Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 21999A1204(02)

Aftale om handel, udvikling og samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Den Sydafrikanske Republik på den anden side - Protokol 1 om definition af begrebet »produkter med oprindelsesstatus« og metoderne for administrativt samarbejde - Protokol 2 om gensidig administrativ bistand i toldspørgsmål - Slutakt - Erklæringer

OJ L 311, 4.12.1999, p. 3–415 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
Special edition in Czech: Chapter 11 Volume 057 P. 3 - 428
Special edition in Estonian: Chapter 11 Volume 057 P. 3 - 428
Special edition in Latvian: Chapter 11 Volume 057 P. 3 - 428
Special edition in Lithuanian: Chapter 11 Volume 057 P. 3 - 428
Special edition in Hungarian Chapter 11 Volume 057 P. 3 - 428
Special edition in Maltese: Chapter 11 Volume 057 P. 3 - 428
Special edition in Polish: Chapter 11 Volume 057 P. 3 - 428
Special edition in Slovak: Chapter 11 Volume 057 P. 3 - 428
Special edition in Slovene: Chapter 11 Volume 057 P. 3 - 428
Special edition in Bulgarian: Chapter 11 Volume 072 P. 3 - 428
Special edition in Romanian: Chapter 11 Volume 072 P. 3 - 428
Special edition in Croatian: Chapter 11 Volume 052 P. 3 - 413

In force

21999A1204(02)

Aftale om handel, udvikling og samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Den Sydafrikanske Republik på den anden side - Protokol 1 om definition af begrebet »produkter med oprindelsesstatus« og metoderne for administrativt samarbejde - Protokol 2 om gensidig administrativ bistand i toldspørgsmål - Slutakt - Erklæringer

EF-Tidende nr. L 311 af 04/12/1999 s. 0003 - 0415


AFTALE

om handel, udvikling og samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Den Sydafrikanske Republik på den anden side

KONGERIGET BELGIEN

KONGERIGET DANMARK

FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND

DEN HELLENSKE REPUBLIK

KONGERIGET SPANIEN

DEN FRANSKE REPUBLIK

IRLAND

DEN ITALIENSKE REPUBLIK

STORHERTUGDØMMET LUXEMBOURG

KONGERIGET NEDERLANDENE

REPUBLIKKEN ØSTRIG

DEN PORTUGISISKE REPUBLIK

REPUBLIKKEN FINLAND

KONGERIGET SVERIGE

DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND,

der er kontraherende parter i traktaten om oprettelse af DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB,

i det følgende benævnt "medlemsstater", og

DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB, i det følgende benævnt "Fællesskabet",

på den ene side, og

DEN SYDAFRIKANSKE REPUBLIK, i det følgende benævnt "Sydafrika",

på den anden side,

i det følgende benævnt "parterne",

SOM HENVISER til betydningen af de bestående venskabs- og samarbejdsforbindelser mellem Fællesskabets medlemsstater og Sydafrika og de fælles værdier, som parterne deler,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at Fællesskabets medlemsstater og Sydafrika ønsker yderligere at styrke disse bånd og etablere nære og varige forbindelser på grundlag af gensidighed, partnerskab og fælles udvikling,

SOM ERKENDER det sydafrikanske folks historiske præstationer med afskaffelse af apartheid og opbygning af en ny politisk orden, der er baseret på retsstaten, menneskerettighederne og demokratiet,

SOM ERKENDER Fællesskabets og dets medlemsstaters politiske og finansielle støtte til denne proces for politiske forandringer og omstilling i Sydafrika,

SOM ERINDRER OM parternes stærke tilslutning til principperne i De Forenede Nationers pagt og de demokratiske principper og grundlæggende menneskerettigheder, som de fremgår af verdenserklæringen om menneskerettigheder,

SOM HENVISER TIL samarbejdsaftalen mellem Sydafrika og Det Europæiske Fællesskab, der blev undertegnet den 10. oktober 1994,

SOM MINDER OM, at parterne ønsker at skabe de tættest mulige forbindelser mellem Sydafrika og de lande, der er part i AVS-EF-Lomé-konventionen, som afspejlet i undertegnelsen den 24. april 1997 af protokollen om Sydafrikas tiltrædelse af fjerde AVS-EF-Lomé-konvention, ændret ved aftalen undertegnet den 4. november 1995 på Mauritius,

SOM TAGER HENSYN TIL parternes rettigheder og forpligtelser som medlemmer af Verdenshandelsorganisationen (WTO), til kravet om at bidrage til gennemførelsen af resultaterne af Uruguay-runden og til den indsats, som begge parter allerede har gjort i den henseende,

SOM ERINDRER OM den betydning, parterne tillægger principperne og reglerne for den internationale handel og kravet om, at de anvendes på en åben og ikke-diskriminerende måde,

SOM BEKRÆFTER Fællesskabets og dets medlemsstaters støtte og opbakning af den proces for handelsliberalisering og økonomisk omstrukturering, der er i gang i Sydafrika,

SOM ANERKENDER den sydafrikanske regerings bestræbelser for at sikre det sydafrikanske folks økonomiske og sociale udvikling,

SOM FREMHÆVER den betydning, som både Den Europæiske Union og Sydafrika tillægger en heldig gennemførelse af det sydafrikanske genopbygnings- og udviklingsprogram,

SOM BEKRÆFTER parternes tilsagn om at fremme det regionale samarbejde og den økonomiske integration mellem landene i det sydlige Afrika og anspore til en liberalisering af handelen mellem disse lande,

SOM HOLDER SIG FOR ØJE, at parterne er indstillet på at sikre, at deres gensidige ordninger ikke hæmmer processen for omstrukturering af toldunionen for Det Sydlige Afrika (SACU), som knytter Sydafrika og fire AVS-stater sammen,

SOM FREMHÆVER den betydning, parterne tillægger værdierne og principperne i sluterklæringerne fra den internationale konference i 1994 i Cairo om befolkning og udvikling, fra verdenstopmødet om social udvikling i marts 1995 i København og fra den fjerde verdenskonference om kvinder i 1995 i Beijing,

SOM PÅ NY BEKRÆFTER parternes tilslutning til økonomisk og social udvikling og respekten for arbejdstagernes grundlæggende rettigheder, idet de navnlig vil arbejde for fremme af de relevante konventioner fra Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) om emner som foreningsfrihed, ret til kollektive overenskomstforhandlinger og ikke-diskrimination, afskaffelse af tvangsarbejde og børnearbejde,

SOM ERINDRER OM betydningen af, at der indledes en regelmæssig bilateral og multilateral dialog om emner af fælles interesse,

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

AFSNIT I

ALMINDELIGE MÅL, PRINCIPPER OG POLITISK DIALOG

Artikel 1

Mål

Denne aftales mål er:

a) at skabe en passende ramme for en dialog mellem parterne, som kan fremme nære forbindelser på alle områder, der er omfattet af denne aftale

b) at støtte Sydafrikas bestræbelser for at befæste de økonomiske og sociale grundlag for omstillingsprocessen

c) at fremme det regionale samarbejde og den økonomiske integration i det sydlige Afrika for at bidrage til en harmonisk og bæredygtig økonomisk og social udvikling

d) at fremme udvidelsen og den gensidige liberalisering af samhandelen med varer, tjenesteydelser og kapital

e) at anspore til en gnidningsløs og gradvis integration af Sydafrika i verdensøkonomien

f) at fremme samarbejdet mellem Fællesskabet og Sydafrika inden for deres respektive beføjelser og til gensidig fordel.

Artikel 2

Væsentligt element

Respekten for de demokratiske principper og de grundlæggende menneskerettigheder som omhandlet i verdenserklæringen om menneskerettigheder samt for retsstatsprincipperne danner grundlaget for Fællesskabets og Sydafrikas interne og internationale politik og udgør et væsentligt element i denne aftale.

Parterne bekræfter også deres tilslutning til principperne for god regeringsførelse.

Artikel 3

Ikke-gennemførelse af aftalen

1. Hvis en af parterne finder, at den anden part har tilsidesat en forpligtelse i henhold til denne aftale, kan den træffe passende foranstaltninger.

2. Inden den gør dette, meddeler den inden 30 dage den anden part alle de nødvendige oplysninger til, at der kan foretages en grundig undersøgelse af situationen med henblik på at nå frem til en for parterne acceptabel løsning.

3. I særlig hastende tilfælde kan der træffes passende foranstaltninger uden forudgående konsultation. Sådanne foranstaltninger skal straks meddeles den anden part og gøres til genstand for konsultation, hvis den anden part anmoder derom. Der indkaldes til konsultationer inden 30 dage efter meddelelsen af foranstaltningerne. Hvis der ikke findes nogen tilfredsstillende løsning, kan den berørte part påberåbe sig tvistbilæggelsesproceduren.

4. Parterne er med henblik på den rette fortolkning og anvendelse i praksis af denne aftale enige om, at der ved "særlig hastende tilfælde" i stk. 3 forstås et tilfælde af væsentligt aftalebrud fra en af parternes side. Et væsentligt aftalebrud består i:

i) en fornægtelse af aftalen, som ikke er hjemlet i folkerettens almindelige regler, eller

ii) en krænkelse af det væsentlige element, som er beskrevet i artikel 2.

5. Parterne vedtager, at der ved passende foranstaltninger som omhandlet i stk. 1 i denne artikel, forstås foranstaltninger, der træffes i medfør af folkeretten, og at de foranstaltninger, som medfører færrest forstyrrelser i denne aftales funktion, skal foretrækkes.

Artikel 4

Politisk dialog

1. Der etableres en regelmæssig politisk dialog mellem parterne. Den skal ledsage og konsolidere deres indbyrdes samarbejde og bidrage til at skabe varige solidaritetsforbindelser og nye former for samarbejde.

2. Den politiske dialog og samarbejdet har navnlig til formål:

a) at fremme større gensidig forståelse mellem parterne og større sammenfald i synspunkter

b) at sætte hver af parterne i stand til at tage hensyn til den anden parts stilling og interesser

c) at anspore til støtte af demokratiet, retsstaten og overholdelse af menneskerettighederne

d) at fremme social retfærdighed og hjælpe med til at skabe det nødvendige grundlag for udryddelse af fattigdom og alle former for diskrimination.

3. Den politiske dialog skal omfatte alle emner af fælles interesse for parterne.

4. Den politiske dialog finder sted, når det er nødvendigt, navnlig:

a) på ministerplan

b) på højtstående embedsmandsplan for repræsentanter for Sydafrika på den ene side og for formandskabet for Rådet for Den Europæiske Union og for Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber på den anden side

c) under fuldstændig udnyttelse af alle diplomatiske kanaler, herunder regelmæssige orienteringer, konsultationer i tilslutning til internationale møder og kontakter mellem diplomatiske repræsentanter i tredjelande

d) om fornødent ved alle andre midler eller på alle andre niveauer, der aftales mellem parterne, og som kan yde et positivt bidrag til at befæste dialogen og gøre den mere effektiv.

5. Foruden den bilaterale politiske dialog, der er omhandlet i de foregående stykker, udnytter parterne og bidrager aktivt til den regionale politiske dialog mellem Den Europæiske Union og landene i det sydlige Afrika med særligt sigte på at fremme varig fred og stabilitet i regionen.

Parterne deltager også i den politiske dialog inden for de bredere AVS-EU-rammer som omhandlet i de relevante AVS-EU-traktater.

AFSNIT II

HANDEL

DEL A

GENERELT

Artikel 5

Frihandelsområde

1. Fællesskabet og Sydafrika er enige om at oprette et frihandelsområde i overensstemmelse med denne aftales bestemmelser og WTO-reglerne.

2. Frihandelsområdet oprettes over en overgangsperiode, der for Sydafrikas vedkommende varer højst tolv år og for Fællesskabets vedkommende højst ti år fra denne aftales ikrafttræden.

3. Frihandelsområdet omfatter frie varebevægelser i alle sektorer. Denne aftale omfatter også liberalisering af handelen med tjenesteydelser og frie kapitalbevægelser.

Artikel 6

Tarifering af varer

For Fællesskabet anvendes den kombinerede varenomenklatur til tarifering af varer, der importeres fra Sydafrika. For Sydafrika anvendes det harmoniserede system til tarifering af varer, der importeres fra Fællesskabet.

Artikel 7

Basistold

1. For hver vare udgør basistolden, ud fra hvilken de successive nedsættelser, der er fastsat i denne aftale, skal foretages, den told, der faktisk anvendtes på dagen for denne aftales ikrafttræden.

2. Fællesskabet og Sydafrika meddeler hinanden deres respektive basistoldsatser i overensstemmelse med den standstill- og rollback-forpligtelse, som parterne har vedtaget, samt de vedtagne undtagelser fra disse principper som omhandlet i bilag I.

3. I tilfælde, hvor toldafviklingen ikke indledes ved denne aftales ikrafttræden (navnlig for produkter i bilag II, liste 3, 4 og 5, bilag III, liste 2, 3, 4 og 6, bilag IV, liste 3, 4, 7 og 8, bilag V, bilag VI, liste 2, 3 og 5, og bilag VII), er den toldsats, ud fra hvilken de successive nedsættelser, der er fastsat i denne aftale, skal anvendes, enten den basistoldsats, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, eller den toldsats, der anvendes erga omnes på begyndelsesdatoen for den relevante toldafviklingsplan, afhængigt af hvilken er den laveste.

Artikel 8

Finanstold

Bestemmelserne vedrørende afskaffelse af importtold finder også anvendelse på finanstold, med undtagelse af ikke-diskriminerende punktafgifter, der opkræves på både importerede og lokalt fremstillede varer, og som er i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 21.

Artikel 9

Afgifter med virkning svarende til told

Fællesskabet og Sydafrika afskaffer i forbindelse med deres respektive import alle afgifter med virkning svarende til importtold ved denne aftales ikrafttræden.

DEL B

INDUSTRIVARER

Artikel 10

Definition

Bestemmelserne i denne del finder anvendelse på varer med oprindelse i Fællesskabet og i Sydafrika med undtagelse af de produkter, der er omfattet af definitionen af landbrugsprodukter i henhold til denne aftale.

Artikel 11

Fællesskabets toldafvikling

1. Gældende importtold i Fællesskabet på andre industrivarer med oprindelse i Sydafrika end dem, der er opført i bilag II, afskaffes ved aftalens ikrafttræden.

2. Gældende importtold i Fællesskabet på varer med oprindelse i Sydafrika, der er opført i bilag II, liste 1, afskaffes gradvis efter følgende tidsplan:

på datoen for denne aftales ikrafttræden nedsættes hver toldsats til 75 % af basistolden

et år efter denne aftales ikrafttræden nedsættes hver toldsats til 50 % af basistolden

to år efter denne aftales ikrafttræden nedsættes hver toldsats til 25 % af basistolden

tre år efter denne aftales ikrafttræden afskaffes den resterende told.

3. Gældende importtold i Fællesskabet på varer med oprindelse i Sydafrika, der er opført i bilag II, liste 2, afskaffes gradvis efter følgende tidsplan:

på datoen for denne aftales ikrafttræden nedsættes hver toldsats til 86 % af basistolden

et år efter denne aftales ikrafttræden nedsættes hver toldsats til 72 % af basistolden

to år efter denne aftales ikrafttræden nedsættes hver toldsats til 57 % af basistolden

tre år efter denne aftales ikrafttræden nedsættes hver toldsats til 43 % af basistolden

fire år efter denne aftales ikrafttræden nedsættes hver toldsats til 28 % af basistolden

fem år efter denne aftales ikrafttræden nedsættes hver toldsats til 14 % af basistolden

seks år efter denne aftales ikrafttræden afskaffes den resterende told.

4. Gældende importtold i Fællesskabet på varer med oprindelse i Sydafrika, der er opført i bilag II, liste 3, afskaffes gradvis efter følgende tidsplan:

tre år efter denne aftales ikrafttræden nedsættes hver toldsats til 75 % af basistolden

fire år efter denne aftales ikrafttræden nedsættes hver toldsats til 50 % af basistolden

fem år efter denne aftales ikrafttræden nedsættes hver toldsats til 25 % af basistolden

seks år efter denne aftales ikrafttræden afskaffes den resterende told.

For en række varer, der er opført på denne liste, påbegyndes toldafviklingen fire år efter denne aftales ikrafttræden. Toldafviklingen for disse varer sker i tre lige store årlige nedsættelser, som skal være gennemført seks år efter denne aftales ikrafttræden.

For en række stålprodukter, der er opført på denne liste, sker toldnedsættelsen på et mestbegunstigelses(MFN)-grundlag, indtil nulsatsen er nået i 2004.

5. Gældende importtold i Fællesskabet på varer med oprindelse i Sydafrika, der er opført i bilag II, liste 4, afskaffes gradvis i løbet af højst ti år efter denne aftales ikrafttræden.

For dele til automobiler, der er opført på denne liste, nedsættes den gældende told med 50 % fra denne aftales ikrafttræden.

Den præcise fællesskabsbasistold og -toldafviklingsplan for varerne på denne liste vil blive fastlagt i andet halvår 2000, efter at begge parter har undersøgt udsigterne for en yderligere liberalisering af den sydafrikanske import af automobiler fra Fællesskabet, der er omhandlet i bilag III, liste 5 og 6, bl.a. i lyset af resultaterne af nybehandlingen af South African Motor Industry Development Programme.

6. Gældende importtold i Fællesskabet på varer med oprindelse i Sydafrika, der er opført i bilag II, liste 5, vil blive taget op til fornyet overvejelse i aftalens femte år med sigte på eventuel afskaffelse.

Artikel 12

Sydafrikas toldafvikling

1. Gældende importtold i Sydafrika på andre industrivarer med oprindelse i Fællesskabet end dem, der er opført i bilag III, afskaffes ved denne aftales ikrafttræden.

2. Gældende importtold i Sydafrika på varer med oprindelse i Fællesskabet, der er opført i bilag III, liste 1, afskaffes gradvis efter følgende tidsplan:

på datoen for denne aftales ikrafttræden nedsættes hver toldsats til 75 % af basistolden

et år efter denne aftales ikrafttræden nedsættes hver toldsats til 50 % af basistolden

to år efter denne aftales ikrafttræden nedsættes hver toldsats til 25 % af basistolden

tre år efter denne aftales ikrafttræden afskaffes den resterende told.

3. Gældende importtold i Sydafrika på varer med oprindelse i Fællesskabet, der er opført i bilag III, liste 2, afskaffes gradvis efter følgende tidsplan:

tre år efter denne aftales ikrafttræden nedsættes hver toldsats til 67 % af basistolden

fire år efter denne aftales ikrafttræden nedsættes hver toldsats til 33 % af basistolden

fem år efter denne aftales ikrafttræden afskaffes den resterende told.

4. Gældende importtold i Sydafrika på varer med oprindelse i Fællesskabet, der er opført i bilag III, liste 3, afskaffes gradvis efter følgende tidsplan:

tre år efter denne aftales ikrafttræden nedsættes hver toldsats til 90 % af basistolden

fire år efter denne aftales ikrafttræden nedsættes hver toldsats til 80 % af basistolden

fem år efter denne aftales ikrafttræden nedsættes hver toldsats til 70 % af basistolden

seks år efter denne aftales ikrafttræden nedsættes hver toldsats til 60 % af basistolden

syv år efter denne aftales ikrafttræden nedsættes hver toldsats til 50 % af basistolden

otte år efter denne aftales ikrafttræden nedsættes hver toldsats til 40 % af basistolden

ni år efter denne aftales ikrafttræden nedsættes hver toldsats til 30 % af basistolden

ti år efter denne aftales ikrafttræden nedsættes hver toldsats til 20 % af basistolden

elleve år efter denne aftales ikrafttræden nedsættes hver toldsats til 10 % af basistolden

tolv år efter denne aftales ikrafttræden afskaffes den resterende told.

5. Gældende importtold i Sydafrika på varer med oprindelse i Fællesskabet, der er opført i bilag III, liste 4, afskaffes gradvis efter følgende tidsplan:

fem år efter denne aftales ikrafttræden nedsættes hver toldsats til 88 % af basistolden

seks år efter denne aftales ikrafttræden nedsættes hver toldsats til 75 % af basistolden

syv år efter denne aftales ikrafttræden nedsættes hver toldsats til 63 % af basistolden

otte år efter denne aftales ikrafttræden nedsættes hver toldsats til 50 % af basistolden

ni år efter denne aftales ikrafttræden nedsættes hver toldsats til 38 % af basistolden

ti år efter denne aftales ikrafttræden nedsættes hver toldsats til 25 % af basistolden

elleve år efter denne aftales ikrafttræden nedsættes hver toldsats til 13 % af basistolden

tolv år efter denne aftales ikrafttræden afskaffes den resterende told.

6. Gældende importtold i Sydafrika på varer med oprindelse i Fællesskabet, der er opført i bilag III, liste 5, afskaffes gradvis efter tidsplanen i dette bilag.

7. Gældende importtold i Sydafrika på varer med oprindelse i Fællesskabet, der er opført i bilag III, liste 6, vil med mellemrum blive taget op til fornyet overvejelse under denne aftales løbetid med sigte på en yderligere handelsliberalisering.

Sydafrika underretter Fællesskabet om resultaterne af nybehandlingen af South African Motor Industry Development Programme. Det forelægger forslag om en yderligere liberalisering af den sydafrikanske import af automobilprodukter fra Fællesskabet, der er opført i bilag III, liste 5 og 6. Parterne vil sammen undersøge disse forslag i andet halvår 2000.

DEL C

LANDBRUGSPRODUKTER

Artikel 13

Definition

Bestemmelserne i denne del finder anvendelse på produkter med oprindelse i Fællesskabet og Sydafrika, som er omfattet af WTO-definitionen af landbrugsprodukter, samt fisk og fiskerivarer (kapitel 3, 1604, 1605 og produkter henhørende under 0511 91 10, 0511 91 90, 1902 20 10 og 2301 20 00 ).

Artikel 14

Fællesskabets toldafvikling

1. Gældende importtold i Fællesskabet på andre landbrugsprodukter med oprindelse i Sydafrika end dem, der er opført i bilag IV, afskaffes ved denne aftales ikrafttræden.

2. Gældende importtold i Fællesskabet på varer med oprindelse i Sydafrika, der er opført i bilag IV, liste 1, afskaffes gradvis efter følgende tidsplan:

på datoen for denne aftales ikrafttræden nedsættes hver toldsats til 75 % af basistolden

et år efter denne aftales ikrafttræden nedsættes hver toldsats til 50 % af basistolden

to år efter denne aftales ikrafttræden nedsættes hver toldsats til 25 % af basistolden

tre år efter denne aftales ikrafttræden afskaffes den resterende told.

3. Gældende importtold i Fællesskabet på produkter med oprindelse i Sydafrika, der er opført i bilag IV, liste 2, afskaffes gradvis efter følgende tidsplan:

på datoen for denne aftales ikrafttræden nedsættes hver toldsats til 91 % af basistolden

et år efter denne aftales ikrafttræden nedsættes hver toldsats til 82 % af basistolden

to år efter denne aftales ikrafttræden nedsættes hver toldsats til 73 % af basistolden

tre år efter denne aftales ikrafttræden nedsættes hver toldsats til 64 % af basistolden

fire år efter denne aftales ikrafttræden nedsættes hver toldsats til 55 % af basistolden

fem år efter denne aftales ikrafttræden nedsættes hver toldsats til 45 % af basistolden

seks år efter denne aftales ikrafttræden nedsættes hver toldsats til 36 % af basistolden

syv år efter denne aftales ikrafttræden nedsættes hver toldsats til 27 % af basistolden

otte år efter denne aftales ikrafttræden nedsættes hver toldsats til 18 % af basistolden

ni år efter denne aftales ikrafttræden nedsættes hver toldsats til 9 % af basistolden

ti år efter denne aftales ikrafttræden afskaffes den resterende told.

4. Gældende importtold i Fællesskabet på varer med oprindelse i Sydafrika, der er opført i bilag IV, liste 3, afskaffes gradvis efter følgende tidsplan:

tre år efter denne aftales ikrafttræden nedsættes hver toldsats til 87 % af basistolden

fire år efter denne aftales ikrafttræden nedsættes hver toldsats til 75 % af basistolden

fem år efter denne aftales ikrafttræden nedsættes hver toldsats til 62 % af basistolden

seks år efter denne aftales ikrafttræden nedsættes hver toldsats til 50 % af basistolden

syv år efter denne aftales ikrafttræden nedsættes hver toldsats til 37 % af basistolden

otte år efter denne aftales ikrafttræden nedsættes hver toldsats til 25 % af basistolden

ni år efter denne aftales ikrafttræden nedsættes hver toldsats til 12 % af basistolden

ti år efter denne aftales ikrafttræden afskaffes den resterende told.

For visse varer, der er omhandlet i dette bilag, anvendes et toldfrit kontingent i overensstemmelse med de deri nævnte betingelser fra denne aftales ikrafttræden indtil afslutningen af den gradvise toldnedsættelse for disse varer.

5. Gældende importtold i Fællesskabet på varer med oprindelse i Sydafrika, der er opført i bilag IV, liste 4, afskaffes gradvis efter følgende tidsplan:

fem år efter denne aftales ikrafttræden nedsættes hver told- og afgiftssats til 83 % af basistolden

seks år efter denne aftales ikrafttræden nedsættes hver told- og afgiftssats til 67 % af basistolden

syv år efter denne aftales ikrafttræden nedsættes hver told- og afgiftssats til 50 % af basistolden

otte år efter denne aftales ikrafttræden nedsættes hver told- og afgiftssats til 33 % af basistolden

ni år efter denne aftales ikrafttræden nedsættes hver told- og afgiftssats til 17 % af basistolden

ti år efter denne aftales ikrafttræden afskaffes den resterende told.

For visse varer, der er omhandlet i dette bilag, anvendes et toldfrit kontingent i overensstemmelse med de deri nævnte betingelser fra denne aftales ikrafttræden indtil afslutningen af den gradvise toldnedsættelse for disse varer.

6. Gældende importtold i Fællesskabet på forarbejdede landbrugsprodukter med oprindelse i Sydafrika er opført i bilag IV, liste 5, og anvendes på de deri angivne betingelser.

Samarbejdsrådet kan træffe beslutning om

a) en udvidelse af listen over forarbejdede landbrugsprodukter henhørende under bilag IV, liste 5, og

b) nedsættelse af tolden på forarbejdede landbrugsprodukter. En sådan toldnedsættelse kan finde sted, når tolden på basisprodukter i handelen mellem Fællesskabet og Sydafrika nedsættes, eller når der foretages nedsættelse som følge af gensidige indrømmelser vedrørende forarbejdede landbrugsprodukter.

7. Den nedsatte importtold i Fællesskabet på visse landbrugsprodukter med oprindelse i Sydafrika er opført i bilag IV, liste 6, og anvendes fra denne aftales ikrafttræden på de deri angivne betingelser.

8. Gældende importtold i Fællesskabet på varer med oprindelse i Sydafrika, der er opført i bilag IV, liste 7, vil med mellemrum blive taget op til fornyet overvejelse i denne aftales løbetid på grundlag af udviklingen i den fælles landbrugspolitik.

9. Toldindrømmelserne for produkter, der er opført i bilag IV, liste 8, finder ikke anvendelse, da disse produkter er omfattet af beskyttede fællesskabsbetegnelser.

10. Toldindrømmelserne ved import i Fællesskabet af varer med oprindelse i Sydafrika, der er opført i bilag V, anvendes i overensstemmelse med de deri angivne betingelser.

Artikel 15

Sydafrikas toldafvikling

1. Gældende importtold i Sydafrika på andre landbrugsprodukter med oprindelse i Fællesskabet end dem, der er opført i bilag VI, afskaffes ved denne aftales ikrafttræden.

2. Gældende importtold i Sydafrika på varer med oprindelse i Fællesskabet, der er opført i bilag VI, liste 1, afskaffes gradvis efter følgende tidsplan:

på datoen for denne aftales ikrafttræden nedsættes hver toldsats til 75 % af basistolden

et år efter denne aftales ikrafttræden nedsættes hver toldsats til 50 % af basistolden

to år efter denne aftales ikrafttræden nedsættes hver toldsats til 25 % af basistolden

tre år efter denne aftales ikrafttræden afskaffes den resterende told.

3. Gældende importtold i Sydafrika på varer med oprindelse i Fællesskabet, der er opført i bilag VI, liste 2, afskaffes gradvis efter følgende tidsplan:

tre år efter denne aftales ikrafttræden nedsættes hver toldsats til 67 % af basistolden

fire år efter denne aftales ikrafttræden nedsættes hver toldsats til 33 % af basistolden

fem år efter denne aftales ikrafttræden afskaffes den resterende told.

4. Gældende importtold i Sydafrika på varer med oprindelse i Fællesskabet, der er opført i bilag VI, liste 3, afskaffes gradvis efter følgende tidsplan:

fem år efter denne aftales ikrafttræden nedsættes hver toldsats til 88 % af basistolden

seks år efter denne aftales ikrafttræden nedsættes hver toldsats til 75 % af basistolden

syv år efter denne aftales ikrafttræden nedsættes hver toldsats til 63 % af basistolden

otte år efter denne aftales ikrafttræden nedsættes hver toldsats til 50 % af basistolden

ni år efter denne aftales ikrafttræden nedsættes hver toldsats til 38 % af basistolden

ti år efter denne aftales ikrafttræden nedsættes hver toldsats til 25 % af basistolden

elleve år efter denne aftales ikrafttræden nedsættes hver toldsats til 13 % af basistolden

tolv år efter denne aftales ikrafttræden afskaffes den resterende told.

For visse varer, der er omhandlet i dette bilag, anvendes et toldfrit kontingent på de deri angivne betingelser fra denne aftales ikrafttræden indtil afslutningen af den gradvise toldnedsættelse for disse varer.

5. Gældende importtold i Sydafrika på varer med oprindelse i Fællesskabet, der er opført i bilag VI, liste 4, tages under denne aftales løbetid med mellemrum op til fornyet overvejelse.

6. Gældende importtold i Sydafrika på varer med oprindelse i Fællesskabet, der er opført i bilag VII, afskaffes gradvis side om side med Fællesskabets afskaffelse af tolden i henhold til de tilsvarende toldpositioner.

