Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31997R1931

Rådets forordning (EF) nr. 1931/97 af 22. september 1997 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af ubearbejdet, ulegeret zink med oprindelse i Polen og Rusland og om endelig opkrævning af den midlertidige told

OJ L 272, 4.10.1997, p. 1–9 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

No longer in force, Date of end of validity: 04/10/2002

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/1997/1931/oj

31997R1931

Rådets forordning (EF) nr. 1931/97 af 22. september 1997 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af ubearbejdet, ulegeret zink med oprindelse i Polen og Rusland og om endelig opkrævning af den midlertidige told

EF-Tidende nr. L 272 af 04/10/1997 s. 0001 - 0009


RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1931/97 af 22. september 1997 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af ubearbejdet, ulegeret zink med oprindelse i Polen og Rusland og om endelig opkrævning af den midlertidige told

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (1), i det følgende benævnt »grundforordningen«, særlig artikel 8, 9 og 23,

under henvisning til forslag forelagt af Kommissionen efter høring af Det Rådgivende Udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

A. MIDLERTIDIGE FORANSTALTNINGER

(1) Kommissionen indførte ved forordning (EF) nr. 593/97 (2), i det følgende benævnt »forordningen om midlertidig told«, en midlertidig antidumpingtold på importen af ubearbejdet, ulegeret zink henhørende under KN-kode 7901 11 00, 7901 12 10 og 7901 12 30 med oprindelse i Polen og Rusland.

B. EFTERFØLGENDE PROCEDURE

(2) Alle interesserede parter, der samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, klageren og de polske og russiske myndigheder fik skriftlig meddelelse om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke der indførtes midlertidige foranstaltninger.

(3) Den polske regering, de to samarbejdende polske producenter/eksportører, der er anført i forordningen om midlertidig told, i det følgende benævnt »eksportørerne«, samt to importører indgav skriftlige bemærkninger inden for fristen i den nævnte forordning.

(4) Alle parter, som anmodede om det, fik lejlighed til at blive hørt af Kommissionens tjenestegrene.

C. DEN VARE, DER ER OMFATTET AF UNDERSØGELSEN, OG SAMME VARE

(5) Den polske regering, de samarbejdende polske eksportører og en importør af zink med oprindelse i Rusland rejste spørgsmålet, om deres vare og EF-producenternes varer kunne anses for at være samme vare, da der er visse forskelle i fysiske egenskaber, og varerne henhører under tre forskellige KN-koder.

(6) Som fastslået i betragtning 9 til 15 i forordningen om midlertidig told har alle kvaliteter af ubearbejdet, ulegeret zink stor lighed med hinanden. Disse kvaliteter er ens for så vidt angår tekniske og fysiske egenskaber (mindste zinkindhold for alle kvaliteter: 98,5 %) og vigtigste anvendelsesformål (f.eks. messingindustrien). Desuden er priserne for alle kvaliteter baseret på prisnoteringerne på London Metal Exchange (LME) for SHG-zink, hvilket viser, at markedet anser dem for at være samme vare.

(7) At der - som eksportørerne fremførte - er begrænsede forskelle i zinkindhold (Special High Grade (SHG), High Grade (HG), Good Ordinary Brand (GOB)) og urenheder (især cadmium) i zink fremstillet af EF-producenter og polsk zink, underkender ikke denne konstatering, da både HG- og GOB-zink - som er fremstillet af eksportørerne - og SHG-zink, som er fremstillet af EF-producenterne, konkurrerer direkte i det markedssegment, hvor de anvendes (varmgalvanisering, fremstilling af messing og andre legeringer end støbelegeringer). Det bør også bemærkes, at en betragtelig del af den zink, der fremstilles af EF-producenterne, er GOB-zink, som derfor konkurrerer direkte med polsk GOB- og HG-zink samt med SHG-zink fremstillet af EF-producenterne.

(8) De foreløbige undersøgelsesresultater i betragtning 9 til 15 i forordningen om midlertidig told bekræftes derfor.

