EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62020CN0189

Sag C-189/20: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberster Gerichtshof (Østrig) den 5. maj 2020 — Laudamotion GmbH mod Verein für Konsumenteninformation

OJ C 279, 24.8.2020, p. 25–25 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

24.8.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 279/25


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberster Gerichtshof (Østrig) den 5. maj 2020 — Laudamotion GmbH mod Verein für Konsumenteninformation

(Sag C-189/20)

(2020/C 279/35)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Oberster Gerichtshof

Parter i hovedsagen

Revisionsappellant og sagsøgt: Laudamotion GmbH

Revisionsindstævnt og sagsøger: Verein für Konsumenteninformation

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal bestemmelserne i forordning (EU) nr. 1215/2012 (1), særligt artikel 25, artikel 17, stk. 3, og artikel 19, i givet fald også under hensyntagen til artikel 67, fortolkes således, at de er til hinder for en urimelighedskontrol af internationale værnetingsaftaler, jf. henholdsvis direktiv 93/13/EØF (2) og den pågældende nationale gennemførelseslovgivning?

2)

Skal artikel 25, stk. 1, første pkt., i forordning (EU) nr. 1215/2012 (»medmindre aftalen er materielt ugyldig efter loven i den pågældende medlemsstat«) fortolkes således, at en indholdskontrol efter national ret i det valgte værnetingsland — som rækker ud over det harmoniserede retsområde — dermed gøres mulig?

3)

Såfremt det første og det andet spørgsmål besvares benægtende:

Skal den nationale gennemførelseslovgivning, som i henhold til direktiv 93/13/EØF skal danne grundlag for en urimelighedskontrol, findes i den valgte værnetingsmedlemsstats ret eller efter princippet om lex causae (det lands lov, der i almindelighed gælder) i domstolslandet?


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12.12.2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (EUT L 351 af 20.12.2012, s. 1).

(2)  Rådets direktiv 93/13/EØF af 5.4.1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (EFT L 95 af 21.4.1993, s. 29).


Top