Franske Republik: Direction centrale de la Police judiciaire

—   for Storhertugdømmet Luxembourg: Procureur général d'État

—   for Kongeriget Nederlandene: Landelijk Officier van Justitie med ansvar for observation på en anden kontraherende parts område.

6.   De kontraherende parter kan bilateralt udvide anvendelsesområdet for denne artikel og vedtage supplerende gennemførelsesbestemmelser hertil.

7.   Observation efter stk. 2 må kun finde sted, når der foreligger en af nedennævnte strafbare handlinger:

drab

manddrab

voldtægt

forsætlig brandstiftelse

falskmøntneri

tyveri og hæleri af særlig grov beskaffenhed

afpresning

bortførelse og gidseltagning

menneskehandel

ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer

overtrædelser af våben- og sprængstoflovgivningen

sprængstofattentater

ulovlig transport af giftigt og farligt affald.

Artikel 41

1.   Hvis en kontraherende stats politi i denne stat har optaget forfølgelse af en person, der er antruffet på fersk gerning i færd med at begå en strafbar handling, jf. stk. 4, eller at medvirke til en af disse handlinger, kan det fortsætte forfølgelsen ind på en anden kontraherende parts område uden forinden at have indhentet tilladelse hertil, når der ikke inden grænsepassagen var tid til at underrette den anden kontraherende parts kompetente myndigheder via et af de i artikel 44 nævnte kommunikationsmidler, eller når disse myndigheder ikke kunne nå frem i tide til at overtage forfølgelsen.

Tilsvarende gælder, når den forfulgte er undveget fra varetægtsarrest eller fængsel.

De forfølgende polititjenestemænd skal senest ved passagen af grænsen tage kontakt med de kompetente myndigheder i den kontraherende stat, på hvis område forfølgelsen fortsættes. Forfølgelsen indstilles, så snart den kontraherende part, på hvis område forfølgelsen finder sted, kræver det. De kompetente lokale myndigheder skal på anmodning af de forfølgende polititjenestemænd pågribe den forfulgte og fastslå den pågældendes identitet eller anholde vedkommende.

2.   Forfølgelsen foregår på en af følgende betingelser, som er fastlagt i erklæringen efter stk. 9:

a)

De forfølgende polititjenstemænd har ikke ret til at standse den forfulgte.

b)

Hvis forfølgelsen ikke er krævet indstillet, og de kompetente lokale myndigheder ikke kan overtage forfølgelsen i tide, må de forfølgende politimænd standse den forfulgte, indtil politiet i den kontraherende stat, på hvis område forfølgelsen finder sted, og som straks skal underrettes, kan fastslå den forfulgtes identitet eller anholde vedkommende.

3.   Forfølgelsen foregår i overensstemmelse med stk. 1 og 2 på en af følgende betingelser, som er fastlagt i erklæringen efter stk. 9:

a)

inden for et givet område eller et givet tidsrum efter grænsepassagen som fastlagt i erklæringen efter stk. 9

b)

uden geografisk eller tidsmæssig begrænsning.

4.   I en erklæring efter stk. 9 anfører de kontraherende parter, hvilke strafbare handlinger der er omfattet af stk. 1 på en af følgende betingelser:

a)

Følgende strafbare handlinger:

drab

manddrab

voldtægt

forsætlig brandstiftelse

falskmøntneri

tyveri og hæleri af særlig grov beskaffenhed

afpresning

bortførelse og gidseltagning

menneskehandel

ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer

overtrædelser af våben og sprængstoflovgivningen

sprængstofattentater

ulovlig transport af giftigt og farligt affald

flugt fra ulykkesstedet, hvor ulykken har medført døden eller grov legemsbeskadigelse.

b)

Strafbare handlinger, der kan medføre udlevering.

5.   Forfølgelsen må kun finde sted på følgende almindelige betingelser:

a)

De forfølgende polititjenestemænd skal overholde bestemmelserne i denne artikel og lovgivningen i den kontraherende stat, på hvis område de opererer; de skal efterkomme påbud fra kompetente lokale myndigheder.

b)

Forfølgelsen må udelukkende ske over landgrænser.

c)

De forfølgende polititjenestemænd har ikke adgang til private boliger og steder, der ikke er tilgængelige for offentligheden.

d)

De forfølgende polititjenestemænd skal let kunne identificeres, enten ved hjælp af uniform, armbind eller anordninger anbragt på deres motorkøretøj; de må ikke uden førnævnte kendetegn være civilklædte og benytte motorkøretøjer uden politikendetegn; de skal til enhver tid kunne legitimere sig som polititjenestemænd.

e)

De forfølgende polititjenestemænd kan medføre deres tjenestevåben; det må kun benyttes i tilfælde af nødværge.

f)

Med henblik på fremstilling for de kompetente lokale myndigheder må den forfulgte efter pågribelse, jf. stk. 2, litra b), kun underkastes sikkerhedsmæssig kropsvisitering, den pågældende må lægges i håndjern under transport, og genstande i den forfulgtes besiddelse må beslaglægges.

g)

Efter hver operation som nævnt i stk. 1, 2 og 3 aflægger de forfølgende polititjenestemænd ved personligt fremmøde rapport til de kompetente lokale myndigheder i den kontraherende stat, på hvis område operationen fandt sted; hvis disse myndigheder anmoder derom, skal de stå til rådighed, indtil alle omstændigheder i forbindelse med deres operation er tilstrækkeligt belyst; dette gælder også, selv om den forfulgte ikke er blevet anholdt.

h)

Myndighederne i de forfølgende polititjenestemænds hjemland skal efter anmodning fra myndighederne i den kontraherende stat, på hvis område forfølgelsen fandt sted, bistå ved den efterfølgende efterforskning, herunder også ved retsforfølgning.

6.   En person, som under den i stk. 2 nævnte operation er blevet anholdt af de kompetente lokale myndigheder, kan uanset den pågældendes nationalitet tilbageholdes med henblik på afhøring. De relevante bestemmelser i den nationale lovgivning finder tilsvarende anvendelse.

Hvis personen ikke er statsborger i den kontraherende stat, på hvis område den pågældende blev anholdt, skal vedkommende sættes på fri fod senest seks timer efter anholdelsen, tiden mellem midnat og kl. 9.00 ikke medregnet, medmindre de kompetente lokale myndigheder forinden har modtaget en begæring under en hvilken som helst form om foreløbig anholdelse og fængsling af vedkommende med henblik på udlevering.

7.   Følgende polititjenestemænd er omfattet af de foregående stykker:

—   for Kongeriget Belgien: polititjenestemænd ved la police judiciaire près les parquets, la gendarmerie og la police communale, samt på betingelserne i de relevante bilaterale aftaler, jf. stk. 10, toldembedsmænd for så vidt angår beføjelser i forbindelse med ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer, våben og sprængstoffer samt ulovlig transport af giftigt og farligt affald

—   for Forbundsrepublikken Tyskland: polititjenestemænd ved Polizeien des Bundes und der Länder samt embedsmænd ved Zollfahndungsdienst (toldefterforskningstjenesten) i deres egenskab af repræsentanter for anklagemyndigheden for så vidt angår udelukkende ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer samt våben

—   for Den Franske Republik: polititjenestemænd ved la police judiciaire de la police nationale og la gendarmerie nationale, samt på betingelserne i de relevante bilaterale aftaler, jf. stk. 10, toldembedsmænd for så vidt angår beføjelser i forbindelse med ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer, våben og sprængstoffer samt ulovlig transport af giftigt og farligt affald

—   for Storhertugdømmet Luxembourg: polititjenestemænd ved la gendarmerie og la police, samt på betingelserne i de relevante bilaterale aftaler, jf. stk. 10, toldembedsmænd for så vidt angår beføjelser i forbindelse med ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer, våben og sprængstoffer samt ulovlig transport af giftigt og farligt affald

—   for Kongeriget Nederlandene: polititjenestemænd ved Rijkspolitie og Gemeentepolitie, samt på betingelserne i de relevante bilaterale aftaler, jf. stk. 10, embedsmænd ved told og afgiftsmyndighedernes kompetente efterforskningsafdelinger for så vidt angår beføjelser i forbindelse med ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer, våben og sprængstoffer samt ulovlig transport af giftigt og farligt affald.

8.   Artikel 27 i Benelux-traktaten af 27. juni 1962 om udlevering og gensidig retshjælp i straffesager, som ændret ved protokol af 11. maj 1974, berøres ikke af denne artikel.

9.   Ved undertegnelsen af denne konvention afgiver hver enkelt kontraherende part en erklæring, hvori den på grundlag af bestemmelserne i stk. 2, 3 og 4 fastlægger betingelserne for, hvorledes de kontraherende parter, som den pågældende part har fælles grænse med, kan udøve deres ret til forfølgelse på den pågældende parts område.

En kontraherende part kan til enhver tid lade sin erklæring erstatte af en ny, forudsat at den ikke indskrænker den foregåendes rækkevidde.

En erklæring afgives efter samråd med hver enkelt af de berørte kontraherende parter, og der tilstræbes ensartede regler på begge sider af de indre grænser.

10.   De kontraherende parter kan bilateralt udvide anvendelsesområdet for stk. 1 og vedtage supplerende gennemførelsesbestemmelser herfor.

Artikel 42

Under operationer efter artikel 40 og 41 sidestilles polititjenestemænd, der udfører opgaver på en anden kontraherende parts område, med denne parts egne polititjenestemænd, for så vidt angår eventuelle lovovertrædelser, der begås mod eller af dem.

Artikel 43

1.   Når en kontraherende stats polititjenestemænd udfører opgaver på en anden kontraherende parts område, jf. denne konventions artikel 40 og 41, er førstnævnte kontraherende stat ansvarlig for den skade, de måtte forvolde under udførelsen af deres opgaver, i overensstemmelse med lovgivningen i den kontraherende stat, på hvis område de opererer.

2.   Den kontraherende part, på hvis område den i stk. 1 nævnte skade forvoldes, erstatter disse skader på samme måde som skader forvoldt af dens egne polititjenestemænd.

3.   Den kontraherende part, hvis polititjenestemænd har forvoldt skader på en anden kontraherende parts område, skal godtgøre alle de beløb, som sidstnævnte har udbetalt i skadeserstatning til skadelidte eller disses retssuccessorer.

4.   Bortset fra det i stk. 3 nævnte tilfælde giver den enkelte kontraherende part i det tilfælde, der er nævnt i stk. 1, afkald på at kræve skadeserstatninger godtgjort af en anden kontraherende part, dog med forbehold af eventuelle rettigheder over for tredjemand.

Artikel 44

1.   I overensstemmelse med de relevante internationale konventioner og under hensyn til de lokale forhold og tekniske muligheder etablerer de kontraherende parter, navnlig i grænseområder, telefon-, radio- og telexforbindelser og andre direkte forbindelser, der kan lette politi- og toldsamarbejdet, bl.a. med henblik på at sikre, at oplysninger i forbindelse med observation og forfølgelse på en anden parts område når frem i tide.

2.   Ud over disse øjeblikkelige foranstaltninger skal de navnlig undersøge mulighederne for:

a)

udveksling af udstyr eller udstationering af forbindelsesofficerer udstyret med egnet radiomateriel

b)

udvidelse af de frekvensbånd, der benyttes i grænseområder

c)

etablering af en fælles forbindelse mellem politi- og toldvæsen inden for disse områder

d)

samordning af deres indkøbsprogrammer for kommunikationsudstyr med henblik på at installere standardiserede og kompatible kommunikationssystemer.

Artikel 45

1.   De kontraherende parter forpligter sig til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre,

a)

at hotelværter eller disses befuldmægtigede sørger for, at udenlandske gæster, herunder også statsborgere fra andre kontraherende parter og andre af De Europæiske Fællesskabers medlemsstater, dog ikke ledsagende ægtefæller og mindreårige børn eller deltagere i grupperejser, personligt udfylder og underskriver anmeldelser, og at de identificerer sig ved forevisning af gyldig legitimation

b)

at de udfyldte anmeldelser opbevares til brug for de kompetente myndigheder eller indgives til disse, når det skønnes nødvendigt til forebyggelse af trusler, af hensyn til retsforfølgning eller med henblik på at opklare sager vedrørende forsvundne eller tilskadekomne personer, medmindre andet er bestemt i den nationale lovgivning.

2.   Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på personer, der overnatter på steder, der erhvervsmæssigt stilles til rådighed, herunder telte, campingvogne og både.

Artikel 46

1.   I særlige tilfælde kan de enkelte kontraherende parter inden for rammerne af deres nationale lovgivning uopfordret meddele den berørte kontraherende part oplysninger, der kan hjælpe denne med at bekæmpe fremtidige lovovertrædelser og forebygge strafbare handlinger eller handlinger, der udgør en trussel mod den offentlige orden og sikkerhed.

2.   Med forbehold af aftaler om samarbejde i grænseområder efter artikel 39, stk. 4, foregår denne informationsudveksling via et centralt organ, der skal udpeges. I særligt hastende tilfælde kan oplysninger efter denne artikel udveksles direkte mellem de pågældende politimyndigheder, medmindre andet er bestemt i den nationale lovgivning. Det centrale organ underrettes hurtigst muligt herom.

Artikel 47

1.   De kontraherende parter kan indgå bilaterale aftaler om tidsbegrænset eller tidsubegrænset udstationering af forbindelsesofficerer ved en anden kontraherende parts politi.

2.   Denne tidsbegrænsede eller tidsubegrænsede udstationering af forbindelsesofficerer har til formål at fremme og fremskynde samarbejdet mellem de kontraherende parter navnlig ved

a)

at bistå med informationsudvekslingen med henblik på såvel forebyggelse som bekæmpelse af kriminalitet

b)

at bistå med efterkommelse af anmodninger om gensidig retshjælp mellem landenes politi og retsvæsen i straffesager

c)

at yde bistand til de myndigheder, der har til opgave at overvåge de ydre grænser.

3.   Forbindelsesofficererne har til opgave at rådgive og yde bistand. De har ikke kompetence til at udføre politiopgaver på egen hånd. De giver oplysninger og udfører opgaver inden for rammerne af de instrukser, de modtager fra hjemlandet og det land, hvor de er udstationeret. De aflægger regelmæssigt rapport til lederen af den politiafdeling, de er tilknyttet.

4.   De kontraherende parter kan bilateralt eller multilateralt aftale, at polititjenestemænd, der er udsendt af en kontraherende part til et tredjeland, tillige varetager en eller flere andre kontraherende parters interesser. I medfør af sådanne aftaler kan forbindelsesofficerer, der er udstationeret i tredjelande, videregive oplysninger til andre kontraherende parter enten efter anmodning eller på eget initiativ og kan inden for rammerne af deres kompetence udføre opgaver for disse parter. De kontraherende parter underretter hinanden om påtænkte udstationeringer af forbindelsesofficerer i tredjelande.

KAPITEL 2

GENSIDIG RETSHJÆLP I STRAFFESAGER

Artikel 48

1.   Bestemmelserne i dette kapitel har til formål at supplere og lette anvendelsen af den europæiske konvention af 20. april 1959 om gensidig retshjælp i straffesager samt, for så vidt angår forbindelserne mellem de kontraherende parter, der er medlem af Den Økonomiske Union Benelux, kapitel II i Benelux-traktaten af 27. juni 1962 om udlevering og gensidig retshjælp i straffesager, som ændret ved protokol af 11. maj 1974.

2.   Stk. 1 berører ikke anvendelsen af mere vidtgående bestemmelser i gældende bilaterale aftaler mellem de kontraherende parter.

Artikel 49

Der ydes ligeledes gensidig retshjælp

a)

ved retsforfølgning for handlinger, der ifølge en eller begge kontraherende parters nationale ret betragtes som overtrædelser af bestemmelser, som kan afgøres af administrative myndigheder, hvis afgørelser kan indankes for en domstol med kompetence i straffesager

b)

i sager vedrørende erstatning for uberettiget retsforfølgning eller domfældelse

c)

i benådningssager

d)

i civile søgsmål anlagt i forbindelse med straffesager, så længe kriminalretten endnu ikke har truffet endelig afgørelse i straffesagen

e)

ved forkyndelse af retsdokumenter i forbindelse med fuldbyrdelse af en straf eller sikkerhedsforanstaltning, inddrivelse af bøder eller betaling af sagsomkostninger

f)

ved foranstaltninger i forbindelse med udsættelse af domfældelsen eller udsættelse af fuldbyrdelsen af en straf eller sikkerhedsforanstaltning, betinget løsladelse, suspension af fuldbyrdelsen eller afbrydelse af fuldbyrdelsen af en straf eller sikkerhedsforanstaltning.

Artikel 50

1.   De kontraherende parter forpligter sig til i overensstemmelse med den i artikel 48 nævnte konvention og traktat at yde hinanden gensidig retshjælp ved overtrædelser af love og bestemmelser vedrørende punktafgifter, moms og told. Ved toldforskrifter forstås de bestemmelser, der er indeholdt i artikel 2 i konventionen af 7. september 1967 mellem Belgien, Forbundsrepublikken Tyskland, Frankrig, Italien, Luxembourg og Nederlandene om gensidig bistand mellem toldforvaltningerne, samt i artikel 2 i Rådets forordning (EØF) nr. 1468/81 af 19. maj 1981.

2.   Anmodninger om retshjælp i sager vedrørende unddragelse af punktafgifter kan ikke afvises under henvisning til, at den anmodede kontraherende part ikke opkræver punktafgifter af de varer, der er nævnt i anmodningen.

3.   Den begærende kontraherende part må ikke uden forudgående samtykke fra den anmodede kontraherende part videregive eller anvende oplysninger eller bevismidler modtaget fra denne part til efterforskning eller retsforfølgning i andre sager end dem, der er anført i anmodningen.

4.   Gensidig retshjælp efter denne artikel kan afslås, når de for lidt indbetalte eller unddragne afgifter skønnes at udgøre et beløb på 25 000 ECU eller derunder, eller når de ulovligt udførte eller indførte varer skønnes at have en værdi på 100 000 ECU eller derunder, medmindre den begærende kontraherende part som følge af sagens særlige omstændigheder eller de implicerede personer anser den for at være af særlig grov beskaffenhed.

5.   Bestemmelserne i denne artikel finder også anvendelse, når der anmodes om retshjælp i forbindelse med handlinger, der udelukkende straffes med bøde, som f.eks. overtrædelser af bestemmelser, som afgøres af administrative myndigheder, og når anmodningen om retshjælp er indgivet af en retlig myndighed.

Artikel 51

De kontraherende parter må ikke stille andre betingelser for efterkommelse af retsanmodninger om ransagning og beslaglæggelse end følgende:

a)

Den handling, der ligger til grund for retsanmodningen, skal efter begge kontraherende parters lovgivning kunne straffes med frihedsstraf eller sikkerhedsforanstaltning af en varighed på mindst seks måneder, eller den skal efter den ene kontraherende parts lovgivning kunne straffes tilsvarende og efter den anden kontraherende parts lovgivning kunne afgøres som en overtrædelse af bestemmelser af administrative myndigheder, hvis afgørelse kan indankes for en domstol med kompetence i straffesager.

b)

Efterkommelsen af retsanmodningen skal være forenelig med den anmodede kontraherende parts lovgivning.

Artikel 52

1.   Retsdokumenter kan af de kontraherende parter sendes direkte med posten til personer, der opholder sig på en anden kontraherende parts område. De kontraherende parter indgiver en liste over de retsdokumenter, der kan fremsendes på denne måde, til eksekutivkomitéen.

2.   Når der er grund til at antage, at modtageren ikke forstår det sprog, retsdokumentet er affattet på, skal dette, eller i det mindste de væsentlige afsnit heraf, oversættes til det eller et af de nationale sprog i den kontraherende stat, på hvis område modtageren opholder sig. Hvis de fremsendende myndigheder er bekendt med, at modtageren kun forstår ét andet sprog, skal dokumentet, eller i det mindste de væsentlige afsnit heraf, oversættes til dette andet sprog.

3.   Et vidne eller en sagkyndig, der ikke har efterkommet en stævning, der er fremsendt med posten, må ikke, heller ikke selv om stævningen indeholder advarsel om straf for udeblivelse, pålægges nogen sanktion eller tvangsforanstaltning, medmindre den pågældende senere frivilligt tager til den begærende kontraherende parts område og dér på behørig vis indstævnes på ny. En myndighed, der fremsender stævninger med posten, påser, at disse ikke indeholder nogen form for advarsel om straf for udeblivelse. Denne bestemmelse berører ikke bestemmelserne i artikel 34 i Benelux-traktaten af 27. juni 1962 om udlevering og gensidig retshjælp i straffesager, som ændret ved protokol af 11. maj 1974.

4.   Hvis den handling, der ligger til grund for anmodningen om retshjælp, efter begge kontraherende parters lovgivning udgør en overtrædelse af bestemmelser, som kan afgøres af administrative myndigheder, hvis afgørelse kan indankes for en domstol med kompetence i straffesager, skal retsdokumenter principielt fremsendes efter stk. 1.

5.   Uanset stk. 1 kan retsdokumenter fremsendes via den anmodede kontraherende parts retlige myndigheder, når modtagerens adresse er ukendt, eller når den begærende kontraherende part kræver en personlig forkyndelse.

Artikel 53

1.   Anmodninger om retshjælp og svar herpå kan fremsendes direkte mellem de retlige myndigheder.

2.   Stk. 1 er ikke til hinder for, at anmodninger og svar herpå fremsendes via de pågældende staters justitsministerier eller centrale Interpol-kontorer.

3.   Anmodninger om midlertidig overførelse eller transit af personer, der er midlertidigt anholdt, varetægtsfængslet eller underkastet anden form for frihedsberøvelse, samt regelmæssig eller lejlighedsvis udveksling af oplysninger om straffeattester skal fremsendes via justitsministerierne.

4.   I overensstemmelse med den europæiske konvention af 20. april 1959 om gensidig retshjælp i straffesager forstås ved justitsministerium for Forbundsrepublikken Tysklands vedkommende der Bundesminister der Justiz og die Justizminister/-senatoren der Länder.

5.   Begæringer i medfør af artikel 21 i den europæiske konvention af 20. april 1959 om gensidig retshjælp i straffesager eller artikel 42 i Benelux-traktaten af 27. juni 1962 om udlevering og retshjælp i straffesager, som ændret ved protokol af 11. maj 1974, om retsforfølgning for overtrædelser af køre- og hviletidsbestemmelser, kan af den begærende kontraherende parts retlige myndigheder sendes direkte til den anmodede kontraherende parts retlige myndigheder.

KAPITEL 3

STRAFFEDOMMES NEGATIVE RETSVIRKNINGER (NE BIS IN IDEM)

Artikel 54

En person, over for hvem der er afsagt endelig dom af en kontraherende part, kan ikke retsforfølges af en anden kontraherende part for de samme strafbare handlinger, dersom sanktionen, i tilfælde af domfældelse, er fuldbyrdet, er ved at blive fuldbyrdet eller ikke længere kan kræves fuldbyrdet efter den dømmende kontraherende parts lovgivning.

Artikel 55

1.   En kontraherende part kan på tidspunktet for ratifikation, accept eller godkendelse af denne konvention erklære, at den ikke er bundet af artikel 54 i et eller flere af følgende tilfælde:

a)

Når de strafbare handlinger, der ligger til grund for den udenlandske dom, helt eller delvis er begået på dens område. I sidstnævnte tilfælde gælder undtagelsen imidlertid ikke, hvis de pågældendes handlinger delvis er begået på den dømmende kontraherende parts område.

b)

Når de strafbare handlinger, der ligger til grund for den udenlandske dom, udgør en krænkelse af denne kontraherende parts sikkerhed eller andre lige så væsentlige interesser.

c)

Når de strafbare handlinger, der ligger til grund for den udenlandske dom, er begået af en ansat i denne stats tjeneste i strid med den pågældendes embedspligter.

2.   En kontraherende part, der har afgivet en erklæring om undtagelsen i stk. 1, litra b), skal angive, hvilke former for strafbare handlinger denne undtagelse gælder.

3.   En kontraherende part kan til enhver tid tilbagekalde en sådan erklæring om en eller flere af undtagelserne i stk. 1.

4.   Undtagelser, der er nævnt i en erklæring efter stk. 1, finder ikke anvendelse, når den pågældende kontraherende part har anmodet den anden kontraherende part om at iværksætte retsforfølgning for de samme strafbare handlinger eller har efterkommet en begæring om udlevering af den pågældende.

Artikel 56

Hvis der indledes ny retsforfølgning mod en person, over for hvem en anden kontraherende part har afsagt endelig dom for de samme strafbare handlinger, skal ethvert tidsrum med frihedsberøvelse, som den pågældende har udstået på denne kontraherende parts område som følge af disse handlinger, fradrages i den straf, vedkommende måtte blive idømt. I det omfang de nationale lovgivninger tillader dette, tages der tillige hensyn til anden udstået straf end frihedsberøvelse.

Artikel 57

1.   Hvis der af en kontraherende part rejses tiltale mod en person for en strafbar handling, og hvis denne parts kompetente myndigheder har grund til at antage, at tiltalen vedrører de samme strafbare handlinger som dem, en anden kontraherende part har afsagt endelig dom for, kan disse myndigheder, hvis de skønner det nødvendigt, anmode de kompetente myndigheder i den kontraherende stat, på hvis område dommen blev afsagt, om alle relevante oplysninger i sagen.

2.   Disse oplysninger meddeles hurtigst muligt og indgår i vurderingen af, hvorvidt tiltalen skal opretholdes.

3.   Hver enkelt kontraherende part skal på tidspunktet for denne konventions ratifikation, accept eller godkendelse udpege de myndigheder, der skal have beføjelse til at anmode om og modtage oplysninger efter denne artikel.

Artikel 58

De foregående bestemmelser er ikke til hinder for anvendelsen af mere vidtgående nationale bestemmelser om straffedommes negative retsvirkning (ne bis in idem) i forbindelse med udenlandske retsafgørelser.

KAPITEL 4

UDLEVERING

Artikel 59

1.   Bestemmelserne i dette kapitel har til formål at supplere og lette anvendelsen af bestemmelserne i den europæiske konvention af 13. september 1957 om udlevering samt, for så vidt angår forbindelserne mellem de kontraherende parter, der er medlem af Den Økonomiske Union Benelux, kapitel I i Benelux-traktaten af 27. juni 1962 om udlevering og gensidig retshjælp i straffesager, som ændret ved protokol af 11. maj 1974.

2.   Stk. 1 berører ikke anvendelsen af mere vidtgående bestemmelser i gældende bilaterale aftaler mellem de kontraherende parter.

Artikel 60

I forholdet mellem to kontraherende parter, hvoraf den ene ikke har undertegnet den europæiske udleveringskonvention af 13. september 1957, finder nævnte konventions bestemmelser anvendelse under hensyn til de forbehold og erklæringer, der er afgivet enten ved nævnte konventions ratifikation eller, for så vidt angår de kontraherende parter, der ikke har undertegnet den, ved denne konventions ratifikation, accept eller godkendelse.

Artikel 61

Den Franske Republik forpligter sig til efter begæring fra en anden kontraherende part at udlevere personer, der kan retsforfølges for strafbare handlinger, som efter fransk lovgivning kan medføre en frihedsstraf eller sikkerhedsforanstaltning af en varighed på mindst to år og efter den begærende kontraherende parts lovgivning en frihedsstraf eller sikkerhedsforanstaltning af en varighed på mindst et år.

Artikel 62

1.   Alene den begærende kontraherende parts lovgivning gælder med hensyn til forældelsesfristens afbrydelse.

2.   Selv om den anmodede kontraherende part har meddelt amnesti, er det ikke til hinder for udlevering, medmindre den strafbare handling henhører under denne parts straffemyndighed.

3.   Hvis kun den anmodede kontraherende parts lovgivning indeholder krav om, at der skal foreligge et anklageskrift eller en officiel bemyndigelse til retsforfølgning, berøres udleveringspligten ikke af, at et sådant dokument ikke foreligger.

Artikel 63

De kontraherende parter forpligter sig i overensstemmelse med den konvention og traktat, der er nævnt i artikel 59, til at udlevere personer til hinanden, der af den begærende kontraherende parts retlige myndigheder retsforfølges for en af overtrædelserne efter artikel 50, stk. 1, eller eftersøges af disse med henblik på fuldbyrdelse af en straf eller sikkerhedsforanstaltning, der er idømt for en sådan overtrædelse.

Artikel 64

En indberetning til Schengen-informationssystemet efter artikel 95 sidestilles med en begæring om foreløbig anholdelse og fængsling, jf. artikel 16 i den europæiske udleveringskonvention af 13. september 1957 eller artikel 15 i Benelux-traktaten af 27. juni 1962 om udlevering og gensidig retshjælp i straffesager, som ændret ved protokol af 11. maj 1974.

Artikel 65

1.   Begæringer om udlevering og transit rettes af den begærende kontraherende parts kompetente ministerium til den anmodede kontraherende parts kompetente ministerium, idet dette dog ikke udelukker muligheden for fremsendelse af begæringer via diplomatiske kanaler.

2.   Følgende ministerier er kompetente:

—   for Kongeriget Belgien: Justitsministeriet

—   for Forbundsrepublikken Tyskland: Forbundsjustitsministeriet og delstaternes justitsministre eller -senatorer

—   for Den Franske Republik: Udenrigsministeriet

—   for Storhertugdømmet Luxembourg: Justitsministeriet

—   for Kongeriget Nederlandene: Justitsministeriet.

Artikel 66

1.   Hvis udlevering af en person, der begæres udleveret, ikke er klart ulovlig efter den anmodede kontraherende parts lovgivning, kan denne part give tilladelse til udlevering uden at iværksætte en formel udleveringsprocedure, dersom den person, der begæres udleveret, giver sit officielle samtykke hertil; samtykket føres til protokol af en kompetent retsembedsmand, efter at denne har belært personen om vedkommendes ret til en formel udleveringsprocedure. Den pågældende har under denne belæring ret til at få juridisk bistand.

2.   Ved udlevering efter stk. 1 kan den person, der begæres udleveret, og som udtrykkeligt erklærer at give afkald på den beskyttelse, der tilkommer vedkommende efter specialitetsprincippet, ikke tilbagekalde denne erklæring.

KAPITEL 5

OVERFØRELSE AF FULDBYRDELSESKOMPETENCE I STRAFFESAGER

Artikel 67

Nedenstående bestemmelser har til formål at supplere bestemmelserne i Europarådets konvention af 21. marts 1983 om overførelse af domfældte for så vidt angår de kontraherende parter, som har undertegnet nævnte konvention.

Artikel 68

1.   En kontraherende part, på hvis område en statsborger fra en anden kontraherende stat er idømt frihedsstraf eller anden frihedsberøvende sikkerhedsforanstaltning ved retskraftig dom, men derefter har unddraget sig denne straf eller foranstaltning ved at flygte til sit hjemland, kan anmode denne anden part om at overtage fuldbyrdelsen af straffen eller foranstaltningen, hvis den undvegne befinder sig på denne anden parts område.

2.   Indtil de dokumenter, der kræves vedlagt begæringen om overtagelse af fuldbyrdelsen af straffen eller foranstaltningen eller den endnu ikke udståede del af straffen, er fremkommet, og indtil afgørelsen om denne begæring er truffet, kan den anmodede kontraherende part på anmodning af den begærende kontraherende part tage den domfældte i forvaring eller træffe andre foranstaltninger til at sikre, at vedkommende forbliver på dens område.

Artikel 69

Overførelse af straffuldbyrdelse efter artikel 68 er ikke betinget af den domfældtes samtykke. De øvrige bestemmelser i Europarådets konvention af 21. marts 1983 om overførelse af domfældte finder tilsvarende anvendelse.

KAPITEL 6

NARKOTIKA

Artikel 70

1.   De kontraherende parter nedsætter en stående arbejdsgruppe, der skal drøfte fælles problemer i forbindelse med bekæmpelse af narkotikakriminalitet og eventuelt udarbejde forslag til at forbedre de praktiske og tekniske aspekter af samarbejdet mellem de kontraherende parter, hvis det er nødvendigt. Arbejdsgruppen forelægger sine forslag for eksekutivkomitéen.

2.   Den i stk. 1 nævnte arbejdsgruppe, hvis medlemmer udpeges af de kompetente nationale organer, skal bl.a. bestå af repræsentanter for de myndigheder, der har ansvaret for udførelsen af politi- og toldopgaver.

Artikel 71

1.   For så vidt angår direkte eller indirekte handel med narkotika og psykotrope stoffer af enhver art, herunder også cannabis, samt besiddelse af sådanne stoffer med henblik på videresalg eller udførsel, forpligter de kontraherende parter sig til i overensstemmelse med de eksisterende FN-konventioner (*) at træffe alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at forebygge og bekæmpe ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer.

2.   De kontraherende parter forpligter sig til med administrative og strafferetlige foranstaltninger at forebygge og bekæmpe ulovlig udførsel af narkotika og psykotrope stoffer, herunder også cannabis, samt salg, levering og overdragelse af disse stoffer, jf. dog de relevante bestemmelser i artikel 74, 75 og 76.

3.   Med henblik på at bekæmpe ulovlig indførsel af narkotika og psykotrope stoffer, herunder også cannabis, skærper de kontraherende parter kontrollen med person- og varebevægelser samt med transportmidler ved de ydre grænser. Disse foranstaltninger fastlægges nærmere af den arbejdsgruppe, der er nævnt i artikel 70. Denne arbejdsgruppe skal navnlig overveje en overflytning af det politi- og toldpersonale, der frigøres ved de indre grænser, samt overveje anvendelsen af moderne narkotikasporingsmetoder og narkotikahunde.

4.   For at sikre overholdelsen af denne artikels bestemmelser overvåger de kontraherende parter i særdeleshed de steder, hvor der erfaringsmæssigt drives narkotikahandel.

5.   For så vidt angår bekæmpelse af ulovlig efterspørgsel efter narkotika og psykotrope stoffer af enhver art, herunder også cannabis, gør de kontraherende parter alt, hvad der står i deres magt for at forebygge og bekæmpe de negative virkninger af denne ulovlige efterspørgsel. Hver enkelt kontraherende part er selv ansvarlig for, hvilke foranstaltninger der skal træffes med henblik herpå.

Artikel 72

I overensstemmelse med deres forfatning og retsorden sørger de kontraherende parter for, at der vedtages nationale retsforskrifter, således at udbyttet fra ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer kan beslaglægges og konfiskeres.

Artikel 73

1.   I overensstemmelse med deres forfatning og retsorden forpligter de kontraherende parter sig til at træffe foranstaltninger, der gør det muligt at gennemføre kontrollerede leverancer i forbindelse med ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer.

2.   Beslutninger om anvendelse af kontrollerede leverancer træffes i hvert enkelt tilfælde på grundlag af en forudgående tilladelse fra hver enkelt af de berørte kontraherende parter.

3.   Hver enkelt kontraherende part bevarer styringen af og kontrollen med operationer, der gennemføres på dens område, og er bemyndiget til at gribe ind.

Artikel 74

For så vidt angår lovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer er de kontraherende parter enige om, at den kontrol, der gennemføres ved de indre grænser efter de FN-konventioner, der er nævnt i artikel 71, så vidt muligt bør foretages inde i landet.

Artikel 75

1.   Rejsende mellem eller inden for de kontraherende parters områder kan medbringe narkotika og psykotrope stoffer i nødvendigt omfang som led i en medicinsk behandling, hvis de i forbindelse med en kontrol kan fremvise en attest, der er udstedt eller bekræftet af en kompetent myndighed i bopælslandet.

