1)

Eftersom gebyrer og margener i tillæg til disse medtages i rentesatsen ved udarbejdelsen af indekset for variabel rente »Gennemsnitsrentesatsen for alle spanske kreditinstitutter for lån med pant i fast ejendom med en løbetid på over tre år«, hvilket i sidste ende er mere omkostningsfuldt for forbrugeren end andre ÅOP på markedet, og eftersom det i medfør af bestemmelserne i cirkulære nr. 5/1994 fra Banco de España, som udgør tilsynsmyndighedens reguleringskriterium, er nødvendigt, at disse margener er negative, hvilket generelt er blevet udeladt og tilsidesat af kreditinstitutterne, er den handling fuldstændigt at afvige fra tilsynsmyndighedernes kriterium i strid med artikel 5 og 7 i direktiv 2005/29/EF (1)?

2)

Såfremt det i overensstemmelse med Domstolens praksis i sag C-689/20 (2) fastslås, at den handling at afvige fra tilsynsmyndighedens kriterium er i strid med artikel 5 og 7 i direktiv 29/2005/EF, udgør denne urimelige praksis da et indicium ved vurdering og bedømmelse af kontraktvilkårets urimelige karakter, og er den i strid med artikel 3 og 4 i direktiv 93/13 (3)?

3)

Såfremt der ikke er taget hensyn til cirkulære nr. 5/1994 fra Banco de España, som er særegent for den finansielle sektor, og som ikke er alment kendt i offentligheden, og dette manglende hensyn fastslås at være i strid med artikel 7 i direktiv 2005/29/EF, udgør dette da et indicium ved vurdering af den urimelige karakter i medfør af artikel 6.1 i direktiv 93/13 i forbindelse med kontrol af gennemsigtighed af dette indeks, som består af »referenceindeks plus margen«?

4)

Er national retspraksis i strid med artikel 3, stk. 1, artikel 4 og 5 i direktiv 93/13/EØF henset til, at den specifikke beregning af irph-indekset udgør en urimelig praksis ved ikke at tillægge en negativ margen, på trods af at denne nødvendighed fremgår af præambelen til cirkulæret fra banco de españa, idet denne praksis er mindre fordelagtig end alle andre ÅOP på markedet, og eftersom irph-indekset er blevet markedsført som værende et produkt svarende til euribor-indekset, uden at der er taget hensyn til nødvendigheden af at tillægge en negativ margen, og idet kreditinstitutterne således fremover kunne afstå fra at indgå aftaler, som indeholder disse vilkår, idet de erklæres ugyldige, eftersom markedsføring af denne tjenesteydelse til sårbare forbrugere kan påvirke den økonomiske adfærd, og de erklæres urimelige, idet margenen ikke indarbejdes i handelsbetingelserne men medregnes i rentesatsen i strid med direktiv 2005/19/EF?

5)

Er det i strid med artikel 6, stk. 1, i direktiv 93/13/EØF at undlade at føre kontrol med anvendelsen af en skjult pålagt margen og dennes urimelige karakter, når denne margen skal være negativ i kreditinstituttets tilbud, og forbrugeren på tidspunktet for de oplysninger, som vedkommende har modtaget forud for kontraktindgåelsen, ikke er bekendt med den økonomiske adfærd i forbindelse med den rente, der anvendes på det pågældende lån, med den begrundelse, at direktiv 29/2005/EF er til hinder herfor?