Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31993R0696

Rådets forordning (EØF) nr. 696/93 af 15. marts 1993 om de statistiske enheder til observation og analyse af det produktive system i Det Europæiske Fællesskab

OJ L 76, 30.3.1993, p. 1–11 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT)
Special edition in Finnish: Chapter 13 Volume 024 P. 7 - 15
Special edition in Swedish: Chapter 13 Volume 024 P. 7 - 15
Special edition in Czech: Chapter 13 Volume 012 P. 10 - 20
Special edition in Estonian: Chapter 13 Volume 012 P. 10 - 20
Special edition in Latvian: Chapter 13 Volume 012 P. 10 - 20
Special edition in Lithuanian: Chapter 13 Volume 012 P. 10 - 20
Special edition in Hungarian Chapter 13 Volume 012 P. 10 - 20
Special edition in Maltese: Chapter 13 Volume 012 P. 10 - 20
Special edition in Polish: Chapter 13 Volume 012 P. 10 - 20
Special edition in Slovak: Chapter 13 Volume 012 P. 10 - 20
Special edition in Slovene: Chapter 13 Volume 012 P. 10 - 20
Special edition in Bulgarian: Chapter 13 Volume 011 P. 167 - 177
Special edition in Romanian: Chapter 13 Volume 011 P. 167 - 177
Special edition in Croatian: Chapter 13 Volume 051 P. 11 - 21

In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/1993/696/oj

31993R0696

Rådets forordning (EØF) nr. 696/93 af 15. marts 1993 om de statistiske enheder til observation og analyse af det produktive system i Det Europæiske Fællesskab

EF-Tidende nr. L 076 af 30/03/1993 s. 0001 - 0011
den finske specialudgave: kapitel 13 bind 24 s. 0007
den svenske specialudgave: kapitel 13 bind 24 s. 0007


RAADETS FORORDNING (EOEF) Nr. 696/93 af 15. marts 1993 om de statistiske enheder til observation og analyse af det produktive system i Det Europaeiske Faellesskab

RAADET FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab, saerlig artikel 100 A,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

i samarbejde med Europa-Parlamentet (2),

under henvisning til udtalelse fra Det OEkonomiske og Sociale Udvalg (3), og

ud fra foelgende betragtninger:

Gennemfoerelsen af det indre marked kraever statistiske normer for identificering af enheder, indsamling, fremsendelse og offentliggoerelse af nationale statistikker og EF-statistikker med henblik paa at sikre foretagender, finansielle institutioner, myndigheder og alle andre oekonomiske beslutningstagere inden for det indre marked paalidelige og sammenlignelige oplysninger;

statistiske oplysninger om det produktive system er noedvendige for foretagenderne til vurdering af deres konkurrenceevne og vil vaere nyttige for EF-institutionerne med henblik paa at forhindre konkurrenceforvridning;

ifoelge subsidiaritetsprincippet kan udfaerdigelsen af faelles statistiske normer til udarbejdelse af harmoniserede oplysninger kun effektivt gennemfoeres paa faellesskabsplan, og normerne skal anvendes i den enkelte medlemsstat under de organer og institutioner, der har ansvaret for at udarbejde officielle statistikker;

kun hvis medlemsstaterne anvender faelles definitioner af statistiske enheder, vil det vaere muligt at tilvejebringe integrerede statistiske oplysninger, som er tilstraekkeligt paalidelige, hurtigt tilgaengelige, fleksible og hensigtsmaessigt opdelt til forvaltning af det indre marked;

medlemsstaterne kan for at tilgodese specifikke behov bibeholde eller indfoere andre statistiske enheder i deres nationale nomenklaturer til observation og analyse af det produktive system;

det praeciseres i saerlige retsakter, hvilken statistisk enhed der skal anvendes til den enkelte undersoegelse eller den enkelte analyse;

anvendelsen af Den Statistiske Nomenklatur for OEkonomiske Aktiviteter i De Europaeiske Faellesskaber, i det foelgende benaevnt NACE rev. 1, jf. forordning (EOEF) nr. 3037/90 (4), og anvendelsen af Det Europaeiske Nationalregnskabssystem (ENS) kraever definition af statistiske enheder til registre, undersoegelser, praesentation og analyse af statistiske oplysninger;

det udvalg, der er nedsat ved forordning (EOEF) nr. 3037/90 har kompetence til »fastlaeggelse af retningslinjer for klassificering af statistiske enheder i overensstemmelse med NACE rev. 1«; disse enheder boer derfor defineres;

det er af afgoerende betydning, at de statistiske enheder, der klassificeres efter NACE rev. 1, defineres ens i alle medlemsstaterne for at sikre sammenlignelighed mellem nationale statistikker og EF-statistikker;

det vil vaere hensigtsmaessigt at begraense antallet af statistiske enheder vedroerende det produktive system;

af hensyn til de oekonomiske statistikkers internationale sammenlignelighed et det noedvendigt, at medlemsstaterne og EF-institutionerne anvender statistiske enheder, som er udarbejdet i overensstemmelse med beskrivelsen heraf i indledningen til De Forenede Nationers Internationale Standardklassifikation af al Erhvervsmaessig Virksomhed (ISIC rev. 3) og De Forenede Nationers Nationalregnskabssystem;

det produktive system bestaar af samtlige de enheder, som deltager i produktionen, og samtlige deres oekonomiske og finansielle transaktioner;

en konsekvent og generel anvendelse af disse enheder kraever, at der indfoeres en overgangsperiode -

UDSTEDT FOELGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I bilaget til denne forordning fastlaegges en liste over statistiske enheder, i det foelgende benaevnt »statistiske enheder vedroerende det produktive system«, samt anvendte kriterier, definitioner af disse enheder og forklarende bemaerkninger.