D. DUMPING

a) POLEN

(9) Den metode, der anvendtes til at beregne dumpingmargenerne, blev ikke anfægtet generelt, men de polske selskaber, der medvirkede ved undersøgelsen, stillede en række specifikke spørgsmål vedrørende produktionsomkostninger, undersøgelsen af normal handel og justeringer.

i) Normal værdi

a) Produktionsomkostninger

(10) Et polsk selskab anmodede om ændringer i beregningen af dets produktionsomkostninger i forbindelse med fastsættelsen af den normale værdi. Selskabet hævdede navnlig, at der ikke var blevet set bort fra omkostninger og/eller indtægter vedrørende visse biprodukter ved beregningen af produktionsomkostningerne for zink, medens dette angiveligt burde være gjort. Dette krav om en korrigering kunne ikke opfyldes, da beregningen af produktionsomkostningerne var baseret på oplysninger indgivet af selskabet i besvarelsen af spørgeskemaet og behørigt efterprøvet under kontrolbesøget. Det må desuden mere generelt bemærkes, at produktionsomkostningerne som opført i selskabets regnskaber normalt vil danne grundlag for beregningerne med henblik på en antidumpingprocedure i overensstemmelse med artikel 2, stk. 5, i grundforordningen. Alle forslag til en anden metode til beregning af omkostningerne end den, der normalt anvendes af det pågældende selskab, skal fremsættes inden for den frist, der er angivet i meddelelsen om indledning af en procedure, således at det er muligt at foretage kontrolbesøg på stedet. Det gjorde selskabet imidlertid ikke.

(11) Selskabet hævdede endvidere, at tallene for de månedlige produktionsomkostninger ikke var repræsentative, fordi visse engangsudgifter ikke var fordelt over hele undersøgelsesperioden. Det bør i den forbindelse noteres, at Kommissionen baserede sine beregninger på oplysninger fra selskabet. Da selskabets oprindelige redegørelser vedrørende produktionsomkostningerne ikke afspejlede en passende justering for (engangs)udgifter, indsendte selskabet på Kommissionens anmodning en revideret udgave, som blev efterprøvet og anvendt til beregningerne. Det er derfor ikke nødvendigt at revidere beregningerne igen.

(12) Endelig hævdede selskabet, at det under omstændigheder med høj inflation ville være mere passende at beregne de gennemsnitlige produktionsomkostninger pr. ton for hele undersøgelsesperioden og justere det gennemsnitlige omkostningsniveau med de månedlige inflationsrater for at nå frem til de månedlige produktionsomkostninger. Dette krav kunne ikke godtages, da det konstateredes, at det inden for selskabets bogføringssystem var muligt at fastlægge de faktiske produktionsomkostninger, der påløb på månedsbasis, på en rimelig måde. Disse månedlige omkostninger, som var baseret på besvarelsen af spørgeskemaet og de oplysninger, der efterprøvedes under kontrolbesøget, blev følgelig anvendt i beregningerne.

b) Salg i normal handel

(13) Et selskab rejste flere spørgsmål angående bestemmelsen af, om varerne blev solgt i normal handel på hjemmemarkedet. Selskabet anfægtede navnlig, at der var blevet set bort fra visse ikke-rentable transaktioner ved beregningen af den normale værdi.

(14) Kommissionen fastslog i forbindelse med forordningen om midlertidig told, at selskabets transaktioner på hjemmemarkedet finder sted i normal handel i overensstemmelse med artikel 2, stk. 4, i grundforordningen. Da inflationen var betydelig i Polen i undersøgelsesperioden, blev beregningerne foretaget på månedsbasis for at tillade en sammenligning mellem salgstransaktioner og produktionsomkostninger på - så vidt muligt - samme tidspunkt (jf. betragtning 17 til 19 i forordningen om midlertidig told).

(15) Denne fremgangsmåde blev ikke anfægtet i almindelighed, men selskabet hævdede, at de månedlige gennemsnitlige produktionsomkostninger under omstændigheder med høj inflation ikke burde sammenlignes med individuelle salgstransaktioner, men med de månedlige gennemsnitlige salgspriser på hjemmemarkedet. Selskabet påstod, at den fremgangsmåde, som Kommissionen anvendte, næsten automatisk ville føre til et større antal tabsgivende salgstransaktioner i begyndelsen af en periode, hvilket ville betyde, at der uberettiget blev set bort fra dem. Dette argument tilbagevises af resultaterne af undersøgelsen. Af en analyse foretaget af Kommissionen fremgik det, at der i modsætning til selskabets påstand ikke kunne konstateres noget klart mønster med rentable salgstransaktioner ved udgangen af en måned eller transaktioner med tab ved begyndelsen af en måned.

(16) Det hævdedes også, at et vist salg med tab burde medtages, da perioden for dækning af tab er på mindst seks måneder i overensstemmelse med artikel 2, stk. 4, i grundforordningen. Med hensyn til en eksportør konstateredes det imidlertid, at over 20 % af salget fandt sted med tab i hele undersøgelsesperioden (et år), hvis der blev foretaget en sammenligning mellem de månedlige produktionsomkostninger og de månedlige salgstransaktioner. Derfor er det berettiget at se bort fra salg med tab, da transaktionerne ikke fandt sted i normal handel. Disse salg med tab foregik i betydelige mængder, og en tilstrækkelig dækning af tabene som omhandlet i artikel 2, stk. 4, i grundforordningen kunne ikke finde sted.