Artikel 16

Landbrugsbeskyttelsesklausul

Hvis importen af produkter med oprindelse i en af parterne i betragtning af landbrugsmarkedernes særlige følsomhed forvolder eller truer med at forvolde alvorlig forstyrrelse af den anden parts markeder, undersøger Samarbejdsrådet uanset andre bestemmelser i denne aftale, navnlig artikel 24, straks sagen for at finde en passende løsning. Indtil Samarbejdsrådet har truffet sin afgørelse, kan den berørte part, såfremt ekstraordinære omstændigheder kræver et omgående indgreb, træffe midlertidige foranstaltninger for at begrænse eller afhjælpe forstyrrelsen. Den berørte part skal i valget af sådanne midlertidige foranstaltninger tage hensyn til begge parters interesser.

Artikel 17

Sydafrikas fremskyndede toldafvikling

1. Fællesskabet vil, hvis Sydafrika anmoder derom, overveje forslag om en fremskyndet tidsplan for afskaffelse af tolden på import i Sydafrika af landbrugsprodukter i forbindelse med afskaffelse af alle eksportrestitutioner ved eksport til Sydafrika for samme varer med oprindelse i Fællesskabet.

2. Hvis Fællesskabet imødekommer denne anmodning, vil de nye tidsplaner for afskaffelse af told og afskaffelse af eksportrestitutioner finde anvendelse samtidig på et tidspunkt, som aftales af parterne.

3. Hvis Fællesskabet ikke er indforstået, vil bestemmelserne i denne aftale om afskaffelse af told fortsat gælde.

Artikel 18

Revisionsklausul

Senest fem år efter denne aftales ikrafttræden overvejer Fællesskabet og Sydafrika yderligere skridt til liberalisering af deres samhandel. Med sigte herpå foretages der en fornyet behandling af navnlig, men ikke blot, tolden på varerne i bilag II, liste 5, bilag III, liste 5 og 6, bilag IV, liste 5, 6 og 7, bilag V, liste 1, 2, 3 og 4, bilag VI, liste 4 og 5, og bilag VII.

AFSNIT III

HANDELSANLIGGENDER

AFDELING A

FÆLLES BESTEMMELSER

Artikel 19

Foranstaltninger ved grænsen

1. Kvantitative restriktioner ved import eller eksport og foranstaltninger med tilsvarende virkning på handelen mellem Sydafrika og Fællesskabet afskaffes ved denne aftales ikrafttræden.

2. Der må ikke indføres nye kvantitative restriktioner ved import eller eksport eller foranstaltninger med tilsvarende virkning på handelen mellem Fællesskabet og Sydafrika.

3. Der må ikke indføres ny told ved import eller eksport eller afgifter med tilsvarende virkning, og told og afgifter, der allerede anvendes, må ikke forhøjes i handelen mellem Fællesskabet og Sydafrika fra denne aftales ikrafttræden.

Artikel 20

Landbrugspolitik

1. Parterne kan med regelmæssige mellemrum afholde konsultationer i Samarbejdsrådet om strategi og praktiske bestemmelser for deres respektive landbrugspolitikker.

2. Hvis en af parterne i forbindelse med deres respektive landbrugspolitikker skønner det nødvendigt at ændre de ordninger, der er nedfældet i denne aftale, underretter den Samarbejdsrådet, som træffer afgørelse om den ønskede ændring.

3. Hvis Fællesskabet eller Sydafrika i medfør af stk. 2 ændrer ordningerne i denne aftale, foretager det tilpasninger, som skal godkendes af Samarbejdsrådet, således at indrømmelserne for import med oprindelse i den anden part holdes på samme niveau som det, der er fastsat i denne aftale.

Artikel 21

Fiskale foranstaltninger

1. Parterne afholder sig fra enhver foranstaltning eller praksis af intern fiskal art, som direkte eller indirekte bevirker en forskelsbehandling mellem varer fra den ene part og varer med oprindelse på den anden parts område.

2. Til varer, der eksporteres til en af parternes område, må der ikke ydes intern afgiftsgodtgørelse, der er højere end den afgift, som direkte eller indirekte er pålagt dem.

Artikel 22

Toldunioner og frihandelsområder

1. Denne aftale er ikke til hinder for opretholdelsen eller oprettelsen af toldunioner, frihandelsområder eller andre ordninger mellem hver af parterne og tredjelande, for så vidt de ikke ændrer de rettigheder og forpligtelser, der er fastlagt ved denne aftale.

2. Der finder i Samarbejdsrådet konsultationer sted mellem Fællesskabet og Sydafrika om aftaler om oprettelse eller tilpasning af toldunioner eller frihandelsområder og om fornødent om andre vigtige spørgsmål vedrørende deres respektive handelspolitik over for tredjelande. I tilfælde af, at et tredjeland tiltræder Den Europæiske Union, skal der i særdeleshed afholdes sådanne konsultationer for at sikre, at der tages hensyn til Fællesskabets og Sydafrikas gensidige interesser.

Artikel 23

Antidumping- og udligningsforanstaltninger

1. Intet i denne aftale er til hinder for, at hver af parterne træffer antidumping- eller udligningsforanstaltninger i overensstemmelse med artikel VI i GATT 1994, aftalen om anvendelse af artikel VI i GATT 1994 og aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger, der er knyttet som bilag til Marrakesh-overenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen.

2. Inden der indføres endelig antidumping- eller udligningstold på varer, der importeres fra Sydafrika, kan parterne overveje muligheden af en konstruktiv løsning af problemet som omhandlet i aftalen om anvendelse af artikel VI i GATT 1994 og aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger.

Artikel 24

Beskyttelsesklausul

1. Når en vare importeres i så store mængder og på sådanne vilkår, at der forvoldes eller opstår trussel om væsentlig skade for indenlandske producenter af samme eller direkte konkurrerende varer på en af parternes område, kan Fællesskabet eller Sydafrika, alt efter hvilken af parterne der er berørt, træffe passende foranstaltninger på de betingelser, der er fastsat i WTO-aftalen om beskyttelsesforanstaltninger eller i WTO-aftalen om landbrug, der er knyttet til Marrakesh-overenskomsten om oprettelse af WTO, og efter procedurerne i artikel 26.

2. Når en vare importeres i så store mængder og på sådanne vilkår, at der forvoldes eller opstår trussel om en alvorlig forringelse af den økonomiske situation i regioner i Den Europæiske Unions yderste periferi, kan Den Europæiske Union, efter at have undersøgt alternative muligheder, ekstraordinært træffe tilsyns- eller beskyttelsesforanstaltninger, der er begrænset til den eller de berørte regioner, efter procedurerne i artikel 26.

3. Når en vare importeres i sådanne mængder og på sådanne vilkår, at der forvoldes eller opstår trussel om en alvorlig forringelse af den økonomiske situation i en eller flere af de andre medlemmer af Toldunionen for Det Sydlige Afrika, kan Sydafrika på anmodning af det eller de berørte lande, efter at have undersøgt alternative muligheder, ekstraordinært træffe tilsyns- eller beskyttelsesforanstaltninger efter procedurerne i artikel 26.

Artikel 25

Midlertidige beskyttelsesforanstaltninger

1. Uanset bestemmelserne i artikel 24 kan Sydafrika træffe ekstraordinære tidsbegrænsede foranstaltninger, der afviger fra bestemmelserne i artikel 12 og 15, i form af forhøjet told eller genindførelse af told.

2. Disse foranstaltninger må kun berøre nyoprettede industrier eller sektorer, der udsættes for alvorlige vanskeligheder som følge af øget import med oprindelse i Fællesskabet på grund af den toldnedsættelse, der er omhandlet i artikel 12 og 15, særlig når disse vanskeligheder forårsager større sociale problemer.

3. Den importtold i Sydafrika på varer med oprindelse i Fællesskabet, som indføres ved disse foranstaltninger, må ikke overstige basistolden eller den anvendte MFN-told eller 20 % ad valorem, alt efter hvilken der er lavest, og den skal indeholde et præferenceelement for varer med oprindelse i Fællesskabet. Den samlede værdi af al import af varer, der er underkastet disse foranstaltninger, må ikke overstige 10 % af den samlede import af industrivarer fra Fællesskabet i det seneste år, for hvilket der foreligger statistikker.

4. Disse foranstaltninger må højst anvendes i en periode på fire år. De skal bortfalde senest ved udløbet af den maksimale overgangsperiode på tolv år. Disse tidsfrister kan ekstraordinært forlænges ved afgørelse truffet af Samarbejdsrådet.

5. Der må ikke træffes sådanne foranstaltninger for en vare, hvis der er forløbet over tre år siden afskaffelsen af al told og alle kvantitative restriktioner eller afgifter eller foranstaltninger med tilsvarende virkning for nævnte vare.

6. Sydafrika underretter Samarbejdsrådet om, hvilke ekstraordinære foranstaltninger det agter at træffe, og på anmodning af Fællesskabet afholdes der konsultationer, inden de bringes i anvendelse, for at der kan findes en tilfredsstillende løsning. Sydafrikas underretning skal omfatte en vejledende tidsplan for indførelsen og den efterfølgende afskaffelse af tolden.

7. Hvis der ikke inden 30 dage efter underretningen opnås enighed om de planlagte foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 6, kan Sydafrika træffe passende foranstaltninger for at afhjælpe problemet og skal forelægge Samarbejdsrådet den endelige tidsplan for afskaffelsen af den told, der er indført i medfør af denne artikel. Tidsplanen skal omfatte en gradvis afvikling af tolden i lige store årlige rater, der skal påbegyndes senest et år efter indførelsen. Samarbejdsrådet kan vedtage en anden tidsplan.

Artikel 26

Beskyttelsesprocedure

1. Skulle Fællesskabet eller Sydafrika indføre en tilsynsordning i forbindelse med de vanskeligheder, der er omtalt i artikel 24, med det formål hurtigt at fremskaffe oplysninger om tendenserne i handelsstrømmene, underretter den pågældende part den anden part derom og indleder på anmodning konsultationer.

2. Fællesskabet eller Sydafrika forelægger i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 24, inden de træffer de deri omhandlede foranstaltninger, eller i tilfælde, hvor denne artikels stk. 5, litra b), finder anvendelse, så snart som muligt Samarbejdsrådet alle relevante oplysninger, så der kan findes en for begge parter acceptabel løsning.

3. De foranstaltninger, der medfører færrest forstyrrelser i denne aftales funktion, skal foretrækkes, og de skal begrænses til, hvad der er strengt nødvendigt for at hindre eller afhjælpe alvorlig skade og lette en tilpasning.

4. Beskyttelsesforanstaltningerne meddeles straks Samarbejdsrådet og gøres til genstand for periodisk konsultation i dette organ, navnlig med henblik på at fastlægge en tidsplan for deres ophævelse, så snart omstændighederne tillader det.

5. Med henblik på gennemførelsen af ovenstående stykker gælder følgende bestemmelser:

a) Med hensyn til artikel 24 indbringes vanskeligheder, der opstår som følge af den i nævnte artikel omhandlede situation, til undersøgelse i Samarbejdsrådet, som kan træffe enhver beslutning, der er nødvendig for at bringe sådanne vanskeligheder til ophør. Hvis Samarbejdsrådet eller den eksporterende part ikke har truffet nogen beslutning, som kan bringe vanskelighederne til ophør, eller der ikke er fundet nogen tilfredsstillende løsning inden 30 dage efter, at sagen blev bragt op, kan den importerende part træffe passende foranstaltninger til at afhjælpe problemet. Der kan træffes sådanne foranstaltninger for en periode på højst tre år, og de skal være degressive på en sådan måde, at de er afskaffet senest ved udgangen af denne periode.

b) Hvor ekstraordinære omstændigheder, som kræver en øjeblikkelig indgriben, umuliggør forudgående information eller undersøgelse, kan Fællesskabet eller Sydafrika, alt efter hvem der er berørt, i de situationer, der er omtalt i artikel 24, straks træffe forebyggende foranstaltninger for at afhjælpe situationen og skal straks underrette den anden part herom.

Artikel 27

Undtagelser

Denne aftale er ikke til hinder for sådanne forbud eller restriktioner vedrørende import, eksport, varer i transit eller handel med brugte varer, som er begrundet i hensynet til den offentlige sædelighed, den offentlige orden eller den offentlige sikkerhed, beskyttelse af menneskers og dyrs liv og sundhed, beskyttelse af planter, beskyttelse af nationale skatte af kunstnerisk, historisk eller arkæologisk værdi eller beskyttelse af intellektuel, industriel og kommerciel ejendomsret eller bestemmelser vedrørende guld og sølv. Disse forbud eller restriktioner må dog hverken udgøre et middel til vilkårlig eller uberettiget forskelsbehandling, hvor samme betingelser gør sig gældende, eller en skjult begrænsning af samhandelen mellem parterne.

Artikel 28

Oprindelsesregler

Oprindelsesreglerne med henblik på anvendelsen af toldpræferencerne i denne aftale findes i protokol 1.

AFDELING B

ETABLERINGSRET OG UDVEKSLING AF TJENESTEYDELSER

Artikel 29

Bekræftelse af GATS-forpligtelserne

1. Parterne fremhæver i erkendelse af tjenesteydelsers voksende betydning for udviklingen af deres økonomier betydningen af en streng overholdelse af den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser (GATS), navnlig princippet om mestbegunstigelsesbehandling, og de dertil hørende protokoller med tilknyttede tilsagn.

2. Mestbegunstigelsesbehandlingen gælder i overensstemmelse med GATS ikke for:

a) fordele, som hver af parterne har indrømmet i henhold til bestemmelserne i en aftale som defineret i artikel V i GATS eller til foranstaltninger, der er truffet på grundlag af en sådan aftale

b) andre fordele, som er indrømmet i henhold til listen over mestbegunstigelsesundtagelserne, som hver af parterne har knyttet som bilag til GATS.

3. Parterne bekræfter på ny deres respektive tilsagn, der er knyttet som bilag til fjerde protokol til GATS om basistelekommunikation og femte protokol om finansielle tjenesteydelser.

Artikel 30

Yderligere liberalisering af udvekslingen af tjenesteydelser

1. Parterne bestræber sig på at udvide aftalens anvendelsesområde med sigte på en yderligere liberalisering af deres samhandel med tjenesteydelser. Foretages der en sådan udvidelse, skal liberaliseringen bevirke, at så godt som al forskelsbehandling mellem parterne i de omfattede servicesektorer undgås eller afskaffes, og den skal omfatte alle leveringsformer, herunder levering af en tjenesteydelse:

a) fra den ene parts område til den anden parts område

b) på den ene parts område til den anden parts forbruger af tjenesteydelsen

c) fra en tjenesteleverandør fra den ene part gennem kommerciel tilstedeværelse på den anden parts område

d) fra en tjenesteleverandør fra den ene part gennem fysiske personers tilstedeværelse på den anden parts område.

2. De nødvendige henstillinger fra Samarbejdsrådet skal bidrage til realisering af målet i stk. 1.

3. Ved udformningen af disse henstillinger tager Samarbejdsrådet hensyn til de erfaringer, som hver af parterne har indhøstet i forbindelse med indfrielsen af deres forpligtelser i henhold til GATS, med særlig henvisning til artikel V i almindelighed og i særdeleshed til nævnte artikels stk. 3, litra a), som vedrører udviklingslandes deltagelse i liberaliseringsaftaler.

4. Det i stk. 1 omhandlede mål gøres til genstand for en første undersøgelse i Samarbejdsrådet senest fem år efter aftalens ikrafttræden.

Artikel 31

Søtransport

1. Parterne drager omsorg for effektivt at anvende princippet om uhindret adgang til det internationale søtransportmarked og den internationale samfærdsel ad søvejen med udgangspunkt i redelig konkurrence på et kommercielt grundlag.

2. Parterne vedtager at yde hinandens statsborgere og skibe, der er indregistreret på den anden parts område, en behandling, der ikke er mindre gunstig end mestbegunstigelsesbehandlingen, for så vidt angår transport af gods eller passagerer eller begge dele, adgang til havne, benyttelse af infrastruktur og søfartshjælpetjenester i disse havne og dermed forbundne gebyrer og afgifter, toldfaciliteter og tildeling af liggepladser og laste- og lossefaciliteter på grundlag af redelig konkurrence og på et kommercielt grundlag.

3. Parterne vedtager at gøre sig overvejelser over søtransport, herunder intermodale transportformer, inden for rammerne af artikel 30, uden at dette berører nationalitetsrestriktioner eller aftaler, som hver af parterne har indgået, og som er gældende på det tidspunkt, og som er forenelige med parternes rettigheder og forpligtelser i henhold til GATS-overenskomsten.

AFDELING C

LØBENDE BETALINGER OG KAPITALBEVÆGELSER

Artikel 32

Løbende betalinger

1. Parterne forpligter sig til at tillade alle betalinger i forbindelse med løbende transaktioner mellem valutaindlændinge i Fællesskabet og Sydafrika i frit konvertibel valuta, jf. dog bestemmelserne i artikel 34.

2. Sydafrika kan træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at bestemmelserne i stk. 1 om liberalisering af de løbende betalinger ikke benyttes af dets valutaindlændinge til uautoriseret kapitaludstrømning.

Artikel 33

Kapitalbevægelser

1. Hvad angår transaktioner på betalingsbalancens kapitalpost drager Fællesskabet og Sydafrika fra aftalens ikrafttræden omsorg for, at kapital med berøring til direkte investeringer i Sydafrika, som foretages af selskaber, der er stiftet i overensstemmelse med gældende lovgivning, kan bevæge sig frit, og at sådanne investeringer og eventuelt overskud kan afvikles og hjemtages.

2. Parterne konsulterer hinanden med henblik på at lette og med tiden nå en fuldstændig liberalisering af kapitalbevægelserne mellem Fællesskabet og Sydafrika.

Artikel 34

Betalingsbalancevanskeligheder

Hvis en eller flere af Fællesskabets medlemsstater eller Sydafrika befinder sig i alvorlige betalingsbalancevanskeligheder eller ser en trussel herom, kan Fællesskabet eller Sydafrika, alt efter hvem der er berørt, i overensstemmelse med betingelserne i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel og artikel VIII og XIV i Den Internationale Valutafonds statutter indføre restriktioner for løbende transaktioner, som skal være af begrænset varighed og ikke må gå ud over, hvad der er nødvendigt for at afhjælpe betalingsbalancesituationen. Fællesskabet henholdsvis Sydafrika underretter straks den anden part herom og forelægger så snart som muligt en tidsplan for ophævelsen af de pågældende foranstaltninger.

AFDELING D

KONKURRENCEPOLITIK

Artikel 35

Definition

Følgende er uforeneligt med denne aftales rette funktion, i det omfang det kan påvirke handelen mellem Fællesskabet og Sydafrika:

a) aftaler og samordnet praksis mellem horisontalt forbundne virksomheder, vedtagelser inden for sammenslutninger af virksomheder og aftaler mellem vertikalt forbundne virksomheder, som har til følge i væsentlig grad at hindre eller mindske konkurrencen på Fællesskabets eller Sydafrikas område, medmindre virksomhederne kan godtgøre, at de konkurrencebegrænsende virkninger udlignes af konkurrencefremmende

b) en eller flere virksomheders misbrug af en dominerende markedsstilling på Fællesskabets eller Sydafrikas område eller en væsentlig del heraf.

Artikel 36

Gennemførelse

Hvis en af parterne ved denne aftales ikrafttræden endnu ikke har vedtaget den nødvendige lovgivning eller de nødvendige administrative bestemmelser til gennemførelsen af artikel 35 inden for deres jurisdiktion, skal dette ske inden for en periode på tre år.

Artikel 37

Passende foranstaltninger

Hvis Fællesskabet eller Sydafrika finder, at en given praksis på dets hjemmemarked er uforenelig med bestemmelserne i artikel 35, og

a) den ikke er behandlet på passende måde i de gennemførelsesbestemmelser, der er omhandlet i artikel 35, eller

b) hvis der ikke findes sådanne regler, og hvis en sådan praksis forvolder eller truer med at forvolde alvorlig skade for den anden parts interesser eller materiel skade for dens indenlandske industri, også serviceindustrien,

kan den pågældende part træffe passende foranstaltninger, som er forenelige med dens egen lovgivning, efter konsultation i Samarbejdsrådet eller efter 30 arbejdsdage efter, at sagen er indbragt til konsultation. Foranstaltningerne skal tilgodese den berørte konkurrencemyndigheds beføjelser.

Artikel 38

Comitas gentium

1. Parterne vedtager, at i alle tilfælde, hvor Kommissionen eller den sydafrikanske konkurrencemyndighed har grund til at antage, at der forekommer konkurrencefordrejende praksis som defineret i artikel 35 på den anden myndigheds område, som i væsentlig grad påvirker parternes vigtige interesser, kan den pågældende myndighed anmode den anden parts konkurrencemyndighed om at træffe passende afhjælpende foranstaltninger baseret på denne myndigheds konkurrenceregler.

2. En sådan anmodning må på ingen måde berøre foranstaltninger i henhold til ansøgermyndighedens konkurrencelovgivning, som anses for at være nødvendige, og må på ingen måde hæmme den ansøgte myndigheds beslutningsbeføjelser eller dens uafhængighed.

3. Uden at dette berører den ansøgte myndigheds funktioner, rettigheder, forpligtelser eller uafhængighed, skal den overveje og omhyggeligt undersøge de synspunkter og den dokumentation, der fremlægges af den ansøgende myndighed, og navnlig være opmærksom på de pågældende aktiviteters konkurrencebegrænsende karakter, den eller de berørte virksomheder og de påståede skadelige virkninger for den anden parts vigtige interesser.

4. Hvis Kommissionen eller Sydafrikas konkurrencemyndighed beslutter at foretage en undersøgelse eller agter at træffe forholdsregler, som kan få væsentlige virkninger for den anden part, skal parterne på anmodning af en af dem afholde konsultationer og bestræbe sig på at finde en gensidigt acceptabel løsning på baggrund af deres respektive vigtige interesser under behørig hensyntagen til hinandens lovgivning og suverænitet, de respektive konkurrencemyndigheders uafhængighed og i venskabelig forståelse.

Artikel 39

Faglig bistand

Fællesskabet yder Sydafrika faglig bistand til omstrukturering af den sydafrikanske konkurrencelovgivning og -politik, som bl.a. kan omfatte:

a) udveksling af eksperter

b) afholdelse af seminarer

c) uddannelsesaktiviteter.

Artikel 40

Information

Parterne udveksler information under hensyntagen til kravet om beskyttelse af forretningshemmeligheder og om tavshedspligt.

AFDELING E

OFFENTLIG STØTTE

Artikel 41

Offentlig støtte

1. Offentlig støtte til visse virksomheder eller til produktion af visse varer, som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencen, og som ikke støtter målet for nogen af parternes offentlige interesser, er uforenelig med denne aftales rette funktion, i det omfang den påvirker handelen mellem Fællesskabet og Sydafrika.

2. Parterne er enige om, at det er i deres interesse at sikre, at offentlig støtte ydes på en redelig, retfærdig og gennemskuelig måde.

Artikel 42

Afhjælpende foranstaltninger

1. Hvis Fællesskabet eller Sydafrika skønner, at en given praksis er uforenelig med bestemmelserne i artikel 41, og at denne praksis forvolder eller truer med at forvolde alvorlig skade for den anden parts interesser eller materiel skade på dens indenlandske industri, og at problemet ikke kan løses på grundlag af de bestående regler og procedurer, vedtager parterne, at der skal afholdes konsultationer med henblik på at finde en for begge parter tilfredsstillende løsning. Sådanne konsultationer berører ikke parternes rettigheder og forpligtelser i henhold til deres respektive lovgivning og internationale forpligtelser.

2. Hver af parterne kan opfordre Samarbejdsrådet til under sådanne konsultationer at undersøge, hvilke offentlige interesser hos parterne der berettiger ydelse af offentlig støtte som omhandlet i artikel 41.

Artikel 43

Gennemsigtighed

Hver af parterne skal sikre gennemsigtighed på området offentlig støtte. Hvis en af parterne anmoder derom, skal den anden part navnlig fremlægge oplysninger om støtteordninger, om enkelttilfælde af offentlig støtte eller om det samlede beløb, der er ydet som støtte, og støttens fordeling. Informationsudvekslingen mellem parterne sker under overholdelse af parternes lovgivning om forretningshemmelighed og tavshedspligt.

Artikel 44

Fornyet undersøgelse

1. Hvis der ikke findes regler eller procedurer for gennemførelse af artikel 41, finder bestemmelserne i artikel VI og XVI i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel 1994 og WTO-aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger anvendelse på offentlig støtte eller subsidier.

2. Samarbejdsrådet undersøger med regelmæssige mellemrum, hvilke fremskridt der er gjort på disse områder. Det skal navnlig fortsætte med at udvikle samarbejdet om og forståelsen af de foranstaltninger, som hver af parterne træffer med henblik på artikel 41.

AFDELING F

ANDRE HANDELSRELATEREDE BESTEMMELSER

Artikel 45

Offentlige indkøb

1. Parterne er enige om at samarbejde for at sikre, at der gælder redelige, retfærdige og gennemskuelige betingelser for adgangen til parternes indkøbskontrakter.

2. Samarbejdsrådet gennemgår regelmæssigt fremskridtene på dette område.

Artikel 46

Intellektuel ejendomsret

1. Parterne sikrer en passende og effektiv beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i overensstemmelse med de højeste internationale standarder. Parterne anvender WTO-aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder (TRIPs) af 1. januar 1996 og forpligter sig til om fornødent at forbedre den beskyttelse, der er fastlagt i nævnte aftale.

2. Hvis der i forbindelse med beskyttelsen af intellektuel ejendomsret opstår problemer, som berører handelsvilkårene, skal der efter anmodning fra en part omgående afholdes konsultationer med henblik på at nå frem til gensidigt tilfredsstillende løsninger.

3. Fællesskabet bekræfter den betydning, det tillægger forpligtelserne i henhold til:

a) Protokollen til Madrid-arrangementet om international registrering af varemærker (Madrid 1989)

b) Den internationale konvention om beskyttelse af udøvende kunstnere, fremstillere af fonogrammer samt radio- og fjernsynsforetagender (Rom 1961)

c) Patentsamarbejdstraktaten (Washington 1979, som ændret i 1984)

4. Sydafrika er indstillet på positivt at overveje en tiltrædelse af de multilaterale konventioner, der er henvist til i stk. 3, uden at dette dog berører forpligtelserne i henhold til WTO-aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder (TRIPs).

5. Parterne bekræfter den betydning, de tillægger følgende instrumenter:

a) Nice-arrangementet vedrørende international klassificering af varer og tjenesteydelser til brug ved registrering af varemærker (Genève 1977, som ændret i 1979)

b) Bernerkonventionen til værn for litterære og kunstneriske værker (Paris-akten 1971)

c) Den internationale konvention om beskyttelse af plantenyheder (UPOV) (Genève-akten 1978)

d) Budapest-traktaten om international anerkendelse af deponering af mikroorganismer med henblik på patentprocedurer (1977, som ændret i 1980)

e) Pariserkonventionen om beskyttelse af industriel ejendomsret (Stockholm-akten, som ændret i 1979) (WIPO)

f) WIPO's traktat om ophavsret, 1996.

6. For at lette gennemførelsen af denne artikel kan Fællesskabet efter anmodning og på vilkår og betingelser, der fastlægges efter fælles aftale, yde faglig bistand til Sydafrika, bl.a. til forberedelsen af love og forskrifter vedrørende beskyttelse og håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, forholdsregler mod misbrug af sådanne rettigheder, etablering og styrkelse af indenlandske kontorer og andre organer, der er involveret i håndhævelse og beskyttelse, herunder undervisning af personale.

7. Parterne er enige om, at intellektuel ejendomsret, for så vidt angår denne aftale, især omfatter ophavsret, herunder ophavsret til edb-programmer og beslægtede rettigheder, brugsmodeller, patenter, herunder bioteknologiske opfindelser, industrielle mønstre, geografiske betegnelser, herunder oprindelsesbetegnelser, varemærker og servicemærker, integrerede kredsløbs topografi samt beskyttelse mod illoyal konkurrence som omhandlet i artikel 10a i Pariserkonventionen til beskyttelse af industriel ejendomsret og beskyttelse af fortrolig information om knowhow.

Artikel 47

Standardisering og overensstemmelsesvurdering

Parterne samarbejder på områderne standardisering, godkendelse, certificering, metrologi og kvalitetssikring med henblik på at mindske forskellene mellem parterne på disse områder, fjerne de tekniske handelshindringer og lette den bilaterale handel. Samarbejdet omfatter:

a) foranstaltninger i overensstemmelse med bestemmelserne i WTO-aftalen om tekniske handelshindringer (TBT) for at fremme anvendelsen af internationale tekniske forskrifter, standarder og overensstemmelsesvurderingsprocedurer, herunder sektorspecifikke foranstaltninger

b) udvikling af aftaler om gensidig anerkendelse af overensstemmelsesvurdering på områder af fælles økonomisk interesse

c) samarbejde på området kvalitetsstyring og -sikring i udvalgte sektorer, der er betydningsfulde for Sydafrika

d) fremme af faglig bistand til initiativer til opbygning af den sydafrikanske kapacitet på områderne godkendelse, metrologi og standardisering

e) udvikling af praktiske forbindelser mellem sydafrikanske og europæiske standardiserings-, godkendelses- og certificeringsorganisationer.

Artikel 48

Told

1. Parterne fremmer og letter samarbejdet mellem deres toldtjenester for at sikre, at bestemmelserne om handel overholdes, og for at garantere en loyal handel. Samarbejdet skal bl.a. give anledning til udveksling af information og uddannelsesordninger.

2. Uden at dette berører andre former for samarbejde, som er omhandlet i denne aftale, navnlig i artikel 90, yder de kontraherende parters administrative myndigheder hinanden gensidig bistand i overensstemmelse med bestemmelserne i protokol 2 til denne aftale.

Artikel 49

Statistikker

Parterne er enige om at samarbejde på dette område. Samarbejdet skal især tage sigte på at opnå en harmonisering af statistiske metoder og praksis, således at data vedrørende handelen med varer og tjenesteydelser og generelt alle de områder, der er omfattet af denne aftale, og som er egnede til statistisk behandling, kan bearbejdes på et gensidigt anerkendt grundlag.