Artikel 2

Definitionerne af de statistiske enheder vedroerende det produktive system anvendes af medlemsstaterne og Kommissionen til identificering af enhederne med henblik paa indsamling, fremsendelse, offentliggoerelse og analyse af de statistiske oplysninger vedroerende det produktive system og isaer de oplysninger, som har relation til NACE rev. 1.

Artikel 3

Fra 1. januar 1994 anvender medlemsstaterne til de i artikel 2 omhandlede formaal de i artikel 1 naevnte definitioner, naar der er tale om statistiske oplysninger om forhold, som vedroerer perioden efter denne dato.

Artikel 4

1. I en overgangsperiode fra den 1. januar 1994 til den 31. december 1995 kan en medlemsstat til statistikker vedroerende denne periode anvende andre statistiske enheder vedroerende det produktive system end de i artikel 1 omtalte. I disse tilfaelde skal statistiske data bestemt til Kommissionen i overgangsperioden saa noejagtigt som muligt tilpasses og fremsendes i overensstemmelse med bilaget.

2. Efter anmodning fra en medlemsstat kan Kommissionen undtagelsesvis af behoerigt begrundede tekniske eller administrative aarsager forlaenge overgangsperioden senest indtil den 31. december 1997.

Artikel 5

Efter udloebet af den i artikel 4 naevnte overgangsperiode kan Kommissionen give en medlemsstat tilladelse til at anvende andre statistiske enheder vedroerende det produktive system under forudsaetning af, at de vedtages efter den i artikel 6 fastsatte procedure.

Artikel 6

Gennemfoerelsesbestemmelserne til denne forordning, herunder foranstaltninger, som traeffes i forbindelse med tilpasningen til den oekonomiske og tekniske udvikling, og som isaer angaar de statistiske enheder vedroerende det produktive system, de anvendte kriterier og definitionerne i bilaget, vedtages efter den i artikel 7 fastsatte procedure.

Artikel 7

1. Kommissionens repraesentant forelaegger Udvalget for Det Statistiske Program, der er nedsat ved afgoerelse 89/382/EOEF, Euratom (5), et udkast til de foranstaltninger, der skal traeffes. Udvalget afgiver en udtalelse om dette udkast inden for en frist, som formanden kan fastsaette under hensyn til, hvor meget det paagaeldende spoergsmaal haster. Det udtaler sig med det flertal, der er fastsat i Traktatens artikel 148, stk. 2, for vedtagelse af de afgoerelser, som Raadet skal traeffe paa forslag af Kommissionen. Under afstemninger i udvalget tillaegges de stemmer, der afgives af repraesentanterne for medlemsstaterne, den vaegt, der er fastlagt i naevnte artikel. Formanden deltager ikke i afstemningen.

2. Kommissionen vedtager foranstaltninger, der straks finder anvendelse. Hvis de ikke er i overensstemmelse med den af udvalget afgivne udtalelse, underrettes Raadet dog straks af Kommissionen om disse foranstaltninger. I saa fald udsaetter Kommissionen gennemfoerelsen af de foranstaltninger, den har truffet afgoerelse om, i et tidsrum paa hoejst tre maaneder regnet fra datoen for denne underretning.

3. Raadet kan med kvalificeret flertal traeffe en anden afgoerelse inden for det i stk. 2 naevnte tidsrum.

Artikel 8

Statistiske enheder vedroerende det produktive system, som indgaar i en faellesskabsretsakt, der indeholder bestemmelser om en faellesskabsstatistik, skal fortolkes i overensstemmelse med begreberne og terminologien i denne forordning.

Artikel 9

Denne forordning traeder i kraft paa tyvendedagen efter offentliggoerelsen i De Europaeiske Faellesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gaelder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 15. marts 1993.

Paa Raadets vegne

M. JELVED

Formand

(1) EFT nr. C 267 af 16. 10. 1992, s. 3.(2) EFT nr. C 337 af 21. 12. 1992, og afgoerelse af 10. februar 1993 (endnu ikke offentliggjort i Tidende).(3) EFT nr. C 19 af 25. 1. 1993, s. 60.(4) EFT nr. L 293 af 24. 10. 1990, s. 1.(5) EFT nr. L 181 af 28. 6. 1989, s. 47.

BILAG

DE STATISTISKE ENHEDER VEDROERENDE DET PRODUKTIVE SYSTEM I FAELLESSKABET

AFDELING I

Liste over enheder

Listen over statistiske enheder vedroerende det produktive system omfatter foelgende:

A. foretagendet

B. den institutionelle enhed

C. gruppen af foretagender

D. den faglige enhed

E. den homogene produktionsenhed

F. den lokale enhed

G. den lokale faglige enhed

H. den lokale homogene produktionsenhed.

AFDELING II

Anvendte kriterier

De statistiske enheder i denne forordning defineres ud fra tre kriterier. Disse tre kriteriers betydning varierer alt efter enhederne.