(17) For det andet samarbejdende selskab blev det fastslået - på årsbasis - at mindre end 20 % af selskabets salg i undersøgelsesperioden fandt sted med tab. Det blev derfor besluttet at medtage salget med tab i beregningen af den normale værdi, hvilket nedsatte den normale værdi for selskabet en smule.

ii) Eksportpris

(18) Et af de polske selskaber hævdede, at dets samlede omsætning ved eksport til Fællesskabet er højere end det beløb, Kommissionen anvendte ved fastsættelsen af eksportprisen. Argumentet blev afvist, da det pågældende selskabs beregning ikke var baseret på de kurser, der var vedlagt det spørgeskema, Kommissionen havde tilsendt.

iii) Sammenligning af den normale værdi og eksportprisen

(19) Et selskab anmodede om, at den normale værdi for selskabet blev fastsat på grundlag af salget på hjemmemarkedet til kunder, som køber over 2 000 tons om året, da kunderne på eksportmarkedet (EF) også ville købe over 2 000 tons. Dette krav kunne ikke accepteres, da det ikke var blevet fremsat i forbindelse med besvarelsen af spørgeskemaet, og der ikke kunne aflægges yderligere kontrolbesøg efter indførelsen af den midlertidige told. Det kunne derfor ikke fastslås, hvorvidt selskabet faktisk anvendte en konsekvent mængde-relateret rabatpolitik på hjemmemarkedet.

(20) Begge polske selskaber gentog de anmodninger om justering for forskelle i handelsled, som de havde fremsat inden indførelsen af den midlertidige told. Det blev imidlertid noteret, at de ikke fremførte nye argumenter til støtte for kravet. Undersøgelsesresultaterne i betragtning 24 i forordningen om midlertidig told bekræftes derfor.

iv) Dumpingmargener

(21) Under hensyn til ovennævnte ændringer i den normale værdi for et selskab, bekræftes de øvrige resultater af undersøgelsen vedrørende Polen som anført i betragtning 17 til 28 i forordningen om midlertidig told, og de genberegnede dumpingmargener, udtrykt i % af prisen frit Fællesskabets grænse, er følgende:

Huta Cynku »Miasteczko Slaskie«, Miasteczko Slaskie: 14,4 %

Kombinat Gorniczco-Hutniczy Boleslaw, Bukowno: 5,2 %.

Dumpingmargenen er fortsat uændret 14,4 % for producenter/eksportører, der ikke samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen.

b) RUSLAND

i) Normal værdi

(22) Da Rusland anses for at være et land uden markedsøkonomi med henblik på denne antidumpingprocedure (jf. artikel 2, stk. 7, i grundforordningen, som refererer til forordning (EF) nr. 519/94 (3)), blev den normale værdi fastsat ved henvisning til den konstaterede normale værdi for et tilsvarende land med markedsøkonomi (i denne procedure Polen, se betragtning 29 i forordningen om midlertidig told). Den normale værdi for dette land blev derfor revideret, og den normale værdi, der anvendtes til beregningerne vedrørende Rusland, blev revideret i overensstemmelse dermed.

ii) Eksportpris

(23) En importør af russisk zink påstod, at Eurostats statistiske oplysninger for Rusland kunne være ukorrekte på grund af forkerte oprindelseserklæringer, og han anmodede om, at eksportpriserne fastsattes på grundlag af hans eksporttransaktioner. Denne anmodning kunne ikke imødekommes, da nævnte påstande ikke var tilstrækkeligt dokumenterede og ikke kunne efterprøves på dette stadium af proceduren. Påstandene ville under alle omstændigheder kun underkende en del af Eurostat-oplysningerne.

iii) Sammenligning af den normale værdi og eksportprisen

(24) Selskabet hævdede yderligere, at polsk og russisk zink ikke er af samme kvalitet, og at der derfor burde justeres for fysiske forskelle. Det konstateredes imidlertid, at den normale værdi var fastsat på grundlag af det forhold, at selskabet fremstiller samme kvalitet som hovedparten af de russiske zinkproducenter. Derfor var yderligere justering ikke berettiget.

iv) Dumpingmargen

(25) I betragtning af den reviderede normale værdi for referencelandet, og da de øvrige resultater for Rusland som anført i betragtning 29 til 34 i forordningen om midlertidig told kan bekræftes, fastsættes den genberegnede dumpingmargen udtrykt i % af prisen frit Fællesskabets grænse til:

Rusland: 6,9 %.