AFSNIT IV

ØKONOMISK SAMARBEJDE

Artikel 50

Indledning

Parterne har aftalt at udvikle og fremme samarbejdet om økonomiske og industrielle spørgsmål til gensidig fordel og i hele den sydafrikanske regions interesse ved at diversificere og styrke deres økonomiske forbindelser, fremme en bæredygtig økonomisk udvikling, støtte modeller for regionalt økonomisk samarbejde, fremme samarbejdet mellem små og mellemstore virksomheder, beskytte og forbedre miljøet, fremme økonomisk indflydelse af de historisk set ugunstigt stillede grupper, herunder kvinderne, og beskytte og fremme arbejdstagernes rettigheder og de fagforeningsmæssige rettigheder.

Artikel 51

Industri

Formålet med samarbejdet på dette område er at lette omstruktureringen og moderniseringen af den sydafrikanske industri, styrke dens konkurrenceevne og vækst og skabe gunstige vilkår for et gensidigt fordelagtigt samarbejde mellem Sydafrikas og Fællesskabets industri.

Samarbejdet tager bl.a. sigte på:

a) at tilskynde til samarbejde mellem parternes økonomiske aktører (selskaber, fagfolk, branche- eller erhvervsorganisationer, arbejdsmarkedsorganisationer osv.)

b) at støtte de bestræbelser, der udfoldes af Sydafrikas offentlige og private sektorer med henblik på at omstrukturere og modernisere industrien, på vilkår, der sikrer miljøbeskyttelse, bæredygtig udvikling og økonomisk indflydelse

c) at bidrage til at skabe et klima, som fremmer private initiativer, med henblik på at stimulere og diversificere produktionen til hjemmemarkedet og eksportmarkederne

d) at tilskynde til en bedre udnyttelse af Sydafrikas menneskelige ressourcer og industripotentiale, bl.a. ved at forbedre mulighederne for finansiering gennem kredit og investeringer og ved at støtte industriel innovation, overførsel af teknologi, uddannelse, forskning og teknologisk udvikling.

Artikel 52

Fremme og beskyttelse af investeringer

Samarbejdet mellem parterne tager sigte på at skabe et klima, som fremmer og letter gensidigt fordelagtige indenlandske og udenlandske investeringer, navnlig gennem en forbedring af vilkårene for beskyttelse af investeringer, fremme af investeringer, overførsel af kapital og udveksling af information om investeringsmuligheder.

Samarbejdet har bl.a. til formål at lette og anspore:

a) en eventuel indgåelse af aftaler mellem medlemsstaterne og Sydafrika om fremme og beskyttelse af investeringer

b) en eventuel indgåelse af aftaler mellem medlemsstaterne og Sydafrika om undgåelse af dobbeltbeskatning

c) udveksling af information om investeringsmuligheder

d) bestræbelser med henblik på at opnå, at procedurerne og den administrative praksis på investeringsområdet harmoniseres og forenkles

e) støtte gennem hensigtsmæssige instrumenter til fremme og ansporing af investeringer i Sydafrika og i den sydafrikanske region.

Artikel 53

Udvikling af handelen

1. Parterne forpligter sig til at udvikle, diversificere og forøge deres indbyrdes samhandel og forbedre den sydafrikanske produktions konkurrenceevne på hjemmemarkedet og de regionale og internationale markeder.

2. Samarbejdet om udvikling af handelen koncentreres navnlig om følgende:

a) udarbejdelse af hensigtsmæssige handelsudviklingsstrategier og tilvejebringelse af handelsvilkår, der er gunstige for konkurrenceevnen

b) opbygning af kapacitet og udvikling af menneskelige ressourcer og faglige kvalifikationer inden for handel og dertil knyttede tjenesteydelser, både i den offentlige og i den private sektor, herunder styrkelse af arbejdskraften

c) udveksling af information om markedsbehovene

d) overførsel af knowhow og teknologi gennem investeringer og joint ventures

e) udvikling af den private sektor, herunder navnlig små og mellemstore virksomheder, som beskæftiger sig med handel

f) oprettelse, tilpasning og styrkelse af organisationer, der er beskæftiget med udvikling af handel og dertil knyttede tjenesteydelser

g) regionalt samarbejde med henblik på udvikling af handel og handelsrelaterede infrastrukturer og tjenesteydelser i det sydlige Afrika.

Artikel 54

Mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder

Parterne søger at udvikle og styrke mikrovirksomheder (MV) og små og mellemstore virksomheder (SMV) i Sydafrika samt fremme samarbejdet mellem SMV i Fællesskabet og i Sydafrika og den sydafrikanske region på en sådan måde, at der tages hensyn til ligestilling mellem kønnene. Parterne skal bl.a.:

a) hvis det er relevant, samarbejde om at skabe lovgivningsmæssige, administrative, institutionelle, tekniske, beskatningsmæssige og finansielle rammer, der gør det muligt at oprette og udvide MV og SMV

b) yde den fornødne bistand til MV og SMV, uanset disses juridiske status, på områder som finansiering, uddannelse, teknologi og markedsføring

c) yde bistand til selskaber, organisationer, beslutningstagere og organer, der leverer de i litra b) omhandlede tjenesteydelser, gennem faglig støtte, informationsudveksling og opbygning af kapacitet

d) etablere og fremme hensigtsmæssige kontakter mellem aktører i den private sektor i Sydafrika, det sydlige Afrika og Fællesskabet med henblik på at forbedre informationsstrømmen (vedrørende udformning og gennemførelse af strategier, forretningstendenser og -muligheder, etablering af netværk, joint ventures og formidling af knowhow).

Artikel 55

Informationssamfund - telekommunikation og informationsteknologi

1. Parterne er enige om at samarbejde inden for informations- og kommunikationsteknologi (IKT), som de anser for at være nøglesektorer i det moderne samfund og af vital betydning for den økonomiske og sociale udvikling og for udviklingen af et informationssamfund. Kommunikation omfatter i denne forbindelse postvæsen, radio- og tv-spredning, telekommunikation og informationsteknologier. Formålet med samarbejdet er:

a) at sikre Sydafrikas offentlige og private organer bedre adgang til kommunikationsmidler, elektronik og informationsteknologier gennem støtte til udvikling af infrastrukturnet, menneskelige ressourcer og hensigtsmæssige informationssamfundspolitikker i Sydafrika

b) at støtte samarbejdet på dette område mellem landene i den sydafrikanske region, især i forbindelse med satellitteknologi

c) at tage fat på udfordringerne i forbindelse med globalisering, nye teknologier og institutionel og sektoriel omstrukturering og afhjælpe de mangler, der er ved at opstå inden for grundlæggende informationstjenester og avancerede tjenester.

2. Samarbejdet skal bl.a. omfatte:

a) dialog om forskellige aspekter af informationssamfundet, herunder forskriftsmæssige aspekter og kommunikationspolitik

b) udveksling af information og eventuel faglig bistand med hensyn til forskrifter, standardisering, overensstemmelsesprøvning og certificering vedrørende informations- og kommunikationsteknologier samt brug af frekvenser

c) udbredelse af nye informations- og kommunikationsteknologier og udvikling af nye faciliteter, især med hensyn til indbyrdes forbindelser mellem netværk og driftskompatibilitet mellem applikationer

d) ansporing til og gennemførelse af fælles forskning og teknologisk udvikling for projekter vedrørende nye teknologier med tilknytning til informationssamfundet

e) adgang for sydafrikanske organisationer til Fællesskabets projekter eller programmer på grundlag af de ordninger, der gælder for de pågældende forskellige områder, og adgang for fællesskabsorganisationer til tiltag, der er iværksat af Sydafrika, på samme betingelser.

Artikel 56

Postsamarbejde

Samarbejdet på dette område omfatter:

a) udveksling af information og dialog om postspørgsmål, bl.a. vedrørende regionale og internationale aktiviteter, forskriftsmæssige aspekter og strategibeslutninger

b) faglig bistand vedrørende forskrifter, driftsmæssige standarder og udvikling af menneskelige ressourcer

c) fremme og gennemførelse af fælles projekter, herunder forskning, vedrørende den teknologiske udvikling i denne sektor.

Artikel 57

Energi

1. Samarbejdet på dette område sigter mod:

a) at forbedre de sydafrikanske borgeres adgang til økonomisk overkommelige, pålidelige og bæredygtige energikilder

b) at omorganisere og modernisere produktion, distribution og forbrug af energi, således at der kan leveres passende tjenesteydelser på optimale vilkår med hensyn til økonomisk effektivitet, social udvikling og miljømæssigt acceptable forhold

c) støtte til samarbejdet mellem landene i den sydafrikanske region med henblik på lokalt at udnytte de disponible energikilder effektivt og miljøvenligt.

2. Samarbejdet tager specifikt sigte på:

a) at støtte udviklingen af hensigtsmæssige energipolitikker og -infrastrukturer i Sydafrika

b) at diversificere energiforsyningerne i Sydafrika

c) at forbedre energiforsyningsværkernes produktionsstandarder i teknisk, økonomisk og finansiel henseende, navnlig i sektorerne for elektricitet og flydende brændstoffer

d) at lette opbygningen af lokal ekspertisekapacitet, navnlig gennem almen og faglig uddannelse

e) at udvikle nye og vedvarende energiformer og støtte infrastrukturen, især med henblik på energiforsyningen til landdistrikter

f) at gøre energiudnyttelsen mere rationel, navnlig ved at forbedre energisystemernes effektivitet

g) at fremme overførsel og brug af miljøvenlige teknologier

h) at fremme det regionale energisamarbejde i det sydlige Afrika.

Artikel 58

Minedrift og mineraler

1. Formålet med samarbejdet på dette område er bl.a.:

a) at støtte og fremme strategier, som øger sundheds- og sikkerhedsstandarderne i mineindustrien og forbedrer arbejdsvilkårene

b) at tilvejebringe oplysninger om mineralressourcer og geovidenskabelig information til brug for investeringer i prospektering og minedrift. Der bør som led i samarbejdet også etableres et gensidigt fordelagtigt klima, der tiltrækker investeringer til sektoren, herunder også til SMV (og til tidligere dårligt stillede lokalsamfund)

c) at støtte politikker, der sikrer, at minedrift finder sted under behørig hensyntagen til miljø og bæredygtig udvikling, idet der også tages hensyn til landets særlige forhold og minedriftens art

d) at samarbejde om forskning og udvikling inden for minedrifts- og mineralteknologi.

2. Samarbejdet vil omfatte sydafrikanske aktiviteter, der iværksættes inden for rammerne af Southern African Development Community's (SADC) koordinationsenhed for minedrift.

Artikel 59

Transport

1. Formålet med samarbejdet på dette område er:

a) at sikre Sydafrikas borgere bedre adgang til økonomisk overkommelige, sikre og pålidelige transportmidler og lette varestrømmen i landet gennem støtte til udvikling af intermodale infrastrukturnet og transportsystemer, der er økonomisk og miljømæssigt bæredygtige

b) at støtte samarbejdet mellem landene i den sydafrikanske region med henblik på at skabe et bæredygtigt transportnet, som dækker de regionale behov.

2. Samarbejdet koncentreres navnlig om:

a) at bidrage til omstruktureringen og moderniseringen af vej-, jernbane-, havne- og lufthavnsinfrastrukturen

b) at gennemføre en gradvis forbedring af forholdene inden for luftfart, jernbaner og veje samt multimodal transit og forbedre forvaltningen af veje, jernbaner, havne og lufthavne samt søfart og luftfart

c) at øge luftfarts- og søfartssikkerheden ved at forbedre støtten til navigation og uddannelse, således at der kan gennemføres effektive programmer.

Artikel 60

Turisme

1. Parterne samarbejder om at styrke udviklingen af en konkurrencedygtig turistindustri. I den sammenhæng er parterne navnlig enige om:

a) at fremme udviklingen af turistindustrien som drivkraft for økonomisk vækst, økonomisk indflydelse, beskæftigelse og valutaindtjening

b) at søge at etablere en strategisk alliance, hvori de offentlige, private og Fællesskabets interesser er repræsenteret for at sikre en bæredygtig udvikling af turismen

c) at gennemføre fælles tiltag inden for f.eks. udvikling af produkter og markeder, menneskelige ressourcer og institutionelle strukturer

d) at samarbejde om uddannelse og opbygning af kapacitet i turistsektoren for at forbedre serviceniveauet

e) at samarbejde om at fremme og udvikle turismen i lokalsamfundene gennem pilotprojekter i landdistrikter

f) at lette turisternes frie bevægelighed.

2. Parterne er enige om, at samarbejdet inden for turisme bl.a. skal bygge på følgende retningslinjer:

a) respekt for lokalsamfundenes integritet og interesser, især når der er tale om lokalsamfund i landdistrikter

b) understregning af kulturarvens betydning

c) fremme af uddannelse, overførsel af knowhow og bevidstgørelse på bredere plan

d) tilvejebringelse af et positivt samspil mellem turisme og miljøbeskyttelse

e) fremme af regionalt samarbejde i det sydlige Afrika.

Artikel 61

Landbrug

1. Samarbejdet på dette område tager sigte på at fremme en integreret, harmonisk og bæredygtig udvikling af Sydafrikas landdistrikter. Samarbejdet koncentreres navnlig om:

a) om fornødent at modernisere og omstrukturere landbrugssektoren ved hjælp af metoder, der indbefatter modernisering af infrastruktur og udstyr, udvikling af emballerings- og oplagringsteknikker og forbedring af de private distributions- og markedsføringskæder

b) at fremme udviklingen og styrkelsen af konkurrenceevnen hos landbrugere fra tidligere dårligt stillede lokalsamfund og lette tilvejebringelsen af hensigtsmæssige tjenesteydelser på landbrugsområdet i forbindelse hermed

c) at diversificere og udvikle produktion og eksterne markeder

d) at oprette og udvikle samarbejde om dyre- og plantesundhed og landbrugsproduktionsteknikker

e) at undersøge foranstaltninger med henblik på at harmonisere standarder og regler vedrørende dyre- og plantesundhed for at øge samhandelen under hensyntagen til hver parts gældende lovgivning og i overensstemmelse med WTO-reglerne.

2. Samarbejdet gennemføres bl.a. ved hjælp af overførsel af knowhow, etablering af joint ventures og programmer til opbygning af kapacitet.

Artikel 62

Fiskeri

Samarbejdet på dette område tager sigte mod at fremme en bæredygtig forvaltning og udnyttelse af fiskeriressourcerne, som på lang sigt er til fordel for begge parter. Dette skal ske gennem udveksling af information og udformning og gennemførelse af aftalte ordninger, som kan omfatte parternes ønsker på det økonomiske, handelsmæssige, udviklingsmæssige, videnskabelige og tekniske område. Disse ordninger vil blive fastlagt i en særskilt, gensidigt fordelagtig fiskeriaftale, som parterne forpligter sig til at søge at færdiggøre snarest muligt.

Artikel 63

Tjenesteydelser

Parterne er enige om at fremme samarbejdet på området tjenesteydelser som helhed og områderne bank- og forsikringsvirksomhed samt andre finansielle tjenesteydelser i særdeleshed, bl.a. ved:

a) at fremme handelen med tjenesteydelser

b) i de tilfælde, hvor det er relevant, at udveksle information om regler, love og forskrifter, der regulerer tjenesteydelsessektoren hos parterne

c) at forbedre regnskab, revision, tilsyn og regulering inden for finansielle tjenesteydelser og finansiel overvågning, f.eks. ved at lette uddannelsesordninger.

Artikel 64

Forbrugerpolitik og beskyttelse af forbrugernes sundhed

Parterne indleder et samarbejde på området forbrugerpolitik og beskyttelse af forbrugernes sundhed, som navnlig tager sigte på:

a) at etablere systemer for gensidig information om nationalt forbudte og farlige produkter

b) at udveksle information og erfaringer om etablering og drift af efterfølgende markedsovervågning af produkter og produktsikkerhed

c) at forbedre forbrugeroplysningen, navnlig om priser, produktegenskaber og udbudte tjenesteydelser

d) at anspore til udveksling mellem repræsentanter for forbrugerinteresser

e) at øge kompatibiliteten mellem forbrugerpolitikker og -systemer

f) at udveksle information om øget forbrugerbevidsthed gennem oplysning og uddannelse

g) at underrette om håndhævelse og samarbejde mellem parterne i forbindelse med undersøgelser af skadelig eller illoyal forretningspraksis

h) at udveksle information om effektive midler til at rette op på skader for forbrugere, som er ofre for illegale aktiviteter.

AFSNIT V

UDVIKLINGSSAMARBEJDE

AFDELING A

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 65

Mål

1. Udviklingssamarbejdet mellem Fællesskabet og Sydafrika finder sted inden for rammerne af dialog og partnerskab og støtter de politikker og reformer, der gennemføres af de nationale myndigheder.

2. Udviklingssamarbejdet skal især bidrage til Sydafrikas bestræbelser for at opnå en harmonisk og bæredygtig økonomisk og social udvikling og dets integration i verdensøkonomien og til at konsolidere grundlaget for et demokratisk samfund og en stat styret af retsstatsprincipper, i hvilket de politiske, sociale og kulturelle aspekter af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder overholdes.

3. I den sammenhæng gives der prioritet til ledsageforanstaltninger, der bidrager til at bekæmpe fattigdom.

Artikel 66

Prioriteter

1. Udviklingssamarbejdet vedrører navnlig:

a) støtte til politikker og instrumenter med henblik på at sikre en gradvis integration af Sydafrikas økonomi i verdensøkonomien og verdenshandelen, forøgelse af beskæftigelsen, en bæredygtig udvikling af private virksomheder, regionalt samarbejde og integration. I den sammenhæng skal opmærksomheden særlig rettes mod støtte til de tilpasningstiltag i regionen, der følger af etableringen af frihandelsområdet i henhold til denne aftale, især i SACU

b) forbedring af levevilkårene og levering af sociale basisydelser

c) støtte til demokratisering, beskyttelse af menneskerettigheder, sund offentlig forvaltning, styrkelse af det civile samfund og dets integration i udviklingsprocessen.

2. Dialogen og partnerskabet mellem offentlige myndigheder og ikke-statslige udviklingspartnere og aktører vil blive fremmet.

3. Programmet fokuserer på basisbehovene i de tidligere dårligt stillede lokalsamfund og afspejler de kønsrelaterede og miljømæssige udviklingsdimensioner.

Artikel 67

Berettigede støttemodtagere

De samarbejdspartnere, som der kan ydes finansiel og faglig bistand til, er myndigheder og offentlige organer på nationalt, regionalt og lokalt plan, ikke-statslige organisationer, lokalsamfundsorganisationer, regionale og internationale organisationer, institutioner og offentlige eller private aktører. Andre organer vil ligeledes kunne opnå støtte, hvis begge parter er enige herom.

Artikel 68

Midler og metoder

1. De midler, der kan tages i anvendelse som led i de i artikel 66 omhandlede samarbejdsforanstaltninger, omfatter navnlig undersøgelser, faglig bistand, uddannelse eller andre tjenesteydelser, leverancer og arbejder samt revisions- og evalueringskontrol og -missioner.

2. Fællesskabsfinansieringen, som, afhængigt af foranstaltningens behov og art, afholdes i lokal eller i fremmed valuta, kan dække:

a) statens budgetudgifter til støtte af reformer og gennemførelse af strategier i de prioriterede sektorer, der identificeres på grundlag af en dialog

b) investeringer (med undtagelse af køb af bygninger) og udstyr

c) i visse tilfælde, og især hvis et program gennemføres af en ikke-statslig partner, faste udgifter.

3. Der skal i princippet kræves et bidrag fra de i artikel 67 omhandlede partnere i forbindelse med hver enkelt samarbejdsforanstaltning. Bidragets art og størrelsesorden skal afpasses efter partnerens muligheder og foranstaltningernes art.

4. Der kan eventuelt tilstræbes kohærens og komplementaritet med andre bidragydere, herunder navnlig Fællesskabets medlemsstater.

5. Begge parter træffer hensigtsmæssige foranstaltninger for at sikre, at offentligheden gøres opmærksom på fællesskabskarakteren af udviklingssamarbejdet i henhold til denne aftale.

Artikel 69

Programmering

1. Der gennemføres en flerårig vejledende programmering baseret på specifikke mål, som er i overensstemmelse med de i artikel 66 omhandlede prioriteter, og med angivelse af fremgangsmåderne for forberedelse, gennemførelse og overvågning af udviklingssamarbejdet og deraf følgende foranstaltninger i en referenceperiode; programmeringen skal finde sted inden for rammerne af tætte kontakter mellem Fællesskabet og Sydafrikas regering med bidrag fra Den Europæiske Investeringsbank. Resultatet af programmeringsdrøftelserne opstilles i et flerårigt vejledende program, som skal undertegnes af begge parter.

2. De detaljerede operationelle procedurer og bestemmelser for gennemførelsen og overvågningen af udviklingssamarbejdet vedlægges som bilag til det flerårige vejledende program.

Artikel 70

Identifikation, forberedelse og vurdering af projekter

1. Sydafrikas regerings nationale anvisningsberettigede i medfør af artikel 80 eller enhver anden berettiget modtager i henhold til artikel 67 har ansvaret for at identificere og forberede udviklingsforanstaltninger.

2. Det projekt- og programmateriale, Fællesskabet forelægger til finansiering, skal indeholde alle de oplysninger, der er nødvendige for en vurdering af projekterne eller programmerne. Den nationale anvisningsberettigede eller de andre berettigede modtagere skal videresende dette materiale officielt til delegationslederen.

3. Vurderingen af udviklingsforanstaltningerne foretages i fællesskab af den nationale anvisningsberettigede og/eller de andre berettigede modtagere og Fællesskabet.

Artikel 71

Forslag og afgørelse om finansiering

1. Delegationslederen resumerer konklusionerne af vurderingen i et finansieringsforslag, der udarbejdes i nært samarbejde med den nationale anvisningsberettigede og/eller den ansøgende partner.

2. Fællesskabet færdiggør finansieringsforslaget og fremsender det til Fællesskabets beslutningstagende organ.

Artikel 72

Finansieringsaftaler

1. Ethvert projekt eller program, som godkendes af Fællesskabet, er omfattet af:

a) en finansieringsaftale, der er udarbejdet mellem Kommissionen, på Fællesskabets vegne, og den nationale anvisningsberettigede, på vegne af Sydafrikas regering, eller den berettigede modtager

b) eller en kontrakt med internationale organisationer eller juridiske personer, fysiske personer eller enhver anden aktør som omhandlet i artikel 67 med ansvar for at gennemføre det pågældende projekt eller program.

2. Samtlige finansieringsaftaler eller kontrakter skal indeholde bestemmelser om kontrol på stedet foretaget af Kommissionen og De Europæiske Fællesskabers Revisionsret.

AFDELING B

GENNEMFØRELSE

Artikel 73

Kriterier for udvælgelse af leverandører og leverancer

1. Deltagelse i udbud og kontrakter er åben på lige fod for alle fysiske og juridiske personer i Fællesskabets medlemsstater, Sydafrika og AVS-staterne. Deltagelsen kan udvides til også at omfatte andre udviklingslande i behørigt begrundede tilfælde og for at sikre den størst mulige omkostningseffektivitet.

2. Leverancer skal have oprindelse i medlemsstaterne, Sydafrika eller AVS-staterne. I behørigt begrundede ekstraordinære tilfælde kan leverancerne have oprindelse i andre lande.

Artikel 74

Ordregivende myndighed

1. Kontrakter om bygge- og anlægsarbejder, indkøb og tjenesteydelser udarbejdes, forhandles og indgås af den berettigede modtager efter aftale og i samarbejde med Kommissionen.

2. Berettigede modtagere kan anmode Kommissionen om at forberede, forhandle og indgå kontrakter om tjenesteydelser på deres vegne, direkte eller gennem det relevante organ.

Artikel 75

Indkøbsprocedurer

Procedurerne for indkøb eller kontrakter, der finansieres af Fællesskabet, er fastlagt i de generelle bestemmelser, der er vedlagt finansieringsaftalerne.

Artikel 76

Almindelige bestemmelser og betingelser

Indgåelsen og gennemførelsen af kontrakter om bygge- og anlægsarbejder, indkøb og tjenesteydelser, der finansieres af Fællesskabet, er underkastet bestemmelserne i denne aftale og de respektive almindelige bestemmelser og betingelser for kontrakter om bygge- og anlægsarbejder, indkøb og tjenesteydelser, som Samarbejdsrådet træffer afgørelse om.

Artikel 77

Bilæggelse af tvister

Enhver tvist mellem Sydafrika og en ordregiver eller en leverandør af varer eller tjenesteydelser under gennemførelsen af en kontrakt, som finansieres af Fællesskabet, skal bilægges ved voldgift i henhold til de procedureregler for mægling og voldgift for kontrakter, som Samarbejdsrådet træffer afgørelse om.

Artikel 78

Skatte- og toldordninger

1. Sydafrikas regering indrømmer fuld fritagelse for skatter, told og/eller afgifter med tilsvarende virkning for alle kontrakter, der finansieres af Fællesskabet.

2. De nærmere bestemmelser for de i stk. 1 omhandlede ordninger fastlægges ved brevveksling mellem Sydafrikas regering og Kommissionen.

Artikel 79

Den ledende anvisningsberettigede

Kommissionen udpeger en ledende anvisningsberettiget, som er ansvarlig for forvaltningen af de ressourcer, Fællesskabet stiller til rådighed til udviklingssamarbejde med Sydafrika.

Artikel 80

Den nationale anvisningsberettigede og den udbetalende myndighed

1. Sydafrikas regering udpeger en national anvisningsberettiget, der skal repræsentere den i forbindelse med alle transaktioner vedrørende de af Kommissionen finansierede projekter, som er genstand for finansieringsaftaler mellem Sydafrika og Fællesskabet. Der udpeges ligeledes en udbetalende myndighed.

2. De forpligtelser og opgaver, der pålægges den ledende anvisningsberettigede, den nationale anvisningsberettigede og den udbetalende myndighed, fastlægges gennem udveksling af instrumenter mellem Sydafrikas regering og Kommissionen i overensstemmelse med bestemmelserne i Kommissionens finansforordninger vedrørende præferenceaftaler.

Artikel 81

Delegationsleder

1. Kommissionen repræsenteres i Sydafrika af delegationslederen, som sammen med den nationale anvisningsberettigede sørger for gennemførelsen, overvågningen og opfølgningen af det finansielle og faglige samarbejde i overensstemmelse med principperne for sund finansiel forvaltning og bestemmelserne i denne aftale. Delegationslederen bemyndiges navnlig til at lette og fremskynde forberedelsen, vurderingen og gennemførelsen af projekter og programmer.

2. Sydafrikas regering indrømmer delegationslederen og de tjenestemænd fra Kommissionen, som udsendes til Sydafrika, privilegier og immuniteter i overensstemmelse med Wienerkonventionen om diplomatiske forbindelser af 1961.

3. Parterne søger ved fastlæggelsen af de opgaver og forpligtelser, som skal pålægges den nationale anvisningsberettigede og delegationslederen, at sikre, at projekterne og programmerne i størst mulig udstrækning forvaltes lokalt, og at de er forenelige og kohærente med den praksis, der gælder i de øvrige AVS-stater.

Artikel 82

Overvågning og evaluering

1. Formålet med overvågningen og evalueringen er at opnå en ekstern vurdering af udviklingsforanstaltningerne (forberedelse, gennemførelse og efterfølgende funktion) med henblik på at forbedre effektiviteten under igangværende og fremtidige foranstaltninger. Sydafrika og Fællesskabet udfører dette arbejde i fællesskab.

2. Sydafrika og Fællesskabet gennemfører i fællesskab overvågningen og evalueringen af samarbejdet. Der kan afholdes årlige konsultationer for at vurdere gennemførelsen og aftale, hvilke forholdsregler der skal træffes for at tilpasse og forbedre gennemførelsen af det flerårige vejledende program samt for at forberede fremtidige foranstaltninger.

AFSNIT VI

SAMARBEJDE PÅ ANDRE OMRÅDER

Artikel 83

Videnskab og teknologi

Parterne forpligter sig til at intensivere det videnskabelige og teknologiske samarbejde. De nærmere bestemmelser for gennemførelsen af dette mål er opstillet i en særskilt aftale, som trådte i kraft i november 1997.

Artikel 84

Miljø

1. Parterne samarbejder om at sikre en bæredygtig udvikling gennem rationel udnyttelse af ikke-vedvarende naturressourcer og bæredygtig udnyttelse af vedvarende naturressourcer, således at miljøbeskyttelsen, forebyggelsen af miljøforringelse og kontrollen med forurening fremmes. Parterne søger at forbedre miljøkvaliteten og arbejder sammen om at bekæmpe globale miljøproblemer.

2. Parterne viser udviklingen af kapacitet inden for miljømæssig forvaltning særlig opmærksomhed. Der indledes en dialog om identifikation af miljømæssige prioriteter. De tidligere sydafrikanske politikkers virkninger for miljøsituationen vil blive gennemgået og afhjulpet i de tilfælde, hvor det er muligt.

3. Samarbejdsforbindelserne vil bl.a. omfatte spørgsmål vedrørende byudvikling og udnyttelse af jord til landbrug og andre formål, ørkendannelse, forvaltning af affald, herunder farligt og nukleart affald, forvaltning af farlige kemikalier, bevaring og bæredygtig forvaltning af den biologiske mangfoldighed, bæredygtig forvaltning af skovressourcer, kontrol med vandkvalitet, kontrol med forurening fra industri og andre kilder, kontrol med kyst- og havforurening og forvaltning af havressourcer, integreret vandopsamlingsforvaltning, herunder forvaltning af internationale flodbækkener, forvaltning af vandefterspørgsel og spørgsmål vedrørende nedbringelse af emissioner af drivhusgas.

Artikel 85

Kultur

1. Parterne forpligter sig til at samarbejde på det kulturelle område for at fremme et tilbundsgående kendskab til og en bedre forståelse af den kulturelle mangfoldighed i Sydafrika og i Fællesskabet. Parterne vil fjerne hindringerne for interkulturel kommunikation og samarbejde og vil stimulere bevidstheden om den indbyrdes afhængighed mellem folkeslag af forskellige kulturer. De vil arbejde for, at befolkningen i Sydafrika og Fællesskabet i større omfang deltager i den gensidige kulturelle berigelse.

2. Kontakterne på det kulturelle område skal tage sigte på at bevare og udvide kulturarven og frembringe og udbrede kulturelle goder og tjenesteydelser. Der skal i videst mulig udstrækning gøres brug af nationale, regionale og mellemregionale kommunikationsmidler og infrastrukturer for at lette de kulturelle kontakter, samtidig med at respekten for ophavsret og beslægtede rettigheder fremmes.