A. Juridiske, regnskabsmaessige eller organisatoriske kriterier

1. Til definition af visse enheder, som kan genkendes og identificeres inden for oekonomien, skal der anvendes juridiske eller institutionelle kriterier. Undertiden skal visse juridisk adskilte enheder slaas sammen, fordi de organisatorisk ikke har tilstraekkelig autonomi. For andre enheders vedkommende maa man anvende regnskabsmaessige eller finansielle kriterier.

2. For at enheden kan vaere et »foretagende«, maa der vaere tale om retlige enheder, som helt eller delvis udoever en produktionsaktivitet.

3. De retlige enheder er:

- enten juridiske personer, som ifoelge loven eksisterer uafhaengigt af de personer eller institutioner, som ejer dem eller deltager heri

- eller fysiske personer, der som selvstaendige udoever en oekonomisk aktivitet.

4. Den retlige enhed danner altid, alene eller undertiden sammen med andre retlige enheder, det juridiske grundlag for den statistiske enhed »foretagendet«.

B. Geografisk kriterium

1. En enhed kan lokaliseres geografisk. Der skelnes mellem lokalt plan, regionalt plan, nationalt plan, faellesskabsplan og verdensplan.

2. Ved lokal forstaas det mindste administrative distrikt: »Commune eller gemeente« i Belgien, »kommune« i Danmark, »Gemeinde« i Tyskland, »demos« eller »koinotis« i Graekenland, »municipio« i Spanien, »commune«i Frankrig, »DED/ward« i Irland, »comune« i Italien, »commune« i Luxembourg, »gemeente« i Nederlandene, »concelho« i Portugal og »ward« i Det Forenede Kongerige.

3. De regionale niveauer er defineret i Nomenklaturen for Statistiske Territoriale Enheder (NUTS). Der sondres mellem niveau I, II og III.

4. Baade observationsenhederne og analyseenhederne defineres paa en saadan maade, at der foerst og fremmest kan opstilles data for hver medlemsstat, og der paa grundlag af disse data kan udarbejdes data for hele Faellesskabet eller for de stoerste oekonomiske omraader.

5. De geografiske kriterier skal saaledes vaere praecise, for at der kan foretages konsolideringer, uden at data udelades eller medregnes mere end en gang.

C. Aktivitetskriterium

1. Produktionsaktiviteten, i det foelgende benaevnt »aktivitet« foelger af en kombineret anvendelse af forskellige midler (produktionsudstyr, arbejdskraft, produktionsmetoder, informationsnet, produkter), som resulterer i produktion af bestemte varer eller tjenesteydelser. En aktivitet er karakteriseret ved tilgang af produkter (varer eller tjenesteydelser), en produktionsproces og de derved fremstillede produkter.

2. Aktiviteterne bestemmes med reference til et specifikt niveau i NACE rev. 1.

3. Hvis en enhed udoever flere aktiviteter, som ikke er hjaelpeaktiviteter, inddeles de efter vaerditilvaeksten i faktorpriser. Der sondres saaledes mellem hovedaktiviteten og biaktiviteterne.

4. Hvis der ikke foreligger tal om vaerditilvaeksten, vil andre kriterier blive lagt til grund, som f.eks. antallet af ansatte, loenomkostninger, omsaetning, anlaegsaktiver osv., der anvendes paa en saadan maade, at der foretages den bedst mulige tilnaermelse til den klassificering, som ville have vaeret foretaget paa basis af vaerditilvaeksten.

5. Enhederne klassificeres efter deres aktiviteter. Naar en aktivitet overstiger 50 % af vaerditilvaeksten, bestemmer denne enhedens klassificering. I de andre tilfaelde foelges klassificeringsreglerne. Klassificeringen foretages trinvis begyndende fra det hoejeste aggregeringsniveau for hovedafdelingen (et bogstav) ned til undergruppen (4 cifre) via hovedgruppen (2 cifre) og gruppen (3 cifre). Hvert klassificeringsniveau skal vaere kompatibelt med det foregaaende niveau. Det i medfoer af forordning (EOEF) nr. 3037/90 nedsatte udvalg for det statistiske program har kompetence paa dette omraade.

6. Til hovedaktiviteten og biaktiviteterne er knyttet hjaelpeaktiviteter som f.eks. administration, regnskabsfoering, edb, overvaagning, indkoeb, afsaetning, salgsfremme, oplagring, reparation, transport og kantiner.

Hjaelpeaktiviteter i en enhed udoeves for at muliggoere eller lette enhedens produktion af varer og tjenesteydelser, som er bestemt for tredjemand. Hjaelpeaktiviteternes produkter er derimod ikke bestemt for tredjemand.