2.   Eksekutivkomitéen fastlægger formen og indholdet af den i stk. 1 nævnte attest, der udstedes af en kontraherende part, herunder navnlig oplysninger om stoffernes art og mængde samt rejsens varighed.

3.   De kontraherende parter underretter hinanden om, hvilke myndigheder der er kompetente til at udstede eller bekræfte den i stk. 2 nævnte attest.

Artikel 76

1.   De kontraherende parter træffer i overensstemmelse med deres lægelige, etiske og praktiske sædvane passende foranstaltninger til kontrol med narkotika og psykotrope stoffer, som på en eller flere andre kontraherende parters område er underkastet strengere kontrol end på deres eget område, således at denne strengere kontrol ikke hæmmes.

2.   Stk. 1 finder ligeledes anvendelse på stoffer, der hyppigt anvendes til fremstilling af narkotika og psykotrope stoffer.

3.   De kontraherende parter underretter hinanden om, hvilke foranstaltninger der er truffet til gennemførelse af overvågningen af den lovlige handel med de stoffer, der er nævnt i stk. 1 og 2.

4.   Eksekutivkomitéen drøfter regelmæssigt problemer, der måtte opstå i denne forbindelse.

KAPITEL 7

SKYDEVÅBEN OG AMMUNITION

Artikel 77

1.   De kontraherende parter forpligter sig til at tilpasse deres love og administrative bestemmelser om erhvervelse og besiddelse af samt handel med og overdragelse af skydevåben og ammunition til bestemmelserne i dette kapitel.

2.   Dette kapitel finder anvendelse på fysiske og juridiske personers erhvervelse og besiddelse af samt handel med og overdragelse af skydevåben og ammunition; det finder ikke anvendelse på leverancer til statslige og lokale myndigheder, de væbnede styrker og politiet, disses erhvervelse og besiddelse af skydevåben og ammunition eller offentlige virksomheders fremstilling af skydevåben og ammunition.

Artikel 78

1.   I dette kapitel klassificeres skydevåben således:

a)

forbudte våben

b)

våben, for hvilke der kræves tilladelse

c)

våben, der skal anmeldes.

2.   Låsemekanismen, magasinet og løbet på skydevåben er underlagt samme bestemmelser som den genstand, som de er eller skal være en del af.

3.   Ved korte våben forstås i denne konvention skydevåben, hvis løb måler højst 30 cm, eller hvis samlede længde er højst 60 cm; alle andre skydevåben betragtes som lange våben.

Artikel 79

1.   Listen over forbudte skydevåben og ammunition omfatter:

a)

skydevåben, der sædvanligvis anvendes som krigsskydevåben

b)

fuldautomatiske skydevåben, selv om der ikke er tale om krigsskydevåben

c)

skydevåben, der er camoufleret som en anden genstand

d)

panserbrydende ammunition, brisant- eller brandammunition samt projektiler til disse ammunitionstyper

e)

ammunition til pistoler og revolvere med dum-dum-kugler eller hulspidsprojektiler samt projektiler til disse ammunitionstyper.

2.   De kompetente myndigheder kan i særlige tilfælde give tilladelser til skydevåben og ammunition efter stk. 1, hvis dette ikke strider mod hensynet til den offentlige orden og sikkerhed.

Artikel 80

1.   Listen over skydevåben, hvortil der kræves en tilladelse til erhvervelse og besiddelse, omfatter mindst følgende skydevåben, hvis de ikke er forbudte:

a)

korte halvautomatiske våben eller repetérvåben

b)

korte enkeltladerskydevåben med centralantænding

c)

korte enkeltladerskydevåben med randantænding med en samlet længde på under 28 cm

d)

lange halvautomatiske skydevåben, hvis magasin og kammer kan indeholde mere end tre patroner

e)

lange repetérskydevåben og halvautomatiske skydevåben med glat løb, hvis løb højst måler 60 cm

f)

halvautomatiske civile skydevåben, der ligner automatiske krigsskydevåben.

2.   Listen over skydevåben, for hvilke der kræves tilladelse, omfatter ikke:

a)

advarsels-, gas- og signalvåben, for hvilke der med tekniske anordninger er skabt sikkerhed for, at de ikke ved hjælp af almindeligt værktøj kan ændres til våben, der kan udskyde projektiler, og for at udskydning af et irriterende stof ikke kan forårsage uoprettelig legemsskade

b)

lange halvautomatiske skydevåben, hvis magasin og kammer højst kan indeholde tre patroner uden genladning, på betingelse af, at ladeskinnen er indbygget, eller at der er sikkerhed for, at de ikke ved hjælp af almindeligt værktøj kan ændres til våben, hvis magasin og kammer kan indeholde mere end tre patroner.

Artikel 81

Listen over skydevåben, der skal anmeldes, omfatter følgende våben, hvis disse hverken er forbudt eller kræver tilladelse:

a)

lange repetérskydevåben

b)

lange enkeltladerskydevåben med et eller flere riflede løb

c)

korte enkeltladerskydevåben med randantænding og med en samlet længde på over 28 cm

d)

de våben, der er nævnt i artikel 80, stk. 2, litra b).

Artikel 82

Våben som nævnt i artikel 79, 80 og 81 omfatter ikke:

a)

skydevåben, hvis model er udformet før 1. januar 1870, eller som er fremstillet før 1. januar 1870 med forbehold af undtagelser, under forudsætning af at disse våben ikke kan udskyde ammunition, der er bestemt til forbudte våben eller våben, for hvilke der kræves tilladelse

b)

reproduktioner af våben efter litra a), under forudsætning af at der ikke kan benyttes en patron i metalhylster

c)

skydevåben, der er gjort uegnede til udskydning af enhver form for ammunition ved anvendelse af tekniske metoder, som bærer et officielt organs stempel eller er anerkendt af et sådant organ.

Artikel 83

Tilladelse til erhvervelse og besiddelse af skydevåben efter artikel 80 må kun gives:

a)

hvis den pågældende er fyldt 18 år, medmindre der gøres undtagelse for jagt- eller sportsudøvelse

b)

hvis den pågældende ikke er uegnet til at erhverve eller besidde et skydevåben som følge af en sindssygdom eller anden fysisk eller psykisk lidelse

c)

hvis den pågældende ikke er dømt for en strafbar handling eller ikke på grund af andre forhold må formodes at være til fare for den offentlige orden eller sikkerhed

d)

hvis den pågældende kan anføre en rimelig begrundelse for erhvervelse og besiddelse af et skydevåben.

Artikel 84

1.   Anmeldelser af våben efter artikel 81 optages i et register, der føres af de personer, der er nævnt i artikel 85.

2.   Hvis et våben sælges af en person, der ikke er nævnt i artikel 85, skal der ske anmeldelse efter nærmere bestemmelser, der fastsættes af hver enkelt kontraherende part.

3.   Anmeldelser efter denne artikel skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige for at identificere de pågældende personer og våben.

Artikel 85

1.   De kontraherende parter forpligter sig til at kræve, at alle personer, der fremstiller eller handler med skydevåben, for hvilke der kræves tilladelse, skal indhente tilladelse hertil, og at alle personer, der fremstiller eller handler med skydevåben, der skal anmeldes, skal foretage en sådan anmeldelse. En tilladelse vedrørende skydevåben, for hvilke der kræves tilladelse, omfatter også de skydevåben, der skal anmeldes. De kontraherende parter fører tilsyn med alle våbenfabrikanter og våbenhandlere, således at der sikres en effektiv kontrol.

2.   De kontraherende parter forpligter sig til at vedtage bestemmelser om, at alle skydevåben mindst skal være forsynet med et identifikationsløbenummer, der ikke kan slettes, og med fabrikantens mærke.

3.   De kontraherende parter forpligter våbenfabrikanter og våbenhandlere til at registrere alle skydevåben, for hvilke der kræves tilladelse, eller som skal anmeldes. Registrene skal gøre det muligt hurtigt at fastslå et skydevåbens art, oprindelse og erhverver.

4.   Med hensyn til skydevåben, for hvilke der kræves tilladelse, jf. artikel 79 og 80, forpligter de kontraherende parter sig til at vedtage forskrifter om, at skydevåbnets identifikationsnummer og mærke anføres i den tilladelse, der udstedes til den person, som besidder våbnet.

Artikel 86

1.   De kontraherende parter forpligter sig til at vedtage forskrifter, der forbyder personer, der lovligt besidder skydevåben, for hvilke der kræves tilladelse, eller som skal anmeldes, at overdrage disse våben til personer, der ikke har tilladelse til erhvervelse eller ikke har et bevis for anmeldelse.

2.   De kontraherende parter kan give tilladelse til midlertidig overdragelse af disse våben efter nærmere bestemmelser, som de selv fastlægger.

Artikel 87

1.   De kontraherende parter indfører i deres nationale lovgivning bestemmelser om, at tilladelsen kan inddrages, hvis den pågældende person ikke længere opfylder betingelserne i artikel 83 for udstedelse af tilladelsen.

2.   De kontraherende parter forpligter sig til at træffe passende foranstaltninger, herunder navnlig beslaglæggelse af skydevåben og inddragelse af tilladelse, og til at indføre passende sanktioner for overtrædelse af de gældende love og administrative bestemmelser om skydevåben. Sådanne sanktioner kan omfatte konfiskation af skydevåbnene.

Artikel 88

1.   Personer, der har tilladelse til erhvervelse af et skydevåben, behøver ikke søge tilladelse til erhvervelse af ammunition til dette våben.

2.   For personer, der ikke har tilladelse til erhvervelse af våben, gælder de samme regler for erhvervelse af ammunition som for det våben, som ammunitionen er beregnet til. Der kan udstedes tilladelse for en ammunitionstype eller for samtlige ammunitionstyper.

Artikel 89

Listen over forbudte skydevåben, skydevåben, for hvilke der kræves tilladelse, og skydevåben, der skal anmeldes, kan ændres eller udvides af eksekutivkomitéen under hensyn til den tekniske og økonomiske udvikling og statens sikkerhed.

Artikel 90

De kontraherende parter kan vedtage strengere love eller bestemmelser om skydevåben og ammunition hertil.

Artikel 91

1.   På grundlag af den europæiske konvention af 28. juni 1978 om kontrol med enkeltpersoners erhvervelse og besiddelse af skydevåben forpligter de kontraherende parter sig til inden for rammerne af deres nationale lovgivning at udveksle oplysninger om erhvervelse af skydevåben foretaget af enkeltpersoner eller detailvåbenhandlere, der har deres sædvanlige opholdssted i eller er etableret i en anden kontraherende stat. Ved detailvåbenhandler forstås en person, hvis erhvervsmæssige virksomhed helt eller delvis består i detailhandel med skydevåben.

2.   Udvekslingen af oplysninger finder sted:

a)

mellem to kontraherende parter, der har ratificeret den i stk. 1 nævnte konvention, om de skydevåben, der er anført i tillæg 1, del A, stk. 1, litra a)-h), i nævnte konvention

b)

mellem to kontraherende parter, hvoraf mindst én ikke har ratificeret den i stk. 1 nævnte konvention, om de våben, for hvilke der i hver af de kontraherende stater kræves tilladelse eller anmeldelse.

3.   Oplysninger om erhvervelse af skydevåben skal fremsendes hurtigst muligt og angive:

a)

erhvervelsesdato og erhververs identitet:

for fysiske personer: efternavn, fornavn(e), fødselsdato og fødested, adresse og pasnummer eller identitetskortnummer samt udstedelsesdato og angivelse af den udstedende myndighed, uanset om den pågældende er våbenhandler

for juridiske personer: firmanavn og hjemsted samt efternavn, fornavn(e), fødselsdato og fødested, adresse og pasnummer eller identitetskortnummer vedrørende den person, der er bemyndiget til at repræsentere den juridiske person

b)

model, fabrikationsnummer, kaliber og lignende oplysninger om det pågældende skydevåben samt identifikationsnummer.

4.   Hver enkelt kontraherende part udpeger en national myndighed, der fremsender og modtager de oplysninger, der er nævnt i stk. 2 og 3, og underretter straks de øvrige kontraherende parter om enhver ændring vedrørende den udpegede myndighed.

5.   Den myndighed, der er udpeget af den kontraherende part, kan videregive modtagne oplysninger til de kompetente lokale politimyndigheder og til grænsekontrolmyndighederne med henblik på at forebygge eller retsforfølge strafbare handlinger og lovovertrædelser.

AFSNIT IV

SCHENGEN-INFORMATIONSSYSTEMET

KAPITEL 1

OPRETTELSE AF SCHENGEN-INFORMATIONSSYSTEMET

Artikel 92

1.   De kontraherende parter opretter og driver et fælles informationssystem, i det følgende benævnt Schengen-informationssystemet, bestående af en national del i hver enkelt kontraherende stat og en teknisk støttefunktion. Schengen-informationssystemet giver ved hjælp af elektronisk søgning de myndigheder, der er udpeget af de kontraherende parter, adgang til indberetninger om personer og genstande til brug for grænsekontrollen og for anden politi- og toldkontrol inde i landet i overensstemmelse med den nationale lovgivning samt, kun hvad angår den type indberetning, der er nævnt i artikel 96, til brug for proceduren for visumudstedelse, udstedelse af opholdstilladelser og håndhævelse af udlændingelovgivningen som led i anvendelsen af denne konventions bestemmelser om persontrafik.

2.   Hver enkelt kontraherende part opretter og driver for egen regning og på eget ansvar sin nationale del af Schengen-informationssystemet, hvis database skal være identisk med databaserne i hver af de øvrige kontraherende parters nationale del via den tekniske støttefunktion. Med henblik på en hurtig og effektiv videregivelse af oplysninger, jf. stk. 3, følger hver enkelt kontraherende part ved oprettelsen af sin nationale del de protokoller og procedurer, som de kontraherende parter har fastlagt i fællesskab for den tekniske støttefunktion. Der kan søges elektronisk i den nationale dels database på den pågældende kontraherende parts område. Der kan ikke søges i andre kontraherende parters databaser.

3.   De kontraherende parter opretter og driver for fælles regning og under fælles ansvar Schengen-informationssystemets tekniske støttefunktion. Den Franske Republik er ansvarlig for denne støttefunktion, der etableres i Strasbourg. Den tekniske støttefunktion omfatter en database til onlinevideregivelse af oplysninger, således at det sikres, at de nationale deles databaser forbliver identiske. I den tekniske støttefunktions databaser optages indberetninger om personer og genstande, for så vidt de vedrører samtlige kontraherende parter. Den tekniske støttefunktions database indeholder ikke andre oplysninger end dem, der er nævnt i dette stykke og i artikel 113, stk. 2.

KAPITEL 2

DRIFT OG UDNYTTELSE AF SCHENGEN-INFORMATIONSSYSTEMET

Artikel 93

Schengen-informationssystemet har i overensstemmelse med bestemmelserne i denne konvention og ved hjælp af oplysningerne i dette system til formål at bevare den offentlige orden og sikkerhed, herunder også statens sikkerhed, og sikre anvendelsen af denne konventions bestemmelser om persontrafik på de kontraherende parters område.

Artikel 94

1.   Schengen-informationssystemet indeholder udelukkende de kategorier af oplysninger, der meddeles af de kontraherende parter, og som er nødvendige til at opfylde de formål, der er nævnt i artikel 95-100. Den indberettende kontraherende part undersøger, om det pågældende tilfælde er så vigtigt, at indberetningen bør optages i Schengen-informationssystemet.

2.   Oplysningerne opdeles i følgende kategorier:

a)

indberettede personer

b)

genstande som nævnt i artikel 100 og motorkøretøjer som nævnt i artikel 99.

3.   Om personer må højst følgende oplysninger indberettes:

a)

efternavn og fornavn, med henvisning til et eventuelt særskilt registreret kaldenavn

b)

særlige fysiske kendetegn af objektiv og blivende karakter

c)

første bogstav i andet fornavn

d)

fødselsdato og fødested

e)

køn

f)

nationalitet

g)

om vedkommende er bevæbnet

h)

om vedkommende er voldelig

i)

indberetningsgrund

j)

forholdsregler.

Der må ikke optages andre oplysninger, navnlig ikke oplysninger som anført i artikel 6, første punktum, i Europarådets konvention af 28. januar 1981 om beskyttelse af det enkelte menneske i forbindelse med elektronisk databehandling af personoplysninger.

4.   Hvis en kontraherende part finder, at en indberetning i overensstemmelse med artikel 95, 97 eller 99 ikke er forenelig med dens nationale lovgivning, internationale forpligtelser eller væsentlige nationale hensyn, kan den, efter at indberetningen er foretaget, få indsat en påtegning i databasen i sin nationale del af Schengen-informationssystemet om, at de pågældende forholdsregler ikke vil blive iværksat på dens område på baggrund af denne indberetning. De øvrige kontraherende parter skal konsulteres herom. Hvis den indberettende kontraherende part ikke trækker indberetningen tilbage, bevares den i fuldt omfang for de øvrige kontraherende parter.

Artikel 95

1.   Oplysninger om eftersøgte personer, der begæres anholdt med henblik på udlevering, optages i systemet efter anmodning fra den begærende kontraherende parts retlige myndigheder.

2.   Inden indberetningen foretages, undersøger den indberettende kontraherende part, om de anmodede kontraherende parters nationale lovgivning tillader anholdelse. I tvivlstilfælde skal den indberettende kontraherende part konsultere de øvrige berørte kontraherende parter.

Den indberettende kontraherende part skal samtidig med indberetningen sende de anmodede kontraherende parter følgende væsentlige oplysninger om sagen ad den hurtigst mulige vej:

a)

hvilken myndighed der har anmodet om anholdelsen

b)

om der foreligger arrestordre eller en anden beslutning med samme retskraft eller en eksigibel dom

c)

hvilken strafbar handling der er tale om og henvisning til den relevante straffebestemmelse

d)

en beskrivelse af, under hvilke omstændigheder den strafbare handling er begået, herunder tidspunkt, sted og omfang af den indberettede persons deltagelse heri

e)

så vidt muligt følgerne af den strafbare handling.

3.   En kontraherende part, der anmodes om at foretage anholdelse, kan få indsat en påtegning i databasen i sin nationale del af Schengen-informationssystemet om, at der ikke må foretages anholdelse på baggrund af indberetningen, før denne påtegning er slettet. Påtegningen skal slettes senest 24 timer efter, at indberetningen er optaget, medmindre den kontraherende part af juridiske grunde eller ud fra særlige hensyn afslår at foretage den ønskede anholdelse. I ganske ekstraordinære tilfælde, hvor det sagsforhold, der ligger til grund for indberetningen, er særligt kompliceret, kan denne frist forlænges indtil en uge. De øvrige kontraherende parter kan uanset en sådan påtegning eller et sådant afslag foretage den anholdelse, der anmodes om ifølge indberetningen.

4.   Hvis en kontraherende part i særlige hastetilfælde ønsker en øjeblikkelig eftersøgning, undersøger den anmodede kontraherende part, om den kan frafalde påtegningen. Den anmodede kontraherende part træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at den ønskede anholdelse kan foretages omgående, hvis indberetningen godkendes.

5.   Hvis der ikke kan foretages anholdelse, fordi den anmodede kontraherende part endnu ikke har afsluttet undersøgelsen eller har besluttet at afslå begæringen om anholdelse, skal denne kontraherende part behandle indberetningen som en anmodning om meddelelse af den pågældende persons opholdssted.

6.   De anmodede kontraherende parter iværksætter de forholdsregler, de anmodes om at træffe på baggrund af indberetningen i overensstemmelse med de gældende udleveringskonventioner og deres nationale lovgivning. De har ikke pligt til at iværksætte de ønskede forholdsregler, hvis det drejer sig om en af deres egne statsborgere, hvilket dog ikke er til hinder for, at de kan foretage anholdelse efter deres nationale lovgivning.

Artikel 96

1.   Oplysninger om uønskede udlændinge, der nægtes indrejse, optages i systemet på grundlag af de nationale indberetninger, som er en følge af afgørelser truffet af de kompetente administrative eller retlige myndigheder under overholdelse af de nationale retsplejeregler.

2.   Disse afgørelser kan bygge på, at den pågældende udlændings tilstedeværelse i landet formodes at udgøre en trussel mod den offentlige orden eller sikkerhed eller for den nationale sikkerhed.

Dette gælder i særdeleshed:

a)

når en udlænding er blevet idømt en frihedsstraf af en varighed på mindst ét år på grund af en strafbar handling

b)

når der er begrundet mistanke om, at en udlænding har begået alvorlige strafbare handlinger, herunder handlinger som nævnt i artikel 71, eller når der foreligger konkrete indicier, der lader formode, at den pågældende har til hensigt at begå sådanne handlinger på en kontraherende parts område.

3.   Disse afgørelser kan ligeledes bygge på, at den pågældende udlænding tidligere er blevet udsendt, afvist eller udvist, når disse foranstaltninger ikke er blevet udskudt eller suspenderet, og de indebærer eller er ledsaget af et indrejseforbud eller eventuelt et forbud mod at tage ophold som følge af en overtrædelse af de nationale bestemmelser om udlændinges indrejse eller ophold.

Artikel 97

Oplysninger om forsvundne personer eller personer, der af hensyn til deres egen sikkerhed eller til forebyggelse af trusler midlertidigt bør tages i varetægt på anmodning af den indberettende kontraherende parts kompetente eller retlige myndighed, optages i systemet, således at politimyndighederne kan underrette den indberettende kontraherende part om personens opholdssted eller tage den pågældende i varetægt for at forhindre vedkommende i at fortsætte sin rejse, hvis den nationale lovgivning tillader det. Dette gælder i særdeleshed mindreårige og personer, der skal tvangsanbringes på grundlag af en afgørelse truffet af en kompetent myndighed. Oplysninger om myndige personer må kun videregives med de pågældendes samtykke.

Artikel 98

1.   Oplysninger om vidner, personer, der er indstævnet for en domstol som led i en straffesag på grund af handlinger, som de retsforfølges for, eller personer, der skal have forkyndt en strafferetlig dom eller tilsigelse til afsoning af en frihedsstraf, optages på anmodning af de kompetente retlige myndigheder med henblik på videregivelse af oplysninger om opholdssted eller bopæl.

2.   De ønskede oplysninger videregives til den kontraherende part i overensstemmelse med national lovgivning og gældende konventioner om gensidig retshjælp i straffesager.

Artikel 99

1.   Under overholdelse af den indberettende kontraherende parts lovgivning optages oplysninger om personer og motorkøretøjer med henblik på diskret overvågning eller målrettet kontrol i overensstemmelse med stk. 5.

2.   En sådan indberetning kan foretages med henblik på retsforfølgning af strafbare handlinger og på forebyggelse af trusler mod den offentlige sikkerhed,

a)

når der foreligger konkrete indicier, der lader formode, at den pågældende er i færd med eller har til hensigt at begå et større antal særligt alvorlige strafbare handlinger, eller

b)

når det ud fra en samlet vurdering af den pågældende, navnlig under hensyn til tidligere begåede strafbare handlinger, må formodes, at vedkommende også i fremtiden vil begå særligt alvorlige strafbare handlinger.

3.   En indberetning kan endvidere foretages i overensstemmelse med national lovgivning på anmodning af de instanser, der har ansvaret for statens sikkerhed, når der foreligger konkrete indicier, der lader formode, at de oplysninger, der er nævnt i stk. 4, er nødvendige for at forebygge en alvorlig trussel fra den pågældendes side eller andre alvorlige trusler mod statens sikkerhed indadtil eller udadtil. Den indberettende kontraherende part skal forinden konsultere de øvrige kontraherende parter.

4.   Som led i en diskret overvågning kan alle eller en del af følgende oplysninger indsamles og videregives til den indberettende myndighed til brug for grænsekontrollen eller for anden politi- og toldkontrol inde i landet:

a)

oplysning om at den indberettede person eller det indberettede motorkøretøj er fundet

b)

sted og tidspunkt for kontrollen samt årsagen hertil

c)

rejserute og mål

d)

ledsagere eller passagerer

e)

benyttet motorkøretøj

f)

medbragte genstande

g)

under hvilke omstændigheder den pågældende person eller det pågældende motorkøretøj er fundet.

Når sådanne oplysninger indsamles, bør det sikres, at overvågningens diskrete karakter bibeholdes.

5.   I forbindelse med den målrettede kontrol, der er nævnt i stk. 1, kan der i overensstemmelse med national lovgivning foretages undersøgelser af personer, motorkøretøjer og medbragte genstande med de i stk. 2 og 3 nævnte formål. Hvis den målrettede kontrol ikke er tilladt ifølge en kontraherende parts lovgivning, ændres den automatisk til diskret overvågning for denne kontraherende parts vedkommende.

6.   En anmodet kontraherende part kan få indsat en påtegning i databasen i sin nationale del af Schengen-informationssystemet om, at der ikke må iværksættes foranstaltninger med henblik på diskret overvågning eller målrettet kontrol på baggrund af indberetningen, før denne påtegning er slettet. Påtegningen skal slettes senest 24 timer efter, at indberetningen er optaget, medmindre den kontraherende part af juridiske grunde eller ud fra særlige hensyn afslår at iværksætte den ønskede foranstaltning. De øvrige kontraherende parter kan uanset en sådan påtegning eller et sådant afslag iværksætte den foranstaltning, der anmodes om ifølge indberetningen.

Artikel 100

1.   Oplysninger om genstande, der eftersøges med henblik på beslaglæggelse eller som bevismidler i en straffesag, optages i Schengen-informationssystemet.

2.   Hvis der ved en søgning viser sig at foreligge en indberetning om en fundet genstand, tager den myndighed, der har konstateret dette, kontakt til den indberettende myndighed for at aftale, hvilke foranstaltninger der skal træffes. Med henblik herpå kan der også videregives personoplysninger efter bestemmelserne i denne konvention. De foranstaltninger, der skal træffes af den kontraherende part, som har fundet den pågældende genstand, skal være i overensstemmelse med dens nationale lovgivning.

3.   Der optages oplysninger om følgende kategorier af genstande:

a)

stjålne, ulovligt handlede eller forsvundne motorkøretøjer med et slagvolumen på over 50 cc

b)

stjålne, ulovligt handlede eller forsvundne påhængsvogne og campingvogne med egenvægt på over 750 kg

c)

stjålne, ulovligt handlede eller forsvundne skydevåben

d)

stjålne, ulovligt handlede eller forsvundne blankodokumenter

e)

stjålne, ulovligt handlede eller forsvundne udstedte identitetsdokumenter (pas, identitetskort, førerbeviser)

f)

pengesedler (med registrerede numre).

Artikel 101

1.   Adgang til oplysningerne i Schengen-informationssystemet samt ret til direkte søgning i disse oplysninger er forbeholdt myndigheder med ansvar for:

a)

grænsekontrol

b)

anden politi- og toldkontrol inde i landet samt samordning heraf.

2.   Endvidere har myndigheder med ansvar for udstedelse af visum, centrale myndigheder med ansvar for behandling af visumansøgninger samt myndigheder med ansvar for udstedelse af opholdstilladelser og forvaltning af udlændingelovgivningen adgang til de oplysninger, der er optaget i systemet, jf. artikel 96, samt ret til direkte søgning i disse oplysninger som led i gennemførelsen af denne konventions bestemmelser om persontrafik. Adgangen til disse oplysninger er underlagt bestemmelserne i den enkelte kontraherende parts lovgivning.

3.   Brugerne må kun søge de oplysninger, der er nødvendige til varetagelsen af deres opgaver.

4.   Hver kontraherende part indgiver til eksekutivkomitéen en liste over, hvilke kompetente myndigheder der har tilladelse til direkte søgning i oplysningerne i Schengen-informationssystemet. For hver myndighed på denne liste skal det angives, hvilke oplysninger den må søge og til hvilke formål.

KAPITEL 3

BESKYTTELSE OG SIKRING AF PERSONOPLYSNINGER I SCHENGEN-INFORMATIONSSYSTEMET

Artikel 102

1.   De kontraherende parter må kun benytte de oplysninger, der er nævnt i artikel 95-100 til de formål, der svarer til hver af de indberetninger, der er nævnt i disse artikler.

2.   Oplysningerne må kun kopieres til tekniske formål, når dette er nødvendigt for, at de myndigheder, der er nævnt i artikel 101, kan foretage direkte søgning. Andre kontraherende parters indberetninger må ikke kopieres fra den nationale del af Schengen-informationssystemet til andre nationale databaser.

3.   For så vidt angår de indberetninger, der er nævnt i artikel 95-100 i denne konvention, er det kun tilladt at fravige stk. 1 for at overgå fra én indberetningskategori til en anden, hvis det er nødvendigt for at forebygge en umiddelbar, overhængende trussel mod den offentlige orden og sikkerhed, af tungtvejende hensyn til statens sikkerhed eller til forebyggelse af en alvorlig strafbar handling. I så fald skal der forinden indhentes tilladelse fra den indberettende kontraherende part.

4.   Oplysningerne må ikke benyttes til administrative formål. Som en undtagelse må de oplysninger, der er optaget efter artikel 96, kun benyttes til de formål, der er nævnt i artikel 101, stk. 2, i overensstemmelse med de kontraherende parters nationale lovgivning.

5.   Enhver anvendelse af oplysninger i strid med stk. 1-4 skal betragtes som misbrug efter bestemmelserne i den pågældende kontraherende parts nationale lovgivning.

Artikel 103

Hver enkelt kontraherende part påser, at den instans, der forvalter databasen, registrerer gennemsnitligt hver tiende videregivelse af personoplysninger i den nationale del af Schengen-informationssystemet, for at kontrollere, om søgningen er tilladt. Registreringen må kun anvendes til dette formål og slettes efter seks måneder.

Artikel 104

1.   Den indberettende kontraherende parts nationale lovgivning finder anvendelse på indberetningerne, medmindre denne konvention fastsætter strengere bestemmelser.

2.   For så vidt denne konvention ikke fastsætter særlige bestemmelser, finder den kontraherende parts lovgivning anvendelse på oplysningerne i den nationale del af Schengen-informationssystemet.

3.   For så vidt denne konvention ikke fastsætter særlige bestemmelser om iværksættelse af de foranstaltninger, der anmodes om ifølge indberetningen, finder den anmodede kontraherende parts nationale lovgivning anvendelse. For så vidt der i denne konvention er fastsat særlige bestemmelser om iværksættelse af foranstaltninger på grundlag af indberetningen, afgrænses kompetencen til at iværksætte sådanne foranstaltninger af den anmodede kontraherende parts nationale lovgivning. Hvis den ønskede foranstaltning ikke kan iværksættes, underretter den anmodede kontraherende part straks den indberettende kontraherende part herom.

Artikel 105

Den indberettende kontraherende part har ansvaret for, at de oplysninger, der optages i Schengen-informationssystemet, er korrekte og aktuelle, samt at de er lovligt indberettet.

Artikel 106

1.   Kun den indberettende kontraherende part må ændre, supplere, rette eller slette de oplysninger, den har indberettet.

2.   Hvis én af de kontraherende parter, som ikke har foretaget indberetningen, er i besiddelse af konkrete indicier, der lader formode, at en oplysning er ukorrekt eller ulovligt indberettet, underretter den hurtigst muligt den indberettende kontraherende part, der har pligt til at kontrollere denne meddelelse og om nødvendigt omgående rette eller slette oplysningen.

3.   Hvis de kontraherende parter ikke kan nå til enighed, forelægger den kontraherende part, der ikke har foretaget indberetningen, sagen for den fælles tilsynsmyndighed, jf. artikel 115, stk. 1, med henblik på en udtalelse.

Artikel 107

Når der allerede findes en indberetning om en given person i Schengen-informationssystemet, aftaler den kontraherende part, der indgiver en ny indberetning, med den kontraherende part, der indgav den første indberetning, optagelsen af indberetningerne. De kontraherende parter kan også vedtage generelle bestemmelser herom.

Artikel 108

1.   Hver enkelt af de kontraherende parter udpeger en central myndighed, der er ansvarlig for den nationale del af Schengen-informationssystemet.

2.   Hver enkelt af de kontraherende parter foretager sine indberetninger via denne myndighed.

3.   Myndigheden er ansvarlig for, at den nationale del af Schengen-informationssystemet fungerer korrekt, og træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at bestemmelserne i denne konvention overholdes.

4.   De kontraherende parter underretter via depositaren hinanden om, hvilken myndighed de har udpeget, jf. stk. 1.

Artikel 109

1.   En persons ret til at få adgang til oplysninger om sig selv i Schengen-informationssystemet er undergivet lovgivningen i den kontraherende stat, på hvis område denne ret gøres gældende. Hvis den nationale lovgivning tillader det, afgør den nationale tilsynsmyndighed, der er nævnt i artikel 114, stk. 1, om oplysningerne skal videregives og på hvilken måde. En kontraherende part må ikke videregive oplysninger om en indberetning, den ikke selv har foretaget, medmindre den forinden har givet den indberettende kontraherende part lejlighed til at udtale sig herom.

2.   Den pågældende person nægtes adgang til oplysningerne, hvis det kan skade gennemførelsen af den lovlige foranstaltning, der følger af indberetningen, eller for at beskytte tredjemands rettigheder og frihedsrettigheder. Oplysninger må aldrig videregives i en periode, hvor der foretages diskret overvågning som følge af en indberetning.

Artikel 110

Enhver person har ret til at få rettet oplysninger om sig selv, der er ukorrekte, eller få slettet oplysninger om sig selv, der er ulovligt indberettet.

Artikel 111

1.   Enhver indberettet person kan på hver enkelt kontraherende parts område indbringe spørgsmålet for den domstol eller myndighed, der er kompetent ifølge den nationale lovgivning, med påstand om rettelse eller sletning af oplysningerne, aktindsigt eller skadeserstatning.

2.   De kontraherende parter forpligter sig gensidigt til at gennemføre endelige afgørelser, der er truffet af de domstole eller myndigheder, der er nævnt i stk. 1, jf. dog artikel 116.

Artikel 112

1.   Personoplysninger, der er optaget i Schengen-informationssystemet i forbindelse med eftersøgning af personer, bevares kun så længe, det er nødvendigt for at opfylde det formål, af hensyn til hvilket de blev givet. Senest tre år efter optagelsen skal den indberettende kontraherende part undersøge, om det er nødvendigt at bevare dem. For så vidt angår indberetninger efter artikel 99 er denne frist et år.

2.   Hver enkelt kontraherende part fastsætter eventuelt kortere undersøgelsesfrister i overensstemmelse med sin nationale lovgivning.

3.   Schengen-informationssystemets tekniske støttefunktion underretter automatisk med en måneds varsel de kontraherende parter om en planlagt sletning af oplysninger.

4.   Den indberettende kontraherende part kan inden udløbet af undersøgelsesfristen beslutte at bevare indberetningen, hvis dette er nødvendigt af hensyn til det formål, der ligger til grund for indberetningen. Hvis det besluttes at bevare indberetningen længere, skal det meddeles den tekniske støttefunktion. Bestemmelserne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse.

Artikel 113

1.   Andre oplysninger end dem, der er nævnt i artikel 112, bevares i højst ti år, oplysninger om udstedte identitetsdokumenter og registrerede pengesedler i højst fem år og oplysninger om motorkøretøjer, påhængsvogne og campingvogne i højst tre år.

2.   Slettede oplysninger bevares i et år i den tekniske støttefunktion. I løbet af denne periode må de kun hentes frem til efterfølgende kontrol af, om de er korrekte, og om de er lovligt indberettet. Herefter tilintetgøres oplysningerne.