3. Parterne samarbejder om kulturelle arrangementer og udvekslinger mellem institutioner og sammenslutninger fra Sydafrika og Fællesskabet.

Artikel 86

Sociale anliggender

1. Parterne indfører en dialog om socialt samarbejde. Den skal omfatte, men ikke nødvendigvis være begrænset til, spørgsmål vedrørende sociale problemer i et samfund efter apartheid, fattigdomsbekæmpelse, arbejdsløshed, ligestilling mellem kønnene, vold mod kvinder, børns rettigheder, arbejdsmarkedsforbindelser, folkesundhed, sikkerhed på arbejdspladsen og befolkningsspørgsmål.

2. Parterne finder, at økonomisk udvikling skal ledsages af social fremgang. De erkender ansvaret for at garantere grundlæggende sociale rettigheder, som specifikt tager sigte på at sikre arbejdstagernes foreningsfrihed, retten til kollektive forhandlinger, afskaffelse af tvangsarbejde, afskaffelse af diskrimination i forbindelse med ansættelse og beskæftigelse og effektiv afskaffelse af børnearbejde. De relevante ILO-standarder skal danne referencerammen for udviklingen af disse rettigheder.

Artikel 87

Information

Parterne træffer passende foranstaltninger for at fremme og anspore til en effektiv gensidig udveksling af information. Der vil bl.a. blive givet prioritet til udbredelse af information om samarbejdet mellem Sydafrika og Fællesskabet. Desuden bestræber parterne sig på at give den brede offentlighed grundlæggende oplysninger om Sydafrika og Den Europæiske Union og forsyne særlige målgrupper i Sydafrika med specifik information om Den Europæiske Unions politikker og særlige målgrupper i Den Europæiske Union med specifik information om Sydafrikas politikker.

Artikel 88

Presse og audiovisuelle medier

Parterne ansporer til samarbejde inden for presse og audiovisuelle medier for at støtte den videre udvikling og fremme frie og pluralistiske medier. Der tilstræbes bl.a. samarbejde gennem:

a) fremme af udviklingen af menneskelige ressourcer, navnlig ved hjælp af uddannelses- og udvekslingsprogrammer for journalister og branchefolk i medierne

b) tilskyndelse til større adgang til informationskilder for medierne

c) udveksling af teknisk knowhow og information

d) produktion af audiovisuelle programmer.

Artikel 89

Menneskelige ressourcer

1. Parterne samarbejder med henblik på at øge værdien af de menneskelige ressourcer i Sydafrika på alle de områder, der er omfattet af denne aftale. Samarbejdet sigter mod at styrke den institutionelle kapacitet i regeringens centrale områder for udvikling af menneskelige ressourcer, idet der vises de befolkningsgrupper, som er dårligst stillet, særlig opmærksomhed.

2. For at øge ekspertisen hos lederne i den offentlige og i den private sektor optrapper parterne deres samarbejde om almen og faglig uddannelse og samarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner og firmaer. Der lægges særlig vægt på at fremme etableringen af faste kontakter mellem specialorganer i Den Europæiske Union og Sydafrika for at fremme fælles anvendelse og udveksling af erfaringer og tekniske ressourcer.

3. Parterne ansporer til udveksling af information for at fremme samarbejdet med hensyn til de relevante myndigheders anerkendelse af grader og diplomer.

4. Parterne ansporer til tætte forbindelser og samarbejde mellem højere uddannelsesinstitutioner, f.eks. universiteter.

Artikel 90

Bekæmpelse af narkotika og hvidvaskning af penge

Parterne forpligter sig til at samarbejde om at bekæmpe narkotika og hvidvaskning af penge

a) ved at fremme iværksættelsen af Sydafrikas dispositionsplan for narkotikakontrol og styrke effektiviteten af regionale programmer i Sydafrika og det sydlige Afrika, som tager sigte på at bekæmpe ulovligt misbrug af narkotika og psykotrope stoffer, samt produktion, forsyning og ulovlig handel med disse stoffer, på grundlag af de relevante internationale FN-konventioner om narkotikakontrol

b) ved at bekæmpe anvendelse af deres finansielle institutioner til hvidvaskning af penge fra kriminelle aktiviteter i almindelighed og fra narkotikahandel i særdeleshed, på grundlag af standarder svarende til dem, som er vedtaget af internationale organer, herunder navnlig Den Finansielle Aktionsgruppe vedrørende Hvidvaskning af Penge (FATF), og

c) ved at bekæmpe ulovlig anvendelse af prækursorer og andre stoffer, der er nødvendige til ulovlig fremstilling af narkotika og psykotrope stoffer, på grundlag af Fællesskabets og andre internationale myndigheders standarder, herunder også standarder vedtaget af Chemical Action Task Force (CATF).

Artikel 91

Beskyttelse af data

1. Parterne samarbejder for at forbedre beskyttelsen i forbindelse med bearbejdning af persondata under hensyntagen til de internationale standarder.

2. Samarbejdet om beskyttelse af persondata kan indbefatte faglig bistand i form af udveksling af information og eksperter og etablering af fælles programmer og projekter.

3. Samarbejdsrådet gennemgår regelmæssigt de fremskridt, der gøres på dette område.

Artikel 92

Sundhed

1. Parterne samarbejder om at forbedre befolkningernes psykiske og fysiske sundhed ved at fremme sundheden og forebygge sygdomme.

2. På området folkesundhed samarbejder parterne ved at udveksle viden og erfaringer vedrørende programmer, som bl.a. tager sigte på at udbrede information, forbedre uddannelsen og oplæringen af fagfolk i sundhedssektoren, overvåge sygdomme og udvikle sundhedsinformationssystemer, mindske risici for sygdomme, der har relation til livsstil, og forebygge og kontrollere hiv/aids og andre smitsomme sygdomme.

3. Samarbejdet på området sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen omfatter udveksling af information om lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger med henblik på at forebygge ulykker, erhvervssygdomme og erhvervsrelaterede sundhedsrisici.

4. Samarbejdet på det farmaceutiske område kan omfatte støtte til evaluering og registrering af lægemidler.

AFSNIT VII

FINANSIELLE ASPEKTER AF SAMARBEJDET

Artikel 93

Mål

For at målene i denne aftale kan virkeliggøres, modtager Sydafrika finansiel og faglig bistand fra Fællesskabet i form af gavebistand og lån til støtte for landets sociale og økonomiske udviklingsbehov.

Artikel 94

Gavebistand

Den finansielle bistand i form af gavebistand vil være omfattet af:

a) en særlig finansiel facilitet på fællesskabsbudgettet til støtte for de udviklingssamarbejdsaktiviteter, der er omhandlet i artikel 65 og 66

b) andre finansielle ressourcer, som stilles til rådighed via andre fællesskabsbudgetposter til udvikling og internationale samarbejdsaktiviteter, der er omfattet af anvendelsesområdet for de pågældende budgetposter. Proceduren for indgivelse og godkendelse af ansøgninger, gennemførelse og overvågning/evaluering vil være i overensstemmelse med de almindelige betingelser, der gælder for den pågældende budgetpost.

Artikel 95

Lån

Hvad angår finansiel bistand i form af lån, vil Den Europæiske Investeringsbank efter anmodning fra Rådet for Den Europæiske Union kunne overveje, om den kan forøge sin finansiering af investeringsprojekter i Sydafrika gennem langfristede lån inden for rammerne af maksimumsbeløb og løbetider, der skal fastlægges i henhold til de relevante bestemmelser i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.

Artikel 96

Regionalt samarbejde

Den finansielle bistand fra Fællesskabet, som der henvises til i de foregående artikler, kan anvendes til finansiering af projekter eller programmer af national eller lokal interesse i Sydafrika samt til Sydafrikas deltagelse i regionale samarbejdsaktiviteter, som det iværksætter sammen med andre udviklingslande.

AFSNIT VIII

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 97

Institutionel struktur

1. Parterne er enige om at oprette et samarbejdsråd, som skal:

a) sikre, at aftalen fungerer og gennemføres korrekt, og sørge for dialogen mellem parterne

b) undersøge udviklingen i handelen og samarbejdet mellem parterne

c) søge passende metoder til at forhindre problemer, som måtte opstå på områder, der er omfattet af aftalen

d) udveksle standpunkter og fremsætte forslag om spørgsmål af fælles interesse vedrørende handel og samarbejde, herunder fremtidige tiltag og disponible ressourcer til gennemførelse heraf.

2. Samarbejdsrådets sammensætning, mødehyppighed, dagsorden og mødested aftales på grundlag af konsultation mellem parterne.

3. Det ovenfor omhandlede samarbejdsråd bemyndiges til at træffe afgørelser vedrørende alle spørgsmål, der er omfattet af denne aftale.

4. Parterne er enige om at fremme og lette regelmæssige kontakter mellem deres respektive parlamenter vedrørende de samarbejdsområder, der er omfattet af aftalen.

5. Parterne tilskynder ligeledes til kontakter mellem andre lignende og relevante institutioner i Sydafrika og Den Europæiske Union, såsom Det Europæiske Fællesskabs Økonomiske og Sociale Udvalg og Sydafrikas National Economic Development and Labour Council (NEDLAC).

Artikel 98

Skattemæssig undtagelsesbestemmelse

1. Den mestbegunstigelsesbehandling, der indrømmes i henhold til denne aftale, eller enhver anden ordning, som vedtages i henhold til denne aftale, finder ikke anvendelse på skattefordele, som Sydafrika og Fællesskabets medlemsstater nu eller i fremtiden indrømmer på grundlag af aftaler om undgåelse af dobbeltbeskatning eller andre skatteordninger, eller i medfør af national skattelovgivning.

2. Intet i denne aftale og ingen ordninger, som vedtages i henhold til denne aftale, må fortolkes således, at parterne hindres i at træffe eller håndhæve foranstaltninger, som tager sigte på at forebygge skatteundgåelse eller -unddragelse efter skattebestemmelser i aftaler om undgåelse af dobbeltbeskatning eller andre skatteordninger eller indenlandsk skattelovgivning.

3. Intet i denne aftale og ingen ordninger, som vedtages i henhold til denne aftale, må fortolkes således, at Fællesskabets medlemsstater eller Sydafrika under anvendelsen af de relevante bestemmelser i deres skattelovgivning hindres i at sondre mellem skattepligtige, som ikke befinder sig i den samme situation, især hvad angår disses bopæl eller det sted, hvor deres kapital er investeret.

Artikel 99

Varighed

Denne aftale indgås for en ubegrænset periode. Hver part kan opsige aftalen ved at give den anden part skriftlig meddelelse herom. Aftalens gyldighed ophører seks måneder efter datoen for en sådan meddelelse.

Artikel 100

Ikke-forskelsbehandling

Inden for de områder, som aftalen omfatter, og med forbehold af særlige bestemmelser heri:

a) må de ordninger, som Sydafrika anvender over for Fællesskabet, ikke give anledning til nogen form for forskelsbehandling mellem medlemsstaterne, deres statsborgere eller deres selskaber eller firmaer

b) må de ordninger, som Fællesskabet anvender over for Sydafrika, ikke give anledning til nogen form for forskelsbehandling mellem Sydafrikas statsborgere eller selskaber eller firmaer.

Artikel 101

Territorial anvendelse

Denne aftale gælder på den ene side for de områder, hvor traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab finder anvendelse, og på de betingelser, der er fastsat i nævnte traktat, og på den anden side, hvad angår Sydafrika, for de områder, der er defineret i Sydafrikas forfatning.

Artikel 102

Udviklingsklausul

Parterne kan efter fælles overenskomst og inden for rammerne af deres respektive kompetenceområder udvide aftalen med henblik på at øge samarbejdet og supplere aftalen med aftaler om specifikke sektorer eller aktiviteter.

Inden for rammerne af denne aftale kan hver part fremsætte forslag om at udvide området for samarbejdet under hensyntagen til erfaringerne med aftalens anvendelse.

Artikel 103

Fornyet gennemgang

Parterne tager denne aftale op til fornyet gennemgang inden for fem år efter dens ikrafttræden med henblik på at undersøge eventuelle konsekvenser af andre ordninger, som måtte berøre denne aftale. Parterne kan aftale at foretage yderligere gennemgange.

Artikel 104

Bilæggelse af tvister

1. Parterne kan hver især forelægge Samarbejdsrådet enhver tvist angående anvendelsen eller fortolkningen af denne aftale.

2. Samarbejdsrådet kan bilægge enhver tvist i kraft af en afgørelse.

3. Parterne er hver især forpligtet til at træffe de foranstaltninger, der kræves til gennemførelse af den i stk. 2 omhandlede afgørelse.

4. Hvis det ikke lykkes at bilægge tvisten i henhold til stk. 2, kan hver af parterne meddele den anden part, at den har udpeget en voldgiftsmand; den anden part skal derefter udpege en anden voldgiftsmand inden for en frist på to måneder efter udpegelsen af den første voldgiftsmand.

5. Samarbejdsrådet udpeger en tredje voldgiftsmand inden for en frist på seks måneder efter udpegelsen af den anden voldgiftsmand.

6. Voldgiftsmændenes afgørelser træffes med stemmeflertal inden for en frist på tolv måneder.

7. Hver part i tvisten skal træffe de foranstaltninger, der kræves til gennemførelsen af voldgiftsmændenes afgørelse.

8. Samarbejdsrådet fastsætter procedurerne for voldgift.

9. Hvis der opstår tvister under denne aftales afsnit II og III, gælder følgende procedurer:

a) Den anden voldgiftsmand skal udpeges inden for en frist på 30 dage.

b) Samarbejdsrådet skal udpege en tredje voldgiftsmand inden for en frist på 60 dage efter udpegelsen af den anden voldgiftsmand.

c) Generelt skal voldgiftsmændene forelægge deres konklusioner og afgørelser for parterne og Samarbejdsrådet senest seks måneder efter datoen for sammensætningen af voldgiftspanelet. I hastende tilfælde, herunder tilfælde vedrørende fordærvelige varer, skal voldgiftsmændene søge at forelægge deres rapport for parterne inden for en frist på tre måneder.

d) Den berørte part underretter inden for en frist på 60 dage den anden part og Samarbejdsrådet om sine hensigter med hensyn til at gennemføre de konklusioner og afgørelser, der træffes af Samarbejdsrådet eller voldgiftsmændene, alt efter hvilket tilfælde der er tale om.

e) Hvis det ikke kan lade sig gøre straks at efterkomme Samarbejdsrådets eller voldgiftsmændenes konklusioner og afgørelser, skal den berørte part have en rimelig frist hertil. Den rimelige tidsfrist må ikke overstige femten måneder regnet fra den dato, hvor parterne har fået forelagt konklusionerne og afgørelserne. Denne tidsfrist kan dog efter fælles overenskomst mellem parterne forkortes eller forlænges, afhængigt af de specifikke omstændigheder.

10. Fællesskabet og Sydafrika skal, uden at det berører deres ret til at anvende WTO's procedurer for tvistbilæggelse, bestræbe sig på at bilægge tvister vedrørende specifikke forpligtelser, som opstår under afsnit II og III i denne aftale, ved hjælp af dennes særlige bestemmelser om bilæggelse af tvister. Voldgiftsbehandling i henhold til denne aftale omfatter ikke spørgsmål, som vedrører hver parts WTO-rettigheder og -forpligtelser, medmindre parterne aftaler at lade sådanne spørgsmål afgøre ved voldgift.

Artikel 105

Klausul om bilaterale aftaler

Denne aftale berører ikke rettigheder i henhold til eksisterende aftaler, der forpligter en eller flere medlemsstater på den ene side og Sydafrika på den anden side, medmindre der i kraft af denne aftale sikres de berørte parter tilsvarende eller større rettigheder.

Artikel 106

Ændringsklausul

1. Enhver af parterne, som ønsker at ændre denne aftale, kan fremsætte sit ændringsforslag, ledsaget af begrundelsen for den foreslåede ændring, til Samarbejdsrådet med henblik på behandling og afgørelse.

2. Såfremt den anden part finder, at den foreslåede ændring kunne få skadelig indvirkning på dens rettigheder i henhold til aftalen, kan den forelægge et forslag om kompenserende tilpasninger af aftalen for Samarbejdsrådet med henblik på behandling og afgørelse.

Artikel 107

Bilag

Protokollerne og bilagene udgør en integrerende del af aftalen.

Artikel 108

Sprog og originaltekster

Denne aftale er udfærdiget i to eksemplarer på dansk, engelsk, finsk, fransk, græsk, italiensk, nederlandsk, portugisisk, spansk, svensk og tysk og på Den Sydafrikanske Republiks officielle sprog, som foruden engelsk er sepedi, sesotho, setswana, siswati, tshivenda, xitsonga, afrikaans, isindebele, isixhosa og isizulu, idet hver af disse tekster har samme gyldighed.

Artikel 109

Ikrafttræden

Denne aftale træder i kraft på den første dag i måneden efter den måned, i hvilken de kontraherende parter har givet hinanden notifikation om afslutningen af de fornødne procedurer.

Hvis parterne i afventning af denne aftales ikrafttræden beslutter at anvende den midlertidigt, betragtes alle henvisninger til ikrafttrædelsesdatoen som henvisninger til den dato, hvor en sådan midlertidig anvendelse får virkning.

Hecho en Pretoria, el once de octubre de mil novecientos noventa y nueve.

Udfærdiget i Pretoria, den ellevte oktober nitten hundrede og nioghalvfems.

Geschehen zu Pretoria am elften Oktober neunzehnhundertneunundneunzig.

Έγινε στην Πρετόρια, στις ένδεκα Οκτωβρίου χίλια εννιακόσια ενενήντα εννέα.

Done at Pretoria on the eleventh day of October in the year one thousand nine hundred and ninety-nine.

Fait à Pretoria, le onze octobre mil neuf cent quatre-vingt-dix-neuf.

Fatto a Pretoria, addì undici ottobre millenovecentonovantanove.

Gedaan te Pretoria, de elfde oktober negentienhonderd negennegentig.

Feito em Pretória, em onze de Outubro de mil novecentos e noventa e nove.

Tehty Pretoriassa yhdentenätoista päivänä lokakuuta vuonna tuhatyhdeksänsataayhdeksänkymmentäyhdeksän.

Som skedde i Pretoria den elfte oktober nittonhundranittionio.

Por la Comunidad Europea/For Det Europæiske Fællesskab/Für die Europäische Gemeinschaft/Για την Ευρωπαϊκή Κοινότητα/For the European Community/Pour la Communauté européenne/Per la Comunità europea/Voor de Europese Gemeenschap/Pela Comunidade Europeia/Euroopan yhteisön puolesta/På Europeiska gemenskapens vägnar

>PIC FILE= "L_1999311DA.003201.TIF">

>PIC FILE= "L_1999311DA.003202.TIF">

Pour le Royaume de Belgique/Voor het Koninkrijk België/Für das Königreich Belgien

>PIC FILE= "L_1999311DA.003301.TIF">

Cette signature engage également la Communauté française, la Communauté flamande, la Communauté germanophone, la Région wallonne, la Région flamande et la Région de Bruxelles-Capitale./Deze handtekening verbindt eveneens de Vlaamse Gemeenschap, de Franse Gemeenschap, de Duitstalige Gemeenschap, het Vlaamse Gewest, het Waalse Gewest en het Brusselse Hoofdstedelijke Gewest./Diese Unterschrift verbindet zugleich die Deutschsprachige Gemeinschaft, die Flämische Gemeinschaft, die Französische Gemeinschaft, die Wallonische Region, die Flämische Region und die Region Brüssel-Hauptstadt.

For Kongeriget Danmark

>PIC FILE= "L_1999311DA.003302.TIF">

Für die Bundesrepublik Deutschland

>PIC FILE= "L_1999311DA.003303.TIF">

Για την Ελληνική Δημοκρατία

>PIC FILE= "L_1999311DA.003304.TIF">

Por el Reino de España

>PIC FILE= "L_1999311DA.003305.TIF">

Pour la République française

>PIC FILE= "L_1999311DA.003401.TIF">

Thar ceann na hÉireann/For Ireland

>PIC FILE= "L_1999311DA.003402.TIF">

Per la Repubblica italiana

>PIC FILE= "L_1999311DA.003403.TIF">

Pour le Grand-Duché de Luxembourg

>PIC FILE= "L_1999311DA.003404.TIF">

Voor het Koninkrijk der Nederlanden

>PIC FILE= "L_1999311DA.003405.TIF">

Für die Republik Österreich

>PIC FILE= "L_1999311DA.003406.TIF">

Pela República Portuguesa

>PIC FILE= "L_1999311DA.003407.TIF">

Suomen tasavallan puolesta/För Republiken Finland

>PIC FILE= "L_1999311DA.003501.TIF">

För Konungariket Sverige

>PIC FILE= "L_1999311DA.003502.TIF">

For the United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland

>PIC FILE= "L_1999311DA.003503.TIF">

For the Republic of South Africa/wa Repapoliki ya Afrika Borwa

Ya Rephaboliki ya Afrika Borwa

Wa Rephaboliki ya Aforika Borwa

WeRiphabliki yaseNingizimu Afrika

wa Rephabuliki ya Afurika Tshipembe

Wa Riphabliki ra Afrika-Dzonga

Vir die Republiek van Suid-Afrika

WeRiphabhliki yeSewula Afrika

WeRiphablikhi yoMzantsi Afrika

WeRiphabhulikhi yaseNingizimu Afrika

>PIC FILE= "L_1999311DA.003504.TIF">

BILAG I

DEN SYDAFRIKANSKE REPUBLIK

LISTE OVER VEDTAGNE UNDTAGELSER FRA STANDSTILL OG ROLLBACK

Indledning

Fællesskabet og Sydafrika vedtager, at enhver stigning i den anvendte mestbegunstigelses(MFN)-told eller andre handelsbegrænsende eller -fordrejende foranstaltninger, der er truffet efter den 1. juli 1996, skal afskaffes i forhold til den anden part senest på tidspunktet for aftalens ikrafttræden.

Fællesskabet har på anmodning af Sydafrika under henvisning til den særlige karakter af den økonomiske omstilling i Sydafrika og det specifikke stadium i tilpasningen af landets tarifsystem inden for rammerne af dets WTO-forpligtelser accepteret som en ekstraordinær foranstaltning at overveje specifikke anmodninger om undtagelser fra rollback.

Begge parter har som følge heraf vedtaget, at nedenstående toldniveauer med henblik på anvendelsen af aftalens artikel 7 skal træde i stedet for de toldsatser, der faktisk blev anvendt den 1. juli 1996, som standstill-reference til de i dette bilag nævnte produkter.

>TABELPOSITION>

BILAG II

DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB

INDUSTRIVARER

Liste 1

Industrial Products

EU offer

Annex II - List 1

>TABELPOSITION>

BILAG II

DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB

INDUSTRIVARER

Liste 2

Industrial Products

EU offer

Annex II - List 2

>TABELPOSITION>

BILAG II

DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB

INDUSTRIVARER

Liste 3

Industrial Products

EU offer

Annex II - List 3

>TABELPOSITION>

BILAG II

DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB

INDUSTRIVARER

Liste 4

Industrial Products

EU offer

Annex II - List 4

>TABELPOSITION>

BILAG II

DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB

INDUSTRIVARER

Liste 5

Industrial Products

EU offer

Annex II - List 5

>TABELPOSITION>

BILAG III

DEN SYDAFRIKANSKE REPUBLIK

INDUSTRIVARER

Liste 1

Industrial Products

SA offer

Annex III - List 1

>TABELPOSITION>

BILAG III

DEN SYDAFRIKANSKE REPUBLIK

INDUSTRIVARER

Liste 2

Industrial Products

SA offer

Annex III - List 2

>TABELPOSITION>

BILAG III

DEN SYDAFRIKANSKE REPUBLIK

INDUSTRIVARER

Liste 3

Industrial Products

SA offer

Annex III - List 3

>TABELPOSITION>

BILAG III

DEN SYDAFRIKANSKE REPUBLIK

INDUSTRIVARER

Liste 4

Industrial Products

SA offer

Annex III - List 4

>TABELPOSITION>

BILAG III

DEN SYDAFRIKANSKE REPUBLIK

INDUSTRIVARER

Liste 5

Annex III - List 5 - notes((Table is construed on the assumption that tariff reductions will apply as per 1 July 2000. If the entering into effect of the trade chapter of the agreement were however to be delayed, this table shall be adjusted accordingly.))

>TABELPOSITION>

Industrial Products

SA offer

Annex III - List 5

>TABELPOSITION>

BILAG III

DEN SYDAFRIKANSKE REPUBLIK

INDUSTRIVARER

Liste 6

Industrial Products

SA offer

Annex III - List 6

>TABELPOSITION>

BILAG IV

DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB

LANDBRUGSPRODUKTER

Liste 1

Agricultural Products

EU offer

Annex IV - List 1

>TABELPOSITION>

BILAG IV

DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB

LANDBRUGSPRODUKTER

Liste 2

Agricultural Products

EU offer

Annex IV - List 2

>TABELPOSITION>

BILAG IV

DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB

LANDBRUGSPRODUKTER

Liste 3

Agricultural Products

EU offer

Annex IV - List 3

>TABELPOSITION>

BILAG IV

DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB

LANDBRUGSPRODUKTER

Liste 4

Agricultural Products

EU offer

Annex IV - List 4

>TABELPOSITION>

BILAG IV

DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB

LANDBRUGSPRODUKTER

Liste 5

Agricultural Products

EU offer

Annex IV - List 5

>TABELPOSITION>

BILAG IV

DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB

LANDBRUGSPRODUKTER

Liste 6

Agricultural Products

EU offer

Annex IV - List 6

>TABELPOSITION>

BILAG IV

DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB

LANDBRUGSPRODUKTER

Liste 7

Agricultural Products

EU offer

Annex IV - List 7

>TABELPOSITION>

BILAG IV

DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB

LANDBRUGSPRODUKTER

Liste 8

Agricultural Products

EU offer

Annex IV - List 8

>TABELPOSITION>

BILAG V

DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB

FISKERIVARER

Liste 1

Indledning

Toldindrømmelserne i liste 1 til 4 i dette bilag træder først i kraft, når den fiskeriaftale, der er omhandlet i aftalens artikel 62, er trådt i kraft. Indrømmelserne gennemføres efter følgende tidsplan:

- Tolden på varerne på liste 1 afskaffes straks.

- Tolden på varerne på liste 2 afskaffes i lige store årlige trancher inden for tre år efter fiskeriaftalens ikrafttræden.

- Tolden på varerne på liste 3 afskaffes i lige store årlige trancher fra og med begyndelsen af det fjerde år efter fiskeriaftalens ikrafttræden.

- Tolden på varerne på liste 4 afskaffes i lige store årlige trancher fra og med begyndelsen af det sjette år efter fiskeriaftalens ikrafttræden.

Der vil blive overvejet toldindrømmelser ved import i Det Europæiske Fællesskab af varer med oprindelse i Den Sydafrikanske Republik, som er opført på liste 5 i dette bilag, på baggrund af indholdet og kontinuiteten i den fiskeriaftale, der er omhandlet i aftalens artikel 62.

Fiskeriaftalen skal være trådt i kraft, og Fællesskabets relevante handelsindrømmelser for fiskerivarer skal være fuldt gennemført i løbet af en overgangsperiode på ti år efter aftalens ikrafttræden.

Fish Products

EU offer

Annex V - List 1

>TABELPOSITION>

BILAG V

DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB

FISKERIVARER

Liste 2

Fish Products

EU offer

Annex V - List 2

>TABELPOSITION>

BILAG V

DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB

FISKERIVARER

Liste 3

Fish Products

EU offer

Annex V - List 3

>TABELPOSITION>

BILAG V

DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB

FISKERIVARER

Liste 4

Fish Products

EU offer

Annex V - List 4

>TABELPOSITION>

BILAG V

DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB

FISKERIVARER

Liste 5

Fish Products

EU offer

Annex V - List 5

>TABELPOSITION>

BILAG VI

DEN SYDAFRIKANSKE REPUBLIK

LANDBRUGSPRODUKTER

Liste 1

Agricultural Products

SA offer

Annex VI - List 1

>TABELPOSITION>

BILAG VI

DEN SYDAFRIKANSKE REPUBLIK

LANDBRUGSPRODUKTER

Liste 2

Agricultural Products

SA offer

Annex VI - List 2

>TABELPOSITION>

BILAG VI

DEN SYDAFRIKANSKE REPUBLIK

LANDBRUGSPRODUKTER

Liste 3

Agricultural Products

SA offer

Annex VI - List 3

>TABELPOSITION>

BILAG VI

DEN SYDAFRIKANSKE REPUBLIK

LANDBRUGSPRODUKTER

Liste 4

Agricultural Products

SA offer

Annex VI - List 4

>TABELPOSITION>

BILAG VII

DEN SYDAFRIKANSKE REPUBLIK

FISKERIVARER

Fish Products

SA offer

Annex VII - List 1

>TABELPOSITION>

BILAG VIII

KONKURRENCEPOLITIK

Det Europæiske Fællesskab vurderer praksis, der strider mod aftalens artikel 35, på grundlag af kriterier, der er fastlagt ud fra den praktiske anvendelse af artikel 81 og 82 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, også den afledte ret.

Sydafrika vurderer praksis, der strider mod aftalens artikel 35 på grundlag af kriterier, der er fastlagt ud fra anvendelsen af reglerne i den sydafrikanske konkurrencelov.

BILAG IX

OFFENTLIG STØTTE

Uden at dette berører parternes rettigheder og forpligtelser i henhold til deres respektive lovgivning og internationale forpligtelser eller de foranstaltninger, som parterne træffer til gennemførelse af aftalens artikel 41, accepteres det:

a) at bestemmelserne i aftalens afsnit III, del E, ikke de jure eller de facto må hindre offentlige virksomheder i at yde tjenester af almindelig økonomisk interesse

b) at offentlig støtte, der f.eks. ydes på grundlag af programmer eller ordninger til at realisere offentlige mål, bl.a. regionaludvikling, industriomstrukturering og -udvikling, fremme af mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder, fremhjælpning af tidligere ugunstigt stillede personer eller programmer for positiv diskriminering generelt set er forenelig med aftalens rette funktion

c) at offentlig støtte, der ydes til at realisere nedennævnte offentlige mål, generelt set også er forenelig med aftalens rette funktion:

- beskæftigelse

- miljøbeskyttelse

- redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder

- forskning og udvikling

- støtte til virksomheder i fattige byområder og

- erhvervsuddannelse

d) at offentlig støtte ikke fritages for indgreb i henhold til GATT 1994, medmindre der træffes passende foranstaltninger til gennemførelse af aftalens artikel 41.