7. Begrebet hjaelpeaktivitet defineres i afdeling IV, afsnit B.

AFDELING III

Definitioner af de statistiske enheder vedroerende det produktive system og forklarende bemaerkninger til hver enkelt enhed

A. Foretagendet

Foretagendet bestaar af den mindste kombination af retlige enheder. Det er en organisatorisk enhed, som producerer varer og tjenesteydelser, og som i et vist omfang har fri beslutningsret med hensyn til anvendelsen af sine ressourcer i den daglige drift. Et foretagende udoever en eller flere aktiviteter paa et eller flere steder. Et foretagende kan bestaa af en eneste retlig enhed.

Forklarende bemaerkning

Foretagendet er, saadan som det defineres, en oekonomisk enhed, som dermed i visse tilfaelde kan omfatte flere retlige enheder. Visse retlige enheder udoever udelukkende aktiviteter for en anden retlig enhed, og de er kun blevet oprettet af administrative grunde (f.eks. skattemaessige), uden at de har nogen oekonomisk betydning. Til denne kategori hoerer ogsaa en stor del af de retlige enheder uden personale. Ofte skal deres aktiviteter betragtes som aktiviteter til stoette for den retlige moderenhed, som de tilhoerer, og som de skal vaere tilknyttet for at kunne danne »foretagendet«, som anvendes til den oekonomiske analyse.

B. Den institutionelle enhed

Den institutionelle enhed er grundelementet i de oekonomiske beslutninger. Det karakteristiske ved denne enhed er en samordnet adfaerd og den fri beslutningsret, hvad angaar udoevelse af hovedfunktionen. En enhed anses for at vaere en institutionel enhed, naar den har fri beslutningsret med hensyn til udoevelse af sin hovedfunktion, og naar den foerer et fuldstaendigt regnskab.

- At en enhed har fri beslutningsret, hvad angaar hovedfunktionen, indebaerer, at den baerer ansvaret for sine beslutninger og dispositioner.

- At en enhed foerer et fuldstaendigt regnskab indebaerer, at den maa foretage registrering af alle sine oekonomiske og finansielle transaktioner i loebet af regnskabsperioden samt opstille status over aktiver og passiver.

Forklarende bemaerkninger

1. Inden for sektoren selskaber svarer foretagendet til den institutionelle enhed i Det Europaeiske Nationalregnskabssystem (ENS). Der findes ogsaa analoge institutionelle enheder inden for sektorerne det offentlige og de private ikke-udbyttegivende institutioner. Den institutionelle enhed inden for sektoren husholdninger daekker alle husholdningens aktiviteter, mens foretagendet er forbeholdt deres produktionsaktiviteter.

2. Ud fra disse regler gaelder foelgende for institutioner, som ikke fuldstaendigt opfylder begge de naevnte forudsaetninger for en institutionel enhed:

a) husholdningerne er altid institutionelle enheder, ogsaa selv om de ikke foerer et fuldstaendigt regnskab, da de har fri beslutningsret i udoevelsen af deres aktivitet

b) enheder, som ikke foerer et fuldstaendigt regnskab, henregnes til de institutionelle enheder, i hvis regnskaber deres regnskaber indgaar som delregnskab

c) enheder med fuldstaendigt regnskab, men uden fri beslutningsret, hvad angaar udoevelsen af deres hovedfunktion, henregnes til de enheder, som kontrollerer dem

d) enheder, som opfylder definitionen paa institutionelle enheder, behandles som saadanne, selv om de ikke offentliggoer deres regnskaber under nogen form

e) enheder, der udgoer en del af en gruppe af foretagender, og som foerer et fuldstaendigt regnskab, betragtes som vaerende institutionelle enheder, selv om de har afgivet en del af deres fri beslutningsret til en central organisation (holdingselskabet), som tager sig af den samlede ledelse af gruppen; holdingselskabet selv betragtes som vaerende en institutionel enhed forskellig fra de enheder, som det kontrollerer.

3. Foelgende enheder betragtes som institutionelle enheder:

- enheder, som har et fuldstaendigt regnskab og fri beslutningsret:

a) selskaber med aktie- eller anpartskapital

b) andelsselskaber og interessentskaber med status som juridiske personer

c) offentlige virksomheder, der betragtes som juridiske personer

d) ikke-udbyttegivende institutioner, der er juridiske personer

e) offentlige forvaltningsorganer

- enheder, som har et fuldstaendigt regnskab, og som man har vedtaget at betragte som havende fri beslutningsret:

f) selskabslignende foretagender: enkeltmandsforetagender, interessentskaber og offentlige virksomheder, som ikke falder ind under a), b) eller c), for saa vidt deres oekonomiske og finansielle adfaerd kan adskilles fra deres ejeres og svarer til adfaerden i et selskab med aktie- eller anpartskapital

- enheder, som ikke noedvendigvis har et fuldstaendigt regnskab, men som man har vedtaget at betragte som havende fri beslutningsret:

g) husholdninger.

C. Gruppen af foretagender

Gruppen af foretagender bestaar af foretagender, som er juridisk-finansielt sammenknyttet. Gruppen af foretagender kan omfatte flere beslutningscentre inden for den politik, der foeres vedroerende produktion, afsaetning, fortjeneste mv. Den kan centralisere visse aspekter af den finansielle forvaltning og de skattemaessige dispositioner. Den danner en oekonomisk helhed, som kan traeffe afgoerelser isaer vedroerende de enheder, som indgaar i gruppen.