Artikel 114

1.   Hver enkelt kontraherende part udpeger en tilsynsmyndighed, der i overensstemmelse med den nationale lovgivning fører uafhængigt tilsyn med databasen i den nationale del af Schengen-informationssystemet og kontrollerer, at behandlingen og anvendelsen af de oplysninger, der er optaget i Schengen-informationssystemet ikke krænker de berørte personers rettigheder. Til dette formål skal tilsynsmyndigheden have adgang til databasen i den nationale del af Schengen-informationssystemet.

2.   Enhver person har ret til at anmode tilsynsmyndighederne om at kontrollere oplysninger i Schengen-informationssystemet, der vedrører den pågældende selv, samt kontrollere, hvilken brug der er gjort af disse oplysninger. Denne ret udøves efter bestemmelserne i den nationale lovgivning i den kontraherende stat, hvor anmodningen indgives. Hvis oplysningerne er optaget af en anden kontraherende part, foretages kontrollen i nært samarbejde med denne kontraherende parts tilsynsmyndighed.

Artikel 115

1.   Der oprettes en fælles tilsynsmyndighed, der skal føre tilsyn med Schengen-informationssystemets tekniske støttefunktion. Denne myndighed består af to repræsentanter for hver af de nationale tilsynsmyndigheder. Hver enkelt kontraherende part råder over én stemme ved afstemninger. Tilsynet føres i overensstemmelse med bestemmelserne i denne konvention, Europarådets konvention af 28. januar 1981 om beskyttelse af det enkelte menneske i forbindelse med elektronisk databehandling af personoplysninger, under hensyn til anbefaling R (87) 15 vedtaget den 17. september 1987 af Europarådets Ministerudvalg om politiets brug af personoplysninger samt i overensstemmelse med den nationale lovgivning i den kontraherende stat, der har ansvaret for den tekniske støttefunktion.

2.   Med hensyn til Schengen-informationssystemets tekniske støttefunktion har den fælles tilsynsmyndighed til opgave at føre tilsyn med, at denne konventions bestemmelser anvendes korrekt. Den skal med henblik herpå have adgang til den tekniske støttefunktion.

3.   Den fælles tilsynsmyndighed har ligeledes kompetence til at undersøge de anvendelses- eller fortolkningsproblemer, der måtte opstå under driften af Schengen-informationssystemet, til at undersøge problemer i forbindelse med de nationale tilsynsmyndigheders uafhængige kontrol eller udøvelsen af deres ret til at få adgang til systemet, og til at udarbejde harmoniserede forslag til fælles løsninger af problemer.

4.   Rapporterne fra den fælles tilsynsmyndighed sendes til de myndigheder, som de nationale tilsynsmyndigheder sender deres rapporter til.

Artikel 116

1.   Hver enkelt af de kontraherende parter er ansvarlig i overensstemmelse med den nationale lovgivning for enhver skade, der tilføjes en person i forbindelse med brugen af den nationale database i Schengen-informationssystemet. Dette gælder også, hvis skaden forvoldes af den indberettende kontraherende part, fordi denne har optaget ukorrekte oplysninger eller oplysninger, der er ulovligt indberettet.

2.   Hvis den kontraherende part, mod hvilken der rejses sag, ikke er den samme som den indberettende kontraherende part, skal sidstnævnte efter anmodning godtgøre de beløb, som er udbetalt i skadeserstatning, medmindre den anmodede kontraherende part har benyttet oplysningerne i strid med denne konvention.

Artikel 117

1.   Med hensyn til elektronisk behandling af personoplysninger, der er videregivet efter bestemmelserne i dette afsnit, træffer hver enkelt kontraherende part senest på datoen for denne konventions ikrafttræden de nationale foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre et beskyttelsesniveau for personoplysninger, der mindst lever op til principperne i Europarådets konvention af 28. januar 1981 om beskyttelse af det enkelte menneske i forbindelse med elektronisk databehandling af personoplysninger samt under hensyn til anbefaling R (87) 15 vedtaget den 17. september 1987 af Europarådets Ministerudvalg om politiets brug af personoplysninger.

2.   Personoplysninger må ikke videregives efter bestemmelserne i dette afsnit, før bestemmelserne i stk. 1 om beskyttelse af personoplysninger er trådt i kraft i de kontraherende stater, der er omfattet af videregivelsen af oplysningerne.

Artikel 118

1.   Hver enkelt kontraherende part forpligter sig til for sin nationale del af Schengen-informationssystemet at træffe foranstaltninger til:

a)

at forhindre, at uautoriserede får adgang til de anlæg, der benyttes til behandling af personoplysninger (kontrol med fysisk adgang til anlæggene)

b)

at forhindre, at databærerne kan læses, kopieres, ændres eller fjernes af uautoriserede personer (kontrol med databærere)

c)

at forhindre uautoriseret indlæsning af oplysninger samt uautoriseret læsning, ændring eller sletning af indlæste personoplysninger (kontrol med optagelse)

d)

at forhindre, at edb-systemerne kan benyttes af uautoriserede personer ved hjælp af datatransmissionsudstyr (brugerkontrol)

e)

at sikre, at autoriserede personer, hvad angår brugen af et edb-system, kun får adgang til de oplysninger, som henhører under deres kompetence (adgangskontrol)

f)

at sikre, at det er muligt at undersøge og fastslå, til hvilke myndigheder der kan videregives personoplysninger via datatransmissionsudstyr (kontrol med videregivelse)

g)

at sikre, at det er muligt efterfølgende at undersøge og fastslå, hvilke personoplysninger der er indlæst i edb-systemerne, hvornår og af hvem (efterfølgende kontrol med indlæsning)

h)

at forhindre uautoriseret læsning, kopiering, ændring eller sletning af personoplysninger i forbindelse med videregivelse af oplysninger eller transport af databærere (kontrol med overførsler).

2.   Hver enkelt kontraherende part skal træffe særlige foranstaltninger for at garantere oplysningernes sikkerhed i forbindelse med deres videregivelse til instanser uden for de kontraherende parters område. Den fælles tilsynsmyndighed underrettes om sådanne foranstaltninger.

3.   Hver enkelt kontraherende part må kun udpege særligt kvalificerede og sikkerhedsgodkendte personer til at arbejde med databehandling af oplysningerne i den nationale del af Schengen-informationssystemet.

4.   Den kontraherende part, der er ansvarlig for Schengen-informationssystemets tekniske støttefunktion, træffer de foranstaltninger for denne funktion, der er nævnt i stk. 1-3.

KAPITEL 4

FORDELING AF OMKOSTNINGERNE I FORBINDELSE MED SCHENGEN-INFORMATIONSSYSTEMET

Artikel 119

1.   Omkostningerne i forbindelse med etablering og brug af den i artikel 92, stk. 3, nævnte tekniske støttefunktion, herunder omkostningerne i forbindelse med kabeltilslutning mellem de nationale dele af Schengen-informationssystemet og den tekniske støttefunktion, afholdes i fællesskab af de kontraherende parter. Den enkelte kontraherende parts andel fastsættes på grundlag af den sats, som gælder for den enkelte kontraherende part på det ensartede momsberegningsgrundlag, jf. artikel 2, stk. 1, litra c), i Rådets afgørelse af 24. juni 1988 om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter.

2.   Den enkelte kontraherende part afholder selv omkostningerne i forbindelse med etablering og brug af sin nationale del af Schengen-informationssystemet.

AFSNIT V

TRANSPORT OG VAREBEVÆGELSER

Artikel 120

1.   De kontraherende parter sørger i fællesskab for, at deres love og administrative bestemmelser ikke uden gyldig grund hindrer varebevægelserne over de indre grænser.

2.   De kontraherende parter letter varebevægelserne over de indre grænser, ved at formaliteter i forbindelse med forbud og restriktioner udføres samtidig med fortoldningen af varerne til frit forbrug. Det skal være muligt at vælge, om fortoldning skal ske inde i landet eller ved den indre grænse. De kontraherende parter bestræber sig på at lade fortoldningen foregå inde i landet.

3.   For så vidt forenklingerne efter stk. 2 ikke eller kun delvis kan gennemføres på visse områder, bestræber de kontraherende parter sig på at skabe betingelser for, at de kan gennemføres enten ved indbyrdes aftaler eller inden for rammerne af De Europæiske Fællesskaber.

Dette stykke finder navnlig anvendelse på kontrol med transporttilladelser og teknisk kontrol af transportmidler, dyrebeskyttelses- og dyresundhedskontrol, kødkontrol, plantesundhedskontrol samt kontrol med transport af farligt gods og affald.

4.   De kontraherende parter bestræber sig på at harmonisere formaliteterne i forbindelse med varebevægelser over de ydre grænser og kontrollere, at de overholdes efter ensartede principper. Med henblik herpå arbejder de kontraherende parter tæt sammen i eksekutivkomitéen, inden for De Europæiske Fællesskaber og i andre internationale fora.

Artikel 121

1.   De kontraherende parter giver i overensstemmelse med fællesskabsretten afkald på den plantesundhedskontrol og det krav om fremlæggelse af plantesundhedscertifikater, der er fastsat i fællesskabsretten for visse planter og planteprodukter.

Eksekutivkomitéen udarbejder en liste over de planter og planteprodukter, som er omfattet af den forenkling, der er nævnt i første punktum. Komitéen kan ændre denne liste og fastsætter, hvornår ændringen træder i kraft. De kontraherende parter underretter hinanden om de foranstaltninger, som de har truffet.

2.   I tilfælde af risiko for indslæbning eller spredning af skadegørere, kan en kontraherende part kræve en midlertidig genindførelse af de kontrolforanstaltninger, der er fastsat i fællesskabsretten, og selv iværksætte dem. Den pågældende part underretter straks de øvrige kontraherende parter herom skriftligt og begrunder beslutningen.

3.   Plantesundhedscertifikatet kan fortsat anvendes som det certifikat, der kræves efter lovgivningen om arternes beskyttelse.

4.   De pågældende myndigheder udsteder efter anmodning herom et plantesundhedscertifikat, når forsendelsen helt eller delvis er beregnet til genudførsel, og hvis kravene til plantesundhedsbeskyttelse er overholdt for så vidt angår de pågældende planter eller planteprodukter.

Artikel 122

1.   De kontraherende parter styrker samarbejdet for at garantere sikkerheden i forbindelse med transport af farligt gods og forpligter sig til at harmonisere de nationale bestemmelser, der er truffet i medfør af gældende internationale konventioner. For at bevare det nuværende sikkerhedsniveau forpligter de sig endvidere navnlig til:

a)

at harmonisere kravene til chaufførernes faglige kvalifikationer

b)

at harmonisere betingelserne for og omfanget af den kontrol, der udføres under transporten og i virksomhederne

c)

at harmonisere beskrivelsen af overtrædelserne og retsforskrifterne for gældende sanktioner

d)

at sikre en permanent udveksling af oplysninger og af de erfaringer, som er indhøstet i forbindelse med de foranstaltninger og den kontrol, der er gennemført.

2.   De kontraherende parter styrker samarbejdet for at kontrollere overførsel af farligt og ufarligt affald over de indre grænser.

I den forbindelse bestræber de sig på at indtage en fælles holdning med hensyn til ændring af fællesskabsdirektiverne vedrørende kontrol og forvaltning af overførsel af farligt affald og med hensyn til udarbejdelse af fællesskabsretsakter om ufarligt affald med det formål at skabe en tilstrækkelig infrastruktur for bortskaffelse og fastsætte harmoniserede bortskaffelsesstandarder på et højt niveau.

Indtil der er udarbejdet fællesskabsregler for ufarligt affald, kontrolleres overførsel af sådant affald på grund af en særlig procedure, der gør det muligt at kontrollere overførslen på bestemmelsesstedet under behandlingen.

Bestemmelserne i stk. 1, andet punktum, finder ligeledes anvendelse på dette stykke.

Artikel 123

1.   De kontraherende parter forpligter sig til at rådføre sig med hinanden med det formål at ophæve den nugældende indbyrdes forpligtelse til at fremlægge en udførselstilladelse for strategiske industriprodukter og -teknologier og om nødvendigt erstatte denne tilladelse med en smidig procedure, for så vidt det første og det endelige bestemmelsessted er en kontraherende part.

Med forbehold af disse samråd og for at sikre effektiviteten af den kontrol, der måtte være nødvendig, bestræber de kontraherende parter sig på i tæt samarbejde gennem en koordineringsmekanisme at udveksle de nødvendige oplysninger under hensyn til den nationale lovgivning.

2.   For så vidt angår andre produkter end strategiske industriprodukter og -teknologier, jf. stk. 1, bestræber de kontraherende parter sig på dels at lade udførselsformaliteterne foregå inde i landet, dels at harmonisere deres kontrolprocedurer.

3.   Med udgangspunkt i de målsætninger, der er fastsat i stk. 1 og 2, konsulterer de kontraherende parter de øvrige berørte partnere.

Artikel 124

Hyppigheden og omfanget af varekontrollen i forbindelse med rejsendes passage af de indre grænser nedbringes mest muligt. En fortsat nedbringelse og endelig afskaffelse af denne kontrol er betinget af en progressiv forhøjelse af afgiftsfritagelsen for rejsende og af den fremtidige udvikling i bestemmelserne for den grænseoverskridende persontrafik.

Artikel 125

1.   De kontraherende parter indgår aftaler om udstationering af forbindelsesofficerer fra deres toldmyndigheder.

2.   Udstationeringen af forbindelsesofficerer har til formål at fremme samarbejdet mellem de kontraherende parter generelt, navnlig inden for rammerne af eksisterende konventioner og Fællesskabets retsakter om gensidig bistand.

3.   Forbindelsesofficererne varetager rådgivende og assisterende opgaver. De er ikke bemyndiget til på eget initiativ at træffe toldforanstaltninger. De tilvejebringer oplysninger og udfører deres opgave på grundlag af de instrukser, de modtager fra deres hjemland.

AFSNIT VI

BESKYTTELSE AF PERSONOPLYSNINGER

Artikel 126

1.   Med hensyn til elektronisk behandling af personoplysninger, der er videregivet efter bestemmelserne i denne konvention, træffer hver enkelt kontraherende part senest på dagen for denne konventions ikrafttræden de nationale foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre et beskyttelsesniveau for personoplysninger, der mindst lever op til principperne i Europarådets konvention af 28. januar 1981 om beskyttelse af det enkelte menneske i forbindelse med elektronisk databehandling af personoplysninger.

2.   Personoplysninger må ikke videregives efter bestemmelserne i denne konvention, før bestemmelserne i stk. 1 om beskyttelse af personoplysninger er trådt i kraft i de kontraherende stater, hvortil oplysningerne videregives.

3.   For så vidt angår elektronisk behandling af personoplysninger, der videregives efter denne konvention, gælder i øvrigt følgende:

a)

Den modtagende kontraherende part må kun benytte oplysningerne til de formål, for hvilke det i denne konvention er fastsat, at sådanne oplysninger må videregives; anvendelse af oplysningerne til andre formål er kun mulig efter forudgående tilladelse fra den kontraherende part, der har videregivet oplysningerne, og under overholdelse af den modtagende kontraherende parts lovgivning; en sådan tilladelse kan gives, når den videregivende kontraherende parts nationale lovgivning tillader det.

b)

Oplysningerne må kun anvendes af de retlige myndigheder, de tjenester og instanser, der varetager en opgave eller udøver en funktion, der henhører under de formål, som er nævnt i litra a).

c)

Den videregivende kontraherende part skal påse, at oplysningerne er korrekte. Hvis den enten selv eller efter anmodning fra den indberettede person konstaterer, at oplysningerne er ukorrekte, eller at de ikke burde være videregivet, skal den straks underrette den eller de modtagende kontraherende parter herom. Denne eller disse skal efterfølgende rette eller tilintetgøre oplysningerne eller anføre, at de er ukorrekte eller ikke burde være videregivet.

d)

En kontraherende part kan ikke frasige sig det ansvar, der ifølge dens nationale lovgivning påhviler den over for en skadelidt person, under påberåbelse af, at en anden kontraherende part har videregivet ukorrekte oplysninger. Hvis den modtagende kontraherende part skal yde skadeserstatning, fordi der er benyttet videregivne ukorrekte oplysninger, skal den videregivende kontraherende part godtgøre alle de erstatningsbeløb, som den modtagende kontraherende part har udbetalt.

e)

Videregivelse og modtagelse af personoplysninger skal registreres i den database, de er videregivet fra og i den database, de optages i.

f)

Den fælles tilsynsmyndighed, der er nævnt i artikel 115, kan efter anmodning fra en af de kontraherende parter afgive udtalelse om eventuelle problemer med anvendelsen og fortolkningen af denne artikel.

4.   Denne artikel finder ikke anvendelse på videregivelse af oplysninger efter bestemmelserne i afsnit II, kapitel 7, og i afsnit IV. Stk. 3 finder ikke anvendelse på videregivelse af oplysninger efter bestemmelserne i afsnit III, kapitel 2, 3, 4 og 5.

Artikel 127

1.   Når personoplysninger videregives til en anden kontraherende part i medfør af denne konvention, finder bestemmelserne i artikel 126 anvendelse på videregivelse af oplysninger, der hidrører fra og optages i et ikke-elektronisk register.

2.   Når der i andre tilfælde end dem, der er nævnt i artikel 126, stk. 1, eller i denne artikels stk. 1 videregives personoplysninger til en anden kontraherende part i medfør af denne konvention, finder artikel 126, stk. 3, anvendelse, med undtagelse af litra e). Endvidere gælder følgende bestemmelser:

a)

Videregivelse og modtagelse af personoplysninger skal registreres skriftligt; dette gælder dog ikke, når det ikke er nødvendigt at registrere oplysningerne for at kunne benytte dem, navnlig ikke når oplysningerne ikke benyttes eller kun benyttes i ganske kort tid.

b)

Den modtagende kontraherende part skal for så vidt angår anvendelsen af de videregivne oplysninger sikre et beskyttelsesniveau, der mindst er det samme som det, der er fastsat i dens lovgivning med hensyn til anvendelsen af lignende oplysninger.

c)

Spørgsmålet om adgang til oplysningerne og om betingelserne herfor afgøres på grundlag af den nationale lovgivning i den kontraherende stat, hvor den pågældende indgiver sin anmodning.

3.   Denne artikel finder ikke anvendelse på videregivelse af oplysninger efter bestemmelserne i afsnit II, kapitel 7, i afsnit III, kapitel 2, 3, 4 og 5, samt i afsnit IV.

Artikel 128

1.   Personoplysninger må ikke videregives efter denne konvention, før de kontraherende parter, der er berørt af videregivelsen, har pålagt en national tilsynsmyndighed at føre uafhængigt tilsyn med overholdelsen af bestemmelserne i artikel 126 og 127 samt af de bestemmelser, der vedtages til gennemførelsen heraf, for så vidt angår behandling af personoplysninger i databaser.

2.   Hvis en kontraherende part i overensstemmelse med sin nationale lovgivning har pålagt en tilsynsmyndighed på et eller flere områder at føre uafhængigt tilsyn med overholdelsen af bestemmelserne om beskyttelse af personoplysninger, der ikke er optaget i en database, pålægger denne kontraherende part vedkommende myndighed at føre tilsyn med overholdelsen af bestemmelserne i dette afsnit på de pågældende områder.

3.   Denne artikel finder ikke anvendelse på videregivelse af oplysninger efter bestemmelserne i afsnit II, kapitel 7, og i afsnit III, kapitel 2, 3, 4 og 5.

Artikel 129

Med hensyn til videregivelse af personoplysninger efter afsnit III, kapitel 1, forpligter de kontraherende parter sig til, med forbehold af artikel 126 og 127, at sikre et beskyttelsesniveau for personoplysninger, der lever op til principperne i anbefaling R (87) 15 vedtaget 17. september 1987 af Europarådets Ministerudvalg om politiets brug af personoplysninger. Med hensyn til videregivelse af oplysninger efter artikel 46 gælder i øvrigt følgende bestemmelser:

a)

Den modtagende kontraherende part må kun benytte oplysningerne til de formål, der er angivet af den videregivende kontraherende part under overholdelse af de betingelser, denne kontraherende part har fastsat.

b)

Oplysningerne må kun videregives til politiet; de må dog videregives til andre myndigheder efter forudgående tilladelse fra den videregivende kontraherende part.

c)

Den modtagende kontraherende part skal efter anmodning underrette den videregivende kontraherende part om, hvad oplysningerne er blevet benyttet til, og hvilke resultater de har ført til.

Artikel 130

Hvis der videregives personoplysninger gennem en forbindelsesofficer, jf. artikel 47 og 125, finder bestemmelserne i dette afsnit kun anvendelse, når denne forbindelsesofficer videregiver oplysninger til den kontraherende part, som har udsendt vedkommende til den anden kontraherende parts område.

AFSNIT VII

EKSEKUTIVKOMITÉEN

Artikel 131

1.   Der nedsættes en eksekutivkomité med henblik på anvendelsen af denne konvention.

2.   Med forbehold af de særlige beføjelser, der tillægges eksekutivkomitéen ved denne konvention, er dens overordnede opgave at sikre en korrekt anvendelse af konventionen.

Artikel 132

1.   Alle de kontraherende parter har ét sæde i eksekutivkomitéen. De kontraherende parter repræsenteres i komitéen af en minister med ansvar for gennemførelsen af denne konvention; denne kan om nødvendigt lade sig bistå af sagkyndige, der kan deltage i drøftelserne.

2.   Eksekutivkomitéen træffer afgørelser med enstemmighed. Den fastsætter selv sine arbejdsmetoder og kan i den forbindelse vedtage, at beslutninger kan træffes ved skriftlig procedure.

3.   Efter anmodning fra en kontraherende parts repræsentant kan den endelige afgørelse om forslag, som eksekutivkomitéen har taget stilling til, udsættes i højst to måneder, efter at forslaget er fremsat.

4.   Eksekutivkomitéen kan med henblik på forberedelse af afgørelser eller andre opgaver nedsætte arbejdsgrupper bestående af repræsentanter for de kontraherende parters myndigheder.

Artikel 133

Eksekutivkomitéens møder holdes på skift på de forskellige kontraherende parters områder. Komitéen holder møde, så ofte det er nødvendigt for at varetage dens opgaver.

AFSNIT VIII

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 134

Denne konventions bestemmelser finder kun anvendelse i det omfang, de er forenelige med fællesskabsretten.

Artikel 135

Konventionens bestemmelser finder anvendelse med forbehold af bestemmelserne i Genève-konventionen af 28. juli 1951 om flygtninges retsstilling, som ændret ved New York-protokollen af 31. januar 1967.

Artikel 136

1.   En kontraherende part, der har til hensigt at føre forhandlinger med et tredjeland om grænsekontrol, underretter i god tid de øvrige kontraherende parter herom.

2.   En kontraherende part må ikke indgå aftaler om forenkling eller ophævelse af grænsekontrollen med en eller flere tredjelande uden forudgående samtykke fra de øvrige kontraherende parter, hvilket dog ikke berører De Europæiske Fællesskabers medlemsstaters ret til at indgå sådanne aftaler i fællesskab.

3.   Stk. 2 finder ikke anvendelse på aftaler om mindre grænsetrafik, for så vidt sådanne aftaler overholder de undtagelser og betingelser, som er fastsat i artikel 3, stk. 1.

Artikel 137

Der kan ikke tages forbehold med hensyn til denne konvention, dog med undtagelse af forbeholdene som nævnt i artikel 60.

Artikel 138

Bestemmelserne i denne konvention finder for Den Franske Republiks vedkommende kun anvendelse på Den Franske Republiks europæiske område.

Bestemmelserne i denne konvention finder for Kongeriget Nederlandenes vedkommende kun anvendelse på det område, der er beliggende i Europa.

Artikel 139

1.   Denne konvention skal ratificeres, godkendes eller accepteres. Ratifikations-, godkendelses- eller acceptinstrumenterne deponeres hos Storhertugdømmet Luxembourgs regering, som giver alle kontraherende parter meddelelse om deponeringen.

2.   Denne konvention træder i kraft den første dag i den anden måned, der følger efter deponeringen af det sidste ratifikations-, godkendelses- eller acceptinstrument. Bestemmelserne om oprettelsen af eksekutivkomitéen, dens virksomhed og beføjelser finder anvendelse, så snart konventionen træder i kraft. De øvrige bestemmelser finder anvendelse fra den første dag i den tredje måned, der følger efter konventionens ikrafttræden.

3.   Storhertugdømmet Luxembourgs regering underretter alle kontraherende parter om ikrafttrædelsesdatoen.

Artikel 140

1.   Alle medlemsstater af De Europæiske Fællesskaber kan tiltræde denne konvention. Tiltrædelsen sker efter aftale mellem denne stat og de kontraherende parter.

2.   Denne aftale skal ratificeres, godkendes eller accepteres af den tiltrædende stat og af hver enkelt af de kontraherende parter. Den træder i kraft den første dag i den anden måned, der følger efter deponeringen af det sidste ratifikations-, godkendelses- eller acceptinstrument.

Artikel 141

1.   Alle kontraherende parter kan til depositaren sende forslag til ændring af denne konvention. Depositaren videresender sådanne forslag til de øvrige kontraherende parter. Efter anmodning fra en kontraherende part tager de kontraherende parter bestemmelserne i denne konvention op til fornyet overvejelse, når de forhold, der gjaldt ved denne konventions ikrafttræden, efter deres opfattelse har undergået grundlæggende ændringer.

2.   De kontraherende parter vedtager ændringer til denne konvention efter fælles aftale.

3.   Ændringer træder i kraft den første dag i den anden måned, der følger efter deponeringen af det sidste ratifikations-, godkendelses- eller acceptinstrument.

Artikel 142

1.   Når der indgås konventioner mellem De Europæiske Fællesskabers medlemsstater med henblik på virkeliggørelse af et område uden indre grænser, bliver de kontraherende parter enige om, på hvilke betingelser denne konventions bestemmelser kan erstattes eller ændres i forhold til de tilsvarende bestemmelser i sådanne konventioner.

De kontraherende parter tager i denne forbindelse hensyn til, at bestemmelserne i denne konvention kan indebære et videregående samarbejde end bestemmelserne i sådanne konventioner.

Bestemmelser, der strider mod bestemmelser, der er vedtaget mellem De Europæiske Fællesskabers medlemsstater, tilpasses under alle omstændigheder.

2.   De ændringer til denne konvention, som de kontraherende parter måtte finde nødvendige, skal ratificeres, godkendes eller accepteres. Artikel 141, stk. 3, finder anvendelse, idet ændringerne dog ikke træder i kraft, før de pågældende konventioner mellem De Europæiske Fællesskabers medlemsstater er trådt i kraft.

Til bekræftelse heraf har undertegnede befuldmægtigede underskrevet denne konvention.

Udfærdiget i Schengen, den nittende juni nitten hundrede halvfems i ét originalt eksemplar på tysk, fransk og nederlandsk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed; de deponeres i Storhertugdømmet Luxembourgs regerings arkiver. Denne regering fremsender en bekræftet genpart til hver af de kontraherende parter.

For Kongeriget Belgiens regering

Image

For Forbundsrepublikken Tysklands regering

Image

For den Franske Republiks regering

Image

For Storhertugdømmet Luxembourgs regering

Image

For Kongeriget Nederlandenes regering

Image

SLUTAKT

I forbindelse med undertegnelsen af konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser har de kontraherende parter vedtaget følgende erklæringer:

1.   Fælleserklæring om artikel 139

Signatarstaterne underretter allerede inden konventionens ikrafttræden hinanden om alle forhold af betydning for de spørgsmål, der er omhandlet af konventionen, og for dens ikrafttræden.

Konventionen træder først i kraft, når forudsætningerne for konventionens gennemførelse er opfyldt i signatarstaterne, og når kontrollen ved de ydre grænser er effektiv.

2.   Fælleserklæring om artikel 4

De kontraherende parter forpligter sig til at gøre alt for at overholde denne frist samtidig og forhindre eventuelle sikkerhedsmangler. Inden den 31. december 1992 undersøger eksekutivkomitéen, hvilke fremskridt der er gjort. Kongeriget Nederlandene understreger, at det ikke kan udelukkes, at der opstår problemer med hensyn til tidsfristen for en bestemt lufthavn, uden at det dog skaber sikkerhedsmangler. De øvrige kontraherende parter vil tage hensyn til denne situation, uden at dette dog må medføre problemer for det indre marked.

Hvis der opstår problemer, undersøger eksekutivkomitéen, hvorledes disse foranstaltninger bedst kan iværksættes samtidig i lufthavnene.

3.   Fælleserklæring om artikel 71, stk. 2

For så vidt en af de kontraherende parter som led i sin nationale politik for forebyggelse og behandling af misbrug af narkotika og psykotrope stoffer fraviger princippet i artikel 71, stk. 2, træffer alle kontraherende parter de nødvendige administrative og strafferetlige foranstaltninger til at forebygge og bekæmpe ulovlig indførsel og udførsel af disse stoffer navnlig til de øvrige kontraherende parters område.

4.   Fælleserklæring om artikel 121

I overensstemmelse med fællesskabsretten giver de kontraherende parter afkald på den plantesundhedskontrol og det krav om fremlæggelse af plantesundhedscertifikater, der er fastsat i fællesskabsretten for planter og planteprodukter, som er

a)

opført under nr. 1, eller

b)

opført under nr. 2—6, og som har oprindelse i en af de kontraherende stater.

1.

Afskårne blomster og plantedele, til udsmykning, af:

 

Castanea

 

Chrysanthemum

 

Dendranthema

 

Dianthus

 

Gladiolus

 

Gypsophila

 

Prunus

 

Quercus

 

Rosa

 

Salix

 

Syringa

 

Vitis.

2.

Friske frugter af:

 

Citrus

 

Cydonia

 

Malus

 

Prunus

 

Pyrus.

3.

Træ af:

 

Castanea

 

Quercus.

4.

Vækstmedium, der helt eller delvis består af jord eller fast organisk materiale, såsom plantedele, tørv og bark med muld, men som dog ikke består udelukkende af tørv.

5.

Frø.

6.

Levende planter, der er anført nedenfor med den relevante KN-kode i toldnomenklaturen, som er offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende af 7. september 1987:


KN-kode

Varebeskrivelse

0601 20 30

Løg, rod- og stængelknolde, rodstokke og jordstængler, i vækst eller i blomst: orkidéer, hyacinter, narcisser, tulipaner

0601 20 90

Løg, rod- og stængelknolde, rodstokke og jordstængler, i vækst eller i blomst: andre varer

0602 30 10

Rhododendron simsii (Azalea indica)

0602 99 51

Frilandsplanter: stauder

0602 99 59

Frilandsplanter: andre varer

0602 99 91

Stueplanter: blomsterplanter med knopper eller blomster, undtagen kaktusser

0602 99 99

Stueplanter: andre varer

5.   Fælleserklæring om de enkelte landes asylpolitik

De kontraherende parter udarbejder en redegørelse for deres nationale asylpolitik med henblik på en harmonisering.

6.   Fælleserklæring om artikel 132

De kontraherende parter underretter deres nationale parlamenter om denne konventions ikrafttræden.

Udfærdiget i Schengen, den nittende juni nitten hundrede halvfems i ét originalt eksemplar på tysk, fransk og nederlandsk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed; de deponeres i Storhertugdømmet Luxembourgs regerings arkiver. Denne regering fremsender en bekræftet genpart til hver af de kontraherende parter.

For Kongeriget Belgiens regering

Image

For Forbundsrepublikken Tysklands regering

Image

For Den Franske Republiks regering

Image

For Storhertugdømmet Luxembourgs regering

Image

For Kongeriget Nederlandenes regering

Image

PROTOKOL

I tilknytning til slutakten til konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser har de kontraherende parter vedtaget følgende fælleserklæring og noteret sig nedenstående ensidige erklæringer, der er fremsat i tilknytning til nævnte konvention:

I.   Erklæring om anvendelsesområdet

De kontraherende parter fastslår følgende: efter foreningen af de to Tysklande finder konventionen i folkeretlig henseende også anvendelse på Den Tyske Demokratiske Republiks nuværende område.

II.   Erklæringer fra Forbundsrepublikken Tyskland om fortolkningen af konventionen

1.

Konventionen indgås med den forestående forening af de to Tysklande for øje.

Den Tyske Demokratiske Republik er ikke et udland i forhold til Forbundsrepublikken Tyskland.

Artikel 136 finder ikke anvendelse på forbindelserne mellem Forbundsrepublikken Tyskland og Den Tyske Demokratiske Republik.

2.

Denne konvention berører ikke den ordning, der er aftalt i den tysk-østrigske brevveksling af 20. august 1984 om en lempelse af kontrollen ved de fælles grænser for statsborgerne fra de to stater. Denne ordning skal imidlertid anvendes under hensyn til de kontraherende Schengen-parters sikkerhedskrav og indvandringsbestemmelser, således at lempelserne i praksis begrænses til østrigske statsborgere.

III.   Erklæring fra Kongeriget Belgien om artikel 67

Med hensyn til overtagelse af fuldbyrdelsen af udenlandske domme vil Belgien ikke anvende den interne procedure, der er fastsat i den belgiske lovgivning om overførelse af domfældte, men en særlig procedure, som vil blive fastlagt ved ratifikationen af denne konvention.

Udfærdiget i Schengen, den nittende juni nitten hundrede halvfems i ét originalt eksemplar på tysk, fransk og nederlandsk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed; de deponeres i Storhertugdømmet Luxembourgs regerings arkiver. Denne regering fremsender en bekræftet genpart til hver af de kontraherende parter.

For Kongeriget Belgiens regering

Image

For Forbundsrepublikken Tysklands regering

Image

For Den Franske Republiks regering

Image

For Storhertugdømmet Luxembourgs regering

Image

For Kongeriget Nederlandenes regering

Image

FÆLLESERKLÆRING

FRA MINISTRE OG STATSSEKRETÆRER FORSAMLET I SCHENGEN DEN 19. JUNI 1990

Regeringerne for de kontraherende parter i Schengen-aftalen indleder eller fortsætter drøftelser navnlig på følgende områder:

forbedring og forenkling af udleveringspraksis

forbedring af samarbejdet med hensyn til retsforfølgning af overtrædelser af færdselslovgivningen

regler om gensidig anerkendelse af afgørelser om frakendelse af førerretten

mulighed for gensidig fuldbyrdelse af bødestraffe

udformning af regler for gensidig overførelse af straffesager, herunder muligheden for at overføre tiltalte til hjemlandet

udformning af regler for repatriering af mindreårige, som ulovligt er fjernet fra den person, der har forældremyndigheden

fortsat forenkling af kontrollen med varebevægelser i forbindelse med samhandel.

Udfærdiget i Schengen, den nittende juni nitten hundrede halvfems i ét originalt eksemplar på tysk, fransk og nederlandsk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed; de deponeres i Storhertugdømmet Luxembourgs regerings arkiver. Denne regering fremsender en bekræftet genpart til hver af de øvrige kontraherende parter.

For Kongeriget Belgiens regering

Image

For Forbundsrepublikken Tysklands regering

Image

For Den Franske Republiks regering

Image

For Storhertugdømmet Luxembourgs regering

Image

For Kongeriget Nederlandenes regering

Image

ERKLÆRING FRA MINISTRENE OG STATSSEKRETÆRERNE

Den 19. juni 1990 undertegnede repræsentanterne for regeringerne for Kongeriget Belgien, Forbundsrepublikken Tyskland, Den Franske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg og Kongeriget Nederlandene i Schengen, i Storhertugdømmet Luxembourg, konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser.

