(1)

I afgørelse nr. 1313/2013/EU fastlægges den retlige ramme for rescEU. rescEU er en kapacitetsreserve på EU-plan, som tager sigte på at yde bistand i uoverkommelige situationer, hvor den samlede eksisterende kapacitet på nationalt plan og de kapaciteter, som medlemsstaterne har tilknyttet den europæiske civilbeskyttelsespulje, ikke kan sikre en effektiv indsats ved naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer.

(2)

I Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/570 (2) fastlægges sammensætningen af rescEU med hensyn til kapaciteter og kvalitetskrav. RescEU-reserven omfatter på nuværende tidspunkt kapaciteter til bekæmpelse af skovbrande fra luften, kapaciteter til lægelig evakuering ad luftvejen, kapaciteter til medicinske nødhjælpshold og kapaciteter til opbygning af et medicinsk beredskabslager.

(3)

I henhold til artikel 21, stk. 4, i afgørelse nr. 1313/2013/EU er det muligt at oprette rescEU-kapaciteter med henblik på at håndtere risici med lav sandsynlighed og store konsekvenser. For at kunne oprette disse kapaciteter bør risikokategorierne med lav sandsynlighed og store konsekvenser fastlægges i denne afgørelse under hensyntagen til de mulige scenarier for sådanne risici.

(4)

RescEU-kapaciteter, der er oprettet med henblik på at imødegå risici med lav sandsynlighed og store konsekvenser, bør grundet deres højt specialiserede karakter, de høje udgifter forbundet med dem samt knapheden på EU-plan finansieres fuldt ud af Unionen. I henhold til artikel 21, stk. 4, og artikel 23, stk. 4b, i afgørelse nr. 1313/2013/EU gælder det for sådanne kapaciteter, at Unionens finansielle bistand bør dække alle omkostninger, der er nødvendige for at sikre, at disse kapaciteter er tilgængelige og kan indsættes, og bør dække 100 % af driftsomkostningerne, når kapaciteterne indsættes under EU-mekanismen.

(5)

Når Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter fastlægger en kapacitet som rescEU-kapacitet, bør den vurdere, hvorvidt den pågældende kapacitet skal anses for at være beregnet til at imødegå risici med lav sandsynlighed og store konsekvenser.

(6)

Processen med at identificere kapaciteter, der er oprettet til at imødegå risici med lav sandsynlighed og store konsekvenser, skal ske ud fra kapaciteternes strategiske relevans, på en åben måde og i tæt samarbejde med medlemsstaterne.

(7)

Med henblik på at håndtere risici med lav sandsynlighed og store konsekvenser såsom, men ikke begrænset til, et storstilet biologisk angreb eller en epidemi, der resulterer i et stort antal patienter med en meget smitsom sygdom, bør der gøres brug af kapaciteterne til lægelig evakuering af patienter med meget smitsomme sygdomme (»Medevac HID«), kapaciteterne til lægelig evakuering af katastroferamte ad luftvejen og kapaciteterne til medicinsk nødhjælpshold type 3 (»EMT3«). Kapaciteterne til opbygning af et medicinsk beredskabslager bør også anvendes til at imødegå langvarige, alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler, som grundet deres omfang og kompleksitet rummer en potentiel risiko for, at sociale, miljømæssige, økonomiske og folkesundhedsmæssige sundhedstjenester afbrydes.

(8)

Da det på baggrund af covid-19-nødsituationen er nødvendigt hurtigt at oprette en fælles europæisk reserve til støtte for medlemsstaternes indsats bør kapaciteterne til opbygning af et medicinsk beredskabslager inden for rammerne af rescEU betragtes som en rescEU-kapacitet med tilbagevirkende kraft fra den dato, hvor de blev udpeget som en sådan ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/414 (3).

(9)

Gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/570 bør derfor ændres.

(10)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er omhandlet i artikel 33, stk. 1, i afgørelse nr. 1313/2013/EU —

1)

I artikel 1 foretages følgende ændringer:

2)

Følgende artikler indsættes:

(*1)  Rådets direktiv 2008/114/EF af 8. december 2008 om indkredsning og udpegning af europæisk kritisk infrastruktur og vurdering af behovet for at beskytte den bedre (EUT L 345 af 23.12.2008, s. 75).« "