Forklarende bemaerkninger

1. Til visse observationer og analyser er det undertiden ogsaa hensigtsmaessigt og noedvendigt at analysere relationerne mellem nogle foretagender og slaa dem sammen, naar de er naert indbyrdes forbundet. Arbejdet med at definere gruppen af foretagender er endnu ikke tilendebragt. Naervaerende definition er udarbejdet paa basis af begrebet »regnskabsgruppe«, jf. syvende direktiv 83/349/EOEF (EFT nr. L 193 af 18. 7. 1983, s. 1).

Dette direktiv traadte i kraft for foerste gang for de konsoliderede regnskaber i det regnskabsaar, der indledtes i 1990. Med direktiv 90/605/EOEF (EFT nr. L 317 af 16. 11. 1990, s. 60) udvides det syvende direktivs anvendelsesomraade.

2. Ifoelge det syvende direktiv formodes der at vaere tale om en gruppe, naar 20 % af kapitalen eller stemmerettighederne kontrolleres af et andet foretagende. De naermere retningslinjer for kontrollen med befoejelser vedroerende udnaevnelse af ledelsen er kriterier, som skal tages i betragtning. Ud over den finansielle kontrol (majoritetskontrol) tagen hoejde for den faktiske kontrol.

3. Denne definition kan ikke uden videre anvendes i statistiske analyser, for »regnskabsgrupper« er ikke saerskilte stoerrelser, som blot kan adderes. Man maa saaledes definere den statistiske enhed »gruppe af foretagender« afledt af »regnskabsgruppe« paa basis af foelgende aendringer:

- man medregner regnskabsgrupper paa hoejeste konsolideringsniveau: »hovedforetagender«

- »gruppen af foretagender« omfatter de enheder, hvis regnskaber globalt er integreret i det konsoliderende selskabs regnskaber

- endvidere medregnes majoritetskontrollerede enheder, hvis regnskaber ikke er integreret i de konsoliderede regnskaber i henhold til et af kriterierne i det syvende direktiv, dvs. udoevelse af anden aktivitet eller beskeden relativ stoerrelse

- relationer af mindre end et aars varighed medregnes ikke.

4. Gruppen af foretagender er en helhed af foretagender, som kontrolleres af hovedforetagendet. Hovedforetagendet er den retlige moderenhed, som ikke kontrolleres (direkte eller indirekte) af nogen anden retlig enhed. Ethvert datterdatterselskab betragtes som datterselskab af moderforetagendet. Det skal endvidere bemaerkes, at der med hensyn til andelsselskaber eller gensidige selskaber findes saerlige tilfaelde, hvor andelene i moderforetagendet indehaves af datterenheder.

5. Grupper af foretagender bestaar ofte af enheder, som er knyttet sammen paa forskellig maade: ejerskab, kontrol, forvaltning etc. Ofte er disse enheder knyttet sammen med familieenheder fra flere forskellige generationer. Enheden »gruppen af foretagender« er ofte sluttet sammen via komplekse relationer, og meget ofte er aktiviteterne meget forskelligartede. I gruppen af foretagender er det muligt at identificere undergrupper.

6. Det er hensigtsmaessigt at identificere alle relationer (majoritets- eller minoritetskontrol) mellem hovedforetagendet og det kontrollerede foretagende via nettet af datterselskaber og datterdatterselskaber. Det er herved muligt at opstille hele organisationsplanen for gruppen.

7. Under hensyntagen til de forskellige regnskabsdirektiver boer man til stadighed bestraebe sig paa blandt basisenhederne i gruppen at skelne mellem »ikke-finansielle foretagender« og »finansielle institutioner«. Blandt de sidstnaevnte skelnes mellem »kreditformidlende institutioner« og »forsikringsselskaber«. Grupperne har verdensomsaendende relationer, men skal analyseres for hver medlemsstat og hele Faellesskabets oekonomiske omraade.

8. Enheden »gruppen af foretagender« er velegnet til finansielle og strategiske analyser vedroerende foretagenderne, men den er for uensartet og aendrer sig for ofte til at blive den centrale observations- og analyseenhed, som stadig er foretagendet. Den anvendes til at samle og praesentere visse data.

D. Den faglige enhed

Den faglige Enhed omfatter samtlige de dele i et foretagende, som bidrager til udoevelsen af en aktivitet paa undergruppeniveau (4 cifre) i NACE rev. 1, og som svarer til en eller flere operationelle underopdelinger af foretagendet. Foretagendet har et informationssystem, der for hver faglig enhed kan angive eller beregne mindst produktionsvaerdien, forbrug af raa- og hjaelpestoffer, loenomkostninger, restindkomster samt antallet af ansatte og de faste bruttoinvesteringer.

Forklarende bemaerkninger

1. Den faglige enhed blev dannet som en observationsenhed for at goere resultaterne af de statistiske undersoegelser efter aktivitet mere ensartede og dermed forbedre resultaternes internationale sammenlignelighed. Baade paa nationalt og internationalt plan er der forskelle i den horisontale og vertikale integration af foretagender. En enhed, som kun udoever hjaelpeaktiviteter for et foretagende, den tilhoerer, kan ikke betragtes som en separat faglig enhed. Den faglige enhed svarer til den praktiske definition i punkt 96 i indledningen til ISIC rev. 3.