BILAG X

BREVVEKSLING VEDRØRENDE AFTALEN MELLEM DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB OG SYDAFRIKA OM VIN OG SPIRITUS

A. Skrivelse fra Fællesskabet

Hr.,

Jeg henviser til den aftale om handel, udvikling og samarbejde, der undertegnedes i dag, og bekræfter vores aftale med hensyn til elementerne i en bindende forpligtelse mellem Fællesskabet og Sydafrika om portvin og sherry, som er vedlagt denne skrivelse.

Den bindende forpligtelse mellem Fællesskabet og Sydafrika om portvin og sherry vil blive udarbejdet mere detaljeret i forbindelse med en aftale om vin og spiritus, der indgås snarest muligt og senest i september 1999.

Det ville glæde mig, om De vil bekræfte, at Sydafrika er indforstået med indholdet af denne skrivelse og tillægget dertil.

Modtag, hr., forsikringen om min mest udmærkede højagtelse.

På vegne af Det Europæiske Fællesskab

Tillæg

1. Sydafrika bekræfter på ny, at betegnelserne "portvin" og "sherry" ikke anvendes og ikke vil blive anvendt ved eksport af varer til Fællesskabet.

2. Sydafrika afvikler gradvis anvendelsen af betegnelserne "portvin" og "sherry" på alle eksportmarkeder inden for fem år, undtagen i forbindelse med lande, som hverken er SACU- eller SADC-lande, for hvilke der anvendes en afviklingsperiode på otte år.

3. Med henblik på aftalen om vin og spiritus defineres det sydafrikanske hjemmemarked som et marked, der omfatter SACU (Sydafrika, Botswana, Lesotho, Namibia og Swaziland).

4. Sydafrikanske produkter kan markedsføres som "portvin" og "sherry" på det sydafrikanske hjemmemarked i en overgangsperiode på tolv år. Efter denne periode aftaler Sydafrika og Fællesskabet i fællesskab de nye betegnelser for disse produkter, der skal anvendes på det sydafrikanske hjemmemarked.

5. Fra aftalens ikrafttræden indrømmer Fællesskabet et toldfrit kontingent for vin, der dækker det nuværende handelsniveau på 32 mio. l i Sydafrikas eksport til Fællesskabet, med mulighed for yderligere forhøjelse af dette kontingent.

6. Som en yderligere indsats i forbindelse med de vigtigste mål, der er vedtaget for det udviklingsprogram for Sydafrika, der skal finansieres af Fællesskabet, yder Fællesskabet en støtte på 15 mio. EUR til omlægningen af den sydafrikanske vin- og spiritussektor og til markedsføring og distribution af sydafrikanske vine og spiritusvarer. En sådan støtte iværksættes, når aftalen om vin og spiritus træder i kraft.

7. Der indgås snarest muligt og senest i september 1999 en aftale om vin og spiritus mellem Sydafrika og Fællesskabet for at sikre, at den pågældende aftale kan træde i kraft inden januar 2000.

B. Skrivelse fra Sydafrika

Hr.,

Jeg anerkender hermed modtagelse af Deres skrivelse af dags dato med følgende ordlyd: "Hr.,

Jeg henviser til den aftale om handel, udvikling og samarbejde, der undertegnedes i dag, og bekræfter vores aftale med hensyn til elementerne i en bindende forpligtelse mellem Fællesskabet og Sydafrika om portvin og sherry, som er vedlagt denne skrivelse.

Den bindende forpligtelse mellem Fællesskabet og Sydafrika om portvin og sherry vil blive udarbejdet mere detaljeret i forbindelse med en aftale om vin og spiritus, der indgås snarest muligt og senest i september 1999.

Det ville glæde mig, om De vil bekræfte, at Sydafrika er indforstået med indholdet af denne skrivelse og tillægget dertil."

Jeg bekræfter, at den sydafrikanske regering er indforstået med indholdet af denne skrivelse og tillægget dertil.

Modtag, hr., forsikringen om min mest udmærkede højagtelse.

På vegne af Sydafrikas regering

PROTOKOL 1

om definition af begrebet "produkter med oprindelsesstatus" og metoderne for administrativt samarbejde

INDHOLD

>TABELPOSITION>

AFSNIT I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Definitioner

I denne protokol forstås ved:

a) "fremstilling": alle former for bearbejdning eller forarbejdning, herunder også samling eller specifikke processer

b) "materialer": alle former for bestanddele, råmaterialer, komponenter eller dele osv., der er anvendt til fremstillingen af et produkt

c) "produkt": det produkt, der fremstilles, også når det senere er bestemt til anvendelse i en anden fremstillingsproces

d) "varer": både materialer og produkter

e) "toldværdi": den værdi, der er fastlagt i overensstemmelse med aftalen om anvendelsen af artikel VII i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel 1994 (WTO-aftalen om toldværdiansættelse)

f) "prisen ab fabrik": den pris, der betales for produktet ab fabrik til den producent i Fællesskabet eller Sydafrika, i hvis virksomhed den sidste bearbejdning eller forarbejdning har fundet sted, såfremt prisen indbefatter værdien af alle anvendte materialer, minus alle interne afgifter, der tilbagebetales eller kan tilbagebetales, når det fremstillede produkt udføres

g) "materialernes værdi": toldværdien på indførselstidspunktet for de benyttede materialer uden oprindelsesstatus eller, såfremt denne værdi ikke er kendt og ikke kan opgøres, den første registrerede pris, der er betalt for disse materialer i Fællesskabet eller Sydafrika

h) "værdien af materialer med oprindelsesstatus": toldværdien af disse materialer som defineret i litra g) anvendt med de fornødne ændringer

i) "merværdi": prisen ab fabrik minus toldværdien af hvert materiale, der er medgået ved fremstillingen af produktet, og som har oprindelse i de andre lande, der er omhandlet i artikel 3, eller, såfremt toldværdien ikke er kendt eller ikke kan opgøres, den første registrerede pris, der er betalt for disse produkter i Fællesskabet eller Sydafrika

j) "kapitler" og "positioner": de kapitler og positioner (firecifrede koder), der benyttes i den nomenklatur, som udgør det harmoniserede varebeskrivelses- og varenomenklatursystem, i denne protokol benævnt "det harmoniserede system" eller "HS"

k) "tariferet": et produkts eller materiales tarifering under en bestemt position

l) "sending": produkter, som enten sendes samtidig fra en bestemt eksportør til en bestemt modtager eller er omfattet af et gennemgående transportdokument, der dækker transporten fra eksportøren til modtageren, eller, såfremt et sådant dokument ikke foreligger, af en samlet faktura

m) "territorier": også søterritorier

n) "AVS-stater": staterne i Afrika, Vestindien og Stillehavet, som er kontraherende parter i fjerde AVS-EF-konvention, undertegnet i Lomé den 15. december 1989, ændret ved aftalen undertegnet den 4. november 1995 på Mauritius

o) "SACU": toldunionen for Det Sydlige Afrika.

AFSNIT II

DEFINITION AF BEGREBET "PRODUKTER MED OPRINDELSESSTATUS"

Artikel 2

Generelle krav

1. Med henblik på anvendelsen af denne aftale anses følgende produkter som produkter med oprindelse i Fællesskabet:

a) produkter, der fuldt ud er fremstillet i Fællesskabet i den i artikel 4 i denne protokol fastlagte betydning

b) produkter, der er fremstillet i Fællesskabet, og som indeholder materialer, der ikke fuldt ud er fremstillet i Fællesskabet, dog på betingelse af at disse materialer har undergået en tilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning i Fællesskabet i den i artikel 5 i denne protokol fastlagte betydning.

2. Med henblik på anvendelsen af denne aftale anses følgende produkter som produkter med oprindelse i Sydafrika:

a) produkter, der fuldt ud er fremstillet i Sydafrika i den i artikel 4 i denne protokol fastlagte betydning

b) produkter, der er fremstillet i Sydafrika, og som indeholder materialer, der ikke fuldt ud er fremstillet i Sydafrika, dog på betingelse af at disse materialer har undergået en tilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning i Sydafrika i den i artikel 5 i denne protokol fastlagte betydning.

Artikel 3

Oprindelseskumulation

Bilateral kumulation

1. Materialer med oprindelse i Fællesskabet anses som materialer med oprindelse i Sydafrika, når de indgår i et produkt, der er fremstillet dér. Det kræves ikke, at disse materialer har undergået en tilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning, forudsat at de har undergået en mere vidtgående bearbejdning eller forarbejdning end den, der er omhandlet i artikel 6 i denne protokol.

2. Materialer med oprindelse i Sydafrika anses som materialer med oprindelse i Fællesskabet, når de indgår i et produkt, der er fremstillet dér. Det kræves ikke, at disse materialer har undergået en tilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning, forudsat at de har undergået en mere vidtgående bearbejdning eller forarbejdning end den, der er omhandlet i artikel 6 i denne protokol.

Kumulation med AVS-staterne

3. Materialer med oprindelse i AVS-staterne anses som materialer med oprindelse i Fællesskabet eller Sydafrika, når de indgår i et produkt, der er fremstillet dér, jf. dog stk. 5 og 6. Det kræves ikke, at disse materialer har undergået en tilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning.

4. Enhver bearbejdning eller forarbejdning inden for SACU anses for at være udført i Sydafrika, hvis der er foregået en yderligere bearbejdning eller forarbejdning dér.

5. Produkter, der har erhvervet oprindelsesstatus i henhold til stk. 3, beholder kun deres oprindelsesstatus i Fællesskabet eller Sydafrika, hvis den værdi, der er tilført dem dér, overstiger værdien af de anvendte materialer med oprindelse i en hvilken som helst af AVS-staterne. Hvis dette ikke er tilfældet, anses de pågældende produkter som produkter med oprindelse i den AVS-stat, som tegner sig for den største værdi af de anvendte materialer med oprindelsesstatus. Ved bestemmelse af et produkts oprindelse tages der ikke hensyn til materialer med oprindelse i AVS-staterne, når materialerne har undergået tilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning i Fællesskabet eller Sydafrika.

6. Den i stk. 3 omhandlede kumulation må kun anvendes, når de anvendte AVS-materialer har erhvervet oprindelsesstatus ved anvendelse af oprindelsesreglerne i fjerde AVS-EF-Lomé-konvention. Fællesskabet og Sydafrika meddeler gennem Europa-Kommissionen hinanden nærmere detaljer om aftaler, der indeholder tilsvarende oprindelsesregler, og som de har indgået med AVS-staterne.

7. Når betingelserne i stk. 6 er opfyldt, og der er vedtaget en dato for disse bestemmelsers ikrafttræden, opfylder hver af parterne sine egne notifikations- og informationsforpligtelser.

Artikel 4

Fuldt ud fremstillede produkter

1. Som produkter, der fuldt ud er fremstillet i Fællesskabet eller Sydafrika, anses følgende:

a) mineralske produkter, som er udvundet af deres jord eller havbund

b) vegetabilske produkter, der er høstet dér

c) levende dyr, som er født og opdrættet dér

d) produkter fra levende dyr, som er opdrættet dér

e) produkter fra jagt og fiskeri, som drives dér

f) produkter fra havfiskeri og andre produkter fra havet, som er optaget af deres fartøjer uden for Fællesskabets eller Sydafrikas søterritorier

g) produkter, som er fremstillet på deres fabriksskibe udelukkende på grundlag af de i litra f) nævnte produkter

h) brugte genstande, som indsamles dér og kun anvendes til genindvinding af råmaterialer, herunder brugte dæk, der kun kan anvendes til vulkanisering eller som spildprodukt

i) affald og skrot, der hidrører fra fremstillingsvirksomhed, som udøves dér

j) produkter, som er udvundet af havbunden eller -undergrunden beliggende uden for deres søterritorier, for så vidt de har eneret på udnyttelsen af denne havbund eller -undergrund

k) varer, som er fremstillet dér udelukkende på grundlag af de i litra a) til j) nævnte produkter.

2. Udtrykket "deres fartøjer" og "deres fabriksskibe" i stk. 1, litra f) og g), omfatter kun de fartøjer og fabriksskibe:

a) som er registreret eller anmeldt i en EF-medlemsstat eller Sydafrika

b) som fører en EF-medlemsstats eller Sydafrikas flag

c) som mindst for 50 %'s vedkommende ejes af statsborgere i EF-medlemsstaterne eller Sydafrika eller af et selskab, hvis hovedsæde ligger i en af disse stater, hvis administrerende direktør eller direktører, hvis formand for bestyrelsen eller tilsynsrådet samt flertallet af disse organers medlemmer er statsborgere i EF-medlemsstaterne eller Sydafrika, og hvis kapital desuden, når det drejer sig om interessentskaber eller selskaber med begrænset ansvar, for mindst halvdelens vedkommende tilhører disse stater, offentlige institutioner eller statsborgere i disse stater

d) hvis kaptajn og officerer er statsborgere i EF-medlemsstaterne eller Sydafrika, og

e) hvis besætning er sammensat således, at mindst 75 % er statsborgere i EF-medlemsstaterne eller Sydafrika.

Ved ikrafttrædelsen af toldindrømmelserne for fiskerivarer erstattes stk. 2, litra d) og e), af følgende litra: "d) hvis besætning, inklusive kaptajn og officerer, for mindst 50 %'s vedkommende er statsborgere i EF-medlemsstaterne eller Sydafrika."

Artikel 5

Tilstrækkeligt bearbejdede eller forarbejdede produkter

1. Ved anvendelsen af artikel 2 anses produkter, som ikke er fuldt ud fremstillet, for at have undergået en tilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning, når betingelserne på listen i bilag II er opfyldt.

Ovennævnte betingelser angiver for alle produkter, der er omfattet af aftalen, hvilken bearbejdning eller forarbejdning der skal foretages af de materialer uden oprindelsesstatus, der anvendes til fremstillingen, og gælder kun for disse materialer. Det følger heraf, at hvis et produkt, som har opnået oprindelsesstatus, fordi de på listen angivne betingelser er opfyldt, anvendes til fremstilling af et andet produkt, gælder de betingelser, som er angivet for det produkt, i hvilket det indarbejdes, ikke for det, og der skal ikke tages hensyn til de materialer uden oprindelsesstatus, som eventuelt er anvendt ved fremstillingen af det.

2. Uanset stk. 1 kan materialer uden oprindelsesstatus, som efter listens betingelser ikke bør anvendes ved fremstillingen af det pågældende produkt, dog anvendes forudsat:

a) at deres samlede værdi ikke overstiger 15 % af produktets pris ab fabrik, undtagen for produkter henhørende under kapitel 3 og 24 og HS-pos. 1604, 1605, 2207 og 2208, for hvilke den samlede værdi af materialer uden oprindelsesstatus ikke overstiger 10 % af produktets pris ab fabrik

b) at ingen af de på listen angivne procentdele for maksimumsværdien af materialer uden oprindelsesstatus overskrides som følge af anvendelsen af dette stykke.

Dette stykke finder ikke anvendelse på produkter henhørende under kapitel 50-63 i det harmoniserede system.

3. Stk. 1 og 2 gælder med de i artikel 6 fastsatte undtagelser.

Artikel 6

Utilstrækkelige bearbejdninger eller forarbejdninger

1. Med forbehold af stk. 2 anses følgende bearbejdninger eller forarbejdninger som utilstrækkelige til at give produkterne oprindelsesstatus, uanset om betingelserne i artikel 5 er opfyldt:

a) behandlinger, som har til formål at sikre, at produkternes tilstand ikke forringes under transport og oplagring (lufttilførsel, strækning, tørring, afkøling, anbringelse i saltvand, svovlholdigt vand eller i vand, der er tilsat andre stoffer, fjernelse af beskadigede eller fordærvede dele og lignende)

b) enkle foranstaltninger som afstøvning, sigtning, sortering, klassificering, sammenstilling (herunder samling i sæt), vask, maling og tilskæring

c) i) udskiftning af emballage og adskillelse og samling af kolli

ii) enkel aftapning, påfyldning af flasker eller kolber, anbringelse i sække, etuier, æsker, på bræt, plader eller bakker mv. samt alle andre enkle emballeringsarbejder

d) anbringelse af mærker, etiketter eller andre lignende kendetegn på selve produkterne eller deres emballage

e) enkel blanding af produkter, også af forskellig art, når en eller flere af bestanddelene i blandingen ikke opfylder betingelserne i denne protokol for at kunne anses som produkter med oprindelsesstatus i Fællesskabet eller Sydafrika

f) enkel samling af dele for at kunne danne et komplet produkt

g) kombination af to eller flere af de i litra a) til f) nævnte arbejdsprocesser

h) slagtning af dyr.

2. Alle arbejdsprocesser, der udføres enten i Fællesskabet eller i Sydafrika på et givet produkt, skal tages i betragtning samlet ved bestemmelse af, om bearbejdningen eller forarbejdningen af det pågældende produkt skal anses som utilstrækkelig i henhold til stk. 1.

Artikel 7

Kvalificerende enhed

1. Den kvalificerende enhed for anvendelsen af bestemmelserne i denne protokol er det produkt, der anses for at være basisenheden ved tarifering i det harmoniserede systems nomenklatur.

Heraf følger:

a) at når et produkt, der består af en gruppe eller samling af genstande, i henhold til det harmoniserede system tariferes under én og samme position, udgør helheden den kvalificerende enhed

b) at når en sending består af et antal identiske produkter, der tariferes under samme position i det harmoniserede system, betragtes hvert produkt for sig ved anvendelsen af bestemmelserne i denne protokol.

2. Når emballagen i henhold til punkt 5 i de almindelige bestemmelser i det harmoniserede system er indbefattet i produktet ved tariferingen, er den også indbefattet ved bestemmelsen af oprindelsen.

Artikel 8

Tilbehør, reservedele og værktøj

Tilbehør, reservedele og værktøj, der leveres som standardudstyr til materiel, maskiner, apparater eller køretøjer og er indbefattet i produktets pris eller ikke faktureres særskilt, betragtes som en del af dette materiel eller disse maskiner, apparater eller køretøjer.

Artikel 9

Varer i sæt

Sæt som defineret i punkt 3 i de almindelige bestemmelser i det harmoniserede system betragtes som produkter med oprindelsesstatus, når alle dele har oprindelsesstatus. Når et sæt består af produkter med og uden oprindelsesstatus, anses sættet som helhed dog for at have oprindelsesstatus, hvis værdien af de produkter, der ikke har oprindelsesstatus, ikke overstiger 15 % af sættets pris ab fabrik.

Artikel 10

Neutrale elementer

Ved bestemmelse af, om et produkt har oprindelsesstatus, er det ikke nødvendigt at undersøge, om følgende, som må anvendes ved dets fremstilling, har oprindelsesstatus:

a) energi og brændsel

b) anlæg og udstyr

c) maskiner og værktøj

d) varer, som ikke indgår i og ikke er bestemt til at indgå i det pågældende produkts endelige sammensætning.

AFSNIT III

TERRITORIALKRAV

Artikel 11

Territorialitetsprincip

1. Betingelserne i afsnit II vedrørende opnåelse af oprindelsesstatus skal være opfyldt uden afbrydelse i Fællesskabet eller Sydafrika, jf. dog undtagelserne i artikel 3.

2. Såfremt varer med oprindelsesstatus, der er udført fra Fællesskabet eller Sydafrika til et andet land, genindføres, anses de som varer uden oprindelsesstatus, jf. dog bestemmelserne i artikel 3, medmindre det over for toldmyndighederne kan godtgøres:

a) at de genindførte varer er de samme varer som dem, der blev udført, og

b) at de ikke har undergået nogen behandling, ud over hvad der var nødvendigt for deres bevarelse, medens de befandt sig i det pågældende land eller blev udført.

Artikel 12

Direkte transport

1. Den præferencebehandling, der er fastsat i henhold til aftalen, gælder kun for produkter, der opfylder betingelserne i denne protokol, og som transporteres direkte mellem Fællesskabet og Sydafrika eller gennem de andre i artikel 3 omhandlede landes territorier. Dog kan produkter, som udgør en enkelt sending, transporteres gennem andre territorier, eventuelt med omladning eller midlertidig oplagring i disse territorier, såfremt produkterne er forblevet under toldmyndighedernes tilsyn i transit- eller oplagringslandet og dér ikke har undergået anden behandling end losning og lastning eller enhver behandling, der skal sikre, at deres tilstand ikke forringes.

Produkter med oprindelsesstatus kan transporteres i rørledninger gennem andre territorier end Fællesskabets eller Sydafrikas territorier.

2. Som dokumentation for, at betingelserne i stk. 1 er opfyldt, skal der for toldmyndighederne i importlandet fremlægges:

a) enten et gennemgående transportdokument, som dækker passagen fra eksportlandet gennem transitlandet, eller

b) en erklæring fra toldmyndighederne i transitlandet, der indeholder:

i) en nøjagtig beskrivelse af produkterne

ii) datoen for produkternes losning og lastning, og hvis det er relevant, angivelse af de anvendte fartøjers navne eller af de andre anvendte transportmidler, og

iii) dokumenterede oplysninger om de omstændigheder, under hvilke produkterne har henligget i transitlandet, eller

c) i mangel heraf enhver anden dokumentation.

Artikel 13

Udstillinger

1. Produkter med oprindelsesstatus, der afsendes til en udstilling i et andet land end dem, der er omhandlet i artikel 3, og som efter udstillingen sælges til import i Fællesskabet eller Sydafrika, opnår ved importen de fordele, som følger af aftalens bestemmelser, forudsat at det over for toldmyndighederne kan godtgøres:

a) at en eksportør har afsendt disse produkter fra Fællesskabet eller Sydafrika til det land, hvor udstillingen holdes, og har udstillet dem dér

b) at denne eksportør har solgt produkterne eller på anden måde overdraget dem til en modtager i Fællesskabet eller Sydafrika

c) at produkterne under udstillingen eller umiddelbart derefter er afsendt i den stand, i hvilken de blev afsendt til udstillingen, og

d) at produkterne fra det tidspunkt, da de blev afsendt til udstillingen, ikke har været benyttet til andre formål end til fremvisning på udstillingen.

2. Der skal udstedes eller udfærdiges et oprindelsesbevis i henhold til bestemmelserne i afsnit IV, og dette bevis skal fremlægges for importlandets toldmyndigheder på de normale betingelser. Udstillingens navn og adresse skal anføres derpå. Om fornødent kan der kræves supplerende dokumentation for de omstændigheder, under hvilke produkterne har været udstillet.

3. Stk. 1 gælder for alle udstillinger, messer eller tilsvarende offentlige arrangementer af kommerciel, industriel, landbrugsmæssig eller håndværksmæssig karakter, under hvilke produkterne er under konstant toldkontrol, og som ikke er tilrettelagt med privat formål i forretninger eller handelslokaler med henblik på salg af udenlandske produkter.

AFSNIT IV

BEVIS FOR OPRINDELSE

Artikel 14

Generelle krav

1. Produkter med oprindelsesstatus i Fællesskabet er, ved import i Sydafrika, og produkter med oprindelsesstatus i Sydafrika er, ved import i Fællesskabet, omfattet af de fordele, der er fastsat i aftalen, såfremt der forelægges enten:

a) et varecertifikat EUR.1, hvortil modellen findes i bilag III, eller

b) i de i artikel 19, stk. 1, fastsatte tilfælde en erklæring, hvortil teksten findes i bilag IV, og som afgives af eksportøren på en faktura, følgeseddel eller ethvert andet handelsdokument, som beskriver de pågældende produkter tilstrækkelig detaljeret til, at de kan identificeres (i det følgende benævnt "fakturaerklæring").

2. Uanset stk. 1 er produkter med oprindelsesstatus i den i denne protokol fastlagte betydning i de i artikel 24 omhandlede tilfælde omfattet af fordelene i denne aftale, uden at der skal forelægges nogen af de ovennævnte dokumenter.

Artikel 15

Fremgangsmåde for udstedelse af et varecertifikat EUR.1

1. Eksportlandets toldmyndigheder udsteder et varecertifikat EUR.1 efter skriftlig anmodning fra eksportøren eller, på eksportørens ansvar, fra dennes bemyndigede repræsentant.

2. I dette øjemed udfylder eksportøren eller dennes bemyndigede repræsentant både varecertifikat EUR.1 og ansøgningsformularen, der er vist i bilag III. Disse formularer skal udfyldes på et af de sprog, som aftalen er affattet på, i overensstemmelse med bestemmelserne i eksportlandets lovgivning. Udfyldes de i hånden, skal det være med blæk og med blokbogstaver. Varebeskrivelsen skal anføres i den relevante rubrik uden mellemrum mellem linjerne. Udfyldes rubrikken ikke fuldstændigt, skal der trækkes en vandret streg under varebeskrivelsens sidste linje, og den ikke udfyldte del skal overstreges.

3. Den eksportør, der anmoder om at få udstedt et varecertifikat EUR.1, skal når som helst på begæring af toldmyndighederne i eksportlandet, hvor varecertifikatet er udstedt, kunne fremlægge alle egnede dokumenter, som beviser, at de pågældende produkter har oprindelsesstatus, og at de øvrige betingelser i denne protokol er opfyldt.

4. Varecertifikat EUR.1 udstedes af toldmyndighederne i en EF-medlemsstat eller i Sydafrika, hvis de pågældende produkter kan anses som produkter med oprindelse i Fællesskabet, Sydafrika eller et af de andre i artikel 3 omhandlede lande og opfylder de øvrige betingelser i denne protokol.

5. De udstedende toldmyndigheder træffer alle nødvendige foranstaltninger for at kontrollere, at produkterne har oprindelsesstatus, og at de øvrige betingelser i denne protokol er opfyldt. De er i denne sammenhæng berettiget til at kræve alle oplysninger og foretage alle former for kontrol af eksportørens regnskaber eller enhver anden kontrol, de finder hensigtsmæssig. De udstedende toldmyndigheder påser desuden, at de i stk. 2 omhandlede formularer er udfyldt korrekt. De skal navnlig kontrollere, at den rubrik, der er beregnet til varebeskrivelsen, er udfyldt på en sådan måde, at det ikke er muligt at foretage svigagtige tilføjelser.

6. Datoen for udstedelsen af varecertifikat EUR.1 skal anføres i certifikatets rubrik 11.

7. Varecertifikat EUR.1 udstedes af toldmyndighederne og stilles til rådighed for eksportøren, så snart udførslen faktisk har fundet sted eller er sikret.

Artikel 16

Efterfølgende udstedelse af varecertifikat EUR.1

1. Uanset artikel 15, stk. 7, kan et varecertifikat EUR.1 undtagelsesvis udstedes efter eksporten af de produkter, det vedrører, såfremt:

a) det på grund af fejltagelser, uforsætlige undladelser eller særlige omstændigheder ikke er blevet udstedt ved eksporten, eller

b) det over for toldmyndighederne godtgøres, at varecertifikat EUR.1 er blevet udstedt, men af tekniske årsager ikke er blevet godtaget ved importen.

2. Ved anvendelsen af stk. 1 skal eksportøren i anmodningen anføre sted og dato for eksporten af de produkter, som varecertifikat EUR.1 vedrører, og årsagerne til sin anmodning.

3. Toldmyndighederne må kun udstede et varecertifikat EUR.1 efterfølgende, når de har kontrolleret, at oplysningerne i eksportørens anmodning er i overensstemmelse med oplysningerne i de tilsvarende dokumenter.

4. På varecertifikater EUR.1, der udstedes efterfølgende, skal anføres en af følgende påtegninger:

"NACHTRÄGLICH AUSGESTELLT", "DÉLIVRÉ A POSTERIORI", "RILASCIATO A POSTERIORI", "AFGEGEVEN A POSTERIORI", "ISSUED RETROSPECTIVELY", "UDSTEDT EFTERFØLGENDE", "ΕΚΔΟΘΕΝ ΕΚ ΤΩΝ ΥΣΤΕΡΩΝ", "EXPEDIDO A POSTERIORI", "EMITIDO A POSTERIORI", "ANNETTU JÄLKIKÄTEEN", "UTFÄRDAT I EFTERHAND".

5. Den påtegning, der er omhandlet i stk. 4, anføres i rubrikken "Bemærkninger" på varecertifikat EUR.1.

Artikel 17

Udstedelse af et duplikateksemplar af varecertifikat EUR.1

1. I tilfælde af tyveri, bortkomst eller ødelæggelse af et varecertifikat EUR.1 kan eksportøren henvende sig til de toldmyndigheder, der udstedte det, og anmode om udstedelse af et duplikateksemplar på grundlag af de hos myndighederne beroende eksportdokumenter.

2. På duplikateksemplaret, der udstedes på denne måde, skal anføres en af følgende påtegninger:

"DUPLIKAT", "DUPLICATA", "DUPLICATO", "DUPLICAAT", "DUPLICATE", "ΑΝΤΙΓΡΑΦΟ", "DUPLICADO", "SEGUNDA VIA", "KAKSOISKAPPALE".

3. Den påtegning, der er omhandlet i stk. 2, anføres i rubrikken "Bemærkninger" på duplikateksemplaret af varecertifikat EUR.1.

4. Duplikateksemplaret, der skal påføres samme udstedelsesdato som det originale varecertifikat EUR.1, får virkning fra denne dato.

Artikel 18

Udstedelse af varecertifikater EUR.1 på grundlag af et tidligere udstedt eller udfærdiget oprindelsesbevis

Når produkter med oprindelsesstatus er under et toldsteds kontrol i Fællesskabet eller Sydafrika, skal det være muligt at erstatte det originale varecertifikat EUR.1 med et andet eller flere andre certifikater med henblik på at sende alle eller nogle af disse produkter til et andet sted i Fællesskabet eller Sydafrika. Erstatningscertifikat(er) EUR.1 udstedes af det toldsted, hvis kontrol produkterne er undergivet.

Artikel 19

Betingelser for udfærdigelse af en fakturaerklæring

1. En fakturaerklæring som omhandlet i artikel 14, stk. 1, litra b), kan udfærdiges:

a) af en godkendt eksportør som omhandlet i artikel 20, eller

b) af enhver eksportør angående enhver sending, der består af en eller flere kolli indeholdende produkter med oprindelsesstatus, hvis samlede værdi ikke overstiger 6000 EUR.