E. SKADE

a) Almindelige skadesfaktorer

(26) Eksportørernes bemærkninger til de foreløbige resultater vedrørende skadesfaktorer var begrænset til prisunderbud. Den polske regering påstod imidlertid, at der kun var tale om ganske lidt eller ingen skade, og argumenterede, at EF-producenterne anvendte næsten fuld kapacitet. Det er dog ikke et argument, der underkender betragtning 51 i forordningen om midlertidig told, nemlig at undersøgelsen viste, at kapaciteten måtte udnyttes så meget som muligt på grund af produktionsprocessens særlige karakter og de høje faste omkostninger i forbindelse med produktionen af ubearbejdet, ulegeret zink, selv når dette indebar, at det efterfølgende salg af den færdige vare fandt sted med tab. Som anført i betragtningen påløber der desuden også store variable omkostninger (f.eks. et stort energiforbrug til opstart), hvis produktionen afbrydes. Det kan derfor ikke accepteres, at det forhold, at EF-producenterne i det foreliggende tilfælde næsten udnyttede deres kapacitet helt i undersøgelsesperioden, skulle føre til den konklusion, at de ikke påførtes væsentlig skade.

(27) En af de importører, der er henvist til i betragtning 3, gjorde gældende, at en forøgelse af lagerbeholdningerne af GOB-zink ikke kan være forårsaget af importen af HG-zink med oprindelse i Rusland, og han gjorde indsigelse mod den kumulering, der var foretaget for Polen og Rusland, idet han anførte, at Rusland kun fremstillede HG-zink. I denne påstand ses der imidlertid bort fra, at GOB- og HG-zink er i indbyrdes konkurrence i det markedssegment, hvor de anvendes, nemlig varmgalvanisering og messingfremstilling. Desuden ligner konkurrencevilkårene for zink med oprindelse i Polen og zink med oprindelse i Rusland hinanden, da der hverken handles HG- eller GOB-zink på LME, og begge kvaliteter samt lidt dyrere SHG-zink kan anvendes i dette markedssegment.

(28) De foreløbige resultater vedrørende specielt forbruget på markedet i Fællesskabet, EF-erhvervsgrenens produktion, salg og fortjeneste samt beskæftigelsen i EF-erhvervsgrenen som anført i betragtning 37, 38, 40 til 45 og 50 til 60 i forordningen om midlertidig told bekræftes derfor.

b) Prisunderbud

(29) Ud over de bemærkninger, der er fremført af eksportørerne og en af de i betragtning 3 nævnte importører, blev de foreløbige resultater af undersøgelsen vedrørende EF-producenternes priser taget op til revision. Med hensyn til merprisen på 3 % på LME-prisen (betragtning 47 i forordningen om midlertidig told) noteredes det, at International Lead and Zinc Study Group's publikationer bekræfter, at zink solgtes til overkurs i undersøgelsesperioden. Merprisen på 3 % eller 30 US $ på en gennemsnitlig LME-pris af 1 000 US $ pr. ton betalt i undersøgelsesperioden synes hverken overdrevent høj eller urimelig i betragtning af, at f.eks. lasteomkostningerne til LME-lager (som betales af køber, men ikke nødvendigvis betales ved direkte salg uden for LME) allerede beløb sig til 15 US $ pr. ton.

(30) Denne merpris på 3 % afspejler, at EF-producenternes pris ved direkte salg til industrielle brugere ikke er identisk med LME-prisen, men noget højere for at dække salgsomkostninger og omkostningerne til risikoafdækning for både valutakurser og zinkpriser, og at køberne accepterer at betale en lidt højere pris, f.eks. hvis de er sikre på at få en bestemt producents særlige varemærke, eller hvis transportomkostningerne er lavere end samme omkostninger fra et LME-godkendt lager. Merprisen omfatter alle omkostninger i forbindelse med markedsføring og teknisk service til kunderne, som afholdes af producenten. For køber har direkte salg den fordel, at det ikke er nødvendigt at betale de omkostninger til oplagsbevis, flytning af metallet fra LME-lager til lastbil og mæglersalær, som skulle betales ved salg via LME.

(31) Det er værd at bemærke, at omkostningen til risikoafdækning i denne merpris ikke kunne være pustet op, da denne kun omfattede administrationsomkostninger samt betaling af mæglersalær og finansieringsbyrde, medens fortjeneste eller tab som følge af risikoafdækning var taget ud af beregningerne for at give mulighed for en rimelig sammenligning.