2. De faglige enheder, som er opfoert under en bestemt position i NACE rev. 1, kan fremstille produkter uden for den paagaeldene homogene gruppe, hvortil deres aktivitet hoerer, som foelge af de faglige enheders biaktiviteter, som man ikke kan identificere ud fra de tilgaengelige regnskaber. Omvendt daekker de faglige enheder, der er klassificeret i nomenklaturen efter hovedaktivitet, ikke en homogen gruppes samlede produktion af bestemte produkter, eftersom disse produkter kan produceres som biaktiviteter i faglige enheder, som henhoerer under en anden position i NACE rev. 1.

3. Foretagendernes interne regnskaber (profit- eller omkostningscentre) har udviklet sig i en saadan retning, at de foelger kriterier, som ofte ligger taet op ad aktivitetsbegrebet. Ved hjaelp af disse regnskaber er det muligt at tilvejebringe oplysninger om faglige enheder med henblik paa at goere dem observerbare.

4. Et foretagendes udgifter til hjaelpeaktiviteter henfoeres til hoved- eller biaktiviteterne og foelgelig til de faglige enheder, der observeres i det paagaeldende foretagende.

E. Den homogene produktionsenhed

Den homogene produktionsenhed omfatter en enkelt aktivitet, nemlig input af produkter, en produktionsproces og output af homogene produkter. De produkter, som indgaar i input og output kendetegnes ved deres fysiske egenskaber, forarbejdningsgraden og den anvendte produktionsteknik med reference til en produktnomenklatur. Den homogene produktionsenhed kan svare til en institutionel enhed eller en del heraf, men kan aldrig hoere ind under to forskellige institutionelle enheder.

Forklarende bemaerkninger

1. For at faa en noejagtig analyse af produktionsprocessen har man i Det Europaeiske Nationalregnskabssystem valgt homogene enheder til analyse af de teknisk-oekonomiske sammenhaenge. Disse analyseenheder, der bl.a. anvendes til input-outputtabellerne, kan almindeligvis ikke observeres direkte og rekonstrueres i praksis ud fra data vedroerende observationsenhederne.

2. Stoerstedelen af observationsenhederne har blandede eller sideordnede aktiviteter. De udoever eventuelt en hovedaktivitet, forskellige biaktiviteter - dvs. aktiviteter, som henhoerer under andre brancher - og hjaelpeaktiviteter, som f.eks. administration, indkoeb, distribution, oplagring, reparation etc. Hvis en observationsenhed har en hovedaktivitet og en eller flere biaktiviteter, opdeles den i det tilsvarende antal homogene produktionsenheder, og biaktiviteterne klassificeres under andre positioner i nomenklaturen end hovedaktiviteten. Derimod adskilles observationsenhedens hjaelpeaktiviteter ikke fra dens hovedaktiviteter eller biaktiviteter.

3. Den homogene produktionsenhed defineres uafhaengigt af, hvor aktiviteten udoeves. I ISIC rev. 3 er »den homogene produktionsenhed«defineret paa en saadan maade, at den svarer til »den lokale homogene produktionsenhed«. Punkt 112 i indledningen til ISIC rev. 3 er saaledes betinget af punkt 104.

F. Den lokale enhed

Den lokale enhed er et foretagende eller en del af et foretagende (f.eks. vaerksted, fabrik, butik, kontor, mine, lager) beliggende paa et geografisk identificerbart sted. Paa dette sted eller med dette sted som udgangspunkt udoeves oekonomiske aktiviteter i et og samme foretagende, som - med en enkelt undtagelse - beskaeftiger en eller flere personer (ogsaa paa deltid).

Forklarende bemaerkninger

1. Hvis en ansat er beskaeftiget flere steder (vedligeholdelse eller tilsyn) eller arbejder hjemme, anses den lokale enhed for at vaere det sted, hvorfra den paagaeldende modtager sine instrukser, og hvorfra arbejdet er organiseret. Det skal vaere muligt praecist at fastslaa, hvor mange beskaeftigede, der er tilknyttet hver lokal enhed. Naar en retlig enhed er juridisk grundlag for et foretagende eller en del af et saadant, skal den have en lokal enhed som hovedsaede, selv om der ikke er ansat personale. Desuden kan en lokal enhed omfatte udelukkende hjaelpeaktiviteter.

2. Geografisk identifikation skal forstaas helt bogstaveligt, idet to enheder beliggende to forskellige steder, der hoerer til samme foretagende, skal betragtes som to lokale enheder (selv inden for det mindste administrative distrikt i en medlemsstat). En enkelt lokal enhed kan imidlertid vaere fordelt paa flere tilstoedende administrative distrikter. I dette tilfaelde er postadressen afgoerende.