2. Der kan udfærdiges en fakturaerklæring, hvis de pågældende produkter kan anses som produkter med oprindelse i Fællesskabet, Sydafrika eller et af de andre i artikel 3 omhandlede lande og opfylder de øvrige betingelser i denne protokol.

3. Den eksportør, som udfærdiger en fakturaerklæring, skal når som helst på begæring af toldmyndighederne i eksportlandet kunne fremlægge alle egnede dokumenter, som beviser, at de pågældende produkter har oprindelsesstatus, og at de øvrige betingelser i denne protokol er opfyldt.

4. Eksportøren skal udfærdige en fakturaerklæring ved på fakturaen, følgesedlen eller et andet handelsdokument at maskinskrive, stemple eller trykke den erklæring, hvis tekst fremgår af bilag IV, ved anvendelse af en af de sproglige udgaver, der findes i nævnte bilag, i overensstemmelse med eksportlandets lovgivning. Erklæringen kan også være håndskrevet, i så fald skal den være skrevet med blæk og med blokbogstaver.

5. Fakturaerklæringer skal være forsynet med eksportørens personlige håndskrevne underskrift. En godkendt eksportør som omhandlet i artikel 20 kan dog undlade at underskrive sådanne erklæringer, forudsat at han skriftligt over for toldmyndighederne i eksportlandet tilkendegiver, at han påtager sig det fulde ansvar for alle fakturaerklæringer, der angiver ham, som om de faktisk var forsynet med hans håndskrevne underskrift.

6. Eksportøren kan udfærdige en fakturaerklæring ved eksporten af de produkter, den vedrører, eller efterfølgende, forudsat at erklæringen forelægges i importlandet senest to år efter importen af de produkter, den vedrører.

Artikel 20

Godkendt eksportør

1. Eksportlandets toldmyndigheder kan give enhver eksportør, der hyppigt forsender produkter i henhold til denne aftale, tilladelse til at udfærdige fakturaerklæringer uanset de pågældende produkters værdi. En eksportør, der ansøger om en sådan tilladelse, skal til toldmyndighedernes tilfredshed give alle de nødvendige garantier, således at det kan efterprøves, at de pågældende produkter har oprindelsesstatus, og at de øvrige betingelser i denne protokol er opfyldt.

2. Toldmyndighederne kan indrømme status som godkendt eksportør og til denne tilladelse knytte alle de betingelser, de finder hensigtsmæssige.

3. Toldmyndighederne giver den godkendte eksportør et toldtilladelsesnummer, som skal angives på fakturaerklæringen.

4. Toldmyndighederne kontrollerer den brug, den godkendte eksportør gør af tilladelsen.

5. Toldmyndighederne kan når som helst trække tilladelsen tilbage. De skal gøre dette, når den godkendte eksportør ikke længere giver de i stk. 1 omhandlede garantier, ikke opfylder de i stk. 2 omhandlede betingelser eller på anden måde gør ukorrekt brug af tilladelsen.

Artikel 21

Gyldigheden af beviset for oprindelse

1. Et oprindelsesbevis er gyldigt i fire måneder fra den dato, hvor det blev udstedt i eksportlandet, og skal inden for samme periode fremlægges for importlandets toldmyndigheder.

2. Oprindelsesbeviser, som fremlægges for importlandets toldmyndigheder efter udløbet af den i stk. 1 nævnte sidste frist, kan godtages som grundlag for præferencebehandling, når overskridelsen af fristen skyldes ekstraordinære omstændigheder.

3. I andre tilfælde af forsinket fremlæggelse kan importlandets toldmyndigheder godtage oprindelsesbeviser, når produkterne frembydes for dem inden udløbet af den nævnte frist.

Artikel 22

Fremlæggelse af bevis for oprindelse

Et oprindelsesbevis fremlægges for toldmyndighederne i importlandet i overensstemmelse med de procedurer, der gælder i det pågældende land. Disse myndigheder kan forlange en oversættelse af oprindelsesbeviset, og de kan desuden kræve, at importangivelsen suppleres med importørens erklæring om, at produkterne opfylder de betingelser, der kræves for anvendelse af aftalen.

Artikel 23

Import i form af delforsendelser

Når produkter henhørende under afsnit XVI og XVII eller position 7308 og 9406 i det harmoniserede system på importørens anmodning og på de af importlandets toldmyndigheder fastsatte vilkår importeres i demonteret eller ikke-monteret stand i henhold til punkt 2a i de almindelige bestemmelser i det harmoniserede system, og denne import finder sted i form af delforsendelser, skal der ved importen af den første delforsendelse fremlægges et samlet bevis for disse produkters oprindelse for toldmyndighederne.

Artikel 24

Undtagelser fra bevis for oprindelse

1. Produkter, der indgår i småforsendelser fra private afsendere til private modtagere eller medbringes af rejsende i deres personlige bagage, kan importeres som produkter med oprindelsesstatus, uden at det er nødvendigt at fremlægge et bevis for oprindelse, forudsat at der er tale om import uden erhvervsmæssig karakter, at det erklæres, at produkterne opfylder betingelserne i denne protokol, og at der ikke er nogen tvivl om denne erklærings rigtighed. For så vidt angår produkter sendt pr. post, kan denne erklæring afgives på toldangivelse C2/CP3 eller på et ark papir, der vedlægges det nævnte dokument.

2. Som import helt uden erhvervsmæssig karakter anses lejlighedsvis import, der udelukkende består af produkter bestemt til personlig brug for modtagerne eller de rejsende eller deres familie, og hvis beskaffenhed og mængde ikke giver anledning til tvivl om, at importen sker i ikke-erhvervsmæssigt øjemed.

3. Desuden må den samlede værdi af disse produkter ikke overstige 500 EUR, når der er tale om småforsendelser, eller 1200 EUR, når der er tale om produkter, der indgår i de rejsendes personlige bagage.

Artikel 25

Leverandørerklæring

1. Når der i Sydafrika udstedes et bevis for oprindelse for varer med oprindelsesstatus, til hvis fremstilling der er anvendt varer fra SACU, og som har undergået en bearbejdning eller forarbejdning dér uden at have opnået præferenceoprindelsesstatus, tages der hensyn til leverandørerklæringerne for disse varer i overensstemmelse med denne artikel.

2. Den i stk. 1 nævnte leverandørerklæring tjener som bevis for den bearbejdning eller forarbejdning, som de pågældende varer har undergået i SACU med henblik på at fastslå, om de produkter, til hvis fremstilling disse varer er anvendt, kan anses for at have oprindelse i Sydafrika og opfylde denne protokols andre krav.

3. Leverandøren udsteder en særskilt leverandørerklæring for hver vareforsendelse i den i bilag V beskrevne form på et ark papir, der vedlægges fakturaen, udleveringsbeviset eller ethvert andet handelsdokument, der indeholder en tilstrækkelig detaljeret beskrivelse af varerne til, at de kan identificeres. Erklæringen udfærdiges i overensstemmelse med den nationale lovgivning i det land, hvor den udstedes, og skal være forsynet med leverandørens håndskrevne underskrift.

4. Sydafrika anmoder de kompetente myndigheder i SACU om at foretage stikprøvekontrol af leverandørerklæringerne, når toldmyndighederne har begrundet tvivl om oplysningernes korrekthed og rigtighed.

5. Sydafrika indgår de nødvendige administrative arrangementer med de kompetente myndigheder i SACU for at sikre, at bestemmelserne i stk. 4 overholdes fuldt ud.

Artikel 26

Støttedokumenter

De i artikel 15, stk. 3, og artikel 19, stk. 3, omhandlede dokumenter, der benyttes som bevis for, at produkter, der er omfattet af et varecertifikat EUR.1 eller en fakturaerklæring, kan betragtes som produkter med oprindelse i Fællesskabet, Sydafrika eller et af de andre i artikel 3 omhandlede lande og opfylder de øvrige betingelser i denne protokol, kan bl.a. omfatte følgende:

a) direkte dokumentation for fremstillingsprocessen for de omhandlede varer hos den pågældende eksportør eller leverandør, f.eks. hidrørende fra hans eksterne eller interne regnskab

b) dokumenter, der beviser de anvendte materialers oprindelsesstatus, og som er udstedt eller udfærdiget i Fællesskabet, Sydafrika eller et af de andre lande, der er omhandlet i artikel 3, såfremt disse dokumenter benyttes i overensstemmelse med landets lovgivning

c) dokumenter, der beviser, at en bearbejdning eller forarbejdning af materialerne har fundet sted i Fællesskabet eller Sydafrika, og som er udstedt eller udfærdiget i Fællesskabet eller Sydafrika, såfremt disse dokumenter benyttes i overensstemmelse med landets lovgivning

d) varecertifikater EUR.1 eller fakturaerklæringer, der beviser de anvendte materialers oprindelsesstatus, og som er udstedt eller udfærdiget i Fællesskabet eller Sydafrika i overensstemmelse med denne protokol eller i et af de andre i artikel 3 omhandlede lande i overensstemmelse med denne artikel

e) leverandørerklæringerne som bevis for, hvilken bearbejdning eller forarbejdning i SACU de anvendte materialer har undergået i overensstemmelse med artikel 3.

Artikel 27

Opbevaring af beviser for oprindelse, leverandørerklæringer og støttedokumenter

1. En eksportør, der anmoder om udstedelse af et varecertifikat EUR.1, skal i mindst tre år opbevare de i artikel 15, stk. 3, omhandlede dokumenter.

2. En eksportør, der udfærdiger en fakturaerklæring, skal i mindst tre år opbevare en genpart af denne fakturaerklæring samt de i artikel 19, stk. 3, omhandlede dokumenter.

3. En leverandør, der udfærdiger en leverandørerklæring, skal i mindst tre år opbevare en genpart af fakturaerklæringen, overleveringsbeviset eller andre handelsdokumenter, som erklæringen vedlægges, samt alle relevante dokumenter, der beviser, at de på erklæringen afgivne oplysninger er korrekte.

4. De toldmyndigheder i eksportlandet, som udsteder et varecertifikat EUR.1, skal i mindst tre år opbevare den i artikel 15, stk. 2, omhandlede ansøgningsformular.

5. Importlandets toldmyndigheder skal i mindst tre år opbevare de varecertifikater EUR.1 og de fakturaerklæringer, der fremlægges for dem.

Artikel 28

Uoverensstemmelser og formelle fejl

1. Konstateres der mindre uoverensstemmelser mellem oplysningerne i et oprindelsesbevis og oplysningerne i de dokumenter, der forelægges toldstedet med henblik på opfyldelse af formaliteterne i forbindelse med import af produkterne, medfører dette ikke i sig selv, at et oprindelsesbevis er ugyldigt, når det på fyldestgørende måde godtgøres, at dokumentet svarer til de frembudte produkter.

2. Klare formelle fejl som maskinskrivningsfejl på et oprindelsesbevis bør ikke føre til, at det pågældende dokument afvises, hvis fejlene ikke er af en sådan karakter, at de rejser tvivl om rigtigheden af påtegningerne i dokumentet.

Artikel 29

Beløb udtrykt i euro

1. Modværdien i eksportlandets nationale valuta af beløb, der er udtrykt i euro, fastsættes af eksportlandet og meddeles importlandene gennem Europa-Kommissionen.

2. Når beløbene er større end de tilsvarende beløb, der er fastsat af importlandet, skal de godkendes af dette, hvis produkterne er faktureret i eksportlandets valuta. Er produkterne faktureret i en anden EF-medlemsstats valuta, skal importlandet godkende det beløb, som meddeles af det pågældende land.

3. De beløb, der skal benyttes i en given national valuta, er modværdien i den pågældende nationale valuta af de i euro udtrykte beløb på den første hverdag i oktober 1999.

4. De i euro udtrykte beløb og disses modværdi i EF-medlemsstaternes og Sydafrikas nationale valutaer gennemgås af Samarbejdsrådet efter anmodning fra Fællesskabet eller Sydafrika. Som led i denne gennemgang sikrer Samarbejdsrådet, at der ikke finder nogen nedgang sted i de beløb, der skal benyttes i nogen national valuta, og overvejer desuden, om det er ønskeligt at bevare de pågældende beløbsgrænsers virkninger i faste priser. Med henblik herpå kan det træffe beslutning om at ændre de i euro udtrykte beløb.

AFSNIT V

ORDNINGER FOR ADMINISTRATIVT SAMARBEJDE

Artikel 30

Gensidig bistand

1. Toldmyndighederne i EF-medlemsstaterne og Sydafrika skal gennem Europa-Kommissionen forsyne hinanden med aftryk af de stempler, der anvendes på toldstederne ved udstedelsen af varecertifikater EUR.1, og med adresserne på de toldmyndigheder, der er ansvarlige for udstedelsen af varecertifikater EUR.1 og for kontrollen af disse og fakturaerklæringer.

2. For at sikre en korrekt anvendelse af denne protokol yder Fællesskabet og Sydafrika gennem de kompetente toldmyndigheder hinanden gensidig bistand ved kontrollen af ægtheden af varecertifikater EUR.1 eller fakturaerklæringer og med rigtigheden af de oplysninger, der afgives i disse dokumenter.

Artikel 31

Kontrol af oprindelsesbeviser

1. Efterfølgende kontrol af oprindelsesbeviser skal foretages ved stikprøver og i øvrigt, når importlandets toldmyndigheder nærer begrundet tvivl om dokumenternes ægthed, de pågældende produkters oprindelsesstatus eller opfyldelsen af de øvrige betingelser i denne protokol.

2. Med henblik på gennemførelse af bestemmelserne i stk. 1 skal importlandets toldmyndigheder tilbagesende varecertifikatet EUR.1 og fakturaen, hvis den er blevet forelagt, fakturaerklæringen eller en kopi af disse dokumenter til eksportlandets toldmyndigheder, i givet fald med angivelse af årsagerne til, at der anmodes om kontrol. Samtlige dokumenter og oplysninger, som de er kommet i besiddelse af, og som tyder på, at angivelserne i oprindelsesbeviset er ukorrekte, fremsendes til støtte for anmodningen om kontrol.

3. Kontrollen gennemføres af eksportlandets toldmyndigheder. De er i denne sammenhæng berettiget til at kræve alle oplysninger og foretage alle former for kontrol af eksportørens regnskaber eller enhver anden kontrol, som de finder hensigtsmæssig.

4. Hvis importlandets toldmyndigheder træffer afgørelse om at suspendere præferencebehandlingen af de pågældende produkter, medens de afventer resultatet af kontrollen, skal de tilbyde at frigive produkterne til importøren med forbehold af de sikkerhedsforanstaltninger, de måtte finde nødvendige.

5. De toldmyndigheder, der har anmodet om kontrol, skal snarest muligt underrettes om resultaterne af denne kontrol. Det skal klart fremgå af disse resultater, om dokumenterne er ægte, og om de pågældende produkter kan anses som produkter med oprindelsesstatus i Fællesskabet eller i Sydafrika og opfylder de øvrige betingelser i denne protokol.

6. Hvis der i tilfælde, hvor der er begrundet tvivl, ikke foreligger svar inden ti måneder regnet fra datoen for anmodningen om kontrol, eller hvis svaret ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger til at fastslå de pågældende dokumenters ægthed eller produkternes virkelige oprindelse, afslår de anmodende toldmyndigheder at indrømme præferencebehandling, medmindre der foreligger ekstraordinære omstændigheder.

Artikel 32

Bilæggelse af tvister

1. Opstår der i forbindelse med den i artikel 31 fastsatte kontrolprocedure tvister, som ikke kan bilægges, mellem de toldmyndigheder, der anmoder om kontrol, og de toldmyndigheder, der er ansvarlige for kontrollens gennemførelse, eller opstår der tvister om fortolkningen af denne protokol, forelægges de for Samarbejdsrådet.

2. Under alle omstændigheder bilægges tvister mellem importøren og importlandets toldmyndigheder i henhold til importlandets lovgivning.

Artikel 33

Sanktioner

Der iværksættes sanktioner mod enhver person, der udfærdiger eller lader udfærdige et dokument med urigtige oplysninger for at opnå præferencebehandling for produkter.

Artikel 34

Frizoner

1. Fællesskabet og Sydafrika træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at produkter, der eksporteres på grundlag af et oprindelsesbevis, og som under transporten indføres i en frizone beliggende på deres territorium, ikke ombyttes med andre varer og ikke undergår andre behandlinger end sådanne, der er bestemt til at sikre, at deres tilstand ikke forringes.

2. Som undtagelse fra stk. 1 skal de berørte myndigheder på eksportørens anmodning udstede et nyt oprindelsesbevis for produkter med oprindelse i Fællesskabet eller i Sydafrika, der er indført i en frizone på grundlag af et oprindelsesbevis, og som underkastes behandling eller forarbejdning, såfremt den behandling eller forarbejdning, produkterne underkastes, er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne protokol.

AFSNIT VI

CEUTA OG MELILLA

Artikel 35

Anvendelse af protokollen

1. Udtrykket "Fællesskabet" i artikel 2 omfatter ikke Ceuta og Melilla.

2. Når produkter med oprindelse i Sydafrika importeres til Ceuta og Melilla, skal de have den samme toldbehandling som produkter med oprindelse i Fællesskabets toldområde i henhold til protokol nr. 2 til akten vedrørende Spaniens og Portugals tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber. Sydafrika skal ved import af produkter, der er omfattet af aftalen, og som har oprindelse i Ceuta og Melilla, give dem den samme toldbehandling, som det giver produkter, der importeres fra og har oprindelse i Fællesskabet.

3. Ved anvendelsen af stk. 2 vedrørende produkter med oprindelse i Ceuta og Melilla finder denne protokol tilsvarende anvendelse, jf. dog de særlige betingelser i artikel 36.

Artikel 36

Særlige betingelser

1. Forudsat at følgende produkter er transporteret direkte i overensstemmelse med artikel 12, anses:

1) som produkter med oprindelse i Ceuta og Melilla:

a) produkter, der fuldt ud er fremstillet i Ceuta og Melilla

b) produkter, der er fremstillet i Ceuta og Melilla, og som indeholder andre produkter end dem, der er omhandlet i litra a), på betingelse af:

i) at disse produkter har undergået en tilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning i den i artikel 5 i denne protokol fastlagte betydning, eller

ii) at disse produkter har oprindelse i Sydafrika eller Fællesskabet i den i denne protokol fastlagte betydning, forudsat at de har undergået en mere vidtgående bearbejdning eller forarbejdning end den, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1

2) som produkter med oprindelse i Sydafrika:

a) produkter, der fuldt ud er fremstillet i Sydafrika

b) produkter, der er fremstillet i Sydafrika, og som indeholder andre produkter end dem, der er omhandlet i litra a), på betingelse af:

i) at disse produkter har undergået en tilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning i den i artikel 5 i denne protokol fastlagte betydning, eller

ii) at disse produkter har oprindelse i Ceuta og Melilla eller i Fællesskabet i den i denne protokol fastlagte betydning, forudsat at de har undergået en mere vidtgående bearbejdning eller forarbejdning end den, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1.

2. Ceuta og Melilla betragtes som et enkelt territorium.

3. Eksportøren eller dennes bemyndigede repræsentant skal anføre "Sydafrika" og "Ceuta og Melilla" i rubrik 2 i varecertifikatet EUR.1 eller fakturaerklæringen. Hvad angår produkter med oprindelsesstatus i Ceuta og Melilla, skal denne oprindelse endvidere angives i rubrik 4 i varecertifikat EUR.1 eller i fakturaerklæringen.

4. Det påhviler de spanske toldmyndigheder at sikre anvendelsen af denne protokol i Ceuta og Melilla.

AFSNIT VII

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 37

Ændringer til protokollen

Samarbejdsrådet kan træffe afgørelse om at ændre bestemmelserne i denne protokol.

Artikel 38

Anvendelse af protokollen

Fællesskabet og Sydafrika tager hver især de nødvendige skridt til gennemførelsen af denne protokol.

Artikel 39

Varer under forsendelse eller på oplag

Denne aftales bestemmelser kan anvendes på varer, der opfylder denne protokols bestemmelser, og som på tidspunktet for aftalens ikrafttræden enten er under forsendelse eller befinder sig i Fællesskabet eller i Sydafrika eller er midlertidigt oplagt på toldoplag eller i frizoner, forudsat at toldmyndighederne i importstaten inden fire måneder fra det tidspunkt forelægges et EUR.1-certifikat, der er efterfølgende påtegnet af de kompetente myndigheder i eksportstaten, sammen med dokumentation for, at varerne er blevet transporteret direkte.

BILAG I

INDLEDENDE NOTER TIL LISTEN I BILAG II

Note 1:

Listen indeholder de betingelser, alle produkter skal opfylde, for at de kan anses for at være tilstrækkeligt bearbejdede eller forarbejdede i henhold til protokollens artikel 5.

Note 2:

2.1. I listens første to kolonner beskrives den fremstillede vare. I første kolonne angives position eller kapitel i det harmoniserede system, og i anden kolonne angives varebeskrivelsen i den bestemte position eller det bestemte kapitel i dette system. For hver angivelse i de første to kolonner er en regel specificeret i kolonne 3 eller 4. Når der i nogle tilfælde står et "ex" før angivelsen i første kolonne, betyder det, at reglen i kolonne 3 eller 4 kun finder anvendelse på den del af den pågældende position eller det pågældende kapitel, som er anført i kolonne 2.

2.2. Når flere positioner er grupperet i kolonne 1, eller et kapitel er angivet, og varebeskrivelsen i kolonne 2 derfor er angivet generelt, finder den tilsvarende regel i kolonne 3 eller 4 anvendelse på alle produkter, der i henhold til det harmoniserede system tariferes under positioner i kapitlet eller under en af de positioner, der er grupperet i kolonne 1.

2.3. Når der er forskellige regler i listen for forskellige produkter inden for en position, indeholder hver "indrykning" beskrivelsen af den del af positionen, der er omfattet af den tilsvarende regel i kolonne 3 eller 4.

2.4. Hvis der i forbindelse med en angivelse i de første to kolonner er specificeret en regel i både kolonne 3 og 4, kan eksportøren vælge at anvende enten reglen i kolonne 3 eller reglen i kolonne 4. Hvis der ikke er angivet nogen oprindelsesregel i kolonne 4, skal reglen i kolonne 3 anvendes.

Note 3:

3.1. Bestemmelserne i protokollens artikel 5 angående produkter, der har opnået oprindelsesstatus, og som benyttes til fremstilling af andre produkter, finder anvendelse, uanset om denne status er opnået på den fabrik, hvor disse produkter benyttes, eller på en anden fabrik i Fællesskabet eller i Sydafrika.

F.eks.

En maskine, der henhører under pos. 8407, for hvilken det i reglen hedder, at værdien af anvendte materialer uden oprindelsesstatus ikke må overstige 40 % af prisen ab fabrik, fremstilles af "andet legeret stål groft tildannet ved smedning", der henhører under pos. ex 7224.

Hvis smedningen er foretaget i Fællesskabet på grundlag af en barre uden oprindelsesstatus, har smedeemnet allerede fået oprindelsesstatus i henhold til reglen for pos. ex 7224 på listen. Smedeemnet anses så for at have oprindelsesstatus ved beregningen af værdien af maskinen, uanset om denne er fremstillet på den samme fabrik eller på en anden fabrik i Fællesskabet. Der tages således ikke hensyn til værdien af barren uden oprindelsesstatus, når værdien af de anvendte materialer uden oprindelsesstatus lægges sammen.

3.2. Reglen i listen angiver den nødvendige mindstegrad af bearbejdning eller forarbejdning, og en større grad af bearbejdning eller forarbejdning giver derfor også oprindelsesstatus; omvendt kan en mindre grad af bearbejdning eller forarbejdning ikke give oprindelsesstatus. Når et materiale uden oprindelsesstatus ifølge en regel kan anvendes på et vist fremstillingstrin, er det tilladt at anvende sådant materiale på et tidligere stadium i fremstillingen, men ikke på et senere stadium.

3.3. Såfremt en regel angiver "fremstilling på basis af alle materialer", kan, med forbehold af note 3.2, også materialer, der henhører under samme position som produktet, anvendes, jf. dog eventuelle specifikke begrænsninger, som også kan være indeholdt i reglen. Ved "fremstilling på basis af alle materialer, herunder andre materialer, der henhører under position ..." forstås imidlertid, at kun materialer, der tariferes under samme position som varen med en anden beskrivelse end varebeskrivelsen i kolonne 2 på listen, kan anvendes.

3.4. Når det i en regel på listen specificeres, at en vare kan fremstilles af mere end ét materiale, betyder det, at et eller flere af materialerne kan anvendes. Det kræves ikke, at alle materialerne anvendes.

F.eks.

I reglen for vævede stoffer henhørende under pos. 5208 - 5212 hedder det, at naturlige fibre kan anvendes, og at bl.a. kemikalier også kan anvendes. Dette betyder ikke, at både naturlige fibre og kemikalier skal anvendes, men at et af dem eller begge må anvendes.

3.5. Når det i en regel i listen hedder, at en vare skal være fremstillet af et bestemt materiale, forhindrer betingelsen ikke, at der anvendes andre materialer, som på grund af deres art ikke kan opfylde reglen. (Se også note 6.2 angående tekstiler).

F.eks.

Reglen angående tilberedte fødevarer under pos. 1904, hvorefter anvendelse af korn og varer deraf udtrykkeligt er udelukket, er ikke til hinder for, at der anvendes mineralsalte, kemiske og andre tilsætningsstoffer, som ikke er fremstillet af korn.

Dette gælder imidlertid ikke for produkter, der - selv om de ikke må fremstilles af det bestemte materiale, der er nævnt på listen - på et tidligere fremstillingstrin må fremstilles af et materiale af samme art.

F.eks.

Når en beklædningsgenstand henhørende under ex kapitel 62 er fremstillet af fiberdug, og selv om det er tilladt udelukkende at anvende garn uden oprindelsesstatus til fremstilling af den slags artikler, er det ikke muligt at starte med fiberdug, selv om fiberdug normalt ikke kan fremstilles af garn. I sådanne tilfælde vil udgangsmaterialet normalt skulle være stadiet inden garnet, dvs. fiberstadiet.

3.6. Når der i en regel i listen angives to procenter som maksimalværdien af materialer uden oprindelsesstatus, der kan anvendes, må disse procenter ikke lægges sammen. Maksimalværdien af alle de anvendte materialer uden oprindelsesstatus må således aldrig være højere end den højeste af de angivne procenter. Endvidere må de enkelte procenter ikke overskrides i forhold til de bestemte materialer, de gælder for.

Note 4:

4.1. "Naturlige fibre" anvendes i listen for alle andre fibre end regenererede og syntetiske fibre. De er begrænset til stadiet inden spinding foretages, herunder også affald, og omfatter, medmindre andet er angivet, også fibre, der er kartede, kæmmede eller på anden måde beredt, men ikke spundet.

4.2. "Naturlige fibre" omfatter også hestehår henhørende under pos. 0503 og natursilke henhørende under pos. 5002 og 5003, samt uld og fine eller grove dyrehår under pos. 5101, 5102, 5103, 5104 og 5105, bomuld under pos. 5201, 5202 og 5203 og andre vegetabilske fibre under pos. 5301, 5302, 5303, 5304 og 5305.

4.3. "Spindeopløsninger", "kemikalier" og "materialer til papirfremstilling" anvendes i listen til beskrivelse af materialer, der ikke tariferes i kapitel 50 til 63, og som kan anvendes til fremstilling af regenererede eller syntetiske fibre eller papirfibre eller -garn.

4.4. "Korte kemofibre" anvendes i listen for syntetiske eller regenererede bånd (tow), korte fibre eller affald henhørende under pos. 5501 - 5507.

Note 5:

5.1. Når der for et bestemt produkt er henvist til denne note, finder betingelserne i kolonne 3 ikke anvendelse på basistekstilmaterialer, der er anvendt til fremstilling af dette produkt, og som sammenlagt udgør 10 % eller derunder af den samlede vægt af alle anvendte basistekstilmaterialer (jf. også note 5.3 og 5.4).

5.2. Denne tolerancemargen kan imidlertid kun anvendes på blandede produkter, der er fremstillet af to eller flere basistekstilmaterialer.

Følgende materialer er basistekstilmaterialer:

- silke

- uld

- grove dyrehår

- fine dyrehår

- hestehår

- bomuld

- materialer til papirfremstilling og papir

- hør

- hamp

- jute og andre tekstilbastfibre

- sisal og andre tekstilfibre af arten Agave

- kokos, abaca, ramie og andre vegetabilske tekstilfibre

- endeløse syntetiske fibre

- endeløse regenererede fibre

- korte syntetiske fibre af polypropylen

- korte syntetiske fibre af polyester

- korte syntetiske fibre af polyamid

- korte syntetiske fibre af polyacrylnitril

- korte syntetiske fibre af polyimid

- korte syntetiske fibre af polytetrafluorethylen

- korte syntetiske fibre af polyphenylensulphid

- korte syntetiske fibre af polyvinylchlorid

- andre korte syntetiske fibre

- korte regenererede fibre af viskose

- andre korte regenererede fibre

- garn af polyurethan opdelt af fleksible polyethersegmenter, også overspundet

- garn af polyurethan opdelt af fleksible polyestersegmenter, også overspundet

- produkter henhørende under pos. 5605 (metalliseret garn), hvori der indgår strimler bestående af en kerne af aluminiumsfolie eller en kerne af plastfolie, også beklædt med aluminiumspulver, af bredde på 5 mm og derunder, der ved hjælp af et klæbemiddel er anbragt mellem to lag plastfolie

- andre produkter henhørende under pos. 5605.

F.eks.

Garn henhørende under pos. 5205, der er fremstillet af bomuldsfibre henhørende under pos. 5203 og korte syntetiske fibre henhørende under pos. 5506, er blandet garn. Derfor kan korte syntetiske fibre uden oprindelsesstatus, som ikke opfylder oprindelsesreglerne (der kræver anvendelse af kemikalier eller spindeopløsninger), anvendes med op til 10 vægtprocent af garnet.

F.eks.

Vævet stof henhørende under pos. 5112, der er fremstillet af uldgarn henhørende under pos. 5107 og garn af korte syntetiske fibre henhørende under pos. 5509, er et blandet stof. Derfor kan garn af syntetiske fibre, som ikke opfylder oprindelsesreglerne (der kræver anvendelse af kemikalier eller spindeopløsninger), eller uldgarn, som ikke opfylder oprindelsesreglerne (der kræver anvendelse af naturlige fibre, ikke kartede eller kæmmede eller på anden måde beredt til spinding), eller en kombination af disse to garntyper anvendes med op til 10 vægtprocent af stoffet.