(32) Eksportørerne og en af de i betragtning 3 nævnte importører gjorde indsigelse mod Kommissionens antagelse af, at priserne på de tre kvaliteter zink var identiske, og hævdede, at priserne på HG- og GOB-zink var lavere end prisen på SHG-zink, som var blevet anvendt til beregningen (da LME-prisen er en pris for SHG-zink). Ifølge eksportørerne burde der tages hensyn til forskelle i priserne for de tre zinkkvaliteter. Da de priser, der er offentliggjort af International Lead and Zinc Study Group, viser, at der i undersøgelsesperioden faktisk var en meget lille forskel på priserne for SHG-, HG- og GOB-zink, er det nødvendigt at tage hensyn til denne prisforskel. Det konstateredes, at HG-zink var blevet solgt med en rabat på højst 0,3 % på prisen for SHG-zink, og at forskellen mellem GOB og SHG var lige under 1 % af prisen på SHG-zink.

(33) En af eksportørerne hævdede, at der burde justeres for, at selskabets GOB-zink har et meget højere cadmiumindhold end GOB-zink fremstillet af EF-producenterne, og foreslog, at markedsværdien af denne forskel, vurderet på grundlag af omkostningerne til raffinering, blev lagt til selskabets eksportpris med henblik på at beregne prisunderbuddet på et rimeligt grundlag.

(34) Den pågældende eksportør påviste, at EF-producenternes zink opfyldte CEN 1179-standarden, og at selskabets (ikke-rektificerede) GOB-zink ikke gjorde det, og Kommissionens tjenestegrene var ud fra de dokumenter, som eksportøren fremlagde, ikke i stand til at foretage en præcis vurdering af priserne på ikke-polsk GOB-zink med samme cadmiumindhold som den zink, den pågældende eksportør eksporterede og solgte på markedet i Fællesskabet i undersøgelsesperioden. EF-erhvervsgrenen indgav oplysninger om de omkostninger i forbindelse med rektificering (dvs. forædling ved destillering af GOB-zink, der ikke opfylder CEN 1179-standarden, til både SHG- og GOB-zink med standardindhold af cadmium), der kunne henføres til fjernelse af overskydende cadmium, hvis denne rektificering fandt sted umiddelbart efter raffineringen af zinkkoncentrater. Det var imidlertid ikke muligt nøjagtigt at fastsætte de specifikke omkostninger, der skulle henføres til fjernelsen af overskydende cadmium i tilfælde af, at rektificering fandt sted på en anden fabrik efter afslutningen af processen med raffinering af zinkkoncentrater til ikke-rektificeret GOB-zink (sandsynligvis uforholdsmæssigt høje), da eksportøren og EF-erhvervsgrenen indgav modstridende oplysninger, som også vedrørte spørgsmålet om, i hvilket omfang det i den foreliggende situation er økonomisk realistisk at foretage en sådan rektificering med henblik på at fjerne overskydende cadmium fra ikke-rektificeret GOB-zink.

(35) Det høje cadmiumindhold (og de sundhedsmæssige risici som følge heraf) hindrer visse brugere i at anvende zinken uden rektificering, selv om det fremgik af undersøgelsen, at dette ikke er tilfældet for alle brugere, og prisforskellen på GOB-zink med et højt cadmiumindhold og GOB-zink, som opfylder CEN 1179-standarden, måtte vurderes. Det bør på den ene side noteres, at det ikke er muligt at konkludere, at den gennemsnitlige markedsværdi for zink med et lavere »standard«indhold af cadmium ville falde sammen med prisen på eksportørens zink forhøjet med raffineringsomkostningerne (da det ikke er sandsynligt, at alle disse raffineringsomkostninger altid vil være afspejlet i prisen og således helt kan væltes over på alle kunder). På den anden side fremgår det af oplysningerne fra eksportøren (der viste en større forskel på prisen for selskabets GOB-zink og LME-prisen end den forskel på 1 % mellem priserne på GOB- og SHG-zink, som International Lead and Zinc Study Group havde offentliggjort) og EF-erhvervsgrenen, at der kunne fastsættes en rimelig gennemsnitlig prisforskel mellem GOB-zink med et højt cadmiumindhold og GOB-zink med et cadmiumindhold, som ikke overstiger CEN-standarden, hvilket er grundlaget for en justering af den berørte polske eksportørs eksportpris.