Samtidig med undertegnelsen af konventionen vedtog de følgende erklæringer:

De kontraherende parter finder, at konventionen er et vigtigt skridt i retning af skabelsen af et område uden indre grænser og lægger den til grund for de videre aktiviteter mellem De Europæiske Fællesskabers medlemsstater.

Ministrene og statssekretærerne understreger på grund af farerne på området sikkerhed og illegal indvandring nødvendigheden af en effektiv kontrol ved de ydre grænser i overensstemmelse med de ensartede principper, der er fastlagt i artikel 6. Med henblik på at gennemføre disse ensartede principper skal de kontraherende parter navnlig fremme harmoniseringen af arbejdsmetoderne i forbindelse med grænsekontrol og -overvågning.

Endvidere vil eksekutivkomitéen gennemgå alle relevante foranstaltninger med henblik på at indføre en ensartet og effektiv kontrol ved de ydre grænser og sikre den praktiske gennemførelse heraf. Sådanne foranstaltninger vil omfatte foranstaltninger, som gør det muligt at skaffe sig viden om de forhold, hvorunder en tredjelandsstatsborger er indrejst på de kontraherende parters område, anvendelse af de samme procedurer for nægtelse af indrejse, udarbejdelse af en fælles håndbog til brug for de embedsmænd, som er ansvarlige for grænseovervågningen, og fremme af et tilsvarende kontrolniveau ved de ydre grænser ved hjælp af udvekslinger og fælles arbejdsbesøg.

Samtidig med undertegnelsen af denne konvention bekræftede de også Den Centrale Forhandlingsgruppes beslutning om at nedsætte en arbejdsgruppe med følgende mandat:

allerede inden konventionens ikrafttrædelse at underrette Den Centrale Forhandlingsgruppe om alle forhold af væsentlig betydning for de områder, som konventionen omfatter, og for dens anvendelse, navnlig de fremskridt, der er gjort med harmoniseringen af retsforskrifterne i forbindelse med foreningen af de to tyske stater

at høre hinanden om enhver indvirkning, som denne harmonisering og disse forhold kan få på gennemførelsen af konventionen

allerede inden konventionens ikrafttrædelse at udtænke praktiske foranstaltninger med henblik på bevægeligheden for udlændinge, som er fritaget for visumkravet, og fremsætte forslag med henblik på harmonisering af de nærmere regler for personkontrollen ved de fremtidige ydre grænser.

AFTALE OM DEN ITALIENSKE REPUBLIKS TILTRÆDELSE

af konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, undertegnet i Schengen den 19. juni 1990


KONGERIGET BELGIEN, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, DEN FRANSKE REPUBLIK, STORHERTUGDØMMET LUXEMBOURG og KONGERIGET NEDERLANDENE, kontraherende parter i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, undertegnet i Schengen den 19. juni 1990, i det følgende benævnt »konventionen af 1990«, på den ene side,

og DEN ITALIENSKE REPUBLIK, på den anden side,

som henviser til undertegnelsen i Paris den syvogtyvende november nitten hundrede halvfems af protokollen om Den Italienske Republiks regerings tiltrædelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser,

som henviser til artikel 140 i konventionen af 1990,

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

Artikel 1

Den Italienske Republik tiltræder herved konventionen af 1990.

Artikel 2

1.   De i artikel 40, stk. 4, i konventionen af 1990 omhandlede polititjenestemænd er for Den Italienske Republiks vedkommende: Polititjenestemænd ved kriminalpolitiet under Polizia di Stato og Arma dei Carabinieri og, for så vidt angår deres beføjelser i forbindelse med falskmøntneri, ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer, våben og sprængstoffer samt ulovlig transport af giftigt og farligt affald, polititjenestemænd ved kriminalpolitiet under Guardia di Finanza (told- og skattepolitiet) samt — på de betingelser, der er fastsat i relevante bilaterale aftaler, som omhandlet i artikel 40, stk. 6, i konventionen af 1990, for så vidt angår deres beføjelser i forbindelse med ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer, våben og sprængstoffer samt ulovlig transport af giftigt og farligt affald — toldembedsmænd.

2.   Den i artikel 40, stk. 5, i konventionen af 1990 omhandlede myndighed er for Den Italienske Republiks vedkommende Direzione Centrale della Polizia Criminale (kriminalpolitidirektoratet) under Indenrigsministeriet.

Artikel 3

1.   De i artikel 41, stk. 7, i konventionen af 1990 omhandlede polititjenestemænd er for Den Italienske Republiks vedkommende: Polititjenestemænd ved kriminalpolitiet under Polizia di Stato og Arma dei Carabinieri og, for så vidt angår deres beføjelser i forbindelse med falskmøntneri, ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer, våben og sprængstoffer samt ulovlig transport af giftigt og farligt affald, polititjenestemænd ved kriminalpolitiet under Guardia di Finanza (told- og skattepolitiet) samt — på de betingelser, der er fastsat i relevante bilaterale aftaler, som omhandlet i artikel 41, stk. 10, i konventionen af 1990, for så vidt angår deres beføjelser i forbindelse med ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer, våben og sprængstoffer samt ulovlig transport af giftigt og farligt affald — toldembedsmænd.

2.   Ved undertegnelsen af denne aftale afgiver Den Franske Republiks regering og Den Italienske Republiks regering hver en erklæring, hvori de på grundlag af bestemmelserne i artikel 41, stk. 2, 3 og 4, i konventionen af 1990 fastlægger betingelserne for ret til forfølgelse på deres område.

Artikel 4

Det i artikel 65, stk. 2, i konventionen af 1990 omhandlede kompetente ministerium er for Den Italienske Republiks vedkommende: Justitsministeriet.

Artikel 5

1.   Denne aftale skal ratificeres, accepteres eller godkendes. Ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrumenterne deponeres hos Storhertugdømmet Luxembourgs regering, som giver alle kontraherende parter meddelelse om deponeringen.

2.   Denne aftale træder i kraft den første dag i den anden måned efter deponeringen af det sidste ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrument og tidligst på den dato, hvor konventionen af 1990 træder i kraft.

3.   Storhertugdømmet Luxembourgs regering giver hver af de kontraherende parter meddelelse om ikrafttrædelsesdatoen.

Artikel 6

1.   Storhertugdømmet Luxembourgs regering fremsender en bekræftet genpart af konventionen af 1990 på nederlandsk, fransk og tysk til Den Italienske Republiks regering.

2.   Teksten til konventionen af 1990, udfærdiget på italiensk, er vedlagt denne aftale og er gyldig på samme vilkår som de originale tekster til konventionen af 1990 på nederlandsk, fransk og tysk.

Til bekræftelse heraf har undertegnede befuldmægtigede underskrevet denne aftale.

Udfærdiget i Paris, den syvogtyvende november nitten hundrede halvfems på nederlandsk, fransk, tysk og italiensk, hvilke fire tekster alle har samme gyldighed, i ét originaleksemplar, der deponeres i arkiverne for Storhertugdømmet Luxembourgs regering, som fremsender en bekræftet genpart til hver af de kontraherende parter.

For Kongeriget Belgiens regering

Image

For Forbundsrepublikken Tysklands regering

Image

For Den Franske Republiks regering

Image

For Den Italienske Republiks regering

Image

For Storhertugdømmet Luxembourgs regering

Image

For Kongeriget Nederlandenes regering

Image

SLUTAKT

I.   Ved undertegnelsen af aftalen om Den Italienske Republiks tiltrædelse af konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, undertegnet i Schengen den 19. juni 1990, tilslutter Den Italienske Republik sig slutakten, protokollen og ministrenes og statssekretærernes fælleserklæring, der blev undertegnet samtidig med konventionen af 1990.

Den Italienske Republik tilslutter sig fælleserklæringerne og noterer sig de ensidige erklæringer, som de indeholder.

Storhertugdømmet Luxembourgs regering sender Den Italienske Republiks regering en bekræftet genpart af slutakten, protokollen og ministrenes og statssekretærernes fælleserklæring, der blev undertegnet samtidig med konventionen af 1990, på nederlandsk, fransk og tysk.

Teksterne til slutakten, protokollen og ministrenes og statssekretærernes fælleserklæring, der blev undertegnet samtidig med konventionen af 1990, udfærdiget på italiensk, er vedlagt denne slutakt og er gyldige på samme vilkår som de originale tekster på nederlandsk, fransk og tysk.

II.   Ved undertegnelsen af aftalen om Den Italienske Republiks tiltrædelse af konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, undertegnet i Schengen den 19. juni 1990, vedtog de kontraherende parter følgende erklæringer:

1.

Fælleserklæring vedrørende artikel 5 i tiltrædelsesaftalen

 

Signatarstaterne underretter allerede før tiltrædelsesaftalens ikrafttræden hinanden om alle forhold af betydning for de spørgsmål, der er omfattet af konventionen af 1990, og for tiltrædelsesaftalens anvendelse.

 

Denne tiltrædelsesaftale vil først blive bragt i anvendelse, når forudsætningerne for anvendelsen af konventionen af 1990 er opfyldt i alle tiltrædelsesaftalens signatarstater, og når kontrollen ved de ydre grænser er blevet effektiv.

2.

Fælleserklæring vedrørende artikel 9, stk. 2, i konventionen af 1990

 

De kontraherende parter understreger, at fra det øjeblik aftalen om Den Italienske Republiks tiltrædelse af konventionen af 1990 er undertegnet, skal de fælles visumregler, som er omhandlet i artikel 9, stk. 2, i konventionen af 1990, forstås som den fælles ordning, de fem signatarstater i denne konvention har anvendt siden den 19. juni 1990.

3.

Fælleserklæring om databeskyttelse

 

De kontraherende parter noterer sig, at Den Italienske Republiks regering forpligter sig til, inden ratificeringen af aftalen om tiltrædelse af konventionen af 1990, at tage alle de fornødne skridt til at supplere den italienske lovgivning i overensstemmelse med Europarådets konvention om beskyttelse af det enkelte menneske i forbindelse med elektronisk databehandling af personoplysninger af 28. januar 1981 og under overholdelse af principperne i anbefaling R(87)15, vedtaget den 17. september 1987 af Europarådets Ministerkomité, om politiets brug af personoplysninger, for at sikre fuldstændig anvendelse af bestemmelserne i artikel 117 og 126 i konventionen af 1990 og af konventionens øvrige bestemmelser vedrørende beskyttelse af personoplysninger, med det formål at nå et beskyttelsesniveau, der er i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i konventionen af 1990.

Udfærdiget i Paris, den syvogtyvende november nitten hundrede halvfems, på tysk, fransk, italiensk og nederlandsk, hvilke fire tekster alle har samme gyldighed, i ét originaleksemplar, der deponeres i arkiverne hos Storhertugdømmet Luxembourgs regering, som fremsender en bekræftet genpart til hver af de kontraherende parter.

For Kongeriget Belgiens regering

Image

For Forbundsrepublikken Tysklands regering

Image

For Den Franske Republiks regering

Image

For Den Italienske Republiks regering

Image

For Storhertugdømmet Luxembourgs regering

Image

For Kongeriget Nederlandenes regering

Image

FÆLLESERKLÆRING VEDRØRENDE ARTIKEL 2 OG 3 I AFTALEN OM DEN ITALIENSKE REPUBLIKS TILTRÆDELSE AF KONVENTIONEN OM GENNEMFØRELSE AF SCHENGEN-AFTALEN AF 14. JUNI 1985

Ved undertegnelsen af aftalen om Den Italienske Republiks tiltrædelse af konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, undertegnet i Schengen den 19. juni 1990, erklærer de kontraherende parter, at artikel 2, stk. 1, og artikel 3, stk. 1, i den pågældende aftale ikke berører de beføjelser, som Guardia di Finanza har fået tillagt ved italiensk lov og udøver på italiensk territorium.

ERKLÆRING FRA MINISTRENE OG STATSSEKRETÆRERNE

Den 27. november 1990 undertegnede repræsentanterne for regeringerne for Kongeriget Belgien, Forbundsrepublikken Tyskland, Den Franske Republik, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg og Kongeriget Nederlandene i Paris aftalen om Den Italienske Republiks tiltrædelse af konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, undertegnet i Schengen den 19. juni 1990.

De noterede sig, at repræsentanten for Den Italienske Republiks regering erklærede at ville tilslutte sig den erklæring, der blev fremsat i Schengen den 19. juni 1990 af de ministre og statssekretærer, der repræsenterede regeringerne for Kongeriget Belgien, Forbundsrepublikken Tyskland, Den Franske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg og Kongeriget Nederlandene, og den afgørelse, der blev bekræftet samme dag i forbindelse med undertegnelsen af konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen.

AFTALE OM KONGERIGET SPANIENS TILTRÆDELSE

af konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, undertegnet i Schengen den 19. juni 1990, og tiltrådt af Den Italienske Republik ved aftale undertegnet i Paris den 27. november 1990


KONGERIGET BELGIEN, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, DEN FRANSKE REPUBLIK, STORHERTUGDØMMET LUXEMBOURG og KONGERIGET NEDERLANDENE, kontraherende parter i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, undertegnet i Schengen den 19. juni 1990, i det følgende benævnt »konventionen af 1990«, samt Den Italienske Republik, som tiltrådte konventionen af 1990 ved aftale undertegnet i Paris den 27. november 1990, på den ene side,

og KONGERIGET SPANIEN, på den anden side,

som henviser til undertegnelsen i Bonn den femogtyvende juni nitten hundrede enoghalvfems af protokollen om Kongeriget Spaniens regerings tiltrædelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, som ændret ved protokollen om Den Italienske Republiks regerings tiltrædelse, undertegnet i Paris den 27. november 1990,

som henviser til artikel 140 i konventionen af 1990,

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

Artikel 1

Kongeriget Spanien tiltræder herved konventionen af 1990.

Artikel 2

1.   De i artikel 40, stk. 4, i konventionen af 1990 omhandlede polititjenestemænd er for Kongeriget Spaniens vedkommende: Polititjenestemænd ved Cuerpo Nacional de Policía (det nationale politikorps) og Cuerpo de la Guardia Civil (Civilgarden), når de udfører kriminalpolitiopgaver, samt toldembedsmænd på de betingelser, der er fastsat i relevante bilaterale aftaler som omhandlet i artikel 40, stk. 6, i konventionen af 1990 for så vidt angår deres beføjelser i forbindelse med ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer, våben og sprængstoffer samt ulovlig transport af giftigt og farligt affald.

2.   Den i artikel 40, stk. 5, i konventionen af 1990 omhandlede myndighed er for Kongeriget Spaniens vedkommende: Dirección General de la Policía (Generaldirektoratet for Politiet).

Artikel 3

1.   De i artikel 41, stk. 7, i konventionen af 1990 omhandlede polititjenestemænd er for Kongeriget Spaniens vedkommende: Polititjenestemænd ved Cuerpo Nacional de Policía og Cuerpo de la Guardia Civil, når de udfører kriminalpolitiopgaver, samt toldembedsmænd på de betingelser, der er fastsat i relevante bilaterale aftaler, som omhandlet i artikel 41, stk. 10, i konventionen af 1990, for så vidt angår deres beføjelser i forbindelse med ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer, våben og sprængstoffer samt ulovlig transport af giftigt og farligt affald.

2.   Ved undertegnelsen af denne aftale afgiver Den Franske Republiks regering og Kongeriget Spaniens regering hver en erklæring, hvori de på grundlag af bestemmelserne i artikel 41, stk. 2, 3 og 4, i konventionen af 1990 fastlægger betingelserne for ret til forfølgelse på deres område.

3.   Ved undertegnelsen af denne aftale afgiver Kongeriget Spaniens regering en erklæring til Den Portugisiske Republiks regering, hvori den, på grundlag af bestemmelserne i artikel 41, stk. 2, 3 og 4, i konventionen af 1990, fastlægger betingelserne for ret til forfølgelse på dens område.

Artikel 4

Det i artikel 65, stk. 2, i konventionen af 1990 omhandlede kompetente ministerium er for Kongeriget Spaniens vedkommende: Justitsministeriet.

Artikel 5

1.   Denne aftale skal ratificeres, godkendes eller accepteres. Ratificerings-, godkendelses- eller acceptinstrumenterne deponeres hos Storhertugdømmet Luxembourgs regering, som giver meddelelse derom til alle kontraherende parter.

2.   Denne aftale træder i kraft den første dag i den anden måned, efter at de fem signatarstater i konventionen af 1990 og Kongeriget Spanien har deponeret deres ratifikations-, godkendelses- eller acceptinstrumenter, og tidligst på datoen for ikrafttrædelsen af konventionen af 1990. Hvad Den Italienske Republik angår, træder denne aftale i kraft den første dag i den anden måned, efter at den har deponeret sit ratifikations-, godkendelses- eller acceptinstrument, og tidligst på den dato, hvor denne aftale træder i kraft mellem de øvrige kontraherende parter.

3.   Storhertugdømmet Luxembourgs regering giver hver af de andre kontraherende parter meddelelse om ikrafttrædelsesdatoen.

Artikel 6

1.   Storhertugdømmet Luxembourgs regering fremsender en bekræftet genpart af konventionen af 1990 på tysk, fransk, italiensk og nederlandsk til Kongeriget Spaniens regering.

2.   Teksten til konventionen af 1990, affattet på spansk, er vedlagt denne aftale som bilag og har samme gyldighed som teksterne til konventionen af 1990 på tysk, fransk, italiensk og nederlandsk.

Til bekræftelse heraf har undertegnede befuldmægtigede underskrevet denne aftale.

Udfærdiget i Bonn, den femogtyvende juni nitten hundrede enoghalvfems, på tysk, fransk, italiensk, nederlandsk og spansk, hvilke fem tekster alle har samme gyldighed, i ét originaleksemplar, som deponeres i arkiverne hos Storhertugdømmet Luxembourgs regering.

For Kongeriget Belgiens regering

Image

For Forbundsrepublikken Tysklands regering

Image

For Kongeriget Spaniens regering

Image

For Den Franske Republiks regering

Image

For Den Italienske Republiks regering

Image

For Storhertugdømmet Luxembourgs regering

Image

For Kongeriget Nederlandenes regering

Image

SLUTAKT

I.   Ved undertegnelsen af aftalen om Kongeriget Spaniens tiltrædelse af konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, undertegnet i Schengen den 19. juni 1990, og tiltrådt af Den Italienske Republik ved aftale undertegnet i Paris den 27. november 1990, tilslutter Kongeriget Spanien sig slutakten, protokollen og fælleserklæringen fra ministrene og statssekretærerne, der blev undertegnet samtidig med konventionen af 1990.

Kongeriget Spanien tilslutter sig fælleserklæringerne og noterer sig de ensidige erklæringer, som de indeholder.

Storhertugdømmet Luxembourgs regering sender Kongeriget Spaniens regering en bekræftet genpart af slutakten, protokollen samt ministrenes og statssekretærernes fælleserklæring, som blev undertegnet samtidig med konventionen af 1990, på tysk, fransk, italiensk og nederlandsk.

Teksten til slutakten, protokollen og ministrenes og statssekretærernes fælleserklæring, som blev undertegnet samtidig med konventionen af 1990, er affattet på spansk og vedlagt denne slutakt, og har samme gyldighed som teksterne på tysk, fransk, italiensk og nederlandsk.

II.   Ved undertegnelsen af aftalen om Kongeriget Spaniens tiltrædelse af konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, undertegnet i Schengen den 19. juni 1990 og tiltrådt af Den Italienske Republik ved aftale undertegnet i Paris den 27. november 1990, vedtog de kontraherende parter følgende erklæringer:

1.

Fælleserklæring vedrørende artikel 5 i tiltrædelsesaftalen

 

Signatarstaterne underretter allerede før tiltrædelsesaftalens ikrafttræden hinanden om alle forhold af betydning for de spørgsmål, der er omfattet af konventionen af 1990, og for tiltrædelsesaftalens anvendelse.

 

Denne tiltrædelsesaftale vil først blive bragt i anvendelse mellem de fem signatarstater i konventionen af 1990 og Kongeriget Spanien, når forudsætningerne for anvendelsen af konventionen af 1990 er opfyldt i disse seks stater, og når kontrollen ved de ydre grænser er blevet effektiv. Hvad Den Italienske Republik angår, vil denne tiltrædelsesaftale først blive bragt i anvendelse, når forudsætningerne for anvendelsen af konventionen af 1990 er opfyldt i aftalens signatarstater, og når kontrollen ved de ydre grænser er blevet effektiv.

2.

Fælleserklæring vedrørende artikel 9, stk. 2, i konventionen af 1990

 

De kontraherende parter understreger, at fra det øjeblik aftalen om Kongeriget Spaniens tiltrædelse af konventionen af 1990 er undertegnet, skal de fælles visumregler, som er omhandlet i konventionens artikel 9, stk. 2, forstås som den fælles ordning, som signatarstaterne i denne konvention har anvendt siden den 19. juni 1990.

 

De kontraherende parter noterer sig, at Kongeriget Spaniens regering forpligter sig til, senest på tidspunktet for denne aftales ikrafttræden, at anvende de fælles visumregler i de tilfælde, der sidst blev behandlet under forhandlingerne om tiltrædelse af konventionen af 1990.

3.

Fælleserklæring om databeskyttelse

 

De kontraherende parter noterer sig, at Kongeriget Spaniens regering forpligter sig til, inden ratificeringen af aftalen om tiltrædelse af konventionen af 1990, at tage alle nødvendige skridt til at supplere den spanske lovgivning i overensstemmelse med Europarådets konvention af 28. januar 1981 om beskyttelse af det enkelte menneske i forbindelse med elektronisk databehandling af personoplysninger og under overholdelse af principperne i anbefaling R(87)15, vedtaget den 17. september 1987 af Europarådets Ministerkomité, om politiets brug af personoplysninger, således at bestemmelserne i artikel 117 og 126 i konventionen af 1990 såvel som andre af den pågældende konventions bestemmelser vedrørende beskyttelse af personoplysninger kan finde fuld anvendelse, og der opnås et beskyttelsesniveau, der er i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i konventionen af 1990.

III.   De kontraherende parter noterer sig følgende erklæringer fra Kongeriget Spanien:

1.

Erklæring om byerne Ceuta og Melilla

a)

Den nuværende kontrol med varer og rejsende, der kommer ind på Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs toldområde fra byerne Ceuta og Melilla, vil fortsat blive foretaget efter bestemmelserne i protokol nr. 2 til akten om Spaniens tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber.

b)

De særlige ordninger for visumfritagelse for lokal grænsetrafik mellem Ceuta og Melilla og de marokkanske provinser Tetuan og Nador vil fortsat finde anvendelse.

c)

Marokkanske statsborgere, som ikke er bosiddende i provinserne Tetuan og Nador, og som alene ønsker at rejse ind på Ceutas og Melillas territorium, vil fortsat være omfattet af visumkrav. Disse visas gyldighed vil være begrænset til disse to byer og giver mulighed for flere ind- og udrejser (»visado limitado múltiple«) i overensstemmelse med artikel 10, stk. 3, og artikel 11, stk. 1, litra a), i konventionen af 1990.

d)

Der tages hensyn til de øvrige kontraherende parters interesser, når disse ordninger finder anvendelse.

e)

I henhold til spansk lovgivning og for at undersøge, om passagerer stadig opfylder betingelserne i artikel 5 i konventionen af 1990, på grundlag af hvilke de fik tilladelse til indrejse på det nationale territorium efter paskontrol ved den ydre grænse, vil Spanien opretholde kontrol (af identitet og dokumenter) på de sø- og luftfartsforbindelser fra Ceuta og Melilla, der som eneste bestemmelsessted har et andet sted på spansk territorium.

Med samme mål for øje vil Spanien opretholde kontrol på interne flyvninger og færgeruter fra byerne Ceuta og Melilla til et bestemmelsessted i en anden stat, der er part i konventionen.

2.

Erklæring vedrørende anvendelsen af den europæiske konvention om gensidig retshjælp i straffesager og den europæiske konvention om udlevering

 

Kongeriget Spanien forpligter sig til at afholde sig fra at påberåbe sig de forbehold og erklæringer, det fremsatte i forbindelse med ratifikationen af den europæiske konvention om udlevering af 13. december 1957 og den europæiske konvention om gensidig retshjælp i straffesager af 20. april 1959, i det omfang de er uforenelige med konventionen af 1990.

3.

Erklæring vedrørende artikel 121 i konventionen af 1990

 

Kongeriget Spaniens regering erklærer, at den fra datoen for undertegnelsen af aftalen om tiltrædelse af konventionen af 1990 vil anvende de lempelser vedrørende plantesundhedskontrol og -krav, som er omhandlet i artikel 121 i konventionen af 1990, undtagen hvad angår friske citrusfrugter og palmer.

 

Kongeriget Spaniens regering erklærer, at den inden den 1. januar 1992 vil foretage en »pest risk assessment« vedrørende friske citrusfrugter og palmer, som, i tilfælde af risiko for indslæbning eller spredning af skadegørere, vil kunne begrunde en fravigelse i henhold til artikel 121, stk. 2, i konventionen af 1990 efter ikrafttrædelsen af aftalen om Kongeriget Spaniens tiltrædelse.

4.

Erklæring vedrørende aftalen om Den Portugisiske Republiks tiltrædelse af konventionen af 1990

 

Ved undertegnelsen af denne aftale tager Kongeriget Spanien indholdet af Den Portugisiske Republiks aftale om tiltrædelse af konventionen af 1990 samt den tilhørende slutakt og erklæring til efterretning.

Udfærdiget i Bonn, den femogtyvende juni nitten hundrede enoghalvfems, på tysk, fransk, italiensk, nederlandsk og spansk, hvilke fem tekster alle har samme gyldighed, i ét originaleksemplar, som deponeres i arkiverne hos Storhertugdømmet Luxembourgs regering, som fremsender en bekræftet genpart til hver af de kontraherende parter.

For Kongeriget Belgiens regering

Image

For Forbundsrepublikken Tysklands regering

Image

For Kongeriget Spaniens regering

Image

For Den Franske Republiks regering

Image

For Den Italienske Republiks regering

Image

For Storhertugdømmet Luxembourgs regering

Image

For Kongeriget Nederlandenes regering

Image

ERKLÆRING FRA MINISTRENE OG STATSSEKRETÆRERNE

Den femogtyvende juni nitten hundrede enoghalvfems undertegnede repræsentanter for regeringerne for Kongeriget Belgien, Forbundsrepublikken Tyskland, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg og Kongeriget Nederlandene i Bonn aftalen om Kongeriget Spaniens tiltrædelse af konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, undertegnet i Schengen den 19. juni 1990 og tiltrådt af Den Italienske Republik ved aftale undertegnet i Paris den 27. november 1990.

De noterede sig, at repræsentanten for Kongeriget Spaniens regering erklærede at ville tilslutte sig den erklæring, der blev fremsat den 19. juni 1990 i Schengen af de ministre og statssekretærer, som repræsenterede regeringerne for Kongeriget Belgien, Forbundsrepublikken Tyskland, Den Franske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg og Kongeriget Nederlandene, og den afgørelse, der blev bekræftet samme dag i forbindelse med undertegnelsen af konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen. Den Italienske Republiks regering har tilsluttet sig denne erklæring og denne afgørelse.

AFTALE OM DEN PORTUGISISKE REPUBLIKS TILTRÆDELSE

af konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, undertegnet i Schengen den 19. juni 1990, og tiltrådt af Den Italienske Republik ved aftale undertegnet i Paris den 27. november 1990


KONGERIGET BELGIEN, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, DEN FRANSKE REPUBLIK, STORHERTUGDØMMET LUXEMBOURG og KONGERIGET NEDERLANDENE, kontraherende parter i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, undertegnet i Schengen den 19. juni 1990, i det følgende benævnt »konventionen af 1990«, samt Den Italienske Republik, som tiltrådte konventionen af 1990 ved aftale undertegnet i Paris den 27. november 1990, på den ene side,

og DEN PORTUGISISKE REPUBLIK, på den anden side,

som henviser til undertegnelsen i Bonn den femogtyvende juni nitten hundrede enoghalvfems af protokollen om Den Portugisiske Republiks regerings tiltrædelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, som ændret ved protokollen om Den Italienske Republiks regerings tiltrædelse, undertegnet i Paris den 27. november 1990,

som henviser til artikel 140 i konventionen af 1990,

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

Artikel 1

Den Portugisiske Republik tiltræder herved konventionen af 1990.

Artikel 2

1.   De i artikel 40, stk. 4, i konventionen af 1990 omhandlede polititjenestemænd er for Den Portugisiske Republiks vedkommende: Polititjenestemænd ved Policia Judiciária, samt - på de betingelser, der er fastsat i relevante bilaterale aftaler som omhandlet i artikel 40, stk. 6, i konventionen af 1990 for så vidt angår deres beføjelser i forbindelse med ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer, våben og sprængstoffer samt ulovlig transport af giftigt og farligt affald - toldembedsmænd i deres egenskab af repræsentanter for anklagemyndigheden.

2.   Den i artikel 40, stk. 5, i konventionen af 1990 omhandlede myndighed er for Den Portugisiske Republiks vedkommende: La Direccão geral de la Polícia Judiciária.

Artikel 3

1.   De i artikel 41, stk. 7, i konventionen af 1990 omhandlede polititjenestemænd er for Den Portugisiske Republiks vedkommende: Polititjenestemænd ved Polícia Judiciária, samt - på de betingelser, der er fastsat i relevante bilaterale aftaler, som omhandlet i artikel 41, stk. 10, i konventionen af 1990, for så vidt angår deres beføjelser i forbindelse med ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer, våben og sprængstoffer samt ulovlig transport af giftigt og farligt affald - toldembedsmænd i deres egenskab af repræsentanter for anklagemyndigheden.

2.   Ved undertegnelsen af denne aftale og på grundlag af bestemmelserne i artikel 41, stk. 2, 3 og 4, i konventionen af 1990 fastsætter Den Portugisiske Republiks regering i en erklæring til Kongeriget Spaniens regering betingelserne for ret til forfølgelse på dens territorium.

Artikel 4

Det i artikel 65, stk. 2, i konventionen af 1990 omhandlede kompetente ministerium er for Den Portugisiske Republiks vedkommende: Justitsministeriet.

Artikel 5

I forbindelse med udlevering mellem de kontraherende parter i konventionen af 1990 skal litra c) i Den Portugisiske Republiks erklæring vedrørende artikel 1 i den europæiske konvention om udlevering af 13. december 1957 forstås som følger:

 

Den Portugisiske Republik vil afslå at udlevere personer, som begæres udleveret for en forbrydelse, for hvilken der kan idømmes livsvarig straf eller sikkerhedsforanstaltning. Udlevering vil dog kunne tillades, når den begærende stat lover, at den i overensstemmelse med sin nationale lovgivning og praksis med hensyn til straffuldbyrdelse vil fremme lempeligere foranstaltninger, som vil kunne komme den person, der begæres udleveret, til gode.

Artikel 6

I forbindelse med gensidig retshjælp i straffesager mellem de kontraherende parter i konventionen af 1990 vil Den Portugisiske Republik ikke give afslag på en begæring med den begrundelse, at de lovovertrædelser, der ligger til grund for begæringen, efter den begærende stats lovgivning medfører livsvarig straf eller sikkerhedsforanstaltning.

Artikel 7

1.   Denne aftale skal ratificeres, godkendes eller accepteres. Ratificerings-, godkendelses- eller acceptinstrumenterne deponeres hos Storhertugdømmet Luxembourgs regering, som giver meddelelse derom til alle kontraherende parter.

2.   Denne aftale træder i kraft den første dag i den anden måned, efter at de fem signatarstater i konventionen af 1990 og Den Portugisiske Republik har deponeret deres ratifikations-, godkendelses- eller acceptinstrumenter, og tidligst på datoen for ikrafttrædelsen af konventionen af 1990. Hvad Den Italienske Republik angår, træder denne aftale i kraft den første dag i den anden måned, efter at den har deponeret sit ratifikations-, godkendelses- eller acceptinstrument, og tidligst på den dato, hvor denne aftale træder i kraft mellem de øvrige kontraherende parter.

3.   Storhertugdømmet Luxembourgs regering giver hver af de andre kontraherende parter meddelelse om ikrafttrædelsesdatoen.

Artikel 8

1.   Storhertugdømmet Luxembourgs regering fremsender en bekræftet genpart af konventionen af 1990 på tysk, fransk, italiensk og nederlandsk til Den Portugisiske Republiks regering.

2.   Teksten til konventionen af 1990, affattet på portugisisk, er vedlagt denne aftale som bilag og har samme gyldighed som teksterne til konventionen af 1990 på tysk, fransk, italiensk og nederlandsk.

Til bekræftelse heraf har undertegnede befuldmægtigede underskrevet denne aftale.

Udfærdiget i Bonn, den femogtyvende juni nitten hundrede enoghalvfems, på tysk, fransk, italiensk, nederlandsk og portugisisk, hvilke fem tekster alle har samme gyldighed, i ét originaleksemplar, som deponeres i arkiverne hos Storhertugdømmet Luxembourgs regering.

For Kongeriget Belgiens regering

Image

For Forbundsrepublikken Tysklands regering

Image

For Den Franske Republiks regering

Image

For Den Italienske Republiks regering

Image

For Storhertugdømmet Luxembourgs regering

Image

For Kongeriget Nederlandenes regering

Image

For Den Portugisiske Republiks regering

Image

SLUTAKT

I.   Ved undertegnelsen af aftalen om Den Portugisiske Republiks tiltrædelse af konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, undertegnet i Schengen den 19. juni 1990, og tiltrådt af Den Italienske Republik ved aftale undertegnet i Paris den 27. november 1990, tilslutter Den Portugisiske Republik sig slutakten, protokollen og fælleserklæringen fra ministrene og statssekretærerne, der blev undertegnet samtidig med konventionen af 1990.

Den Portugisiske Republik tilslutter sig fælleserklæringerne og noterer sig de ensidige erklæringer, som de indeholder.

Storhertugdømmet Luxembourgs regering sender Den Portugisiske Republiks regering en bekræftet genpart af slutakten, protokollen samt ministrenes og statssekretærernes fælleserklæring, som blev undertegnet samtidig med konventionen af 1990, på tysk, fransk, italiensk og nederlandsk.

Teksten til slutakten, protokollen og ministrenes og statssekretærernes fælleserklæring, som blev undertegnet samtidig med konventionen af 1990, er affattet på portugisisk og vedlagt denne slutakt, og har samme gyldighed som teksterne på tysk, fransk, italiensk og nederlandsk.

II.   Ved undertegnelsen af aftalen om Den Portugisiske Republiks tiltrædelse af konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, undertegnet i Schengen den 19. juni 1990 og tiltrådt af Den Italienske Republik ved aftale undertegnet i Paris den 27. november 1990, vedtog de kontraherende parter følgende erklæringer:

1.

Fælleserklæring vedrørende artikel 7 i tiltrædelsesaftalen

 

Signatarstaterne underretter allerede før tiltrædelsesaftalens ikrafttræden hinanden om alle forhold af betydning for de spørgsmål, der er omfattet af konventionen af 1990, og for tiltrædelsesaftalens anvendelse.

 

Denne tiltrædelsesaftale vil først blive bragt i anvendelse mellem de fem signatarstater i konventionen af 1990 og Den Portugisiske Republik, når forudsætningerne for anvendelsen af konventionen af 1990 er opfyldt i disse seks stater, og når kontrollen ved de ydre grænser er blevet effektiv. Hvad Den Italienske Republik angår, vil denne tiltrædelsesaftale først blive bragt i anvendelse, når forudsætningerne for anvendelsen af konventionen af 1990 er opfyldt i aftalens signatarstater, og når kontrollen ved de ydre grænser er blevet effektiv.