F.eks.

Tuftet tekstilstof henhørende under pos. 5802, der er fremstillet af bomuldsgarn henhørende under pos. 5205 og bomuldsstof henhørende under pos. 5210, er kun et blandet produkt, når bomuldsstoffet i sig selv er et blandet stof, fremstillet af garner, der tariferes under to særskilte positioner, eller når de anvendte bomuldsgarner selv er blandinger.

F.eks.

Der er klart tale om to særskilte basistekstilmaterialer, når det pågældende tuftede tekstilstof er fremstillet af bomuldsgarn henhørende under pos. 5205 og stof af syntetiske fibre henhørende under pos. 5407, og det tuftede tekstilstof er derfor et blandet produkt.

F.eks.

Et tuftet tæppe, der er fremstillet af garn af regenererede fibre og bomuldsgarn og med en bagbeklædning af jute, er et blandet produkt, fordi der er anvendt tre basistekstilmaterialer. Således kan materialer uden oprindelsesstatus, der indgår på et senere stadium i fremstillingen end reglen tillader det, anvendes, forudsat at den samlede vægt ikke overstiger 10 vægtprocent af tæppets tekstilmaterialer. Således kan både jutebagbeklædningen og/eller garnet af regenererede fibre importeres på dette fremstillingsstadium, forudsat at vægtbetingelserne er opfyldt.

5.3..For produkter, hvori indgår "garn af fremstillet polyurethan opdelt af fleksible polyestersegmenter, også overspundet", er tolerancen 20 % med hensyn til dette garn.

5.4. For produkter, hvori indgår "strimler bestående af en kerne af aluminiumsfolie eller en kerne af plastfolie, også beklædt med aluminiumspulver, af bredde på 5 mm og derunder, der ved hjælp af et klæbemiddel er anbragt mellem to lag plastfolie", er tolerancen 30 % med hensyn til denne strimmel.

Note 6:

6.1. For de tekstilvarer, der i listen er markeret med en fodnote med henvisning til denne note, kan tekstilmaterialer med undtagelse af for og mellemfor, som ikke opfylder reglen i listen i kolonne 3 for det fremstillede produkt, anvendes, forudsat at de er tariferet under en anden position end produktet, og at deres værdi ikke overstiger 8 % af prisen ab fabrik for produktet.

6.2. Materialer, der ikke tariferes under kapitel 50-63, kan anvendes frit til fremstilling af tekstilvarer, uanset om de indeholder tekstilmaterialer, jf. dog note 6.3.

F.eks.

Hedder det i en regel på listen, at der skal anvendes garn til en bestemt tekstilgenstand som f.eks. benklæder, forhindrer dette ikke, at der kan anvendes metalgenstande som f.eks. knapper, da knapper ikke tariferes under kapitel 50-63. Af samme årsag forhindrer det heller ikke, at der kan anvendes lynlåse, selv om lynlåse i almindelighed indeholder tekstilmaterialer.

6.3. Når der gælder en procentregel, skal der tages hensyn til værdien af materialer, der ikke henhører under kapitel 50-63, ved beregningen af værdien af de medgåede materialer, som ikke har oprindelsesstatus.

Note 7:

7.1. Som "processer" (pos. ex 2707, 2713 til 2715, ex 2901, ex 2902 og ex 3403 ) betragtes:

a) vakuumdestillation

b) gendestillation i videre fraktioner(1)

c) krakning

d) reformning

e) ekstraktion med selektive opløsningsmidler

f) behandling med koncentreret svovlsyre, rygende svovlsyre eller svovldioxid og efterfølgende neutralisering med alkalier samt blegning og rensning med naturligt aktive jordarter, aktiverede jordarter, aktiveret kul eller bauxit

g) polymerisation

h) alkylering

i) isomerisation.

7.2. Som "processer" (pos. 2710 til 2712 ) betragtes:

a) vakuumdestillation

b) gendestillation i videre fraktioner(2);

c) krakning

d) reformning

e) ekstraktion med selektive opløsningsmidler

f) behandling med koncentreret svovlsyre, rygende svovlsyre eller svovldioxid og efterfølgende neutralisering med alkalier samt blegning og rensning med naturligt aktive jordarter, aktiverede jordarter, aktiveret kul eller bauxit

g) polymerisation

h) alkylering

ij) isomerisation

k) kun for tunge olier henhørende under pos. ex 2710: afsvovling ved anvendelse af hydrogen, når varernes svovlindhold derved reduceres med mindst 85 % (metode ASTM D 1266-59 T)

l) kun for produkter henhørende under pos. 2710: afparaffinering, dog ikke ved simpel filtrering

m) kun for tunge olier henhørende under pos. 2710: hydrogenbehandling - dog ikke afsvovling - ved hvilken hydrogenet ved et tryk på over 20 bar og en temperatur på over 250 °C deltager aktivt i en kemisk reaktion ved hjælp af en katalysator. Efterfølgende hydrogenbehandling af smøreolier henhørende under pos. ex 2710 (hydrofinishing, f.eks. affarvning) med henblik på forbedring af farven eller stabiliteten betragtes ikke som særlige processer

n) kun for brændselsolier henhørende under pos. ex 2710: atmosfærisk destillation, når der ved destillation efter ASTM D 86 op til 300 °C overdestilleres mindre end 30 rumfangsprocent (herunder tab ved destillation)

o) kun for andre tunge olier end gasolier og brændselsolier henhørende under pos. ex 2710: bearbejdning ved elektrisk højfrekvensudladning.

7.3. For pos. ex 2707, 2713, 2714, 2715, ex 2901, ex 2902 og ex 3403 giver simple arbejdsprocesser såsom rensning, klaring, udblødning, udskilning af vand, filtrering, farvning, mærkning, opnåelse af et givet svovlindhold ved blanding af varer med forskelligt svovlindhold og alle kombinationer af disse arbejdsprocesser eller lignende arbejdsprocesser ikke oprindelsesstatus.

(1) Der henvises til de forklarende bemærkninger, supplerende bestemmelse 4b, til kapitel 27 i den kombinerede nomenklatur.

(2) Der henvises til de forklarende bemærkninger, supplerende bestemmelse 4b, til kapitel 27 i den kombinerede nomenklatur.

BILAG II

LIST OF WORKING OR PROCESSING REQUIRED TO BE CARRIED OUT ON NON-ORIGINATING MATERIALS IN ORDER THAT THE PRODUCT MANUFACTURED CAN OBTAIN ORIGINATING STATUS

The products mentioned in the list may not all be covered by the Agreement. It is therefore necessary to consult the other parts of the Agreement

>TABELPOSITION>

BILAG III

VARECERTIFIKAT EUR.1 OG ANSØGNING OM VARECERTIFIKAT EUR.1

Trykningsinstruks

1. Formularens format skal være 210 × 297 mm, idet en maksimal afvigelse på minus 5 mm og plus 8 mm i længden tillades. Der skal anvendes hvidt, træfrit, skrivefast papir med en vægt på mindst 25 g pr. m2. Det skal forsynes med guillochetryk i bunden i grøn farve, som gør al forfalskning ved hjælp af mekaniske eller kemiske midler synlig.

2. De kompetente myndigheder i Fællesskabets medlemsstater og Sydafrika kan forbeholde sig ret til at trykke certifikaterne eller overlade trykningen til trykkerier, som de har godkendt. I sidstnævnte tilfælde skal hver formular forsynes med en bemærkning om godkendelsen. Hver formular skal forsynes med trykkeriets navn og adresse eller et mærke, som gør det muligt at identificere trykkeriet. Den skal desuden forsynes med et påtrykt eller på anden måde anført løbenummer, der tjener til identifikation.

>PIC FILE= "L_1999311DA.039301.TIF">

>PIC FILE= "L_1999311DA.039401.TIF">

>PIC FILE= "L_1999311DA.039501.TIF">

>PIC FILE= "L_1999311DA.039601.TIF">

BILAG IV

FAKTURAERKLÆRING

Fakturaerklæringen, hvis tekst er angivet i det følgende, udfærdiges i overensstemmelse med fodnoterne. Det er dog ikke nødvendigt at gengive fodnoterne.

Engelsk

The exporter of the products covered by this document [customs authorisation No ...(1)] declares that, except where otherwise clearly indicated, these products are of ... preferential origin(2).

Spansk

El exportador de los productos incluidos en el presente documento [autorización aduanera n° ...(3)] declara que, salvo indicación en sentido contrario, estos productos gozan de un origen preferencial ...(4).

Dansk

Eksportøren af varer, der er omfattet af nærværende dokument, [toldmyndighedernes tilladelse nr. ...(5)], erklærer, at varerne, medmindre andet tydeligt er angivet, har præferenceoprindelse i ...(6).

Tysk

Der Ausführer [Ermächtigter Ausführer; Bewilligungs-Nr. ...(7)] der Waren, auf die sich dieses Handelspapier bezieht, erklärt, daß diese Waren, soweit nicht anders angegeben, präferenzbegünstigte ... Ursprungswaren sind(8).

Græsk

Ο εξαγωγέας των προϊόντων που καλύπτονται από το παρόν έγγραφο [άδεια τελωνείου υπ' αριθ. ...(9)] δηλώνει ότι, εκτός εάν δηλώνεται σαφώς άλλως, τα προϊόντα αυτά είναι προτιμησιακής καταγωγής ...(10).

Fransk

L'exportateur des produits couverts par le présent document [autorisation douanière n° ...(11)], déclare que, sauf indication claire du contraire, ces produits ont l'origine préférentielle ...(12).

Italiensk

L'esportatore delle merci contemplate nel presente documento [autorizzazione doganale n. ...(13)] dichiara che, salvo indicazione contraria, le merci sono di origine preferenziale ...(14).

Nederlandsk

De exporteur van de goederen waarop dit document van toepassing is [douanevergunning nr. ...(15)] verklaart dat, behoudens uitdrukkelijke andersluidende vermelding, deze goederen van preferentiële ... oorsprong zijn(16).

Portugisisk

O abaixo assinado, exportador dos produtos cobertos pelo presente documento [autorização aduaneira n.o ...(17)], declara que, salvo expressamente indicado em contrário, estes produtos são de origem preferencial ...(18).

Finsk

Tässä asiakirjassa mainittujen tuotteiden viejä [tullin lupan:o ...(19)] ilmoittaa, että nämä tuotteet ovat, ellei toisin ole selvästi merkitty, etuuskohteluun oikeutettuja ... alkuperätuotteita(20).

Svensk

Exportören av de varor som omfattas av detta dokument [tullmyndighetens tillstånd nr. ...(21)] försäkrar att dessa varor, om inte annat tydligt markerats, har förmånsberättigande ... ursprung(22).

Sydafrikanske sprog

Bagwebi ba go romela ntle ditsweletswa tseo di akaretswago ke tokumente ye (Nomoro ya ditswantle ya tumelelo ...(23)) ba ipolela gore ntle le moo go laeditswego, ditsweletswa tse ke tsa go tswa ...(24) ka tlhago.

Moromelli wa sehlahiswa ya sireleditsweng ke tokomane ena (tumello ya thepa naheng No ...(25) e hlalosa hore, ka ntle ha eba ho hlalositswe ka tsela e nngwe ka nepo, dihlahiswa tsena ke tsa ... tshimoloho e kgethilweng(26).

Moromelantle wa dikuno tse di tlhagelelang mo lokwalong le (lokwalo lwa tumelelo ya kgethiso No ...(27)) o tlhomamisa gore, ntle le fa go tlhagisitsweng ka mokgwa mongwe, dikuno tse ke tsa ... dinaga tse di thokegang(28).

Umtfumeli ngaphandle walemikhicito lebalwe kulomculu (ngeligunya lalokutfunyelwa ngaphandle Nombolo ...(29)) lophakamisa kutsi, ngaphandle kwalapho lekuboniswe khona ngalokucacile, lemikhicito ... ngeyendzabuko lebonelelwako(30).

Muvhambadzi wa zwibveledzwa mashangoni a nnda, (zwibveledzwa) zwine zwa vha zwo ambiwaho kha ili linwalo (linwalo la u nea maanda la mithelo ya zwitundwannda kana zwirumelwannda la vhu ...(31)), li khou buletshedza uri, nga nnda ha musi zwo ambiwa nga inwe ndila-vho, zwibveledzwa hezwi ndi zwa ... vhubwo hune ha khou funeseswa kana u takaleleswa(32).

Muxavisela-vambe wa swikumiwa leswi nga eka tsalwa leri (Xibalo xa switundziwa xa Nomboro(33) u boxa leswaku, handle ka laha swi kombisiweke, swikumiwa leswi i swa ntiyiso swa xilaveko xa le henhla swinene(34).

Die uitvoerder van die produkte gedek deur hierdie dokument (doeanemagtiging No ...(35)) verklaar dat, uitgesonderd waar andersins duidelik aangedui, hierdie produkte van ... voorkeuroorsprong(36) is.

Umthumelli-phandle wemikhiqizo ebalwe kilencwadi (inomboro ...(37) egunyaza imikhiqizo ephumako) ubeka uthi, ngaphandle kobana kutjengiswe ngendlela ethileko butjhatjhalazi, lemikhiqizo ine ... mwelaphi enconyiswako(38).

Umthumeli weempahla ngaphandle kwelizwe wemveliso equkwa lolu xwebhu (iirhafu zempahla zesigunyaziso Nombolo ...(39) ubhengeza ukuthi, ngaphandle kwalapho kuboniswe ngokucacileyo, ezi mveliso ... zezemvelaphi eyamkelekileyo kunezinye(40).

Umthumeli wempahla ebhaliwe kulo mqulu iNombolo ... yokugunyaza yentela yempahla(41) uyamemezela ukuthi, ngaphandle kokuthi kukhonjisiwe ngokusobala, le mikhiqizo iqhamuka ... endaweni ekhethekileyo(42).

...(43)

(Sted og dato)

...(44)

(Eksportørens underskrift; endvidere skal navnet på den person, der underskriver erklæringen, angives let læseligt)

(1) Hvis fakturaerklæringen udfærdiges af en godkendt eksportør i medfør af artikel 20 i protokollen, skal den godkendte eksportør anføre nummeret på toldmyndighedernes tilladelse her. Hvis fakturaerklæringen ikke udfærdiges af en godkendt eksportør, kan ordlyden i parentes udelades, eller eksportøren kan undlade at udfylde feltet.

(2) Her anføres produkternes oprindelse. Hvis fakturaerklæringen helt eller delvis vedrører produkter med oprindelse i Ceuta og Melilla i henhold til artikel 36 i protokollen, skal eksportøren tydeligt angive dem ved hjælp af mærket "CM" i det dokument, hvorpå erklæringen udfærdiges.

(3) Hvis fakturaerklæringen udfærdiges af en godkendt eksportør i medfør af artikel 20 i protokollen, skal den godkendte eksportør anføre nummeret på toldmyndighedernes tilladelse her. Hvis fakturaerklæringen ikke udfærdiges af en godkendt eksportør, kan ordlyden i parentes udelades, eller eksportøren kan undlade at udfylde feltet.

(4) Her anføres produkternes oprindelse. Hvis fakturaerklæringen helt eller delvis vedrører produkter med oprindelse i Ceuta og Melilla i henhold til artikel 36 i protokollen, skal eksportøren tydeligt angive dem ved hjælp af mærket "CM" i det dokument, hvorpå erklæringen udfærdiges.

(5) Hvis fakturaerklæringen udfærdiges af en godkendt eksportør i medfør af artikel 20 i protokollen, skal den godkendte eksportør anføre nummeret på toldmyndighedernes tilladelse her. Hvis fakturaerklæringen ikke udfærdiges af en godkendt eksportør, kan ordlyden i parentes udelades, eller eksportøren kan undlade at udfylde feltet.

(6) Her anføres produkternes oprindelse. Hvis fakturaerklæringen helt eller delvis vedrører produkter med oprindelse i Ceuta og Melilla i henhold til artikel 36 i protokollen, skal eksportøren tydeligt angive dem ved hjælp af mærket "CM" i det dokument, hvorpå erklæringen udfærdiges.

(7) Hvis fakturaerklæringen udfærdiges af en godkendt eksportør i medfør af artikel 20 i protokollen, skal den godkendte eksportør anføre nummeret på toldmyndighedernes tilladelse her. Hvis fakturaerklæringen ikke udfærdiges af en godkendt eksportør, kan ordlyden i parentes udelades, eller eksportøren kan undlade at udfylde feltet.

(8) Her anføres produkternes oprindelse. Hvis fakturaerklæringen helt eller delvis vedrører produkter med oprindelse i Ceuta og Melilla i henhold til artikel 36 i protokollen, skal eksportøren tydeligt angive dem ved hjælp af mærket "CM" i det dokument, hvorpå erklæringen udfærdiges.

(9) Hvis fakturaerklæringen udfærdiges af en godkendt eksportør i medfør af artikel 20 i protokollen, skal den godkendte eksportør anføre nummeret på toldmyndighedernes tilladelse her. Hvis fakturaerklæringen ikke udfærdiges af en godkendt eksportør, kan ordlyden i parentes udelades, eller eksportøren kan undlade at udfylde feltet.

(10) Her anføres produkternes oprindelse. Hvis fakturaerklæringen helt eller delvis vedrører produkter med oprindelse i Ceuta og Melilla i henhold til artikel 36 i protokollen, skal eksportøren tydeligt angive dem ved hjælp af mærket "CM" i det dokument, hvorpå erklæringen udfærdiges.

(11) Hvis fakturaerklæringen udfærdiges af en godkendt eksportør i medfør af artikel 20 i protokollen, skal den godkendte eksportør anføre nummeret på toldmyndighedernes tilladelse her. Hvis fakturaerklæringen ikke udfærdiges af en godkendt eksportør, kan ordlyden i parentes udelades, eller eksportøren kan undlade at udfylde feltet.

(12) Her anføres produkternes oprindelse. Hvis fakturaerklæringen helt eller delvis vedrører produkter med oprindelse i Ceuta og Melilla i henhold til artikel 36 i protokollen, skal eksportøren tydeligt angive dem ved hjælp af mærket "CM" i det dokument, hvorpå erklæringen udfærdiges.

(13) Hvis fakturaerklæringen udfærdiges af en godkendt eksportør i medfør af artikel 20 i protokollen, skal den godkendte eksportør anføre nummeret på toldmyndighedernes tilladelse her. Hvis fakturaerklæringen ikke udfærdiges af en godkendt eksportør, kan ordlyden i parentes udelades, eller eksportøren kan undlade at udfylde feltet.

(14) Her anføres produkternes oprindelse. Hvis fakturaerklæringen helt eller delvis vedrører produkter med oprindelse i Ceuta og Melilla i henhold til artikel 36 i protokollen, skal eksportøren tydeligt angive dem ved hjælp af mærket "CM" i det dokument, hvorpå erklæringen udfærdiges.

(15) Hvis fakturaerklæringen udfærdiges af en godkendt eksportør i medfør af artikel 20 i protokollen, skal den godkendte eksportør anføre nummeret på toldmyndighedernes tilladelse her. Hvis fakturaerklæringen ikke udfærdiges af en godkendt eksportør, kan ordlyden i parentes udelades, eller eksportøren kan undlade at udfylde feltet.

(16) Her anføres produkternes oprindelse. Hvis fakturaerklæringen helt eller delvis vedrører produkter med oprindelse i Ceuta og Melilla i henhold til artikel 36 i protokollen, skal eksportøren tydeligt angive dem ved hjælp af mærket "CM" i det dokument, hvorpå erklæringen udfærdiges.

(17) Hvis fakturaerklæringen udfærdiges af en godkendt eksportør i medfør af artikel 20 i protokollen, skal den godkendte eksportør anføre nummeret på toldmyndighedernes tilladelse her. Hvis fakturaerklæringen ikke udfærdiges af en godkendt eksportør, kan ordlyden i parentes udelades, eller eksportøren kan undlade at udfylde feltet.

(18) Her anføres produkternes oprindelse. Hvis fakturaerklæringen helt eller delvis vedrører produkter med oprindelse i Ceuta og Melilla i henhold til artikel 36 i protokollen, skal eksportøren tydeligt angive dem ved hjælp af mærket "CM" i det dokument, hvorpå erklæringen udfærdiges.

(19) Hvis fakturaerklæringen udfærdiges af en godkendt eksportør i medfør af artikel 20 i protokollen, skal den godkendte eksportør anføre nummeret på toldmyndighedernes tilladelse her. Hvis fakturaerklæringen ikke udfærdiges af en godkendt eksportør, kan ordlyden i parentes udelades, eller eksportøren kan undlade at udfylde feltet.

(20) Her anføres produkternes oprindelse. Hvis fakturaerklæringen helt eller delvis vedrører produkter med oprindelse i Ceuta og Melilla i henhold til artikel 36 i protokollen, skal eksportøren tydeligt angive dem ved hjælp af mærket "CM" i det dokument, hvorpå erklæringen udfærdiges.

(21) Hvis fakturaerklæringen udfærdiges af en godkendt eksportør i medfør af artikel 20 i protokollen, skal den godkendte eksportør anføre nummeret på toldmyndighedernes tilladelse her. Hvis fakturaerklæringen ikke udfærdiges af en godkendt eksportør, kan ordlyden i parentes udelades, eller eksportøren kan undlade at udfylde feltet.

(22) Her anføres produkternes oprindelse. Hvis fakturaerklæringen helt eller delvis vedrører produkter med oprindelse i Ceuta og Melilla i henhold til artikel 36 i protokollen, skal eksportøren tydeligt angive dem ved hjælp af mærket "CM" i det dokument, hvorpå erklæringen udfærdiges.

(23) Hvis fakturaerklæringen udfærdiges af en godkendt eksportør i medfør af artikel 20 i protokollen, skal den godkendte eksportør anføre nummeret på toldmyndighedernes tilladelse her. Hvis fakturaerklæringen ikke udfærdiges af en godkendt eksportør, kan ordlyden i parentes udelades, eller eksportøren kan undlade at udfylde feltet.

(24) Her anføres produkternes oprindelse. Hvis fakturaerklæringen helt eller delvis vedrører produkter med oprindelse i Ceuta og Melilla i henhold til artikel 36 i protokollen, skal eksportøren tydeligt angive dem ved hjælp af mærket "CM" i det dokument, hvorpå erklæringen udfærdiges.

(25) Hvis fakturaerklæringen udfærdiges af en godkendt eksportør i medfør af artikel 20 i protokollen, skal den godkendte eksportør anføre nummeret på toldmyndighedernes tilladelse her. Hvis fakturaerklæringen ikke udfærdiges af en godkendt eksportør, kan ordlyden i parentes udelades, eller eksportøren kan undlade at udfylde feltet.

(26) Her anføres produkternes oprindelse. Hvis fakturaerklæringen helt eller delvis vedrører produkter med oprindelse i Ceuta og Melilla i henhold til artikel 36 i protokollen, skal eksportøren tydeligt angive dem ved hjælp af mærket "CM" i det dokument, hvorpå erklæringen udfærdiges.

(27) Hvis fakturaerklæringen udfærdiges af en godkendt eksportør i medfør af artikel 20 i protokollen, skal den godkendte eksportør anføre nummeret på toldmyndighedernes tilladelse her. Hvis fakturaerklæringen ikke udfærdiges af en godkendt eksportør, kan ordlyden i parentes udelades, eller eksportøren kan undlade at udfylde feltet.

(28) Her anføres produkternes oprindelse. Hvis fakturaerklæringen helt eller delvis vedrører produkter med oprindelse i Ceuta og Melilla i henhold til artikel 36 i protokollen, skal eksportøren tydeligt angive dem ved hjælp af mærket "CM" i det dokument, hvorpå erklæringen udfærdiges.

(29) Hvis fakturaerklæringen udfærdiges af en godkendt eksportør i medfør af artikel 20 i protokollen, skal den godkendte eksportør anføre nummeret på toldmyndighedernes tilladelse her. Hvis fakturaerklæringen ikke udfærdiges af en godkendt eksportør, kan ordlyden i parentes udelades, eller eksportøren kan undlade at udfylde feltet.

(30) Her anføres produkternes oprindelse. Hvis fakturaerklæringen helt eller delvis vedrører produkter med oprindelse i Ceuta og Melilla i henhold til artikel 36 i protokollen, skal eksportøren tydeligt angive dem ved hjælp af mærket "CM" i det dokument, hvorpå erklæringen udfærdiges.

(31) Hvis fakturaerklæringen udfærdiges af en godkendt eksportør i medfør af artikel 20 i protokollen, skal den godkendte eksportør anføre nummeret på toldmyndighedernes tilladelse her. Hvis fakturaerklæringen ikke udfærdiges af en godkendt eksportør, kan ordlyden i parentes udelades, eller eksportøren kan undlade at udfylde feltet.

(32) Her anføres produkternes oprindelse. Hvis fakturaerklæringen helt eller delvis vedrører produkter med oprindelse i Ceuta og Melilla i henhold til artikel 36 i protokollen, skal eksportøren tydeligt angive dem ved hjælp af mærket "CM" i det dokument, hvorpå erklæringen udfærdiges.

(33) Hvis fakturaerklæringen udfærdiges af en godkendt eksportør i medfør af artikel 20 i protokollen, skal den godkendte eksportør anføre nummeret på toldmyndighedernes tilladelse her. Hvis fakturaerklæringen ikke udfærdiges af en godkendt eksportør, kan ordlyden i parentes udelades, eller eksportøren kan undlade at udfylde feltet.

(34) Her anføres produkternes oprindelse. Hvis fakturaerklæringen helt eller delvis vedrører produkter med oprindelse i Ceuta og Melilla i henhold til artikel 36 i protokollen, skal eksportøren tydeligt angive dem ved hjælp af mærket "CM" i det dokument, hvorpå erklæringen udfærdiges.

(35) Hvis fakturaerklæringen udfærdiges af en godkendt eksportør i medfør af artikel 20 i protokollen, skal den godkendte eksportør anføre nummeret på toldmyndighedernes tilladelse her. Hvis fakturaerklæringen ikke udfærdiges af en godkendt eksportør, kan ordlyden i parentes udelades, eller eksportøren kan undlade at udfylde feltet.

(36) Her anføres produkternes oprindelse. Hvis fakturaerklæringen helt eller delvis vedrører produkter med oprindelse i Ceuta og Melilla i henhold til artikel 36 i protokollen, skal eksportøren tydeligt angive dem ved hjælp af mærket "CM" i det dokument, hvorpå erklæringen udfærdiges.

(37) Hvis fakturaerklæringen udfærdiges af en godkendt eksportør i medfør af artikel 20 i protokollen, skal den godkendte eksportør anføre nummeret på toldmyndighedernes tilladelse her. Hvis fakturaerklæringen ikke udfærdiges af en godkendt eksportør, kan ordlyden i parentes udelades, eller eksportøren kan undlade at udfylde feltet.

(38) Her anføres produkternes oprindelse. Hvis fakturaerklæringen helt eller delvis vedrører produkter med oprindelse i Ceuta og Melilla i henhold til artikel 36 i protokollen, skal eksportøren tydeligt angive dem ved hjælp af mærket "CM" i det dokument, hvorpå erklæringen udfærdiges.

(39) Hvis fakturaerklæringen udfærdiges af en godkendt eksportør i medfør af artikel 20 i protokollen, skal den godkendte eksportør anføre nummeret på toldmyndighedernes tilladelse her. Hvis fakturaerklæringen ikke udfærdiges af en godkendt eksportør, kan ordlyden i parentes udelades, eller eksportøren kan undlade at udfylde feltet.

(40) Her anføres produkternes oprindelse. Hvis fakturaerklæringen helt eller delvis vedrører produkter med oprindelse i Ceuta og Melilla i henhold til artikel 36 i protokollen, skal eksportøren tydeligt angive dem ved hjælp af mærket "CM" i det dokument, hvorpå erklæringen udfærdiges.

(41) Hvis fakturaerklæringen udfærdiges af en godkendt eksportør i medfør af artikel 20 i protokollen, skal den godkendte eksportør anføre nummeret på toldmyndighedernes tilladelse her. Hvis fakturaerklæringen ikke udfærdiges af en godkendt eksportør, kan ordlyden i parentes udelades, eller eksportøren kan undlade at udfylde feltet.

(42) Her anføres produkternes oprindelse. Hvis fakturaerklæringen helt eller delvis vedrører produkter med oprindelse i Ceuta og Melilla i henhold til artikel 36 i protokollen, skal eksportøren tydeligt angive dem ved hjælp af mærket "CM" i det dokument, hvorpå erklæringen udfærdiges.

(43) Disse oplysninger kan udelades, hvis de findes i selve dokumentet.

(44) Se artikel 19, stk. 5, i protokollen. Hvis det ikke er nødvendigt, at eksportøren skriver under, er han også fritaget for at angive sit navn.

BILAG V

Leverandørerklæring

Leverandørerklæringen, hvis tekst er angivet i det følgende, udfærdiges i overensstemmelse med fodnoterne. Det er dog ikke nødvendigt at gengive fodnoterne.

LEVERANDØRERKLÆRING

for varer, som har undergået bearbejdning eller forarbejdning i SACU uden at have opnået præferenceoprindelsesstatus

Undertegnede leverandør af de af vedlagte dokument omhandlede varer erklærer, at:

1.

>TABELPOSITION>

...,

den...

(Sted og dato)

...

...

...

(Leverandørens adresse og underskrift; endvidere skal navnet på den person, der underskriver erklæringen, angives let læseligt)

2. Alle andre materialer, der er benyttet i SACU til at fremstille varerne, har oprindelse i SACU.

Fælles erklæring om bilag II til protokollen om oprindelsesregler

Parterne tilslutter sig de bearbejdnings- og forarbejdningskrav, der er omhandlet i bilag II, med forbehold af få ændringer, som Sydafrika har anmodet om, og som parterne forpligter sig til at forhandle inden aftalens ikrafttræden.

Fælles erklæring om protokollen om oprindelsesregler

Med henblik på anvendelsen af artikel 37 i denne protokol er Kommissionen rede til at undersøge enhver anmodning fra Sydafrika om undtagelser fra oprindelsesreglerne efter aftalens undertegnelse.

Fælles erklæring om Republikken San Marino

1. Produkter med oprindelse i Republikken San Marino godtages af Sydafrika som produkter med oprindelse i Fællesskabet i den i denne aftale fastlagte betydning.