(36) Eksportørerne hævdede endvidere, at der burde tages hensyn til forskelle i handelsled, da det polske eksportsalg kun foregik til forhandlere. Som omhandlet i betragtning 46 i forordningen om midlertidig told blev prisunderbud beregnet ved anvendelse af EF-producenternes pris for zink på Fællesskabets marked, fastsat under hensyn til, at zinkraffineringsvirksomhederne har et omfattende direkte salg til både industrielle brugere og forhandlere, som ikke finder sted via LME. Det betyder, at der blev taget hensyn til både salg til industrielle brugere og til forhandlere, og at den beregnede pris, som EF-producenterne anvendte på markedet i Fællesskabet, som det konstateredes var noget højere end LME-prisen, udgør gennemsnitsprisen for begge kategorier. Det anses derfor for hensigtsmæssigt at justere beregningen af prisunderbud på dette punkt og føje en rimelig margen for forhandler til de anvendte eksportpriser.

(37) Eksportørerne hævdede også, at der burde foretages justering for transportomkostninger inden for Fællesskabet, og en af dem fremførte, at eksportørernes eksportpriser burde være sammenlignet med LME-prisen i måneden inden den måned, hvori transaktionen fandt sted. Med henblik på beregningen af prisunderbud blev der foretaget en sammenligning af EF-producenternes priser ab fabrik og eksportprisen for polsk zink (toldbehandlet, frit Fællesskabets grænse) i hver af månederne i undersøgelsesperioden. Det forekommer således ikke nødvendigt at foretage yderligere justeringer.

c) Konklusion vedrørende skade

(38) Under hensyn til den lille prisforskel mellem de tre zinkkvaliteter, forskellen i handelsled og for en af eksportørernes vedkommende det højere cadmiumindhold i GOB-zink med oprindelse i Polen blev prisunderbudsmargenerne beregnet på ny til følgende:

Huta Cynku »Miasteczko Slaskie«, Miasteczko Slaskie: 14,0 %

Kombinat Gorniczco-Hutniczy Boleslaw, Bukowno: 6,6 %

Andre polske producenter/eksportører: 14,0 %

Rusland: 5,2 %

(39) Bortset fra disse ændringer bekræftes de foreløbige resultater som anført i betragtning 37 til 60 i forordningen om midlertidig told.

F. ÅRSAGSSAMMENHÆNG

(40) En af de i betragtning 3 nævnte importører fremsatte visse bemærkninger til Kommissionens undersøgelsesresultater hovedsagelig baseret på den antagelse, at HG- og GOB-zink ikke konkurrerede indbyrdes. Da denne antagelse ikke er korrekt, blev der ikke fremsat tilstrækkeligt underbyggede bemærkninger til de foreløbige konklusioner i betragtning 61 til 70 i forordningen om midlertidig told vedrørende årsagssammenhængen mellem dumpingimporten af zink med oprindelse i Polen og Rusland og de skadelige virkninger for EF-producenterne, og disse konklusioner bekræftes derfor.

G. FÆLLESSKABETS INTERESSER

(41) Hverken de industrielle brugere eller deres repræsentative sammenslutninger indgav redegørelser vedrørende Fællesskabets interesser. Eksportørerne påpegede imidlertid, at beholdningerne på LME-lageret var faldet siden udløbet af undersøgelsesperioden, og at prisen kunne stige om kort tid, fordi der ville blive mangel på forsyninger i forhold til efterspørgslen.

(42) Der er direkte forbindelse mellem prisen på zinkkoncentrater (dvs. det råmateriale, der anvendes af zinkraffineringsvirksomheder) og prisen på raffineret zink. Derfor svarer enhver prisstigning for raffineret zink på LME-niveau automatisk til den stigning i omkostningerne til råmateriale for EF-producenterne. Der kan ikke forventes afbødende virkninger fra en stigning i prisen på raffineret zink i det pågældende led, og ingen prisudvikling kan gøre foranstaltninger uberettiget i det foreliggende tilfælde.

(43) En af de i betragtning 3 nævnte importører gjorde gældende, at der ikke var foretaget en behørig vurdering af de endelige forbrugeres interesser. Det skal i den forbindelse anføres, at Kommissionen har fastslået, at følgevirkningerne af foranstaltninger for brugerindustrierne vil være minimale. Det kan derfor antages, at der ikke vil blive tale om større prisstigninger for den endelige forbruger.

(44) Den samme importør, som påstod, at de russiske smelterier vil fremstille zink for hans regning i henhold til en forædlingsaftale, gjorde også gældende, at det ville være i modstrid med Fællesskabets interesser at indføre foranstaltninger, fordi nogle større EF-producenter havde købt zink med oprindelse i Rusland. Denne påstand blev imidlertid ikke tilstrækkeligt dokumenteret. Det skal i den forbindelse desuden påpeges, at producenter, der selv importerer en dumpingvare, ikke automatisk udelukkes ifølge artikel 4, stk. 1, litra a), i grundforordningen.