2.

Fælleserklæring vedrørende artikel 9, stk. 2, i konventionen af 1990

 

De kontraherende parter understreger, at fra det øjeblik aftalen om Den Portugisiske Republiks tiltrædelse af konventionen af 1990 er undertegnet, skal de fælles visumregler, som er omhandlet i konventionens artikel 9, stk. 2, forstås som den fælles ordning, som signatarstaterne i denne konvention har anvendt siden den 19. juni 1990.

3.

Fælleserklæring om beskyttelse af oplysninger

 

De kontraherende parter tager til efterretning, at Den Portugisiske Republik har offentliggjort en lov om beskyttelse af elektronisk behandlede personoplysninger den 29. april 1991.

 

De kontraherende parter tager til efterretning, at Den Portugisiske Republiks regering forpligter sig til, inden ratificeringen af aftalen om tiltrædelse af konventionen af 1990, at tage alle de fornødne skridt til at supplere den portugisiske lovgivning, således at alle bestemmelser vedrørende beskyttelse af personoplysninger i konventionen af 1990 kan finde fuld anvendelse.

III.   De kontraherende parter tager følgende erklæringer fra Den Portugisiske Republik til efterretning:

1.

Erklæring om brasilianske statsborgeres indrejse i Portugal i henhold til aftalen af 9. august 1960 om ophævelse af visumtvang mellem Portugal og Brasilien

 

Den Portugisiske Republiks regering forpligter sig til at tillade indrejse på portugisisk territorium for brasilianske statsborgere, som er rejst ind på de kontraherende parters territorium via Portugal i henhold til aftalen om ophævelse af visumtvang mellem Portugal og Brasilien, og som befinder sig på de kontraherende parters territorium ud over den periode, der er fastsat i artikel 20, stk. 1, i konventionen af 1990.

 

Den Portugisiske Republiks regering forpligter sig til kun at tillade indrejse for brasilianske statsborgere, som opfylder betingelserne i artikel 5 i konventionen af 1990, og til at træffe alle fornødne foranstaltninger til at sikre, at deres rejsedokumenter bliver stemplet ved passage af de ydre grænser.

2.

Erklæring vedrørende den europæiske konvention om gensidig retshjælp i straffesager

 

Den Portugisiske Republiks regering forpligter sig til - inden konventionen af 1990 træder i kraft for Portugals vedkommende - at ratificere den europæiske konvention af 20. april 1959 om gensidig retshjælp i straffesager såvel som tillægsprotokollen hertil.

3.

Erklæring vedrørende the Missile Technology Control Regime

 

Med henblik på anvendelsen af artikel 123 i konventionen af 1990 forpligter Den Portugisiske Republiks regering sig til hurtigst muligt, og senest når konventionen af 1990 træder i kraft for Portugals vedkommende, at tilslutte sig the Missile Technology Control Regime, som blev oprettet den 16. april 1987.

4.

Erklæring vedrørende artikel 121 i konventionen af 1990

 

Den Portugisiske Republiks regering erklærer, at den straks efter undertegnelsen af aftalen om tiltrædelse af konventionen af 1990 vil anvende de lempelser vedrørende plantesundhedskontrol, som er omhandlet i artikel 121 i konventionen af 1990, undtagen hvad angår friske citrusfrugter.

 

Den Portugisiske Republiks regering erklærer, at den inden 1. januar 1992 vil foretage en »pest risk assessment« vedrørende friske citrusfrugter, som, i tilfælde af risiko for indslæbning eller spredning af skadegørere, vil kunne begrunde en fravigelse i henhold til artikel 121, stk. 2, i konventionen af 1990, efter ikrafttrædelsen af aftalen om Den Portugisiske Republiks tiltrædelse.

5.

Erklæring vedrørende aftalen om Kongeriget Spaniens tiltrædelse af konventionen af 1990

 

Ved undertegnelsen af denne aftale tager Den Portugisiske Republik indholdet af Kongeriget Spaniens aftale om tiltrædelse af konventionen af 1990 samt den tilhørende slutakt og erklæring til efterretning.

Udfærdiget i Bonn, den femogtyvende juni nitten hundrede enoghalvfems, på tysk, fransk, italiensk, nederlandsk og portugisisk, hvilke fem tekster alle har samme gyldighed, i ét originaleksemplar, som deponeres i arkiverne hos Storhertugdømmet Luxembourgs regering, som fremsender en bekræftet genpart til hver af de kontraherende parter.

For Kongeriget Belgiens regering

Image

For Forbundsrepublikken Tysklands regering

Image

For Den Franske Republiks regering

Image

For Den Italienske Republiks regering

Image

For Storhertugdømmet Luxembourgs regering

Image

For Kongeriget Nederlandenes regering

Image

For Den Portugisiske Republiks regering

Image

ERKLÆRING FRA MINISTRENE OG STATSSEKRETÆRERNE

Den femogtyvende juni nitten hundrede enoghalvfems undertegnede repræsentanter for regeringerne for Kongeriget Belgien, Forbundsrepublikken Tyskland, Den Franske Republik, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene og Den Portugisiske Republik i Bonn aftalen om Den Portugisiske Republiks tiltrædelse af konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, undertegnet i Schengen den 19. juni 1990 og tiltrådt af Den Italienske Republik ved aftale undertegnet i Paris den 27. november 1990.

De noterede sig, at repræsentanten for Den Portugisiske Republiks regering erklærede at ville tilslutte sig den erklæring, der blev fremsat den 19. juni 1990 i Schengen af de ministre og statssekretærer, som repræsenterede regeringerne for Kongeriget Belgien, Forbundsrepublikken Tyskland, Den Franske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg og Kongeriget Nederlandene, og den afgørelse, der blev bekræftet samme dag i forbindelse med undertegnelsen af konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen. Den Italienske Republiks regering har tilsluttet sig denne erklæring og denne afgørelse.

AFTALE OM DEN HELLENSKE REPUBLIKS TILTRÆDELSE

af konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, undertegnet i Schengen den 19. juni 1990, og tiltrådt af Den Italienske Republik ved aftale undertegnet i Paris den 27. november 1990 og af Kongeriget Spanien og Den Portugisiske Republik ved aftaler undertegnet i Bonn den 25. juni 1991


KONGERIGET BELGIEN, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, DEN FRANSKE REPUBLIK, STORHERTUGDØMMET LUXEMBOURG OG KONGERIGET NEDERLANDENE, som er kontraherende parter i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, undertegnet i Schengen den 19. juni 1990, i det følgende benævnt »konventionen af 1990«, samt Den Italienske Republik, som tiltrådte denne konvention ved aftale undertegnet i Paris den 27. november 1990 og Kongeriget Spanien og Den Portugisiske Republik, som tiltrådte konventionen af 1990 ved aftaler undertegnet i Bonn den 25. juni 1991, på den ene side,

og DEN HELLENSKE REPUBLIK, på den anden side,

som henviser til undertegnelsen i Madrid den sjette november nitten hundrede tooghalvfems af protokollen om Den Hellenske Republiks regerings tiltrædelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, som ændret ved protokollen om Den Italienske Republiks regerings tiltrædelse, undertegnet i Paris den 27. november 1990, og protokollerne om Kongeriget Spaniens og Den Portugisiske Republiks tiltrædelse, undertegnet i Bonn den 25. juni 1991,

som henviser til artikel 140 i konvention af 1990,

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

Artikel 1

Den Hellenske Republik tiltræder herved konventionen af 1990.

Artikel 2

1.   De i artikel 40, stk. 4, i konventionen af 1990 omhandlede polititjenestemænd er, for så vidt angår Den Hellenske Republik, polititjenestemænd ansat ved Ελληνική Αστυνομία og Λιμενικό Σώμα, hver i henhold til deres beføjelser, samt, på betingelserne i relevante bilaterale aftaler, som omhandlet i artikel 40, stk. 6, i konventionen af 1990, toldembedsmænd for så vidt angår deres beføjelser i forbindelse med ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer, våben og sprængstoffer samt ulovlig transport af giftigt og farligt affald.

2.   Den i artikel 40, stk. 5, i konventionen af 1990 omhandlede myndighed er for Den Hellenske Republiks vedkommende: Διεύθυνση Διεθνούς Αστυνομικής Συνεργασίας του Υπουργείου Δημοσίας Τάξεως.

Artikel 3

Det i artikel 65, stk. 2, i konventionen af 1990 omhandlede kompetente ministerium er for Den Hellenske Republiks vedkommende: Justitsministeriet.

Artikel 4

I forbindelse med udlevering mellem de kontraherende parter i konventionen af 1990 gør Den Hellenske Republik ikke de forbehold gældende, som den har fremsat i forbindelse med artikel 7, 18 og 19 i den europæiske konvention om udlevering af 13. december 1957.

Artikel 5

I forbindelse med gensidig retshjælp i straffesager mellem de kontraherende parter i konventionen af 1990 gør Den Hellenske Republik ikke de forbehold gældende, som den har fremsat i forbindelse med artikel 4 og 11 i den europæiske konvention om gensidig retshjælp i straffesager af 20. april 1959.

Artikel 6

1.   Denne aftale skal ratificeres, godkendes eller accepteres. Ratifikations-, godkendelses- eller acceptinstrumenterne deponeres hos Storhertugdømmet Luxembourgs regering, som giver meddelelse derom til alle kontraherende parter.

2.   Denne aftale træder i kraft den første dag i den anden måned, efter at de stater, for hvilke konventionen af 1990 er trådt i kraft, og Den Hellenske Republik har deponeret deres ratifikations-, godkendelses- eller acceptdokumenter.

Hvad de andre stater angår, træder denne aftale i kraft den første dag i den anden måned, efter de har deponeret deres ratifikations-, godkendelses- eller acceptdokumenter, for så vidt denne aftale er trådt i kraft i overensstemmelse med bestemmelserne i ovenstående afsnit.

3.   Storhertugdømmet Luxembourgs regering giver hver af de kontraherende parter meddelelse om ikrafttrædelsesdatoen.

Artikel 7

1.   Storhertugdømmet Luxembourgs regering fremsender en bekræftet genpart af konventionen af 1990 på tysk, spansk, fransk, italiensk, nederlandsk og portugisisk til Den Hellenske Republiks regering.

2.   Teksten til konventionen af 1990, affattet på græsk, vedlægges denne aftale som bilag og har samme gyldighed som teksterne til konventionen af 1990 på tysk, spansk, fransk, italiensk, nederlandsk og portugisisk.

Til bekræftelse heraf har undertegnede befuldmægtigede underskrevet denne aftale.

Udfærdiget i Madrid, den sjette november nitten hundrede tooghalvfems, på tysk, spansk, fransk, græsk, italiensk, nederlandsk og portugisisk, hvilke syv tekster alle har samme gyldighed, i ét eksemplar, der deponeres i arkiverne hos Storhertugdømmet Luxembourgs regering, der fremsender en bekræftet genpart til hver af de kontraherende parter.

For Kongeriget Belgiens regering

Image

For Forbundsrepublikken Tysklands regering

Image

For Den Hellenske Republiks regering

Image

For Kongeriget Spaniens regering

Image

For Den Franske Republiks regering

Image

For Den Italienske Republiks regering

Image

For Storhertugdømmet Luxembourgs regering

Image

For Kongeriget Nederlandenes regering

Image

For Den Portugisiske Republiks regering

Image

SLUTAKT

I.   Ved undertegnelsen af aftalen om Den Hellenske Republiks tiltrædelse af konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, undertegnet i Schengen den 19. juni 1990, og tiltrådt af Den Italienske Republik ved aftale undertegnet i Paris den 27. november 1990, og af Kongeriget Spanien og Den Portugisiske Republik ved aftaler undertegnet i Bonn den 25. juni 1991, tilslutter Den Hellenske Republik sig slutakten, protokollen og ministrenes og statssekretærernes fælleserklæring, der blev undertegnet samtidig med konventionen af 1990.

Den Hellenske Republik tilslutter sig fælleserklæringerne og noterer sig de ensidige erklæringer, som de indeholder.

Storhertugdømmet Luxembourgs regering sender Den Hellenske Republiks regering en bekræftet genpart af slutakten, protokollen og ministrenes og statssekretærernes fælleserklæring, som blev undertegnet samtidig med konventionen af 1990, på tysk, spansk, fransk, italiensk, nederlandsk og portugisisk.

Teksten til slutakten, protokollen og ministrenes og statssekretærernes fælleserklæring, som blev undertegnet samtidig med konventionen af 1990, er affattet på græsk og er vedlagt denne slutakt som bilag og har samme gyldighed som teksterne på tysk, spansk, fransk, italiensk, nederlandsk og portugisisk.

II.   Ved undertegnelsen af aftalen om Den Hellenske Republiks tiltrædelse af konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, undertegnet i Schengen den 19. juni 1990, og tiltrådt af Den Italienske Republik ved aftale undertegnet i Paris den 27. november 1990 og af Kongeriget Spanien og Den Portugisiske Republik ved aftaler undertegnet i Bonn den 25. juni 1991, vedtog de kontraherende parter følgende erklæringer:

1.

Fælleserklæring vedrørende artikel 6 i tiltrædelsesaftalen

 

De kontraherende parter underretter allerede før tiltrædelsesaftalens ikrafttræden hinanden om alle forhold af betydning for de spørgsmål, der er omfattet af konventionen af 1990, og for tiltrædelsesaftalens anvendelse.

 

Denne tiltrædelsesaftale vil først blive bragt i anvendelse mellem de stater, for hvilke konventionen af 1990 er bragt i anvendelse, og Den Hellenske Republik, når forudsætningerne for, at konventionen af 1990 kan anvendes, er opfyldt i disse stater, og når kontrollen ved de ydre grænser er blevet effektiv.

 

I forhold til de andre stater vil denne tiltrædelsesaftale først blive bragt i anvendelse, når forudsætningerne for, at konventionen af 1990 kan anvendes, er opfyldt, og når kontrollen ved de ydre grænser er blevet effektiv.

2.

Fælleserklæring vedrørende artikel 9, stk. 2, i konventionen af 1990

 

De kontraherende parter understreger, at fra det øjeblik aftalen om Den Hellenske Republiks tiltrædelse af konventionen af 1990 er undertegnet, skal de fælles visumregler, som er omhandlet i konventionens artikel 9, stk. 2, forstås som den fælles ordning, som de kontraherende stater i nævnte konvention har anvendt siden den 19. juni 1990.

3.

Fælleserklæring om beskyttelse af oplysninger

 

De kontraherende parter tager til efterretning, at Den Hellenske Republiks regering forpligter sig til, inden ratificeringen af aftalen om tiltrædelse af konventionen af 1990, at tage alle de fornødne skridt til at supplere den hellenske lovgivning i overensstemmelse med Europarådets konvention af 28. januar 1981 om beskyttelse af det enkelte menneske i forbindelse med elektronisk databehandling af personoplysninger og under overholdelse af principperne i anbefaling R(87) 15, vedtaget den 17. september 1987 af Europarådets Ministerkomité, om politiets brug af personoplysninger, således at bestemmelserne i artikel 117 og 126 i konventionen af 1990 såvel som andre af konventionens bestemmelser vedrørende beskyttelse af personoplysninger kan finde fuld anvendelse, og der opnås et beskyttelsesniveau, som er i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i konventionen af 1990.

4.

Fælleserklæring vedrørende artikel 41 i konventionen af 1990

 

De kontraherende parter konstaterer, at Den Hellenske Republiks geografiske beliggenhed gør, at bestemmelserne i artikel 41, stk. 5, litra b), ikke kan gælde for forholdet mellem Den Hellenske Republik og de andre kontraherende parter. Derfor har Den Hellenske Republik hverken udpeget de i artikel 41, stk. 6, omhandlede myndigheder eller afgivet den i artikel 41, stk. 9, omhandlede erklæring.

 

Den græske regerings fremgangsmåde i denne sammenhæng strider ikke imod bestemmelserne i artikel 137.

5.

Fælleserklæring vedrørende Mont Athos

 

De kontraherende parter, der erkender, at Mont Athos' særlige status, som den er stadfæstet i artikel 105 i den hellenske forfatning og i Mont Athos-dokumentet, udelukkende er berettiget af åndelige og religiøse årsager, drager omsorg for at tage hensyn hertil ved anvendelsen og den fremtidige bearbejdelse af bestemmelserne i aftalen af 1985 og konventionen af 1990.

III.   De kontraherende parter tager følgende erklæringer fra Den Hellenske Republik til efterretning:

1.

Den Hellenske Republiks erklæring vedrørende Den Italienske Republiks, Kongeriget Spaniens og Den Portugisiske Republiks tiltrædelsesaftaler.

 

Den Hellenske Republiks regering noterer sig indholdet af aftalerne om Den Italienske Republiks, Kongeriget Spaniens og Den Portugisiske Republiks tiltrædelse af konventionen af 1990, såvel som indholdet af slutakterne og erklæringerne til nævnte aftaler.

 

Storhertugdømmet Luxembourgs regering fremsender en bekræftet genpart af ovennævnte dokumenter til Den Hellenske Republiks regering.

2.

Erklæring fra Den Hellenske Republik vedrørende gensidig retshjælp i straffesager

 

Den Hellenske Republik forpligter sig til at behandle andre kontraherende parters anmodninger om gensidig retshjælp med den fornødne omhu, også når de er fremsendt direkte til de græske retlige myndigheder i henhold til artikel 53, stk. 1, i konventionen af 1990.

3.

Erklæring vedrørende artikel 121 i konventionen af 1990

 

Den Hellenske Republiks regering erklærer, at den straks efter undertegnelsen af aftalen om tiltrædelse af konventionen af 1990 vil bringe lempelserne vedrørende plantesundhedskontrol, som er omhandlet i artikel 121 i konventionen af 1990, i anvendelse, undtagen hvad angår friske citrusfrugter, bomulds- og luzernefrø.

 

For så vidt angår friske citrusfrugter vil Den Hellenske Republik dog gennemføre bestemmelserne i artikel 121 og tilhørende foranstaltninger senest den 1. januar 1993.

Udfærdiget i Madrid, den sjette november nitten hundrede tooghalvfems, på tysk, spansk, fransk, græsk, italiensk, nederlandsk og portugisisk, hvilke syv tekster alle har samme gyldighed, i ét eksemplar, som deponeres i arkiverne hos Storhertugdømmet Luxembourgs regering, som fremsender en bekræftet genpart til hver af de kontraherende parter.

For Kongeriget Belgiens regering

Image

For Forbundsrepublikken Tysklands regering

Image

For Den Hellenske Republiks regering

Image

For Kongeriget Spaniens regering

Image

For Den Franske Republiks regering

Image

For Den Italienske Republiks regering

Image

For Storhertugdømmet Luxembourgs regering

Image

For Kongeriget Nederlandenes regering

Image

For Den Portugisiske Republiks regering

Image

ERKLÆRING FRA MINISTRENE OG STATSSEKRETÆRERNE

Den sjette november nitten hundrede tooghalvfems undertegnede repræsentanter for regeringerne, for Kongeriget Belgien, Forbundsrepublikken Tyskland, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Den Hellenske Republik, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene og Den Portugisiske Republik i Madrid aftalen om Den Hellenske Republiks tiltrædelse af konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, undertegnet i Schengen den 19. juni 1990, og tiltrådt af Den Italienske Republik ved aftale undertegnet i Paris den 27. november 1990 og af Kongeriget Spanien og Den Portugisiske Republik ved aftaler undertegnet i Bonn den 25. juni 1991.

De noterede sig, at repræsentanten for Den Hellenske Republiks regering erklærede at ville tilslutte sig den erklæring, der blev fremsat den 19. juni 1990 i Schengen af de ministre og statssekretærer, som repræsenterede regeringerne for Kongeriget Belgien, Forbundsrepublikken Tyskland, Den Franske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg og Kongeriget Nederlandene, og den afgørelse, der blev bekræftet samme dag i forbindelse med undertegnelsen af konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen. Regeringerne for Den Italienske Republik, Kongeriget Spanien og Den Portugisiske Republik har tilsluttet sig denne erklæring og denne afgørelse.

AFTALE OM REPUBLIKKEN ØSTRIGS TILTRÆDELSE

af konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, undertegnet i Schengen den 19. juni 1990, og tiltrådt af Den Italienske Republik, Kongeriget Spanien og Den Portugisiske Republik samt Den Hellenske Republik ved aftaler undertegnet henholdsvis den 27. november 1990, den 25. juni 1991 og den 6. november 1992


KONGERIGET BELGIEN, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, Den FRANSKE REPUBLIK, STORHERTUGDØMMET LUXEMBOURG og KONGERIGET NEDERLANDENE, som er parter i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, undertegnet i Schengen den 19. juni 1990, i det følgende benævnt »konventionen af 1990«, samt Den Italienske Republik, Kongeriget Spanien og Den Portugisiske Republik samt Den Hellenske Republik, som har tiltrådt konventionen af 1990 ved aftaler undertegnet henholdsvis den 27. november 1990, den 25. juni 1991 og den 6. november 1992, på den ene side,

og REPUBLIKKEN ØSTRIG, på den anden side,

som henviser til undertegnelsen i Bruxelles den 28. april 1995 af protokollen vedrørende Republikken Østrigs regerings tiltrædelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, som ændret ved de tiltrædelsesprotokoller, der er undertegnet af regeringerne for Den Italienske Republik, Kongeriget Spanien og Den Portugisiske Republik samt Den Hellenske Republik henholdsvis den 27. november 1990, den 25. juni 1991 og den 6. november 1992,

som henviser til artikel 140 i konventionen af 1990,

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

Artikel 1

Republikken Østrig tiltræder herved konventionen af 1990.

Artikel 2

1.   De i artikel 40, stk. 4, i konventionen af 1990 omhandlede polititjenestemænd er, for så vidt angår Republikken Østrig:

a)

organerne i Öffentliche Sicherheitsdienst, dvs.

polititjenestemænd ved Bundesgendarmerie

polititjenestemænd ved Bundessicherheitswachekorps

polititjenestemænd ved Kriminalbeamtenkorps

polititjenestemænd ved rechtskundige Dienst bei Sicherheitsbehörden, bemyndigede til direkte at udstede ordrer og foretage tvangsindgreb

b)

toldembedsmænd, på de betingelser, der er fastsat i relevante bilaterale aftaler, som omhandlet i artikel 40, stk. 6, i konventionen af 1990, for så vidt angår deres beføjelser i forbindelse med ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer, våben og sprængstoffer samt ulovlig transport af giftigt og farligt affald.

2.   Den i artikel 40, stk. 5, i konventionen af 1990 omhandlede myndighed er for Republikken Østrigs vedkommende: Generaldirektion für die öffentliche Sicherheit im Bundesministerium für Inneres.

Artikel 3

De i artikel 41, stk. 7, i konventionen af 1990 omhandlede polititjenestemænd er for Republikken Østrigs vedkommende:

1)

organerne i Öffentliche Sicherheitsdienst, dvs.

polititjenestemænd ved Bundesgendarmerie

polititjenestemænd ved Bundessicherheitswachekorps

polititjenestemænd ved Kriminalbeamtenkorps

polititjenestemænd ved rechtskundige Dienst bei Sicherheitsbehörden, bemyndigede til direkte at udstede ordrer og foretage tvangsindgreb

2)

toldembedsmænd, på de betingelser, der er fastsat i relevante bilaterale aftaler, som omhandlet i artikel 41, stk. 10, i konventionen af 1990, for så vidt angår deres beføjelser i forbindelse med ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer, våben og sprængstoffer samt ulovlig transport af giftigt og farligt affald.

Artikel 4

Det i artikel 65, stk. 2, i konventionen af 1990 omhandlede kompetente ministerium er for Republikken Østrigs vedkommende: Forbundsjustitsministeriet.

Artikel 5

1.   Denne aftale skal ratificeres, godkendes eller accepteres. Ratifikations-, godkendelses- eller acceptinstrumenterne deponeres hos Storhertugdømmet Luxembourgs regering, som giver meddelelse derom til alle kontraherende parter.

2.   Denne aftale træder i kraft den første dag i den anden måned, efter at de stater, for hvilke konventionen af 1990 er trådt i kraft, og Republikken Østrig har deponeret deres ratificerings-, godkendelses- eller acceptinstrumenter.

Hvad de andre stater angår, træder denne aftale i kraft den første dag i den anden måned, efter de har deponeret deres ratifikations-, godkendelses- eller acceptinstrument, for så vidt denne aftale er trådt i kraft i overensstemmelse med bestemmelserne i ovenstående afsnit.

3.   Storhertugdømmet Luxembourgs regering giver hver af de kontraherende parter meddelelse om ikrafttrædelsesdatoen.

Artikel 6

Storhertugdømmet Luxembourgs regering fremsender en bekræftet genpart af konventionen af 1990 affattet på tysk, spansk, fransk, græsk, italiensk, nederlandsk og portugisisk til Republikken Østrigs regering.

Til bekræftelse heraf har undertegnede befuldmægtigede underskrevet denne aftale.

Udfærdiget i Bruxelles, den otteogtyvende april nitten hundrede femoghalvfems, på tysk, spansk, fransk, græsk, italiensk, nederlandsk og portugisisk, hvilke syv tekster alle har samme gyldighed, i ét eksemplar, der deponeres i arkiverne hos Storhertugdømmet Luxembourgs regering, som fremsender en bekræftet genpart til hver af de kontraherende parter.

For Kongeriget Belgiens regering

Image

For Forbundsrepublikken Tysklands regering

Image

For Den Hellenske Republiks regering

Image

For Kongeriget Spaniens regering

Image

For Den Franske Republiks regering

Image

For Den Italienske Republiks regering

Image

For Storhertugdømmet Luxembourgs regering

Image

For Kongeriget Nederlandenes regering

Image

For Republikken Østrigs regering

Image

For Den Portugisiske Republiks regering

Image

SLUTAKT

I.   Ved undertegnelsen af aftalen om Republikken Østrigs tiltrædelse af konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, undertegnet i Schengen den 19. juni 1990, og tiltrådt af Den Italienske Republik, Kongeriget Spanien og Den Portugisiske Republik samt Den Hellenske Republik ved aftaler undertegnet henholdsvis den 27. november 1990, den 25. juni 1991 og den 6. november 1992, tilslutter Republikken Østrig sig slutakten, protokollen og ministrenes og statssekretærernes fælleserklæring, der blev undertegnet samtidig med konventionen af 1990.

Republikken Østrig tilslutter sig fælleserklæringerne og noterer sig de ensidige erklæringer, som de indeholder.

Storhertugdømmet Luxembourgs regering sender Republikken Østrigs regering en bekræftet genpart af slutakten, protokollen samt ministrenes og statssekretærernes fælleserklæring, som blev undertegnet samtidig med konventionen af 1990, på tysk, spansk, fransk, græsk, italiensk, nederlandsk og portugisisk.

II.   Ved undertegnelsen af aftalen om Republikken Østrigs tiltrædelse af konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, undertegnet i Schengen den 19. juni 1990, og tiltrådt af Den Italienske Republik, Kongeriget Spanien og Den Portugisiske Republik samt Den Hellenske republik ved aftaler undertegnet henholdsvis den 27. november 1990, den 25. juni 1991 og den 6. november 1992, vedtog de kontraherende parter følgende erklæringer:

1.

Fælleserklæring vedrørende artikel 5 i tiltrædelsesaftalen

 

Signatarstaterne underretter allerede før tiltrædelsesaftalens ikrafttræden hinanden om alle forhold af betydning for de spørgsmål, der er omfattet af konventionen af 1990, og for tiltrædelsesaftalens anvendelse.

 

Denne tiltrædelsesaftale vil først blive bragt i anvendelse mellem de stater, for hvilke konventionen af 1990 er bragt i anvendelse, og Republikken Østrig, når forudsætningerne for, at konventionen af 1990 kan anvendes, er opfyldt i alle disse stater, og når kontrollen ved de ydre grænser er blevet effektiv.

 

I forhold til hver af de andre stater vil denne tiltrædelsesaftale først blive bragt i anvendelse, når forudsætningerne for, at konventionen af 1990 kan anvendes, er opfyldt i hver af disse stater, og når kontrollen ved de ydre grænser er blevet effektiv.

2.

Fælleserklæring vedrørende artikel 9, stk. 2, i konventionen af 1990

 

De kontraherende parter understreger, at fra det øjeblik aftalen om Republikken Østrigs tiltrædelse af konventionen af 1990 er undertegnet, skal de fælles visumregler, som er omhandlet i konventionens artikel 9, stk. 2, forstås som den fælles ordning, som de kontraherende stater i nævnte konvention har anvendt siden den 19. juni 1990.

III.   De kontraherende parter noterer sig Republikken Østrigs erklæring vedrørende aftalerne om Den Italienske Republiks, Kongeriges Spaniens og Den Portugisiske Republiks samt Den Hellenske republiks tiltrædelse af konventionen af 1990.

 

Republikken Østrigs regering noterer sig indholdet af aftalerne om Den Italienske Republiks, Kongeriget Spaniens og Den Portugisiske Republiks samt Den Hellenske Republiks tiltrædelse af konventionen af 1990, undertegnet henholdsvis den 27. november 1990, den 25. juni 1991 og den 6. november 1992, samt indholdet af slutakterne og erklæringerne vedrørende nævnte aftaler.

 

Storhertugdømmet Luxembourgs regering fremsender en bekræftet genpart af ovenfor nævnte dokumenter til Republikken Østrigs regering.

Udfærdiget i Luxembourg, den otteogtyvende april nitten hundrede femoghalvfems, på tysk, spansk fransk, græsk, italiensk, nederlandsk og portugisisk, hvilke syv tekster alle har samme gyldighed, i ét eksemplar, der deponeres i arkiverne hos Storhertugdømmet Luxembourgs regering, som fremsender en bekræftet genpart til hver af de kontraherende parter.

For Kongeriget Belgiens regering

Image

For Forbundsrepublikken Tysklands regering

Image

For Den Hellenske Republiks regering

Image

For Kongeriget Spaniens regering

Image

For Den Franske Republiks regering

Image

For Den Italienske Republiks regering

Image

For Storhertugdømmet Luxembourgs regering

Image

For Kongeriget Nederlandenes regering

Image

For Republikken Østrigs regering

Image

For Den Portugisiske Republiks regering

Image

TILTRÆDELSESAFTALE FOR KONGERIGET DANMARK

til Konvention om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, underskrevet i Schengen den 19. juni 1990


KONGERIGET BELGIEN, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, DEN FRANSKE REPUBLIK, STORHERTUGDØMMET LUXEMBOURG og KONGERIGET NEDERLANDENE, parter i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, underskrevet i Schengen den 19. juni 1990, herefter benævnt »konventionen af 1990«, samt Den Italienske Republik, Kongeriget Spanien og Den Portugisiske Republik, Den Hellenske Republik og Republikken Østrig, der har tilsluttet sig konventionen af 1990 ved aftaler underskrevet henholdsvis den 27. november 1990, den 25. juni 1991, den 6. november 1992 og den 28. april 1995, på den ene side,

og KONGERIGET DANMARK, på den anden side,

under hensyn til underskrivelsen i Luxembourg den 19. december 1996 af tiltrædelsesprotokollen for Kongeriget Danmarks regering vedrørende Schengen-aftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, som ændret ved protokollerne om tilslutning fra regeringerne i Den Italienske Republik, Kongeriget Spanien og Den Portugisiske Republik, Den Hellenske Republik og Republikken Østrig, underskrevet henholdsvis den 27. november 1990, den 25. juni 1991, den 6. november 1992 og den 28. april 1995,

på grundlag af artikel 140 i konventionen af 1990,

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

Artikel 1

Ved denne aftale tilslutter Kongeriget Danmark sig konventionen af 1990.

Artikel 2

1.   De polititjenestemænd, der er omfattet af artikel 40, stk. 4, i konventionen af 1990, er på underskrivelsesdagen for denne aftale for så vidt angår Kongeriget Danmark:

a)

polititjenestemænd hos lokale politimestre og hos Rigspolitichefen

b)

toldembedsmænd på de betingelser, der er fastsat i de i henhold til artikel 40, stk. 6, i konventionen af 1990 relevante bilaterale aftaler, hvad angår disse personers kompetence med hensyn til ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer, med våben og sprængstof samt ulovlig transport af giftigt og farligt affald.

2.   Den i artikel 40, stk. 5, i konventionen af 1990 omhandlede myndighed er på underskrivelsesdagen for denne aftale for så vidt angår Kongeriget Danmark: Rigspolitichefen.

Artikel 3

De i artikel 41, stk. 7, i konventionen af 1990 omhandlede polititjenestemænd er på underskrivelsesdagen for denne aftale for så vidt angår Kongeriget Danmark:

1)

polititjenestemænd hos lokale politimestre og hos Rigspolitichefen

2)

toldembedsmænd på de betingelser, der er fastsat i de i henhold til artikel 41, stk. 10, i konventionen af 1990 relevante bilaterale aftaler, hvad angår disse personers kompetence med hensyn til ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer, med våben og sprængstof samt ulovlig transport af giftigt og farligt affald.

Artikel 4

Det i artikel 65, stk. 2, i konventionen af 1990 omhandlede kompetente ministerium er på underskrivelsesdagen for denne aftale for så vidt angår Kongeriget Danmark: Justitsministeriet.

Artikel 5

1.   Bestemmelserne i denne aftale finder ikke anvendelse på Færøerne og Grønland.

2.   I betragtning af, at Færøerne og Grønland anvender bestemmelserne i den rejseordning, der er fastlagt inden for rammerne af den nordiske pasunion, udføres der ikke kontrol ved grænserne af de personer, som rejser mellem på den ene side Færøerne eller Grønland og på den anden side de stater, der har tilsluttet sig Schengen-konventionen og Samarbejdsaftalen med Republikken Island og Kongeriget Norge.

Artikel 6

Bestemmelserne i denne aftale hindrer ikke samarbejdet inden for den nordiske pasunion, for så vidt dette hverken er i modstrid med eller hæmmer anvendelsen af denne aftale.

Artikel 7

1.   Denne aftale skal ratificeres, godkendes eller accepteres. Ratifikations-, godkendelses- eller acceptdokumenterne deponeres hos Storhertugdømmet Luxembourgs regering, som giver alle kontraherende parter meddelelse om deponeringen.

2.   Denne aftale træder i kraft den første dag i den anden måned efter deponeringen af ratifikations-, godkendelses- eller acceptdokumenterne fra de stater, for hvilke konventionen af 1990 er trådt i kraft, og fra Kongeriget Danmark.

Over for de andre stater vil denne aftale træde i kraft den første dag i den anden måned efter deponeringen af deres ratifikations-, godkendelses- eller acceptdokumenter, for så vidt som denne aftale er trådt i kraft i henhold til bestemmelserne i foregående stykke.

3.   Storhertugdømmet Luxembourgs regering giver alle kontraherende parter meddelelse om ikrafttrædelsesdatoen.

Artikel 8

1.   Storhertugdømmet Luxembourgs regering fremsender til Kongeriget Danmarks regering en bekræftet afskrift af konventionen af 1990 på tysk, spansk, fransk, græsk, italiensk, nederlandsk og portugisisk.

2.   Teksten til konventionen af 1990 udfærdiget på dansk er vedlagt denne aftale og er gyldig på samme vilkår som teksterne til konventionen af 1990 på tysk, spansk, fransk, græsk, italiensk, nederlandsk og portugisisk.

Til bekræftelse heraf har undertegnede befuldmægtigede nederst på denne aftale påført deres underskrift.