2. Protokol 1 finder tilsvarende anvendelse med henblik på at definere oprindelsesstatus for de ovennævnte produkter.

Fælles erklæring om Fyrstendømmet Andorra

1. Produkter med oprindelse i Fyrstendømmet Andorra henhørende under kapitel 25-97 i det harmoniserede system godtages af Sydafrika som produkter med oprindelse i Fællesskabet i den i denne aftale fastlagte betydning.

2. Protokol 1 finder tilsvarende anvendelse med henblik på at definere oprindelsesstatus for de ovennævnte produkter.

Erklæring fra Kommissionen om kumulation med Sydafrika inden for rammerne af fjerde AVS-EF-Lomé-konvention

På grundlag af bestemmelserne om kumulation i protokollen om definition af begrebet "produkter med oprindelsesstatus" og metoderne for administrativt samarbejde, der er knyttet til aftalen om handel, udvikling og samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Den Sydafrikanske Republik på den anden side, vil Europa-Kommissionen stille passende forslag til Den Europæiske Unions medlemsstater og AVS-staterne i henhold til artikel 34 i protokol nr. 1 til fjerde AVS-EF-Lomé-konvention om kumulation med sydafrikanske materialer og varer.

PROTOKOL 2

om gensidig administrativ bistand i toldspørgsmål

Artikel 1

Definitioner

I denne protokol forstås ved:

a) "toldlovgivning": love eller andre retsforskrifter, som er vedtaget af Fællesskabet eller Sydafrika, og som vedrører indførsel, udførsel og forsendelse af varer og henførsel heraf under en hvilken som helst anden toldprocedure, herunder forbuds-, begrænsnings- og kontrolforanstaltninger

b) "bistandssøgende myndighed": en kompetent administrativ myndighed, som er udpeget af en kontraherende part til dette formål, og som fremsætter anmodningen om bistand på grundlag af denne protokol

c) "bistandssøgte myndighed": en kompetent administrativ myndighed, som er udpeget af en kontraherende part til dette formål, og som modtager anmodningen om bistand på grundlag af denne protokol

d) "personoplysninger": alle oplysninger vedrørende en identificeret eller identificerbar enkeltperson

e) "overtrædelser af toldlovgivningen": enhver overtrædelse eller ethvert forsøg på overtrædelse af toldlovgivningen.

Artikel 2

Anvendelsesområde

1. De kontraherende parter yder inden for deres respektive kompetenceområde og på den måde og de betingelser, der er fastsat i denne protokol, hinanden bistand med henblik på at sikre en korrekt anvendelse af toldlovgivningen, navnlig med henblik på at forebygge, efterforske og retsforfølge overtrædelser heraf.

2. Bistand i toldspørgsmål i henhold til denne protokol ydes af enhver administrativ myndighed hos de kontraherende parter, som er kompetent med hensyn til anvendelsen af denne protokol. Denne bistand berører ikke reglerne for gensidig bistand i strafferetlige spørgsmål. Den omfatter heller ikke oplysninger, der er indhentet ved anvendelse af beføjelser, som udøves på en retsmyndigheds anmodning, medmindre den pågældende myndighed har givet tilladelse hertil.

3. Bistand med hensyn til inddrivelse af afgifter, skatter eller bøder er ikke omfattet af denne protokol.

Artikel 3

Bistand efter anmodning

1. På anmodning af den bistandssøgende myndighed meddeler den bistandssøgte myndighed denne alle relevante oplysninger, som gør det muligt for den bistandssøgende myndighed at sikre, at toldlovgivningen anvendes korrekt, herunder oplysninger om fastslåede eller planlagte handlinger, som udgør eller vil kunne udgøre en overtrædelse af toldlovgivningen.

2. På anmodning af den bistandssøgende myndighed oplyser den bistandssøgte myndighed, hvorvidt:

a) varer, der udføres fra en af de kontraherende parters område, er blevet behørigt indført på den anden kontraherende parts område, om fornødent med angivelse af, hvilken toldprocedure varerne er henført under

b) varer, der indføres til en af de kontraherende parters område, er blevet behørigt udført fra den anden kontraherende parts område, om fornødent med angivelse af, hvilken toldprocedure varerne er henført under.

3. På anmodning af den bistandssøgende myndighed træffer den bistandssøgte myndighed inden for rammerne af sine love og administrative forskrifter de nødvendige foranstaltninger for at sikre overvågning af:

a) fysiske eller juridiske personer, om hvem der er rimelig grund til at antage, at de begår eller har begået overtrædelser af toldlovgivningen

b) steder, hvor lagre af varer samles eller kan samles på en sådan måde, at der er rimelig grund til at antage, at disse varer er bestemt til at anvendes med henblik på overtrædelse af toldlovgivningen

c) varer, der transporteres eller kan transporteres på en sådan måde, at der er rimelig grund til at antage, at de er bestemt til at anvendes med henblik på overtrædelser af toldlovgivningen

d) transportmidler, der benyttes eller kan benyttes på en sådan måde, at der er rimelig grund til at antage, at de er bestemt til at anvendes med henblik på overtrædelser af toldlovgivningen.

Artikel 4

Uanmodet bistand

De kontraherende parter yder på eget initiativ og inden for rammerne af deres love og administrative forskrifter hinanden bistand, hvis de skønner, at det er nødvendigt for den korrekte anvendelse af toldlovgivningen, særlig ved at meddele indhentede oplysninger vedrørende:

- handlinger, som er eller synes at være overtrædelser af denne toldlovgivning, og som kan være af interesse for den anden kontraherende part

- nye midler eller metoder, der er anvendt til at gennemføre overtrædelser af toldlovgivningen

- varer, som vides at være genstand for overtrædelser af toldlovgivningen

- fysiske eller juridiske personer, om hvem der er rimelig grund til at antage, at de er eller har været indblandet i overtrædelser af toldlovgivningen

- transportmidler, om hvilke der er rimelig grund til at antage, at de er blevet benyttet, benyttes eller kan benyttes i forbindelse med overtrædelser af toldlovgivningen.

Artikel 5

Fremsendelse, meddelelse

På anmodning af den bistandssøgende myndighed træffer den bistandssøgte myndighed i overensstemmelse med de love og administrative forskrifter, der gælder for den, alle nødvendige forholdsregler til

- at fremsende alle dokumenter, eller

- at meddele alle beslutninger

som er udfærdiget eller truffet af den bistandssøgende myndighed, og som er omfattet af denne protokols anvendelsesområde, til en adressat, der er bosat eller etableret på den bistandssøgte myndigheds område.

Anmodninger om fremsendelse af dokumenter eller om meddelelse af beslutninger fremsættes skriftligt på et af den bistandssøgte myndigheds officielle sprog eller på et for denne myndighed acceptabelt sprog.

Artikel 6

Bistandsanmodningers form og indhold

1. Anmodninger i henhold til denne protokol fremsættes skriftligt. Den dokumentation, der skønnes nødvendig til efterkommelse af sådanne anmodninger, vedlægges anmodningen. Om fornødent kan mundtlige anmodninger, når hastende omstændigheder kræver det, accepteres, men de skal omgående bekræftes skriftligt.

2. Anmodninger i henhold til denne artikels stk. 1 skal omfatte følgende oplysninger:

a) navn på den bistandssøgende myndighed

b) den ønskede foranstaltning

c) formål med og begrundelse for anmodningen

d) love eller forskrifter og andre berørte retsinstrumenter

e) en så nøjagtig og så udtømmende angivelse som muligt af de fysiske eller juridiske personer, der er målet for undersøgelserne

f) et sammendrag af sagsomstændighederne og af de allerede foretagne undersøgelser.

3. Anmodningerne fremsættes på et af den bistandssøgte myndigheds officielle sprog eller på et for denne myndighed acceptabelt sprog. Dette krav gælder ikke for dokumenter, der ledsager den anmodning, der er omhandlet i stk. 1.

4. Hvis anmodningen ikke opfylder ovennævnte formelle krav, kan den begæres korrigeret eller suppleret; i mellemtiden kan der træffes retssikrende foranstaltninger.

Artikel 7

Efterkommelse af anmodninger

1. Med henblik på at imødekomme en bistandsanmodning skal den bistandssøgte myndighed inden for rammerne af sin kompetence og sine ressourcer, som om den handlede for egen regning eller på anmodning fra andre myndigheder i samme kontraherende part, levere de oplysninger, den allerede er i besiddelse af, og foretage passende undersøgelser eller lade sådanne foretage. Denne bestemmelse finder også anvendelse på enhver anden myndighed, til hvilken den bistandssøgte myndighed i henhold til denne protokol henviser anmodningen, hvis den selv er forhindret i at handle.

2. Anmodninger om bistand efterkommes i overensstemmelse med gældende love og administrative forskrifter hos den kontraherende part, som anmodningen rettes til.

3. Behørigt bemyndigede tjenestemænd fra en kontraherende part kan efter aftale med den anden kontraherende part og på de af denne fastsatte betingelser indfinde sig i kontorerne hos den bistandssøgte myndighed eller enhver anden berørt myndighed som omhandlet i stk. 1 og indhente sådanne oplysninger vedrørende handlinger, som udgør eller kan udgøre en overtrædelse af toldlovgivningen, som den bistandssøgende myndighed har brug for med henblik på anvendelsen af denne protokol.

4. Efter aftale med den anden kontraherende part kan behørigt bemyndigede tjenestemænd fra en kontraherende part være til stede ved undersøgelser, der foretages på førstnævntes område.

Artikel 8

Form for meddelelse af oplysninger

1. Den bistandssøgte myndighed meddeler skriftligt den bistandssøgende myndighed undersøgelsesresultaterne sammen med relevante dokumenter, bekræftede kopier af dokumenter og lignende.

2. Disse oplysninger kan være i edb-baseret form.

3. Der fremsendes kun originaldokumenter, såfremt der anmodes herom, når bekræftede kopier viser sig ikke at være tilstrækkelige. Originalerne skal returneres snarest muligt.

Artikel 9

Undtagelser fra pligten til at yde bistand

1. Bistand kan afslås eller gøres afhængig af, at visse betingelser eller behov opfyldes, i de tilfælde hvor en part mener, at bistand i henhold til denne aftale

a) ville stride mod suveræniteten hos Sydafrika eller en medlemsstat, som er blevet anmodet om bistand i henhold til denne protokol, eller

b) ville være til skade for offentlig orden, sikkerhed eller andre væsentlige interesser, navnlig i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 10, stk. 2, eller

c) krænker forretningshemmeligheder eller tavshedspligt.

2. Den bistandssøgte myndighed kan udsætte ydelsen af bistand under henvisning til, at den ville gribe ind i en igangværende undersøgelse eller retssag. I sådanne tilfælde rådfører den bistandssøgte myndighed sig med den bistandssøgende myndighed for at afgøre, om bistanden kan ydes på nærmere vilkår eller betingelser, som den bistandssøgte myndighed kan kræve.

3. Når den bistandssøgende myndighed søger bistand, som den ikke selv ville være i stand til at yde, hvis den blev anmodet derom, skal den gøre opmærksom herpå i sin anmodning. Det overlades derefter til den bistandssøgte myndighed at afgøre, hvorledes den vil reagere på en sådan anmodning.

4. I de i stk. 1 og 2 omhandlede tilfælde meddeles den bistandssøgte myndigheds beslutning og begrundelserne herfor straks den bistandssøgende myndighed.

Artikel 10

Udveksling af oplysninger og tavshedspligt

1. De oplysninger, der under den ene eller den anden form meddeles i medfør af denne protokol, er fortrolige eller til tjenestebrug, afhængigt af de gældende regler hos hver af de kontraherende parter. De er omfattet af tavshedspligten og beskyttes af den relevante lovgivning på den kontraherende parts område, som modtager dem, og de tilsvarende bestemmelser, der gælder for Fællesskabets organer.

2. Personoplysninger må kun udveksles, hvis den kontraherende part, der kan modtage dem, forpligter sig til at beskytte oplysningerne på en måde, der mindst svarer til den beskyttelse, som den kontraherende part, der kan afgive oplysningerne, yder i det konkrete tilfælde. Med henblik herpå giver de kontraherende parter hinanden oplysning om de normer, der finder anvendelse hos dem, herunder om nødvendigt de lovfæstede normer i Fællesskabets medlemsstater.

3. Anvendelse i forbindelse med retssager eller administrative procedurer, som er indledt, efter at der er konstateret overtrædelser af toldlovgivningen, af oplysninger, der er indhentet i henhold til denne protokol, betragtes som værende i overensstemmelse med de i denne protokol fastsatte formål. De kontraherende parter kan følgelig i deres retsbøger, rapporter og vidneerklæringer og i retssager indbragt for domstolene som bevis anvende oplysninger, der er indhentet, og dokumenter, der er blevet fremlagt i overensstemmelse med bestemmelserne i denne protokol. Den ansvarlige myndighed, der har afgivet disse oplysninger eller givet adgang til dokumenterne, underrettes om en sådan anvendelse.

4. Indhentede oplysninger må udelukkende anvendes til de i denne protokol fastsatte formål. Såfremt en kontraherende part ønsker at anvende oplysningerne til andre formål, må det kun ske efter forudgående skriftligt samtykke fra den myndighed, som har afgivet dem. Anvendelsen er da underlagt de betingelser, som stilles af den pågældende myndighed.

Artikel 11

Eksperter og vidner

En tjenestemand hos en bistandssøgt myndighed kan bemyndiges til inden for de i bemyndigelsen fastsatte grænser at optræde som ekspert eller vidne i retssager eller administrative procedurer vedrørende spørgsmål omfattet af denne protokol og til at fremlægge sådanne genstande, dokumenter eller bekræftede kopier deraf, som måtte være nødvendige for retssagen eller den administrative procedure. I anmodningen om fremmøde skal det præcist angives, for hvilken retslig eller administrativ myndighed tjenestemanden skal give møde, og om hvilket spørgsmål og i hvilken egenskab han vil blive afhørt.

Artikel 12

Bistandsudgifter

De kontraherende parter afstår fra alle krav på hinanden om refusion af udgifter som følge af anvendelsen af denne protokol, undtagen i givet fald udgifter til eksperter, vidner samt tolke og oversættere, som ikke henhører under offentlige myndigheder.

Artikel 13

Gennemførelse

1. Gennemførelsen af denne protokol varetages af toldmyndighederne i Sydafrika på den ene side og de kompetente tjenestegrene i Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber og i givet fald toldmyndighederne i medlemsstaterne på den anden side. De træffer afgørelser om alle praktiske foranstaltninger og arrangementer, der er nødvendige for anvendelsen, og tager hensyn til reglerne navnlig vedrørende beskyttelse af data. De kan over for de kompetente instanser foreslå de ændringer af denne protokol, som de finder nødvendige.

2. De kontraherende parter konsulterer hinanden og holder hinanden underrettet om de detaljerede gennemførelsesregler, som vedtages i overensstemmelse med bestemmelserne i denne protokol.

Artikel 14

Andre aftaler

1. Under hensyntagen til Det Europæiske Fællesskabs og dets medlemsstaters respektive kompetenceområder skal denne protokols bestemmelser

- ikke berøre parternes forpligtelser i henhold til andre internationale aftaler eller konventioner

- anses som et supplement til aftaler om gensidig bistand, der er blevet eller måtte blive indgået mellem de enkelte medlemsstater og Sydafrika

- ikke berøre Fællesskabets bestemmelser om meddelelse mellem de kompetente tjenestegrene i Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber og medlemsstaternes toldmyndigheder af oplysninger, der er modtaget vedrørende spørgsmål omfattet af denne protokol, og som kunne være af interesse for Fællesskabet.

2. Uanset bestemmelserne i stk. 1 har denne protokols bestemmelser forrang for bestemmelserne i enhver bilateral aftale om gensidig bistand, der er eller måtte blive indgået mellem de enkelte medlemsstater og Sydafrika, hvis bestemmelserne i sidstnævnte aftale er uforenelige med denne protokol.

3. De kontraherende parter skal høre hinanden om spørgsmål vedrørende denne protokols anvendelse med henblik på at finde en løsning inden for rammerne af det samarbejdsråd, der er nedsat i henhold til aftalens artikel 97.

SLUTAKT

De befuldmægtigede for

KONGERIGET BELGIEN

KONGERIGET DANMARK

FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND

DEN HELLENSKE REPUBLIK

KONGERIGET SPANIEN

DEN FRANSKE REPUBLIK

IRLAND

DEN ITALIENSKE REPUBLIK

STORHERTUGDØMMET LUXEMBOURG

KONGERIGET NEDERLANDENE

REPUBLIKKEN ØSTRIG

DEN PORTUGISISKE REPUBLIK

REPUBLIKKEN FINLAND

KONGERIGET SVERIGE

DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND,

der er kontraherende parter i traktaten om oprettelse af DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB,

i det følgende benævnt "medlemsstater",

og DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB, i det følgende benævnt "Fællesskabet",

på den ene side, og

den befuldmægtigede for

DEN SYDAFRIKANSKE REPUBLIK, i det følgende benævnt "Sydafrika",

på den anden side

forsamlet i Pretoria, den ellevte oktober nitten hundrede og nioghalvfems med henblik på undertegnelse af aftalen om handel, udvikling og samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Den Sydafrikanske Republik på den anden side, i det følgende benævnt "aftalen", har vedtaget følgende tekster:

Aftalen med bilag og følgende protokoller:

Protokol 1 om definition af begrebet "varer med oprindelsesstatus" og metoderne for administrativt samarbejde

Protokol 2 om gensidig bistand i toldspørgsmål

De befuldmægtigede for Fællesskabet og dets medlemsstater og den befuldmægtigede for Sydafrika har vedtaget følgende fælles erklæringer, der er knyttet til denne slutakt:

Fælles erklæring om ikke-gennemførelse af aftalen

Fælles erklæring om eksportrestitutioner

Fælles erklæring om Sydafrikas fremskyndede toldafvikling

Fælles erklæring om landbrugskontingenter

Fælles erklæring om offentlig støtte

Fælles erklæring om fiskeri

Fælles erklæring om bilaterale aftaler

Fælles erklæring om ulovlig indvandring

Den befuldmægtigede for Sydafrika har noteret sig følgende erklæringer, der er knyttet til denne slutakt:

Erklæring fra Fællesskabet om det væsentlige element

Erklæring fra Fællesskabet om samarbejdets finansielle aspekter

Erklæring fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB) om samarbejdets finansielle aspekter

De befuldmægtigede for Fællesskabet og dets medlemsstater har noteret sig følgende erklæringer, der er knyttet til denne slutakt:

Erklæring fra Sydafrika om det væsentlige element

Erklæring fra Sydafrika om sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger

Erklæring fra Sydafrika om samarbejdets finansielle aspekter

De befuldmægtigede for Fællesskabet og dets medlemsstater og den befuldmægtigede for Sydafrika har herudover vedtaget det godkendte protokollat, der er knyttet til denne slutakt.

Hecho en Pretoria, el once de octubre de mil novecientos noventa y nueve.

Udfærdiget i Pretoria den elevte oktober nitten hundrede og nioghalvfems.

Geschehen zu Pretoria am elften Oktober neunzehnhundertneunundneunzig.

Έγινε στην Πρετόρια, στις ένδεκα Οκτωβρίου χίλια εννιακόσια ενενήντα εννέα.

Done at Pretoria on the eleventh day of October in the year one thousand nine hundred and ninety-nine.

Fait à Pretoria, le onze octobre mil neuf cent quatre-vingt dix-neuf.

Fatto a Pretoria, addì undici ottobre millenovecentonovantanove.

Gedaan te Pretoria, de elfde oktober negentienhonderd negenennegentig.

Feito em Pretória, em onze de Outubro de mil novecentos e noventa e nove.

Tehty Pretoria yhdentenätoista päivänä lokakuuta vuonna tuhatyhdeksänsataayhdeksänkymmentäyhdeksän.

Som skedde i Pretoria den elfte oktober nittonhundranittionio.

Por la Comunidad Europea/For Det Europæiske Fællesskab/Für die Europäische Gemeinschaft/Για την Ευρωπαϊκή Κοινότητα/For the European Community/Pour la Communauté européenne/Per la Comunità europea/Voor de Europese Gemeenschap/Pela Comunidade Europeia/Euroopan yhteisön puolesta/På Europeiska gemenskapens vägnar

>PIC FILE= "L_1999311DA.040701.TIF">

>PIC FILE= "L_1999311DA.040702.TIF">

Pour le Royaume de Belgique/Voor het Koninkrijk België/Für das Königreich Belgien

>PIC FILE= "L_1999311DA.040801.TIF">

Cette signature engage également la Communauté française, la Communauté flamande, la Communauté germanophone, la Région wallonne, la Région flamande et la Région de Bruxelles-Capitale./Deze handtekening verbindt eveneens de Vlaamse Gemeenschap, de Franse Gemeenschap, de Duitstalige Gemeenschap, het Vlaamse Gewest, het Waalse Gewest en het Brusselse Hoofdstedelijke Gewest./Diese Unterschrift verbindet zugleich die Deutschsprachige Gemeinschaft, die Flämische Gemeinschaft, die Französische Gemeinschaft, die Wallonische Region, die Flämische Region und die Region Brüssel-Hauptstadt.

For Kongeriget Danmark

>PIC FILE= "L_1999311DA.040802.TIF">

Für die Bundesrepublik Deutschland

>PIC FILE= "L_1999311DA.040803.TIF">

Για την Ελληνική Δημοκρατία

>PIC FILE= "L_1999311DA.040804.TIF">

Por el Reino de España

>PIC FILE= "L_1999311DA.040805.TIF">

Pour la République française

>PIC FILE= "L_1999311DA.040901.TIF">

Thar ceann na hÉireann/For Ireland

>PIC FILE= "L_1999311DA.040902.TIF">

Per la Repubblica italiana

>PIC FILE= "L_1999311DA.040903.TIF">

Pour le Grand-Duché de Luxembourg

>PIC FILE= "L_1999311DA.040904.TIF">

Voor het Koninkrijk der Nederlanden

>PIC FILE= "L_1999311DA.040905.TIF">

Für die Republik Österreich

>PIC FILE= "L_1999311DA.040906.TIF">

Pela República Portuguesa

>PIC FILE= "L_1999311DA.040907.TIF">

Suomen tasavallan puolesta/För Republiken Finland

>PIC FILE= "L_1999311DA.041001.TIF">

För Konungariket Sverige

>PIC FILE= "L_1999311DA.041002.TIF">

For the United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland

>PIC FILE= "L_1999311DA.041003.TIF">

For the Republic of South Africa/wa Repapoliki ya Afrika Borwa

Ya Rephaboliki ya Afrika Borwa

Wa Rephaboliki ya Aforika Borwa

WeRiphabliki yaseNingizimu Afrika

wa Rephabuliki ya Afurika Tshipembe

Wa Riphabliki ra Afrika-Dzonga

Vir die Republiek van Suid-Afrika

WeRiphabhliki yeSewula Afrika

WeRiphablikhi yoMzantsi Afrika

WeRiphabhulikhi yaseNingizimu Afrika

>PIC FILE= "L_1999311DA.041004.TIF">

Fælles erklæring om ikke-gennemførelse af aftalen

Parterne vedtager, at der ved overtrædelse af de væsentlige elementer i aftalen, der er omhandlet i artikel 3, stk. 3, alene forstås en alvorlig overtrædelse af de demokratiske principper eller de grundlæggende menneskerettigheder eller en alvorlig forstyrrelse af retsstaten, som skaber et klima, der ikke er befordrende for konsultationer, eller hvor en forsinkelse ville være til skade for parternes mål eller interesser.

Parterne vedtager tillige, at de passende foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, 3 og 5, i denne aftale, skal stå i forhold til overtrædelsen. Ved udvælgelsen og gennemførelsen af disse foranstaltninger tager parterne særligt hensyn til omstændighederne for de mest udsatte befolkningsgrupper og tilser, at disse ikke straffes ubehørigt.

Fælles erklæring om eksportrestitutioner

1. Ved udarbejdelsen af aftalens handelsbestemmelser har parterne i hvert enkelt tilfælde undersøgt de potentielle virkninger af eksportrestitutionsordningerne for handelsliberaliseringsprocessen.

2. Fællesskabet erklærer på sin side, at det vil tage de fremtidige eksportrestitutioner som helhed op til fornyet overvejelse inden for rammerne af denne aftale, når de igangværende drøftelser om landbrugsreformen er afsluttet.

Fælles erklæring om Sydafrikas fremskyndede toldafvikling

Parterne vedtager at anvende proceduren i artikel 17 i denne aftale i interimsperioden forud for aftalens ikrafttræden for eventuelt at kunne bringe en fremskyndet tidsplan for afskaffelse af told og afskaffelse af eksportrestitutioner i anvendelse på datoen for aftalens ikrafttræden.

Fælles erklæring om landbrugskontingenter

1. De årlige stigningsfaktorer, der er anført i bilag IV, liste 6, og bilag VI, liste 3 og 4 til denne aftale tages regelmæssigt op til undersøgelse og bekræftes på ny senest fem år efter aftalens ikrafttræden.

2. Hvad angår tilberedt frugt (ferskner, pærer og abrikoser) er Sydafrika indforstået med at forvalte sin eksport til Fællesskabet på en afbalanceret måde.

Fælles erklæring om offentlig støtte

Parterne er enige om, at den sydafrikanske økonomi og dens samvirke med økonomierne i South African Development Community undergår en væsentlig omstrukturering, som fremmes af Sydafrikas regering.

Fælles erklæring om fiskeri

Parterne vil bestræbe sig mest muligt for, at forhandlingerne om og indgåelsen af den fiskeriaftale, der henvises til i artikel 62 i denne aftale, afsluttes senest ved udgangen af år 2000.

Fælles erklæring om bilateriale aftaler

Uanset hvilke andre virkninger denne aftale måtte have, kan sådanne rettigheder for en eller flere af Den Europæiske Unions medlemsstater i henhold til sådanne eksisterende aftaler ikke anses for at være blevet udvidet til at omfatte de andre medlemsstater.

Fælles erklæring om ulovlig indvandring

Parterne, som erkender betydningen af at samarbejde for at forebygge og kontrollere ulovlig indvandring, erklærer, at de er villige til at uddybe disse spørgsmål under drøftelser i Samarbejdsrådet med henblik på at søge løsninger på problemer, som måtte opstå på dette område.

Erklæring fra Fællesskabet om det væsentlige element

Ved god regeringsførelse forstår Fællesskabet inden for rammerne af et politisk og institutionelt klima, der respekterer menneskerettighederne, de demokratiske principper og retsstaten, en åben og ansvarlig forvaltning af et lands menneskelige ressourcer, naturressourcer og interne og eksterne økonomiske og finansielle ressourcer med sigte på en rimelig og bæredygtig udvikling.

Erklæring fra Fællesskabet om finansielle aspekter af samarbejdet

I henhold til Rådets forordning (EF) nr. 2259/96 blev en særlig finansiel facilitet oprettet som Det Europæiske Program for Genopbygning og Udvikling i Sydafrika (EPRD). Fællesskabet har øremærket ca. 500 mio. EUR til denne facilitet for perioden 1996-1999 til støtte for den sydafrikanske regerings politikker, og der er undertegnet aftaler på grundlag heraf. Beløbet dækker fire årlige tildelinger, som skal godkendes af Fællesskabets budgetmyndighed. Fællesskabet erklærer, at det er rede til at opretholde sit finansielle samarbejde med Sydafrika på et betydeligt niveau, og at det i den sammenhæng vil træffe de fornødne afgørelser på grundlag af et forslag fra Kommissionen.

Der vil kunne stilles andre adækvate finansielle instrumenter til rådighed (f.eks. inden for rammerne af AVS-EF-samarbejdsaftalen), efter at nærværende aftale er trådt i kraft. I den forbindelse vil Fællesskabet kunne overveje, om en del af dets fremtidige bistand kan kanaliseres målrettet (f.eks. nye iværksættere) i form af risikovillig kapital eller rentegodtgørelser for lån fra EIB's egne midler.

Erklæring fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB) om finansielle aspekter af samarbejdet

I henhold til den rammeaftale, der den 12. september 1995 blev undertegnet mellem Sydafrika og EIB, blev EIB af sit styrelsesråd den 19. juni 1995 bemyndiget til at yde lån til Sydafrika på op til i alt 300 mio. EUR af bankens egne midler over en toårig periode fra den 19. juni 1995 til den 19. juni 1997. I medfør af en anden bemyndigelse fra bankens styrelsesråd af 12. juni 1997 og en supplerende rammeaftale, der blev undertegnet mellem Sydafrika og EIB den 6. marts 1998, blev der bemyndiget yderligere 375 mio. EUR for perioden juni 1997 til december 1999.

I den relevante artikel henvises der til muligheden for at forlænge Bankens aktiviteter på dette område efter udløbet af nævnte periode.

EIB vil inden for rammerne af sit mandat være villig til at overveje muligheden for at yde lån til sydafrikanske låntagere til projekter i Sydafrika og, afhængigt af de enkelte tilfælde, til projekter i SADC-regionen.

Erklæring fra Sydafrika om det væsentlige element

Ved god regeringsførelse forstår Sydafrika overholdelse af den sydafrikanske forfatning (Act 108 af 1996), navnlig bestemmelser vedrørende åben, retfærdig og ansvarlig forvaltning af landets menneskelige ressourcer, naturressourcer, økonomiske og finansielle ressourcer med sigte på økonomisk vækst og bæredygtig udvikling.

Erklæring fra Sydafrika om sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger

Sydafrikas regering ønsker at understrege, at det er af afgørende betydning, at mekanismen for anvendelsen af sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger fungerer gnidningsløst og effektivt, for at denne aftale kan gennemføres tilfredsstillende og virkningsfuldt. I den forbindelse opfordrer Sydafrika indtrængende Fællesskabet til at behandle Sydafrika, i dets egenskab af foretrukken handelspartner, som et prioriteret land hvad angår sundheds- og plantesundhedsmæssige anliggender.

Erklæring fra Sydafrika om finansielle aspekter af samarbejdet

Sydafrikas regering forventer, at det finansielle samarbejde i form af gavebistand efter 1999 mindst opretholdes på det nuværende niveau.

GODKENDT PROTOKOLLAT

De kontraherende parter har vedtaget følgende:

Ad artikel 4

Der indledes en regelmæssig politisk dialog mellem parterne, så snart den foreløbige anvendelse af denne aftale træder i kraft.

Top