Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62018CN0298

Sag C-298/18: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Arbeitsgericht Cottbus — Kammern Senftenberg (Tyskland) den 2. maj 2018 — Reiner Grafe og Jürgen Pohle mod Südbrandenburger Nahverkehrs GmbH og OSL Bus GmbH

OJ C 276, 6.8.2018, p. 19–20 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

201807200342013162018/C 276/272982018CJC27620180806DA01DAINFO_JUDICIAL20180502192022

Sag C-298/18: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Arbeitsgericht Cottbus — Kammern Senftenberg (Tyskland) den 2. maj 2018 — Reiner Grafe og Jürgen Pohle mod Südbrandenburger Nahverkehrs GmbH og OSL Bus GmbH

Top

C2762018DA1920120180502DA0027192202

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Arbeitsgericht Cottbus — Kammern Senftenberg (Tyskland) den 2. maj 2018 — Reiner Grafe og Jürgen Pohle mod Südbrandenburger Nahverkehrs GmbH og OSL Bus GmbH

(Sag C-298/18)

2018/C 276/27Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Arbeitsgericht Cottbus — Kammern Senftenberg

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Reiner Grafe og Jürgen Pohle

Sagsøgte: Südbrandenburger Nahverkehrs GmbH og OSL Bus GmbH

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal en situation, hvori betjeningen af busruter overgår fra et busselskab til et andet i henhold til en udbudsprocedure i medfør af direktiv 92/50/EØF ( 1 ) om indgåelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler, anses for at udgøre en overførsel af en bedrift i den betydning, hvori udtrykket er anvendt i artikel 1, stk. 1, i direktiv 77/187/EØF ( 2 ), selv om der ikke er overdraget driftsmidler i nævneværdigt omfang, navnlig ingen busser, mellem de to nævnte virksomheder?

2)

Berettiger antagelsen af, at busserne i forbindelse med en midlertidig tildeling af tjenesteydelserne ud fra en fornuftig driftsøkonomisk beslutning på grund af deres alder og de stigende tekniske krav (udstødningsværdier, busser med lav indstigning) ikke længere har væsentlig betydning for bedriftens værdi, at Domstolen kan fravige sin dom af 25. januar 2001 (C-172/99) således, at også overtagelse af en væsentlig del af personalet under disse betingelser kan føre til, at direktiv 77/187/EØF finder anvendelse?


( 1 ) – Rådets direktiv 92/50/EØF af 18.7.1992 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler (EFT 1992, L 209, s. 1).

( 2 ) – Rådets direktiv 77/187/EØF af 14.2.1977 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder, bedrifter eller dele af bedrifter (EFT 1977, L 61, s. 26).

Top