Udfærdiget i Luxembourg, den nittende december nitten hundrede seksoghalvfems på tysk, dansk, spansk, fransk, græsk, italiensk, nederlandsk og portugisisk, idet alle otte tekster har lige gyldighed, i ét originaleksemplar, der deponeres i Storhertugdømmet Luxembourgs regerings arkiver. Denne regering fremsender en bekræftet afskrift til hver af de kontraherende parter.

For Kongeriget Belgiens regering

Image

For Kongeriget Danmarks regering

Image

For Forbundsrepublikken Tysklands regering

Image

For Den Hellenske Republiks regering

Image

For Kongeriget Spaniens regering

Image

For Den Franske Republiks regering

Image

For Den Italienske Republiks regering

Image

For Storhertugdømmet Luxembourgs regering

Image

For Kongeriget Nederlandenes regering

Image

For Republikken Østrigs regering

Image

For Den Portugisiske Republiks regering

Image

SLUTAKT

I.   Ved underskrivelsen af Kongeriget Danmarks tiltrædelsesaftale til konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, underskrevet i Schengen den 19. juni 1990, og hvilken Den Italienske Republik, Kongeriget Spanien og Den Portugisiske Republik, Den Hellenske Republik og Den Republikken Østrig har tilsluttet sig ved aftaler underskrevet henholdsvis den 27. november 1990, den 25. juni 1991, den 6. november 1992 og den 28. april 1995, underskriver Kongeriget Danmarks regering slutakten, referatet og ministrenes og statssekretærernes fælleserklæring, der blev underskrevet samtidig med konventionen af 1990.

Kongeriget Danmarks regering underskriver fælleserklæringerne og noterer sig de ensidige erklæringer, som de indeholder.

Storhertugdømmet Luxembourgs regering sender Kongeriget Danmarks regering en bekræftet afskrift af slutakten, af referatet og af ministrenes og statssekretærernes fælleserklæring, der blev underskrevet samtidig med konventionen af 1990, i en tysk, dansk, spansk, fransk, græsk, italiensk, nederlandsk og portugisisk version.

II.   Ved underskrivelsen af tiltrædelsesaftalen for Kongeriget Danmark til konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, underskrevet i Schengen den 19. juni 1990, og hvilken Den Italienske Republik, Kongeriget Spanien og Den Portugisiske Republik, Den Hellenske Republik og Republikken Østrig har tilsluttet sig ved aftaler underskrevet henholdsvis den 27. november 1990, den 25. juni 1991, den 6. november 1992 og den 28. april 1995, vedtog de kontraherende parter følgende erklæringer:

1.

Fælleserklæring vedrørende artikel 7 i tiltrædelsesaftalen

 

De kontraherende parter underretter allerede før tiltrædelsesaftalens ikrafttræden hinanden om alle forhold af betydning for de spørgsmål, der omfattes af konventionen af 1990, og for tiltrædelsesaftalens ikrafttræden.

 

Denne tiltrædelsesaftale træder i kraft mellem de stater, for hvilke konventionen af 1990 er trådt i kraft, og Kongeriget Danmark, når forudsætningerne for gennemførelsen af konventionen af 1990 er opfyldt i alle disse stater, og når kontrollen ved de ydre grænser er blevet effektiv, samt når eksekutivkomitéen har konstateret, at de regler, den finder nødvendige for gennemførelsen af effektive kontrol- og overvågningsforanstaltninger ved de ydre grænser på Færøerne og i Grønland samt de nødvendige kompenserende foranstaltninger, herunder benyttelse af Schengens informationssystem, er trådt i kraft og er blevet effektive.

 

Over for hver af de andre stater træder denne tiltrædelsesaftale i kraft, når forudsætningerne for gennemførelsen af konventionen af 1990 er opfyldt i hver af disse stater, og når kontrollen ved de ydre grænser er blevet effektiv.

2.

Fælleserklæring vedrørende artikel 9, stk. 2, i konventionen af 1990

 

De kontraherende parter understreger, at fra det øjeblik tiltrædelsesaftalen for Kongeriget Danmark til konventionen af 1990 underskrives, skal den fælles visumordning, til hvilken artikel 9, stk. 2, i konventionen af 1990 refererer, forstås som den ordning, der er fælles for de underskrivende stater i den nævnte konvention, og indført den 19. juni 1990.

3.

Fælleserklæring vedrørende konventionen om udlevering baseret på artikel K.3 i traktaten om Den Europæiske Union

 

De stater, der har tilsluttet sig konventionen af 1990, bekræfter, at artikel 5, stk. 4, i konventionen, der er baseret på artikel K.3 i traktaten om Den Europæiske Union om udlevering mellem medlemsstaterne i Den Europæiske Union, underskrevet i Dublin den 27. september 1996, samt deres respektive erklæringer, der er vedhæftet den nævnte konvention, finder anvendelse inden for rammerne af konventionen af 1990.

III.   De kontraherende parter tager erklæringen fra Kongeriget Danmark vedrørende tiltrædelsesaftalerne til konventionen fra Den Italienske Republik, Kongeriget Spanien og Den Portugisiske Republik, Den Hellenske Republik og Republikken Østrig ad notam.

Kongeriget Danmarks regering noterer sig indholdet af aftalerne vedrørende Den Italienske Republiks, Kongeriget Spaniens og Den Portugisiske Republiks, Den Hellenske Republiks og Republikken Østrigs tiltrædelse af konventionen af 1990, underskrevet henholdsvis den 27. november 1990, den 25. juni 1991, den 6. november 1992 og den 28. april 1995 samt indholdet af slutakterne og de erklæringer, der er vedhæftet de nævnte aftaler.

Storhertugdømmet Luxembourgs regering fremsender en bekræftet afskrift af de ovenfor nævnte dokumenter til Kongeriget Danmarks regering.

Erklæring fra Kongeriget Danmark om Republikken Finlands og Kongeriget Sveriges tiltrædelsesaftaler til konventionen af 1990

Ved underskrivelsen af denne aftale noterer Kongeriget Danmark sig indholdet af tiltrædelsesaftalerne for Republikken Finland og for Kongeriget Sverige til konventionen af 1990 samt indholdet af den dertil hørende slutakt og erklæring.

Udfærdiget i Luxembourg, den nittende december nitten hundrede seksoghalvfems på tysk, dansk, spansk, fransk, græsk, italiensk, nederlandsk og portugisisk, idet alle otte tekster har lige gyldighed, i et originaleksemplar, der deponeres i Storhertugdømmet Luxembourgs regerings arkiver. Denne regering fremsender en bekræftet udskrift til hver af de kontraherende parter.

For Kongeriget Belgiens regering

Image

For Kongeriget Danmarks regering

Image

For Forbundsrepublikken Tysklands regering

Image

For Den Hellenske Republiks regering

Image

For Kongeriget Spaniens regering

Image

For Den Franske Republiks regering

Image

For Den Italienske Republiks regering

Image

For Storhertugdømmet Luxembourgs regering

Image

For Kongeriget Nederlandenes regering

Image

For Republikken Østrigs regering

Image

For Den Portugisiske Republiks regering

Image

MINISTRENES OG STATSSEKRETÆRERNES ERKLÆRING

Den nittende december nitten hundrede seksoghalvfems har repræsentanter for regeringerne i Kongeriget Belgien, Kongeriget Danmark, Forbundsrepublikken Tyskland, Den Hellenske Republik, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene, Republikken Østrig og Den Portugisiske Republik i Luxembourg underskrevet tiltrædelsesaftalen for Kongeriget Danmark til konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, underskrevet i Schengen den 19. juni 1990, og hvilken Den Italienske Republik, Kongeriget Spanien og Den Portugisiske Republik, Den Hellenske Republik og Republikken Østrig har tilsluttet sig ved aftaler, underskrevet henholdsvis den 27. november 1990, den 25. juni 1991, den 6. november 1992 og den 28. april 1995.

De har noteret sig, at repræsentanten for Kongeriget Danmarks regering har erklæret at ville tilslutte sig den erklæring, der blev udarbejdet i Schengen den 19. juni 1990 af de ministre og statssekretærer, der repræsenterede regeringerne i Kongeriget Belgien, Forbundsrepublikken Tyskland, Den Franske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg og Kongeriget Nederlandene, og den beslutning, der blev bekræftet samme dato i forbindelse med underskrivelsen af konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen, en erklæring og en beslutning, som regeringerne i Den Italienske Republik, Kongeriget Spanien, Den Portugisiske Republik, Den Hellenske Republik og Republikken Østrig har tilsluttet sig.

AFTALE OM REPUBLIKKEN FINLANDS TILTRÆDELSE

af konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, undertegnet i Schengen den 19. juni 1990


KONGERIGET BELGIEN, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, DEN FRANSKE REPUBLIK, STORHERTUGDØMMET LUXEMBOURG og KONGERIGET NEDERLANDENE, kontraherende parter i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, undertegnet i Schengen den 19. juni 1990, i det følgende benævnt »konventionen af 1990«, samt Den Italienske Republik, Kongeriget Spanien og Den Portugisiske Republik, Den Hellenske Republik og Republikken Østrig, der har tiltrådt konventionen af 1990 ved aftaler undertegnet henholdsvis den 27. november 1990, den 25. juni 1991, den 6. november 1992 og den 28. april 1995,

på den ene side,

og REPUBLIKKEN FINLAND, på den anden side,

som henviser til undertegnelsen i Luxembourg den 19. december 1996 af protokollen om Republikken Finlands regerings tiltrædelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, som ændret ved de tiltrædelsesprotokoller, der er undertegnet af regeringerne for Den Italienske Republik, Kongeriget Spanien og Den Portugisiske Republik, Den Hellenske Republik og Republikken Østrig henholdsvis den 27. november 1990, den 25. juni 1991, den 6. november 1992 og den 28. april 1995,

som henviser til artikel 140 i konventionen af 1990,

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

Artikel 1

Republikken Finland tiltræder herved konventionen af 1990.

Artikel 2

1.   De i artikel 40, stk. 4, i konventionen af 1990 omhandlede polititjenestemænd er på datoen for undertegnelsen af denne aftale for Republikken Finlands vedkommende:

a)

poliisin virkamiehistä poliisimiehet — av polisens tjänstemän polismän (polititjenestemænd)

b)

rajavartiolaitoksen virkamiehistä rajavartiomiehet — av gränsbevakningsväsendets tjänstemän gränsbevakningsmän (grænsevagter i grænsekorpset) for så vidt angår menneskehandel som omhandlet i artikel 40, stk. 7, i konventionen af 1990

c)

tullimiehet — tulltjänstemän (toldembedsmænd) på de betingelser, der er fastsat i relevante bilaterale aftaler, som omhandlet i artikel 40, stk. 6, i konventionen af 1990, for så vidt angår deres beføjelser i forbindelse med ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer, våben og sprængstoffer samt ulovlig transport af giftigt og farligt affald.

2.   Den i artikel 40, stk. 5, i konventionen af 1990 omhandlede myndighed er på datoen for undertegnelsen af denne aftale for Republikken Finlands vedkommende: Keskusrikospoliisi — Centralkriminalpolisen (Det Centrale Kriminalpoliti).

Artikel 3

De i artikel 41, stk. 7, i konventionen af 1990 omhandlede polititjenestemænd er på datoen for undertegnelsen af denne aftale for Republikken Finlands vedkommende:

1)

poliisin virkamiehistä poliisimiehet — av polisens tjänstsemän polismän (polititjenestemænd)

2)

rajavartiolaitoksen virkamiehistä rajavartiomiehet — av gränsbevakningsväsendets tjänstemän gränsbevakningsmän (grænsevagter i grænsekorpset) for så vidt angår menneskehandel som omhandlet i artikel 40, stk. 7, i konventionen af 1990

3)

tullimiehet — tulltjänstemän (toldembedsmænd) på de betingelser, der er fastsat i relevante bilaterale aftaler, som omhandlet i artikel 41, stk. 10, i konventionen af 1990, for så vidt angår deres beføjelser i forbindelse med ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer, våben og sprængstoffer samt ulovlig transport af giftigt og farligt affald.

Artikel 4

Det i artikel 65, stk. 2, i konventionen af 1990 omhandlede kompetente ministerium er på datoen for undertegnelsen af denne aftale for Republikken Finlands vedkommende: Oikeusministeriö — Justitieministeriet (Justitsministeriet).

Artikel 5

Bestemmelserne i denne aftale hindrer ikke samarbejdet inden for rammerne af den nordiske pasunion, for så vidt et sådant samarbejde ikke er i modstrid med eller hæmmer anvendelsen af denne aftale.

Artikel 6

1.   Denne aftale skal ratificeres, accepteres eller godkendes. Ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrumenterne deponeres hos Storhertugdømmet Luxembourgs regering, som giver alle kontraherende parter meddelelse om deponeringen.

2.   Denne aftale træder i kraft den første dag i den anden måned, efter at de stater, for hvilke konventionen af 1990 er trådt i kraft, og Republikken Finland har deponeret deres ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrumenter.

Hvad de andre stater angår, træder denne aftale i kraft den første dag i den anden måned, efter at de har deponeret deres ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrumenter, for så vidt denne aftale er trådt i kraft i overensstemmelse med bestemmelserne i første afsnit.

3.   Storhertugdømmet Luxembourgs regering giver hver af de kontraherende parter meddelelse om ikrafttrædelsesdatoen.

Artikel 7

1.   Storhertugdømmet Luxembourgs regering fremsender en bekræftet genpart af konventionen af 1990 på tysk, spansk, fransk, græsk, italiensk, nederlandsk og portugisisk til Republikken Finlands regering.

2.   Teksten til konventionen af 1990, udfærdiget på finsk, er vedlagt denne aftale og er gyldig på samme vilkår som teksterne til konventionen af 1990 på tysk, spansk, fransk, græsk, italiensk, nederlandsk og portugisisk.

Til bekræftelse heraf har undertegnede befuldmægtigede underskrevet denne aftale.

Udfærdiget i Luxembourg, den nittende december nitten hundrede seksoghalvfems på tysk, spansk, fransk, græsk, italiensk, nederlandsk, portugisisk og finsk, hvilke otte tekster alle har samme gyldighed, i ét originaleksemplar, der deponeres i arkiverne for Storhertugdømmet Luxembourgs regering, som fremsender en bekræftet genpart til hver af de kontraherende parter.

For Kongeriget Belgiens regering

Image

For Forbundsrepublikken Tysklands regering

Image

For Den Hellenske Republiks regering

Image

For Kongeriget Spaniens regering

Image

For Den Franske Republiks regering

Image

For Den Italienske Republiks regering

Image

For Storhertugdømmet Luxembourgs regering

Image

For Kongeriget Nederlandenes regering

Image

For Republikken Østrigs regering

Image

For Den Portugisiske Republiks regering

Image

For Republikken Finlands regering

Image

SLUTAKT

I.   Ved undertegnelsen af aftalen om Republikken Finlands tiltrædelse af konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, undertegnet i Schengen den 19. juni 1990, og tiltrådt af Den Italienske Republik, Kongeriget Spanien og Den Portugisiske Republik, Den Hellenske Republik og Republikken Østrig ved aftaler undertegnet henholdsvis den 27. november 1990, den 25. juni 1991, den 6. november 1992 og den 28. april 1995, tilslutter Republikken Finlands regering sig slutakten, protokollen og ministrenes og statssekretærernes fælleserklæring, der blev undertegnet samtidig med konventionen af 1990.

Republikken Finlands regering tilslutter sig fælleserklæringerne og noterer sig de ensidige erklæringer, som de indeholder.

Storhertugdømmet Luxembourgs regering sender Republikken Finlands regering en bekræftet genpart af slutakten, protokollen og ministrenes og statssekretærernes fælleserklæring, der blev undertegnet samtidig med konventionen af 1990, på tysk, spansk, fransk, græsk, italiensk, nederlandsk, portugisisk og finsk.

II.   Ved undertegnelsen af aftalen om Republikken Finlands tiltrædelse af konvention om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, undertegnet i Schengen den 19. juni 1990, og tiltrådt af Den Italienske Republik, Kongeriget Spanien og Den Portugisiske Republik, Den Hellenske Republik og Republikken Østrig ved aftaler undertegnet henholdsvis den 27. november 1990, den 25. juni 1991, den 6. november 1992 og den 28. april 1995, vedtog de kontraherende parter følgende erklæringer:

1.

Fælleserklæring vedrørende artikel 6 i tiltrædelsesaftalen

 

De kontraherende parter underretter allerede før tiltrædelsesaftalens ikrafttræden hinanden om alle forhold af betydning for de spørgsmål, der er omfattet af konventionen af 1990, og for tiltrædelsesaftalens anvendelse.

 

Denne tiltrædelsesaftale vil først blive bragt i anvendelse mellem de stater, for hvilke konventionen af 1990 er bragt i anvendelse, og Republikken Finland, når forudsætningerne for anvendelsen af konventionen af 1990 er opfyldt i alle disse stater, og når kontrollen ved de ydre grænser er blevet effektiv.

 

I forhold til hver af de andre stater vil denne tiltrædelsesaftale først blive bragt i anvendelse, når forudsætningerne for anvendelsen af konventionen af 1990 er opfyldt i hver af disse stater, og når kontrollen ved de ydre grænser er blevet effektiv.

2.

Fælleserklæring vedrørende artikel 9, stk. 2, i konventionen af 1990

 

De kontraherende parter understreger, at fra det øjeblik aftalen om Republikken Finlands tiltrædelse af konventionen af 1990 er undertegnet, skal de fælles visumregler, som er omhandlet i artikel 9, stk. 2, i konventionen af 1990, forstås som den fælles ordning, de kontraherende stater i den nævnte konvention har anvendt siden den 19. juni 1990.

3.

Fælleserklæring vedrørende konventionen om udlevering, der er udarbejdet på grundlag af artikel K.3 i traktaten om Den Europæiske Union

 

De stater, der er parter i konventionen af 1990, bekræfter, at artikel 5, stk. 4, i konventionen, der er udarbejdet på grundlag af artikel K.3 i traktaten om Den Europæiske Union, om udlevering mellem Den Europæiske Unions medlemsstater, undertegnet i Dublin den 27. september 1996, samt deres respektive erklæringer, der er vedlagt nævnte konvention, finder anvendelse inden for rammerne af konventionen af 1990.

III.   De kontraherende parter noterer sig Republikken Finlands erklæring vedrørende aftalerne om Den Italienske Republiks, Kongeriget Spaniens og Den Portugisiske Republiks, Den Hellenske Republiks og Republikken Østrigs tiltrædelse af konventionen af 1990.

 

Republikken Finlands regering noterer sig indholdet af aftalerne om Den Italienske Republiks, Kongeriget Spaniens og Den Portugisiske Republiks, Den Hellenske Republiks og Republikken Østrigs tiltrædelse af konventionen af 1990, undertegnet henholdsvis den 27. november 1990, den 25. juni 1991, den 6. november 1992 og den 28. april 1995, samt indholdet af slutakterne og erklæringerne hertil.

 

Storhertugdømmet Luxembourgs regering fremsender en bekræftet genpart af de ovenfor nævnte dokumenter til Republikken Finlands regering.

 

Republikken Finlands erklæring vedrørende aftalerne om Kongeriget Danmarks og Kongeriget Sveriges tiltrædelse af konventionen af 1990

 

Ved undertegnelsen af denne aftale noterer Republikken Finland sig indholdet af aftalerne om Kongeriget Danmarks og Kongeriget Sveriges tiltrædelse af konventionen af 1990 samt indholdet af de tilhørende slutakter og erklæringer.

 

Republikken Finlands erklæring vedrørende Ålandsøerne

 

Republikken Finland erklærer, at de forpligtelser, der følger af artikel 2 i protokol nr. 2 til akten vedrørende vilkårene for Republikken Østrigs, Republikken Finlands og Kongeriget Sveriges tiltrædelse og tilpasningerne af de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union, for så vidt angår Ålandsøerne vil blive efterkommet i forbindelse med anvendelsen af konventionen af 1990.

Udfærdiget i Luxembourg, den nittende december nitten hundrede seksoghalvfems på tysk, spansk, fransk, græsk, italiensk, nederlandsk, portugisisk og finsk, hvilke otte tekster alle har samme gyldighed, i ét originaleksemplar, der deponeres i arkiverne hos Storhertugdømmet Luxembourgs regering, som fremsender en bekræftet genpart til hver af de kontraherende parter.

For Kongeriget Belgiens regering

Image

For Forbundsrepublikken Tysklands regering

Image

For Den Hellenske Republiks regering

Image

For Kongeriget Spaniens regering

Image

For Den Franske Republiks regering

Image

For Den Italienske Republiks regering

Image

For Storhertugdømmet Luxembourgs regering

Image

For Kongeriget Nederlandenes regering

Image

For Republikken Østrigs regering

Image

For Den Portugisiske Republiks regering

Image

For Republikken Finlands regering

Image

ERKLÆRING FRA MINISTRENE OG STATSSEKRETÆRERNE

Den nittende december nitten hundrede seksoghalvfems undertegnede repræsentanterne for regeringerne for Kongeriget Belgien, Forbundsrepublikken Tyskland, Den Hellenske Republik, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene, Republikken Østrig, Den Portugisiske Republik og Republikken Finland i Luxembourg aftalen om Republikken Finlands tiltrædelse af konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, undertegnet i Schengen den 19. juni 1990, og tiltrådt af Den Italienske Republik, Kongeriget Spanien og Den Portugisiske Republik, Den Hellenske Republik og Republikken Østrig ved aftaler, undertegnet henholdsvis den 27. november 1990, den 25. juni 1991, den 6. november 1992 og den 28. april 1995.

De noterede sig, at repræsentanten for Republikken Finlands regering erklærede at ville tilslutte sig den erklæring, der blev fremsat i Schengen den 19. juni 1990 af de ministre og statssekretærer, der repræsenterede regeringerne for Kongeriget Belgien, Forbundsrepublikken Tyskland, Den Franske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg og Kongeriget Nederlandene, og den afgørelse, der blev bekræftet samme dag i forbindelse med undertegnelsen af konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen. Regeringerne for Den Italienske Republik, Kongeriget Spanien, Den Portugisiske Republik, Den Hellenske Republik og Republikken Østrig har tilsluttet sig denne erklæring og denne afgørelse.

AFTALE OM KONGERIGET SVERIGES TILTRÆDELSE

af konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, undertegnet i Schengen den 19. juni 1990


KONGERIGET BELGIEN, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, DEN FRANSKE REPUBLIK, STORHERTUGDØMMET LUXEMBOURG og KONGERIGET NEDERLANDENE, kontraherende parter i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, undertegnet i Schengen den 19. juni 1990, i det følgende benævnt »konventionen af 1990«, samt Den Italienske Republik, Kongeriget Spanien og Den Portugisiske Republik, Den Hellenske Republik og Republikken Østrig, der har tiltrådt konventionen af 1990 ved aftaler undertegnet henholdsvis den 27. november 1990, den 25. juni 1991, den 6. november 1992 og den 28. april 1995, på den ene side,

og KONGERIGET SVERIGE, på den anden side,

som henviser til undertegnelsen i Luxembourg den 19. december 1996 af protokollen om Kongeriget Sveriges regerings tiltrædelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, som ændret ved de tiltrædelsesprotokoller, der er undertegnet af regeringerne for Den Italienske Republik, Kongeriget Spanien og Den Portugisiske Republik, Den Hellenske Republik og Republikken Østrig henholdsvis den 27. november 1990, den 25. juni 1991, den 6. november 1992 og den 28. april 1995,

som henviser til artikel 140 i konventionen af 1990,

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

Artikel 1

Kongeriget Sverige tiltræder herved konventionen af 1990.

Artikel 2

1.   De i artikel 40, stk. 4, i konventionen af 1990 omhandlede polititjenestemænd er på datoen for undertegnelsen af denne aftale for Kongeriget Sveriges vedkommende:

a)

polismän som är anställda av svenska polismyndigheter (polititjenestemænd ved det svenske politi)

b)

tulltjänstemän, som är anställda av svensk tullmyndighet i de fall de har polisiara befogenheter, dvs. framst i samband med smugglingbrott och andra brott i samband med inresa och utresa till och från riket (toldembedsmænd ved det svenske toldvæsen, når de har politimæssige beføjelser, navnlig i forbindelse med lovovertrædelser i tilknytning til smugleri og andre lovovertrædelser i tilknytning til indrejse i og udrejse fra landet)

c)

tjänstemän anställda vid den svenska Kustbevakningen i samband med övervakning till sjöss (tjenestemænd ved den svenske kystbevogtning, der er ansvarlig for overvågning til søs).

2.   Den i artikel 40, stk. 5, i konventionen af 1990 omhandlede myndighed er på datoen for undertegnelsen af denne aftale for Kongeriget Sveriges vedkommende Rikspolisstyrelsen (Det Svenske Rigspoliti).

Artikel 3

De i artikel 41, stk. 7, i konventionen af 1990 omhandlede polititjenestemænd er på datoen for undertegnelsen af denne aftale for Kongeriget Sveriges vedkommende:

1)

polismän som är anställda av svenska polismyndigheter (polititjenestemænd ved det svenske politi)

2)

tulltjänstemän, som är anställda av svensk tullmyndighet i de fall de har polisiara befogenheter, dvs. framst i samband med smugglingbrott och andra brott i samband med inresa och utresa till och från riket (toldembedsmænd ved det svenske toldvæsen, når de har politimæssige beføjelser, navnlig i forbindelse med lovovertrædelser i tilknytning til smugleri og andre lovovertrædelser i tilknytning til indrejse i og udrejse fra landet).

Artikel 4

Det i artikel 65, stk. 2, i konventionen af 1990 omhandlede kompetente ministerium er på datoen for undertegnelsen af denne aftale for Kongeriget Sveriges vedkommende: Utrikesdepartementet (Udenrigsministeriet).

Artikel 5

Bestemmelserne i denne aftale hindrer ikke samarbejdet inden for rammerne af den nordiske pasunion, for så vidt et sådant samarbejde ikke er i modstrid med eller hæmmer anvendelsen af denne aftale.

Artikel 6

1.   Denne aftale skal ratificeres, accepteres eller godkendes. Ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrumenterne deponeres hos Storhertugdømmet Luxembourgs regering, som giver alle kontraherende parter meddelelse om deponeringen.

2.   Denne aftale træder i kraft den første dag i den anden måned, efter at de stater, for hvilke konventionen af 1990 er trådt i kraft, og Kongeriget Sverige har deponeret deres ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrumenter.

Hvad de andre stater angår, træder denne aftale i kraft den første dag i den anden måned, efter at de har deponeret deres ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrumenter, for så vidt denne aftale er trådt i kraft i overensstemmelse med bestemmelserne i første afsnit.

3.   Storhertugdømmet Luxembourgs regering giver hver af de kontraherende parter meddelelse om ikrafttrædelsesdatoen.

Artikel 7

1.   Storhertugdømmet Luxembourgs regering fremsender en bekræftet genpart af konventionen af 1990 på tysk, spansk, fransk, græsk, italiensk, nederlandsk og portugisisk til Kongeriget Sveriges regering.

2.   Teksten til konventionen af 1990, udfærdiget på svensk, er vedlagt denne aftale og er gyldig på samme vilkår som teksterne til konventionen af 1990 på tysk, spansk, fransk, græsk, italiensk, nederlandsk og portugisisk.

Til bekræftelse heraf har undertegnede befuldmægtigede underskrevet denne aftale.

Udfærdiget i Luxembourg, den nittende december nitten hundrede seksoghalvfems, på tysk, spansk, fransk, græsk, italiensk, nederlandsk, portugisisk og svensk, hvilke otte tekster alle har samme gyldighed, i ét originaleksemplar, der deponeres i arkiverne for Storhertugdømmet Luxembourgs regering, som fremsender en bekræftet genpart til hver af de kontraherende parter.

For Kongeriget Belgiens regering

Image

For Forbundsrepublikken Tysklands regering

Image

For Den Hellenske Republiks regering

Image

For Kongeriget Spaniens regering

Image

For Den Franske Republiks regering

Image

For Den Italienske Republiks regering

Image

For Storhertugdømmet Luxembourgs regering

Image

For Kongeriget Nederlandenes regering

Image

For Republikken Østrigs regering

Image

For Den Portugisiske Republiks regering

Image

For Kongeriget Sveriges regering

Image

SLUTAKT

I.   Ved undertegnelsen af aftalen om Kongeriget Sveriges tiltrædelse af konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, undertegnet i Schengen den 19. juni 1990, og tiltrådt af Den Italienske Republik, Kongeriget Spanien og Den Portugisiske Republik, Den Hellenske Republik og Republikken Østrig ved aftaler undertegnet henholdsvis den 27. november 1990, den 25. juni 1991, den 6. november 1992 og den 28. april 1995, tilslutter Kongeriget Sveriges regering sig slutakten, protokollen og ministrenes og statssekretærernes fælleserklæring, der blev undertegnet samtidig med konventionen af 1990.

Kongeriget Sveriges regering tilslutter sig fælleserklæringerne og noterer sig de ensidige erklæringer, som de indeholder.

Storhertugdømmet Luxembourgs regering sender Kongeriget Sveriges regering en bekræftet genpart af slutakten, protokollen og ministrenes og statssekretærernes fælleserklæring, der blev undertegnet samtidig med konventionen af 1990, på tysk, spansk, fransk, græsk, italiensk, nederlandsk, portugisisk og svensk.

II.   Ved undertegnelsen af aftalen om Kongeriget Sveriges tiltrædelse af konvention om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, undertegnet i Schengen den 19. juni 1990, og tiltrådt af Den Italienske Republik, Kongeriget Spanien og Den Portugisiske Republik, Den Hellenske Republik og Republikken Østrig ved aftaler undertegnet henholdsvis den 27. november 1990, den 25. juni 1991, den 6. november 1992 og den 28. april 1995, vedtog de kontraherende parter følgende erklæringer:

1.

Fælleserklæring vedrørende artikel 6 i tiltrædelsesaftalen

 

De kontraherende parter underretter allerede før tiltrædelsesaftalens ikrafttræden hinanden om alle forhold af betydning for de spørgsmål, der er omfattet af konventionen af 1990, og for tiltrædelsesaftalens anvendelse.

 

Denne tiltrædelsesaftale vil først blive bragt i anvendelse mellem de stater, for hvilke konventionen af 1990 er bragt i anvendelse, og Kongeriget Sverige, når forudsætningerne for anvendelsen af konventionen af 1990 er opfyldt i alle disse stater, og når kontrollen ved de ydre grænser er blevet effektiv.

 

I forhold til hver af de andre stater vil denne tiltrædelsesaftale først blive bragt i anvendelse, når forudsætningerne for anvendelsen af konventionen af 1990 er opfyldt i hver af disse stater, og når kontrollen ved de ydre grænser er blevet effektiv.

2.

Fælleserklæring vedrørende artikel 9, stk. 2, i konventionen af 1990

 

De kontraherende parter understreger, at fra det øjeblik aftalen om Kongeriget Sveriges tiltrædelse af konventionen af 1990 er undertegnet, skal de fælles visumregler, som er omhandlet i artikel 9, stk. 2, i konventionen af 1990, forstås som den fælles ordning, de kontraherende stater i den nævnte konvention har anvendt siden den 19. juni 1990.

3.

Fælleserklæring vedrørende konventionen om udlevering, der er udarbejdet på grundlag af artikel K.3 i traktaten om Den Europæiske Union

 

De stater, der er parter i konventionen af 1990, bekræfter, at artikel 5, stk. 4, i konventionen, der er udarbejdet på grundlag af artikel K.3 i traktaten om Den Europæiske Union, om udlevering mellem Den Europæiske Unions medlemsstater, undertegnet i Dublin den 27. september 1996, samt deres respektive erklæringer, der er vedlagt nævnte konvention, finder anvendelse inden for rammerne af konventionen af 1990.

III.   De kontraherende parter noterer sig Kongeriget Sveriges erklæringer vedrørende aftalerne om Den Italienske Republiks, Kongeriget Spaniens og Den Portugisiske Republiks, Den Hellenske Republiks og Republikken Østrigs tiltrædelse af konventionen af 1990.

 

Kongeriget Sveriges regering noterer sig indholdet af aftalerne om Den Italienske Republiks, Kongeriget Spaniens og Den Portugisiske Republiks, Den Hellenske Republiks og Republikken Østrigs tiltrædelse af konventionen af 1990, undertegnet henholdsvis den 27. november 1990, den 25. juni 1991, den 6. november 1992 og den 28. april 1995, samt indholdet af slutakterne og erklæringerne hertil.

 

Storhertugdømmet Luxembourgs regering fremsender en bekræftet genpart af de ovenfor nævnte dokumenter til Kongeriget Sveriges regering.

 

Kongeriget Sveriges erklæring vedrørende aftalerne om Kongeriget Danmarks og Republikken Finlands tiltrædelse af konventionen af 1990

 

Ved undertegnelsen af denne aftale noterer Kongeriget Sverige sig indholdet af aftalerne om Kongeriget Danmarks og Republikken Finlands tiltrædelse af konventionen af 1990 samt indholdet af de tilhørende slutakter og erklæringer.

Udfærdiget i Luxembourg, den nittende december nitten hundrede seksoghalvfems på tysk, spansk, fransk, græsk, italiensk, nederlandsk, portugisisk og svensk, hvilke otte tekster alle har samme gyldighed, i ét originaleksemplar, der deponeres i arkiverne hos Storhertugdømmet Luxembourgs regering, som fremsender en bekræftet genpart til hver af de kontraherende parter.

For Kongeriget Belgiens regering

Image

For Forbundsrepublikken Tysklands regering

Image

For Den Hellenske Republiks regering

Image

For Kongeriget Spaniens regering

Image

For Den Franske Republiks regering

Image

For Den Italienske Republiks regering

Image

For Storhertugdømmet Luxembourgs regering

Image

For Kongeriget Nederlandenes regering

Image

For Republikken Østrigs regering

Image

For Den Portugisiske Republiks regering

Image

For Kongeriget Sveriges regering

Image

ERKLÆRING FRA MINISTRENE OG STATSSEKRETÆRERNE

Den nittende december nitten hundrede seksoghalvfems undertegnede repræsentanterne for regeringerne for Kongeriget Belgien, Forbundsrepublikken Tyskland, Den Hellenske Republik, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene, Republikken Østrig, Den Portugisiske Republik og Kongeriget Sverige i Luxembourg aftalen om Kongeriget Sveriges tiltrædelse af konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, undertegnet i Schengen den 19. juni 1990, og tiltrådt af Den Italienske Republik, Kongeriget Spanien og Den Portugisiske Republik, Den Hellenske Republik og Republikken Østrig ved aftaler, undertegnet henholdsvis den 27. november 1990, den 25. juni 1991, den 6. november 1992 og den 28. april 1995.

De noterede sig, at repræsentanten for Kongeriget Sveriges regering erklærede at ville tilslutte sig den erklæring, der blev fremsat i Schengen den 19. juni 1990 af de ministre og statssekretærer, der repræsenterede regeringerne for Kongeriget Belgien, Forbundsrepublikken Tyskland, Den Franske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg og Kongeriget Nederlandene, og den afgørelse, der blev bekræftet samme dag i forbindelse med undertegnelsen af konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen. Regeringerne for Den Italienske Republik, Kongeriget Spanien, Den Portugisiske Republik, Den Hellenske Republik og Republikken Østrig har tilsluttet sig denne erklæring og denne afgørelse.