3. Enhedens graenser markeres af de tilhoerende jordarealers graenser, hvilket betyder, at f.eks. offentlig vej, som gennemskaerer arealet, ikke noedvendigvis faar indflydelse paa graenselinjerne. Definitionen ligger meget taet paa den i punkt 101 i ISIC rev. 3 anfoerte, for saa vidt der er tale om beliggenhed i ordets snaevre betydning, men afviger derimod fra definitionen i punkt 102, da den snaevre betydning ikke kan aendres alt efter, hvilke statistikker der er tale om. Endvidere laegges kriteriet vedroerende antallet af ansatte normalt til grund.

4. I forbindelse med regionalregnskaberne anvedes i ENS-REG (ENS anvendt paa regionalt plan) den samme definition af den lokale enhed.

G. Den lokale faglige enhed

Den lokale faglige enhed er den del af en faglig enhed, som henfoeres til lokalt niveau.

Forklarende bemaerkninger

1. Hver faglig enhed skal bestaa af mindst en lokal faglig enhed. En faglig enhed kan imidlertid bestaa af en kombination af dele af en eller flere lokale enheder. En lokal enhed kan derimod under visse omstaendigheder omfatte udelukkende en gruppe af hjaelpeaktiviteter. I dette tilfaelde kan den lokale enhed klassificeres i yderligere en kategori. Desuden skal hvert foretagende have mindst en lokal faglig enhed.

2. Den lokale faglige enhed svarer til den praktiske definition af »establishment«, som findes i punkt 106 i indledningen til ISIC rev. 3.

H. Den lokale homogene produktionsenhed

Den lokale homogene produktionsenhed er den del af en homogen produktionsenhed, der henfoeres til lokalt niveau.

AFDELING IV

Supplerende forklarende bemaerkninger

A. Organer inden for det offentlige og private ikke-udbyttegivende institutioner

1. I forbindelse med organer inden for det offentlige, er det meget forskelligt, hvilken statistisk enhed, der er relevant ved indsamling og bearbejdning af de statistiske oplysninger (f.eks. det centrale offentlige, den sociale sikring eller det lokale offentlige i regionen, provinsen, departementet, amtet, grevskabet, kommunen, byomraadet osv.). Disse forskellige organer planlaegger, kontrollerer og forvalter kollektivt finanserne for de organer, som henhoerer herunder (disse organer kan vaere ministerier, generaldirektorater, direktorater, forskellige kontorer og naevn osv.). Imidlertid har nogle af disse organer - isaer inden for det lokale offentlige - sandsynligvis meget mere uensartede aktiviteter end selskaberne.

2. Ofte henhoerer disse organers aktiviteter under hovedafdeling L i NACE rev. 1: »Offentlig administration og forsvar; lovpligtig socialsikring«, men andre organer udoever hovedsagelig aktiviteter, som henhoerer under andre hovedafdelinger: »Undervisning«(hovedafdeling M), »Sundhedsvaesen og sociale foranstaltninger« (hovedafdeling N), »Andre kollektive, sociale og personlige tjenesteydelser« (hovedafdeling O) o.a.

3. Naar man skal kombinere data vedroerende enheder inden for den private sektor med data vedroerende organer inden for det offentlige og de private ikke-udbyttegivende institutioner, som er klassificeret efter oekonomisk aktivitet, er det til identifikation og klassifikation af disse data noedvendigt at anvende statistiske enheder, som i stoerst muligt omfang er tilpasset de statistiske enheder, som anvendes inden for den private sektor. Alle de kriterier, som anvendes inden for den private sektor, anvendes derfor analogt paa organerne inden for det offentlige. Det samme gaelder de private ikke-udbyttegivende institutioner.

B. Hjaelpeaktiviteter

1. En aktivitet betragtes som hjaelpeaktivitet, hvis den opfylder foelgende betingelser:

a) aktiviteten maa kun komme den paagaeldende enhed til gode, hvilket vil sige, at de producerede varer eller tjenesteydelser ikke maa handles paa markedet

b) en tilsvarende aktivitet af lignende omfang findes i lignende produktionsenheder

c) der produceres tjenesteydelser eller undtagelsesvis ikke-varige goder, som ikke er enhedens slutprodukter (f.eks. mindre redskaber og vaerktoej, eller stilladser)

d) hvis den indgaar i enhedens loebende omkostninger, dvs. den producerer ikke fast realkapital.

2. Sondringen mellem hjaelpeaktivitet, hovedaktivitet eller biaktivitet kan tydeliggoeres med en raekke eksempler:

- Produktion af mindre redskaber og vaerktoej til enhedens eget brug er en hjaelpeaktivitet (opfylder alle kriterier).

- Transport for egen regning er almindeligvis en hjaelpeaktivitet (opfylder alle kriterier).

- Salg af egne produkter er en hjaelpeaktivitet, for hovedreglen er, at produktionen skal vaere bestemt for salg. Hvis man inden for en produktionsenhed kan identificere et detailsalgssted (direkte salg til den endelige forbruger), som f.eks. kan vaere en lokal enhed, kan dette salgssted undtagelsesvis og til brug for visse analyser betragtes som en faglig enhed. Denne observationsenhed klassificeres saaledes i to kategorier, dvs. ud fra dens hoved- eller biaktivitet eller ud fra dens selvstaendige aktivitet (detailhandel).