(45) De foreløbige undersøgelsesresultater vedrørende vurderingen af Fællesskabets interesser (betragtning 71 til 75 i forordningen om midlertidigt told) bekræftes.

H. ENDELIGE FORANSTALTNINGER

a) Tilsagn

(46) Efter indførelsen af den midlertidige antidumpingtold afgav de to samarbejdende polske eksportører tilsagn i henhold til artikel 8 i grundforordningen, efter at de havde fremsat bemærkninger til Kommissionens foreløbige undersøgelsesresultater. Med disse tilsagn forpligter hver enkelt eksportør sig til bl.a. at overholde mindstepriser for de forskellige kvaliteter af eksporteret zink, og disse priser er direkte forbundet med LME-priserne for SHG-zink i en specificeret referenceperiode.

(47) Disse tilsagn skulle afhjælpe de skadelige virkninger af dumpingen som omhandlet i artikel 8, stk. 1, i grundforordningen, og de kan kontrolleres på en effektiv måde. Kommissionen hørte Det Rådgivende Udvalg om godtagelsen af disse tilsagn, og der blev ikke gjort indsigelse. Kommissionen godtog siden tilsagnene ved afgørelse 97/644/EF (4). Undersøgelsen bør derfor afsluttes med hensyn til disse eksportører.

b) Endelig told

(48) Der bør indføres en resttold på importen af zink med oprindelse i Polen. Denne resttold anses for at være nødvendig for at forhindre, at parter, som ikke samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, vil få fordel af deres manglende samarbejdsvilje. Selv om eksportørerne i det foreliggende tilfælde anfægtede de tal vedrørende eksporten af zink fra Polen til Fællesskabet, som Kommissionen anvendte, var de ikke i stand til at forklare, om afvigelsen mellem disse tal og deres egen eksport var udtryk for indirekte eksport til Fællesskabet af deres egne varer eller eksport af anden zink. Tolden bør svare til skadesmargenen, da det konstateredes, at denne margen var lavere end dumpingmargenen.

(49) De russiske producenter/eksportører samarbejdede ikke i forbindelse med undersøgelsen. Det blev derfor fremført, at tolden for Rusland skulle være mindst lige så høj som den told, der fastsattes for de polske selskaber, der ikke samarbejdede. Dette krav kunne ikke godtages, da tolden normalt beregnes på grundlag af de oplysninger, der er fastlagt for hvert af de respektive lande. Da resultaterne for Rusland kun blev revideret med hensyn til den fastsatte normale værdi for referencelandet med markedsøkonomi, er det nødvendigt at indføre en endelig antidumpingtold på importen af zink med oprindelse i Rusland på et niveau, der kan afhjælpe skaden, da skadesmargenen er lavere end den reviderede dumpingmargen.

I. ENDELIG OPKRÆVNING AF MIDLERTIDIG TOLD

(50) En af de i betragtning 3 omhandlede eksportører, et selskab, der blev oprettet efter offentliggørelsen af meddelelsen om indledning af en procedure, anmodede om, at selskabets ikke-toldbehandlede lagre på toldoplag pr. 5. april 1997 ikke skulle være omfattet af den endelige opkrævning af den midlertidige antidumpingtold, og fremførte, at det på baggrund af de særlige omstændigheder med rimelighed kunne forvente, at det ikke ville blive pålagt told. Men da den midlertidige antidumpingtold blev indført efter behørig meddelelse om en undersøgelse, har importørerne i princippet ikke ret til fritagelse på dette punkt. De særlige omstændigheder, der påberåbes af importøren, er ikke af en sådan art, at en undtagelse fra reglen vil være berettiget.

(51) De samarbejdende polske producenter/eksportører forpligtede sig til at overholde tilsagn fra den 20. juni 1997 under forudsætning af Kommissionens godtagelse af disse tilsagn, og det er derfor ikke nødvendigt at opkræve den midlertidige antidumpingtold på zink fremstillet af de pågældende eksportører og overgået til fri omsætning fra den pågældende dato eller senere. For import af zink fremstillet af disse eksportører, som fandt sted før den 20. juni 1997, bør den midlertidige antidumpingtold opkræves til de satser, der ville have været gældende, hvis tilsagnene ikke var blevet godtaget (dvs. 5,2 % for Kombinat Gorniczco-Hutniczy Boleslaw, Bukowno og 14,0 % for Huta Cynku »Miasteczko Slaskie«, Miasteczko Slaskie).