2.   — AFGØRELSER TRUFFET AF EKSEKUTIVKOMITÉEN OG AF CENTRALGRUPPEN

— ERKLÆRINGER FREMSAT AF CENTRALGRUPPEN

2.1.   HORISONTALT

EKSEKUTIVKOMITÉENS AFGØRELSE

af 14. december 1993

om ministrenes og statssekretærernes erklæringer

(SCH/Com-ex (93) 10)

EKSEKUTIVKOMITÉEN HAR —

under henvisning til artikel 132 i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Ministrenes og statssekretærernes erklæringer af 19. juni 1992 (**) og 30. juni 1993 vedrørende iværksættelse af gennemførelseskonventionen og opfyldelse af forudsætningerne bekræftes.

Paris, den 14. december 1993.

A. LAMASSOURE

Formand

ERKLÆRING FRA MINISTRENE OG STATSSEKRETÆRERNE

Madrid, den 30. juni 1993.

SCH/M (93) 14

1.

Ministrene og statssekretærerne fastlægger som politisk mål, at Schengen-konventionen af 1990 skal finde anvendelse fra den 1. december 1993.

2.

Ministrene og statssekretærerne noterer sig, at følgende forudsætninger for anvendelse er opfyldt:

en fælles håndbog

en ordning for udstedelse af det ensartede visum og fælles konsulære instrukser

regler for behandling af visumansøgninger

bestemmelser om lufthavne, jf. ministrenes og statssekretærernes erklæring af 19. juni 1992.

Der er gjort store fremskridt med hensyn til de andre forudsætninger, som allerede er opfyldt i et sådant omfang, at det bør være muligt at anvende konventionen fra den 1. december 1993. Der må med henblik herpå og i overensstemmelse med Schengen-konventionen af 1990 gøres yderligere bestræbelser på at få de aftaler, der allerede er opnået enighed om vedrørende kontrol ved de ydre grænser og narkotika, ført ud i livet.

Ministrene og statssekretærerne bekræfter, at et operationelt SIS er en absolut nødvendig betingelse for, at kontrollen ved de indre grænser kan afskaffes. Der er gjort betydelige fremskridt på dette område. De er enige om at fremskynde arbejdet, så SIS gradvis kan blive sat i drift, efterhånden som staterne har gennemført afprøvningerne med tilfredsstillende resultat og gjort deres N.SIS driftsklar.

3.

På sit møde i oktober vil eksekutivkomitéen gøre endelig status over gennemførelsen af de ovenfor omtalte yderligere bestræbelser.

4.

Schengen-konventionen af 1990 vil finde anvendelse i alle de medlemsstater, der har opfyldt forudsætningerne og har et operativt N.SIS.

Samtlige medlemsstater forpligter sig med henblik herpå til at træffe alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at afslutte de nationale procedurer for ratifikation af konventionen og tiltrædelsesaftalerne.

5.

Ministrene og statssekretærerne er enige om, at de stater, der oprindeligt undertegnede Schengen-konventionen af 1990, skal deponere deres ratifikationsinstrumenter hurtigst muligt og senest inden en dato, som gør det muligt at overholde den tidsfrist, der er fastsat i punkt 1, dersom de ikke allerede har gjort det. Medlemsstaterne er også enige om, dersom det ikke allerede er sket, at deres instrumenter til ratifikation af de staters tiltrædelsesaftaler, hvis N.SIS skal integreres i systemet, skal deponeres hurtigst muligt og senest inden en dato, som gør det muligt at overholde den tidsfrist, der er fastsat i punkt 1. Dette gælder også med hensyn til de andre tiltrædende stater, efterhånden som deres N.SIS udvikles til et tilsvarende niveau.

Ministrene og statssekretærerne er enige om, at erklæringen om artikel 139 i konventionens slutakt betyder, at konventionens iværksættelse forudsætter en afgørelse fra eksekutivkomitéen, som skal vedtage denne, så snart forudsætningerne er opfyldt.

EKSEKUTIVKOMITÉENS AFGØRELSE

af 14. december 1993

om visse dokumenters fortrolige karakter

(SCH/Com-ex (93) 22 rev.)

EKSEKUTIVKOMITÉEN HAR —

under henvisning til artikel 132 i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

1.

Uanset de forskellige nationale lovbestemmelser skal visse dokumenter behandles som fortrolige af følgende tre grunde:

offentliggørelse af nogle dokumenter ville være i direkte modstrid med de fastlagte målsætninger

nogle dokumenter kan desuden indeholde personoplysninger eller en beskrivelse af administrative procedurer, som ikke bør gøres almindeligt tilgængelige

nogle dokumenter kan også indeholde oplysninger om produktionsteknikker eller endog om sikkerheden inden for forbindelserne med tredjelande.

2.

Følgende dokumenter skal behandles som fortrolige: bilag 1, 5, 8, 9 og 10 til de fælles konsulære instrukser, listen over visumpligtige lande, den fælles håndbog, Sirene-håndbogen, de tre dokumenter, der er omhandlet i afgørelsen om narkotika (skærpelse af kontrollen ved de ydre grænser (SCH/Stup (92) 45), kontrollerede leverancer (SCH/Stup (92) 46 rev. 4) og foranstaltninger til bekæmpelse af ulovlig eksport af narkotika (SCH/Stup (92) 72 rev. 3) (***).

3.

Staterne kan integrere indholdet af den fælles håndbog, Sirene-håndbogen og bilag I til de fælles konsulære instrukser (listen over visumpligtige lande) i deres egne nationale instrukser og håndbøger.

Paris, den 14. december 1993.

A. LAMASSOURE

Formand

EKSEKUTIVKOMITÉENS AFGØRELSE

af 22. december 1994

om iværksættelse af konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 19. juni 1990

(SCH/Com-ex (94) 29 rev. 2)

EKSEKUTIVKOMITÉEN HAR —

under henvisning til artikel 2 i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen,

under henvisning til artikel 131 i ovennævnte konvention,

under henvisning til artikel 132 i ovennævnte konvention,

under henvisning til artikel 139, stk. 2, sammenholdt med punkt 1 og 2 i den fælles erklæring nr. 1 om artikel 139 i slutakten til ovennævnte konvention —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen (i det følgende benævnt »konventionen«) finder uigenkaldelig anvendelse:

1)   Iværksættelse af regler og bestemmelser

Konventionen iværksættes i sin helhed den 26. marts 1995 for de første signatarstater, dvs. Belgien, Tyskland, Frankrig, Luxembourg og Nederlandene og de tiltrædende stater Spanien og Portugal.

Fra denne dato finder alle konventionens bestemmelser anvendelse på forbindelserne mellem de kontraherende parter i Schengen-aftalen i overensstemmelse med eksekutivkomitéens afgørelser, især dem, der vedrører

ophævelse af personkontrollen ved de indre grænser, navnlig fjernelse af hindringer og restriktioner for vejtrafikken ved de indre grænsers overgangssteder

(SCH/Com-ex (94) 1 rev. 2)

indførelse og anvendelse af Schengen-systemet i lufthavne og flyvepladser

(SCH/Com-ex (94) 17 rev. 4)

udførelse af kontrol ved de ydre grænser og foranstaltninger til yderligere forbedring af sikkerheden ved de ydre grænser

(SCH/Com-ex (93) 4 rev. 2 corr (****); SCH/Com-ex (94) decl. 8 cor (*****); SCH/Com-ex (94) 12 (******); SCH/Com-ex (94) 16 rev.; SCH/Com-ex (94) 23 rev. (*******))

den fælles visumpolitik

(SCH/Com-ex (93) 6 (********); SCH/Com-ex (93) 7 (*********); SCH/Com-ex (93) 19 (**********); SCH/Com-ex (93) 24; SCH/Com-ex (93) 21; SCH/Com-ex (94) 15 rev.; SCH/Com-ex (94) 2; SCH/Com-ex (94) 5 (***********); SCH/Com-ex (94) 6 (************); SCH/Com-ex (94) 7 (*************); SCH/Com-ex (94) 20 rev. (**************); SCH/Com-ex (94) 24 (***************))

bekæmpelse af ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer

(SCH/Com-ex (93) 9; SCH/Com-ex (94) 28 rev.)

ansvaret for behandling af asylansøgninger

(SCH/Com-ex (93) 15 corr. (****************); SCH/Com-ex (94) 3 (*****************), SCH/Com-ex (94) 11 (******************),

international gensidig retshjælp

(SCH/Com-ex (93) 14).

Der skal på et senere tidspunkt vedtages en afgørelse for de andre stater, der har tiltrådt konventionen, dvs. Italien og Grækenland, så snart de opfylder forudsætningerne for iværksættelse af konventionen.

2)   Erklæring om, at Schengen-informationssystemet (SIS) er operationelt

SIS erklæres operationelt og tilgængeligt for de myndigheder, der er bemyndiget til direkte søgning efter oplysninger deri, den 26. marts 1995.

Sirene-håndbogen (SCH/Com-ex (93) 8 (*******************)) til støtte for SIS finder anvendelse i sin helhed fra denne dato.

På baggrund af konklusionerne i rapporten fra SIS-Styringsgruppen er eksekutivkomitéen af den opfattelse, at SIS vil være operationelt inden denne dato, og at de eksisterende nationale oplysninger, som anses for at være vigtige i den betydning, hvormed udtrykket er anvendt i dens erklæring af 18. oktober 1993 (SCH/Com-ex (93) decl. 1 (********************)), da vil være indlæst i overensstemmelse med dens erklæring af 27. juni 1994 (SCH/Com-ex (94) decl. 4 rev. 2). (*********************)).

Den Fælles Tilsynsmyndighed, som skal oprettes i henhold til konventionens artikel 115, begynder sit virke fra nævnte dato.

Konventionens bestemmelser om databeskyttelse finder anvendelse i deres helhed. Eksekutivkomitéen henviser til meddelelsen fra Den Midlertidige Fælles Tilsynsmyndighed for Databeskyttelse om, at de kontraherende parter, der har gennemført afprøvningerne med tilfredsstillende resultat, opfylder de databeskyttelseskrav, der skal være indfriet for at kunne sætte SIS i drift.

3)   Bestemmelser vedrørende forberedelsesperioden (22. december 1994—26. marts 1995)

Eksekutivkomitéen anmoder de kontraherende parter, der har gennemført afprøvningerne med tilfredsstillende resultat, om at vedtage følgende foranstaltninger inden den 26. marts 1995:

organisatorisk og personalemæssig udbygning af de foranstaltninger, der er nødvendige for at kunne anvende Schengen-reglerne og -bestemmelserne i fuldt omfang, navnlig inden for samarbejdet på det konsulære, retslige og politimæssige område og i forbindelse med bekæmpelsen af narkotika, og fortsat uddannelse af det relevante personale i anvendelsen af Schengen-reglerne og -bestemmelserne

afslutning af de tekniske, organisatoriske og personalemæssige forberedelser med henblik på at sætte N.SIS i drift med forbindelse til C.SIS og give slutbrugerne adgang til systemet.

Eksekutivkomitéen pålægger SIS-Styringsgruppen i god tid inden ovennævnte dato at bekræfte, at SIS er klar til at blive sat i drift både teknisk, organisatorisk og personalemæssigt.

Eksekutivkomitéen anmoder de kontraherende parter om at bekræfte, at systemet er tilgængeligt for de myndigheder, der ifølge den meddelelse, der allerede er indsendt til eksekutivkomitéen, er bemyndiget til direkte søgning efter oplysninger i systemet (SCH/OR.SIS (94) 18 rev. 3).

Eksekutivkomitéen anmoder de kontraherende parter om i denne periode retroaktivt at indlæse andre oplysninger om personer eller ting ud over dem, der anses for at være vigtige (SCH/Com-ex (94) decl. 4 rev. 2 (**********************)). SIS-databaserne skal ajourføres løbende.

Eksekutivkomitéen opfordrer de kontraherende parter til at sørge for, at luftfartsselskaberne foretager de tilpasninger, der er nødvendige for at sikre fri bevægelighed for personer, senest ved ændring af fartplanerne den 26. marts 1995, og at lufthavnsadministrationerne inden denne dato gennemfører de foranstaltninger, der skal træffes med henblik herpå ifølge afgørelsen om indførelse og anvendelse af Schengen-systemet i lufthavne og på flyvepladser (SCH/Com-ex (94) 17 rev. 4), og skaber de nødvendige organisatoriske og tekniske forudsætninger for den frie bevægelighed for personer.

De kontraherende parter anmodes om at underrette luftfartsselskaberne og lufthavnsadministrationerne herom hurtigst muligt.

4)   Anvendelsen af konventionen efter dens iværksættelse, især i den indledende fase

Formålet med gennemførelsen af konventionen er at styrke sikkerheden for borgerne i Europa og at skabe de nødvendige forudsætninger for at opnå fri bevægelighed for personer i overensstemmelse med artikel 7 A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.

Eksekutivkomitéen tillægger derfor den indledende fase med anvendelse af samtlige dele af konventionen, dvs. de første tre måneder efter den 26. marts 1995, særlig betydning.

Den enkelte kontraherende part er ansvarlig for anvendelsen af konventionen, navnlig ophævelsen af kontrollen ved de indre grænser i den indledende fase af anvendelsen. De kontraherende parter skal holde hinanden underrettet, konsultere hinanden, når det er nødvendigt, og arbejde tæt sammen.

Med henblik på at få udformet det instrument, der er nødvendigt for at forvalte konventionen, beslutter eksekutivkomitéen at oprette en permanent opfølgningsstruktur, som skal bestå af den eksisterende centralgruppe og dennes arbejdsgruppe og undergruppe.

Eksekutivkomitéen pålægger den permanente opfølgningsstruktur i den indledende fase at overvåge anvendelsen af Schengen-reglerne og -bestemmelserne særlig nøje, hurtigt at identificere, analysere og løse eventuelle tekniske problemer og om nødvendigt at træffe foranstaltninger med henblik på en mere effektiv anvendelse af konventionen.

Eksekutivkomitéen pålægger formandskabet fra den 1. januar 1995 at forberede denne opfølgningsstrukturs arbejde og især at sikre, at arbejdsgrupperne identificerer eventuelle problemer og hurtigt udarbejder løsninger.

I den indledende anvendelsesperiode på tre måneder holder grupperne under opfølgningsstrukturen møde regelmæssigt og så ofte, det er nødvendigt.

Hvis der i konkrete tilfælde er behov for hurtige afgørelser, kan centralgruppen med kort varsel indkalde til et møde med begrænset deltagerkreds som opfølgningsudvalg. Opfølgningsudvalget består af delegationscheferne fra de enkelte kontraherende parter eller af højtstående embedsmænd udpeget af disse, bistået af repræsentanter fra arbejdsgrupperne, som skal høres, når der skal findes løsninger på eventuelle problemer.

Hvis en kontraherende part anmoder om det, skal centralgruppen desuden foretage en generel analyse af eventuelle vanskeligheder og foreslå løsninger, som udarbejdes i samarbejde med arbejdsgrupperne og undergrupperne.

Opnås der ikke enighed i centralgruppen, forelægges spørgsmålet for eksekutivkomitéen. De kontraherende parter skal i den forbindelse have mulighed for at udtale sig om dens konklusioner.

De enkelte kontraherende parter kan også anmode centralgruppen om at vurdere forhold, som kun gør sig gældende på deres egne nationale territorier.

Tre måneder efter iværksættelsen af konventionen forelægger centralgruppen eksekutivkomitéen en første rapport om erfaringerne med SIS' funktion, effektiviteten af kontrollen ved de ydre grænser, effektiviteten af bekæmpelsen af narkotika og resultaterne af politisamarbejdet og det retlige samarbejde.

Centralgruppen forelægger eksekutivkomitéen en samlet rapport senest den 31. marts 1996.

Bonn, den 22. december 1994.

Bernd SCHMIDBAUER

Formand

EKSEKUTIVKOMITÉENS AFGØRELSE

af 20. december 1995

om proceduren for anvendelse af artikel 2, stk. 2, i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen

(SCH/Com-ex (95) 20 rev. 2)

EKSEKUTIVKOMITÉEN HAR —

under henvisning til artikel 132 i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen,

under henvisning til artikel 2 i ovennævnte konvention —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Dokument SCH/I (95) 40 rev. 6 om proceduren for anvendelse af artikel 2, stk. 2, i konventionen godkendes. De deri beskrevne principper og procedurer skal overholdes af enhver kontraherende part, som ønsker at påberåbe sig undtagelsesklausulen i konventionens artikel 2, stk. 2, og midlertidigt genindføre kontrol ved sine indre grænser.

Oostende, den 20. december 1995.

Johan VANDE LANOTTE

Formand

PROCEDURE FOR ANVENDELSE AF ARTIKEL 2, STK. 2, I KONVENTIONEN

SCH/I (95) 40 rev. 6

»Artikel 2

1.

De indre grænser kan alle steder passeres uden personkontrol.

2.

Når den offentlige orden eller den nationale sikkerhed kræver det, kan en kontraherende part dog efter samråd med de øvrige kontraherende parter træffe beslutning om, at der i et begrænset tidsrum iværksættes en national grænsekontrol, der er tilpasset forholdene, ved de indre grænser. Hvis det af hensyn til den offentlige orden eller den nationale sikkerhed er påkrævet at handle omgående, træffer den pågældende kontraherende part de nødvendige foranstaltninger og underretter snarest muligt de øvrige kontraherende parter herom.«

Det overordnede formål med de foranstaltninger, der er fastsat i Schengen-konventionen, er at undgå, at artikel 2, stk. 2, påberåbes. Genindførelse af kontrol skal forblive en undtagelsesforanstaltning.

1.   Procedure ved forudgående konsultation (artikel 2, stk. 2, første punktum)

En stat, som på kort sigt overvejer at genindføre kontrol ved sine indre grænser, skal sende en meddelelse herom til de andre stater med følgende oplysninger:

a)   Grundene til den planlagte foranstaltning: den pågældende stat skal redegøre nærmere for, hvilke begivenheder der udgør en trussel mod den offentlige orden eller den nationale sikkerhed.

b)   Omfanget af den planlagte foranstaltning: staten skal redegøre nærmere for, om kontrollen vil blive genindført ved alle grænser eller kun i bestemte områder.

c)   Varigheden af den planlagte foranstaltning: staten skal angive, fra hvilken dato foranstaltningen finder anvendelse (efter konsultation), og hvor længe den forventes at skulle vare.

d)   Anmodningen om konsultation: staten skal anføre, hvilke foranstaltninger den forventer, at andre stater træffer enkeltvis eller sammen for at undgå genindførelse af kontrol eller, når der er genindført kontrol, for at supplere de foranstaltninger, som den anmodende stat har truffet.

Meddelelsen skal sendes til: medlemmerne af eksekutivkomitéen og centralgruppen samt Generalsekretariatet.

Formandskabet indkalder i overensstemmelse med artikel 131, stk. 2, hurtigt til et møde i eksekutivkomitéen, eventuelt med et forudgående møde i centralgruppen, med deltagelse af alle medlemmer eller med begrænset deltagerkreds, med henblik på konsultationer mellem staterne. Der er ikke behov for noget ekstraordinært møde, hvis der allerede er planlagt et møde i eksekutivkomitéen inden for kort tid. I så fald sættes der et punkt herom på dagsordenen.

Hvis afgørelsen om at genindføre grænsekontrol opretholdes efter konsultationsfasen, skal den anmodende stat underrette ovennævnte modtagere om datoen og betingelserne for anvendelse af foranstaltningerne i henhold til artikel 2, stk. 2.

Den anmodende stats grænsemyndigheder skal i henhold til aftaler om grænseoverskridende politisamarbejde også underrette grænsemyndighederne i de berørte stater, så eventuelle reaktioner på stedet kan foreligge hurtigt.

2.   Procedure ved omgående afgørelse (artikel 2, stk. 2, andet punktum)

En stat, som finder det nødvendigt at genindføre kontrol omgående af hensyn til den offentlige orden eller den nationale sikkerhed, skal sende en meddelelse herom til de andre stater med de samme oplysninger som anført i punkt 1, dvs. grundene til og omfanget og den forventede varighed af foranstaltningen.

De andre kriterier, der er omhandlet i punkt 1, finder også anvendelse (modtagere af meddelelsen, bilaterale kontakter osv.).

Staten skal anføre, om den anmoder om bistand og samarbejde fra de andre stater.

Der skal under hensyntagen til de foreliggende omstændigheder indkaldes til et møde i eksekutivkomitéen hurtigst muligt efter, at der er givet meddelelse om afgørelsen.

3.   Procedure ved forlængelse af foranstaltningen eller tilbagevenden til normale forhold

Den stat, der har gjort brug af proceduren i artikel 2, stk. 2, bekræfter den dato, på hvilken kontrollen ophører, og forelægger enten samtidig eller umiddelbart derefter en rapport om gennemførelsen af afgørelsen.

Hvis staten mener, at den oprindelige afgørelses gyldighed skal forlænges, meddeler den dog sin afgørelse herom i overensstemmelse med procedurerne i punkt 1 eller 2.

EKSEKUTIVKOMITÉENS AFGØRELSE

af 7. oktober 1997

om anvendelse af Schengen-konventionen i Grækenland

(SCH/Com-ex (97) 29 rev. 2)

EKSEKUTIVKOMITÉEN HAR —

under henvisning til artikel 131 og 132 i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen,

under henvisning til artikel 6 i aftalen om Grækenlands tiltrædelse, underskrevet den 6. november 1992, i forbindelse med fælleserklæringen vedrørende artikel 6, som anført i slutakten til ovennævnte tiltrædelsesaftale,

under henvisning til ministrenes og statssekretærernes erklæring af 19. juni 1992 vedrørende Schengen-konventionens anvendelse, og

ud fra følgende betragtninger:

det hedder i fælleserklæringen om artikel 139 som anført i slutakten til konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen såvel som i fælleserklæringen i slutakten til aftalen om Grækenlands tiltrædelse, at »konventionen ikke vil blive sat i kraft, før de forudgående betingelser for konventionens gennemførelse er opfyldt i signatarstaterne, og kontrollen ved de ydre grænser er efffektiv«,

eksekutivkomitéen har på sit møde den 25. april 1997 bekræftet sin politiske vilje til at tillade, at Schengen-konventionen bringes i anvendelse i Italien, Grækenland og Østrig den 26. oktober 1997 på grundlag af en afgørelse fra eksekutivkomitéen,

de fremskridt, Grækenland har gjort for at opfylde de forudgående betingelser for, at konventionen kan blive bragt i anvendelse, således som disse er defineret i erklæringen af 19. juni 1992, bør tillade, at konventionen bringes i anvendelse i Grækenland,

eksekutivkomitéens erklæring af 24. juni 1997 om Schengen-konventionens anvendelse i Italien, Grækenland og Østrig, i hvilken eksekutivkomitéen bekræfter, at den er fast besluttet på, at Schengen-konventionen skal bringes i anvendelse den 26. oktober 1997 for Italiens vedkommende og inden udgangen af 1997 for Østrigs og Grækenlands vedkommende,

forstærkningen af kontrollen ved de ydre grænser og indretningen af lufthavnene er imidlertid ikke fuldført,

eksekutivkomitéen bekræfter sin politiske vilje til, at konventionen bringes i anvendelse i Grækenland så hurtigt som muligt —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

I.   Anvendelse af konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen

1.

Uden at foregribe bestemmelserne i punkt 4 skal den indledende fase af anvendelsen af konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen indledes den 1. december 1997 for Grækenlands vedkommende.

2.

Denne afgørelses gennemførelse i Grækenland er betinget af Frankrigs og Nederlandenes afslutning af procedurerne vedrørende ratifikation, godkendelse eller accept af tiltrædelsesdokumenterne.

3.

Opfyldelsen af den i punkt 2 omtalte betingelse konstateres ved depositarens meddelelse om afslutning af procedurerne vedrørende ratifikation, godkendelse eller accept.

4.

Datoerne for afskaffelsen af kontrollen ved de indre grænser og de nærmere omstændigheder i denne forbindelse skal gøres til genstand for en ny afgørelse i eksekutivkomitéen, som skal træffes på grundlag af en konstatering af, at alle betingelser er opfyldt. Med henblik på forberedelsen af denne afgørelse skal arbejdsgruppen »Grænser« og centralgruppen i 1998 fremlægge en rapport for eksekutivkomitéen. Eksekutivkomitéen skal gennemgå denne rapport senest på sit sidste møde i 1998 og træffe en afgørelse.

5.

Eksekutivkomitéen tager til efterretning, at Grækenland har sat betydelige kræfter ind på, at al grænsekontrol i lufthavnene og ved de ydre grænser hurtigst muligt bringes i overensstemmelse med kontrolniveauet i Schengen-aftalen.

II.   Drift af Schengen-informationssystemet

Eksekutivkomitéen erklærer, at informationssystemet er operationelt den 1. december 1997 for Grækenlands vedkommende. At regne fra denne dag vil systemet være åbent for de græske myndigheder, der har ret til at foretage direkte søgning.

1.

Grækenlands N.SIS har gennemgået alle afprøvninger med succes. Eksekutivkomitéen konstaterer i overensstemmelse med sin erklæring af 27. juni 1994, at Grækenlands N.SIS teknisk er i stand til at fungere, og at SIS er teknisk i stand til at fungere sammen med Grækenlands N.SIS.

2.

I medfør af artikel 101, stk. 4, i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen skal hver enkelt kontraherende part til eksekutivkomitéen indgive en liste over de kompetente myndigheder, der har tilladelse til direkte søgning i oplysningerne i Schengen-informationssystemet.

Eksekutivkomitéen tager hermed de lister, som Grækenland har indgivet, til efterretning.

I medfør af artikel 108, stk. 1, i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen, skal hver enkelt kontraherende part udpege en central myndighed, der er ansvarlig for den nationale del af Schengen-informationssystemet.

Eksekutivkomitéen tager hermed Grækenlands meddelelse herom til efterretning.

I medfør af eksekutivkomitéens erklæringer af 18. oktober 1993 og 27. juni 1994 er det en forudgående betingelse for, at der kan gives tilladelse til at benytte SIS, at der indgives meddelelse om åbningen af SIS for de myndigheder i den stat, hvor Schengen-konventionen skal anvendes, som har tilladelse til direkte søgning i SIS.

Idet eksekutivkomitéen tager de lister, Grækenland har indgivet, til efterretning, bekræfter den hermed, at den har modtaget meddelelse om åbning af SIS for de udpegede myndigheder i overensstemmelse med erklæringerne af 18. oktober 1993, 26. april 1994 og 27. juni 1994.

3.

Eksekutivkomitéen formoder, at indlæsningen af eksisterende nationale oplysninger, der anses for essentielle i henhold til komitéens erklæringer af 18. oktober 1993 og af 27. juni 1994, og som udgør en forudgående betingelse for, at Grækenlands adgang til SIS kan træde i kraft, vil være afsluttet den 1. december for så vidt angår Grækenland.

Igangsætningen af indlæsningen af Grækenlands nationale oplysninger er knyttet sammen med tiltrædelsesdokumenternes ikrafttrædelse. Fra det øjeblik vil de stater, der allerede anvender konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen, have ret til at benytte Grækenlands indberetninger i overensstemmelse med reglerne i denne konvention.

Det pålægges SIS-orienteringskomitéen regelmæssigt at informere centralgruppen og eksekutivkomitéen om udviklingen af situationen med hensyn til indlæsningen af konkrete oplysninger.

4.

Bestemmelserne om beskyttelse af personoplysninger i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen finder fuld anvendelse i Grækenland.

Bruxelles, den 7. oktober 1997.

Formand

EKSEKUTIVKOMITÉENS AFGØRELSE

af 23. juni 1998

om klassifikation af visse dokumenter

(SCH/Com-ex (98) 17)

EKSEKUTIVKOMITÉEN HAR —

under henvisning til artikel 132 i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Stykke 2 i afgørelsen af 14. december 1993 (SCH/Com-ex (93) 22 rev.) affattes således:

»Følgende dokumenter skal klassificeres: bilag 5, 9 og 10 til de fælles kontrollære instrukser om visa, den fælles håndbog, Sirene-håndbogen og de tre dokumenter, der omtales i afgørelsen vedrørende narkotiske stoffer (forstærkede kontrolforanstaltninger ved de ydre grænser (SCH/Stup (92) 45, sidste version), kontrollerede leverancer (SCH/Stup (92) 46, seneste version) og forholdsregler til bekæmpelse af ulovlig eksport af narkotika (SCH/Stup (92) 72, seneste version).«

Oostende, den 23. juni 1998.

L. TOBBACK

Formand

EKSEKUTIVKOMITÉENS AFGØRELSE

af 16. september 1998

om nedsættelse af et stående udvalg for evaluering og anvendelse af Schengen-reglerne

(SCH/Com-ex (98) 26 endelig udg.)

EKSEKUTIVKOMITÉEN HAR —

under henvisning til artikel 132 i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen,

under henvisning til artikel 7 i ovennævnte konvention,

under henvisning til den fælles erklæring om artikel 139 i slutakten til konventionen,

i betragtning af at initiativet til nedsættelse af det stående udvalg skyldes et ønske om komplementaritet med de eksisterende instrumenter inden for Den Europæiske Union,

under hensyntagen til overholdelsen af princippet om national suverænitet,

i betragtning af at dette udvalg til sin tid om nødvendigt vil skulle tilpasses for at tage hensyn til Den Europæiske Unions operationelle ramme —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Der nedsættes et stående udvalg for evaluering og anvendelse af Schengen-reglerne (i det følgende benævnt »det stående udvalg«) under eksekutivkomitéen med det formål dels at fastslå, om alle forudsætningerne for at iværksætte konventionen i en ansøgerstat er opfyldt, dels at sikre, at Schengen-reglerne anvendes korrekt i de stater, der allerede har gennemført konventionen, især ved at påpege problemer og foreslå løsninger.

Det stående udvalg har eneansvaret for udarbejdelsen af rapporterne med henblik på evaluering af ansøgerstaternes forberedelser til iværksættelse af Schengen-konventionen og kontrol af, at alle forudsætningerne for den praktiske anvendelse af konventionen og afskaffelsen af kontrollen ved de indre grænser er opfyldt.

Det stående udvalgs anden opgave er at skabe grundlaget for, at eksekutivkomitéen kan sikre sig, at Schengen-konventionen anvendes korrekt af de stater, der allerede har iværksat den, navnlig ved at følge op på de henstillinger, som besøgskommissionerne fremsætter efter besøg ved de ydre grænser, ved at følge op på de mangler, der er påpeget i årsrapporten om de ydre grænser, ved at lægge større vægt på de fælles bestræbelser, der er nødvendige for at forbedre kvaliteten af kontrollen ved de ydre grænser, og ved at sikre bedst mulig brug af konventionen inden for politisamarbejdet, samarbejdet på det retlige område og SIS. Det stående udvalg skal søge at finde løsninger på de problemer, der konstateres, og udarbejde forslag til en tilfredsstillende og optimal gennemførelse af konventionen. Det er fortsat Schengen-staterne, der har eneansvaret for at kontrollere, at konventionen anvendes korrekt. Det stående udvalg skal derfor kun varetage den kontrol, der er fastlagt i nedenstående mandat.

Med disse to opgaver er det nødvendigt, at det stående udvalg får følgende to særskilte mandater:

1)

det skal udarbejde de rapporter, der tjener som grundlag for vurderingen af, om alle forudsætningerne for at iværksætte Schengen-konventionen i en ansøgerstat er opfyldt. I disse tilfælde benævnes det »Evalueringsudvalget« og er ansvarligt for evalueringen af, hvor langt disse stater er nået i deres forberedelser;

2)

det skal skabe grundlaget for, at eksekutivkomitéen kan sikre sig, at konventionen anvendes korrekt i de stater, der allerede har gennemført den, med henblik på at opnå den bedst mulige anvendelse af konventionen og det bedst mulige samarbejde mellem Schengen-partnerne. Det skal først og fremmest finde løsninger på de problemer, der har vist sig siden konventionens iværksættelse, og udarbejde forslag til forbedring af kontrollen i overensstemmelse med konventionens mål og ånd. Det benævnes i denne forbindelse »Implementeringsudvalget«.

I.   EVALUERINGSUDVALG FOR DE STATER, DER ØNSKER AT IVÆRKSÆTTE KONVENTIONEN

1.   OPGAVER

Når en stat ønsker at iværksætte konventionen, udarbejder det stående udvalg inden for rammerne af sin evalueringskompetence en rapport med en liste over kriterier, der skal opfyldes af ansøgerstaterne. Det skal præcist angives, hvilket niveau der skal nås på alle de områder, der er omfattet af konventionen. Når eksekutivkomitéen har godkendt disse kriterier, kontrollerer det stående udvalg i en anden rapport, om en stat, der ønsker at iværksætte konventionen, opfylder kriterierne og har nået det krævede niveau.

Udvalget kan på hvert enkelt af sine kompetenceområder pålægge en ekspertgruppe at udarbejde en rapport på det specifikke område. Disse rapporter skal omhandle de kvalitative, kvantitative, operationelle, administrative og organisatoriske aspekter og bør påpege mangler eller svagheder samt foreslå løsninger.

2.   KOMPETENCEOMRÅDER

Udvalget udarbejder en detaljeret og udtømmende rapport og vurderer, hvor langt de stater, der ønsker at iværksætte konventionen, er nået i deres forberedelser på alle de områder, der er omhandlet i afgørelse SCH/Com-ex (93) 10 af 14. december 1993, og sikrer sig, at alle forudsætningerne for at gennemføre Schengen-reglerne er opfyldt. Vurderingen omfatter især følgende områder:

kontrol ved de ydre grænser, navnlig anvendelse af den fælles håndbog

overvågning af de ydre land- og søgrænser

visa, især anvendelse af de fælles konsulære instrukser

betingelser for udlændinges bevægelighed, herunder bekæmpelse af ulovlig indvandring og ulovligt ophold

opholdstilladelser og indberetninger af personer som uønskede

politisamarbejde

gensidig retshjælp i straffesager, herunder udlevering

narkotika

SIS, navnlig anvendelse af Sirene-håndbogen

beskyttelse af personoplysninger

politik med hensyn til udsendelse og tilbagetagelse

ordninger for personers bevægelighed i lufthavne.

Det stående udvalg tager i sit arbejde udgangspunkt i nedenstående opgaver på områderne ydre grænser, politisamarbejde, SIS og visa; det udarbejder desuden en liste over opgaver, som skal udføres af eksperterne på de andre områder:

a)

Kontrol ved de ydre grænser og migrationsstrømme, herunder bilateralt og multilateralt samarbejde med tredjelande og spørgsmålet om tilbagetagelse

Eksperterne skal under hensyntagen til de lokale geografiske forhold og karakteren af den besøgte stats ydre grænser:

besøge alle ydre søgrænser for at indsamle oplysninger på stedet om overvågningsforanstaltningernes effektivitet til søs og på land, navnlig om natten, og observere, hvordan kontrollen af personer og gods foregår i de større havne

observere kontrolforanstaltninger ved landgrænserne for at kontrollere deres effektivitet både om dagen og om natten. De skal indsamle oplysninger om bekæmpelse af ulovlig indvandring, bl.a. ved interviews med kontrolmyndighederne

besøge alle lufthavne for at kontrollere, hvordan Schengen-bestemmelserne anvendes

herudover besøge de centrale myndigheder, der har ansvar for kontrol med de ydre grænser og med indvandring, og gennemgå administrative strukturer og koordineringen mellem nationale og lokale myndigheder

undersøge praksis for visumudstedelse ved grænsen i forbindelse med besøg på grænseovergangssteder og hos den centrale myndighed

i forbindelse med besøg på grænseovergangssteder og hos den centrale myndighed undersøge, om SIS kan tages i drift

vurdere ordningerne for udførelse af kontrol ved de autoriserede grænseovergangssteder ved de ydre grænser og i de mellemliggende områder

vurdere de tekniske midler, der er til rådighed ved de ydre grænser, navnlig til afsløring af falske dokumenter

vurdere overvågningen af land- og søgrænser

kontrollere, om personalet ved de forskellige besøgte grænser er tilstrækkeligt, samt om deres uddannelse er tilstrækkelig, bl.a. med hensyn til afsløring af falske dokumenter

kontrollere de foranstaltninger, der iværksættes ved de besøgte ydre grænser for at bekæmpe ulovlig indvandring og kriminalitet i al almindelighed

kontrollere de foranstaltninger, der træffes med hensyn til personer, der afvises ved grænsen, eller som opholder sig ulovligt i landene

kontrollere foranstaltninger til bekæmpelse af organiseret menneskesmugling

vurdere samarbejdet med grænsestaten/grænsestaterne.