3. Som hovedregel kan produktionsprocessen saaledes ikke afvikles uden en raekke forskellige hjaelpeaktiviteter. Disse aktiviteter boer imidlertid ikke udskilles for at danne saerskilte enheder, selv om hjaelpeaktiviteterne udoeves i en saerskilt retlig enhed eller et saerskilt sted, og selv om der foeres saerskilte regnskaber. Endvidere tages der ikke hensyn til hjaelpeaktiviteten ved klassificering af aktiviteterne i den enhed, hvorunder hjaelpeaktiviteterne henhoerer. Det bedste eksempel paa en enhed, der udfoerer hjaelpeaktiviteter, er foretagendets centrale administrationsafdeling eller »hovedsaede«.

4. Ud fra definitionen i punkt 1 betragtes foelgende aktiviteter ikke som hjaelpeaktiviteter:

a) produktion af varer eller udfoerelse af arbejde, som bidrager til produktion af fast realkapital. Det drejer sig isaer om byggearbejder, der udfoeres for egen regning. Dette er helt i overensstemmelse med den fremgangsmaade, der anvendes i NACE rev. 1, hvor enheder, der udfoerer byggearbejder for egen regning, klassificeres i bygge- og anlaegssektoren, hvis der foreligger data herom

b) produktion, der selv om den indgaar som forbrug i hovedaktiviteten eller biaktiviteterne, for en stor dels vedkommende saelges

c) produktion af varer, der senere bliver en integrerende del af produktionen i forbindelse med hovedaktiviteten eller biaktiviteten - f.eks. hvis en afdeling af foretagendet producerer kasser, beholdere osv., der skal anvendes som emballage til enhedens produkter

d) produktion af energi (integreret elektricitetsvaerk eller koksvaerk), uanset om denne produktion forbruges i forbindelse med udoevelse af hoved- eller biaktiviteten eller ikke

e) indkoeb af varer til videresalg

f) aktiviteterne inden for forskning og udvikling. Disse aktiviteter er ikke saerlig udbredte, og der produceres ikke derved tjenesteydelser, som anvendes i den normale produktion.

Hvis man raader over saerskilte data om disse aktiviteter, skal de klassificeres som saerskilte aktiviteter og dermed betragtes som faglige enheder.

5. Hvis hjaelpeaktiviteterne kun udoeves for en enkelt enhed, er disse aktiviteter og de derved anvendte ressourcer en integrerende del af den paagaeldende enheds aktiviteter og ressourcer. Hvis den statistiske enheds aktiviteter og de tilsvarende hjaelpeaktiviteter ikke udoeves inden for samme geografiske omraade (der taenkes her paa geografiske omraader, som er defineret til brug for statistiske undersoegelser), kan det for de kategorier af data, som skal klassificeres efter geografiske omraader, vaere hensigtsmaessigt at indsamle saerskilte supplerende oplysninger om disse enheder, selv om de kun udoever hjaelpeaktiviteter.

6. Hvis hjaelpeaktiviteter hovedsagelig udoeves til stoette for to eller flere faglige enheder, skal omkostningerne til disse hjaelpeaktiviteter fordeles mellem alle de faglige enheder, hvortil de er knyttet. Hvis der foreligger data om de omkostninger, der kan henfoeres til hver af de saerskilte aktiviteter, skal omkostningerne fordeles paa dette grundlag. Foreligger der ikke data af denne art, skal omkostningerne i forbindelse med hjaelpeaktiviteterne fordeles mellem hovedaktiviteterne og biaktiviteterne i forhold til produktionsvaerdien med fradrag af vaerdien af forbruget af raa- og hjaelpestoffer bortset fra omkostningerne til hjaelpeaktiviteterne. Viser det sig, at denne fremgangsmaade er for vanskelig, kan omkostningerne til hjaelpeaktiviteterne blot fordeles i forhold til produktionsvaerdien.

7. Naar hjaelpeaktiviteterne er organiseret paa en saadan maade, at de er til stoette for to eller flere enheder i et foretagende, som omfatter flere enheder, kan de etableres som en gruppe af hjaelpeaktiviteter paa et saerskilt sted. Ligesom det kan vaere hensigtsmaessigt i fuldt omfang at daekke visse aktiviteter, selv om disse udoeves uafhaengigt eller af enheder, som udelukkende udoever hjaelpeaktiviteter (f.eks. databehandling), kan det vaere nyttigt at foretage supplerende klassificeringer. Disse enheder kan i dette tilfaelde ud over at blive klassificeret efter aktiviteten i den enhed, hvortil de hoerer, klassificeres efter deres egne aktiviteter.

8. Det kan forekomme, at en aktivitet, der oprindelig var en hjaelpeaktivitet, senere resulterer i levering af tjenesteydelser, som skal saelges til andre enheder. En saadan aktivitet kan udbygges i et saadant omfang, at det ikke laengere er en hjaelpeaktivitet, hvorefter den skal betragtes som en enheds hoved- eller biaktivitet. Den eneste maade, hvorpaa det kan fastslaas, om en bestemt aktivitet skal betragtes som en hjaelpeaktivitet eller som hoved- eller biaktivitet, er at vurdere den rolle, som den paagaeldende aktivitet spiller i hele foretagendet.

C. Oversigtstabel efter aktivitet og arbejdssted

Top