(52) Med hensyn til importen af zink med oprindelse i Polen og fremstillet af andre producenter end de to samarbejdende selskaber og importen af zink med oprindelse i Rusland bør den midlertidige antidumpingtold opkræves endeligt med et beløb svarende til den endelige antidumpingtold, dvs. med henholdsvis 14,0 % og 5,2 %.

J. AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

(53) EF-erhvervsgrenen er blevet underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke Kommissionen agtede at anbefale indførelse af endelige foranstaltninger, herunder godtagelsen af tilsagn, og gjorde ikke indsigelse.

(54) Eksportørerne er blevet underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, som ligger til grund for Kommissionens forslag til endelige foranstaltninger. De har ikke fremsat yderligere bemærkninger.

(55) I overensstemmelse med Europa-aftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Polen på den anden side (5) har Associeringsrådet og den polske regering fået tilsendt alle relevante oplysninger og er på forhånd blevet underrettet om resultatet af undersøgelsen som anført i denne forordning og Kommissionens afgørelse om godtagelse af eksportørens tilsagn. Den polske regering gav udtryk for tilfredshed med den løsning, der er fundet for de to samarbejdende polske eksportører.

(56) I overensstemmelse med interimsaftalen om handel og handelsanliggender mellem Det Europæiske Fællesskab, Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Den Russiske Føderation på den anden side (6) har den russiske regering fået tilsendt alle relevante oplysninger og er på forhånd blevet underrettet om resultatet af undersøgelsen som anført i denne forordning -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. Der indføres en endelig antidumpingtold på importen af ubearbejdet, ulegeret zink henhørende under KN-kode 7901 11 00, 7902 12 10 og 7901 12 30 med oprindelse i Polen og Rusland.

2. For den i stk. 1 omhandlede vare med oprindelse i Polen fastsættes antidumpingtolden til 14,0 % af nettoprisen, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet (Taric-tillægskode: 8900), bortset fra varer fremstillet og solgt til eksport til Fællesskabet af

- Kombinat Gorniczco-Hutniczy Boleslaw, Bukowno

(Taric-tillægskode: 8965), eller

- Huta Cynku »Miasteczko Slaskie«, Miasteczko Slaskie

(Taric-tillægskode: 8093)

som er fritaget for tolden, forudsat at den pågældende import ledsages af et EUR 1-certifikat udstedt efter den 19. juni 1997, på hvilket navn og adresse på hvert selskab er angivet i rubrikken »eksportør« og Fællesskabet eller en af dets medlemsstater er angivet som bestemmelsesland, og certifikatet er bekræftet af de polske myndigheder og udstedt i overensstemmelse med Europa-aftalen med Polen.

3. For den i stk. 1 omhandlede vare med oprindelse i Rusland fastsættes antidumpingtolden til 5,2 % af nettoprisen, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet.

4. Gældende bestemmelser for told finder anvendelse, medmindre andet er angivet.

Artikel 2

1. De beløb, der er stillet som sikkerhed i form af den midlertidige antidumpingtold, der indførtes ved forordning (EF) nr. 593/97, opkræves endeligt med et beløb svarende til den endelige told, der er fastsat for importen af ubearbejdet, ulegeret zink med oprindelse i henholdsvis Polen og Rusland. Den midlertidige antidumpingtold, der er indført på importen af varer med oprindelse i Polen fremstillet og eksporteret af Kombinat Gorniczco-Hutniczy Boleslaw, Bukowno, opkræves endeligt med en toldsats på 5,2 %, jf. dog stk. 2.

De beløb, der er stillet som sikkerhed ud over den endelige antidumpingtold, frigives.

2. Den midlertidige antidumpingtold opkræves ikke endeligt, hvis det påvises, at zink af polsk oprindelse er fremstillet af enten Huta Cynku »Miasteczko Slaskie«, Miasteczko Slaskie, eller Kombinat Gorniczco-Hutniczy Boleslaw, Bukowno, og er overgået til fri omsætning den 20. juni 1997 eller senere.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. september 1997.

På Rådets vegne

F. BODEN

Formand

(1) EFT L 56 af 6. 3. 1996, s. 1. Forordningen er ændret ved forordning (EF) nr. 2331/96 (EFT L 317 af 6. 12. 1996, s. 1).

(2) EFT L 89 af 4. 4. 1997, s. 6.

(3) EFT L 67 af 10. 3. 1994, s. 89.

(4) Se side 50 i denne Tidende.

(5) EFT L 348 af 31. 12. 1993, s. 2.

(6) EFT L 247 af 13. 10. 1995, s. 1.

Top