Formålet med dette besøg er at vurdere på stedet, om overvågningsforanstaltningerne er effektive, og om de overholder de Schengen-kontrolstandarder, der er fastsat i Schengen-konventionen, den fælles håndbog og eksekutivkomitéens relevante afgørelser.

b)

Samarbejde ved de fælles grænser med de stater, der allerede anvender konventionen, navnlig politisamarbejde og samarbejde på det retlige område, især indgåelse af bilaterale aftaler og udsendelse af forbindelsesofficerer

Det stående udvalg har i denne sammenhæng til opgave at kontrollere:

effektiviteten af det daglige samarbejde i de fælles grænseområder for så vidt angår gennemførelsen af Schengen-konventionen og bilaterale aftaler

evne og vilje til at gennemføre og udvikle fælles grænseoverskridende operationer under overholdelse af konventionen og bilaterale aftaler

evne og vilje til at gennemføre og udvikle samarbejdet med forbindelsesofficerer

effektiviteten af samarbejdet med de stater, der ligger op til Schengen-områdets ydre grænser, for så vidt angår bekæmpelse af kriminalitet og især organiseret menneskesmugling

politiets adgang til databaser og generel uddannelse

effektiviteten af grænseoverskridende samarbejdsstrukturer

direkte samarbejde og forbindelser mellem ansøgerstatens og Schengen-staternes myndigheder

udstyr og personale, der bidrager til sikkerheden i grænseområdet.

c)

SIS, Sirene-kontorer, beskyttelse af anlæg og personoplysninger

Det stående udvalg har i denne sammenhæng til opgave at kontrollere:

 

Tekniske aspekter

kvalitative, kvantitative, operationelle, organisatoriske og tekniske aspekter af fremtidens N.SIS

de tekniske foranstaltninger og procedurer, der anvendes til at overføre oplysninger fra de nationale informationssystemer til N.SIS (registrering af oplysninger fra de nationale systemer i SIS)

de tekniske foranstaltninger, der bruges for at stille SIS-oplysninger til rådighed for almindelige brugere og for at sikre synkroniseringen af oplysninger i N.SIS og C.SIS

N.SIS'ernes tekniske tilgængelighed.

 

Aspekter vedrørende oplysninger og brugen af dem

den mængde oplysninger, staten er villig til at lade registrere i SIS

kvaliteten af de oplysninger, der skal registreres (udfyldelse af overskrifter)

terminalernes geografiske placering, antal og operationelle stand (slutbrugernes adgang til SIS-oplysningerne)

uddannelse af ansatte, der er autoriseret til at anvende oplysningerne i SIS

de interne procedurer og instrukser med hensyn til at foretage indberetninger, og som skal anvendes i tilfælde af et hit

brugen af de forskellige indberetningsmuligheder

Sirene-kontorernes operationelle kapacitet (koordineringen mellem tjenester, svartider).

 

Beskyttelse af anlæg og oplysninger

de organisatoriske og tekniske aspekter af beskyttelsen af anlæg og personoplysninger

foranstaltninger til at forhindre adgang til anlæg og oplysninger

foranstaltninger vedrørende de forskellige databehandlingsniveauer afhængig af brugerens beføjelser

betingelser for sletning af forældede indberetninger.

d)

Udstedelse af visa

generelle betingelser for visumudstedelse sammenlignet med bestemmelserne i de fælles konsulære instrukser

bestemmelser om konsultation inden visumudstedelse

bestemmelser om konsultation af SIS inden visumudstedelse

bestemmelser for fremskaffelse af visumstickere og betingelser for opbevaring.

Det stående udvalg skal føre tilsyn med koordineringen af disse rapporter og forelægge eksekutivkomitéen en samlet rapport.

II.   IMPLEMENTERINGSUDVALG FOR DE STATER, DER ALLEREDE ANVENDER KONVENTIONEN

1.   OPGAVER

Det stående udvalg skal gøre det muligt at afdække eventuelle problemer ved de ydre grænser og forhold, som ikke svarer til det niveau, der er fastlagt i overensstemmelse med konventionens ånd og mål. Via det stående udvalg skal den besøgte stat og eksekutivkomitéen underrettes om de problemer, der er blevet konstateret, og forelægges løsningsforslag med henblik på en tilfredsstillende og optimal anvendelse af konventionen. Med hensyn til de problemer, der har vist sig siden konventionens ikrafttræden, er det op til udvalget at komme med tekniske forslag til forbedring af kontrollen, sikkerheden og det retlige samarbejde, herunder udlevering.

Udvalget skal også kontrollere, om de henstillinger og bemærkninger, som besøgskommissionerne fremsætter efter besøg ved de ydre grænser, er blevet fulgt op, og om eventuelle mangler ved sikkerheden derved har kunnet afhjælpes. Udvalget har også til opgave at følge op på de problemer, der er gjort opmærksom på i årsrapporten om situationen ved de ydre grænser i de stater, der anvender konventionen.

Udvalget skal endelig udføre sine opgaver fleksibelt og objektivt i samarbejde med de kompetente myndigheder og i overensstemmelse med de retlige og etiske regler, der gælder på nationalt plan, og i den forbindelse arbejde på at nå det fælles mål om forbedring af sikkerheden og hensyntagen til de interesser, som de andre stater, der anvender konventionen, har.

2.   KOMPETENCEOMRÅDER

Over for de stater, der allerede anvender konventionen, skal udvalget have et videre kompetenceområde end besøgskommissionerne, men det skal fortsat koncentrere sig om de praktiske aspekter. De områder, der kan tages op til evaluering og derfor må tages i betragtning, omfatter alle Schengen-reglerne og navnlig følgende:

kontrol ved og overvågning af de ydre grænser

politisamarbejde i grænseområderne i de stater, der allerede anvender konventionen

Schengen-informationssystemet

betingelser for udstedelse af Schengen-visa (navnlig ordningerne for forudgående konsultation af partnerstaterne om følsomme nationaliteter)

foranstaltninger, som tager sigte på at bringe udlændinges ulovlige ophold til ophør

gensidig retshjælp i straffesager, herunder udlevering.

Følgende emner bør prioriteres højt:

a)

Kontrol ved og overvågning af de ydre grænser

bestemmelser om udførelse af kontrol ved de autoriserede grænseovergangssteder ved de ydre grænser og i de mellemliggende områder

tekniske midler, der er til rådighed ved de ydre grænser, navnlig til afsløring af falske dokumenter

afgørelse af, om personalet ved den besøgte grænse er tilstrækkeligt

kontrol ved de ydre grænser og overvågning, herunder mobil patruljering og systemer og teknikker til stationær overvågning

uddannelse af embedsmænd, bl.a. i afsløring af falske dokumenter

foranstaltninger, der iværksættes ved de besøgte ydre grænser for at bekæmpe ulovlig indvandring og kriminalitet i al almindelighed

foranstaltninger, der træffes med hensyn til personer, som afvises ved grænsen, eller personer, som opholder sig ulovligt på Schengen-området

foranstaltninger til bekæmpelse af organiseret menneskesmugling

samarbejde med nabostaten/nabostaterne

administrativ organisering af den tjeneste/de tjenester, der har ansvaret for bekæmpelse af ulovlig indvandring, og koordinering mellem tjenesterne på nationalt og lokalt plan

brug af SIS ved grænseovergangssteder.

b)

Politisamarbejde i grænseområderne i de stater, der allerede anvender konventionen

bilaterale aftaler

ret til forfølgelse og overvågning

organisering af grænseoverskridende samarbejde

direkte samarbejde mellem tjenester

udstyr og personale, der bidrager til sikkerheden i grænseområdet

samarbejde via forbindelsesofficerer.

c)

Schengen-informationssystemet

registrering af oplysninger fra de nationale systemer i SIS

N.SIS'ernes og Sirene-kontorernes tekniske tilgængelighed

slutbrugernes adgang til SIS-oplysninger

betingelser for sletning af forældede indberetninger

brugen af de forskellige indberetningsmuligheder

Sirene-kontorernes operationelle kapacitet: svartid, …

d)

Betingelser for udstedelse af Schengen-visa

bestemmelser om konsultation inden udstedelse af visa som fastlagt i bilag 5B til de fælles konsulære instrukser

bestemmelser om konsultation af SIS inden udstedelse af Schengen-visa

udstedte visa med begrænset territorial gyldighed: antal, målgrupper, grunde

bestemmelser for fremskaffelse af Schengen-stickere og betingelser for opbevaring.

III.   PRINCIPPER FOR DET STÅENDE UDVALG

Det Stående Udvalgs sammensætning

Udvalget er et stående udvalg. Det er sammensat af en højtstående repræsentant for hver stat, som har undertegnet konventionen eller samarbejdsaftalen. (Denne højtstående repræsentant kan være ledsaget). Det stående udvalg bistås af sekretariatet i forbindelse med sine møder og forskellige opgaver.

Det stående udvalg besøger samtlige lande i en rækkefølge og med mellemrum, der fastlægges af eksekutivkomitéen.

De faste medlemmer kan i forbindelse med udførelsen af deres opgaver anmode Schengen-staterne om midlertidigt at udlåne eksperter på hvert af udvalgets forskellige kompetenceområder, især med henblik på udførelsen af opgaver i de enkelte stater efter de retningslinjer, som de faste medlemmer fastlægger. Nogle af de opgaver, hvor eksperter er inddraget, kan udføres sammen eller kan koncentreres om et enkelt område. Den enkelte stat kan på hvert kompetenceområde udpege en ekspert til at udføre opgaver inden for rammerne af det stående udvalg. Udvalget bestræber sig dog på at holde delegationernes omfang på et niveau, der stemmer overens med de tekniske krav i forbindelse med opgaverne.

Når der finder flere besøg sted samtidig i form af grupper af eksperter på de forskellige specifikke områder, arrangeres der inden afslutningen af besøget et koordinationsmøde mellem alle eksperterne.

Eksperterne skal have de nødvendige kvalifikationer og det vil generelt være ønskeligt med en vis kontinuitet i udpegelserne.

Europa-Komissionen deltager som observatør i det stående udvalgs arbejde og i arbejdet i de arbejdsgrupper, der bistår udvalget, centralgruppen og eksekutivkomitéen.

Den Fælles Tilsynsmyndighed

Det stående udvalg udfører sine opgaver uden at anfægte Den Fælles Tilsynsmyndigheds beføjelser. Udvalget kan høre myndigheden på områder, som ligger inden for dens kompetenceområde.

Steder, som skal besøges

Det stående udvalg skal sammen med de respektive arbejdsgrupper i hvert enkelt tilfælde udvælge, hvilke steder der skal besøges, og hvilke oplysninger der skal indsamles.

Sprog

Spørgsmålet om, hvilke sprog der skal benyttes under besøgene, afgøres i forbindelse med hvert enkelt besøg.

Lettelse af udvalgets arbejde

Den besøgte stats myndigheder sikrer, at der ydes udvalget det samarbejde og den bistand, det har brug for for at kunne udføre sine opgaver tilfredsstillende. Den besøgte stat giver udvalget de relevante oplysninger om de steder, der skal besøges, og alle nyttige statistiske, faktuelle, analytiske eller andre oplysninger (på et af de officielle Schengen-sprog) mindst en måned, før besøget påbegyndes.

Rejse- og opholdsudgifter i forbindelse med besøg

Rejse- og opholdsudgifterne afholdes af udvalgsmedlemmerne eller deres eksperter. Værtsstaten afholder udgifterne til den logistiske støtte på stedet.

Udarbejdelse af rapporten

Rapporten udarbejdes på grundlag af en standardmodel, som det stående udvalg fastlægger i samråd med de kompetente arbejdsgrupper. Modellen kan tilpasses efter behov og omstændigheder.

Formandskabet udarbejder et foreløbigt udkast til rapport, som forelægges ekspertgruppen, der søger at nå til enighed om affattelsen af rapporten. Repræsentanterne for værtsstaten har observatørstatus i denne gruppe. Når eksperterne har udarbejdet rapporten, forelægges den værtsstaten, der kan udtale sig om den. Rapporten og udtalelsen forelægges det stående udvalg, som søger at finde en konsensus mellem de to dokumenter. Hvis der er uenighed om bestemte punkter, anfører udvalget begge parters holdning.

Det skal af rapporterne klart fremgå, på hvilke områder målene er nået, og på hvilke de ikke er nået, og der skal fremlægges konkrete forslag til foranstaltninger til afhjælpning eller forbedring af situationen. Det er under alle omstændigheder eksekutivkomitéen, der skal vedtage den endelige afgørelse.

Fortrolighed

Udvalgets medlemmer og eksperterne skal betragte de oplysninger, de får under udførelsen af deres opgaver, som fortrolige. De rapporter, der udarbejdes i henhold til denne afgørelse, skal betragtes som fortrolige.

Königswinter, den 16. september 1998.

M. KANTHER

Formand

EKSEKUTIVKOMITÉENS AFGØRELSE

af 23. juni 1998

om en opfejningsklausul, som skal dække samtlige tekniske Schengen-regler

(SCH/Com-ex (98) 29 rev.)

EKSEKUTIVKOMITÉEN,

som henviser til artikel 132 i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen,

som henviser til artikel 92 og 93 i ovennævnte konvention,

BEKRÆFTER HERMED,

at der er vedtaget ordninger, procedurer og andre regler med henblik på at sikre, at SIS kan fungere på det organisatoriske, operationelle og tekniske plan, og med henblik på at beskytte personoplysninger, og den anbefaler, at disse opretholdes efter Amsterdam-traktatens ikrafttræden.

Oostende, den 23. juni 1998.

Louis TOBBACK

Formand

EKSEKUTIVKOMITÉENS AFGØRELSE

af 16. september 1998

om nedsættelse af et ad hoc-udvalg vedrørende Grækenland

(SCH/Com-ex (98) 43 rev.)

EKSEKUTIVKOMITÉEN HAR —

under henvisning til artikel 132 i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen, og ud fra følgende betragtning:

Aftalen vedrørende Den Hellenske Republiks tiltrædelse af konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen blev delvis bragt i anvendelse ved en afgørelse af 7. oktober 1997 —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

1.

Der nedsættes et ad hoc-udvalg, som skal undersøge, om Grækenland opfylder alle forhåndsbetingelserne for at afskaffe personkontrollen ved de indre grænser. Alle kontraherende parter kan deltage ved at sende eksperter til udvalget.

2.

Udvalget har til opgave at indsamle oplysninger på følgende områder:

kontrol ved de ydre grænser, navnlig anvendelse af den fælles håndbog

overvågning af de ydre land- og søgrænser

visa, navnlig anvendelsen af de fælles konsulære instrukser

betingelser for udlændinges indrejse og ophold, herunder foranstaltninger vedrørende ulovlig indvandring og ulovligt ophold på Schengen-området

opholdstilladelser og indberetning af personer som uønskede

politisamarbejde

gensidig retshjælp i straffesager, herunder udlevering

narkotika

SIS, navnlig anvendelse af Sirene-håndbogen

beskyttelse af personoplysninger

politik med hensyn til udsendelse og tilbagetagelse

ordning for personers bevægelighed i lufthavne.

3.

Udvalget evaluerer resultaterne af sine undersøgelser med hensyn til kontrollen ved de ydre grænser og ordningen for personers bevægelighed i lufthavne. På de andre områder fremsætter det bemærkninger.

4.

Udvalget udarbejder en rapport med et sammendrag af de indsamlede oplysninger og med sine evalueringer og bemærkninger og forelægger den for Grænseundergruppen og centralgruppen. På grundlag af denne rapport træffer eksekutivkomitéen en afgørelse senest på mødet i december 1998 i overensstemmelse med den afgørelse, eksekutivkomitéen traf den 7. oktober 1997 i Wien.

Königswinter, den 16. september 1998.

Manfred KANTHER

Formand

EKSEKUTIVKOMITÉENS AFGØRELSE

af 16. december 1998

om Schengen-konventionens anvendelse i Grækenland

(SCH/Com-ex (98) 49 rev. 3)

EKSEKUTIVKOMITÉEN —

som henviser til artikel 132 i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen,

som henviser til artikel 6 i den tiltrædelsesaftale, der blev undertegnet med Grækenland den 6. november 1992, sammenholdt med den fælles erklæring vedrørende artikel 6 i slutakten til nævnte aftale,

som henviser til sin afgørelse af 7. oktober 1997 om Schengen-konventionens anvendelse i Grækenland (SCH/Com-ex (97) 29 rev. 2),

som henviser til rapporten fra Ad hoc-udvalget vedrørende Grækenland (SCH/C (98) 123 rev. 2),

som henviser til diverse rapporter fra Ad hoc-udvalget vedrørende Grækenland,

som bekræfter den politiske beslutning, som eksekutivkomitéen gav udtryk for den 7. oktober 1997 med henblik på Schengen-konventionens fulde anvendelse i Grækenland, og som kom til udtryk i afgørelse SCH/Com-ex (97) 29 rev. 2,

som anerkender, at Grækenland allerede har opfyldt kravene for Schengen-konventionens fulde anvendelse på visumområdet og inden for politisamarbejde og retligt samarbejde, bekæmpelse af ulovlig narkotikahandel, Schengen-informationssystemet og databeskyttelse, og

som tager i betragtning, at Grækenland allerede har gjort betydelige fremskridt, navnlig i lufthavnene, med at tilpasse sikkerheden ved sine ydre grænser for at tage hensyn til Schengen-kravene,

HAR TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

1.

Grækenland underretter de øvrige kontraherende stater, når landet mener at have opfyldt Schengen-kravene med hensyn til sikkerheden ved de ydre sø- og landgrænser.

2.

Personkontrollen ved Grækenlands indre grænser ophæves, når eksekutivkomitéen på grundlag af Ad hoc-udvalgets undersøgelser og besøg finder, at Schengen-kravene med hensyn til sikkerheden ved Grækenlands ydre sø- og landgrænser er opfyldt.

3.

Det undersøges ved besøg, om kravene med hensyn til personalemæssige og materielle ressourcer, uddannelse af grænsekontrol- og grænseovervågningspersonel og koordinering mellem de forskellige tjenester er opfyldt. De nødvendige forbedringer med hensyn til:

søovervågningsstrategi

fleksibel indsættelse af mobile enheder, og

anvendelse af konventionens artikel 26

kan påvises ved fremlæggelse af skriftlig dokumentation.

4.

Eksekutivkomitéen træffer om muligt en afgørelse inden udgangen af 1999.

Berlin, den 16. december 1998.

C. H. SCHAPPER

Formand

2.2.   AFSNIT II: OPHÆVELSE AF KONTROL VED DE INDRE GRÆNSER OG PERSONTRAFIK

EKSEKUTIVKOMITÉENS AFGØRELSE

af 14. december 1993

om forlængelse af det ensartede visum

(SCH/Com-ex (93) 21)

EKSEKUTIVKOMITÉEN HAR —

under henvisning til artikel 132 i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen,

under henvisning til artikel 17, stk. 3, i ovennævnte konvention —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Det ensartede visum forlænges efter de fælles principper, der er fastsat i det hertil knyttede dokument.

Paris, den 14. december 1993.

Alain LAMASSOURE

Formand

BILAG VEDRØRENDE FORLÆNGELSE AF DET ENSARTEDE VISUM

FÆLLES PRINCIPPER

1.

Ifølge artikel 17, stk. 3, i gennemførelseskonventionen træffer eksekutivkomitéen de nødvendige afgørelser om, på hvilke betingelser visa kan forlænges under hensyn til samtlige kontraherende parters interesser. Denne bestemmelse er retsgrundlaget for nedenstående fælles principper.

2.

Et visum kan forlænges, hvis der er opstået nye omstændigheder, siden det blev udstedt. Ansøgninger om visumforlængelse skal dokumenteres behørigt under henvisning til en af følgende grunde: force majeure, humanitære grunde, tungtvejende beskæftigelsesmæssige eller personlige grunde. Ansøgninger må under ingen omstændigheder indebære en ændring af formålet med visummet. Den kompetente administrative myndighed vurderer, hvorvidt den anførte begrundelse kan danne grundlag for en forlængelse.

3.

En visumforlængelse må ikke føre til, at opholdets varighed overstiger 90 dage.

4.

Et visum forlænges efter de nationale procedurer.

5.

Den kompetente myndighed er myndigheden i den kontraherende part, på hvis område udlændingen befinder sig, når ansøgningen indgives, også selv om visumforlængelsen indebærer, at ansøgeren må rejse til en anden kontraherende parts område.

I hver af de kontraherende parter er følgende administrative myndigheder ansvarlige for visumforlængelser:

—   Frankrig: Præfekturerne (i Paris politihovedkvarteret)

—   Spanien: Almindelige pas: »gobiernos civiles y por su delegacion las comisarias de policia« (præfekturerne og efter bemyndigelse politistationerne); diplomat- og tjenestepas: »Ministerio de Asuntos Exteriores« (Udenrigsministeriet)

—   Italien: »Ufficio degli Stranieri (Questure Republica)« (Udlændingekontoret (politipræfekturerne))

—   Grækenland: »Υπουργείο Δημόσιας Τάξης (Γραφεία Αλλοδαπών)« (Ministeriet for Offentlig Orden — Udlændingekontoret)

—   Portugal: »Serviço de Estrangeiros e Fronteiras«»Ministério da Administracão Interna« (Indenrigsministeriets Udlændinge- og Grænsekontor)

—   Tyskland: »Ausländeramt der jeweiligen Stadt oder des Landkreises« (byens eller amtets udlændingekontor)

—   Belgien: Almindelige visa: provinsregeringen; diplomat- og tjenestevisa: Udenrigsministeriet

—   Nederlandene: Almindelige visa: »Hoofden van de plaatselijke politie« (lokale politichefer); diplomat- og tjenestevisa: »Ministerie van Buitenlandse Zaken (Udenrigsministeriet)«

—   Luxembourg: Alle visa: Udenrigsministeriets Pas- og Visumkontor.

6.

Forlængelsen af det ensartede visum har form af en ny visummærkat eller et stempel, afhængigt af de nationale procedurer.

7.

Der kan opkræves gebyr for forlængelse af visum.

8.

Hvis ansøgerne er statsborgere i lande eller hører til en af de kategorier, for hvilke en eller flere af de kontraherende parter anvender høringsproceduren med inddragelse af de centrale myndigheder, skal der fortsat kun undtagelsesvis gives visumforlængelse. Hvis visummet forlænges, underrettes den centrale myndighed i det land, hvis konsulære repræsentation har udstedt visummet, herom.

9.

Medmindre andet bestemmes af den administrative myndighed, som forlænger visummet, er det forlængede visum fortsat et ensartet visum, der giver ret til indrejse i alle kontraherende parters område, for hvilke visummet var gyldigt, da det blev udstedt.

EKSEKUTIVKOMITÉENS AFGØRELSE

af 14. december 1993

om fælles procedurer for annullation eller ophævelse af det ensartede visum eller afkortelse af dets gyldighedsperiode

(SCH/Com-ex (93) 24)

EKSEKUTIVKOMITÉEN HAR —

under henvisning til artikel 132 i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen,

under henvisning til artikel 131 i ovennævnte konvention —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Procedurerne for annullation eller ophævelse af det ensartede visum eller afkortelse af dets gyldighedsperiode skal være i overensstemmelse med de principper, der er fastsat i det hertil knyttede dokument.

Paris, den 14. december 1993.

Alain LAMASSOURE

Formand

Procedurerne for annullation eller ophævelse af det ensartede visum eller afkortelse af dets gyldighedsperiode, som fastsat af eksekutivkomitéen i medfør af artikel 131, tager sigte på enten at hindre den adgang til Schengen-signatarstaternes område, der er indrømmet ved udstedelsen af det ensartede visum, eller at afkorte visummets gyldighedsperiode eller varigheden af det oprindeligt planlagte ophold.

Der kan skelnes mellem:

annullation

ophævelse, og

afkortelse af gyldighedsperioden.

1.   Annullation

Visummet annulleres ved grænsen (*********************** 1 2 **************************** ****************************** 4 5 ********************************************* ************************************************* ***************************************************************** ***************************************************************** 157 158 160 161 162 *****************************************************************), og proceduren udføres af de embedsmænd, der er ansvarlige for grænsekontrol (jf. den fælles håndbog II — 1.4.4) (************************ *************************** ******************************* ° ********************************************** ************************************************** 147 159). Formålet er at hindre adgang til Schengen-signatarstaternes område, navnlig når et visum er udstedt fejlagtigt til en udlænding, der er indberettet som uønsket. Hvis et visum annulleres, anses det for aldrig at have eksisteret.

Annullation er ikke det samme som nægtelse af indrejse, en procedure, hvorved grænsekontrolpersonalet ikke annullerer visummet, men nægter indehaveren indrejse på deres område, f.eks. fordi vedkommende ikke kan dokumentere formålet med opholdet.

Beslutningen om at annullere et visum træffes af de nationale administrative myndigheder, der er ansvarlige for grænsekontrol.

I praksis kan visummet forsynes med et overtryk eller anden angivelse, hvoraf det klart fremgår, at visummet er annulleret. Det anbefales, at visummets kinegram gennemstreges med en spids metalgenstand.

Den centrale myndighed i den stat, som udstedte visummet, underrettes om, at visummet er annulleret, og følgende oplysninger meddeles:

datoen for og grundene til annullationen

visumindehaverens navn

visumindehaverens nationalitet

rejsedokumentets art og nummer

visummærkatens nummer

visummets art

dato og sted for udstedelsen af visummet.

2.   Ophævelse

Nogle stater skelner mellem annullation og ophævelse af et visum.

Ophævelsen af et visum er uden tilbagevirkende kraft, men gør det muligt at annullere et ensartet visums resterende gyldighedsperiode, efter at indehaveren er indrejst i området.

Visummet ophæves i medfør af Schengen-konventionens artikel 23, hvis det ved kontrol afsløres, at en udlænding med et visum, som er korrekt udstedt, ikke eller ikke længere opfylder en eller flere af betingelserne i Schengen-konventionens artikel 5, stk. 1, litra c), d) eller e). Visummet ophæves i overensstemmelse med de nationale procedurer i den kontraherende part, på hvis område visumindehaveren opholder sig. Den kontraherende part, som ophæver visummet, underretter den kontraherende part, som udstedte visummet, herom. Den angiver grundene til sin beslutning.

3.   Afkortelse af det ensartede visums gyldighedsperiode

Nogle stater bruger denne procedure i medfør af Schengen-konventionens artikel 23, inden en udlænding udsendes. Den indebærer en afkortelse af opholdets varighed til det antal dage, der er mellem den dato, hvor grænsen blev passeret, og den dato, der er fastsat for udlændingens udsendelse.

En embedsmand ved grænsekontrollen kan også beslutte at afkorte et ensartet visums gyldighedsperiode, hvis det godtgøres, at en udlænding ikke har de nødvendige midler til sit underhold i hele den oprindeligt planlagte opholdsperiode.

EKSEKUTIVKOMITÉENS AFGØRELSE

af 26. april 1994

om tilpasningsforanstaltninger med henblik på at fjerne hindringer og restriktioner for vejtrafikken ved de indre grænseovergangssteder

(SCH/Com-ex (94) 1 rev. 2)

EKSEKUTIVKOMITÉEN —

som henviser til artikel 132 i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen,

som henviser til artikel 2 i ovennævnte konvention,

som hermed anerkender og godkender det dokument om ophævelse af personkontrollen ved de indre grænser (SCH/I-Front (94) 1 rev. 3), som den har fået forelagt —

HAR TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Tilpasningsforanstaltningerne med henblik på at fjerne hindringer og restriktioner for vejtrafikken ved de indre grænseovergangssteder gennemføres i overensstemmelse med det hertil knyttede dokument. Gennemførelsen af disse tilpasningsforanstaltninger henhører under de kontraherende parters nationale kompetence.

Bonn, den 26 april 1994.

Bernd SCHMIDBAUER

Formand

TILPASNINGSFORANSTALTNINGER MED HENBLIK PÅ AT FJERNE HINDRINGER OG RESTRIKTIONER FOR VEJTRAFIKKEN VED DE INDRE GRÆNSEOVERGANGSSTEDER

Fuld ophævelse af kontrollen ved de indre grænser mellem Schengen-staterne indebærer også, at hindringerne for rejsetrafikken skal fjernes, herunder de anlæg, der tidligere var nødvendige for denne kontrol.

De kontraherende parter agter derfor straks at gå i gang med gradvis at fjerne disse hindringer, så snart der foreligger positive meldinger om udsigterne til, at Schengen-informationssystemet kan sættes i drift.

Første fase vil bestå af foranstaltninger, der er særlig nødvendige for at sikre, at de indre grænser kan passeres hurtigt, og som kan gennemføres forholdsvis hurtigt uden at medføre urimeligt store udgifter.

Med henblik herpå skal der navnlig træffes følgende foranstaltninger:

kørebaner og vejspor, der hidtil har været blokeret med henblik på grænsekontrol, navnlig ved grænseovergangssteder på motorveje, skal åbnes

toldkabiner skal fjernes fra midterspor, så de ikke er til hinder for, at køretøjer kan passere med høj hastighed

overbygninger hen over vejen ved grænseovergangssteder skal fjernes for at forbedre oversigtsforholdene og begrænse vindgenerne

hastighedsbegrænsninger skal fjernes; det eneste kriterium for indførelse af nye hastighedsbegrænsninger er trafiksikkerheden

der skal foretages tekniske tilpasninger, så køretøjer kan vende om på motorveje og tilsvarende veje i tilfælde af, at kontrollen ved de indre grænser midlertidigt genindføres af hensyn til den offentlige orden eller den nationale sikkerhed, og køretøjer i den forbindelse nægtes indrejse.

Hver kontraherende part har det nationale ansvar for gennemførelsen af disse foranstaltninger, og parterne konsulterer i den forbindelse hinanden eller indgår aftaler herom, hvis det af juridiske eller praktiske grunde er nødvendigt eller hensigtsmæssigt.

Flest mulige af de foranstaltninger, der er nævnt under første fase, bør være afsluttet, når konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen træder i kraft, eller i det mindste dem, der kan gennemføres hurtigt uden omstændelige forberedelser (f.eks. fjernelsen af vejspærringer).

De resterende tilpasningsforanstaltninger under første fase skal forberedes efter følgende tidsplan:

1.

I tidsrummet 1. juli-15. september 1994 skal der gøres status over situationen og udarbejdes en liste over de foranstaltninger, der skal træffes ved hvert indre grænseovergangssted med henblik på gennemførelse af tilpasningsforanstaltningerne.

Der erindres om, at der ved nogle grænseovergangssteder midlertidigt skal opretholdes visse anlæg til brug for politiets samarbejde, hvilket f.eks. betyder, at hastighedsbegrænsningerne bør opretholdes på tilkørselsvejene til de pågældende tjenester.

2.

I tidsrummet 15. september-31. oktober 1994 bør nabolande konsultere hinanden. I dette tidsrum skal de informere hinanden om, hvilke aktiviteter der er nødvendige for at føre tilpasningsforanstaltningerne ved hvert enkelt grænseovergangssted ud i livet.

3.

De kontraherende parter skal sørge for, at de ordninger, der er nødvendige for at sætte konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen i kraft, er afsluttet pr. 31. december 1994.

Ved udgangen af hver af de tre forberedende faser skal de kontraherende parter aflægge rapport til centralgruppen om de fremskridt, der er gjort med hensyn til opfyldelsen af tidsplanen, og samtidig forelægge detaljerede oversigter.

OPHÆVELSE AF PERSONKONTROLLEN VED DE INDRE GRÆNSER

SCH/I-Front (94) 1 rev. 3

Efter års intensive forberedelser er næsten alle de forskellige kompenserende foranstaltninger, der er fastsat i Schengen-konventionen af 19. juni 1990, fuldt gennemført, og det resterende arbejde på dette område, f.eks. med Schengen-informationssystemet, skrider nu støt fremad.

Nogle af de ordninger, som skulle gøre det muligt at nå det mål, som disse kompenserende foranstaltninger tog sigte på, dvs. ophævelse af personkontrollen ved de indre grænser, er imidlertid endnu ikke indført. Hvis man skal undgå, at ophævelsen af kontrollen ved de fælles grænser bliver yderligere forsinket, selv efter at alle kompenserende foranstaltninger er gennemført, skal de nødvendige forudsætninger opfyldes. I denne sammenhæng er det vigtigt ikke blot at afstå fra formaliteterne i forbindelse med kontrollen, men at fjerne de hindringer for fri bevægelighed ved de indre grænser, der tidligere var nødvendige med henblik på at foretage kontrol.

For at sikre, at dette projekt skrider fremad på en velordnet måde, må der være en konkret handlingsplan for gennemførelsen af de forskellige faser.

1.   Ophævelse af personkontrollen og af kravet om fremvisning af rejsedokumenter ved passage af landgrænser samt grænser i søhavne og lufthavne

1.1.   Ophævelse af personkontrollen

I henhold til Schengen-konventionens artikel 2, stk. 1, kan de indre grænser passeres alle steder uden personkontrol.

De kompetente myndigheder skal derfor afholde sig fra at gennemføre kontrol ved de indre grænser undtagen i de tilfælde, der er omhandlet i konventionens artikel 2, stk. 2.

Dette ville på den anden side betyde, at alle rejsende uanset nationalitet blev fritaget for politikontrol, når de passerer grænsen. Endvidere ville de ikke længere være nødsaget til at bruge godkendte grænseovergangssteder.

Ophævelsen af personkontrollen ved de indre grænser anfægter ikke bestemmelserne i Schengen-konventionens artikel 22. Den ændrer heller ikke ved, at en kontraherende parts kompetente myndigheder på det nationale område, herunder grænseområder, udøver deres beføjelser i henhold til den nationale lovgivning med henblik på at føre kontrol med overholdelsen af pligten til at besidde, medføre og fremvise papirer og rejsedokumenter.

Alternativ grænsekontrol er uforenelig med Schengen-konventionens bestemmelser om ophævelse af kontrollen. Her skal den imidlertid forstås som systematisk personkontrol i baglandet nær grænsen eller i nærmere fastlagte grænseområder, foretaget med henblik på passage af grænsen. Dette strider ikke mod bestemmelserne i artikel 2, stk. 2.

Personer, der indrejser via lufthavne og søhavne, er kun fritaget for kontrol, hvis de passerer en fælles grænse, f.eks. ved luft- og søtrafik inden for Schengen-området. Da passagerstrømmen ledes ind i Schengen- og ikke-Schengen-trafik, kan kontrollen i praksis ikke ophæves for luft- og søtrafikken, medmindre lufthavne og søhavne har de fornødne opdelte ekspeditionsområder.

De kontraherende parter bør tage passende skridt til at informere

offentligheden

myndigheder med ansvar for grænsebeskyttelse og politiet